Bytteforholdet. Dine forventninger til de næste 5 års udvikling inden for disse faktorer

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bytteforholdet. Dine forventninger til de næste 5 års udvikling inden for disse faktorer"

Transkript

1

2

3 Bytteforholdet Bytteforholdet defineres som et indeks for landbrugets salgspriser divideret med et indeks for faktorpriserne. Et faldende bytteforhold er udtryk for, at faktorpriserne (løn, brændstof, næringsstoffer, serviceydelser etc.) stiger mere end salgspriserne, og det har været tilfældet for landbrugserhvervet i en lang periode. Det gælder ikke bare i Danmark, men også globalt. Alt andet lige vil et faldende bytteforhold reducere indtjeningen, men produktivitetsforbedringer har i nogen grad kompenseret herfor i Danmark. Tidligere tiders næsten konstante nominelle priser på bl.a. mælk og korn er i takt med større liberalisering og øget samhandel kommet ind i en mere volatil fase. Fremadrettet må erhvervet indstille sig på svingende købs- og salgspriser og dermed store udsving i indtjeningen. Det faldende bytteforhold og prisudsving stiller dig over for en række udfordringer: Vil du fortsat være i stand til at opnå produktivitetsforbedringer, så du kan kompensere for det forventede fortsatte fald i bytteforholdet? Har du en økonomisk buffer eller finansiel reserve, så du kan tage højde for år med lave salgspriser eller høje købspriser? Hvor stor skal reserven være i en worst case situation? Skal du anvende futures og optioner som instrument til at håndtere prisudsving?

4 Etablering i udlandet De fleste landbrugsprodukter, der produceres, sælges globalt til verdensmarkedspriser. For at positionere sig godt på markedet kan det være fordelagtigt at etablere sig, hvor rammebetingelserne er mest fordelagtige. Rammebetingelser er eksempelvis De politiske forhold i form af landbrugslovgivning eksempelvis miljø. Afsætningsmuligheder. Infrastruktur. Omkostningsstruktur, lavere arbejdslønninger, jordpriser. Andet klima, der giver mulighed for at dyrke mere eksotiske produkter eller høste flere gange årligt. Kan der tjenes penge over en længere periode ved etablering i udlandet? Har dansk landbrug en fremtid uden en eller anden form for investering og samarbejde i udlandet? Er det på konjunktur eller på driften? Hvilken produktion vil du satse på? Hvordan ligger det med de sproglige kompetencer? Er du indstillet på at opholde dig en del tid i udlandet for at følge op på driften? Hvilket land ser du største muligheder i for den iværksættertype du er? Hvilken ejerform passer til dig? En gruppe på 50, en gruppe på fire eller opstarte det selv? Kan du trives med en større usikkerhed og en anden kultur end den danske?

5 Forventninger til jordpriserne Traditionelt har jord været opfattet som en værdifast investering i hvert fald på lang sigt. Op- og nedturene kan dog være betragtelige jf. de seneste års prisfald på jord. Rationelt vil jordprisen være bestemt af Realrenten, dvs. renten efter inflation Det forventede årlige afkast af jorden Jordskatter I praksis er billedet mere broget. Følelser kan spille en væsentlig rolle (jorden ligger godt for den nuværende ejendom, måske eneste mulighed for ekspansion i en længere årrække), men givet er det, at forventningerne til den fremtidige prisudvikling også spiller en afgørende rolle. Geografien kan også komme ind i billedet: Er der megen eller ingen konkurrence om jorden i lokalområdet? Skal du eje eller leje jorden? Skal du eje jord for at udvide husdyrproduktionen? Hvilke muligheder er der for at købe jord med en god arrondering? Vil jordprisen falde yderligere? Vil jordprisen stige igen på sigt? Kan du finansiere jordkøbet? Skal det finansieres med fast eller variabelt forrentet lån? indenfor disse faktorer

6 Globaliseringen Globalisering er et udtryk for, at varer, kapital, arbejdskraft, viden og virksomheder flytter over grænserne. Drivkræfterne bag den stigende globalisering er Liberalisering af verdenshandlen - WTO Nye højvækstøkonomier (BRIK-landene) Global markedsføring Sprog- og kulturbarrierer reduceres Stordriftsfordele i produktion og afsætning Markedsøkonomiske reformer Lave transportomkostninger Konsekvenserne for dansk landbrug er dels øget konkurrence og dels nye markeder. Kina og Brasilien har en helt anden omkostningsstruktur end Danmark og med lave transportomkostninger, bliver konkurrencen over til danske virksomheder forøget. Den stigende velstand giver til gengæld mulighed for øget salg af forædlede produkter i de nye højvækst-lande. Hvis du fortsat vil være landmand med produktion af bulkvarer, skal du være konkurrencedygtig på prisen. Det stiller krav til dig: Hvordan er din effektivitet sammenlignet andre landmænd? Er du i den bedste fjerdedel? Er din omkostningsstruktur optimal? Og vil den være det fremover? Din fremstillingspris for svinekød, mælk og salgsafgrøder? Kan de skærpede rammevilkår i Danmark (miljø, dyrevelfærd etc.) opvejes af større effektivitet/priser? Eller skal der satser på mere differentierede produkter, der kan betinge en merpris? Har du overvejet produktion i udlandet?` Er bulkproduktion i Danmark vejen frem i en globaliseret verden?

7 Grøn vækst - vand og naturplaner Grøn vækst er en samlet satsning bl.a. med henblik på at forbedre natur og miljø. Som eksempler på tiltag kan nævnes: Reduktion i udvaskningen af kvælstof med ca tons og fosfor med ca. 210 tons i Samt yderligere tons kvælstof inden Forbedring af de fysiske forhold på udvalgte strækninger af km vandløb. Reduktion i belastningsomfanget med pesticider fra 2,1 til 1,4 ved udgangen af 2013, svarende til en behandlingshyppighed på 1,7. Reduktion af ammoniakbelastningen med henblik på at beskytte sårbar natur og styrke biodiversiteten. Yderligere reduktion i landbrugets udledning af drivhusgasser i Etablering af mere og bedre tilgængelig natur. Standse tilbagegangen i den biologisk mangfoldighed i bl.a. 246 Natura 2000-naturbeskyttelsesområder. Bedre overvågning af den danske naturtilstand. Ligger din ejendom i et område, hvor miljøreguleringer stiller specielle krav? Hvad betyder disse krav for din produktion? Kan du overveje omlægning til økologi/andre afgrøder? Kan energiafgrøder være en mulighed? Hvad bliver de produktionsmæssige og økonomiske konsekvenser for dig med den nuværende produktion? Giver ændringerne i miljøkravene mulighed for nye forretningsområder eksempelvis græsning/naturpleje? indenfor disse faktorer

8 Innovation Dansk landbrug har formået at skabe en næsten konstant produktionsfremgang gennem de seneste 50 år. Denne fremgang er bl.a. skabt ved anvendelse af forbedret teknologi, avlsarbejde og management. Som eksporterhverv har vi været presset til at matche verdensmarkedspriserne. Danske landmænds modtræk mod den øgede konkurrence, der kommer bl.a. via globalisering er at være innovative. Innovation kan ske på mange måder. Et effektivt forsknings- og rådgivningssystem skaber bl.a. nye produkter som f.eks. Head Navigator, Plante IT, og drægtighedsscanner. Ved at danske landmænd er blandt de mest effektive til at få ny teknologi til at give bundlinjeeffekt, har vi et modtræk til andres landes bedre rammevilkår. Det sker gennem øget produktivitet og minimering af omkostninger. Landbrugets trædemølle er en god måde at tydeliggøre faserne i sådanne cykler. Landbrugets trædemølle betyder at de landmænd, der ikke tager ny teknologi ind, bliver presset af faldende priser, hvilket er en selvforstærkende ond cirkel der resulter i strukturudvikling. Landbrugets omstillingsevne er nøglen til løbende at være konkurrencedygtig over for udlandet. Dette sikres på bedriftsniveau såvel som gennem andelsvirksomhederne. Den innovative proces har danske landmænd været dygtig til på verdensplan hvis den position skal bevares, så skal den enkelte landmand også skabe en produktivitetsstigning, ellers er det vanskeligt at bevare sin position. Du skal tage stilling til følgende: Oplever du priserne som konstant for lave, eller er det kun i korte perioder, du oplever et prispres? Hvordan ser din fremstillingspris ud i dag? Og hvordan forventer du, at den vil se ud om 5 år set i forhold til de bedste 25 % af de danske bedrifter? Hvilken ny teknik/viden skal implementeres på din bedrift inden for de næste 5 år? På mere overordnet niveau skal du tage stilling til to ting. 1. Ønsker du at løbe konstant hurtigere på samme bane, som de udenlandske landmænd fra f.eks. Brasilien. 2. Eller ønsker du at løbe i en anden retning og bruge dine kompetencer og kapital på en ny måde.

9 Landmanden som energileverandør Der er store uudnyttede muligheder og gevinster i at anvende biomasse til energi. Det danske landbrug kan bidrage, og det kan ske samtidig med, at vi fortsætter produktionen af fødevarer og foder. I Danmark kan vi mangedoble energiproduktionen fra biomasse og på den måde bidrage til at: Hæve andelen af vedvarende energi Beskytte miljøet Nedbringe udledningen af CO 2 Fremme udviklingen af højteknologiske løsninger De største muligheder i udnyttelse af afgrøder og restprodukter fra landbruget ligger i: Brug af gylle og anden husdyrgødning i biogasanlæg Bedre udnyttelse af halm i biogasanlæg Udnyttelse af restprodukter fra korn- og grovfoderproduktion til biogasanlæg og kemiske produkter Produktion af flerårige energiafgrøder som pil, poppel og olieholdige afgrøder til energifremstilling Biomasser som halm, træflies, roer, majs m.m. til bioraffinaderier Hvilken produktion vil du satse på? Skal du samarbejde med andre, eller vil du hellere selv forestå produktionen? Hvilke kompetencer kræves der af dig som driftsleder, for at få del i salget af afgrøder/gødning til alternativ anvendelse end landbrug? Hvilke muligheder er der for afsætning i lokalområdet? Hvilke samarbejdspartner er der i lokalområdet?

10 Miljø og landbrugsstøtte Der er, og vil fortsat være politisk fokus på landbrug og miljø, og det vil givetvis resultere i skærpede krav til landbrugets miljøpåvirkning i bred forstand. Endvidere vil landbrugsstøtten formodentlig i stigende grad blive miljøbetinget, mens prisstøtte og kvoteordninger udfases. Det samme gælder eksportstøtte. Til gengæld vil støtten foregå i form af direkte betalinger. Endvidere er der interesse for at støtte landdistrikterne (udkantsdanmark). De skærpede miljøkrav og omlægningen af landbrugsstøtten giver anledning til en række spørgsmål: Er din bedrift placeret i et område, hvor den kan forekomme produktionsmæssige restriktioner som følge af miljøkrav udledning af næringsstoffer, lugt, sprøjtefrie zoner etc.? Hvad med udvidelsesmuligheder? Har du mulighed for at udnytte den øgede interesse for at støtte landdistrikterne? Er der nye teknologier, som kan tilgodese de miljømæssige udfordringer? Hvilke konsekvenser får omlægningen af landbrugsstøtten for dig? indenfor disse faktorer

11 Nicheproduktion Landbrugets indtjening er under pres som følge af flere forhold: renteudvikling, globalisering, rammevilkår etc. Derfor er der behov for at øge indtjeningen ved nytænkning og innovation. Store dele af landbrugsproduktionen sælges til Arla og Danish Crown, hvor landmanden ikke har indflydelse på pris og den videre afsætning, men til gengæld sikkerhed. Produktet skal gennem en række led, før det når slutbrugeren. Hvert led skal have en eller anden form for aflønning, så landmanden får kun en mindre del af forbrugerkronen. Endvidere afsættes hovedparten af landbrugsproduktion som bulkproduktion. Derfor kan det være relevant at overveje at springe nogle af afsætningsleddene over ved direkte salg til slutbrugeren samt/eller tillægge værdi i produktet ved at differentiere produktet fra standarden. Herved kan der opnås en merpris til landmanden. En kombination af differentieret produkt og direkte salg til slutbrugeren kan også komme på tale. Det bliver en mere kompleks forretning, da landmanden selv skal forestå afsætningen og produktudviklingen, hvilket er en helt anden situation end ved salg til Arla eller Danish Crown. At være omstillingsparat og nytænkende, så der kan opnås merværdi i dine produkter giver dig en række udfordringer: Hvad bliver udviklingen i det globale fødevaremarked, og hvilken rolle vil du have? Skal du alene satse på bulkproduktion med fokus på stram omkostningsstyring eller er der mere perspektiv i, at du får en større andel af kronerne i værdikæden? Hvordan tænker forbrugerne om nicheproduktioner, og vil de betale for det? Hvorfor er det lykkedes for nogle landbrugsvirksomheder, der har været omstillingsparate, at få succes på dette marked? Hvad skal der til, for at du får succes på dette marked? Er det produktet, markedsføringen, historien eller andet, du skal fokuserer på? Har du kompetencerne og mentaliteten til at være nicheproducent? Se inspiration: 20 historier - En bid af Region Sjælland

12 Nye måder at organisere sig på Der er et konstant pres på for at reducere omkostningerne. En af måderne at reducere omkostningerne pr. produceret enhed er stordrift og specialisering. Liberaliseringen af landbrugsloven giver mulighed for nye måder at organisere sig på, således at det er muligt at specialisere sin produktion indenfor ét forretningsområde og f.eks. drive jordløse brug. De nye vilkår giver også bedre mulighed for at sammensætte ejerformen som man har lyst til og eksempelvis inddrage eksterne investorer. 1. april 2010 trådte en række ændringer af landbrugsloven i kraft. Loven indeholder følgende væsentlige ændringer. Der er kun beboelsespligt dvs. ejer behøver ikke selv at bo på ejendommen. Der er ingen grænser for et landbrugs størrelse. Alle kan eje landbrug. Der er ingen grænser for produktionens størrelse. Der kan etableres produktion på alle typer af ejendomme, det er alene de miljømæssige forhold der gøres gældende for punkt 4 og 5. Aktie- og anpartsselskaber kan i videre omfang end tidligere eje landbrugsejendomme. Der skal være en landmand i selskabet, som har bestemmende indflydelse. Det er ikke et krav, at landmanden ejer kapitalandele i selskabet. Rene produktionsselskaber er ikke underlagt kravet om bestemmende indflydelse. Der er således i vidt omfang frie rammer for at organisere en landbrugsvirksomhed så den organisatorisk og finansielt fungerer så effektivt som muligt. Hvis en landbrugsvirksomhed f.eks. består af tre forretningsområder svineproduktion, planteavl og energiproduktion, kunne hvert forretningsområde være organiseret i forskellige ejerformer. Hvilken produktionsform(er) skal din bedrift satse på, på langt sigt? Er der fordele i at specialisere sig? Er der fordele ved en anden selskabsform? Er der et forestående generationsskifte undervejs? Er det en fordel, at der er flere ejere som kan bidrage til virksomhedens udvikling? Kan der skaffes ekstern finansiering, og i givet fald hvilken form (f.eks. indskudskapital, mezzaninkapital, sælgerpantebrev, anparter, aktier mv.)? Hvilken indflydelse på beslutningerne må fremmedkapital have?

13 Større prisudsving - Finansielt beredskab Svineproducenterne har gennem mange år oplevet stærkt svingende priser på svinekød, mens mælkeproducenterne har haft en svagt faldende pris på mælk og kornproducenterne det samme på korn. Det ændrede sig i 2007, hvor mælkeprisen og hvedeprisen steg drastisk. Efterfølgende er priserne faldet en del fra toppunktet. Meget tyder på, at ikke kun svineproducenter, men også planteavlere og mælkeproducenter fremadrettet må forvente betydelige udsving i priserne fra år til år. Det kan bl.a. tilskrives den øgede globalisering. Det får selvsagt indflydelse på indtjeningen, der så vil være mere ustabil end tidligere. Det stiller krav til det finansielle beredskab, der skal kunne absorbere udsvingene. Det finansielle beredskab kan kort defineres som egne likvide midler og uudnyttede belåningsmuligheder. Har du et overblik over kravet til det finansielle beredskab ved fald i priserne for en eller flere hovedproduktioner på din ejendom? Følsomhedsanalyser i budgettet? Hvor stort er dit finansielle beredskab (egne likvide midler og uudnyttede belåningsmuligheder)? Kan du leve med store udsving i indtjeningen, eller vil du overveje at sælge over en længere periode på kontrakt, hvis der er mulighed herfor? Skal produktionen tilpasses, så der satses på produkter, hvor prisudsvingene er mindst, eller hvor der er mulighed for kontraktsalg? indenfor disse faktorer

14 Strukturudviklingen et udskilningsløb Strukturudviklingen indebærer, at der bliver færre, men større landbrugsbedrifter. Det er både areal og animalsk produktion, der bliver større på bedriftsniveau. Denne udvikling har stået på i en lang periode, og alt tyder på, at den vil fortsætte uanset indtjeningsforholdene i erhvervet. Det gælder ikke kun i Danmark, men også globalt. Endvidere er strukturudviklingen mere markant for heltidsbedrifter end deltidsbedrifter. Strukturudviklingen er også karakteriseret ved øget specialisering og forpagtning. Konsekvensen heraf er bl.a., at erhvervet bliver mere industrialiseret. I 2025 forventes der at være mindre end landbrug i Danmark. Der er flere drivkræfter bag strukturudviklingen, og de vigtigste er Stordriftsfordele, hvor de laveste enhedsomkostninger indtræffer ved en stadig større produktion Landbrugsloven, der i stigende grad liberaliseres Teknologi eksempelvis malkekaruseller, gylleseparering etc. Produktivitetsstigninger, som reducerer indtjeningen pr. enhed Hvis du fortsat vil være heltidslandmand, er vækst nødvendig. Det stiller krav til dig som driftsleder og din bedrift: Hvilke muligheder har du for at udvide produktionen? o Er det muligt at købe jord i området o Er det miljømæssigt muligt at udvide den animalske produktion Hvordan kan udvidelsen finansieres? Hvilke krav stilles til dig som driftsleder, hvis bedriften skal udvides? o Administration o Udvikling og innovation o Forhandling o Økonomistyring o Personaleledelse

15 3 former for vækstlandbrug Vi skelner mellem tre typer af vækstlandmænd: Bulklandmænd, hvor væksten består i udvidelser af den eksisterende produktion, eksempelvis flere søer eller køer. Denne gruppe er den største. Multibrug, hvor væksten ikke alene omfatter det traditionelle landbrug, men også vindmøller, udlejningsejendomme og andre ikke landbrugsrelaterede forretningsområder, herunder udenlandske investeringer. Værditilvækst, hvor landbrugsproduktionen tilføres en merværdi sammenlignet med traditionelt salg til slagteri eller mejeri. Gårdbutikker er et klassisk eksempel, men også specialproduktioner og alternative afsætningskanaler kan være en mulighed. De tre vækstmuligheder stiller forskellige krav til driftslederen både med hensyn til kompetencer og risikovillighed. Med traditionel produktion er afsætningen sikret, mens man ofte selv ved værditilvækst skal sælge produkterne. Ved multibrug stilles der en række krav til kompetencerne, da forretningsområdet er så bredt. Vil du specialisere dig i traditionel produktion eller satse på flere forskellige forretningsområder, hvor dit nuværende kendskab er begrænset? Kan du leve med selv at skulle sælge produkterne på et usikkert marked med mulighed for ekstraordinært tab eller gevinst? Hvilke muligheder er der for at finansiere de forskellige typer af vækst? Er du interesseret i at være i mark og stald, ved skrivebordet, i tæt kontakt med kunderne eller beskæftige dig med nye og ukendte områder? Tror du, at der er større konkurrenceevne ved én af mulighederne på lang sigt?

16 Smittebeskyttelse for malkekvæg Risikoen for introduktion af både kendte og ukendte smitsomme sygdomme i husdyrbesætninger i Danmark er stigende på grund af en række forhold f.eks. strukturudvikling, arbejdskraft og klima. Den markante forøgelse af besætningsstørrelser samt brug af flere sammenhængende besætninger eller produktionsanlæg øger behovet for fokus på smittebeskyttelse på den enkelte bedrift. Der er betydelige økonomiske konsekvenser af en introduktion af en lang række smitsomme sygdomme, og der er derfor også både på kort og lang sigt store potentielle fordele ved at holde sig fri for sygdom. Det kan være vanskeligt at synliggøre merværdien på bedriften af smittebeskyttelsestiltag på en konkret bedrift. Årsagen er, at værdien i stort omfang er usynlig, da man fokuserer på hændelser, som ikke finder sted. Det vil derfor afhænge af den enkelte besætnings strategi og værdigrundlag, hvordan man vurderer behovet og fastlægger omfanget af indsatsen. Målet er at undgå produktionstab og fejlinvesteringer. Intern smittebeskyttelse Kampagneforløb for f.eks. Salmonella Dublin og Paratuberkulose har synliggjort begrænsninger i bygnings- og staldforhold med henblik på at etablere og håndtere effektive smittebarrierer. Selv i forholdsvis nybyggede stalde savnes der af og til smitteforebyggende foranstaltninger, som gør det muligt for kvægbrugeren at arbejde aktivt og effektivt med at hindre smittespredning mellem besætningens dyr i hverdagen. Ekstern smittebeskyttelse Modsat svinebruget har kvægbruget være forholdsvis forskånet for højpotente smitstoffer, men det vil fremadrettet blive nødvendigt at gennemtænke flere forhold i projekteringsfasen, f.eks. placering i landskabet, tilkørselsforhold, differentierede adgangsveje, afstande og klimatiske forhold (vindretning) for at mindske risikoen for introduktion af smitsomme sygdomme. Konsekvenser og tiltag som bør overvejes Hvilke tiltag er mulige at gennemføre på din ejendom nu og i fremtiden? Hvilke tiltag bidrager med nytteværdi til bedriften og hvilke medfører alene omkostninger? Hvilke tiltag har den største effekt og hvad er konsekvenserne i besætningen? Hvilke synergieffekter kan forventes af forskellige tiltag? Hvordan beskyttes besætningen mod endnu ukendte sygdomme? Dine forventninger til de næste fem års udvikling? giver følgende information?)

17

18

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

DRIFTSØKONOMISKE RESULTATER I DET ØKOLOGISKE LANDBRUG

DRIFTSØKONOMISKE RESULTATER I DET ØKOLOGISKE LANDBRUG Nationalmuseets festsal Fredag den 27. februar 2015 Økologichef Kirsten Holst DRIFTSØKONOMISKE RESULTATER I DET ØKOLOGISKE LANDBRUG OVERBLIK OVER PRODUKTIONSØKONOMIEN INDEN FOR ØKOLOGISK LANDBRUG Jeg vil

Læs mere

10-12-2009. Lokale fødevarer i en global økonomi. Nye forbrugerønsker. Hvor går landbruget og fødevaremarkedet hen?? Lokalisering

10-12-2009. Lokale fødevarer i en global økonomi. Nye forbrugerønsker. Hvor går landbruget og fødevaremarkedet hen?? Lokalisering Indhold Lokalisering og globalisering på én gang Lokale fødevarer i en global økonomi Globalisering Lokalisering Eksempler på lokale fødevarer Københavns madhus Udfordringer, barrierer og muligheder Torsdag

Læs mere

27-10-2009. Scenarier for strukturudviklingen i Danmark. Hovedbudskaber (I) Hovedbudskaber (II) Hvad er strukturudvikling?

27-10-2009. Scenarier for strukturudviklingen i Danmark. Hovedbudskaber (I) Hovedbudskaber (II) Hvad er strukturudvikling? 27-1-29 Min egen baggrund... Scenarier for strukturudviklingen i Danmark Dansk Byplan Laboratorium Mandag den 26. oktober 29 Agronom, Ph.D. m.m. Landbrugsraadet 1986-23 DLG 23-27 27- KU-LIFE, Fødevareøkonomisk

Læs mere

Aftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst 2.0

Aftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst 2.0 Den. 9. april 2010 Aftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst 2.0 Landbrugs- og fødevareerhvervet bidrager væsentligt til den danske eksport og beskæftigelse. Der er i alt 139.000 beskæftigede

Læs mere

Trends og tendenser // risikostyring

Trends og tendenser // risikostyring Trends og tendenser // risikostyring Risikostyring et must i fremtidens landbrug Per Sveistrup Finansrådgiver Bjørn Asmussen Råvarerådgiver Risikostyring Finansiel risikostyring i Landbruget Billeder af

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden Foto: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Foto: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier Foto: William S. Andersen, Videncentret For Landbrug 152 hektar

Læs mere

Danmark som grøn vindernation

Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation En gennemgribende omstilling af det danske samfund skal skabe en ny grøn revolution. Vi skal skabe et grønt samfund baseret på vedvarende energi,

Læs mere

FAKTA OM LANDBRUGETS ØKONOMI

FAKTA OM LANDBRUGETS ØKONOMI Agri Nord 29. oktober 215 v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk Chef, SEGES FAKTA OM LANDBRUGETS ØKONOMI 7 af 1 landbrug kører med underskud Finanskrise giver store finansielle tab Stor global landbrugsproduktion

Læs mere

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø

Læs mere

Kapitaltilførsel til landbruget fremadrettet. Økonomiens dag 5. maj 2011 V. Niels Jørgen Pedersen

Kapitaltilførsel til landbruget fremadrettet. Økonomiens dag 5. maj 2011 V. Niels Jørgen Pedersen Kapitaltilførsel til landbruget fremadrettet Økonomiens dag 5. maj 2011 V. Niels Jørgen Pedersen Mangfoldig udvikling i Danmark Danmark som videnslaboratorium Made in Denmark 2.0 Vi gør Danmark større

Læs mere

klimastrategi for danish crown koncernen

klimastrategi for danish crown koncernen klimastrategi for danish crown koncernen klimastrategi for danish crown koncernen De senere års stigende opmærksomhed på udledning af drivhusgasser og påvirkning af det globale klima gør det naturligt,

Læs mere

Økonomiske prognoser. Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 2011. v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug

Økonomiske prognoser. Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 2011. v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug Økonomiske prognoser Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 211 v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug Temaer Landbrugets indkomstprognoser Hvad viser prognoserne? Hvad kan

Læs mere

Find retningen for din bedrift

Find retningen for din bedrift Find retningen for din bedrift Der er flere muligheder at vælge imellem når bedriften skal udvides. Tema > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion 48 Den optimale udvikling af en bedrift

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Meget god beliggenhed Der er en nabo ca. 50 meter væk,

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

AP pension investerer også i økologisk landbrug?

AP pension investerer også i økologisk landbrug? AP pension investerer også i økologisk landbrug? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Inspirationsdag 12 maj 2015, Herning Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 Mail: hcj@agrofond.dk

Læs mere

Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark

Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark Af Svend Rasmussen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet (KU) Disposition Danske landbrugsbedrifter Behov

Læs mere

PROSPEKT. TradingAGROA/S. Investering i afgrødefutures. AgroConsultors

PROSPEKT. TradingAGROA/S. Investering i afgrødefutures. AgroConsultors PROSPEKT TradingAGROA/S Investering i afgrødefutures AgroConsultors TradingAGRO A/S HVORFOR? Peter Arendt og Anders Dahl har i en årrække investeret i afgrødefutures. I de seneste år har de genereret et

Læs mere

Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i

Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i Meget god beliggenhed Der er en nabo ca. 150 meter væk, næste nabo er ca. 600 meter væk Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

Eksempler på fremtidens landbrug - antal, størrelser, typer og forholdet til omgivelserne

Eksempler på fremtidens landbrug - antal, størrelser, typer og forholdet til omgivelserne Eksempler på fremtidens landbrug - antal, størrelser, typer og forholdet til omgivelserne Visionskonference den 24. september 2012 om LANDBRUGET OG LANDSKABET I KOMMUNEPLANEN Henning Otte Hansen hoh@foi.ku.dk

Læs mere

For så vidt angår ordningerne i programmet, så vil foreningen særligt pege på følgende forhold:

For så vidt angår ordningerne i programmet, så vil foreningen særligt pege på følgende forhold: Åbyhøj, Til Erhvervsudvikling NaturErhvervstyrelsen Høringssvar fra Økologisk Landsforening vedr. J.nr. 15-8132-000040 Forslag til ændring af landdistriktsprogrammet 2014-2020 og supplerende miljøvurdering

Læs mere

MERE FOKUS PÅ LEDELSE TAK! NÅR LANDMANDENS STRATEGIPROCES LYKKES

MERE FOKUS PÅ LEDELSE TAK! NÅR LANDMANDENS STRATEGIPROCES LYKKES MERE FOKUS PÅ LEDELSE TAK! NÅR LANDMANDENS STRATEGIPROCES LYKKES MERE FOKUS PÅ LEDELSE TAK! NÅR LANDMANDENS STRATEGI- PROCES LYKKES er udgivet af SEGES P/S SEGES Økonomi & Virksomhedsledelse Agro Food

Læs mere

Kvægøkonomisk nyhedsbrev

Kvægøkonomisk nyhedsbrev Kvægøkonomisk nyhedsbrev Af Jannik Toft Andersen Videncentret for Landbrug, Kvæg, Team Bedrifts- og sektorstrategi jta@vfl.dk nr. 4, oktober 2010 Tingenes tilstand i kvægbruget nu og her Sammenfatning

Læs mere

Bornholm øen med et stort landbrugspotentiale.

Bornholm øen med et stort landbrugspotentiale. Bornholm øen med et stort landbrugspotentiale. april 2012 Forfatter: cand. oecon. Bjarne Brønserud Indledning: For alle landsdele af Danmark er der i disse år stort fokus på jobskabelse. I mange landsdele

Læs mere

Høringssvar til lovforslag L 30 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven,

Høringssvar til lovforslag L 30 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, Dato 24. november 2011 Side 1 af 6 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 2100 København Ø Sendes til Peter.Bak@Skat.dk Høringssvar til lovforslag L 30 - Forslag til Lov om ændring

Læs mere

Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder

Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder Organisation for erhvervslivet Januar 21 Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder Af afsætningspolitisk chef Peter Thagesen, PTH@DI.DK og konsulent Jesper Friis, JEF@DI.DK

Læs mere

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Af Peder Størup - Naturbeskyttelse.dk Så kom de længe ventede anbefalinger fra Natur- og Landbrugskommissionen endelig for dagens lys, og der

Læs mere

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU PROREKTOR SØREN E. FRANDSEN DEN AKTUELLE DISKUSSION I EU Fortsat et behov for en CAP-reform en post 2013-CAP (mål og midler) Marked vs. offentlig regulering? EU vs.

Læs mere

Økonomien i biogasproduktion

Økonomien i biogasproduktion Økonomien i biogasproduktion Forudsætninger for en sund driftsøkonomi Temadage om landbrug og biogas En god kombination april 2009 Kurt Hjort-Gregersen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

Hvad betragter Finanssektoren som et overlevelsesdygtigt landbrug?

Hvad betragter Finanssektoren som et overlevelsesdygtigt landbrug? Hvad betragter Finanssektoren som et overlevelsesdygtigt landbrug? Landbrugschef Søren Porsbjerg 24. februar 2012 Disposition Stabile og forudsigelige rammer Strategi for fremtiden Lønsomhed Adgang til

Læs mere

Åbn folderen og læs mere om den danske svineproduktion

Åbn folderen og læs mere om den danske svineproduktion Din A til Z om dansk svineproduktion Åbn folderen og læs mere om den danske svineproduktion Din A til Z om dansk svineproduktion Din A til Z om dansk svineproduktion Folderen Din A til Z om dansk svineproduktion

Læs mere

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:

Læs mere

27-09-2013 1 FRA SLEMT!!

27-09-2013 1 FRA SLEMT!! 27-09-2013 1 FRA SLEMT!! 27-09-2013 2 TIL VÆRRE!! 3 AP PENSION OG GENEREL INVESTERING I LANDBRUG 1. Globalt set er det AP Pensions formodning, at landbrugsjord som investeringsmæssig aktivklasse bliver

Læs mere

En del af: SAMSØ ØKOJORD A/S

En del af: SAMSØ ØKOJORD A/S SAMSØ ØKOJORD A/S VISION På Samsø har vi valgt en ny vej for landbruget. Vi har stiftet en jordbrugsfond med det formål at købe jorden fri til økologi og fremtidssikre bæredygtigt landbrug Jordbrugsfonden

Læs mere

Den danske gartneriforskning/uddannelse et bidrag til at løse udfordringer med pesticidforbrug, klimapåvirkning og konkurrenceevne

Den danske gartneriforskning/uddannelse et bidrag til at løse udfordringer med pesticidforbrug, klimapåvirkning og konkurrenceevne Den danske gartneriforskning/uddannelse et bidrag til at løse udfordringer med pesticidforbrug, klimapåvirkning og konkurrenceevne Per Holten-Andersen Dekan ved LIFE - Det Biovidenskabelige Fakultet Københavns

Læs mere

Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger

Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger Konklusioner Foreningernes samlede formue er vokset med 206 mia. kr. i 2005, og udgjorde ved udgangen af året

Læs mere

Skal landmanden eller pensionskassen eje jorden?

Skal landmanden eller pensionskassen eje jorden? Skal landmanden eller pensionskassen eje jorden? Hvem vil investere i jord? Herning Kongrescenter Onsdag den 12. januar 2011, session K2 Cand. polit. Steen Villemoes 2 Hvorfor skulle pensionskasser investere

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 161 Offentligt (04)

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 161 Offentligt (04) Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 161 Offentligt (04) Vi håber, at vi har samme målsætning: En grønnere svinesektor, der bæredygtigt producerer kvalitetsfødevarer. Vi anviser

Læs mere

Regeringens plan for Grøn vækst

Regeringens plan for Grøn vækst Regeringens plan for Grøn vækst Grøn vækst plan skal sikre: Grøn vækst planen fremhæver følgende: Et vandmiljø af god kvalitet En markant reduktion af pesticiders skadevirkninger. Reduceret ammoniakbelastning

Læs mere

Hvor skal kapitalen komme fra?

Hvor skal kapitalen komme fra? Hvor skal kapitalen komme fra? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Torben Andersen Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 1 1992K1 1992K4 1993K3 1994K2 1995K1 1995K4 1996K3 1997K2

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

Målbaseret rådgivning med fokus på produktionsøkonomi. Indlæg 64.1 Jesper Kjelde, Jysk Landbrugsrådgivning

Målbaseret rådgivning med fokus på produktionsøkonomi. Indlæg 64.1 Jesper Kjelde, Jysk Landbrugsrådgivning Målbaseret rådgivning med fokus på produktionsøkonomi Indlæg 64.1 Jesper Kjelde, Jysk Landbrugsrådgivning Disposition Formål hvad er pointen? Analyser af produktionsøkonomi planteavl Målet med planteavl

Læs mere

Forpagtning af nød og lyst

Forpagtning af nød og lyst Juni 2017 Forpagtning af nød og lyst Baggrund Landbruget har siden starten af 80 erne oplevet en støt stigning i arealet af forpagtet jord. Notatet gengiver den hidtidige udvikling, den forventede udvikling

Læs mere

VÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer

VÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer VÆKSTFORUM Energi i Nordjylland Regionale styrkepositioner og potentialer INTRODUKTION Nordjylland har stærke kompetencer og et stort potentiale inden for vedvarende energi, som Vækstforum Nordjylland

Læs mere

Administrerende direktør og koncernchef Lars Idermarks tale

Administrerende direktør og koncernchef Lars Idermarks tale 1 2011-04-15 Posten Norden generalforsamling 2011 Administrerende direktør og koncernchef Lars Idermarks tale Kære generalforsamling, mine damer og herrer. Det er en stor glæde for mig at tale her i dag

Læs mere

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Hvor skal kapitalen komme fra?

Hvor skal kapitalen komme fra? Hvor skal kapitalen komme fra? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Torben Andersen Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 1 Danske landbrugspriser (ejendomme) Kraftigt stigende

Læs mere

Bæredygtighedsanalyser på Dueholms bedrifter

Bæredygtighedsanalyser på Dueholms bedrifter Bæredygtighedsanalyser på Dueholms bedrifter Møde hos Uffe Stougaard 10. juni 2015 v./poul Erik Nielsen, LandboSyd Forberedelse til besøg Landmand kontaktet og følgende materiale indhentet: Mark- og gødningsplan

Læs mere

Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse

Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse Professor, dr.jur. Jens Evald Juridisk Institut (Retslære) Aarhus Universitet. je@jura.au.dk. Underviser i: 1. Retshistorie og alm. retslære. 2.

Læs mere

Erhvervspolitik 2013-2017

Erhvervspolitik 2013-2017 Erhvervspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Styrke den erhvervsrettede service.. 8 Udnytte planlagte investeringer... 9 2 Vision: Køge Kommune skal markere

Læs mere

Miljøøkonomi. Vi producerer mere med mindre. Highlights:

Miljøøkonomi. Vi producerer mere med mindre. Highlights: Miljøøkonomi 21. maj 2014 Vi producerer mere med mindre Highlights: De seneste tal for landbrugets markbalancer for kvælstof og fosfor (2011) bekræfter, at der er sket en afkobling mellem landbrugsproduktion

Læs mere

Studietur DFA Argentina og Uruguay 28/10 08/11 2015

Studietur DFA Argentina og Uruguay 28/10 08/11 2015 Studietur DFA Argentina og Uruguay 28/10 08/11 2015 Oversigt over tur (28/10 8/11) Argentina (29/10 4/11) 28/10 Afrejse DK 29/10. Ankomst Buenos Aires. Cocktail v. Danske Ambassade Buenos Aires 30/10.

Læs mere

Scenarier for afvikling af landbrugsstøtten

Scenarier for afvikling af landbrugsstøtten Europaudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. sa EUU alm. del - Bilag 160,FLF alm. del - Bilag 149 Offentligt Scenarier for afvikling af landbrugsstøtten Direktør Søren E. Frandsen Fødevareøkonomisk

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Program Rådgivning af Vækstlandbrug

Program Rådgivning af Vækstlandbrug Program Rådgivning af Vækstlandbrug Introduktion Vækstlandbrug og deres udvikling Video med 3 vækstlandmænd Introduktion til workshop Workshop i grupper Opsamling i plenum Rådgivning af Vækstlandbrug Økonomikonferencen

Læs mere

Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram GUDP Annette Abildskov, Fødevareministeriet

Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram GUDP Annette Abildskov, Fødevareministeriet Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram GUDP Annette Abildskov, Fødevareministeriet GUDP er ét af initiativerne i Grøn Vækst Lov nr. 1502 af 27. december 2009 om Grønt Udviklingsog demonstrationsprogram.

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (juni ) NOTAT NR. 1216 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på 3 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens de bedste 25 % besætninger forventes

Læs mere

Biomasse til energi. Indlæg på Landboungdom s Bioenergi konference den 27/4-10 på Bygholm Landbrugsskole. Jens Bonderup Kjeldsen

Biomasse til energi. Indlæg på Landboungdom s Bioenergi konference den 27/4-10 på Bygholm Landbrugsskole. Jens Bonderup Kjeldsen Biomasse til energi Indlæg på Landboungdom s Bioenergi konference den 27/4-10 på Bygholm Landbrugsskole Jens Bonderup Kjeldsen Biomasse til energi A A R H U S U N I V E R S I T Y Faculty of Agricultural

Læs mere

Skal pensionskasserne redde og eje dansk landbrug?

Skal pensionskasserne redde og eje dansk landbrug? Skal pensionskasserne redde og eje dansk landbrug? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 Mail: hcj@agrofond.dk Tel: +45 2165 0022 1 Danske

Læs mere

STRUKTURÆNDRINGER I DANSK LANDBRUG EFTER 2. VERDENSKRIG

STRUKTURÆNDRINGER I DANSK LANDBRUG EFTER 2. VERDENSKRIG STRUKTURÆNDRINGER I DANSK LANDBRUG EFTER 2. VERDENSKRIG Henning Otte Hansen, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet Strukturændringerne i dansk landbrug siden 2. Verdenskrig

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR OG (SEPTEMBER ) NOTAT NR. 1128 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 136 kr. i gennemsnit, mens resultatet for de bedste 25 procent besætninger

Læs mere

Lov om landbrugsejendomme ændret pr. 1. april 2010 Potentiale for ekstern kapital?

Lov om landbrugsejendomme ændret pr. 1. april 2010 Potentiale for ekstern kapital? Nr. 1 Lov om landbrugsejendomme ændret pr. 1. april 2010 Potentiale for ekstern kapital? v/ejendomskonsulent Svend Sommerlund, Ejendom & Jura Grøn vækst I Formål: at skabe bedre rammer for et selvbærende

Læs mere

Dødens gab mellem USA og Danmark

Dødens gab mellem USA og Danmark Den 7. oktober 9 Fokus på ud af krisen: Med en serie på arbejdspapirer sætter DI fokus på s muligheder ud af krisen sammenlignet med vores fire vigtigste samhandelslande: Tyskland, Sverige, og Storbritannien.

Læs mere

Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet

Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet v/ Michael Brockenhuus-Schack Formand for landsudvalget for Planteproduktion H:\BBI\oplæg - talepunkter\mbs

Læs mere

SCALING BY DESIGN FUNDAMENTET

SCALING BY DESIGN FUNDAMENTET SCALING BY DESIGN FUNDAMENTET SCALING BY DESIGN Er jeres virksomhed klar til at skalere? Gennemgå fundament-kortene for at sikre, at jeres virksomhed har grundlaget i orden, før skaleringsprocessen går

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (MARTS ) NOTAT NR. 1204 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 36 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for de bedste

Læs mere

Socialdemokraternes ordførertale Ved 1. behandling af budget 2013-2016

Socialdemokraternes ordførertale Ved 1. behandling af budget 2013-2016 Socialdemokraternes ordførertale Ved 1. behandling af budget 2013-2016 Ved Lotte Cederskjold, Politisk ordfører (S) (Det talte ord gælder) Indledning Aarhus er en dejlig by, og jeg er stolt af at være

Læs mere

Lad os samtænke. Oplæg ved Lars Hvidtfeldt, viceformand i Landbrug & Fødevarer Debatmøde i Landbrugsforum 4. oktober 2017

Lad os samtænke. Oplæg ved Lars Hvidtfeldt, viceformand i Landbrug & Fødevarer Debatmøde i Landbrugsforum 4. oktober 2017 Lad os samtænke Oplæg ved Lars Hvidtfeldt, viceformand i Landbrug & Fødevarer Debatmøde i Landbrugsforum 4. oktober 2017 Det handler om at finde balancen Uddrag af L&Fs biodiversitetspolitik: Landbrug

Læs mere

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning

Læs mere

LANDBRUGETS ØKONOMISKE RESULTATER

LANDBRUGETS ØKONOMISKE RESULTATER Webinar d. 20. maj 2016 v/ Klaus Kaiser - SEGES, Ø&V Erik Maegaard - SEGES, Planter & Miljø Susanne Clausen - SEGES, Kvæg Karsten Moesgaard Pedersen SEGES, Videncenter for Svineproduktion LANDBRUGETS ØKONOMISKE

Læs mere

Økologisk slagtesvineproduktion

Økologisk slagtesvineproduktion Økologisk slagtesvineproduktion Ved Niels Schelde Jensen 1 2 Kvik up harve 3 4 5 Forhold sig til fremtiden 6 Dette billede kan ikke vises i øjeblikket. 3. marts 2016 ægt Nøgletal Vægt ved indsættelse 31,4kg

Læs mere

BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V

BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V 1. marts 2012 Den samlede danske frøbranches høringssvar på forslag til lov om ændring af lov om afgift af bekæmpelsesmidler Indsendes

Læs mere

Job- og personprofil. Afdelingschef Natur & Miljø i Holstebro Kommune

Job- og personprofil. Afdelingschef Natur & Miljø i Holstebro Kommune Job- og personprofil Afdelingschef Natur & Miljø i Holstebro Kommune 1 1. Indledning Vores nuværende afdelingschef i Natur og Miljø gennem de sidste godt otte år er blevet ansat som forvaltningsdirektør

Læs mere

Matrixbrug en ny samarbejdsform for landmænd. Niels Nørskov, Markedschef, Økologi

Matrixbrug en ny samarbejdsform for landmænd. Niels Nørskov, Markedschef, Økologi Matrixbrug en ny samarbejdsform for landmænd Niels Nørskov, Markedschef, Økologi De 2 Lag Helikopter: En ny samfundsmodel, der kan genrejse landdistrikterne og skabe en klimaansvarlig fødevareproduktion

Læs mere

Vækstmuligheder for danske svineproducenter. Direktør Nicolaj Nørgaard 16-01-2013

Vækstmuligheder for danske svineproducenter. Direktør Nicolaj Nørgaard 16-01-2013 Vækstmuligheder for danske svineproducenter Direktør Nicolaj Nørgaard 16-01-2013 28.01.2013 Docuwise / 1234567890 Indsæt Docuwise og nummer via 'Vis' / 'Hoved- & Sidefod' Side 2 Side Side 4 Udbud og efterpørgsel

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden Foto: Inger Bertelsen, Videncentret Foto: Inger Bertelsen, Videncentret Der produceres 16-17.000 slagtesvin i de ejede stalde 15.000 købes ved nabo 2.000 købes ved bror Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort

Læs mere

Grøn økonomi, grøn omstilling og grøn vækst Kært barn, mange navne

Grøn økonomi, grøn omstilling og grøn vækst Kært barn, mange navne Grøn økonomi, grøn omstilling og grøn vækst Kært barn, mange navne Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

Hvad lærte landbruget af kriserne og hvordan kommer vi videre?

Hvad lærte landbruget af kriserne og hvordan kommer vi videre? Hvad lærte landbruget af kriserne og hvordan kommer vi videre? November 215 Henning Otte Hansen hoh@ifro.ku.dk Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet KU Science Hvad lærte vi af

Læs mere

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Landbrugets udvikling - status og udvikling Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling

Læs mere

Fremtidens landbrug bliver Big Business

Fremtidens landbrug bliver Big Business Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Fremtidens landbrug bliver Big Business På sporet af fremtidens landbrug Plantekongres 2016 21. januar Henning Otte Hansen hoh@ifro.ku.dk Institut for Fødevare-

Læs mere

Spørgsmål til refleksion. Læs mere. Bestyrelse

Spørgsmål til refleksion. Læs mere. Bestyrelse Spørgsmål til refleksion 1. Savner du en sparringpartner at diskutere din virksomheds strategiske og ledelsesmæssige udfordringer med? 2. Mangler du tid til at udvikle og implementere mere langsigtede

Læs mere

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 *2015. Kilde: NaturErhvervstyrelsen. Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2014. 2015 foreløbig.

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 *2015. Kilde: NaturErhvervstyrelsen. Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2014. 2015 foreløbig. Miljø- og Fødevareudvalget 215-16 MOF Alm.del Bilag 38 Offentligt Side 1 af 7 Mødenotat Mødedato 21. oktober 215 Møde Udfærdiget af Miljø- og Fødevareudvalget Landbrug & Fødevarer Fakta om økologi 215

Læs mere

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne?

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? ved Henrik Zobbe, direktør/institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

Kan selskaber være vejen til selveje? Finansiering af selvejet 5. marts 2012 v/ Morten Haahr Jensen Specialkonsulent, cand.jur.

Kan selskaber være vejen til selveje? Finansiering af selvejet 5. marts 2012 v/ Morten Haahr Jensen Specialkonsulent, cand.jur. Kan selskaber være vejen til selveje? Finansiering af selvejet 5. marts 2012 v/ Morten Haahr Jensen Specialkonsulent, cand.jur. Selveje Ejeren af en landbrugsejendom er en enkeltperson, der driver ejendommen

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010

Indstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010 Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Teknik og Miljø Den 9. august 2010 Trafik og Veje Teknik og Miljø Århus Kommune Udarbejdelse af plan for langsigtede, kommunale investeringer i trafikinfrastruktur.

Læs mere

Københavns Universitet. Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne Zobbe, Henrik. Publication date: 2014

Københavns Universitet. Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne Zobbe, Henrik. Publication date: 2014 university of copenhagen Københavns Universitet Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere

Er Dansk markbrug klædt på til år 2023?

Er Dansk markbrug klædt på til år 2023? Er Dansk markbrug klædt på til år 2023? Nyborg Strand Tirsdag den 11. oktober 2008 Seniorrådgiver Morten Gylling gylling@foi.dk Seniorrådgiver Henning Otte Hansen hoh@foi.dk Dias 1 Udgangspunkt DK markbrug

Læs mere

Jordbrugets indtjening. Forsker Jakob Vesterlund Olsen

Jordbrugets indtjening. Forsker Jakob Vesterlund Olsen Jordbrugets indtjening Forsker Jakob Vesterlund Olsen jvo@ifro.ku.dk Disposition: 1. Sektorbytteforhold og produktivitetsudvikling 2. Jordbrugets indtjening på sektorniveau 3. Jordbrugets indtjening på

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER KØBENHAVNS KOMMUNE SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER - ET ERHVERVSVENLIGT KØBENHAVN FORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNES ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FORORD Københavns Erhvervsråd består af repræsentanter fra

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Bilag 2 - Produktionsværdier af landbrugets og gartneriets produkter

Bilag 2 - Produktionsværdier af landbrugets og gartneriets produkter Bilag 2 - Produktionsværdier af landbrugets og gartneriets produkter Produktionsværdier af landbrugets og gartneriets produkter Korn. Den globale kornhøst i 2011 er vurderet større end 2010 høsten. Forbruget

Læs mere

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Hvad betyder kvælstofoverskuddet? Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige

Læs mere

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af: Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.

Læs mere

Fødevareøkonomisk Institut 21-12-2012 Jens Hansen Journal nr. 030-0026/12-0720

Fødevareøkonomisk Institut 21-12-2012 Jens Hansen Journal nr. 030-0026/12-0720 Fødevareøkonomisk Institut 21-12-2012 Jens Hansen Journal nr. 030-0026/12-0720 Udviklingen i den primære svineproduktion og i slagteriindustrien Årtier præget af mængdemæssig vækst i svineproduktionen

Læs mere

Hvordan udvikler mælkeprisen sig og kan markedet reguleres. Kirsten Due Dansk Kvæg

Hvordan udvikler mælkeprisen sig og kan markedet reguleres. Kirsten Due Dansk Kvæg Hvordan udvikler mælkeprisen sig og kan markedet reguleres Kirsten Due Dansk Kvæg Disposition Først lidt baggrund: Hvordan fungerer EU- og verdensmarkedet for mælk og mejeriprodukter Markedsudviklingen

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere