ÆLDRE I TAL Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016"

Transkript

1 ÆLDRE I TAL 2016 Folkepension Ældre Sagen Juni 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken eller udtræk fra et indkomstregister, der bygger på en 30 % stikprøve af befolkningen, som Ældre Sagen har adgang til under forskerordningen. Det tilstræbes, at hvert års Ældre i Tal indeholder de nyeste tal om et emne. Der anvendes oplysninger for forskellige år, afhængig af hvornår statistiker om de enkelte emner offentliggøres. Det tilstræbes, at figurer og tabeller med samme indhold har samme nummer fra år til år. Figurer og tabeller står derfor ikke nødvendigvis i den rækkefølge, de refereres i teksten.

2 Folkepension I 2016 er der over 1 million folkepensionister. Antallet af folkepensionister er steget med ca siden sidste år. Stigningen har været knap så stor i de senere år, fordi antallet af nye folkepensionister begynder at falde. Langt de fleste folkepensionister får det fulde grundbeløb, mens det kun er lidt over halvdelen, der får fuldt pensionstillæg, og kun 18 % får den fulde ældrecheck. Antallet af folkepensionister er steget I januar 2016 boede der folkepensionister i Danmark 1, jf. tabel 1. Det er en stigning på knap i forhold til Stigningen er lidt mindre end sidste år, hvilket skyldes at antallet af nye 65 årige falder. 2 Fra 2006 til 2016 er antallet af folkepensionister i Danmark steget med knap svarende til en stigning på 34% på 10 år. En stor del af stigningen skyldes, at folkepensionsalderen var 67 år frem til , hvorefter den gradvist blev nedsat til 65 år for nye folkepensionister. Nedsættelsen af pensionsalderen slog gradvist igennem fra 2005 til Hvis man kun ser på antallet af pensionister over 67 år, er stigningen fra 2006 til 2016 på knap personer. Set i forhold til hele befolkningen er andelen af folkepensionister steget fra 14,4% i 2006 til 18,4% i Ud over nedsættelsen af pensionsalderen, der var et led i den efterlønsreform, der blev vedtaget i 1998, skyldes stigningen i antallet af folkepensionister, at de store årgange fra 1940 erne er gået på pension, og at vi lever længere. Stigningen i antallet af folkepensionister fortsætter ikke i samme takt. Fra 2019 hæves folkepensionsalderen gradvist til 67 år. Herefter bliver folkepensionsalderen reguleret i takt med udviklingen i den forventede levetid. Folketinget hævede i efteråret 2015 folkepensionsalderen til 68 år fra Dvs. at de der er født i 1963, først kan på pension som 68 årig. Forudsat Folketinget fortsat hæver pensionsalderen efter de principper, der blev indført med velfærdsreformen i 2006, vil andelen af folkepensionister ikke stige væsentligt i forhold til det nuværende niveau, fordi folkepensionsalderen stiger, og fordi den samlede befolkning også vokser, jf. figur 1. Andel af folkepensionister kommer derfor ikke over 20%, og i 2050 forventes andelen af folkepensionister at være den samme som i dag. På kort sigt sker der en stigning i antallet af folkepensionister. Det skyldes, dels at de store årgange giver en midlertidig stigning, dels at der er et efterslæb i tilpasningen af pensionsalderen til stigningen i levetiden, fordi pensionsalderen højest kan stige med 1 år hvert 5. år. 1 Udover de folkepensionister, der bor i Danmark, var der i januar personer, der modtog dansk folkepension i udlandet. Disse pensionister indgår ikke i analysen. 2 Jf. Antal ældre, https://www.aeldresagen.dk/presse/pressemateriale/dokumentation/2016-antal-aeldre 3 Folkepensionsalderen blev nedsat fra 67 år til 65 år for personer, der fyldte 65 efter 30. juni Antallet af folkepensionister i januar 2006 var således delvist påvirket af den lavere pensionsalder. 1

3 Folkepensionens sammensætning 4 Langt de fleste folkepensionister får det fulde grundbeløb, mens det kun er lidt over halvdelen, der får fuldt pensionstillæg, og kun 18% får den fulde ældrecheck, jf. figur 2. Da pensionstillægget afhænger af indkomsten, giver andelen af folkepensionister, der modtager fuldt pensionstillæg, et bilede af pensionisternes indkomstforhold. 5 Andelen, der får fuldt pensionstillæg, har været faldende siden Dog er andelen med fuldt pensionstillæg næsten ikke faldet fra 2013 til 2016, jf. figur 3. Faldet i andelen af folkepensionister, der får fuldt pensionstillæg, afspejler i høj grad en ændret sammensætning af pensionistgruppen. Folkepensionisterne er i gennemsnit blevet yngre, og andelen af par er steget, mens andelen af enlige folkepensionister er faldet. Fra 2015 til 2016 er der sket fald i andelen af enlige pensionister fra 44% i 2015 til 42% i 2016, jf. tabel 2. Der er betydeligt flere enlige end ikke-enlige, der modtager fuldt pensionstillæg, og andelen af kvinder, der får fuldt pensionstillæg er højere end for mænd, jf. figur 4. Den høje andel kvinder med fuldt pensionstillæg afspejler, at en større del af de kvindelige folkepensionister er enlige. Enlige kvinder udgør 28% af folkepensionisterne, mens enlig mænd kun udgør 13%, jf. figur 6. Andelen med fuldt pensionstillæg stiger med alderen fra 46% af de årige til 66% af de 80+årige mens andelen, der ikke får pensionstillæg, tilsvarende falder fra 22% til6 %. Der er flere kvinder end mænd, der får fuldt pensionstillæg, men når man ser på samme aldersgruppe og civilstand er forskellene i andelen af mænd og kvinder, der får fuldt pensionstillæg hhv. ikke får pensionstillæg små, jf. tabel 3. Regler og satser i 2016 Folkepensionen består af et grundbeløb og et pensionstillæg samt en ældrecheck (supplerende pensionsydelse). Betingelsen for at få folkepension er, at man har opholdt sig 40 år i Danmark mellem 15 og 65 år. Hvis man har opholdt sig kortere tid i Danmark, nedsættes folkepensionen forholdsmæssigt (brøkpension). Grundbeløbet er på kr. årligt. Det nedsættes kun, hvis man har indkomst ved personligt arbejde. Pensionstillægget er på kr. årligt for enlige og kr. til hver for par. Pensionstillægget nedsættes, hvis den personlige indkomst (bortset fra folkepension) tillagt positiv nettokapitalindkomst og aktieindkomst (med et bundfradrag for udbytte, hvori der er indeholdt udbytteskat) overstiger kr. for enlige og kr. tilsammen for par. Pensionstillægget nedsættes med 30,9 % af den overskydende indkomst for enlige og 32 % af den overskydende indkomst for par. Ældrechecken er på kr. Ældrechecken bortfalder, hvis den likvide formue er over kr., og den nedsættes, hvis den personlige tillægsprocent er under 100%. Den personlige tillægsprocent aftrappes, når indkomsten er over kr. for enlige og kr. tilsammen for par. 4 I 2016 har Danmarks Statistik ikke offentliggjort tal for antal pensionister fordelt på beløbsart i statistikbanken (PEN33). Derfor er opdelingen af folkepensionen på beløbsart foretaget på grundlag af en 30% stikprøve af pensionsregistret (SOCP), men efter samme metode, som Danmarks Statistik hidtil har anvendt 5 En enlig folkepensionist med fuldt pensionstillæg har i 2016 en skattepligtig indkomst inklusiv folkepension på mellem kr. ( kr. hvis den likvide formue er over kr.) og kr., svarende til mellem kr. og kr. efter skat (Med en gennemsnitlig kommune- og kirkeskat på 25,61% og forudsat at den supplerende indkomst består af ATP, privat pension og renteindtægter) 2

4 Særligt om ældrechecken Ældrechecken udbetales til folkepensionister med lav indkomst, som samtidig har lav likvid formue. Ca personer, svarende til knap 28 % af folkepensionisterne i Danmark, var berettiget til at modtage fuld eller reduceret ældrecheck i januar Det er ca flere end i Det er især andelen, der modtager en reduceret ældrecheck, der er steget i forhold til Hvis ældrechecken alene afhang af indkomsten ville antallet af modtagere have været betydeligt højere. Ca. 53% af alle folkepensionister ville kunne få fuld eller reduceret ældrecheck, hvis ældrechecken alene afhang af indkomsten. Loftet over den likvide formue begrænser antallet af ældrecheckmodtagere langt mere end indkomstgrænsen 26% af folkepensionisterne får ikke ældrecheck, fordi de har for stor likvid formue, mens det kun er 10%, der mister ældrechecken, fordi de har for høj indkomst. De resterende 36 % har både for høj indkomst og for høj formue til at kunne få ældrecheck, jf. figur 5. Andelen af pensionister, der får ældrecheck, stiger med alderen fordi andelen af enlige stiger med alderen. Andelen af enlige, der får ældrecheck, er næsten dobbelt så høj som for par. 39% af de enlige folkepensionister får ældrecheck, mod kun 19% af de ikke-enlig. 6 Der er dog tale om en modsat rettet udvikling for enlige og par. Isoleret set falder andelen af enlige pensionister, der får ældrecheck, lidt med alderen, fordi andelen af enlige, der har for høj likvid formue til at få ældrecheck, stiger. Andelen af pensionistpar, der får ældrecheck, stiger derimod lidt med alderen, fordi andelen af par, der har en indkomst under indkomstgrænsen for ældrecheck, stiger med alderen, jf. tabel 4. Folkepensionister i kommunerne Folkepensionisterne er ikke jævnt fordelt på kommuner, men da langt den største del af de 65+årige er gået på folkepension (i gennemsnit 98%), skyldes forskellen i pensionistandelen i forhold til det samlede indbyggertal hovedsagelig alderssammensætningen i de enkelte kommuner. Kun i Gentofte, Hørsholm og Rudersdal ligger andelen af 65+årige, der er gået på folkepension, under 95%. Hvis man alene ser på den yngste del af folkepensionisterne, dvs. de årige, er forskellen i andelen af folkepensionister noget større, jf. kort 2. I Gentofte, Rudersdal, Hørsholm. Lyngby-Taarbæk, Frederiksberg, Furesø, Fredensborg og Allerød er mere end 10% af indbyggerne i alderen år ikke folkepensionister. I Ikast-Brande er andelen af årige, der ikke er folkepensionister ca. 2%. Udover forskel i andelen af folkepensionister, er der betydelig forskel i pensionisternes indkomstforhold fra kommune til kommune. Det afspejler sig fx i andelen af 65+årige, der modtager fuldt pensionstillæg, hvor Lemvig med 67% er den kommune, hvor der er relativt flest 65+årige, der modtager fuldt pensionstillæg, mens Rudersdal med ca. 24% har den laveste andel med fuldt pensionstillæg, jf. kort 1. 6 Beregningen af ældrecheck bygger på oplysninger i pensionsregistret for januar Ved beregningen af ældrechecken til folkepensionister, der er sammenlevende med ikke-folkepensionister, er parrets samlede likvide formue muligvis ikke opgjort korrekt, fordi ikke-folkepensionisters likvide formue ikke indgår i parrets samlede likvide formue. Det betyder at det beregnede antal modtagere af ældrecheck bliver for højt. Da andelen af denne gruppe, der får ældrecheck, er lille (under 10 %), og da andelen af folkepensionister, der er sammenlevende med ikkefolkepensionister er relativt lille (under 10 % af alle folkepensionister), har fejlen begrænset betydning for beregningen af andelen af alle pensionister, der får ældrecheck. 3

5 Det er fortrinsvis kommunerne vest for Storebælt og på Vest- og Sydsjælland, der har en høj andel af pensionister med fuldt pensionstillæg, mens kommunerne i hovedstadsregionen har en lavere andel med fuld pensionstillæg, jf. kort 1. Hvis man i stedet ser på andelen med ældrecheck, ændres billedet. Andelen af ældrecheckmodtagere er relativt lav i mange jyske kommuner, mens andelen af ældrecheckmodtagere er høj i København og en del kommuner på vestegnen, jf. kort 3. 4

6 Tabeller og figurer Tabel 1. Folkepensionister opdelt på køn Køn Antal i alt Procent af befolkningen Ændring I alt ,4% 14,4% 18,2% 18,4% 34,1% Mænd ,0% 12,5% 16,5% 16,7% 41,9% Kvinder ,7% 16,4% 19,9% 20,1% 28,4% Køn Antal 67-årige og derover Procent af befolkningen Ændring I alt ,4% 13,0% 15,9% 16,2% 30,7% Mænd ,0% 11,1% 14,3% 14,6% 39,4% Kvinder ,7% 15,0% 17,5% 17,8% 24,4% Kilde: PEN33 og PEN11 (opgjort pr. 1. januar) Anm.: Vedrører kun folkepensionister bosat i Danmark Figur 1. Udviklingen af folkepensionister (opdateres i efteråret 2016) 25% 18,2% 19,0% 19,1% 19,2% 20% 18,0% 16,0% 15,7% 15,4% 15,7% 15,2% 15% 13,1% 14,3% 10% 5% 0% 0 Kilde: og DREAM s befolknings- og arbejdsstyrkefremskrivning Figuren opdateres når 2016-data fra DREAM bliver tilgængelige Anm.: Fremskrivningen fra DREAM er medioficeret, hvilket kan give mindre afvigelser i forhold til Danmarks Statistiks opgørelse der er opgjort pr. 1. januar 5

7 Tabel 2. Folkepensionister opdelt på alder Alder år 0% 9% 15% 12% 12% år 18% 18% 18% 20% 19% år 29% 25% 24% 26% 27% år 23% 20% 18% 18% 18% år 16% 15% 13% 12% 12% år 9% 9% 8% 7% 7% 90+år 4% 4% 4% 4% 4% I alt 100% 100% 100% 100% 100% Andel under 75 år 48% 52% 57% 59% 58% Andel af enlige 53% 47% 44% 44% 42% Kilde: PEN1, PEN33 og PEN3, samt egne beregninger for 2016 på baggrund af en 30% stikprøve fra Danmarks Statistiks pensionsregister (SOCP) Anm.: Der er usikkerhed i udviklingen af enlige, da data fra 2015 og før kommer fra statistikbanken og altså indeholder den fulde population, mens data i 2016 kommer fra en 30% stikprøve, jf. note 4. Figur 2. Folkepensionister med fuldt, reduceret eller ingen udbetaling Ældrecheck 18% 10% 72% Pensionstillæg 54% 32% 14% Grundbeløb 96% 4% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Fuldt Reduceret Ingen udbetaling Kilde: Egne beregninger på baggrund af en 30% stikprøve fra Danmarks Statistiks pensionsregister (SOCP) Anm.: Da stikprøven er en simpelt tilfældig udvælgelse af den samlede population, er der en hvis usikkerhed, der hvor antallet af observation er lille, fx udgør det reduceret grundbeløb kun knap 4% af den samlede stikprøve. 6

8 Figur 3. Udviklingen i pensionstillægget % 13% 13% 14% 14% 14% 14% 15% 14% 14% 14% 80% 27% 28% 29% 29% 30% 30% 30% 31% 31% 32% 60% 40% 60% 58% 58% 57% 57% 56% 55% 55% 55% 54% 20% 0% Fuldt pensionstillæg Reduceret pensionstillæg Intet pensionstillæg udbetalt Kilde: og fra 2016 egne beregninger på baggrund af en 30% stikprøve fra Danmarks Statistiks pensionsregister (SOCP) Figur 4. Pensionstillæg opdelt på samliv og køn % 5% 20% 18% 11% 80% 60% 32% 32% 32% 32% 40% 20% 63% 47% 51% 57% 0% Enlige Ikke-enlige Mænd Kvinder Samliv Køn Fuldt pensionstillæg Reduceret pensionstillæg Intet pensionstillæg udbetalt Kilde: Egne beregninger på baggrund af en 30% stikprøve fra Danmarks Statistiks pensionsregister (SOCP) 7

9 Tabel 3. Folkepension opdelt på køn, alder og samliv Mænd Enlige Par med to folkepensionister Folkepensionist sammenlevende med ikke-folkepensionist Alder Fuld Reduceret Intet Fuld Reduceret Intet Fuld Reduceret Intet år 62% 31% 7% 44% 37% 19% 23% 30% 47% år 61% 32% 7% 48% 35% 17% 23% 29% 47% år 63% 30% 7% 56% 31% 14% 23% 30% 47% 80+ år 64% 30% 6% 62% 28% 10% 28% 27% 45% Gennemsnit 63% 31% 7% 52% 33% 15% 23% 30% 47% Kvinder Enlige Par med to folkepensionister Folkepensionist sammenlevende med ikke-folkepensionist Alder Fuld Reduceret Intet Fuld Reduceret Intet Fuld Reduceret Intet år 57% 37% 6% 46% 36% 18% 17% 24% 59% år 60% 35% 5% 51% 33% 16% 21% 22% 58% år 65% 31% 4% 58% 30% 12% 21% 23% 56% 80+ år 69% 29% 3% 63% 29% 8% Gennemsnit 64% 32% 4% 52% 33% 15% 18% 23% 59% Kilde: Egne beregninger på baggrund af en 30% stikprøve fra Danmarks Statistiks pensionsregister (SOCP) Tabel 4. Ældrecheck opdelt på samliv og alder Enlige år år år 80+ år I alt Får ældrecheck 40% 42% 41% 37% 39% Får ikke ældrecheck, fordi den likvide formue er for høj 19% 21% 25% 32% 25% Får ikke ældrecheck, fordi indkomsten er for høj 15% 10% 8% 5% 9% Får ikke ældrecheck, fordi både indkomst og likvid 27% 27% 26% 26% 26% formue er for høj Par med to folkepensionister år år år 80+ år I alt Får ældrecheck 17% 21% 24% 24% 21% Får ikke ældrecheck, fordi den likvide formue er for høj 26% 28% 33% 39% 30% Får ikke ældrecheck, fordi indkomsten er for høj 9% 7% 4% 3% 6% Får ikke ældrecheck, fordi både indkomst og likvid 48% 44% 39% 34% 43% formue er for høj Kilde: Egne beregninger på baggrund af en 30% stikprøve fra Danmarks Statistiks pensionsregister (SOCP) 8

10 Figur 5. Ældrecheck opdelt på alder % 90% 80% 42% 39% 34% 28% 36% 70% 60% 50% 40% 17% 10% 24% 6% 29% 4% 34% 10% 26% 30% 19% 20% 10% 22% 27% 31% 33% 28% 0% år år år 80+ år I alt Får ikke ældrecheck, fordi både indkomst og likvid formue er for høj Får ikke ældrecheck, fordi indkomsten er for høj Får ikke ældrecheck, fordi den likvide formue er for høj Får ældrecheck Kilde: Egne beregninger på baggrund af en 30% stikprøve fra Danmarks Statistiks pensionsregister (SOCP) Figur 6. Pensionstillæg opdelt på køn og samliv % 13% Mænd - enlige 25% Mænd - par hvor begge er folkepensionister Mænd - sammenlevende med ikke-folkepensionist 25% Kvinder - enlige 28% 7% Kvinder - par hvor begge er folkepensionister Kvinder - sammenlevende med ikke-folkepensionist Kilde: Egne beregninger på baggrund af en 30% stikprøve fra Danmarks Statistiks pensionsregister (SOCP) 9

11 Kort 1. Andel 65+årige med fuldt pensionstillæg Kilde: samt egne beregninger på baggrund af en 30% stikprøve fra Danmarks Statistiks pensionsregister (SOCP) Anm.: Kommuner markeret med grøn er kommuner, hvor andelen med fuldt pensionstillæg ligger omkring gennemsnittet på 53%

12 Kort 2. Andelen af folkepensionister blandt de årige Kilde: Anm.: Kommuner markeret med grønt er kommuner, hvor andelen af folkepensionister blandt de årige er omkring gennemsnittet på 95% 1

13 Kort 3. Andel modtagere af ældrecheck blandt de 65+ årige Kilde: samt egne beregninger på baggrund af en 30% stikprøve fra Danmarks Statistiks pensionsregister (SOCP) Anm.: Kommuner markeret med grønt er kommuner, hvor andelen af modtagere af ældrecheck ligger omkring gennemsnittet på 27% 2

Ældre Sagen Juni/september 2015

Ældre Sagen Juni/september 2015 ÆLDRE I TAL 2015 Folkepension - 2015 Ældre Sagen Juni/september 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Ældre Sagen November 2014

Ældre Sagen November 2014 ÆLDRE I TAL Folkepension - 2014 Ældre Sagen November 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Folkepension 2013. Ældre Sagen september 2013

Folkepension 2013. Ældre Sagen september 2013 Ældre Sagen september 2013 Folkepension 2013 Antallet af folkepensionister er steget I januar 2013 var der 979.861 herboende 1 folkepensionister. Det er en stigning på 30.374 i forhold til 2012. Fra 2003

Læs mere

Befolkningsudvikling

Befolkningsudvikling ÆLDRE I TAL 2014 Befolkningsudvikling - 2014 Ældre Sagen December 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer

Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer ÆLDRE I TAL 2016 Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer Ældre Sagen November 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation.

Læs mere

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck ÆLDRE I TAL 2014 Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen Oktober 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden

Læs mere

Befolkningsudvikling

Befolkningsudvikling ÆLDRE I TAL 2016 Befolkningsudvikling - 2016 Ældre Sagen November 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,

Læs mere

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen januar 2014 Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Næsten halvdelen af alle folkepensionister modtager supplerende ydelser ud over folkepensionen i form af boligydelse,

Læs mere

Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck ÆLDRE I TAL 2015 Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og Ældre Sagen August 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er

Læs mere

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt Analyse af ældrecheck Sammenfatning Følgende analyse af ældrechecken har Ældre Sagen foretaget på baggrund af tal fra 2007, der er de senest tilgængelige.

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2016 Hjemmehjælp til ældre Ældre Sagen Juli 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

ÆLDRE I TAL 2016. Antal Ældre. Ældre Sagen Maj 2016

ÆLDRE I TAL 2016. Antal Ældre. Ældre Sagen Maj 2016 ÆLDRE I TAL 2016 Antal Ældre Ældre Sagen Maj 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

FTF ernes pensionsopsparing

FTF ernes pensionsopsparing 8. MAJ 2014 FTF ernes pensionsopsparing AF MARIE-LOUISE SØGAARD OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Sammenfatning I notatet belyses FTF ernes pensionsopsparing sammenlignet med andre beskæftigede og øvrige uden

Læs mere

Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck ÆLDRE I TAL 2016 Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg ældrecheck Ældre Sagen August 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst

Folkepensionisternes indkomst ÆLDRE I TAL 2014 Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen September 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst

Folkepensionisternes indkomst ÆLDRE I TAL 2015 Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen November 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks

Læs mere

ÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Marts 2017

ÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Marts 2017 ÆLDRE I TAL 2017 Antal Ældre - 2017 Ældre Sagen Marts 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere

Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Tilbagetrækningsreformen Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Ufaglærte har udsigt til færre år på folkepension end højtuddannede. Det skyldes, at ufaglærte har en relativt høj dødelighed,

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Maj 1 Folke- og førtidspensionister, 6-1 x Det samlede antal personer i Århus Kommune, der modtager sociale pensioner (inkl. beboere på plejehjem), er

Læs mere

C.604/21.02 Side 1. Dampfærgevej 22 Postboks 2593 2100 København Ø Tlf.: 3529 8100

C.604/21.02 Side 1. Dampfærgevej 22 Postboks 2593 2100 København Ø Tlf.: 3529 8100 Side 1 Dampfærgevej 22 Postboks 2593 2100 København Ø Tlf.: 3529 8100 Cirkulære nr. 604 af marts 1999 J.nr. 7-2101-9/98 Vedlagt følger cirkulære om regler om samordningsfradrag til brug for sammenlignende

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2015 Hjemmehjælp til ældre - 2014 Ældre Sagen Juli 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel

Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel Gennem det seneste årti er ældres disponible indkomster steget markant mere end andre aldersgruppers. Udviklingen forventes at fortsætte i de kommende år i takt med

Læs mere

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform,

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Notat 1. marts 2011 Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Vi kan jo ikke låne os til velfærd Til det udspil til en tilbagetrækningsreform, der blev præsenteret

Læs mere

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 36 af 21. oktober 2015 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 36 af 21. oktober 2015 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF). Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 36 Offentligt 6. november 205 J.nr. 5-3020380 Til Folketinget Skatteudvalget

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre - 2013

Hjemmehjælp til ældre - 2013 ÆLDRE I TAL 2014 Hjemmehjælp til ældre - 2013 Ældre Sagen Oktober 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,

Læs mere

De ældres boligforhold 2014

De ældres boligforhold 2014 ÆLDRE I TAL 2014 De ældres boligforhold 2014 Ældre Sagen Januar 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker

Læs mere

Forudsætninger bag Danica PensionsTjek

Forudsætninger bag Danica PensionsTjek Forudsætninger bag Danica PensionsTjek INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger... 2 Spørgsmålene...

Læs mere

Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ

Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd ældre løshed Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæg Grundbeløb Indkomstinterval Helbredstillæg Boligydelse i tal indvandrer

Læs mere

Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid

Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid I forbindelse med fremskrivninger af antallet af efterlønsmodtagere er det afgørende at have en prognose for antallet af personer, der fremadrettet vil

Læs mere

En opsat pension er en pensionsydelse, hvor udbetalingen er udskudt til et senere tidspunkt end fratrædelsestidspunktet.

En opsat pension er en pensionsydelse, hvor udbetalingen er udskudt til et senere tidspunkt end fratrædelsestidspunktet. KL Afsnit I Pkt. A) Definition En opsat pension er en pensionsydelse, hvor udbetalingen er udskudt til et senere tidspunkt end fratrædelsestidspunktet. Pkt. B) Retsgrundlag for opsat pension m.v. Pensionsregulativets

Læs mere

Analyse. Danske børnepenge til udenlandske EUborgere. 08. marts Af Kristine Vasiljeva

Analyse. Danske børnepenge til udenlandske EUborgere. 08. marts Af Kristine Vasiljeva Analyse 08. marts 2016 Danske børnepenge til udenlandske EUborgere Af Kristine Vasiljeva Dette notat opgør, hvor stort et beløb Danmark udbetaler i børnepenge o. lign. til borgere fra andre EU lande. Antallet

Læs mere

Befolkningsudvikling - 2013

Befolkningsudvikling - 2013 Ældre Sagen september 2013 Befolkningsudvikling - 2013 Befolkningens alderssammensætning har ændret sig meget over de sidste 40 år, og den vil ændre sig yderligere i fremtiden. Den såkaldte befolkningspyramide

Læs mere

Boligydelse og boligsikring 2010

Boligydelse og boligsikring 2010 Boligydelse og boligsikring 2010 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er to slags boligstøtte:

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Boligydelse og boligsikring 2008

Boligydelse og boligsikring 2008 Boligydelse og boligsikring 2008 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er to slags boligstøtte:

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2016 Hjemmehjælp til ældre - 2015 Ældre Sagen Juli 2016/januar 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,

Læs mere

Københavns Kommune. Boligydelse og boligsikring 2009

Københavns Kommune. Boligydelse og boligsikring 2009 Københavns Kommune Boligydelse og boligsikring 2009 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er

Læs mere

Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler

Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til under nye lofter typeeksempler 22. juni 2017 Tabel 1 opsummerer virkningen på den disponible indkomst som pensionist for stiliserede typeeksempler,

Læs mere

Sådan er du dækket. Sådan er du dækket. Valg af ordning som nyt medlem. Hvis du vil skifte ordning senere. Dækning ved udvalgte kritiske sygdomme

Sådan er du dækket. Sådan er du dækket. Valg af ordning som nyt medlem. Hvis du vil skifte ordning senere. Dækning ved udvalgte kritiske sygdomme Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i Lægernes Pension, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 20.05.2016 11/08 Lægernes Pension pensionskassen for læger Side 2/7 Din ordning i Lægernes

Læs mere

VELFÆRDSPOLITIK 14. april 2000 Af Lars Andersen Direkte telefon: 33 31 23 23 217. Journal 0203/AV/LA Anita Vium Direkte telefon: 33 31 23 23 223

VELFÆRDSPOLITIK 14. april 2000 Af Lars Andersen Direkte telefon: 33 31 23 23 217. Journal 0203/AV/LA Anita Vium Direkte telefon: 33 31 23 23 223 i:\april-2\ældrefakta-la.doc VELFÆRDSPOLITIK 14. april 2 Af Lars Andersen Direkte telefon: 33 31 23 23 217 Journal 23/AV/LA Anita Vium Direkte telefon: 33 31 23 23 223 ØKONOMISKE FAKTA OM ÆLDRE Ældreområdet

Læs mere

Vejledning pensionsoversigt 2015 Alderspension

Vejledning pensionsoversigt 2015 Alderspension Vejledning pensionsoversigt 2015 20.05.2016 60/17 Lægernes Pension pensionskassen for læger Side 2/9 Pensionsydelserne er angivet dels som grundbeløb (uden tillæg) og dels inklusive tillæg. Grundbeløbene

Læs mere

Boligydelse og boligsikring 2006

Boligydelse og boligsikring 2006 Boligydelse og boligsikring 2006 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte Der er to slags boligstøtte:

Læs mere

De ældres boligforhold 2015

De ældres boligforhold 2015 ÆLDRE I TAL 2015 De ældres boligforhold 2015 Ældre Sagen Januar 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

2008/1 LSF 194 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016. Fremsat den 22. april 2009 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag.

2008/1 LSF 194 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016. Fremsat den 22. april 2009 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag. 2008/1 LSF 194 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., j.nr. Fremsat den 22. april 2009 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg)

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om individuel boligstøtte

Forslag. Lov om ændring af lov om individuel boligstøtte Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 67 Bilag 1 Offentligt Lovforslag nr. L 67 Folketinget 2015-16 Fremsat den 20. november 2015 af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen) Forslag til Lov om ændring

Læs mere

Kort om efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP

Kort om efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP Kort om efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP A-kassen LH 8. udgave, december 2015 A-kassen LH 8. udgave, december 2015 Indhold Side 1. Forord 3 2. Efterlønsbeviset, det guldrandede papir

Læs mere

Metodenotat. Rentefradrag 1980-2012

Metodenotat. Rentefradrag 1980-2012 JAQ / August 2014 vs. 1.0 Metodenotat om Rentefradrag 1980-2012 August 2014 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø Forord I Danmark kan afholdte renteudgifter delvist fradrages i den indkomst

Læs mere

Borgere fra 3. lande med ophold til erhverv er en god forretning for de offentlige kasser

Borgere fra 3. lande med ophold til erhverv er en god forretning for de offentlige kasser 2. juni 2016 ANALYSE Af Lotte Katrine Ravn & Maja Appel Borgere fra 3. lande med ophold til erhverv er en god forretning for de offentlige kasser Udlændinge, der er kommet til Danmark på f.eks. et greencard,

Læs mere

Hvem er den rigeste procent i Danmark?

Hvem er den rigeste procent i Danmark? Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,

Læs mere

De ældres boligforhold 2016

De ældres boligforhold 2016 ÆLDRE I TAL 2016 De ældres boligforhold 2016 Ældre Sagen Februar 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Bilags indholdsfortegnelse

Bilags indholdsfortegnelse Bilags indholdsfortegnelse Bilag 1: Skattetrappe 2009 lønmodtagere... 2 Bilag 2: Skattetrappe 2010 - Lønmodtagere... 3 Bilag 3: Skattetrappe 2009 - Lønmodtagere pensionsmidler... 4 Bilag 4: Fradragsregler

Læs mere

S T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 2002

S T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 2002 S T A T I S T I K SU-støtte & SU-gæld 2002 SUS nr. 10 November 2003 SUstyrelsen Danasvej 30 DK 1780 København V www.sustyrelsen.dk ISBN: 87-90750-37-3 Forord SUstyrelsen udgiver hermed SU-statistikpublikationen

Læs mere

Betragtes det samlede antal modtagere (inkl. herboende), har der været følgende tendenser:

Betragtes det samlede antal modtagere (inkl. herboende), har der været følgende tendenser: Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 89 Offentligt Notat 4. december 2015 J.nr. 15-2366409 Person og Pension khk Børnecheck til vandrende arbejdstagere 2008-2013 I det følgende

Læs mere

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr.

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr. Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 154 Offentligt Departementet J.nr. 2005-318-0398 De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et

Læs mere

Faktaark. Ministervederlag, eftervederlag og pension. Vederlæggelse af ministre består overordnet af tre elementer:

Faktaark. Ministervederlag, eftervederlag og pension. Vederlæggelse af ministre består overordnet af tre elementer: Faktaark Ministervederlag, eftervederlag og pension Vederlæggelse af ministre består overordnet af tre elementer: 1. Ministervederlag, som ministeren modtager, når pågældende er minister. 2. Ministereftervederlag,

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt 4. maj 2016 J.nr. 16-0472995 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 336 af 6. april 2016 (alm. del).

Læs mere

Indefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister 2014

Indefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister 2014 ÆLDRE I TAL 2016 Indefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister 2014 Ældre Sagen Januar 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation.

Læs mere

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Siden 1985 har både rige og fattige danskere oplevet en stigning i deres indkomst. I løbet af de seneste år er indkomstfremgangen imidlertid gået i stå

Læs mere

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Socialstatistik Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Grundbeløb i december måned 2011-2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af pensioner i december i årene 2011-2014... 4 3. Tilgang- og afgang

Læs mere

16. juni Af Peter Spliid. Resumé:

16. juni Af Peter Spliid. Resumé: 16. juni 2003 Af Peter Spliid Resumé: HØJERE PENSIONSALDER Et af tidens hede debatemner er den tidlige tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Baggrunden for interessen for dette emne er, at vi i de kommende

Læs mere

2014 Udgivet den 11. juni 2014. 10. juni 2014. Nr. 574.

2014 Udgivet den 11. juni 2014. 10. juni 2014. Nr. 574. Lovtidende A 2014 Udgivet den 11. juni 2014 10. juni 2014. Nr. 574. Lov om ændring af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., lov om individuel

Læs mere

Stor ulighed blandt pensionister

Stor ulighed blandt pensionister Formuerne blandt pensionisterne er meget skævt fordelt. Indregnes de forbrugsmuligheder, som formuerne giver i indkomsten, så er uligheden blandt pensionister markant større end uligheden blandt de erhvervsaktive.

Læs mere

Om at få fleksibel efterløn

Om at få fleksibel efterløn Om at få fleksibel efterløn Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen Juni 11999 Denne pjece beskriver i hovedpunkter den nye fleksible efterløn for medlemmer af en a-kasse, der fylder 60 år den 1. juli

Læs mere

Orientering til pensionister bosat uden for Danmark 2010

Orientering til pensionister bosat uden for Danmark 2010 Orientering til pensionister bosat uden for Danmark 2010 Indholdsfortegnelse: (ctrl + klik for at gå direkte til afsnittet) 1. Forord 2. Beregning af pensionen 3. Den nye lov om førtidspension 4. Pensionsmeddelelsen

Læs mere

SNART PÅ PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

SNART PÅ PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk SNART PÅ PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Forord 4 Alderspension fra JØP 5 Hvad skal du gøre, når du vil på pension? 5 Valgmuligheder ved udbetaling 6 Tillæg til din

Læs mere

Når pensionsalderen nærmer sig

Når pensionsalderen nærmer sig Når pensionsalderen nærmer sig Få økonomisk overblik Måske er du begyndt at tænke på tilværelsen som pensionist eller efterlønsmodtager. Måske er du allerede i gang med at planlægge og undersøge dine økonomiske

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om social pension

Bekendtgørelse af lov om social pension LBK nr 1137 af 20/10/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Journalnummer: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 31. oktober 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 344 af 9. juni 2016 stillet

Læs mere

De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld

De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld Der er meget stor spredning på størrelsen af den arv, der efterlades i Danmark. I gennemsnit har de afdøde en på 700.000 kr. Det er en stigning

Læs mere

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde). Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,

Læs mere

Vandringer til og fra Grønland 1981-2003

Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Befolkningsstatistik 2004:4 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Side 2 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Kapitel 1 Sammenfatning... 5 Kapitel 2

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 211-223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

Udkast. Forslag. Lov om ændring af lov om social pension

Udkast. Forslag. Lov om ændring af lov om social pension Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om social pension (Forhøjelse af supplerende pensionsydelse og pensionstillæg til folkepensionister) 1 I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1005 af

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark 1. De tre hovedelementer i regeringens tilbagetrækningsreform 2. Hvordan håndteres de finanspolitiske udfordringer frem til 22? 3. Forskellen mellem Velfærdsaftalen og regeringens

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 21-222 22 216 212 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,

Læs mere

Ældre Sagen December 2014

Ældre Sagen December 2014 ÆLDRE I TAL 2014 Efterløn Ældre Sagen December 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Når pensionsalderen nærmer sig

Når pensionsalderen nærmer sig Når pensionsalderen nærmer sig Hvornår kan du gå på pension, hvad får du udbetalt og i hvilken rækkefølge kan det bedst betale sig at bruge pengene? Få svarene her. 20.05.2016 13/05 Lægernes Pension pensionskassen

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget J.nr. 2008-318-0044 Dato: 8. maj 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 217-221 og 223 af 23. april 2008. Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).

Læs mere

Pension og offentlige ydelser - 2015

Pension og offentlige ydelser - 2015 Pension og offentlige ydelser - 2015 Når du får udbetaling fra din egen pension ved sygdom, alders- eller førtidspensionering, får du måske samtidig offentlige ydelser. Disse ydelser kan blive påvirket

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

Dansk pensionsalder vil sætte international rekord

Dansk pensionsalder vil sætte international rekord Tilbagetrækning Juni Dansk pensionsalder vil sætte international rekord Der er udsigt til en markant forhøjelse af de officielle tilbagetrækningsaldre i i de kommende årtier. Sammenlignet med andre europæiske

Læs mere

Ældres indkomst og pensionsformue

Ældres indkomst og pensionsformue Ældres indkomst og pensionsformue Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 16 Formålet med dette analysenotat er at se på, hvordan den samlede indkomst samt den samlede pensionsformue

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension og lov om arbejdsskadesikring

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension og lov om arbejdsskadesikring Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 40 Bilag 1 Offentligt Lovforslag nr. L 40 Folketinget 2015-16 Fremsat den 4. november 2015 af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen) Forslag til Lov om ændring

Læs mere

Der er to forhold, der afgør, om man opfylder de generelle betingelser for at få folkepension og førtidspension, nemlig indfødsret og bopæl.

Der er to forhold, der afgør, om man opfylder de generelle betingelser for at få folkepension og førtidspension, nemlig indfødsret og bopæl. FOLKEPENSION Folkepensionen skal sikre ældre personer et indtægtsgrundlag, når de har forladt arbejdsmarkedet. Personer, der er født den 30. juni 1939 eller tidligere, får folkepension fra det 67. år.

Læs mere

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid 28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2011

Statistik om udlandspensionister 2011 N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.

Læs mere

Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte?

Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte? 29. april 216 Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte? Af Michael Drescher, Jesper Grunnet-Lauridsen, Thomas Thorsen og Laust Hvas Mortensen I 211 blev

Læs mere

Borgernes pensionsformuer

Borgernes pensionsformuer Oplæg på ØDF årsmøde 18. november 2015 Borgernes pensionsformuer v/ Kurt Houlberg 2 Hovedbudskaber 1. Flere ældre i fremtiden, især i yderområder 2. Flere ældre har ikke kun betydning for sundhedsog omsorgsudgifterne

Læs mere

HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015

HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015 HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 2 Indhold Baggrund Side 3 De 13 teser Side 6 Metode Side 8 Resultater Side 10 Beregninger

Læs mere

Tabel 1 Virkning i kroner på årlige udvidede forbrugsmuligheder for en LO-familie med to børn ved hidtidige metode og revideret metode

Tabel 1 Virkning i kroner på årlige udvidede forbrugsmuligheder for en LO-familie med to børn ved hidtidige metode og revideret metode Notat 23. september 2014 Oplysning om revideret metode til beregning af fordelingsvirkninger af ændringer i offentligt forbrug Finansministeriet har konstateret, at de hidtidige beregninger af fordelingsvirkninger

Læs mere

Fremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere

Fremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere Fremtidens mænd 23: Ufaglærte og udkantsdanskere Mænd i 3 erne er allerede i dag overrepræsenteret i udkantsdanmark. En tendens som vil blive forstærket i fremtiden. I løbet af de næste 2 år vil kvinders

Læs mere

Den Supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister. - få tilskud til en ekstra alderspension

Den Supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister. - få tilskud til en ekstra alderspension Den Supplerende for førtidspensionister - få tilskud til en ekstra alderspension 1 Den Supplerende - en ordning der betaler sig Godt 60.000 førtidspensionister er tilmeldt den Supplerende. Det er der god

Læs mere

Socialudvalget B 63 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt

Socialudvalget B 63 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt Socialudvalget - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Socialudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 9. marts 2007 Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 20.

Læs mere

PENSIONSMØDE YNGRE LÆGEDAG Region Sjælland 26. september 2015 Roskilde

PENSIONSMØDE YNGRE LÆGEDAG Region Sjælland 26. september 2015 Roskilde PENSIONSMØDE YNGRE LÆGEDAG Region Sjælland 26. september 2015 Roskilde PRÆSENTATION Medlemskonsulenter Thomas Krogh & Kent Boye Christensen Rådgivning Kurser Efteruddannelsesgrupper LÆGERNES PENSIONSKASSE

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 79 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 79 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 79 Offentligt Beskæftigelsesudvalget Sagsnr. 2013-11426 Doknr. 171224 Dato 20-11-2013 Folketingets Beskæftigelsesudvalg har d. 11.

Læs mere

Fattigdommen vokser især på Sjælland

Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdom i Danmark Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdommen i de danske kommuner er ikke jævnt fordelt. Specielt udkantskommuner, de tre storbyer og vestegnskommunerne er hårdt ramt af fattigdom.

Læs mere