Jord, jordforurening samt materialeforbrug og affald Vendesporsanlæg i Roskilde 5. sporsløsningen. København-Ringsted projektet. 25.

Transkript

1 17 Jord, jordforurening samt 5. sporsløsningen København-Ringsted projektet 25. juni 2008

2

3 3 Jord, jordforurening samt Forord Forord Dette fagnotat omhandler jord, jordforurening samt materialeforbrug og affaldsproduktion for et vendesporsanlæg i Roskilde. Det er udarbejdet i efteråret 2007/foråret 2008 af NIRAS som en del af Trafikstyrelsens København-Ringsted projekt. Fagnotatet udgør sammen med en række øvrige fagnotater det samlede, tekniske grundlag for projektet, og dette er samtidig udgangspunkt for indholdet i projektets høringsudgave af miljøredegørelsen. Fagnotatet er også tilgængeligt på Trafikstyrelsens hjemmeside. Jan Schneider-Tilli, projektleder.

4

5 5 Jord, jordforurening samt Indhold Indhold Indledning 7 Ikke-teknisk resumé 9 Metoder for undersøgelserne 11 Eksisterende forhold 13 Kortlægning af forurenede arealer Supplerende undersøgelser Jordmængder og jordhåndtering 17 Jordmængder 17 Jordhåndtering, genanvendelse og bortskaffelse 17 Jordbalance 19 Råstof- og materialeforbrug samt affald 23 Råstof- og materialeforbrug Affald Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen 25 Grundløsning 25 Løsningsmulighed Station ved vendesporet i Roskilde 27 Løsningsmulighed Lange tog og station ved vendesporet i Roskilde 28 Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen 29 Grundløsning Løsningsmuligheder alternativet 31 Oversigt over eventuelle mangler ved undersøgelserne 33 Referencer 35 Bilag 37

6

7 7 Jord, jordforurening samt Indledning Indledning Nærværende notat omhandler jord, jordhåndtering og jordforureningsmæssige aspekter samt materialeforbrug og producerede affaldstyper i forbindelse med etablering af et vendesporsanlæg i Roskilde. Vendesporsanlægget er en del af København-Ringsted projektet, 5. sporsløsningen. I notatet beskrives de eksisterende forhold vedrørende forurenede og potentielt forurenede arealer langs banestrækningen. De overordnede jordhåndteringsmæssige aspekter i projektet er beskrevet, herunder jordmængder som skal afgraves, genbruges og/eller bortskaffes. Endvidere er der foretaget vurderinger af eventuelle jordforureningers miljøkonsekvenser, dels i forbindelse med driftsfasen, dels i forbindelse med anlægsfasen. Tilsvarende er dette gjort med hensyn til. Endelig er der stillet forslag til forebyggende foranstaltninger og afværgeforanstaltninger mod jord- og grundvandsforurening i forbindelse med drifts- og anlægsfasen. Følgende løsninger behandles i fagnotatet: Grundløsning: Vende- og opstillingsspor til 180 m lange tog (forberedt for station, men uden station). Løsningsmulighed: Station ved vendesporet i Roskilde. Vende- og opstillingsspor til 180 m lange tog med perroner (der etableres endvidere stationsbygning, parkerings- og vejanlæg samt spormæssig forbindelse til Roskilde Station i form af to ekstra spor mellem vendesporsanlægget og Roskilde Station). Løsningsmulighed: Lange tog og station ved vendesporet i Roskilde. Vende- og opstillingsspor til 320 m lange tog med perroner og forbindelse til Lille Syd Banen. Løsningen går under Holbækmotorvejen, og der etableres stationsbygning, parkerings- og vejanlæg syd for Holbækmotorvejen samt spormæssig forbindelse til Roskilde Station. Påvirkninger fra grundløsningen er vurderet grundigt, mens påvirkninger fra løsningsmulighederne er vurderet, såfremt det skønnes, at der er væsentlige ændringer i påvirkningerne i forhold til grundløsningen. Fagnotatet vil indgå som baggrundsmateriale for en miljøredegørelse for 5. sporsløsningen, der omfatter udbygning af den eksisterende jernbane mellem København og Ringsted, og som forventes i offentlig høring i efteråret 2008.

8

9 9 Jord, jordforurening samt Ikke-teknisk resumé Ikke-teknisk resumé Notatet er udarbejdet med henblik på en nærmere beskrivelse af jordhåndtering, herunder jordmængder og jordforureningsmæssige aspekter samt materialeforbrug og producerede affaldstyper i forbindelse med anlæg og drift af et vendesporsanlæg i Roskilde. Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger er beskrevet for både anlægs- og driftsfasen. Kortlagte grunde Inden for undersøgelsesområdet og på naboarealer hertil er der kortlagt fem lokaliteter, som er potentielt forurenede (vidensniveau 1), og 11 lokaliteter, som er forurenede (vidensniveau 2). Yderligere er der på en ejendom (matr. 6bæ Vestermarken, Roskilde Jorder) en forespørgsel hos Region Sjælland, hvilket betyder, at matriklen måske kortlægges på vidensniveau 1. Inden for Banedanmarks arealer er der registreret i alt 23 lokaliteter, hvor der tidligere er foregået potentielt forurenende aktiviteter, eller områder, hvor der er sket spild. Alle disse lokaliteter er beliggende inden for matrikler, der allerede er omfattet af V1- eller V2-kortlægning. Grundløsningen er primært beliggende inden for to store matrikler (173 d og 6bæ Vestermarken, Roskilde Jorder), der hhv. er kortlagt som potentielt forurenet (V1), og som måske bliver kortlagt på V1. Inden for dette område findes fire af Banedanmarks potentielt forurenede lokaliteter. Disse vurderes ligeledes at blive berørt af grundløsningen. Begge løsningsmuligheder vil berøre samme potentielt forurenede lokaliteter som grundløsningen. Herudover vil de dog også berøre yderligere tre af Banedanmarks potentielt forurenede og forurenede lokaliteter samt en V2-kortlagte ejendom, alle beliggende inden for undersøgelsesområdet mellem Køgevej og Søndre Ringvej. Dette betyder, at der i forbindelse med anlægsarbejder for både grundløsning og løsningsmuligheder må forventes at skulle afgraves og håndteres forurenet jord. Da der ikke er kendskab til den aktuelle forureningssituation på de områder, der berøres af projektet, er det ikke muligt at beregne de faktiske mængder af forurenet jord, som vil kunne påtræffes. Det må derfor anbefales, at der, inden anlægsarbejderne igangsættes, gennemføres en forureningsundersøgelse med henblik på at opnå viden om forureningssituationen. Jordmængder og jordhåndtering Ved grundløsningen og Løsningsmulighed Station ved vendesporet i Roskilde skal der afgraves ca m3 jord, mens der ved Løsningsmulighed Lange tog og station ved vendesporet i Roskilde skal afgraves omkring m3 jord. Det vurderes på nuværende tidspunkt, at der ikke vil være behov for tilførsel af jord, da hovedparten af vendesporsanlægget vil ligge i en 4-7 m dyb afgravning. Dvs. at det på trods af Trafikstyrelsens intention om at genanvende så meget jord som muligt internt i projektet, herunder også lettere forurenet jord, må forventes, at al opgravet jord skal bortskaffes. Jord, der kan genanvendes, skal således søges genanvendt i andre eksterne anlægsprojekter, mens jord, der ikke kan genanvendes, herunder forurenet jord (klasse 3 og 4), bortskaffes til godkendte modtageanlæg. Håndtering af jord vil ske i henhold til gældende lovgivning. Placering og indretning af midlertidige jorddepoter skal godkendes af Roskilde Kommune. Eventuelle midlertidige jorddepoter vil så vidt muligt blive placeret uden for områder, der er sårbare i forhold til grundvandsressourcen, tæt på 3- beskyttede områder, fredede diger mv. Den naturlige beskyttelse af grundvandet i de prækvartære kalkaflejringer er rigtig god. I de kvartære aflejringer findes et sammenhængende sandmagasin, hvorfra der indvindes drikkevand. Den naturlige

10 10 Jord, jordforurening samt Ikke-teknisk resumé beskyttelse af dette grundvand er mindre god, da dæklaget over har begrænset tykkelse. Inden placeringen af mellemdepoterne fastlægges, vil der blive gennemført en nærmere undersøgelse af grundvandsforholdene i området. Spild Der kan forekomme spild i anlægsfasen i forbindelse med oplagring og håndtering af brændstoffer og kemikalier, mens spild i driftsfasen typisk er knyttet til dryp fra togmateriel eller spild ved uheld eller lignende hændelser. Forurening af jord og grundvand i forbindelse med spild af olie mv. i anlægsfasen søges begrænset så vidt muligt ved fx at placere arbejdspladser og skurbyer i ikkesårbare områder samt at stille krav til entreprenørens håndtering og opbevaring af brændstoffer og kemikalier. Råstof- og materialeforbrug Gennemførelse af projektet vil medføre et stort forbrug af råstoffer og materialer, herunder stabilgrus, ballastskærver mv. Gennemførelse af løsningsmulighederne, hvor der skal anlægges station med perroner, stationsbygninger, parkeringsanlæg og vejanlæg, vil medføre et endnu større råstof- og materialeforbrug end ved grundløsningen. Forbruget af disse råstoffer og materialer vurderes dog ikke at udgøre et ressourcemæssigt problem. Affald Gennemførelse af både grundløsning og løsningsmuligheder vil medføre en relativt begrænset affaldsproduktion, da projektet ikke omfatter nedrivning af eksisterende jernbaneanlæg, broer eller andre bygværker. Projektet vil medføre, at der skal nedrives en erhvervsbygning, to boliger samt syv bygninger på Banedanmarks areal. Affaldsmængder herfra er ikke estimeret på nuværende tidspunkt. Herudover vil der blive produceret affald fra arbejdspladser, skurbyer mv. i form af dagrenovation, træ, brændbart affald, emballageaffald og lignende. Affaldshåndtering, opbevaring og bortskaffelse vil ske i henhold til Roskilde Kommunes regulativ for erhvervsaffald. Alt genanvendeligt affald bortskaffes til genanvendelse, forbrændingsegnet affald bortskaffes til forbrænding, mens kun det affald, der ikke kan genanvendes eller forbrændes, bortskaffes til deponi eller specialbehandling. Begge løsningsmuligheder omfatter etablering af en station. I driftsfasen vil der blive genereret dagrenovationslignende affald fra stationen.

11 11 Jord, jordforurening samt Metoder for undersøgelserne Metoder for undersøgelserne Der er indhentet oplysninger om potentielt forurenede grunde (V1-kortlagte grunde) og forurenede grunde (V2-kortlagte grunde) inden for og omkring undersøgelsesområdet mellem Roskilde Station og Holbækmotorvejen, der planlægges anvendt til vendesporsanlæg, samt et areal syd for Holbækmotorvejen. Undersøgelseskorridoren er vist i bilag 1. Oplysninger om forurenede grunde omfatter såvel undersøgelseskorridoren som tilstødende naboejendomme. Oplysningerne om V1- og V2-kortlagte grunde stammer fra Danmarks Miljøportal /ref. 1/, suppleret med oplysninger fra Region Sjælland /ref. 2/. Derudover er der fra Banedanmark modtaget oplysninger om potentielt forurenede og forurenede lokaliteter på Banedanmarks arealer, /ref. 3/. Endelig er der fra Roskilde Kommune indhentet oplysninger om områdeklassificerede arealer /ref. 4/. Arealer kortlagt på vidensniveau 1 omfatter arealer, hvor miljømyndighederne har viden om, at der har været aktiviteter, som kan have medført forurening af jorden og/eller grundvandet. Arealer kortlagt på vidensniveau 2 omfatter arealer, hvor der er påvist forurening i forbindelse med gennemførelse af forureningsundersøgelser. Som udgangspunkt er alle byzoner områdeklassificeret og dermed klassificeret som potentielt lettere forurenede. Delområder i byzonen kan være undtaget fra klassificeringen. Som et supplement til de eksisterende skriftlige kilder er der gennemført en miljøog arealanalyse ved hjælp af flyfotos. Formålet er at afdække gamle fyld- og lossepladser samt blødbundsområder. Analysen er udført ud fra målebordsblade fra og flyfotos fra 1954, 1972 og Vurderingerne af jordens generelle forureningsgrad langs banen og på stationsområdet er baseret på erfaringstal fra lignende anlægsprojekter. Oplysninger om jordmængder er på nuværende tidspunkt opgjort som tekniske mængder. Der skal efterfølgende ses på, hvor meget der kan indbygges i baneanlægget og i forbindelse med landskabsmodellering. Materialeforbrug samt affaldstyper og -mængder er opgjort ud fra erfaringstal fra lignende baneprojekter og fra konkrete beregningsoverslag af de forskellige løsninger.

12

13 13 Jord, jordforurening samt Eksisterende forhold Eksisterende forhold Kortlægning af forurenede arealer Region og kommune har i undersøgelseskorridoren og på de tilstødende arealer kortlagt to lokaliteter på vidensniveau 1 (nr og matr. nr. 173 d) og seks lokaliteter på vidensniveau 2. Flere af disse lokaliteter omfatter delområder på flere grunde. En oversigt over de kortlagte lokaliteter fremgår af tabel 1. Beliggenheden af de kortlagte lokaliteter er vist i kortbilag 1. Tabel 1. Kortlagte grunde Kommu ne Matr. nr. og ejerlav Kortlægning s-niveau Afstand fra spor (m) Forureningstype Kortlægnin gs-nr. Roskilde 468 Roskilde Bygrunde V1 20 Ukendt- opfyld Roskilde 467Roskilde Bygrunde V1 20 Ukendt- opfyld Roskilde 466 Roskilde Bygrunde V1 20 Ukendt- opfyld Roskilde 173d Vestermarken, Roskilde Jorder V1 10 Remise og baneareal Roskilde 853 Roskilde Bygrunde V1 20 Ingen oplysninger hos Regionen Roskilde 173a Vestermarken, Roskilde Jorder V2 0 Benzin/olie Roskilde 861a Roskilde Bygrunde V2 0 Benzin/olie Roskilde 861c Roskilde Bygrunde V2 25 Benzin/olie Roskilde 108g Roskilde Bygrunde V2 35 Tungmetaller og olieprodukter Roskilde 108q Roskilde Bygrunde V2 25 Tungmetaller og olieprodukter Roskilde 173d Vestermarken, Roskilde Jorder V2 0 Opfyldt grusgrav Roskilde 2fq Vestermarken, Roskilde Jorder V2 20 Opfyldt grusgrav Roskilde 2fp Vestermarken, Roskilde Jorder V2 20 Opfyldt grusgrav Roskilde 8n Vestermarken, Roskilde Jorder V2 35 Bly, cadmium og zink Roskilde 32 Roskilde Bygrunde V2 40 Olie-Benzin gi Vestermarken, Roskilde V2 10 Roskilde Jorder Tabel 1 Grunde kortlagt på vidensniveau 1 (V1) og vidensniveau 2 (V2) Benzen, Nikkel, tetrachlorethylen og trichlorethylen Inden for undersøgelsesområdet omfatter Banedanmarks eksisterende baneanlæg (fra nord mod syd) matr. nr. 173a Vestermarken Roskilde Jorder, 861a Roskilde Bygrunde samt 173d Vestermarken Roskilde Jorder. Matr. nr. 173d (mellem Køgevej og Holbækmotorvejen) er omfattet af en generel V1-kortlægning. Ved en V1-kortlægning kortlægger man hele matriklen, hvor man har kendskab til aktiviteter, som potentielt kan have forårsaget forurening. Ved en V2-kortlægning afgrænser man efterfølgende de arealer, hvor der reelt findes forurening. Den øvrige del af Banedanmarks areal er ikke omfattet af generel arealdækkende kortlægning /ref. 4/ (se kortbilag 1).

14 14 Jord, jordforurening samt Eksisterende forhold I den nordligste del af undersøgelseskorridoren er der på baneterrænet og naboarealer foretaget en V2-kortlægning af flere delområder, der alle er omfattet af kortlægningsnr (se kortbilag 1). Derudover er der ved Stenvænget et større V2-kortlagt område (nr ), der strækker sig over flere grunde (herunder matriklerne 2fq og 2fp Vestermarken, Roskilde Jorder) og ind over baneterrænet. Dette område er her kortlagt som følge af, at der i området har været en større grusgrav, der nu er opfyldt. Derudover er der et område med V1-kortlagte grunde (kortlægning nr ), som omfatter en række mindre beboelsesejendomme, der ligger ca. 20 m fra det eksisterende spor sydvest for og i tilknytning til en nu fredet remise. Remiseanlægget med drejeskive er fredet og grænser helt op til det eksisterende spor. Herudover er der tre V2-kortlagte nabogrunde (kortlægningsnr , , ), der alle ligger nær de eksisterende spor (10-35 m). På matr. nr. 6bæ Vestermarken, Roskilde Jorder (se kortbilag 1), er der en forespørgsel hos Region Sjælland, hvilket betyder, at matriklen måske kortlægges på vidensniveau 1. Ingen af de øvrige kortlagte grunde ligger i umiddelbar nærhed af de eksisterende jernbanespor eller grænser op til Banedanmarks arealer. Banedanmarks forureningsregistreringer Banedanmarks arealer omfatter matr. nr. 173a Vestermarken Roskilde Jorder, 861a Roskilde Bygrunde samt 173d Vestermarken Roskilde Jorder. Banedanmark har gennem tiden registreret potentielle og kendte forureninger inden for banens areal. Disse registrerede, potentielle forureninger indgår i regionens kortlægning. Banedanmarks registrerede lokaliteter i området fremgår af tabel 2 og kortbilag 3. Løbenr xx Matr. nr. og ejerlav Kortlægning s-niveau Beliggenhed Bemærkninger a Vestermarken, Roskilde Jorder 173a Vestermarken, Roskilde Jorder 173a Vestermarken, Roskilde Jorder og 861a Roskilde Bygrunde 173a Vestermarken, Roskilde Jorder 173a Vestermarken, Roskilde Jorder - Stationsareal, sporareal Lokomotivremise, fjernet V1 Stationsareal, sporareal 3 stk. tidligere drejeskiver V1 Stationsareal, sporareal Oliespild i spor V1 Stationsareal, perron Lampisteri V1 Stationsareal, sporareal Tidligere værkstedsbygning a Roskilde Bygrunde V1 Stationsareal, sporareal Olietank, nedgravet, l, fjernet a Roskilde Bygrunde V1 Stationsareal, sporareal Olieledning, Ø 38 mm a Roskilde Bygrunde V1 Stationsareal, sporareal Olietank, nedgravet a Roskilde Bygrunde V1 Stationsareal, sporareal Oliespild i skærver a Roskilde Bygrunde V1 Stationsareal, sporareal Tidligere drejeskive a Roskilde Bygrunde V1 Stationsareal, sporareal Nedgravet olietank a Roskilde Bygrunde V1 Stationsareal, bygning Olietank, overjordisk, l a Roskilde Bygrunde V1 Stationsareal, bygning Tidligere eftersynsgrube og værksted a Roskilde Bygrunde og 173d Vestermarken, Roskilde Jorder V1 Stationsareal, sporareal Oliespild fra væltet lokomotiv 1992

15 15 Jord, jordforurening samt Eksisterende forhold d Vestermarken, Roskilde Jorder 173d Vestermarken, Roskilde Jorder 173d Vestermarken, Roskilde Jorder V1 Stationsareal, bygning Tidligere nedgravet olietank V1 Stationsareal, bygning Tidligere dræsineskur, nedlagt V1 Stationsareal, sporareal Tidligere dræsineskur, nedlagt d Vestermarken, Roskilde Jorder V1 Stationsareal Kemikalieafleveringssted, nedlagt d Vestermarken, Roskilde Jorder 173d Vestermarken, Roskilde Jorder 173d Vestermarken, Roskilde Jorder 173d Vestermarken, Roskilde Jorder V1 Stationsareal Benzin- og olieoplag V1 Stationsareal 4.000l bygningstank V1 Stationsareal Tidligere dræsinegarage V1 Stationsareal Kemikalieoplag 173d Vestermarken, 85 V1 Stationsareal Kælderolietank Roskilde Jorder Tabel 2. Lokaliteter på banearealet som Banedanmark har kortlagt som værende potentielt forurenet. Områdeklassificering I Roskilde Kommune er områder beliggende i byzone blevet områdeklassificeret og dermed defineret som værende potentielt lettere forurenet. Områdeklassificeringen omfatter de eksisterende jernbanestrækninger inden for undersøgelseskorridoren. Arealet mellem Ringstedbanen og Lille Syd Banen er ikke omfattet af Roskilde Kommunes områdeklassificering, da arealet ligger i landzone, og kun områder beliggende i byzone er omfattet af klassificering. Parakdoksalt nok er området dog jf. jordforureningsloven kortlagt på V1-niveau, da det er et område, hvor der har været aktiviteter, som potentielt kan have medført forurening. Flyfotogennemgang Ved gennemgang af historiske flyfoto og ortofoto fotos er det muligt at udpege områder, hvor der i årenes løb er sket opfyldninger, som kan udgøre en risiko for miljøet. Det var ikke usædvanligt, at der tidligere skete deponering af forskellige typer affald i tidligere råstofgrave og mindre vandhuller og andre lavninger i terrænet. Øverst blev der deponeret jordfyld. Ud over informationer fra det eksisterende kortgrundlag er der konstateret to mindre råstofgrave, som fortsat ses på det aktuelle topografiske kort, jf. kortbilag 2. Jordens generelle forureningsgrad Det må forventes, at den eksisterende banestrækning kan være forurenet på grund af oliespild fra tog, smøring af sporskifter mv. Oliespild fra tog ses dog oftest i sporene ud for perroner, foran signaler ved indkørsel til stationer og andre steder, hvor toget holder stille i længere tid. Delområder på baneterrænet, herunder sporarealer ved perroner og områder med kendte oliespild, fremgår af Banedanmarks interne registreringer i tabel 2. Erfaringen viser endvidere, at banearealer kan være mere eller mindre diffust forurenede med tjærestoffer (PAH). PAH-forbindelser har på grund af deres sundhedsskadelige egenskaber været i fokus som et miljøproblem i mange år. Tjærestoffer er mistænkt for at være kræftfremkaldende, og i den forbindelse har især stoffet benz(a)pyren været genstand for mange undersøgelser. Benz(a)pyren findes hyppigt i analyserede prøver fra banearealer. Diffus forurening med PAH og benzo(a)pyren er ofte luftbåren og sker typisk i forbindelse med afbrænding af fossile brændstoffer (kul og olieprodukter) i industrien og i trafikken. Forurening med PAH-forbindelser kan også ske ved diffust spild af olieprodukter fra togdriften.

16 16 Jord, jordforurening samt Eksisterende forhold Endelig kan jorden på banearealer også i nogen grad være forurenet med tungmetaller som fx cadmium, kobber og bly hidrørende fra køreledningsanlægget. Tungmetalforurening kan ligeledes være et problem i spor, hvor togmateriel opstilles, da man tidligere brugte koks og kul som brændsel. Inden for de senere år er der gennemført statistiske beregninger på baggrund af forureningsanalyser udført i forbindelse med gennemførelsen af en række større baneanlægsarbejder bl.a. udbygning af Frederikssundsbanen, LOKO-Østerportprojektet, Lille Syd-sporrenovering samt Kystbane-projektet, hvor der blev håndteret store mængder jord. Erfaringstallene viser en forureningsmæssig gennemsnitlig fordeling på jordklasser som angivet i tabel 3. Denne statistik er alene relevant for de nye spor langs de eksisterende spor. Tabel 2. Forureningsfordeling på banestrækninger Klasse 1 Klasse 2 Klasse 3 Klasse 4 Stationsområder 40 % 50 % 6 % 4 % Fri strækning 70 % 16 % 10 % 4 % Tabel 3. Forureningsmæssig gennemsnitlig fordeling på jordklasser ved jernbaner. Andre forureninger Omkring større veje i undersøgelseskorridoren, hvilket aktuelt vil omfatte Holbækmotorvejen, må det forventes, at overjorden typisk kan være forurenet med bly, olieprodukter og tjærestoffer (PAH). Forureningerne opstår ved støv, sprøjt og afstrømning fra vejbanen. Vejsalt akkumuleres ikke i toplaget, men infiltrerer med jordvandet til de underliggende lag og grundvandet. Akkumuleringen af forureningsstoffer afhænger bl.a. af vejens alder og trafikintensiteten. Man skal være opmærksom på, at der også i henhold til jordforureningslovens 50 er anmeldepligt for bortskaffelse af opgravet jord fra arealer, som anvendes til offentlig vej /ref. 5/. Ukendte/ikke-kortlagte forureninger Det er ikke usandsynligt, at man vil støde på ukendte/ikke-kortlagte forureninger i forbindelse med gennemførelsen af anlægsprojektet. Det kan derfor blive nødvendigt at gennemføre mindre, selektive oprydninger inden for projektets rammer. Træffes der ukendte/ikke-kortlagte forureninger i forbindelse med anlægsarbejdet, kan myndighederne stille krav om indstilling af arbejdet, indtil en handlingsplan for håndtering af forureningen er godkendt af kommune/region. Der kan være op til fire ugers sagsbehandlingstid. Supplerende undersøgelser Der er ikke udført supplerende miljøtekniske undersøgelser.

17 17 Jord, jordforurening samt Jordmængder og jordhåndtering Jordmængder og jordhåndtering Jordmængder Oplysninger om jordmængder er på nuværende tidspunkt opgjort som tekniske mængder. Der skal efterfølgende ses på, hvor meget der kan indbygges i selve baneanlægget, og hvor meget der skal bruges til landskabsmodellering, herunder støjvolde, dyrkningsskråninger, terrænregulering etc. Grundløsning inklusive løsningsmuligheder Grundløsning Grundløsningen omfatter etablering af en nyt spor, der føres under Vestbanen i en tunnel og opstillingsspor i området mellem Vestbanen og Lille Syd Banen, der vil ligge 4-7 m under det eksisterende terræn. Da langt hovedparten af projektet er beliggende i en afgravning, betyder det, at der skal afgraves en stor jordmængde. Projektets tekniske løsninger er endnu ikke så langt fremme, at det er muligt at beregne de eksakte jordmængder, der skal afgraves og eventuelt tilføres. Et foreløbigt estimat anslår, at der skal afgraves omkring m 3 jord. Som udgangspunkt forventes der ikke at være behov for tilførsel af jord, da der ikke skal etableres banedæmninger eller lignende, der kræver store jordmængder. Løsningsmulighed Station ved vendesporet i Roskilde Løsningsmuligheden er principielt identisk med grundløsningen, men omfatter tillige etablering af perroner, stationsbygninger, vejanlæg mv. Hele stationsanlægget forventes at blive anlagt i terrænniveau. Ligesom for grundløsningen er mængden af afgravet og eventuelt tilført jord ikke endeligt beregnet, men forventes dog at være i samme størrelsesorden, muligvis en anelse større, end for grundløsningen. Løsningsmulighed Lange tog og station ved vendesporet i Roskilde Løsningsmuligheden omfatter etablering af et vendesporsanlæg til 320 m lange tog. Løsningen betyder at opstillingssporene føres under Holbækmotorvejen, og der anlægges stationsanlæg med perroner, stationsbygning og vejanlæg syd for motorvejen. Ligesom for grundløsningen er mængden af afgravet og eventuelt tilført jord ikke endeligt beregnet. Et foreløbigt estimat anslår, at der skal afgraves omkring m 3 jord. Som udgangspunkt forventes der ikke at være behov for tilførsel af jord, da der ikke skal etableres banedæmninger eller lignende, der kræver store jordmængder. Jordhåndtering, genanvendelse og bortskaffelse Lovgivning og retningslinjer Håndtering af forurenet jord skal ske i henhold til jordforureningsloven samt i henhold til bestemmelserne i bekendtgørelse om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord /ref. 5, ref. 6/. Håndtering af jord er endvidere underlagt bestemmelserne i Vejledning i håndtering af forurenet jord på Sjælland 2001 ( Jordplan Sjælland ) med rettelsesblade fra maj 2004 og december Anmeldelse af bygge- og anlægsarbejder Såfremt et kortlagt areal er udlagt af regionen som indsatsområde for grundvandsbeskyttelse, skal der indhentes tilladelse i henhold til 8 i jordforureningsloven, inden et bygge- og anlægsarbejde kan påbegyndes. En del af undersøgelsesområdet er beliggende i et område, der er udlagt som indsatsområde

18 18 Jord, jordforurening samt Jordmængder og jordhåndtering for grundvandsbeskyttelse. For yderligere oplysninger henvises til fagnotat om grundvand og drikkevand. Dokumentation af forureningsniveauet i forbindelse med jordhåndtering Som nævnt i afsnit 5.1, skal der i grundløsningen og Løsningsmulighed Station ved vendesporet i Roskilde afgraves ca m 3 jord, og i Løsningsmulighed Lange tog og station ved vendesporet i Roskilde skal der afgraves m 3 jord. Der forventes umiddelbart ikke at være behov for tilførsel af jord til etablering af banedæmninger eller lignende. Dvs. at jordoverskuddet forventeligt er identisk med de afgravede jordmængder. Det er ikke afklaret på nuværende tidspunkt, om den jord, som skal afgraves, vil blive forureningsmæssigt dokumenteret ved forklassificering, eller om jorden vil blive gravet op og placeret i mellemdepoter med henblik på efterfølgende forureningsmæssig klassificering. Det vil formentlig blive en kombination af de to metoder med hovedvægt på forklassificering. Jord, som skal køres bort fra matriklen, skal altid dokumenteres i forureningsmæssigt henseende, inden det bliver kørt væk, jf. bestemmelser i bekendtgørelse om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord /ref. 6/. Myndighedernes krav til antallet af jordprøver mv. fremgår af denne bekendtgørelse. Såfremt der bliver behov for genindbygning af jord internt i projektet, må det forventes, at myndighederne vil stille krav om en vis grad af dokumentation af den jord, som genindbygges i projektet fra mellemdepoter og uden mellemdeponering. For at dette kan lade sig gøre i praksis, skal der være foretaget en forklassificering af jorden. For jord, som skal genanvendes inden for den matrikel, hvor den er gravet op, er der ingen lovgivningsmæssige krav til prøveantal. Prøveantal mv. for denne type jord aftales med myndighederne, fx i forbindelse med en 19- tilladelse. Inden anlægsarbejdet påbegyndes, gennemføres en dialog med myndighederne med henblik på en aftale om prøvetagningsfrekvenser, metoder, analyseparametre, placering af mellemdepoter mv. Findes der ukendte/ikke-kortlagte forureninger i forbindelse med anlægsarbejdet, kan myndighederne stille krav om indstilling af arbejdet, indtil en handlingsplan for håndtering af forureningen er godkendt af kommune/region. Der kan være op til fire ugers sagsbehandlingstid. Arealer til mellemdeponering af jord Der skal indhentes tilladelse fra Roskilde Kommune til etablering af midlertidige mellemdepoter/arbejdsdepoter for jord, som skal klassificeres, herunder placeringen af disse. Det er endnu ikke klarlagt, hvor det vil være mest hensigtsmæssigt at etablere disse midlertidige mellemdepoter. Eventuelle midlertidige jorddepoter vil så vidt muligt blive placeret uden for områder, der er sårbare i forhold til grundvandsressourcen, tæt på 3-beskyttede områder, fredede diger og lignende. Den naturlige beskyttelse af grundvandet i de prækvartære kalkaflejringer i området er rigtig god. I de kvartære aflejringer findes et sammenhængende sandmagasin, hvorfra der indvindes drikkevand. Den naturlige beskyttelse af dette grundvand er mindre god, idet det overliggende dæklag har en begrænset tykkelse. Etablering af mellemdepoter inden for undersøgelsesområdet vil på baggrund af det ovenstående derfor kræve en detailundersøgelse af grundvandsforholdene samt en dialog med Roskilde Kommune om placering af eventuelle mellemdepoter. Bortskaffelse af forurenet og ren jord Al overskudsjord skal, inden den bortkøres eller genindbygges i projektet, anmeldes til Roskilde Kommune.

19 19 Jord, jordforurening samt Jordmængder og jordhåndtering Al klasse 3- og klasse 4-jord forventes at blive anvist og bortkørt til enten jordrens eller godkendt deponering. Det er Trafikstyrelsens intention, at så meget som muligt af klasse 1- og klasse 2- jord genindbygges i projektet med de begrænsninger, der fremgår af rettelsesbladene til Jordplan Sjælland, juli Der er i maj 2004 indført skærpede grænseværdier for en række miljøfremmede stoffer i jord til fri anvendelse eller udlægning på landbrugsjord i naturområder. Overskydende klasse 1- og klasse 2-jord vil i videst muligt omfang blive bortskaffet til andre anlægsprojekter, subsidiært til godkendte modtageanlæg. Genanvendelse af overskudsjord Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at estimere mængden af jord, der skal tilføres til etablering af banedæmninger og lignende, men mængden vurderes at være relativt begrænset, da hovedparten af vendsporsanlægget er beliggende i en afgravning. Som nævnt ovenfor, er det dog fortsat intentionen, at mest muligt klasse 1- og klasse 2-jord genindbygges i projektet. Hvis råjorden skal genindbygges i forbindelse med etablering af nye banedæmninger, skal en række krav være opfyldt. De geotekniske egenskaber skal være acceptable, og jorden må ikke være for våd. Det kan normalt ikke anbefales at genindbygge lerede jordarter i perioden fra september til april, da det vil være forbundet med store vanskeligheder at komprimere denne jordtype i tilstrækkelig grad. Det må forventes, at en del af den muld, som skal afrømmes, ikke kan genanvendes. Ligeledes må det forventes, at en del af den jord, som skal afgraves, ikke er indbygningsegnet på grund af for dårlige geotekniske egenskaber. Overskudsjord, som på grund af dårlige geotekniske egenskaber ikke er egnet til genindbygning i nye banedæmninger, kan muligvis være god nok til genindbygning i eventuelle dyrkningsskråninger langs banen eller til terrænregulering. Endelig vil der være en del jord, som er forurenet i en sådan grad, at genindbygning ikke kan anbefales. Eventuel genindbygning af forurenet jord Der skal søges tilladelse efter 19 i miljøbeskyttelsesloven (LBK nr af 22. december 2006) for genindbygning af forurenet jord. Ansøgningen skal stiles til Roskilde Kommune. Da der er en offentlig høringsfase i forbindelse med myndighedsbehandlingen, anbefales det, at ansøgningen indsendes minimum ½ år før anlægsarbejdets start. Ydermere anbefales det, at ansøgninger indsendes for afgrænsede jordpartier og forureningsklasser, idet eventuelle afslag herved ikke vil indebære forsinkelser for de øvrige ansøgte jordpartier. Jordbalance På baggrund af erfaringstal fra tidligere baneprojekter er der foretaget en vurdering af jordens forureningsgrad for grundløsning og løsningsmuligheder og opstillet en jordbalance i tabel 3. Både grundløsningen og Løsningsmulighed Station ved vendesporet i Roskilde er for størstedelens vedkommende beliggende i bymæssige områder, hvor der bl.a. er sket en V1-kortlægning af hovedparten af det berørte område. Her er der større risiko for at støde på diffus forurening og punktkildeforurening. I Løsningsmulighed Lange tog og station ved vendesporet i Roskilde er en del af undersøgelsesområdet beliggende syd for Holbækmotorvejen i landzone, hvor jorden generelt må forventes at være uforurenet. Med den nuværende viden om området vurderes den opgravede jord nord og syd for Holbækmotorvejen at have en fordeling på forureningsklasser, der svarer til hhv. stationsområder og fri strækning, jf. tabel 2.

20 20 Jord, jordforurening samt Jordmængder og jordhåndtering Tabel 3. Jordbalance Aktivitet Jordklasse Erfaring s- fordelin g Grundløsning Mængde (m 3 ) Løsningsmuli ghed Station ved vendesporet i Roskilde Mængde (m 3 ) Løsningsmuli ghed Station ved vendesporet i Roskilde Mængde (m 3 ) Afgravning Klasse 1 70/40 % Kasse 2 16/50 % Klasse 3 10/6 % Klasse 4 4/4 % I alt Genindbygn ing Jordoversku d Klasse 1 (evt. klasse 2) Klasse 1 70/40 % Kasse 2 16/50 % Klasse 3 10/6 % Klasse 4 4/4 % I alt Tabel 3. Jordbalance for hhv. grundløsning, Løsningsmulighed Station ved vendesporet i Roskilde og Løsningsmulighed Lange tog og station ved vendesporet i Roskilde. Fordelingen af jord på klasser er sket ud fra de viste erfaringsfordelingstal for en fri strækning. Mængden af jord, der skal tilføjes projektet, vurderes at kunne tilvejebringes fra de afgravede jordmængder (klasse 1). For grundløsningen og Løsningsmulighed Station ved vendesporet i Roskilde vurderes en del af jorden at være lettere forurenet, (jf. tabel 3), da hovedparten af de arealer, hvorfra der skal afgraves jord, er kortlagt som potentielt forurenede. Da Løsningsmulighed Lange tog og station ved vendesporet i Roskilde til dels ligger uden for byområde, hvor der ikke forventes at være forurenet, vil en større andel af de afgravede jordmængder forventeligt være uforurenede (se tabel 3). Tallene er dog behæftet med relativt stor usikkerhed, da der ikke er foretaget en detailberegning af mængderne, og der derfor ikke er foretaget en beregning af jordens fordeling på hhv. råjord, muld og blødbund. Muld vurderes at kunne indeholde et lidt højere indhold af uønskede stoffer end råjorden. Det skyldes, at der bl.a. tilføres spormetaller fra gødskning af markerne, og at der langs vejkanter kan være forholdsvis høje koncentrationer af kulbrinter, cadmium, bly og PAH i mulden. Ligeledes viser blødbund erfaringsmæssigt højere indhold af uønskede stoffer (se tabel 2) end råjord, hvilket skyldes et naturligt forhøjet indhold af nikkel og ofte også arsen. Mulden skal overvejende bruges som dæklag på banedæmninger. Eventuelt overskud af klasse 1-muld kan med fordel fordeles på de omkringliggende marker, såfremt de pågældende lodsejere er interesserede. Det skal afklares, om man eventuelt kan få lov til at genanvende klasse 2-muld på banedæmningerne, såfremt man kan dokumentere, at mulden er afrømmet fra samme område. I alle tre løsninger vil langt hovedparten af den afgravede jordmængde forventes at bestå af klasse 1- og klasse 2-jord. Det er, som tidligere nævnt, Trafikstyrelsens intention at genindbygge så meget klasse 1- og 2-jord som muligt. Der vurderes umiddelbart ikke at være behov for tilførsel af jord til projektet, hvilket betyder, at

21 21 Jord, jordforurening samt Jordmængder og jordhåndtering al jorden skal bortskaffes uden for projektet hhv. til genanvendelse eller godkendte modtageanlæg.

22

23 23 Jord, jordforurening samt Råstof- og materialeforbrug samt affald Råstof- og materialeforbrug samt affald Råstof- og materialeforbrug Grundløsning inkl. løsningsmuligheder Etablering af grundløsningen medfører, at der skal tilføres en stor mængde råstoffer og materialer. Et overslag over de væsentligste materialer er vist i tabel 4. Tabel 4. Råstof- og materialeforbrug Materiale Mængde Grundløsning Løsningsmulighed Station ved vendesporet i Roskilde Løsningsmulighed Lange tog og station ved vendesporet i Roskilde Stabilgrus m m m 3 Ballastskærver m m m 3 Jern (skinner) tons tons tons Sveller (beton) stk stk stk. Køreledningsmaster og fundamenter 50 stk. 50 stk. 120 stk. Beton m 3 - ikke vurderet - ikke vurderet Armeringsjern t - ikke vurderet - ikke vurderet Tabel 4. Råstof- og materialeforbrug for vendesporsanlæg i Roskilde. Ved nyanlæg er der estimeret et stabilgruslag på 300 mm, mens tykkelsen af ballastskærver vil være 350 mm. Forbruget af sveller er normalt 1,6 svelle pr. løbende meter. En skinne vejer 60 kg pr. meter, dvs. 120 kg pr. spormeter. Udformningen af kørestrømsanlægget er endnu ikke fastlagt, og det estimerede materialeforbrug er derfor baseret på opsætning af enkeltmaster som ved den eksisterende bane. Ud over de i tabel 4 nævnte råstoffer og materialer vil projektet medføre, at der skal anvendes beton inkl. armeringsjern i forbindelse med etablering af tunnelen under Vestbanen, støttemure og lign. Mængderne er endnu ikke opgjort. Ved gennemførelse af løsningsmulighederne skal der udover selve vendesporsanlægget desuden etableres vejanlæg, parkeringspladser, station med perroner, bygninger mv. Da disse anlæg og byggerier endnu ikke er færdigprojekterede, er det ikke muligt at anslå råstof- og materialeforbruget. Det opgjorte forbrug af råstoffer vurderes ikke at være problematisk set ud fra et nationalt råstofindvindingssynspunkt. Forbruget af stål til skinner er relativt højt, og der har i perioder i 2005 og 2006 været periodisk mangel på stål i verden. I forbindelse med den almindelige drift vil der løbende være behov for udskiftning af dele til anlægget såsom skinner, dele til sporskifter, kabler, komponenter til sikringsanlæg mv.

24 24 Jord, jordforurening samt Råstof- og materialeforbrug samt affald Affald Grundløsning inkl. løsningsmuligheder Etablering af grundløsning inkl. løsningsmuligheder vil generere relativt begrænsede mængder affald. Projektet omfatter ikke nedrivning af eksisterende jernbaneanlæg, broer eller andre bygværker. Alle tre løsninger betyder, at der skal nedrives en erhvervsbygning, to boliger samt syv bygninger på Banedanmarks eget areal for at gøre plads til vendesporsanlægget. Ved nedrivning af ovennævnte ejendomme skal der bortskaffes mange forskellige former for bygningsaffald, som fx tegl, beton, eternit, træ, fliser, asfalt, glas og metal. Mængden af affald i forbindelse med ekspropriationer er endnu ikke opgjort. Ved eventuel ombygning af eksisterende veje, som fx Søndre Ringvej, Darupvang, Darupvej vil der fremkomme affald i form af asfalt, stabilgrus mm. Mængderne er ikke opgjort, men vurderes at være af begrænset omfang. I anlægsfasen vil der desuden blive produceret forskellige affaldstyper, herunder: olie- og kemikalieaffald træ fra forskalling emballage stort brændbart småt brændbart husholdningsaffald fra mandskabsskure. Affaldet fra projektet skal kildesorteres, håndteres og bortskaffes i overensstemmelse med Roskilde Kommunes regulativ for erhvervsaffald. Alt affald, der kan genanvendes, vil blive bortskaffet til godkendte modtageanlæg med henblik på genanvendelse. Forbrændingsegnet affald vil blive bortskaffet til et godkendt forbrændingsanlæg, mens affald, der hverken kan genanvendes eller forbrændes, bortskaffes til deponi eller specialbehandling. Overholdes gældende regler for affaldshåndtering, vurderes det, at der ikke vil være konsekvenser for miljøet i forbindelse med bortskaffelsen af affald i projektet.

25 25 Jord, jordforurening samt Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Grundløsning Forurenede og potentielt forurenede ejendomme og arealer I grundløsningen anlægges vendesporsanlægget i området mellem Søndre Ringvej og Holbækmotorvejen. Inden for undersøgelsesområdet på denne delstrækning findes to V2-kortlagte ejendomme, hhv. kortlægningsnr og (se kortbilag 1). Ingen af disse to ejendomme vil blive berørt af projektet. Ingen af de øvrige V2-kortlagte ejendomme inden for undersøgelsesområdet vil blive berørt af projektet. Hovedparten af vendesporsanlægget vil være beliggende på matr. nr. 173d og 6bæ Vestermarken, Roskilde Jorder, der udgør trekantområdet mellem Vestbanen, Lille Syd Banen og Holbækmotorvejen (se kortbilag 1). Matr. nr. 173d er kortlagt på vidensniveau 1 som potentielt forurenet, mens der p.t. er en forespørgsel hos Region Sjælland vedr. matr. nr. 6bæ, der betyder, at denne måske kortlægges på vidensniveau 1. Området er trods den delvise V1-kortlægning ikke omfattet af områdeklassificeringen (områder med potentiel lettere forurening) /ref. 4/. De to ovennævnte matrikler vil blive berørt af grundløsningen, og der skal i forbindelse med etableringen afgraves en meget stor jordmængde, da vendesporsanlægget vil være beliggende i en afgravning 4-7 m under terræn. Dette betyder, at det i forbindelse med anlægsarbejderne må forventes, at der skal afgraves og håndteres forurenet jord. Ingen af de øvrige V1-kortlagte ejendomme inden for undersøgelsesområdet vil blive berørt af projektet. I den nordlige del af trekantsområdet har Banedanmark tillige kortlagt fire lokaliteter inden for matr. nr. 173d Vestermarken, Roskilde Jorder som værende potentielt forurenede. Det drejer sig om løbenr. 82, 20, 83 og 84 jf. tabel 2 og omfatter et tidligere benzin- og olieoplag, en 4000 l olietank, en tidligere dræsinegarage og et kemikalieoplag. Lokaliteterne er beliggende i tilknytning til Banedanmarks eksisterende bygninger, der i dag anvendes til mødested for personale og som opbevaringslagre. Projektet betyder, at det vil være nødvendigt at nedrive de aktuelle bygninger, og at jorden i området skal afgraves. Dette betyder, at det må forventes, at der omkring de fire lokaliteter, som er registreret af Banedanmark, kan påtræffes forurening med benzin, olie, kemikalier og evt. tungmetaller. Ingen af de øvrige lokaliteter, der er registreret af Banedanmark som potentielt forurenet, vil blive berørt af projektet. Da der ikke er kendskab til den aktuelle forureningssituation på det område, der berøres af projektet, er det ikke muligt at beregne de faktiske mængder af forurenet jord, som vil kunne påtræffes. Det må derfor anbefales, at der, inden anlægsarbejderne igangsættes, gennemføres en forureningsundersøgelse inden for trekantområdet (matr. nr. 173d og 6bæ Vestermarken, Roskilde Jorder) med henblik på at opnå viden om forureningssituationen og afdække eventuelle større forureningsoprydninger. Ved bygge- og anlægsarbejder på et kortlagt areal, herunder ændring af belægning, skal der i henhold til jordforureningslovens 8 /ref. 5/ søges om tilladelse fra den pågældende kommune. Yderligere skal der i forbindelse med jordflytning fra et kortlagt areal, jf. jordforureningsloven /ref. 5/ og jordflytningsbekendtgørelsen /ref. 6/, ske en anmeldelse til kommunen. I forbindelse med ændring af arealanvendelsen og ved bygge- eller gravearbejder kan kommunen ifølge Bekendtgørelse om anmeldelse og dokumentation i

26 26 Jord, jordforurening samt Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen forbindelse med flytning af jord stille krav om, at grundejeren selv betaler for undersøgelser eller afværgeforanstaltninger på det kortlagte areal /ref. 6/. Hvis der opdages forurening, fx under et gravearbejde på en del af ejendommen, som ikke er kortlagt, skal dette meddeles kommunen. Ukendte/ikke-kortlagte forureninger Der kan inden for undersøgelsesområdet være ikke-kendte forureninger. Forureninger kan hidrøre fra fx tidligere erhvervsaktiviteter eller spild, som ikke er kendt eller registreret. Desuden kan fyldjord være forurenet, herunder jord fra opfyldning af vandhuller eller jord anvendt til terrænopbygning. Hertil kommer diffust forurenet overjord i byområder og nær veje og jernbaner. Såfremt det under anlægsarbejdet på et areal, der ikke er kortlagt, konstateres, at jorden er forurenet, skal arbejdet i henhold til gældende regler standses /ref. 5/. Tilsvarende gælder anlægsarbejde på et kortlagt areal, såfremt den konstaterede forurening ikke er beskrevet i kortlægningen. Arbejdet kan genoptages efter fire uger, eller når miljømyndighederne har taget stilling til, hvad der skal ske med forureningen /ref. 5/. Det anbefales, at der aftales nogle overordnede retningslinjer med myndigheden for, hvad man gør, såfremt man støder på en ukendt forurening, således at anlægsarbejdet ikke forsinkes unødigt. Det kan blive nødvendigt at gennemføre mindre, selektive oprydninger inden for projektets rammer. Jord og jordhåndtering Der skal i forbindelse med udbygningen af jernbanen afgraves m3 jord, jf. afsnit Det vurderes på nuværende tidspunkt, at der ikke vil være behov for tilførsel af jord til projektet. Genindbygning af jord vil dog ske i det omfang, det er muligt. Jord fra opfyldninger eller overjord, der kan være diffust forurenet, eller hvor der i øvrigt er mistanke om forurening (syns- og/eller lugtvurderinger), skal enten forklassificeres forud for opgravning eller klassificeres på et mellemdepot, der anbefales etableret som led i anlægsprojektet. Al klasse 3- og klasse-4 jord forventes at blive anvist og bortkørt til enten jordrens eller godkendt deponering. Såfremt der ikke bliver behov for genindbygning af klasse 1- og klasse 2-jord inden for projektet, skal jorden så vidt muligt søges bortskaffet til genanvendelse i andre projekter. Der skal således i den videre detailprojektering gennemføres en undersøgelse af mulighederne for genindbygning i forbindelse med andre dele af København-Ringsted projektet, hvor der er jordunderskud. Derudover skal det undersøges, om der er anlægsprojekter i regionen, hvor der kan være behov for tilførsel af jord, fx til støjvolde eller lignende. Spildhændelser Ved gennemførelsen af anlægsprojektet er der risiko for, at der kan forekomme spildhændelser med olieprodukter fra entreprenørmaskiner i forbindelse med sprængte hydraulikslanger eller ved tankning fra entreprenørtanke. Under anlægsarbejderne etableres en række midlertidige arbejdspladser og skurbyer. Arbejdspladsarealer er planlagt placeret inden for trekantområdet og i tilknytning til den eksisterende jernbane og fortrinsvis ved eksisterende bygværker, broer mv. I tilknytning til arbejdspladsarealerne vil der være oplag af brændstof og andre kemikalier. Det er vigtigt, at specielt oplagringen af brændstof til entreprenørmaskinerne og håndteringen af mobile entreprenørtanke foregår med omtanke og uden risiko for spild til jord, recipient og/eller kloak. Den naturlige beskyttelse af grundvandet i de prækvartære kalkaflejringer i området er rigtig god. I de kvartære aflejringer findes et sammenhængende sandmagasin, hvorfra der indvindes drikkevand. Den naturlige beskyttelse af dette grundvand er mindre god, idet det overliggende dæklag har en begrænset tykkelse.

27 27 Jord, jordforurening samt Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Etablering af midlertidige arbejdspladser og skurbyer inden for undersøgelsesområdet skal aftales med Roskilde Kommune, herunder eventuelle vilkår for indretning og drift af disse. Erfaringer fra lignende anlægsarbejder på jernbaner viser, at den største kilde til olieforurening i jorden er spild i forbindelse med håndtering af mobile entreprenørtanke og ved tankning fra disse. Områder, hvor entreprenørmaskiner, lastbiler mv. står parkeret gennem længere tid, vil ofte blive forurenet med olie i større eller mindre grad. Forurening af grundvandet i forbindelse med oliespild under anlægsarbejdet kan begrænses ved: At etablere brændstof- og kemikaliedepoter på centrale steder, som er ordentligt spildsikrede Så vidt muligt at undgå at flytte for meget rundt på mobile entreprenørtanke At sikre regelmæssig vedligeholdelse af entreprenørmaskiner med henblik på at forebygge brud på hydraulikslanger og vedvarende oliedryp. Materialeforbrug og affald Det forventede råstof- og materialeforbrug samt affaldsmængder for grundløsningen fremgår af afsnit 6.1 og 6.2. Det vurderes, at det forventede råstof- og materialeforbrug ikke er problematisk i forhold til miljøet. Affaldet fra projektet skal kildesorteres, håndteres og bortskaffes i overensstemmelse med Roskilde Kommunes regulativ for erhvervsaffald. Alt affald, der kan genanvendes, vil blive bortskaffet til godkendte modtageanlæg med henblik på genanvendelse. Forbrændingsegnet affald vil blive bortskaffet til et godkendt forbrændingsanlæg, mens affald, der hverken kan genanvendes eller forbrændes, bortskaffes til deponi eller specialbehandling. Overholdes gældende regler for affaldshåndtering, vurderes det, at der ikke vil være konsekvenser for miljøet i forbindelse med bortskaffelsen af affald i projektet. Opgørelsen over den samlede produktion af affald er ikke endelig. Fx er der ikke opgjort affaldsmængder fra eksproprierede ejendomme, der skal nedrives, fra eventuelle vejomlægninger/ændringer og andet affald fra anlægsfasen. Løsningsmulighed Station ved vendesporet i Roskilde Forurenede og potentielt forurenede ejendomme og arealer Løsningsmuligheden er principielt identisk med grundløsningen, bortset fra at der etableres sporforbindelse fra vendesporsanlægget og ind til Roskilde Station. Dvs. at der anlægges et nyt spor på ydersiden af de eksisterende jernbanespor. Arealinddragelsen vil være ca. 8 m på hver side af den eksisterende bane på delstrækningen mellem Køgevej og Søndre Ringvej. Herudover vil der inden for trekantområdet blive etableret et stationsanlæg med perroner, stationsbygning, parkering, vejanlæg mv. Inden for strækningen Søndre Ringvej til Holbækmotorvejen (trekantområdet) vil løsningsmulighedens påvirkning af forurenede og potentielt forurenede ejendomme og arealer være identisk med grundløsningen (se afsnit 7.1). Hele undersøgelsesområdet på strækningen mellem Køgevej og Søndre Ringvej er beliggende på matr. nr. 173d Vestermarken, Roskilde Jorder.