NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT. GRØNLANDS HJEMMESTYRE FISKERIKOMMISSIONEN. Fiskerikommissionens betænkning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT. GRØNLANDS HJEMMESTYRE FISKERIKOMMISSIONEN. Fiskerikommissionens betænkning"

Transkript

1 NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT. GRØNLANDS HJEMMESTYRE FISKERIKOMMISSIONEN Fiskerikommissionens betænkning Februar 2009

2 2

3 Indholdsfortegnelse Kommissoriet for, sammensætningen af samt arbejdet i Fiskerikommissionen Kommissoriet...5 Kommissorium...5 Baggrund...5 Kommissionens opgaver Deltagere Skrivelse af 24. september Kommissionens sammensætning Kommissionens møder Andet...11 Kapitel 1 Fiskerikommissionens kommissorium Indledning Overordnede mål og principper...14 Kapitel 2 Den forventede samfundsøkonomiske baggrund...17 Kapitel 3 Fiskerireguleringssystemer og betalingssystemer i Nordatlanten Baggrunden for og former for fiskeriforvaltning Markedslignende instrumenter i fiskeriet Den islandske fiskerilov hovedprincipper Den færøske fiskerilov hovedprincipper Den norske fiskerilov hovedprincipper Den canadiske fiskerilov hovedprincipper...46 Bilag Kapitel 4 Fiskerierhvervet og fiskeripolitik Fiskeriets betydning for Grønlands økonomi Den offentlige regulering af fiskeriet Fiskeriflåden og fiskeristruktur Fiskeindustrien...60 Bilag Kapitel 5 Økonomien i fiskeri efter rejer, hellefisk og torsk Indledning Rammerne for analyserne af evt. stordriftsfordele og landingspligten

4 5.3 Stordriftsfordele i fiskeriet efter rejer, hellefisk og torsk Landingspligt og rentabilitet Problemstillinger i det kystnære fiskeri fiskere, fangere og jægere Selvangivelsesdata Indhandling af hellefisk Økonomien i rejeerhvervet Økonomien i fiskeerhvervet bortset fra rejeerhvervet...90 Bilag Bilag Bilag Bilag Kapitel 6 Centrale temaer Indledning Stordriftsfordele Opdelingen i kystnært og havgående fiskeri Ejerstruktur: adgangsregler og koncentrationsbestemmelser IOK-systemet i det grønlandske rejefiskeri Kvotefleks Arbejdsmæssige forhold Brugerbetaling Ressourcerente og ressourcebetaling Kapitel 7 Kommissionens overvejelser om grundlaget for en kommende fiskerilov Centrale udgangspunkter Principielle overvejelser om overgangsordninger Kommissionens overvejelser Sammenfatning Bilag

5 Kommissoriet for, sammensætningen af samt arbejdet i Fiskerikommissionen Kommissoriet for fiskerikommissionen blev udformet af Landsstyret den 20. december 2007 og endeligt godkendt den 19. juni Ved skrivelse af 24. sep til formanden for Fiskerikommissionen blev kommissionen eksplicit anmodet om at inddrage tre af Karlsen-gruppens ni anbefalinger: 1) forhøjelse af procentsatsen på kvoteandelsejerskab i det kystnære rejefiskeri fra 10 pct. til min. 15 pct., 2) generel ændring af fartøjsstørrelserne og 3) indførelse af muligheden for produktion ombord i sit arbejde. Derudover blev det anført, at kvotefleks-ordningen kunne inddrages i kommissionens arbejde. Kommissionen har inddraget disse punkter fra skrivelsen fra Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug i sit arbejde, idet kvotefleks-ordningen direkte er inddraget, mens de tre øvrige emner indirekte er behandlet ud fra det overordnede effektivitetshensyn i kommissoriet. Skrivelsen er anført efter kommissoriet. 1. Kommissoriet Kommission til vurdering af økonomiske aspekter for fiskerierhvervet og det grønlandske samfund ved udarbejdelse af en ny landstingslov om fiskeri Kommissorium Baggrund Ønsket om at få nedsat en Fiskerikommission i forbindelse med revision af den gældende Landstingslov om fiskeri, er ytret fra flere sider af, heriblandt fiskerierhvervet og Landsstyret. Landsstyret har forelagt et forslag til en ny fiskerilov for Landstinget under efterårssamlingen Dette forslag er nu i udvalgsbehandling i Landstingets Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalg og lovforslaget forventes på nuværende tidspunkt viderebehandlet og vedtaget under Landstingets forårssamling

6 Det forelagte forslag til en ny Landstingslov om fiskeri, indeholder fortrinsvis tekniske ændringer og opdateringer, men også substantielle ændringer, som efter Landsstyrets vurdering har været nødvendige set i forhold til situationen i 2003, hvor der blev fremlagt tre enslydende forslag i Landstinget om at afskaffe de individuelle, tidsubegrænsede og omsættelige kvoter i rejefiskeriet. Nogle af de foreslåede ændringer vil, efter dele af fiskerierhvervets vurdering, have umiddelbar og langsigtet negativ virkning på udviklingen i det grønlandske fiskerierhverv. Landsstyret nedsætter derfor en fiskerikommission med deltagelse af interessenter omkring fiskerierhvervet, der får til opgave at skabe fundamentet for videreudarbejdelsen af et revideret forslag til en ny fiskerilov, forventeligt til fremlæggelse på FM Kommissionens betænkning vil være grundlaget for den endelige revision af fiskeriloven. Såfremt betænkningen giver anledning til at ændre det foreliggende forslag til ny Landstingslov om fiskeri, kan Landsstyret fremkomme med et ændringsforslag inden forslagets 2. behandling. Overordnede mål og principper: Kommissionen skal i sit arbejde tage afsæt i følgende overordnede fiskeripolitiske mål og principper: Biologisk og kommerciel bæredygtighed Fiskeripolitikken skal grundlæggende bygge på en biologisk bæredygtig udnyttelse af arterne og med afsæt heri skabe velegnede rammer for, at fiskerierhvervet generelt kan blive kommercielt bæredygtigt. Økonomiske hensyn Fiskeriloven skal skabe rammer for og administreres således, at den kan bidrage til, at den samlede indtjening for det grønlandske samfund af de levende ressourcer bliver størst muligt. Dette skal blandt andet kunne muliggøres gennem en effektiv og rationel udnyttelse af fiskeressourcen, der resulterer i en varig og økonomisk attraktiv beskæftigelse og større indtægter til det grønlandske samfund for erhvervets adgang til ressourcen. Brugervenlig og enkel forvaltning Fiskeriloven skal skabe rammer for en forvaltning, hvor administrative byrder for såvel borgerne som administration så vidt muligt holdes enkel, så at der undgås dobbeltadministration og unødige tunge sagsgange. Kommissionens opgaver 1. Fremkomme med et oplæg, der belyser lovgivningsmæssige rammer der bedst muligt tilgodeser de ovenfor beskrevne overordnede politiske mål og principper for udviklingen af erhvervet. 6

7 2. Kommissionen skal herunder blandt andet søge, at belyse fiskeriøkonomiske og samfundsøkonomiske aspekter ved en fiskeriforvaltning der bygger på parametrene: a. Arbejdskraft skal ikke fastlåses i en samfundsmæssig uhensigtsmæssig struktur, og fiskeriforvaltning skal i det hele have en struktur, der støtter nødvendige strukturændringer i fiskerierhvervet og i forhold til andre erhverv, b. Fiskerierhvervets indtjeningsevne skal søges forbedret ved generelt at komme til at fungere på mere markedsmæssige vilkår med færrest mulige samfundspålagte bindinger på produktionen, med mindre disse er betinget af hensynet til en bæredygtig udnyttelse af ressourcen. Dette skal ses i sammenhæng med et politisk ønske om, at erhvervet også skal kunne bidrage direkte til samfundet i form af ressourcerenteafgift og/eller brugerbetaling, c. Fiskerierhvervet skal så vidt muligt selv forestå finansiering af eventuelle flådetilpasninger, hvorfor en fiskeriforvaltning skal søges udformet på en måde, så erhvervet i nødvendigt omfang selv er i stand til at tiltrække den nødvendige kapital til disse investeringer. d. De offentlige midler til fiskerisektoren skal ikke gå til at opretholde urentable enheder, men til at skabe forvaltningsmæssige rammer og gennemføre egentlige udviklingstiltag, med henblik på en løbende strukturudvikling af sektoren. Relevante temaer, som ønskes inddraget i arbejdet Landsstyret ønsker herudover, at følgende temaer og forhold skal inddrages i kommissionens overvejelser i det videre arbejde: Ejerskab og adgang til at foretage investeringer i erhvervet Anføre økonomiske argumenter for og imod bestemmelserne i den nuværende fiskerilov omkring incitament og adgang til at investere i fiskerierhvervet, herunder set i lyset af mulighederne for at opnå en eventuel større spredning i ejerskabet i erhvervet. Betaling for adgang til ressourcen Belyse de økonomiske konsekvenser af indførelse af en bredere ressourcerenteafgift i stedet for eller parallel med den nuværende rejeafgift. Belyse de økonomiske konsekvenser af en brugerbetaling, således at erhvervet betaler for de udgifter som Grønland har af fiskerierhvervet og ikke Landskassen. Belyse rammer og forudsætninger for et eventuelt auktionssystem med henblik på at sikre en ressourcerenteafgift eller en brugerbetaling ved Hjemmestyrets salg af kvoter (money-upfront system). markedsvilkår ved handel med individuelle og omsættelige kvoteandele/årskvote. 7

8 Rammer omkring tilrettelæggelse af fiskeri og produktion Belyse de økonomiske konsekvenser af og anføre argumenter for og imod en mulig indførelse af individuelle og omsættelige kvoter i andre fiskerier end efter rejer, herunder eventuelt med en tidsbegrænset ramme i en forsøgsperiode. Anføre argumenter for og imod værende IOK system i rejefiskeriet. Anføre argumenter for og imod en opdelingen mellem kystnært og havgående fiskeri ud fra fartøjsstørrelse bør ophæves generelt, bør ophæves for enkelte forvaltningssystemer (for eksempel individuelle og omsættelige kvoter) og/eller, bør ændres i forhold til den opdeling som er i dag. Belyse de økonomiske konsekvenser af og anføre argumenter for og imod de nuværende rammer omkring produktionstilladelse. Belyse de økonomiske konsekvenser af og anføre argumenter for og imod opretholdelse af en indhandlingspligt på bestemte arter. Arbejdsmarkedsmæssige forhold Anføre argumenter for og imod de værende rammer omkring besætningssammensætning. Anføre argumenter for og imod at bevare bestemmelser i fiskeriloven omkring besætningsforhold, Fremkomme med forslag til hvordan rammebetingelserne for erhvervet kan bidrage til, at de mest attraktive jobs i fiskerierhvervet besættes med grønlandsk arbejdskraft i højere grad end hvad tilfældet er i dag. Økonomiske modeller De mikroøkonomiske modeller, som Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug har fået udarbejdet i rejefiskeriet og hellefisk fiskeriet, samt den mikroøkonomiske model som er ved at blive udarbejdet til torskefiskeriet, stilles til rådighed for Kommissionen. 1. Deltagere 1 Formand (Landsstyreområdet for Fiskeri, Fangst og Landbrug bemyndiges til at udpege formanden). 1 fra hver af Fiskerirådets medlemmer og tilforordnede (aktørerne udpeger selv sin deltager forud for kommissionens 1. møde). 1 fra hver af de fiskerirelaterede organisationer, som ikke er med i eller tilforordnet Fiskerirådet (udpeger selv sin deltager forud for kommissionens 1. møde - pt. kun Nusuka). 1 fra Grønlandsbanken (udpeger selv sin deltager forud for kommissionens 1. møde). 1 fra Sparbank (udpeger selv sin deltager forud for kommissionens 1. møde). 8

9 Sekretariatsbistand Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug og Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser vil i fællesskab forestå sekretariatsbistand til Fiskerikommissionen, samt lægge lokaler til de møder der afholdes. Omkostninger Formanden for kommissionen honoreres i henhold til aftale herom og efter gældende regler. Kommissionens resterende medlemmer forudsættes at deltage i kraft af deres respektive interesser i fiskerierhvervet og aflønnes ikke. Tidshorisont Arbejdet søges tilendebragt og klart til offentliggørelse på dansk og grønlandsk den 31. december Skrivelse af 24. september 2008 Departementet vil med denne skrivelse gøre Dem som formand for Fiskerikommissionen opmærksom på, at Karlsen-gruppens anbefalinger for den fremtidige struktur i det kystnære rejefiskeri er blevet taget til efterretning af Landsstyret. Som næste skridt i processen har Landsstyret besluttet at igangsætte de nødvendige initiativer i forhold til departementets vurdering for hver af Karlsen-gruppens ni anbefalinger. Følgende af disse anbefalinger er blevet henvist til videre behandling i Fiskerikommissionen: Ad 1. Forhøjelse af procentsatsen på kvoteandelsejerskab fra 10% til min. 15% Ad 6. Generel ændring af fartøjsstørrelserne Ad 8. Indførelse af muligheden for produktion ombord Derudover kan det overvejes, at punkt 5. Bibeholdelse af kvotefleks-ordningen inddrages i kommissionens arbejde, idet der er divergerende holdninger mellem departementet og Karlsengruppen om dette punkt. Departementet anmoder Dem på baggrund af ovenstående om, at Fiskerikommissionen behandler disse punkter snarest muligt. 9

10 Karlsen-gruppens anbefalinger vedlægges som bilag. Såfremt De har spørgsmål eller kommentarer til dette brev, er De velkommen til at rette henvendelse hertil. 3. Kommissionens sammensætning Følgende var medlem af kommissionen ved betænkningens færdiggørelse: Udpeget af landsstyret: Christen Sørensen, professor Syddansk Universitet (formand) Følgende personer er medlemmer af kommissionen: Siverth Amondsen, KNAPK Kalaallit NunaanniAalisartut Piniartullu Kattuffiat Peter Beck, Departementet for Finanser og Udenrigsanliggender Jess G. Berthelsen, S.I.K Sulinermik inuussutissarsiuteqartut Kattuffiat Tønnes Berthelsen, AGF Arctic Green Food Peter Hansen, Økonomi- og Personalestyrelsen Pâviâraq Heilmann, Royal Greenland A/S Holger Hovgaard, Grønlands Naturinstitut John Jakobsen, Grønlandsbanken Anne-Grete Laursen fra Sparbank Jens K. Lyberth, GA Grønlands Arbejdsgiverforening Ole Aggo Markussen, NUSUKA Nunaqavissut Suliffiutillit Kattuffiat Mads T. Nedergaard, GLFK Grønlands Fiskeri Licens Kontrol Peder Munk Pedersen, Polar Seafood A/S Emanuel Rosing, Styrelsen for Fiskeri, Fangst og Landbrug Kommissionens medlemmer har efter forfald eller af andre grunde haft mulighed for at kunne møde op via en suppleant. Sekretariat: Jacob S. Isbosethsen, Styrelsen for Fiskeri, Fangst og Landbrug Kunuk Holm, Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked Hedin Weihe, Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Lars Hald Andersen deltog som medlem af kommissionen indtil oktober 2008, hvor han blev afløst af Peter Beck, begge fra Departementet for Finanser og Udenrigsanliggender. Jan Nordstrøm deltog 10

11 som medlem af kommissionen indtil oktober 2008, hvor han blev afløst af Anne-Grete Laursen, begge fra Sparbank. Joannis B. Danielsen blev oprindeligt udpeget som sekretær, og blev i august 2008 først afløst af Kunuk Holm og derefter af Jacob S. Isbosethsen. Kunuk Holm blev senere i august 2008 genudpeget som sekretær sammen med Hedin Weihe til at bistå i sekretariatsarbejdet. Derudover har Julius Peedah samt Torsteen Overgaard fra Styrelsen for Fiskeri, Fangst og Landbrug deltaget som observatører under det 3. møde i august Kommissionens møder Kommissionen har afholdt 7 møder: 7. april 2008 (Nuuk), 18. juni 2008 (Nuuk), 12. august 2008 (Nuuk), 17. september 2008 (Nuuk), 15. oktober 2008 (Nuuk), 12. november 2008 (Nuuk), 10. december 2008 (København). Kommissionen afsluttede sit fælles arbejde (kapitel 1-7) ved et seminar i Nuuk januar og januar Andet Efter kommissionens nedsættelse blev det kendt, at FN s Menneskerettighedskomité ved en såkaldt view dvs. en afgørelse oktober 2007 med et flertal på 12 ud af komitéens 18 medlemmer fandt, at Island i en sag om individuelle omsættelige kvoter (IOK-kvoter) havde overtrådt artikel 26 om ikke-diskrimination i den under FN udarbejdede International Konvention om Borgerlige og Politiske Rettigheder. Konventionen og den hertil knyttede valgfrie Protokol, som bl.a. indebærer en accept af Menneskerettighedskomitéens kompetence til at afgøre, om konventionen er overtrådt, er tiltrådt af såvel Island som Danmark. Pr. 1. jan havde 160 stater tiltrådt konventionen, heraf 95 tillige protokollen. Der blev ikke ved Danmarks tiltrædelse af såvel konventionen som protokollen taget noget forbehold vedrørende Grønland, hvorfor der gælder samme forpligtelser for Grønland som for Island og Danmark. Den islandske sag blev rejst af to fiskere, der havde købt egen båd, men som ikke kunne få kvoteandele til bestande, der var kvotebelagt og som blev forvaltet efter IOK-systemet, uden at købe disse andele fra andre, der enten oprindeligt havde fået disse tildelt i 1984 på basis af de historiske fangster i tre-årsperioden fra 1. nov til 31. okt eller selv købt disse efter den oprindelige tildeling i Dette var efter de to fiskeres opfattelse i strid mod ikke-diskriminationsprincippet i artikel 26 i FN s International Konvention om Borgerlige og Politiske Rettigheder. 11

12 Selv om der er forskelle til den islandske fiskeriforvaltning og til lovgrundlaget, er der så mange lighedspunkter til IOK-systemet inden for rejefiskeriet i Grønland, at kommissionen fandt, at den islandske sag måtte indgå i kommissionens overvejelser. Kommissionen anmodede derfor Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Landbrug om at få udarbejdet et responsum i tilknytning til den islandske sag. Dette responsum er udarbejdet af advokatfirmaet Poul Schmidt ved hhv. fhv. kammeradvokat, advokat Michael Gregers Larsen og fhv. repræsentationschef Einar Lemche. Som det fremgår af dette responsum fra 2. dec. 2008, som er offentliggjort på kommissionens hjemmeside, under er den islandske sag endnu ikke afsluttet, idet komitéen først i foråret 2009 forventes at tage stilling til det af Island fremsendte svar af 6. juni Dette indebærer naturligvis, at det endnu ikke er klart, hvordan denne sag vil blive afsluttet. I responsummet af 2. dec er det anført, at der er en ikke ubetydelig risiko for, at Komiteen vil nå til samme resultat med hensyn til den grønlandske kvoteordning for rejer som i sagen mod Island. og endvidere Med alle de forbehold, der knytter sig til afgørelsens rækkevidde, vil vi dog gøre opmærksom på, at der eventuelt kan opstå problemer i relation til administrationen af de grønlandske kvoteordninger for andre bestande end rejer og af reglerne om fartøjstilladelser eller ved ændring af de gældende regler. Komiteens afgørelse anerkender ganske vist hensynet til at beskytte bestandene, og at kvoteordninger kan være et hensigtsmæssigt middel dertil. Men det fremgår også, at Komiteen mener, at hensynet ikke kan bære, at adgangen til fiskerierhvervet permanent lukkes for tilgang af nye fiskere, der ikke vil eller kan betale gamle indehavere for at overtage rettigheder, som disse oprindelig har fået gratis af staten. På bl.a. denne baggrund anføres i responsummet: For at undgå påstande om diskrimination, vil det derfor for os at se være tilrådeligt, om Landsstyret ved administrationen af reglerne om kvoter for andet end rejer og om fartøjstilladelser tager hensyn til Komiteens opfattelser. For os at se er det centrale i denne forbindelse, at heller ikke tidsbegrænsede kvoter udelukkende tildeles gratis til de hidtidige udøvere af det pågældende fiskeri. I relation til tilladelser til indsættelse af nye fartøjer knytter betænkelighederne sig til en situation, hvor ejeren må betale en overpris til ejeren af et ældre fartøj, for at dette skal udgå af fiskerflåden. Samme hensyn anbefaler vi, at man har for øje ved en ændring af de gældende regler i fiskeriloven og bekendtgørelserne. Vor opgave er at belyse, hvorvidt der er risiko for, at Komiteen vil finde, at de grønlandske kvoteregler strider mod konventionens artikel 26. Det falder således uden for vor opgave at vurdere, 12

13 hvilke konsekvenser man vil drage, såfremt Komiteen skulle nå til et sådant resultat i en eventuel fremtidig sag mod Grønland. Som anført er den islandske sag endnu ikke afsluttet. Også derfor har Fiskerikommissionen alene valgt eksplicit at henlede opmærksomheden på den islandske sag. Men kommissionens betænkning er således udformet, at det i opfølgningen heraf er muligt at indarbejde evt. overvejelser fra den islandske sag i udformningen af en ny fiskerilov. Det skal endvidere ses i lyset af, at kommissionen primært har analyseret mulige rammer for en ny fiskerilov. Foruden den nævnte responsum er der på kommissionens hjemmeside endvidere offentliggjort en række af de rapporter, undersøgelser o. lign., som kommissionen har inddraget i sit arbejde og hvortil der henvises. Som det er anført i kommissoriet skulle kommissionens betænkning være afleveret senest ved udgangen af Ved skrivelse af 6. januar 2009 har kommissionen fået forlænget denne frist til udgangen af januar

14 Kapitel 1 Fiskerikommissionens kommissorium 1.1 Indledning Fiskerikommissionens kommissorium blev endeligt fastlagt af Landsstyret 19. juni I henhold til kommissoriet skal kommissionen basere sin redegørelse på en række overordnede mål og principper, idet der endvidere skal tages hensyn til forskellige mere konkrete aspekter, ligesom en række temaer ønskes yderligere belyst. Den efterfølgende gennemgang af kommissoriet sigter på at redegøre for de overordnede retningslinjer, som kommissionen har udledt af kommissoriet. Som det næsten altid er tilfældet, kan en række mål være i modstrid med hinanden. Hvor dette er tilfældet, findes der ikke en faglig løsning. Afvejningen af indbyrdes modstridende målsætninger kræver en politisk beslutning. Kommissionen har tilstræbt at gøre opmærksom på, hvor målsætninger strider mod hinanden og i tilknytning hertil at opstille hensyn, der både trækker i den ene og anden retning. 1.2 Overordnede mål og principper Under dette punkt er der anført tre hovedhensyn, som kommissionen skal basere sin udredning på: biologisk og kommerciel bæredygtighed, økonomiske hensyn samt en brugervenlig og enkel forvaltning. Udgangspunktet om biologisk bæredygtighed betyder, at hvor bestandene er begrænsede, skal der indføres grænser for fangsten i hver fiskeperiode, idet bestandene i kommende perioder er afhængig af bestandene og deres sammensætning i den aktuelle fiskeperiode. Ønsket om biologisk bæredygtighed betyder endvidere, at disse grænser bør fastsættes efter indstilling fra biologisk sagkundskab, det vil primært være fra Naturinstituttet, der deltager i internationale organisationer som ICES og NAFO og som samordner fiskerianbefalingerne i havområdet omkring Grønland. I tilknytning til kommerciel bæredygtighed og økonomiske hensyn er det anført, at fiskeriloven skal bidrage til, at den samlede indtjening for det grønlandske samfund af de levende ressourcer bliver størst mulig, og at der sikres en varig og økonomisk attraktiv beskæftigelse i fiskerierhvervet. Som det fremgår, er der i ovenstående ikke angivet retningslinjer for det samfundsøkonomiske resultats fordeling mellem hhv. erhvervet og det offentlige. De problemstillinger, som kommissionen skal 14

15 belyse i relation hertil, er imidlertid anført under de temaer, herunder ressourcerenteafgift og brugerbetaling, som skal inddrages. Derudover er det anført, at adgangen til fiskeriressourcerne skal bidrage til større indtægter for det grønlandske samfund. Hvordan, disse hensyn skal varetages, afhænger overordnet set af udviklingen i fiskeriteknologien og om evt. stordriftsfordele i fiskeriet. Og disse forhold kan variere fra art til art. Der er næppe tvivl om, at udviklingen inden for fiskeriteknologien vil betyde, at en given fangstmængde kan opfiskes med mindre og mindre mandskab. Dette har været den historiske udvikling, og der er ikke tegn på, at denne udvikling vil stoppe. Og Grønland kan ikke isolere sig fra konsekvenserne heraf, idet priserne på verdensmarkedet for fiskeprodukter også vil afspejle dette. Kommissoriets angivelse af, at der skal sikres en varig og økonomisk attraktiv beskæftigelse i fiskerierhvervet, betyder derfor, at der skal beskæftiges færre og færre i fiskeriet ved fastholdte fangstmængder. Denne udvikling er ikke speciel for fiskeriet. I erhverv, hvor der har været store teknologiske fremskridt, har det været nødvendigt at reducere beskæftigelsen. Standardeksemplet herpå er landbruget. I Danmark var f.eks. ca. 54 pct. af befolkningen beskæftiget i landbrugserhvervet omkring 1855, 24 pct. omkring 1950 og kun 3,2 pct. i EU s landbrugsordninger er først og fremmest en konsekvens af, at det ikke lykkedes for en række europæiske lande tilstrækkeligt hurtigt at reducere tilgangen til landbrugserhvervet, så de beskæftigede i landbruget kunne opretholde en levestandard, der svarede til forholdene i byerhvervene. Og så kom landbrugsstøtten, som det efterfølgende ikke har været mulig for EU at afskaffe, selv om EU s landbrugsordninger har haft betydelige negative konsekvenser for velfærd, miljø samt U-landes landbrug med heraf følgende negative følger for WTO-forhandlinger. Derfor er det vigtigt at opnå en hurtig omstilling til erhverv med så gode fremtidsmuligheder, at subsidiering kan undgås og i hvert fald ikke bliver et permanent led i erhvervspolitikken. Stordriftsfordele i en bestemt produktion betyder bl.a., at enheds-/gennemsnitsomkostningerne i hvert fald efter et vist niveau falder med produktionens størrelse. Såfremt stordriftsfordelene ikke ophører, vil det i princippet betyde, at der til syvende og sidst kun vil være en producent på området. Grundet produktdifferentiering er det dog sjældent, at konkurrenceelementet forsvinder hermed. En anden årsag til, at rendyrkede monopoler sjældent ses, selv i tilfælde uden betydelig produktdifferentiering, er, at offentlige reguleringer i form af forbud og lign., kan forhindre dette. 2 Men selv, hvor sådanne ekstreme forhold ikke gælder, kan produktionsforholdene (skalaforholdene) være således, at mindre enheder ikke er økonomisk effektive eller ligefrem ikke overlevelsesdygtige. I fællesrapporten fra KNAPK og Royal Greenland Det kystnære rejefiskeri. Strukturgruppen for rejefiskeri fra nov spiller spørgsmålet om stordriftsfordele en central rolle. Det anføres således, at et rentabelt og økonomisk bæredygtigt fiskeri kræver en rejekvote på mindst tons 1 Kilder: Danmarks Statistik: Statistisk Årbog 2008 side 124 samt Statistikbanken. 2 I rejefiskeriet er det enkelte rederis størrelse begrænset af en øvre grænse på 10 pct. af den samlede TAC i det kystnære fiskeri og af en øvre grænse på 33⅓ pct. af den samlede TAC i det havgående fiskeri. 15

16 (side 6), at enheds-/gennemsnitsomkostningerne falder inden for de undersøgte fartøjers størrelse både historisk (side 10) og forventet (side 13). På denne baggrund anføres i rapporten, at den samlede kvote til det kystnære rejefiskeri kan fiskes af 8-10 fartøjer i Lomur-klassen. Samtidig hermed foreslås, at øvre grænsen for et rederis andel af den kystnære TAC forhøjes fra 10 til mindst 15 pct. I henhold til kommissoriet skal kommissionen belyse mulighederne for at opnå en eventuel større spredning i ejerskabet i fiskeriet. Hvor der er stordriftsfordele, kan der være en modstrid mellem et effektivt fiskeri og mange enheder/rederier i hvert fald efter den forståelse af ejerskab, der implicit ligger i den nuværende fiskerilovs 6. Det følger heraf, at det kun er i fiskeri uden stordriftsfordele, at det er effektivt at have stor spredning. Men spredning i ejerskab forstås ikke altid som anført i den nuværende fiskerilovs 6. Udøves fiskeri af selskaber i form af f.eks. aktieselskaber og anpartsselskaber, kan der være ubegrænset mange ejere i fiskerierhvervet, selv hvor der er stordriftsfordele, såfremt aktionærer/anpartshavere også opfattes som ejere. Royal Greenland kan i et vist omfang opfattes som havende hele befolkningen som ejere. Hvis en sådan fortolkning ikke lægges til grund, vil der være en modstrid mellem effektivitet og spredning af ejendomsret i fiskerier med stordriftsfordele. Og i så fald må det politisk afgøres, hvordan afvejningen mellem effektivitet og spredning af ejerskab skal ske. I den sammenhæng skal det fremhæves, at kommissoriet prioriterer effektivitet over spredning af ejerskab, idet spørgsmålet om muligheden for at opnå en eventuel større spredning i ejerskabet i fiskerierhvervet kun er anført som et tema i kommissoriet. Ønsket om en brugervenlig og enkel forvaltning med så få administrative byrder for såvel borgere som administration som muligt må ses i sammenhæng med, at kommissionen har fået til opgave at belyse konsekvenser af, at lade fiskerierhvervet fungere på mere markedsmæssige vilkår og med færrest mulige samfundspålagte bindinger på produktionen, hvor dette ikke er nødvendigt af hensyn til den biologiske bæredygtighed. Dette har sammenhæng til en række af de temaer, der i øvrigt er anført i kommissoriet: 1) om incitament og adgang til at investere i fiskerierhvervet (ejerskab), 2) om sondringen mellem kystnært og havgående rejefiskeri, 3) om indhandlingspligt og 4) om bemandingsregler. Som anført ovenfor skal kommissionen belyse de økonomiske konsekvenser af indførelse af en ressourceafgift på adgangen til fiskeriressourcerne. Det skal herunder overvejes, om en sådan afgift skal træde i stedet for eller fungere parallelt med den nuværende rejeafgift. Sammenhængende hermed skal kommissionen også belyse de økonomiske konsekvenser af en egentlig brugerbetaling for erhvervet for de udgifter, som Grønland har af fiskerierhvervet. I tilknytning til den regulering af fiskerierhvervet, som biologisk bæredygtighed fordrer, skal kommissionen generelt undersøge, hvordan et system med Individuelt Omsættelige Kvoter for alle fiskearter ville fungere. 3 3 Island anvender generelt et sådant system, der også kortfattet betegnes et IOK-system. 16

17 Kapitel 2 Den forventede samfundsøkonomiske baggrund Mens det siden begyndelsen af 1990 erne og indtil de seneste år har været et hovedproblem at opretholde og etablere arbejdspladser, foreligger nu den omvendte situation, nemlig mangel på arbejdskraft og givetvis udsigt til betydelig mangel på arbejdskraft for Grønland under et. Beskæftigelsesmulighederne vil dog ikke være lige gode overalt i Grønland, hvorfor øget mobilitet (geografisk/fagligt) er en forudsætning for, at det grønlandske samfund kan få størst udbytte af de nye jobmuligheder. Dette har allerede og vil i stigende grad påvirke tilrettelæggelsen af den økonomiske politik og herunder fiskeripolitikken. Som udgangspunkt for fiskerikommissionens overvejelser har kommissionen derfor fundet det hensigtsmæssigt at resumere de langsigtede muligheder, der nu tegner sig for landet. Fiskerikommissionens centrale opgave er at udarbejde grundlaget for en ny fiskerilov, og da fiskerierhvervet er kapitalintensivt, er det afgørende for erhvervets udøvere, at der er tillid til, at rammevilkårene for erhvervets udførelse er så stabile som muligt. Derfor er det vigtigt for kommissionens overvejelser, at den langsigtede samfundsmæssige udvikling forsøges præciseret. Såvel i Politisk-økonomisk beretning 2008 som i rapporten Tilpasning af arbejdsstyrken til nye væksterhverv udgivet af Hjemmestyret april 2008 som i Det rådgivende udvalgs rapport fra juni 2008 er der redegjort for, hvorfor der fremover forventes mangel og især mangel på kvalificeret arbejdskraft. I Politisk-økonomisk beretning 2008 er det i forlængelse heraf også tilkendegivet, at tilskud til opretholdelse af beskæftigelse skal afvikles. I rapporten Tilpasning af arbejdsstyrken til nye væksterhverv anbefales bl.a.: De fleste af tilskuddene inden for fiskeri, fangst og landbrug er etableret på et tidspunkt, hvor det var nødvendigt at gennemføre erhvervsudviklingen på basis af beskæftigelsesfremmende midler Styregruppen anbefaler, at disse tilskud nu revurderes, fordi der kan forventes fuld beskæftigelse i de kommende år, hvorfor det er uheldigt at fastholde en for stor del af arbejdsstyrken i erhverv, der ikke er økonomisk bæredygtige. Det er udsigten til minedrift og olieudvinding samt udnyttelse af landets vandkraftressourcer til aluminiumsfremstilling, der grundlæggende har ændret beskæftigelsessituationen og -udsigterne. Højere priser på en række mineraler og ikke mindst olie har betydet, at en række internationale selskaber nu også ser betydelige kommercielle muligheder i udnyttelsen af mineraler, olie og vandkraft i Grønland, selv om der må påregnes betydelige etablerings- og transportomkostninger især grundet klimaforholdene. Hertil kommer den byggeaktivitet, der bl.a. er en følge af den påbegyndte afregulering af den offentlige boligforsyning i de senere år. Sammenhængende hermed er byggeaktiviteten øget ganske betydeligt og holdes aktuelt tilbage af udbredt mangel på arbejdskraft. Arbejdsgiverforeningen har på baggrund af en undersøgelse blandt 17

18 medlemsvirksomhederne vurderet, at der i 2007 manglede godt 500 faglærte inden for netop byggeog anlægssektoren. Herudover er der stor mangel på uddannet arbejdskraft inden for både social-, sundheds- og undervisningsområdet. Der er også allerede mangel på arbejdskraft i fiskeriet og fiskeindustrien. Det kan ikke påregnes, at presset på arbejdsmarkedet aftager tværtimod. Dette gælder selv om den forventede nedgang i den økonomiske aktivitet i Danmark særlig inden for bygge- og anlægssektoren vil gøre det lettere at tiltrække dansk arbejdskraft. Anden udenlandsk arbejdskraft vil også kunne tiltrækkes, idet det generelt forventes, at der forestår en række år med svag økonomisk vækst i en hel række vestlige lande. Men det vil heller ikke grundlæggende ændre på, at der vil være pres på arbejdsmarkedet, idet tilgang fra andre lande kun kommer, når der er pres på arbejdsmarkedet i Grønland. De vigtigste årsager til, at arbejdsmarkedet vil være presset/overophedet, er de igangværende eller forventede nye beskæftigelsesmuligheder inden for brydning af mineraler, udvinding af olie samt udnyttelse af vandkraft til bl.a. aluminiumsproduktion. Der er nu kun en aktiv mine i Grønland: Olivinbrudet i Fiskefjorden ved Maniitsoq, der ved årsskiftet 2008/2009 gav beskæftigelse til omkring 35. Guldminen ved Nanortalik blev lukket ved årsskiftet 2008/2009, da forekomsterne var såvel mindre og vanskeligere tilgængelig end antaget, hvorfor rentabel drift ikke kunne forventes. Det var forventet, at bly- og zinkminen i Maarmorilik ved Uummannaq ville blive genåbnet inden udgangen af Men grundet faldet i bly- og zinkpriserne som følge af den igangværende nedgang i verdensøkonomien er åbningen indtil videre udsat. Arbejdet med genåbningen var imidlertid stort set afsluttet, hvorfor minen kan genåbnes med kort varsel, hvis bly- og zinkpriserne retter sig. Disse mindre mineaktiviteter har og vil kun få lokal betydning. En række mineprojekter herunder nogle store ligger forude. Der er således indgivet udnyttelsesansøgning til en molybdænmine ved Malmbjerget i Nordøstgrønland. Og denne ansøgning er endvidere blevet anbefalet af det dansk-grønlandske Fællesudvalg. Såfremt molybdænminen åbnes, forventes det i anlægsfasen på 3 år, at der skal beskæftiges op til 600. I driftsfasen forventes beskæftigelsen at blive personer. I givet fald bliver molybdænminen klart det mineprojekt, der indtil videre vil give mest beskæftigelse men ikke nødvendigvis til bosatte i Grønland, da minen ligger langt fra eksisterende bebyggelser. Den igangværende verdensøkonomiske krise har også betydet, at etableringen af molybdænminen ved Malmbjerget i Nordøstgrønland er udskudt indtil videre. Derudover er der en række lovende forundersøgelser i gang i relation til: 1) diamanter syd for Kangerlussuaq med et beskæftigelsespotentiale på 500, 2) eudialyt ved Narsaq med et beskæftigelsespotentiale på 80 og 3) rubiner og safirer syd for Nuuk med et beskæftigelsespotentiale 18

19 på 40 personer. Endvidere er der forundersøgelser i gang i relation til en meget betydelig jernmalmforekomst ved Isua mellem Nuuk og Maniitsoq. Det vides ikke, hvordan den verdensøkonomiske krise vil påvirke en realisering af disse projekter. Såfremt aluminiumsprojektet ved Maniitsoq realiseres, vil der i driftsfasen fra 2015/16 alene i Maniitsoq komme omkring 650 nye arbejdspladser og i anlægsfasen langt flere. Og dette vil hurtigt kunne øge beskæftigelsen, idet anlægsarbejdet så allerede påbegyndes i 2010/2011. Det kan heller ikke udelukkes, at den igangværende verdensøkonomiske krise vil betyde en vis udskydelse af dette projekt. Længere fremme er der også mulighed for olieudvinding, idet der allerede nu fra olieselskaber er licensansøgninger til de udbudte 8 blokke i Disko Vest. Derudover er der tildelt to eftersøgningslicenser i det sydlige åben dør område mellem 60 og 63 grader nord samt to eftersøgningslicenser ud for Vestgrønland. Råstofpriserne har imidlertid været nedgående et stykke tid grundet den tilbagegang i verdensøkonomien, der begyndte et års tid før finanskrisen accelererede med Lehman Brothers konkurs i september Dette har som anført bl.a. betydet, at en række projekter er udsat indtil videre. Kommissionen kan derfor heller ikke udelukke, at presset på arbejdsmarkedet vil aftage i nogle år, men lægger til grund at dette i givet fald kun er en midlertidig situation. Den aktuelle udvikling i verdensøkonomien betyder derfor ikke, at de langsigtede mål for fiskeriforvaltningen bør ændres som følge heraf, men at der kan blive behov for en mere fleksibel overgangsordning, som kommissionen foreslår i kapitel 7. I kommissoriet for Fiskerikommissionen er det anført, at erhvervet skal udøves effektivt. Kommissionen fortolker dette som et politisk ønske om, at erhvervet på markedsmæssige vilkår skal kunne sikre dets udøvere en indkomst, der ligger på linje med eller højere end det niveau, der opnås i andre erhverv. Fiskerierhvervet må på denne baggrund indstille sig på, at eksisterende tilskud til erhvervet vil blive afviklet, ligesom det må påregnes, at erhvervet vil blive presset af løn og arbejdsforhold i andre erhverv, herunder ikke mindst fra de nye erhverv. Landstinget har således på efterårssamlingen 2008 besluttet at gennemføre en hurtig aftrapning af tilskuddene til landsanlæg i Arctic Greenfood. Derudover må det forventes, at Royal Greenland af økonomiske grunde bliver nødt til at indstille underskudsgivende aktiviteter på sine landanlæg. Endelig må det forventes, at de nuværende betydelige indirekte tilskud til fiskeindustrien gennem kunstigt lave elpriser og vandpriser ikke kan fortsætte i det nuværende omfang. I finansloven for 2009 er tilskuddet blev reduceret med 12½ mio. kr., og på sigt må det forventes, at elpriser og vandpriser fastsættes efter kommercielle kriterier med hertil hørende storkunderabatter. Afviklingen af subsidier og konkurrence om arbejdskraften forudsætter igen efter kommissionens opfattelse en række langsigtede strukturændringer i fiskeriet og fiskeindustrien, jf. kapitel

20 Kapitel 3 Fiskerireguleringssystemer og betalingssystemer i Nordatlanten 3.1 Baggrunden for og former for fiskeriforvaltning Fiskeriforvaltning og dermed fiskerilove m.m. er grundlæggende betinget af, at et fuldstændigt ureguleret/frit fiskeri fører til, at fiskeressourcerne så ikke i sig selv giver et økonomisk bidrag hverken til de involverede i fiskeriet eller til samfundet. Dette er en følge af, at mandskab og kapital så vil blive indsat, så længe der i fiskeriet under hensyn til risikoforskelle opnås en højere aflønning til arbejdskraft og/eller kapital end i andre erhverv. Dermed opstår der overkapacitet og pres på fiskeressourcerne, hvilket reducerer det samfundsmæssige afkast. Fiskeriforvaltningens formål er derfor også at sikre, at der under hensyn til evt. andre prioriterede målsætninger opnås det størst mulige afkast af selve fiskeressourcerne. Andre samfundsmæssige mål kan udspringe af regionale hensyn, beskæftigelsesmæssige formål, ønsker om en særlig flådestruktur m.m. samt biologiske hensyn i form af bæredygtighed. Som det fremgår af bl.a. Frost (2004) er biologiske mål i form af bæredygtighed ikke i modstrid med størst mulig afkast af selve fiskeressourcerne. Uanset om der i fiskeriforvaltningen er indlagt andre hensyn end hensynet til størst mulig afkast af selve fiskeressourcerne, skal fiskeriadgangen reguleres, såfremt der er ønske om et afkast af selve fiskeressourcerne. Rettighederne til at udnytte fiskebestandene kan reguleres på mange måder. Som på andre områder er det relevant at sondre mellem administrative og markedsmæssige/økonomiske reguleringsformer. I de senere år er OECD-lande i stigende grad overgået til markedsmæssige reguleringsformer i deres fiskeriforvaltning. Dette skyldes, at det i vidt omfang er blevet erkendt, at dette kan forbedre effektiviteten i fiskeriet og skabe bedre overensstemmelse mellem incitamenter i fiskerierhvervet og samfundsmæssige hensyn. Markedsmæssige instrumenter er ikke blot individuelle omsættelige kvoter (IOK), skønt det er standardeksemplet på et markedsbaseret instrument til at regulere udnyttelsen af begrænsede fiskeressourcer. I afsnit 3.2 gives der en oversigt over andre markedsmæssige instrumenter, som anvendes i fiskeriforvaltningen i OECD-lande. 20

Herudover er Svalbard-rejerne af en størrelsessammensætning på count ca. 250+, som ikke gør dem egnet til andet end industriformål.

Herudover er Svalbard-rejerne af en størrelsessammensætning på count ca. 250+, som ikke gør dem egnet til andet end industriformål. NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Fiskeri og Fangst Landstingsmedlem Marie Fleischer /HER Spørgsmål til Landsstyret

Læs mere

Fiskeriets samfundsøkonomiske

Fiskeriets samfundsøkonomiske 2 April 2014 FISKERIKONFERENCE 2. og 3. april 2014 Dagsorden Fiskeriets for økonomien Hvordan øges fiskeriets for økonomien? Fiskeriets for økonomien Fiskeriets for økonomien Fiskeriet bidrager med 13%

Læs mere

Selvstyrets bekendtgørelse nr. 8 af 8. april 2016 om licens og kvoter til fiskeri

Selvstyrets bekendtgørelse nr. 8 af 8. april 2016 om licens og kvoter til fiskeri Selvstyrets bekendtgørelse nr. 8 af 8. april 2016 om licens og kvoter til fiskeri I medfør af 9, 10, 10a, 10b, 11, 13, stk. 2 og stk. 3, 23, 24, 33, stk. 2 og 34, stk. 3 i Landstingslov nr. 18 af 31. oktober

Læs mere

Ulloq/Dato: J.nr.: Orientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning på møde nr. 97 den 6. april 2004

Ulloq/Dato: J.nr.: Orientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning på møde nr. 97 den 6. april 2004 Inatsisartut Aningaasaqarn e r m u t ataatsiniititaliaq Landstinget Finansudvalget Ulloq/Dato: 6. april 2004 Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender J.nr.: 01.31.06/04-00022 Orientering

Læs mere

28. februar 2011 FM 2011/88. Bemærkninger til Lovforslaget. Almindelige bemærkninger

28. februar 2011 FM 2011/88. Bemærkninger til Lovforslaget. Almindelige bemærkninger 28. februar 2011 FM 2011/88 Bemærkninger til Lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning: Forslaget har til hensigt at forbedre rammebetingelserne for fiskeriet som en følge af udviklingen i fiskerierhvervet.

Læs mere

PROTOKOL 2008. Såfremt Grønland den 1. november 2008 ikke har opfisket sin kvote, overføres den resterende del til Færøerne.

PROTOKOL 2008. Såfremt Grønland den 1. november 2008 ikke har opfisket sin kvote, overføres den resterende del til Færøerne. PROTOKOL 2008 Til aftale af 27. maj 1997 mellem Færøernes Landsstyre og Grønlands Hjemmestyre om fiskerispørgsmål. 1. Rødfisk 1 Parterne er enige om at vende tilbage til spørgsmålet, når kyststaterne Færøerne,

Læs mere

Svar på spørgsmål om licens til fiskeri

Svar på spørgsmål om licens til fiskeri NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Aalisarnermut Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug Landstingsmedlem Per Berthelsen /HER

Læs mere

Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit Inatisartut /HER

Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit Inatisartut /HER Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Fiskeri, Fangst og Landbrug Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit Inatisartut /HER I medfør af Inatsisartuts forretningsorden

Læs mere

Ressourcerenteafgifter på fiskeriet i Grønland

Ressourcerenteafgifter på fiskeriet i Grønland Ressourcerenteafgifter på fiskeriet i Grønland 2 Finansdepartementet Hilmar Ögmundsson, chefkonsulent 31. August 2016 Rejeafgift Afgift på rejer blev først opkrævet i 1984 produktionsafgift fastsat i forbindelse

Læs mere

BILAG. Naalakkersuisutmedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl-Kristian Kruse IRER

BILAG. Naalakkersuisutmedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl-Kristian Kruse IRER - I BILAG INATSISARTUT Naalakkersuisutmedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl-Kristian Kruse IRER Dato: 25. marts 2015 J.nr.: 01.36.01.03-00056 FM20l5/89. Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx. af

Læs mere

Regeringen har den 3.november 2005 indgået nedenstående aftale vedrørende Ny Regulering af dansk fiskeri med Dansk Folkeparti.

Regeringen har den 3.november 2005 indgået nedenstående aftale vedrørende Ny Regulering af dansk fiskeri med Dansk Folkeparti. Fødevareministeriet 3. november 2005 Aftale om Ny Regulering af dansk fiskeri Regeringen har den 3.november 2005 indgået nedenstående aftale vedrørende Ny Regulering af dansk fiskeri med Dansk Folkeparti.

Læs mere

BETÆNKNING. vedrørende

BETÆNKNING. vedrørende 8. november 2013 EM2013/124 BETÆNKNING Afgivet af Fiskeri-, Fangst- og Landsbrugsudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at pålægge Naalakkersuisut at ændre Hjemmestyrebekendtgørelse

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Fiskeriudvalget PE v01-00

EUROPA-PARLAMENTET. Fiskeriudvalget PE v01-00 EUROPA-PARLAMENTET 2004 Fiskeriudvalget 2009 21.6.2007 PE 390.768v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-23 Udkast til betænkning (PE 378.735v02-00) Carmen Fraga Estévez Opnåelse af bæredygtighed i EU's fiskeri ved hjælp

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

2. juni 2015 EM 2015/xx. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

2. juni 2015 EM 2015/xx. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 2. juni 2015 EM 2015/xx Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund Med forslaget indføres en ressourceafgift på dele af det pelagiske fiskeri i Østgrønland, med det

Læs mere

PROTOKOL 2015. Til aftale af 27. maj 1997 mellem Færøernes Landsstyre og Grønlands Hjemmestyre om fiskerispørgsmål

PROTOKOL 2015. Til aftale af 27. maj 1997 mellem Færøernes Landsstyre og Grønlands Hjemmestyre om fiskerispørgsmål 1 PROTOKOL 2015 Til aftale af 27. maj 1997 mellem Færøernes Landsstyre og Grønlands Hjemmestyre om fiskerispørgsmål 1. Rødfisk 1 Parterne udtrykte bekymring om, at det ikke er lykkedes at få alle parter

Læs mere

Omsættelige kvoter. og andre metoder til regulering af. rejefiskeriet

Omsættelige kvoter. og andre metoder til regulering af. rejefiskeriet Omsættelige kvoter og andre metoder til regulering af rejefiskeriet Rapport fra Det uvildige udvalg, nedsat af Grønlands Hjemmestyre INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 6 1. INDLEDNING 7 1.1 Udvalgets kommissorium

Læs mere

Svar på 36, stk. 1 spørgsmål til Landsstyret om tildeling af torskekvoter

Svar på 36, stk. 1 spørgsmål til Landsstyret om tildeling af torskekvoter NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Aalisarnermut Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug Landstingsmedlem Ane Hansen /HER Svar

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

Pressemøde 12/5 2015. Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl Kristian Kruse

Pressemøde 12/5 2015. Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl Kristian Kruse Pressemøde 12/5 2015 Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl Kristian Kruse EU sælskindssag baggrund Kongerigets arbejde i 2015: Besøg i Bruxelles af folketingspolitikere, medlemmer af Naalakkersuisut,

Læs mere

25. februar 2016 FM 2016/25. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

25. februar 2016 FM 2016/25. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 25. februar 2016 FM 2016/25 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Dette forslag skal ses i sammenhæng med 18, stk. 3, nr. 4, i forslaget til Inatsisartutlov om kommunernes og

Læs mere

SUPPLERENDE SAMLENOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2008

SUPPLERENDE SAMLENOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2008 Europaudvalget 2008 2883 - landbrug og fiskeri Bilag 3 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2.1. Kontoret for europapolitik og internationale relationer 30. juni 2008 FVM 554 SUPPLERENDE

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Europaudvalg København, Sagsnr.: 28928 Dok.nr.: 764850 FVM 361 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af 17.

Læs mere

SKRIFTLIG FORELÆGGELSE AF RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI) DEN 15.-16. DE-

SKRIFTLIG FORELÆGGELSE AF RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI) DEN 15.-16. DE- Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3137 - landbrug og fiskeri Bilag 6 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2.1 Kontoret for europapolitik og internationale relationer Den 14. december 2011

Læs mere

Reguleringens rationale

Reguleringens rationale Reguleringens rationale Med en fangstkapacitet, som overstiger fiskemængderne, er der behov for at regulere fiskeriindsatsen. En fine-tuning af fiskedageordningen er næppe tilstrækkelig; der er brug for

Læs mere

24. august 2012 EM 2012/79. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

24. august 2012 EM 2012/79. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 24. august 2012 EM 2012/79 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund Naalakkersuisut har besluttet at foreslå en skatteomlægning. Omlægningen indebærer bl.a., at

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 1. april 2008 (OR. en) 7827/08 PECHE 65

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 1. april 2008 (OR. en) 7827/08 PECHE 65 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 1. april 2008 (OR. en) 7827/08 PECHE 65 RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: RÅDETS FORORDNING (EF) om tilpasning af de torskekvoter, der skal tildeles Polen

Læs mere

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et

Læs mere

Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx. xx.xxxx om fiskeri efter laks.

Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx. xx.xxxx om fiskeri efter laks. Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx. xx.xxxx om fiskeri efter laks. I medfør af 5, 8, 10, 10a, stk. 1, 13, stk. 2, 23, 24, stk. 1, 25, 26, 33, stk. 2 og 34, stk. 3 i landstingslov nr. 18 af 31. oktober

Læs mere

09. maj 2016 EM2016/xxx. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

09. maj 2016 EM2016/xxx. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 09. maj 2016 EM2016/xxx Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Landstingslov nr. 7 af 31. maj 2001 om udnyttelse af is og vand med henblik på eksport (isog vandeksportloven)

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund Indledning I 2013 indledtes på forsøgsbasis makrelfiskeri i Grønland. Den samlede fangst udgjorde 51.337 tons i 2013. Med

Læs mere

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Politisk-økonomisk beretning 2007

Politisk-økonomisk beretning 2007 10. april 2007 FM 2007/36 Politisk-økonomisk beretning 2007 (Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender) Forelæggelsesnotat 1. Behandling Verdensøkonomien er inde i en rivende udvikling med

Læs mere

Sammendrag

Sammendrag PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES P.O. BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 Sammendrag 26.06.2007 20.00-11 Vedr.:

Læs mere

Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Inatsisartutlov nr. 20 af 3. december 2012 om erhvervsfremme til landbaserede erhverv har til formål at styrke udviklingen af det grønlandske

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

Forslag til lov om ændring af lov for Færøerne om udlændinges adgang til opholdstilladelse. med henblik på visse former for beskæftigelse foretages

Forslag til lov om ændring af lov for Færøerne om udlændinges adgang til opholdstilladelse. med henblik på visse former for beskæftigelse foretages Udlændingeafdelingen Kontor: Udlændingekontoret Sagsbeh: Kristoffer Aagren Sagsnr.: 2014-966-0039 Dok.: 1088469 U D K A S T Forslag til lov om ændring af lov for Færøerne om udlændinges adgang til opholdstilladelse

Læs mere

Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2014

Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2014 Fiskeri og Fangst Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2014 Indholdsfortegnelse Side 1. Indhandling af fisk og skaldyr 2 2. Havgående fiskeri 2 Tabel 1 Indhandling af fisk og skaldyr fordelt

Læs mere

GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014

GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014 GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014 Dagsordenens pkt. a: Beretning om selskabets virksomhed. I regnskabsåret 2012/2013, som sluttede den 30. september 2013, opnåede Royal Greenland

Læs mere

4.november 2011 EM 2011/104 BETÆNKNING. Afgivet af udvalget for Fiskeri, Fangst og Landbrug

4.november 2011 EM 2011/104 BETÆNKNING. Afgivet af udvalget for Fiskeri, Fangst og Landbrug BETÆNKNING Afgivet af udvalget for Fiskeri, Fangst og Landbrug vedrørende Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx 2011 om ændring af landstinglov om fiskerifinansieringspulje (Ændring af tilskudsgrundlag)

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

16. maj 2015 FM2015/71 BETÆNKNING. Afgivet af Anlægsudvalget. vedrørende

16. maj 2015 FM2015/71 BETÆNKNING. Afgivet af Anlægsudvalget. vedrørende BETÆNKNING Afgivet af Anlægsudvalget vedrørende Forslag til: Inatsisartutslov nr. xx af xx.xx.2015 om SIKUKI Nuuk Harbour A/S og anlæg af havn ved Nuuk. Fremsat af formanden for Naalakkersuisut Afgivet

Læs mere

Almindelige bemærkninger

Almindelige bemærkninger Almindelige bemærkninger Forslag til ændring af Landstingslov om landstinget og landsstyret indeholder 2 præciseringer af lovteksten. Dels præciseres Landstingets Revisionsudvalgs opgaver dels præciseres

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

Spørgsmål 3: Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 22. november 2004 fra Jesper Lau Hansen, Københavns Universitet, jf. L 13 bilag 4.

Spørgsmål 3: Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 22. november 2004 fra Jesper Lau Hansen, Københavns Universitet, jf. L 13 bilag 4. ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN 26. november 2004 Besvarelse af spørgsmål 3 (L 13) stillet af Folketingets Erhvervsudvalg den 23. november 2004. Spørgsmål 3: Ministeren bedes kommentere henvendelsen af

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

Notat vedrørende ISUA mineprojektet 1. Beskrivelse af væsentlige økonomiske aspekter af projektet Vi har som aftalt foretaget økonomiske konsekvensberegninger med udgangspunkt London Minings forudsætninger

Læs mere

Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2011

Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2011 Fiskeri & Fangst 2011:2 Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2011 Indholdsfortegnelse Indhandling af fisk og skaldyr................................. 3 Havgående fiskeri............................................

Læs mere

18. oktober 2011 EM2011/45

18. oktober 2011 EM2011/45 R E T T E L S E S B L A D Erstatter den danske version af udvalgets betænkning dateret 17. oktober 2011 (Rettelsesbladet korrigerer forslagsstillers titel) BETÆNKNING Afgivet af Kultur-, Uddannelse-, Forskning

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om indkomstskat. (Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender) (1.

Forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om indkomstskat. (Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender) (1. 4. mødedag, fredag den 26. september 2008. Dagsordenens punkt 67 Forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om indkomstskat. (Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender) (1. behandling)

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeripolitisk Kontor Sagsnr.: 13103/321660 Den 11. januar 2012 FVM 002 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Rådgivning 2015 (tons) 6.300 6.300 9.015-5.000-4.015 Maks. 6.000 6.000 8.379-5.611-2.768

Rådgivning 2015 (tons) 6.300 6.300 9.015-5.000-4.015 Maks. 6.000 6.000 8.379-5.611-2.768 Art Rådgivning 2014 Hellefisk Kystnært 1 Upernavik 2 joller = 55,4631 % fartøj = 44,5369 % Uummannaq 3 joller = 66,9650 % fartøj = 33,0350 % 6.300 6.300 9.015 5.000 4.015 Maks. 6.000 6.000 8.379 5.611

Læs mere

SUPPLERENDE SAMLENOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. februar 2011

SUPPLERENDE SAMLENOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. februar 2011 Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3068 - landbrug og fiskeri Bilag 2 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2.1. Kontoret for europapolitik og internationale relationer 10. februar 2011 FVM

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0776 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0776 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0776 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 11.11.2013 COM(2013) 776 final 2013/0384 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om suspension af den fælles toldtarifs autonome

Læs mere

JURIDISKE OG LOVTEKNISKE BEMÆRKNINGER

JURIDISKE OG LOVTEKNISKE BEMÆRKNINGER KØBENHAVN. AARHUS. LONDON. BRUXELLES ADVOKATFIRMA SUNDKROGSGADE 5 DK-2100 KØBENHAVN Ø TEL. +45 70 12 12 11 FAX. +45 70 12 13 11 JURIDISKE OG LOVTEKNISKE BEMÆRKNINGER Polar Seafood Greenland A/S har følgende

Læs mere

RIGSOMBUDSMANDEN I GRØNLAND

RIGSOMBUDSMANDEN I GRØNLAND RIGSOMBUDSMANDEN I GRØNLAND Statsministeriet Prins Jørgens Gård 11 1218 København K Dato: 14. marts 2007 J.nr.: 415-0001 Indberetning vedr. Grønlands Landstings forårssamling, onsdag den 14. marts 2007.

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udviklingsudvalget 28.8.2012 2012/0130(NLE) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udviklingsudvalget til Fiskeriudvalget om forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af protokollen

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Rigsombudsmanden i Grønland

Rigsombudsmanden i Grønland Udvalget vedrørende Grønlandske Forhold UGF alm. del - Bilag 114 Offentligt Rigsombudsmanden i Grønland Statsministeriet Prins Jørgens Gård 11 1218 København K Dato: 3. maj 2006 J.nr.: 415-0001 Indberetning

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Forslag til: Landstingslov nr. xx. af xx 2006 om fiskerifinansieringspulje. Kapitel 1 Oprettelse af fiskerifinansieringspulje

Forslag til: Landstingslov nr. xx. af xx 2006 om fiskerifinansieringspulje. Kapitel 1 Oprettelse af fiskerifinansieringspulje 14. september 2006 EM 2006/43 Forslag til: Landstingslov nr. xx. af xx 2006 om fiskerifinansieringspulje Kapitel 1 Oprettelse af fiskerifinansieringspulje 1. Landstingslovens formål er, at yde tilskud

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET UDKAST TIL UDTALELSE. Budgetudvalget FORELØBIG 2000/0348(CNS) 8. marts 2001. fra Budgetudvalget. til Fiskeriudvalget

EUROPA-PARLAMENTET UDKAST TIL UDTALELSE. Budgetudvalget FORELØBIG 2000/0348(CNS) 8. marts 2001. fra Budgetudvalget. til Fiskeriudvalget EUROPA-PARLAMENTET 1999 Budgetudvalget 2004 FORELØBIG 2000/0348(CNS) 8. marts 2001 UDKAST TIL UDTALELSE fra Budgetudvalget til Fiskeriudvalget om forslag til Rådets forordning om indgåelse af den fjerde

Læs mere

Landstingslov nr. 7 af 31. maj 2001om udnyttelse af is og vand med henblik på eksport (is og vandeksportloven) Kapitel 1.

Landstingslov nr. 7 af 31. maj 2001om udnyttelse af is og vand med henblik på eksport (is og vandeksportloven) Kapitel 1. Landstingslov nr. 7 af 31. maj 2001om udnyttelse af is og vand med henblik på eksport (is og vandeksportloven) Kapitel 1. Anvendelsesområde 1. Landstingsloven regulerer udnyttelse af is og vand med henblik

Læs mere

Forslag til RÅDETS FORORDNING

Forslag til RÅDETS FORORDNING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 18.5.2015 COM(2015) 201 final 2015/0104 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EU) nr. 1387/2013 om suspension af den fælles toldtarifs autonome

Læs mere

Fangst i tons 2008 indenskærs

Fangst i tons 2008 indenskærs Rådgivning for krabber 1 Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder startede i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 199 erne, og er siden udvidet til området fra Kap

Læs mere

Mød virksomhederne med et håndtryk

Mød virksomhederne med et håndtryk Mød virksomhederne med et håndtryk Lars Disposition Danmark kan lade sig gøre men er udfordret Kommunernes virke er vigtige rammebetingelser Hvordan gå fra fremragende eksempler til generelt højt niveau?

Læs mere

Kapitel 1. Lovens område og formål

Kapitel 1. Lovens område og formål Landstingslov nr. 18 af 31. oktober 1996 om fiskeri. Kapitel 1. Lovens område og formål 1. Loven omfatter det erhvervsmæssige og det ikke erhvervsmæssige fiskeri i Grønland og på Grønlands fiskeriterritorium,

Læs mere

(Landsstyremedlemmet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser)

(Landsstyremedlemmet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser) 3. mødedag, fredag den 7. marts, 2008 Dagsordens punkt 47. Forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om statsautoriserede og

Læs mere

Udkast. Lov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med Grønlands Selvstyres overtagelse af sagsområder

Udkast. Lov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med Grønlands Selvstyres overtagelse af sagsområder 1 FINANSMINISTERIET PERSONALESTYRELSEN Udkast 14. august 2008 J.nr. 07-231-1 til Lov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med Grønlands Selvstyres overtagelse af sagsområder 1. Loven finder

Læs mere

Indledningsvist skal Danmarks Rejsebureau Forening (DRF) takke for muligheden for at fremkomme med vores bemærkninger til Grønbogen.

Indledningsvist skal Danmarks Rejsebureau Forening (DRF) takke for muligheden for at fremkomme med vores bemærkninger til Grønbogen. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Kampmannsgade 1 1780 København V København den 15. juni 2011 Danmarks Rejsebureau Forenings høringssvar til Kommissionens høring vedrørende modernisering af direktiv om anerkendelse

Læs mere

8. maj 2015 FM2015/101 BETÆNKNING. afgivet af. Lovudvalget. vedrørende

8. maj 2015 FM2015/101 BETÆNKNING. afgivet af. Lovudvalget. vedrørende BETÆNKNING afgivet af Lovudvalget vedrørende : Inatsisartutbeslutning om at Grønlands Selvstyre tiltræder Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om Haagerbørnebeskyttelseskonventionen. Afgivet til

Læs mere

Foredrag på Danske Fødevareforum i Aalborg den 28. januar 2010. Indledning

Foredrag på Danske Fødevareforum i Aalborg den 28. januar 2010. Indledning Foredrag på Danske Fødevareforum i Aalborg den 28. januar 2010 Indledning Tak for invitationen. Mit emne er Fremtidens fiskeri i Grønland og Nordatlanten, hvilket jeg både i mit professionelle virke og

Læs mere

Spørgsmål til Landsstyret i henhold til 36, stk. 1 i Landstingets forretningsorden vedr. Fanger- og fiskeruddannelsen.

Spørgsmål til Landsstyret i henhold til 36, stk. 1 i Landstingets forretningsorden vedr. Fanger- og fiskeruddannelsen. NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE GREENLAND HOME RULE Inuussutissarsiornermut, Suliffeqarnermut Inuussutissarsiutinullu ilinniartitaanermut Naalakkersuisoqarfik Naalakkersuisoq Landsstyreområdet

Læs mere

9. maj 2015 FM2015/89 BETÆNKNING. Afgivet af Fiskeri-, Fangst- og Landsbrugsudvalget. vedrørende

9. maj 2015 FM2015/89 BETÆNKNING. Afgivet af Fiskeri-, Fangst- og Landsbrugsudvalget. vedrørende BETÆNKNING Afgivet af Fiskeri-, Fangst- og Landsbrugsudvalget vedrørende Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx.xx 2015 ændring af Landstinglov om fiskeri. (Ændringer om udstedelse og opretholdelse

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Regeringen har den 26. oktober 2005 indgået nedenstående aftale vedrørende Ny Regulering af dansk fiskeri med Dansk Folkeparti.

Regeringen har den 26. oktober 2005 indgået nedenstående aftale vedrørende Ny Regulering af dansk fiskeri med Dansk Folkeparti. Fødevareministeriet 26. oktober 2005 Aftale om Ny Regulering af dansk fiskeri Regeringen har den 26. oktober 2005 indgået nedenstående aftale vedrørende Ny Regulering af dansk fiskeri med Dansk Folkeparti.

Læs mere

NAALAKKERSUISUT. Til medlem af Inatsisartut, Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit. Svar på 37 spørgsmål nr. 239 fra Aqqaluaq B. Egede. Spørgsmål 1.

NAALAKKERSUISUT. Til medlem af Inatsisartut, Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit. Svar på 37 spørgsmål nr. 239 fra Aqqaluaq B. Egede. Spørgsmål 1. Inuussutissarsiornermut, Suliffeqarnermut, Niuernermut Nunanuliu Allanut Naalakkersuisoq Naalakkersulsoq for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrigsanliggender NAALAKKERSUISUT GOVERNMENT OF GREEN l

Læs mere

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Svar til 36, stk. 1, spørgsmål nr. 2008-098

Svar til 36, stk. 1, spørgsmål nr. 2008-098 NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Naalakkersuisut siulittaasuat Landsstyreformanden Hr. landstingsmedlem Esmar Bergstrøm c/o Landstingets Bureau Her Svar til 36, stk. 1, spørgsmål

Læs mere

26. februar 2016 FM 2016/23. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

26. februar 2016 FM 2016/23. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 26. februar 2016 FM 2016/23 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund Med forslaget indføres en ressourceafgift på torsk, kuller, sej og rødfisk samt en udvidelse

Læs mere

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater Erhverv Rekvireret opgave August 2004 Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt Hermed bringes resultaterne fra et pilotprojekt om iværksættere, som oprindeligt blev aftalt mellem Sulisa A/S,

Læs mere

Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia

Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia AFGØRELSE Sags nr. 2013-093392 30-10-2014 Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia A T U I S A R T O Q A R N E R M U T U N A M M I L L E Q A T I G I I N N E R M U L L U A Q U T S I S

Læs mere

GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S 23. JANUAR 2013 I NUUK

GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S 23. JANUAR 2013 I NUUK GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S 23. JANUAR 2013 I NUUK Dagsordenens pkt. a: Beretning om selskabets virksomhed. På sidste års generalforsamling kunne der fremlægges det første positive resultat

Læs mere

GRØNLANDS SELVSTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2011

GRØNLANDS SELVSTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2011 AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2011 Bloktilskuddet til kommunerne i 2011 bliver på 741.037.000 kr. Bloktilskuddet bliver derved 48,3 mio. kr. mindre end i 2010. Det fremgår af bilag

Læs mere

05. november 2015 EM 2015/21. Ændringsforslag. til

05. november 2015 EM 2015/21. Ændringsforslag. til 05. november 2015 Ændringsforslag til Forslag til: Inatsisartutlov nr. XX af XX. XXX 2015 om ændring af inatsisartutlov om afgift på hellefisk og makrel i det havgående fiskeri Fremsat af Naalakkersuisut

Læs mere

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 14. januar 2013 Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Sammenlignet med andre EU15-lande er beskæftigelsen

Læs mere

Notat om forslag fremsat i Borgerrepræsentationen

Notat om forslag fremsat i Borgerrepræsentationen Sag nr. 21563 Notat om forslag fremsat i Borgerrepræsentationen Københavns Kommune har anmodet Bender von Haller Dragsted om en juridisk vurdering af nedenstående forslag set i forhold til Kommunens muligheder

Læs mere

9. september 2011 EM 2011/110. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

9. september 2011 EM 2011/110. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 9. september 2011 EM 2011/110 Bemærkninger til lovforslaget 1. Lovforslagets baggrund Almindelige bemærkninger Det foreslås, at der indføres et nyt indeks til beregning af rejeafgiften, i situationer hvor

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Læs mere

Orientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning onsdag 29. juni 2005 - Sag nr. 01.31.06/05-00119 (Landstyremøde den 24.06.2005, pkt.

Orientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning onsdag 29. juni 2005 - Sag nr. 01.31.06/05-00119 (Landstyremøde den 24.06.2005, pkt. Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq Landstinget Finansudvalget Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender Ulloq/Dato: J.nr.: 29. juni 2005 01.31.06/05-0119 Orientering til Landsstyret

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer

Læs mere

Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender

Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender er enige i Økonomisk Råds konjunkturvurdering. Der har været lavkonjunktur de seneste år og de stigende

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0123 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0123 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0123 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.3.2016 COM(2016) 123 final 2016/0068 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EU) 2016/72 for så

Læs mere