Forslaget til ny skolestruktur suppleres af et andet bilag i sagen, der indeholder beskrivelse af forslag til ny tildelingsmodel.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forslaget til ny skolestruktur suppleres af et andet bilag i sagen, der indeholder beskrivelse af forslag til ny tildelingsmodel."

Transkript

1 Bilag 1 Børne- og Ungesekretariatet, oktober 2011 Forslag til ny skolestruktur Indledning Holbæk Kommune står ligesom mange andre kommuner overfor store udfordringer på folkeskoleområdet. De kommende år vil en stor del af lærerne og lederne gå på pension, skolebygningerne trænger til et løft, der ekskluderes forholdsvis mange børn til specialundervisning og ikke mindst har Holbæk en udfordring i at gøre de unge parate til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Den demografiske udvikling med ændringer i befolkningens bosætningsmønster og fald i elevtallet vil også betyde, at der inden for en kortere årrække opstår behov for at tilpasse / reducere den bygningsmæssige kapacitet i nogle områder af kommunen. Byrådet har ønsket at hæve kvaliteten af kommunens folkeskoletilbud og at skaffe midler til dette kvalitetsløft gennem dels en ny skolestruktur, dels en ændret økonomisk tildelingsmodel. Strukturdebatten blev således ikke sat i gang for at spare penge, men med et ønske om at frigøre midler til at investere i et kvalitetsløft i folkeskolen. Det har gennem hele processen været understreget, at en ændret struktur og tildelingsmodel er en nulsumsløsning, hvor de økonomiske fordele ved en omstrukturering skal geninvesteres. Byrådets beslutning om strategi for Fremtidens Folkeskole d. 11. maj 2011 udgør grundlaget for de fremtidige investeringer. Forslaget indeholder den organisatoriske, ledelsesmæssige og pædagogiske beskrivelse af strukturforslag kaldet Matrikelmodellen, som samler skolerne i større organisatoriske enheder, som betyder at skolen har undervisning på flere matrikler. Endvidere reduceres antallet af skoler med overbygning fra femten til ni. Forslaget til ny skolestruktur suppleres af et andet bilag i sagen, der indeholder beskrivelse af forslag til ny tildelingsmodel. Målet med ændringerne Overordnet skal organiseringen af kommunens skoler ske efter lovgivningens bestemmelser og under hensyntagen til at den understøtter kommunens vision og således at de kvalitetsløft, der beskrives i Strategi for fremtidens folkeskole kan understøttes økonomisk og organisatorisk. Holbæk Kommunes nye Børn og Ungepolitik udarbejdes først i 2012, men som det fremgår af Byrådets strategi for Fremtidens Folkeskole er uddannelse et af byrådets største og væsentligste indsatsområder i de kommende år.

2 Folkeskolen har en afgørende rolle i forhold til at sikre, at flere unge har lyst og mod til at gå videre fra skolen til en ungdomsuddannelse. Folkeskolens succes vil bl.a. kunne aflæses på: antallet af elever, der er uddannelsesparate efter afsluttet grundskole antallet af elever, der påbegynder en ungdomsuddannelse umiddelbart efter grundskolen. Holbæk Kommunes vision slår fast, at der er noget, vi skal og noget vi vil. At få flere unge i gang med en ungdomsuddannelse og at få flere unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse det er noget, vi skal. At satse på at give folkeskolen i Holbæk et løft så dette bliver muligt det er noget, vi vil For at nå målet peges i strategi for Fremtidens Folkeskole på følgende indsatsområder for reinvesteringen i folkeskolen i forbindelse med ny skolestruktur; Kompetenceløft af ledere og medarbejdere IT Styrkelse af mellemtrinnet Æstetisk og pædagogisk løft at inde- og uderum Central understøttelse af udviklingen Forslag til ny skolestruktur Forslaget tager udgangspunkt i Byrådets forudsætning om, at der også fremover er undervisning i alle lokalområder. At der kan ske tilpasninger af undervisningens omfang på den enkelte skole, bl.a. for at skabe bæredygtige overbygninger, og at der kan ske tilpasning af skoledistrikter. Endvidere er udgangspunktet for forslaget at børnene i indskolingen fortsat skal have 28 timers ugentligt undervisning med 50 % pædagogdækning og folkeskolelovens vejledende timetal i den resterende del af skoletiden. Forslaget til ny skolestruktur indebærer en tilpasning af kapaciteten i overbygningen, således at overbygningen koncentreres på ni skoler i modsætning til i dag femten skoler. Fagligt betyder koncentrationen af elever, at det bliver lettere at finde linjefagsuddannede lærere til de ældste elever. Desuden kan der lettere skabes en bred vifte af valgfag, projektarbejder og andre særlige aktiviteter målrettet unges uddannelse. Herudover vil et større antal elever i den enkelte udskolingsafdeling give de unge mulighed for at blive del af et større ungdomsmiljø i udskolingen med de muligheder det giver for flere venner, større sociale fællesskaber samt øget motivation og engagement for skolegang. Placeringen af specialklasser og særlige skoletilbud ændres ikke med forslaget. Det samme gælder SFO tilbud og kommunens 10. klassetilbud. Samtidig med at skolestrukturen i sig selv skal være befordrende for elevernes udbytte af deres skolegang er det et krav, at der opnås en rationaliseringsgevinst, som kan investeres i kvalitetsforbedringer jf. Strategi for Fremtidens Folkeskole. Derfor er det nødvendigt at hæve antallet af elever i klassen klassekvotienten. 2

3 Forslag til ny skolestruktur baseret på matrikelmodellen Matrikelmodellen er karakteriseret ved: At skolerne organiseres i otte skoledistrikter At hvert skoledistrikt består af én skole med en række afdelinger placeret i de skolehuse, hvor der i dag er skole. At der er otte skolebestyrelser, én til hver af de otte skoler At hver afdeling i skolen har et afdelingsråd af forældre. Rådets formand er automatisk medlem af skolebestyrelsen. At hver af de otte skoler har en skoleleder og at hver afdeling har en daglig leder, som refererer til skolelederen At hver af skolens afdelinger som hovedregel rummer tilbud fra 0. til 6. klasse At antallet af afdelinger med overbygning reduceres fra femten til ni. Syv af de otte skoler har én afdeling med overbygning, én af de otte skoler har to afdelinger med overbygning. De nye skoler: (den markerede afdeling rummer overbygningen) Skoledistrikt 1 er en sammenlægning af de nuværende skoledistrikter for Svinninge, Kundby og Gislinge skoler. Skoledistrikt 2 er en sammenlægning af de nuværende skoledistrikter for Tuse, Hagested og Udby skoler. Skoledistrikt 3 er en sammenlægning af de nuværende skoledistrikter for Nr. Jernløse, Undløse og Knabstrup Skoler. Skoledistrikt 4 er en sammenlægning af de nuværende skoledistrikter for Vipperød og Ågerup skoler. Skoledistrikt 5 er en sammenlægning af de nuværende skoledistrikter for Tølløse, Stestrup, Ugerløse og St. Merløse skoler. Skoledistrikt 6 er en sammenlægning af de nuværende skoledistrikter for Jyderup Kommuneskole og Kildebjergskolen i Mørkøv. Skoledistrikt 7 er en sammenlægning af de nuværende skoledistrikter for Bjergmarkskolen og Østre Skole. Skoledistrikt 8 er en sammenlægning af de nuværende skoledistrikter for Absalonskolen og Orø Skole. Børne- og forældreperspektivet Hvor skal jeg gå i skole? Det har meget stor betydning for forældre og børn, at der er tryghed omkring, hvor eleven skal gå i skole. I en skolestruktur, hvor den enkelte skole har til huse på flere matrikler og hvor der samtidig skal sikres en rimelig størrelse på klasserne, kan der opstå usikkerhed om, hvor eleven skal gå efter sommerferien. Formelt skal forældrene have et skoletilbud i det distrikt, hvor de bor. Selvom distriktet i den foreslåede struktur bliver større og de eksisterende skolehuse bevares, kan forældrene ikke på forhånd være sikre på i hvilken afdeling deres barn skal gå i skole. Det er ikke muligt at lave tekniske skoledistrikter inden for selve skoledistriktet. Det er kun muligt at fastlægge rammer og principper for børnenes placering i afdelinger. 3

4 Ifølge Folkeskoleloven skal skolen forsøge at bevare klassen samlet gennem skoleforløbet. I Danmark er der dog tradition for at danne nye klasser ved elevernes overgang til overbygningen. Det er Byrådet, som formulerer rammerne for skolerne, medens skolebestyrelsen formulerer principperne. Endelig er det skolelederen, som træffer afgørelsen om, i hvilken klasse (og dermed afdeling) barnet skal gå. I styrelsesvedtægten indskrives følgende: at alle skolens afdelinger som hovedregel rummer fra 0. til 6. klasse, afdelingen i Hagested dog 0. til 2. klasse, men at der ved lave elevtal kan være huller i klasserækken. at en elev som hovedregel ikke kan flytte afdeling mere end to gange i skoleforløbet at afvigelser fra ovenstående kun kan ske ad frivillighedens vej eller gennem en konkret ansøgning til Byrådet. Ligeledes bør skolebestyrelserne formulere principper om: at placering af børnene i klasserne i videst mulig omfang skal tilgodese, at barnet får den korteste vej til skole at søskende i videst mulig omfang skal gå på samme skole at forældrene umiddelbart efter indskrivningen får besked om, i hvilken afdeling deres barn skal starte i børnehaveklasse efter sommerferien. Ved overgangen til matrikelmodellen foregår indskrivning af nye elever til skolestart august 2012 på to fastlagte dage i uge 3 i Eleverne indskrives i den nye distriktsskole og fordeles efterfølgende i skolens afdelinger. Udskolingsafdelingerne sammenlægges med virkning fra august For 9. klasser i skoleåret 2012/13 etableres en overgangsordning. Skolebestyrelsen og skolelederen på hver af de otte skoler skal i fællesskab og inden den 1. marts 2012 afgøre, hvilken overgangsordning der foretrækkes for niende klasserne. Der er tre valgmuligheder: 1. Niende klasserne gør skolegangen færdig i den afdeling, hvor de går i dag. 2. Niende klasserne flytter med over i den nye udskolingsafdeling, men bevares samlet som klasse 3. Niende klasserne flytter med over i den nye udskolingsafdeling og blandes i nye klasser Den enkelte leder vurderer, om der er klassetrin herudover, hvor eleverne skal flyttes til en anden skole ved skoleårets start august Alle klasserne er dannet af skolelederen senest 1. marts Skoleledelsen er ansvarlig for, at der med udgangspunkt i styrelsesvedtægt og skolebestyrelsens principper arbejdes med løsningsforslag, der i videst mulig omfang tilgodeser afstand til skole, søskendes mulighed for at gå i samme afdeling, anvender mulighederne om samordnet undervisning af klasser og sikrer færrest mulige huller i klasserækkerne. Hvordan kommer jeg i skole? De bestemmelser om befordring til og fra skole, som er fastlagt i folkeskolelovens 26 vil også være gældende i den nye struktur. Det betyder, at kommunen skal sørge for befordring mellem skolen og hjemmet eller dettes nærhed af: a) børn, der har længere skolevej end 2½ km i børnehaveklasse og på klassetrin 4

5 6 km på klassetrin 7 km på klassetrin 9 km i 10 klasse b) børn, der har kortere skolevej, hvis hensynet til børnenes sikkerhed i trafikken gør det særlig påkrævet. Afstandskriterierne gælder mellem barnets bopæl og den afdeling, hvor det går i skole. Hvordan med forældreindflydelsen? I matrikelmodellen vil forældreindflydelsen tage flere former. De kendte med deltagelse i klassens forældregruppe, forældremøder, social arrangementer osv. kan fortsætte som i dag. En kommunes vedtægt for styrelsen af kommunens skolevæsen skal bl.a. indeholde bestemmelser om skolebestyrelsen sammensætning og valg, mødevirksomhed, forretningsorden og beføjelser. Omkring denne mere formelle indflydelse på skolens liv vil der ske ændringer i og med at kommunens tyve skolebestyrelser reduceres til otte. Formelt set bliver vejen fra den enkelte forældre til skolens bestyrelse længere. Andre kommuner har på forskellig vis kompenseret for dette. Bl.a. har Lolland Kommunes byråd opfordret til at alle skolehuse/afdelinger er repræsenteret i skolens bestyrelse. På Bornholm har man sikret deltagelse i form af afdelingsråd i det enkelte skolehus, hvor formanden så går videre i skolens bestyrelse (indirekte valg). Det foreslås, at der som udgangspunkt oprettes et afdelingsråd for hver afdeling i skolen, hvor formanden automatisk er medlem af skolebestyrelsen. I forbindelse med overgangen til ny skolestruktur inddrages de eksisterende bestyrelser i beskrivelsen af afdelingsrådenes råderum, udarbejdelse af en samarbejdsmodel mellem skolestyrelse og afdelingsråd samt en drøftelse af hvorvidt, der i det enkelte distrikt er behov for afdelingsråd, jf. forrige afsnit. Det er således op til hver af de otte skolers bestyrelse at afgøre, om der skal etableres afdelingsråd og indirekte valg til skolebestyrelsen. Der er i dag ikke hjemmel i folkeskoleloven til at have indirekte valg til skolebestyrelsen. Der skal søges dispensation i undervisningsministeriet for denne regulering af valg til skolebestyrelsen. Bornholms Kommune fik tilladelse i 2008 og har senest fået forlænget forsøgsperioden frem til Der søges dispensation, såfremt ny skolestruktur vedtages. I overgangen til ny skolestruktur inddrages de eksisterende bestyrelser endvidere i at få defineret det fremtidige samspil mellem skoleledelse og skolebestyrelse samt bestyrelserne sikres indflydelse på udformningen af skolelederprofiler for de nye skoler. Overgangsordning: I en overgangsperiode dannes overgangsbestyrelser 42 stk 10. Således at skolebestyrelsesmedlemmer for de nuværende skoler samles og udgør en stor bestyrelse for hver af de 8 nye skoler indtil udløbet af de enkelte medlemmers valgperiode. Det vil betyde, at alle de nuværende medarbejder- og elevrepræsentanter fortsætter frem til 31/ Herefter er der valg til to pladser for medarbejderne og to pladser for eleverne i hver skoles bestyrelse. Ligeledes vil det betyde, at alle de nuværende forældrerepræsentanter sidder frem til senest den Herefter er der valg til 7 forældrerepræsentanter med indtræden den 1/

6 Hvis en forældrerepræsentant bevilges udtræden af overgangsbestyrelsen indtræder suppleanten. Der afholdes ikke suppleringsvalg i overgangsperioden med mindre det samlede antal forældrerepræsentanter kommer under 7. I overgangsperioden frem til at de nye bestyrelser kan vælges træder skolebestyrelserne ved de skoler, der indgår i den nye skole sammen med henblik på at fastsætte principper, som skolelederen planlægger skoleåret 2012/13 efter. Skolens leder drager omsorg for at bestyrelsens første principper kommer til at omhandle klassedannelse, fordeling af budgettet og samarbejdet mellem skole og hjem. Overgangsbestyrelserne begynder deres arbejde med de nye principper i senest januar Såfremt der i forlængelse af overgangsperioden er et ønske om efterfølgende at udvide antallet af forældrerepræsentanter i de nye skolebestyrelser fra de maksimale 7 til et højere antal ansøges Undervisningsministeriet om dispensation. De enkelte skolebestyrelser foretager overvejelser herom i overgangsperioden. Det pædagogiske og faglige perspektiv Pædagogiske miljøer Ved at samle mindre enheder i én større skole bliver det muligt at have det fulde spektrum af kompetencer såvel fuld linjefagsdækning som specialiserede kompetencer, for eksempel ressourcepersoner inden for dansk, matematik og elevernes adfærd, kontakt og trivsel (AKT), relationskompetence, osv. Hvis en skole er for lille, går det ud over fleksibiliteten. For eksempel vil en lille skole ikke kunne tilbyde udskolingseleverne forskellige specialiserede linjer og en høj grad af valgfrihed ligesom det er vanskeligt at opnå de fordele, der er ved teamsamarbejde. Samtidig har større organisatoriske enheder lettere ved at rumme elever med særlige behov, så de ikke sendes i dyre specialtilbud. Større organisatoriske enheder gør det lettere at forene lærer- og ledelseskompetencer med en effektiv ressourceudnyttelse. Ved at samle mindre enheder i én skole skabes det fornødne grundlag for at have alle de forskellige kompetencer på skolen, for en hensigtsmæssig ressourceudnyttelse og for, at skolen selv kan arbejde med lærernes kompetenceudvikling. Det må derfor forventes, at matrikelmodellen i højere grad end den nuværende struktur vil befordre: Mere fokus på såvel strategisk som pædagogisk ledelse Bedre og mere engageret undervisning Bedre elevforudsætninger for at klare en ungdomsuddannelse. Endelig vil sammenlægningen til større skoler gøre det muligt at flytte ansvar, kompetence og ressourcer i forhold til den visiterede specialundervisning ud til skolerne så en tidligere, mere forebyggende og mere inkluderende indsats kan etableres. Medarbejdere Medarbejderne på de nuværende skoler vil få flyttet deres tjenested, så de har tjenestested ved den nye skole. Da skolen har til huse på flere matrikler vil medarbejderne ved skolen også kunne arbejde på flere matrikler. Hvorvidt dette betyder flere fysiske arbejdssteder for hver enkelt, eller om der 6

7 sker en opdeling af medarbejderne efter husene, eller måske en kombination er det for tidligt at sige noget sikkert om. Det kommer også an på de principper der fastlægges ved den enkelte nye skole. Umiddelbart må det vurderes, at indførelse af matrikelmodellen kun vil medføre gradvise ændringer for lærerne, da de jo har tilrettelagt aktiviteterne efter at følge børnene. Da antallet af selvstændige skoler reduceres fra tyve til otte vil antallet af samarbejdsorganer (MEDudvalg), arbejdsmiljøorganisationen og TR virksomhed reduceres tilsvarende. Det forventes at disse organer i skolen sammensættes, så alle afdelinger er repræsenteret. Antallet af medarbejderrepræsentanter i skolebestyrelsen vil fortsat være to, som så repræsenterer en større gruppe medarbejdere end i den nuværende struktur. Ved indførelse af strukturforslaget vil administrationen løbende drøfte relevante emner med de respektive faglige organisationer. I forbindelse med skoleårets planlægning i perioden fra ca. 1. februar 2012 til starten af det nye skoleår forudsættes det, at der sker den nødvendige koordinering og samarbejde blandt medarbejdere og ledere fra alle afdelingerne i skolen, således at skoleåret 2012/13 gennemføres efter de af Byrådet, skolebestyrelsen og medarbejdernes fastsatte værdier og mål. Ledelse Det er kendetegnede for matrikelmodellen, at der vil ske en fusion af ledelse. I den nye struktur vil man have en noget anderledes ledelse, end den kendes i dag. I matrikelmodellen vil hver af de otte skoler således blive ledet af et team, bestående af skolelederen og et antal daglige ledere i hver af afdelingerne. Det er tanken, at disse ledere skal danne et stærkt team, som vil kunne stå i spidsen for udviklingen af velfungerende skoler. Det er kendt, at ledelsen af den enkelte skole spiller en stor rolle. Derfor får de nye ledelser en vigtig opgave. Som en del af overgangen til matrikelmodellen udarbejdes der jobprofiler for de nye typer lederstillinger med en klar beskrivelse af opgaver og kompetencer for de forskellige medlemmer af det samlede ledelsesteam. I matrikelmodellen vil nogle af de nuværende skoleledere fortsætte som skoleledere, men på en større skole, medens andre vil fortsætte som daglige ledere. En sådan omplacering af lederne vil betyde, at der skal være et tæt samarbejde mellem ledere, der før havde hver deres selvstændige skole at lede. Ligeledes vil fusionen af ledelse tydeliggøre de ændrede forventninger der i dag er til skoleledelse. Derfor tilrettelægges et særligt forløb, som skal sikre en udviklingsproces og, at de nye ledelser kommer godt i gang med arbejdet. Ledelsesopgaven inddeles traditionelt i fire områder: faglig ledelse, personaleledelse, økonomiskadministrativ ledelse og strategisk ledelse. Med det afsæt kan der tegnes to profiler: De daglige ledere i de enkelte huse eller afdelinger tænkes i høj grad at indgå direkte i udviklingen af det pædagogiske arbejde med eleverne. De kommer tæt på børnene, pædagogerne og lærerne De overordnede ledere ("Skolelederen") i distriktet får en ny relation til den øvrige medarbejdergruppe gennem en klarere defineret lederrolle (uden undervisning) og ledelsesansvar med vægt på strategisk og økonomisk-administrativ ledelse og med mere indirekte personaleansvar og pædagogisk ansvar. 7

8 Det kan også illustreres således: Overordnet ledelse Daglig ledelse Administrationen vil gerne pege på faren for, at det kan virke begrænsende på den fremtidige organisering af skoleområdet, hvis man tænker i former inden for den kendte struktur. Matrikelmodellen er et brud med den kendte form, hvor en enhed (forældre, børn, bestyrelse, ledelse og medarbejdere) fysisk er placeret under det samme tag i tre til seks år eller længere. Et skoledistrikt - hvoraf der er otte i kommunen - har én skole. Det har ikke en samling af selvstændige skoler. For at nedenstående eksempel giver mening skal man altså ikke tænke delegation af kompetence som en måde man kan bevare de eksisterende skoler som selvstændige enheder på. Det er tanken i matrikelmodellen at distriktsskolen har placeret de pædagogiske aktiviteter rundt omkring på forskellige matrikler efter principper og retningslinjer, som fastlægges af Byrådet og skoledistriktets bestyrelse og ledelse. Alt efter om fordelingen af de pædagogiske aktiviteter i skolens forskellige lokaler / huse sker ud fra fx alderskriterier eller læringsfaglige kriterier har dette betydning for profilen for den daglige ledelse af lokaliteten. Fx ville en fordeling af aktiviteter efter læringsfaglige kriterier, hvor alle naturfagsaktiviteter er placeret et sted, humanistiske et andet og musiske kreative et tredje sted betyde at den daglige leder skulle have en stærk faglig profil på det specifikke område. Medens en fordeling af de pædagogiske aktiviteter efter børnenes alder ville betyde, at den daglige leder skulle være specialiseret efter henholdsvis, småbørns, indskolingsbørns og større børn og unges udviklingstrin. Derfor vil nedenstående eksempel være en oplistning - en bruttoliste - af et muligt indhold i de to ledelsesniveauer. Skoleleder Fortrinsvis strategisk og økonomisk-administrativ ledelse "Skolens leder har den administrative og pædagogiske ledelse og er ansvarlig for skolens virke over for skolebestyrelsen og kommunalbestyrelsen. Det er skolens leder, der træffer alle konkrete afgørelser vedrørende skolens elever. Skolens leder har pligt til at inddrage skolens elever, gennem elevrådet, hvis et sådant findes, i spørgsmål vedrørende elevernes sikkerhed og sundhed." (Folkeskoleloven) Strategisk, langsigtet udvikling. Kompetenceudvikling af daglige ledere og medarbejdere generelt. 8

9 Udvikling og implementering af virksomhedsplan Kommunikation af ledelsesinformation ind og ud af distriktet. Koordinering af ressourcepersoner. Ansvar for videndeling og formidling af best practice. Ressourceallokering mellem lokaliteterne / husene, dvs fordeling af elever i klasserne, budget og medarbejderressourcer Ledelse af og sparring med/mellem de daglige ledere. Årlig og kvartalsmæssig budgetplanlægning og opfølgning. Udvikling af samarbejdsområder med dagtilbudsleder. Muligvis teamudviklingssamtaler (afhængig af afdelingernes størrelse) Indgåelse af og styring af aftaler og kontrakter om bygningsvedligeholdelse samt andre administrative funktioner Ansvar for distriktets sekretariat Medlem af kommunens ledergruppe Sekretær for bestyrelsen Daglig leder Fortrinsvis faglig ledelse og personaleledelse Daglig personaleledelse af lærere og pædagoger Samarbejde med SFO lederen Arbejdsfordeling/skema/mødeplan. Ansvar for afdelingens budget og hensigtsmæssig brug af ressourcer, fx ved samlæsning af klasser. Kommunikation med medarbejdere og forældre. Forældresamarbejde. Behovskortlægning sammen med distriktets øvrige afdelingsledere. Driftskoordinering med andre afdelingsledere ift. behov og forbrug af medarbejderkompetencer, læremidler og andre lokale behov. Udvikling af den pædagogiske plan i samarbejde med medarbejdere. Faglig-pædagogisk udvikling i afdelingen Udvikling af tværgående projekter og initiativer med andre afdelingsledere. Ved at sammenlægge mindre selvstændige skoler i en ny større enhed er der bedre mulighed for at opbygge et ledelsessekretariat, som kan have den nødvendige specialisering i driften af skolen. Ved at samle sekretariatsfunktionerne kan stillinger opnormeres til fuld tid og skolelederen kan ansætte administrativt personale, der har specifikke kompetencer til de forskellige opgavetyper. Det må også forventes at visse sekretariatsfunktioner kan udføres mere rationelt, at der kan opnås stordriftsfordele. Dette vil aflaste både skolelederen og de daglige ledere, som så kan fokusere på strategisk- og personaleledelse. Overgangen til de nye ledelser Det forudsættes, at ledelse af de otte skoler og enogtyve afdelinger i den nye struktur i overvejende grad findes ved en omplacering af de nuværende skoleledelser. Børne- og Ungechefen for almen området udpeger de kommende skoleledere og daglige ledere i den nye struktur. Der vil blive etableret en proces, der resulterer i, at skoleledere og daglige ledere er udpeget senest d. 1. januar 2012 med formel tiltrædelse d. 1. august

10 Der vil i perioden 10. november december 2011 foregå samtaler med nuværende ledere, optages forhandlinger med faglige organisationer om forhåndsaftaler, overgangsordninger, samt konkrete løn- og ansættelsesvilkår for kommende ledere. De nuværende skoleledere er ansvarlige for deres respektive skoler i skoleåret 2011/2012. Det forudsættes, at de nye ledere planlægger skoleåret 2012/13 og etablerer den nødvendige administration i de otte skoler. Administrationen etablerer møder for skolelederne i de otte distrikter. Skolelederen foretager, efter fastlagte principper for klassedannelse, placering af elevernes undervisning på de respektive afdelinger. Det økonomiske perspektiv Som nævnt i indledningen er et af formålene med ændringerne i skolestrukturen, at der frigøres økonomiske midler til at forbedre skolevæsnet. Rundt regnet 80 procent af omkostningerne til skoleområdet går til lønninger. Skal der derfor skabes et økonomisk råderum i matrikelmodellen må der kigges på antallet af børn i klassen / pr. lærer. Samling af udskolingerne på færre skoler vil i sig selv give et mindre antal klasser og dermed flere elever pr. klasse. En hensigtsmæssig fordeling af eleverne mellem de enkelte matrikler vil ligeledes kunne give færre og større klasser. Imidlertid må det forventes, at der ikke er elever nok til at fastholde at alle matrikler har klasser på hvert klassetrin fra børnehaveklasse til og med 6. klasse, hvis den seneste prognose er korrekt. Set i forhold til i dag kan det betyde, at der i matrikelskolen ikke etableres klasser på alle årgange i alle afdelinger. Ligeledes kan skolelederen vælge at anvende samordnet undervisning, hvor flere klasser undervises samtidig af én lærer og holddeling internt i den enkelte afdeling. Det er Byrådet, som fastlægger de overordnede rammer for klassedannelsen og skolebestyrelserne fastlægger de principper, som skolelederen så i sidste ende udmønter i konkrete afgørelser. Udvalget for Børn orienteres hvert år inden endelig klassedannelse om, hvilke klasser, der oprettes i hvilke afdelinger. Såfremt det giver anledning til overvejelser om nedlæggelse af en matrikel som undervisningssted følges samme procedure som ved en skolenedlæggelse og Udvalget for Børn udarbejder indstilling til Byrådet. Ved sammenlægningen i matrikelmodellen vil nogle skoler komme med gæld, andre med overskud. I strukturforslaget vedgår de nye skoler arv og gæld. Der afsættes dog en pulje til at sikre, at de 8 nye skolers budgetter for skoleåret 2012/2013 ikke påvirkes af evt. overtagelse af underskud fra nuværende skoler. Indfasningen af ny skolestruktur evalueres efter skoleåret 2013/2014, hvor der udarbejdes en samlet evaluering af overgangen til ny skolestruktur. 10

11 Opsummering af tidsplan for overgangen til matrikelmodellen Elever og forældre I skoleåret sker der ingen ændringer Januar 2012: Nye elever indskrives i matrikelskolen Senest 1. marts 2012: Forældre orienteres om, hvilken afdeling deres børn skal gå i efter sommerferien. August 2012: Eleverne undervises i de (nye) klasser og afdelinger, som skolelederen har dannet. August 2012 samles alle udskolingselever i de nye udskolingsafdelinger. (Frivilligt for niende klasse i ) Ledere Hele skoleåret 2011/12 gennemføres med den nuværende ledelsesstruktur på de nuværende skoler. 10/11-11 til 31/12-11: Administrationen udformer det kommende ledelseslag. Dette indebærer samtaler med nuværende ledere, forhandling med faglige organisationer, varsling af ændringer i ledernes ansættelsesforhold. 1. januar 2012: Ledelseslaget er afklaret, således at alle ledere kender deres rolle i den nye struktur. Vinter 2011 og forår 2012 forberedes det kommende skoleår i et samarbejde mellem administration, nuværende og kommende skoleledere 1/8-12: De nye skoleledere og daglige ledere tiltræder formelt. Skolebestyrelser I en overgangsperiode dannes overgangsbestyrelser, jf. Folkeskolelovens 42 stk 10. Således at alle skolebestyrelsesmedlemmer fra de nuværende skoler samles og udgør en stor bestyrelse for hver af de 8 nye skoler indtil udløbet af de enkelte medlemmers valgperiode. Det vil betyde, at medarbejdere og elever skal foretage nyvalg til , mens forældrerepræsentanterne skal gøre det senest til den Forår 2014: Afholdelse af ordinære skolebestyrelsesvalg Medarbejdere Foråret 2012 varsles efter gældende regler og aftaler lærernes og pædagogernes ansættelsessted og de nødvendige tilpasninger af antallet af medarbejdere varsles, således at det inden påske er afklaret hvilke lærere, der skal arbejde i hvilke afdelinger til august Der udarbejdes senest i december 2011 principper for forflyttelser mv. i samarbejde med de faglige organisationer og alle ændringer på personaleområdet gennemføres i tæt dialog med de faglige organisationer og gennem involvering af de relevante samarbejdsfora, fx MED udvalg. 1/8-12: Medarbejderne har tjeneste iht. skoleårets planlægning (time- og fagfordeling) og skolelederens beslutning om arbejdets udførelse i skolens afdelinger. Økonomi og tildelingsmodel Der er udarbejdet et selvstændigt bilag med forslag til ny tildelingsmodel, jf. vedlagte bilag i sagen. 11

Bilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen

Bilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen Center for Børn & Undervisning Bilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen 1. Baggrund Uddannelsesudvalget i Faxe Kommune iværksatte den 24. februar 2015 en proces, der tilgodeser analyse, dialog

Læs mere

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Børn og Unge Januar 2014 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye skolereform.

Læs mere

Høringssvar i forhold til foreslået skolestruktur:

Høringssvar i forhold til foreslået skolestruktur: skole@frederikssund.dk Dato 23. januar 2015 Sagsnr. GYLDENSTENSKOLEN Gyldenstenskolens MED-udvalg og Skolebestyrelse har ved møder torsdag den 22. januar 2015 drøftet høringsforslaget om ændret fremtidig

Læs mere

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Børn og Unge 20. november 2013 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye

Læs mere

Vejen frem mod Skolestrategi 2021

Vejen frem mod Skolestrategi 2021 Forslag til ny skolestruktur Sendt i høring pr. 29. sept. 2015 Silkeborg Byråd Vejen frem mod Skolestrategi 2021 Børne- og Ungeudvalget har over en længere periode drøftet en strategi for folkeskolen på

Læs mere

Udvalget arbejder med følgende politikområder: Politikområde 4 Skoler, som omfatter aktiviteter i relation til folkeskoleloven og ungdomsskoleloven.

Udvalget arbejder med følgende politikområder: Politikområde 4 Skoler, som omfatter aktiviteter i relation til folkeskoleloven og ungdomsskoleloven. Udvalget for Børn Udvalget arbejder med følgende politikområder: Politikområde 4 Skoler, som omfatter aktiviteter i relation til folkeskoleloven og ungdomsskoleloven. Politikområde 5 Almene dagtilbud,

Læs mere

Uddannelsesudvalget 05.05.2014 Revideret 24.04.2014. Vedtægt for styrelsen af Frederikssund Kommunes skolevæsen

Uddannelsesudvalget 05.05.2014 Revideret 24.04.2014. Vedtægt for styrelsen af Frederikssund Kommunes skolevæsen Uddannelsesudvalget 05.05.2014 Revideret 24.04.2014 Vedtægt for styrelsen af Frederikssund Kommunes skolevæsen Indhold Vedtægt for styrelsen af Frederikssund Kommunes skolevæsen...1 Kapitel 1: Skolebestyrelsen...3

Læs mere

Skolestruktur erfaringer fra andre kommuner

Skolestruktur erfaringer fra andre kommuner Skolestruktur erfaringer fra andre kommuner Indledning I forbindelse med Børn- og Ungeudvalgets arbejde med at gennemføre et strukturtjek på børn- og ungeområdet, jf. aftalen for Budget 2016, udgør skolestrukturen

Læs mere

SKOLEBESTYRELSENS LOKALE RAMMER OG MULIGHEDER INSPIRATIONSHÆFTE

SKOLEBESTYRELSENS LOKALE RAMMER OG MULIGHEDER INSPIRATIONSHÆFTE SKOLEBESTYRELSENS LOKALE RAMMER OG MULIGHEDER INSPIRATIONSHÆFTE 2 SKOLEBESTYRELSENS LOKALE RAMMER OG MULIGHEDER Den nye folkeskolelov åbner op for lokal fleksibilitet omkring valg og sammensætning af skolebestyrelserne.

Læs mere

Forslag til ny skolestruktur Ballerup Kommune

Forslag til ny skolestruktur Ballerup Kommune Forslag til ny skolestruktur Ballerup Kommune 29. april 2014 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Baggrund... 3 Forslag: Fem distriktsskoler i Ballerup Kommune på ni matrikler... 5 Forslag til

Læs mere

Stillings- og funktionsbeskrivelse for fællesleder og afdelingsleder ved Ledøje-Smørum Kommunes klub/byggere

Stillings- og funktionsbeskrivelse for fællesleder og afdelingsleder ved Ledøje-Smørum Kommunes klub/byggere September 2004 BILAG 5 Stillings- og funktionsbeskrivelse for fællesleder og afdelingsleder ved Ledøje-Smørum Kommunes klub/byggere Formålet med stillings- og funktionsbeskrivelsen er at tydeliggøre, hvilke

Læs mere

Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten

Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Notat Vedrørende: Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Sagsnavn: Ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Sagsnummer: 17.01.10-P00-1-16 Skrevet af: Louise Bisgaard

Læs mere

Høringsmateriale vedr. nedlæggelse af Halsnæs Heldagsskole som selvstændig skole

Høringsmateriale vedr. nedlæggelse af Halsnæs Heldagsskole som selvstændig skole Høringsmateriale vedr. nedlæggelse af Halsnæs Heldagsskole som selvstændig skole Børn, unge og læring oktober 2015 1 Indhold 1. Indledning 3 1.1 Tidsplan 3 2. Forslag til nedlæggelse af Halsnæs Heldagsskole

Læs mere

Rullende indskoling i Nim Skole og Børnehus

Rullende indskoling i Nim Skole og Børnehus Rullende indskoling i Nim Skole og Børnehus Fællesbestyrelsen i Nim Skole og Børnehus vil hermed ansøge om at indføre rullende indskoling jfr. 34, stk. 3, hvoraf det fremgår, at kommunalbestyrelsen af

Læs mere

Høringssvar vedr. forslag til ny skolestruktur i Guldborgsund Kommune. Skolebestyrelsen på Nørre Vedby skole

Høringssvar vedr. forslag til ny skolestruktur i Guldborgsund Kommune. Skolebestyrelsen på Nørre Vedby skole Høringssvar vedr. forslag til ny skolestruktur i Guldborgsund Kommune Skolebestyrelsen på Nørre Vedby skole 1. Indledning Nørre Vedby Skolebestyrelse vil i det følgende afgive høringssvar vedrørende Forslag

Læs mere

Høring vedrørende forslag til ny skolestruktur i Rønne.

Høring vedrørende forslag til ny skolestruktur i Rønne. Høring vedrørende forslag til ny skolestruktur i Rønne. Kommunalbestyrelsen har den 19. november 2015 besluttet at sende nedenstående forslag til den fremtidige skolestruktur i Rønne i høring. I henhold

Læs mere

INDHOLD. 2 Velkommen i skole KÆRE FORÆLDRE EN GOD SKOLESTART PARAT TIL SKOLEN? UNDERVISNINGEN I BØRNEHAVEKLASSEN SKOLEFRITIDSORDNINGEN (SFO)

INDHOLD. 2 Velkommen i skole KÆRE FORÆLDRE EN GOD SKOLESTART PARAT TIL SKOLEN? UNDERVISNINGEN I BØRNEHAVEKLASSEN SKOLEFRITIDSORDNINGEN (SFO) VELKOMMEN I SKOLE 2016 INDHOLD 3 5 6 7 8 10 12 14 15 17 18 21 22 KÆRE FORÆLDRE EN GOD SKOLESTART PARAT TIL SKOLEN? UNDERVISNINGEN I BØRNEHAVEKLASSEN SKOLEFRITIDSORDNINGEN (SFO) SAMARBEJDET MELLEM SKOLE

Læs mere

Resultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden

Resultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden Resultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden af resultataftalen og effektmålene for sidste år: Trivsel og inklusion: Arbejdet med LP-modellen er i god drift. Skolens lærerpersonale har gennemgået CL1 kursus

Læs mere

NOTAT vedr. ansættelse af afdelingsleder for Heldagsskolen Munkgård en afdeling af Snejbjerg Skole

NOTAT vedr. ansættelse af afdelingsleder for Heldagsskolen Munkgård en afdeling af Snejbjerg Skole NOTAT vedr. ansættelse af afdelingsleder for Heldagsskolen Munkgård en afdeling af Snejbjerg Skole 1. Indledning Da vores tidligere afdelingsleder har fået nyt job, er stillingen som afdelingsleder ledig

Læs mere

Randers Kommune Job- og personprofil for skolelederne-

Randers Kommune Job- og personprofil for skolelederne- Randers Kommune Job- og personprofil for skolelederne- niveau 1 1. april 2015 1. Baggrund Udgangspunktet for Randers Kommunes arbejde med at ændre skolestrukturen er et ønske om at sikre fagligt og økonomisk

Læs mere

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen 1. Indledning Højgårdskolen søger ny viceskoleleder med tiltrædelse 1. maj 2016. Stillingen annonceres i Job Midt/Vest og på www.herning.dk med

Læs mere

Skovsgård Tranum Skole

Skovsgård Tranum Skole Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...

Læs mere

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Fakta... 2 Mål... 2 Modeller... 3 Model 1... 3 Model 2... 4 Model 3... 5 Model 4...

Læs mere

Høringssvar i forbindelse med Kommunalbestyrelsens forslag til skolestrukturændringer i Faaborg.

Høringssvar i forbindelse med Kommunalbestyrelsens forslag til skolestrukturændringer i Faaborg. Høringssvar i forbindelse med Kommunalbestyrelsens forslag til skolestrukturændringer i Faaborg. Faaborg d. 30.7.2015 I forbindelse med den politiske beslutning om at nedlægge og omstrukturere Sund-/ og

Læs mere

Projekt Fælles ledelse Fælles bestyrelse Fælles pædagogisk Råd

Projekt Fælles ledelse Fælles bestyrelse Fælles pædagogisk Råd Projekt Fælles ledelse Fælles bestyrelse Fælles pædagogisk Råd for synergien mellem Sparkær LBO og Mønsted Skole Beskrivelse af Fælles ledelse for den samdrevne institution Sparkær Skole og Mønsted Skole

Læs mere

Skoleleder Store Heddinge Skole Stevns Kommune

Skoleleder Store Heddinge Skole Stevns Kommune JOBPROFIL Skoleleder Store Heddinge Skole Stevns Kommune 1. Indledning Stevns Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Store Heddinge Skole. Stillingen ønskes besat per 1. februar 2016. Dette notat er

Læs mere

Indhold BALLERUP KOMMUNE VEDTÆGTER FOR FORÆLDREBESTYRELSER I DAGTILBUD

Indhold BALLERUP KOMMUNE VEDTÆGTER FOR FORÆLDREBESTYRELSER I DAGTILBUD BALLERUP KOMMUNE VEDTÆGTER FOR FORÆLDREBESTYRELSER I DAGTILBUD Indhold 1. Vedtægternes gyldighedsområde...2 2. Formål...2 3. Den kommunale ansvars- og kompetencefordeling...2 3.1 Kommunalbestyrelsens ansvar...2

Læs mere

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet

Læs mere

SPØRGSMÅL DER BESVARES SKRIFTLIGT

SPØRGSMÅL DER BESVARES SKRIFTLIGT SPØRGSMÅL DER BESVARES SKRIFTLIGT Spørgsmål Til spørgsmålet vedr. 10. klasse spørger vi til sammenlægning med Kattegatskolen, vil også gerne have belyst konsekvenserne ved en sammenlægning med Ung Norddjurs.

Læs mere

Slotsskolen. Vision og præsentation

Slotsskolen. Vision og præsentation Slotsskolen Vision og præsentation oktober 2010 Vision for Slotsskolen Slotsskolen skal være folkeskole for alle børn i Vestbyen. Med udgangspunkt i anerkendelse, respekt og fællesskab, tilrettelægges

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i

Læs mere

Notat vedr. procedure ved nedlæggelse af en skole.

Notat vedr. procedure ved nedlæggelse af en skole. Notat vedr. procedure ved nedlæggelse af en skole. Dette dokument beskriver, den procedure som Kommunalbestyrelsen skal følge og de valg Kommunalbestyrelsen skal foretage i forbindelse med nedlæggelsen

Læs mere

Skolechef. Frederikssund Kommune

Skolechef. Frederikssund Kommune Skolechef Frederikssund Kommune 1. Indledning Frederikssund Kommune ønsker at ansætte en ny skolechef. Stillingen er vakant og ønskes besat snarest muligt, gerne pr. 1. august 2016 eller snarest derefter.

Læs mere

Distriktsskoleleder for Grønnevang Skole i Hillerød Kommune

Distriktsskoleleder for Grønnevang Skole i Hillerød Kommune Person- og jobprofil Distriktsskoleleder for Grønnevang Skole i Hillerød Kommune Denne person- og jobprofil for distriktsskoleleder for Grønnevang Skole indeholder: Introduktion Personen Grønnevang Skole

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Brændkjærskolen ved Niels E. Danielsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Med udgangspunkt i Skolepasset

Læs mere

Undervisning i fagene

Undervisning i fagene Undervisning i fagene Almindelige bemærkninger til lovændringer der vedrører undervisning i fagene 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne for 1.-9. klassetrin foreslås

Læs mere

3.3.9 Område 6B: Dalum, Hjallese, Højby, Skt. Klemens, Sanderum, Tingløkke, Højme, Rasmus Rask og specialskole (Bækholm) Plan for området

3.3.9 Område 6B: Dalum, Hjallese, Højby, Skt. Klemens, Sanderum, Tingløkke, Højme, Rasmus Rask og specialskole (Bækholm) Plan for området 3.3.9 Område 6B: Dalum, Hjallese, Højby, Skt. Klemens, Sanderum, Tingløkke, Højme, Rasmus Rask og specialskole (Bækholm) Plan for området Efter Før Dette forslag er et alternativ til forslag 6A. Planen

Læs mere

Matematik på mellemtrinnet. Kort om evalueringen

Matematik på mellemtrinnet. Kort om evalueringen Matematik på mellemtrinnet Kort om evalueringen Kort om evalueringen Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, har i en evaluering set på arbejdet med at udvikle elevernes matematikkompetencer på grundskolens

Læs mere

Skoleleder Søndersøskolen

Skoleleder Søndersøskolen Skoleleder Søndersøskolen Job- og Kravprofil Forfatter: Jette Marie Christensen Oprettet den 10. december 2015 Dokument nr. 480-2015-100048 Sags nr. 480-2013-13508 Indhold Indledning... 2 Ansættelsesudvalg...

Læs mere

Bornholms Regionskommune Evaluering af distriktsmodellen for skolevæsenet

Bornholms Regionskommune Evaluering af distriktsmodellen for skolevæsenet Bornholms Regionskommune Evaluering af distriktsmodellen for skolevæsenet August 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og baggrund... 4 1.1 Evalueringsrapporten en kort læsevejledning... 4 2 Evalueringens

Læs mere

Brøndbyvester Skole har godt 1000 elever, 150 lærere og pædagoger

Brøndbyvester Skole har godt 1000 elever, 150 lærere og pædagoger Brøndbyvester Skole som uddannelsessted Brøndbyvester Skole har godt 1000 elever, 150 lærere og pædagoger Brøndbyvester Skole er firesporet og rummer ud over almenklasser også kommunens specialklasserække

Læs mere

Orientering til skolebestyrelserne

Orientering til skolebestyrelserne 06. maj 2015 Orientering til skolebestyrelserne Tak til alle, der har taget aktivt del i at udvikle idéer til en strategi for Folkeskolen i Silkeborg frem mod år 2021. Børne- og Ungeudvalget har nu kigget

Læs mere

Høringsforslag. Forslag om ny struktur på skoleområdet Frederikssund Kommune

Høringsforslag. Forslag om ny struktur på skoleområdet Frederikssund Kommune Høringsforslag Forslag om ny struktur på skoleområdet Frederikssund Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Juridisk ramme for høringen... 4 1.2 Høringsproces i Frederikssund Kommune... 4 2.

Læs mere

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i

Læs mere

Mere undervisning i dansk og matematik

Mere undervisning i dansk og matematik Mere undervisning i dansk og matematik Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører mere undervisning i dansk og matematik: 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne

Læs mere

Forslag til ændring af skolestrukturen i Køge Kommune

Forslag til ændring af skolestrukturen i Køge Kommune Høringsmateriale Forslag til ændring af skolestrukturen i Køge Kommune Side 1/16 Indledning Ny skolestruktur Køge Kommune har med vedtagelse af Budget 2012-15 samt Budgeterklæringens punkt b ønsket at

Læs mere

Fælles udgangspunkt for scenarierne

Fælles udgangspunkt for scenarierne Fælles udgangspunkt for scenarierne Der skal være sammenhæng mellem bosætningspolitik og skolepolitik. Én skole, én matrikel, én bestyrelse, én ledelse. 10. klassecenteret skal bestå. Undervisningstilbud

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 Kvalitetsrapport 2008/2009 Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 1 Indholdsfortegnelse. Side 3. Kapitel 1. Resumé med konklusioner. Side 4. Kapitel 2. Tal og tabeller Side 5. Kapitel 3 Fagligt niveau

Læs mere

2: Foreslår at udvide antallet af medarbejderrepræsentanter til 3 på skoler med flere matrikler.

2: Foreslår at udvide antallet af medarbejderrepræsentanter til 3 på skoler med flere matrikler. Oversigt over høringssvar vedrørende styrelsesvedtægt for Ballerup Kommunes skoler Høringspart: Faglige organisationer Bilag: Styrelsesvedtægt 1 Mangler at nævne de pædagogiske ledere i BFO-afdelingerne

Læs mere

Resultat af arbejdsgruppens afdækning af fordele og udfordringer ved Udvidede Skolefritidsordninger

Resultat af arbejdsgruppens afdækning af fordele og udfordringer ved Udvidede Skolefritidsordninger Notat Resultat af arbejdsgruppens afdækning af fordele og udfordringer ved Udvidede Skolefritidsordninger Indledning I løbet af foråret 2008 har der været afholdt møder med ledelsesrepræsentanter for Udvidede

Læs mere

JOB- OG KRAVPROFIL REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE. Byrådet forventes endeligt at godkende stillingens oprettelse den 27. august 2014 JOB- OG KRAVPROFIL

JOB- OG KRAVPROFIL REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE. Byrådet forventes endeligt at godkende stillingens oprettelse den 27. august 2014 JOB- OG KRAVPROFIL REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE Byrådet forventes endeligt at godkende stillingens oprettelse den 27. august 2014 1 JOB OG FRITIDS- OG UNGDOMSSKOLECHEF Børn og Unge, Aarhus Kommune, søger en fritids- og ungdomsskolechef

Læs mere

27-01-2014. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2014-0020938. Dokumentnr. 2014-0020938-1

27-01-2014. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2014-0020938. Dokumentnr. 2014-0020938-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Regler for holddannelse Reglerne for holddannelse er blevet justeret i den ny folkeskolelov. Dette

Læs mere

SKOLEBESTYRELSEN FOR FUNDER OG KRAGELUND SKOLER AFGIVER HERMED SIT HØRINGSSVAR TIL SKOLESTRUKTURFORSLAGET SKOLESTRATEGI 2021

SKOLEBESTYRELSEN FOR FUNDER OG KRAGELUND SKOLER AFGIVER HERMED SIT HØRINGSSVAR TIL SKOLESTRUKTURFORSLAGET SKOLESTRATEGI 2021 SKOLEBESTYRELSEN FOR FUNDER OG KRAGELUND SKOLER AFGIVER HERMED SIT HØRINGSSVAR TIL SKOLESTRUKTURFORSLAGET SKOLESTRATEGI 2021 Indledningsvis vil vi gerne påpege, at skolebestyrelsen for Funder og Kragelund

Læs mere

Job- og personprofil for ny skoleleder, Karensmindeskolen

Job- og personprofil for ny skoleleder, Karensmindeskolen Job- og personprofil for ny skoleleder, Karensmindeskolen Baggrund Karensmindeskolen søger ny skoleleder/kontraktholder med tiltrædelse senest den 1. januar 2015. Job- og personprofilen angiver retning

Læs mere

Ballerup Kommune. Andre kommuners modeller for udvikling, visitation og økonomi. INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

Ballerup Kommune. Andre kommuners modeller for udvikling, visitation og økonomi. INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Ballerup Andre kommuners modeller for udvikling, visitation og økonomi. Udvikling Herning Der arbejdes med fireårige politikker og målspor, som nedbrydes i års- og delmål. Skolerne kan selv beslutte hvordan

Læs mere

Job og personprofil for skolechef

Job og personprofil for skolechef Job og personprofil for skolechef 1. Stillingen Skolechefen refererer til Direktøren for Børn og Unge. Skoleområdet består af 27 skoler, 14 klubber, 10 SFO-klubber og 3 samdrevne institutioner, Naturskolen

Læs mere

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013 Virksomhedsgrundlag Heldagshuset Oktober 2013 1 Målgruppe Målgruppen er normaltbegavede elever, der er præget af adfærdsmæssige, følelsesmæssige eller sociale problematikker; AKT-problematikker. Der er

Læs mere

Hans Rømer Skolens skolebestyrelse afholder møde Tirsdag 3-3-2015 kl. 16.45 19.45 på afd. Aaker

Hans Rømer Skolens skolebestyrelse afholder møde Tirsdag 3-3-2015 kl. 16.45 19.45 på afd. Aaker Hans Rømer Skolens skolebestyrelse afholder møde Tirsdag 3-3-2015 kl. 16.45 19.45 på afd. Aaker Dagsorden Beslutningsprotokol Deltagere: Navn Repræsentant for: Afbud/ Fraværende René Læssøe Andersen %

Læs mere

STYRELSESVEDTÆGT FOR AALBORG KOMMUNALE SKOLEVÆSEN. Januar 2015

STYRELSESVEDTÆGT FOR AALBORG KOMMUNALE SKOLEVÆSEN. Januar 2015 STYRELSESVEDTÆGT FOR AALBORG KOMMUNALE SKOLEVÆSEN Januar 2015 Det følger af folkeskolelovens 41, at byrådet efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne skal fastsætte en vedtægt for styrelsen af Aalborg

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Maglegårdsskolen Marts 2015 Generelle oplysninger Adresse Maglegårdsskolen Maglegård Skolevej 1 2900 Hellerup Telefon: 39 98 56 00 Stilling Skoleleder Reference Ansættelsesvilkår

Læs mere

Notat om høringssvar vedr. forslag om sammenlægning af Hattingskolen og Torstedskolen.

Notat om høringssvar vedr. forslag om sammenlægning af Hattingskolen og Torstedskolen. Økonomi og Administration Sagsbehandler: Gitte Munk Nielsen Sagsnr. 17.01.04-K04-1-14 Dato:25.1.2015 Notat om høringssvar vedr. forslag om sammenlægning af Hattingskolen og Torstedskolen. I det følgende

Læs mere

Nyt om skolestrukturen

Nyt om skolestrukturen Nyhedsbrev nr. 5 22. juni 2012 Nyt om skolestrukturen Til Alle ansatte Til Skolebestyrelser Alle ansatte Hovedudvalget Skolebestyrelser Hovedudvalget Vil du vide mere, kan du klikke på: Vil du vide mere,

Læs mere

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Organisationsændring af ledelsen på Holbæk Kommunes Folkeskoler. Tirsdag den 20. december 2011

Organisationsændring af ledelsen på Holbæk Kommunes Folkeskoler. Tirsdag den 20. december 2011 Organisationsændring af ledelsen på Holbæk Kommunes Folkeskoler Tirsdag den 20. december 2011 Organisationsændring Ny skolestruktur Byrådet i Holbæk Kommune besluttede den 9. november en ny skolestruktur

Læs mere

sundskolen karis kompetencebaseret, aldersintegreret rullende indskoling

sundskolen karis kompetencebaseret, aldersintegreret rullende indskoling sundskolen karis kompetencebaseret, aldersintegreret rullende indskoling 1 karis SUNDskolen ønsker at indføre et indskolingsforløb, som bygger på børnenes kompetencer, og hvor børnene kan begynde i skole

Læs mere

KASTRUPGÅRDSSKOLEN SKOLEBESTYRELSENS ÅRSRAPPORT. Skoleåret 2012-2013

KASTRUPGÅRDSSKOLEN SKOLEBESTYRELSENS ÅRSRAPPORT. Skoleåret 2012-2013 KASTRUPGÅRDSSKOLEN SKOLEBESTYRELSENS ÅRSRAPPORT Skoleåret 2012-2013 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 1.1. Skolebestyrelsens arbejde i skoleåret 2012 & 2013... 3 1.2. generelt og skolebestyrelsens

Læs mere

BUU behandlede på sit møde den 5. februar 2014 medlemsforslag om øget brug af holddannelse og undervisning i mindre grupper på folkeskolerne.

BUU behandlede på sit møde den 5. februar 2014 medlemsforslag om øget brug af holddannelse og undervisning i mindre grupper på folkeskolerne. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Vejledning og inspirationsmateriale om holddannelse BUU behandlede på sit møde den 5. februar

Læs mere

Skoleleder til Glostrup Skole

Skoleleder til Glostrup Skole Job- og personprofil Center for Dagtilbud og Skole Skoleleder til Glostrup Skole 22. december 2015 1. Omgivelserne du skal navigere i Glostrup Kommune fik ny skolestruktur den 1. august 2012. De fire gamle

Læs mere

Job- og personprofil for stillingen som centerchef for Dagtilbud og Skole i Furesø Kommune

Job- og personprofil for stillingen som centerchef for Dagtilbud og Skole i Furesø Kommune Job- og personprofil for stillingen som centerchef for Dagtilbud og Skole i Furesø Kommune 1 Indledning Stillingen som Centerchef for det nyoprettede Center for Dagtilbud og Skole er ledig til besættelse

Læs mere

Kørsel til/fra specialskole eller specialklasse Version 2.0

Kørsel til/fra specialskole eller specialklasse Version 2.0 Kørsel til/fra specialskole eller specialklasse Version 2.0 I denne pjece kan du finde praktisk information og gode råd om kørsel til og fra specialskole eller specialklasse. Denne pjece er til forældre,

Læs mere

Virksomhedsplan 2005-2006 Strandskolen. At forældre, elever og ansatte er bevidste om, at deres handlinger. med værdigrundlaget

Virksomhedsplan 2005-2006 Strandskolen. At forældre, elever og ansatte er bevidste om, at deres handlinger. med værdigrundlaget Virksomhedsplan 2005-2006 Strandskolen Område Status Endeligt mål Mål 2005-2006 Handlinger Skolen overordnet: Værdier Intranettet Trivselsundersøgelsen Kompetenceudvikling Værdigrundlag for Strandskolen

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Aftale mellem Hvinningdalskolen og Skolechef Huno K. Jensen

Aftale mellem Hvinningdalskolen og Skolechef Huno K. Jensen Aftale mellem Hvinningdalskolen og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for

Læs mere

velkommen i skole 2015

velkommen i skole 2015 velkommen i skole 2015 indhold 3 5 6 7 8 10 12 14 15 17 18 21 22 Kære forældre En god skolestart Parat til skolen? UNDERVISNINGEN I BØRNEHAVEKLASSEN Skolefritidsordningen (SFO) Samarbejdet mellem skole

Læs mere

Med baggrund i Undervisningsudvalgets beslutning kan skolerne således søge om midler til projekter, der ligger inden for følgende ramme:

Med baggrund i Undervisningsudvalgets beslutning kan skolerne således søge om midler til projekter, der ligger inden for følgende ramme: NOTAT Forsøgs- og udviklingsmidler, 2014/15 12. marts 2014 Sagsbehandler: Dok.nr.: 2014/0012786-1 Skoleafdelingen Undervisningsudvalget råder over en særlig forsøgs- og udviklingspulje, som udvalget hvert

Læs mere

Dybkær Specialskole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Dybkær Specialskole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dybkær Specialskole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Dybkær Specialskoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad skolen gør på de ti fokusområder,

Læs mere

Ny skoleleder til ny tid på Katrinebjergskolen

Ny skoleleder til ny tid på Katrinebjergskolen Ny skoleleder til ny tid på Katrinebjergskolen Katrinebjergskolen søger en visionær skoleleder, der inspirerer, udfordrer og samler skolens medarbejdere, og som er et nærværende og tydeligt midtpunkt for

Læs mere

NOTAT. Antallet af elever definerer tildelingen af personaleressourcer efter følgende parametre:

NOTAT. Antallet af elever definerer tildelingen af personaleressourcer efter følgende parametre: SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Ressourcetildelingsmodel - folkeskolen Byrådet Dato: 23. januar 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Tildelingsmodellen i Solrød Kommune er baseret

Læs mere

Politik for inklusion i Mariagerfjord kommune

Politik for inklusion i Mariagerfjord kommune Politik for inklusion i Mariagerfjord kommune Baggrund: Den vedtagne politik bygger på Mariagerfjord kommunes børnepolitik. Inklusionspolitikken skal ligeledes ses i sammenhæng anbefalingerne fra regeringens

Læs mere

Skolebestyrelsesmøde 12.2.14 kl. 18.00 21.00 på Lellinge Skole

Skolebestyrelsesmøde 12.2.14 kl. 18.00 21.00 på Lellinge Skole Afbud til Lisa: Lauge, Krøyer Deltagere: Lisa, Jeanette, Lotte, Bo, elevråd, Henriette, Jonas, Torben, Louise, Carsten 1. Godkendelse og underskrive referat fra sidste møde 2. Meddelelser: a. Formand b.

Læs mere

Skoleleder på Låsby Skole

Skoleleder på Låsby Skole JOB- OG KRAVPROFIL Skoleleder på Låsby Skole Børn og Unge, Skanderborg Kommune 1. Introduktion 1.1 Baggrund Låsby Skoles nuværende skoleleder har søgt nye udfordringer, og derfor er stillingen som skoleleder

Læs mere

Sammenfatning af resultater marts 2014

Sammenfatning af resultater marts 2014 Sammenfatning af resultater marts 2014 Af Camilla Brørup Dyssegaard, Niels Egelund, Siddhartha Baviskar og Mikkel Lynggaard Generelt gælder, at de tolv kommuner, der indgår i Dokumentationsprojektet, dækker

Læs mere

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste

Læs mere

FMKs fire ledelseværdier

FMKs fire ledelseværdier Ledelsesgrundlag for Horne og Svanninge skoler 2015 Ledelsesgrundlaget på Horne og Svanninge skole tager afsæt i Faaborg-Midtfyn Kommunes ledelsesværdier. FMKs fire ledelseværdier Vi tager lederskabet

Læs mere

Notatet er udarbejdet på baggrund af drøftelser på kommunalbestyrelsens budgetseminar august 2015.

Notatet er udarbejdet på baggrund af drøftelser på kommunalbestyrelsens budgetseminar august 2015. Notat vedr. Heldagsklassetilbud i Faaborg-Midtfyn Kommune Notatet er udarbejdet på baggrund af drøftelser på kommunalbestyrelsens budgetseminar august 2015. Notatet indeholder en beskrivelse af en ændring

Læs mere

Organisationsstruktur i Aalborg Skolevæsen

Organisationsstruktur i Aalborg Skolevæsen Skoleforvaltningen Oktober 2006 Organisationsstruktur i Aalborg Skolevæsen Aalborg Skolevæsen bliver efter kommunesammenlægningen landets 3. største. Det er stadig intentionen, at skolevæsenet skal være

Læs mere

I - Implementering af ny Folkeskolelov i Høje-Taastrup Kommune, 1. behandling - ISU

I - Implementering af ny Folkeskolelov i Høje-Taastrup Kommune, 1. behandling - ISU I - Implementering af ny Folkeskolelov i Høje-Taastrup Kommune, 1. behandling - ISU Sagstype: Åben Type: Institutions- og Skolecentret I Sagsnr.: 13/21062 Baggrund 01-08-14 træder den nye Folkeskolelov

Læs mere

Dragør Kommune Skole, Kultur og Fritid Side nr. 1

Dragør Kommune Skole, Kultur og Fritid Side nr. 1 Dragør Kommune Skole, Kultur og Fritid Side nr. 1 Indhold Politisk beslutning...2 Sigtelinjer...2 Udarbejdede modeller...3 Nuværende skolestruktur...3 Model 1B...4 Hvad understøtter modellen?...4 Indskoling...4

Læs mere

Notat. Beskrivelse af ledelsesopgaver i Dagtilbud

Notat. Beskrivelse af ledelsesopgaver i Dagtilbud Notat Beskrivelse af ledelsesopgaver i Dagtilbud Notatet er udarbejdet efter anmodning fra Børn- og ungedirektøren som opfølgning på Byrådets budgetseminar d. 29. juni 2010, hvor den ændrede struktur på

Læs mere

Frederikshavn Kommune

Frederikshavn Kommune Frederikshavn Kommune Børne- og Ungdomsudvalgsmøde Den 2. november 2015 Indhold Organisering af undervisningen af de tosprogede elever i Frederikshavn Kommune.... 2 Baggrunden for arbejdet... 2 Folkeskolelovens

Læs mere

REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL PÆDAGOGISK LEDER AF UDSKOLINGEN PÅ TRANBJERGSKOLEN BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE

REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL PÆDAGOGISK LEDER AF UDSKOLINGEN PÅ TRANBJERGSKOLEN BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL PÆDAGOGISK LEDER AF UDSKOLINGEN PÅ TRANBJERGSKOLEN BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE PÆDAGOGISK LEDER AF UDSKOLINGEN PÅ TRANBJERGSKOLEN Er du

Læs mere

Sammenskrivning af høringssvar vedr. styrelsesvedtægt for folkeskoler i Middelfart Kommune oktober 2015

Sammenskrivning af høringssvar vedr. styrelsesvedtægt for folkeskoler i Middelfart Kommune oktober 2015 Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5337 cvr.: 29189684 Dato: 12. oktober 2015 Sagsnr.: 2015-002855-24 Birgit.Munk@middelfart.dk

Læs mere

Godkendelse af sammenlægning af Gistrup og Vaarst-Fjellerad skoler

Godkendelse af sammenlægning af Gistrup og Vaarst-Fjellerad skoler Punkt 6. Godkendelse af sammenlægning af Gistrup og Vaarst-Fjellerad skoler 2016-051261 Skoleudvalget indstiller, at byrådet godkender, at Gistrup og Vaarst-Fjellerad skoler nedlægges pr. 31. juli 2017,

Læs mere

Skolebestyrelsesmøde 9.4.14 kl. 18.00 21.00 på Vemmedrup Skole

Skolebestyrelsesmøde 9.4.14 kl. 18.00 21.00 på Vemmedrup Skole Afbud til Lisa: Lisa (Skolerådsmøde), Jonas, Henriette, Torben, Bo, Birgit, Jeanette, elevråd Deltagere: Lotte, Louise, Carsten, Lauge 1) Godkendelse og underskrive referat fra sidste møde 2) Meddelelser:

Læs mere

Bilag: Beslutning om at lægge skoleafdelinger sammen

Bilag: Beslutning om at lægge skoleafdelinger sammen Bilag: Beslutning om at lægge skoleafdelinger sammen D. 22. oktober 2014, Børne- og ungesekretariatet Baggrund Byrådet besluttede med vedtagelsen af budget 2015 at iværksætte en proces med henblik på at

Læs mere

Skolereform. Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole

Skolereform. Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole Skolereform Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole Kære forældre! Nu er det næsten sommerferie, og på den anden side af ferien er den der, skolereformen! I hele dette skoleår har vi på skolen og i kommunen,

Læs mere

Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber

Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Forord Strategi for inklusion i Skanderborg kommune Børn og Unge 0 17 år Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre

Læs mere

Bilag 2. Børne- og Ungesekretariatet, november 2011

Bilag 2. Børne- og Ungesekretariatet, november 2011 Bilag 2 Børne- og Ungesekretariatet, november 2011 Udkast til Bilag til styrelsesvedtægten for folkeskolerne i Holbæk Kommune Vedtaget af Byrådet den xx Styrelsesvedtægt og Bilag til styrelsesvedtægten

Læs mere