Bytteforholdet. Dine forventninger til de næste 5 års udvikling inden for disse faktorer
|
|
- Bjarne Villadsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2
3 Bytteforholdet Bytteforholdet defineres som et indeks for landbrugets salgspriser divideret med et indeks for faktorpriserne. Et faldende bytteforhold er udtryk for, at faktorpriserne (løn, brændstof, næringsstoffer, serviceydelser etc.) stiger mere end salgspriserne, og det har været tilfældet for landbrugserhvervet i en lang periode. Det gælder ikke bare i Danmark, men også globalt. Alt andet lige vil et faldende bytteforhold reducere indtjeningen, men produktivitetsforbedringer har i nogen grad kompenseret herfor i Danmark. Tidligere tiders næsten konstante nominelle priser på bl.a. mælk og korn er i takt med større liberalisering og øget samhandel kommet ind i en mere volatil fase. Fremadrettet må erhvervet indstille sig på svingende købs- og salgspriser og dermed store udsving i indtjeningen. Det faldende bytteforhold og prisudsving stiller dig over for en række udfordringer: Vil du fortsat være i stand til at opnå produktivitetsforbedringer, så du kan kompensere for det forventede fortsatte fald i bytteforholdet? Har du en økonomisk buffer eller finansiel reserve, så du kan tage højde for år med lave salgspriser eller høje købspriser? Hvor stor skal reserven være i en worst case situation? Skal du anvende futures og optioner som instrument til at håndtere prisudsving?
4 Etablering i udlandet De fleste landbrugsprodukter, der produceres, sælges globalt til verdensmarkedspriser. For at positionere sig godt på markedet kan det være fordelagtigt at etablere sig, hvor rammebetingelserne er mest fordelagtige. Rammebetingelser er eksempelvis De politiske forhold i form af landbrugslovgivning eksempelvis miljø. Afsætningsmuligheder. Infrastruktur. Omkostningsstruktur, lavere arbejdslønninger, jordpriser. Andet klima, der giver mulighed for at dyrke mere eksotiske produkter eller høste flere gange årligt. Kan der tjenes penge over en længere periode ved etablering i udlandet? Har dansk landbrug en fremtid uden en eller anden form for investering og samarbejde i udlandet? Er det på konjunktur eller på driften? Hvilken produktion vil du satse på? Hvordan ligger det med de sproglige kompetencer? Er du indstillet på at opholde dig en del tid i udlandet for at følge op på driften? Hvilket land ser du største muligheder i for den iværksættertype du er? Hvilken ejerform passer til dig? En gruppe på 50, en gruppe på fire eller opstarte det selv? Kan du trives med en større usikkerhed og en anden kultur end den danske?
5 Forventninger til jordpriserne Traditionelt har jord været opfattet som en værdifast investering i hvert fald på lang sigt. Op- og nedturene kan dog være betragtelige jf. de seneste års prisfald på jord. Rationelt vil jordprisen være bestemt af Realrenten, dvs. renten efter inflation Det forventede årlige afkast af jorden Jordskatter I praksis er billedet mere broget. Følelser kan spille en væsentlig rolle (jorden ligger godt for den nuværende ejendom, måske eneste mulighed for ekspansion i en længere årrække), men givet er det, at forventningerne til den fremtidige prisudvikling også spiller en afgørende rolle. Geografien kan også komme ind i billedet: Er der megen eller ingen konkurrence om jorden i lokalområdet? Skal du eje eller leje jorden? Skal du eje jord for at udvide husdyrproduktionen? Hvilke muligheder er der for at købe jord med en god arrondering? Vil jordprisen falde yderligere? Vil jordprisen stige igen på sigt? Kan du finansiere jordkøbet? Skal det finansieres med fast eller variabelt forrentet lån? indenfor disse faktorer
6 Globaliseringen Globalisering er et udtryk for, at varer, kapital, arbejdskraft, viden og virksomheder flytter over grænserne. Drivkræfterne bag den stigende globalisering er Liberalisering af verdenshandlen - WTO Nye højvækstøkonomier (BRIK-landene) Global markedsføring Sprog- og kulturbarrierer reduceres Stordriftsfordele i produktion og afsætning Markedsøkonomiske reformer Lave transportomkostninger Konsekvenserne for dansk landbrug er dels øget konkurrence og dels nye markeder. Kina og Brasilien har en helt anden omkostningsstruktur end Danmark og med lave transportomkostninger, bliver konkurrencen over til danske virksomheder forøget. Den stigende velstand giver til gengæld mulighed for øget salg af forædlede produkter i de nye højvækst-lande. Hvis du fortsat vil være landmand med produktion af bulkvarer, skal du være konkurrencedygtig på prisen. Det stiller krav til dig: Hvordan er din effektivitet sammenlignet andre landmænd? Er du i den bedste fjerdedel? Er din omkostningsstruktur optimal? Og vil den være det fremover? Din fremstillingspris for svinekød, mælk og salgsafgrøder? Kan de skærpede rammevilkår i Danmark (miljø, dyrevelfærd etc.) opvejes af større effektivitet/priser? Eller skal der satser på mere differentierede produkter, der kan betinge en merpris? Har du overvejet produktion i udlandet?` Er bulkproduktion i Danmark vejen frem i en globaliseret verden?
7 Grøn vækst - vand og naturplaner Grøn vækst er en samlet satsning bl.a. med henblik på at forbedre natur og miljø. Som eksempler på tiltag kan nævnes: Reduktion i udvaskningen af kvælstof med ca tons og fosfor med ca. 210 tons i Samt yderligere tons kvælstof inden Forbedring af de fysiske forhold på udvalgte strækninger af km vandløb. Reduktion i belastningsomfanget med pesticider fra 2,1 til 1,4 ved udgangen af 2013, svarende til en behandlingshyppighed på 1,7. Reduktion af ammoniakbelastningen med henblik på at beskytte sårbar natur og styrke biodiversiteten. Yderligere reduktion i landbrugets udledning af drivhusgasser i Etablering af mere og bedre tilgængelig natur. Standse tilbagegangen i den biologisk mangfoldighed i bl.a. 246 Natura 2000-naturbeskyttelsesområder. Bedre overvågning af den danske naturtilstand. Ligger din ejendom i et område, hvor miljøreguleringer stiller specielle krav? Hvad betyder disse krav for din produktion? Kan du overveje omlægning til økologi/andre afgrøder? Kan energiafgrøder være en mulighed? Hvad bliver de produktionsmæssige og økonomiske konsekvenser for dig med den nuværende produktion? Giver ændringerne i miljøkravene mulighed for nye forretningsområder eksempelvis græsning/naturpleje? indenfor disse faktorer
8 Innovation Dansk landbrug har formået at skabe en næsten konstant produktionsfremgang gennem de seneste 50 år. Denne fremgang er bl.a. skabt ved anvendelse af forbedret teknologi, avlsarbejde og management. Som eksporterhverv har vi været presset til at matche verdensmarkedspriserne. Danske landmænds modtræk mod den øgede konkurrence, der kommer bl.a. via globalisering er at være innovative. Innovation kan ske på mange måder. Et effektivt forsknings- og rådgivningssystem skaber bl.a. nye produkter som f.eks. Head Navigator, Plante IT, og drægtighedsscanner. Ved at danske landmænd er blandt de mest effektive til at få ny teknologi til at give bundlinjeeffekt, har vi et modtræk til andres landes bedre rammevilkår. Det sker gennem øget produktivitet og minimering af omkostninger. Landbrugets trædemølle er en god måde at tydeliggøre faserne i sådanne cykler. Landbrugets trædemølle betyder at de landmænd, der ikke tager ny teknologi ind, bliver presset af faldende priser, hvilket er en selvforstærkende ond cirkel der resulter i strukturudvikling. Landbrugets omstillingsevne er nøglen til løbende at være konkurrencedygtig over for udlandet. Dette sikres på bedriftsniveau såvel som gennem andelsvirksomhederne. Den innovative proces har danske landmænd været dygtig til på verdensplan hvis den position skal bevares, så skal den enkelte landmand også skabe en produktivitetsstigning, ellers er det vanskeligt at bevare sin position. Du skal tage stilling til følgende: Oplever du priserne som konstant for lave, eller er det kun i korte perioder, du oplever et prispres? Hvordan ser din fremstillingspris ud i dag? Og hvordan forventer du, at den vil se ud om 5 år set i forhold til de bedste 25 % af de danske bedrifter? Hvilken ny teknik/viden skal implementeres på din bedrift inden for de næste 5 år? På mere overordnet niveau skal du tage stilling til to ting. 1. Ønsker du at løbe konstant hurtigere på samme bane, som de udenlandske landmænd fra f.eks. Brasilien. 2. Eller ønsker du at løbe i en anden retning og bruge dine kompetencer og kapital på en ny måde.
9 Landmanden som energileverandør Der er store uudnyttede muligheder og gevinster i at anvende biomasse til energi. Det danske landbrug kan bidrage, og det kan ske samtidig med, at vi fortsætter produktionen af fødevarer og foder. I Danmark kan vi mangedoble energiproduktionen fra biomasse og på den måde bidrage til at: Hæve andelen af vedvarende energi Beskytte miljøet Nedbringe udledningen af CO 2 Fremme udviklingen af højteknologiske løsninger De største muligheder i udnyttelse af afgrøder og restprodukter fra landbruget ligger i: Brug af gylle og anden husdyrgødning i biogasanlæg Bedre udnyttelse af halm i biogasanlæg Udnyttelse af restprodukter fra korn- og grovfoderproduktion til biogasanlæg og kemiske produkter Produktion af flerårige energiafgrøder som pil, poppel og olieholdige afgrøder til energifremstilling Biomasser som halm, træflies, roer, majs m.m. til bioraffinaderier Hvilken produktion vil du satse på? Skal du samarbejde med andre, eller vil du hellere selv forestå produktionen? Hvilke kompetencer kræves der af dig som driftsleder, for at få del i salget af afgrøder/gødning til alternativ anvendelse end landbrug? Hvilke muligheder er der for afsætning i lokalområdet? Hvilke samarbejdspartner er der i lokalområdet?
10 Miljø og landbrugsstøtte Der er, og vil fortsat være politisk fokus på landbrug og miljø, og det vil givetvis resultere i skærpede krav til landbrugets miljøpåvirkning i bred forstand. Endvidere vil landbrugsstøtten formodentlig i stigende grad blive miljøbetinget, mens prisstøtte og kvoteordninger udfases. Det samme gælder eksportstøtte. Til gengæld vil støtten foregå i form af direkte betalinger. Endvidere er der interesse for at støtte landdistrikterne (udkantsdanmark). De skærpede miljøkrav og omlægningen af landbrugsstøtten giver anledning til en række spørgsmål: Er din bedrift placeret i et område, hvor den kan forekomme produktionsmæssige restriktioner som følge af miljøkrav udledning af næringsstoffer, lugt, sprøjtefrie zoner etc.? Hvad med udvidelsesmuligheder? Har du mulighed for at udnytte den øgede interesse for at støtte landdistrikterne? Er der nye teknologier, som kan tilgodese de miljømæssige udfordringer? Hvilke konsekvenser får omlægningen af landbrugsstøtten for dig? indenfor disse faktorer
11 Nicheproduktion Landbrugets indtjening er under pres som følge af flere forhold: renteudvikling, globalisering, rammevilkår etc. Derfor er der behov for at øge indtjeningen ved nytænkning og innovation. Store dele af landbrugsproduktionen sælges til Arla og Danish Crown, hvor landmanden ikke har indflydelse på pris og den videre afsætning, men til gengæld sikkerhed. Produktet skal gennem en række led, før det når slutbrugeren. Hvert led skal have en eller anden form for aflønning, så landmanden får kun en mindre del af forbrugerkronen. Endvidere afsættes hovedparten af landbrugsproduktion som bulkproduktion. Derfor kan det være relevant at overveje at springe nogle af afsætningsleddene over ved direkte salg til slutbrugeren samt/eller tillægge værdi i produktet ved at differentiere produktet fra standarden. Herved kan der opnås en merpris til landmanden. En kombination af differentieret produkt og direkte salg til slutbrugeren kan også komme på tale. Det bliver en mere kompleks forretning, da landmanden selv skal forestå afsætningen og produktudviklingen, hvilket er en helt anden situation end ved salg til Arla eller Danish Crown. At være omstillingsparat og nytænkende, så der kan opnås merværdi i dine produkter giver dig en række udfordringer: Hvad bliver udviklingen i det globale fødevaremarked, og hvilken rolle vil du have? Skal du alene satse på bulkproduktion med fokus på stram omkostningsstyring eller er der mere perspektiv i, at du får en større andel af kronerne i værdikæden? Hvordan tænker forbrugerne om nicheproduktioner, og vil de betale for det? Hvorfor er det lykkedes for nogle landbrugsvirksomheder, der har været omstillingsparate, at få succes på dette marked? Hvad skal der til, for at du får succes på dette marked? Er det produktet, markedsføringen, historien eller andet, du skal fokuserer på? Har du kompetencerne og mentaliteten til at være nicheproducent? Se inspiration: 20 historier - En bid af Region Sjælland
12 Nye måder at organisere sig på Der er et konstant pres på for at reducere omkostningerne. En af måderne at reducere omkostningerne pr. produceret enhed er stordrift og specialisering. Liberaliseringen af landbrugsloven giver mulighed for nye måder at organisere sig på, således at det er muligt at specialisere sin produktion indenfor ét forretningsområde og f.eks. drive jordløse brug. De nye vilkår giver også bedre mulighed for at sammensætte ejerformen som man har lyst til og eksempelvis inddrage eksterne investorer. 1. april 2010 trådte en række ændringer af landbrugsloven i kraft. Loven indeholder følgende væsentlige ændringer. Der er kun beboelsespligt dvs. ejer behøver ikke selv at bo på ejendommen. Der er ingen grænser for et landbrugs størrelse. Alle kan eje landbrug. Der er ingen grænser for produktionens størrelse. Der kan etableres produktion på alle typer af ejendomme, det er alene de miljømæssige forhold der gøres gældende for punkt 4 og 5. Aktie- og anpartsselskaber kan i videre omfang end tidligere eje landbrugsejendomme. Der skal være en landmand i selskabet, som har bestemmende indflydelse. Det er ikke et krav, at landmanden ejer kapitalandele i selskabet. Rene produktionsselskaber er ikke underlagt kravet om bestemmende indflydelse. Der er således i vidt omfang frie rammer for at organisere en landbrugsvirksomhed så den organisatorisk og finansielt fungerer så effektivt som muligt. Hvis en landbrugsvirksomhed f.eks. består af tre forretningsområder svineproduktion, planteavl og energiproduktion, kunne hvert forretningsområde være organiseret i forskellige ejerformer. Hvilken produktionsform(er) skal din bedrift satse på, på langt sigt? Er der fordele i at specialisere sig? Er der fordele ved en anden selskabsform? Er der et forestående generationsskifte undervejs? Er det en fordel, at der er flere ejere som kan bidrage til virksomhedens udvikling? Kan der skaffes ekstern finansiering, og i givet fald hvilken form (f.eks. indskudskapital, mezzaninkapital, sælgerpantebrev, anparter, aktier mv.)? Hvilken indflydelse på beslutningerne må fremmedkapital have?
13 Større prisudsving - Finansielt beredskab Svineproducenterne har gennem mange år oplevet stærkt svingende priser på svinekød, mens mælkeproducenterne har haft en svagt faldende pris på mælk og kornproducenterne det samme på korn. Det ændrede sig i 2007, hvor mælkeprisen og hvedeprisen steg drastisk. Efterfølgende er priserne faldet en del fra toppunktet. Meget tyder på, at ikke kun svineproducenter, men også planteavlere og mælkeproducenter fremadrettet må forvente betydelige udsving i priserne fra år til år. Det kan bl.a. tilskrives den øgede globalisering. Det får selvsagt indflydelse på indtjeningen, der så vil være mere ustabil end tidligere. Det stiller krav til det finansielle beredskab, der skal kunne absorbere udsvingene. Det finansielle beredskab kan kort defineres som egne likvide midler og uudnyttede belåningsmuligheder. Har du et overblik over kravet til det finansielle beredskab ved fald i priserne for en eller flere hovedproduktioner på din ejendom? Følsomhedsanalyser i budgettet? Hvor stort er dit finansielle beredskab (egne likvide midler og uudnyttede belåningsmuligheder)? Kan du leve med store udsving i indtjeningen, eller vil du overveje at sælge over en længere periode på kontrakt, hvis der er mulighed herfor? Skal produktionen tilpasses, så der satses på produkter, hvor prisudsvingene er mindst, eller hvor der er mulighed for kontraktsalg? indenfor disse faktorer
14 Strukturudviklingen et udskilningsløb Strukturudviklingen indebærer, at der bliver færre, men større landbrugsbedrifter. Det er både areal og animalsk produktion, der bliver større på bedriftsniveau. Denne udvikling har stået på i en lang periode, og alt tyder på, at den vil fortsætte uanset indtjeningsforholdene i erhvervet. Det gælder ikke kun i Danmark, men også globalt. Endvidere er strukturudviklingen mere markant for heltidsbedrifter end deltidsbedrifter. Strukturudviklingen er også karakteriseret ved øget specialisering og forpagtning. Konsekvensen heraf er bl.a., at erhvervet bliver mere industrialiseret. I 2025 forventes der at være mindre end landbrug i Danmark. Der er flere drivkræfter bag strukturudviklingen, og de vigtigste er Stordriftsfordele, hvor de laveste enhedsomkostninger indtræffer ved en stadig større produktion Landbrugsloven, der i stigende grad liberaliseres Teknologi eksempelvis malkekaruseller, gylleseparering etc. Produktivitetsstigninger, som reducerer indtjeningen pr. enhed Hvis du fortsat vil være heltidslandmand, er vækst nødvendig. Det stiller krav til dig som driftsleder og din bedrift: Hvilke muligheder har du for at udvide produktionen? o Er det muligt at købe jord i området o Er det miljømæssigt muligt at udvide den animalske produktion Hvordan kan udvidelsen finansieres? Hvilke krav stilles til dig som driftsleder, hvis bedriften skal udvides? o Administration o Udvikling og innovation o Forhandling o Økonomistyring o Personaleledelse
15 3 former for vækstlandbrug Vi skelner mellem tre typer af vækstlandmænd: Bulklandmænd, hvor væksten består i udvidelser af den eksisterende produktion, eksempelvis flere søer eller køer. Denne gruppe er den største. Multibrug, hvor væksten ikke alene omfatter det traditionelle landbrug, men også vindmøller, udlejningsejendomme og andre ikke landbrugsrelaterede forretningsområder, herunder udenlandske investeringer. Værditilvækst, hvor landbrugsproduktionen tilføres en merværdi sammenlignet med traditionelt salg til slagteri eller mejeri. Gårdbutikker er et klassisk eksempel, men også specialproduktioner og alternative afsætningskanaler kan være en mulighed. De tre vækstmuligheder stiller forskellige krav til driftslederen både med hensyn til kompetencer og risikovillighed. Med traditionel produktion er afsætningen sikret, mens man ofte selv ved værditilvækst skal sælge produkterne. Ved multibrug stilles der en række krav til kompetencerne, da forretningsområdet er så bredt. Vil du specialisere dig i traditionel produktion eller satse på flere forskellige forretningsområder, hvor dit nuværende kendskab er begrænset? Kan du leve med selv at skulle sælge produkterne på et usikkert marked med mulighed for ekstraordinært tab eller gevinst? Hvilke muligheder er der for at finansiere de forskellige typer af vækst? Er du interesseret i at være i mark og stald, ved skrivebordet, i tæt kontakt med kunderne eller beskæftige dig med nye og ukendte områder? Tror du, at der er større konkurrenceevne ved én af mulighederne på lang sigt?
16 Smittebeskyttelse for malkekvæg Risikoen for introduktion af både kendte og ukendte smitsomme sygdomme i husdyrbesætninger i Danmark er stigende på grund af en række forhold f.eks. strukturudvikling, arbejdskraft og klima. Den markante forøgelse af besætningsstørrelser samt brug af flere sammenhængende besætninger eller produktionsanlæg øger behovet for fokus på smittebeskyttelse på den enkelte bedrift. Der er betydelige økonomiske konsekvenser af en introduktion af en lang række smitsomme sygdomme, og der er derfor også både på kort og lang sigt store potentielle fordele ved at holde sig fri for sygdom. Det kan være vanskeligt at synliggøre merværdien på bedriften af smittebeskyttelsestiltag på en konkret bedrift. Årsagen er, at værdien i stort omfang er usynlig, da man fokuserer på hændelser, som ikke finder sted. Det vil derfor afhænge af den enkelte besætnings strategi og værdigrundlag, hvordan man vurderer behovet og fastlægger omfanget af indsatsen. Målet er at undgå produktionstab og fejlinvesteringer. Intern smittebeskyttelse Kampagneforløb for f.eks. Salmonella Dublin og Paratuberkulose har synliggjort begrænsninger i bygnings- og staldforhold med henblik på at etablere og håndtere effektive smittebarrierer. Selv i forholdsvis nybyggede stalde savnes der af og til smitteforebyggende foranstaltninger, som gør det muligt for kvægbrugeren at arbejde aktivt og effektivt med at hindre smittespredning mellem besætningens dyr i hverdagen. Ekstern smittebeskyttelse Modsat svinebruget har kvægbruget være forholdsvis forskånet for højpotente smitstoffer, men det vil fremadrettet blive nødvendigt at gennemtænke flere forhold i projekteringsfasen, f.eks. placering i landskabet, tilkørselsforhold, differentierede adgangsveje, afstande og klimatiske forhold (vindretning) for at mindske risikoen for introduktion af smitsomme sygdomme. Konsekvenser og tiltag som bør overvejes Hvilke tiltag er mulige at gennemføre på din ejendom nu og i fremtiden? Hvilke tiltag bidrager med nytteværdi til bedriften og hvilke medfører alene omkostninger? Hvilke tiltag har den største effekt og hvad er konsekvenserne i besætningen? Hvilke synergieffekter kan forventes af forskellige tiltag? Hvordan beskyttes besætningen mod endnu ukendte sygdomme? Dine forventninger til de næste fem års udvikling? giver følgende information?)
17
18
Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,
Læs mereSvar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas
N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år
Læs mere2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi
2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø
Læs mereAftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst 2.0
Den. 9. april 2010 Aftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst 2.0 Landbrugs- og fødevareerhvervet bidrager væsentligt til den danske eksport og beskæftigelse. Der er i alt 139.000 beskæftigede
Læs mere10-12-2009. Lokale fødevarer i en global økonomi. Nye forbrugerønsker. Hvor går landbruget og fødevaremarkedet hen?? Lokalisering
Indhold Lokalisering og globalisering på én gang Lokale fødevarer i en global økonomi Globalisering Lokalisering Eksempler på lokale fødevarer Københavns madhus Udfordringer, barrierer og muligheder Torsdag
Læs mereTrends og tendenser // risikostyring
Trends og tendenser // risikostyring Risikostyring et must i fremtidens landbrug Per Sveistrup Finansrådgiver Bjørn Asmussen Råvarerådgiver Risikostyring Finansiel risikostyring i Landbruget Billeder af
Læs mereDRIFTSØKONOMISKE RESULTATER I DET ØKOLOGISKE LANDBRUG
Nationalmuseets festsal Fredag den 27. februar 2015 Økologichef Kirsten Holst DRIFTSØKONOMISKE RESULTATER I DET ØKOLOGISKE LANDBRUG OVERBLIK OVER PRODUKTIONSØKONOMIEN INDEN FOR ØKOLOGISK LANDBRUG Jeg vil
Læs mereklimastrategi for danish crown koncernen
klimastrategi for danish crown koncernen klimastrategi for danish crown koncernen De senere års stigende opmærksomhed på udledning af drivhusgasser og påvirkning af det globale klima gør det naturligt,
Læs mere27-10-2009. Scenarier for strukturudviklingen i Danmark. Hovedbudskaber (I) Hovedbudskaber (II) Hvad er strukturudvikling?
27-1-29 Min egen baggrund... Scenarier for strukturudviklingen i Danmark Dansk Byplan Laboratorium Mandag den 26. oktober 29 Agronom, Ph.D. m.m. Landbrugsraadet 1986-23 DLG 23-27 27- KU-LIFE, Fødevareøkonomisk
Læs mereDanmark som grøn vindernation
Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation En gennemgribende omstilling af det danske samfund skal skabe en ny grøn revolution. Vi skal skabe et grønt samfund baseret på vedvarende energi,
Læs mereVirksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden
Foto: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Foto: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier Foto: William S. Andersen, Videncentret For Landbrug 152 hektar
Læs mereLANDBRUGETS STRUKTURUDVIKLING
Kommunernes Landsforening 9. oktober 215 v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk Chef, SEGES LANDBRUGETS STRUKTURUDVIKLING 214-222 14 12 1 8 6 4 2 LANDBRUGETS STRUKTURUDVIKLING Landbrugsbedrifters antal og størrelse
Læs merePLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ
PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne
Læs mereÅbn folderen og læs mere om den danske svineproduktion
Din A til Z om dansk svineproduktion Åbn folderen og læs mere om den danske svineproduktion Din A til Z om dansk svineproduktion Din A til Z om dansk svineproduktion Folderen Din A til Z om dansk svineproduktion
Læs mereAP pension investerer også i økologisk landbrug?
AP pension investerer også i økologisk landbrug? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Inspirationsdag 12 maj 2015, Herning Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 Mail: hcj@agrofond.dk
Læs mereMERE FOKUS PÅ LEDELSE TAK! NÅR LANDMANDENS STRATEGIPROCES LYKKES
MERE FOKUS PÅ LEDELSE TAK! NÅR LANDMANDENS STRATEGIPROCES LYKKES MERE FOKUS PÅ LEDELSE TAK! NÅR LANDMANDENS STRATEGI- PROCES LYKKES er udgivet af SEGES P/S SEGES Økonomi & Virksomhedsledelse Agro Food
Læs mereKapitaltilførsel til landbruget fremadrettet. Økonomiens dag 5. maj 2011 V. Niels Jørgen Pedersen
Kapitaltilførsel til landbruget fremadrettet Økonomiens dag 5. maj 2011 V. Niels Jørgen Pedersen Mangfoldig udvikling i Danmark Danmark som videnslaboratorium Made in Denmark 2.0 Vi gør Danmark større
Læs mereTyrkisk vækst lover godt for dansk eksport
Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største
Læs mereFAKTA OM LANDBRUGETS ØKONOMI
Agri Nord 29. oktober 215 v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk Chef, SEGES FAKTA OM LANDBRUGETS ØKONOMI 7 af 1 landbrug kører med underskud Finanskrise giver store finansielle tab Stor global landbrugsproduktion
Læs mereFind retningen for din bedrift
Find retningen for din bedrift Der er flere muligheder at vælge imellem når bedriften skal udvides. Tema > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion 48 Den optimale udvikling af en bedrift
Læs mereErhvervspolitik 2013-2017
Erhvervspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Styrke den erhvervsrettede service.. 8 Udnytte planlagte investeringer... 9 2 Vision: Køge Kommune skal markere
Læs mereHvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?
Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 161 Offentligt (04)
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 161 Offentligt (04) Vi håber, at vi har samme målsætning: En grønnere svinesektor, der bæredygtigt producerer kvalitetsfødevarer. Vi anviser
Læs mereFor så vidt angår ordningerne i programmet, så vil foreningen særligt pege på følgende forhold:
Åbyhøj, Til Erhvervsudvikling NaturErhvervstyrelsen Høringssvar fra Økologisk Landsforening vedr. J.nr. 15-8132-000040 Forslag til ændring af landdistriktsprogrammet 2014-2020 og supplerende miljøvurdering
Læs mereAdministrerende direktør og koncernchef Lars Idermarks tale
1 2011-04-15 Posten Norden generalforsamling 2011 Administrerende direktør og koncernchef Lars Idermarks tale Kære generalforsamling, mine damer og herrer. Det er en stor glæde for mig at tale her i dag
Læs merePROSPEKT. TradingAGROA/S. Investering i afgrødefutures. AgroConsultors
PROSPEKT TradingAGROA/S Investering i afgrødefutures AgroConsultors TradingAGRO A/S HVORFOR? Peter Arendt og Anders Dahl har i en årrække investeret i afgrødefutures. I de seneste år har de genereret et
Læs mereØkonomiske prognoser. Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 2011. v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug
Økonomiske prognoser Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 211 v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug Temaer Landbrugets indkomstprognoser Hvad viser prognoserne? Hvad kan
Læs mereKvægøkonomisk nyhedsbrev
Kvægøkonomisk nyhedsbrev Af Jannik Toft Andersen Videncentret for Landbrug, Kvæg, Team Bedrifts- og sektorstrategi jta@vfl.dk nr. 4, oktober 2010 Tingenes tilstand i kvægbruget nu og her Sammenfatning
Læs mereJob- og personprofil. Afdelingschef Natur & Miljø i Holstebro Kommune
Job- og personprofil Afdelingschef Natur & Miljø i Holstebro Kommune 1 1. Indledning Vores nuværende afdelingschef i Natur og Miljø gennem de sidste godt otte år er blevet ansat som forvaltningsdirektør
Læs mereØkonomien i biogasproduktion
Økonomien i biogasproduktion Forudsætninger for en sund driftsøkonomi Temadage om landbrug og biogas En god kombination april 2009 Kurt Hjort-Gregersen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet
Læs mereStort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder
Organisation for erhvervslivet Januar 21 Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder Af afsætningspolitisk chef Peter Thagesen, PTH@DI.DK og konsulent Jesper Friis, JEF@DI.DK
Læs mereMålbaseret rådgivning med fokus på produktionsøkonomi. Indlæg 64.1 Jesper Kjelde, Jysk Landbrugsrådgivning
Målbaseret rådgivning med fokus på produktionsøkonomi Indlæg 64.1 Jesper Kjelde, Jysk Landbrugsrådgivning Disposition Formål hvad er pointen? Analyser af produktionsøkonomi planteavl Målet med planteavl
Læs mereBæredygtighedsanalyser på Dueholms bedrifter
Bæredygtighedsanalyser på Dueholms bedrifter Møde hos Uffe Stougaard 10. juni 2015 v./poul Erik Nielsen, LandboSyd Forberedelse til besøg Landmand kontaktet og følgende materiale indhentet: Mark- og gødningsplan
Læs mereVÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer
VÆKSTFORUM Energi i Nordjylland Regionale styrkepositioner og potentialer INTRODUKTION Nordjylland har stærke kompetencer og et stort potentiale inden for vedvarende energi, som Vækstforum Nordjylland
Læs merePressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport
Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:
Læs mereLantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark
Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark Af Svend Rasmussen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet (KU) Disposition Danske landbrugsbedrifter Behov
Læs mereDen danske gartneriforskning/uddannelse et bidrag til at løse udfordringer med pesticidforbrug, klimapåvirkning og konkurrenceevne
Den danske gartneriforskning/uddannelse et bidrag til at løse udfordringer med pesticidforbrug, klimapåvirkning og konkurrenceevne Per Holten-Andersen Dekan ved LIFE - Det Biovidenskabelige Fakultet Københavns
Læs mereMarkedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger
Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger Konklusioner Foreningernes samlede formue er vokset med 206 mia. kr. i 2005, og udgjorde ved udgangen af året
Læs mereEksempler på fremtidens landbrug - antal, størrelser, typer og forholdet til omgivelserne
Eksempler på fremtidens landbrug - antal, størrelser, typer og forholdet til omgivelserne Visionskonference den 24. september 2012 om LANDBRUGET OG LANDSKABET I KOMMUNEPLANEN Henning Otte Hansen hoh@foi.ku.dk
Læs mereVirksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden
Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Meget god beliggenhed Der er en nabo ca. 50 meter væk,
Læs mereMiljøøkonomi. Vi producerer mere med mindre. Highlights:
Miljøøkonomi 21. maj 2014 Vi producerer mere med mindre Highlights: De seneste tal for landbrugets markbalancer for kvælstof og fosfor (2011) bekræfter, at der er sket en afkobling mellem landbrugsproduktion
Læs mereEn del af: SAMSØ ØKOJORD A/S
SAMSØ ØKOJORD A/S VISION På Samsø har vi valgt en ny vej for landbruget. Vi har stiftet en jordbrugsfond med det formål at købe jorden fri til økologi og fremtidssikre bæredygtigt landbrug Jordbrugsfonden
Læs mere15. Åbne markeder og international handel
1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske
Læs mereGrønt Udviklings- og Demonstrationsprogram GUDP Annette Abildskov, Fødevareministeriet
Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram GUDP Annette Abildskov, Fødevareministeriet GUDP er ét af initiativerne i Grøn Vækst Lov nr. 1502 af 27. december 2009 om Grønt Udviklingsog demonstrationsprogram.
Læs mereÆldre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant
Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereØkologisk slagtesvineproduktion
Økologisk slagtesvineproduktion Ved Niels Schelde Jensen 1 2 Kvik up harve 3 4 5 Forhold sig til fremtiden 6 Dette billede kan ikke vises i øjeblikket. 3. marts 2016 ægt Nøgletal Vægt ved indsættelse 31,4kg
Læs mereHøringssvar til lovforslag L 30 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven,
Dato 24. november 2011 Side 1 af 6 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 2100 København Ø Sendes til Peter.Bak@Skat.dk Høringssvar til lovforslag L 30 - Forslag til Lov om ændring
Læs mereDen Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i
Meget god beliggenhed Der er en nabo ca. 150 meter væk, næste nabo er ca. 600 meter væk Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
Læs mereDødens gab mellem USA og Danmark
Den 7. oktober 9 Fokus på ud af krisen: Med en serie på arbejdspapirer sætter DI fokus på s muligheder ud af krisen sammenlignet med vores fire vigtigste samhandelslande: Tyskland, Sverige, og Storbritannien.
Læs mereNotat til Fødevareministeriet med hjælp til besvarelse af spørgsmål Hansen, Jens
university of copenhagen Københavns Universitet Notat til Fødevareministeriet med hjælp til besvarelse af spørgsmål Hansen, Jens Publication date: 2009 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation
Læs mereSkal landmanden eller pensionskassen eje jorden?
Skal landmanden eller pensionskassen eje jorden? Hvem vil investere i jord? Herning Kongrescenter Onsdag den 12. januar 2011, session K2 Cand. polit. Steen Villemoes 2 Hvorfor skulle pensionskasser investere
Læs mereDEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU
DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU PROREKTOR SØREN E. FRANDSEN DEN AKTUELLE DISKUSSION I EU Fortsat et behov for en CAP-reform en post 2013-CAP (mål og midler) Marked vs. offentlig regulering? EU vs.
Læs mereBornholm øen med et stort landbrugspotentiale.
Bornholm øen med et stort landbrugspotentiale. april 2012 Forfatter: cand. oecon. Bjarne Brønserud Indledning: For alle landsdele af Danmark er der i disse år stort fokus på jobskabelse. I mange landsdele
Læs mereKommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger
Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Af Peder Størup - Naturbeskyttelse.dk Så kom de længe ventede anbefalinger fra Natur- og Landbrugskommissionen endelig for dagens lys, og der
Læs mereFORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE DEN 7. MAJ 2015 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER]
FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE DEN 7. MAJ 2015 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] [Indledning] Tak for invitationen til at komme her i dag. Og lad mig gå lige til sagen og tale lidt om socialisme. Jeg kan huske,
Læs mereGrøn økonomi, grøn omstilling og grøn vækst Kært barn, mange navne
Grøn økonomi, grøn omstilling og grøn vækst Kært barn, mange navne Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet
Læs mereHvor skal kapitalen komme fra?
Hvor skal kapitalen komme fra? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Torben Andersen Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 1 1992K1 1992K4 1993K3 1994K2 1995K1 1995K4 1996K3 1997K2
Læs mereBalanceret udvikling i regionen nye opgørelser
Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser Denne kortlægning skal ses i forlængelse af notaterne Den mangfoldige region et differentieret billede af Region Sjælland og Mulighederne for en balanceret
Læs mereHvor skal kapitalen komme fra?
Hvor skal kapitalen komme fra? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Torben Andersen Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 1 Danske landbrugspriser (ejendomme) Kraftigt stigende
Læs mereMaj 2010. Danske personbilers energiforbrug
Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er
Læs mereMatrixbrug en ny samarbejdsform for landmænd. Niels Nørskov, Markedschef, Økologi
Matrixbrug en ny samarbejdsform for landmænd Niels Nørskov, Markedschef, Økologi De 2 Lag Helikopter: En ny samfundsmodel, der kan genrejse landdistrikterne og skabe en klimaansvarlig fødevareproduktion
Læs mere27-09-2013 1 FRA SLEMT!!
27-09-2013 1 FRA SLEMT!! 27-09-2013 2 TIL VÆRRE!! 3 AP PENSION OG GENEREL INVESTERING I LANDBRUG 1. Globalt set er det AP Pensions formodning, at landbrugsjord som investeringsmæssig aktivklasse bliver
Læs mereRegeringens plan for Grøn vækst
Regeringens plan for Grøn vækst Grøn vækst plan skal sikre: Grøn vækst planen fremhæver følgende: Et vandmiljø af god kvalitet En markant reduktion af pesticiders skadevirkninger. Reduceret ammoniakbelastning
Læs mereEjerskifte ved investormodel Rådgiverens bud. Morten Dahl Thomsen Cheføkonom og virksomhedsrådgiver
Ejerskifte ved investormodel Rådgiverens bud Morten Dahl Thomsen Cheføkonom og virksomhedsrådgiver Mit bud som rådgiver Meget positiv overfor selskabsmodel ud fra en forretningsmæssig tilgang bredere kapital-
Læs mereBiomasse til energi. Indlæg på Landboungdom s Bioenergi konference den 27/4-10 på Bygholm Landbrugsskole. Jens Bonderup Kjeldsen
Biomasse til energi Indlæg på Landboungdom s Bioenergi konference den 27/4-10 på Bygholm Landbrugsskole Jens Bonderup Kjeldsen Biomasse til energi A A R H U S U N I V E R S I T Y Faculty of Agricultural
Læs mereØkonomisk analyse. Rekruttering og arbejdskraft i fødevareklyngen. 1. oktober 2013
Økonomisk analyse 1. oktober 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Rekruttering og arbejdskraft i fødevareklyngen En ny måling blandt Landbrug
Læs mereSAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER
KØBENHAVNS KOMMUNE SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER - ET ERHVERVSVENLIGT KØBENHAVN FORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNES ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FORORD Københavns Erhvervsråd består af repræsentanter fra
Læs mereFORSKELLEN LIGGER I DETALJEN. Vigtigste konkurrencemæssige fordele ved LG Solar.
FORSKELLEN LIGGER I DETALJEN Vigtigste konkurrencemæssige fordele ved LG Solar. FINANSIEL STYRKE HVORDAN ER DEN AKTUELLE SITUATION INDEN FOR SOLAR-INDUSTRIEN? Markedet for solarenergi ændrer sig væsentligt.
Læs mereØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 OG 2013 (SEPTEMBER 2012)
ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR OG (SEPTEMBER ) NOTAT NR. 1223 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på -41 kr. pr. slagtesvin, en forbedring på 41 kr. i forhold til. Der forventes
Læs mereSTRATEGI. Strategi for socialøkonomiske virksomheder 2016-2020
STRATEGI Strategi for socialøkonomiske virksomheder 2016-2020 Forord Baggrund Vækstudvalget drøftede på deres møde d. 3. februar 2015 socialøkonomiske virksomheder i forhold til at understøtte indsatsen
Læs mereIndlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************
Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I
Læs mereØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012)
ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (juni ) NOTAT NR. 1216 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på 3 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens de bedste 25 % besætninger forventes
Læs mereLidt om AgroTech og om fremtiden
Lidt om AgroTech og om fremtiden René Damkjer Den korte disposition så I ved, hvad der kommer Hvad er AgroTech? Lidt om de globale udfordringer og potentielle løsninger Eksempler Afrunding Præsentation
Læs mereSocialdemokraternes ordførertale Ved 1. behandling af budget 2013-2016
Socialdemokraternes ordførertale Ved 1. behandling af budget 2013-2016 Ved Lotte Cederskjold, Politisk ordfører (S) (Det talte ord gælder) Indledning Aarhus er en dejlig by, og jeg er stolt af at være
Læs mere- Jeg vil ikke acceptere stigningen. Og jeg vil arbejde aktivt for at knække den kurve.
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 148 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Tale til åbent samråd den 4. februar 2010 i Folketingets
Læs mereDANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET
DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,
Læs mereScenarier for afvikling af landbrugsstøtten
Europaudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. sa EUU alm. del - Bilag 160,FLF alm. del - Bilag 149 Offentligt Scenarier for afvikling af landbrugsstøtten Direktør Søren E. Frandsen Fødevareøkonomisk
Læs mereHvad betragter Finanssektoren som et overlevelsesdygtigt landbrug?
Hvad betragter Finanssektoren som et overlevelsesdygtigt landbrug? Landbrugschef Søren Porsbjerg 24. februar 2012 Disposition Stabile og forudsigelige rammer Strategi for fremtiden Lønsomhed Adgang til
Læs mereVækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne?
Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? ved Henrik Zobbe, direktør/institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet
Læs mereForpagtning af nød og lyst
Juni 2017 Forpagtning af nød og lyst Baggrund Landbruget har siden starten af 80 erne oplevet en støt stigning i arealet af forpagtet jord. Notatet gengiver den hidtidige udvikling, den forventede udvikling
Læs mereØkonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)
Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for
Læs mereGlobal provider of medical devices, plastics solutions and pharmaceutical systems. Code of Conduct
Code of Conduct 3 Introduktion 4 Interne anliggender Menneskerettigheder Arbejdstagerrettigheder Tillid og respekt Sikkerhed 5 Eksterne anliggender Konkurrence Åbenhed og fortrolighed Anti-korruption og
Læs mereVirksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden
Foto: Inger Bertelsen, Videncentret Foto: Inger Bertelsen, Videncentret Der produceres 16-17.000 slagtesvin i de ejede stalde 15.000 købes ved nabo 2.000 købes ved bror Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort
Læs mereMedarbejderen. Animal Science:
Animal Science: Medarbejderen med de kompetencer Kort og godt om din næste potentielle medarbejder, der gennem hele sin uddannelse har haft målrettet fokus på den del af arbejdsmarkedet, der har sit afsæt
Læs mereEn ny analyse fra REG LAB tegner en række opsigtsvækkende perspektiver for det danske fremstillingserhverv.
Pressemeddelelse Ny analyse: Fremtidens industri i Danmark En ny analyse fra REG LAB tegner en række opsigtsvækkende perspektiver for det danske fremstillingserhverv. Udflytningen af dansk produktion vil
Læs mereBRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V
BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V 1. marts 2012 Den samlede danske frøbranches høringssvar på forslag til lov om ændring af lov om afgift af bekæmpelsesmidler Indsendes
Læs mereforslag til indsatsområder
Dialogperiode 11. februar til 28. april 2008 DEN REGIONALE UDVIKLINGSSTRATEGI forslag til indsatsområder DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION UDFORDRINGER UDGANGSPUNKT
Læs mereStudietur DFA Argentina og Uruguay 28/10 08/11 2015
Studietur DFA Argentina og Uruguay 28/10 08/11 2015 Oversigt over tur (28/10 8/11) Argentina (29/10 4/11) 28/10 Afrejse DK 29/10. Ankomst Buenos Aires. Cocktail v. Danske Ambassade Buenos Aires 30/10.
Læs mereProgram Rådgivning af Vækstlandbrug
Program Rådgivning af Vækstlandbrug Introduktion Vækstlandbrug og deres udvikling Video med 3 vækstlandmænd Introduktion til workshop Workshop i grupper Opsamling i plenum Rådgivning af Vækstlandbrug Økonomikonferencen
Læs mereVækstmuligheder for danske svineproducenter. Direktør Nicolaj Nørgaard 16-01-2013
Vækstmuligheder for danske svineproducenter Direktør Nicolaj Nørgaard 16-01-2013 28.01.2013 Docuwise / 1234567890 Indsæt Docuwise og nummer via 'Vis' / 'Hoved- & Sidefod' Side 2 Side Side 4 Udbud og efterpørgsel
Læs mereECB Månedsoversigt November 2013
LEDER På mødet den 7. november traf Styrelsesrådet en række beslutninger om 's officielle renter, orienteringen om den fremtidige renteudvikling og likviditetstilførslen. For det første besluttede Styrelsesrådet
Læs mereErhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018
Erhvervspolitik Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik 2013-2018 Ballerup Kommune Indhold Forord 3 Ballerup Kommunes erhvervspolitiske vision 4 Fra vision til handling 5 Fokusområde 1 Viden og innovation
Læs mereLANDBRUGETS ØKONOMISKE RESULTATER
Webinar d. 20. maj 2016 v/ Klaus Kaiser - SEGES, Ø&V Erik Maegaard - SEGES, Planter & Miljø Susanne Clausen - SEGES, Kvæg Karsten Moesgaard Pedersen SEGES, Videncenter for Svineproduktion LANDBRUGETS ØKONOMISKE
Læs mereØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012)
ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (MARTS ) NOTAT NR. 1204 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 36 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for de bedste
Læs mere2.2. Beregning af Optimeringspris Grovfoder... 4
Priser på grovfoder for 2015, 2016 og 2017 Opdateret den 19.9.2015 Indhold Sammendrag... 1 1. Indledning... 2 2. Beregning og anvendelse af Intern Grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder.... 3 2.1.
Læs mereDI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang
DI s innovationsundersøgelse 211 Stilstand er tilbagegang DI, Innovation November 211 1 DI s innovationsundersøgelse 211 Undersøgelsen bygger på fire temaer, og viser dele af virksomhedernes arbejde med
Læs mereTemperaturmåling blandt virksomhederne i. Virksomhedspanelsundersøgelse februar 2014
Temperaturmåling blandt virksomhederne i Ringkøbing-Skjern Kommune Virksomhedspanelsundersøgelse februar 2014 Stabil udvikling i de fleste virksomheder i kommunen 58 % af virksomhederne har angivet, at
Læs mereApril 2012 STRATEGIPLAN 2012-2016
April 2012 STRATEGIPLAN 2012-2016 2 INDHOLD 1. INDLEDNING 3 2. ODDER SPILDEVANDS YDELSER 4 3. EJERSTRATEGI 4 4. FREMTIDENS UDFORDRINGER 5 5. ORGANISATION 5 6. VISION 6 7. MISSION 6 8. VÆRDIER 7 9. HOVEDSTRATEGI
Læs mereSkal pensionskasserne redde og eje dansk landbrug?
Skal pensionskasserne redde og eje dansk landbrug? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 Mail: hcj@agrofond.dk Tel: +45 2165 0022 1 Danske
Læs mereville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede.
LEDER s styrelsesråd besluttede på mødet den 6. oktober 2005 at fastholde minimumsbudrenten på eurosystemets primære markedsoperationer på 2,0 pct. Renten på den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten
Læs mere