1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Frøslev Plantage Plan efter stormfald 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Frøslev Plantage Plan efter stormfald 2013"

Transkript

1 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Frøslev Plantage er på ca.1042 ha og er beliggende få kilometer fra den dansk-tyske grænse. Mod øst afgrænses plantagen af motorvej E45. Området kaldet Frøslev Sand blev indtil 1870 erne brugt af bønderne i Frøslev til fællesgræsning. Herefter opkøbte og tilplantede det tyske forstvæsen størstedelen af området. Stormfaldet efter stormene i 2013 betød at 290 ha skov på flader større end 0,5 ha væltede helt. Derudover er et ukendt antal hektar blevet beskadiget med mindre flader og spredt fald. 2. Mål og planer 2.1 Overordnede målsætninger Den overordnede målsætning for Frøslev Plantage er, at plantagen fortsat udvikles mod en høj vedproduktion baseret på de naturnære principper. Det betyder, at andelen af hjemmehørende og stabile træarter forøges og andelen af løvtræ i nåletræsbevoksningerne vil blive øget. Nåletræ vil dog fortsat dominere plantagen. Temaer som stabilitet, variation og forbedring af skovklimaet vil, som i de forgående driftsplaner, blive prioriteret højt. De store flader, som er blevet åbne efter stormfaldet, giver skovdyrkningsmæssige udfordringer. En række løvtræarter og de mere følsomme nåletræarter kan ikke etableres på disse flader. Derfor vil skovfyr og lærk blive anvendt som første generation skov med mulighed for senere underplantning. Landskabeligt rummer Frøslev Plantage stor variation lige fra klitpartier og klimper til flade arealer på hedesletten. Det er målet, at driften af plantagen skal underbygge og synliggøre disse landskabselementer, så de kommer til udtryk ved en vekslen mellem lysåbne naturområder, tætsluttet stabile bevoksninger og mere lysåben skov, hvor landskakabet kan fornemmes mellem træerne. Plantagen rummer flere spændende naturtyper, som også i fremtiden skal plejes. Det er målet, at de forskellige naturtyper forsøges bundet sammen via korridorer med henblik på bl.a. at understøtte de rødlistearter, der allerede findes i plantagen. Friluftslivet i plantagen skal fortsat tilgodeses, særligt omkring eksisterende faciliteter og ved Frøslev Lejren, som også er det vigtigste fortidsminde i plantagen. 2.2 Landskabsplan Frøslev Plantage, som ligger på Hovedstilstandslinjen, har størstedelen af plantagen beliggende på Tinglev Hedeslette og dele af grænseområdet beliggende mellem morænelandskab og hedeslette landskab. Store områder i plantagen er blevet påvirket af vind og har dannet et afvekslende klitlandskab. I plantagen findes desuden klimper, der kan defineres som erosionsrester med tørv i overfladen af gammelt flyvesand og som bidrager som et spændende landskabselement i plantagen. 1

2 De stormfaldsramte arealer i afd. 3547, 3549, 3552 og 3556 skal forblive åbne så de forbindes med Finkehede. På den måde fritlægges klitterne på heden og landskabet synliggøres med kig fra Grusgravvej og Den Bakkede Vej. Arealerne medtages i græsning således at de på lang sigt holdes åbne. Ligeledes skal et areal i afd holdes åbent for at udvide eksisterende åbne arealer i afd og I afd påbegyndes rydning af en parabelklit ved at et mindre stormfaldsramt areal ikke gentilplantes. Ved Stormenes Hav holdes de stormfaldsramte arealer på den anden side af Tungsandvej i afd og 3620 åbne for at synliggøre klitbakkerne og terrænforskellene i dette område. For at skabe variation i plantagens lige linjer tages udgangspunkt i Bukkestrømmen, som bugter sig tværs gennem plantagen. På hver side at Bukkestrømmen vil der ikke blive tilplantet på stormfaldsramte arealer i et bælte på 20 meter på hver side af åen. På langt sigt vil dette bælte blive blotlagt efterhånden som bevoksningerne langs åen afvikles. Denne grønne korridor vil, udover at være et landskabeligt element i plantagen, også være til glæde for publikum, dyr og planter. 2.3 Naturnær skovdrift Frøslev Plantage har været ramt af flere storme. Først stormen i 1967, hvor plantagen blev hårdt ramt og siden decemberorkanen i 1999, hvor plantagen også blev ramt med et betydeligt fladefald på ca. 50 ha. Stormene har medført både en skævhed i aldersklasserne, men også en forringelse af skovklimaet, som i forvejen var dårligt. Siden stormen i 1967 og op til i dag, har konverteringen i retning af mere løvtræ været i fokus, for at stabiliserer bevoksningerne i plantagen og skabe et bedre skovklima. Inden orkanen Allan ramte, fremstod plantagen ensartet og var domineret af rødgran, mens der ved enkelte veje, var påbegyndt et skelet af eg i blanding med skovfyr og lærk. Frøslev Plantage kan deles op i smeltevandssand og grus i øst og ekstramarginalt smeltevandssand og grus i vest. Dette materiale er siden omlejret som flyvesand, der dækker meget store områder. I den østligste del findes små forekomster af moræneler. I den nordvestlige grænse findes også et lille område med ferskvandsgytje. Den største del af plantagen er udlagt med skovudviklingstypen gran med bøg og ær. Gran vil fortsat være et bærende element i denne del af plantagen, men med denne blanding fremmes løvtræ som stabiliserende element. Det største vækst- og produktionspotentiale ligger fortsat på nåletræet. Den naturlige foryngelse vil ske i grupper med plads til løvtræ. Selvom bevoksningerne vil være domineret af skyggetræer vil nåleskoven med indblanding af løv fremstå varieret. Mod nord udvides de eksisterende egearealer, for at bygge på en løvtræart som kan blive meget gammel i plantagen. På den baggrund er skovudviklingstypen eg med skovfyr og lærk valgt. Denne skovudviklingstype er også valgt på arealer midt i plantagen, hvor der findes en række lysåbne arealer. Skovudviklingstypen har en dominans af hjemmehørende lystræarter og vil trives godt på den magre jord. Det forventes, at de valgte træarter vil kunne forynges naturligt i de lysbrønde der opstår gennem en aktiv plukhugstdrift. I den sydvestlige magre del af plantagen er valgt skovudviklingstypen skovfyr, birk og rødgran med indslag af bl.a. røn, hvilket vil give en smuk robust skov omend ikke med det store produktionspotentiale. Bevoksningerne vil fremstå varieret med gruppevis indblanding, og forventes at kunne forynge sig naturligt. 2

3 I den østlige del af plantagen er desuden udlagt arealer med skovudviklingstypen douglasgran med rødgran og bøg. Douglasgran vil med tiden skabe et stabilt skovmiljø, hvor bøgen forventes at kunne forynge sig naturligt under de store graner. Der bygges videre på det grundlag som blev skabt med stormene i 1967 og 1999, med fokus på at det på langt sigt er muligt, at opnå en mere stabil skov med et godt skovklima. Med valget af skovudviklingstyper skabes bevoksninger, der i højere grad kan forynge sig selv og udvikle sig til en mere varieret skov. Se oversigt over skovudviklingstyperne i Frøslev plantage på kortbilag Andre planelementer Natur De åbne arealer domineres af heder og moser og der er enkelte tørvegravsområder. Flere moseområder ligger på toppen af klimper og klithederne er flere steder stærkt kuperede. Kulturmiljø Der findes væsentlige kulturminder i plantagen fra 2. verdenskrig. Det gælder i særdeleshed den landskendte Frøslevlejr, men også dele af Danmarks bedst bevarede tyske feltflyveplads i nordvesthjørnet af plantagen med fly-, bil og brændstofskjul, barakpladser og rullebaner. Derudover er der kun få kulturspor, primært jorddiger og tyske afdelingssten samt enkelte mindesten og en hustomt. Friluftsliv Plantagen besøges flittigt. Særligt er der mange besøgende i den nordlige del af plantagen. Her findes en hundeskov, hvor hunde kan luftes uden snor. Desuden er her anlagt en skovlegeplads, en overnatnings og -bålplads, samt plantagens eneste offentlige toiletbygning. I efteråret besøges plantagen af mange svampesamlere. 3. Konsekvenser af stormfaldet 3.1 Ændret aldersklassefordeling Der er i alt væltet 290 ha i Frøslev plantage ud af at samlet areal på 1042 ha, hvoraf 913 ha var bevokset med skov før stormene i Langt hovedparten af de væltede bevoksninger (240,7 ha) var rødgran og sitkagran bevoksninger. Som det fremgår af figur 1 er det hovedsageligt bevoksninger plantet i 50erne, 60erne og 70erne som er væltet. Arealer ramt af stormfaldet i Frøslev plantage fremgår af kortbilag 2. 3

4 Figur 1: Frøslev plantage: Aldersklassefordeling i hektar før og efter stormfaldet Konvertering fra plantage til skov Stormfaldet giver mulighed for at fremrykke den planlagte målsætning om at konvertere plantagen til en mere robust skov med større variation. Det sker som led i den overordnede Handlingsplan for naturnær skovdrift i statens skove fra På store åbne flader, vil denne proces dog blive forsinket, fordi skovklimaet er væk og arealerne derfor er meget udsatte for forårsnattefrost. Frostrisikoen gør det vanskeligt at plante sårbare træarter som f.eks. bøg. For hurtigt at genskabe et lokalt skovklima plantes robuste og hurtigt voksende træarter som lærk og skovfyr. I disse bevoksninger indbringes hovedtræarten i den planlagte skovudviklingstype indenfor den kommende trægeneration. Udgangspunktet for naturnær skovdrift er foryngelse ved naturlig succession eller selvforyngelse. Dette er fortsat målet på stormfaldsarealer; hvor det er muligt, hvor træarten er lokalitetstilpasset og hvor foryngelsen kan indgå i den fremtidige skovudviklingstype. Selvforyngelsespotentialet af nåletræ er udnyttet i sådanne områder, Særligt i stærkt kuperede områder med polde er selvforyngelsen fremherskende. Sådanne områder tilplantes med en skærm af lærk eller skovfyr med henblik på at udnytte selvforyngelsen. I alt 18,5 ha forynges naturligt. 3.3 Kulturplanen Af det stormfaldsramte areal i Frøslev plantage, tilplantes 80,7 % (Tabel 1). Træartsvalget i Frøslev plantage tager sit udgangspunkt i de udlagte skovudviklingstyper. Løvtræarter, især eg og bøg, plantes som hovedtræart på 45 % af arealet. På arealer hvor nåletræ plantes som hovedtræart, fordeler disse sig med 26 % lærk, 19 % skovfyr og 9 % douglasgran. Lærk og skovfyr spiller en afgørende rolle i forhold til at skabe et hurtigt skovklima. Efter 20 år kan en væsentlig del af lærken tyndes og benyttes til bioenergi, hvorefter mere sårbare træarter kan etablere sig. På hovedtræartsniveau udgør andelen af hjemmehørende arter 64 % (løvtræ og skovfyr). 4

5 Tabel 1: Fordeling af hovedtiltag på stormfaldsarealer i Frøslev plantage Kulturtype Areal, ha Areal, % Bemærkninger Skovplantning 203,5 70,0 På ryddet stormfaldsareal uden gammel bevoksning Skovbryn 31,2 10,7 Plantede ydre og indre skovbryn Naturlig succession 18,3 6,3 Naturlig foryngelse med skovudvikling som mål Rydning 37,6 13,0 Konverteres til lysåben naturtyper: hede, overdrev, mose, eng eller slette Som det fremgår af retningslinjer for gentilplantning efter stormfald og skovudviklingstyperne, indgår indblandingsarter som et vigtigt stabiliserende element og bidrager til skabelsen af variation. Indblandingsarterne har en vigtig rolle som frøtræer i den fremtidige udvikling af skoven. I Frøslev Plantage indgår træarten ær sammen med bøg, i holme i nåletræsdominerede kulturer, typisk i SUT 51 (Gran med bøg). Alternativt, holme med lind og birk sammen med eg. Der plantes relativt små kulturer som, hvor det er muligt, blander disse holme med mere nåletræsdominerede flader. I nåletræskulturer indgår rødgran som stabiliserende indblandingsart i kulturfasen. Rødgranen vokser op sammen med robuste hovedtræarter som lærk, skovfyr eller douglasgran, i forskellige kombinationer afhængig af den langsigtede skovudviklingstype. Kombinationen af nåletræsflader med robuste hovedtræarter, som lærk og skovfyr i en mosaik med løvtræsholme, sikre en robust skovudvikling, som bidrager til at konvertere nåletræsplantagen til en varieret og stabil skov. Figur 2 viser en model med henblik på at bringe løvtræarter ind i den nåletræsdominerede skovudviklingstype SUT51 (Gran med bøg). Desuden viser kulturlisten (bilag 1), hvilke indblandingsarter der plantes i den enkelte kultur. Der tilplantes i alt 225 kulturer i Frøslev plantage, med et gennemsnitligt areal på 1,1 ha. De mange kulturer og forholdsvis små arealer er udtryk for at løvtræsholmene indgår som selvstændige kulturer på nåletræsfladerne. Tabel 2 viser træartsfordeling ved plantning, på hovedtræartsniveau fordelt på skovudviklingstyperne. Tabel 2: Hovedtræartsfordeling efter plantning. Hovedtræart fordelt på skovudviklingstype. Antal ha tilplantet med hovedtræarter pr. skovudviklingstype (SUT)* Træartsfordeling tilplantning Hovedtræart SUT23 SUT51 SUT61 SUT81 SUT94 Andet Sum, ha % BØG 0,5 10,7 18,7 29,9 13 EG 17,1 22,4 6,8 15,6 61,9 26 BIRK 0,4 13,5 13,9 6 RØDGRAN 1,1 1,8 2,9 1 DOUGLAS 6,8 13,7 20,5 9 LÆRK 11,2 46,7 3,5 0,3 61,7 26 SKOVFYR 6,4 11,1 26,7 44,2 19 Naturlig succession 2,0 8,3 3,5 4,5 18,3 Lysåben natur 0,5 2,7 1,2 33,2 37,6 Sum, ha 37,6 107,1 48,5 63,3 1,2 33,2 290,9 100 * SUT 23: Eg med skovfyr og lærk, SUT 51: Gran med bøg og ær, SUT 61: Douglasgran, rødgran og bøg, SUT 81: Skovfyr, birk og rødgran, SUT 94: Urørt skov 5

6 Et overblik over hvor kulturerne anlægges fremgår af kortbilag 3. På kortet fremgår kulturene med hovedtræartens farvekode og et kulturnummer. Bilag 1 er en liste over de enkelte kulturer, som blandt andet giver oplysninger om indblandingsarter. Generelt tilstræbes, at løvtræet og douglasgran er placeret på de bedste dele af terrænnet i forhold til jordbund og topografi til sikring mod frostskader. I den sydøstlige del af plantagen er skovdyrkningspotentialet på den gode jordbund udnyttet til at plante bøg og douglasgran. I de enkelte arealer er flyvesands poldene ligeledes udnytte til at placere løvtræ og douglasgran. Større plantninger med løvtræ og douglasgran vil i den tidlige kulturfase være hegnet mod vildtet. Egekulturer plantes i SUT 23 (Eg med skovfyr og lærk), langs offentlige veje, ud til større skovveje og brandbælter, dermed også som indblandingsholme i de øvrige skovudviklingstyper. Målet er en egebevoksning med indblanding af lind og røn med enkelte birk. Lærk i de fremtidige transportspor er i etableringsfasen med til at skabe et godt skovklima, da lærkens hurtige vækst skaber en række kulisser på arealerne. Disse kulisser vil bevirke at egekulturen ikke i så høj grad udsættes for forårsnattefrost. Birkene imellem egene har samme funktion. Figur 2 viser kulturmodellen skematisk. Figur 2: Et eksempel på hvordan løvtræ, især eg, bringes ind i SUT 51: Kulturmodel for løvtræsholm på frostudsat lokalitet rækkeafstand 1,75 2 m, planteafstand 1,5 m. Lind, birk og røn blandes og plantes som hver 5. plante. KVASRANKE 3 M BRED HUL TIL SPOR 1. rk VEG VEG LIN VEG VEG VEG BIR LÆR LÆR 2. rk VEG VEG VEG VEG VEG VEG VEG LÆR LÆR 3. rk BIR VEG VEG BIR VEG RØN VEG LÆR LÆR 4. rk VEG LIN VEG VEG VEG VEG VEG LÆR LÆR 5. rk VEG VEG VEG VEG RØN VEG VEG LÆR LÆR 6. rk VEG VEG BIR VEG VEG VEG LIN LÆR LÆR 7. rk VEG VEG VEG LIN VEG VEG VEG LÆR LÆR 8. rk LIN VEG VEG VEG VEG LIN VEG LÆR LÆR 9. rk VEG LIN VEG VEG VEG VEG VEG LÆR LÆR 10. rk VEG VEG VEG VEG BIR VEG VEG LÆR LÆR KVASRANKE 3 M BRED HUL TIL SPOR I bevoksninger med spredt stormfald sker tilplantningen, som en berigelses plantning med løvtræarter, som bøg, ær og birk og stormstabile arter skovfyr og lærk. I plantagens ydrekanter mod marker og asfaltveje plantes ege skovbryn med et bælte af egnskarakteristiske buske mod rand. Desuden plantes indre bryn af eg med buske mod nuværende og kommende åbne arealer. I alt tilplantes ca. 31 ha som indre eller ydre bryn. 3.4 Træartsfordeling efter tilplantning Tabel 3 viser træartsfordelingen i plantagen på hovedtræartsniveau før og efter stormfaldet. Rødgran og Sitkagran er fortsat dominerende i plantagen, men reduceres med ca. 240 ha til fordel for mere robuste træarter. Arealet med skovfyr og lærk mere end fordobles, mens arealer med løvtræ som hovedtræart forøges med 103 ha. Ca. 56 ha plantes ikke til, i stedet udlægges 37,6 ha til lysåben natur og 18,3 ha udlægges til naturlig succession. Figur 3 viser hvordan store flader med gran konverteres til en række forskellige træarter. I figuren indgår kun hovedtræarterne, hertil kommer indblandingstræarterne. 6

7 Tabel 3: Hovedtræartsfordeling i Frøslev plantage før og efter stormfaldet Hovedtræart Før stormfald, ha Efter stormfald (plantning), ha Bøg 23,5 53,1 Eg 79,1 139,7 Birk, Ær 16,7 29,7 Rødgran, Sitkagran 652,4 411,7 Ædelgran 40,8 18,4 Lærk, Skovfyr, Douglas 100,4 211,9 Lysåben natur ,0 Naturlig succession 18,3 I alt 1042,9 1043,8 Figur 3: Frøslev: Ændring i hovedtræartsfordeling på de stormfaldsramte arealer. 7

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Dette er stormfaldsplanen for Stråsøkomplekset i Vestjylland. Stråsøkomplekset er et stort sammenhængende naturområde på ca. 5.200 ha. Udover Stråsø Plantage består området

Læs mere

Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72)

Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hjardemål Klitplantage ligger ved Jammerbugten, øst for Hanstholm. Plantagen ligger syd og vest for Hjardemål Klit og har sin største udstrækning

Læs mere

1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet. 2 Hvordan vil ejer tilplante sin skov. 3 Gentilplantningen:

1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet. 2 Hvordan vil ejer tilplante sin skov. 3 Gentilplantningen: 1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet En skov på 100 ha bestod inden stormfaldet af 30 løvtræbevoksninger og 70 nåletræbevoksninger. I skoven er der sket fladefald på 65 ha. Heraf var 45 ha nåletræ og

Læs mere

Lisbjerg Skov Status 2005

Lisbjerg Skov Status 2005 Bilag 2 Eksempel på status og skovudviklingsplan for Lisbjerg Skov og Havreballe Skov Lisbjerg Skov Status 2005 Bevoksede er (ha) (%) Ubevoksede er (ha) (%) Bøg 45,43 29,16 Krat, hegn 1,19 0,76 Eg 52,01

Læs mere

Kulturintensitet og kulturmodeller: Erfaringer fra naturnær skovdrift og øget biomasseproduktion

Kulturintensitet og kulturmodeller: Erfaringer fra naturnær skovdrift og øget biomasseproduktion Sponsorer: ENERWOODS Kulturintensitet og kulturmodeller: Erfaringer fra naturnær skovdrift og øget biomasseproduktion NordGen Forest Thematic Day - Kulturkvalitet og øget træproduktion Sabro 23. august

Læs mere

Fårup Klit (skov nr. 76)

Fårup Klit (skov nr. 76) Fårup Klit (skov nr. 76) Beskrivelse Generelt Fårup Klit kaldes lokalt for læplantagerne. Administrativt kalder vi de sammenhængende områder for sti 100. Skoven er et smalt bånd af træbevoksning, der strækker

Læs mere

Slettestrand (Areal nr. 93)

Slettestrand (Areal nr. 93) Slettestrand (Areal nr. 93) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Områderne ligger mellem Slettestrand og Tranum, og udgør distriktets østligste del. Arealerne afgrænses mod øst af Tranum Strandvej, der samtidig

Læs mere

Naturnær drift i nåletræ

Naturnær drift i nåletræ Naturnær drift i nåletræ Nåletræ kan godt drives med selvforyngelse. Der skal ofte foretages en jordbearbejdning og måske indbringes andre arter. Hulbor er anvendt med held i SLS Skovadministration. Opvæksten

Læs mere

1) Naturbeskyttelse.dk v/peter Størup, Århus

1) Naturbeskyttelse.dk v/peter Størup, Århus NOTAT Arealdrift, friluftsliv og partnerskaber J.nr. NST-219-00050 Ref. mokro Den 21. august 2015 Naturstyrelsens stormfaldsplaner efter stormene i 2013: Høringsnotat Naturstyrelsen har med en fælles politik

Læs mere

Hanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54)

Hanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54) Hanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hanstholmknuden er Jyllands nordvestligste forbjerg. Arealerne ved Hanstholm Kystskrænt består af forland og klitslette op mod stejle, nordvendte

Læs mere

Tømmerby Kær (Areal nr. 74)

Tømmerby Kær (Areal nr. 74) Tømmerby Kær (Areal nr. 74) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Arealerne til Tømmerby Kær blev erhvervet i perioden 1945-1950. Plantagen har sin største udstrækning fra øst til vest og ligger for den største dels

Læs mere

NOTAT. Østsjælland J.nr. NST-203-00044 Ref. KSL Den 9. oktober 2015. Referat fra møde den 7.10 2015 i skovrejsningsrådet for Tune Skov

NOTAT. Østsjælland J.nr. NST-203-00044 Ref. KSL Den 9. oktober 2015. Referat fra møde den 7.10 2015 i skovrejsningsrådet for Tune Skov NOTAT Referat fra møde den 7.10 2015 i skovrejsningsrådet for Tune Skov Østsjælland J.nr. NST-203-00044 Ref. KSL Den 9. oktober 2015 Mødedeltagere: Björn E.H. Jensen,Greve Kommune Morten Vincents, Roskilde

Læs mere

Område 1. (Rød 1) Område 2. (Rød 1) Område 3. (Rød 1)

Område 1. (Rød 1) Område 2. (Rød 1) Område 3. (Rød 1) Område 1. (Rød 1) Et område bestående af eg, skovfyr i uklippet rough. Sidste del ved rød tee hul Rød 1, bestående af fyr med god afstand så der kan klippes imellem dem. Den første del af området fra Rød

Læs mere

Arealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226

Arealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser Side 1 Arealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Arealerne ved Mariager Fjord består af

Læs mere

Naturplan Ånæssegård okt. 2009

Naturplan Ånæssegård okt. 2009 1 Naturplan Ånæssegård okt. 2009 V. Niels Peter Ravnsborg Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent Landbrug Landskab Natur Jagt Park 2 Indhold Sammendrag... 3 Remiser og tilag

Læs mere

Løvtræ dækker 63% af det skovbevoksede areal på distriktet, mens 37% er nåletræ. Træartsfordeling, SNS-Kronjylland (bevokset areal 2895 ha)

Løvtræ dækker 63% af det skovbevoksede areal på distriktet, mens 37% er nåletræ. Træartsfordeling, SNS-Kronjylland (bevokset areal 2895 ha) 1.4 Skovene Det skovbevoksede areal på Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland distrikt omfatter 2895 ha. De mest betydende skove er Viborg Plantage, Hald Ege og de øvrige skove omkring Hald Sø, Vindum Skov,

Læs mere

Skovudviklingsplan - Århus Kommunes skove

Skovudviklingsplan - Århus Kommunes skove Natur Natur og og Miljø Miljø Teknik Teknik og og Miljø Miljø Århus Århus Kommune Kommune Skovudviklingsplan - Århus Kommunes skove Hjørret Skov Skødstrup Skov Hjortshøj Virup Skov Svinbo Skov Skæring

Læs mere

Naturstyrelsen har overtaget arealer ved Fælleseje ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov og natur (se kort 1).

Naturstyrelsen har overtaget arealer ved Fælleseje ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov og natur (se kort 1). Storstrøm J.nr. NST-4161-00037 Ref. MRO Den 27. juni 2013 SKOVREJSNINGSPLAN - FÆLLESEJESKOVEN Indledning Naturstyrelsen har overtaget arealer ved Fælleseje ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov

Læs mere

Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340

Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland arealvise beskrivelser side 1 Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Gjerrild Nordstrand er et strandareal på nordkysten af Djursland. Arealet

Læs mere

AFD. FR.NR. SB.NR. BESKRIVELSE BEMÆRKNINGER BILLEDE

AFD. FR.NR. SB.NR. BESKRIVELSE BEMÆRKNINGER BILLEDE 1 På alle enhedens arealer gælder: At sten- og jorddiger skal betragtes som fredede fortidsminder. Det er tilstræbt at få indtegnet samtlige sten- og jorddiger på skovkortene, men der findes uden tvivl

Læs mere

Madsbøl Klitplantage (Areal nr. 73)

Madsbøl Klitplantage (Areal nr. 73) Madsbøl Klitplantage (Areal nr. 73) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Plantagen ligger mellem Lild og Hjardemål plantager og har sin største udstrækning sydvest til nordøst. Den nordvestlig begrænsning udgøres

Læs mere

Biomasseoptimeret skovdyrkning

Biomasseoptimeret skovdyrkning Biomasseoptimeret skovdyrkning NordGen Forest Thematic Day Kulturkvalitet og øget træproduktion Skovrider Michael Gehlert Skovdyrkerne Vestjylland Skovbruget som energileverandør 360 o Klimakommissionen

Læs mere

FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN

FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN 2. udkast, januar 2013/ARP Debatten har vist, at rigtig mange mennesker holder meget af Granhaugen og har stærke ønsker om, hvordan Granhaugen skal udvikles

Læs mere

Ølby Præstegårds- plantage

Ølby Præstegårds- plantage Ølby Præstegårds- plantage Attraktiv beliggenhed - tæt på Klosterheden og Limfjorden Salgsprospekt Skovdyrkerne Vestjylland april 2012 1. Introduktion Hermed udbydes Ølby Præstegårdsplantage med tilliggende

Læs mere

Indlæg i fredningssagen Dalene ved Resenbro. Vedrørende ejendommen lb. Nr. 12, matr. Nr. 2 f Skellerup Nygårde, Linå,. v. Lise Balle og Erik Balle.

Indlæg i fredningssagen Dalene ved Resenbro. Vedrørende ejendommen lb. Nr. 12, matr. Nr. 2 f Skellerup Nygårde, Linå,. v. Lise Balle og Erik Balle. Indlæg i fredningssagen Dalene ved Resenbro. Vedrørende ejendommen lb. Nr. 12, matr. Nr. 2 f Skellerup Nygårde, Linå,. v. Lise Balle og Erik Balle. Indledningsvis bemærkes, at vi som mangeårige medlemmer

Læs mere

Ulvshale Skov - Kulturmiljøbeskrivelse. Kulturhistoriske værdier på Møn

Ulvshale Skov - Kulturmiljøbeskrivelse. Kulturhistoriske værdier på Møn Side 1 af 5 Kulturhistoriske værdier på Møn Til oversigt Ulvshale Skov Alle illustrationer kan forstørres Skemanummer: Betegnelse: Kategori: Registreringsdato: Registrator: 5 Ulvshale Skov Udsnit og dele

Læs mere

1. Indledning og beskrivelse af opgaven

1. Indledning og beskrivelse af opgaven NOTAT Arealdrift, friluftsliv og partnerskaber J.nr. NST-219-00050 Ref. mokro Den 24. juni 2014 Politik for gentilplantning efter stormfald 2013 Dokumentet skal ses som det første af 3 dokumenter. 1. Politik

Læs mere

Viborg Plantage - areal nr. 401

Viborg Plantage - areal nr. 401 Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Viborg Plantage - areal nr. 401 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Viborg Plantage støder op til Viborg mod øst og til Hald Ege by mod syd. Plantagen

Læs mere

SKOVUDVIKLING VED Å BO. -Fra bar mark til naturskov

SKOVUDVIKLING VED Å BO. -Fra bar mark til naturskov SKOVUDVIKLING VED Å BO -Fra bar mark til naturskov Mødenotat Møde med Socialdemokraterne vedr. Åbo Skov Til mødet deltog: Steen B. Andersen, byrådsmedlem (S), medlem af miljøudvalget (sba@byr.aarhus.dk

Læs mere

KØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side

KØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side Indholdsfortegnelse: Græs Brugsplæne 2 Græsflade 3 Fælledgræs 4 Naturgræs 5 Buske Bunddækkende buske 6 Prydbuske 7 Busket 8 Krat 9 Hæk Hæk 10 Fritvoksende hæk 11 Hegn 12 Træer Fritvoksende træer 13 Trægrupper

Læs mere

Vigsø Rallejer (Areal nr. 55)

Vigsø Rallejer (Areal nr. 55) Vigsø Rallejer (Areal nr. 55) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Området er et tidligere grusgravningsområde, beliggende på en jævn klitslette. Området er en fortsættelse af Hanstholm Kystskrænt (se Areal nr.

Læs mere

Juelsberg Slotspark. Fredningsforslag i Nyborg kommune. Udarbejdet af Danmarks Naturfredningsforening, 26.11.2015

Juelsberg Slotspark. Fredningsforslag i Nyborg kommune. Udarbejdet af Danmarks Naturfredningsforening, 26.11.2015 Fredningsforslag i Nyborg kommune Juelsberg Slotspark Udarbejdet af Danmarks Naturfredningsforening, 26.11.2015 Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 20 2100 København Ø Tlf. 39 17 40 00 dn@dn.dk

Læs mere

Teknik og Miljø 2015. Nordskoven. Skovrejsning nord for Slagelse. Et samarbejde mellem Naturstyrelsen og Slagelse Kommune

Teknik og Miljø 2015. Nordskoven. Skovrejsning nord for Slagelse. Et samarbejde mellem Naturstyrelsen og Slagelse Kommune Teknik og Miljø 2015 Nordskoven Skovrejsning nord for Slagelse Et samarbejde mellem Naturstyrelsen og Slagelse Kommune 2 2 3 Skovrejsning Skov- og naturområder opfordrer til leg og læring. Til bevægelse

Læs mere

Kollerup Plantage (Areal nr. 90)

Kollerup Plantage (Areal nr. 90) Thy Statsskovdistrikt - Arealbeskrivelser Kollerup Klitplantage (Areal nr. 90) Kollerup Plantage (Areal nr. 90) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Kollerup Plantage ligger umiddelbart nord for Fjerritslev by,

Læs mere

Naturnær skovdrift i statsskovene

Naturnær skovdrift i statsskovene Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår 2005 Titel: Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår Udgivet af: Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Fotos: Lars Gejl/Scanpix,

Læs mere

Tiltagsskema for driftsplan for Midtjylland 2014-2028

Tiltagsskema for driftsplan for Midtjylland 2014-2028 Tiltagsskema for driftsplan for Midtjylland 2014-2028 Tiltagene prioriteres efter en 3 trinsskala: 1: Tiltag der gennemføres inden for den første 5-6 årige periode 2: Tiltag der gennemføres inden for planperioden

Læs mere

Naturplan Granhøjgaard marts 2012

Naturplan Granhøjgaard marts 2012 1 Naturplan Granhøjgaard marts 2012 Jørgen & Kirsten Andersen Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent Landbrug Landskab Natur Jagt Park 2 Indhold Sammendrag... 3 Rydning af

Læs mere

Naturplan Stinelund m.fl. marts 2012

Naturplan Stinelund m.fl. marts 2012 1 Naturplan Stinelund m.fl. marts 2012 Arne Høegh Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent Landbrug Landskab Natur Jagt Park 2 Indhold Sammendrag... 3 Stinelund... 4 Kristiansminde...

Læs mere

Overgangszone 8-1. Overgangszone 7-1. Overgangszone 4-3. Overgangszone 3-3

Overgangszone 8-1. Overgangszone 7-1. Overgangszone 4-3. Overgangszone 3-3 Overgangszone 8-1 Overgangszone 7-1 Overgangszone 4-3 Overgangszone 3-3 Vurdering, prioritering og beslutning af fremtidig drift af overgangszonearealer: Område 3-3. Stenbjerg driftsplanperiode Den store

Læs mere

Ansøgning om Tilskud til gentilplantning m.v. efter stormfald

Ansøgning om Tilskud til gentilplantning m.v. efter stormfald STORMRÅDET T 2 Ansøgning om Tilskud til gentilplantning m.v. efter stormfald Modtaget: Journalnr.: Denne ansøgning skal bilægges kort og evt. andre bilag, som det fremgår af vejledning: Tilskud til gentilplantning

Læs mere

Klostermarken - areal nr. 408

Klostermarken - areal nr. 408 Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Klostermarken - areal nr. 408 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Naturstyrelsen overtog administrationen af arealet i 2002 efter Forsvarsministeriet.

Læs mere

Skagen Klitplantage (skov nr. 21)

Skagen Klitplantage (skov nr. 21) Skagen Klitplantage (skov nr. 21) Beskrivelse Generelt Skagen klitplantage ligger umiddelbart syd for Skagen by og spærrer for byens udviklingsmuligheder mod syd. Plantagens areal strækker sig fra Kattegat

Læs mere

Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår

Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår VELKOMMEN TIL Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår Lisbeth Shooter Jan Nielsen Kristian Petersen Introduktion Lisbeth Shooter, chefkonsulent og i dag ordstyrer Jan Nielsen, planteavlskonsulent

Læs mere

Vangså Hede (Areal nr. 33), samt arealer i Nystrup Klitplantage øst og vest (areal nr. 34 og 35)

Vangså Hede (Areal nr. 33), samt arealer i Nystrup Klitplantage øst og vest (areal nr. 34 og 35) Vangså Hede (Areal nr. 33), samt arealer i Nystrup Klitplantage øst og vest (areal nr. 34 og 35) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Vangså hede er en vidstrakt klithede-slette, beliggende mellem Tvorup Plantage

Læs mere

Blokhus klitplantage (skov nr. 71)

Blokhus klitplantage (skov nr. 71) Blokhus klitplantage (skov nr. 71) Beskrivelse Generelt Blokhus klitplantage ligger syd for Blokhus by, fra havet og indtil et par kilometer ind i landet. Den vestlige del blev opkøbt omkring 1895 på grund

Læs mere

Naturvisioner for Bøtø Plantage

Naturvisioner for Bøtø Plantage Naturvisioner for Bøtø Plantage 1 Indledning... 3 Almindelig beskrivelse... 3 Status og skovkort... 3 Offentlige reguleringer... 4 Natura 2000... 4 Naturbeskyttelseslovens 3... 4 Nøglebiotoper... 4 Bevaring

Læs mere

Ll. Valby, Slagelse Jorder nyt nr. Ll. Valby, Slagelse Jorder mark og fold,15f 1280kvm. Bilag 2, punkt 1d. undersøges

Ll. Valby, Slagelse Jorder nyt nr. Ll. Valby, Slagelse Jorder mark og fold,15f 1280kvm. Bilag 2, punkt 1d. undersøges Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Slagelse Nordskov (arbejdstitel) er et samarbejde mellem Slagelse Kommune og

Læs mere

Nybæk Plantage (skov nr. 73)

Nybæk Plantage (skov nr. 73) Nybæk Plantage (skov nr. 73) Beskrivelse Generelt Skoven, som ligger syd øst for Løkken, består hovedsagelig af sitkagran plantet i firkantede lodder. Jordbunden er meget blød og derfor meget præget af

Læs mere

Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke

Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Foto 1: Den nordlige del af karakterområdet set fra Strivelsehøj mod øst. Foto 2: Den sydlige del af karakterområdet set fra

Læs mere

Plejeplan for Lille Norge syd

Plejeplan for Lille Norge syd Plejeplan for Lille Norge syd Plejeplanen er udarbejdet for en femårig periode (2008-2013) Plejeplanen skal sikre, at arealet plejes i henhold til fredningens formål Miljø- og naturafdelingen, Teknik-

Læs mere

Frisenvold Laksegård, Stevnstrup Enge og Midtbæk Enge - areal nr. 212

Frisenvold Laksegård, Stevnstrup Enge og Midtbæk Enge - areal nr. 212 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Frisenvold Laksegård, Stevnstrup Enge og Midtbæk Enge - areal nr. 212 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Der er i denne Driftsplan kun planlagt

Læs mere

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten By og Miljø Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Tlf. 7232 2184 Fax 7232 3213 krso@hillerod.dk Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten Sag 219-2015-2430 22. januar 2015 Undertegnede

Læs mere

Skov Olesens Plantage

Skov Olesens Plantage Skov Olesens Plantage Skov Olesens Plantage er beliggende sydøst for Hammerum nærmere bestemt Langelundvej, ca. 3 km øst for Hauge. (Se kort). Klik på emnerne for beskrivelse: Plantagens historie og mindestenen

Læs mere

Plejeplan for Bagholt Mose 2014-2019

Plejeplan for Bagholt Mose 2014-2019 Plejeplan for Bagholt Mose 2014-2019 Plejeplan for Bagholt Mose 2014-2019. Plejeplan udarbejdet for Faxe kommune 2014 Feltarbejde, foto og afrapportering: Eigil Plöger Fotos AGLAJA AGLAJA v. Eigil Plöger

Læs mere

Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. Ansøgningsfrist den 22. april 2016

Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. Ansøgningsfrist den 22. april 2016 Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter Ansøgningsfrist den 22. april 2016 Vejledning til ansøgning om tilskud til private natur og friluftsprojekter i Middelfart Kommune 2016 Søg tilskud

Læs mere

Naturnær skovdrift på Naturstyrelsen arealer

Naturnær skovdrift på Naturstyrelsen arealer på Naturstyrelsen arealer Bæredygtig drift i en grøn omstilling med fokus på skovens træproduktion og driftsøkonomi. v/ Vicedirektør Peter Ilsøe Workshop om nyt nationale skovprogram 3. marts 2014 Overblik

Læs mere

Skiverod, hjerterod eller pælerod

Skiverod, hjerterod eller pælerod Træernes skjulte halvdel III Skiverod, hjerterod eller pælerod Den genetiske styring af rodsystemernes struktur er meget stærk. Dog modificeres rodarkitekturen ofte stærkt af miljøet hvor især jordbund

Læs mere

skoven NATUREN PÅ KROGERUP

skoven NATUREN PÅ KROGERUP skoven NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til rydning af vedopvækst i beskyttet mose

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til rydning af vedopvækst i beskyttet mose Jens Christian Simonsen Saturnvej 6800 Varde Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til rydning af vedopvækst i beskyttet mose Du har søgt om dispensation til at rydde træer og buske på matr. nr. 3

Læs mere

Nystrup Klitplantage (Areal nr. 34 og 35)

Nystrup Klitplantage (Areal nr. 34 og 35) Nystrup Klitplantage (Areal nr. 34 og 35) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Nystrup Klitplantage ligger syd og sydøst for Klitmøller. Mod vest grænser plantagen op til Vesterhavet, mod øst til Vandet Sø. Gennem

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forord. 3. Indledning. 4. Grøn Helhedsplan 6. Ringe skov har vokseværk Plan for udvidelse af skoven. 8

Indholdsfortegnelse. Forord. 3. Indledning. 4. Grøn Helhedsplan 6. Ringe skov har vokseværk Plan for udvidelse af skoven. 8 1 Indholdsfortegnelse Forord. 3 Indledning. 4 Grøn Helhedsplan 6 Ringe skov har vokseværk Plan for udvidelse af skoven. 8 Tilgængelighed og friluftsliv. 9 Mere skov. 11 Mere natur og vand.. 13 Landskab

Læs mere

Naturværdier i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune

Naturværdier i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune Naturværdier i sø-landskabet Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune Antal Spørgeskema om naturværdier Respondenter 33 personer, 23 mænd,

Læs mere

Lilleheden Plantage (skov nr. 43)

Lilleheden Plantage (skov nr. 43) Lilleheden Plantage (skov nr. 43) Beskrivelse Generelt Lilleheden ligger umiddelbart øst for Hirtshals. Den vestlige del af plantagen ligger ud til Tannis Bugt mens den østlige del følger bugten ca. 500

Læs mere

Dokumentnr. Lokalisering af park/naturområde:

Dokumentnr. Lokalisering af park/naturområde: Damhusengen: Dokumentnr. Lokalisering af park/naturområde: 2010-580340 Damhusengen er beliggende i kommunens nordlige del, mellem Damhussøen og Krogebjergparken. Vestsiden af engen løber i skellet til

Læs mere

2. Skovens sundhedstilstand

2. Skovens sundhedstilstand 2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte

Læs mere

Bilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence

Bilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence Bilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence a) Lynge Grusgrav Områdets karakter Lynge Grusgrav omfatter ca. 160 ha og er beliggende mellem Lynge og erhvervsområdet Vassingerød.

Læs mere

Lodbjerg Klitplantage (Areal nr. 11)

Lodbjerg Klitplantage (Areal nr. 11) Lodbjerg Klitplantage (Areal nr. 11) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Lodbjerg Klitplantage ligger nord og vest for Flade- og Ørum søer i det sydvestligste Thy. Mod vest og nord er plantagen omgivet af store

Læs mere

Natur- og herlighedsværdier i Skovrejsningen Udarbejdet af dr.agro Christian Nørgård Nielsen www.skovbykon.dk

Natur- og herlighedsværdier i Skovrejsningen Udarbejdet af dr.agro Christian Nørgård Nielsen www.skovbykon.dk Udarbejdet af dr.agro Christian Nørgård Nielsen www.skovbykon.dk Harte skov Ejer: Naturstyrelsen, Trekantområdet Adresse: Brødsskovsvej, 6064 Kolding Offentlighed: Der er offentlig adgang Skovrejsning

Læs mere

Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. - ansøgningsfrist den 25. april 2014

Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. - ansøgningsfrist den 25. april 2014 Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter - ansøgningsfrist den 25. april 2014 Vejledning til ansøgning om tilskud til private naturprojekter i Middelfart Kommune 2014 Søg tilskud til et

Læs mere

FRILUFTSLIV OG AKTIVITETSSTEDER I SLAGELSE KOMMUNE:

FRILUFTSLIV OG AKTIVITETSSTEDER I SLAGELSE KOMMUNE: FRILUFTSLIV OG AKTIVITETSSTEDER I SLAGELSE KOMMUNE: Områder hvor Friluftsrådet har været aktivt med: 1: NATURRASTEPLADSEN VED HALSSKOV: Efter bygning af broen, var der et museum om byggeriet og spændende

Læs mere

Besøg biotopen Nåleskov

Besøg biotopen Nåleskov Besøg biotopen Nåleskov Lær om de nøgenfrøede planter og om frøspredning. Få nogle triks til at kende nåletræerne fra hinanden og lær noget om, hvilke vilkår nåletræerne skaber for skovens øvrige planter.

Læs mere

4. Skovenes biodiversitet

4. Skovenes biodiversitet 4. Skovenes biodiversitet 96 - Biodiversitet 4. Indledning Gennem 199 erne har et nyt syn på vore skove vundet frem. Siden Brundtland-kommissionens rapport fra 1987 der fokuserede på bæredygtig udvikling,

Læs mere

Øksendrup Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 21

Øksendrup Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 21 Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 21 Levende hegn langs bivejene er karakteristisk for området. Fra registreringspunktet set mod syd. Fra registreringspunktet set mod nordvest.

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 3.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 3. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 27. februar 2013 J.nr.: NMK-510-00302 Ref.: meh AFGØRELSE i sag om omlægning af Vasevej m.v. i Rudersdal Kommune Natur-

Læs mere

Plantevalg.dk - kort projektbeskrivelse

Plantevalg.dk - kort projektbeskrivelse Plantevalg.dk - kort projektbeskrivelse Baggrund og formål Brugere af plantemateriale (skovejere, landmænd, jægere m.fl.) mangler ofte den nødvendige baggrundsviden og erfaring til at kunne foretage et

Læs mere

Natura 2000 Basisanalyse

Natura 2000 Basisanalyse J.nr. SNS 303-00028 Den 20. marts 2007 Natura 2000 Basisanalyse Udarbejdet af Landsdelscenter Midtjylland for skovbevoksede fredskovsarealer i: Habitatområde nr. H228 Stenholt Skov og Stenholt Mose INDHOLD

Læs mere

Notat. Referat fra møde den 28.10 2014 i skovrejsningsrådet for Solhøj Fælled

Notat. Referat fra møde den 28.10 2014 i skovrejsningsrådet for Solhøj Fælled Notat Referat fra møde den 28.10 2014 i skovrejsningsrådet for Solhøj Fælled Østsjælland J.nr. NST-203-00035 Mødedeltagere: Vibeke Heskjær, Høje-Taastrup Kommune Kristel H.J. Hansen, Høje-Taastrup Kommune

Læs mere

Velkommen Orienteringsmøde vedrørende stormfaldsordningen 26. juni 2014

Velkommen Orienteringsmøde vedrørende stormfaldsordningen 26. juni 2014 Velkommen Orienteringsmøde vedrørende stormfaldsordningen 26. juni 2014 Dagsorden 09.30-10.00 Let morgenmad 10.00-10.15 Mødet starter velkomst ved kontorchef i Naturstyrelsen, Henrik Kundby 10.15-11.00

Læs mere

Tilladelse til trætopbane i fredskov på Munkerup, matr. nr. 108 bd m.fl. Rø, Bornholms Regionskommune

Tilladelse til trætopbane i fredskov på Munkerup, matr. nr. 108 bd m.fl. Rø, Bornholms Regionskommune Tor Madsen Brommegaard Brommevej 19 3760 Gudhjem Bornholm J.nr. NST-321-02882 Ref. JIGNO Den 1. april 2011 mail@brommegaard.dk Tilladelse til trætopbane i fredskov på Munkerup, matr. nr. 108 bd m.fl. Rø,

Læs mere

10 Kobanke bakkeparti og skovklædte landbrugslandskab

10 Kobanke bakkeparti og skovklædte landbrugslandskab 178 LANDSKABSKARAKTERANALYSE FAXE KOMMUNE 10 Kobanke bakkeparti og skovklædte landbrugslandskab Nøglekarakter Stærkt kuperet og skovklædt landskab med en del spredt bebyggelse, store veje og landbrugsarealer

Læs mere

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på ca. 300 ha.

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på ca. 300 ha. Notat Landskabsanalyse for skovrejsningsområdet ved Solhøj Fælled, Skov- og Naturstyrelsen, Østsjælland Natur og Friluftsliv J.nr. Ref. kve Den 7. marts 2008 Projektområdet til skovrejsning ligger syd

Læs mere

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS Sydvest Mors Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Landskabskarakterområdet Sydvestmors omfatter

Læs mere

Forslag til revideret Haveplan for Nysøegaard.

Forslag til revideret Haveplan for Nysøegaard. Forslag til revideret Haveplan for Nysøegaard. På generalforsamlingen vil bestyrelsen gerne præsentere og have vedtaget en revideret haveplan. I forhold til den tidligere version er Mandatet for Grønt

Læs mere

Biodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov

Biodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov Biodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov Formål Formålet med projektet er med små midler at øge den del af biodiversiteten, der er knyttet til små vandhuller, lysninger

Læs mere

Salgsprospekt. Lerbæk Mølleskov, Vejlevej 125, 7300 Jelling.

Salgsprospekt. Lerbæk Mølleskov, Vejlevej 125, 7300 Jelling. Salgsprospekt For Lerbæk Mølleskov, Vejlevej 125, 7300 Jelling. Areal: 36,5 ha. Kontantpris: 4.750.000 kr. Præsentation Introduktion Lerbæk Mølleskov er en dejlig, varieret skov-, jagt-, fiske- og naturejendom

Læs mere

A F G Ø R E L S E. i sagen om ophævelse af fredskovspligt ved plejehjem i Hjørring Kommune

A F G Ø R E L S E. i sagen om ophævelse af fredskovspligt ved plejehjem i Hjørring Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 23. november 2005 J.nr.: 03-51/NJ-0002 AGS A F G Ø R E L S E

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit.

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om

Læs mere

Dato: 16. februar qweqwe

Dato: 16. februar qweqwe Dato: 16. februar 2017 qweqwe Skov har mange funktioner. Den er vigtigt som en rekreativ ressource. Den giver gode levevilkår for det vilde plante og dyreliv. Den er med til at begrænse drivhusgas og CO2,

Læs mere

Byrådscentret Rev. 26. februar 2013. Baggrundsnotat til Byrådet skove - Kommuneplan 2014

Byrådscentret Rev. 26. februar 2013. Baggrundsnotat til Byrådet skove - Kommuneplan 2014 NOTAT Byrådscentret Rev. 26. februar 2013 Baggrundsnotat til Byrådet skove - Kommuneplan 2014 1) Lovgivning/krav og overordnet planlægning Planloven: 11a: Stiller krav om, at kommuneplanen udpeger skovrejsningsområder

Læs mere

Driftsplan -STS. Pre-hørring

Driftsplan -STS. Pre-hørring Driftsplan -STS Pre-hørring Indhold 1. Formål og rammer for Naturstyrelsens driftsplaner 2. Planprocessen hvordan vi gør i praksis 3. Planernes indhold planelementerne 4. Produktet selve planen Eks. ved

Læs mere

27.2. 2001 - Forslag til tilplantning efter stormfald

27.2. 2001 - Forslag til tilplantning efter stormfald 27.2. 2001 - Forslag til tilplantning efter stormfald 1. OVERORDNEDE KOMMENTARER 2 1.0 Eksotisk nåletræ 2 1.1. Forkulturer 3 1.2. Naturlig opvækst 4 1.3. Invasive eksotiske arter 5 1.4. Efterladelse af

Læs mere

TRÆARTSSAMMENSÆTNINGEN AF STATSSKOVENE af K.F. ANDERSEN Skovstyrelsen, Strandvejen 863, DK-2930 Klampenborg

TRÆARTSSAMMENSÆTNINGEN AF STATSSKOVENE af K.F. ANDERSEN Skovstyrelsen, Strandvejen 863, DK-2930 Klampenborg TRÆARTSSAMMENSÆTNINGEN AF STATSSKOVENE af K.F. ANDERSEN Skovstyrelsen, Strandvejen 863, DK-2930 Klampenborg Dansk skovbrug er intensivt i den forstand, at der i et par hundrede år er lagt store anstrengelser

Læs mere

Høringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen

Høringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen Høringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen Der er indkommet 7 høringssvar, derudover kommentarer fra DN Furesø efter markvandring i september 2015. Høringspart Bemærkning Kommunens

Læs mere

Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand

Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand Teknik og Miljø Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand Monitering af markfirben ved Næsby Strand i forbindelse med konsekvensvurdering af evt. etablering af dige Forsidefoto af Markfirben

Læs mere

Munkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold

Munkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold Munkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold Silva Danica / Jørgen Stoltz, juni 2010 5993 0216 silvadanica@msn.com Fællesarealet består af en kystskrænt samt et nedenfor liggende strandareal.

Læs mere

9.7 Biologisk mangfoldighed

9.7 Biologisk mangfoldighed 9.7 Biologisk mangfoldighed MÅL For biologisk mangfoldighed er det Byrådets mål, at: Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal standses senest 2010, og at den biologiske mangfoldighed i Sønderborg

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger Grøn Strukturplan - En rekreativ plan for Hillerød Kommune - 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Det åbne land og de rekreative værdier 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger 4. Grøn Strukturplan

Læs mere

KW-PLAN's vejledning til tolkning af PEFC-Danmarks Skovstandard

KW-PLAN's vejledning til tolkning af PEFC-Danmarks Skovstandard Kriterie: 1.1 Der skal anvendes selv- og/eller naturforyngelse, hvor arter og provenienser er tilpasset til lokaliteten og det er teknisk og økonomisk forsvarligt. Formålet med kriterium 1.1 er at sikre

Læs mere

Arealerne ved Randers By - areal nr. 103, 104 og 507

Arealerne ved Randers By - areal nr. 103, 104 og 507 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Arealerne ved Randers By - areal nr. 103, 104 og 507 - Randers Nørreskov, Nordre Fælled og Randers Sønderskov 1. Beskrivelse 1.1 Generelt

Læs mere

Vurdering af sandsynligheden for at højproduktive og lavproduktive landbrugsarealer

Vurdering af sandsynligheden for at højproduktive og lavproduktive landbrugsarealer Vurdering af sandsynligheden for at højproduktive og lavproduktive landbrugsarealer vil gro til ved ophør af landbrugsmæssig aktivitet Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. februar

Læs mere