Energimærke. Adresse: Thomas Boss Gade 10 Postnr./by:

Transkript

1 SIDE 1 AF 16 Adresse: Thomas Boss Gade 10 Postnr./by: 9000 Aalborg BBR-nr.: nr.: Energikonsulent: Steen Balslev-Olesen en oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders gennemsnitlige forbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke flerfamiliehuse. Oplyst varmeforbrug Udgift inkl. moms og afgifter: 0 kr./år Energimærke A Forbrug: 8.074,11 m³ fjernvarme Oplyst for perioden: Fjernvarme: Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenten, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år rent temperaturmæssigt. B C D E F G C Besparelsesforslag Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet Energikonsulentens bygningsgennemgang. Årlig Årlig Skønnet besparelse i besparelse i investering Tilbage- Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms inkl.moms betalingstid 1 Trappeopgangene installeres med trappeautomatik. 726 kwh el kr kr. 5,2 år 2 Nye vandbesparende brusehoveder. 50,00 m³ koldt brugsvand kr kr. 3,6 år 12 Isolering af væg mod uopvarmet rum med 100 mm. 13 Nye vandbesparende brusehoveder. 245,20 m³ fjernvarme 200,00 m³ koldt brugsvand kr kr. 11,1 år kr kr. 3,8 år 14 Trappeopgangene installeres med trappeautomatik kwh el kr kr. 9,2 år

2 SIDE 2 AF 16 nr.: Årlig Årlig Skønnet besparelse i besparelse i investering Tilbage- Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms inkl.moms betalingstid 15 Montering af 60 kvm solceller på tagfladen mod syd kwh el kr kr. 19,0 år Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen, herunder driftstider m.v. for installationer og for bygningen som helhed. Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme eller hvis udgifter til vand reduceres. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering. Samlet besparelse her og nu Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme kr./år Samlet besparelse på el til andet end opvarmning kr./år Samlet besparelse på vand kr./år Besparelser i alt kr./år Investeringsbehov kr. inkl. moms Alle beløb er inklusive moms.

3 SIDE 3 AF 16 nr.: Hvis alle forslag gennemføres vil det forbedre husets energimærkning til karakteren: C Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særlig attraktivt at gennemføre energiforbedringer både af økonomiske og praktiske grunde. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med ombygning og renovering. Læs mere i Bygningsreglementet ( Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering: Forslag til forbedring Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. inkl. moms 3 Montering af ny cirkulationspumpe på brugsvandsanlæg. 263 kwh el 600 kr. 4 Nye toiletter med dobbeltskyllefunktion. 30,00 m³ koldt brugsvand 5 Efterisolering af massive ydervægge med 200 mm. 220,00 m³ fjernvarme kr kr. 6 Der monteres automatik for udetemperaturkompensering af varmeanlæg i form af en blandesløjfe. 7 Efterisolering af tilslutningsrør til gennemstrømningsvandvarmer. 82,60 m³ fjernvarme kr. 2,00 m³ fjernvarme 25 kr. 8 Udskiftning af 2 lags termoruder til energiruder i vinduer og døre. 155,60 m³ fjernvarme kr. 9 Efterisolering af varmefordelingsrør. 1,80 m³ fjernvarme 22 kr. 10 Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 150 mm. 18,20 m³ fjernvarme 300 kr. 11 Efterisolering af brugsvandsrør og cirkulationsledning. 6,40 m³ fjernvarme 79 kr. 16 Der monteres automatik for udetemperaturkompensering af varmeanlæg i form af en blandesløjfe. 484,40 m³ fjernvarme kr.

4 SIDE 4 AF 16 nr.: Forslag til forbedring Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. inkl. moms 17 Nye toiletter med dobbeltskyllefunktion. 200,00 m³ koldt brugsvand kr. 18 Montering af ny cirkulationspumpe på brugsvandsanlæg. 131 kwh el 300 kr. 19 Efterisolering af tilslutningsrør til gennemstrømningsvandvarmer. 2,20 m³ fjernvarme 28 kr. 20 Udskiftning af uisoleret yderdøre. 160,80 m³ fjernvarme kr. 21 Montering af 200 mm isolering på portloft. 17,40 m³ fjernvarme 300 kr. 22 Efterisolering af brugsvandsrør og cirkulationsledning 28,80 m³ fjernvarme 400 kr. 23 Efterisolering af etageadskillelse mod uopvarmet kælder. 87,00 m³ fjernvarme kr. 24 Efterisolering af varmefordelingsrør. 29,00 m³ fjernvarme 400 kr. 25 Udskiftning af 2 lags termoruder til energiruder i vinduer og døre ,40 m³ fjernvarme kr. 26 Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 150 mm. 160,80 m³ fjernvarme kr. 27 Efterisolering af brugsvandsrør og cirkulationsledning 22,00 m³ fjernvarme 300 kr. Energikonsulentens konklusion og kommentarer Denne energimærkning er gældende for Viva-bolig, Limfjordens afdeling 5 med adresserne Thomas Boss Gade og Thomas Boss Gade 21, 9000 Aalborg. Dette mærke indeholder 2 bygninger. Bygningerne på ejendommen er begge opført i 1993, og i betragtning af dette i normal isoleringsmæssig stand. Der kan udføres flere energiøkonomisk rentable forbedringer i bygningerne. Det drejer sig om besparelser på efterisolering af vægge mod uopvarmet loftrum i trappeopgange, på vandet, på belysningen og på montering af solceller på taget af Thomas Boss Gade 12. Årsagen til at besparelsesforslag, der vedrører klimaskærmen, har ringe rentabilitet og lang tilbagebetalingstid skyldes billig opvarmningsform. I forbindelse med renovering kan der angives flere forslag. Mærket er opbygget således at hver bygnings energibesparende forslag er samlet. Først er nævnt de rentable forslag, og senere er de ikke rentable forslag listet op for hver bygning. Det forekommer at de samme forslag vil blive gentaget igen for hver bygning.

5 SIDE 5 AF 16 nr.: Forslag der har længere tilbagebetalingstider end 10 år, kan med fordel udføres alligevel, da forbedringerne tit giver komfortforbedring. Nogen forslag kan også udbedres med forventning om stigende energipriser. Der skal gøres opmærksom på, at alle angivende besparelsesforslag, udelukkende omhandler selve det energibesparelsesforslag og ikke alle øvrige udgifter i form af fx. nye lofter og andet. Der er ikke foretaget destruktive undersøgelser af klimaskærmen. Ved opmåling af bygningens arealer er følgende tegninger anvendt. Plan-, snit- og facadetegninger. Det forekommer at de enkelte besparelsesforslag bliver gentaget for hver bygning. Der er ikke oplyst noget vandforbrug for bebyggelsen. Hvis samtlige forslag udbedres, også forslag ved energiforbedring ved ombygning og renovering, forbedres bygningen til mærket "B". Der er god overensstemmelse mellem det beregnede og det oplyste forbrug. Forskellen ligger på ca. 5%, hvilket må siges at være godt. Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Loft og tag Status: Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 200 mm mineraluld. Lemme til uopvarmet tagrum er isolerede med ca. 50 mm og tætsluttende. Forslag 10: Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 150 mm. Inden efterisolering af loft igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i tagrummet skal også tillægges overslagsprisen. Status: Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 200 mm mineraluld. Taget på trappeopgangene er isoleret med anslået 200 mm mineraluld. Lemme til uopvarmet tagrum er isolerede med ca. 50 mm og tætsluttende.

6 SIDE 6 AF 16 nr.: Forslag 26: Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 150 mm. Inden efterisolering af loft igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i tagrummet skal også tillægges overslagsprisen. Ydervægge Status: Teglydervægge er udført som ca. 35 cm hulmur. Vægge består udvendigt af en halvstens teglmur og indvendigt af letbeton. Hulrummet er isoleret med 125 mm mineraluld. Ydervægge ved karnapper mm er udført som ca.40 cm hulmur. Vægge består udvendigt af anslået 8 mm rocklet plader 155 mm isolering og bagmurselement inderst. Ydervægge består af 19 cm letbetonvæg. Ydervægge som betonelement er udført som ca. 35 cm hulmur. Vægge består ef betoelement. Hulrummet er isoleret med 125 mm mineraluld. Forslag 5: Montering af indvendig isoleringsvæg på massive ydermure med 200 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Alternativt foreslås en udvendig efterisolering med tilsvarende isoleringstykkelse. Den udvendige efterisolering afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes udseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om lokale bestemmelser evt. hindrer en sådan ændring i bygningens udseende. Udvendig efterisolering af ydervægskonstruktioner er mere energieffektiv end tilsvarende indvendig isolering, da langt de fleste og væsentligste kuldebroer i væggen brydes. Samtidig er indvendig efterisolering næsten ligeså dyrt som udvendig efterisolering, og som nævnt en besværlig løsning, der kræver tæt dampspærre, hvilket kan være svært at realisere i praksis. Prisoverslaget er baseret på den udvendige løsning (kilde Status: Teglydervægge er udført som ca. 35 cm hulmur. Vægge består udvendigt af en halvstens teglmur og indvendigt af letbeton. Hulrummet er isoleret med 125 mm mineraluld. Ydervægge ved karnapper mmer udført som ca.40 cm hulmur. Vægge består udvendigt af anslået 8 mm rocklet plader 155 mm isolering og bagmurselement inderst. Væg mod uopvarmet loftsrum består af anslået 19 cm betonvæg. Kælderydervægge mod jord ved fælleslokalet er udført som 30 cm massiv beton. Kældervægge er isoleret udvendig med anslået 100 mm polystyrenplader.

7 SIDE 7 AF 16 nr.: Forslag 12: Isolering af uisoleret væg mod uopvarmet rum med 100 mm mineraluld. Isolering udføres på bagside af teglvæg og fastholdes med tråd. Vinduer, døre og ovenlys Status: Oplukkelige vinduer med 1, 2 og 3 rammer. Vinduer er monteret med 2 lags termorude. Yderdør med 2 ruder. Dør er monteret med 2 lags termorude. Forslag 8: Udskiftning af 2 lags termoruder i vinduer og døre til energiruder med varm kant. Status: Oplukkelige tagvinduer som Velux. Vinduer er monteret med 2 lags termorude. Dobbelt terrassedør med 1 rude i hver. Dør er monteret med 2 lags termorude. Oplukkelige vinduer med 1 ramme. Vinduer er monteret med 2 lags termorude. Facadeparti med glasdør og faste rammer. Parti er monteret med 2 lags termorude. Terrassedør med 1 rude. Dør er monteret med 2 lags termorude. Massiv yderdør er uisoleret. Forslag 20: Forslag 25: Udskiftning af yderdør til ny dør med isolerede fyldninger. Udskiftning af 2 lags termoruder i vinduer til energiruder med varm kant. Gulve og terrændæk Status: Terrændæk er udført i beton og slidlagsgulv. Under betonen forefindes 180 mm kapillarbrydende. Status: Etageadskillelse mod uopvarmet kælder består af beton med strøgulve. Mellem strøer er isoleret med ca. 50 mm mineraluld. Gulv mod det fri antages for værende uisoleret, bestående at ca. 150 mm beton Kældergulv er udført i beton og slidlagsgulv. Under betonen forefindes 150 mm singels Forslag 21: Forslag 23: Montering af 200 mm pladebatts på undersiden af betondæk. Pladebatssen monteres mekanisk til betondæk, med skruer og skiver. Konstruktionen udføres uden dampspærere, da det forventes at betondækket udgør en tilstrækkeligt tæt. Montering af nedhængt loft i kælder på underside af etageadskillelse af massiv beton med 100 mm mineraluld mellem nye bjælker, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Det vil nødvendigt at føre synlige rør med ned under nyt loft, eller udskifte til ny installation uden samlinger (Pex-rør). Ændring af de tekniske installationer er ikke medregnet i investeringen. Denne løsning lever ikke op til kravene i Bygningsreglementet, men yderligere isolering vil medføre en noget koldere kælder, og der vil opstå problemer med for lav loftshøjde.

8 SIDE 8 AF 16 nr.: Ventilation Ventilation Status: Der er naturlig ventilation i hele bygningen i form af spalteventiler i vinduer og mekanisk udsugning fra emhætte i køkken og mekanisk udsugning i bad. Bygningen er normal tæt, da konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger, samt tætningslister i vinduer og udvendige døre er rimelig intakte. Status: Der er naturlig ventilation i hele bygningen i form af spalteventiler i vinduer og mekanisk udsugning fra emhætte i køkken og mekanisk udsugning i bad. Bygningen er normal tæt, da konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger, samt tætningslister i vinduer og udvendige døre er rimelig intakte. Varme Varmeanlæg Status: Bygningen opvarmes med fjernvarme. Anlægget er udført som direkte fjernvarmeanlæg, med fjernvarmevand i fordelingsnettet. Status: Bygningen opvarmes med fjernvarme. Anlægget er udført som direkte fjernvarmeanlæg, med fjernvarmevand i fordelingsnettet.

9 SIDE 9 AF 16 nr.: Varmt vand Status: Varmt brugsvand produceres via en isoleret gennemstrømningsvandvarmer, fabrikat APV. Tilslutningsrør til gennemstrømningsvandvarmer er udført som stålrør. Rørene er isoleret med 30 mm isolering. Brugsvandsrør og cirkulationsledning er udført som stålrør. Rørene er isoleret med 30 mm isolering. På varmtvandsrør og cirkulationsledning er monteret en pumpe uden trinregulering med en effekt på 75 W. Pumpen er af fabrikat Grundfos UP N150. Forslag 3: Forslag 7: Forslag 11: Montering af ny automatisk modulerende cirkulationspumpe på brugsvandsanlæg. Det vurderes at pumpe kan udskiftes til en pumpe med lavere effekt. Efterisolering af tilslutningsrør til gennemstrømningsvandvarmer med 30 mm mineraluldsmåtte. Efterisolering af brugsvandsrør og cirkulationsledning med 30 mm mineraluldsmåtte. Status: Varmt brugsvand produceres via en isoleret gennemstrømningsvandvarmer, fabrikat Alfa Laval, type M61G. Tilslutningsrør til gennemstrømningsvandvarmer er udført som stålrør. Rørene er isoleret med 30 mm isolering. Brugsvandsrør og cirkulationsledning er udført som stålrør. Rørene er isoleret med 30 mm isolering. På varmtvandsrør og cirkulationsledning er monteret en pumpe uden trinregulering med en effekt på 80 W. Pumpen er af fabrikat Grundfos UP N150. Forslag 18: Forslag 19: Forslag 22 og 27: Montering af ny automatisk modulerende cirkulationspumpe på brugsvandsanlæg. Det vurderes at pumpe kan udskiftes til en pumpe med lavere effekt. Efterisolering af tilslutningsrør til gennemstrømningsvandvarmer med 30 mm mineraluldsmåtte. Efterisolering af brugsvandsrør og cirkulationsledning med 30 mm mineraluldsmåtte. Fordelingssystem Status: Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i opvarmede rum. Varmefordelingsrør er udført som to-strengs anlæg. Varmefordelingsrør er udført som stålrør. Rørene er isoleret med 30 mm isolering.

10 SIDE 10 AF 16 nr.: Forslag 9: Efterisolering af varmefordelingsrør med 30 mm mineraluldsmåtte. Status: Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i opvarmede rum. Varmefordelingsrør er udført som to-strengs anlæg. Varmefordelingsrør er udført som stålrør. Rørene er isoleret med 30 mm isolering. Forslag 24: Efterisolering af varmefordelingsrør med 30 mm mineraluldsmåtte. Automatik Status: Der er ikke monteret regulering af varmeanlæg ved udetemperaturkompensering / central styring. Montering af automatik på varmeanlæg. Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur. Udenfor fyringssæsonen forudsættes det i beregninger at fordelingsanlæg til varmekilder kan afbrydes, enten automatisk via udeføler eller manuelt ved at lukke ventiler. Forslag 6: Der monteres automatik for udetemperaturkompensering af varmeanlæg i form af en blandesløjfe og andet automatik. Ved udetemperaturkompensering forstås kontinuerlig, automatisk justering af fremløbstemperaturen efter udetemperaturen, således at fremløbstemperaturen er høj ved lav udetemperatur og reduceres efter rumvarmebehovet, når udetemperaturen stiger. Status: Der er ikke monteret regulering af varmeanlæg ved udetemperaturkompensering / central styring. Montering af automatik på varmeanlæg. Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur. Udenfor fyringssæsonen forudsættes det i beregninger at fordelingsanlæg til varmekilder kan afbrydes, enten automatisk via udeføler eller manuelt ved at lukke ventiler. Forslag 16: Der monteres automatik for udetemperaturkompensering af varmeanlæg i form af en blandesløjfe og andet automatik. Ved udetemperaturkompensering forstås kontinuerlig, automatisk justering af fremløbstemperaturen efter udetemperaturen, således at fremløbstemperaturen er høj ved lav udetemperatur og reduceres efter rumvarmebehovet, når udetemperaturen stiger.

11 SIDE 11 AF 16 nr.: Vedvarende energi Solceller Status: Etablering af et solcelleanlæg er ikke medtaget i denne bygningsdel, da arealet hvorpå solcellerne kan sidde på er begrænset, hvormed det ikke er rentabelt. Forslag 15: Montering af solceller på tagfladen mod syd. Det anbefales at der monteres solceller af typen Monokrystallinsk silicium eller Polykrystallinsk silicium med et areal på 60 kvm. Monokrystallinsk silicium har en noget bedre virkningsgrad, men er samtidig noget dyrere. I forslaget er regnet med typen Polykrystallinsk silicium af god kvalitet. Der kan installeres billigere solceller, men dette kan ikke anbefales. Varmepumper Status: Energikonsulenten har vurderet om det vil være rentabelt at etablere varmepumpe på ejendommen. Konklusionen er at det ikke umiddelbart vil være rentabelt, da bygningen er fjernvarmeopvarmet, og at fjernvarmeprisen i området er forholdsvis lav. Status: Energikonsulenten har vurderet om det vil være rentabelt at etablere varmepumpe på ejendommen. Konklusionen er at det ikke umiddelbart vil være rentabelt, da bygningen er fjernvarmeopvarmet, og at fjernvarmeprisen i området er forholdsvis lav. Solvarme Status: Energikonsulenten har ligeledes vurderet om det vil være rentabelt at etablere solvarme på ejendommen. Konklusionen er at det ikke umiddelbart vil være rentabelt, da bygningen er fjernvarmeopvarmet, og at fjernvarmeprisen i området er forholdsvis lav. Status: Energikonsulenten har ligeledes vurderet om det vil være rentabelt at etablere solvarme på ejendommen. Konklusionen er at det ikke umiddelbart vil være rentabelt, da bygningen er fjernvarmeopvarmet, og at fjernvarmeprisen i området er forholdsvis lav. El Belysning Status: Belysningen i trappeopgangene består af armaturer med kompaktlysrør. Der forefindes tre armaturer pr. etage og de styres med et skumringsrelæ.

12 SIDE 12 AF 16 nr.: Forslag 1: Trappeopgangene installeres med trappeautomatik eller evt. bevægelsesmeldere. Status: Belysningen i trappeopgangene består af armaturer med kompaktlysrør. Der forefindes to armaturer pr. etage. Den ene er tændt altid, og om natten er begge tændt. Belysningen i erhvervslokalerne i kælderen, består generelt af lysstofrør, manuel betjening. Forslag 14: Trappeopgangene installeres med trappeautomatik eller evt. bevægelsesmeldere. Vand Toiletter Status: Toiletterne er monteret uden vandsparefunktion. Disse har et stort vandforbrug pr skyl. Forslag 4: Montering af nye toiletter med dobbeltskyllefunktion. Status: Ca. 5 toiletter er monteret med vandsparefunktion. Resten af toiletterne er monteret uden vandsparefunktion. Disse har et stort vandforbrug pr skyl. Forslag 17: Montering af nye toiletter med dobbeltskyllefunktion. Armaturer Status: Brusehoveder er monteret uden vandsparefunktion. Alle håndvaskarmaturer anslås at være monteret med vandsparefunktion. Forslag 2: Montering af nye vandbesparende brusehoveder. Status: Brusehoveder er monteret uden vandsparefunktion. Alle håndvaskarmaturer anslås at være monteret med vandsparefunktion. Forslag 13: Montering af nye vandbesparende brusehoveder.

13 SIDE 13 AF 16 nr.: Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1993 År for væsentlig renovering: Varme: Fjernvarme Supplerende opvarmning: Ingen Boligareal ifølge BBR: 4134 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 77 m² Opvarmet areal: 4330 m² Anvendelse ifølge BBR: Etagebolig Kommentar til BBR-oplysninger: Det af energikonsulenten registrerede opvarmede areal i bygningen er større end arealet angivet i BBRejermeddelelsen. For Thomas Boss Gade lyder BBR på 3776 m² total set, men det opmålte opvarmede etageareal er opgjort til 3895 m². Forskellen ligger i at bl. a. fælleslokalet i kælderen indgår i den opvarmede zone. For Thomas Boss Gade 21 svarer oplysningerne i BBR til det opmålte areal. Energipriser Anvendt energipris inkl. moms og afgifter: Koldt brugsvand: 45,00 kr. pr. m³ Fjernvarme: 12,30 kr. pr. m³ El: Fast afgift: 2,00 kr. pr. kwh ,00 kr. pr. år Sådan opgøres varmeregningen Varmen opgøres vha. målere der kan fjernaflæses. De enkelte lejligheders gennemsnitlige udgifter Energiudgifterne i de enkelte lejligheder er afhængig af bygningens samlede energiudgifter. Det er derfor i den enkelte lejlighedsbeboers interesse, at ejendommen som helhed er i god energimæssig stand, uanset om energitabet sker i områder udenfor den enkelte lejlighed, fx. i varmecentralen.

14 SIDE 14 AF 16 nr.: I ejendommen er der forskellige typer at lejligheder. Nedenfor er en oversigt samt de enkelte lejlighedstypers gennemsnitlige energiudgifter. Type Areal i m² Gennemsnitligt årlige energiudgifter Lejligheder á 2 værelser på m² 67 0 kr. Lejligheder á 3 værelser på m² 22 0 kr. Lejligheder á 4 værelser på 89 m² 89 0 kr. Ungdomsboliger á 1 værelse kr. Ungdomsboliger á 2 værelser kr.

15 SIDE 15 AF 16 nr.: Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af lejligheder skal sælger eller udlejer fremlægge en gyldig energimærkning. Gyldigheden af mærkningen er 10 år hvis summen af energibesparelser med tilbagebetalingstid under 10 år er mindre end 5% af energiforbruget. Hvis summen af disse energibesparelser er mere end 5% er gyldigheden 7 år. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Bygninger, som er større end 1000 m2, skal altid have et gyldigt energimærkning. Det vil sige at mærkningen skal gentages inden gyldigheden af den tidligere mærkning udløber. en gennemføres af beskikkede energikonsulenter eller certificerede energimærkningsfirmaer. Energistyrelsen overvåger ordningen og udtager energimærkninger til kontrol. Den daglige administration af ordningen varetages af Sekretariatet for Energieffektive bygninger (SEEB), på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes konkrete tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig konkret vurdering af løsninger og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Du kan som ejer eller køber af ejendommen klage over faglige og kvalitetsmæssige forhold vedrørende energimærkningen. Klagen skal i første omgang rettes til det certificerede energimærkningsfirma, der har udarbejdet mærkningen, senest 1 år efter energimærkningsrapportens dato. Hvis bygningen efter indberetningen af energimærkningsrapporten har fået ny ejer, skal klagen være modtaget i det certificerede firma senest 1 år efter den overtagelsesdag, som er aftalt mellem sælger og køber, dog senest 6 år efter energimærkningsrapportens datering. Klagen skal indgives på et skema, som er udarbejdet af Energistyrelsen. Dette skema finder du på Det certificerede energimærkningsfirma behandler klagen og meddeler skriftligt sin afgørelse af klagen til dig som klager. Det certificerede energimærkningsfirmas afgørelse af en klage kan herefter påklages til Energistyrelsen. Dette skal ske inden 4 uger efter modtagelsen af det certificerede energimærkningsfirmas afgørelse af sagen. Klagen kan i alle tilfælde indbringes af bygningens ejer, herunder i givet fald en ejerforening, en andelsforening, anpartsforening eller et boligselskab, ejere af ejerlejligheder, andelshavere, anpartshavere og aktionærer i et boligselskab, samt købere eller erhververe af energimærkede bygninger eller lejligheder. Reglerne fremgår af 41 og 42 i bekendtgørelse nr. 61 af 27. januar 2011.

16 SIDE 16 AF 16 nr.: Energistyrelsens adresse er: Energistyrelsen Amaliegade København K ens@ens.dk Yderligere oplysninger kan fås på Læs mere Energikonsulent Firma: Moe & Brødsgaard A/S Adresse: Tørringvej Rødovre Telefon: sbo@moe.dk Dato for bygningsgennemgang: Energikonsulent nr.: Se evt. for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.