Pædagogiske læreplaner

Transkript

1 Pædagogiske læreplaner Idrætsdagtilbuddet Trige-Spørring Trige Centervej Trige Tlf

2 Indholdsfortegnelse Pædagogisk læreplan... 1 De 6 læreplanstemaer Tema: Alsidig personlig udvikling... 2 Tema: Sociale kompetencer... 3 Tema: Sprog... 5 Tema: Krop og bevægelse... 7 Tema: Natur og naturfænomerer... 9 Tema: Kulturelle udtryksformer og værdier Børn med særlige behov Børnemiljøet..15 Æstetisk Børnemiljø. 16 Psykisk Børnemiljø Fysisk Børnemiljø..18

3 Pædagogisk læreplan Her kan du læse Idrætsdagtilbuddet Trige-Spørrings pædagogiske læreplan, som er udarbejdet i henhold til dagtilbudslovens 8, der angiver at læreplanen skal beskrive: mål og metoder inden for de 6 læreplanstemaer: o Alsidig personlig udvikling o Sociale kompetencer o Sproglig udvikling o Krop og bevægelse o Naturen og naturfænomener o Kulturelle udtryksformer og værdier hvordan dagtilbuddet arbejder med børn med særlige behov hvordan dagtilbuddet arbejder for et godt børnemiljø Læreplanen skal i forhold til børnene give rum for leg, læring og udvikling

4 De 6 læreplanstemaer Tema: Alsidig personlig udvikling Status/sammenhæng Det enkelte barn skal ses som det hele menneske, og der skal lægges vægt på den personlige udvikling. Det er nødvendigt, at barnet trives og føler sig accepteret for at turde udfordre sig selv og andre. For at barnet kan udfordre sin personlighed, kræves det at han/hun i forvejen har gode relationer med andre børn og voksne. For at styrke selvværdet har de også brug for, at de børn og voksne der omgiver dem, anerkender dem for deres indsats. I det sociale fællesskab udvikles barnets personlighed over tid ved at være medlem af gruppen og en fælles kultur og ved at blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs. Effekt/mål At børnene oplever sig selv som værdifulde individer i et fællesskab At barnet styrkes i psykisk robusthed At barnet hjælpes til selvstændighed Ydelser/metoder At vi hjælper barnet med at sætte ord på følelser, det enkelte barn udtrykker. At vi giver plads og støtte til at knytte venskaber. At barnet får mulighed for at øve sig både alene, med de voksne og med sine kammerater. At vi arbejder ud fra et anerkendende barneperspektiv, hvor der lægges vægt på empati, nærvær og respekt. Organisering Organiseringen sker i den enkelte afdeling under hensyntagen til den aktuelle børnegruppe og de fysiske rammer. Her i Spørring Børnehus Vi lægger stor vægt på at tage godt imod børnene, når de kommer om morgenen. Vi gør det meget individuelt, nogle har behov for at vinke til deres forældre sammen med en voksen, andre vil gerne vinke alene. Ligeledes er det vigtigt at få sagt ordentlig farvel til børnene, når de går hjem

5 Aktiviteterne er forskellige i løbet af dagen. Barnet har en række aktiviteter, det kan fx vælge imellem tegning, lave perler, puslespil og lege med det legetøj, vi har, eller mere strukturerede aktiviteter, hvor de voksne bestemmer aktiviteten. Vi er rollemodeller for barnet, og hvad vi gør, vil barnet også gøre. Derfor er det vigtigt, at vi altid har fokus på egen praksis. Det er ligeledes vigtigt, at vi viser vores forskellighed, og at vi viser oprigtighed med personlige grænser, vi har, overfor barnet. Barnet skal møde mennesker og ikke kun pædagoger. Vi giver barnet accept og ros, og vi skal som voksne være opmærksomme på, at for at behandle børn ens, skal de behandles forskelligt, da de har forskellige forudsætninger, kompetencer og personligheder. Vi har flere aktiviteter, hvor barnet fremhæves, f.eks. til samling med turtagning. Ressourcer Der kan altid søges om relevante kurser Hver afdeling er ansvarlig for relevant materiale/aktiviteter Dokumentation/evaluering Vi vil løbende arbejde med dokumentation o F.eks. kan vi bruge billeder, nyhedsbreve, opslag i huset, analysemodellen Solen og BørneIntra Vi evaluerer temaet o Løbende gennem status- og udviklingssamtalerne og på personalemøder o På stuemøder, hvor vi evaluerer vores processer o Vi er i dialog i hverdagen og bruger tavlen til hver stue o Hvert andet år i samarbejde med forældreråd og bestyrelse Tema: Sociale kompetencer Status/sammenhæng Det kræver en forståelse af sig selv at forstå andre. Et barn, der tror på sig selv og ser på sine omgivelser med tillid og glæde, vil have gode betingelser for at forstå sine kammerater og indgå i positive sociale samspil. Det er derfor vigtigt, at de lærer at samarbejde med andre og deltage i demokratiske beslutningsprocesser via det store fællesskab, som de inddrages i og opmuntres til at være aktive i. Disse kompetencer vil styrke børnene i mødet med andre mennesker og i de sociale relationer, de bliver en del af i skolen

6 Effekt/mål At barnet lærer at samarbejde og deltage i demokratiske beslutningsprocesser At barnet lærer at være en god kammerat, hvor det udviser empati for andre i fællesskabet At barnet lærer at løse konflikter i et samarbejde Ydelser/metoder At vi understøtter børnenes venskaber At hjælpe børnene med at aflæse andre børn, uanset hvilke følelser der er i spil At vi etablerer fællesskaber, hvor der er fokus på de sociale relationer og hvor børnene lærer at vente på tur, respektere andre og andres ret til at være forskellig etc. Organisering Organiseringen sker i den enkelte afdeling under hensyntagen til den aktuelle børnegruppe og de fysiske rammer. Her i Spørring Børnehus Møder barnet voksne, som siger godmorgen, ser barnet, trøster og holder om barnet, hvis det har brug for det og altid er klar til at give en hånd. Vi skal lytte til hinanden og vente på tur, når vi har samling. Vi skal sende maden rundt, når vi spiser og vente på at temakufferten bliver sendt rundt til morgensamling. Man får ikke først, selv om man råber højest. Specielt i vuggestuen hjælper barnet med at trøste andre børn sammen med en voksen. Vi sætter ord på, hvad vi ser. For eksempel: Jeg kan se, at han er ked af det, fordi han græder. Hvis barnet udelukkes fra en leg, tilbyder vi et andet legefællesskab, og vi som voksne styrer legen for senere at trække os tilbage. Vi tolererer ikke, at børn mobber/driller hinanden. Ser vi det eller får kendskab til det, reagerer vi straks og inddrager forældrene. Vi læser bøger sammen med børnene og bruger meget tid på at spejle og italesætte kropssproget. Vi viser børnene, at det er vigtigt at respektere hinandens forskellighed ved at være anerkendende og italesætte, at det er ok, at du gør det på din måde. Vi er ikke ens, og der er mange måde at handle på. Ressourcer Der kan altid søges om relevante kurser Hver afdeling er ansvarlig for relevant materiale/aktiviteter - 4 -

7 Dokumentation/evaluering Vi vil løbende arbejde med dokumentation o F.eks. kan vi bruge billeder, nyhedsbreve, opslag i huset, analysemodellen Solen og BørneIntra Vi evaluerer temaet o Løbende gennem status- og udviklingssamtalerne og på personalemøder o På stuemøder, hvor vi evaluerer vores processer o Vi er i dialog i hverdagen og bruger tavlen til hver stue o Hvert andet år i samarbejde med forældreråd og bestyrelse Tema: Sprog Status/sammenhæng Sprog er en forudsætning for at udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog, kropssprog og billedsprog kan børn udtrykke egne følelser og tanker og blive i stand til at forstå andres. Vi arbejder med sproget for at medvirke til en kultur om kommunikationsform og virkemidler. Vores dagtilbud er sammensat af børn med forskellig etnisk oprindelse, hvilket er med til at sætte fokus på sprog, gennem arbejdet med 11. Det sætter også fokus på børns læringsstil med det danske sprog som fælles grundlag. Vi vægter sproget som en vigtig faktor i medarbejdernes engagement og i respekten for børn og forældre i dagtilbuddet. Vi har uddannet en sprogvejleder i dagtilbuddet og kan inddrage sprogkonsulent vedr. tosprogede børn. Vi arbejder med fælles kompetenceudvikling af hele personalegruppen og de sprogpædagoger, der er i de enkelte afdelinger. Effekt/mål At barnet kan samtale, tale og lytte, stille spørgsmål og få svar, argumentere for det de gerne vil, at kunne forklare sig/gøre sig forståelig. At børnene får et stort ordforråd og begrebsforståelse for at sikre en klar og forståelig kommunikation med andre. At barnet begynder at fortælle og tegne samt bruge sit kropssprog. Ydelser/metoder At alle børn over 2 år deltager i dialogisk læsning At vi leger med sproget og udforsker sprogets muligheder, for eksempel gennem leg med vrøvlevers, sang, rim og remser

8 At vi sætter ord på det, vi gør og ser, taler om oplevelser, træner dialogen, lytter til hinanden og lærer barnet, at der er passende/upassende sproglige udtryk. Organisering Organiseringen sker i den enkelte afdeling under hensyntagen til den aktuelle børnegruppe og de fysiske rammer. Her i Spørring Børnehus Vi benævner handlinger, for eksempel: Nu hælder jeg mælk op i glasset og italesætter det, vi ser: Du ser glad ud, din mund smiler helt op til ørerne. Vi går tit i mindre grupper for at skabe ro til fordybelsen og dialog med de enkelte børn. Vi viser, vi har tid og ro til at lytte til barnet ved at sætte os ned, se på barnet og øve dialogen. Til samling har vi turtagning, som gør, at børnene lytter til hinanden og samtidig får de øvet sig i at sige noget i en forsamling. De største børn får ofte en kollektiv besked, som de skal forholde sig til. Vi opfordrer børnene til at skrive deres navn på ting, de har lavet. Blyanter, farver og skriveredskaber står altid fremme til fri afbenyttelse. Vi har bøger, som er tilgængelige for alle børn. Når vi læser for børnene, er vi i børnehøjde, så alle kan være med. Når vi læser for de ældste børn, følger vi teksten med fingeren, så de lærer læseretningen. På børnenes rum, på krybber og trip-trap stole står børnenes navne, så de lærer at se skriftsproget. Vi synger meget med børnene. Ressourcer Der kan altid søges om relevante kurser Hver afdeling er ansvarlig for relevant materiale/aktiviteter Dokumentation/evaluering Vi vil løbende arbejde med dokumentation o F.eks. kan vi bruge billeder, nyhedsbreve, opslag i huset, analysemodellen Solen og BørneIntra Vi evaluerer temaet o Løbende gennem status- og udviklingssamtalerne og på personalemøder

9 o o o o o o o o På stuemøder, hvor vi evaluerer vores processer. Vi er i dialog i hverdagen og bruger tavlen til hver stue. Hvert andet år i samarbejde med forældreråd og bestyrelse. Løbende gennem statusmøder ved deltagelse i projektet Investering i børns fremtid. Igennem den tid, børnene går i institutionen, får forældrene mange gaver undervejs, som er et produkt af jeres barn arbejde. Vi har en sprogvejleder i huset som vi ofte bruger til sparring. TRAS test. Sprogtest hvor man visuelt hurtigt kan se hvad barnet er god til. Vi laver sprogvurderinger og sprogscreeninger. Tema: Krop og bevægelse Status/sammenhæng Den motoriske udvikling, herunder leg og læring, er et af grundelementerne i børns opvækst. Bevidstgørelse af kroppen; udvikler kropslig tryghed og værdi, så børnene lærer at forstå egne og andres kropslige funktioner. Vi bor i et område med mange forskellige boformer og nationaliteter. Det er med til at give en forskellig tilgang til betydningen af bevægelse. Vi har mulighed for at give børnene fælles oplevelser både inde og ude. Vi har andel i en skov, der er indrettet med shelters, bålplads, vand og masser af udfordringer i træer og bevoksning. I dagtilbuddet har de enkelte afdelinger indrettet idrætsfaciliteter indendørs, og vi har adgang til skolens lokaler og boldklubbens gymnastiksal. Vi ser en sammenhæng mellem krop, bevægelse og sundhed. Vi engagerer os i børnenes lege og aktiviteter og er herved i stand til at støtte børnene og udfordre dem. Vi inddrager aktivt forældrene i snakken om sund kost og gode madvaner. Effekt/mål At barnet får kendskab til egen krop og kroppens formåen. At barnet forstår sammenhængen mellem sund og usund kost og livsstil, i forhold til kroppens reaktion. At barnet oplever glæden ved leg og bevægelse. Ydelser/metoder At vi præsenterer barnet for både fin- og grovmotorisk udfordrende aktiviteter, både ude og inde. At vi kontinuerligt tænker barnets nærmeste udviklingszone ind i vores tilbud til det enkelte barn

10 At barnet oplever glæde og begejstring, både hos sig selv og de voksne, i forbindelse med de motoriske udfordringer. Organisering Organiseringen sker i den enkelte afdeling under hensyntagen til den aktuelle børnegruppe og de fysiske rammer. Her i Spørring Børnehus Vores store legeplads er indrettet, så den giver mulighed for både stille og vilde lege. Vi motiverer med os selv som rollemodeller. F.eks. kan vi gå balance eller køre på mooncars. Vi kan også bare løbe efter hinanden og lege fangeleg. Vi opfordrer også til, at de f.eks. skal øve sig på trapper, små bakker, større bakker eller løbe på løbecykler. Hver dag skal vi have tøj på og her lære børnene at gøre det selv ved at vi guider, gi r en hånd hvis det er tiltrængt. Vi bruger ofte den store gymnastiksal, og salen i vuggestueafdelingerne bliver brugt dagligt. I den store gymnastiksal laver vi ofte forhindringsbaner, vi klatrer i ribberne og løber stærkt. Vi leger sanglege, som benævner kropsdele, for eksempel Hoved, skulder knæ og tå. Vi leger også andre lege, hvor der indgår konkurrence som f.eks. stafet. Det er sammenholdet, det at grine sammen, skabe noget sammen og få opmuntring fra os voksne. Alt imens det hele foregår i trygge og positive rammer. Vores stuer er flere steder indrettede, så der er flere små kroge og større gulvplads, der giver mere mulighed for leg på gulvet. Vi har også bord/bænke ophængsborde i flere rum, hvilket gør at der bliver mere gulvplads. Vi har et indendørs puderum, som giver mulighed for hop, spring og tæt kontakt. Vi har farveblyanter og skriveredskaber til fri afbenyttelse for børnene. Der er også perler og perleplader som tilbud. Hygiejnetræning. Vaske fingre. Der er en voksen med på toilettet, som hjælper med sæbe og vask af hænder før mad og efter toiletbesøg. Vi tænker sundhed ind hver dag via vores mad, som bliver lavet her i institutionen af vores køkkendame. Om fredagen laver børneafdelingen selv mad. Når vi er på tur, går vi ofte, og i vuggestueafdelingen får klapvognene ofte lov til at blive hjemme

11 Ressourcer Der kan altid søges om relevante kurser Dagtilbuddet er certificeret som idrætsdagtilbud. Hver afdeling er ansvarlig for relevant materiale/aktiviteter Dokumentation/evaluering Vi vil løbende arbejde med dokumentation o Billeder, nyhedsbreve, opslag i huset, analysemodellen Solen og BørneIntra Vi evaluerer temaet o Løbende gennem status- og udviklingssamtalerne og på personalemøder. o På stuemøder, hvor vi evaluerer vores processer. o Vi er i dialog i hverdagen og bruger tavlen til hver stue. o Fraværsstatistik blandt børnene. o Trætte ben og ømme muskler. o Vi har en sukkerpolitik i dagtilbuddet, som bygger på sunde vaner. Tema: Naturen og naturfænomener Status/sammenhæng Naturen er et vigtigt element i barnets opvækst. Især i dette rum opleves de fem sanser: se, lugte, føle, lytte og smage. Selve naturoplevelsen er det centrale, da det er vigtigt, at barnet får mulighed for at undersøge naturen, bruge fantasien og kreativiteten og derved drage egne erfaringer. En naturfaglig dannelse skabes af oplevelser med interesse for og viden om naturen i et miljø, hvor der er plads til at undres, stille spørgsmål og finde svar. I dagligdagen foregår disse aktiviteter på legepladsen, i lokalområdet og i skovene omkring Trige og Spørring. Effekt/mål At barnet oplever glæde ved at være i naturen og kendskab til de skiftende årstider. At barnet får erfaringer med natur og naturfænomener og udvikler respekt for natur og miljø. At barnet via sine sanser og fysisk udfoldelse oplever og lærer om naturen. Ydelser/metoder At barnet kontinuerligt kommer ud og oplever og lærer at færdes i natur og skov. At barnet er ude hver dag, oplever vind og vejr samt årstidens skiften. Der skal dagligt være fokus på miljø, fx spare på vand og el samt affald i naturen. At barnet får mulighed for fordybelse til at eksperimentere med naturen og udforske smådyr og planter

12 Organisering Organiseringen sker i den enkelte afdeling under hensyntagen til den aktuelle børnegruppe og de fysiske rammer. Her i Spørring Børnehus Vi har årligt HØST tema, hvor vi laver mad af årstidens frugt og grønt, ud fra overskriften Fra jord til bord. Til dette tema hører også, at vi bruger naturen til at pynte op med indenfor. Vi tager på tur ud i naturen. Vi opsøger steder, som er forskellige, så børnene oplever forskellige steder i terrænet og plantevækst. Vi har baghaven, boldbaner, åen og grusgraven som vores udflugtssteder. Når vi er på tur i området, får vi sat ord på, hvad vi oplever på vores vej, det kan være om dyr, blomster, haver og hundelorte på fortovet. Vi er ude og mærke naturen/årstiderne, og vi snakker tøj og påklædning. Vi er rollemodeller og tilbyder dagligt uderummet til leg og bevægelse. Det gør vi f.eks. ved selv at tage tøj på, spørge om børnene vil med ud. Vi eksperimenterer, også indenfor, med begreberne ild, vand, luft og jord. Vi bruger bl.a. vores bålsted og laver jævnligt mad over bål året rundt. Vi spiser ude i naturen. Vi klatrer i træer, finder snegle, edderkopper og undersøger insekter med f.eks. lup. Vi har en bøgehæk i baghaven, hvor der bliver lavet huler. Vi har fokus på affald og har en kultur i institutionen, der viser at man ikke smider affald, men bukker sig ned og samler op. Ressourcer Der kan altid søges om relevante kurser Hver afdeling er ansvarlig for relevant materiale/aktiviteter Dokumentation/evaluering Vi vil løbende arbejde med dokumentation o Billeder, nyhedsbreve, opslag i huset, analysemodellen Solen og BørneIntra o Beskidt, snavset og brugt, slidt tøj tæller også. Vi evaluerer temaet o Løbende gennem status- og udviklingssamtalerne og på personalemøder o På stuemøder, hvor vi evaluerer vores processer o Vi er i dialog i hverdagen og bruger tavlen til hver stue

13 Tema: Kulturelle udtryksformer og værdier Status/sammenhæng Kulturelle udtryksformer og værdier er fundamentet for, at barnet kan udvikle sig til et helt, nysgerrigt og tolerant menneske. Kulturelle udtryksformer udvikles ved, at barnet alene og i samspil med andre børn og voksne får stimuleret og reflekteret sine sanser, sin fantasi og sin kreativitet. Effekt/mål At børnene får indblik i dansk kultur; men samtidig udvikler deres flerkulturelle forståelse At børnene får mulighed for at afprøve sig selv i forhold til kulturelle udtryksformer At børnene udvikler deres kreative sider Ydelser/metoder At give børnene kendskab til den danske sang- og legeskat At holde fast i vores traditioner og give børnene forskellige kulturelle oplevelser At støtte børnene i deres kreativitet og give mulighed for tilgang til forskellige materialer At vi viser respekt for børnenes produkter og præsenterer det pænt Organisering Organiseringen sker i den enkelte afdeling under hensyntagen til den aktuelle børnegruppe og de fysiske rammer. Her i Spørring Børnehus Børnene har adgang til materialer til kreativ udfoldelse. Vi fejrer højtiderne i institutionen. Vi holder fastelavn, påskefrokost, julefrokost, går til julegudstjeneste og holder juletræsfest. Ved disse højtider pynter vi institutionen op, og børnene deltager ved at klippe og klistre. Vi synger for og med børnene dagligt, og i vuggestuen bruges der ofte sangkufferter. Vi lytter til musik. Vi pakker ofte børns kreativitet ind eller hænger det op og viser barnet, at vi respekterer barnets udtryksform og kreativitet. Hvert barn har en skuffe eller en kurv, hvor barnet kan opbevare sine kreativiteter. Vi har et samarbejde med børnene fra Trige, hvor vi mødes til forskellige events, fx Børne OL og Børnekulturfestivalen. Ved disse sammenkomster bliver børnene præsenteret for forskellige kulturer

14 Alle børn har adgang til ipads, som de kan lege og arbejde med. Vi sørger for, at der er et kvalificeret udvalg af programmer og spil til rådighed. Det er de voksne, som er ansvarlige for børnenes brug af ipads. ipad er et læringsredskab og et stykke legetøj, ligesom en cykel. Lige som det er vigtigt at lære at cykle, er det også vigtigt, at børn lærer at håndtere de elektroniske medier. Ressourcer Der kan altid søges om relevante kurser Hver afdeling er ansvarlig for relevant materiale/aktiviteter Dokumentation/evaluering Vi vil løbende arbejde med dokumentation o Billeder, nyhedsbreve, opslag i huset, analysemodellen Solen og BørneIntra Vi evaluerer temaet o Løbende gennem status- og udviklingssamtalerne og på personalemøder o På stuemøder, hvor vi evaluerer vores processer o Hvert andet år i samarbejde med forældreråd og bestyrelse o Igennem den tid, børnene går i institutionen, får forældrene mange gaver undervejs, som er et produkt af deres barns arbejde o Børnene kan mange sange og går ofte rundt og synger o Luciaoptog o Vi har altid noget hængende, som er resultatet af børnenes kreative evner o Julepyntet institution o Hemmeligheder, som børnene tager med hjem hvert år til jul o Vi udstiller børnenes kreativitet f.eks. i rammer

15 Børn med særlige behov Status/sammenhæng De fleste børn lærer sig uden større problemer det, de skal i løbet af deres tid i dagtilbuddet. Der kan dog indimellem være børn, som af den ene eller anden grund ikke tilegner sig den viden eller de færdigheder, der er nødvendige på et givet område af deres udvikling. Der er indimellem børn, som har en mere betydelig forsinkelse i deres udvikling, eller som ikke trives i deres dagligdag. Det kan have mange forskellige årsager, og det kan strække sig over kortere eller længere perioder. Barnet kan have brug for særlig støttende og inkluderende foranstaltninger, ekstra opmærksomhed, ekstra ro, trøst, stimulering, guidning, særlige udfordringer og lignende. Vores udgangspunkt er, at alle børn er forskellige og at vi derfor også møder det enkelte barn med forventninger, der svarer til barnets ressourcer. Effekt/mål at være et rummeligt dagtilbud, som udvikler fællesskaber og skaber plads til læring for det enkelte barn med dets forskelligheder at barnet trives og udvikler sig i eget tempo at barnet mødes på en positiv facon af alle i afdelingen Ydelser/metoder vi vil have en tæt kontakt til forældrene, hvor vi samarbejder om barnets vanskeligheder vi vil skabe rammer, hvor barnet kan indgå i forskellige former for fællesskaber og opleve succes i samværet med de andre børn vi vil konstant være opmærksomme på, om de fællesskaber vi allerede har, kan rumme alle børn Vi vil sætte fokus på barnets ressourcer og på de situationer, der lykkes og fungerer Vi kan skabe en bestemt struktur i hverdagen for det enkelte barn - hvis det er det vi finder nødvendigt for at styrke barnet. Det kan indebære brug af piktogrammer. vi etablerer mulighed for, at barnet kan få pauser i hverdagen - hvis der er brug for det vi gør brug af PPR og andre professionelle samarbejdspartnere hvis det er aktuelt Her i Spørring Børnehus Ofte har disse børn brug for en guide, og derfor er det vigtigt, at der i personalegruppen er en høj grad af strukturering. Det er vigtigt, at vi planlægger, således at en voksen har mulighed for at støtte barnet eller gruppen. Det kræver meget udveksling af information og samarbejde via dialog og en skemalagt hverdag. Vi har mulighed for at bruge piktogrammer sammen med børn med specielle behov. Disse er med til at skabe rammer og struktur på barnets hverdag

16 Vi benytter ofte muligheden for at: gå fra i mindre grupper, forberede barnet på forandringer, give plads for at sove ved behov, timeout, fast spiseplads ved bordet eller når barnet skal tage tøj på i garderoben, kan det ofte være en god ide at lade barnet starte i garderoben eller vente til sidst. Samtidig er vi meget bevidste om, at det er vigtigt at give positiv opmærksomhed, at det er vigtigt at vise tydeligt, hvilke muligheder barnet har og hvad barnet må. Dette viser vi ofte ved guidning. Ressourcer Der kan altid søges om relevante kurser Hver afdeling er ansvarlig for relevant materiale/aktiviteter Der er mulighed for, at institutionerne kan søge støttetimer via dagtilbuddets udmeldte h-midler Dokumentation/evaluering Vi vil løbende arbejde med dokumentation o Billeder, nyhedsbreve, opslag i huset, analysemodellen Solen og BørneIntra Vi evaluerer arbejdet med børn med særlige behov o Løbende gennem status- og udviklingssamtalerne, stuemøder, personalemøder og ved revidering af handleplaner o Hvert andet år i samarbejde med forældreråd og bestyrelse o Vi bruger forskellige testmaterialer for løbende at evaluere vores indsats. Vi anvender f.eks. Kuno Beller (test som belyser sprog, fin-/grovmotorik, socialt, kognitivt, leg, legemspleje og omverdens bevidsthed), TRAS, handleplaner. o Nogle af opgaverne bliver løst af f.eks. tilknyttede specialpædagoger, talepædagoger, psykologer eller fysioterapeuter. Vi har i tæt samarbejde med forældrene og løbende netværksmøder. o Vi har i dagtilbuddet konsultative møder, hvor der sidder en talepædagog, psykolog og dagtilbudslederen. Der bliver holdt møde hver måned

17 Børnemiljøet Status/sammenhæng Et godt børnemiljø er et miljø, hvor børnene trives, udvikler sig, udfordres og lærer nyt. I et godt børnemiljø er der trygt og rart at være, og børnenes sikkerhed og sundhed er højt prioriteret. Undersøgelser peger på, at børnene selv vægter de sociale relationer, når de skal vurdere deres børnemiljø dvs. at fællesskab og venskab er altafgørende for at have det godt. Det er så at sige selve meningen med livet: At kunne lege med andre, have det sjovt med andre eller bare det at være sammen med andre ud af dette fællesskab opstår de spontane indfald, de kreative udfoldelser og frem for alt den sikkerhed, der giver mod til det hele. En børnemiljøvurdering undersøger børnenes opfattelse af afdelingen og den hverdag, de oplever. Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, og i det omfang det er muligt, skal børnenes oplevelser af børnemiljøet inddrages i børnemiljøvurderingen. Det betyder, at man som voksen må forsøge at sætte sig i børnenes sted og indhente viden direkte fra børnene. Effekt/mål at personalet får diskuteret og stillet fokus på aktivt at være i børnehøjde og have fokus på børnemiljøets 3 hovedpunkter (æstetisk, psykisk og fysisk). at hvert team skal arbejde med at danne rammerne med det formål at skabe trivsel, udvikling og læring for børnene under hensyn til deres modenhed. at tilbagemeldinger fra børn og forældre angående børnemiljøet behandles på et personalemøde. Ydelser/metoder at vi har særlig fokus på venskaber og mobning (psykisk) at vi vedligeholder vores afdelinger, så de fremstår indbydende og at vi tænker i gode materialer, når vi skal købe nyt (fysisk/psykisk/æstetisk) at legepladserne indrettes med udfordringer og små gemmesteder (fysisk) at børnene møder nærværende og tilgængelige voksne (psykisk) at afdelingerne indrettes, så sanserne inspireres/påvirkes/udvikles (æstetisk) Æstetisk børnemiljø her i Spørring Børnehus Vi vægter, at vores kultur i Spørring udtrykker varme, tryghed, læring og ikke mindst velkommenhed. Vi vil skabe et miljø, have en kultur som skaber leg og læring, som er med til at udvikle os, og som giver os alle en følelse af at høre til. Vores omgivelser viser, hvem vi er og samtidig ved vi, at de sanseindtryk børnene får, er med til at påvirke dem. Det æstetiske miljø har betydning for, om børnene får lyst til at udfolde sig

18 Det kan for eksempel være: - når vi pynter op til højtiderne - når vi i Spørring har stearinlys på bordene, lyskæder omkring tavlerne - når vi udstiller, hvad børnene har lavet - har billeder af børnene og deres familier på væggene - det kan være lys, varme, høj musik - når vi hvisker eller har stilletid - høj musik vi danser til - eller tæpper vi hygger med i dukkekrogen, får læst historie eller har dialogisk oplæsning på gulvet. Vi lægger vægt på, at børnene har forskellige materialer, de kan vælge imellem. De skal have mulighed for at skabe en sanseoplevelse. De skal ikke kun tegne på papir, de skal også male, bruge kridt eller lege med tusser. En anden ting er, at der ofte bliver flyttet rundt på stuerne, hvorefter legen og relationerne ændrer sig. Det er også vigtigt for os at skabe en kultur, hvor vi rydder op sammen med børnene, og vi opfordrer alle til at hjælpe til, også forældrene vil vi gerne inddrage. Vi har derfor både skriftlig, mundtligt og som det gode eksempel, opfordret forældrene til at deltage, når de er i institutionen. Et arbejdspunkt, som vi i februar 2013 er sprunget ud i, er stemninger via lys. Vi er i fuld gang med ophængning af lys over bordene og lampetter på væggene. Lys kan skabe rum, og lys kan skabe stemning. Derfor ønsker vi sekundære lyskilder og ikke kun arbejdslys i loftet. Vi vægter også, at udemiljøet giver en sanseoplevelse, derfor arbejder vi også ud fra en handleplan, som skal gøre vores legeplads til en oplevelse for hele kroppen. Vi arbejder for en grøn legeplads for alle børn i Spørring. Vi har et legepladsudvalg, hvori der også sidder forældre. Vi har lavet en langtidsplan, som sikrer, at vi når i mål. Handleplanen er lavet ud fra, at personalet og forældre har været i børnehøjde og iagttaget, hvad børn gerne vil, og så har vi krydret det med, hvad de har brug for

19 Psykisk børnemiljø her i Spørring Børnehus Det psykiske miljø har vi valgt at dele op i to dele: En vuggestuedel og en børnehavedel. I vuggestuen har vi lavet en definition på, hvornår et vuggestuebarn trives og har det psykisk godt. Derefter har vi optaget video fra stuerne på forskellige dage og på forskellige tidspunkter. Herefter har vi analyseret, hvad vi så, og holdt det op mod den beskrivelse, som vi har lavet. Det var en kæmpe fornøjelse at se børnene lege, reagere og vise omsorg. Et flot eksempel var da en pige lægger sin hånd, stille og roligt, på et andet barns arm. Det andet barn kunne ikke lige få puslespilsbrikken på plads. Det var stærkt at se, hvor omsorgsfulde børnene var, og hvordan de hele tiden var opmærksomme på hinanden. Det var tydeligt at se, at de var trygge ved hinanden. Det børnemiljø, som er skabt på de to stuer, giver mulighed for udvikling og læring. På den ene stue var det også meget tydeligt at se, at der ikke skulle så meget til, før børnene blev forstyrret i nuet og i deres tryghed. Det at være i fællesrummet med mange børn, eller hvis de f.eks. sad på stuen til formiddagssamling, og der så blev afleveret et barn. Her kom der tydelige reaktioner fra børnene, for eksempel gråd, at de kom væk fra fokus Hvad nu? Vi skal alle tænke over, at når vi møder ind, er vi med til at skabe uro og forstyrrelser for dem, der allerede er i gang med nogle aktiviteter. Det vil vi selvfølgelig også dele med forældrene. Generelt må vi konkludere, at vi har et børnemiljø i vuggestuen, hvor børnene finder trivsel og tryghed. Samtidig er det også vigtigt, at vi som voksne tænker over at fordele os i huset og respektere de forskellige øjeblikke, hvor børnene er koncentreret og i nuet. I børnehaven har vi også undersøgt børnenes psykiske miljø i børnehøjde. Her lavede stuerne sociogram på børnene. Et sociogram er et arbejdsredskab til at give et øjebliksbillede af, hvilke legerelationer vi ser på stuen. Nogle børn har en ven, nogle har mange, andre kunne måske godt bruge nogle venner. Derefter har vi lavet interview med børnene og spurgt dem, om de føler, de har venner. Til sidst har vi så sammenholdt sociogrammet med det, som børnene har udtalt til den voksne, som har spurgt. Det var tydeligt at se, at det resultat vi fik, også var det børnene oplevede. Børnene gik meget op i at fortælle, og det gav klart en følelse af, at de oplevede sig set, hørt og taget alvorlig. Det har efterfølgende givet anledning til handleplaner, hvor vi i samråd med forældrene har foreslået flytning til anden stue. Ikke fordi børnene ikke havde legekammerater, men for at børnene var tættere på de gode relationer. Sociogrammerne og interview med børnene viste klart, at børnene har tætte relationer, er glade for deres børnehave og trives

20 Fysisk børnemiljø her i Spørring Børnehus Det fysiske børnemiljø har vi også valgt at dele op i vuggestue og børnehave. I vuggestuen tog vi udgangspunkt i de optagelser, der var lavet på stuerne. Hvor så vi børnene lege henne? Var der steder, de slet ikke kom? Hvad ser vi i hverdagen? Er der steder, som er bedre end andre? Fysisk bevægelse og plads dertil med udfordringer, som rammer bredt, må vi sige er klart de foretrukne fysiske rammer. Derefter kommer det at lege med vand. Vores fællesrum med de forhindringer og plads er stedet, som mange af børnene styrer imod. Hoppe i sofa, gemmekrog ved reol eller lege på madras på stuen. Bevægelse, bevægelse og så lige et hjørne med legekøkken, hvor rollelegen kan begynde for de ældste i vuggestuen, det er et hit. På de to stuer har det også affødt en snak og en plan for, hvordan vi kan gøre mere af det, som børnene gerne vil. Vi kan flytte rundt, og vi ønsker at købe en hyggestol. I børnehaven blev børnene interviewet. Vi tog den positive vinkel og spurgte fx Hvor kan du bedst lide at lege? Det var dejligt at se, at børnene faktisk var klar på, hvor det var. I børnenes svar var det tydeligt at se, at vi er en idrætscertificeret institution. Rigtig mange af børnene svarede klart, at legesteder, hvor det er den fysiske udfoldelse og bevægelsen, som er i højsædet. Udenfor, hvor der er højt til loftet, og der er rum og mulighed for mange forskellige lege. Der var ikke et klart favoritsted, men samlet set må vi sige, at vi har mange forskellige muligheder udendørs. Vi har mange forskellige rum, som har hver sin kvalitet. Vi er stadigvæk i en proces omkring tilblivelsen af en mere udfordrende og sikker legeplads til de mindste børn i Spørring Børnehus. Som beskrevet under det æstetiske miljø, har vi et legepladsudvalg, der sammen med hele personalet arbejder på sagen. Det må dog gå i det tempo, økonomien kan være med til. Udover uderummet valgte mange af børnene gymnastiksalen, dukkekrogen på Den Himmelblå hvor der er et legekøkken, Lego og Kometens puderum. Efterfølgende er der blevet købt mere Lego, og der bliver selvfølgelig også indkøbt et legekøkken til dukkekrogen på den nye stue, Regnbuen. Gymnastiksalen bruger vi dagligt med de utallige muligheder for forskellige aktiviteter. Puderummet bliver desværre inddraget til den nye stue, men vi vil selvfølgelig gøre alt for at give børnene mulighed for at hoppe og bryde rundt med hinanden andre steder. Fortalt af børnene: Jeg er glad for min børnehave, fordi jeg har en flot skuffe. Jeg kan ikke lide at være alene et sted, hvor der ikke er nogen. Dukkekrogen (legekøkkenet) på Den Himmelblå er flot, fordi det er min mors yndlingsfarve

21 Ressourcer Hver afdeling er ansvarlig for relevant materiale/aktiviteter Der er mulighed for at søge dagtilbuddet om midler til større indkøb Dokumentation/evaluering Vi vil løbende arbejde med dokumentation o Billeder, nyhedsbreve, opslag i huset, analysemodellen Solen og BørneIntra Vi evaluerer børnemiljøet o løbende gennem samlinger med børnene og snakke med forældrene o ved status- og udviklingssamtalerne og på personalemøder o hver andet år i samarbejde med forældreråd og bestyrelse vi kan lave en undersøgelse vi kan spørge forældrene til de mindste børn vi kan spørge de største børn vi kan optage video