Oversigt over høringssvar indkommet i forbindelse med offentlig høring af forslag til Struer Kommuneplan

Transkript

1 Oversigt over høringssvar indkommet i forbindelse med offentlig høring af forslag til Struer Kommuneplan Høringssvar indkommet i den offentlige høring Afsender af høringssvar Hovedindhold i høringssvaret Plan og Miljø s kommentarer Anbefaling 1. Naturstyrelsen, Miljøministeriet (NST) Byvækst og rummelighed Ekstensiv byudvikling I planforslaget anføres under afsnittet om fritid, at byudvikling ved Ølby tænkes etableret i "enklaver omgivet af rekreative områder overvejende i form af bynær skov". Ved grusgrav ved Struer Mørtelværk etableres områder med stor rekreativ værdi. Boligform i "en meget åben struktur". Fx rammeområde 12B2 og 12J1. Der ønskes en drøftelse af forholdet. Forholdet er drøftet og der er aftalt følgende: Under Arealudlæg til byer og sommerhuse suppleres redegørelsen med følgende: Byudvikling sigter generelt mod, at etablering af nye boligområder sker med fokus på samtidig, at skabe grønne områder eller kiler, der indbyder til fysisk aktivitet og sammenhæng til de rekreative områder uden for byerne. I planlægningen skal det sikres, at der samlet set er en høj udnyttelsesgrad af arealer, der inddrages til byformål. Dvs. at planlægningen for de boligområder, der grænser op til de bynære rekreative arealer skal ske med en høj udnyttelsesgrad eller at der kompenseres for et stort arealforbrug ved fortætning i den eksisterende by. Der er alene tale om en præcisering af redegørelsesteksten og sletning af en retningslinje der oprindeligt er overført fra Ringkjøbing Amts Regionplan Det anbefales derfor, at ændringer indarbejdes som aftalt med NST Nedenstående retningslinje udgår som forslået af NST: 12. I beregning af arealbehov til boliger skal det tilstræbes ikke at bruge mere areal til nybyggeri end 1 ha pr. 10 boliger i byer på indbyggere og derover og 1 ha pr. 7 boliger i mindre byer. Tilsvarende bør det lægges til grund for beregning af erhvervsareal og offentlig service, at arealbehovet højest bliver 1 ha pr m3 etageareal. Herudover kan udlægges areal til virksomheder med særlige beliggenhedskrav. Byvækst og rummelighed Rummelighed i landsbyerne Emnet er drøftet og der er aftalt følgende: I rammerne som fx 12L1 (Helle- Der er primært tale om præcisering af de reelle mulighe- 1

2 I nogle af landsbyerne er afgrænsningerne meget rummelige (fx 12L1, 13L1, 6H1, 7L1, 10L2). Dette ønskes drøftet med kommunen. Kystnærhedszonen Opdeling af kystnærhedszonen Redegørelsen inddeler kystnærhedszonen i område 1, 2 og 3 - og der er kun opstillet retningslinjer for område 2 og 3: "3. Planlægningsmæssig velbegrundet byudvikling indenfor kystnærhedszonen skal så vidt muligt søges placeret inden for område III" "4. I kystnærhedszonen skal sammenhængende uberørte kystområder (område II) af landskabelige grunde søges friholdt for ny bebyggelse og anlæg, bortset fra jordbrugs- og fiskerimæssig bebyggelse". Det bør fremstå tydeligere, at det klare udgangspunkt for al planlægning i kystnærhedszonen - uanset hvor inden for zonen - er, at opførelse af byggeri og anlæg i kystnærhedszonen kun kan ske, når der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær placering. Ingen af de tre områdetyper kan administreres mere lempeligt end hvad kystzonebestemmelserne i planloven angiver - og retningslinjerne må ikke give udtryk for, at dette er muligt. Der er ikke overensstemmelse rød), 13L1 (Oddesund Nord), 6H1 (HumlumFiskerleje) og 10L2 (Odby) skrives det ind, at der kan ske huludfyldning indenfor rammeområderne, dvs. at der kan bygges enkelte nye bebyggelser i tilknytning til eksisterende bebyggelse. I rammeområde 7L1, der omfatter Venø by, ønskes fortsat mulighed for at planlægge for områder til boligformål. Det er Naturstyrelsens opfattelse, at hele byen skal overføres til byzone såfremt der planlægges for boligformål. Emnet blev drøftet på møde og NST supplerede med at oplyse, at det ikke er hensigtsmæssigt, at zoneinddelingen kan give det indtryk, at der kan planlægges i dele af kommunens kystnærhedszone uden en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær placering. Der er aftalt følgende: Afgrænsning af zone 1, der svarer til strandbeskyttelseslinjen, fjernes fra kortet, da linjen er reguleret gennem Naturbeskyttelsesloven. Endvidere tilrettes teksten i overensstemmelse med, at strandbeskyttelseslinjen ikke længere fremgår af kortet. Der indføjes retningslinje hvoraf det fremgår, at uanset hvor i kystnærhedszonen der planlægges for ændret anvendelse skal der fremgå en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær placering. der for nybyggeri i landsbyerne og det anbefales derfor, at information om muligheden for huludfyldning skrives ind i rammerne som aftalt med NST. Der er tale om en præcisering af kommuneplanens retningslinjer i forhold til planlovens bestemmelser for kystnærhedszonen, og det anbefales derfor at ændringer indarbejdes som aftalt med NST. 2

3 mellem redegørelse / retningslinjer og kortbilag for så vidt angår "områdetyperne". Der ønskes en drøftelse af forholdet. Kystnærhedszonen Mangler ved kortbilag og redegørelse På kortbilaget er der ikke tilstrækkeligt redegjort for eksisterende og planlagte forhold i kystnærhedszonen, jf. planlovens 11 e, stk. 2. planens forudsætninger, jf. planlovens 11 e, stk. 1, nr. 8. Planforslaget ses ikke at indeholde en gennemgang af de allerede vedtagne, men ikke udnyttede arealreservationer i kommuneplanen - og en eventuel ophævelse af de reservationer, der ikke er aktuelle, jf. planlovens 11 f, stk. 2. Der ønskes en drøftelse af ovenstående forhold. Detailhandel Detailhandelsplanlægningen i Struer by NST ønsker en drøftelse af rammerne for detailhandel i Struer by. Det fremgår af redegørelsen, at der ikke sker ændringer i detailhandelsstrukturen. Det er dog problematisk, at der i Struer tilsyneladende er en flerdelt bymidte, og at der er områder på havnen, der er udlagt som bymidte. Det bliver yderligere problematisk, da havnen samtidig er omfattet af rammer for etablering af butikker, der alene forhandler pladskrævende varer (rammeområde 1C19 og 1H1), som efter planloven kun kan placeres, hvor kommunen måtte finde det hensigtsmæssigt uden for bymidten. Emnet er drøftet og en redegørelse for planlægning i kystnærhedszonen er sendt til NST. Redegørelsen indeholder redegørelse for eksisterende og planlagte forhold i kystnærhedszonen planens forudsætninger og allerede vedtagne, men ikke udnyttede arealreservationer. Redegørelsen er godkendt af NST. Der er udarbejdet lokalplaner, der muliggør butikker på havnen i de afgrænsede bymidteområder. Lokalplanerne giver ikke mulighed for butikker, der alene forhandler pladskrævende varer. Der er således ikke noget i vejen for, muligheden for butikker, der alene forhandler pladskrævende varer, tages ud af kommuneplanens rammeområder 1C19 og 1H1, hvilket er aftalt med NST. Der er tale om opfyldelse af planlovens krav om redegørelse for planlægning i kystnærhedszonen og det anbefales derfor, at redegørelsen indarbejdes under Redegørelse for planen Forhold til overordnet planlægning som aftalt med NST. Der er tale om en justering af kommuneplanens rammer der vil bringe kommuneplanen i overensstemmelse med Planlovens bestemmelser og det anbefales derfor, at muligheden for etablering af butikker, der alene forhandler pladskrævende varer slettes i rammeområderne 1C19 og 1H1, som aftalt med NST. 3

4 Detailhandel Overskridelse af maksimale butiksstørrelser i lokalcentre mv. Der er i planforslaget rammer, der giver mulighed for at planlægge for butikker på mere end m 2 i lokalcentre. Det er i strid med planlovens 5 q, stk. 4. Detailhandel Mangler ved rammer for detailhandel Det er en mangel ved planforslaget, at der ikke i alle tilfælde er fastsat bestemmelser om det maksimale bruttoetageareal til butiksformål i rammerne for de enkelte områder, hvor der gives mulighed for at etablere butikker. Det gælder f. eks. udlæg af landsbyer, hvor der kan etableres butikker til lokalområdets forsyning. Det skal fremgå, hvor stor udbygningsrammen er. Tilsvarende er det i orden at have rammer for mindre butikker til områdets daglige forsyning, f. eks. på havne eller campingpladser, men den samlede udbygningsramme til detailhandel skal fremgå. Efter planlovens 11 b, stk. 1, nr. 7, skal rammer for områder til butiksformål angive det maksimale bruttoetageareal for nybyggeri og omdannelse af eksi- Emnet blev drøftet på møde. På mødet blev det afklaret, at det er et spørgsmål om begreber. I Struer Kommuneplan er områder til detailhandel i byerne Humlum, Hjerm, Hvidbjerg, Asp/Linde og Bremdal angivet som bymidter i retningslinjerne, men som lokalcentre i rammerne. Ifølge Planloven må butikker gerne være over m2 i bymidter. Det er aftalt, at rammerne konsekvens rettes, så detailhandelsområder i de nævnte byer angives som bymidter. NST gjorde på mødet opmærksom på, at der ikke kan udlægges både en bymidte og et lokalcentre i disse små bysamfund. I både Linde og Hjerm er der både afgrænset bymidte og et lille lokalcenter omfattende én til to ejendomme. Det er aftalt at det lille lokalcenter i Linde og Hjerm fjernes. Emnet er drøftet og der er aftalt følgende: Kommuneplanens rammer konsekvensrettes således, at der i rammer for områder til butiksformål angives det maksimale bruttoetageareal for nybyggeri og omdannelse af eksisterende bebyggelse til butiksformål, maksimale bruttoetagearealer for de enkelte butikker samt for antallet og placeringen af store udvalgsvarebutikker på over m 2. Hvor der alene planlægges for enkeltstående butikker, som fx på campingpladser, tydeliggøres det, at der alene er mulighed for at etablere én butik på xx m2. Der er tale om konsekvensrettelser, så der benyttes de samme begreber i retningslinjerne og rammer for lokalplanlægningen, og at bringe kommuneplanen i overensstemmelse med planlovens bestemmelser. Det anbefales derfor, at ændringer indarbejdes som aftalt med NST. Der er tale om rettelser der vil bringe kommuneplanen i overensstemmelse med planlovens detailhandelsbestemmelser og det anbefales derfor, at ændringer indarbejdes som aftalt med NST 4

5 sterende bebyggelse til butiksformål, maksimale bruttoetagearealer for de enkelte butikker samt for antallet og placeringen af store udvalgsvarebutikker på over m 2. Detailhandel I en del af planforslagets rammeområder er der mulighed for detailhandel, men det fremgår ikke af anvendelsesbestemmelserne (fx rammeområde 1B1, 1B23, 1B7 og 1O17). Desuden sammenblandes særligt pladskrævende varegrupper med almindelige dagligvarer og udvalgsvarer (fx rammeområde 2E2 og 8C1). Emnet er drøftet med NST. Allerede i dag fremgår under punkt benævnt som Detailhandel hvilke muligheder og rammer der gælder indenfor de enkelte områder, men ifølge NST skal det fremgå under punktet Anvendelse. Der er aftalt følgende: Rammer vil blive gennemgået og såfremt der er mulighed for etablering af detailhandel, vil det blive skrevet ind under anvendelse for de enkelte rammeområder. Der er tale om en tydeliggørelse af, hvor der er mulighed for etablering af detailhandel indenfor de enkelte af kommuneplanens rammeområder, og det anbefales der for at ændringer indarbejdes som aftalt med NST. Det åbne land Værdifulde landskaber Under afsnittet om landskab er der ikke redegjort for, hvorfor der er arealer, der ikke længere er omfattet af retningslinjer for værdifulde landskaber (jf. Struer Kommuneplan ). Ligeledes betyder inddelingen af de værdifulde landskaber, at det uklart, hvilke muligheder der er for byggeri og anlæg inden for de enkelte landskabstyper, samt hvilke beskyttelseshensyn de enkelte landskabstyper varetager. Der ønskes en drøftelse af ovenstående forhold. Emnet er drøftet på møder med NST og Plan og Miljø har sendt udkast til landskabsanalyser for Thyholm, Jegindø og Venø til Naturstyrelsen med henblik på Naturstyrelsens vurdering af, hvorvidt de statslige interesser er varetaget i tilstrækkelig grad for områder, som tidligere har været udpeget som værdifulde landskaber. Drøftelserne har ført til NST anbefaling af, at hele Venø afgrænses som særligt værdifuldt landskab. Analyse af landskabet på Venø gav under udarbejdelsen af landskabsanalysen anledning til overvejelser af samme art og analysen beskriver landskabelige forhold på Venø, der kan begrunde, at hele øen afgrænses som særligt værdifuldt landskab. De dele af Venø, der ikke fremgik som særligt værdifuldt landskab i kommuneplanforslaget vil blive omfattet af retningslinje 2., 2.2 og for de kulturprægede kystlandskaber. Link til Landskab, Hele Venø, anbefales afgrænset som særligt sårbart landskab som aftalt med NST. Endvidere anbefales, at Resen Kær afgrænses som særligt værdifuldt landskab svarende til analysens afgrænsning af område der anbefales beskyttet/forbedret. Som følge heraf anbefales, at afgrænsningen af større sammenhængende landskaber udvides til også at omfatte Resen Kær. Endvidere anbefales, at landskabsanalyserne tilknyttes kommuneplanen efterhånden som de er klar til offentliggørelse. 5

6 Det åbne land Natur Naturbeskyttelseslovens 3 indeholder et forbud mod ændringer af tilstanden i de beskyttede naturområder - medmindre indgrebet forbedrer naturtilstan- hvor retningslinjerne fremgår. I forbindelse med drøftelserne med NST om afgrænsning af særligt værdifulde landskaber står det klart, at et område ved Resen Kær, der i landskabsanalysen er afgrænset som område, der anbefales beskyttet/forbedret, burde være afgrænset som særligt værdifuldt landskab i kommuneplanen. Områdets afgrænsning er i store træk sammenfaldende med kommuneplanens afgrænsning af lavbundsarealer i Resen Kær, herunder også område afgrænset som potentiels vådområde. Beskyttelse af de landskabelige kvaliteter og områdets afgrænsning til potentielt vådområde falder fint i tråd med hinanden. Det anbefales, at det område, der i landskabsanalysen er afgrænset som område der skal beskyttes/forbedres, afgrænses som særligt værdifuldt landskab i kommuneplanen. Endvidere udvides afgrænsningen af større sammenhængende landskaber (den blå afgrænsning, der afsluttes med pile til nabokommuner) til også at omfatte området. Området vil blive omfattet af retningslinje 1., 2., 2.1, 2.1.1, og Link til Landskab, hvor retningslinjerne fremgår. Både Venø og Resen Kær har hidtil har været afgrænset som særligt værdifuldt landskab i Struer Kommuneplan NST har foreslået at landskabsanalyserne tilknyttes kommuneplanen efterhånden som de er klar til offentliggørelse. Emnet blev drøftet på møde med NST og hvor det blev aftalt at NST sender forslag til ny formulering. Plan og Miljø kan tilslutte sig de ændrede formuleringer: For de A- og B-målsatte områder Der er tale om en præcisering af retningslinjernes ordlyd og det anbefales at ændringer indarbejdes som aftalt med NST 6

7 den eller er af underordnet betydning. Der skal foretages en konkret vurdering af naturtilstanden og indgrebets karakter i de konkrete sager ved forespørgsler eller ansøgning om dispensation fra forbuddet mod tilstandsændring. Der kan ikke angives retningslinjer i henhold til planloven, som medfører ændringer i administrationen af naturbeskyttelseslovens 3. På den baggrund foreslås følgende at udgå under henholdsvis A- og B-målsat natur: "der gives kun dispensation / tilladelse til tilstandsændringer, der understøtter naturgrundlaget" samt den anførte retningslinje for C-målsat natur: "der gives kun i særlige tilfælde tilladelse til tilstandsændringer, som ikke understøtter naturgrundlaget". Det åbne land Lavbundsarealer I retningslinje 5 og 6 under afsnittet om lavbundsarealer bør formuleringen "som udgangspunkt" udgå. Det åbne land Skovrejsning Det er uklart, hvorvidt der konkret planlægges for skovrejs- omformuleres del af retningslinje til: "Efter en konkret vurdering gives normalt kun dispensation / tilladelse til tilstandsændringer, der understøtter naturgrundlaget." Og for de C-målsatte områder: "Der gives kun i særlige tilfælde og efter en konkret vurdering tilladelse til tilstandsændringer, som ikke understøtter naturgrundlaget." Emnet er drøftet med NST og det er aftalt at omformulere retningslinje 5 og 6 til følgende: Retningslinje 5 Som udgangspunkt er der krav om, at genetablerede vådområder permanent skal henligge som vådområder og ikke senere må omlægges omformuleres til: Genetablerede vådområder skal permanent henligge som vådområder og må ikke senere omlægges. I retningslinje 6 slettes som udgangspunkt. Emnet er drøftet med NST og der er efterfølgende sendt en uddybende redegørelse til NST. Heraf fremgår yderligere redegørelse for, hvilke interesser der er Der er tale om en præcisering af retningslinjernes ordlyd og det anbefales at ændringer indarbejdes som aftalt med NST Den uddybende redegørelse tydeliggør hvilke forhold der er taget højde for ved af- 7

8 ningsområde inden for andre interesseområder (fx landskab og kirkeomgivelser). Der ønskes en redegørelse i forhold hertil. Natura 2000 I planforslaget optræder Natura 2000-områderne både under A- og B-målsat natur. Natura områder er internationale pr. definition - og udpegningskriterierne for den målsatte natur bør derfor rettes til. Sammenhængende landbrugsplanlægning Store husdyrbrug Sammenfald mellem område til lokalisering af store husdyrbrug og kystnærhedszonen (område 2). Sydvest for Flovlev på Thyholm. Der mangler en særlig planlægningsmæssig begrundelse (jf. planlovens 5b, stk. 1, nr. 1) for placering inden for den kystnære zone. Desuden ønskes en redegørelse i forhold til en eventuel konflikt med andre interesser i det åbne land (landskab, natur mv.) taget højde for ved afgrænsning af de enkelte skovrejsningsområder. Redegørelsen er suppleret med kort der viser, at der ikke er afgrænset skovrejsningsområder indenfor områder afgrænset som særligt værdifulde landskaber og aftaleområder omkring kirker. Emnet er drøftet med NST og det er afklaret, at NST ikke har bemærkninger til kortene eller det faktum, at der er udpeget B- målsat natur inden for Natura 2000-området. Derimod har NST en anke til teksten vedr. udpegningskriterier og at der under B- målsætning nævnes Natura områder med habitat-naturtyper. Plan og Miljø og NST er blevet enige om justeringer af redegørelsens formuleringer vedrørende udpegningskriterier for A- og B- målsat natur. Emnet er drøftet med NST og der er efterfølgende sendt en uddybende redegørelse til NST bl.a. med en særlig planlægningsmæssig begrundelse for placering af områder til store husdyrbrug indenfor kystnærhedszonen og yderligere redegørelse for, hvilke interesser der er taget højde for ved afgrænsning af områder til store husdyrbrug. Forhandlinger har ledt til, at afgrænsningen af område vest for Flovlev reduceres, så arealet ligger med en afstand af minimum 500 meter til kysten. Det afgrænsede område har en god størrelse og reduktionen er af minimal betydning for anvendelse af området. Naturstyrelsen har under forhandlingerne gjort det klart, at det kræver særlig redegørelse at udlægge områder til store husdyrbrug i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser og indvindingsoplande. græsning af skovrejsningsområder og det anbefales derfor, at redegørelsen indarbejdes under temaet Skovrejsning som aftalt med NST. Der er tale om en præcisering af formuleringer vedrørende udpegningskriterier for A- og B-målsat natur og det anbefales derfor, at ændringer indarbejdes som aftalt med NST. Den supplerende redegørelse er en opfyldelse af planlovens krav og en præcisering af hvilke interesser der er taget højde for i planlægningen og det anbefales derfor, at redegørelsen indarbejdes som aftalt med NST. Reduktionen af områdeafgrænsningen af området ved Flovlev er sket af hensyn til at minimere påvirkningen af det kystnære landskab og det anbefales, at omrdeafgrænsningen tilrettes som aftalt med NST. Med baggrund i at der udlægges seks områder til store 8

9 Sammenhængende landbrugsplanlægning Fælles biogasanlæg Sammenfald mellem område til lokalisering af fælles biogasanlæg og kystnærhedszonen (område 2). Sydvest for Flovlev på Thyholm. Der udestår en særlig planlægningsmæssig begrundelse (jf. planlovens 5b, stk. 1, nr. 1) for placering inden for den kystnære zone. Desuden ønskes en redegørelse i forhold til en eventuel konflikt med andre interesser i det åbne land (landskab, natur mv.) Som udgangspunkt bør biogasanlæg placeres i erhvervsområde. Der mangler redegørelse for, at det fælles biogasanlæg ikke kan placeres i eksisterende erhvervsområde. I forbindelse med retningslinje 3 under afsnittet om biogasanlæg er det relevant at få nævnt, at nærheden til gylle og infrastrukturforholdene også er væsentlige Naturstyrelsen henviser til krav om redegørelse iht. notatet Statslig udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 i forhold til byudvikling og anden ændret arealanvendelse i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande. Et af planforslagets syv områder til store husdyrbrug - området nordøst for Asp - ligger indenfor OSD. Første fase i redegørelse i henhold til ovennævnte notat er, at der redegøres for, at der ikke er alternative beliggenheder udenfor OSD. Da der udlægges yderligere seks områder til store husdyrbrug i kommunen ser Plan & Miljø ikke, at Struer Kommune kan opfylde denne del af redegørelseskravet. Der er derfor meddelt NST at vi lader området udgå. Emnet er drøftet med NST og der er efterfølgende sendt en uddybende redegørelse til NST bl.a. med en særlig planlægningsmæssig begrundelse for placering af områder til store husdyrbrug indenfor kystnærhedszonen og yderligere redegørelse for, hvilke interesser der er taget højde for ved afgrænsning af område til fælles biogasanlæg. Forhandlinger har ledt til, at områdets afgrænsning reduceres, så arealet ligger med en afstand af minimum 500 meter til kysten. Det afgrænsede område har en god størrelse og reduktionen er af minimal betydning for anvendelse af området. NST er orienteret om, at et område øst for erhvervsområdet i den østlige del af Hvidbjerg har indgået i planlægningen som lokaliseringsmulighed for et biogasanlæg. Området måtte udgå da der ikke kan overholdes en afstand på 500 meter til samlet bebyggelse. NST forslag om at nævne, at gylle husdyrbrug i kommunen udenfor OSD kan der ikke findes argumenter for, at der ikke er alternative beliggenheder udenfor OSD, og det anbefales derfor, at område til store husdyrbrug nordøst for Asp udgår af planlægningen som aftalt med NST. Den supplerende redegørelse er en opfyldelse af planlovens krav og en præcisering af hvilke interesser der er taget højde for i planlægningen og det anbefales, at redegørelsen indarbejdes som aftalt med NST. Reduktionen af områdeafgrænsningen af området ved Flovlev er sket af hensyn til at minimere påvirkningen af det kystnære landskab og det anbefales, at område afgrænsningen tilrettes som aftalt med NST. Det anbefales at gylle og infrastrukturforhold nævnes i retningslinje 3 som 9

10 lokaliseringsfaktorer. Sammenhængende landbrugsplanlægning Jordbrug og særlige værdifulde landbrugsområder I forhold til afsnittet om jordbrug er det uklart, hvorvidt der er udpeget "særlige værdifulde landbrugsområder" - om der er sondret mellem jordbrug og "særlige værdifulde landbrugsområder". Det ville være hensigtsmæssigt at anvende den samme terminologi som i planloven. Retningslinjerne henviser ikke til kortbilaget om jordbrug. Vandplaner Vandplanerne og den kommunale vandhandleplan behandles meget overfladisk. Affalddeponeringsanlæg Der mangler dokumentation for tilstrækkelig deponeringskapacitet for Struer Kommune, da de deponier, der er beskrevet i Affaldsplanen for Struer (Skovsted, 4S i Skive og Reno Djurs), ikke efter 2020 på alle områder, vil overholde gældende lovgivning for deponier. Kommunen skal derfor finde nye områder og / eller aftaler til deponi. Herudover gør de nye skærpede regler, området ved Kvistrup endnu mere relevant, da det ligger optimalt kystnært. Det er yderligere argument for at opretholde udpegningen. og infrastrukturforholdene også er væsentlige lokaliseringsfaktorer anses som information, der bør indgå i i retningslinje 3. Emnet er drøftet og der er aftalt, at det beskrives, at planlægning for jordbrugsområder svarer til statens krav om planlægning for særligt værdifulde landbrugsområder. Der indføjes en retningslinje, hvoraf fremgår, at de udpegede jordbrugsområder fremgår af kort. Forholdet er drøftet og det er aftalt, at det indføjes i den eksisterende redegørelse vedrørende vandplaner, at kommuneplanen overholder vandplanernes retningslinjer. I kommuneplanforslaget er der redegjort for lokale deponeringssituation og det er beskrevet at Struer Kommune er af den opfattelse, at deponeringskapaciteten for de 3 kommuner er sikret via aftale med Skive Renovation 4-S og at der således ikke er behov eller grundlag for et lokalt deponi. Plan & Miljø har tidligt processen for revision af kommuneplanen søgt om at lade område til deponi ved Kvistrup udgå, hvilket ikke er imødekommet. Arealreservationen til potentielt område til deponi ved Kvistrup-Volstrup indgår derfor stadig i kommuneplanen. Plan & Miljø har orienteret NST aftalt med NST. Der er alene tale om en præcisering af begreber og en væsentlig henvisning til udpegninger på kort og det anbefales at ændringer indarbejdes som aftalt med NST. Der er alene tale om en synliggørelse af, at kommuneplanen iht. lovgivningen skal overholde vandplanernes retningslinjer og det anbefales derfor at informationen skrives ind som aftalt med NST Der tale om at bringe redegørelsesteksten i overensstemmelse med, at der fortsat er udlagt potentielt område til deponi ved Kvistrup- Volstrup, og det anbefales, at teksten rettes i overensstemmelse hermed. 10

11 Øvrige bemærkninger Zonestatus I en del af planforslagets rammer (fx 11B1, 12B1, 12B3) fastholdes arealets zonestatus (i landzone) ved lokalplanlægning. Da det er en overordnet statslig interesse, at der ikke sker byudvikling i landzone, bør rammerne præciseres, så det fremgår, at arealer overføres til byzone ved lokalplanlægning. Ligeledes ønskes en drøftelse af nedenstående rammeområder i forhold til zonestatus: 4O4- erhverv og rekreative formål i landzone (mangler også bebyggelsesprocent) 5L1, 5O1, 5O2, 6B8, 8O6, 9B1 er landzone, mens resten af byen tilsyneladende er byzone 6F3 (feriehotel) - landzone? 6L2 (parcelhusbebyggelse) Bebyggelsesregulerende bestemmelser mangler I en del af planforslagets rammeområde mangler der bebyggelsesregulerende bestemmelser. om, at der ingen problemstilling er, da reservationen til affaldsdeponeringsanlægget er med i kommuneplanen. Redegørelsen til temaet affald vil tilrettet i overensstemmelse hermed. NST bekræftede på mødet, at det er ok, at lokalplaner for landzoneområder bibeholdes i landzone. For enkelte områder er der sket fejl idet det fremgår af rammerne, at området ligger i landzone selv om en lokalplan har overført området til byzone. Dette vil blive rettet. Rammeområder med O i betegnelsen er typisk parkområder og friarealer, hvor der kun tillades opført enkelte mindre bygninger til områdets drift. Plan og Miljø har meddelt NST, at vi ikke ser at det giver mening at skrive bebyggelsesprocenter ind for disse områder, da det vil være under 1 %. Plan og Miljø er indstillet på at tjekke om det giver mening at skrive bebyggelsesprocent ind de øvrige steder, hvor der mangler angivelse af bebyggelsesprocent. Der er alene tale om konsekvensrettelser og præciseringer, der synliggør forhold vedrørende zonestatus bebyggelsesprocenter og det anbefales derfor, at ændringer indarbejdes som aftalt med NST. 2. Vejdirektoratet Vejdirektoratet meddeler at de ikke har bemærkninger som kan give anledning til at opfordre til statslig indsigelse mod forslaget af hensyn til de statslige vejinteresser. - - Meddeler at Vejdirektoratet ikke har bemærkninger til linjeføringen for omfartsvej syd om Kjeldinghøj. Vejdirektoratet opfatter tilsyneladende omfartsvej syd om Kjelding Høj som et nyudlæg. Linjeføringen syd om Kjelding. 11

12 Høj fremgik af Ringkjøbing Amts Regionplan 2005 og blev overført til Struer Kommuneplan Linjeføringen er overført uændret til Struer Kommuneplan Vejdirektoratet bemærker at der mangler visning af det overordnede statsvejnet på infrastrukturafsnittets kortbilag. Det fremgår ikke af kortbilaget, hvor statsveje og øvrige overordnede hovedlandeveje forløber i Struer Kommune og der sondres ikke i signaturvisningen mellem statslige hovedlandeveje og kommunale landeveje. Denne sondring bør fremgå af kortbilaget. Som bemærket af Vejdirektoratet sondres der ikke i signaturvisningen mellem statslige hovedlandeveje og kommunale landeveje. Informationerne vil kunne indarbejdes i kortet. Der er tale om præciseringer af hvilke veje der er statslige og kommunale, og informationerne anbefales indarbejdet på kortbilag som foreslået af Vejdirektoratet 3. Danmarks Naturfrednings-forening, DN Struer DN ser med tilfredshed, at natur og landskab vægtes højt i kommuneplanen og at planen fremhæver at kvaliteterne giver et stort potentiale i forhold til at tiltrække nye borgere og turister. DN Struer påpeger at det må betyde, at man altid prioriterer natur og landskab frem for andre formål. DN påpeger endvidere at det er vigtigt, at de formuleringer der anvendes i planen om natur og landskab er præcise og entydige og ikke åbner for diverse fortolkninger. Natur og landskab vægtes højt i kommuneplanen. Det gør de øvrige interesser, der skal tilgodeses i det åbne land også. Både i planlægningen og i den daglige administration må der ofte foretages interesseafvejninger, da det er sjældent, at der kun er ét forhold eller én interesse, der er bestemmende for et områdes anvendelse. Formuleringer af retningslinjer der har til hensigt at beskytte særlige værdier er en balancegang, da de på den ene side skal sikre f.eks. beskyttelse af landskabelige værdier, men samtidig skal levne plads til vurderinger og afvejninger i forhold til de andre interesser der skal tilgodeses.. Natur 1. Den grønne struktur krydses af både A11 og jernbanespor. DN foreslår, at der laves faunapassager for smådyr der hvor korridorerne og A11 og jernbanen krydser hinanden. Nogle spredningskorridorer /økologiske forbindelser indeholder allerede væsentlige naturværdier, og har derfor allerede en reel biologisk funktion. Andre korridorer (potentielle økologiske forbindelser) har et meget begrænset naturindhold, og deres værdi er derfor at reservere mulighed for fremtidig naturopretning og nye levesteder. Der er tale om synliggørelse hvorledes spredning af flora/fauna vil sikres og Plan og Naturs forslag til handlingen anbefales derfor indføjet under temaet Natur. Veje og jernbanespor kan virke 12

13 Natur 2. DN pointerer vigtigheden af, at der laves en status over kommunens natur, ligesom der bør udarbejdes en egentlig biodiversitetsstrategi. En strategi og en status vil gøre det muligt, at måle og vurdere om forholdene forbedres eller forringes i overensstemmelse eller i strid med kommunens målsætninger og tydeliggøre, på hvilke områder indsatser og midler bør prioriteres. som spredningsbarrierer for visse grupper af dyrearter, mens andre dyr og planters spredning ikke påvirkes. Stuer Kommune har ikke i nærværende kommuneplan planlagt de potentielle økologiske forbindelser for en bestemt artsgruppe eller art eller for en bestemt naturtype. Nogle af de spredningskorridorer som krydses af A11 og jernbanespor har desuden på nuværende tidspunkt så ringe naturindhold, hvorfor det primære formål her er at reservere området til en fremtidig mere ekstensiv drift. Etableringen af faunapassager vil være en god ide i de tilfælde, hvor eksisterende spærringer truer eller hæmmer spredningen af dyr i et lokalt. DNs bemærkning er derfor taget til efterretning og det foreslås at der indføjes følgende under handlinger i temaet natur: I de dele af den grønne struktur, hvor det kan påvises, at spredning af flora/fauna er væsentligt forhindret af spærringer, vil passage søges sikret, eksempelvis gennem anlæg af faunapassage. Struer Kommune arbejder i retning mod en revision af kommunens naturkvalitetsplan. Kommunen indledte i 2009 en målrettet indsamling af naturdata til brug for revisionen, som beskrevet i kommuneplanens afsnit om Naturovervågning. DNs forslag vedr. udarbejdelse af en status over kommunens natur og udarbejdelse af en biodiversitetsstrategi vil blive overvejet og behandlet i forbindelse med revideringen af kommunens naturkvalitetsplan. Det er hensigten, at kommuneplanens naturdel om et par år revideres i form af et kommuneplantillæg. Revisionen vil ske i dialog med Grønt Råd. I den forbindelse vil det være oplagt at tale nærmere om en biodiversitetsstrategi og. 13

14 Natur 3. DN foreslår ændring af retningslinje 4: For A-, B- og C-målsatte naturområder søges forøgelser af næringsstofbelastningen minimeret, foreslås ændret til: For A-, B- og C-målsatte naturområder søges næringsstofbelastningen minimeret. naturens tilstand i kommunen. DNs ændringsforslag har givet anledning til fornyet overvejelse vedrørende formuleringen af retningslinje 4. Det er indgået i overvejelserne, at det ikke er samtlige målsatte naturområder i kommunen, der er påvirket eller truet af en for høj næringsstofbelastning. På foranledning af DN s forslag foreslår Plan og Miljø, at retningslinje 4 ændres til: For A-, B-, og C-målsatte naturområder, som er næringsstoffølsomme og hvor tåle-grænsen overfor næringsstoffer er overskredet søges næringsstofbelastningen mindsket. Det anbefales at retningslinje 4 ændres til: For A-, B-, og C- målsatte naturområder, som er næringsstoffølsomme og hvor tåle-grænsen overfor næringsstoffer er overskredet søges næringsstofbelastningen mindsket. Klima og energi DN ser med tilfredshed at man i Struer Kommune har valgt at blive klimakommune. DN er overbeviste om at det nok skal lykkes at opfylde de i kommuneplanen opsatte ret diffuse mål, men mener at de er sat alt for lavt i forhold til den samlede kommune. DN opfordrer kommunen til at revurdere de metoder, der hidtil er anvendt til dialogen med borgerne og reelt medinddrage interesseorganisationer og interesserede borgere. Der er af byrådet nedsat et midlertidigt udvalg ( 17 stk. 4-udvalg) bestående af repræsentanter fra byrådet selv og fra erhvervslivet. Udvalgets opgave er bl.a. udarbejde et forslag til en klima- og energistrategi. Det handler om en mere aktiv og strategisk klima- og energiindsats for Struer Kommune mhp. at optimere kommunens indsats i forhold til at leve op til EU's krav om effektiv nedbringelse af CO2 udledningen på lokalt niveau - og dermed også omkostningerne til energi. Ligeledes forventes det, at en mere fokuseret tilgang og et øget samspil med det lokale erhvervsliv, kan bidrage til at øge den lokale beskæftigelse og skabe mere lokal omsætning. Af kommuneplanen fremgår, at der i planperioden vil blive udarbejdet en klima- og energi-strategi - ligesom ambitionen er at Struer Kommune bliver klimakommune. Der er ikke nødvendigvis tale om en ambition om at blive klima- Sætningen ligesom ambitionen er at Struer Kommune bliver klimakommune udgår. 14

15 kommune i den form som DN lægger i udtrykket og det foreslås, at sætningen ligesom ambitionen er at Struer Kommune bliver klimakommune udgår. Kommunens 17 stk. 4 udvalg for Klima og Energi forventes at vurdere fremtidige metoder i borgerinddragelsen, herunder div. interesseorganisationer. 4. LAG Struer Udviklingsstrategi LAG Struer har noteret sig, at de kommentarer de fremsatte ifm. udviklingsstrategien (vedtaget 22. november 2011) overhovedet ikke blev inkluderet i den endelig godkendte strategi - og at strategien derfor primært fokuserer på Struer By. Alle kommentarer fra LAG Struer blev ifm. udviklingsstrategien forelagt byrådet. 3 forslag blev indarbejdet resten taget til efterretning. De tre strategiske indsatsområder i udviklingsstrategien; Mennesker, Teknologi og Natur gælder for hele kommunen. Befolkningsudvikling LAG bemærker at det er en udfordring for alle i kommunen at bidrage til såvel at fastholde de nuværende borgere som at tiltrække nye borgere til området. Det er fra kommunens side opmærksomhed på udfordringerne ift. befolkningsudviklingen. Direktionen nedsatte efter vedtagelsen af udviklingsstrategien i foråret 2012 et bosætningsforum som har udarbejdet en bosætningsindsats for Struer Kommune. Den er godkendt i økonomiudvalget i januar Handlinger igangsat og indsatsen følges af bosætningsforum.. Kystnærhedszone Med udgangspunkt i kommuneplanens handlinger under temaet kystnærhedszone foreslår LAG Struer at det tilføjes, at de forskellige tiltag igangsættes i samarbejde med lokale borgere og grupper således at den bæredygtige udvikling kan bibeholdes. Handlinger under temaet beskriver, at befolkningens adgang til kysten udbygges ved anlæggelse af rekreative stiforbindelser o.lign. Et eksempel herpå er anlæggelse af en sti fra området syd for Struer til Venø Bugt (Del af Den Grønne Ring). En anden handling beskriver, at der arbejdes på etablering af faciliteter til understøtning af friluftslivet ved kysten. Et eksempel herpå er det igangværende projekt ved Oddesund, der sker i samarbejde med lokale borgere og foreninger. I hvert enkelt projekt vurderes, hvorvidt borgerinddragelse giver mening og i hvilket omfang. 15

16 VVM-pligtige anlæg LAG opfordrer til at styrke dette område for at nedbringe sagsbehandlingstider. Detailhandel Ifølge LAG er der i detailhandelsplanlægningen lagt meget fokus på handlinger for Struer by, hvilket i LAG Struers øjne skaber en skævvridning ift. de mindre byer. Der bør ikke etableres flere større supermarkeder i Struer by, men arbejdes for at der etableres flere mindre enheder i de øvrige byer. Samtidig bør der gives mulighed for at etablere mindre butikker også udenfor Struer, Hvidbjerg, Hjerm, Humlum samt Asp/Linde. Dette er ikke et kommuneplananliggende. Struer Kommune indgår i et samarbejdsprojekt med LAG Struer om styrkelse af udviklingen af Struer Kommune, hvilket omfatter udviklingen af Hjerm, Humlum og Hvidbjerg. Her vil detailhandels problematikken naturligt indgå. Detailhandelsplanlægningen, dvs. afgrænsninger på kort og de tilhørende retningslinjer, åbner mulighed for etablering af butikker i såvel Struer, som i de øvrige større byer i kommunen. I de mindre landsbyer er der mulighed for etablering af butikker for lokalområdets forsyning. Det er op til detailhandelsbranchen at benytte sig af disse muligheder. Den regionale udviklingsplan Ifølge LAG Struer afspejler den regionale udviklingsplan udviklingen i de større byer og ikke udviklingen i landdistrikterne. Derfor skal der samarbejdes om udviklingen af Struer Kommune med de omkringliggende kommuner således indsatsen bliver styrket i en regional kontekst specielt hvad angår rekreativ benyttelse og øget turisme. Bosætning LAG Struer bemærker at der er interesse for at styrke bosætningen med aktiviteter der falder i tråd med LAG Struers arbejde. Erhverv LAG Struer henleder opmærksomheden på, at det er vigtigt at bibeholde erhvervsvirksomheder i landsbyerne og landdistrikterne Struer Kommune samarbejder med nabokommunerne i mange sammenhænge og både erhvervsog turismemæssigt. Taget til efterretning Der er udlagt områder til erhverv i alle kommunens større byer. Kommuneplanens rammer for landsbyerne giver mulighed for etablering af erhverv. 16

17 i kommunen både i forhold til arealudlæg til erhverv og i sagsbehandlingen ift. tilladelser. Turisme LAG Struer anbefaler, at der arbejdes tæt sammen med de lokale aktører ift. at styrke turismen, og at der arbejdes på at styrke indsatser specielt ift. naturoplevelser og fødevarer. Internationale forhold LAG Struer anbefaler at indsatsområderne generelt indtænkes i en international kontekst og i forhold til det nye landdistriktsprogram for Landdistrikter og landsbyer Det undrer LAG Struer, at et af målene i kommuneplanen er, at imødegå afvandringen fra landdistrikterne. Infrastruktur LAG Struer håber at kommunen meget snart finder en løsning langs A11 mellem Humlum og Oddesund. Samtidig vil det være ønskeligt at der arbejdes på at styrke synliggørelse af infrastrukturerne mellem landsbyerne og landdistrikterne, der kan bidrage til en større benyttelse. Klima og Energi I forbindelse med hensigten om at blive klimakommune opfor- I landzone, udenfor landsbyafgrænsningerne, vil behandling af en ansøgning om etablering af erhverv ske på baggrund af planlovens bestemmelser og den praksis der anlægges, som følge af afgørelser truffet i Natur- og Miljøklagenævnet. Såfremt lovgivningen giver mulighed herfor, meddeles der tilladelse til etablering af erhverv. Der samarbejdes med lokale aktører i flere projektet bl.a. ifm. projektet: Grøn Vækst Limfjorden. Fokus på netop naturoplevelser og fødevarer fremhæves i udviklingsstrategi, erhvervspolitikken og i kommuneplanen. Struer Kommune er meget fokuseret på det internationale i det omfang det giver mening og værdi for kommunen og borgerne at indgå i projekter. Fremadrettet vil det internationale i forhold til at søge midler hjem til medfinansiering af projektet kun blive forstærket. LAG Struers bemærkning må bygge på en misforståelse. LAG har læst ordet "imødegå" og forstået det som "imødekomme". LAG Struer er derfor reelt enig med Struer Kommune. Struer Kommune arbejder for cykelstien og har netop ansøgt Folketingets Transportudvalg om stiens anlæggelse. Taget til efterretning. Se kommenteringen af Danmarks Naturfredningsforenings bemærkninger vedr. Klima og Energi. - 17

18 drer LAG Struer til at lade mindre landsbyklynger arbejde for at skabe alternative energiløsninger, herunder indtænke de lokale borgere, organisationer m.fl. Bymønster og byroller LAG Struer mener, at det skaber en skævvridning mellem land og by, at der ikke ligesom i de større byer udlægges og byggemodnes arealer i landsbyerne. Landzoneadministration Behov for udvidelse af byer udenfor kommune- og lokalcentre bør undersøges. Større fleksibilitet ønskes. Mulighed for opførelse af nye boliger i landsbyer bør lempes (retningslinje 9 og 10) Mulighed for at ændre status på boliger i landzone bør være mere lempelig (retningslinje 11) Bedre muligheder for etablering af erhverv i såvel nye som eksi- Hovedreglen er at der i landzone ikke må foretages udstykning, opføres ny bebyggelse eller ske ændring i anvendelsen af bestående bebyggelser og ubebyggede arealer uden landzonetilladelse fra kommunalbestyrelsen, jf. planlovens 35, stk. 1. Hvorledes denne hovedregel skal tolkes i praksis bliver nærmere defineret gennem Natur- og Miljøklagenævnets afgørelser. Landsbyerne ligger i landzone og er i kommuneplanen afgrænset med en såkaldt landsbyafgrænsning. Landsbyafgrænsningen giver i alle landsbyerne mulighed for, at der kan opnås landzonetilladelse til ny bebyggelse i form af huludfyldning. Naturstyrelsen har i forbindelse med offentlig høring af forslag til Struer Kommuneplan bedt kommunen om at præcisere i rammerne for landsbyerne, at der netop er tale om huludfyldninger. og har dermed præciseret, at der ikke kan ske egentlig byudvikling i de mindre landsbyer. Rammeafgrænsningen af den enkelte landsby muliggør etablering af nye boliger. For mange af byernes vedkommende ligger uudnyttede arealer til mindre byvækst (f.eks. i Lyngs, Uglev og Jegind). Det vil som følge af denne restrummelighed ikke være muligt at argumentere for udlæg af yderligere arealer. (jf. endvidere kommentarer under Bymønster og byroller ). For at tydeliggøre, at der kan etableres boliger i landsbyerne foreslås formulering af retnings- Retningslinje 10 omformuleres som angivet i kommentarer. 18

19 sterende bygninger på nedlagte landbrug. (retningslinje 17 og 18) Der bør være mulighed for etablering af større solcelleparker. (retningslinje 25-27). Landskab og geologi LAG Struer bemærker at områderne landskab og geologi har stor betydning for LAG Struer og opfordrer til samarbejde om initiativer som kan bidrage til styrkelse af områderne. Fritid LAG Struer giver udtryk for at punkterne nævnt under Fritid bør styrkes endnu mere. Der bør gøres en indsats for at synliggøre stier og at inddrage borgere i at etablere rekreative områder. Kulturarv Oddesundprojektet LAG Struer fremhæver betydningen af kulturarvs aspektet ved udarbejdelse af udviklingsplaner for kommunens landsbyer linje nr. 10 ændret til: Der kan opføres boliger som huludfyldning indenfor landsbyafgrænsningen. Egentlig boligudbygning henvises til de landsbyer, hvor der i forvejen er et vist serviceniveau. Muligheden for at ændre en fritidsbolig til helårsbolig er omfattet af en meget restriktiv praksis, hvilket retningslinje 11 afspejler. Retningslinje 17 og 18 følger lovgivning Se i øvrigt bemærkninger til afsnittet erhverv. Vedr. etablering af større solcelleanlæg er disse at betragte som byggeri, og vil blive vurderet efter retningslinjerne for landskab, natur og kulturmiljø. Der vil således kunne etableres anlæg op til 400 kw, såfremt det ikke er i konflikt med landskabsog naturforhold. Anlæg større end 400kW forudsætter udarbejdelse af kommuneplantillæg og lokalplan. Taget til efterretning. En indsats indenfor dette felt er i gang ift. Oddesund området. Indsatsen indbefatter inddragelse af borgere. Erfaringer fra projektet vil kunne indgå i andre projekter i kommunen. Struer Kommune deler LAG Struers ønske om inddragelse af kulturarven i fremtidige landsbyudviklingsplaner og ser frem til LAG Struers aktive deltagelse ved realisering af delprojekter. 19

20 - herunder også det igangværende projekt ved Oddesund og orienterer om LAG Struers deltagelse i udarbejdelsen af fremtidige landsbyplaner. Natur LAG Struer giver udtryk for at emnet natur har stor interesse for LAG og foreningen opfordrer Struer Kommune til at lade LAG Struer indgå i Grønt Råd. Hvilke organisationer, der er repræsenteret i Grønt Råd er ikke Kommuneplan anliggende. Ønsket om at deltage i Grønt Råd vil blive behandlet i dette forum. Vindmøller LAG Struer peger på at det er vigtigt ifm. tilladelser til opstilling af vindmøller, at der tages hensyn til de lokale borgere og områder hvor der kommer mange turister. Ved planlægning for store vindmøller op til 150 meter tillægges de nævnte hensyn stor vægt i planlægningen. For husstandsmøller indgår de nævnte hensyn ved stillingtagen til om der kan meddeles landzonetilladelse til møllerne. Biogasanlæg LAG Struer henviser til vigtigheden i at der tages hensyn til såvel de lokale borgere som turister ved etablering af biogasanlæg. Ved planlægning for biogasanlæg er der taget højde for en række af hensyn, der er oplistet i redegørelsen til temaet. Herved er der taget højde for, at lokalisering et eventuelt fælles biogasanlæg vil være til mindst mulig gene. 5. Heden & Fjorden, Rådgivningscenter Generelt Heden og fjorden konstaterer indledningsvis at landbruget i Struer Kommune er med til at skabe attraktive lokalsamfund, liv på landet og arbejdspladser. Det er derfor vigtigt, at der skabes rammer som tilgodeser samfundets krav, hensyn til natur og miljø og landmandens driftsmæssige behov. Der skal skabes plads til alle typer af landbrug. En gennemarbejdet planlægningen for særligt værdifuld landbrugsjord og store husdyrbrug er tillagt stor betydning ved udarbejdelse af kommuneplanen. Planlægningen er derfor sket med inddragelse af og i dialog med de lokale andboorganisationer (LandboThy, Holstebro Struer Landboforening, Lemvigegnens Landboforening og Familiebruget VEST-Jylland). - Særlig værdifuld landbrugsjord 1. Heden & Fjorden minder om, at landbruget er landets største landforvalter og at der er vigtigt at kommunen giver plads til erhvervet i det åbne land så det friholdes for ny bebyggelse og Med kommuneplanens retningslinjer søges alle interesser i det åbne land tilgodeset, herunder landbrugets. 20

21 aktiviteter, der er uforenelige med landbrugsaktiviteter. Særlig værdifuld landbrugsjord 2. Heden & Fjorden skriver, at der i udpegningen er lagt vægt på arealer til fx korndyrkning, men at det også kunne være arealer værdifuldt til kødkvæg, pil og biomasse, grønsager mm. Graden af værdifuldhed vil afhænge af produktionsgrenen og typen af landbrug, altså om det er fuldtidslandbrug eller deltidsbrug. Særlig værdifuld landbrugsjord 3. Heden & Fjorden henviser til at ca. 743 ha er afgrænset som potentielle vådområder og som ønskes taget ud af landbrugsproduktion og udlagt til vådområdeprojekt, som en del af vandplanerne. Nogle af disse arealer er godt landbrugsjord med høje udbytter. Heden & Fjorden giver udtryk for tvivl om der findes økonomiske midler til at iværksætte alle disse projekter og mener at de arealer, der ikke umiddelbart er i gang som vådområdeprojekt bør 59 % af Struer Kommunes geografiske område er afgrænset til særligt værdifuld landbrugsjord. Det er arealer der skal være særligt forbeholdt landbruget. Der er ikke taget udgangspunkt i at lægge vægt på at udpege arealer til fx korndyrkning. Arealer der ikke er afgrænset som særligt værdifuld landbrugsjord er arealer, der allerede er i brug eller på længer sigt forventes at tages i brug til anden anvendelse såsom byer, sommerhusområder, campingpladser, golfbaner osv. Eller det er arealer hvor anden anvendelse eller beskyttelse skal sikres. Det kan være områder med stort naturmæssigt potentiale eller lavbundsarealer, der er afgrænset som potentielle vådområder. Områder der ikke er afgrænset som særligt værdifuld landbrugsjord kan stadig indgå i landbrugsproduktion, herunder også til fx græsning, pil, biomasse m.m. Det kan dog ikke garanteres at en anden anvendelse eller en beskyttelsesinteresse på sigt vil kunne sætter begrænsninger herfor. Som beskrevet ovenfor kan områder der ikke er afgrænset som særligt værdifuld landbrugsjord stadig indgå i landbrugsproduktion. Indenfor de afgrænsede særligt værdifuld landbrugsjord skal de jordbrugsmæssige interesser prioriteres højt. De områder der er afgrænsede som potentielle vådområder er områder der er vurderes, at kunne indgå som et væsentligt middel i opfyldelse af vandplanernes målsætninger. Dvs. et område hvor opfyldelse af vandplanernes målsætninger prioriteres højere end de jordbrugsmæssige interesser. Et potentielt vådområde kan der- 21