Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i bekendtgørelsen. Der er dog foretaget få mindre justeringer af primært ordvalget i udkastets

Transkript

1 Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal København K Tlf. nr.: stuk@stukuvm.dk CVR nr.: Høringsnotat over udstedelse af bekendtgørelse om overenskomst mellem en kommunalbestyrelse og en institution for erhvervsrettet uddannelse, der udbyder erhvervsuddannelse, om varetagelse af undervisning i grundskolen i dele af undervisningstiden 10. marts 2020 Sags nr.:19/ Hørte myndigheder og organisationer Udkast til bekendtgørelse om overenskomst mellem en kommunalbestyrelse og en institution for erhvervsrettet uddannelse, der udbyder erhvervsuddannelse, om varetagelse af undervisning i grundskolen i dele af undervisningstiden blev den 25. oktober 2019 sendt i høring hos 30 organisationer mv. med høringsfrist den 22. november Der er afgivet 11 høringssvar. Dette notat indeholder de væsentligste punkter fra høringssvarene med bemærkninger hertil. Der er ikke medtaget forslag, der ikke direkte vedrører bekendtgørelsen. 2. Sammenfatning om ændringer i bekendtgørelsen i forhold til høringsudgaven Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i bekendtgørelsen. Der er dog foretaget få mindre justeringer af primært ordvalget i udkastets 7 om tilsyn. 3. Generelle bemærkninger til udkastet Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL) og Landsorganisationen for Sociale Tilbud (LOS) oplyser, at bekendtgørelsesudkastet ikke har givet anledning til bemærkninger. Landsforeningen af 10. klasseskoler i Danmark tager bekendtgørelsen til efterretning. Ledernes Hovedorganisation støtter de nye muligheder og har ingen yderligere bemærkninger til bekendtgørelsen.

2 Børne- og Kulturchefforeningen (Ungenetværket) finder, at det er positivt, at der kan fastsættes et loft for antallet af elever, der kan indgå i undervisningen på erhvervsskolen af hensyn til, at kommunen har en forudsigelig driftsøkonomi. Dansk Industri (DI) lægger stor vægt på et styrket samarbejde mellem folkeskoler og erhvervsskoler, så eleverne i folkeskolen i højere grad end hidtil oplever en praksisfaglig undervisning og får en introduktion til erhvervsuddannelserne. DI finder det derfor afgørende, at der ikke bliver for stram og detaljeret en styring, som vil kunne stå i vejen for en øget inddragelse af erhvervsskolerne og deres ressourcer i undervisningen af eleverne. Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier (DEG) finder generelt, at man skal være opmærksom på, at detaljeringsraden ikke medfører, at det bliver sværere for erhvervsskolerne at udbyde valgfag i folkeskolerne. Men DEG finder som udgangspunkt bekendtgørelsesudkastets regler for rimelige. Danske SOSU-skoler og Danske SOSU-skoler bestyrelserne finder, at rammerne i bekendtgørelsen sammen med udmeldingen af de vejledende takster for erhvervsuddannelsesinstitutionernes varetagelse af undervisning i grundskolen vil danne et solidt fundament for fremtidige aftaler og bidrage til, at den ønskede aktivitet etableres. Danmarks Lærerforening (DLF) udtrykker i sit høringssvar generel kritik af lovændringen og har sendt kopi af høringssvaret til Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg. Foreningen henviser til, at problemerne tager deres udgangspunkt i de af Folketinget vedtagne lovændringer om valgfag i klasse, hvor bekendtgørelsen blot er en udmøntning heraf. DLF opsummerer i høringssvaret nogle af de væsentlige bekymringer. De gælder tilsynet med undervisningen og undervisningsmiljøet, kvaliteten af lærerens pædagogisk-didaktiske kompetencer, risiko for planlægning som afkobler den enkelte skole og dermed yderligere udhuler folkeskolen. DLF spørger, hvordan ministeriet vil håndtere problemstillingerne og forbygge, at de undergraver kvaliteten i undervisningen. KL har ikke specifikke bemærkninger til selve bekendtgørelsen. Men udtrykker bekymring for, om de forskellige erhvervsskoler tilgår samarbejdet på forskellige måder afhængigt af den enkelte erhvervsskoles økonomiske formåen og perspektiv på samarbejde. Skolelederforeningen har en del specifikke spørgsmål til reglerne i bekendtgørelsesudkastet, som foreningen finder giver en del praktiske ud- 2

3 fordringer, når undervisningen helt eller delvist skal finde sted på en erhvervsskole og ser gerne, at foreningen får svar herpå inden bekendtgørelsen træder i kraft. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet bemærker, at DLF s høringssvar er en generel kritik af de nu vedtagne lovændringer, som er trådt i kraft 1. august 2019, og som også blev fremført af DLF i høringen over lovforslaget. KL s bemærkninger er også fremført i høringssvaret til lovændringen. Ligesom Skolelederforeningens spørgsmål i det overvejende blev rejst i den forbindelse. Styrelsen kan derfor generelt henvise til Undervisningsministeriets bemærkninger i høringsnotatet af marts 2019 over det lovforslag, der førte til ændringerne i folkeskolelovens 22, stk.8-10, og 13. L199 Folketinget Det fremgår bl.a. heraf: Aftalens elementer om brug af erhvervsskolerne i folkeskolerne tager højde for, at erhvervsskolerne ikke har et ensartet landsdækkende tilbud. Bag muligheden for at hente erhvervsskolelærerne ud på folkeskolerne ligger således en overvejelse om, at det kan være vanskeligt for folkeskoler, der ligger langt fra nærmeste erhvervsskole, at benytte sig af undervisningstilbud på erhvervsskolerne fordi det bliver for dyrt og for tidskrævende at transportere eleverne rundt. Derfor er der sikret en mulighed for, at disse folkeskoler også vil kunne tilbyde deres elever, at erhvervsskolen er en del af hverdagen. Lovforslaget omfatter alene mulighed for at etablere forpligtende samarbejder mellem folkeskoler og erhvervsskoler, men pålægger ikke skolerne at etablere sådanne sammenhænge. Der er i denne forbindelse lagt vægt på, at kommunalbestyrelsen er nærmest til at vurdere omfanget og indholdet af et lokalt behov for at benytte sig af undervisningstilbud fra erhvervsskolerne, og at erhvervsskolerne er nærmest til at vurdere, om de har kapacitet og kvalificeret lærerpersonale til at stille et relevant tilbud til rådighed. Det bemærkes, at der med aftalen er afsat et tilskud, som kan finansiere at en andel af eleverne i klasse tager valgfag på erhvervsskolerne. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet henviser om selve udmøntningen af reglerne i bekendtgørelsen til det forudsatte herom i bemærkningerne til lovforslagets 22, stk. 13. Det er styrelsens opfattelse, at udmøntningen af reglerne i udkastet til bekendtgørelse er sket inden for rammerne heraf. Der henvises i øvrigt nærmere til bemærkningerne til de enkelte elementer i bekendtgørelsen i høringsnotatets pkt. 4. nedenfor. 3

4 4. De væsentligste bemærkninger til de enkelte elementer i bekendtgørelsen 4.1. Transport, kapacitetsfastsættelse, budget og regnskab Skolelederforeningen har konkrete spørgsmål til bekendtgørelsens 2, stk. 2, der angiver, at kommunalbestyrelsen skal sikre, at der stilles befordring til rådighed for eleverne. Foreningen spørger bl.a., om transporttiden frem og tilbage skal tælle med i skoledagens længde, om der er forsikringsmæssige problemer i tilfælde af ulykker i forbindelse med transporten, og hvordan elever, der har brug for særlig transport, er stillet. DEG bemærker til 3, stk. 1, i bekendtgørelsen, at kommunalbestyrelsens mulighed for at aftale med institutionen, hvor mange elever der kan deltage i undervisningen vil være en udfordring i forhold til, at tilbuddet burde stå åbent for alle, der passer i tilbuddet. DEG finder endvidere, at reglen i 4 om budget og regnskab kan give udfordringer i forhold til forskellige bogføringsprincipper, og at det bør tydeliggøres, hvad man ønsker indsigt i. DEG finder det fornuftigt, hvis der i bekendtgørelsen fremgik noget om muligheden for at udveksle oplysninger om eleverne. Skolelederforeningen spørger, om der er særlige udfordringer i GPDR-lovgivningen ved udveksling af oplysninger mellem en kommunal institution og en selvejende institution. Om transport kan styrelsen oplyse: Det er folkeskolelovens almindelige regler herom, der gælder. Det vil sige, såfremt der tilbydes denne undervisning, er det kommunalbestyrelsens ansvar at sikre, at eleverne kan komme frem og tilbage fra undervisningsstedet, herunder at der er det nødvendige tilsyn hermed, når forholdene kræver det, jf. bekendtgørelse om tilsynet med folkeskolens elever i skoletiden. Styrelsen kan i øvrigt henvise til ministeriets bemærkninger til høringen over lovforslaget, jf. bemærkningerne ovenfor under pkt. 3. Styrelsen bemærker om budget og regnskab, at det overlades til overenskomstparterne at opstille de nærmere indholdsmæssige krav hertil, herunder hvad der ønskes indsigt i. Finansieringen af ordningen er således et anliggende mellem kommunalbestyrelsen og den pågældende institution, der udbyder erhvervsuddannelse, jf. folkeskolelovens 22, stk. 8. Kapacitetsfastsættelsen er ligeledes et anliggende mellem parterne, hvilket også er forudsat i bemærkningerne til loven. 4

5 Om udveksling af oplysninger, kan styrelsen henvise til, at behandling af personoplysninger skal ske i overensstemmelse med gældende persondatalovgivning, herunder kravet om, at data skal være relevante og begrænsede til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, der behandles, og ikke opbevares længere end strengt nødvendigt. Bemærkningerne har derfor ikke givet anledning til ændringer i bekendtgørelsesudkastet. 4.2 Ansvar Skolederforeningen finder det problematisk, at det er kommunalbestyrelsen, der, jf. bekendtgørelsesudkastets 3, stk. 2, fastsætter de objektive kriterier for tildeling af valgfag og ikke skolebestyrelsen og skolens leder. Danmarks Lærerforening finder, at der med ansvarsplaceringen med kommunalbestyrelsen som den gennemgående hovedaktør i bekendtgørelsen er risiko for, at planlægningen afkobler den enkelte skole. Styrelsen kan oplyse, at det er folkeskolelovens almindelige regler, der er gældende. Det vil sige, at kommunalbestyrelsen kan delegere beslutningskompetencen efter almindelige regler, bortset fra de tilfælde, hvor der jf. folkeskoleloven er delegationsforbud. Der henvises til Undervisningsministeriets notat af 10. oktober 2017 om delegation. Notatet findes på ministeriets hjemmeside. Styrelsen kan i øvrigt henvise til ministeriets bemærkninger til høringen over lovforslaget, jf. bemærkningerne ovenfor under pkt Tilsyn Skolelederforeningen finder det meget uheldigt, at tilsyn og ledelsesretten/ ledelseskompetencen er blevet adskilt og spørger om, hvad skolelederen kan gøre, hvis der er utilfredsstillinde forhold på erhvervsskolen. Danmarks Lærerforening spørger om tilsynet i bekendtgørelsesudkastets 7, stk. 2, og henviser til, at det er skolelederen, der har tilsynspligt med undervisningen på erhvervsskolen. DLF spørger om, hvordan det skal foregå i praksis på en institution, som ligger uden for vedkommende leders ledelsesbeføjelser og med undervisere, som refererer til en anden leder (på erhvervsskolen). DLF påpeger, at der kan opstå personalejuridiske problemstillinger og konflikter omkring ledelsesbeføjelser. Styrelsen bemærker til DLF s kommentar til skolelederens tilsyn, at der i 7, stk. 2, er omtalt den undervisning, der skal foregå i folkeskolen og ikke undervisning på erhvervsskolen. 5

6 Styrelsen henviser i øvrigt til bemærkningerne til lovforslaget til L 199, Folketinget , hvoraf det bl.a. fremgår om bestemmelserne: Ved overenskomsten vil institutionen, der udbyder erhvervsuddannelse, påtage sig at planlægge og gennemføre undervisningen efter folkeskoleloven og på vegne af kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen vil fortsat have ansvaret for opgaveløsningen i henhold til folkeskoleloven og vil være ansvarlig for, at undervisningen lever op til de rammer, der er fastsat i overenskomsten. Der fremgår endvidere om tilsynet: Forslaget vil indebære, at kommunalbestyrelsen vil skulle føre tilsyn med undervisningens tilrettelæggelse, herunder valg af undervisnings- og arbejdsformer, metoder, undervisningsmidler og stofudvælgelse, således at det bliver sikret, at disse i alle fag lever op til folkeskolens formål, mål for fag samt emner og varieres, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger. Det vil således være kommunalbestyrelsens ansvar, at den undervisning, som varetages af en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, lever op til de i folkeskoleloven fastsatte rammer for undervisningen, herunder bl.a. folkeskolelovens 10 (fagenes mål), 13 (evaluering) og 18 (undervisningsdifferentiering). Tilsynet vil endvidere skulle påse, at de erhvervsskolelærere, som tilrettelægger og varetager undervisningen, har de fornødne faglige og pædagogiske kvalifikationer. De undervisningsmæssige behov hos den elevgruppe, der skal undervises, vil have betydning for kravene til underviseren. Der vil bl.a. skulle lægges vægt på, om det fx er en elevgruppe med behov for særlige didaktiske og pædagogiske kompetencer. Kommunalbestyrelsen vil skulle udpege en medarbejder med de fornødne kvalifikationer til at føre tilsyn med, at det undervisende personale planlægger og tilrettelægger undervisningen, så alle elever udvikler sig fagligt og alsidigt, herunder socialt, og trives i skolens faglige og sociale fællesskaber. Det kunne fx være en eller flere skoleledere ved kommunens folkeskoler. Det bemærkes, at kommunalbestyrelsens tilsynspligt efter den foreslåede bestemmelse i 22, stk. 8, 3. pkt., [.], vil skulle tilrettelægges, således at den kan gennemføres kvalificeret og uden unødigt ressourceforbrug, selvom overenskomsten dækker flere folkeskoler. Der er derfor foreslået en mulighed for, at kommunalbestyrelsen vil kunne tilrettelægge tilsynet således, at tilsynet alene varetages af fx én af de skoleledere, hvis elever deltager i undervisningen på erhvervsskolen. Styrelsen bemærker, at bekendtgørelsen udgør minimusrammen for indholdet af overenskomsten. Det vil i øvrigt være op til aftaleparterne inden for lovgivningens rammer at tilrettelægge en ordning, der er mest hensigtsmæssig ud fra lokale forhold. Kommunalbestyrelsen kan herunder med fordel stille krav til, hvordan erhvervsskolerne koordinerer planlægningen af undervisningen med de folkeskoler, hvorfra eleverne kommer. Høringssvarene har derfor ikke givet anledning til ændringer i bekendtgørelsen. Der er dog foretaget få mindre justeringer af primært ordvalget i udkastets 7 om tilsyn. 6