PRIORITERINGSANALYSE - KLIMA OG CLEANTECH

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PRIORITERINGSANALYSE - KLIMA OG CLEANTECH"

Transkript

1 JUNI 2013 ÖRESUNDSKOMITEEN PRIORITERINGSANALYSE - KLIMA OG CLEANTECH AFSLUTTENDE RAPPORT

2

3 ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby Danmark TLF FAX WWW cowi.dk JUNI 2013 ÖRESUNDSKOMITEEN PRIORITERINGSANALYSE - KLIMA OG CLEANTECH AFSLUTTENDE RAPPORT PROJEKTNR. P A DOKUMENTNR. 2 VERSION 4.2 UDGIVELSESDATO 4. Juni 2013 UDARBEJDET KHL, CBND, MGCH, JDCR, AR KONTROLLERET JDCR, KHL, PMSO GODKENDT KHL

4 4 PRIORITERINGSANALYSE KLIMA OG CLEANTECH INDHOLD 1 Indledning 5 2 Sammenfatning 7 3 Metode Formål 12 4 Klima og cleantech i Øresundsregionen Eksisterende analyser af klima og cleantech i Øresundsregionen Politisk prioritering Simpel netværksanalyse screening af eksisterende samarbejder 36 5 Teknologier: Energi, transport, byggeri Energi Transport Byggeri Teknologioversigt 110 BILAG Bilag A Interviewede eksperter 123 Bilag B Interessentworkshop Bilag C Projekter kortlagt i forbindelse med den indledende screening 127

5 PRIORITERINGSANALYSE KLIMA OG CLEANTECH 5 Klima og cleantech en driver i samfundsudviklingen Afsæt for udvikling på tværs af Øresundsregionen 1 Indledning Klima og cleantech som erhvervssektor er et centralt interessefelt for Öresundskomiteen, dens medlemmer og interessenter 1. Således er det et område, hvor regionens visioner for klima og grøn omstilling ses som en vigtig nøgle til vækst og arbejdspladser. Med grøn omstilling forstås skiftet fra en tilgang til produkter og løsninger 2 der primært knyttes op på brugen af fossile brændstoffer, til bæredygtige løsninger med minimale miljø- og klimapåvirkninger. Klima- og cleantechsektoren er drevet frem af et stadigt stigende behov for nye teknologiske løsninger, der kan afhjælpe afhængighed af knappe ressourcer samt modgå og afbøde miljøog klimapåvirkninger fra især en fossilbaseret økonomi. Klima og cleantech dækker over en lang række temaer. Den særlige interesse som Öresundskomiteen og parterne bag rapporten har i området, er, hvordan klima og cleantech kan bidrage med samfundsøkonomisk vækst gennem øget beskæftigelse og omsætning i regionen via en bedre udnyttelse af styrkepositionerne i Øresundsregionen. Øresundsregionen afgrænses på svensk side af Skåne og på dansk side af Østdanmark der består af henholdsvis Sjælland (herunder København) og Bornholm. Öresundskomiteen samt en arbejdsgruppe bestående af Länsstyrelsen i Skåne Län, Bornholms Regionskommune, Malmö Cleantech City, Copenhagen Cleantech Cluster samt Helsingborg Kommun ønsker således et overblik over områder, hvor der er særlig Øresundsregional merværdi ved at samarbejde om klima og cleantech. 1 Udbudsmaterialet: Upphandlingsmaterial "Öresundsregional klimat- och cleantechstrategi", 20. oktober Bl.a. det danske regeringsgrundlag: "Et Danmark der står sammen", Oktober 2011.

6 6 PRIORITERINGSANALYSE KLIMA OG CLEANTECH Tematisk afgrænsning Analyse af styrker og potentialer For samarbejdet på tværs af regionen er der i opdraget opstillet en tematisk afgrænsning så der i udgangspunktet er særlig fokus på områderne energi, transport og byggeri 3. For at understøtte arbejdet i komiteen og blandt relevante interessenter er en analyse af væsentlige teknologier blevet gennemført. Analysen har haft til hensigt dels at skabe et overblik over klima- og cleantech-tiltag i regionen og dels søge at identificere relevante satsningsområder, der er særligt hensigtsmæssige i en øresundsregional optik. Rapporten søger at etablere dette grundlag baseret på en vurdering af de særlige teknologiske styrkepositioner i Øresundsregionen, det vurderede fremtidige potentiale i forhold til job og vækst samt graden af og perspektiverne i samarbejder mellem Østdanmark og Skåne. Analysen baserer sig særligt på inddragelse af ekspertudsagn fra op mod 60 nøgleaktører på tværs af regionen inden for energi, transport og byggeri samt litteraturstudier. 3 Dette afspejler eksempelvis den svenske regerings prioritering i forhold til den transregionale satsning for Skåne som grøn region: Regeringsbeslut M2010/3478/H

7 PRIORITERINGSANALYSE KLIMA OG CLEANTECH 7 Klima og cleantech en bred dagsorden Ligheder og forskelle i det politiske fokus 2 Sammenfatning Klima og cleantech er ikke et klart afgrænset temaområde, men spænder over en lang række teknologier. Denne analyse er fokuseret omkring temaerne energi, transport og byggeri. Væsentligt er det dog at konstatere, at de færreste klima- og cleantech-løsninger kan forstås isoleret, da de indgår i større, samlede løsninger. F.eks. er optimal udnyttelse af vindenergi en del af en smart grid-løsning, biobaserede brændstoffer er en del af bæredygtig transport, og energieffektivisering er en del af byggeri. Fælles er hensigten om at reducere eller afbøde negative klima- og miljøeffekter samt ressourceafhængighed. Klima- og miljødagsordenen er en central del af de politiske rammer i både Sverige og Danmark. Det fremgår tydeligt af politik og tiltag på såvel nationalt som regionalt niveau således også for Øresundsregionen. I både de to nationale regeringers politik og i de regionale strategier indgår reduktion i klimagasudledning samt mindre ressourceafhængighed som vigtige overordnede prioriteringer. Når det kommer til specifikke løsninger og teknologier, er fokus dog mindre klart, og en række såvel komplimenterende som konkurrerende løsninger er i spil. For Sverige og Danmark gælder endvidere, at særligt de eksisterende energisystemer naturligt påvirker landenes prioriteringer. Eksempler er henholdsvis den svenske adgang til CO 2 - neutral og relativt billig el (baseret på adgang til vandkraft og brugen af atomkraft), den danske satsning på vindenergi samt begge landes brug af overskudsvarme fra kraftvarmeværker i veludbyggede fjernvarmesystemer. Nuancer i forhold til de regionale forskelle i prioriteringer afspejler sig tydeligst i Region Skånes fokus på brugen af biogas, Region Sjællands strategiske fokus på testfaciliteter samt Region Hovedstadens fokus på transportsektoren. Endvidere konstaterer analysen en tydeligere sammenknytning imellem klima-/cleantech-dagsordenen og de erhvervsudviklingsmæssige potentialer i Danmark i sammenligning med Sverige. Prioriteringerne i Sverige og Danmark er således i begge lande orienteret mod løsningen af udfordringerne i forhold til klima og energi frem for målrettet få specifikke teknologier. De to landes eksisterende tilgang til on, -distribution og -forbrug afspejles dog i løsningerne, hvor særligt forskellene mht. elproduktion er markante (eksempelvis kul vs. atomkraft). Øresund som klimaog cleantechregion Det politiske grundlag for Øresund som en klima- og cleantechregion er tydeligt tilstede. Denne position underbygges af det stadigt stigende omfang af erhvervs- og

8 8 PRIORITERINGSANALYSE KLIMA OG CLEANTECH forskningsmæssig aktivitet i regionen inden for området bl.a. påpeget i de årlige Cleantech Monitor-opgørelser foretaget af Copenhagen Cleantech Cluster. Ser man på opgørelser af arbejdsstyrken i hele Øresundsregionen, udgør sektoren op til relaterede jobs, hvoraf lidt over 80% ligger i Østdanmark. Samarbejder og finansieringskilder De analyserede klima- og cleantechløsninger Samarbejdet mellem aktører i Skåne og Østdanmark er ganske omfattende. Det omhandler bilaterale erhvervssamarbejder, primært drevet frem af kommercielle interesser, formelle og uformelle samarbejder imellem forskere og forskningsinstitutioner samt en række projektsamarbejder. Interreg-programmerne har en central rolle i den udviklingsdrevne del af samarbejdet på tværs af regionen, da de udgør en meget vigtig finansieringskilde for tværregionalt samarbejde. De nationale puljer rettet mod klima og cleantech har således hidtil kun omfattet en begrænset del af finansieringen af udviklingsaktiviteter med et øresundsperspektiv. Analysen har set på en række teknologier, der hver for sig eller sammen udgør en klima- og/eller cleantechløsning. Særlig fokus er givet energi, da det kan betragtes som et overordnet tema. Således er der set nærmere på de følgende forhold: Fjernvarme Brint og brændselsceller Smart grid Geotermi Vindenergi Biogas til el og varme Biomasse til energiproduktion Affaldsforbrænding Solvarme Solceller Varmepumper Energieffektivisering Bølgeenergi Alger De mere generelle områder: transport og byggeri. Grundlaget har været knap 60 ekspertinterview samt eksisterende analyser. Alle de analyserede teknologier/løsninger har en relevans i relation til udfordringerne i forbindelse med klima og ressourceafhængighed. En række løsninger er vurderet særligt oplagte at fokusere på i forhold til samarbejdet på tværs af Øresundsregionen. Vurderingen er foretaget på baggrund af perspektiverne for de enkelte løsninger i forhold til kompetencer i regionen, den politiske prioritering, potentialerne i forhold til vækst og beskæftigelse samt karakteren af og mulighederne for et samarbejde på tværs af regionen.

9 PRIORITERINGSANALYSE KLIMA OG CLEANTECH 9 Energi I forhold til energiteknologier er der fem områder, som analysen peger på som særligt relevante i forhold til potentialet i et øresundssamarbejde. Områderne omfatter både energiproduktion, energidistribution samt energianvendelse. Energiproduktion: Biomasse udgør den største enkeltstående vedvarende energikilde. Teknologier til bedre udnyttelse af denne energiform er derfor yderst væsentlige. På både svensk og dansk side i regionen er der stærke kompetencer til stede i forhold til bedre udnyttelse af energikilden, og området er tydeligt politisk prioriteret. Perspektiverne i forhold til biomasse knytter sig som teknologisk løsning endvidere tæt til bl.a. biogas, affaldsforbrænding, biobrændsler og fjernvarmeteknologier, som også er stærkt interessante som samarbejdsområde på det øresundsregionale niveau. En yderligere koordineret tilgang til brugen af biomasse i Øresundsregionen bl.a. igennem udveksling af viden inden for forsyningsområdet vil styrke dette i forvejen højt prioriterede område. Vind er en anden central energikilde med høj relevans i forhold til samarbejde på tværs af Øresundsregionen. Særligt den danske udvikling på området har sikret et utroligt stærkt afsæt i forhold til kompetenceniveauet på højere læreanstalter og i erhvervslivet. Endvidere er der en klar politisk prioritering. Samarbejdet på tværs af regionen er udbygget og meget konkret i forhold til blandt andet opførelse af offshore-vindmølleparker. En yderligere styrkelse af samarbejdet kunne ske igennem videnudveksling og et dybere myndighedssamarbejde om planlægning. Energidistribution: Smart grid er tæt knyttet til en effektiv distribution og udnyttelse af den stadigt grønnere elektricitet, der produceres i regionen. Udviklingen af et intelligent elektricitetsnet er en logisk konsekvens af den rolle, som elektricitet forventes at have også i fremtidens energisystem, bl.a. i samspil med transportløsninger. Det gælder også en kobling til fjernvarme. Øresundsregionen er meget langt fremme med avancerede demonstrationsprojekter (bl.a. på Bornholm), men det forhold at teknologierne stadig overvejende er på demonstrationsniveau, afspejler sig i graden af den politiske prioritering. Potentialet er således stærkt for denne teknologi. Udfordringerne med at få intelligente systemer til at fungere på tværs af landegrænser er samtidig betragtelige. At området er i sin vorden specielt i forhold til de grænseoverskridende aspekter, gør det til et kommercielt særligt interessant område at fokusere på i Øresundsregionen. Samarbejdet kan styrkes både i forhold til udveksling af viden samt styring på tværs af de to nationale distributionsnet. Fjernvarme er en anden form for energidistribution, som er særligt interessant i et øresundsregionalt perspektiv. Dette knytter bl.a. an til perspektiverne i forbindelse med brugen af biomasse, geotermi og solvarme i energiproduktion og energieffektive bygninger. Det kompetencemæssige afsæt på området er meget højt i regionen hvor man endvidere råder over de mest avancerede systemer. Eksport af løsninger er i stadig stigning. Samarbejder på tværs af Øresundsregionen særligt i forhold til udvikling af lav-temperatur-løsninger og udvikling af systemerne i sammenhæng med smart grid er således meget relevante.

10 10 PRIORITERINGSANALYSE KLIMA OG CLEANTECH Energianvendelse: Energieffektivisering er relevant i forhold til bygninger (el- og varmeforbrug), industri/proces, apparater/komponenter samt transportsektoren (mindre brændselsforbrug og konvertering til andre brændsler). Energieffektivisering er generelt meget højt på den politiske dagsorden såvel på europæisk som nationalt og regionalt plan. Endvidere indikerer opgørelser inddraget i denne analyse, at det er et af de områder, hvor der er størst beskæftigelsespotentiale inden for cleantech i Øresundsregionen. Den stærke beskæftigelsesmæssige situation understøttes af et forholdsvist højt kompetenceniveau blandt både vidensinstitutioner og virksomheder i Øresundsregionen. De stærke positioner på begge sider af sundet er dog ikke systematisk udnyttet gennem eksempelvis et øresundsregionalt netværk. Således er aktørerne primært orienteret mod egne nationale rammebetingelser (eksempelvis krav og støtteordninger). Transport Byggeri Transport er i forbindelse med et øresundsregionalt samarbejde særligt relevant i forhold til alternative drivmidler. De mest oplagte alternative drivmidler er bioetanol, biogas og el, som alle har stærke positioner i Øresundsregionen. Således drives udviklingen inden for bioetanol i høj grad af aktører hjemmehørende i regionen. I forhold til biogas har en række aktører i Skåne (herunder Region Skåne) en meget udviklet tilgang. Endelig er Øresundsregionen hjemsted for en række af de mest ambitiøse initiativer inden for eldrevet transport. For de forskellige drivmidler gælder dog, at der stadig er udfordringer særligt i forhold til etableringen af en infrastruktur. Andre barrierer for en større udbredelse er knyttet til de statslige afgiftsstrukturer der kun i et vist omfang giver incitament til at vælge de alternative drivmiddelbaserede løsninger til især privat persontransport. Der er allerede stærke samarbejder på transportområdet på tværs af Øresundsregionen samarbejdet kan dog yderligere styrkes. I forhold til bioetanol kunne dette omhandle en fælles tilgang til øget synlighed i markedet. I relation til brugen af elbiler er der allerede gode initiativer om synlighed (bl.a. Øresund Rally) potentialet til at blive et ledende testområde for en gnidningsfri brug af elbiler på tværs af en grænseregion er unikt og kan med fordel videreudvikles. Endelig i forhold til brug af biogas i bl.a. offentlige transportmidler er Skåne langt fremme, og Østdanmark uden egentlige satsninger. Her kan et samarbejde om bl.a. videndeling, distribution af gas samt en kombination af biogas og naturgas være vejen frem i forbindelse med etableringen af en understøttende infrastruktur. Byggeri er et område, hvor der er mange muligheder for klima- og cleantechsamarbejder på tværs af Øresundsregionen. Området nyder politisk bevågenhed og har historisk været et centralt fokusområde i både Sverige og Danmark siden oliekrisen i 1970'erne. Temaet energieffektivisering er tæt knyttet til bæredygtigt byggeri. I forhold til bæredygtigt byggeri har vi konstateret særlige muligheder inden for isolering, vinduer, solafskærmning, ventilation, vedvarende energi, certificering, installationer, belysning og styringssystemer. I forhold til kompetencer er der således på såvel vidensinstitutionerne som blandt virksomheder i regionen en række kompetencer inden for de ovennævnte områder. De væsentligste udfordringer for et styrket samarbejde på tværs af regionen er i de forskellige rammebetingelser. Således er byggekravene forskellige i Sverige og Danmark, og der er forskellige tilgange til offentlige indkøb (nybyggeri og renovering). For at høste fordelene ved at udnytte de gensidige styrker på tværs af regionen kan der med fordel arbejdes

11 PRIORITERINGSANALYSE KLIMA OG CLEANTECH 11 med at stille mere ensartede krav til byggeriet, samarbejder om offentlige byggerier, fælles profilering/eksportfremstød af kompetencerne i Øresundsregionen samt en styrkelse af særligt samarbejdet mellem Lund Universitet og DTU.

12 12 PRIORITERINGSANALYSE KLIMA OG CLEANTECH 3 Metode I det følgende præsenteres grundlaget for den gennemførte analyse. Prioritering af teknologier 3.1 Formål Analysen er gennemført med det formål at give Öresundskomiteen og relevante interessenter et solidt grundlag for en vurdering af, hvordan og hvor der yderligere kan sættes ind for at styrke Øresundsregionen som en cleantech-region. Prioriteringsanalysen er tilrettelagt med sigte på den helt basale udfordring: at en prioritering eller rangering handler om bevægelsen fra et i princippet uendeligt antal teknologier og muligheder til et overskueligt antal teknologier, som på basis af bestemte kriterier har vist sig at være mere fordelagtige at satse på end andre. Slutpunktet er således et overblik over de særligt stærke kompetencer, der er i regionen. Udbyttet af analysen er således en rangering af teknologier, som ud fra en systematisk tilgang har vist sig at udgøre styrkepositioner og kompetencer i regionen, og/eller hvor der er en særlig mulighed for at påvirke udvikling af et lovende cleantech-område. Kan man overhovedet rangere? Analytisk tilgang En væsentlig del af analysen beror på de muligheder, der er knyttet til en særlig teknologi. Således angår undersøgelsen en prioritering mellem teknologier, som det i nogle tilfælde er vanskeligt at vurdere op imod hinanden. Teknologierne er så forskelligartede som eksempelvis bølgeenergi, eldrevet transport og biogas, der afviger fra hinanden på modningsniveau, samt hvor nemt teknologien kan indfases eller opskaleres i de eksisterende forsyningssystemer etc. På den vis findes der ingen oplagt formel, hvorudfra man kan sammenligne og rangordne disse væsensforskellige teknologier. Derfor har vi valgt at designe nedenstående rangeringsmodel:

13 PRIORITERINGSANALYSE KLIMA OG CLEANTECH Analyseflow kortlægning, data og rangering Indlende teknologikortlægning Med afsæt i COWIs brede viden om klima og cleantech afgrænses og grupperes de relevante teknologier Identificere og interviewe relevante eksperter Udvikling af interviewguides Gennemførelse af interview Inddragelse af eksisterende analyser og kortlægninger Analyse af eksisterende rapporter Simpel netværksanalyse af samarbejder Kortlægning af politiske rammebetingelser Etablering af teknologioverblik Analyse og rangering Rangering af teknologi på fire nøgleparametre Spørg dem, der ved mest! Afdækningen af kompetencer inden for de enkelte teknologiområder er primært baseret på interview. Interviewpersonerne er af COWI udvalgt efter det kriterium, at de skal være personer i Øresundsregionen med en omfattende viden om de pågældende teknologier og en indsigt i teknologiens udviklingsmæssige perspektiver. Således er der bl.a. interviewet repræsentanter fra forskningsmiljøer, offentlige myndigheder, branche- og interesseorganisationer på tværs af Øresundsregionen. Interviewene blev i al væsentlighed gennemført i perioden februar til juni Endvidere er der trukket på dyb sektorviden fra rådgivningsmiljøer i regionen herunder COWIs egne eksperter inden for klima og cleantech. På den måde sikres det, at den indsamlede viden er forholdsvis opdateret. Tilgangen i kombination med de tidligere gennemførte analyser af området i regionen vil således bidrage med en væsentlig merværdi i forhold til etableringen af et retvisende informationsgrundlag 4. 4 COWI har i drøftelser med Erhvervs- og Vækstministeriets departement konstateret, at en lignende tilgang anvendes til styrkekortlægning i forhold til udarbejdelsen af den danske regerings vækst- og erhvervspolitik i forbindelse med vækstteamene for energi og klima samt vand, bio- og miljøløsninger. Årsagerne er bl.a. at skiftet fra en fossilbaseret økonomi til en biobaseret økonomi er en meget kompleks proces, hvor der stadig er mange ukendte og ikke mindst uerkendte aspekter. Dette gælder ikke mindst i tilgangen til indsamlingen af statistisk materiale, herunder de virksomheder der skal indlevere det pågældende materiale.

14 14 PRIORITERINGSANALYSE KLIMA OG CLEANTECH Der er gennemført knap 60 interviews med repræsentanter for virksomheder, forskningsmiljøer, myndigheder og en række organisationer, der spiller centrale roller i forbindelse med facilitering af aktiviteter og initiativer. En oversigt over interviewpersoner findes i appendiks B. Styrken ved den ekspertbaserede tilgang består i, at den sikrer, at den nyeste viden bliver opfanget. Det er afgørende, når der i sagens natur er tale om teknologier, som udvikler sig hastigt. Ulempen er en potentiel svaghed ved, at respondenterne kan have en positiv bias i forhold til 'deres' område. Udfordringerne i forbindelse med bias i kvalitative analysedesign imødegås typisk gennem triangulering således vil udsagn blive perspektiveret gennem interview med andre interessenter og/eller andre data. Anvende eksisterende viden Fire kriterier til analyse af teknologier Materialet fra interviewene er suppleret dels med den viden som findes blandt COWIs fagspecialister, dels med den viden der er etableret via analyser af teknologiernes udviklingsperspektiver samt grøn vækst i Øresundsregionen. Særligt skal nævnes rapporterne 'Cleantech i vækstens tegn' 5, 'Green Growth in Copenhagen' 6 og 'Øresund som Low Carbon Region' 7 samt 'Copenhagen Cleantech Monitor' 8. Disse undersøgelser bygger på en overvejende kvantitativ opgørelse af grønne virksomheder i Øresundsregionen. De tegner et udmærket øjebliksbillede, men er mindre velegnede til den kvalitative vurdering af, hvor der fremadrettet bør satses. Udover en grundlæggende teknologistatus er de enkelte teknologier analyseret ud fra fire kriterier. De fire kriterier markerer tilsammen et balanceret grundlag for at vurdere, om en teknologi udgør et satsningsområde, hvor en øresundsregional tilgang er/vil være særligt oplagt. Med den balancerede tilgang søger vi at tage højde for de store forskelligheder imellem de enkelte teknologier. De fire kriterier omfatter følgende: Hvordan er kompetencerne sammensat i regionen? Her er fokus på forsknings- og innovationsniveauet i regionen inden for det pågældende teknologiområde (eksempelvis om området er vurderet internationalt førende af de interviewede eksperter, hvad angår vidensproduktion i såvel virksomheder som blandt forskningsinstitutioner, eller hvorvidt der ikke findes sådanne miljøer). Vurderinger er foretaget på baggrund af tilgængeligt datamateriale og sammenstilling af forskellige kvalitative datakilder (triangulering). Hvor det var muligt har vi søgt at anvende publikationen "Grøn produktion i Danmark og dens betydning for dansk økonomi", november Udfordringerne er tilsvarende for den svenske regering. COWI har været i kontakt med den svenske erhvervsstatistiske myndighed, Tilväxtanalys, og har konstateret, at arbejdet med fremadrettet at strukturere og indsamle statistik vedr. bl.a. cleantech og grøn transition netop er påbegyndt. 5 Cleantech i vækstens tegn, guldægget i dansk økonomi 2010 (Brøndum & Fliess). 6 Green Growth in Copenhagen (Damvad 2011). 7 Øresund som Low Carbon Region 2010 (Brøndum & Fliess). 8 Monitor Copenhagen Cleantech Cluster 2012 (Oxford Research).

15 PRIORITERINGSANALYSE KLIMA OG CLEANTECH 15 I hvilket omfang prioriteres den pågældende teknologi politisk? En politisk vilje til at gennemføre satsninger på et område er en katalysator for udviklingen af en styrkeposition. Med dette kriterium har vi vurderet, i hvilken grad det pågældende teknologiområde indgår i en satsning i regionerne i henholdsvis Danmark og Sverige. Er der potentiale for vækst og beskæftigelse? Vækst og beskæftigelse defineres her som etablering af nye arbejdspladser og opstart af nye virksomheder. Det vurderes, til hvilken grad det pågældende teknologiområde inden for de næste 5 år kan forventes at generere vækst og beskæftigelsesmuligheder, såfremt området udvikles yderligere i regionen. Dvs. er der virksomheder tilstede i regionen eller et potentiale for nye virksomheder, der har mulighed for at udnytte de muligheder, som en teknologiudvikling vil åbne for 9. Er der uudnyttede muligheder for samarbejde i regionen baseret på de ovenstående kriterier? Hvorvidt de forskellige aktører i Øresundsregionen med fordel sammen kan fremme et teknologiområde må endeligt afhænge af, om der er et potentiale for et udbygget samarbejde mellem de forskellige kommercielle og forskningsmæssige miljøer i den samlede Øresundsregion. Dette handler altså om, hvorvidt der findes et ikke-udnyttet potentiale, hvor regionen skal øge sin konkurrenceevne som cleantech-region ved at fremme samarbejdet om et teknologiområde. Rangordning af teknologier Det er en metodisk udfordring at afgøre, hvordan man på en 'fair' måde rangordner data, når der er tale om primært kvalitative vurderinger af størrelsesordener. Hvornår er der tale om et 'højt' kompetenceniveau i forhold til eksempelvis et lavere kompetenceniveau? Vi har for ovenstående fire kriterier valgt at rangordne besvarelserne ud fra en simpel lav-mellem-høj-kategorisering. Til hver score er der gennemført en beskrivelse og en definition. Teknologibeskrivelserne er udført som et fact-sheet. Her er for hvert kriterium argumenteret for, hvordan en teknologi er scoret. Endvidere er der anført en samlet kildeangivelse for hver teknologi med skyldigt anonymitetshensyn. Nøglen for rangeringen af teknologierne efter de fire kriterier (lav-mellem-høj) er baseret på følgende vurderingskriterier: Tabel 3-1 Kompetencer Vurderingskriterier for teknologier lav, mellem, høj Høj: Vidensinstitutioner og/eller virksomheder vurderes at have bidraget med centrale elementer i udviklingen af teknologien eller forventes at bidrage med væsentlige nyskabelser til eksisterende teknolo- 9 Det skal bemærkes, at selvom hver teknologi så vidt muligt er vurderet enkeltvis, er der reelt en række krydseffekter imellem de forskellige teknologier hvor en succesfuld udmøntning vil trække et andet område med sig eksempelvis storskala-vindenergi og smart grid.

16 16 PRIORITERINGSANALYSE KLIMA OG CLEANTECH gier. Mellem: Vidensinstitutioner og/eller virksomheder vurderes at have opdateret viden om teknologien, men vurderes ikke tidligere eller i nær fremtid at bidrage med væsentlige nybrud. Lav: Vidensinstitutioner og/eller virksomheder vurderes slet ikke eller kun i mindre omfang at beskæftige sig med teknologien. Politisk prioritering Vækst og beskæftigelse Potentiale for samarbejde Høj: Teknologien er genstand for en tydelig og højt profileret prioritering af nationale og/eller regionale myndigheder. Udtrykt gennem ambitiøse strategier og handlingsplaner og/eller markante investeringer. Mellem: Teknologien er genstand for en prioritering af nationale og/eller regionale myndigheder, der vurderes at være gennemsnitlig. Således er de genstand for moderat ambitiøse tilgange og/eller mindre markante investeringer. Lav: Teknologien indgår ikke eller kun i mindre omfang som prioritering af nationale og/eller regionale myndigheder. Der eksisterer kun i mindre omfang tilgængelige offentlige finansieringsmuligheder. Høj: Teknologien forventes at have en markant effekt i forhold til omsætning og beskæftigelse. Særligt relevant er eksportpotentialet samt perspektiverne i forhold til etablering og vedligehold af en relateret infrastruktur i regionen Mellem: Teknologien forventes at have en lidt mere usikker effekt i forhold til omsætning og beskæftigelse. Således er eksportpotentialet mindre klart og/eller perspektiverne i forhold til etablering og vedligehold af en relateret infrastruktur i regionen er moderat. Lav: Teknologien forventes at have en meget usikker effekt i forhold til omsætning og beskæftigelse. Eksportpotentialet er meget uklart, og/eller der er få og små perspektiver for etablering og vedligehold af en relateret infrastruktur i regionen. Høj: Der er allerede en meget høj grad af samarbejde i regionen om udvikling og/eller implementering af teknologien. Således eksisterer der samarbejde på strategisk niveau (f.eks. ved tæt koordinering mellem myndigheder) og/eller faste samarbejder mellem vidensinstitutioner/virksomheder. Der kan være grundlag for at løfte samarbejdet endnu højere op gennem en strategisk rammesætning eller potentialet er udnyttet i en grad, så yderligere indsatser kun i begrænset omfang vil forbedre området. Mellem:

17 PRIORITERINGSANALYSE KLIMA OG CLEANTECH 17 Der er allerede nogen grad af samarbejde i regionen om udvikling og/eller implementering af teknologien. Således eksisterer der ad hoc-samarbejde på strategisk niveau og/eller primært projektbaserede samarbejder imellem vidensinstitutioner/virksomheder. Er der relevante styrkepositioner på området, vurderes der at være et solidt grundlag for at løfte samarbejdet endnu højere op gennem en strategisk rammesætning. Lav: Der er ikke eller kun i begrænset grad samarbejde i regionen om udvikling og/eller implementering af teknologien. Ingen eller marginale samarbejder på strategisk niveau. Ikke-eksisterende eller kun mindre projektbaserede samarbejder imellem vidensinstitutioner/virksomheder. Er der relevante styrkepositioner på området, vurderes der at være betragtelige catch-up-effekter gennem en strategisk rammesætning. Med afsæt i den kriteriebaserede analyse er der for hvert teknologi-factsheet anført konkrete "barrierer og udfordringer" samt "udviklingsmuligheder". Datakilder Ekspertvurderinger indsamlet via interviews udgør som nævnt den vigtigste datakilde, men er suppleret med alle øvrige datakilder, som det inden for opgavens rammer har været muligt at anvende. Denne metode er betinget af, at der tidligere kun i begrænset omfang systematisk er indsamlet data om Øresundsregionen på dette område. Foruden gennemgangen af de enkelte teknologier omfatter grundlaget for rangeringen således en samlet gennemgang af eksisterende relevante analyser vedr. klima og cleantech i Øresundsregionen (bidrag til "kompetencer" samt "job og vækst"), en analyse af de politiske rammebetingelser for teknologierne i regionen (bidrag til "politisk prioritering") samt en simpel netværksanalyse af eksisterende samarbejder i Øresundsregionen (bidrag til "potentiale for samarbejde") med afsæt i projektet støttet igennem transregionale puljer. En overordnet oversigt over typen af data er givet i tabellen nedenfor.

18 18 PRIORITERINGSANALYSE KLIMA OG CLEANTECH Tabel 3-2 Oversigt over datakilder i forhold til at afdække de fire kriterier Kriterium Interview med eksperter Politiske planer Analyser af clean-tech i Øresundsregionen Teknologirapporter mv. Screening af eksisterende aktiviteter (projekter etc.) Kompetencer X X X X Politisk prioritering Vækst og beskæftigelse Potentiale for samarbejde X X X X X X X X X X

19 PRIORITERINGSANALYSE KLIMA OG CLEANTECH 19 Tre perspektiveringer 4 Klima og cleantech i Øresundsregionen Foruden ekspertinterview om perspektiverne i de enkelte teknologier indgår de følgende tre elementer i grundlaget for analysen: Eksisterende analyser i forhold til klima og cleantech i Øresundsregionen. En gennemgang af de politiske rammer for udviklingen af området. En simpel netværksanalyse med afsæt i samarbejder i regionen finansieret gennem transregionale finansieringskilder. De tre perspektiver på klima og cleantech i Øresundsregionen gennemgås i det følgende kapitel. Klima og cleantech et centralt tema Bred definition og uens statistisk grundlag 4.1 Eksisterende analyser af klima og cleantech i Øresundsregionen I takt med at de miljø- og klimamæssige udfordringer er blevet mere markante, er de grønne teknologier rykket frem på dagsordnen. Tilsvarende er der i stigende grad en fokusering på de erhvervsmæssige muligheder i området, ikke mindst siden den nuværende økonomiske krises begyndelse i Det har betydet, at forskellige aspekter af grøn omstilling er blevet belyst gennem en række analyser bl.a. med relation til Øresundsregionen. Således er dele af regionen beskrevet ud fra henholdsvis nationalt, regionalt (Skåne og Sjælland) eller lokalt niveau (København), samt tematisk ud fra afgræsninger, der er beslægtet med denne prioriteringsanalyses afgrænsninger. Som tidligere beskrevet spænder "klima og cleantech" bredt som definition. Dette afspejler sig i den eksisterende nationale statistik for Sverige og Danmark, hvor der indtil for ganske nylig ikke har eksisteret erhvervsdata 10, der matcher en opdeling efter "klima og cleantech" eller "grøn omstilling". Det afspejler sig også i de eksi- 10 Grøn produktion i Danmark og dens betydning for dansk økonomi, Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet og Miljøministeriet, november 2012

20 20 PRIORITERINGSANALYSE KLIMA OG CLEANTECH sterende analyser, der primært er baseret på spørgeskemaer udsendt til udvalgte virksomheder. Det resulterer i en del usikkerhed og afvigelser imellem de forskellige analyser Virksomheder og beskæftigelse Omfanget af virksomheder der i nogen udstrækning kan siges at tilhøre "Klima og Cleantech", er belyst gennem analyser gennemført for DI Energibranchen og Energistyrelsen 12, Københavns Kommune 13, Copenhagen Cleantech Cluster 14 samt Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland 15. Sidstnævnte analyse omfatter ligeledes den svenske del af Øresundsregionen. Kategoriseringer af cleantechvirksomheder De fire rapporter giver hver deres bud på omfanget af relaterede virksomheder, men benytter sig af nogenlunde den samme tematiske afgrænsning af de relevante sektorer. Det mest sammenfaldende er opdeling i to hovedområder, hvoraf den ene er rettet mod en reduktion af negative miljøeffekter, og den anden mod energiområdet. Disse hovedområder består således af fire undersektorer. Denne opdeling benyttes af Copenhagen Cleantech Cluster (CCC) samt i analysen for DI Energibranchen og Energistyrelsen. Tabel 4-1 Miljø Kategorisering af cleantech-virksomheder (bl.a. CCC) Energi Bæredygtige materialer Affald og genbrug Vand og spildevand Luft og miljø Grøn energiproduktion Effektivisering af energiforbrug Energiinfrastruktur Energilagring I en anden analyse er kategoriseringen gennemført på baggrund af, hvorvidt en sektor beskæftiger sig med energi (samme fire underkategorier som ovenstående), samt hvorvidt sektoren var blandt de fire mest CO 2 -udledende (energi, transport, fremstilling samt byggeri). 11 Udfordringerne med at etablere et klart statistisk grundlag er også afspejlet i ovenstående opgørelse. Således udgøres datagrundlaget af en "håndsortering" af eksportkoder, spørgeskemabaserede stikprøver blandt danske virksomheder, gennemgang af virksomhedernes hjemmesider samt Erhvervsstyrelsens optælling af økologiske bedrifter. 12 Cleantech i vækstens tegn, guldægget i dansk økonomi 2010 (Brøndum & Fliess). 13 Green Growth in Copenhagen (Damvad 2011). 14 Monitor Copenhagen Cleantech Cluster 2012 (Oxford resarch). 15 Øresund som Low Carbon Region 2010 (Brøndum & Fliess).

21 PRIORITERINGSANALYSE KLIMA OG CLEANTECH 21 Tabel 4-2 Energi Kategorisering af cleantech-virksomheder (Beskæftigelsesregion Hovedstaden) Mest CO2 udledende Grøn energiproduktion Effektivisering af energiforbrug Energiinfrastruktur Energilagring Energi Transport Fremstilling Byggeri Endelig er der i forbindelse med analysen af grøn vækst i hovedstaden 16 anvendt en kategorisering, der opdeler sektorerne i henholdsvis miljøbeskyttelse og ressourcestyring. Herunder er der samlet fire produktorienterede kategoriseringer: 1 Produkter der specifikt er rettet mod reduktion af miljøbelastning eller reduktion i brugen af ressourcer. 2 Produkter der i samspil med ovenstående kan anvendes til reduktion af miljøbelastning eller ressourceforbrug, men ikke er særligt udformet til dette formål. 3 Produkter der er tilpasset, så deres miljø- og ressource-fodaftryk er reduceret. 4 Egentlige miljøteknologier. De tre kategoriseringer er altså i høj grad overlappende, men med variationer der bl.a. skyldes den type af datagrundlag, den pågældende analyse har anvendt. Omfanget af virksomheder De forskellige analyser der er gennemført i perioden 2010, indikerer, at der i Østdanmark er imellem og virksomheder 19. Virksomhederne opgøres ikke på omsætning. Derimod søges det angivet, hvor stor en andel af det samlede antal stillinger i de pågældende virksomheder der er knyttet til cleantech. Dette angives for Østdanmark til at omfatte mellem og jobs. I 2012 var der endvidere af Copenhagen Cleantech Cluster identificeret 747 virksomheder i Østdanmark Green Growth in Copenhagen (Damvad 2011). 17 Cleantech i vækstens tegn, guldægget i dansk økonomi 2010 (Brøndum & Fliess). 18 Øresund som Low Carbon Region 2010 (Brøndum & Fliess). 19 Det er bemærkelsesværdigt, at tallene er opgjort i samme år af samme virksomhed, dog med to lidt forskellige afgrænsninger. Afgrænsningen må antages at udgøre en del af forklaringen, men også den usikkerhed der ligger i et uensartet og upræcist overblik afspejlet i bl.a. en spørgeskemabaseret tilgang. Sammenholdes resultatet med DAMVAD's seneste analyse, "Grøn produktion i Danmark", fra november 2012, opgøres de "grønne" virksomheder i Østdanmark i 2010 til ikke mindre end Monitor Copenhagen Cleantech Cluster 2012 (Oxford Research).

22 22 PRIORITERINGSANALYSE KLIMA OG CLEANTECH For Skåne estimeres antallet af cleantech-relaterede virksomheder til , omfattende i alt ca jobs. Fordeling på sektorer I forbindelse med en fordeling af stillinger inden for cleantech er Østdanmark og Skåne kendetegnet ved hver sin fordeling af oftest forekommende stillinger hos de identificerede cleantech-virksomheder. Tabel 4-3 Oftest forekommende stillinger hos identificerede cleantech-virksomheder i Øresundsregionen 22. Østdanmark (andel af i alt jobs) 1 Industrielt udstyr og processer (11 %) 2 Energibesparende elektronik og procesoptimering (8 %) 3 Biomasseenergi (8 %) 4 Biobrændstof (7 %) 5 Vindenergi (7 %) 6 Lysbesparende teknologier (5 %) 7 Geotermisk energi (5 %) 8 Biogas (3 %) 9 Fjernvarme (3 %) 10 Lavenergi i bygninger (2 %) Skåne (andel af i alt jobs) 1 Lavenergi i bygninger (14 %) 2 Industrielt udstyr og processer (12 %) 3 Vindenergi (12 %) 4 Lysbesparende teknologier (11 %) 5 Varme og køleudstyr (10 %) 6 Energibesparende elektronik og procesoptimering (6 %) 7 Solenergi og varme (6 %) 8 Biogas (5 %) 9 Måleudstyr (2 %) 10 Bio og kemiteknologier (1 %) Fordelingen viser et stærkt fokus i både Skåne og Østdanmark på industrielt udstyr og processer. Samtidig synes det særligt at være de forskellige vedvarende energityper, der især fylder meget i Østdanmark. Positionen er mere sammensat i Skåne med en blanding af effektiviseringsteknologier såvel som vedvarende energikilder. Størrelsesforholdet imellem de to regioner taget i betragtning, er det interessant at bemærke, at det 10.-mest forekommende cleantech-job i Østdanmark inden for lavenergi i bygninger udgør 528 stillinger. I Skåne, hvor det er det hyppigst forekommende cleantech-job udgør det 910 stillinger. Specifikt er der fortaget yderligere opgørelser af sektorfordelingen i Østdanmark, senest i 2012 af Copenhagen Cleantech Cluster. De 747 virksomheder der var del af analysen, noterede således, hvilke af nedenstående 8 kategorier de havde aktiviteter inden for. 21 Øresund som Low Carbon Region 2010 (Brøndum & Fliess) 22 Ibid.

23 PRIORITERINGSANALYSE KLIMA OG CLEANTECH 23 Tabel 4-4 Fordeling på sektorer i Østdanmark 23 1 Energieffektivisering (54 %) 2 Vedvarende energikilder (51 %) 3 Vand og spildevand (28 %) 4 Vand og genanvendelse (28 %) 5 Luft og Miljø (23 %) 6 Energiinfrastruktur og distribution (18 %) 7 Bæredygtige materialer (18 %) 8 Energilagring (10 %) 9 Andet (9 %) Opgørelsen af Østdanmark i 2012 afspejler med nogen rimelighed den samlede opgørelse af cleantechstillingerne opgjort i Til trods for at kategoriseringen er af en anden karakter og analysefeltet er hhv. stillinger og virksomheder er det tydeligt, at der i Østdanmark særligt er fokus på effektiviseringsforbedringer og vedvarende energikilder. Opsummering Opsummerende i forhold til virksomheder og beskæftigelse i Øresundsregionen kan det konstateres, at afhængigt af, på hvilken måde opgørelsen er foretaget, er der imellem 230 og 747 cleantechvirksomheder i Østdanmark 24, omfattende mellem og jobs. For Skåne estimeres cleantech-virksomheder at omfatte 130 virksomheder og i alt ca jobs. I forhold til sektorfordelingen synes der både på svensk og dansk side særligt at være et fokus på energieffektivisering og produktion af vedvarende energi. Dog udgør energieffektivisering af boliger et særligt fokus for Skåne, og i Østdanmark synes især vedvarende energiproduktion at udgøre en stor andel. Vækst Udvikling Cleantech-området er udråbt til et vækstområde i både Danmark 25 og Sverige 26. At "grøn omstilling" vitterligt er et område, der samlet set rummer perspektiver også for Øresundsregionen, underbygges af de ovenfor beskrevne studier. 23 Monitor Copenhagen Cleantech Cluster 2012 (Oxford Research). 24 Ifølge "Grøn produktion i Danmark" (Damvad, 2012) ligger antallet af "grønne virksomheder" i Østdanmark dog nærmere F.eks. "Et Danmark der står sammen" Regeringsgrundlaget, november F.eks. "Environmental Technology 13 Swedish Solutions", Regeringskansliet (Swedish Ministry of Enterprise, Energy and Communications, the Ministry of the Environment and the Ministry for Foreign Affairs), september 2011.

24 24 PRIORITERINGSANALYSE KLIMA OG CLEANTECH I 2011 konstateredes det, at væksten i den "grønne sektor" er signifikant højere end i andre sektorer i både Danmark og i regionen omkring hovedstaden 27. Igennem de sidste 20 år har den gennemsnitlige vækst for denne sektor således været 8 % i sammenligning med en generel vækstrate på godt 1 %. Disse positive tendenser afspejles i Copenhagen Cleantech Clusters årlige monitering. Således konstateredes for Østdanmark i 2012 en vækst i ansættelser knyttet til cleantech hos 43 % af de analyserede virksomheder samt en vækst i forhold til omsætning på området hos hele 52 % af de analyserede virksomheder. Omvendt var der blot tale om et fald i antallet af ansættelser for 9 % af de analyserede virksomheder 28 og 7 % i forhold til omsætning. I forhold til den estimerede udvikling i hele Øresundsregionen, er der af Brøndum & Fliess specifikt for cleantech blevet opstillet to scenarier 29. Et status quoscenarium, hvor efterspørgslen på ydelser og produkter inden for området fulgte den eksisterende udvikling, baseret på den gældende klimalovgivning i henholdsvis Sverige og Danmark. Det andet scenarium var baseret på en situation, hvor ambitionerne om et fossilfrit samfund realiseres fuldt ud. Med afsæt i det eksisterende antal cleantech-jobs i 2010 i Øresundsregionen ca vurderede analysen således, at status quo-scenariet over 10 år (2020) ville lede til yderligere jobs i Øresundsregionen og således en stigning på 35 %. Det andet scenarium ville i samme periode lede til mere end en fordobling af stillingerne til nye jobs i sektoren. For begge scenerier gælder, at udviklingen forventes at være højest i Østdanmark. Således vil det første scenarie lede til en årlig østdansk vækst på 3,18 % mod 2,22 % i Skåne. For det mere positive andet scenarie vil den årlig jobvækst være 8,8 % i Østdanmark og 4,94 % i Skåne. Eksport En anden strømpil for styrken i en sektor er udviklingen i eksporten. Et par indikationer for udviklingen af eksporten her er givet af rapporterne, der dækker udviklingen i Østdanmark. Generelt konstateres det, at cleantech-sektoren i Østdanmark især er kendetegnet ved orientering mod hjemmemarkedet og det nære udland (Norden og Tyskland) 30. Andre studier peger dog på, at 41 % af eksporten af grønne teknologiløsninger fra danske virksomheder går til lande uden for EU Heraf eksporteres de 33 % til de nye store vækstøkonomier (Brasilien, Rusland, Indien og Kina BRIK). Det bringer de grønne virksomheder helt i front i forhold til den danske eksport generelt til disse lande. At der generelt har kunnet spores en overvejende positiv udvikling i eksporttallene for grønne løsninger, selv i en periode med en verdensomspændende økonomisk krise, understøttes af Copenhagen Cleantech Clusters Monitor-analyser. Således 27 Green Growth in Copenhagen (Damvad 2011). 28 Monitor Copenhagen Cleantech Cluster 2012 (Oxford Research). 29 Øresund som Low Carbon Region 2010 (Brøndum & Fliess). 30 Cleantech i vækstens tegn, guldægget i dansk økonomi 2010 (Brøndum & Fliess). 31 Green Growth in Copenhagen (Damvad 2011).

25 PRIORITERINGSANALYSE KLIMA OG CLEANTECH 25 viser disse analyser at 38 % af de 747 identificerede cleantech-virksomheder i Østdanmark vurderer at have øget deres eksport, hvorimod kun 7 % vurderer, at den er faldet. Den seneste opgørelse af eksporttallene for energiteknologi fra interesseorganisationen Dansk Energi peger dog på et fald i Danmarks samlede eksport på 11 % i primært inden for vedvarende energi og øvrige energiteknologier. Eksporten af teknologier knyttet til bedre energiudnyttelse samt klimatilpasning er stabil. Den danske eksport steg generelt i 2012 med 3,8 % 33. F&U Cleantech-sektoren er generelt kendetegnet ved at være meget tung på forskning og udvikling. Investeringerne i forskning og udvikling er generelt høje, og udvikling er en meget central del af sektorens aktiviteter 34. I forbindelse med en opgørelse i 2010 kunne det konstateres, at mere end halvdelen af cleantech-virksomhederne i Danmark brugte over 5 % af deres omsætning på udvikling 35. Ligeledes konstaterede analysen, at de mindre virksomheder i spørgeskemaet angav, at de %uelt brugte en større andel af deres omsætning på udvikling end de store virksomheder. At der generelt er et stort fokus på forskning og udvikling underbygges af Copenhagen Cleantech Clusters analyser som i deres seneste opgørelse peger på en sektor med et fortsat stort fokus på investering i udvikling, tætte samarbejder med vidensinstitutioner og en stor aktivitet i forhold til patentansøgninger 36. Dette afspejler sig også direkte i den konkrete markedsrettede aktivitet hvor 62 % af cleantech-virksomhederne i Østdanmark har introduceret nye produkter og services inden for det seneste år. Der eksisterer ikke tilsvarende opgørelser for den svenske del af Øresundsregionen. Opsummering Opsummerende i forhold til udvikling inden for klima og cleantech i Øresundsregionen antages branchen både i Østdanmark og Skåne at være i vækst de kommende år. Således er eksporten også stigende til trods for en generel verdensomspændende økonomisk krise. Endvidere er sektoren præget af et højt investeringsniveau inden for forskning og udvikling. Grøn transition i fokus 4.2 Politisk prioritering I takt med at grøn omstilling er kommet højere på dagsorden i forhold til stigende miljømæssige udfordringer, øget ressourceafhængighed og samfundsøkonomiske Marts 2013, x. 33 Nyt fra Danmarks statistik, foreløbig opgørelse. 34 F.eks. Monitor Copenhagen Cleantech Cluster 2012 (Oxford Research). 35 Cleantech i vækstens tegn, guldægget i dansk økonomi 2010 (Brøndum & Fliess). 36 Monitor Copenhagen Cleantech Cluster 2012 (Oxford Research).

26 26 PRIORITERINGSANALYSE KLIMA OG CLEANTECH perspektiver i form af øget vækst og beskæftigelse, er det også blevet et klart regionalt politisk fokusområde. For de tre regioner der tilsammen udgør Øresundsregionen, er det udtrykt i det strategiske arbejde frem mod fokusering af indsatserne om initiativer, der kombinerer klima, energi og miljø med jobskabelse. Denne udvikling er understøttet af det nationale fokus i henholdsvis Sverige og Danmark. I det følgende beskrives de regionale tilgange til området såvel som centrale nationale politiske prioriteringer med relevans for området. Bredt fokus på udvikling af Skåne Region Skåne De miljø- og klimamæssige udfordringer har været et centralt politisk fokus for de svenske myndigheder i relation til udviklingen af Skåne. Både statslige, regionale og kommunale aktører har således arbejdet indgående med udvikling af planer særligt i forhold til, hvordan konsekvenserne af en fossildrevet økonomi håndteres og mindskes. Länsstyrelsen, Region Skåne og et antal kommuner har især fokuseret på udviklingen af politikker om udnyttelsen af alternative energikilder og effektivisering i forhold til transportsektoren. Samlet for Skåne er der således af Länsstyrelsen udviklet en klima- og energistrategi 37, og der er skabt en handlingsplan for udviklingen af biogasområdet 38. Ligeledes er der arbejdet med udviklingsplaner for bæredygtige transportformer, klimaplaner, grøn og bæredygtig byplan etc. For Region Skåne er der endvidere udviklet en regional udviklingsplan, der ridser visioner og konkrete mål op for regionen i et udviklingsperspektiv, som favner bl.a. uddannelse, forskning, infrastruktur, erhvervsliv, klima og miljø 39. At Skåne har en særlig position i forhold til grøn udvikling er ligeledes udtrykt i udpegningen af Skåne sammen med Dalarne og Norrbotten som "pilotlän för grön utveckling" 40. Rollen som pilotlän har bl.a. udtrykt sig i et fokus på koordinering og samarbejde mellem det statslige, regionale og kommunale niveau i Skåne markant udtrykt igennem Klimatsamverkan Skåne 41. Udvikling af rammebetingelser I forhold til udviklingen af klima- og cleantechsektoren er der i Skåne etableret et godt momentum bag de nødvendige offentlige initiativer for at drive sektoren frem. Der arbejdes målrettet med etableringen af et forskningsmiljø i verdensklasse, der har som ambition at gøre Skåne til en ledende "vidensregion" ikke mindst igennem etablering af stor forskningsinfrastruktur (bl.a. ESS) 42. Set i lyset af klima- og 37 Klimat- och energistrategin, Länsstyrelsen i Skåne, Skånes färdplan för biogas, Länsstyrelsen i Skåne, Regionalt utvecklingsprogram för Skåne Pilotlän för grön utveckling, Miljödepartementet 26/ Bl.a. Regionalt utvecklingsprogram för Skåne

27 PRIORITERINGSANALYSE KLIMA OG CLEANTECH 27 cleantechsektorens høje udviklingsprofil er stærke tekniske forskningsmiljøer centrale. En anden væsentlig rammebetingelse for udviklingen af klima- og cleantechsektoren er det offentliges rolle i at drive forventninger til området det være sig både i form af incitamentsstrukturer, der driver området frem i form af afgifter, normer og standarder. Kravene til højere energieffektivitet og anvendelse af alternative energikilder fremgår klart af Region Skånes regionale udviklingsprogram. En sidste klar rolle som det offentlige kan påtage sig i forhold til udviklingen af klima- og cleantech-sektoren, er den konkrete efterspørgsel på produkter og ydelser. Dette ses ligeledes klart i planerne om mere bæredygtig offentlig transport (eksempelvis gennem øget anvendelse af biogas), i kravet om energieffektivitet samt i ønsket om investeringer i infrastruktur, der kan afbøde konsekvenserne af ændringer i klimaet (bl.a. oversvømmelser). Særskilt har Region Skåne med sin regionale udviklingsplan også ambitiøse mål for udviklingen af erhvervslivet. Væksten i omsætning, beskæftigelse og eksport er således målsat til at ligge over et ikke nærmere defineret svensk gennemsnit. Regionen er dog også udfordret på særligt disse parametre, som det fremgår af Regionsstyrelsens kommunikation til Näringsdepartementet (December 2011) i forbindelse med forarbejdet til den næste regionale udviklingsplan. Her understreges Skånes behov for yderligere fokus på "egen" energiproduktion særligt igennem en øget anvendelse af biogas 43. Foruden en særlig indsats på området for biogas er de regionale operationelle mål 44 dog kun på et mere overordnet niveau i forhold til eksempelvis reduktion i CO 2 -udledningen. Som beskrevet tidligere udgør vindenergi en væsentlig del af cleantechsektoren i Skåne. Erhvervsmæssigt fokus Udviklingen af erhvervslivet og de heraf afledte effekter for værditilvækst og jobskabelse er et naturligt fokus for offentlige aktører i Skåne. Således beskrives de overordnede ambitioner for regionen klart i den regionale udviklingsplan. Udviklingen skal således drives af viden og iværksætteri på et niveau, der ligger over et ikke nærmere defineret landsgennemsnit. De erhvervsmæssige perspektiver illustreres ligeledes i Länsstyrelsens Klima- og Energistrategi fra Her beskrives således bl.a. den høje andel af klima- og energirelaterede virksomheder inden for den såkaldte "miljøtekniksektor", samt at klima- og energisektoren stod for næsten trefjerdedele af den samlede omsætning på SEK 23 mia. inden for miljøteknik i Skåne. Den tydeligste offentlige specifikke orientering om et særligt Skånsk fokus på de erhvervsmæssige potentialer inden for cleantech finder vi i satsningen på biogas. 43 DEPARTEMENTET%20PRIORITERADE%20OMRÅDEN%20(INSKICKAD%20UNDE RSKRIVEN%20VERSION).pdf. 44 Regionalt utvecklingsprogram för Skåne

28 28 PRIORITERINGSANALYSE KLIMA OG CLEANTECH Foruden at fokusere på etableringen af en infrastruktur der underbygger udviklingen af brugen af biogas samt en styrkelse af vidensmiljøerne, arbejdes der ligeledes med klare målsætninger om at øge markedet for biogas. Således er der også konkrete mål om, at antallet af virksomheder, der på forskellig vis beskæftiger sig med biogas, i 2020 er øget til det dobbelte 45. Det regionale erhvervsmæssige fokus støttes endvidere af markante satsninger til understøttelse af en generel erhvervsmæssig cleantech-udvikling bl.a. via netværk under Sustainable Business Hub, Cleantech Inn Sweden og Malmö Cleantech City. Markante målsætninger på Sjælland Region Sjælland I lighed med Region Skåne har Region Sjælland ligeledes de senere år haft en række markante målsætninger for både klima og cleantech. Målsætningerne ligger i god tråd med udmeldingerne fra den danske regering. Det drejer sig blandt andet om grøn omstilling, herunder understøttelse af forskellige bæredygtige energikilder 46. Danmarks tilgang har generelt været præget af den store afhængighed af kul. Således har opnåelse af nationale klimamålsætninger især været søgt opnået igennem effektivisering samt en storstilet udrulning af vindkraft. Derudover har tilgangen været præget af en bred tilgang til klima og cleantech, hvor mange forskellige teknologier har været sat i spil ud fra en betragtning om, at det har været for tidligt at satse på enkeltstående emissionsreducerende teknologier, der vil kræve en egen og ny infrastruktur. I modsætning til vindmøller der kan tilsluttes et eksisterende elnet (dog udfordret af vindenergiens voksende andel og fluktuerende karakter), vil andre teknologier kunne kræve eksempelvis særlige rørføringer eller et stort antal aftagere for nye energiformer. Det gælder eksempelvis brintmotorer. For Sjælland gør særligt tre centrale strategier sig gældende for regionens positionering og prioritering i forhold til klima og cleantech. Det drejer sig om den regionale klimastrategi, den regionale udviklingsstrategi (RUS) samt den regionale erhvervsudviklingsstrategi. Den regionale klimastrategi Med den regionale klimastrategi for Region Sjælland 47 er der i samarbejde med kommunerne i regionen (Kommunekontaktråd KKR) sat en dagsorden for, hvilke målsætninger og indsatser der skal præge udviklingen frem til Klimastrategien omhandler otte områder, der favner såvel sektorer som temaer. Således er der målsætninger for det regionale energisystem, landbrug, industri og teknologi, transport, byer og bygninger, det åbne land, sundhed og beredskab, kommunerne og regionen som virksomhed. Centralt ved klimastrategien er, at den slår fast, at der skal satses på biomasse, vind, testfaciliteter, energieffektivisering og planlægning. Et væsentligt træk ved strategien er foruden tilpasning og forebyggelse i for- 45 Skånes färdplan för biogas, Länsstyrelsen i Skåne, "Energipolitisk redegørelse 2011, klima- og energiministerens redegørelse til Folketinget om energipolitikken", 27. april Den regionale klimastrategi, , Region Sjælland og Kommunernes Kontaktråd Sjælland.

29 PRIORITERINGSANALYSE KLIMA OG CLEANTECH 29 hold til klimaændringerne ligeledes målsætningen om at maksimere de erhvervsog innovationsmæssige potentialer. Således er der i strategien målsætninger om grøn omstilling i industriproduktionen samt konkret udvikling af klimateknologier og cleantech. Den regionale udviklingsstrategi samt erhvervsudviklingsstrategi Mere overordnet i forhold til fokus på klima og cleantech er den regionale udviklingsstrategi for Region Sjælland 48. I strategien understreges ambitionen om at være den "grønne region i Europa". Det skal bl.a. lykkedes gennem fokus på forebyggelse og tilpasning i forhold til klimaudfordringerne, men også ved at tage en stor rolle i forhold til at fungere som testområde for bl.a. biomasse, brint og vind samt søge at udvikle nye markeder på cleantech-området. De to foregående strategier knytter sig tæt til det regionale vækstforums erhvervsudviklingsstrategi for Sjælland 49. Vækstforums rolle som retningsgiver for den regionalt ledede erhvervsfremme sætter med sin erhvervsudviklingsstrategi ligeledes fokus på klima og cleantech med et klart erhvervsudviklingsmæssigt fokus for øje. Foruden arbejde med en række rammebetingelser i forhold til erhvervsudviklingen (øgede kompetencer, mere innovation og iværksætteri, styrket infrastruktur etc.) er indsatsen målrettet et antal sektorer, herunder "cleantech/miljø/energi". Dette afspejler sig også i Vækstforums seneste handlingsplan, hvor der fokuseres på rollen som testområde for nye teknologier og opbygningen af nye forretningsområder. Vækstforum peger ikke umiddelbart på specifikke teknologier, der ønskes udviklet. Centralt er dog den rolle, som Danmarks Teknologiske Universitet (DTU) er givet af regionen, særligt i forhold til teknologiudviklingen. Endvidere er Copenhagen Capacity (herunder Copenhagen Cleantech Cluster), og Invest in Denmark givet centrale roller i markedsføringen af regionen, og CAT Invest Zeeland er givet en central rolle i forhold til den konkrete forretningsudvikling. Det "grønne" som overordnet målsætning Region Hovedstaden Region Hovedstaden kendetegnes ved en meget konsekvent udpegning af "det grønne" som det overordnede strategiske sigte for udviklingen af områder i og omkring hovedstaden herunder Bornholm. Således går dette som en naturlig rød tråd igennem de nedenfor beskrevne centrale strategiske dokumenter for regionen. I lighed med Region Sjælland gælder det også for Region Hovedstaden, at det strategiske perspektiv med relevans for klima og cleantech særligt udfoldes i den regionale klimastrategi, den regionale udviklingsplan samt de regionale erhvervsudviklingsplaner. Den tætte koordinering imellem de forskellige strategiske dokumenter er tydelig, såvel som hensigten om at flugte med regeringsinitiativer inden for såvel grøn vækst som energiudspil. Generelt er fokus for Region Hovedstaden en meget udtalt international ambition om rollen som europæisk vækstlokomotiv. Dette er særligt i forhold til de videnstunge miljøer hos virksomheder i umiddelbar nærhed af København og universitetsmiljøerne der. For Bornholm, der ligeledes er del af Region Hovedstaden (men dog bl.a. har eget Vækstforum), er ambitionerne også 48 Den regionale udviklingsstrategi, 2011, Region Sjælland. 49 Den regionale Erhvervsudviklingsstrategi , Vækstforum Sjælland.

30 30 PRIORITERINGSANALYSE KLIMA OG CLEANTECH internationale dog særligt med afsæt i mulighederne for at fungere som testområde i stor skala. Den regionale klimastrategi Så sent som i foråret 2012 udkom den seneste regionale klimastrategi for Region Hovedstaden 50. Strategien omfatter initiativer inden for fem spor: En klimaberedt region, klimavenlig transport, omstilling til et fossilfrit energisystem, energieffektive bygninger samt klimavenligt forbrug og indkøb. Afsættet for strategien er naturligvis de klimarelaterede udfordringer, der følger af både ændrede klimaforhold og ressourceknaphed. Et yderligere perspektiv for strategien er endvidere det grundlag, som strategien skaber for ny vækst og international konkurrencekraft. Strategien lægger op til indsatser, der underbygger arbejdet med planlægningen i forhold til ændrede klimaforhold (vand etc.). Særligt relevant for en analyse af energi, transport og byggeri er dog de konkrete perspektiver på netop disse områder. Således lægges der transportmæssigt særligt op til en stor satsning for hele regionen på elbilområdet med mål for både offentlig og privat bilisme. Indsatsen bygger bl.a. videre på erfaringerne fra de store demonstrationsprojekter på Bornholm. Ambitionerne gælder også den kollektive trafik, både igennem en øget anvendelse og kvaliteten af denne samt brugen af el- og hybridteknologier. For omstillingen af energisystemet bringes der ligeledes en række relevante perspektiver i spil. Omstillingen forventes at resultere i store investeringer i ny teknologi, lagringsmuligheder etc. Et vigtigt forhold er dog mulighederne for systemer, der fungerer på tværs af forskellige energiformer og -infrastrukturer. Ikke mindst i forhold til "smart grid". Centralt er således også ikke ensidigt at fokusere på enkelte teknologier/energikilder, men foruden sol og vind også at satse på bl.a. biogas, biomasse, geotermi og affald som en fleksibel ressource. Det er særligt i forhold til denne omstilling af energisystemet, at strategien peger på erhvervsmæssige muligheder grundet det verdensomspændende behov for ressourcemæssig omstilling. Konkrete initiativer omfatter etableringen af Copenhagen Cleantech Park (St. Rørbæk) samt ikke mindst de mange innovative netværk, hvor særligt bornholmske aktører spiller en stor rolle samt også bredere i Øresundsregionen. I forhold til energieffektive bygninger er det særligt regionens og kommunernes rolle som bygherrer, som er i spil. Således er målsætningen, at klima- og miljøkravene er særligt høje i forbindelse med opførelse og renoveringer af de store offentlige bygninger. I forhold til den private boligmasse er der også ambitioner i strategien om at støtte energirenovering. Her vurderes et væsentligt erhvervsmæssigt potentiale særligt i forbindelse med gennemførelsen af de konkrete renoveringer. Regional udviklingsplan Med udkastet til den regionale udviklingsplan for understreges Region Hovedstadens rolle som europæisk vækstmotor. Afsættet er en region, der allerede har 50 Klimastrategi for Hovedstadsregionen, april 2012, Region Hovedstaden og KKR Hovedstaden. 51 "Vi gi'r Nordeuropa et nyt gear" Regional Udviklingsplan 2012, Region Hovedstaden.

31 PRIORITERINGSANALYSE KLIMA OG CLEANTECH 31 en betydelig rolle i forhold til vækst og udvikling en rolle som man ønsker at udbygge, ikke mindst gennem øget samarbejde i Øresundsregionen og bredt i Norden. Den Regionale Udviklingsplan er opbygget om fire områder: erhverv, uddannelse, klima og trafik. I forhold til det erhvervsmæssige er det særligt etableringen af gode rammebetingelser for vækst og iværksætteri samt en målrettet indsats inden for innovation og forskning (bl.a. energiteknologi og bæredygtige teknologier). I forhold til området "klima" er det grøn omstilling, der fylder meget. En helt central satsning er her elbiler og grøn energiforsyning. Således er det klart, at det er målsætningerne fra den regionale klimastrategi, der føres videre her. De regionale erhvervsudviklingsstrategier For Region Hovedstaden er der udviklet en strategi for henholdsvis Vækstforum Hovedstaden 52 og for Vækstforum Bornholm 53. For Hovedstaden gælder, at der forsat fokuseres på en meget ambitiøs udviklingsdagsorden med de grønne løsninger som et gennemgående tema. Således identificeres udfordringerne i forbindelse med klima, miljø og energi som væsentlige drivere for erhvervslivet i regionen. Mest konkret er initiativer i forbindelse med udviklingen af en ny klynge inden for cleantech (Copenhagen Cleantech Cluster). For Bornholm indgår det grønne ligeledes som en betragtelig del af det erhvervsmæssige fokus. Centralt står her Bornholms særlige geografiske karakter, der gør øen særligt velegnet til at fungere som storskala-testområde for nye cleantechløsninger bl.a. inden for transport og energi. Den bornholmske strategi er allerede nu udmøntet i en lang række projekter knyttet til udvikling og samarbejde om bæredygtige energiformer og i særlig grad bæredygtigt byggeri Nationale perspektiver Såvel den svenske som den danske regering har haft både klima, miljø og cleantech på dagsordnen gennem en årrække. Det er blandt andet udtrykt igennem den svenske regerings position i forhold til koblingen imellem økonomisk udvikling og ressourceforbrug 54 og den danske regerings arbejde med grøn omstilling og vækst (bl.a. Vækstteam for Energi og Klima 55 ). Begge lande har naturligvis også en udbygget politik i forhold klima og energi generelt uagtet de erhvervsmæssige aspekter. Foruden generelle målsætninger om en reduktion af miljøbelastninger og udledning af klimagasser er det i forhold til den nærværende analyse særligt den nationale prioritering af energiteknologierne, der er interessant. Her spiller den eksisterende forsyningsinfrastruktur naturligvis en væsentlig rolle. 52 Hovedstaden Nordeuropas grønne innovative vækstmotor", erhvervsudviklingsstrategi for hovedstadsregionen , Vækstforum Hovedstaden. 53 Erhvervsudviklingsstrategi , Vækstforum Bornholm

32 32 PRIORITERINGSANALYSE KLIMA OG CLEANTECH Sverige Centrale pejlemærker for svenske nationale prioriteringer er således dels udtrykt igennem den svenske regerings erklærede energipolitik 56,57 samt de særlige prioriteringer i forbindelse med statens budget for I forhold til energieffektivisering har den svenske regering en målsætning om en reduktion i forhold til energiintensiteten på 20 % i perioden Der er vedtaget en konkret handlingsplan for opnåelse af målene i Handlingsplanen omfatter en lang række både generelle og sektorspecifikke tiltag herunder afgifter, kvotehandel, kommunal energi- og klimarådgivning, regionale klima- og energistrategier, mærkning, forskningsprogrammer, nye bygningsreglementer, energideklaration, støtte til energirenovering og omlægning til vedvarende energikilder (herunder solceller og solvarme), informationsindsatser, særlig fokus på energiintensive erhverv, særlige tiltag i forhold til en mere energirigtig transportsektor (kørselshastigheder, afgifter, energieffektivisering af infrastruktur etc.). I forhold til vedvarende energi er fokus i særlig grad orienteret mod: Bioenergi (forskellige former for organiskbaserede energikilder, der enten forbrændes umiddelbart eller forgasses: træ, papir, bioaffald etc.) denne kilde udgør knap en fjerdedel af Sveriges samlede energiforbrug 59. Vindkraft-området udgjorde ved udgangen af ,4 % af Sveriges totale energiforbrug, hvilket er en betragtelig stigning i forhold til blot Planen er at flerdoble vindenergiproduktionen inden Solenergi omfatter både solceller og solvarme. Begge områder har de senere år været omfattet af nationale støtteordninger i forbindelse med etablering af anlæg 61. For vedvarende energi i forbindelse med transport er målsætningen, at disse skal udgøre 10 % i Den nationale strategi er bl.a. udtrykt igennem forslaget om kriterier for bæredygtighed i forbindelse med fremdriftsmidler for transport Atomkraft vil også udgøre et betragteligt element i den svenske regerings energipolitik fremadrettet. At energiformen endvidere betragtes som meget klimavenlig i forhold til udledning af klimagasser, understøtter dette. For Sydsverige og Øresundsregionen er det dog særligt relevant, at Barsebäckværket lukkede sin sidste reaktor i Sveriges andra nationella handlingsplan för energieffektivisering, beslutad vid regeringssammanträde den 30. juni Hållbarhetskriterier för biodrivmedel och flytande Biobränslen, Regeringens proposition

33 PRIORITERINGSANALYSE KLIMA OG CLEANTECH 33 Den svenske fokusering på energiområdet er endvidere perspektiveret af regeringens budgetaftale for 2013 med satsning på energiområdet for SEK 2,9 mia., hvoraf der øremærkes 1,3 mia. til energiforskning. Endvidere afsættes særligt midler til fortsættelse af støtteordninger for solceller, en satsning på biogas samt støtte til energirigtigt byggeri 64. Danmark For Danmark er energiaftalen fra marts 2012 en central retningsgiver 65. En lang række af punkterne er tematisk sammenfaldende med den svenske regerings fokus. Energieffektiviseringen skal øges gennem krav til energiselskaberne om at fokusere på realiseringen af effektiviseringspotentialerne samt en samlet strategi for energirenovering af danske bygninger. Styrket fokus på vedvarende energi (VE) igennem en yderligere udbygning af vindkapaciteten både på land og på vand, støtte til udvikling og anvendelse af nye energiteknologier bredt (sol og bølger nævnes specifikt), omstilling til grøn varme (fra kul til bio), udfasning af oliefyr samt tilskud til anvendelse af VE i produktionsprocesser. Smart elnet foreløbigt udmøntet gennem etableringen af en strategi samt en aftale om udrulning af fjernaflæste timemålere. Mere fokus på biogas så der støttes op om brug af biogas i kraftvarmeværk, anvendelse i naturgasnettet samt forskellige støttemidler. El og biomasse i transportsektoren i form af en ny strategi samt støtte til etablering af infrastruktur til såvel el som brint og gasdrevne køretøjer. Fortsat støtte til forskning, udvikling og demonstration (FUD) til VEteknologier med erhvervsmæssige potentialer. Hvor energiaftalen giver en klar ramme for, hvad Danmark gerne vil, er udmøntning dog stadig lidt uklar. Således er der også forskelle i proportionerne imellem de forskellige elementer. Udmøntningen i forhold til vindområdet er såvel mere konkret som markant i sammenlignet med det smarte elnet. Afsættet for energiaftalen i relation til de erhvervsmæssige potentialer kan også spores i regeringsgrundlaget 66 og udtrykt i fokus på grøn vækst båret frem af Er- 2009/10: Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om den danske energipolitik , 22. marts "Et Danmark der står sammen", oktober 2011.

34 34 PRIORITERINGSANALYSE KLIMA OG CLEANTECH hvervs- og Vækstministeriet 67, Miljøministeriet 68 samt Klima og Energiministeriet 69. Højt på den Øresundsregionale dagsorden Tre niveauer Konklusioner i forhold til politisk prioritering på områderne for klima og cleantech Ovenstående gennemgang af strategier og politikker på tværs af Øresundsregionen, regionalt såvel som nationalt, understreger et klart og markant fokus på klima og cleantech, udtrykt igennem såvel politisk opmærksomhed som igennem konkrete strategiske tilgange. Samtlige kilder vidner om en række fælles udfordringer på tværs af regionen, som håndteres på følgende tre niveauer: Første niveau gælder den offentlige planlægningsopgave i relation til et klimaberedskab. Konkret omfatter det blandt andet infrastruktur, der kan håndtere afvanding af store nedbørsmængder og havvandsstigninger. Andet niveau omhandler på længere sigt at modgå klimaændringer ved at reducere udledning af klimagasser samt hensyn til leverancesikkerhed. Tredje niveau er knyttet til de økonomiske aspekter i forbindelse med fremkomsten af en ny energidagsorden og dermed mulighederne for erhvervsmæssigt at nyttiggøre denne nye situation. I forhold til denne analyse har særligt andet og tredje niveau været relevant. Således har det været en særlig teknologis anvendelighed i forhold til reduktion af klimagasser og en øget leverancesikkerhed, der været belyst i forhold til det andet niveau. Endvidere har det været de vækst- og beskæftigelsesmæssige perspektiver ved de pågældende teknologier, der har været behandlet i forhold til det tredje niveau herunder perspektiverne i forhold til samarbejder på tværs af Øresundsregionen. Teknologiske satsningsområder Generelt har vi således kunnet konstatere, at der såvel nationalt som regionalt er politisk fokus på dagsorden om klima og cleantech. Dagordenen følger i lidt varierende grad den ovenfor anførte opdeling i tre niveauer. Dog er der forskelle, når man bevæger sig lidt tættere ind på, hvordan der reelt fokuseres teknologimæssigt. Forskellene bærer især præg af karakteren af de respektive modeller for energiforsyning i det pågældende område. 67 Notat: Energi og klimas betydning i dansk økonomi, 22. maj 2012, Erhvervs- og Vækstministeriet. 68 edygtig_forbrug_produktion.htm. 69 DK/KLIMAOGENERGIOGBYGNINGSPOLITIK/danmark/groenvaekstogerhverv/Sider/F orside.aspx.

35 PRIORITERINGSANALYSE KLIMA OG CLEANTECH 35 Sammenligningen er illustreret i nedenstående tabel. Tabel 4-5 Danmark: (Nationalt) Overordnet bæredygtig energiteknologisk prioritering. Sverige: (Nationalt) Energieffektivisering Vind Biovarme El og biodrevet transport Energieffektivisering Vind Sol Biobrændstof Biogas Smarte elnet Region Sjælland: Hovedstaden og Bornholm: Skåne: Biomasse Vind Testfaciliteter Energieffektivisering Planlægning Klimavenlig transport (særligt eldrevet) Bred omstilling til et grønt energisystem (smarte elnet, sol, vind, biogas, biomasse, geotermi) Planlægning Biogas Vind Cleantech generelt Energieffektive bygninger Teknologifokus Generelt kan det konstateres, at der overordnet er en meget bred energipolitisk tilgang, som i nogen grad har særlige nationale karakteristika. Således afspejles eksempelvis den danske kulafhængighed og potentialer inden for vindenergi klart, såvel som Sveriges stærke infrastruktur til atomare energikilder ligeledes er et bagvedliggende forhold. På regionalt niveau kan den brede energipolitiske tilgang generelt genfindes, hvor der primært fokuseres på løsningen af problemer inden for udledning af klimagasser og forsyningssikkerhed frem for på enkeltstående teknologiske løsninger. Dog er der også forskelle, som afspejler sig i bl.a. Region Sjællands strategiske fokus på testfaciliteter, i Region Hovedstadens fokus på transportsektoren samt i Region Skånes fokus på brugen af biogas.

36 36 PRIORITERINGSANALYSE KLIMA OG CLEANTECH Erhvervsfokus Generelt har vi konstateret et mere markant strategisk dansk fokus på koblingen mellem økonomisk udvikling og omstillingen af energisektoren. Således synes den danske strategi for erhvervsudvikling i højere grad, både regionalt og nationalt, at være knyttet op til mulighederne i forbindelse med cleantech. De økonomiske aspekter fremgår også i en svensk kontekst men ud fra vores vurdering er bl.a. Næringsdepartementets arbejde med rammebetingelserne for vækst i højere grad knyttet op til mere generelle aspekter ved erhvervslivets vilkår. 4.3 Simpel netværksanalyse screening af eksisterende samarbejder I forbindelse med analysen har COWI foretaget en simpel netværksanalyse med afsæt i relevante samarbejder på tværs af Øresundsregionen støttet med transregionale finansieringskilder. Hensigten med denne kortlægning har været at undersøge, hvilken karakter samarbejdet har bl.a. som en perspektivering i forhold til potentialerne i fremtidige samarbejder. Analyse i to stadier Kortlægningen har været foretaget i to tempi. Således gennemførte COWI en indledende kortlægning med afsæt i velkendte finansieringskilder til cleantechsamarbejder på tværs af Øresundsregionen (særligt Interregmidler). Andet stadie tog udgangspunkt i den teknologinære research, hvorigennem yderligere cleantechsamarbejder blev kortlagt. Interviewbaseret tilgang Finansieringskilde-baseret tilgang Første stadie i kortlægningen tog afsæt i kendte finansieringskilder til cleantechsamarbejder på tværs af Øresund. Således blev identificerede projekter interviewet, dels med henblik på at underbygge data om det konkrete projekt, dels for at kortlægge kendskabet til andre relevante projekter med et sammenligneligt sigte. Ud fra en interessentanalyse af de involverede parter i kortlagte projekter (se bilag A) blev følgende aktører kontaktet: Københavns Kommune, Gate 21, DI Energibranchen, Sustainable Business Hub (Malmö), Region Sjælland, Region Hovedstaden, Kalundborg Kommune, Lolland Kommune, Landskrona Stad, Lunds Kommun, Region Skåne, Erhvervs- og Vækstministeriet, Trafikstyrelsen, Center for Grøn Transport, Klima- og Energiministeriet, Energistyrelsen samt en række projektledere fra igangværende øresundsregionale projekter (Region Skåne, Oslo Teknopol, KADK, Wonderful Copenhagen, Øresund Ecomobility, Solarcity Copenhagen, Öresundskraft). Sammensætningen af finansieringskilder Primært Interregog FP-midler Det første stadie i kortlægningen, der tog afsæt i en finansieringskildebaseret tilgang, afspejlede ikke overraskende en stærk centrering om tilgængelige finansieringskilder rettet mod mellemregionalt samarbejde. Overraskende var det dog, at de kortlagte projekter kun i begrænset omfang kunne pege på projekter som støttes af andre finansieringskilder. Og i givet fald kun projekter, der var finansieret af parallelle eller lignende finansieringsinstrumenter. Kortlægningens første etape viste klart, at det væsentligste finansielle instrument er Interregmidlerne. Disse udgør i alt 53 % af medfinansieringen på 25 ud af 29 iden-

37 PRIORITERINGSANALYSE KLIMA OG CLEANTECH 37 tificerede projekter hvilket beløber sig til i alt knap EUR 48 mio. Af dette udgør Interreg IV A Öresund godt 4/5, Baltic Sea Region knap en femtedel, samt North Region Program og South Baltic Sea Region noget mindre. En anden væsentlig finansieringskilde er de europæiske forskningsmidler (FP6 og FP7): Med medfinansiering til fire store projekter udgør deres andel 47 % eller EU 42 mio. af støtten. Til dette skal bemærkes, at FP-midlerne i samtlige tilfælde dækker et væsentligt større geografisk område end de Interreg-støttede projekter. Kun et enkelt mindre nationalt støttet transnationalt projekt blev identificeret. Den tematiske fordeling De kortlagte projekter fordeler sig med et betragteligt fokus på transport og transportinfrastruktur samt på bæredygtige energisystemer og -kilder. Ikke mindst hvis der ses på de samlede budgetter, er trafikinfrastruktur og klimavenlig transport i fokus. Figur 4-1 Fordeling af projekter (antal) Antal projekter Trafik infrastruktur Klimavenlig transport Bæredygtigt byggeri og byudvikling Bæredygtige energikilder og - systemer Andet Kilde: COWIs egen opgørelse

38 38 PRIORITERINGSANALYSE KLIMA OG CLEANTECH Figur 4-2 Fordeling af projekter (samlet budget) Budget for projekter Trafik infrastruktur Klimavenlig transport Bæredygtigt byggeri og byudvikling Bæredygtige energikilder og - systemer Andet Kilde: COWIs egne beregninger Ses der på fordelingen imellem Interregmidler og EU's forskningsmidler 70, kan det konstateres, at det primært er klimavenlig transport samt bæredygtige energisystemer, der fokuseres på. Således udgør FP's medfinansiering af klimavenlig transport 49 % af den samlede medfinansiering samt 76 % af den samlede medfinansiering for bæredygtige energisystemer. Ses der isoleret på Interregs medfinansiering, er der således et betragteligt fokus på klimavenlig transport samt trafikinfrastruktur med tilsammen mere end 75 % af den samlede medfinansiering. Tabel 4-6 Fordeling af projektmedfinansiering (i EUR) Trafik Infrastruktur Klimavenlig transport Byggeri/ Byudv. Energikilder og systemer Andet Total FP6, FP Interreg ØKS Interreg BSR Interreg NSR Interreg SBR I forhold til FP-midlerne skal der tages forbehold for den reelle geografiske dækning. Således støtter de allokerede midler sandsynligvis kun i et mindre omfang aktiviteter udelukkende i Øresundsregionen.

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster

Læs mere

Region Midtjyllands grønne teknologisatsning

Region Midtjyllands grønne teknologisatsning Region Midtjyllands grønne teknologisatsning Partnerskabet for brint og brændselsceller Hobro den 3. april 2014 Margrethe Høstgaard Udviklingskonsulent Regionens opgaver Regional Udviklingsplan: Ny plan

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Side 1 1. Kinas voksende energiforbrug Kina har siden slutningen af 1970 erne haft økonomiske vækstrater på 8-10 pct. om året og er i dag et øvre

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

Nye grønne forretningsmuligheder

Nye grønne forretningsmuligheder Nye grønne forretningsmuligheder - Introduktion til CleanTEKmidt Marts 2012, Henrik Skou Pedersen Disposition Intro Baggrund, muligheder og drivere for grøn vækst CleanTEKmidt, et udviklingsprogram for

Læs mere

Hub North. Den 30. November 2010

Hub North. Den 30. November 2010 Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,

Læs mere

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune Klimapartnerskabsaftale mellem XX og Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Aarhus Kommune Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. og Klimasekretariatet Valdemarsgade 18 8000 Aarhus

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor?

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? v/ Vagn Holk Lauridsen, Teknologisk Institut, Energi- og Klimadivisionen

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen WEC Danmark 12. apr. 12 Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen Hans Peter Branchedirektør DI Energibranchen Hvad betyder aftalen Sikker, effektiv og miljørigtig energiforsyning 35,5

Læs mere

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

Hvorfor energieffektivisering?

Hvorfor energieffektivisering? Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Klimachef Jan Nielsen Fokuspunkter CO2 Grøn Forsynings- Klima- vækst sikkerhed tilpasning s klimavision Intelligente klimaløsninger til gavn for miljø, borgere og erhvervsliv Aarhus vil gå forrest i klimaindsatsen

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Plan og Udvikling Sagsnr. 266462 Brevid. 2130434 Ref. SMAG Dir. tlf. 4633 3179 sorenmag@roskilde.dk 26 august 2015 I dette notat sammenfattes bemærkninger

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER CONCITO 2014 ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Sammenfatning og anbefalinger Den klimapolitiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling i det forgangne år har bevirket, at Danmarks

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik 1: Princip for varmepumpe 2: Case 2 Beregning VP. Kontra Gas 3: Regeringens nye energistrategi 4: Som vi ser udviklingen med VP. 5: Hvad kunne være fremtidens uddannelse Henrik P. Hansen 1 Strategi for

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen. Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune

Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen. Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune Klimaplan 2012-2015 Det energisamfund intelligente Klimasekretariatet

Læs mere

Øresundsregionen som strategisk satsningsområde

Øresundsregionen som strategisk satsningsområde Dato: 22. november 2011 Brevid: 1553077 Øresundsregionen som strategisk satsningsområde Vækstforum Sjælland og Region Sjælland anser regionens placering i Øresundsregionen som en styrke og en væsentlig

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? FJERNVARMEINDUSTRIENS ÅRSMØDE 2015 FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 10. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Dansk Fjernvarmes regional møde i Sæby den 12. marts 2015, oplæg ved Thomas Jensen, energiplanlægger Hjørring Kommune, projektleder for Et Energisk

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

bæredygtig g erhvervspolitik

bæredygtig g erhvervspolitik Workshop om bæredygtig g erhvervspolitik Hvorfor en bæredygtig erhvervspolitik? I fremtiden skal vi leve af, at udvikle sammenhængende, overførbare løsninger på de globale udfordringer Klima og miljø er

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde

Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde Navn og Kommune: Mariagerfjord Kommune Satsninger indenfor energi brint, brændselsceller og grønne gasser set i sammenhæng med en balanceret samlet energiforsyning

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

Fokus på forsyning. Investeringer I: Behov og afkast

Fokus på forsyning. Investeringer I: Behov og afkast Fokus på forsyning SPERA har undersøgt spildevandsselskabernes investeringer. For det første er selskabernes investeringsniveau samt sammenhængen mellem alder og effekten af foretagne investeringer undersøgt.

Læs mere

GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Analyse af dansk cleantech:

Læs mere

Klyngen hviler på Syddanske faglige spidskompetencer

Klyngen hviler på Syddanske faglige spidskompetencer Marts 2010 Lean Energy Cluster Lean Energy Cluster er en dansk alliance af offentlige institutioner og private virksomheder der anvender, udvikler og markedsfører løsninger for effektiv energianvendelse.

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

IDAs Klimaplan 2050. Forskning

IDAs Klimaplan 2050. Forskning IDAs Klimaplan 2050 fagligt notat Forskning Et fossilfrit Danmark kræver forskning og udvikling Det danske energisystem er gennem 200 år opbygget på fossile brændsler, og i dag er langt størstedelen af

Læs mere

nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi

nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi De globale mål om forsyningssikkerhed og markant reduktion af CO 2 skal opfyldes gennem større energieffektivisering og meget mere brug af

Læs mere

Grøn omstilling booster væksten. Klimastrategi SYDDANMARK. Klimaproblemer kan blive guld værd for virksomhederne

Grøn omstilling booster væksten. Klimastrategi SYDDANMARK. Klimaproblemer kan blive guld værd for virksomhederne SYDDANMARK Klimastrategi Grøn omstilling booster væksten Klimaproblemer kan blive guld værd for virksomhederne Energi er dyrt. Heldigvis er det nemt at spare på den 1 intro Tekst: Kim Jensen / Foto: Hyldager

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

En visionær dansk energipolitik

En visionær dansk energipolitik En visionær dansk energipolitik Det er regeringens vision, at Danmark på langt sigt helt skal frigøre sig fra fossile brændsler kul, olie og naturgas. I stedet skal vi anvende vedvarende energi. I dag

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Niels Buus Kristensen

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Niels Buus Kristensen vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Kommissorium Klimakommissionen skal belyse, hvorledes Danmark pålang sigt kan frigøre sig fra afhængigheden af af fossile

Læs mere

PostNord. Reduktion af kundernes miljøbelastning. - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901

PostNord. Reduktion af kundernes miljøbelastning. - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901 PostNord Reduktion af kundernes miljøbelastning - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901 Vision og værdier Vores mission Med PostNord når man den rette person i rette tid sikkert og

Læs mere

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 [25. september 2013] FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 BAGGRUND Struer Kommune har et godt udgangspunkt at arbejde videre med i forhold til klima- og energiindsatsen. Det gælder

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

Netværksrunde og evalueringer

Netværksrunde og evalueringer Netværksrunde og evalueringer SDSD CLEANs Årsdag den 22. maj 2015 Københavns Rådhus BIG DATA MULIGHEDER BARRIERER Data nyttig viden Sammenkoble forskellige datasæt. Data som forretningsmodel energiomkostninger

Læs mere

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000

Læs mere

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland.

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland. Kortet viser et overblik over varmeforbrug og varmekilder på Sydhavsøerne. Kendetegnet ved fjernvarme i stort set alle byer, olie (og andet der kan brænde) i landsbyer og enkeltstående huse. Elopvarmning

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

Samfundet bliver elektrisk

Samfundet bliver elektrisk Samfundet bliver elektrisk reduce..but use with Aarhus 6. juni 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning

Læs mere

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA)

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA) Vækst- og eksportambitioner i Agenda Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning Dansk eksport Eksportparathed og forberedelse Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public

Læs mere

Energisystemet og energiressourcerne

Energisystemet og energiressourcerne Energisystemet og energiressourcerne Ungdommens Naturvidenskabelige Forening Odense den 10. februar 2011 Flemming Nissen Vi dyrker rovdrift på jordens energiressourcer Jordens alder: 24 timer Menneskehedens

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud Jobcenter Middelfart Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Marts 2011 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Jobcenter Middelfart Analyse

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning

Strategisk Energiplanlægning Strategisk Energiplanlægning Henning Laursen Udviklingskonsulent www.regionmidtjylland.dk Strategisk energiplanlægning i Region Midtjylland 2 www.regionmidtjylland.dk Strategisk energiplanlægning i Region

Læs mere

Hvad ser Dansk Byggeri i krystalkuglen? Energi og Byggemesse 2012 Den 20. november, Borgen, Sønderborg Chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen

Hvad ser Dansk Byggeri i krystalkuglen? Energi og Byggemesse 2012 Den 20. november, Borgen, Sønderborg Chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen Hvad ser Dansk Byggeri i krystalkuglen? Energi og Byggemesse 2012 Den 20. november, Borgen, Sønderborg Chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen Dansk Byggeri og Erhvervspolitisk afdeling Erhvervs- og arbejdsgiverorganisation

Læs mere