PRIORITERINGSANALYSE - KLIMA OG CLEANTECH

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PRIORITERINGSANALYSE - KLIMA OG CLEANTECH"

Transkript

1 JUNI 2013 ÖRESUNDSKOMITEEN PRIORITERINGSANALYSE - KLIMA OG CLEANTECH AFSLUTTENDE RAPPORT

2

3 ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby Danmark TLF FAX WWW cowi.dk JUNI 2013 ÖRESUNDSKOMITEEN PRIORITERINGSANALYSE - KLIMA OG CLEANTECH AFSLUTTENDE RAPPORT PROJEKTNR. P A DOKUMENTNR. 2 VERSION 4.2 UDGIVELSESDATO 4. Juni 2013 UDARBEJDET KHL, CBND, MGCH, JDCR, AR KONTROLLERET JDCR, KHL, PMSO GODKENDT KHL

4 4 PRIORITERINGSANALYSE KLIMA OG CLEANTECH INDHOLD 1 Indledning 5 2 Sammenfatning 7 3 Metode Formål 12 4 Klima og cleantech i Øresundsregionen Eksisterende analyser af klima og cleantech i Øresundsregionen Politisk prioritering Simpel netværksanalyse screening af eksisterende samarbejder 36 5 Teknologier: Energi, transport, byggeri Energi Transport Byggeri Teknologioversigt 110 BILAG Bilag A Interviewede eksperter 123 Bilag B Interessentworkshop Bilag C Projekter kortlagt i forbindelse med den indledende screening 127

5 PRIORITERINGSANALYSE KLIMA OG CLEANTECH 5 Klima og cleantech en driver i samfundsudviklingen Afsæt for udvikling på tværs af Øresundsregionen 1 Indledning Klima og cleantech som erhvervssektor er et centralt interessefelt for Öresundskomiteen, dens medlemmer og interessenter 1. Således er det et område, hvor regionens visioner for klima og grøn omstilling ses som en vigtig nøgle til vækst og arbejdspladser. Med grøn omstilling forstås skiftet fra en tilgang til produkter og løsninger 2 der primært knyttes op på brugen af fossile brændstoffer, til bæredygtige løsninger med minimale miljø- og klimapåvirkninger. Klima- og cleantechsektoren er drevet frem af et stadigt stigende behov for nye teknologiske løsninger, der kan afhjælpe afhængighed af knappe ressourcer samt modgå og afbøde miljøog klimapåvirkninger fra især en fossilbaseret økonomi. Klima og cleantech dækker over en lang række temaer. Den særlige interesse som Öresundskomiteen og parterne bag rapporten har i området, er, hvordan klima og cleantech kan bidrage med samfundsøkonomisk vækst gennem øget beskæftigelse og omsætning i regionen via en bedre udnyttelse af styrkepositionerne i Øresundsregionen. Øresundsregionen afgrænses på svensk side af Skåne og på dansk side af Østdanmark der består af henholdsvis Sjælland (herunder København) og Bornholm. Öresundskomiteen samt en arbejdsgruppe bestående af Länsstyrelsen i Skåne Län, Bornholms Regionskommune, Malmö Cleantech City, Copenhagen Cleantech Cluster samt Helsingborg Kommun ønsker således et overblik over områder, hvor der er særlig Øresundsregional merværdi ved at samarbejde om klima og cleantech. 1 Udbudsmaterialet: Upphandlingsmaterial "Öresundsregional klimat- och cleantechstrategi", 20. oktober Bl.a. det danske regeringsgrundlag: "Et Danmark der står sammen", Oktober 2011.

6 6 PRIORITERINGSANALYSE KLIMA OG CLEANTECH Tematisk afgrænsning Analyse af styrker og potentialer For samarbejdet på tværs af regionen er der i opdraget opstillet en tematisk afgrænsning så der i udgangspunktet er særlig fokus på områderne energi, transport og byggeri 3. For at understøtte arbejdet i komiteen og blandt relevante interessenter er en analyse af væsentlige teknologier blevet gennemført. Analysen har haft til hensigt dels at skabe et overblik over klima- og cleantech-tiltag i regionen og dels søge at identificere relevante satsningsområder, der er særligt hensigtsmæssige i en øresundsregional optik. Rapporten søger at etablere dette grundlag baseret på en vurdering af de særlige teknologiske styrkepositioner i Øresundsregionen, det vurderede fremtidige potentiale i forhold til job og vækst samt graden af og perspektiverne i samarbejder mellem Østdanmark og Skåne. Analysen baserer sig særligt på inddragelse af ekspertudsagn fra op mod 60 nøgleaktører på tværs af regionen inden for energi, transport og byggeri samt litteraturstudier. 3 Dette afspejler eksempelvis den svenske regerings prioritering i forhold til den transregionale satsning for Skåne som grøn region: Regeringsbeslut M2010/3478/H

7 PRIORITERINGSANALYSE KLIMA OG CLEANTECH 7 Klima og cleantech en bred dagsorden Ligheder og forskelle i det politiske fokus 2 Sammenfatning Klima og cleantech er ikke et klart afgrænset temaområde, men spænder over en lang række teknologier. Denne analyse er fokuseret omkring temaerne energi, transport og byggeri. Væsentligt er det dog at konstatere, at de færreste klima- og cleantech-løsninger kan forstås isoleret, da de indgår i større, samlede løsninger. F.eks. er optimal udnyttelse af vindenergi en del af en smart grid-løsning, biobaserede brændstoffer er en del af bæredygtig transport, og energieffektivisering er en del af byggeri. Fælles er hensigten om at reducere eller afbøde negative klima- og miljøeffekter samt ressourceafhængighed. Klima- og miljødagsordenen er en central del af de politiske rammer i både Sverige og Danmark. Det fremgår tydeligt af politik og tiltag på såvel nationalt som regionalt niveau således også for Øresundsregionen. I både de to nationale regeringers politik og i de regionale strategier indgår reduktion i klimagasudledning samt mindre ressourceafhængighed som vigtige overordnede prioriteringer. Når det kommer til specifikke løsninger og teknologier, er fokus dog mindre klart, og en række såvel komplimenterende som konkurrerende løsninger er i spil. For Sverige og Danmark gælder endvidere, at særligt de eksisterende energisystemer naturligt påvirker landenes prioriteringer. Eksempler er henholdsvis den svenske adgang til CO 2 - neutral og relativt billig el (baseret på adgang til vandkraft og brugen af atomkraft), den danske satsning på vindenergi samt begge landes brug af overskudsvarme fra kraftvarmeværker i veludbyggede fjernvarmesystemer. Nuancer i forhold til de regionale forskelle i prioriteringer afspejler sig tydeligst i Region Skånes fokus på brugen af biogas, Region Sjællands strategiske fokus på testfaciliteter samt Region Hovedstadens fokus på transportsektoren. Endvidere konstaterer analysen en tydeligere sammenknytning imellem klima-/cleantech-dagsordenen og de erhvervsudviklingsmæssige potentialer i Danmark i sammenligning med Sverige. Prioriteringerne i Sverige og Danmark er således i begge lande orienteret mod løsningen af udfordringerne i forhold til klima og energi frem for målrettet få specifikke teknologier. De to landes eksisterende tilgang til on, -distribution og -forbrug afspejles dog i løsningerne, hvor særligt forskellene mht. elproduktion er markante (eksempelvis kul vs. atomkraft). Øresund som klimaog cleantechregion Det politiske grundlag for Øresund som en klima- og cleantechregion er tydeligt tilstede. Denne position underbygges af det stadigt stigende omfang af erhvervs- og

8 8 PRIORITERINGSANALYSE KLIMA OG CLEANTECH forskningsmæssig aktivitet i regionen inden for området bl.a. påpeget i de årlige Cleantech Monitor-opgørelser foretaget af Copenhagen Cleantech Cluster. Ser man på opgørelser af arbejdsstyrken i hele Øresundsregionen, udgør sektoren op til relaterede jobs, hvoraf lidt over 80% ligger i Østdanmark. Samarbejder og finansieringskilder De analyserede klima- og cleantechløsninger Samarbejdet mellem aktører i Skåne og Østdanmark er ganske omfattende. Det omhandler bilaterale erhvervssamarbejder, primært drevet frem af kommercielle interesser, formelle og uformelle samarbejder imellem forskere og forskningsinstitutioner samt en række projektsamarbejder. Interreg-programmerne har en central rolle i den udviklingsdrevne del af samarbejdet på tværs af regionen, da de udgør en meget vigtig finansieringskilde for tværregionalt samarbejde. De nationale puljer rettet mod klima og cleantech har således hidtil kun omfattet en begrænset del af finansieringen af udviklingsaktiviteter med et øresundsperspektiv. Analysen har set på en række teknologier, der hver for sig eller sammen udgør en klima- og/eller cleantechløsning. Særlig fokus er givet energi, da det kan betragtes som et overordnet tema. Således er der set nærmere på de følgende forhold: Fjernvarme Brint og brændselsceller Smart grid Geotermi Vindenergi Biogas til el og varme Biomasse til energiproduktion Affaldsforbrænding Solvarme Solceller Varmepumper Energieffektivisering Bølgeenergi Alger De mere generelle områder: transport og byggeri. Grundlaget har været knap 60 ekspertinterview samt eksisterende analyser. Alle de analyserede teknologier/løsninger har en relevans i relation til udfordringerne i forbindelse med klima og ressourceafhængighed. En række løsninger er vurderet særligt oplagte at fokusere på i forhold til samarbejdet på tværs af Øresundsregionen. Vurderingen er foretaget på baggrund af perspektiverne for de enkelte løsninger i forhold til kompetencer i regionen, den politiske prioritering, potentialerne i forhold til vækst og beskæftigelse samt karakteren af og mulighederne for et samarbejde på tværs af regionen.

9 PRIORITERINGSANALYSE KLIMA OG CLEANTECH 9 Energi I forhold til energiteknologier er der fem områder, som analysen peger på som særligt relevante i forhold til potentialet i et øresundssamarbejde. Områderne omfatter både energiproduktion, energidistribution samt energianvendelse. Energiproduktion: Biomasse udgør den største enkeltstående vedvarende energikilde. Teknologier til bedre udnyttelse af denne energiform er derfor yderst væsentlige. På både svensk og dansk side i regionen er der stærke kompetencer til stede i forhold til bedre udnyttelse af energikilden, og området er tydeligt politisk prioriteret. Perspektiverne i forhold til biomasse knytter sig som teknologisk løsning endvidere tæt til bl.a. biogas, affaldsforbrænding, biobrændsler og fjernvarmeteknologier, som også er stærkt interessante som samarbejdsområde på det øresundsregionale niveau. En yderligere koordineret tilgang til brugen af biomasse i Øresundsregionen bl.a. igennem udveksling af viden inden for forsyningsområdet vil styrke dette i forvejen højt prioriterede område. Vind er en anden central energikilde med høj relevans i forhold til samarbejde på tværs af Øresundsregionen. Særligt den danske udvikling på området har sikret et utroligt stærkt afsæt i forhold til kompetenceniveauet på højere læreanstalter og i erhvervslivet. Endvidere er der en klar politisk prioritering. Samarbejdet på tværs af regionen er udbygget og meget konkret i forhold til blandt andet opførelse af offshore-vindmølleparker. En yderligere styrkelse af samarbejdet kunne ske igennem videnudveksling og et dybere myndighedssamarbejde om planlægning. Energidistribution: Smart grid er tæt knyttet til en effektiv distribution og udnyttelse af den stadigt grønnere elektricitet, der produceres i regionen. Udviklingen af et intelligent elektricitetsnet er en logisk konsekvens af den rolle, som elektricitet forventes at have også i fremtidens energisystem, bl.a. i samspil med transportløsninger. Det gælder også en kobling til fjernvarme. Øresundsregionen er meget langt fremme med avancerede demonstrationsprojekter (bl.a. på Bornholm), men det forhold at teknologierne stadig overvejende er på demonstrationsniveau, afspejler sig i graden af den politiske prioritering. Potentialet er således stærkt for denne teknologi. Udfordringerne med at få intelligente systemer til at fungere på tværs af landegrænser er samtidig betragtelige. At området er i sin vorden specielt i forhold til de grænseoverskridende aspekter, gør det til et kommercielt særligt interessant område at fokusere på i Øresundsregionen. Samarbejdet kan styrkes både i forhold til udveksling af viden samt styring på tværs af de to nationale distributionsnet. Fjernvarme er en anden form for energidistribution, som er særligt interessant i et øresundsregionalt perspektiv. Dette knytter bl.a. an til perspektiverne i forbindelse med brugen af biomasse, geotermi og solvarme i energiproduktion og energieffektive bygninger. Det kompetencemæssige afsæt på området er meget højt i regionen hvor man endvidere råder over de mest avancerede systemer. Eksport af løsninger er i stadig stigning. Samarbejder på tværs af Øresundsregionen særligt i forhold til udvikling af lav-temperatur-løsninger og udvikling af systemerne i sammenhæng med smart grid er således meget relevante.

10 10 PRIORITERINGSANALYSE KLIMA OG CLEANTECH Energianvendelse: Energieffektivisering er relevant i forhold til bygninger (el- og varmeforbrug), industri/proces, apparater/komponenter samt transportsektoren (mindre brændselsforbrug og konvertering til andre brændsler). Energieffektivisering er generelt meget højt på den politiske dagsorden såvel på europæisk som nationalt og regionalt plan. Endvidere indikerer opgørelser inddraget i denne analyse, at det er et af de områder, hvor der er størst beskæftigelsespotentiale inden for cleantech i Øresundsregionen. Den stærke beskæftigelsesmæssige situation understøttes af et forholdsvist højt kompetenceniveau blandt både vidensinstitutioner og virksomheder i Øresundsregionen. De stærke positioner på begge sider af sundet er dog ikke systematisk udnyttet gennem eksempelvis et øresundsregionalt netværk. Således er aktørerne primært orienteret mod egne nationale rammebetingelser (eksempelvis krav og støtteordninger). Transport Byggeri Transport er i forbindelse med et øresundsregionalt samarbejde særligt relevant i forhold til alternative drivmidler. De mest oplagte alternative drivmidler er bioetanol, biogas og el, som alle har stærke positioner i Øresundsregionen. Således drives udviklingen inden for bioetanol i høj grad af aktører hjemmehørende i regionen. I forhold til biogas har en række aktører i Skåne (herunder Region Skåne) en meget udviklet tilgang. Endelig er Øresundsregionen hjemsted for en række af de mest ambitiøse initiativer inden for eldrevet transport. For de forskellige drivmidler gælder dog, at der stadig er udfordringer særligt i forhold til etableringen af en infrastruktur. Andre barrierer for en større udbredelse er knyttet til de statslige afgiftsstrukturer der kun i et vist omfang giver incitament til at vælge de alternative drivmiddelbaserede løsninger til især privat persontransport. Der er allerede stærke samarbejder på transportområdet på tværs af Øresundsregionen samarbejdet kan dog yderligere styrkes. I forhold til bioetanol kunne dette omhandle en fælles tilgang til øget synlighed i markedet. I relation til brugen af elbiler er der allerede gode initiativer om synlighed (bl.a. Øresund Rally) potentialet til at blive et ledende testområde for en gnidningsfri brug af elbiler på tværs af en grænseregion er unikt og kan med fordel videreudvikles. Endelig i forhold til brug af biogas i bl.a. offentlige transportmidler er Skåne langt fremme, og Østdanmark uden egentlige satsninger. Her kan et samarbejde om bl.a. videndeling, distribution af gas samt en kombination af biogas og naturgas være vejen frem i forbindelse med etableringen af en understøttende infrastruktur. Byggeri er et område, hvor der er mange muligheder for klima- og cleantechsamarbejder på tværs af Øresundsregionen. Området nyder politisk bevågenhed og har historisk været et centralt fokusområde i både Sverige og Danmark siden oliekrisen i 1970'erne. Temaet energieffektivisering er tæt knyttet til bæredygtigt byggeri. I forhold til bæredygtigt byggeri har vi konstateret særlige muligheder inden for isolering, vinduer, solafskærmning, ventilation, vedvarende energi, certificering, installationer, belysning og styringssystemer. I forhold til kompetencer er der således på såvel vidensinstitutionerne som blandt virksomheder i regionen en række kompetencer inden for de ovennævnte områder. De væsentligste udfordringer for et styrket samarbejde på tværs af regionen er i de forskellige rammebetingelser. Således er byggekravene forskellige i Sverige og Danmark, og der er forskellige tilgange til offentlige indkøb (nybyggeri og renovering). For at høste fordelene ved at udnytte de gensidige styrker på tværs af regionen kan der med fordel arbejdes

11 PRIORITERINGSANALYSE KLIMA OG CLEANTECH 11 med at stille mere ensartede krav til byggeriet, samarbejder om offentlige byggerier, fælles profilering/eksportfremstød af kompetencerne i Øresundsregionen samt en styrkelse af særligt samarbejdet mellem Lund Universitet og DTU.

12 12 PRIORITERINGSANALYSE KLIMA OG CLEANTECH 3 Metode I det følgende præsenteres grundlaget for den gennemførte analyse. Prioritering af teknologier 3.1 Formål Analysen er gennemført med det formål at give Öresundskomiteen og relevante interessenter et solidt grundlag for en vurdering af, hvordan og hvor der yderligere kan sættes ind for at styrke Øresundsregionen som en cleantech-region. Prioriteringsanalysen er tilrettelagt med sigte på den helt basale udfordring: at en prioritering eller rangering handler om bevægelsen fra et i princippet uendeligt antal teknologier og muligheder til et overskueligt antal teknologier, som på basis af bestemte kriterier har vist sig at være mere fordelagtige at satse på end andre. Slutpunktet er således et overblik over de særligt stærke kompetencer, der er i regionen. Udbyttet af analysen er således en rangering af teknologier, som ud fra en systematisk tilgang har vist sig at udgøre styrkepositioner og kompetencer i regionen, og/eller hvor der er en særlig mulighed for at påvirke udvikling af et lovende cleantech-område. Kan man overhovedet rangere? Analytisk tilgang En væsentlig del af analysen beror på de muligheder, der er knyttet til en særlig teknologi. Således angår undersøgelsen en prioritering mellem teknologier, som det i nogle tilfælde er vanskeligt at vurdere op imod hinanden. Teknologierne er så forskelligartede som eksempelvis bølgeenergi, eldrevet transport og biogas, der afviger fra hinanden på modningsniveau, samt hvor nemt teknologien kan indfases eller opskaleres i de eksisterende forsyningssystemer etc. På den vis findes der ingen oplagt formel, hvorudfra man kan sammenligne og rangordne disse væsensforskellige teknologier. Derfor har vi valgt at designe nedenstående rangeringsmodel:

13 PRIORITERINGSANALYSE KLIMA OG CLEANTECH Analyseflow kortlægning, data og rangering Indlende teknologikortlægning Med afsæt i COWIs brede viden om klima og cleantech afgrænses og grupperes de relevante teknologier Identificere og interviewe relevante eksperter Udvikling af interviewguides Gennemførelse af interview Inddragelse af eksisterende analyser og kortlægninger Analyse af eksisterende rapporter Simpel netværksanalyse af samarbejder Kortlægning af politiske rammebetingelser Etablering af teknologioverblik Analyse og rangering Rangering af teknologi på fire nøgleparametre Spørg dem, der ved mest! Afdækningen af kompetencer inden for de enkelte teknologiområder er primært baseret på interview. Interviewpersonerne er af COWI udvalgt efter det kriterium, at de skal være personer i Øresundsregionen med en omfattende viden om de pågældende teknologier og en indsigt i teknologiens udviklingsmæssige perspektiver. Således er der bl.a. interviewet repræsentanter fra forskningsmiljøer, offentlige myndigheder, branche- og interesseorganisationer på tværs af Øresundsregionen. Interviewene blev i al væsentlighed gennemført i perioden februar til juni Endvidere er der trukket på dyb sektorviden fra rådgivningsmiljøer i regionen herunder COWIs egne eksperter inden for klima og cleantech. På den måde sikres det, at den indsamlede viden er forholdsvis opdateret. Tilgangen i kombination med de tidligere gennemførte analyser af området i regionen vil således bidrage med en væsentlig merværdi i forhold til etableringen af et retvisende informationsgrundlag 4. 4 COWI har i drøftelser med Erhvervs- og Vækstministeriets departement konstateret, at en lignende tilgang anvendes til styrkekortlægning i forhold til udarbejdelsen af den danske regerings vækst- og erhvervspolitik i forbindelse med vækstteamene for energi og klima samt vand, bio- og miljøløsninger. Årsagerne er bl.a. at skiftet fra en fossilbaseret økonomi til en biobaseret økonomi er en meget kompleks proces, hvor der stadig er mange ukendte og ikke mindst uerkendte aspekter. Dette gælder ikke mindst i tilgangen til indsamlingen af statistisk materiale, herunder de virksomheder der skal indlevere det pågældende materiale.

14 14 PRIORITERINGSANALYSE KLIMA OG CLEANTECH Der er gennemført knap 60 interviews med repræsentanter for virksomheder, forskningsmiljøer, myndigheder og en række organisationer, der spiller centrale roller i forbindelse med facilitering af aktiviteter og initiativer. En oversigt over interviewpersoner findes i appendiks B. Styrken ved den ekspertbaserede tilgang består i, at den sikrer, at den nyeste viden bliver opfanget. Det er afgørende, når der i sagens natur er tale om teknologier, som udvikler sig hastigt. Ulempen er en potentiel svaghed ved, at respondenterne kan have en positiv bias i forhold til 'deres' område. Udfordringerne i forbindelse med bias i kvalitative analysedesign imødegås typisk gennem triangulering således vil udsagn blive perspektiveret gennem interview med andre interessenter og/eller andre data. Anvende eksisterende viden Fire kriterier til analyse af teknologier Materialet fra interviewene er suppleret dels med den viden som findes blandt COWIs fagspecialister, dels med den viden der er etableret via analyser af teknologiernes udviklingsperspektiver samt grøn vækst i Øresundsregionen. Særligt skal nævnes rapporterne 'Cleantech i vækstens tegn' 5, 'Green Growth in Copenhagen' 6 og 'Øresund som Low Carbon Region' 7 samt 'Copenhagen Cleantech Monitor' 8. Disse undersøgelser bygger på en overvejende kvantitativ opgørelse af grønne virksomheder i Øresundsregionen. De tegner et udmærket øjebliksbillede, men er mindre velegnede til den kvalitative vurdering af, hvor der fremadrettet bør satses. Udover en grundlæggende teknologistatus er de enkelte teknologier analyseret ud fra fire kriterier. De fire kriterier markerer tilsammen et balanceret grundlag for at vurdere, om en teknologi udgør et satsningsområde, hvor en øresundsregional tilgang er/vil være særligt oplagt. Med den balancerede tilgang søger vi at tage højde for de store forskelligheder imellem de enkelte teknologier. De fire kriterier omfatter følgende: Hvordan er kompetencerne sammensat i regionen? Her er fokus på forsknings- og innovationsniveauet i regionen inden for det pågældende teknologiområde (eksempelvis om området er vurderet internationalt førende af de interviewede eksperter, hvad angår vidensproduktion i såvel virksomheder som blandt forskningsinstitutioner, eller hvorvidt der ikke findes sådanne miljøer). Vurderinger er foretaget på baggrund af tilgængeligt datamateriale og sammenstilling af forskellige kvalitative datakilder (triangulering). Hvor det var muligt har vi søgt at anvende publikationen "Grøn produktion i Danmark og dens betydning for dansk økonomi", november Udfordringerne er tilsvarende for den svenske regering. COWI har været i kontakt med den svenske erhvervsstatistiske myndighed, Tilväxtanalys, og har konstateret, at arbejdet med fremadrettet at strukturere og indsamle statistik vedr. bl.a. cleantech og grøn transition netop er påbegyndt. 5 Cleantech i vækstens tegn, guldægget i dansk økonomi 2010 (Brøndum & Fliess). 6 Green Growth in Copenhagen (Damvad 2011). 7 Øresund som Low Carbon Region 2010 (Brøndum & Fliess). 8 Monitor Copenhagen Cleantech Cluster 2012 (Oxford Research).

15 PRIORITERINGSANALYSE KLIMA OG CLEANTECH 15 I hvilket omfang prioriteres den pågældende teknologi politisk? En politisk vilje til at gennemføre satsninger på et område er en katalysator for udviklingen af en styrkeposition. Med dette kriterium har vi vurderet, i hvilken grad det pågældende teknologiområde indgår i en satsning i regionerne i henholdsvis Danmark og Sverige. Er der potentiale for vækst og beskæftigelse? Vækst og beskæftigelse defineres her som etablering af nye arbejdspladser og opstart af nye virksomheder. Det vurderes, til hvilken grad det pågældende teknologiområde inden for de næste 5 år kan forventes at generere vækst og beskæftigelsesmuligheder, såfremt området udvikles yderligere i regionen. Dvs. er der virksomheder tilstede i regionen eller et potentiale for nye virksomheder, der har mulighed for at udnytte de muligheder, som en teknologiudvikling vil åbne for 9. Er der uudnyttede muligheder for samarbejde i regionen baseret på de ovenstående kriterier? Hvorvidt de forskellige aktører i Øresundsregionen med fordel sammen kan fremme et teknologiområde må endeligt afhænge af, om der er et potentiale for et udbygget samarbejde mellem de forskellige kommercielle og forskningsmæssige miljøer i den samlede Øresundsregion. Dette handler altså om, hvorvidt der findes et ikke-udnyttet potentiale, hvor regionen skal øge sin konkurrenceevne som cleantech-region ved at fremme samarbejdet om et teknologiområde. Rangordning af teknologier Det er en metodisk udfordring at afgøre, hvordan man på en 'fair' måde rangordner data, når der er tale om primært kvalitative vurderinger af størrelsesordener. Hvornår er der tale om et 'højt' kompetenceniveau i forhold til eksempelvis et lavere kompetenceniveau? Vi har for ovenstående fire kriterier valgt at rangordne besvarelserne ud fra en simpel lav-mellem-høj-kategorisering. Til hver score er der gennemført en beskrivelse og en definition. Teknologibeskrivelserne er udført som et fact-sheet. Her er for hvert kriterium argumenteret for, hvordan en teknologi er scoret. Endvidere er der anført en samlet kildeangivelse for hver teknologi med skyldigt anonymitetshensyn. Nøglen for rangeringen af teknologierne efter de fire kriterier (lav-mellem-høj) er baseret på følgende vurderingskriterier: Tabel 3-1 Kompetencer Vurderingskriterier for teknologier lav, mellem, høj Høj: Vidensinstitutioner og/eller virksomheder vurderes at have bidraget med centrale elementer i udviklingen af teknologien eller forventes at bidrage med væsentlige nyskabelser til eksisterende teknolo- 9 Det skal bemærkes, at selvom hver teknologi så vidt muligt er vurderet enkeltvis, er der reelt en række krydseffekter imellem de forskellige teknologier hvor en succesfuld udmøntning vil trække et andet område med sig eksempelvis storskala-vindenergi og smart grid.

16 16 PRIORITERINGSANALYSE KLIMA OG CLEANTECH gier. Mellem: Vidensinstitutioner og/eller virksomheder vurderes at have opdateret viden om teknologien, men vurderes ikke tidligere eller i nær fremtid at bidrage med væsentlige nybrud. Lav: Vidensinstitutioner og/eller virksomheder vurderes slet ikke eller kun i mindre omfang at beskæftige sig med teknologien. Politisk prioritering Vækst og beskæftigelse Potentiale for samarbejde Høj: Teknologien er genstand for en tydelig og højt profileret prioritering af nationale og/eller regionale myndigheder. Udtrykt gennem ambitiøse strategier og handlingsplaner og/eller markante investeringer. Mellem: Teknologien er genstand for en prioritering af nationale og/eller regionale myndigheder, der vurderes at være gennemsnitlig. Således er de genstand for moderat ambitiøse tilgange og/eller mindre markante investeringer. Lav: Teknologien indgår ikke eller kun i mindre omfang som prioritering af nationale og/eller regionale myndigheder. Der eksisterer kun i mindre omfang tilgængelige offentlige finansieringsmuligheder. Høj: Teknologien forventes at have en markant effekt i forhold til omsætning og beskæftigelse. Særligt relevant er eksportpotentialet samt perspektiverne i forhold til etablering og vedligehold af en relateret infrastruktur i regionen Mellem: Teknologien forventes at have en lidt mere usikker effekt i forhold til omsætning og beskæftigelse. Således er eksportpotentialet mindre klart og/eller perspektiverne i forhold til etablering og vedligehold af en relateret infrastruktur i regionen er moderat. Lav: Teknologien forventes at have en meget usikker effekt i forhold til omsætning og beskæftigelse. Eksportpotentialet er meget uklart, og/eller der er få og små perspektiver for etablering og vedligehold af en relateret infrastruktur i regionen. Høj: Der er allerede en meget høj grad af samarbejde i regionen om udvikling og/eller implementering af teknologien. Således eksisterer der samarbejde på strategisk niveau (f.eks. ved tæt koordinering mellem myndigheder) og/eller faste samarbejder mellem vidensinstitutioner/virksomheder. Der kan være grundlag for at løfte samarbejdet endnu højere op gennem en strategisk rammesætning eller potentialet er udnyttet i en grad, så yderligere indsatser kun i begrænset omfang vil forbedre området. Mellem:

17 PRIORITERINGSANALYSE KLIMA OG CLEANTECH 17 Der er allerede nogen grad af samarbejde i regionen om udvikling og/eller implementering af teknologien. Således eksisterer der ad hoc-samarbejde på strategisk niveau og/eller primært projektbaserede samarbejder imellem vidensinstitutioner/virksomheder. Er der relevante styrkepositioner på området, vurderes der at være et solidt grundlag for at løfte samarbejdet endnu højere op gennem en strategisk rammesætning. Lav: Der er ikke eller kun i begrænset grad samarbejde i regionen om udvikling og/eller implementering af teknologien. Ingen eller marginale samarbejder på strategisk niveau. Ikke-eksisterende eller kun mindre projektbaserede samarbejder imellem vidensinstitutioner/virksomheder. Er der relevante styrkepositioner på området, vurderes der at være betragtelige catch-up-effekter gennem en strategisk rammesætning. Med afsæt i den kriteriebaserede analyse er der for hvert teknologi-factsheet anført konkrete "barrierer og udfordringer" samt "udviklingsmuligheder". Datakilder Ekspertvurderinger indsamlet via interviews udgør som nævnt den vigtigste datakilde, men er suppleret med alle øvrige datakilder, som det inden for opgavens rammer har været muligt at anvende. Denne metode er betinget af, at der tidligere kun i begrænset omfang systematisk er indsamlet data om Øresundsregionen på dette område. Foruden gennemgangen af de enkelte teknologier omfatter grundlaget for rangeringen således en samlet gennemgang af eksisterende relevante analyser vedr. klima og cleantech i Øresundsregionen (bidrag til "kompetencer" samt "job og vækst"), en analyse af de politiske rammebetingelser for teknologierne i regionen (bidrag til "politisk prioritering") samt en simpel netværksanalyse af eksisterende samarbejder i Øresundsregionen (bidrag til "potentiale for samarbejde") med afsæt i projektet støttet igennem transregionale puljer. En overordnet oversigt over typen af data er givet i tabellen nedenfor.

18 18 PRIORITERINGSANALYSE KLIMA OG CLEANTECH Tabel 3-2 Oversigt over datakilder i forhold til at afdække de fire kriterier Kriterium Interview med eksperter Politiske planer Analyser af clean-tech i Øresundsregionen Teknologirapporter mv. Screening af eksisterende aktiviteter (projekter etc.) Kompetencer X X X X Politisk prioritering Vækst og beskæftigelse Potentiale for samarbejde X X X X X X X X X X

19 PRIORITERINGSANALYSE KLIMA OG CLEANTECH 19 Tre perspektiveringer 4 Klima og cleantech i Øresundsregionen Foruden ekspertinterview om perspektiverne i de enkelte teknologier indgår de følgende tre elementer i grundlaget for analysen: Eksisterende analyser i forhold til klima og cleantech i Øresundsregionen. En gennemgang af de politiske rammer for udviklingen af området. En simpel netværksanalyse med afsæt i samarbejder i regionen finansieret gennem transregionale finansieringskilder. De tre perspektiver på klima og cleantech i Øresundsregionen gennemgås i det følgende kapitel. Klima og cleantech et centralt tema Bred definition og uens statistisk grundlag 4.1 Eksisterende analyser af klima og cleantech i Øresundsregionen I takt med at de miljø- og klimamæssige udfordringer er blevet mere markante, er de grønne teknologier rykket frem på dagsordnen. Tilsvarende er der i stigende grad en fokusering på de erhvervsmæssige muligheder i området, ikke mindst siden den nuværende økonomiske krises begyndelse i Det har betydet, at forskellige aspekter af grøn omstilling er blevet belyst gennem en række analyser bl.a. med relation til Øresundsregionen. Således er dele af regionen beskrevet ud fra henholdsvis nationalt, regionalt (Skåne og Sjælland) eller lokalt niveau (København), samt tematisk ud fra afgræsninger, der er beslægtet med denne prioriteringsanalyses afgrænsninger. Som tidligere beskrevet spænder "klima og cleantech" bredt som definition. Dette afspejler sig i den eksisterende nationale statistik for Sverige og Danmark, hvor der indtil for ganske nylig ikke har eksisteret erhvervsdata 10, der matcher en opdeling efter "klima og cleantech" eller "grøn omstilling". Det afspejler sig også i de eksi- 10 Grøn produktion i Danmark og dens betydning for dansk økonomi, Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet og Miljøministeriet, november 2012

20 20 PRIORITERINGSANALYSE KLIMA OG CLEANTECH sterende analyser, der primært er baseret på spørgeskemaer udsendt til udvalgte virksomheder. Det resulterer i en del usikkerhed og afvigelser imellem de forskellige analyser Virksomheder og beskæftigelse Omfanget af virksomheder der i nogen udstrækning kan siges at tilhøre "Klima og Cleantech", er belyst gennem analyser gennemført for DI Energibranchen og Energistyrelsen 12, Københavns Kommune 13, Copenhagen Cleantech Cluster 14 samt Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland 15. Sidstnævnte analyse omfatter ligeledes den svenske del af Øresundsregionen. Kategoriseringer af cleantechvirksomheder De fire rapporter giver hver deres bud på omfanget af relaterede virksomheder, men benytter sig af nogenlunde den samme tematiske afgrænsning af de relevante sektorer. Det mest sammenfaldende er opdeling i to hovedområder, hvoraf den ene er rettet mod en reduktion af negative miljøeffekter, og den anden mod energiområdet. Disse hovedområder består således af fire undersektorer. Denne opdeling benyttes af Copenhagen Cleantech Cluster (CCC) samt i analysen for DI Energibranchen og Energistyrelsen. Tabel 4-1 Miljø Kategorisering af cleantech-virksomheder (bl.a. CCC) Energi Bæredygtige materialer Affald og genbrug Vand og spildevand Luft og miljø Grøn energiproduktion Effektivisering af energiforbrug Energiinfrastruktur Energilagring I en anden analyse er kategoriseringen gennemført på baggrund af, hvorvidt en sektor beskæftiger sig med energi (samme fire underkategorier som ovenstående), samt hvorvidt sektoren var blandt de fire mest CO 2 -udledende (energi, transport, fremstilling samt byggeri). 11 Udfordringerne med at etablere et klart statistisk grundlag er også afspejlet i ovenstående opgørelse. Således udgøres datagrundlaget af en "håndsortering" af eksportkoder, spørgeskemabaserede stikprøver blandt danske virksomheder, gennemgang af virksomhedernes hjemmesider samt Erhvervsstyrelsens optælling af økologiske bedrifter. 12 Cleantech i vækstens tegn, guldægget i dansk økonomi 2010 (Brøndum & Fliess). 13 Green Growth in Copenhagen (Damvad 2011). 14 Monitor Copenhagen Cleantech Cluster 2012 (Oxford resarch). 15 Øresund som Low Carbon Region 2010 (Brøndum & Fliess).

21 PRIORITERINGSANALYSE KLIMA OG CLEANTECH 21 Tabel 4-2 Energi Kategorisering af cleantech-virksomheder (Beskæftigelsesregion Hovedstaden) Mest CO2 udledende Grøn energiproduktion Effektivisering af energiforbrug Energiinfrastruktur Energilagring Energi Transport Fremstilling Byggeri Endelig er der i forbindelse med analysen af grøn vækst i hovedstaden 16 anvendt en kategorisering, der opdeler sektorerne i henholdsvis miljøbeskyttelse og ressourcestyring. Herunder er der samlet fire produktorienterede kategoriseringer: 1 Produkter der specifikt er rettet mod reduktion af miljøbelastning eller reduktion i brugen af ressourcer. 2 Produkter der i samspil med ovenstående kan anvendes til reduktion af miljøbelastning eller ressourceforbrug, men ikke er særligt udformet til dette formål. 3 Produkter der er tilpasset, så deres miljø- og ressource-fodaftryk er reduceret. 4 Egentlige miljøteknologier. De tre kategoriseringer er altså i høj grad overlappende, men med variationer der bl.a. skyldes den type af datagrundlag, den pågældende analyse har anvendt. Omfanget af virksomheder De forskellige analyser der er gennemført i perioden 2010, indikerer, at der i Østdanmark er imellem og virksomheder 19. Virksomhederne opgøres ikke på omsætning. Derimod søges det angivet, hvor stor en andel af det samlede antal stillinger i de pågældende virksomheder der er knyttet til cleantech. Dette angives for Østdanmark til at omfatte mellem og jobs. I 2012 var der endvidere af Copenhagen Cleantech Cluster identificeret 747 virksomheder i Østdanmark Green Growth in Copenhagen (Damvad 2011). 17 Cleantech i vækstens tegn, guldægget i dansk økonomi 2010 (Brøndum & Fliess). 18 Øresund som Low Carbon Region 2010 (Brøndum & Fliess). 19 Det er bemærkelsesværdigt, at tallene er opgjort i samme år af samme virksomhed, dog med to lidt forskellige afgrænsninger. Afgrænsningen må antages at udgøre en del af forklaringen, men også den usikkerhed der ligger i et uensartet og upræcist overblik afspejlet i bl.a. en spørgeskemabaseret tilgang. Sammenholdes resultatet med DAMVAD's seneste analyse, "Grøn produktion i Danmark", fra november 2012, opgøres de "grønne" virksomheder i Østdanmark i 2010 til ikke mindre end Monitor Copenhagen Cleantech Cluster 2012 (Oxford Research).

22 22 PRIORITERINGSANALYSE KLIMA OG CLEANTECH For Skåne estimeres antallet af cleantech-relaterede virksomheder til , omfattende i alt ca jobs. Fordeling på sektorer I forbindelse med en fordeling af stillinger inden for cleantech er Østdanmark og Skåne kendetegnet ved hver sin fordeling af oftest forekommende stillinger hos de identificerede cleantech-virksomheder. Tabel 4-3 Oftest forekommende stillinger hos identificerede cleantech-virksomheder i Øresundsregionen 22. Østdanmark (andel af i alt jobs) 1 Industrielt udstyr og processer (11 %) 2 Energibesparende elektronik og procesoptimering (8 %) 3 Biomasseenergi (8 %) 4 Biobrændstof (7 %) 5 Vindenergi (7 %) 6 Lysbesparende teknologier (5 %) 7 Geotermisk energi (5 %) 8 Biogas (3 %) 9 Fjernvarme (3 %) 10 Lavenergi i bygninger (2 %) Skåne (andel af i alt jobs) 1 Lavenergi i bygninger (14 %) 2 Industrielt udstyr og processer (12 %) 3 Vindenergi (12 %) 4 Lysbesparende teknologier (11 %) 5 Varme og køleudstyr (10 %) 6 Energibesparende elektronik og procesoptimering (6 %) 7 Solenergi og varme (6 %) 8 Biogas (5 %) 9 Måleudstyr (2 %) 10 Bio og kemiteknologier (1 %) Fordelingen viser et stærkt fokus i både Skåne og Østdanmark på industrielt udstyr og processer. Samtidig synes det særligt at være de forskellige vedvarende energityper, der især fylder meget i Østdanmark. Positionen er mere sammensat i Skåne med en blanding af effektiviseringsteknologier såvel som vedvarende energikilder. Størrelsesforholdet imellem de to regioner taget i betragtning, er det interessant at bemærke, at det 10.-mest forekommende cleantech-job i Østdanmark inden for lavenergi i bygninger udgør 528 stillinger. I Skåne, hvor det er det hyppigst forekommende cleantech-job udgør det 910 stillinger. Specifikt er der fortaget yderligere opgørelser af sektorfordelingen i Østdanmark, senest i 2012 af Copenhagen Cleantech Cluster. De 747 virksomheder der var del af analysen, noterede således, hvilke af nedenstående 8 kategorier de havde aktiviteter inden for. 21 Øresund som Low Carbon Region 2010 (Brøndum & Fliess) 22 Ibid.

23 PRIORITERINGSANALYSE KLIMA OG CLEANTECH 23 Tabel 4-4 Fordeling på sektorer i Østdanmark 23 1 Energieffektivisering (54 %) 2 Vedvarende energikilder (51 %) 3 Vand og spildevand (28 %) 4 Vand og genanvendelse (28 %) 5 Luft og Miljø (23 %) 6 Energiinfrastruktur og distribution (18 %) 7 Bæredygtige materialer (18 %) 8 Energilagring (10 %) 9 Andet (9 %) Opgørelsen af Østdanmark i 2012 afspejler med nogen rimelighed den samlede opgørelse af cleantechstillingerne opgjort i Til trods for at kategoriseringen er af en anden karakter og analysefeltet er hhv. stillinger og virksomheder er det tydeligt, at der i Østdanmark særligt er fokus på effektiviseringsforbedringer og vedvarende energikilder. Opsummering Opsummerende i forhold til virksomheder og beskæftigelse i Øresundsregionen kan det konstateres, at afhængigt af, på hvilken måde opgørelsen er foretaget, er der imellem 230 og 747 cleantechvirksomheder i Østdanmark 24, omfattende mellem og jobs. For Skåne estimeres cleantech-virksomheder at omfatte 130 virksomheder og i alt ca jobs. I forhold til sektorfordelingen synes der både på svensk og dansk side særligt at være et fokus på energieffektivisering og produktion af vedvarende energi. Dog udgør energieffektivisering af boliger et særligt fokus for Skåne, og i Østdanmark synes især vedvarende energiproduktion at udgøre en stor andel. Vækst Udvikling Cleantech-området er udråbt til et vækstområde i både Danmark 25 og Sverige 26. At "grøn omstilling" vitterligt er et område, der samlet set rummer perspektiver også for Øresundsregionen, underbygges af de ovenfor beskrevne studier. 23 Monitor Copenhagen Cleantech Cluster 2012 (Oxford Research). 24 Ifølge "Grøn produktion i Danmark" (Damvad, 2012) ligger antallet af "grønne virksomheder" i Østdanmark dog nærmere F.eks. "Et Danmark der står sammen" Regeringsgrundlaget, november F.eks. "Environmental Technology 13 Swedish Solutions", Regeringskansliet (Swedish Ministry of Enterprise, Energy and Communications, the Ministry of the Environment and the Ministry for Foreign Affairs), september 2011.

24 24 PRIORITERINGSANALYSE KLIMA OG CLEANTECH I 2011 konstateredes det, at væksten i den "grønne sektor" er signifikant højere end i andre sektorer i både Danmark og i regionen omkring hovedstaden 27. Igennem de sidste 20 år har den gennemsnitlige vækst for denne sektor således været 8 % i sammenligning med en generel vækstrate på godt 1 %. Disse positive tendenser afspejles i Copenhagen Cleantech Clusters årlige monitering. Således konstateredes for Østdanmark i 2012 en vækst i ansættelser knyttet til cleantech hos 43 % af de analyserede virksomheder samt en vækst i forhold til omsætning på området hos hele 52 % af de analyserede virksomheder. Omvendt var der blot tale om et fald i antallet af ansættelser for 9 % af de analyserede virksomheder 28 og 7 % i forhold til omsætning. I forhold til den estimerede udvikling i hele Øresundsregionen, er der af Brøndum & Fliess specifikt for cleantech blevet opstillet to scenarier 29. Et status quoscenarium, hvor efterspørgslen på ydelser og produkter inden for området fulgte den eksisterende udvikling, baseret på den gældende klimalovgivning i henholdsvis Sverige og Danmark. Det andet scenarium var baseret på en situation, hvor ambitionerne om et fossilfrit samfund realiseres fuldt ud. Med afsæt i det eksisterende antal cleantech-jobs i 2010 i Øresundsregionen ca vurderede analysen således, at status quo-scenariet over 10 år (2020) ville lede til yderligere jobs i Øresundsregionen og således en stigning på 35 %. Det andet scenarium ville i samme periode lede til mere end en fordobling af stillingerne til nye jobs i sektoren. For begge scenerier gælder, at udviklingen forventes at være højest i Østdanmark. Således vil det første scenarie lede til en årlig østdansk vækst på 3,18 % mod 2,22 % i Skåne. For det mere positive andet scenarie vil den årlig jobvækst være 8,8 % i Østdanmark og 4,94 % i Skåne. Eksport En anden strømpil for styrken i en sektor er udviklingen i eksporten. Et par indikationer for udviklingen af eksporten her er givet af rapporterne, der dækker udviklingen i Østdanmark. Generelt konstateres det, at cleantech-sektoren i Østdanmark især er kendetegnet ved orientering mod hjemmemarkedet og det nære udland (Norden og Tyskland) 30. Andre studier peger dog på, at 41 % af eksporten af grønne teknologiløsninger fra danske virksomheder går til lande uden for EU Heraf eksporteres de 33 % til de nye store vækstøkonomier (Brasilien, Rusland, Indien og Kina BRIK). Det bringer de grønne virksomheder helt i front i forhold til den danske eksport generelt til disse lande. At der generelt har kunnet spores en overvejende positiv udvikling i eksporttallene for grønne løsninger, selv i en periode med en verdensomspændende økonomisk krise, understøttes af Copenhagen Cleantech Clusters Monitor-analyser. Således 27 Green Growth in Copenhagen (Damvad 2011). 28 Monitor Copenhagen Cleantech Cluster 2012 (Oxford Research). 29 Øresund som Low Carbon Region 2010 (Brøndum & Fliess). 30 Cleantech i vækstens tegn, guldægget i dansk økonomi 2010 (Brøndum & Fliess). 31 Green Growth in Copenhagen (Damvad 2011).

25 PRIORITERINGSANALYSE KLIMA OG CLEANTECH 25 viser disse analyser at 38 % af de 747 identificerede cleantech-virksomheder i Østdanmark vurderer at have øget deres eksport, hvorimod kun 7 % vurderer, at den er faldet. Den seneste opgørelse af eksporttallene for energiteknologi fra interesseorganisationen Dansk Energi peger dog på et fald i Danmarks samlede eksport på 11 % i primært inden for vedvarende energi og øvrige energiteknologier. Eksporten af teknologier knyttet til bedre energiudnyttelse samt klimatilpasning er stabil. Den danske eksport steg generelt i 2012 med 3,8 % 33. F&U Cleantech-sektoren er generelt kendetegnet ved at være meget tung på forskning og udvikling. Investeringerne i forskning og udvikling er generelt høje, og udvikling er en meget central del af sektorens aktiviteter 34. I forbindelse med en opgørelse i 2010 kunne det konstateres, at mere end halvdelen af cleantech-virksomhederne i Danmark brugte over 5 % af deres omsætning på udvikling 35. Ligeledes konstaterede analysen, at de mindre virksomheder i spørgeskemaet angav, at de %uelt brugte en større andel af deres omsætning på udvikling end de store virksomheder. At der generelt er et stort fokus på forskning og udvikling underbygges af Copenhagen Cleantech Clusters analyser som i deres seneste opgørelse peger på en sektor med et fortsat stort fokus på investering i udvikling, tætte samarbejder med vidensinstitutioner og en stor aktivitet i forhold til patentansøgninger 36. Dette afspejler sig også direkte i den konkrete markedsrettede aktivitet hvor 62 % af cleantech-virksomhederne i Østdanmark har introduceret nye produkter og services inden for det seneste år. Der eksisterer ikke tilsvarende opgørelser for den svenske del af Øresundsregionen. Opsummering Opsummerende i forhold til udvikling inden for klima og cleantech i Øresundsregionen antages branchen både i Østdanmark og Skåne at være i vækst de kommende år. Således er eksporten også stigende til trods for en generel verdensomspændende økonomisk krise. Endvidere er sektoren præget af et højt investeringsniveau inden for forskning og udvikling. Grøn transition i fokus 4.2 Politisk prioritering I takt med at grøn omstilling er kommet højere på dagsorden i forhold til stigende miljømæssige udfordringer, øget ressourceafhængighed og samfundsøkonomiske Marts 2013, x. 33 Nyt fra Danmarks statistik, foreløbig opgørelse. 34 F.eks. Monitor Copenhagen Cleantech Cluster 2012 (Oxford Research). 35 Cleantech i vækstens tegn, guldægget i dansk økonomi 2010 (Brøndum & Fliess). 36 Monitor Copenhagen Cleantech Cluster 2012 (Oxford Research).

26 26 PRIORITERINGSANALYSE KLIMA OG CLEANTECH perspektiver i form af øget vækst og beskæftigelse, er det også blevet et klart regionalt politisk fokusområde. For de tre regioner der tilsammen udgør Øresundsregionen, er det udtrykt i det strategiske arbejde frem mod fokusering af indsatserne om initiativer, der kombinerer klima, energi og miljø med jobskabelse. Denne udvikling er understøttet af det nationale fokus i henholdsvis Sverige og Danmark. I det følgende beskrives de regionale tilgange til området såvel som centrale nationale politiske prioriteringer med relevans for området. Bredt fokus på udvikling af Skåne Region Skåne De miljø- og klimamæssige udfordringer har været et centralt politisk fokus for de svenske myndigheder i relation til udviklingen af Skåne. Både statslige, regionale og kommunale aktører har således arbejdet indgående med udvikling af planer særligt i forhold til, hvordan konsekvenserne af en fossildrevet økonomi håndteres og mindskes. Länsstyrelsen, Region Skåne og et antal kommuner har især fokuseret på udviklingen af politikker om udnyttelsen af alternative energikilder og effektivisering i forhold til transportsektoren. Samlet for Skåne er der således af Länsstyrelsen udviklet en klima- og energistrategi 37, og der er skabt en handlingsplan for udviklingen af biogasområdet 38. Ligeledes er der arbejdet med udviklingsplaner for bæredygtige transportformer, klimaplaner, grøn og bæredygtig byplan etc. For Region Skåne er der endvidere udviklet en regional udviklingsplan, der ridser visioner og konkrete mål op for regionen i et udviklingsperspektiv, som favner bl.a. uddannelse, forskning, infrastruktur, erhvervsliv, klima og miljø 39. At Skåne har en særlig position i forhold til grøn udvikling er ligeledes udtrykt i udpegningen af Skåne sammen med Dalarne og Norrbotten som "pilotlän för grön utveckling" 40. Rollen som pilotlän har bl.a. udtrykt sig i et fokus på koordinering og samarbejde mellem det statslige, regionale og kommunale niveau i Skåne markant udtrykt igennem Klimatsamverkan Skåne 41. Udvikling af rammebetingelser I forhold til udviklingen af klima- og cleantechsektoren er der i Skåne etableret et godt momentum bag de nødvendige offentlige initiativer for at drive sektoren frem. Der arbejdes målrettet med etableringen af et forskningsmiljø i verdensklasse, der har som ambition at gøre Skåne til en ledende "vidensregion" ikke mindst igennem etablering af stor forskningsinfrastruktur (bl.a. ESS) 42. Set i lyset af klima- og 37 Klimat- och energistrategin, Länsstyrelsen i Skåne, Skånes färdplan för biogas, Länsstyrelsen i Skåne, Regionalt utvecklingsprogram för Skåne Pilotlän för grön utveckling, Miljödepartementet 26/ Bl.a. Regionalt utvecklingsprogram för Skåne

27 PRIORITERINGSANALYSE KLIMA OG CLEANTECH 27 cleantechsektorens høje udviklingsprofil er stærke tekniske forskningsmiljøer centrale. En anden væsentlig rammebetingelse for udviklingen af klima- og cleantechsektoren er det offentliges rolle i at drive forventninger til området det være sig både i form af incitamentsstrukturer, der driver området frem i form af afgifter, normer og standarder. Kravene til højere energieffektivitet og anvendelse af alternative energikilder fremgår klart af Region Skånes regionale udviklingsprogram. En sidste klar rolle som det offentlige kan påtage sig i forhold til udviklingen af klima- og cleantech-sektoren, er den konkrete efterspørgsel på produkter og ydelser. Dette ses ligeledes klart i planerne om mere bæredygtig offentlig transport (eksempelvis gennem øget anvendelse af biogas), i kravet om energieffektivitet samt i ønsket om investeringer i infrastruktur, der kan afbøde konsekvenserne af ændringer i klimaet (bl.a. oversvømmelser). Særskilt har Region Skåne med sin regionale udviklingsplan også ambitiøse mål for udviklingen af erhvervslivet. Væksten i omsætning, beskæftigelse og eksport er således målsat til at ligge over et ikke nærmere defineret svensk gennemsnit. Regionen er dog også udfordret på særligt disse parametre, som det fremgår af Regionsstyrelsens kommunikation til Näringsdepartementet (December 2011) i forbindelse med forarbejdet til den næste regionale udviklingsplan. Her understreges Skånes behov for yderligere fokus på "egen" energiproduktion særligt igennem en øget anvendelse af biogas 43. Foruden en særlig indsats på området for biogas er de regionale operationelle mål 44 dog kun på et mere overordnet niveau i forhold til eksempelvis reduktion i CO 2 -udledningen. Som beskrevet tidligere udgør vindenergi en væsentlig del af cleantechsektoren i Skåne. Erhvervsmæssigt fokus Udviklingen af erhvervslivet og de heraf afledte effekter for værditilvækst og jobskabelse er et naturligt fokus for offentlige aktører i Skåne. Således beskrives de overordnede ambitioner for regionen klart i den regionale udviklingsplan. Udviklingen skal således drives af viden og iværksætteri på et niveau, der ligger over et ikke nærmere defineret landsgennemsnit. De erhvervsmæssige perspektiver illustreres ligeledes i Länsstyrelsens Klima- og Energistrategi fra Her beskrives således bl.a. den høje andel af klima- og energirelaterede virksomheder inden for den såkaldte "miljøtekniksektor", samt at klima- og energisektoren stod for næsten trefjerdedele af den samlede omsætning på SEK 23 mia. inden for miljøteknik i Skåne. Den tydeligste offentlige specifikke orientering om et særligt Skånsk fokus på de erhvervsmæssige potentialer inden for cleantech finder vi i satsningen på biogas DEPARTEMENTET%20PRIORITERADE%20OMRÅDEN%20(INSKICKAD%20UNDE RSKRIVEN%20VERSION).pdf. 44 Regionalt utvecklingsprogram för Skåne

28 28 PRIORITERINGSANALYSE KLIMA OG CLEANTECH Foruden at fokusere på etableringen af en infrastruktur der underbygger udviklingen af brugen af biogas samt en styrkelse af vidensmiljøerne, arbejdes der ligeledes med klare målsætninger om at øge markedet for biogas. Således er der også konkrete mål om, at antallet af virksomheder, der på forskellig vis beskæftiger sig med biogas, i 2020 er øget til det dobbelte 45. Det regionale erhvervsmæssige fokus støttes endvidere af markante satsninger til understøttelse af en generel erhvervsmæssig cleantech-udvikling bl.a. via netværk under Sustainable Business Hub, Cleantech Inn Sweden og Malmö Cleantech City. Markante målsætninger på Sjælland Region Sjælland I lighed med Region Skåne har Region Sjælland ligeledes de senere år haft en række markante målsætninger for både klima og cleantech. Målsætningerne ligger i god tråd med udmeldingerne fra den danske regering. Det drejer sig blandt andet om grøn omstilling, herunder understøttelse af forskellige bæredygtige energikilder 46. Danmarks tilgang har generelt været præget af den store afhængighed af kul. Således har opnåelse af nationale klimamålsætninger især været søgt opnået igennem effektivisering samt en storstilet udrulning af vindkraft. Derudover har tilgangen været præget af en bred tilgang til klima og cleantech, hvor mange forskellige teknologier har været sat i spil ud fra en betragtning om, at det har været for tidligt at satse på enkeltstående emissionsreducerende teknologier, der vil kræve en egen og ny infrastruktur. I modsætning til vindmøller der kan tilsluttes et eksisterende elnet (dog udfordret af vindenergiens voksende andel og fluktuerende karakter), vil andre teknologier kunne kræve eksempelvis særlige rørføringer eller et stort antal aftagere for nye energiformer. Det gælder eksempelvis brintmotorer. For Sjælland gør særligt tre centrale strategier sig gældende for regionens positionering og prioritering i forhold til klima og cleantech. Det drejer sig om den regionale klimastrategi, den regionale udviklingsstrategi (RUS) samt den regionale erhvervsudviklingsstrategi. Den regionale klimastrategi Med den regionale klimastrategi for Region Sjælland 47 er der i samarbejde med kommunerne i regionen (Kommunekontaktråd KKR) sat en dagsorden for, hvilke målsætninger og indsatser der skal præge udviklingen frem til Klimastrategien omhandler otte områder, der favner såvel sektorer som temaer. Således er der målsætninger for det regionale energisystem, landbrug, industri og teknologi, transport, byer og bygninger, det åbne land, sundhed og beredskab, kommunerne og regionen som virksomhed. Centralt ved klimastrategien er, at den slår fast, at der skal satses på biomasse, vind, testfaciliteter, energieffektivisering og planlægning. Et væsentligt træk ved strategien er foruden tilpasning og forebyggelse i for- 45 Skånes färdplan för biogas, Länsstyrelsen i Skåne, "Energipolitisk redegørelse 2011, klima- og energiministerens redegørelse til Folketinget om energipolitikken", 27. april Den regionale klimastrategi, , Region Sjælland og Kommunernes Kontaktråd Sjælland.

29 PRIORITERINGSANALYSE KLIMA OG CLEANTECH 29 hold til klimaændringerne ligeledes målsætningen om at maksimere de erhvervsog innovationsmæssige potentialer. Således er der i strategien målsætninger om grøn omstilling i industriproduktionen samt konkret udvikling af klimateknologier og cleantech. Den regionale udviklingsstrategi samt erhvervsudviklingsstrategi Mere overordnet i forhold til fokus på klima og cleantech er den regionale udviklingsstrategi for Region Sjælland 48. I strategien understreges ambitionen om at være den "grønne region i Europa". Det skal bl.a. lykkedes gennem fokus på forebyggelse og tilpasning i forhold til klimaudfordringerne, men også ved at tage en stor rolle i forhold til at fungere som testområde for bl.a. biomasse, brint og vind samt søge at udvikle nye markeder på cleantech-området. De to foregående strategier knytter sig tæt til det regionale vækstforums erhvervsudviklingsstrategi for Sjælland 49. Vækstforums rolle som retningsgiver for den regionalt ledede erhvervsfremme sætter med sin erhvervsudviklingsstrategi ligeledes fokus på klima og cleantech med et klart erhvervsudviklingsmæssigt fokus for øje. Foruden arbejde med en række rammebetingelser i forhold til erhvervsudviklingen (øgede kompetencer, mere innovation og iværksætteri, styrket infrastruktur etc.) er indsatsen målrettet et antal sektorer, herunder "cleantech/miljø/energi". Dette afspejler sig også i Vækstforums seneste handlingsplan, hvor der fokuseres på rollen som testområde for nye teknologier og opbygningen af nye forretningsområder. Vækstforum peger ikke umiddelbart på specifikke teknologier, der ønskes udviklet. Centralt er dog den rolle, som Danmarks Teknologiske Universitet (DTU) er givet af regionen, særligt i forhold til teknologiudviklingen. Endvidere er Copenhagen Capacity (herunder Copenhagen Cleantech Cluster), og Invest in Denmark givet centrale roller i markedsføringen af regionen, og CAT Invest Zeeland er givet en central rolle i forhold til den konkrete forretningsudvikling. Det "grønne" som overordnet målsætning Region Hovedstaden Region Hovedstaden kendetegnes ved en meget konsekvent udpegning af "det grønne" som det overordnede strategiske sigte for udviklingen af områder i og omkring hovedstaden herunder Bornholm. Således går dette som en naturlig rød tråd igennem de nedenfor beskrevne centrale strategiske dokumenter for regionen. I lighed med Region Sjælland gælder det også for Region Hovedstaden, at det strategiske perspektiv med relevans for klima og cleantech særligt udfoldes i den regionale klimastrategi, den regionale udviklingsplan samt de regionale erhvervsudviklingsplaner. Den tætte koordinering imellem de forskellige strategiske dokumenter er tydelig, såvel som hensigten om at flugte med regeringsinitiativer inden for såvel grøn vækst som energiudspil. Generelt er fokus for Region Hovedstaden en meget udtalt international ambition om rollen som europæisk vækstlokomotiv. Dette er særligt i forhold til de videnstunge miljøer hos virksomheder i umiddelbar nærhed af København og universitetsmiljøerne der. For Bornholm, der ligeledes er del af Region Hovedstaden (men dog bl.a. har eget Vækstforum), er ambitionerne også 48 Den regionale udviklingsstrategi, 2011, Region Sjælland. 49 Den regionale Erhvervsudviklingsstrategi , Vækstforum Sjælland.

30 30 PRIORITERINGSANALYSE KLIMA OG CLEANTECH internationale dog særligt med afsæt i mulighederne for at fungere som testområde i stor skala. Den regionale klimastrategi Så sent som i foråret 2012 udkom den seneste regionale klimastrategi for Region Hovedstaden 50. Strategien omfatter initiativer inden for fem spor: En klimaberedt region, klimavenlig transport, omstilling til et fossilfrit energisystem, energieffektive bygninger samt klimavenligt forbrug og indkøb. Afsættet for strategien er naturligvis de klimarelaterede udfordringer, der følger af både ændrede klimaforhold og ressourceknaphed. Et yderligere perspektiv for strategien er endvidere det grundlag, som strategien skaber for ny vækst og international konkurrencekraft. Strategien lægger op til indsatser, der underbygger arbejdet med planlægningen i forhold til ændrede klimaforhold (vand etc.). Særligt relevant for en analyse af energi, transport og byggeri er dog de konkrete perspektiver på netop disse områder. Således lægges der transportmæssigt særligt op til en stor satsning for hele regionen på elbilområdet med mål for både offentlig og privat bilisme. Indsatsen bygger bl.a. videre på erfaringerne fra de store demonstrationsprojekter på Bornholm. Ambitionerne gælder også den kollektive trafik, både igennem en øget anvendelse og kvaliteten af denne samt brugen af el- og hybridteknologier. For omstillingen af energisystemet bringes der ligeledes en række relevante perspektiver i spil. Omstillingen forventes at resultere i store investeringer i ny teknologi, lagringsmuligheder etc. Et vigtigt forhold er dog mulighederne for systemer, der fungerer på tværs af forskellige energiformer og -infrastrukturer. Ikke mindst i forhold til "smart grid". Centralt er således også ikke ensidigt at fokusere på enkelte teknologier/energikilder, men foruden sol og vind også at satse på bl.a. biogas, biomasse, geotermi og affald som en fleksibel ressource. Det er særligt i forhold til denne omstilling af energisystemet, at strategien peger på erhvervsmæssige muligheder grundet det verdensomspændende behov for ressourcemæssig omstilling. Konkrete initiativer omfatter etableringen af Copenhagen Cleantech Park (St. Rørbæk) samt ikke mindst de mange innovative netværk, hvor særligt bornholmske aktører spiller en stor rolle samt også bredere i Øresundsregionen. I forhold til energieffektive bygninger er det særligt regionens og kommunernes rolle som bygherrer, som er i spil. Således er målsætningen, at klima- og miljøkravene er særligt høje i forbindelse med opførelse og renoveringer af de store offentlige bygninger. I forhold til den private boligmasse er der også ambitioner i strategien om at støtte energirenovering. Her vurderes et væsentligt erhvervsmæssigt potentiale særligt i forbindelse med gennemførelsen af de konkrete renoveringer. Regional udviklingsplan Med udkastet til den regionale udviklingsplan for understreges Region Hovedstadens rolle som europæisk vækstmotor. Afsættet er en region, der allerede har 50 Klimastrategi for Hovedstadsregionen, april 2012, Region Hovedstaden og KKR Hovedstaden. 51 "Vi gi'r Nordeuropa et nyt gear" Regional Udviklingsplan 2012, Region Hovedstaden.

31 PRIORITERINGSANALYSE KLIMA OG CLEANTECH 31 en betydelig rolle i forhold til vækst og udvikling en rolle som man ønsker at udbygge, ikke mindst gennem øget samarbejde i Øresundsregionen og bredt i Norden. Den Regionale Udviklingsplan er opbygget om fire områder: erhverv, uddannelse, klima og trafik. I forhold til det erhvervsmæssige er det særligt etableringen af gode rammebetingelser for vækst og iværksætteri samt en målrettet indsats inden for innovation og forskning (bl.a. energiteknologi og bæredygtige teknologier). I forhold til området "klima" er det grøn omstilling, der fylder meget. En helt central satsning er her elbiler og grøn energiforsyning. Således er det klart, at det er målsætningerne fra den regionale klimastrategi, der føres videre her. De regionale erhvervsudviklingsstrategier For Region Hovedstaden er der udviklet en strategi for henholdsvis Vækstforum Hovedstaden 52 og for Vækstforum Bornholm 53. For Hovedstaden gælder, at der forsat fokuseres på en meget ambitiøs udviklingsdagsorden med de grønne løsninger som et gennemgående tema. Således identificeres udfordringerne i forbindelse med klima, miljø og energi som væsentlige drivere for erhvervslivet i regionen. Mest konkret er initiativer i forbindelse med udviklingen af en ny klynge inden for cleantech (Copenhagen Cleantech Cluster). For Bornholm indgår det grønne ligeledes som en betragtelig del af det erhvervsmæssige fokus. Centralt står her Bornholms særlige geografiske karakter, der gør øen særligt velegnet til at fungere som storskala-testområde for nye cleantechløsninger bl.a. inden for transport og energi. Den bornholmske strategi er allerede nu udmøntet i en lang række projekter knyttet til udvikling og samarbejde om bæredygtige energiformer og i særlig grad bæredygtigt byggeri Nationale perspektiver Såvel den svenske som den danske regering har haft både klima, miljø og cleantech på dagsordnen gennem en årrække. Det er blandt andet udtrykt igennem den svenske regerings position i forhold til koblingen imellem økonomisk udvikling og ressourceforbrug 54 og den danske regerings arbejde med grøn omstilling og vækst (bl.a. Vækstteam for Energi og Klima 55 ). Begge lande har naturligvis også en udbygget politik i forhold klima og energi generelt uagtet de erhvervsmæssige aspekter. Foruden generelle målsætninger om en reduktion af miljøbelastninger og udledning af klimagasser er det i forhold til den nærværende analyse særligt den nationale prioritering af energiteknologierne, der er interessant. Her spiller den eksisterende forsyningsinfrastruktur naturligvis en væsentlig rolle. 52 Hovedstaden Nordeuropas grønne innovative vækstmotor", erhvervsudviklingsstrategi for hovedstadsregionen , Vækstforum Hovedstaden. 53 Erhvervsudviklingsstrategi , Vækstforum Bornholm

32 32 PRIORITERINGSANALYSE KLIMA OG CLEANTECH Sverige Centrale pejlemærker for svenske nationale prioriteringer er således dels udtrykt igennem den svenske regerings erklærede energipolitik 56,57 samt de særlige prioriteringer i forbindelse med statens budget for I forhold til energieffektivisering har den svenske regering en målsætning om en reduktion i forhold til energiintensiteten på 20 % i perioden Der er vedtaget en konkret handlingsplan for opnåelse af målene i Handlingsplanen omfatter en lang række både generelle og sektorspecifikke tiltag herunder afgifter, kvotehandel, kommunal energi- og klimarådgivning, regionale klima- og energistrategier, mærkning, forskningsprogrammer, nye bygningsreglementer, energideklaration, støtte til energirenovering og omlægning til vedvarende energikilder (herunder solceller og solvarme), informationsindsatser, særlig fokus på energiintensive erhverv, særlige tiltag i forhold til en mere energirigtig transportsektor (kørselshastigheder, afgifter, energieffektivisering af infrastruktur etc.). I forhold til vedvarende energi er fokus i særlig grad orienteret mod: Bioenergi (forskellige former for organiskbaserede energikilder, der enten forbrændes umiddelbart eller forgasses: træ, papir, bioaffald etc.) denne kilde udgør knap en fjerdedel af Sveriges samlede energiforbrug 59. Vindkraft-området udgjorde ved udgangen af ,4 % af Sveriges totale energiforbrug, hvilket er en betragtelig stigning i forhold til blot Planen er at flerdoble vindenergiproduktionen inden Solenergi omfatter både solceller og solvarme. Begge områder har de senere år været omfattet af nationale støtteordninger i forbindelse med etablering af anlæg 61. For vedvarende energi i forbindelse med transport er målsætningen, at disse skal udgøre 10 % i Den nationale strategi er bl.a. udtrykt igennem forslaget om kriterier for bæredygtighed i forbindelse med fremdriftsmidler for transport Atomkraft vil også udgøre et betragteligt element i den svenske regerings energipolitik fremadrettet. At energiformen endvidere betragtes som meget klimavenlig i forhold til udledning af klimagasser, understøtter dette. For Sydsverige og Øresundsregionen er det dog særligt relevant, at Barsebäckværket lukkede sin sidste reaktor i Sveriges andra nationella handlingsplan för energieffektivisering, beslutad vid regeringssammanträde den 30. juni Hållbarhetskriterier för biodrivmedel och flytande Biobränslen, Regeringens proposition

33 PRIORITERINGSANALYSE KLIMA OG CLEANTECH 33 Den svenske fokusering på energiområdet er endvidere perspektiveret af regeringens budgetaftale for 2013 med satsning på energiområdet for SEK 2,9 mia., hvoraf der øremærkes 1,3 mia. til energiforskning. Endvidere afsættes særligt midler til fortsættelse af støtteordninger for solceller, en satsning på biogas samt støtte til energirigtigt byggeri 64. Danmark For Danmark er energiaftalen fra marts 2012 en central retningsgiver 65. En lang række af punkterne er tematisk sammenfaldende med den svenske regerings fokus. Energieffektiviseringen skal øges gennem krav til energiselskaberne om at fokusere på realiseringen af effektiviseringspotentialerne samt en samlet strategi for energirenovering af danske bygninger. Styrket fokus på vedvarende energi (VE) igennem en yderligere udbygning af vindkapaciteten både på land og på vand, støtte til udvikling og anvendelse af nye energiteknologier bredt (sol og bølger nævnes specifikt), omstilling til grøn varme (fra kul til bio), udfasning af oliefyr samt tilskud til anvendelse af VE i produktionsprocesser. Smart elnet foreløbigt udmøntet gennem etableringen af en strategi samt en aftale om udrulning af fjernaflæste timemålere. Mere fokus på biogas så der støttes op om brug af biogas i kraftvarmeværk, anvendelse i naturgasnettet samt forskellige støttemidler. El og biomasse i transportsektoren i form af en ny strategi samt støtte til etablering af infrastruktur til såvel el som brint og gasdrevne køretøjer. Fortsat støtte til forskning, udvikling og demonstration (FUD) til VEteknologier med erhvervsmæssige potentialer. Hvor energiaftalen giver en klar ramme for, hvad Danmark gerne vil, er udmøntning dog stadig lidt uklar. Således er der også forskelle i proportionerne imellem de forskellige elementer. Udmøntningen i forhold til vindområdet er såvel mere konkret som markant i sammenlignet med det smarte elnet. Afsættet for energiaftalen i relation til de erhvervsmæssige potentialer kan også spores i regeringsgrundlaget 66 og udtrykt i fokus på grøn vækst båret frem af Er- 2009/10: Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om den danske energipolitik , 22. marts "Et Danmark der står sammen", oktober 2011.

34 34 PRIORITERINGSANALYSE KLIMA OG CLEANTECH hvervs- og Vækstministeriet 67, Miljøministeriet 68 samt Klima og Energiministeriet 69. Højt på den Øresundsregionale dagsorden Tre niveauer Konklusioner i forhold til politisk prioritering på områderne for klima og cleantech Ovenstående gennemgang af strategier og politikker på tværs af Øresundsregionen, regionalt såvel som nationalt, understreger et klart og markant fokus på klima og cleantech, udtrykt igennem såvel politisk opmærksomhed som igennem konkrete strategiske tilgange. Samtlige kilder vidner om en række fælles udfordringer på tværs af regionen, som håndteres på følgende tre niveauer: Første niveau gælder den offentlige planlægningsopgave i relation til et klimaberedskab. Konkret omfatter det blandt andet infrastruktur, der kan håndtere afvanding af store nedbørsmængder og havvandsstigninger. Andet niveau omhandler på længere sigt at modgå klimaændringer ved at reducere udledning af klimagasser samt hensyn til leverancesikkerhed. Tredje niveau er knyttet til de økonomiske aspekter i forbindelse med fremkomsten af en ny energidagsorden og dermed mulighederne for erhvervsmæssigt at nyttiggøre denne nye situation. I forhold til denne analyse har særligt andet og tredje niveau været relevant. Således har det været en særlig teknologis anvendelighed i forhold til reduktion af klimagasser og en øget leverancesikkerhed, der været belyst i forhold til det andet niveau. Endvidere har det været de vækst- og beskæftigelsesmæssige perspektiver ved de pågældende teknologier, der har været behandlet i forhold til det tredje niveau herunder perspektiverne i forhold til samarbejder på tværs af Øresundsregionen. Teknologiske satsningsområder Generelt har vi således kunnet konstatere, at der såvel nationalt som regionalt er politisk fokus på dagsorden om klima og cleantech. Dagordenen følger i lidt varierende grad den ovenfor anførte opdeling i tre niveauer. Dog er der forskelle, når man bevæger sig lidt tættere ind på, hvordan der reelt fokuseres teknologimæssigt. Forskellene bærer især præg af karakteren af de respektive modeller for energiforsyning i det pågældende område. 67 Notat: Energi og klimas betydning i dansk økonomi, 22. maj 2012, Erhvervs- og Vækstministeriet edygtig_forbrug_produktion.htm DK/KLIMAOGENERGIOGBYGNINGSPOLITIK/danmark/groenvaekstogerhverv/Sider/F orside.aspx.

35 PRIORITERINGSANALYSE KLIMA OG CLEANTECH 35 Sammenligningen er illustreret i nedenstående tabel. Tabel 4-5 Danmark: (Nationalt) Overordnet bæredygtig energiteknologisk prioritering. Sverige: (Nationalt) Energieffektivisering Vind Biovarme El og biodrevet transport Energieffektivisering Vind Sol Biobrændstof Biogas Smarte elnet Region Sjælland: Hovedstaden og Bornholm: Skåne: Biomasse Vind Testfaciliteter Energieffektivisering Planlægning Klimavenlig transport (særligt eldrevet) Bred omstilling til et grønt energisystem (smarte elnet, sol, vind, biogas, biomasse, geotermi) Planlægning Biogas Vind Cleantech generelt Energieffektive bygninger Teknologifokus Generelt kan det konstateres, at der overordnet er en meget bred energipolitisk tilgang, som i nogen grad har særlige nationale karakteristika. Således afspejles eksempelvis den danske kulafhængighed og potentialer inden for vindenergi klart, såvel som Sveriges stærke infrastruktur til atomare energikilder ligeledes er et bagvedliggende forhold. På regionalt niveau kan den brede energipolitiske tilgang generelt genfindes, hvor der primært fokuseres på løsningen af problemer inden for udledning af klimagasser og forsyningssikkerhed frem for på enkeltstående teknologiske løsninger. Dog er der også forskelle, som afspejler sig i bl.a. Region Sjællands strategiske fokus på testfaciliteter, i Region Hovedstadens fokus på transportsektoren samt i Region Skånes fokus på brugen af biogas.

36 36 PRIORITERINGSANALYSE KLIMA OG CLEANTECH Erhvervsfokus Generelt har vi konstateret et mere markant strategisk dansk fokus på koblingen mellem økonomisk udvikling og omstillingen af energisektoren. Således synes den danske strategi for erhvervsudvikling i højere grad, både regionalt og nationalt, at være knyttet op til mulighederne i forbindelse med cleantech. De økonomiske aspekter fremgår også i en svensk kontekst men ud fra vores vurdering er bl.a. Næringsdepartementets arbejde med rammebetingelserne for vækst i højere grad knyttet op til mere generelle aspekter ved erhvervslivets vilkår. 4.3 Simpel netværksanalyse screening af eksisterende samarbejder I forbindelse med analysen har COWI foretaget en simpel netværksanalyse med afsæt i relevante samarbejder på tværs af Øresundsregionen støttet med transregionale finansieringskilder. Hensigten med denne kortlægning har været at undersøge, hvilken karakter samarbejdet har bl.a. som en perspektivering i forhold til potentialerne i fremtidige samarbejder. Analyse i to stadier Kortlægningen har været foretaget i to tempi. Således gennemførte COWI en indledende kortlægning med afsæt i velkendte finansieringskilder til cleantechsamarbejder på tværs af Øresundsregionen (særligt Interregmidler). Andet stadie tog udgangspunkt i den teknologinære research, hvorigennem yderligere cleantechsamarbejder blev kortlagt. Interviewbaseret tilgang Finansieringskilde-baseret tilgang Første stadie i kortlægningen tog afsæt i kendte finansieringskilder til cleantechsamarbejder på tværs af Øresund. Således blev identificerede projekter interviewet, dels med henblik på at underbygge data om det konkrete projekt, dels for at kortlægge kendskabet til andre relevante projekter med et sammenligneligt sigte. Ud fra en interessentanalyse af de involverede parter i kortlagte projekter (se bilag A) blev følgende aktører kontaktet: Københavns Kommune, Gate 21, DI Energibranchen, Sustainable Business Hub (Malmö), Region Sjælland, Region Hovedstaden, Kalundborg Kommune, Lolland Kommune, Landskrona Stad, Lunds Kommun, Region Skåne, Erhvervs- og Vækstministeriet, Trafikstyrelsen, Center for Grøn Transport, Klima- og Energiministeriet, Energistyrelsen samt en række projektledere fra igangværende øresundsregionale projekter (Region Skåne, Oslo Teknopol, KADK, Wonderful Copenhagen, Øresund Ecomobility, Solarcity Copenhagen, Öresundskraft). Sammensætningen af finansieringskilder Primært Interregog FP-midler Det første stadie i kortlægningen, der tog afsæt i en finansieringskildebaseret tilgang, afspejlede ikke overraskende en stærk centrering om tilgængelige finansieringskilder rettet mod mellemregionalt samarbejde. Overraskende var det dog, at de kortlagte projekter kun i begrænset omfang kunne pege på projekter som støttes af andre finansieringskilder. Og i givet fald kun projekter, der var finansieret af parallelle eller lignende finansieringsinstrumenter. Kortlægningens første etape viste klart, at det væsentligste finansielle instrument er Interregmidlerne. Disse udgør i alt 53 % af medfinansieringen på 25 ud af 29 iden-

37 PRIORITERINGSANALYSE KLIMA OG CLEANTECH 37 tificerede projekter hvilket beløber sig til i alt knap EUR 48 mio. Af dette udgør Interreg IV A Öresund godt 4/5, Baltic Sea Region knap en femtedel, samt North Region Program og South Baltic Sea Region noget mindre. En anden væsentlig finansieringskilde er de europæiske forskningsmidler (FP6 og FP7): Med medfinansiering til fire store projekter udgør deres andel 47 % eller EU 42 mio. af støtten. Til dette skal bemærkes, at FP-midlerne i samtlige tilfælde dækker et væsentligt større geografisk område end de Interreg-støttede projekter. Kun et enkelt mindre nationalt støttet transnationalt projekt blev identificeret. Den tematiske fordeling De kortlagte projekter fordeler sig med et betragteligt fokus på transport og transportinfrastruktur samt på bæredygtige energisystemer og -kilder. Ikke mindst hvis der ses på de samlede budgetter, er trafikinfrastruktur og klimavenlig transport i fokus. Figur 4-1 Fordeling af projekter (antal) Antal projekter Trafik infrastruktur Klimavenlig transport Bæredygtigt byggeri og byudvikling Bæredygtige energikilder og - systemer Andet Kilde: COWIs egen opgørelse

38 38 PRIORITERINGSANALYSE KLIMA OG CLEANTECH Figur 4-2 Fordeling af projekter (samlet budget) Budget for projekter Trafik infrastruktur Klimavenlig transport Bæredygtigt byggeri og byudvikling Bæredygtige energikilder og - systemer Andet Kilde: COWIs egne beregninger Ses der på fordelingen imellem Interregmidler og EU's forskningsmidler 70, kan det konstateres, at det primært er klimavenlig transport samt bæredygtige energisystemer, der fokuseres på. Således udgør FP's medfinansiering af klimavenlig transport 49 % af den samlede medfinansiering samt 76 % af den samlede medfinansiering for bæredygtige energisystemer. Ses der isoleret på Interregs medfinansiering, er der således et betragteligt fokus på klimavenlig transport samt trafikinfrastruktur med tilsammen mere end 75 % af den samlede medfinansiering. Tabel 4-6 Fordeling af projektmedfinansiering (i EUR) Trafik Infrastruktur Klimavenlig transport Byggeri/ Byudv. Energikilder og systemer Andet Total FP6, FP Interreg ØKS Interreg BSR Interreg NSR Interreg SBR I forhold til FP-midlerne skal der tages forbehold for den reelle geografiske dækning. Således støtter de allokerede midler sandsynligvis kun i et mindre omfang aktiviteter udelukkende i Øresundsregionen.

Erhvervspotentialer i energibranchen

Erhvervspotentialer i energibranchen Energitopmøde 2012 28. jun. 12 Erhvervspotentialer i energibranchen Hans Peter Branchedirektør Dagsorden Intro til DI Energibranchen Vi har en stærk energisektor Muligheder i grøn omstilling Udnyttelse

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

STRATEGIPLAN

STRATEGIPLAN STRATEGIPLAN 2018 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2018 2020 2 Vision og mission DI Energi arbejder for, at virksomheder i energibranchen har de bedst mulige optimale rammevilkår. Det er en forudsætning for,

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Den Grønne Omstilling: EUDP s rolle

Den Grønne Omstilling: EUDP s rolle 1 Den Grønne Omstilling: EUDP s rolle Jan Bünger, Projektkonsulent IDA - 10. april 2018 Slide 2 Om EUDP Født i 2007 - skal fremme de energipolitiske mål ved at støtte udvikling og demonstration af ny energiteknologi.

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Mod en fossilfri fremtid Hvor er vi, hvor skal vi hen og hvordan når vi målet? Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen

Læs mere

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

Drøftelse af retning for strategisk energiplanlægning i Hvidovre Kommune

Drøftelse af retning for strategisk energiplanlægning i Hvidovre Kommune Drøftelse af retning for strategisk energiplanlægning i Hvidovre Kommune Agenda 1. 2. 3. 4. 5. 6. Hvorfor strategisk energiplanlægning og hvorfor nu? FN s verdensmål Roadmap for strategisk energiplanlægning

Læs mere

Region Midtjyllands grønne teknologisatsning

Region Midtjyllands grønne teknologisatsning Region Midtjyllands grønne teknologisatsning Partnerskabet for brint og brændselsceller Hobro den 3. april 2014 Margrethe Høstgaard Udviklingskonsulent Regionens opgaver Regional Udviklingsplan: Ny plan

Læs mere

En visionær dansk energipolitik. Januar 2007

En visionær dansk energipolitik. Januar 2007 En visionær dansk energipolitik Januar 2007 2025 Udfordringer og Vision Regeringen vil sikre en fremtidig energiforsyning der: er pålidelig og sikker bidrager til et bedre miljø understøtter vækst og konkurrenceevne

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Klimastrategi Politiske målsætninger

Klimastrategi Politiske målsætninger Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Klimaændringer har altid været en del af jordens naturlige udvikling, men nu er klimaændringer ikke længere udelukkende naturlige, men derimod i høj

Læs mere

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS BALLERUP KOMMUNE ENERGIREGNSKAB ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2 Kongens Lyngby TLF +45 56000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energiregnskab 2 2.1 3 2.2 Elbalance

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

Velkommen til House of Energy

Velkommen til House of Energy C Velkommen til House of Energy Energy Cluster Denmark House of Energy er den danske energiklynge, som samler energibranchens aktører - virksomheder, vidensinstitutioner, myndigheder, forsyningsselskaber

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016 Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014

Erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014 Erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014 Intro Formålet med analysen er, at undersøge om der er erhvervsmæssige områder i relation

Læs mere

Strategisk energiplanlægning i. Energi Øresund 28. marts 2011 Kenneth Løvholt Gate 21

Strategisk energiplanlægning i. Energi Øresund 28. marts 2011 Kenneth Løvholt Gate 21 Strategisk energiplanlægning i Energi Øresund 28. marts 2011 Kenneth Løvholt Gate 21 UDFORDRINGEN? omstilling til fornybar energiproduktion kræver øget samarbejde, innovation og planlægning Der skal sideløbende

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

VÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer

VÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer VÆKSTFORUM Energi i Nordjylland Regionale styrkepositioner og potentialer INTRODUKTION Nordjylland har stærke kompetencer og et stort potentiale inden for vedvarende energi, som Vækstforum Nordjylland

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi N O T AT Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi Initiativerne samt finansieringsmodellen fra Vores energi vil give gevinster såvel som udgifter

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Produktivitetsudvikling i Region Sjælland

Produktivitetsudvikling i Region Sjælland 1. marts 2010 Resumé og anbefalinger i Udarbejdet af DAMVAD for viden skaber muligheder i Resumé og anbefalinger Der er bred enighed om, at den fremtidige danske velstand i høj grad er afhængig af en styrkelse

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I steg Danmarks eksport af energiteknologi til 67,6 mia. kr., hvilket er 10,8 pct. højere end året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde dermed 10,8 pct. af den samlede

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens

Læs mere

Fokus for energianalyser 2016

Fokus for energianalyser 2016 4. januar 2016 Fokus for energianalyser 2016 Energianalyser er grundlag for Energinet.dk s planlægning Et grundigt analysearbejde er en nødvendig forudsætning for en vellykket planlægning og drift og i

Læs mere

Orientering om Fælles Strategisk Energiplan for Nordjylland (SEP NORD)

Orientering om Fælles Strategisk Energiplan for Nordjylland (SEP NORD) Punkt 6. Orientering om Fælles Strategisk Energiplan for Nordjylland (SEP NORD) 2019-004751 Miljø- og Energiforvaltningen fremsender til byrådet orientering om Strategisk Energiplan for Nordjylland (SEP

Læs mere

Intelligent elsystem Transport Øvrige VE-initiativer. Energistrategi maj 2011

Intelligent elsystem Transport Øvrige VE-initiativer. Energistrategi maj 2011 Intelligent elsystem Transport Øvrige VE-initiativer Energistrategi 2050 19. maj 2011 1. Intelligent elsystem Det intelligente elsystem - hvad sker? Elpatronloven er gjort permanent Bekendtgørelse om harmoniserede

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

STRATEGIPLAN 2015 2020

STRATEGIPLAN 2015 2020 STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra

Læs mere

Grøn energi til område fire

Grøn energi til område fire Notat 05. nov 2013 Dokumentnr. 296204 Grøn energi til område fire Konklusioner Cirka hver femte kommune har en energiforsyning, hvor kun op til 50 procent er dækket af kollektiv forsyning Cirka hver tredje

Læs mere

Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion

Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion 1. Motivation/baggrund for temagruppens arbejde Region Hovedstaden har som politisk målsætning at gøre den regionale energisektor fossilfri i 2035 og tilsvarende

Læs mere

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI UDVIKLER, TÆNKER NYT OG SIKRER EN BÆREDYGTIG FREMTID Vi er aktivt med til at løse den klimamæssige udfordring I alle dele af EWII arbejder vi strategisk og

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Energidag - House of Energy. Kim Christensen, Group CEO

Energidag - House of Energy. Kim Christensen, Group CEO Energidag - House of Energy Kim Christensen, Group CEO Integrerede Energisystemer kræver samarbejde mellem aktører Med det formål at: Reducere det samlede relative energiforbrug Sikre en hurtig og effektiv

Læs mere

Klimastrategi for Hovedstadsregionen

Klimastrategi for Hovedstadsregionen Klimastrategi for Hovedstadsregionen Møde i den 10. juni 2011 Det indstilles, at Hovedstaden: tager oplægget til efterretning godkender de fremlagte aktiviteter som de centrale elementer i klimastrategien.

Læs mere

LO s pejlemærker til at fremme grøn vækst og gode job

LO s pejlemærker til at fremme grøn vækst og gode job LO s pejlemærker til at fremme grøn vækst og gode job April 2018 LO s pejlemærker til at fremme grøn vækst og gode job Regeringen forventes i løbet af foråret 2018 at komme med et udspil til en ny energiaftale.

Læs mere

fjernvarmen i det fremtidige energisystem Høring 29. januar 2009 i Folketinget om Er fjernvarmesektoren klar og parat til fremtidens udfordringer?

fjernvarmen i det fremtidige energisystem Høring 29. januar 2009 i Folketinget om Er fjernvarmesektoren klar og parat til fremtidens udfordringer? Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 157 Offentligt Høring 29. januar 2009 i Folketinget om fjernvarmen i det fremtidige energisystem Er fjernvarmesektoren klar og parat til fremtidens udfordringer?

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

Gas til transportformål - DK status v. Energistyrelsen. IDA 29. september 2014 Ulrich Lopdrup Energistyrelsen

Gas til transportformål - DK status v. Energistyrelsen. IDA 29. september 2014 Ulrich Lopdrup Energistyrelsen Gas til transportformål - DK status v. Energistyrelsen IDA 29. september 2014 Ulrich Lopdrup Energistyrelsen Disposition Langt sigt! Hvorfor overhovedet gas i transport? Scenarieanalyserne Kort sigt! Rammerne

Læs mere

Status og orientering Energi på Tværs

Status og orientering Energi på Tværs Status og orientering Energi på Tværs KTC 27.02.2015 Energi på Tværs skal At finde svar på, hvordan regionen bedst muligt kan bane vejen for en omstilling af energi- og transportsystemet: Udarbejde en

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

KLIMAINDSATSEN 2015 2016

KLIMAINDSATSEN 2015 2016 KLIMAINDSATSEN 2015 2016 AARHUS BYRÅD HAR BESLUTTET Aarhus Byråd: Klimaplaner 2007 Aarhus CO2-neutral i 2030 2008 Klimaplan 2009 2009 CO2 og Aarhus Kommune som virksomhed 2010 Klimaplan 2010-2011 CO2 og

Læs mere

GRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 7.

GRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 7. GRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 7. februar 2017 FJERNVARME = VÆKST Fjernvarmesektoren gennemgår en markant grøn

Læs mere

Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram

Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram Slide 1 Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram Temamøde Fleksenergi og HUBNORTH Ny energiaftale nye politiske rammer EUDP - Prioritering - Kriterier - Erfaringer Nicolai Zarganis, sekretariatschef

Læs mere

Erhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Erhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Erhvervs- og Vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune [Skriv tekst] Vision 2029: Ballerup - en førende erhvervsby Vi forstår os selv som en integreret del af én af Europas

Læs mere

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY

Læs mere

GLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

GLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS GLOSTRUP KOMMUNE ENERGIBALANCE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energibalance 2 2.1 3 2.2

Læs mere

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Overordnede budskaber: 1. Energiforsyningssikkerhed og klimaproblematikken

Læs mere

Fondens fokusområder indenfor energiforskning, -udvikling, -demonstration og -markedsmodning er følgende:

Fondens fokusområder indenfor energiforskning, -udvikling, -demonstration og -markedsmodning er følgende: Fase 1 opslag 2016: Energi Frist: 2. Maj 2016 kl. 19 Grand Solutions: Typisk 2-5 år; 5-30 mio. kr. Budgettet er i 2016 på ca. 70 mio. kr. Innovationsfondens investeringer inden for energiområdet skal understøtte

Læs mere

Ny energi uddannelse på SDU

Ny energi uddannelse på SDU Ny energi uddannelse på SDU Derfor er der brug for nye kandidater inden for energiområdet En sikker energiforsyning er centralt for videreudvikling af velfærdssamfundet Den nuværende infrastruktur

Læs mere

Energisektoren mod 2050 Strategisk energiplanlægning

Energisektoren mod 2050 Strategisk energiplanlægning Energisektoren mod 2050 Strategisk energiplanlægning Koordineringsforum Roskilde Rådhuset, 30. marts 2016 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s 1 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U

Læs mere

Hub North. Den 30. November 2010

Hub North. Den 30. November 2010 Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,

Læs mere

Den internationale handlingsplan (forside)

Den internationale handlingsplan (forside) Den internationale handlingsplan 2012-2013 (forside) 1 Indholdsfortegnelse Indledning s. 3 Temaer 1. Kompetence og uddannelse - Slip internationaliseringen løs s. 4 2. Grøn satsning s. 4 3. Sundhed s.

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Danmark som test- og demonstrationsland Den 11. marts 2016 Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU 1 11. Marts 2016 Mission DTU skal udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og

Læs mere

KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN GRØN OMSTILLING OG VÆKST HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1

KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN GRØN OMSTILLING OG VÆKST HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1 KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1 INDHOLD 1. Introduktion og proces 2. Et holistisk perspektiv på grøn omstilling og vækst 3. Eksempler på grøn

Læs mere

Energianalyserne. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Energianalyserne. Finn Bertelsen Energistyrelsen Energianalyserne Finn Bertelsen Energistyrelsen Politisk konsensus om 2050 2035: El og varme baseres på VE EU mål om 80-95% reduktion af GG fra 1990 til 2050 kræver massive CO 2- reduktioner. Især i energisektoren

Læs mere

Bilag A. Oplæg til analyse: Den energieffektive og intelligente bygning i det smarte energisystem

Bilag A. Oplæg til analyse: Den energieffektive og intelligente bygning i det smarte energisystem Bilag A Oplæg til analyse: Den energieffektive og intelligente bygning i det smarte energisystem Kontor/afdeling Center for Systemanalyse, Energieffektivisering og Global Rådgivning Dato Rev. 30. august

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier Status for energibalance Frederiksberg Kommunes endelige energiforbrug udgjorde 5.775 TJ i 2011. Energiforbruget per indbygger i Frederiksberg Kommune var

Læs mere

Struktur og omstilling, der fremmer verdensmål

Struktur og omstilling, der fremmer verdensmål Struktur og omstilling, der fremmer verdensmål Disposition Min baggrund - Lobbyist Potentialet i fjernvarme Stort ved tværgående samarbejde Politiske implikationer Offentlig planlægning og investering

Læs mere

Sammenhæng mellem udgifter og finansiering i Energistrategi 2050

Sammenhæng mellem udgifter og finansiering i Energistrategi 2050 N O T AT 22. juni 2011 J.nr. Ref. CA/ALB/JVA/LBT Klima og energiøkonomi Sammenhæng mellem udgifter og finansiering i Energistrategi 2050 Det er et centralt element i regeringens strategi, at alle initiativer

Læs mere

Indsats i Borgmesterpagten

Indsats i Borgmesterpagten Indsats i Borgmesterpagten Transporten i Roskilde Transporten Kort notat om udledning af drivhusgasser fra transporten i Roskilde RUC, Oktober 2017 Side 1 Transporten Kort notat om udledning af drivhusgasser

Læs mere

Baggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas"

Baggrundsnotat: Grøn gas er fremtidens gas Baggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas" Gasinfrastrukturen er værdifuld for den grønne omstilling Det danske gassystems rolle forventes, som med de øvrige dele af energisystemet (elsystemet, fjernvarmesystemet

Læs mere

DI s syn på Klimakommissionens anbefalinger

DI s syn på Klimakommissionens anbefalinger DI - Nyhedsbrev Den 28. september 2010 DI s syn på Klimakommissionens anbefalinger 40 konkrete anbefalinger til fossil uafhængighed Danmark kan blive fri af fossile brændsler gennem især vindmøller, biomasse

Læs mere

Klimarådet d

Klimarådet d Klimarådet d. 10.6.2015 Dagsorden Status på Klimarådets anbefalinger A. MARKERING AF HORSENS KOMMUNES INDSATSER B. FASTLÆGGELSE AF KONKRETE MÅL 1. CO 2 reduktion for geografisk enhed: 4 % årlig reduktion

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014

Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014 Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014 Indhold 1. Resumé 1 2. Indledning 2 3. Målsætninger og udmøntning af ForskEL 14 og ForskVE 14 4 4. Vurdering af projekternes miljøpåvirkninger 6 4.1

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Indblik Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Danmark har væsentlige styrker inden for energieffektivisering, der kan resultere i både mere eksport og jobskabelse.

Læs mere

Erhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Erhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Erhvervs- og vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Vision 2029: Ballerup - en førende erhvervsby Ballerup er en førende erhvervsby. Ballerup Kommune er en integreret del

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø Region Midtjylland Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø Bilag til Regionsrådets møde den 12. december 2007 Punkt nr. 28 Teknologiudviklingsprogrammet

Læs mere

Fremtidens smarte fjernvarme

Fremtidens smarte fjernvarme Fremtidens smarte fjernvarme Omstilling til fossilfri varmeproduktion Aalborg Kommunes strategi for fossilfri varmeproduktion Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk

Læs mere

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling Thomas Kastrup-Larsen Rådmand 1 2 3 4 5 6 Målsætning: Aalborg Kommune fri af fossile brændsler senest i 2050. Bernd Müller, AAU-2011 7 Energibesparelser Mål: 40 50 % reduktion af energiforbruget frem mod

Læs mere

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Klimachef Jan Nielsen Fokuspunkter CO2 Grøn Forsynings- Klima- vækst sikkerhed tilpasning s klimavision Intelligente klimaløsninger til gavn for miljø, borgere og erhvervsliv Aarhus vil gå forrest i klimaindsatsen

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere