DANMARKS ENERGIFREMSKRIVNING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANMARKS ENERGIFREMSKRIVNING"

Transkript

1 DANMARKS ENERGIFREMSKRIVNING 212

2 Danmarks Energifremskrivning, september 212 Udgivet i september 212 af Energistyrelsen, Amaliegade 44, 1256 København K. Telefon: , Fax , Internet Design og produktion: Energistyrelsen wwwisbn: Spørgsmål angående metode og beregning kan rettes til Energistyrelsen,

3 Indhold 1 Sammenfatning Indledning Energifremskrivning Det endelige energiforbrug Erhvervenes energiforbrug Husholdningernes energiforbrug Transportsektorens energiforbrug El- og fjernvarmeproduktion Samlet energiforbrug Bruttoenergiforbrug Forbruget af fossile brændsler Forbruget af vedvarende energi Klimafremskrivning Energirelaterede CO 2 -emissioner Samlede drivhusgasemissioner Emissioner i forhold til Kyoto-forpligtelsen Emissioner i forhold til forpligtelsen Bilagstabeller Baggrundsnotater A: Modeller og fremskrivningsprincip B: Håndtering af energibesparelser i EMMA? C: RAMSES dokumentation D: Energiforbrug ved indvinding af olie og naturgas i Nordsøen Bilagene er tilgængelige på Energistyrelsens hjemmeside (Fremskrivninger). 1

4 Liste over bokse Boks 2.1: Energiaftalen af 21. marts Boks 3.1:Definitioner vedr. energiforbrug Boks 3.2: Hvordan udvikler energiforbruget sig efter finanskrisen? Boks 3.3: Basisfremskrivningens modelgrundlag for endeligt energiforbrug Boks 3.4: Antagelser bag fremskrivning af vejtransportens energiforbrug Boks 3.5: Modellering af el- og fjernvarmeproduktionen Boks 3.6: Solceller Boks 4.1: DCE s beregning og fremskrivning af procesrelaterede CO 2 -emissioner samt ikke-energirelaterede emissioner fra landbrug, affald (deponi) og spildevand Boks 4.2: Nye retningslinjer for emissionsopgørelser Boks 4.3: Fremskrivningens opdeling af energiforbrug på kvote og ikke-kvote Liste over figurer Figur 1: Det endelige energiforbrug fordelt på sektorer (PJ)... 3 Figur 2: Udviklingen i fossile brændsler i bruttoenergiforbruget (PJ)... 4 Figur 3: Vedvarende energi i bruttoenergiforbruget (PJ)... 5 Figur 4: Samlede emissioner (mio. ton CO 2 -ækv.)... 6 Figur 5: Forløb for udviklingen i brændselspriser, (211-DKK/GJ)... 9 Figur 6: Forløb for udviklingen i kvoteprisen (211-DKK/ton)... 9 Figur 7 Energistyrelsens modelsetup... 1 Figur 8: Erhvervenes og husholdningernes endelige energiforbrug sammenholdt med udvikling i BNP (199 = 1) Figur 9: Det endelige energiforbrug fordelt på sektorer (PJ) Figur 1: Fremstillingserhvervenes energiforbrug (PJ) Figur 11: Energiforbruget i landbrug (PJ) Figur 12: Servicevirksomhedernes energiforbrug (PJ) Figur 13: Husholdningernes nettoopvarmningsbehov (PJ) Figur 14: Husholdningernes energiforbrug til opvarmning fordelt på typer (PJ) Figur 15: Husholdningernes elforbrug til apparater (PJ) Figur 16: Transportsektorens energiforbrug fordelt på transportmidler (PJ)... 2 Figur 17 Udviklingen i energiforbrug, trafikarbejde og energieffektivitet for personbiler (25 = 1) Figur 18: Udenrigsluftfartens energiforbrug (27-23) (PJ) Figur 19: Elforbrug og fjernvarmeforbrug ab værk i basisfremskrivningen, dvs. inkl. nettab Figur 2 Det nordiske område med forbindelser og udveksling den 3. september 212 kl Figur 21: Historisk (til og med 211) og fremskrevet udvikling i nettoimport af elektricitet til Danmark (TWh) Figur 22: Den nordiske elproduktion (TWh) Figur 23: Elproduktion fordelt på type (TWh) Figur 24 Fjernvarmeproduktion fordelt på typer (PJ) Figur 25: Brændselsforbrug til produktion af el og fjernvarme (PJ) Figur 26: Sammenhæng mellem biomassepris og brændselsanvendelse til el og fjernvarme i 22 (PJ) Figur 27: Ændring af el- og fjernvarmeproduktion på VE samt VE-procenten i forhold til udvidet endeligt energiforbrug ved ændring af biomassepris Figur 28: Beregnet NordPool spotpris på el og kulmarginal (jf. tekst) (211-DKK/MWh) Figur 29: Gennemsnitlig CO 2 -udledning fra el og fjernvarme, (kg CO 2 /MWh) Figur 3: Udviklingen i bruttoenergiforbruget (PJ) Figur 31: Udviklingen i bruttoenergiforbruget opdelt på sektorer (PJ)... 38

5 Figur 32: Udviklingen i fossile brændsler i bruttoenergiforbruget (PJ) Figur 33: Tilvækst i fossile brændsler i bruttoenergiforbruget fra (PJ) Figur 34: Udviklingen i fossile brændsler i husholdninger, erhverv og el/fjernvarmesektor (PJ) Figur 35: Vedvarende energi i bruttoenergiforbruget (PJ)... 4 Figur 36: Tilvækst i vedvarende energi i bruttoenergiforbruget fra (PJ) Figur 37: Andelen af vedvarende energi i det udvidede endelige energiforbrug sammenholdt med EU-mål herfor (%). 41 Figur 38: Udviklingen i energirelaterede CO 2 -emissioner efter national og international opgørelsesmetode (mio. ton CO 2 ) Figur 39: Udviklingen i de samlede drivhusgasemissioner (mio. ton CO 2 -ækv.) Figur 4: Udviklingen i drivhusgasemissioner sammenholdt med udviklingen i BNP (199 = 1) Figur 41: Udviklingen i drivhusgasemissioner opdelt på den ikke-kvoteomfattede og kvoteomfattede sektor (mio. ton CO 2 -ækv.) Figur 42: Udviklingen fra i ikke-kvoteomfattede emissioner (mio. ton CO 2 -ækv.) Liste over tabeller Tabel 1: Indenlandsk elforsyning dækket af vedvarende energi Tabel 2: Nationale samt EU-målsætninger for VE-andele ifølge fremskrivningen... 5 Tabel 3: Centrale makroforudsætninger fra Finansministeriets Konvergensprogram (april 212) Tabel 4 Nordisk elproduktion i 21 (TWh) Tabel 5: Indenlandsk elforsyning dækket af vedvarende energi Tabel 6 Kraftvarmeandel af termisk elproduktion og samlet fjernvarmeproduktion Tabel 7: Følsomhedsberegning på kvoteprisen i 22 (alene el og fjernvarmesektoren) Tabel 8: Følsomhedsberegning på dårligt/godt vindår i Tabel 9: Kyoto-regnskab med besluttede tiltag (mio. ton CO 2 -ækv.) Tabel 1: Opsplitning af gennemsnitlige ikke-kvoteomfattede emissioner i perioden på sektorer (mio. ton CO 2 -ækv.) Tabel 11 Udviklingen fra i Ikke-kvoteomfattede emissioner fordelt på sektorer (mio. ton CO 2 -ækv.) Tabel 12: Væsentligste usikkerheder i mankoopgørelsen

6 1 Sammenfatning Formålet med basisfremskrivningen er at få en vurdering af, hvordan energiforbrug og udledninger af drivhusgasser vil udvikle sig i fremtiden, såfremt der ikke introduceres nye politiske tiltag, ofte refereret til som et frozen policy -scenarie. Den faktiske udvikling vil blive påvirket, når der introduceres nye politiske initiativer, og fremskrivningen er således ikke at betragte som en langsigtsprognose, men nærmere som et forløb, der ud fra nogle givne forudsætninger, definerer de udfordringer, som den fremtidige energipolitik skal løfte. Basisfremskrivningen bygger på en række overordnede økonomiske forudsætninger (erhvervenes produktion, privatforbrug, brændselspriser m.m.), en række teknologispecifikke antagelser (hvad koster forskellige typer af anlæg, hvad er deres effektivitet m.m.) samt antagelser om, hvad energimarkedets aktører vil gøre på rent markedsmæssige vilkår. Fremskrivninger af denne art vil altid være underlagt mange centrale og usikre antagelser, og en anderledes udvikling i underliggende drivkræfter end den antagne, vil derfor kunne rykke resultatet i begge retninger. I fremskrivningen indregnes effekterne af allerede vedtagne, men ikke nødvendigvis implementerede, tiltag. Alle elementer i Energiaftalen fra marts 212 er dermed indregnet i fremskrivningen. Derudover medtager fremskrivningen tidligere vedtagne tiltag fra fx Energiaftalen fra 28 og Skattereformen fra 29 (Forårspakke 2.) samt serviceeftersynet heraf i sommeren 21. Endeligt energiforbrug Det endelige energiforbrug falder fra 64 PJ i 211 til 632 PJ i 22. Dette dækker over et fald i erhvervenes og husholdningernes energiforbrug, mens transportsektorens energiforbrug forventes at stige. Energiforbruget falder trods den forventede økonomiske vækst i perioden. Energiforbruget i erhvervene stagnerede i 28 og faldt markant fra 28 til 21 som følge af den lavere aktivitet specielt i fremstillingserhvervene. Fremskrivningen viser et svagt fald i energiforbruget i erhvervene frem mod 22 fra 221 PJ i 211 til 214 PJ i 22. Faldet skyldes ikke mindst besparelseselementer i energiaftalen fra marts 212. Efter 22 er der en yderligere et svag fald i energiforbruget i erhvervene til 211 PJ i 23. Fremskrivningen af endeligt energiforbrug ses på Figur 1 nedenfor. Energiforbruget i husholdninger kan fordeles på energiforbrug til opvarmningsformål (dvs. rumvarme og varmt brugsvand) og energiforbrug til elapparater. Energiforbruget til opvarmning i husholdninger udvikler sig i fremskrivningen fra 164 PJ i 211 til 145 PJ i 22 og 148 PJ i 23. Bag udviklingen ligger der bl.a. en betydelig forbedring af den eksisterende bygningsmasse som følge af politiske tiltag, senest energispareaktiviterne i energiaftalen fra marts 212. Elforbruget til apparater i husholdninger er stort set konstant gennem fremskrivningsperioden med 31 PJ i 211, 31 PJ i 22 og 33 PJ i 23. 2

7 Endeligt energiforbrug (PJ) Ikke-energiformål Transport Produktionserhverv Servicevirksomheder Husholdninger Figur 1: Det endelige energiforbrug fordelt på sektorer (PJ) Transportsektorens energiforbrug udgør i dag ca. 1/3 af det endelige energiforbrug og består for størstedelens vedkommende af fossile brændsler. Vejtransporten står for størstedelen af transportsektorens energiforbrug (76 pct.), efterfulgt af luftfart (17 pct.), hvoraf størstedelen er udenrigsluftfart. Transportsektorens energiforbrug har været stigende frem til 28, hvor den økonomiske nedgang førte til et fald i forbruget. Forbruget faldt yderligere i 29. I 21 og 211 har energiforbruget været uændret sammenlignet med 29. Fra 211 til 22 stiger transportsektorens samlede energiforbrug fra 211 PJ til 229 PJ, og frem mod 23 stiger transportenergiforbruget yderligere til 245 PJ. En mærkbar forøgelse af energieffektiviteten i bilparken, navnlig frem mod 22, bidrager til at dæmpe stigningen i energiforbruget. Bruttoenergiforbruget og forbruget af fossile brændsler Bruttoenergiforbruget falder med knap 6 pct. frem mod 22. Dette kan i udpræget grad tilskrives et fald i energiforbruget til produktion af el og fjernvarme, hvor der i perioden udbygges kraftigt med vindkraft på havet i form af havmølleparkerne ved Anholt, Horns Rev 3 og Kriegers Flak samt udbygningen med kystnære møller. I perioden frem til 22 reduceres forbruget af fossile brændsler med ca. 12 PJ. De største bidrag kommer fra kul og naturgas, der reduceres med hhv. 5 pct. og 27 pct. Dette skyldes i høj grad substitution med biomasse samt en højere andel af vindkraft i el- og fjernvarmeproduktionen, jf. også nedenfor. I perioden efter 22 sker der en yderligere reduktion i forbruget af kul, således at dette er reduceret til ca. 5 PJ i 23 og dermed reduceret med ca. 67 pct. sammenlignet med 211. Figur 2 nedenfor viser udviklingen i fossile brændsler i bruttoenergiforbruget. Hovedparten af reduktionen i forbruget af fossile brændsler kan henføres til den del af energiforbruget, som er knyttet til husholdninger og erhverv, herunder produktion af el- og fjernvarme. I disse sektorer 1 falder forbruget af kul, olie og naturgas i perioden frem til 22 med ca. 35 pct. sammenlignet med 211, mens det frem til 23 falder med ca. 5 pct. 1 Dvs. bruttoenergiforbruget eksklusive transport, energisektoren (Nordsøen mv.) og ikke-energiformål. 3

8 Fossile brændsler i bruttoenergiforbruget (PJ) Kul Olie Naturgas Affald (Fossil del) Figur 2: Udviklingen i fossile brændsler i bruttoenergiforbruget (PJ) El- og fjernvarmeproduktion Den danske elproduktion udvikler sig i retning af en højere andel vedvarende energi, som det fremgår af Tabel 1 nedenfor. Udbygning med vindmøller, omlægning af kraftvarmeværker fra kul til biomasse og udbygning med biogas i decentral kraftvarme medvirker til at øge VE-andelen af den danske elforsyning fra ca. 4 pct. i 211 til ca. 69 pct. i 22. VE i indenlandsk elforsyning, % Vindkraft 12, 18,5 28,1 35,2 49,4 51,7 Øvrig VE 3,8 9,1 12,6 17,8 19,8 24, VE i elforbruget i alt 15,8 27,6 4,7 53, 69,2 74,7 Tabel 1: Indenlandsk elforsyning dækket af vedvarende energi. Kilde: Energistyrelsens statistik (2, 25 og211) og basisfremskrivning (215, 22 og 23). Forbruget af fossile brændsler i el- og fjernvarmesektoren og VE-andelen af elforsyningen er særligt følsomt overfor det indbyrdes prisforhold mellem fossile brændsler inkl. omkostning til kvoter og biomasse. Ligeledes vil VE-andelen af elforsyningen være følsom for udsving i bidraget fra vindkraft fra år til år som følge af vejrforhold. Vedvarende energi Forbruget af vedvarende energi stiger nogenlunde jævnt i fremskrivningsperioden, fra 176 PJ i 211 til 254 PJ i 22. De største bidrag til stigningen kommer fra udbygning med vindkraft, bl.a. havvindmølleparkerne ved Anholt, Kriegers Flak og Horns Rev (37 PJ), fra en forøget anvendelse af fast biomasse i de centrale kraftværker (9 PJ), fra en øget anvendelse af flydende biobrændstoffer til transport (13 PJ) og fra en øget produktion og anvendelse af biogas (13 PJ). Figur 3 nedenfor illustrerer udviklingen i bruttoenergiforbruget for vedvarende energi. 4

9 Vedvarende energi i bruttoenergiforbruget (PJ) Affald (VE del) Fast biomasse Biobrændsler Biogas Vind Andet Figur 3: Vedvarende energi i bruttoenergiforbruget (PJ) I EU's klima- og energipakke skal Danmarks VE-andel af det udvidede endelige energiforbrug i 22 være på mindst 3 pct. Med fremskrivningens forudsætninger opnås en VE-andel på 35,9 pct. i 22, og 22-målet opfyldes således med god margin. Udover målet i 22 skal Danmark iht. EU-pakken følge en udbygningstakt med årlige mål for VE-andelen. EU-målene overopfyldes også i perioden frem til 22. Målsætning Fremskrivning VE-andel af udvidet endeligt energiforbrug 3 % i 22 35,9 % VE-andel i transport 1 % i 22 11, % Tabel 2: Nationale samt EU-målsætninger for VE-andele ifølge fremskrivningen Note: Foreløbig statistik for 211. EU s klima- og energipakke indeholder også et særskilt mål for VE-andelen i transportsektoren, som i 22 skal være på 1 pct. Med fremskrivningens forudsætninger opfyldes dette godt og vel qua indregning af iblanding af 1 pct. biobrændstof fra 22 samt et mindre bidrag fra navnlig VE-el i togdrift og fra elbiler. Udledning af drivhusgasser Udledning af drivhusgasser kan opdeles i energirelateret CO 2, procesrelateret CO 2 og øvrige drivhusgasser. De energirelaterede CO 2 -udledninger står for langt størstedelen af Danmarks samlede udledning af drivhusgasser. Reduktionen i anvendelsen af fossile brændsler betyder, at energirelateret CO 2 reduceres mærkbart frem mod 22. Fremskrivningen viser samtidig en vis nedgang også i andre udledninger af drivhusgasser. Regeringen har i Regeringsgrundlaget opstillet et mål om, at Danmarks udledning af drivhusgasser i 22 reduceres med 4 pct. i forhold til niveauet i 199. Med vedtagelsen af Energiaftalen af den 22. marts 212 ventes de samlede drivhusgasemissioner at falde betydeligt i fremskrivningsperioden. Opgjort på baggrund af det korrigerede energiforbrug viser fremskrivningen en emission på 45,1 mio. ton CO 2 -ækvivalent i 22. Det svarer umiddelbart til en reduktion på knap 35 pct. i forhold til den fastlagte 199-basisårsemission for Danmarks Kyoto-forpligtigelse. Heri er der ikke indregnet nettokulstofoptag/emissioner i jorde og skove. Desuden udestår endelig afklaring af en række forhold omkring basisåret og emissionsopgørelserne, hvor det bl.a. internationalt er besluttet at implementere en videnskabelig opdatering af retningslinjer for særli- 5

10 ge dele af beregningsmetoderne, ligesom der kan være forhold omkring midlertidigt forekommende variationer i visse emissioner. En konsolideret mankoopgørelse vil indgå i arbejdet med den kommende klimaplan. Figur 4: Samlede emissioner (mio. ton CO 2 -ækv.) En stor del af de energirelaterede CO 2 -udledninger, ikke mindst fra forsyningssektoren, er kvoteomfattede, og ændringer i disse påvirker dermed ikke direkte Danmarks opfyldelse af internationale klimaforpligtelser. Af Figur 4 ses fremskrivningen af den samlede danske emission af drivhusgasser. Kyoto-aftalen indebærer, at Danmarks samlede regnskab for drivhusgasudledninger ikke må overstige 54,8 mio. ton CO 2 -ækvivalent i gennemsnit for perioden Fremskrivningen viser, at Kyotomålsætningen opfyldes. Danmark er i henhold til EU s klima- og energipakke forpligtet til at reducere udledningerne af drivhusgasser i de ikke-kvoteomfattede sektorer med 2 pct. i 22 i forhold til niveauet i 25. Fremskrivningen viser en overopfyldelse i hele perioden , hvor der ventes en samlet overopfyldelse på ca. 16 mio. ton CO 2 -ækv. Både energifremskrivning og fremskrivning af ikke-energirelaterede udledninger er underlagt usikkerhed, der gør, at udledningerne kan udvikle sig anderledes end beskrevet ovenfor. For de ikke-kvoteomfattede udledninger er det særligt værd at bemærke, at landbruget og transportsektoren samlet set står for mere end 7 pct. af udledningerne Samlede emissioner (mio. ton CO 2 -ækv.) Energirelateret CO2 CO2 fra proces Andre drivhusgasser 6

11 2 Indledning I denne publikation præsenteres resultaterne af Energistyrelsens fremskrivning af energiforbrug og emissioner af drivhusgasser. Der gives i basisfremskrivningen en vurdering af, hvordan energiforbrug, energiproduktion og emissioner af drivhusgasser vil udvikle sig i fremtiden, såfremt der ikke introduceres nye politiske tiltag, ofte refereret til som et frozen policy -scenarie. Den faktiske udvikling vil blive påvirket, når der indføres nye politiske initiativer, og fremskrivningen skal dermed ikke betragtes som en langsigtsprognose, men nærmere som et forløb, der i forhold til givne målsætninger, definerer udfordringerne for den fremtidige energipolitik. I frozen policy -begrebet indgår kun vedtagne virkemidler og ikke overordnede kvantitative målsætninger. Eksempelvis indgår regeringsmålsætninger om en fossilfri el- og varmeproduktion i 235 ikke som forudsætning i basisfremskrivningen, da kun konkrete, allerede vedtagne tiltag som fx udbud af nye havmøller, vedtagne tilskud til VE og lignende er lagt ind. Basisfremskrivningen bygger på en række overordnede økonomiske forudsætninger vedrørende erhvervenes produktion, privatforbrug, brændselspriser m.m. og en række teknologispecifikke antagelser såsom prisen og effektiviteten på forskellige typer af anlæg. Desuden indgår antagelser om, hvad energimarkedets aktører vil gøre på rent markedsmæssige vilkår, og kvalitative skøn vedrørende eksempelvis planmæssige forhold. Fremskrivninger af denne art vil altid være underlagt mange centrale og usikre antagelser, og en anderledes udvikling end den antagne vil derfor kunne rykke resultatet i begge retninger. Politiske tiltag der indgår i basisfremskrivningen I fremskrivningen indregnes effekterne af allerede vedtagne tiltag. Et af de mest centrale tiltag er energiaftalen fra marts 212. Boks 2.1 nedenfor behandler Energiaftalen mere indgående. For en række af tiltagene udestår den endelig udmøntning, fx hvad angår vilkårene forøgelsen af energiselskabernes energispareforpligtelser og den kommende tilskudsordning til omlægning af industriens energiforbrug. Indregningen af disse tiltag beror derfor på de samme beregningstekniske antagelser, som der blev anvendt i forbindelse med indgåelsen af Energiaftalen. Boks 2.1: Energiaftalen af 21. marts 212 Med energiaftalen sættes der øget fokus på effektivisering af energiforbruget. Særligt er der fokus på eksisterende bygninger og procesenergiforbruget i erhvervsvirksomheder. I BF212 indgår: En forøgelse af energiselskabernes forpligtelser med 75 pct. i og med 1 pct. fra i forhold til den nuværende forpligtelse på 6,1 PJ/år. Indførelse af strammere komponentkrav for en række bygningselementer (tag, gulv, ydervægge, vinduer, ventilationsanlæg, mv.). Der er forudsat, at stramningen af komponentkravene sker fra 214. Stop for installation af oliefyr i områder med fjernvarme og naturgas fra 216 og i nybyggeri for olieog gasfyr fra 213. Tilskud til omlægninger af industriens procesenergiforbrug reducerer anvendelsen af fossile brændsler. Til gengæld øges forbrug af biomasse, fjernvarme og el til varmepumper. 7

12 Herudover er der medregnet effekt af de stigende energipriser som følge af fx den nye forsyningssikkerhedsafgift på energiforbrug til opvarmning, NOx-afgiften, jf. FL212, og stigning i PSO som følge af udbygning med VE. På forsyningssiden indeholder energiaftalen tiltag til fremme af biomasse og vind i forsyningssektoren. Det indbefatter udbygning af landvind, kystnær vind (5 MW) og havvind (1. MW). De ændrede afregningsvilkår for store kraftvarmeværker vurderes at kunne medføre en yderligere omlægning til (delvis) biomassefyring på de store kraftvarmeværker. Derudover øges sandsynligheden for, at den omlægning, der allerede blev forudsat i BF211, bliver realiseret. Energiaftalen indeholder desuden en ny tilskudsmodel for biogas. Denne medfører, at en del af stigningen i biogasproduktionen forventes anvendt til procesformål. Derudover forventes noget biogas opgraderet til naturgasnettet, mens resten forventes anvendt til kraftvarmeproduktion. Særligt på dette område er en fremskrivning forbundet med usikkerhed, da der skønnes over effekter af en fremtidig tilskudsmodel. På transportområdet indregnes bl.a. EU forordningen om krav til både personbilers og varebilers CO2- emission. Der er desuden indlagt 1 pct. biobrændstof i 22 (sikret ved iblandingskrav). Tiltaget har alene effekt i 22. Såfremt iblandingskravet opfyldes med en høj andel af 2. generationsbiobrændstoffer (som tæller dobbelt i det nuværende iblandingskrav), vil oliefortrængningen og effekten på VE-andelen kunne blive mindre. Udviklingen i energiforbruget efter indregning af tiltagene i Energiaftalen er tidligere vurderet med de forudsætninger, der indgik i Basisfremskrivning 211 fsva. økonomisk vækst, energipriser m.v. (http://www.ens.dk/da-dk/politik/dansk-klima-og-energipolitik/politiskeaftaler/documents/samlede_effekter_energiaftalen_3412.pdf). Ændringer i disse rammebetingelser kan i kombination med opdateringer af eksogene modelforudsætninger om fx trendudvikling i energiforbrug og udvikling i elproduktionskapacitet i det øvrige Norden betyde, at resultaterne i Basisfremskrivning 212 adskiller sig fra aftalefremskrivningen. Udover Energiaftalen, indregner fremskrivningen tidligere besluttede tiltag, herunder stramninger i bygningsreglementet og gældende afgifts- og tilskudsregler. Fra 22 og frem er der få politiske initiativer, som allerede er besluttet. I fraværet af sådanne er der gjort en række beregningstekniske antagelser. Det gælder bl.a. vindmøller, hvor effekten er antaget fastholdt fra 22 og frem, og energispareindsatsen, hvor der er regnet med en konstant effekt relativt til trenden fra 22 og frem. Prisforudsætninger Fremskrivningen baserer sig på Det internationale Energiagenturs (IEA) seneste forløb for de fossile brændselspriser fra World Energy Outlook 211 (New Policy scenariet), som angiver en langsigtet oliepris på knap 11USD/tønde i 22 og knap 12USD/tønde i 23 angivet i 21-priser. På kort sigt laves en tilpasning fra det aktuelle prisniveau, således at IEA s priser nås i 215. De forudsatte biomassepriser er baseret på en konsulentanalyse fra foråret 211. Figur 5 nedenfor viser den udvikling i priserne på fossile brændsler, der ligger til grund for fremskrivningen. 8

13 12 Udviklingen i energipriser (211-DKK/GJ) WEO11 Råolie WEO11 Naturgas WEO11 Kul Figur 5: Forløb for udviklingen i brændselspriser, (211-DKK/GJ) Note: CIF priser CO 2 -kvoteprisen er ligeledes baseret på IEA s priser fra World Energy Outlook 211 (New Policy scenariet). Her fås en kvotepris i 22 på ca. 16DKK/ton målt i 21-priser. Ligesom for de fossile brændselspriser tages der udgangspunkt i den aktuelle kvotepris, og der laves en gradvis indfasning, således at IEA s kvotepris nås i 22. Illustration af det anvendte kvoteprisforløb ses i Figur 6. For yderligere information om de anvendte prisforudsætninger henvises til Energistyrelsen hjemmeside (Samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger). 25 Udviklingen i CO2-kvoteprisen (211-DKK/ton) WEO11 CO2-kvotepris Figur 6: Forløb for udviklingen i kvoteprisen (211-DKK/ton) Vækstforudsætninger Forudsætningerne om økonomisk vækst er baseret på Finansministeriets Konvergensprogram, offentliggjort i maj 212. I Tabel 3 nedenfor ses den forudsatte udvikling perioden i den samlede produktionsværdi og det private forbrug. 9

14 Produktionsværdi 1,6 % 1,9 % 1,1 % 1,1 % Privat forbrug 2,5 % 2,2 % 1,6 % 1,2 % Tabel 3: Centrale makroforudsætninger fra Finansministeriets Konvergensprogram (april 212). Teknologiforudsætninger Forudsætninger for nye anlæg til produktion af el og fjernvarme stammer fra Energistyrelsen og Energinet.dk s teknologikatalog Technology Data for Energy Plants, maj 212. Desuden er der anvendt forudsætninger fra Teknologikatalog for individuelle varmeanlæg og energitransport, maj 212. Modeller For at afspejle energisystemet bedst muligt har Energistyrelsen valgt at arbejde med en række forskellige modeller, jf. Figur 7. Varmemodel Opvarmning i husholdninger EMMA Efterspørgselsmodel Sammenfatningsmodel Energistatistik Nordsøprognose Transportmodel RAMSES Forsyningssektormodel Figur 7 Energistyrelsens modelsetup Modellerne er nærmere beskrevet i baggrundsnotatet Modeller og fremskrivningsprincip. 1

15 3 Energifremskrivning Med Energiaftalen fra marts 212 er der aftalt en række initiativer som sætter et markant aftryk på fremskrivningen af Energiforbruget. Initiativerne påvirker niveauet og sammensætningen af det endelige energiforbrug gennem energieffektivisering og omlægning til mere VE, ligesom bruttoenergiforbruget påvirkes gennem fx udbygning med vindkraft. Boks 3.1:Definitioner vedr. energiforbrug Endeligt energiforbrug: Det endelige energiforbrug udtrykker energiforbruget leveret til slutbrugerne, dvs. private og offentlige erhverv samt husholdninger. Formålene med energianvendelsen er fremstilling af varer og tjenester, rumopvarmning, belysning og andet apparatforbrug samt transport. Hertil kommer forbrug til ikke energiformål, dvs. smøring, rensning og bitumen (asfalt) til asfaltering. Energiforbrug i forbindelse med udvinding af energi, raffinering og produktion af elektricitet og fjernvarme er ikke inkluderet i det endelige energiforbrug. Det endelige energiforbrug er desuden ekskl. grænsehandel med olieprodukter, der er defineret som den mængde af motorbenzin, gas-/dieselolie og petroleumskoks, der som følge af forskelle i prisen indkøbes (netto) af privatpersoner og vognmænd m.fl. på den ene side af grænsen og forbruges på den anden side af grænsen. Udvidet endeligt energiforbrug: Det udvidede endelige energiforbrug fremkommer ved at tage det endelige energiforbrug ekskl. forbrug til ikke energiformål og hertil lægge grænsehandel, elektricitets- og fjernvarmedistributionstab samt egetforbrug af elektricitet og fjernvarme ved produktion af samme. Det udvidede endelige energiforbrug anvendes i forbindelse med EU s VE-målsætninger. Faktisk energiforbrug: Det faktiske energiforbrug fremkommer ved at tage det endelige energiforbrug og hertil lægge distributionstab samt energiforbrug i forbindelse med udvinding af energi og raffinering. Desuden tillægges det anvendte energiforbrug (brændselsforbrug, vindenergi mv.) ved produktion af elektricitet og fjernvarme. Bruttoenergiforbrug: Bruttoenergiforbruget fremkommer ved at korrigere det faktiske energiforbrug for brændselsforbrug knyttet til udenrigshandel med elektricitet. Bruttoenergiforbruget beskriver det samlede input af primær energi til energisystemet. Inputtet af primær energi til det danske energisystem er en blanding af brændsler og brændselsfri energi i form af vind, sol og geotermi. Bruttoenergiforbrug (korrigeret): Det korrigerede bruttoenergiforbrug fremkommer ved at korrigere bruttoenergiforbruget for temperaturmæssige klimaudsving i forhold til et vejrmæssigt normalt år. I praksis er det det endelige energiforbrug, der klimakorrigeres. I fremskrivningssammenhæng forudsættes vejrmæssigt normale år, hvorfor det korrigerede bruttoenergiforbrug er lig bruttoenergiforbruget, og der i fremskrivningen, kun tales om bruttoenergiforbruget. Det korrigerede bruttoenergiforbrug anvendes i forbindelse med nationale målsætninger. 3.1 Det endelige energiforbrug Det endelige energiforbrug beskriver erhvervenes, husholdningernes og transportsektorens energiforbrug. Det endelige energiforbrugs sammensætning er afhængig af efterspørgslen efter energitjenester og effektiviteten i opfyldelsen af disse tjenester. Fra 27 til 211 har der været et markant fald i det endelige energiforbrug fra 683 PJ til 64 PJ. Faldet er over 6 pct. Den største reduktion i energiforbruget i denne periode sker i produktionserhvervene 2, der har et fald på 2 PJ, svarende til 13 pct., jf. Boks 3.2 nedenfor. 2 Produktionserhverv er landbrug, fremstillingserhverv samt byggeri og anlæg 11

16 Boks 3.2: Hvordan udvikler energiforbruget sig efter finanskrisen? Finanskrisen har medført en stor nedgang i den økonomiske aktivitet, og dermed er det endelige energiforbrug faldet med 6 pct. fra 27 til 211. Faldet i energiforbruget har været særlig udtalt i fremstillingserhvervene, hvor det endelige energiforbrug faldt fra 112 PJ i 27 til 94 PJ i 211, et fald på 16 pct. Dette store fald skal ses på baggrund af, at ikke mindst fremstillingserhvervene har oplevet en stor nedgang i produktionen. I perioden faldt samlet BNP med omkring 5 pct., og det største fald på sektorer ses i fremstillingserhvervene med et fald i produktionsværdien på omkring 14 pct. Generelt ses, at der er en kraftigere vækst i produktionen end i energiforbruget for alle erhverv for perioden 2-212, jf. to nedenstående figurer. Energiintensiteten for alle erhverv er således faldet over de seneste historiske år Økonomisk vækst (2 = 1) Landbrug Fremstillingserhverv og bygge og anlæg Serviceerhverv BNP Energiforbrug (2 = 1) Landbrug Fremstillingserhverv og bygge og anlæg Service Samlet endeligt energiforbrug Udviklingen i produktionsværdierne har stor betydning for energifremskrivningen. Energifremskrivningen er baseret på grundforløbet i Finansministeriets Reformpakke 22, som i perioden viser en gennemsnitlig årlig BNPvækst i underkanten af 2 pct. Forløbet forudsætter samtidig en fortsat udvikling i sammensætningen af økonomien, hvor produktionsværdien i serviceerhverv over perioden vokser kraftigere end produktionsværdien i fremstilling og bygge og anlæg. 12

17 Der har i de seneste årtier været en tendens til stort set konstant energiforbrug i erhverv og husholdninger samtidig med, at økonomien er vokset, jf. Figur 8 nedenfor. Det afspejler bl.a., at de energitjenester, som erhvervene og husholdningerne efterspørger, udføres stadig mere effektivt. Desuden har et skift i sammensætningen af det endelige energiforbrug i retning af en større andel elektricitet og fjernvarme (hvormed konverteringstabene ikke medregnes det endelige energiforbrug) også medvirket til det historisk konstante endelige energiforbrug. Fremskrivningen tilsiger, at udviklingen fortsætter, således at energiintensiteten falder yderligere Endeligt energiforbrug for erhverv og husholdninger samt BNP (199 = 1) Endeligt energiforbrug BNP Endeligt energiforbrug relativt til BNP Figur 8: Erhvervenes og husholdningernes endelige energiforbrug sammenholdt med udvikling i BNP (199 = 1) På Figur 9 nedenfor ses det endelige energiforbrug for perioden fordelt på sektorer. Energiforbruget stagnerede i 28 og faldt markant fra 28 til 21 som følge af den lavere aktivitet specielt i fremstillingserhvervene. Fremskrivningen viser, at der frem mod 23 vil være en stigning i transportsektorens energiforbrug, mens erhvervenes og husholdningernes energiforbrug vil falde svagt, mest udtalt frem mod 22. Reduktionen i erhvervenes og husholdningernes energiforbrug er i høj grad en konsekvens af energibesparelseselementerne i energiaftalen fra foråret 212. Fremskrivningen viser, at det endelige energiforbrug samlet set er omtrent uændret fra Efter 22 er der en svag stigning i det endelig energiforbrug, bl.a. fordi det beregningsteknisk er forudsat, at effekten af energiaftalens initiativer aftager efter 22. I absolutte tal udvikler det sig fra 64 PJ i 211 til 649 PJ i

18 Endeligt energiforbrug (PJ) Ikke-energiformål Transport Produktionserhverv Servicevirksomheder Husholdninger Figur 9: Det endelige energiforbrug fordelt på sektorer (PJ) 3 Boks 3.3: Basisfremskrivningens modelgrundlag for endeligt energiforbrug EMMA-modellens ligninger for erhvervenes og husholdningernes endelige energiforbrug er blevet opdateret og blevet bedre til at forklare udviklingen i erhvervenes energiforbrug. Ligningerne er blevet reestimerede med trende, der er specificeret ligesom i ADAM modellen (anden generationstrende). I ligningerne for energiforbrugene er trendene bl.a. begrundet i teknologisk udvikling og energipolitik mv., der ikke er ændringer i energipriserne. Ved estimation på historiske data opfanger trendene alle de forandringer, der ikke fanges af modelrelationens specifikation af aktivitetsog priseffekters betydning. Reestimationen og herunder bl.a. en forlænget dataperiode i estimationen frem til og med 21 med finanskrisens effekt på både økonomisk aktivitet og energiforbrug, har også betydet, at priselasticiteterne i modelligningerne er steget noget sammenlignet med den tidligere modelversion. Når der laves fremskrivning, kan trendene betragtes som eksogene variable, der specificerer den del af udviklingen i en given sektors eller husholdnings forbrug, der ikke skyldes udviklingen i økonomisk aktivitet (produktionsværdi) og i de relative priser. Til brug i basisfremskrivningen er det valgt at fastlægge trendene som gennemsnittet af vækstraten i trendenes udvikling igennem de seneste 25 års af estimationsperioden. Dette svarer umiddelbart til en implicit forudsætning om at forhold som teknologisk udvikling og energispareindsats mv., som ikke er ændringer i energipriserne, fremadrettet fortsætter som set over de seneste 25 år. Som følge af en række nye EU-initiativer og initiativerne i energiaftalen fra 212, hvor den årlige energispareindsats øges, vil effekten af besparelsesindsatsen i de kommende år være større end i estimationsperioden. Derfor skal den historiske trend tillægges en yderligere effekt, der afspejler den øgede indsats. Her skal der fremskrivningsteknisk tages hensyn til dels at den historiske trend, der som tidligere nævnt også indeholder effekt af tidligere politiske tiltag, og dels kan det tænkes, at en del af de nye tiltags effekter er overlappende med effekter, der alligevel ville være kommet grundet den generelle teknologiske udvikling og adfærdsændring, bl.a. som følge af stigende energipriser. Det er således ikke den fulde effekt af besparelsesinitiativerne, som fremskrivningsteknisk skal lægges oven i den historiske trend. I EMMA-fremskrivningen indlægges energieffektiviseringer svarende til den opgjorte akkumulerede effekt af virkemidler til energieffektiviseringer fratrukket effekter, der allerede indgår i fremskrivningen via trendbidragene samt 3 Produktionserhverv indeholder landbrug, fremstillingsvirksomheder samt bygge- og anlægsvirksomheder. 14

19 halvdelen af priseffekterne. Ved opgørelsen af den akkumulerende effekt tages hensyn til at en del af effekterne vil dø gradvist ud når de opnåede besparelser så at sige indhentes af hvad der ville komme af sig selv som følge af teknologisk udvikling mv. eller igennem stigende energipriser Erhvervenes energiforbrug Erhvervenes energiforbrug kan opdeles på produktionserhvervene dvs. landbrug, fremstillingserhverv og byggeri og anlæg samt serviceerhverv (både offentlig og privat service). Fremstillingserhvervenes energiforbrug ligger på et generelt lavere niveau i perioden end der ses historisk, jf. Figur 1 nedenfor. Det aftagende energiforbrug fra 27 til 29 skyldes navnlig en lavere produktion under den økonomiske krise, mens det lavere energiforbrug i fremskrivningsperioden er en konsekvens af det fremskrevne aktivitetsniveau i fremstillingserhvervene samt de fremtidige energibesparelser. Historisk er der et fald i forbruget af naturgas, olie og kul i produktionserhvervene, der fortsættes i fremskrivningsperioden, mens der fremadrettet er en stigning i anvendelse af el samt VE. Stigningen i VE i fremstillingserhvervene kan navnlig henføres til to initiativer i Energiaftalen fra foråret 212, hvor der indføres en støtteordning til investeringsomkostninger forbundet med omlægning af erhvervslivet procesenergiforbrug fra fossil energi til VE, ligesom der gives tilskud til anvendelse af biogas til proces. Det skal bemærkes, at støtteordningen til omlægninger i procesenergiforbruget ikke er endeligt udformet, hvorfor de indregnede effekter er med forbehold for den endelige model. Efter 22, og dermed også efter energiaftalens forløb, er der ikke konkret vedtaget yderligere besparelsesinitiativer, om end en række produktnormer m.v. også vil have effekt efter 22. Det er beregningsteknisk forudsat, at besparelsesinitiativerne har konstant effekt i perioden efter 22 relativ til trendudviklingen. Det betyder, at der er forudsat en indsats, der netop opretholder effekten i takt med, at effekten fra tiltag fra før 22 dør ud. En fastholdelse af besparelsesindsatsen på niveauet for , ville medføre et noget lavere energiforbrug i Fremstillingsvirksomheder (PJ) Kul Olie Naturgas Affald VE El Fjernvarme Bygas Figur 1: Fremstillingserhvervenes energiforbrug (PJ) For landbrugets vedkommende synes såvel produktionsværdien (i faste priser) som energiforbruget i store træk at have været mindre påvirket af den økonomiske krise end for fremstillingserhvervene. Landbrugets energiforbrug er stort set konstant og med samme fordeling på brændsler over hele fremskrivningsperio- 15

20 den, jf. Figur 11 nedenfor. En betydelig del af sektorens energiforbrug ligger i form af olie (benzin/diesel) til maskiner mv., hvor der umiddelbart er begrænsede muligheder for omlægning af energiforbruget Figur 11: Energiforbruget i landbrug (PJ) Landbrug (PJ) Kul Olie Naturgas Affald VE El Fjernvarme Bygas Energiforbruget i bygge og anlæg er forholdsvis lille på omkring samlet set 7-8 PJ de seneste år. Det forventes at stige i fremskrivningsperioden frem mod 11 PJ i 23, bl.a. i lyset af et relativt højere aktivitetsniveau i denne sektor. Servicevirksomhedernes energiforbrug ses i Figur 12 nedenfor. Historisk har forbruget været svagt stigende, mens det i fremskrivningsperioden forventes nogenlunde konstant. Udviklingen i servicevirksomhedernes energiforbrug i fremskrivningsperioden udgøres af en svag stigning i el, mens de øvrige forbrug er svagt faldende i hele perioden. Det stigende elforbrug skal bl.a. ses i lyset af en udvikling, hvor servicevirksomheder fortsat kommer til at udgøre en større del af økonomien. Nedgang i de øvrige forbrug afspejler grundlæggende lavere energiforbrug til opvarmning, bl.a. med baggrund i energiaftalen Servicevirksomheder (PJ) Kul Olie Naturgas Affald VE El Fjernvarme Bygas Figur 12: Servicevirksomhedernes energiforbrug (PJ) 16

DANMARKS ENERGIFREMSKRIVNING

DANMARKS ENERGIFREMSKRIVNING DANMARKS ENERGIFREMSKRIVNING 212 Danmarks Energifremskrivning, 212 Udgivet i september 212 af Energistyrelsen, Amaliegade 44, 1256 København K. Version af 11. oktober 212. Telefon: 33 92 67, Fax 33 11

Læs mere

1 Sammenfatning. CO 2 -udledning og elpris. Den særlige usikkerhed om CO 2 -kvoteprisen gør, at en række resultater i

1 Sammenfatning. CO 2 -udledning og elpris. Den særlige usikkerhed om CO 2 -kvoteprisen gør, at en række resultater i 1 Sammenfatning Formålet med Energistyrelsens Basisfremskrivning er at få en vurdering af, hvordan energiforbrug og udledninger af drivhusgasser vil udvikle sig i fremtiden, såfremt der ikke introduceres

Læs mere

Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens

Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens energiforbrug Indledning Transport, der står for ca. 1/3 af det endelige energiforbrug, består næsten udelukkende af fossile brændsler og ligger samtidig

Læs mere

Basisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2014 Gå-hjem-møde i Energistyrelsen 31.10.2014 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne? Endeligt

Læs mere

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2015 Fagligt arrangement i Energistyrelsen 20.01.2016 Side 1 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne?

Læs mere

Baggrundsrapport A: Modelsetup

Baggrundsrapport A: Modelsetup Baggrundsrapport A: Modelsetup Fremskrivningen bygger på en række overordnede økonomiske forudsætninger vedrørende erhvervenes produktion, privatforbrug, brændselspriser m.m. og en række teknologispecifikke

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Danmarks Energi- og Klimafremskrivning 2014 Udgivet i oktober 2014 af Energistyrelsen, Amaliegade 44, 1256 København K. Telefon: 33 92 67 00, Fax 33

Danmarks Energi- og Klimafremskrivning 2014 Udgivet i oktober 2014 af Energistyrelsen, Amaliegade 44, 1256 København K. Telefon: 33 92 67 00, Fax 33 Danmarks Energi- og klimafremskrivning 214 Danmarks Energi- og Klimafremskrivning 214 Udgivet i oktober 214 af Energistyrelsen, Amaliegade 44, 1256 København K. Telefon: 33 92 67, Fax 33 11 47 43, E-mail:

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

1 Indledning Dette notat er et baggrundsnotat til rapporten National Handlingsplan for Vedvarende Energi i Danmark, juni 2010.

1 Indledning Dette notat er et baggrundsnotat til rapporten National Handlingsplan for Vedvarende Energi i Danmark, juni 2010. NOT AT Natio na l Handlingsp la n fo r Vedvarend e E n ergi fr em t i l 2020 22.juni 2010 J.nr. 2104/1164-0004 Ref. BJK/Projektgruppen VE- U DBYGNI NGEN I B AS I SF RE MSKRIVNI NG 2010 (B F 2010) 1 Indledning

Læs mere

Baggrundsnotat D: Håndtering af energibesparelser i EMMA

Baggrundsnotat D: Håndtering af energibesparelser i EMMA Baggrundsnotat D: Håndtering af energibesparelser i EMMA Energieffektiviseringer Effektivitetsforbedringer i det endelige energiforbrug dækker over forbedringer, der betyder at samme energitjeneste kan

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Strukturelt provenu fra registreringsafgiften

Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Finansministeriet Skatteministeriet Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Juni 14 Der er i de seneste år sket en forskydning af bilsalget mod mindre og mere brændstoføkonomiske biler. Det har,

Læs mere

Baggrundsnotat E: Energiforbrug ved transport

Baggrundsnotat E: Energiforbrug ved transport Baggrundsnotat E: Energiforbrug ved transport Indhold Indledning... 2 Kort beskrivelse af Transportmodellen... 2 Frozen Policy metode... 2 Sammenligning med BF2012... 2 Vejtransport... 3 Trafikarbejde...

Læs mere

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet

Læs mere

Baggrundsrapport D: Transport

Baggrundsrapport D: Transport Baggrundsrapport D: Transport Indhold Indhold... 1 1 Indledning... 2 2 Forudsætninger... 2 2.1 Vejtransport... 2 2.1.1 Trafikarbejde... 2 2.1.2 Energieffektivitet... 4 2.1.3 Bilparkens størrelse og udskiftningstakt...

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi N O T AT Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi Initiativerne samt finansieringsmodellen fra Vores energi vil give gevinster såvel som udgifter

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel

Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel N O T AT 24. august 2015 Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel 24, stk. 1 Danmark vejledende mål i henhold til artikel 3 er et absolut primært energiforbrug (bruttoenergiforbrug

Læs mere

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 N O T AT 13. august 2013 Ref. mis/abl Klima og energiøkonomi Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 Siden den seneste basisfremskrivning fra efteråret 2012, BF2012, er der

Læs mere

Status for Energiselskabernes Energispareindsats 2015

Status for Energiselskabernes Energispareindsats 2015 Status for Energiselskabernes Energispareindsats 2015 Kontor/afdeling Center for Erhverv og Energieffektivitet Dato 7. juni 2016 J.nr. 2016-6298 PJA/MCR/PB Sammenfatning Net- og distributionsselskaberne

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 9. september 2013 Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

CO2-reduktioner pa vej i transporten

CO2-reduktioner pa vej i transporten CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS BALLERUP KOMMUNE ENERGIREGNSKAB ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2 Kongens Lyngby TLF +45 56000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energiregnskab 2 2.1 3 2.2 Elbalance

Læs mere

Basisfremskrivning 2017

Basisfremskrivning 2017 Basisfremskrivning 2017 Basisfremskrivning 2017 Udgivet i marts 2017 af Energistyrelsen, Amaliegade 44, 1256 København K. Telefon: 33 92 67 00, E-mail: ens@ens.dk, Internet http://www.ens.dk Design og

Læs mere

Baggrundsrapport C: Husholdninger og Erhverv

Baggrundsrapport C: Husholdninger og Erhverv Baggrundsrapport C: Husholdninger og Erhverv Indhold Indhold... 1 1 Indledning... 2 2 Notatets opbygning... 3 3 Forudsætninger om effektiviseringer i fremskrivningen... 4 3.1 Vurdering af effektiviseringsinitiativer...

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,

Læs mere

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats Transport- og Energiministeriet Skatteministeriet Finansministeriet 8. februar 2007 Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats I dette

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt FAKTAARK OM ENERGIBESPARELSER NOTAT 22. oktober 2015 LOJ 1. Baggrund Net- og distributionsselskaber inden for fjernvarme, el,

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

Grøn Roadmap Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug

Grøn Roadmap Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug Grøn Roadmap 2030 - Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug 1 Summer School 1 september 2016 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s Projektet støttet af Energifonden Med

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,

Læs mere

En ny energiaftale og transportsektoren. Kontorchef Henrik Andersen

En ny energiaftale og transportsektoren. Kontorchef Henrik Andersen En ny energiaftale og transportsektoren Kontorchef Henrik Andersen Energipolitiske milepæle frem mod 2050 2020: Halvdelen af det traditionelle elforbrug er dækket af vind VE-andel i transport øges til

Læs mere

- O P D A T E RING A F F REMSK R IVNI N G F R A N OVEMBER 2 014

- O P D A T E RING A F F REMSK R IVNI N G F R A N OVEMBER 2 014 F REMSKR IVNI N G AF PSO -OMKOSTNI N GER - O P D A T E RING A F F REMSK R IVNI N G F R A N OVEMBER 2 014 17. marts 2015 Ref. IMR Center for Klima og Energiøkonomi Opdateret fremskrivning af PSO-omkostninger

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Vurdering af PSO-betalingen for husholdninger og erhvervsvirksomheder ved blå- og rød bloks klimaplaner sammenlignet med en bred PSO

Vurdering af PSO-betalingen for husholdninger og erhvervsvirksomheder ved blå- og rød bloks klimaplaner sammenlignet med en bred PSO Vurdering af PSO-betalingen for husholdninger og erhvervsvirksomheder ved blå- og rød bloks klimaplaner sammenlignet med en bred PSO 1. Indledning PSO-afgiften blev indført i forbindelse med aftale om

Læs mere

Holder regeringen løfterne?

Holder regeringen løfterne? Holder regeringen løfterne? Søren Dyck-Madsen Det lovede statsministeren sidste år ved denne tid Danmark skal på længere sigt udfase anvendelsen af fossile brændsler Uden angivelse af årstal Det lovede

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

Notat om potentiale for energibesparelser og energieffektiviseringer i Region Midtjylland

Notat om potentiale for energibesparelser og energieffektiviseringer i Region Midtjylland Notat om potentiale for energibesparelser og energieffektiviseringer i Region Midtjylland Vedrørende Dato: 24. Aug. 2011 Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan for 50 vedvarende energi i Region

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

Energistyrelsens fremskrivning af elpriser. Jakob Stenby Lundsager, Energistyrelsen Temadag om elprisudviklingen 21.10.2015

Energistyrelsens fremskrivning af elpriser. Jakob Stenby Lundsager, Energistyrelsen Temadag om elprisudviklingen 21.10.2015 Energistyrelsens fremskrivning af elpriser Jakob Stenby Lundsager, Energistyrelsen Temadag om elprisudviklingen 21.10.2015 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvordan beregnes elprisen i basisfremskrivningen?

Læs mere

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug Energi 2. juni 2016 Emission af drivhusgasser 2014 Opgørelser over emissionen af drivhusgasser anvendes bl.a. til at følge udviklingen i forhold til Grønlands internationale mål for reduktion af drivhusgasudledninger.

Læs mere

GLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

GLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS GLOSTRUP KOMMUNE ENERGIBALANCE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energibalance 2 2.1 3 2.2

Læs mere

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 115 Offentligt Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige energispareindsats Mål for energibesparelser i perioden 2006 2013 Årligt energisparemål på

Læs mere

Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten

Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten NP årskonference 8. november 2011 János Hethey Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Transportenergiforbrug Kun indenrigs transport

Læs mere

Effektiviteten af fjernvarme

Effektiviteten af fjernvarme Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i

Læs mere

Energiforbrug, BNP og energiintensitet 180 160 140 120 100 80 60 40 1980 '85 '90 '95 '00 '05

Energiforbrug, BNP og energiintensitet 180 160 140 120 100 80 60 40 1980 '85 '90 '95 '00 '05 Det danske eksempel" vejen til en energieffektiv og klimavenlig økonomi Februar 29 Erfaringerne fra Danmark viser, at det gennem en vedholdende, aktiv energipolitisk satsning på øget energieffektivitet

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til

Læs mere

Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050

Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050 Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050 Roadmap afsluttende seminar for de to følgegrupper 27. maj 2014 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Formål med referencefremskrivninger At

Læs mere

Prisloft i udbud for Kriegers Flak

Prisloft i udbud for Kriegers Flak Prisloft i udbud for Kriegers Flak Der er på baggrund af energiaftalen fra 2012 igangsat et udbud for opførelsen af en 600 MW havmøllepark på Kriegers Flak. Udbuddet forventes afsluttet i november 2016,

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

Energiscenarier Strategisk energiplanlægning Gate21, 4. juni 2014

Energiscenarier Strategisk energiplanlægning Gate21, 4. juni 2014 Energiscenarier Strategisk energiplanlægning Gate21, 4. juni 2014 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Agenda 1. Energiscenarier 2. Kommunernes rolle i energiomstillingen 3. Lyndiagnose

Læs mere

www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens

www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens Energistatistik29 INDHOLD Hurtigt overblik 3 Energibalance 29 4 Produktion af primær energi 5 www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens statistik og data webside Energi i tal og kort. Her finder du

Læs mere

Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen

Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen Politisk konsensus om 2050 2035: El og varme baseres på VE Hvad er fossilfrihed? 1. Danmark

Læs mere

Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark

Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark KICKSTART AF GRØN OMSTILLING I DANSKE KOMMUNER 29-30 oktober 2015 Anders Kofoed-Wiuff Partner, Ea Energianalyse Spørgsmål Hvordan ser Danmarks energisystem

Læs mere

Ecodesign, energieffektivitet og varmepumper. Bjarke Hansen TI Varmepumpedag d, 12. november, 2013, Aarhus

Ecodesign, energieffektivitet og varmepumper. Bjarke Hansen TI Varmepumpedag d, 12. november, 2013, Aarhus Ecodesign, energieffektivitet og varmepumper Bjarke Hansen TI Varmepumpedag d, 12. november, 2013, Aarhus Agenda Politiske rammer og varmepumper Ecodesign og energimærkning Effekter Barrierer mod og tiltag

Læs mere

Har du brug for flere data? Energistatistik 2010 Data Kort Energistatistik 2010

Har du brug for flere data? Energistatistik 2010 Data Kort Energistatistik 2010 Energistatistik21 INDHOLD Hurtigt overblik 3 Energibalance 21 4 Produktion af primær energi 5 www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens statistik og data webside Energi i tal og kort. Her finder du

Læs mere

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi Kraftvarmeteknologi 28. feb. 11 Kraftvarmeteknologi Vision Danmark skal være det globale kompetencecenter for udvikling og kommercialisering af bæredygtig teknologi og viden på bioenergiområdet. Bidrage

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Hvor godt kender du energisektoren i Danmark?

Hvor godt kender du energisektoren i Danmark? Hvor godt kender du energisektoren i Danmark? - fortid, nutid og fremtid - Anders Kofoed-Wiuff, Ea Energianalyse Tip en 13 er 1 X 2 1. Hvornår sagde det danske folketing nej til atomkraft? 1979 1985 1986

Læs mere

Baggrundsnotat B: Håndtering af energibesparelser i EMMA

Baggrundsnotat B: Håndtering af energibesparelser i EMMA Baggrundsnotat B: Håndtering af energibesparelser i EMMA I dette notat redegøres der for, hvordan energibesparelserne er indregnet i 2011 fremskrivningen. Der redegøres kort for den anvendte metode og

Læs mere

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 MODEL, SCENARIER OG FORUDSÆTNINGER 2 Model af el- og fjernvarmesystemet Balmorel

Læs mere

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Nærmere beskrivelser af scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Perspektivplanen indeholder en række scenarieberegninger for regionens nuværende og fremtidige energiforsyning, der alle indeholder

Læs mere

Nettoeffekt og additionalitet begreber og metoder til opgørelse

Nettoeffekt og additionalitet begreber og metoder til opgørelse AR B E J DS P AP I R 17. marts 2014 Ref. PB/ Byggeri og energieffektivitet Nettoeffekt og additionalitet begreber og metoder til opgørelse 1. Indledning I forbindelse med konkrete virkemidler til at fremme

Læs mere

Fælles DNA hovedstadsregionen. Gate 21 Fælles DNA 31. marts 2014 Jørgen Lindegaard Olesen, PlanEnergi 1

Fælles DNA hovedstadsregionen. Gate 21 Fælles DNA 31. marts 2014 Jørgen Lindegaard Olesen, PlanEnergi 1 Fælles DNA hovedstadsregionen 1 Befolkningstæthed 800 700 Indbyggere pr. km 2 600 500 400 300 200 100 0 Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland 9 gange

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024 Til Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024 22. april 2015 CFN/CFN Dok. 15/05521-7 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile brændsler

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Transportsektorens energiforbrug og CO₂ emission frem mod 2035 OPDATERET MED STATISTIKDATA TIL 2012

Transportsektorens energiforbrug og CO₂ emission frem mod 2035 OPDATERET MED STATISTIKDATA TIL 2012 Transportsektorens energiforbrug og CO₂ emission frem mod 2035 OPDATERET MED STATISTIKDATA TIL 2012 Udarbejdet af Ea Energianalyse for Energi- og olieforum 27-03-2014 Udarbejdet af: Ea Energianalyse Frederiksholms

Læs mere

Nye danske personbilers CO 2. udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003

Nye danske personbilers CO 2. udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003 Nye danske personbilers CO 2 udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003 August 2004 1 Udgivet af: Færdselsstyrelsen Adelgade 13 Postboks 9039 1304 København

Læs mere

www.ens.dk Har du brug for flere data? 2006 Energistatistik 2006 Data Kort

www.ens.dk Har du brug for flere data? 2006 Energistatistik 2006 Data Kort Gråt felt = foto Energistatistik 26 INDHOLD Hurtigt overblik 3 Energibalance 26 4 Produktion af primær energi 5 www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens statistik og data webside Energi i tal og

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune

Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune 1 Disposition 1. Baggrund for projektet 2. Forklaring på anvendte begreber 3. Energiforbrug fordelt på brændsler 4. Energiforbrug fordelt på omsætningsenheder

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato september 2009 KLIMAPLAN GULD- BORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUS- GASSER 2008 - RESUMÉ KLIMAPLAN GULDBORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUSGASSER 2008 - RESUMÉ

Læs mere

Naturgasnettet nu og i fremtiden. Er der brug for gas og kan naturgas erstattes af VE gasser?

Naturgasnettet nu og i fremtiden. Er der brug for gas og kan naturgas erstattes af VE gasser? Naturgasnettet nu og i fremtiden Er der brug for gas og kan naturgas erstattes af VE gasser? Jan K. Jensen, DGC (jkj@dgc.dk) IDA Energi HMN Naturgas, 9. december 2015 Dansk Gasteknisk Center DGC er en

Læs mere

Omkostninger ved VE-støtte

Omkostninger ved VE-støtte Omkostninger ved VE-støtte Baseret på Miljø og Økonomi, 2014 (den miljøøkonomiske vismandsrapport) John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat 29. August 2014 Energipolitiske rammer EU har mål og virkemidler

Læs mere

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i

Læs mere

Hvor godt kender du energisektoren i Danmark?

Hvor godt kender du energisektoren i Danmark? Hvor godt kender du energisektoren i Danmark? - fortid, nutid og fremtid - Anders Kofoed-Wiuff, Ea Energianalyse Tip en 13 er 1 X 2 1. Hvor stor en del af Danmarks faktiske bruttoenergiforbrug udgjorde

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Høring af Analyseforudsætninger 2016. 1. Indledning. Markedets aktører m.fl. 8. april 2016 KNY/KNY

Høring af Analyseforudsætninger 2016. 1. Indledning. Markedets aktører m.fl. 8. april 2016 KNY/KNY Til Markedets aktører m.fl. Høring af Analyseforudsætninger 2016 8. april 2016 KNY/KNY 1. Indledning Energinet.dk udarbejder årligt en opdatering til analyseforudsætningerne, det centrale sæt af antagelser

Læs mere