Snevinter oplevelser 28 december 1978 og i februar 1979 ved KTAS:

Transkript

1 Snevinter oplevelser 28 december 1978 og i februar 1979 ved KTAS: 1

2 Jeg hedder Anders Godtfred Larsen og har fra 1968 til 29.december 2004 været ansat ved Ktas, senere blev det nuværende TDC, det blev til 36 år som nettekniker! I Jeg startede i 1968 som aspirant det var man i 2 år, så blev jeg fastansat som telefonmekaniker. Jeg har så været ved Telefonen i en periode hvor meget har ændret sig, men jeg havde samme telefonsystem som arbejds område fra 1973 til 1997, det blev til 24 år! Mit arbejde ved KTAS var fra at montere, vedligeholde og rette fejl på ESK centralerne på Lolland Falster og Sydsjælland. ESK som var tyske siemens centraler var forkortelsen af Ethelmetal Schnell Kontakt som blev opsat i årerne 1968 og fremefter, hvor central Frejlev var den første der blev automatiseret på Lolland Falster. Da centralerne var fra Siemens var manuellerne ikke alle oversat til dansk men var på tysk, men var jo for os på Lolland Falster blevet en hjælp at vi var begyndt at se tysk fjernsyn. Vi så Schlager parade og jeg kan huske at jeg sammen med min søn så Fantomas, så vi lærte jo tysk. Det var på det tidspunkt at mange gik på aftenkursus for at lære tysk. Her ses et kort over sjælland for at vise hvor mange ESK centraler der var. 2

3 3

4 Hvis der var noget galt på centralen, registrerede centralen selv via nogle tællere at der var fejl og sendte en alarm automatisk til Ringsted om dagen og uden for arbejdstid gik 4

5 alarmen til Borups Alle i København, som så tilkaldte os! Ja, vi kunne endda ved at ringe til et bestemt nummer høre på den tone, der blev sendt tilbage hvad fejlen skyldes, om det var for eksempel strømmen der manglede eller det var system break down! ESK systemet var på alle landcentraler, som blev afløseren for de manuelle landcentraler, hvor telefonistinderne sad ved snore bordet og betjente kunderne, det var nu relæerne der styrede telefonforbindelsen, ikke længere telefonisten som skulle forbinde fra afsender til modtager med en ledning i snorebordene. Jeg vil nu fortælle en oplevelse jeg havde ved en tilkaldelse. En snestorm der blev til på baggrund af en hel unik vejrsituation, som ikke er opstået siden. Især den sydlige del af Landet blev omkring Nytåret 1978/1979 hård ramt, og på Lolland og Falster går snestormen stadig under navnet Vinterkrigen. Der faldt i løbet af en uge op imod en meter sne, der på grund af den kraftige vind dannede enorme snedriver, der umuliggjorde al trafik i store dele af landet. I dagene omkring årsskiftet var det direkte livsfarligt at bevæge sig uden døre. Dette blev der gjort opmærksom på i pressen, mens de enkelte steder gav sig selv, da man ikke kunne komme ud på grund af snemængderne. Det hele startede den 28. december. Det var ikke særligt koldt. Temperaturen lå lige omkring frysepunktet, og fronter der adskilte relativt kølig luft i Nord og mild luft i Syd lå lige hen over Østersøen og gav lidt slud eller sne. I løbet af få timer friskede vinden op fra Øst, mens et lavtryksområde samtidig bevægede sig fra Kanalegnene frem mod Nordtyskland. På nordsiden af lavtrykket faldt temperaturen dramatisk til under 10 grader, og det begyndte at sne kraftigt i stort set hele landet. Under normale omstændigheder vil et sådant lavtryksområde have en ringe udbredelse og relativt hurtigt passere Syd om os. I dette tilfælde dannedes der en hel kæde af lavtryk, så der opstod en frontlinie på over 1000 kilometers længde, der skulle passere syd om os. 5

6 Væggerløse brugsforening Skolelærer Frank Baur fra Tjæreby havde var forberedt, han han havde skiene med!!!! Den 28. december 1978 blev jeg ringet op af min telefonmester og han fortalte i Holeby var centralen uden strøm så der var ingen der kunne ringe, så der skulle en mand af sted og prøve at klare problemet. På det tidspunkt, skal vi huske på, at vi havde ingen mobiltelefoner, så vores fastnettelefon var ved sygdom den eneste mulighed for at tilkalde hjælp og specielt ude på landcentralerne i tyndt befolket områder, der var jo milevidt mellem gårdene nogle steder!.jeg havde en kadet stationcar til at have vores forskelllige bøger om telefonsystemet og til værktøj. Telefonmesteren sagde at vi skulle køre 2 ud sammen i det forfærdelige snevejr af hensyn til kunderne, fordi han havde fået melding om at strømmen til centralen var væk og så havde vi ca. 6 timer inden centralen blev total afbrudt på grund af der var nogle akkumolatorer som kunne forsynede centralen ved strømudfald, men når først de var tømte så var alt dødt. Jeg ringede til min kollega og spurgte om vi kunne tage af sted i løbet af en halv time? Min kollega bodede også i Nykøbing Falster, han var frisk på at tage med så jeg kørte ud for hente ham. Jeg havde dog forinden taget en sneskovl med bag i bilen! Vi kørte lige ned i Tværgade hvor lager og kontor var og hentede nogle få ting. Så kørte vi af sted, men allerede da vi drejede ned af mod Nysted var der så megen fygning fra fin sne at jeg ikke kunne se hvor jeg kørte samtidig var vejene spejlglatte, så jeg kørte fast! Min kolega var nød til at stå ud og skovle først og bagefter skubbe så vi kom i gang og kørte afsted mod Holeby med sneen styrtende ned og så vi knap kunne se 2 m 6

7 frem, men der var den fordel at vi var de eneste der kørte, så modkørende var der ikke på vejen! Vi kunne ikke køre mere end 15 km i timen, så efter ca. 2 3 timers kørsel kom vi til Holeby, det skal lige siges at der kun er ca. 30 kilometer fra Nykøbing Falster. Centralen ligger midt på hovedgaden, men for at komme ind på centralen måtte skovlen bruges for at komme hen til døren, der var sne næsten op til taget!! Da vi fik til sidst åbnet døren og efter et stykke tid fik vi centralen til at fungere igen, så vi gjorde klar til at køre hjem og ringede til vores mester for at fortælle at nu kunne der igen ringes til Holeby, men ak! Vores telefonmester sagde at nu skulle vi lige køre til Errindlev for der var strømmen også gået til centralen og alle telefoner var afbrudt! Nå vi kørte så videre mod Errindlev central som for øvrigt ligger i Sjælstofte, himmel og jord stod ud i et, men da vi til sidst kom ned af vejen måtte vi stoppe ca. 700m fra centralen, vi kunne ikke køre videre for sne. Så tog jeg en rullemappe vi havde med værktøj med under armen og min kollega bar skovlen og gik i snedøngerne til centralen og fik gravet fri til døren og fik løst problemerne så også Errindlev central kørte. Igen ringede vi tilbage til mesteren, som så lige spurgte om vi kunne køre til Rødbyhavn Central der var strømmen også gået! Nå det var ligesom vejret var blevet en smule bedre så kørte fortrøstningsfuldt mod Rødbyhavn, men vejrsituationen blev meget værre!!! 7

8 Også denne opgave fik vi løst og vi kunne endelig begynde at køre tilbage mod Nykøbing Falster! Men det var ikke så let fordi motorvejen var spærret mellem Rødby Havn og Saxkøbing, det fik vi af vide på Esso Benzintanken ved Rødby Færge! Samtidig fik vi at vide at togene var indstillet mellem Rødby Havn og Maribo så hvad gjorde vi så, skulle vi blive nede i Rødby Havn? Vi ville jo gerne hjem, vi blev på Esso tanken nede ved Rødby Færge og ventede og ventede, måske ville noget vise sig? Igen stod lykken os bi, vi fik at vide at Falck fra Maribo havde været med en Falck bil i Rødby Havn og havde kørt tilbage til Maribo! Vi regnede så med at vejen var ryddet lidt der hvor de havde kørt, selv om sneen faldt tæt og der var fygesne! Af sted gik det i et spor som Flack havde kørt i nogle gange kørte vi fast så måtte en skubbe og så afsted igen, men fremad gik det! Så pludselig syd 4 5 kilometer syd for Holeby så vi en bil hvor vi kunne se der var mennesker i som var kørt fast med sneen fyldt rundt om vognen. Vi stoppede og det viste sig så at det var en dame med hendes barn som stod ved siden af bilen, damen havde ikke frakke på. Hvad gjorde vi nu!!!! 8

9 Det var jo en kadet stationcar uden noget plads i, der var godt nok bagagerummet men det var jo fyldt op med bøger og værktøj, men på den anden side kunne vi ikke efterlade damen og barnet tilbage det ville være den visse død for dem begge! Gode råd var dyre! Nå men vi klarede den, vi måtte tænke og handle lidt utraditonelt, det var situationen også til! Barnet kom til at ligge ovenpå bøgerne der var lidt luft mellem loftet på bilen og bøgerne så han det kunne lige lade sig gøre. Damen var i højhælet sko, hun kom til at side lidt sidelæns på skødet af min kollega på forsædet, så jeg lige kunne skifte gear med møje og besvær. Afsted kørte vi, en enkelt gang måtte min kollega og damen ud og skubbe men frem kom vi. Da vi kom syd for Holeby kunne vi se at der var et beboet hus ca. 500 m fra motorvejen, så Min kollega og jeg mente det var bedst for Damen og barnet at de stod ud og gik gennem sneen for at kontakte beboerne i huset! Så de stod ud og vi ventede lidt så vi kunne se at de kom hen til huset og fik hjælp! Det var ikke til at køre videre, men pludselig kom en sneplov og bagefter 2 svenske turistbusser som flugte efter! Det var nogle svenske turister der skulle til hotel Hvide Hus i Maribo, så vi vendte kadetten, fordi vi var ellers begyndt på at dreje af mod Holeby. Sneen føg og vinden peb, så jeg næsten slet ikke kunne se 2 m frem, pludselig efter at have kørt nogle kilometre råbte min kollega, stop stop..det var fordi der var en mand lige foran på vejen. Jeg fik heldigvis stoppet og fik kontakt med manden. Han fortalte at hans 1 uge gammel Saab holdt i modsatte vejbane, han var kørt galt med den! Vi kunne ikke efterlade ham på vejen, det ville være den visse død, så selv om han var større end damen måtte han ind på skødet af min kollega side lidt sidelæns så nu var det endnu svære at skifte gear. Til sidst kom vi så til Maribo afkørslen!! Vi valgte at køre til Maribo og fik parkerede KTAS bilen på Maribo central, vejen var spærret fra Maribo mod Saxkøbing og Nykøbing Falster! Sådan kan det gå, hvis vi havde været med dette tog?? Igen stod lykken os bi, for vi ringede fra Maribo Central til Lollandsbanen og fik at vide at det sidste tog kørte om 20 minutter fra Maribo mod Nykøbing Falster. Nu er det sådan at Maribo Central og Maribo Station ligger ikke ret langt fra hinanden så vi skyndte os afsted og kom med Lollandsbanen (det røde lyn) med sidste tog til Nykøbing Falster. Da vi sad godt trætte i toget var vi glade for at vi kunne komme hjem og fejre Nytår med familien! Ja, det var den historie!!! I februar måned 1979 kom snehelvedet igen til Lolland Falster, der var igen snekaos på LF, nu var sneen så voldsom at vi ikke kunne komme udenfor Nykøbing Falster, alt var spærret! Min telefonmester ringede og sagde at nu var den gal med strømmen på Tingsted 9

10 central, som ligger i Stubberup som er lige i udkanten af Nykøbing Falster, men vi kunne ikke køre derud, men det var så heldigt at der havde været en paseret mandskabsvogn fra Det Danske Livregiment i Vordingborg og hente en kvinde der havde nyresten fra Listrup til Nykøbing Falster Sygehus, så jeg kunne blive kørt ud med mandskabsvognen til Tingsted. Syg dame fra Listrup hentes af mandskabsvogn fra Vordingborg hun skulle transporteres til Sygehuset i Nykøbing Falster.. Jeg skulle så holde mig rede så vi kunne køre derud! Jeg samlede så noget værtøj sammen fra KTAS bilen ventede på en opringning, så vi kunne komme afsted til Tingsted Central for der var allerede gået nogle timer så det varede ikke længe før at strømmen fra akkumolator batterierne som forsynede centralen var tømte, så kunne der ikke ringes mere! Nu ringede telefonmesteren igen og sagde at mandskabsvognen var kaldt ud til en anden opgave, så nu kom Falck i stedet for med en af deres biler! Så falckmanden og jeg kørte ud til Tingsted selv om det gik langtsomt var det en erfaren Falckmand så vi kom frem og fik centralen i gang igen. Alt var tilfredsstillende, der er utroligt vigtigt at kunne tilkalde hjælp, det er derfor telefonen er livsvigtigt. I dag har også rigtigt megen glæde af mobiltelefonen, den er efterhånden næsten uundværlig, det er en rigtig god opfindelse! Bilag: 2 forsider fra Folketidende fra 29 og 30 december fra Nykøbing Falsters Mikrobibliotek. Flere foto skannet ind fra bogen Vinterkrigen på Lolland Falster 10

11 11