Elkunderne er malket for milliarder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Elkunderne er malket for milliarder"

Transkript

1 Rumfart Raketprojektets to bagmænd er nu helt afhængige af deres elektronikfolk. SIDE 12 sygehuse Reklameomdelere, supermarkeder og bilfabrikker inspirerer de nye superhospitaler. Tema side bakterier Forskere fra hele verden stod sammen om lynanalyse af tysk bakterie. Side Siden juni 2011 ing.dk Peugeot og Audi i årets konfrontation Se de tekniske løsninger, som Le Mans to favoritter har rustet sig med. side 8-9 Grafik: Martin Kirchgässner/AUDI/Peugeot Elkunderne er malket for milliarder Det frie elmarked for danske husstande er en fiasko, der hvert år koster kunderne 400 millioner kroner, viser ny rapport. elforsyning Af Magnus Bredsdorff og Sanne Wittrup 2,4 milliarder kroner har de danske husholdninger betalt for meget for strømmen i de seneste seks år, hvor de har haft mulighed for frit at vælge elleverandør. Det viser en rapport, som konsulenthuset Ea Energianalyse har udarbejdet for Energistyrelsen. Ifølge rapporten betaler husholdningerne 4-5 øre for meget for hver kilowatttime, medmindre de har skiftet strømleverandør eller til et andet produkt hos deres eksisterende elselskab. Det har kun omkring hver tiende dansker gjort. Energitilsynet regulerer ganske vist prisen, som elselskaberne må tage for strømmen hos de kunder, der ikke skifter selskab. Men metoden fungerer ikke i praksis, fastslår partner Mikael Togeby, Ea Energianalyse.»Reglerne blev primært indført for at beskytte forbrugerne, men uheldigvis er de ikke til gavn for dem,«siger han. En gennemsnitlig husstand betaler 160 kroner årligt for meget til elselskabet. Dertil kommer de små erhvervskunder, som heller ikke har skiftet leverandør. Alene for et selskab som Dong løber merprisen op i knap 200 millioner kroner årligt, når de tælles med. Merprisen, som elselskaberne kradser ind, svarer nogenlunde til, hvad danskerne sidste år betalte i produktionsstøtte til alle vindmøller og andre vedvarende energianlæg i Danmark. Ifølge Mikael Togeby er det i dag både bøvlet og vanskeligt selv at vælge det bedste tilbud på strøm:»netop derfor er det problematisk, at reguleringen fungerer så dårligt.«de store vindere på det frie elmarked er de store virksomheder. Renset for inflation, stigende kulpriser og CO 2 -kvoter er deres elregning faldet med 16 pct., mens de private kunders er steget 21 pct. I 1995 betalte private kunder en tredjedel mere for strømmen end virksomhederne. I dag er forskellen vokset til 70 pct.»elliberaliseringen har været en fiasko. Stik imod, hvad der blev stillet i udsigt, er priserne steget. Der er simpelthen taget penge fra forbrugerne i det forløb,«siger chefkonsulent Martin Salamon, Forbrugerrådet.»Når der ikke er ordentlig konkurrence mellem elhandlerne, nytter det meget lidt at liberalisere.«allerede inden elmarkedet for husholdningerne blev givet frit, anså professor Frede Hvelplund, Aalborg Universitet, den danske model for noget bras, som ville få husholdningernes regning til at stige.»jeg har ikke ændret min vurdering. Liberalisering var en fejltagelse. Når de små forbrugere skal konkurrere med de store industrikunder, så kommer de små til at betale gildet,«siger han.»der er bare kommet et ekstra led med en masse unødvendige sælgere, som skal have smør på brødet, ind i billedet,«tilføjer han. Direktør Lars Aagaard fra elselskabernes organisation, Dansk Energi, vil gerne diskutere, om der skal indføres nye regler for priserne for privatkunder. Han afviser dog, at elselskaberne selv scorer hele den ekstraregning, som elkunderne betaler. En del går til forsikringer mod prisstigninger, mens kunderne er sikret samme pris et kvartal i træk.»betalingen og risikoen skal hænge sammen,«siger han. Ifølge energi- og klimaminister Lykke Friis (V) skal det frie elmarked være en fordel for husholdningerne.»det er utilfredsstillende, at de mindre forbrugere ikke har fået fuldt udbytte af liberaliseringen,«siger hun. Energiministeriet planlægger en kulegravning af området.»derudover vil jeg anbefale forbrugerne, at man aktivt vælger leverandør og produkt, hvis man er utilfreds,«siger hun. j Læs side NYE JOB KARRIERE SIDE 24 Bosch varmepumper et trygt valg for fremtiden

2 2 Ingeniøren 1. sektion 10. juni 2011 Ingeniøren Forbyd bønnespirer og red de tyske atomkraftværker Leder af Arne R. Steinmark ansv. chefredaktør Flere end tyve døde. Over 500 med nyresvigt. Mere end alvorligt smittede på to uger. Det er overslagssummen i skadesrapporten om den hærgende VTEC-bacille, der med base i Nordtyskland ud over at smitte uheldige grøntspisere har skræmt myndigheder og avlere fra vid og sans. I takt med at smittemistanken er vandret fra agurker over tomater til bønnespirer, har grøntdyrkere været nødt til at destruere eller forære stadig flere varer væk. Udbruddet er aggressivt. Til sammenligning kunne vi i løbet af hele 2010 herhjemme registrere under sygdomstilfælde med salmonella og med campylobacter. Øvrige bakterietyper som yersinia, VTEC og listeria talte sammenlagt nogle hundreder sygemeldte hos lægen samme år. Leder vi efter dødsfald, skal vi tilbage til den ondsindede stamme salmonella U288, der i 2008 krævede fire menneskeliv ud af 37 syge. Heldigvis kunne stammen slås ned med antibiotika. Det er vanskeligt med det aktuelle VTECudbrud. Måske derfor er de tyske myndigheders efterforskning og kommunikation så usædvanlig og panisk. Presset for en hurtig opklaring har været så massivt, at myndighederne som princip har valgt at løbe med en halv vind. En foreløbig kulmination blev nået ved offentliggørelsen af et navngivent, økologisk landbrug som smittekilden. Hvilket straks efter kunne udelukkes. Tilliden svinder, og kritikken hagler ned, mens iagttagere onsdag vurderer, at sagen med stigende sandsynlighed forbliver uopklaret. det ville være ufint at fremføre, at VTEC-udbruddet korporligt har mere på samvittigheden end ulykken på det japanske atomkraftværk i Fukushima. Kun under særlige omstændigheder kan man med rimelighed sammenligne bivirkninger ved naturens orden og menneskets teknologiske frembringelser. Betimeligt er det derimod at studere, hvordan vi som samfund vælger at reagere, og hvilke beslutninger vi tager, i de to forskellige situationer. Tilfældet vil, at Tyskland jo netop har besluttet at afvikle samtlige a-kraft-værker inden for ti år efter den japanske tragedie. Det handler om vores asymmetriske opfattelse af risiko, det handler om vores forhold til forskellen mellem natur og kultur. Beslutningen falder i øjnene al den stund, man jo ikke kan forestille sig et forbud mod salg af agurker og tomater og ej næppe heller bønnespirer, selv om disse svært vaskbare vegetabilier nærmest tigger bakterier om at slå sig ned og mæske sig. Og selv om en analyse af sygdomsrisiko holdt op mod bidraget til sund ernæring ikke nødvendigvis vil falde ud til spirernes fordel. det handler om vores asymmetriske opfattelse af risiko, det handler om vores forhold til forskellen mellem natur og kultur, og det handler om balancen mellem den praktiske fornuft og etik. Når tyskerne nærmest uden at blinke for altid trækker alle brændselsstavene op af vandet, er det irrationelt. På bagkanten af Fukushima havde det været fornuftigt at stressteste sikkerhedsprocedurerne og trykprøve konstruktionen af værkerne. I stedet endte det med en etisk-politisk beslutning, fri for praktisk omtanke. Omvendt må vi finde os i bakteriernes darwinistiske stræben efter udødelighed, når de bytter resistente plasmider, mens de dræber os. I europa burde vi arbejde med samme normer for fødevaresikkerhed og udvikle ny antibiotika i fællesskab. Og genoverveje skæbnen for de tidssvarende udgaver af tyske a-værker. j ugens satire: flad-flyve-fisk SPØRG SCIENTARIET? Er der noget mindre end kvarker? Kim Merrild spørger:»efter at jeg har læst noget litteratur omkring emnet er jeg blevet nysgerrig og vil gerne have svar fra nogle mennesker, som ved meget mere omkring de mindste ting i universet, som vi kender til. Ifølge Aristoteles kan alt stof deles ned i mindre og mindre stykker, uden begrænsninger. Til dags dato er vi nået til kvarker, men hvor langt kan man gå ned i størrelse? Vil alle materialer uanset størrelse udsende en form for bølgelængde, som man kan se, og hvor går grænsen?«john Renner Hansen, Institutleder på Niels Bohr Institutet, svarer: fundamentale partikler. Deres indre struktur blev først beskrevet af Niels Bohr i 1913, som forudsagde, at elektronerne bevæger sig omkring atomkernen i stabile tilstande med forskellige energiniveauer. Der udsendes lys, når en elektron hopper fra en tilstand med høj energi til en lavere liggende tilstand. Hvis kvarker og leptoner er bygget af mindre partikler, vil man tilsvarende atomet med tilstrækkelig stor energi kunne excitere disse til højere energiniveauer og derefter observere udsendelse af lys, når partiklen henfalder til grundtilstanden. Maveplasker Raketdrengene Madsen og Bengtsson har sikret sig evig berømmelse med deres succesfulde raketaffyring. Til gengæld ville rakettens passager, dummyen Randy, med stor sandsynlighed være død øjeblikkeligt efter en påvirkning på 26 G ved styrtet. >> se flere på ing.dk/satire Kvarkerne udgør sammen med leptonerne naturens mindste byggesten, hvor kvarkerne bruges til at bygge hadronerne med, f.eks. protonen og neutronen. Elektronen er den mest kendte lepton, men der findes fem andre, muonen, tau-patriklen og tre forskellige neutrinoer. Der er indtil nu ikke påvist tegn på, at kvarker og leptoner har en indre struktur. De ser ud, som om de er punktformede, dvs. at de ingen udstrækning har i rummet. Det betyder ikke, at der ikke findes en indre struktur i disse partikler. Det betyder bare, at vi endnu ikke har haft en tilstrækkelig god lup til at se så dybt ind i stoffet. Atomerne udgjorde engang de Ved de store acceleratoreksperimenter, f.eks. på CERN i Genève og på Fermilab i Illinois, har man hidtil uden held ledt efter sådanne signaler. Man kan omsætte dette nul-resultat til et udsagn om partiklernes rumlige udstrækning. Indtil nu har man ikke set signaler, der tyder på at kvarker og leptoren er større end m.«j Læs flere svar og stil dine egne spørgsmål på ing.dk/scientariet/sporg Spørg Scientariet findes også som quiz på apps.facebook.com/scientariet Telefon / Ansv. chefredaktør: Arne R. Steinmark Redaktionschefer: Henning Mølsted, indhold, Rolf Ask Clausen, community og Trine Reitz Bjerregaard, journalister Redaktører: Robin Engelhardt, Viden & erkendelse, Nanna Skytte, designchef salg: Tekstannoncer: Chefkonsulent Kåre Eliasen, Telefon Telefax Stillingsannoncer: Salgschef Michael Christensen, Telefon Telefax Kommentarer og læserindlæg: Abonnement og adresse ændringer: Telefon Abonnementspriser: 1 år: kr. ½ år: 930 kr. Tryk: Dansk Avistryk ISSN nr: Samlet oplag: eksemplarer (Dansk Oplagskontrol, 2. halvår 2010) Synspunkter i artikler, ledere og indlæg kan ikke betragtes som IDAs stilling til de omhandlede spørgsmål. Redaktionelt materiale kan efter tilladelse genoptrykkes til andre formål. Henvendelse til Søren Rask Petersen, Telefon Udgiver: Mediehuset Ingeniøren A/S Skelbækgade 4, 1717 København V Telefon Fax Mediehuset Ingeniøren A/S ejes af Ingeniørforeningen, IDA Direktion: Arne R. Steinmark, adm. direktør Christian Hjorth, kommerciel direktør

3 APC har brugt 80 MIO Euro på research så du kan undgå fremtidige problemer i dit serverrum. Determining Total Cost of Ownership for Data Centre and Network Room Infrastructure White Paper #6 (WP-6) Determining Total Cost of Ownership for Data Centre and Network Room Infrastructure Monitoring Physical Threats in the Data Centre White Paper #102 (WP-102) Monitoring Physical Threats in the Data Centre Ten Steps to Solving Cooling Problems Caused by High- Density Server Deployment White Paper #42 (WP-42) Ten Cooling Solutions to Support High-Density Server Deployment White Paper # GRATIS White Paper # GRATIS White Paper # GRATIS The Seven Types of Power Problems White Paper #18 (WP-18) The Seven Types of Power Problems Power and Cooling for VoIP and IP Telephony Applications White Paper #69 (WP-69) Power and Cooling for VoIP and IP Telephony Applications Cooling Strategies for Ultra-High Density White Paper #46 (WP-46) Cooling Strategies for Ultra-High Density Racks and Blade Servers White Paper # GRATIS White Paper # GRATIS White Paper # GRATIS Guidelines for Specification of Data Centre Power Quality White Paper #120 (WP-120) Guidelines for Specification of Data Centre Power Density 95 White Paper # GRATIS Electrical Efficiency Modeling for Data Centres White Paper #113 (WP-113) Electrical Efficiency Modeling for Data Centres 55 White Paper # GRATIS 95 White Paper # Hvorfor ikke bruge et par minutter sammen med os? Making Large UPS Systems More Efficient White Paper #108 (WP-108) Making Large UPS Systems More Efficient GRATIS Vi har talt med tusindvis af kunder fra Birmingham til Beijing, og vi har set de gode, de onde og de grusomme metoder kunderne bruger i planlægningen af deres datacentre. I mange tilfælde har faldende omsætning og budgetnedskæringer betydet at der ikke bliver lagt nogen plan. Kender du og dine medarbejdere de 10 værste fejl man skal undgå i planlægningen af serverrum og datacentre? Ved i hvordan man optimerer kølingen uden at bruge en krone? Find svarene og meget mere i vores seneste række af hvidbøger. Benyt jer af vores værdifulde research i dag, så kan I spare penge og besvær i morgen. Download din/dine hvidbog/hvidbøger indenfor 30 dage helt GRATIS og få chancen for at vinde en Lenovo all-in-one touch screen PC! Gå ind på Adgangskode 88217t Ring på Fax Schneider Electric. All Rights Reserved. Schneider Electric and APC are trademarks owned by Schneider Electric Industries SAS or its affiliated companies. All other trademarks are property of their respective owners. APC Danmark Silicon Allé 1, 6000 Kolding APC3F6EF_DK *De komplette oplysninger er tilgængelige online.

4 4 Ingeniøren 1. sektion 10. juni 2011 FOKUS Elpriser Hirtshals Elforsyning A/S Overflødig prissikring er dyrt for elforbrugerne Tårs Elforsyning A/S Hornum Elforsyning A/S Nibe Elforsyning A/S NYFORS ENERGI A/S ENERGI NORD FORSYNING A/S Frederikshavn Forsyning A/S AKE Forsyning A/S Verdo Randers Elforsyning A/S 2,4 milliarder kroner har de såkaldte forsyningspligtselskaber opkrævet for meget af private elforbrugere siden 2005, fordi en lov kræver, at forbrugerne skal beskyttes mod uventede prisstigninger. Helt overflødigt, konstaterer overset rapport. Frit elmarked Af Sanne Wittrup og Magnus Bredsdorff Stik imod alle intentioner er det blevet meget dyrere at være privat elkunde efter, at den danske elsektor blev liberaliseret i Renset for afgifter, moms, offentlige forpligtelser (PSOtarif), stigende kulpriser, CO 2 -kvoter og stigende antal vindmøller i markedet, så er elprisen i dag blevet 21 procent højere for dig og mig. Hovedårsagen er en markant højere pris på selve strømmen, end man betaler i industrien, og heraf udgøres halvdelen, 4-5 øre pr. kwh, af en helt unødvendig forsikringspræmie. Det fremfører i hvert fald en hidtil overset rapport fra Ea Energianalyse om udviklingen i elpriserne. I rapporten, som er bestilt af Energistyrelsen, ser man for første gang på konkrete årsager til de højere priser for privatkunderne, der ikke selv har skiftet elleverandør eller elprodukt. Det gælder 90 procent af alle private elforbrugere.»loven kræver, at disse forbrugere får udmeldt elprisen for det kommende kvartal, men det er også alt, PrivatKundernes elpris er steget markant Udviklingen i faste elpriser renset for inflation, siden det første skridt til at liberalisere det danske elmarked blev taget. Kilde: EA Energianalyse. Grafik: LGJ Husholdninger 1995 = index Industri hvad forbrugerne får for de mange milliarder, de betaler til denne prissikring. Svingninger i elprisen kan forsikringen nemlig ikke hjælpe på, viser vores analyse, og derfor mener jeg, at forbrugerne smider penge ud af vinduet,«siger Mikael Togeby, der er partner i Ea Energianalyse. Forsikringspræmien tillægges i praksis markedsprisen, og de 36 forsyningspligtselskaber som leverer til de kunder, der ikke har valgt andet skal have godkendt den samlede pris for næste kvartal hos Energitilsynet. Tilsyn revurderer Lovgivningen foreskriver, at denne samlede forsyningspligtpris skal prissikres. Energitilsynets model for, hvordan dette skal ske, tager udgangspunkt i udbudte finansielle kontrakter fra det foregående kvartal uanset, om de er handlet eller ej. Derfor bliver prisen fiktiv og for høj. Det viser rapportens sammenligning mellem den finansielle prissikring og spotmarkedsprisen over næsten fem år.»prissikringen øger elprisen med pct., og det er ikke acceptabelt. Jeg mener, at man skal droppe forsikringen og i stedet bruge spotprisen med et vist administrativt tillæg. Det ville være en rimelig måde at prissætte på,«siger Togeby. Ifølge kontorchef Jeppe Danøe er Energitilsynet allerede gået i gang med at kigge på, om størrelsen af denne forsikringspræmie nu også er rimelig. Men han kan endnu ikke sige, om dette service-eftersyn så vil resultere i ændringer eller ej:»vi kan se, at der er et problem med prissikringens størrelse, men så længe loven kræver en forlods udmelding af elpriserne, så kan man ikke komme uden om en form for prissikring,«siger han. Kontorchefen er dog skeptisk over for, at overprisen skulle være så voldsom som 4-5 øre pr. kwh:»vi savner dokumentation for dette i form af en empirisk sammenligning af elpriserne for forsyningspligtkunder og for privatkunder, der selv har skiftet produkt eller leverandør i samme periode,«siger han. Togeby fastholder dog, at analysen er dækkende, da man faktisk kan købe et spotprisprodukt i dag, og at analysen netop sammenligner den prissikrede elpris uden administrationstillæg med spotprisen uden administrationstillæg. Sikkerhed koster Dansk Energi, som organiserer elsektoren, er som nævnt på forsiden NOE ENERGI- FORSYNING A/S SCANENERGI ELSALG A/S Hjerting Elforsyning A/S VOS Elhandel A/S Viborg Forsyning A/S TRE-FOR Energi A/S SYD ENERGI SALG A/S ENERGIMIDT FORSYNING A/S villig til at diskutere andre måder at sammensætte elprisen på. Men adm. direktør Lars Aagaard peger samtidig på, at man ikke kan sammenligne elprisen for erhvervskunderne, som køber et spotprodukt på timebasis med et forsyningspligtprodukt, hvor prisen er låst i en periode:»en risikopræmie udtrykker, at der er en risiko for et tab (hvis engros-prisen stiger, red.). Og det er da klart, at hvis man er god til at købe strøm ind, kan man tjene penge. Men man kan også tabe penge, hvis man ikke gør det rigtigt. Og ingen kan bede vores sektor om at afdække en risiko, som vi ikke bliver betalt for,«siger han og tilføjer, at det er det samme som med flexlån. Den sammenligning køber Mikael Togeby dog ikke, idet prissikringskontrakterne på mange dage slet ikke bliver handlet:»hvem ville indgå en kontrakt ud fra, hvad Nykredit havde tilbudt, men ingen ville købe? Når det gælder elpriserne, tager de derimod udgangspunkt i produkter, som Dong og andre tilbyder, selv om ingen køber,«siger han. Han tilføjer, at hvis elselskaberne opfører sig som fornuftige købmænd og ikke prissikrer, når priserne på kontrakterne er meget høje så vil en betydelig del af de penge, som kunderne betaler for prissikringen, havne hos dem. Eftersyn trækker ud Klima- og energiminister Lykke Friis (V) kalder Ea Energianalyses rapport et godt input til det eftersyn af hele LOKALENERGI FORSYNING A/S NRGi Energisalg A/S Brenderup Forsyningspligtselskab A/S Ideelle A/S FYNSK ENERGI A/S SEF A/S Ærø Elforsyning Elsalg A/S LEF Forsyning A/S ELRO Forsyningspligt A/S NRGI ENERGISALG A/S Rolfsted og Omegns Forsyningspligtselskab A/S elforsyningsområdet, som regeringen har varslet i sin Energi 2050-strategi.»Der er tale om en meget omfattende opgave, hvor vi skal se på reguleringen af elforsyningen i bred forstand. Spørgsmålet om forbrugernes elpriser vil her være et ud af en række forskellige temaer,«siger hun. Allerede da rapporten blev offentliggjort i marts i år, fremgik det, at regeringen ville gå i gang med disse analyser inden for kort tid, men endnu er arbejdet altså ikke kommet i gang:»jeg forventer, at arbejdet kan sættes i gang i løbet af nogle måneder,«siger Lykke Friis. Hos oppositionen mener SF s An-

5 Ingeniøren 1. sektion 10. juni Læs Ea Energianalyses rapport om >>udviklingen i elpriserne på ing.dk/k#95ph ELPRISENS ELEMENTER: Elprisen er sammensat af en del forskellige holdsvis 4000 og kwh/år kw brug for lille erhvervsvirksomhed. 120 Øre/kWh Østkraft Forsyning A/S 100 Abonnement, forsyningspligt Abonnement og effektbetaling, net Tabeller 34 ELSELSKABER KRÆVER FOR HØJ PRIS Hvis elforbrugerne ikke har valgt andet, får de leveret strøm af deres lokale elselskab, kaldet forsyningspligtselskabet. Men den pris, som disse selskaber tager for strømmen, er 4-5 øre for høj pr. kwh, hævder en rapport fra Ea Energianalyse. Der er i alt 34 forsyningspligtselskaber fordelt ud over landet. De forsyner 90 pct. af landets private elforbrugere PSO Energinet.dk-transmission Regional transmission Lokal nettarif Kommerciel el 20 Helsingør Elforsyning A/S 0 SK Energisalg A/S SK Energisalg A/S SEAS-NVE STRØMMEN ne Grete Holmsgaard, at forbrugernes overpris til forsyningspligtselskaberne bør stoppes snarest, og at det passende kunne ske i forbindelse med forhandlingerne om det kommende energiforlig:»men desværre er selve forhandlingerne ikke kommet i gang endnu. Vi har kun holdt indledende studiekredsmøder,«siger hun. Ifølge Anne Grete Holmsgaard er vilkårene for at handle strøm som privat forbruger også for dårlige. For eksempel skal man have en timeaflæst elmåler for at kunne få udbytte af handlen, og det har langtfra alle forbrugere. Verdo Hillerød Forsyning A/S DONG ENERGY EL & GAS A/S Mikael Togeby er enig i, at det bør gøres mere økonomisk tillokkende for forbrugerne at handle med strøm:»blandt andet burde tariffer og afgifter være variable ligesom man kunne aftale, at alle selskaber skulle tilbyde et par standardprodukter, der ville gøre det nemmere at vælge som elkunde. Sådan er det for eksempel i Norge,«siger han. Adm. direktør i Dansk Energi Lars Aagaard mener, at en høj forsyningspligtpris vil kunne skubbe kunderne ud på elmarkedet:»der skal være et simpelt standardprodukt til kunder, der ikke orker at prøve kræfter med markedet. Jeg er tilhænger af, at prisen på dette ikke bliver for lav, fordi det tilskynder kunderne til at skifte leverandør,«siger han. j Til venstre Dongs eksempel på en aconto-afregning fra en typisk, dansk husstand. Søjlen til højre viser, hvad elprisen i Østdanmark typisk består af eksklusive afgifter. Kilde til søjlen: Dansk Energi Bøvlet og svært at finde den billigste strømpris Selv eksperterne har svært ved at finde det rigtige tilbud på strøm til private hjem. Måske kan indkøbsforeninger gøre det lettere. elpriser Af Magnus Bredsdorff og Sanne Wittrup Det burde være meget enkelt, men i praksis er det en vanskelig opgave at finde frem til den billigste strøm på markedet. Det konstaterede partner Mikael Togeby fra Ea Energianalyse selv, da han satte sig for at lægge en brugbar strategi for elindkøb til private danskere. Det gjorde han, mens han kortlagde årsagerne til de ændrede priser, som det frie elmarked har ført med sig.»vi har lavet nogle øvelser for at se, hvad en rationel elkøber gør. Det er faktisk ret indviklet, og folk er ikke dumme, når de ikke skifter elselskab,«siger han. Dermed henviser han til, at ni ud af ti danskere undlader at benytte det frie elmarked. Årsagen til kompleksiteten er bl.a., at priserne varierer meget selv på kort sigt. Følg spotprisen Strategien, som Mikael Togeby kom frem til, kan dog udtrykkes forholdsvist enkelt:»almindeligvis skal du købe ind til den variable spotpris. Når prisen er lav, skal du prissikre for så lang en periode som muligt.«mikael Togeby har gennemført et par analyser af elprisen i de seneste par år. I Østdanmark har den gennemsnitlige månedspris svinget fra 27 til 70 øre pr. kwh. Gennemsnittet ligger på øre.»derfor er det uhensigtsmæssigt at prissikre, når prisen er højere end 30 øre,«siger han. Ifølge Mikael Togeby kan hovedreglen benyttes til at hente 95 procent af den mulige besparelse på elregningen. Han mener, at en besparelse på 20 procent af selve strømprisen er realistisk. Det kan oversættes til en besparelse på ca. 320 kroner årligt for en gennemsnitshusstand.»men en del danskere har et større forbrug, og for dem kan besparelsen blive over kroner årligt,«siger Mikael Togeby. Han tilføjer, at for de kunder, som ikke orker at følge med i elprisen og prissikre på det rigtige tidspunkt, er det en udmærket og simpel strategi blot at vælge den billigste leverandør med variable priser. Direktør Lars Aagaard, Dansk Energi, medgiver, at strømtilbuddene kan være vanskelige at gennemskue, men det er en naturlig følge af det frie marked, mener han.»vi har over 150 forskellige elprodukter i Danmark. Det er handelsbetingelser, vi konkurrerer på: Hvor lang tid kunderne binder sig, hvor meget de betaler forud. Det kan virke uoverskueligt, men det er det, der gør, at produkterne er forskellige,«siger han. Chefkonsulent Martin Salamon, Forbrugerrådet, påpeger, at elbiler og varmepumper gør, at vi er på vej mod et højere strømforbrug.»derfor giver det mening for kunderne at lære markedet at kende,«siger han. Ifølge Martin Salamon kan forbrugerne hente meget blot ved at se på elpristavlen, et internetværktøj til at sammenligne elpriser også på klimavenlige strømprodukter. Men der er stadig for lidt at spare sammenlignet med forholdene i Norge og Sverige.»Det er, fordi konkurrencen ikke fungerer ordentligt,«siger han. Første indkøbsforening på vej I de to nabolande har privatkunderne slået sig sammen om at købe strøm ind fælles. Det samme forsøger arkitekten Anders Thorsen fra Skagen nu som den første herhjemme at få danskerne til. Hans nystartede indkøbsforening, Elrabatten.dk, forsøger at få mindst danskere til at melde sig til et fælles udbud af strøm. Målet er, at en gennemsnitshusstand på den måde skal kunne spare kroner årligt.»den dag, vi bliver endnu flere, skal vi gerne kunne skaffe endnu større rabatter,«siger han. Initiativet er først lige startet, og Anders Thorsen kan først om tre måneder sige, om det er lykkedes at få tilstrækkeligt mange privatkunder i folden. Selv håber han at kunne tjene lidt penge på at administrere udbuddene, men understreger, at der skal flere end brugere til at gøre det til en forretning for ham. Martin Salamon fra Forbrugerrådet kalder det et spændende initiativ at samle forbrugermagten, som vi også har set det i Sverige.»Det giver mening at gå sammen om at styrke sin købermagt på et marked, hvor det kan lade sig gøre, selv om man bor forskellige steder i landet. Det gør det muligt at agere ligesom en stor virksomhed med et forbrug, der er stort nok til, at elselskaberne gider at interesse sig for det,«siger han. j

6 6 Ingeniøren 1. sektion 10. juni 2011 Interview Tæt på dr. Li Ning, administrerende direktør, BGI Europe >> projekt, Læs mere om det danske gensekventeringssom BGI er en del af, på ing.dk/k#8upv Kinesisk gengigant i Danmark:»Vi vil kun give folk bedre liv«gode forskervenner har fået kinesiske BGI til Danmark, hvor de vil forbedre vores liv ved hjælp af vores gener. Gensekventering Af Mette Buck Jensen Verdens førende inden for gensekventering, det kinesiske selskab BGI, har lagt sit europæiske hovedkvarter i Danmark. Ingeniøren har spurgt den administrerende direktør for BGI Europe, dr. Li Ning, hvad der har lokket BGI hertil, og hvorfor vi skal kende vores gener. Hvilke perspektiver er der i at sekventere vores gener?»vi har nogle ideer, men lige nu ved vi ikke, hvad vi kan gøre i fremtiden. Det er, som da vi alle for 20 år siden talte om it, men ingen vidste, hvordan vi ville komme til at bruge det,«siger Li Ning og fortsætter:»men jeg tror på, at vi kan finde metoder til at hjælpe folk med at få et bedre liv. For hvis du har en idé om, at du har risiko for nogle sygdomme, kan du ændre på nogle af dine dårlige vaner, så risikoen bliver mindre. Jeg tror på, at det vil være hjælpsomt og forbedre livet for den enkelte.«men er der ikke også risici ved det? Nogle frygter f.eks., at deres privatliv bliver truet.»jo, og vi bliver nødt til at finde en måde at kontrollere det på, men vi kan ikke sige, at vi på grund af den risiko vil sige nej til alle fordelene. Vi må tage nogle risici, for der er endnu ikke nogen solid lovgivning eller kontrolsystemer på området, for ingen ved, hvordan de skal administrere det. Den videnskabelige forskning kan ikke stoppe, og jeg tror på, at fordelene ved at give genominformationerne til befolkningen vil overgå risiciene.«li Ning nævner f.eks., at den nye viden nok kan reducere sundhedsudgifterne, da vi kan få skræddersyet medicin til den enkelte og flere undersøgelser kan blive udført i hjemmet. Men han understreger, at dette blot er de grundlæggende forventninger ingen ved endnu, hvad der kan opnås. Men vi skal også regne ud, hvordan vi håndterer risiciene, understreger han. Blandt andet mener han, at vi skal overveje at involvere psykologerne f.eks. i spørgsmålet om, hvorvidt vi vil vide det, hvis vores gener viser, at vi har en stor risiko for at få en uhelbredelig sygdom. Li Ning forventer, at BGI er klar til at give nyttig information om ens gener til den enkelte om ca. fem år.»den tekniske del er klar om ét til to år, for vi er ved at forberede databaser til at lave personlige genomer, CPU-kapaciteten vokser ekstremt hurtigt og datateknologien til gensekventering vokser endnu hurtigere. Den videnskabelige del, hvor danskerne kan sammenligne deres gener med danske baggrundsdata, er klar om to til tre år.«men der er meget andet end teknikken, der skal på plads og diskuteres, understreger han:»vi skal også finde ud af, hvordan vi kan sikre, at denne viden kan give fordele til de enkelte mennesker og ikke kun store firmaer. Vi skal have et myndighedssystem, der hjælper folk med at opbevare disse hemmelige data, og der skal opsættes en forretningsmodel. Det er også meget vigtigt at lære folk, hvordan de kan bruge informationerne til at mindske risici for sygdomme og få et bedre liv.«vi kan kun sige værsgo Og alt det kan BGI ikke klare alene, understreger Li Ning.»Alle skal diskutere det her, for det offentlige image for genomsekventering er det vigtigste det skal tilhøre folket. Vi kan som teknikere og ingeniører kun sige: Nu er det klar brug det, hvis I vil. Men der er brug for nogle pionerer, der tør tage chancen Den adm. direktør for BGI Europe, Li Ning, har endnu ikke fået kortlagt sine egne gener. Foto: BGI og bruge det først, og det kunne godt være danskerne.«hvorfor valgte I Danmark til jeres hovedkvarter?»det vigtigste for os var det lange gode forhold, flere af vores ledere og stiftere har til deres danske venner, der er forskere i verdensklasse inden for genetik. F.eks. er en af vores stiftere venner med professor Lars Bolund på Aarhus Universitet. Det giver os et solidt fundament her.«sammen med Aarhus Universitet, Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet m. fl. deltager BGI også i et projekt, der bl.a. skal opbygge en sekventeringsplatform, der i første omgang skal bruges til at gensekventere 150 danskere. Det er håbet senere at udvide projektet, så generne hos en større del af danskerne kortlægges, ligesom BGI satser på at komme til at sælge gensekventering til individuelle privatpersoner. Højteknologifonden ser så store industrielle perspektiver, at de støtter projektet med 86 mio. kr., hvilket er fondens største bevilling nogensinde. BGI skal hjælpe med at opbygge teknikken til at sekventere generne samt bioinformatikken, så de mange data kan blive analyseret og sat ind i en større sammenhæng. BGI investerer 60 mio. kr. i projektet hvad får I for de penge?»for det første vil vi med denne platform i fremtiden kunne udføre flere videnskabelige forskningsprojekter med støtte fra den danske regering og danske fonde. Vi har også planer om at udføre nogle kommercielle samarbejder baseret på den sekventering og bioinformatik, vi får ud af dette projekt. Men den genetiske information tilhører Danmark, så baseret på disse data kan vi kun fokusere på kommercialisering i Danmark,«understreger Li Ning og fortsætter:»dette projekt kan også give os et virkelig godt offentligt image, og det vil være meget hjælpsomt for os, når vi i fremtiden vil lancere vores kommercielle forretning i Danmark.«BGI (tidligere Beijing Genomics Institute), der blev grundlagt i Kina i 1999, har bl.a. hjulpet med at udforske generne i den E. coli, der har hærget i Tyskland, i håb om, at det kan give viden om oprindelse og behandling. Foto: BGI Vil kun tjene folk Der er blevet stillet spørgsmål om, hvorvidt BGI kan ende med rettighederne til de danske gener og kommercielt interessante opdagelser i dem. Li Ning forklarer, at BGI kan komme til at dele nogle af rettighederne med de andre, men intet er afgjort endnu.»vi kan ikke definere rettighederne allerede, for dette er fuldstændig videnskabelig forskning. Ingen ved, hvad vi kan finde, eller hvad vi vil gøre. For i løbet af i år gør vi måske en stor ny opdagelse, der vil få stor indflydelse på vores næste skridt. Så måske bliver vi nødt til at aftale rettighederne løbende under projektet.«han afviser, at de danske genetiske informationer vil blive sendt til Kina. Databasen og de stærke computere, der skal arbejde med generne vil blive sat op i Danmark, og alle data vil blive lagret på Aarhus Universitet, mens den danske del af BGI vil stå for backup på Cobis i København.»Dette er et fuldstændig dansk projekt, og alle informationer og data tilhører den danske befolkning. Formålet med projektet er at sætte en basal database op for det danske folk og tjene dem i fremtiden,«understreger Li Ning og fortsætter:»vores mål er langsigtet samarbejde med de danske forskere, der er ekstremt langt fremme i den genetiske og genomiske forskning. Vi er involveret i dette projekt, fordi alle vores danske forskervenner mener, at vi i BGI kan bidrage med vores teknologi og erfaring i videnskabelig biologi.«som afslutning på interviewet understreger Li Ning BGI s motivation.»det er meget vigtigt for os at sige, at BGI virkelig ikke kun er et privat selskab, der vil tjene penge. Vores mål med at være involveret i dette er kun at tjene folk og hjælpe dem med at gøre deres liv bedre. Vi samarbejder med videnskabsfolkene, da de kun fokuserer på opdagelser, som de håber, kan forbedre alle folks liv, og vi deler alle data med forskere verden over,«siger han og forklarer:»vi er kun nødt til at tjene nogle penge, så vi også kan hjælpe vores medarbejdere med at få et bedre liv. Grundlæggerne får ikke penge fra BGI lige nu, og direktørerne har ikke deres egne store huse og deres biler er kun meget økonomiske som Hyundai. Men alle medarbejdere i BGI bliver glade og føler stor tilfredsstillelse ved at opdage ny viden, der kan hjælpe folk i verden,«siger Li Ning. j

7 FORSIKRING AF: medarbejdere firmabiler rådgiveransvar inventar IDAs Erhvervsforsikringer tegnes gennem IDA FORSIKRING, INGENIØRERNES FORSIKRINGSGRUPPE Forsikringsagentvirksomhed. shc.dk Læs også på ida.dk om alle de faglige tilbud til dig som rådgivende ingeniør. ER DIN VIRKSOMHED SIKRET, HVIS UHELDET ER UDE? Hos IDA ved vi, hvor vigtigt det er at have en god erhvervsforsikring. Eller rettere, hvor galt det kan gå, hvis du ikke har det. Derfor har vi fire stærke erhvervsforsikringer, der alle gi r dig ro til at drive din forretning i stedet for at spekulere på, hvad der kan gå galt. På kan du læse alle detaljerne til IDAs Autopulje-, Sundheds-, Office- og Rådgiver ansvarsforsikring. Det er kun en lille investering, men det er med garanti en stor gevinst, hvis uheldet er ude. Læs mere på idaerhvervsforsikring.dk NÅR GODE RÅD ER BILLIGE

8 8 Ingeniøren 1. sektion 10. juni 2011 teknologi Deltag i Ingeniørens dækning af Le Mans >>på ing.dk s liveblog: ing.dk/k#8tz2 Audi: R18 ser markant anderledes ud med sin finne og sit lukkede cockpit sammenlignet med sidste års åbne R15. Peugeot: Den spritnye 908 ligner til forveksling sidste års 908 Fap, men det er faktisk kun vinduesviskeren, der går igen på den nye bil. Finne: Fra i år er det i LMP1-serien påkrævet, at alle biler er udstyret med en finne, der løber vertikalt i midten af bilen fra cockpit til hækspoiler. Hvis bilerne skrider ud, og derfor kommer sidelæns af kørselsretningen, skaber den flade bund på bilerne og den kurvede overflade over bilen ellers opdrift på samme måde som en vinge på et fly. Aero: Audis frontdiffuser presser luft over bilen, hvilket gør, at bilen klæber til vejen. Balancen her er mellem vindmodstand og grip, for jo bedre downforce og dermed grip, jo mere vindmodstand. Cockpit: I år stiller Audi med en lukket racer. Det reducerer vindmodstanden med mellem 5 og 7 pct. Loft over motorkraft kræver nye trick af Le Mans-ingeniører 2011-reglementet har sat nye grænser for bilerne ved dette års Le Mans. Se her, hvilke tekniske løsninger de to favoritter svarer igen med. biler Af Andreas Lang Hedegaard Grafik: Martin Kirchgässner Den hurtigste serie på Le Mans hedder Le Mans Prototype 1 eller LMP1. Det er her, Peugeot og Audi kæmper om trofæet, og Tom Kristensen efterhånden har vundet otte gange. I år er der kommet nye regler for at holde hastigheder og konstruktører i stram snor. En af de vigtigste ændringer er, at dieselbilerne, som har været suverænt hurtigst på Le Mans, siden Audi lancerede sin første i 2006, nu bliver væsentligt begrænset i motorstørrelse. Motorerne må nu maksimalt have en slagvolumen på 3,7 liter og 8 cylindre mod 5,5 liter og 12 cylindre sidste år. Det betyder et fald på omkring 150 hestekræfter, og derfor har de to producenter måttet finde fartressourcer andre steder end i motorrummet.»helt grundlæggende handler det om, at bilerne har fået mindre motorer, så ingeniørerne har i stedet måttet gøre alt, hvad de kan, for at hente sekunder andre steder,«forklarer Sam Collins, digital redaktør af det engelske magasin Racecar Engineering, der selv er uddannet automotive engineer. Kun vinduesviskeren bevaret Både Audi og Peugeot har derfor arbejdet meget med aerodynamik og vægtreduktion. Peugeot 908 ligner måske den gamle 908 Fap til forveksling, men det eneste, der går igen fra den gamle til den nye model, er vinduesviskeren. Hos Audi har man blandt andet arbejdet meget med aerodynamikken og skabt en helt ny og meget anderledes bil, R18. For at reducere vægten af R18 har Audi blandt andet udviklet en nyskabende monocoque i kulfiber.»det mest fantastiske ved den nye R18 er, at hele karrossen er lavet ud af ét stykke kulfiber, som ifølge vores oplysninger kun vejer 72 kg. Det er mindre end den gamle R15, som var bygget op af to dele, og man skal huske, at den ikke havde noget tag.«motorerne er muligvis blevet begrænset i slagvolumen, men det betyder ikke, at de er blevet slappe. Begge biler producerer stadig lige så meget moment som en mindre lastbil. Audis V6 er producerer f.eks. i omegnen af 900 newtonmeter, og så vejer den det samme som benzin-v8 eren, der sad i Audis første Le Mans-racer, R8C og 25 pct. mindre end diesel-v10 eren, der lå i R15, Audis racer fra sidste år. Når det gælder motorerne, har Audi nok det bedste kort, mener Sam Collins, også selvom Audi er bagud Peugeot 908 Center, hækmotor Baghjulstræk 6-trins sekventiel gearkasse 3,7 V8, 32 ventiler Twin Turbo m. 33,5 mm indsugningsbegrænser 550 hk 900 kg 65 liters tank Peugeot har valgt et klassisk layout med en 90 V8 med Twin Turbo. Bilen har selvfølgelig partikelfilter eller FAP/filtre à particules, som franskmændene kalder det. Et vigtigt link til Peugeots gadebiler. med to cylindre og en turbo i forhold til Peugeots Twin Turbo-V8 er.»peugeot har nok en ulempe med V8 eren. Blandt andet har Spa allerede vist, at der var nogle problemer med kølingen af motorerne,«siger han og fortsætter:»v6 eren virker bare mindre kompliceret. Der er mindre, der kan gå galt: Den måde hvorpå, luften strømmer ind i et indtag over cockpittet ned til, hvor turboen er placeret mellem de to cylindervægge, til udstødningen som bliver sendt lige bagud igennem et enkelt rør det er VS. Opbygning Trækkende hjul Gearkasse Motorlayout Turbo Effekt Vægt Tankkapacitet AUDI R18 Center, hækmotor Baghjulstræk 6-trins sekventiel gearkasse 3,7 V6, 24 ventiler 1 Garrett TR30R variabel turbo m. 33,5 mm indsugningsbegrænser 540 hk 900 kg 65 liters tank Audis motor er en V6 er, og den har et atypisk design, da den er 120 og kun har en enkelt turbo. Det flade layout skulle give en bedre vægtfordeling, og den enlige turbo gør det muligt at spare på vægten. Audis motor har også partikelfilter. bare simpelt. Sammenlignet har Peugeot i stedet to turboer nede i bunden af bilen, og hvordan Peugeot egentlig får luft til dem, er ikke helt til at sige, men det hele ser meget rodet ud.«for at kompensere for tabet af motorkraft har begge hold lagt mange timer i vindtunnelen, men det virker, som om Audi har brugt flest. Den helt store ændring for dem er, at de nu har en lukket bil der giver bedre aerodynamik ligesom Peugeot altid har haft. Når Audi hidtil har kørt med åbent

9 Ingeniøren 1. sektion 10. juni På Audien finder man også en finne, der skal modvirke opdriften i tilfælde af, at bilen kommer på tværs af fartvinden. Både Audi og Peugeot kører på Michelin slicks, og i år med samme størrelse både foran og bagpå. Dette giver bedre grip i forenden, og man kan samtidig bedre balancere vægtdistributionen til optimale køreegenskaber. LED: Audi har i år introduceret nye LED-lygter, der ikke har behov for elektrisk køling. I stedet bruger man fartvinden, hvilket har sparet vægt. cockpit, var det for at kunne skifte kører så hurtigt som muligt. Men ændrede regler for pitstop har gjort den betragtning irrelevant, for det er nu kun tilladt at have to mekanikere til at skifte hjul imod tidligere fire. Derfor tager hjulskifte nu længere tid end kørerskifte, selv med et lukket cockpit.»peugeot er under stress«peugeot var klart hurtigst sidste år, indtil de fik problemer med holdbarheden, og de vandt dette års Spa-løb, der opfattes som generalprøven på Le Mans. Så selvom Peugeot næsten virker, som om de har stået stille i udviklingen sammenlignet med Audi, bliver det alligevel et tæt løb.»der er egentlig ikke noget specielt, der skiller sig ud på Peugeoten. Der sker så meget på Audien, så Peugeoten er kedelig i sammenligning. Men i betragtning af disse to meget forskellige tilgange er de to biler relativt jævnbyrdige,«forklarer Michael Fuller, kompositkonstruktør for det amerikanske Formel 1-team USF1 og manden bag mulsannescorner.com, en seriøs Le Mans hjemmeside. Sam Collins er enig:»det er ikke til at sige, hvem der kommer til at vinde, men det bliver meget, meget tæt.«men han bemærker også fra pitten på Le Mans, hvor Ingeniøren interviewer ham via telefon, at det virker, som om Peugeot er mere presset end Audi:»På Spa var Peugeot hurtigst, men Le Mans er længere, og for Audi gælder det udelukkende om at vinde Le Mans. Og når man kigger i pitten, virker det, som om Peugeot er mere presset. De er meget lukkede og virker anspændte, næsten aggressive. De er under stress for at vinde i år, det er helt sikkert.«j Sommerquiz: Test din viden, og vind billetter til Danfoss Universe ing.dk/k#95pp Gælder ved køb via eurocard.dk/back2u. Gælder nettoprisen. 10% på hoteller Bedre rejse. Samme pris. Gør en bedre forretning. Få penge tilbage, når du booker hotel, fly og udlejningsbiler. Få mere ud af alle fordelene på eurocard.dk.

10 10 Ingeniøren 1. sektion 10. juni 2011 teknologi Billig brintkatalysator af silicium vipper kostbar platin af pinden 2 H 2 O MÅLRETTET KATALYSATORJAGT Brugen af molybdænsulfid som katalysator er resultatet af en målrettet forskning og afluring af fotosyntesens hemmeligheder. Sollys Det øverste sæt søjler (halvleder med stort båndgab) absorberer den blå del af Solens lys. Siliciumsøjle belagt med molybdænsulfid O H + H + Brint-ion permeabel membran Membranens funktion er at tillade passage af brint-ioner, mens ilten ikke kan passere. Det forhindrer en uønsket reaktion, hvor ilt og brint danner vand igen. Molybdænsulfid-molekylet på siliciumsøjlens overflade Klynger af nanoskopiske søjler af silicium absorberer (og udnytter) den røde del af lyset. 4 H + 2 H 2 Kilde: DTU, Department of Physics and Department of Micro- and Nanotechnology Dansk-amerikansk forskerhold bag billig, effektiv katalysator til brintfremstilling. energi Af Kent Krøyer Grafik: Lasse Gorm Jensen Det er ikke nødvendigt at bruge kostbar platin som katalysator til brintfremstilling ved elektrolytisk spaltning af vand. Nanoskopiske søjler af silicium, belagt med molybdænsulfid-partikler, er lige så effektive og langt billigere. Det har et danskamerikansk forskerhold fundet ud af, og resultatet er netop offentliggjort i tidsskriftet Nature Materials. Brugen af molybdænsulfid er et resultat af målrettet forskning, som gik ud på at afsløre hemmeligheder i planternes fotosyntese. Planter fungerer nemlig som solfangere, der omdanner solenergi til kemisk brændstof. Og det viste sig, at naturens egne katalysatorer, enzymerne, bruger molybdænsulfid i processen. Med den viden kunne forskerne begynde at bruge teoretiske beregninger og computersimulationer i arbejdet.»hvis vi kan lære at designe katalysatorer til præcis de formål, vi har brug for i stedet for blot at søge på må og få blandt tusindvis af materialer, vil det få enorm betydning for udviklingen af katalysatorer,«siger forskningsleder Jens Nørskov fra DTU i en pressemeddelelse. Når de små søjler belyses med sollys, spaltes vandet omkring dem, og brint begynder at boble op med samme effektivitet som ved en katalysator af platin. Over 10 procent af solenergien kommer ud i form af brint, der kan opsamles, fremgår det af artiklen i Nature Materials. Det manglende led Det manglende led i det store gennembrud for brintsamfundet er dog, at vandspaltning nødvendigvis også må danne ilt. Så der skal findes en ny og billig katalysator til denne side af processen (anodesiden), som får ilt til at boble op. Den er ikke blevet undersøgt i den aktuelle rapport, hvor forskerne har brugt en traditionel platin-anode for at få vandspaltningen til at køre. Men forskerne har faktisk allerede et spor at gå efter på iltsiden, som også er opnået ved at kigge på naturens valg af løsninger.»der findes også co-faktorer i enzymer, for eksempel det såkaldte fotosystem II, hvor der findes et tilsvarende cubant (opbygget som en terning, red.) molekyle, som består af manganoxid. Og det har vi selvfølgelig også kigget på og prøvet at lave nogle forbindelser, men det har vi ikke fået til at virke endnu,«siger professor Ib Chorkendorff fra DTU til Ingeniøren. j Silicium-søjlerne er kun 5 mikrometer i diameter, som det ses her på et elektronmikroskop-foto. Blog Korruptionsundersøgelse skal endevende kinesisk telekom Tele Af Peter Skov Forsker hos Nokia Siemens Networks i Beijing Kina har tre enorme firmaer, som deler ansvaret for at udbyde telekommunikationsservices til kineserne. Det mest kendte hedder China Mobile, og med over 600 millioner abonnenter er det et af verdens største firmaer. Ja, i Kina er tallene altid større, end vi er vant til, China Telecom som er det tidligere statsmonopol (kinesisk pendant til Tele Danmark) har ansatte! At vi her taler om nogle enorme forretninger er også klart, China Mobile har nu i nogle år været på Financial Times liste over de ti største firmaer i verden. Det betyder selvfølgelig også, at topcheferne for sådan et firma disponerer over nogle enorme budgetter til indkøb og i den forbindelse kan der jo ske det, at man for lidt penge under bordet køber lidt mere, lidt oftere og til en lidt højere pris, end man ellers ville have gjort, fra firmaer, der er klar til at deltage i den slags. Den slags er meget almindeligt i Kina, men nu ser det ud til, at der har været tale om for mange penge til, at man i dette tilfælde har kunnet lade det passere. Siden 2009 er syv topchefer i China Mobile blevet fyret i forbindelse med korruption, og her i maj har man så indledt en større undersøgelse hos alle tre telekomfirmaer for at komme til bunds i sagerne. Der er flere spekulationer om årsagen til, at en sådan undersøgelse kommer nu. En grund kan være, at det kinesiske styre får ny ledelse i løbet af 2012, så man vil gerne have ryddet op inden da. En anden grund kan være, at aktier i kinesisk telekom (China Mobile og China Unicom) kan købes på internationale børser. Her i foråret har tilliden i USA til de kinesiske selskaber lidt kraftigt under regnskabsskandaler, og ifølge denne forklaring vil man nu I kinesernes traditionelle handelskultur, hvor personlige venskaber er en vigtig del af en god handel, er grænsen mellem vennetjenester og korruption ikke særlig klar. have ryddet op i selskaber, der handles internationalt, så man ikke får opbygget et ry som upålidelige. Korruption i store firmaer er jo ikke noget nyt, det sker i alle lande; men i kinesernes traditionelle handelskultur, hvor personlige venskaber er en vigtig del af en god handel, er grænsen mellem vennetjenester og korruption ikke særlig klar, og man træder nemt forkert. En anden stor sag her i løbet af foråret omhandlede korruption i forbindelse med de enorme investeringer i højhastighedstog. Her måtte ministeren gå af, da det blev klart, at han selv var dybt involveret i uregelmæssighederne. j >> Deltag i debatten på ing.dk/#95h3

11 Ingeniøren 1. sektion 10. juni 2011 JO FLERE MEDLEMMER, DES MERE VIDEN 11 SKAF ET MEDLEM OG VIND EN IPAD PSSTTT NY LODTRÆKNING HVERT KVARTAL shc.dk LILLE INDSATS STOR GEVINST For at sige det ligeud, så vil vi gerne have din hjælp til at blive større. Det er en nem sag, for du skal blot fortælle dit netværk, hvad IDA gør for sine medlemmer. Så bør de hurtigt kunne se fordelene i foreningen for vores fælles identitet og faglighed, stærke netværk og rådgivning, kontante forsikringsfordele etc. Du kan melde dem ind på ida.dk/mgm og blive belønnet. Husk at de nye medlemmer skal være færdiguddannede og fx ingeniører, cand.scient.er eller cand.it.er. For hvert medlem du hverver, får du en gave. Du kan vælge mellem: Et gavekort på 200 kr. til enten Matas, BR, Bog & Idé, Imerco eller Kvickly/SuperBrugsen/ Dagli Brugsen/LokalBrugsen 2 biografbilletter med popcorn og drikkevarer IDAs kogebog Madlysten Du kvalifi cerer dig også til lodtrækningen om en ipad hvert kvartal. Lyder det ikke som en god deal? VIND EN IPAD LÆS MERE OG BLIV PRÆMIERET PÅ IDA.DK/MGM

12 12 Ingeniøren 1. sektion 10. juni 2011 Analyse Copenhagen suborbitals står ved en skillevej Den tid er forbi, hvor ildsjælen Peter Madsen kunne tage soveposen med ud i HAB og få tingene færdige ved at stå med et svejseapparat i hånden fra morgen til aften. Hvad så, raketdrenge? Kan I klare bleskift, kærester, job og en ny raket? Så lykkedes det: Heat-1X kom i luften. Næste skridt er en ny, større og styrbar raket et projekt, der stiller store krav til raketbyggerne. Rumfart Af Thomas Djursing Lydmursbraget, den meterlange flamme og bjærgningen af rumskibet i Østersøen for en uge siden var en succes for de danske raketbyggere i Copenhagen Suborbitals, der fik hele verdens opmærksomhed. Nu starter en ny epoke med aktiv styring af den danske rumraket. En epoke, der gør behovet for tre stangliderlige elektronikingeniører som raketholdets elektroniktroldmand Thomas Scherrer efterlyste i et interview i Ingeniøren 27. maj større end nogensinde. I sekunderne efter første nedtælling var slut, og den danske rumraket stadig stod bomstille på rampen, gik der et meget interessant gys gennem holdet af raketbyggere. Hvis en af rumskibets mange sensorer i stedet havde registreret den koldsved, der drev af panden på de frivillige, så havde det været en værdifuld indikation af, hvor stærk Copenhagen Suborbitals er som organisation. Udbruddet fra holdets motortekniker Niels Foldager dækkede nok over manges følelser, da han sagde:»det kan ikke være rigtigt. Så kan vi ikke gøre mere.«om CS havde overlevet endnu en mislykket affyring er slet ikke sikkert. Det havde i hvert fald været som at genoptræne en patient efter en sprængt akillessene, hvis man spørger de mange frivillige. Men kun fire minutter efter første nedtælling fløj Heat-1X og forvandlede en dyb følelse af afmagt til en berusende lykkefølelse med en hastighed, så kroppen næsten ikke kunne følge med. Og da rumskibet Tycho Brahe var bjærget, var succesen i hus. Der er nemlig en afgrundsdyb forskel på at komme tomhændet hjem Copenhagen suborbitals De danske raketbyggere i Copenhagen Suborbitals fik fredag 3. juni endelig affyret raketten Heat-1X med rumskibet Tycho Brahe i spidsen fra affyringsplatformen Sputnik på en position i Østersøen ca. 30 km fra Neksø. Første forsøg på en opsendelse fandt sted 5. september 2010, men fejlede pga. en fastfrosset LOX-ventil. Det ultimative mål for raketbyggerne er en raket og et rumskib, der med initia tivtageren Peter Madsen om bord kan nå ud i rummet ca. 100 km over Jordens overflade. og komme hjem med sit rumskib og så oven i købet på dækket af en marinehjemmeværnskutter, der sender stråler af vand ud af sine vandkanoner under indsejlingen til Neksø Havn, mens affyringsplatform og følgeskibe sejler ind i formation til klapsalver og viften med flag fra hundredvis af folk. Se, det er et rigtigt rumeventyr, som man læser om det i bøger og ser det på film og det fik da også sin velfortjente opmærksomhed i nyhedsmedier så langt væk som Mellemøsten, USA og Australien. Også lykønskningerne væltede ind selv fra de tunge drenge i raketverdenen. På trods af at raketten ikke nåede de forventede 16 kilometer, på trods af at faldskærmene blev flået i laser ved 600 km/h, og på trods af at raketdelen blev sprængt i stykker under sammenstødet med havet. Et trofæ, der varmer Men CS fik sin nødvendige succes. Det var også vurderingen fra Peter Madsen manden, der fik ideen til at skyde sig selv ud i rummet. Både før og efter affyringen understregede han nødvendigheden af succes og sagde blandt andet:»den her opsendelse betyder, at CS overlever. Når man har med frivillige projekter som det her at gøre, så skal der være nogle succeser til at holde folk sammen. Sådan en har vi fået i dag. Uden den her succes, havde det været tungt at gøre klar en gang til.«nu bliver det mindre tungt. Når vinterkulden trænger ind i hangaren på Amager, dagene og de blå heldragter føles tunge og modet svigter, så har raketbyggerne et trofæ at kigge på. Et trofæ, der minder dem om, at alt er muligt. Og de har fantastiske billeder af hvid damp fra en affyringsplatform i Østersøen, der sender sin raket mod den skyfri himmel. Sommeren kommer igen, og det gør en ny raket også. Affyringen har hærdet det fundament, som CS har bygget op. Men den amerikanske raketbyger Ben Crockett har nok ret i, at det at sende en ubemandet raket tre kilometer op i luften ikke engang er tre procent af at sende en mand i rummet. Og skal der aktiv styring på en raket, der skal 100 kilometer op, så skal der tænkes nyt især hvad angår organisering. Elektronikfolk i fokus Hverken Peter eller Kristian har den viden om elektronik og software, der skal til. Derfor er CS nu dybt afhængige af deres elektronikeksperter. Flemming Nyboe, der i øjeblikket fungerer som leder af projekt aktiv styring, har ikke lagt skjul på, at det bliver en stor udfordring. Ligesom andre CS-frivillige har han både små børn, kæreste og et fuldtidsarbejde, Pad director Niels Foldager og Peter Madsen ved foden af Heat-1X-Tycho Brahe på affyringsplatformen Sputnik kort før affyringen fredag 3. juni. Foto: Jesper Jev Olsen der forhindrer ham i at knokle non stop på projektet. Der er ingen tvivl om, at projektets elektronikfolk nu går og tænker: Hvordan får jeg tid til det her? Skal jeg gå på deltid? Skal jeg arbejde med det om aftenen, når ungerne sover, eller skal vi arrangere arbejdsweekender i HAB? Flemming Nyboe, der til daglig arbejder som seniorkonsulent i mikroteknologi og overfladeanalyse på Teknologisk Institut, er muligvis den rette leder af projektet, men det kræver en voldsom uddelegering af arbejdet eller en jagt på nye folk. Som Thomas Scherrer sagde i det interview, vi citerede i indledningen: Hvis der stod tre stangliderlige elektronikingeniører hernede i HAB (Horisontal Assembly Building, red.) og var klar på at give den gas, så ville vi rykke meget mere end i dag. Det ønske er større nu end nogensinde før. Den tid er forbi, hvor ildsjælen Peter Madsen kunne tage soveposen med ud i HAB og få tingene færdige ved at stå med et svejseapparat i hånden fra morgen til aften. Peter og Kristians evne til at indrette deres liv og økonomi efter at få en raket i luften er uden tvivl en af de vigtigste grunde til, at rumskibet Tycho Brahe fløj, men de sidste to år har vist, at elektronik fylder stadig mere i rumraketten og den udvikling vil kun fortsætte. Aftalen er en opsendelse hvert år Aktiv styring kræver test af to mindre raketter, der efter planen skal sendes op til september. Den tidsplan virker urealistisk nu, da hverken byggeriet af raketterne eller systemerne omkring aktiv styring for alvor er gået i gang. Om det bliver til september, oktober eller april kan måske opfattes som ligegyldigt, men det er det absolut ikke. CS har givet klart udtryk for, at man hvert år de næste fem til otte år vil forsøge med en raketopsendelse, der skal ende med en bemandet opsendelse med Peter Madsen. Det er aftalen med danskerne. Og test af aktiv styring kan blive et stort arbejde, før raketbyggerne har et system, de tør installere i den nye og meget større Heat-2X. At række ud efter det umulige Udfordringerne dette år bliver rigtig store, men kernen i CS er stærk. De frivillige er en usædvanlig blanding af personligheder og evner. Og så er der naturligvis Kristian og Peter. De uundværlige kræfter i CS. Uden dem er der intet CS. Kristian har bevist, at han kan lave en minutiøs missionsplan og sikre fokus fra hele holdet på opgaven i de kritiske dage og minutter før opsendelsen. Og så er der Peter, hvis entusiasme får folk til at drømme og række ud efter det umulige. Nu sidder lydmursbraget mejslet fast i vores erindring, og flammen fra raketten har brændt sig ind i nethinden til at minde CS og os andre om, at det umulige er muligt, hvis vi tør række ud efter det. j

13 Ingeniøren 1. sektion 10. juni Blog Data fra Tychos boks Blog Hvad var det egentlig, WHO sagde? Rumfart Af Peter Madsen Raketbygger Jeg har slet ikke fået studeret det men det ser godt ud! Tycho Brahe kom tilbage til HAB i går, og Flemming Nyboe er omhyggeligt begyndt at downloade data fra Tychos computer. Selv om vi fik mange tal ned, mens vi var i luften, er dataene fra fartøjet meget mere omfattende. Flemming har IMU-data (orientering, fart og position) helt til efter splashdown og kan fortælle en masse om, hvordan vi tager 26 g ved nedslag, flyver op af vandet og tager en ny maveplasker med 9 g. Instrumentet røg af skalaen ved første nedslag, men det målte! Mere om dette fra de ansvarlige: Heat-1X leverede et fuldkommen nominelt burn af 16 sekunders varighed. Det svarer meget nøjagtigt til det, vi så i testen, så vores eksperimenter med svingningsdæmpning ordnede ikke dette forhold. Men 1X leverede varen, som den skulle. I tilbageblik kan vi også notere, at alt grejet holdt til vibrationerne. Vi ser de sædvanlige lavfrekvente svingninger men også, at når trykfaldet over injektoren er højt lige i starten, så kører motoren faktisk uden sving. Den nemmeste måde at stoppe svingningerne på er at øge trykfaldet og det er desværre også den dummeste, for det kan man kun ved at sænke kammertrykket med reduceret ISP til følge. Vi Bygger ganske givet nu en fullsize Heat-testmotor, så vi kan få nogle flere statiske test. Vi skal have kvalt det problem i fødslen, selv om det ikke forhindrer os i at flyve. TM65-prøvestanden har både LOXtanken og muligheden for at køre lodret, så vi vil se på, om ikke vi i en fart kan få bygget en testmotor af stål og få brændt det problem ud. Det kan løses. Vi havde også vilde pogo-svingninger med XLR 2. De blev fikset, og dens sidste burn var med lidt højere trykfald og ingen sving. HEATs ret høje tryk hele vejen indikerer en højere forbrændingseffektivitet. Det indikerer, at vi med tilstrækkeligt stort volumen i forhold til dysehul kan få færdiggjort forbrændingen og opnå en god ISP. Hvem siger, man ikke kan lave statiske test i luften? Dejligt med de data med lidt held ved vi om lidt, nøjagtigt hvordan kapslen tumlede efter separation det er jo guld værd! HEAT 1X-missionen har været instrumenteret i sjældent omfang og nu vælter det ind med viden om, hvad der faktisk skete. Næsten bedre end at flyve! Vi må holde et Heat-1X Tycho Brahe debriefing -Copenhagen Suborbitals-arrangement, når vi har gravet os igennem flere data evt. i Planetariet. j >> Deltag i debatten og læs mere på ing.dk/k#95pb STRÅLING Klaus Seiersen Hospitalsfysiker på Aarhus Sygehus Mange har nok opfattet det som lidt af en bombe, der sprang, da WHO i denne uge gik ud og bekendtgjorde, at mobiltelefoner kan give kræft. Men helt så slemt er det heldigvis ikke. WHO samler med jævne mellemrum eksperter, der skal vurdere kræft risikoen ved forskellige typer af stoffer, og nu var turen kommet til elektromagnetisk stråling fra mobiltelefoner. WHO indrømmer, at de har meget begrænset materiale, fordi de hjernetumorer, man forsøger at finde en sammenhæng med, i sig selv ikke er specielt udbredte, og en eventuel påvirkning først opstår efter mange års brug af mobiltelefon. Det er et spørgsmål om lav statistik. WHO grupperer stoffer og miljøpåvirkninger i fem grupper: Gruppe 1: Kræftfremkaldende. Der er sufficient evidence of carcinogenicity in humans. F.eks. tobaksrøg, asbest, HPV-virus og ioniserende stråling. Gruppe 2A: Sandsynligvis kræftfremkaldende. Der er limited evidence of carcinogenicity in humans and sufficient evidence of carcinogenicity in experimental animals. F.eks. udstødning fra dieselbiler. Gruppe 2B: Muligvis kræftfremkaldende. Der er limited evidence of carcinogenicity in humans and less than sufficient evidence of carcinogenicity in experimental animals. Gruppe 3: Ikke klassificerbar. Der findes ikke tilstrækkelig med bevisførelse. F.eks. koffein og stenuld. Gruppe 4: Sandsynligvis ikke kræftfremkaldende. Der er evidence suggesting lack of carcinogenicity in humans and in experimental animals. Ekspertgruppens opgave var altså at placere mobilstrålingen i én af disse kategorier. Det er ingen hemmelighed, at der har været forsket massivt i den mulige sammenhæng mellem mobiltelefoner og kræft. På den ene side ved man, at mobilstrålingen ikke er ioniserende, så hvis strålingen forårsager kræft, må der være tale om en hidtil ukendt biofysisk mekanisme. På den anden side er brugen af mobiltelefoner eksploderet, og selv en ganske lille risiko kan udgøre et kæmpemæssigt problem. Der er mange studier, der ikke har kunnet påvise en sammenhæng mellem kræft og mobiltelefoner, men der findes også enkelte studier, der viser det modsatte. Dette har så været nok til, at WHO s eksperter har valgt at gruppere mobilstrålingen som 2B: Muligvis kræftfremkaldende, og det kan sådan set være rimeligt nok baseret på de resultater, der foreligger. Men altså muligt, ikke sandsynligt. Bemærk denne forskel. Tirsdag og onsdag spredte nyheden sig så lynhurtigt hen over verdens forsider, og i enkelte historier sammelignede man faren med bl.a. bly, som også står på listen i gruppe 2B. Bly er ganske rigtig et farligt stof, men det er tungmetalforgiftningen, der bekymrer, så sammenligningen med bly giver nogle utilsigtede negative associationer, som ikke har noget med kræftfaren ved mobiltelefoner at gøre. Jo, man finder da også bly i WHO s carcinogengruppe 2B, men man kunne også have valgt at sammenligne med mange andre stoffer fra samme gruppe, som kaffe og syltede grøntsager. Og hvis du er brandmand eller tømrer, så tilhører du faktisk helt automatisk gruppe 2B! Mange forskere verden over er da også uenige med signalværdien i WHO s pressemeddelelse. F.eks. udtaler en forsker fra Brown University i USA:»In my view, the evidence has been increasingly reassuring about the absence of a hazard... I m surprised, looking at the research up to this point, that they would even be that supportive of a possible hazard.«for at konkludere: j Har WHO sagt, at mobiltelefoner giver kræft? Nej, det har de ikke. j Kan vi afvise, at mobiltelefoner giver kræft? Nej, ikke helt. j Skal vi være panisk bange for at bruge mobiltelefoner? Absolut ikke. j >> Forkortet læs mere og deltag i debatten på ing.dk/#95h7 Danmarks bedste nyhedsdækning og klogeste debat inden for teknologi og naturvidenskab Læs på ing.dk EU-miljødirektør:»Grønlands affaldshåndtering er uholdbarder er et problem i Grønland med at sikre, at husholdninger sorterer farligt affald fra. Ikke bare batterier, men også maling, rengøringsmidler og neglelakfjerner ender i et almindeligt forbrændingsanlæg, hvor det virkelig ikke er meningen, at det skal ind,«siger direktør Jacqueline McGlade, Det Europæiske Miljøagentur. ing.dk/k#95pr >> Analytiker: Dansk udviklingsafdeling vil give Sony Ericsson flere gevinster. ing.dk/ k#95ps ph-måling Spørg specialisten - det er det sikreste S I K R I N G T: et se

14 14 Ingeniøren 1. sektion 10. juni 2011 viden & erkendelse Crowdsourcing E. coli: Forskere over hele verden afkoder farlig superbakterie E. coli bruger horisontal genoverførsel til at udvikle resistens, og forskere bruger horisontal informationsoverførsel via internettet til at udvikle strategier mod denne resistens. Men det er uklart, hvem der vil vinde kapløbet i sidste ende. bakterier Af Robin Engelhardt Bakterier udvikler sig hurtigt. Rigtig hurtigt endda. De låner, blander og kopierer hinandens DNA, som var det et langt og gratis tagselvbord. Et stadig mere intensivt landbrug og globaliseret marked har sat en høj præmie på resistens mod antibiotika, og det er derfor ikke underligt, hvis farlige superbakterier dukker op med stadig kortere mellemrum. Mange har udtrykt bekymring over for vores evne til at følge med i dette kapløb det som biologer kalder den røde dronning-effekt, opkaldt efter den røde dronning i Lewis Carrolls eventyr Bag spejlet, hvor den røde dronning fortæller, at man skal løbe alt det, man kan, for bare at kunne stå stille. Heldigvis begynder mikrobiologer og epidemiologer nu at opgradere våbnene og crowdsource på nettet efter mottoet: Hvis bakterier kan dele dyrebare informationer gratis og hurtigt med hinanden, så kan vi også. Ifølge Bicheng Yang fra Beijing Genomics Institute (BGI Europe), som har base i København, var det klart fra begyndelsen, at den igangværende krise hvor en dødelig E. coli-bakterie har forårsaget foreløbig over 20 dødsfald ikke kunne imødegås med de etablerede protokoller for videnskabelige fremskridt, dvs. peer reviews og en langsommelig publikationsproces i fagblade. Derfor opfordrede BGI alverdens E. coli-eksperter til at deltage i crowdsourcing.»vi var heldige, at der den dag, hvor vi publicerede de første rådata, var et møde i Cambridge med nogle af Europas mest fremtrædende mikrobiologer,«siger Yang.»En gruppe af dem begyndte at analysere data, og inden længe blev der lavet et github-depot og en wiki, som sidenhen har været en meget nyttig ressource for resten af de dedikerede forskere rundt omkring i verden. Der er en skævvridning i profilen af forskere, idet der kun deltager den delmængde af eksperter, som også favner open science-bevægelsen, Twitter og videnskabelige blogs, men vores indsats vil under alle omstændigheder hjælpe til med at kaste et bredere lys på de potentielle fordele ved at arbejde på den måde,«siger Bicheng Yang. Mange kokke»crowdsourcing er blevet et meget vigtigt redskab for os,«siger David Studholme fra University of Exeter i England. Han er en af de bloggere, der blot få dage efter, at BGI havde offentliggjort genomet for den tyske dræberbakterie (serotype O104:H4, og med et sygdomsbillede defineret som hæmolytisk-uræmisk syndrom, HUSEC041) fandt ud af, at dens sekvens (kaldet TY2482) deler 99,69 procent af nukleotiderne og over 96,07 procent af kromosomlængden med en afrikansk bakteriestamme kaldet E. coli EAEC stamme 55989, der er kendt siden et udbrud af alvorlig diarré hos børn i Den Centralafrikanske Republik i 2002.»På mange måder ligner vi open source-bevægelsen inden for datalogi. Vi udnytter den effekt, at flere par øjne ser bedre end ét par øjne. Vi er blevet meget bedre til at analysere den enorme mængde af biologiske og genetiske data, og siden det humane genomprojekt blev færdigt, har vi vænnet os til at gøre data hurtigt tilgængelige for alle. Indtil for nylig har flaskehalsen været den tid og omkostning, der var forbundet med at generere fuldstændige DNA-sekvenser. Men i løbet af de sidste to-tre år har nye teknologier fjernet denne forhindring. Og i løbet af de sidste par måneder har relativt billige og hurtige systemer som Ion Torrent (en ny DNA-sekventeringsmaskine, der kunne sekventere den tyske E. coli på under to timer, red.) gjort flaskehalsen endnu bredere,«siger Studholme. Blandt de mange Twitter- og blogentusiastiske bakteriologer, mikrobiologer, genetikere og bioinformatikere, der har bidraget til detektivarbejdet, finder man også bloggeren Mike the Mad Biologist, som den 3. juni kunne oplyse, at det tyske bæst fra Uelzen (eller Bienenbüttel, eller hvor det nu er) deler MLST-profil med et lignende isolat fra Tyskland fra 2001, samt den afrikanske sekvens fra MLST står for Multi- Locus Sequence Typing, der baserer sig på at sekventere vigtige og derfor evolutionært mere stabile husholdningsgener. Den observation bidrog til, at BGI lavede en ekstra analyse, som kunne bekræfte, at vi har at gøre med MLST-varianten E. coli ST678, der har tilegnet sig et par ekstra gener, som gør den mere farlig (f.eks. har den tilegnet sig evnen til at producere shiga-toxin via en bakteriofag eller en virus) og desuden er resistent mod alle typer af antibiotika, der starter med cef- eller ceph- eller ender med -cillin. En anden ressource i det genetiske opklaringsarbejde har vist sig at være postdoc Kat Holt fra University of Melbourne i Australien. Hun har kigget på de mobile genetiske elementer, der producerer shiga-toxin, samt på de plasmider, der er små minikromosomer, som kan bevæge sig fra sekvens til sekvens, og som giver bakterien resistens mod antibiotika. Hun fandt ud af, at bakterien har genetiske karakteristika, som både kan give dysenteri og colitis (enterohæmorrhagisk E. coli, EHEC) og diarré hos børn (enteroaggregativ E. coli, EAEC).»Jeg var meget glad for, at BGI og Ion Torrent offentliggjorde deres data så hurtigt,«siger Holt og fortsætter:»den hurtige annotation af sekvensen gjorde det meget lettere for mig at gøre mit arbejde. Tanker fra andre blogs gav mig ideer til, hvad der er vigtigt, og hvad der kunne være interessant at kigge på. Jeg er ikke nogen ekspert i de specifikke patogeniske E. coli-stammer, men bruger koncepter og metoder fra andre bakteriegenomer. Crowdsourcing er vigtigt, fordi der ikke findes personer, som er eksperter i både genomik, mikrobiologi, epidemiologi og offentlig sundhed.jeg vil også gerne sige, at den kollaborative indstilling gør det meget tiltalende at blive involveret. Naturvidenskab kan nogle gange være et ensomt hverv, men med det, der sker nu, får jeg dagligt feedback og lærer nye mennesker at kende, som har samme interesser som mig, og det er enormt motiverende,«siger Kat Holt. Vigtige forbehold Motivationen bag de mange forskeres samarbejde om at analysere den tyske E. coli-bakterie er ifølge David Studholme en genuin intellektuel interesse og et ønske om at gøre noget positivt i en alvorlig situation.»der er selvfølgelig også elementer af venlig konkurrence og et ønske om at højne sin egen status blandt kolleger,«indrømmer han. Man må også huske, at det er meget forkert at tro, at man kan lave forskning via pressemeddelelser, siger han.»al den blogging og tweeting og offentlig diskussion om bakterien er fantastisk her i starten, men det kan kun komplementere, aldrig erstatte, den ordentligt peer-reviewede forskningsartikel.«ifølge bioinformatiker Konrad Paszkiewicz fra University of Exeter i England, som har bidraget med opdateringer og analyser på githubwikien, er der en yderligere mangel ved al den crowdsourcing:»da de tidligste resultater altid er foreløbige og behæftet med fejl, er det farligt at komme med endegyldige domme, så længe man ikke har givet forskermiljøet tid nok til kritisk at eksaminere og analysere dem.ultimativt handler det om at gennemgå al den tilgængelige information og bruge den til at lave en holdbar strategi for infektionskontrol og klinisk behandling. Den del af crowdsourcing-modellen er endnu ikke på plads. Den centraliserede wiki er en god start, men i sidste ende må det være op til de enkelte landes myndigheder at lade deres egne eksperter eksaminere data og formulere en passende policy,«siger Paszkiewicz. Et kapløb Det er stadig for tidligt at sige, hvor det ender med det igangværende udbrud af E. coli ST678, som allerede har vist sig at være det mest dødbringende nogensinde. I skrivende stund

15 Ingeniøren 1. sektion 10. juni Det er første gang, et genom fra Tyskland er blevet sekventeret i Kina i løbet af blot to dage, samlet i Hinxton, annoteret i Spanien og analyseret af forskere over hele verden. Bicheng Yang, BGI Europe meta science Af Theresa Schilhab Ph.d., lektor, Forskningscenter GNOSIS, Aarhus Universitet Hvem vil være for fedest? Scene 1 Du sidder i biografen og din sidemand, der netop har fundet sin plads, er så fed, at han må kante sig forbi dig, mens stoleryggene giver sig under det pres, han lægger på dem. I hånden forsøger han både at balancere en stor cola, chips og to poser med lakridskonfekt. Sekunderne snegler sig af sted i samme tempo som manden, der bevæger sig så langsomt, at du både når at se sveddråberne løbe langs folderne på halsen og taktfast dryppe i den blottede navlegrotte. Han undgår selvfølgelig heller ikke at strejfe dig med sin mave i forsøget på at skrue sig ud af sin vindjakke. Da han endelig sidder, er hans ene lår i svedig nærkontakt med dit og den besværede vejrtrækning holder din bevidsthed i en skruestik. Du tænker, at han er klam. Du tænker, at han burde skamme sig over at udstille sin fedme og mangel på selvbeherskelse. Du tænker, at han bogstaveligt talt fylder for meget med sin anstrengende tilstedeværelse. Dine tanker afbrydes af, at han netop har tabt den ene pose med lakridskonfekt foran dine ben og du må hjælpe ham med at finde den. Illustration: Nanna Skytte Mellemspil Som med alle menneskelige forhold, der gør sig generelt gældende, f.eks. risici forbundet med rygning, med overdreven alkoholindtagelse, med ubeskyttet sex, med mobning, med færdsel i trafikken, er oplysning en obligatorisk del af undervisningen i Folkeskolen. Lærerne tager på vore vegne ansvaret og turen er nu Turen er nu kommet til ernæringsrådene. Vi er blevet for fede. Der er ikke overensstemmelse mellem vores daglige indtag af kalorier og antallet, vi forbrænder. kommet til ernæringsrådene. Vi er blevet for fede. Der er ikke overensstemmelse mellem vores daglige indtag af kalorier og antallet, vi forbrænder. Da vi cykler til skole -kampagnen kun forløber to uger om året og da gymnastiktimerne reduceres i antal til fordel for flere fagtimer, så danske børn kan lære at læse lige så hurtigt som de finske (selvom finsk er et væsentligt lettere sprog at lære at læse hurtigt på, fordi det er lydret), må kontrollen med kalorierne gå gennem kontrollen af mad. Børnene skal fra skolestart lære at undgå hvidt brød eller i hvert fald kun spise det om søndagen, ligesom sødmælk er bandlyst, når man nu kan vælge den kalorielette minimælk. Kagerne i Klassens time er udskiftet med frugt og gulerødder og fødselsdagsflødebollerne med grovboller uden smør. Sukker er ikke mere kun skadeligt for tænderne, men også for din selvrespekt. er smittekilden endnu ikke fundet, og der er lang vej, før man har fundet en ordentlig behandling. Det er vigtigt at bemærke, at behandling af shiga-toxin-producerende bakterier normalt ikke sker ved hjælp af antibiotika, da man mener, at antibiotika stresser disse bakterier, hvilket fører til en øget toxin-produktion. Behandling med antibiotika er derfor (normalt) uegnet i det aktuelle tilfælde. Men udbruddet viser frem for alt, at multiresistens mod antibiotika ikke længere er begrænset til hospitaler og laboratorier, men er begyndt at gøre indtog på grøntsagsmarkederne. Dette er i sig selv bekymrende. Mens de tyske myndigheder gør alt for at finde smittekilden, er forskere over hele kloden i gang med at crowdsource de data, der kommer ud af de kliniske undersøgelser, og finde nye måder at angribe bakterien på. Det er selvfølgelig begrænset, hvad samarbejde på internettet kan gøre. I sidste ende handler det om at udvikle en respons, der virker i den virkelige verden, ikke kun på nettet. Grunden til, at bakterier som E. coli udvikler sig så hurtigt, er, at de benytter sig af horisontal genoverførsel. For at vinde kapløbet, må vi stakkels eukaryoter forsøge os med andre tricks, og internettet har trods sine mangler vist sig at være det perfekte sted til at begynde at tænke over dette.»selvom det er svært at hamle op med en organisme, som har en fordoblingstid på minutter, er vi i fuld gang med at gøre fremskridt,«siger Bicheng Yang fra BGI Europe.»Det er første gang, et genom fra Tyskland er blevet sekventeret i Kina i løbet af blot to dage, samlet i Hinxton, annoteret i Spanien og analyseret af forskere over hele verden med det resultat at vi tror, vi har fundet dets oprindelse i en ti år gammel sekvens og desuden har udviklet diagnostiske test, som i disse dage bliver valideret. Vi ved ikke, hvordan det hele ender, men det er i det mindste et spændende kapløb.«j Scene 2 De 28 børn i 1. klasse spiser frokost. Spiseoplevelsen skal være rar, så de sidder i en social rundkreds for markere, at de er fælles om projektet, selvom de sidder med hver deres medbragte madpakke. Flerheden af madpakker sætter sit præg på lugten i rummet. Den ene af pigerne skæver lidt til de andre. Hun er sulten, rigtig sulten faktisk. Hun er cyklet i skole og havde for travlt i 10-frikvarteret til at spise sin mellemmad og nu har hun lyst til at spise. Frokosten er fyldt med mad, hun kan lide. Men hun tøver med at åbne sin madpakke, selvom maven knurrer, og hun næsten er blevet svimmel af sult. De andre børn er ved at være færdige og hænger ind over hende for at se, hvad hun har med. Der er sikkert både kakaomælk og hjemmebagte hvedeboller og figenstang og rosiner. En repeterer højt, hvad de har lært om den slags mad. At man bliver fed. At man bliver usund. At man skal undgå kalorierne, hvis man vil have et godt liv. Pigen rejser sig op og smider sin madpakke i skraldespanden. Efterspil Hvem af børnene i scene 2, der kommer tættest på at ligne manden i scene 1, ved vi desværre først om 15 år. j

16 Jobtræf 2011 Få fat i fremtidens ingeniører på Ingeniørens jobmesser Bliv udstiller Ingeniørens jobmesser er ideelle, når du skal brande din virksomhed over for de nyuddannede ingeniører. På messerne møder du studerende og dimittender i et professionelt og hyggeligt miljø, som indbyder til en afslappet dialog om mulighederne for job. Med en stand på jobmesserne kommer du forrest i de nye ingeniørers bevidsthed. Har du råd til at lade være? dse Messe Jobtræf aalborg Gigantium oktober 2011 Teknisk arrangør: DSE Kontakt Simon Bjerremann eller Læs mere om de tre messer på ing.dk/messer Jobtræf ÅRHUS Ingeniørhøjskolen i Århus 10. november 2011 Jobtræf FYN Syddansk Universitet 24. november 2011 Teknisk arrangør: Mediehuset Ingeniøren

17 Ingeniøren 1. sektion 10. juni tema: byggeri superhospitaler Illustration: Rådgivergruppen DNU I/S FORSYNINGSBYER GIVER MERE PLADS TIL PATIENTERNE SIDE 17 Sygehuse stjæler industriens ideer Reklameomdelere, supermarkeder og bilfabrikker har mange af de løsninger, som de nye sygehuse har brug for. logistik Af Ulrik Andersen Løsninger fra supermarkedskæden Netto, speditøren DSV og reklameomdeleres smartphonebaserede nøgler bliver en integreret del af de nye sygehuse, der for tiden projekteres.»der er knaldgode standardløsninger, så vi behøver faktisk ikke at opfinde et eller andet avanceret. Vi vil bare gerne have den standardløsning, som er bedst ikke bare i Danmark men internationalt,«fortæller vicedirektør Claes Brylle Hallqvist fra Bispebjerg Hospital. Selv om der kan synes langt fra hospitalernes hvide kitler og renskurede gange til reklameomdeleres trasken ind og ud af boligopgange, så er der fælles problemer og løsninger.»de fleste reklameomdelere er teenagere, så der bliver hele tiden smidt nøgler væk. Det giver utryghed og sure beboere. Vi har den udfordring, at vi har ansatte, der skal have nøgler til det nye sygehus. Lad os bare sige, at der bliver 500 døre. Det er svært at styre,«siger han. Et firma har derfor udviklet en smartphonebaseret løsning, der sammen med låse med bluetoothkommunikation sikrer, at hoveddørene bliver låst op, når omdeleren er på vej til at gribe i håndtaget.»vi tænker på at bruge det både i det endelige sygehus og under byggeriet. Vi får 500 håndværkere hver dag, og det vil da være meget lettere at give dem adgang via en smartphoneapp. Så har de kun adgang til bestemte områder, og man kan slette deres adgang igen, når de er færdige. Det giver meget bedre sikkerhed og tryghed, end hvis man havde hundredvis af nøgler i omløb,«forklarer Claes Brylle Hallqvist. Netto er eksperter i logistik Om Bispebjerg Hospital vil bruge smartphone-nøglen er endnu ikke afgjort, men det er et eksempel på hospitalets strategi om at tage de bedste ideer fra andre brancher for at skabe det bedste hospital.»vores største opgave er at brainstorme på, hvor vores problemer ellers bliver løst. Der hjælper vores eget og vores rådgiveres netværk. Vi er faktisk ikke stødt på et problem, som vi ikke kunne finde en standardløsning på,«siger vicedirektøren. Eksempelvis har projektgruppen besøgt Netto for at lære af de bedste inden for supplychain-management. I dag går eller kører 40 procent af portørerne tomhændede rundt under Bispebjerg Hospital i København, og der er decentrale lagre overalt på det gamle hospital.»netto flytter varer meget effektivt. De kører leveringen efter en pushstrategi i stedet for en pull-strategi som vi bruger i dag,«fortæller han. En pull-strategi betyder, at varerne først bliver pakket og leveret, når personalet på en afdeling bestiller det, mens en push-strategi betyder, at lagerbestyren holder øje med, hvad en afdeling typisk bestiller, og så bare sørger for, at der altid er fyldt op.»så skal afdelingen ikke bruge tid på at bestille varer, vi kan planlægge transporterne bedre og sørge for at levere, når der ikke er så meget pres på gangene. Dermed sparer vi transportareal, vi mindsker lagrene på de enkelte afdelinger, fordi der aldrig er mere, end der er brug for, og dermed får vi flere penge til sengestuer og operationsstuer,«siger Claes Brylle Hallqvist. Det ny universitetshospital i Skejby har efter samme filosofi søgt hjælp fra transportbranchen til at udvikle logistiksystemet til det nye hospital. Stregkoder fra bilindustrien På Bispebjerg har bilindustrien leveret en anden løsning med en ny slags stregkoder de såkaldte QR-koder. QR-koder kan indeholde meget mere information end almindelige stregkoder, og de er gratis at bruge. De blev udviklet i et af den japanske bilproducent Toyotas datterselskaber for at kunne spore og følge bildele, men har siden bredt sig til reklameverdenen, fordi mobiltelefoner med et kamera og en læser-app kan scanne QR-koden og ad den vej ledes til en hjemmeside med mere viden om tingen med koden på.»rengøringsassistenten kunne scanne koden med sin smartphone, hvorefter en video om, hvordan udstyr eller en maskine skal rengøres, ville blive vist på telefonen. Det er i Vores ambition er at ligge i den internationale top på mange områder. Claes Brylle Hallqvist, Bispebjerg Hospital den sammenhæng ikke uvæsentligt at en stor del af vores rengøringspersonale ikke har dansk som modersmål og derfor lettere kan forstå en video,«forklarer Claes Brylle Hallqvist. Projektgruppen har allerede lavet den første prototype med kode og video på blot fire dage. Muligheden for at scanne udstyr letter samtidig en af sygehusets dyre opgaver: dokumentation.»når rengøringsassistenten er færdig med rengøringen, kan vedkommende klikke det af på smartphonen. På samme måde kunne man have en kode på en pumpe i kælderen, der jævnligt skal serviceres eller på brandudstyr, som skal tjekkes en gang om året. Det er der mange penge at spare på,«påpeger han. Ambitionen for Bispebjerg er at tage det bedste fra alle verdener og omsætte det til hospitalets virkelighed i de næste fem-ti år.»mange hospitaler er gode til én ting eksempelvis trådløs teknologi, logistik eller bæredygtighed. Vores ambition er at ligge i den internationale top på mange områder. Vi kommer ikke til at være nummer ét på alt, men måske i Top 3 og Top 10 på nogle områder og i Top 100 eller TPop 500 på andre,«forudser Claes Brylle Hallqvist. j

18 18 Ingeniøren 1. sektion 10. juni 2011 TEMA / byggeri / supersygehuse Forsyningsbyer sparer dyrebar plads Lagerpladsen på operationsafdelinger og sengeafsnit skal minimeres, fordi det er spild af dyre kvadratmeter. I stedet skal effektive logistiksystemer og forsyningsbyer sikre, at alt fra medicin til bleer kommer hurtigt og billigt frem. projektering Af Ulrik Andersen 40 procent af portørerne går eller kører tomhændede rundt under Bispebjerg Hospital i København. Det viser en undersøgelse af portørernes bevægelser, som hospitalet har lavet. Det er et enormt spild, og det skal der gøres noget ved, når hospitalet over de næste 12 år ud- og ombygges med kvm, fortæller hospitalets vicedirektør, Claes Brylle Hallqvist.»Hvis vi drev vognmandsvirksomhed, som vi driver hospital, så ville vi nok gå fallit,«konstaterer han. Derfor har projektgruppen på Bispebjerg hentet hjælp fra speditørgiganten DSV og Netto for at minimere transportarbejdet.»de ved en masse om transport, som vi kan lære af,«siger Claes Brylle Hallqvist. Et bedre logistiksystem betyder nemlig, at det nye Bispebjerg Hospital ikke behøver så store lagre på de enkelte afdelinger og kan nøjes med mindre transportkorridorer en væsentlig detalje på Bispebjerg, hvor Martin Nyrops gamle bygninger inklusive tunnelsystemet under hospitalet er fredede.»vi prøver at se på, om vi kan tage kvadratmeter, der ligger et dyrt sted på hospitalet, og flytte dem til et billigere sted. Eksempelvis er lagerrum på operationsgange dyre. Hvis vi kan flytte dem til et billigere sted som en forsyningsby mod at have bedre logistik, så betyder det, at vi kan flytte penge fra lagerrum og transportkorridorer til sengestuer og operationsstuer,«forklarer vicedirektøren. Udliciterer centrallager Samme tankegang følger man i Re gion Midtjylland, hvor Det Nye Universitetshospital (DNU) i Aarhus længe har lagt planer om en decideret forsyningsby med apotek, køkken, vaskeri, sterilcentral, affaldscentral og modtagelseslager for varer. Mad, medicin, udstyr og tøj skulle sendes med et monorailsystem på en lukket transportetage til de enkelte afdelinger ud fra et just in time - princip. Til gengæld kunne man droppe alle lokale lagre. Men for at leve op til de økonomiske krav fra regeringens ekspertudvalg har DNU droppet en decideret forsyningsby og satser i stedet på sammen med resten af sygehusene i regionen på at udlicitere driften af ét centrallager og muligvis også ansvaret for at transportere varerne fra centrallageret til modtagecentraler på de enkelte sygehusafdelinger. For DNU s vedkommende kommer den sidste del af transporten ikke til at foregå med en monorail, men På Svendborg Sygehus testede man i 2009 med succes denne robot, der transporterer blodprøver. Den kan selv tage elevatoren og pænt bede folk om at flytte sig, hvis de står i vejen. Foto: Geir Haukursson med almindelige portører, der skal til at futte varerne ud til de enkelte afdelinger via transportetagen på 4. sal.»vi ville have kunnet spare nogle millioner om året på transporten og skabt bedre arbejdsforhold og mulighed for jobrotation på køkken, vaskeri og sterilcentral, hvis vi havde kunnet lægge det sammen, men det var ikke i sig selv nok til at forsvare den ekstra anlægsudgift,«begrunder projektdirektør Frank Skriver Mikkelsen. Han håber dog stadig på, at apoteket kan komme ud i forsyningsbyen for at få det tættere på klinikkerne:»der er et meget tæt samarbejde mellem apoteket og afdelingerne. De udleverer jo ikke bare pillerne, men hjælper med at klargøre medicin og sprøjter og instruerer personalet i, hvordan det skal bruges og gives. Så lige nu analyserer vi, om det tætte samarbejde kan overleve med en afstand på tre-fire km. Hvis vi kan finde pengene, så gør vi det.«selvkørende transportvogne Læren fra Aarhus er allerede slået igennem på regionens andet store sygehusprojekt: barmarksbyggeriet i Gødstrup.»Vi kan se, at det nok ikke er en just in time-model, vi skal satse på, hvis vi skal se anlægsøkonomisk på det. Men ideen med en forsyningsby holder vi fast i. Vi satser så på at automatisere transporten med AGV er (selvkørende vogne, red.) og så fylde på små lokale lagre hver 12. time eller deromkring,«fortæller projektleder Michael Hyllegaard fra Det Nye Hospital i Gødstrup Vest (DNV). Selv om Gødstrup-byggeriet dermed ikke undgår lagre på hver enkelt afdeling, er Michael Hyllegaard sikker på, at den forbedrede logistik vil frigive både plads og penge til sengepladser og operationsstuer.»der er mange fordele ved det. Vi vil helt sikkert få mindre lagre, hvis vi kan styre logistikken bedre, så vi ikke skal opbevare så meget lokalt. Vi regner også med at komme til at spilde mindre, fordi tingene ikke kommer til at ligge så længe på et lokalt lager, at de bliver for gamle. Desuden kan vi optimere brugen af elevatorer, hvis vi kun fylder op om natten,«fortæller han. Gode erfaringer i Svendborg Selvkørende vogne spiller også en afgørende rolle i andre byggerier som Bispebjerg, og en enkelt AGV har allerede været testet på Svendborg Sygehus i Her konkluderede forskere fra RoboCluster under Syddansk Universitet, at omkring 50 procent af portørernes opgaver kunne klares af selvkørende vogne men at langt større dele af transportopgaverne kunne klares med AGV er på nye hospitaler, der var bygget til dem. j Sygehuse forspilder chance for forbedringer Analyser af arbejdsgange og fuldskalaforsøg med forskellige indretninger kunne give store besparelser på de nye hospitaler, men innovationsmulighederne ignoreres. innovation Af Ulrik Andersen I stedet for at afdække både dagens og fremtidens behov for de sygeplejersker, læger og patienter, der om få år flytter ind på landets mange nye sygehuse, bruger de ansatte på landets eneste innovationscenter for sygehusbyggeri, G10, størstedelen af deres tid på at lave mindre korrektioner til arkitekternes færdige tegninger.»der er ikke tale om nytænkning, som vi egentlig havde planlagt, men mere om at opnå accept fra brugerne. På det tidspunkt, hvor vi bliver inddraget i processen, er det kun muligt at lave mindre tilretninger,«fortæller konstitueret centerchef og innovationsfacilitator Stine Justi fra G10 Center for brugerdrevet innovation. G10 blev grundlagt af Region Syddanmark for at forberede og forbedre regionens sygehusplaner. Centret har bl.a. mulighed for at opføre rum og indrette dem i virkelig størrelse, så sundhedspersonale og patienter kan teste forskellige indretninger, før hospitalerne bygges. Der er tilknyttet personale med sundhedsbaggrund og antropologer, og der samarbejdes bl.a. med DTU. Modstand mod forandringer Det er gratis for hospitalerne at benytte centret, men det er oftere centret, der opsøger hospitalerne end omvendt, siger Stine Justi:»Politikerne har et ønske om, at byggerierne bliver brugt til at skabe nye og mere effektive arbejdsprocesser, og har derfor skabt dette center. Men blandt sundhedspersonalet er der en større modstand mod at ændre på processerne, for man mener mange steder, at man gør det bedst mulige i dag.«hun understreger, at de projekter, som G10 har lavet, har været succeser i den forstand, at brugerne sammen med innovationsfolkene har fundet mange steder, hvor der kan spares g10 Center for brugerdrevet innovation har gode faciliteter til at afprøve nye indretninger af hospitalsrum i 1:1, men ifølge innovationsfacilitator Stine Justi inddrages centret som regel for sent når arkitekterne er færdige. Foto: Jørgen Diswall penge og arbejdes meget mere effektivt, men Stine Justi opfordrer både projekteringsorganisationer, sundhedspersonale og politikere til at presse mere på for at lade brugerne komme til orde, før arkitekterne slår de første streger.»der er jo ikke noget galt med at bede os om at tjekke et design, men man vil få meget mere ud af anstrengelserne, hvis vi bliver inddraget på et tidspunkt, hvor den viden, vi kan skabe om de reelle behov nu og i fremtiden, kan inddrages mere i designet,«påpeger hun. j

19 Ingeniøren 1. sektion 10. juni Modulløsninger er måske mere fleksible, men ikke meget billigere i anlægsøkonomi. Frank Skriver Mikkelsen, DNU Sygehusejere satser på det sikre Der er ikke råd til fejl på de milliarddyre sygehusbyggerier. Derfor satser sygehusejerne på kendte byggeteknologier, standardleverancer og industrialiseret byggeri. modulbyggeri Af Ulrik Andersen tror godt, at jeg kan sige, at risikoappetitten er i bund. Økonomien er så anstrengt, at vi ikke vil tage chancer med nye byggematerialer. Vi synes, at vi har risici nok i forvejen.«så kontant er vicedirektør Claes Brylle Hallqvist fra Bispebjerg Hospital. Så de byggefolk, der havde set de 41,4 milliarder kroner i kvalitetsfondsmidler til nye sygehuse og ombygninger som en gylden chance for at teste nye byggeteknologier og materialer, kan godt skrue ned for optimismen. Heller ikke på det sygehusbyggeri, som er mest fremskredent, Det Ny Universitetshospital i Aarhus (DNU), har projektdirektør Frank Skriver Mikkelsen lyst til at prøve nye metoder af.»der skal godt nok meget til, før jeg løber en risiko med byggeriet. For det er meget svært at gøre om, hvis vi laver brølere dér. Det er nemmere og billigere at lave om på en it-løsning end på sengestuer, hvor vi først opdager fejlen, når vi har bygget for en halv milliard kroner,«siger han. Nej til rack-moduler En af de nye løsninger, som er blevet lanceret, er modulært byggeri inspireret af medicinalfabrikker. Rådgivningsfirmaet NNE Pharmaplan har sammen med Odense Maritime Technology et selskab som skal forsøge at finde ny anvendelse for de kompetencer, der var omkring det nu nedlagte Lindøværft foreslået at bygge hospitaler som reoler, hvor sengestuer, operationsstuer etc. designes som skuffer, der let og hurtigt kan skiftes ud.»modulløsninger er måske mere fleksible, men ikke meget billigere i anlægsøkonomi, og det er dét, som vi har haft mest fokus på,«siger Frank Skriver Mikkelsen. Claes Brylle Hallqvist fra Bispebjerg Hospital tvivler desuden på, at det virkelig kan betale sig at skifte en hel sengestue ud, hvis behovene ændrer sig:»hvad nu, hvis man kun mangler en halv meter i et rum kan det så betale sig at skifte ud? Jeg synes, man skal glemme rack-tankegangen, som de er så forhippede på at sælge, og i stedet koncentrere sig om at sælge den knaldgode idé om industrialiseret byggeri.«både Bispebjerg, DNU og Odense ser dog store muligheder for modulleverancer bare ikke fra byggepladsen.»nogle af vores projekter er så store, at jeg sagtens kan forestille mig industrialiseret byggeri. Vi vil forsøge at standardisere rummene så meget som muligt, så vi eksempelvis kan bestille 500 ens badeværelser. Jeg tror meget på en delvis industrialiseret byggeproces,«siger projektdirektør Niels Mortensen fra Nyt OUH. modu lært byggeri bruges i dag både i sundhedssektoren, hvor det typisk er billige løsninger, og i medikobyggerier, hvor det især er byggehastigheden og den lave fejlrate, der lokker. Som her på Novo Nordisk i Måløv, hvor Scandibyg har opført laboratoriebygninger. Illustration: Scandibyg På DNU er innovationsmidlerne reserveret til nye it-løsninger til hospitalet.»der, hvor vi satser, er inden for itteknologi eksempelvis RFID i forhold til sporbarhed og patientinformation, og dér har vi nogle penge til at eksperimentere i projektet,«fortæller han. Dansk Byggeri ærgrer sig Hos entreprenørorganisationen Dansk Byggeri er direktør Michael H. Nielsen både forstående og ærgerlig over bygherrernes forsigtighed.»i og med at vi skal brænde så mange milliarder af, så skal vi selvfølgelig ikke lave vilde eksperimenter uden bund i virkeligheden. Og det er forståeligt, at man ikke ønsker kritik og vil sikre, at skattekronerne bruges mest effektivt. Men omvendt har vi en chance for at udvikle nogle kompetencer inden for sygehusbyggeri herhjemme, som vi bagefter kan gå ud og eksportere. Men den udvikling får vi ikke ved bare at gentage, hvad man har lavet i udlandet,«påpeger han. Michael H. Nielsen opfordrer regionerne til i endnu højere grad at arbejde sammen på tværs af sygehusprojekterne om at bruge digitale værktøjer og om energikoncepter, som efterfølgende kan eksporteres.»i dag får vi lidt det indtryk, at man godt nok har sagt, at man vil samarbejde, men der tænkes stadig en del i siloer på hvert projekt.«j FRÄNKISCHE JORDEN I TRYGGE HÆNDER Sedi-Pipe EFFEKTIV Rensning af overfladevand RGS 90 A/S Selinevej København S Tlf.: Tlf.:

20 20 Ingeniøren 1. sektion 10. juni 2011 KARRIERE Jeg havde fundet en forretningsopskrift, der virkede, og den turde jeg ikke give slip på Torben Falholt»Jeg var en tøsedreng som ejerleder«overgangen fra ejerleder til ansat direktør har gjort Torben Falholt, administrerende direktør i it-virksomheden Asseco mere cool både i forhold til medarbejderne og de chancer, det er nødvendigt at tage. ledelse Af Sara Rosendal Torben Falholt sidder ikke længere yderst på stolen med store armbevægelser, når en medarbejder lufter tanken om at finde et andet job. Efter at han i 2009 solgte sin virksomhed IT Practice til den polske it-gigant Asseco, er han rykket væsentligt tilbage i sædet. Ejerlederen blev ansat leder, chefen fik selv en chef, og når han ser tilbage, har det givet ham en sund distance til ledelsesopgaverne.»jeg tror, at nogle opfattede mig som alt for dominerende tidligere, fordi jeg pinedød forsøgte at bevare tingene, som de var blandt andet ved forkrampet at holde på alle medarbejdere. Jeg havde fundet en forretningsopskrift, der virkede, og den turde jeg ikke give slip på,«fortæller Torben Falholt, der er uddannet akademiingeniør. Større risikovillighed IT Practice leverede primært software-løsninger til den finansielle sektor og var med sine godt 100 medarbejdere og store forretningspotentialer et lovende nyt familiemedlem for polske Asseco. For den danske virksomhed var samarbejdet en oplagt mulighed for at få adgang til en række nye produkter til både offentlige og finanskunder, forklarer Torben Falholt. De bredere forretningsmuligheder har gjort ham mere modig i forhold til at lancere produkter, hvor der ikke på forhånd var sikkerhed for, at satsningen ville bære frugt endnu et eksempel på det mere tilbagelænede forhold til risici, der er fulgt med den nye status som ansat administrerende direktør.»jeg var for stor en tøsedreng som ejerleder og valgte de konservative Administrerende direktør Torben Falholt solgte for to år siden sin virksomhed IT Practice til den polske itgigant Asseco.»Der er nogle af mine børn, som havde fortjent større engagement i de år, jeg opbyggede IT Practice. Jeg fortryder ikke, men jeg kan se i dag, at jeg godt kunne have fået succes selv med færre arbejdstimer og større distance,«siger han. Foto: Das Büro

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 3. kvartal 2014

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 3. kvartal 2014 Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 3. kvartal 2014 Indledning Formålet med elprisstatistikken for forsyningspligtprodukter er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små

Læs mere

Elforsyningens tariffer & elpriser

Elforsyningens tariffer & elpriser Elforsyningens tariffer & elpriser Pr. 1. januar 2013 April 2013 Elforsyningens tariffer & elpriser pr. 1. januar 2013 April 2013 ISSN 0909-0762 Grafisk design og produktion: Dedicated PrePress ApS, Virum

Læs mere

Forstå din elregning

Forstå din elregning Forstå din elregning Når rudekuverten med din elregning dumper ind ad brevsprækken, er det ikke kun dit elselskab, du punger ud til. Den egentlige elpris udgør kun cirka en fjerdedel af din samlede elregning.

Læs mere

December 2014. Elprisanalyse Har du sparet på din elregning? Udarbejdet af DAMVAD

December 2014. Elprisanalyse Har du sparet på din elregning? Udarbejdet af DAMVAD December 2014 Elprisanalyse Har du sparet på din elregning? Udarbejdet af DAMVAD For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence,

Læs mere

Elprisstatistik for el-handelsprodukter på det frie el-marked. 1. kvartal 2014

Elprisstatistik for el-handelsprodukter på det frie el-marked. 1. kvartal 2014 11. april 2014 Sag 14/03001 / LVM Deres ref. Elprisstatistik for el-handelsprodukter på det frie el-marked 1. kvartal 2014 Siden markedsåbningen i 2003 har forbrugerne frit kunne vælge elleverandør. For

Læs mere

November 2014. Elprisanalyse Har du sparet på din elregning? Udarbejdet af DAMVAD

November 2014. Elprisanalyse Har du sparet på din elregning? Udarbejdet af DAMVAD November 2014 Elprisanalyse Har du sparet på din elregning? Udarbejdet af DAMVAD For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence,

Læs mere

Elprisstatistik for el-handelsprodukter på det frie el-marked. 4. kvartal 2014

Elprisstatistik for el-handelsprodukter på det frie el-marked. 4. kvartal 2014 7. januar 2015 Sag 14/03001 / LVM Deres ref. Sekretariatet for Energitilsynet Carl Jacobsensvej 35 2500 Valby Elprisstatistik for el-handelsprodukter på det frie el-marked 4. kvartal 2014 tlf. 41 71 54

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

DANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP

DANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP Organisation for erhvervslivet august 2009 DANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP AF KONSULENT MARTIN GRAM, MGM@DI.DK danske virksomheder betaler op til fire gange så meget i transportudgifter og grønne

Læs mere

BILAG TIL HØRINGSUDKAST TIL MARK UP AFGØRELSE 2016-2017

BILAG TIL HØRINGSUDKAST TIL MARK UP AFGØRELSE 2016-2017 BILAGSOVERSIGT ENERGITILSYNETS MØDE DEN 24. NOVEMBER 2015 BILAG TIL HØRINGSUDKAST TIL MARK UP AFGØRELSE 2016-2017 1. september 2015 Engros & Transmission BILAGS NR. SIDE INDHOLD 1. 2-9 Metodebeskrivelse

Læs mere

Prisfølsomt elforbrug i husholdninger

Prisfølsomt elforbrug i husholdninger Prisfølsomt elforbrug i husholdninger DI Energibranchen SydEnergi a.m.b.a. SEAS/NVE a.m.b.a. Siemens A/S Danfoss A/S Ea Energianalyse A/S Sammenfatning af resultater af forsøg med kunder med elvarme August

Læs mere

Bestyrelsens beretning for regnskabsåret 2012. Jeg vil hermed aflægge bestyrelsens beretning for regnskabsåret 2012 for Nibe Elforsyning Net A.m.b.a.

Bestyrelsens beretning for regnskabsåret 2012. Jeg vil hermed aflægge bestyrelsens beretning for regnskabsåret 2012 for Nibe Elforsyning Net A.m.b.a. Bestyrelsens beretning for regnskabsåret 2012. Jeg vil hermed aflægge bestyrelsens beretning for regnskabsåret 2012 for Nibe Elforsyning Net A.m.b.a. Resultatet af den primære drift i selskabet har været

Læs mere

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 16. december 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen & Jesper Koch Kontrolleret af: Kim Clausen Beskrivelse: Denne

Læs mere

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 PJ Uafhængig af fossile brændsler i 2050 Energi forbrug i Danmark 300 250 200 150 100 50 1980

Læs mere

SiKKER gevinst HVER DAg! Nu KAN Du Få SOLCELLEANLæg i SONNENKRAFT KVALiTET

SiKKER gevinst HVER DAg! Nu KAN Du Få SOLCELLEANLæg i SONNENKRAFT KVALiTET Sikker gevinst hver dag! Nu kan du få solcelleanlæg i Sonnenkraft kvalitet www.sonnenkraft.dk SOLENS KRAFT Og energi. Helt gratis! Solen er stået op i mere end 4,57 milliarder år. Og hver dag udsendes

Læs mere

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites (RTS) Formål Optimere energiforsyningen til Remote Telecom

Læs mere

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 27/11-12 fra Henrik Borreby, MHH Solar, Svendborg, jf. L 86 - bilag 8.

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 27/11-12 fra Henrik Borreby, MHH Solar, Svendborg, jf. L 86 - bilag 8. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 L 86, endeligt svar på spørgsmål 7 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Christiansborg 1240 København K Klima-, Energi- og Bygningsudvalget har i brev

Læs mere

SOLCELLER energi for alle

SOLCELLER energi for alle SOLCELLER energi for alle 1 LAD SOLEN SKINNE PÅ DIN EL-REGNING Interessen for solcelleanlæg er steget markant de senere år og denne interesse ser ud til at fortsætte ikke mindst fordi det forventes at

Læs mere

Elprisstatistik 2. kvartal 2012

Elprisstatistik 2. kvartal 2012 Elprisstatistik 2. kvartal 2012 Indledning Formålet med elprisstatistikken er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små og store virksomheder. Der kan være lokale prisforskelle,

Læs mere

eflex projektet Poul Brath

eflex projektet Poul Brath eflex projektet Poul Brath Udgangspunktet Mere vindenergi på produktionssiden: Fluktuerende elproduktion Flere og nye elforbrugene apparater: specielt elbilen kan skabe uhensigtsmæssige effektpeaks i elnettet

Læs mere

Solcelleranlæg. Solcelleanlæg

Solcelleranlæg. Solcelleanlæg Solcelleanlæg Sænk din elregning og dit CO 2 -udslip markant Solens daglige indstråling på jorden er ca. 6.000 gange så høj, som den samlede energi vi dagligt forbruger på kloden. Ved at udnytte solens

Læs mere

VI HAR GJORT DET UMULIGE MULIGT SOL+ LØSNINGEN. www.sonnenkraft.dk

VI HAR GJORT DET UMULIGE MULIGT SOL+ LØSNINGEN. www.sonnenkraft.dk VI HAR GJORT DET UMULIGE MULIGT SOL+ LØSNINGEN SOL OG LUFT, DEN IDEELLE KOMBINATION MED DEN BEDSTE VARMEPUMPE I SIN KLASSE ET BOOST TIL EKSISTERENDE SOLVARMESYSTEMER * A2/W35 COP 4,02 i henhold til testresultat

Læs mere

Elprisstatistik 1. kvartal 2012

Elprisstatistik 1. kvartal 2012 Elprisstatistik 1. kvartal 212 Indledning Formålet med elprisstatistikken er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små og store. Der kan være lokale prisforskelle, der afviger fra

Læs mere

N O T AT 26. februar 2015

N O T AT 26. februar 2015 N O T AT 26. februar 2015 Klima og energiøkonomi. Forbedring af den nationale elprisstatistik for erhverv Energistyrelsen har i samarbejde med Dansk Energi, Dansk Industri og Danmarks Statistik udført

Læs mere

Automationsstrategi - hvor svært kan det være?

Automationsstrategi - hvor svært kan det være? Automationsstrategi - hvor svært kan det være? Smart Grid: Hvad bliver forskellen på energioptimering og smart grid optimering? v/ Chefkonsulent Steen Kramer Jensen, Energinet.dk 1 Agenda Energinet.dk?

Læs mere

Guide: Undgå at miste penge på bankkrak

Guide: Undgå at miste penge på bankkrak Guide: Undgå at miste penge på bankkrak Spar Lolland var en af de sidste. Bølgen af bankkrak og fusioner er slut, spår fremtidsforsker. Men skulle heldet være ude, så får du her en guide til, hvordan du

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

Guide. Foto: Scanpix. Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Så dyr bliver din. bolig i år. Sådan holder du udgifterne nede

Guide. Foto: Scanpix. Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Så dyr bliver din. bolig i år. Sådan holder du udgifterne nede Foto: Scanpix Guide Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Så dyr bliver din bolig i år Sådan holder du udgifterne nede Så dyr bliver din bolig i år INDHOLD I DETTE HÆFTE: Brændsel, el,

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

ENERGI I FORANDRING VELKOMMEN TIL DONG ENERGY ELDISTRIBUTION

ENERGI I FORANDRING VELKOMMEN TIL DONG ENERGY ELDISTRIBUTION ENERGI I FORANDRING VELKOMMEN TIL DONG ENERGY ELDISTRIBUTION Få svar på dine spørgsmål Side 4-5 Gode spareråd I denne folder kan du finde svar på nogle af de spørgsmål, vores kunder oftest stiller os.

Læs mere

SDU og DR. Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? + + Atom-model: - -

SDU og DR. Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? + + Atom-model: - - SDU og DR Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? Atom-model: - - - + + - + + + + + - - - Hvad er et atom? Alt omkring dig er bygget op af atomer. Alligevel kan du ikke se et enkelt

Læs mere

Guide. sider. Få gode investeringsråd. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Få dine penge til at yngle.

Guide. sider. Få gode investeringsråd. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Få dine penge til at yngle. Foto: Scanpix Guide Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Få dine penge til at yngle 12 sider Få gode investeringsråd Penge og privatøkonomi INDHOLD: Sådan fordobler du din formue...4-5

Læs mere

Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne

Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne 1 KAPITEL 1 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i dette bilag uddybet udvalgte beregningerne i rapporten om markedet for el til forbrugerne. Bilaget er

Læs mere

Skuldelev Energiselskab A.M.B.A Side 1 af 6

Skuldelev Energiselskab A.M.B.A Side 1 af 6 Side 1 af 6 Referat fra generalforsamlingen i Skuldelev Energi A.M.B.A. 27. september 2007 Referent: Hanne Normann Hansen Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Beretning for det forløbne regnskabsår 3. Den

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland 31. maj 2008 Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland Ledelsesudvikling. Lidt under halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland arbejder bevidst med ledelsesudvikling. 8

Læs mere

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Omnibus uge 16 Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Om undersøgelsen Om undersøgelse Undersøgelsen er gennemført af YouGov på vegne af Dansk Kommunikationsforening. Undersøgelsen er baseret

Læs mere

Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del Bilag 111 Offentligt 7/2012

Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del Bilag 111 Offentligt 7/2012 Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del Bilag 111 Offentligt 7/2012 Beretning om DONG Energy A/S elpriser 7/2012 Beretning om DONG Energy A/S elpriser Statsrevisorerne fremsender denne beretning med deres bemærkninger

Læs mere

F AK T AAR K - B E REGNI NGSEKSEMP LE R FO R NYE AN L Æ G VED VE- AN L Æ G

F AK T AAR K - B E REGNI NGSEKSEMP LE R FO R NYE AN L Æ G VED VE- AN L Æ G F AK T AAR K - B E REGNI NGSEKSEMP LE R FO R NYE AN L Æ G VED R EGERI NG ENS FO RS L AG TI L EN NY MO DE L FO R S TØ TTE TIL SOLCELLE ANLÆG OG ØVRIGE SMÅ VE- AN L Æ G 12. november 2012 J.nr. Ref. rzs I

Læs mere

Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 Ea Energy Analyses

Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 Ea Energy Analyses INVESTERINGER I VINDKRAFT Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 NOTATET Baggrund for opgaven Natur Energi er et el handelsselskab der sælger produkter med klimavenlig strøm

Læs mere

Introduktion til Danfoss

Introduktion til Danfoss Introduktion til Danfoss Danfoss udvikler teknologier, der gør verden i stand til at få mere ud af mindre. Vi imødekommer det stigende behov for infrastruktur, fødevarer, energieffektivitet og klimavenlige

Læs mere

Bilag 1 E. Opgavebeskrivelse

Bilag 1 E. Opgavebeskrivelse 20. januar 2014 J.nr. 2009/2018-0001 Ref. Bak/fma Bilag 1 E. Opgavebeskrivelse Indhold 1. Baggrund... 2 2. Forsyningspligtens omfang og indhold... 2 2.1 De udbudte bevillingsområder... 2 2.2 Forsyningspligtens

Læs mere

Brombærsolcellen - introduktion

Brombærsolcellen - introduktion #0 Brombærsolcellen - introduktion Solceller i lommeregneren, solceller på hustagene, solceller til mobiltelefonen eller solceller til den bærbare computer midt ude i regnskoven- Solcellen har i mange

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

Sådan beskyttes naboer mod gener fra minkfarme

Sådan beskyttes naboer mod gener fra minkfarme Side 1 af 7 Søg... Sådan beskyttes naboer mod gener fra minkfarme 26-03-2015 DR Kontant har til aften sendt et program om generamte naboer til minkfarme, hvoraf der kom forskellige påstande om bl.a. afstandskrav

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år,

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år, MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Spar energi og CO2 i dag Løsningerne er klar! 517millioner tons CO2 kunne spares hvert år, hvis Europa fordoblede brugen af fjernvarme til 18-20 % og samtidig øgede andelen

Læs mere

Energy Cool. Messe C Energikonference 26. Oktober 2011

Energy Cool. Messe C Energikonference 26. Oktober 2011 Energy Cool Messe C Energikonference 26. Oktober 2011 Profil Henrik Thorsen Stifter af Energy Cool 41 år Agenda Hvem er Energy Cool? Hvad kan Energy Cool tilbyde? Hvordan kan Energy Cool hjælpe dig? Hvem

Læs mere

KLIMAPAKKE Dit valg, din service

KLIMAPAKKE Dit valg, din service KLIMAPAKKE Dit valg, din service TELEFONISK ENERGIRÅDGIVNING OPKØB AF CO2-KVOTER ÅRLIGT ENERGITJEK FÅ KONTANTE FORDELE MED MODSTRØMS FORDELSKORT GRATIS STRØM OM NATTEN ÅRLIGT ENERGITJEK Som aktiv energiforbruger

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

BASISPAKKE Dit valg, din service

BASISPAKKE Dit valg, din service BASISPAKKE Dit valg, din service VELKOMSTGAVE ADGANG TIL MIN SIDE SKRIFTLIG KUNDESERVICE MÅNEDLIG FAKTURERING BAGUD OVERSIGT OVER ALLE DINE FORDELE ADGANG TIL MIN SIDE SKRIFTLIG KUNDESERVICE VELKOMSTGAVE

Læs mere

Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst.

Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst. Kald 4: Hvad er dit behov lige nu. Nu er det tid til at ligge ønskerne lidt væk. Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst. Men i dag skal vi tale om dit behov.

Læs mere

Introduktion til Danfoss

Introduktion til Danfoss Introduktion til Danfoss Danfoss udvikler teknologier, der gør verden i stand til at få mere ud af mindre. Vi imødekommer det stigende behov for infrastruktur, fødevarer, energieffektivitet og klimavenlige

Læs mere

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272 Trafik og bil Business Danmark august 2012 BD272 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Skattereformen...

Læs mere

PLUSPAKKE Dit valg, din service

PLUSPAKKE Dit valg, din service PLUSPAKKE Dit valg, din service FÅ OVERBLIK OVER DIT FORBRUG SLIP FOR BETALINGSGEBYRER FÅ RABAT I MODSTRØMS WEBSHOP FÅ KONTANTE FORDELE MED MODSTRØMS FORDELSKORT MULIGHED FOR GRATIS STRØM HVER NAT MELLEM

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Tale til Øresund Food Network Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Først og fremmest tak for invitationen. Ministeren er desværre blevet

Læs mere

Husstandsmøller & Solcelleanlæg

Husstandsmøller & Solcelleanlæg Husstandsmøller & Solcelleanlæg Infoaften - Solid Wind Power, SWP 10 kw og SWP 25 kw Anders Ztorm, Adm. Direktør Solenergi Danmark A/S, Dagsorden 1. Præsentation af Solenergi Danmark 2. Politiske målsætninger

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning

Læs mere

15-årige køber alkohol i stor stil

15-årige køber alkohol i stor stil 1 2 15-årige køber alkohol istor stil 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 Af Kasper Frandsen, Søndag den 24. oktober 2010, 22:01 Det er mere reglen end undtagelsen, at butikker lader unge under 16 år

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

21. Maj 2014 Har produktion af printkort en fremtid i Danmark?

21. Maj 2014 Har produktion af printkort en fremtid i Danmark? 21. Maj 2014 Har produktion af printkort en fremtid i Danmark? Europas produktion af PCB 80erne Produktionen tredoblede Europa har stabil markedssandel på 15-17% Kort nedgang 1990-1992 90 erne Produktionen

Læs mere

Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft

Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft Vind Geografiske begrænsninger Kræver områder med regelmæssige vinde. Som regel er det flade områder uden store forhindringer, der kan bremse vinden, som er ideelle.

Læs mere

Villighed til at betale ekstra for grøn elektricitet

Villighed til at betale ekstra for grøn elektricitet Villighed til at betale ekstra for grøn elektricitet en del af hovedprojektet 'energi på havet' Hans S. Solgaard, professor, SDU Yingkui Yang, Ph.d.-studerende, SDU Om workpackage Adoption of green electricity

Læs mere

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP VINDKR AF T OG ELOVERL ØB 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP Indledning Danmark har verdensrekord i vindkraft, hvis man måler det i forhold til elforbruget. I 2009 udgjorde vindkraftproduktionen

Læs mere

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM Frederica april 2015 Navn Dato Øre/kWh Marginalomkostning på kulkraft Lav kulpris skyldes; 34 32 30 28 26 24 Lav efterspørgsel Stort udbud Lave omkostninger på udvinding og

Læs mere

Bilag 1 interview med Ole P. Nielsen

Bilag 1 interview med Ole P. Nielsen Bilag 1 interview med Ole P. Nielsen AL: Det opgaven handler om er hvad man kan ligge til grund for sammenbruddet i Roskilde Bank. Sådan som jeg har det er aktieoptionsordningen fra 2002 en stor del af

Læs mere

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet.

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Jeg fik solfanger anlæg for 19 år siden, den fungere stadig

Læs mere

FORBRUGERRÅDET TÆNK Maj 2014

FORBRUGERRÅDET TÆNK Maj 2014 FORBRUGERRÅDET TÆNK Maj 2014 Forbrugerpanelet om forbrugerpolitiske emner Forbrugerrådet Tænk har i forbindelse med Europa-Parlaments Valget den 25. maj 2014 foretaget en undersøgelse blandt 2.778 repræsentative

Læs mere

IT Connect. IT-Connect s bredbåndsbeboerløsning

IT Connect. IT-Connect s bredbåndsbeboerløsning IT Connect IT-Connect s bredbåndsbeboerløsning Fremtiden Der er fornuft i at eje sit eget netværk, hvis man ønsker at være uafhængig af ydre omstændigheder Vi er på forkant med nettet Internettet med de

Læs mere

SOLEN HAR MEGET AT GI

SOLEN HAR MEGET AT GI SOLEN HAR MEGET AT GI MARSTAL FJERNVARME A.M.B.A. HISTORIEN OM ET FORSØG, DER BLEV EN FAST FORSYNINGSKILDE PÅ UDKIG EFTER MILJØVENLIG VARME Det var et sammenfald af flere omstændigheder, som tændte idéen

Læs mere

MES a.m.b.a. Repræsentantskabsmøde 28. maj 2013, kl. 19.00, på Hotel Dalgas, Brande.

MES a.m.b.a. Repræsentantskabsmøde 28. maj 2013, kl. 19.00, på Hotel Dalgas, Brande. MES a.m.b.a. Repræsentantskabsmøde 28. maj 2013, kl. 19.00, på Hotel Dalgas, Brande. Først velkommen til Jer som repræsentanter for MES: Tak for interessen og støtten fra Jer. I aften er vi 73 personer

Læs mere

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk BERETNING 2013 Indledning Så blev det igen tid for en årsberetning fra bestyrelsen. I beretningen beskriver vi, hvordan det er gået vores forening og forretning i året 2013. Beretningen tager meget naturligt

Læs mere

PRIORITETSPAKKE Dit valg, din service

PRIORITETSPAKKE Dit valg, din service PRIORITETSPAKKE Dit valg, din service VELKOMSTGAVE ADGANG TIL MIN SIDE SKRIFTLIG OG TELEFONISK MÅNEDLIG FAKTURERING BAGUD OVERSIGT OVER ALLE DINE FORDELE TILBAGEKALD FRA Ved kø tilbyder vi dig altid at

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

Guide. Foto: Iris. Så BILLIGT er det nye FLEKSLÅN. sider. F1-lånets afløser Eksperternes lånetips

Guide. Foto: Iris. Så BILLIGT er det nye FLEKSLÅN. sider. F1-lånets afløser Eksperternes lånetips Foto: Iris Guide Så BILLIGT er det nye FLEKSLÅN 20 sider F1-lånets afløser Eksperternes lånetips 2 PLUS udgives af Berlingske Media, Pilestræde 34, 1147 København K, Mail: plus@bt.dk, Web: www.bt.dk/plus

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Rask Mølle Varmeværk

Rask Mølle Varmeværk Rask Mølle Varmeværk Ordinær generalforsamling Tirsdag 11/6-2013 Formandens beretning om året der gik. Indledning: Det har hidtil været en tradition for mine forgængere at indlede formandsberetningen med

Læs mere

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab Turen til Mars I Opgaven Internationale rumforskningsorganisationer planlægger at oprette en bemandet rumstation på overfladen af Mars. Som led i forberedelserne ønsker man at undersøge: A. Iltforsyningen.

Læs mere

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til solcelleguiden Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til produktion af el med solceller. Solceller

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET

GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET GUIDE 1 Blænde ISO Lukkertid Eksponeringsværdi. og lidt om, hvordan de hænger sammen GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET 2015 LÆRfoto.dk Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 Blænde... 4 Blænde og dybdeskarphed...

Læs mere

Dansk Energi F:\Statistikdata\Uddata\Energipriser\Elpris-sammensætning-måned-4000kWh.xlsx/Elpris Side 1 af 6

Dansk Energi F:\Statistikdata\Uddata\Energipriser\Elpris-sammensætning-måned-4000kWh.xlsx/Elpris Side 1 af 6 Denne opgørelse viser den gennemsnitlige elpris pr. kwh - abonnement er indregnet. Øre/kWh jan-13 feb-13 mar-13 apr-13 maj-13 jun-13 jul-13 aug-13 sep-13 okt-13 Kommerciel el (fpligt) 38,43 38,43 38,43

Læs mere

Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse

Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Af Preben Maegaard og Jane Kruse Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Nu er der jo kommet gang i tingene på energicentret igen? Den bemærkning hører vi

Læs mere

Matematik og Fysik for Daves elever

Matematik og Fysik for Daves elever TEC FREDERIKSBERG www.studymentor.dk Matematik og Fysik for Daves elever MATEMATIK... 2 1. Simple isoleringer (+ og -)... 3 2. Simple isoleringer ( og )... 4 3. Isolering af ubekendt (alle former)... 6

Læs mere

Diamanter er en god alternativ investering

Diamanter er en god alternativ investering MANDAG 5. JANUAR NR. 2 / 2015 Får du nok ud af din formue? landbobanken.dk/privatebanking 70 200 615 - pb@landbobanken.dk Diamanter er en god alternativ investering Efterspørgslen stiger på de små smukke

Læs mere

PR062015 08. april 2015 Øknomi Side 1 af 5. PC-baseret styreteknik garanterer markedsvækst og danner grundlag for Industri 4.0

PR062015 08. april 2015 Øknomi Side 1 af 5. PC-baseret styreteknik garanterer markedsvækst og danner grundlag for Industri 4.0 Øknomi Side 1 af 5 PC-baseret styreteknik garanterer markedsvækst og danner grundlag for Industri 4.0 Beckhoff øger sin omsætning med 17 procent og passerer 500 mio. Euro Stigning i omsætningen på 17 %

Læs mere

Hovedpunkter fra konference om solelparker i Danmark

Hovedpunkter fra konference om solelparker i Danmark Hovedpunkter fra konference om solelparker i Danmark VE NET SOL, konference: Solelparker i Danmark VE NET SOL som er en gruppe under Forsknings og Innovationsstyrelsens Innovationsnetværk VE NET SOL, har

Læs mere

Her sparer du penge på værkstedsregningen

Her sparer du penge på værkstedsregningen Her sparer du penge på værkstedsregningen Din bil er gået i stykker, og du vil indhente et tilbud på reparation. Det sker hurtigst hos en værkstedsportal, har danskerne erfaret Af Hans Uffe Christensen,

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

Reglement for auktioner på auktionshuset www.getthrough.dk/auktionshus

Reglement for auktioner på auktionshuset www.getthrough.dk/auktionshus Reglement for auktioner på auktionshuset www.getthrough.dk/auktionshus El og Naturgas i udbud på auktion 1. Introduktion til auktionshuset Get Through Power ApS (herefter benævnt Get Through Powers) auktionshus

Læs mere