Hvad er ubetalt bloddonation egentlig?
|
|
- Daniel Steensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hvad er ubetalt bloddonation egentlig?
2 Lande med ubetalt bloddonation I 62 lande er blodforsyningen baseret på 100 % eller næsten 100 % (mere end 99 %) frivillig og ubetalt bloddonation
3 Hvor går grænsen? Ubetalt bloddonation er ikke lig med, at donor ikke får noget for sin handling Derfor må vi vurdere: Hvad er etisk forsvarligt at give til donorer? Er der en grænse? Hvor går grænsen?
4 Rapport fra Nuffield Council on Bioethics Nuffield Council on Bioethics (NCB) undersøger og rapporterer om etiske problemstillinger inden for den biologiske og medicinske verden Har udarbejdet rapporten Human bodies: donation for medicine and research Rapporten har til formål at: - identificere problemstillinger, der opstår, når man beder folk om at donere kropsligt materiale - overveje hvilke konsekvenser, der kan være ved at tilbyde donorer en form for betaling - definere forskellige typer af betalinger - give redskab til at vurdere, om en given betaling er etisk acceptabel
5 Udvalgte dele fra rapporten I denne præsentation skal vi gennemgå: - Hvilke typer betaling findes der? - Hvilke etiske principper skal man tage i betragtning? - Hvad er etisk acceptabelt at give donorer? 6 trins stige som redskab OBS: Rapporten ser på emnet i internationalt perspektiv. Det er ikke hele vejen let at sammenholde med Danmark.
6 3 betalingsformer Ordet betaling dækker over alle former for udveksling af penge og/eller ting af økonomisk værdi. NCB skelner mellem 3 former for betaling: Betalingsformer Køb (af en ting) Belønning (til en person for at have doneret) Kompensation (for det/de tab donor har pådraget sig ifbm. donationen) Løn (når belønningen er af værdi, der kan gå for at være løn for donationen) Financielt tab (f.eks. togbillet) Ikke-financielt tab (ulejlighed, ubehag ved donationen)
7 Etiske principper NCB opstiller 5 etiske principper, som bør overholdes for at sikre donorens og patientens sikkerhed: 1. Værdighed 2. Autonomi 3. Handling til fordel for andre 4. Handling der ikke er til skade for andre 5. Retfærdighed
8 Værdighed Princip kun gældende for donorer I EU s charter om grundlæggende rettigheder står der, at følgende skal respekteres: Forbud mod kommercialisering af menneskekroppen og dele deraf som sådan Det er degradering af mennesker, hvis deres blod og blodprodukter gøres til noget kommercielt Det er nedværdigende at sætte en pris på kroppen Betalt bloddonation bryder med princippet om værdighed, fordi menneskekroppen eller dele deraf gøres til intet andet end en handelsvare MEN der kan være forskellige forståelser af, hvornår noget bliver degraderende
9 Autonomi Menneskets ret til at bestemme over egen krop skal respekteres Samtykke er en vigtig del af donationen En person har ret til at træffe sin egen beslutning om at donere eller ikke donere uden pres eller tvang Vi har et ansvar for at bidrage med relevant information, så donor kan tage valget på oplyst grundlag Betalt bloddonation kan bryde med princippet om autonomi, fordi betalingen kan påvirke det frie valg om at donere blod: Måske havde personen ikke et oprigtigt ønske om at donere Måske var personen ikke i stand til at donere Betaling kan udgøre en risiko for både donor og patient
10 Handling til fordel for andre Princip for sundhedsfagligt personale Sammenholde fordele og ulemper f.eks. i vurdering af, om patient skal transplanteres Et indgreb skal gavne mere, end det skader Kan ikke overføres til donorers situation Donorer få ikke en medicinsk fordel af donationen de har kun risikoen! Derfor er næste princip meget vigtigt
11 Handling der ikke er til skade for andre Princip for sundhedsfagligt personale Undgå eller minimere at der sker skade på donor ifbm. donationen: Fokus på måder at undgå besvimelse Fokus på donorers jernniveau Undgå at lægge unødvendigt pres på donorerne Undgå situationer hvor donorer ikke er ordentligt oplyste Undgå at bryde tavshedspligten Betalt donation ville måske gøre fokus på donors velfærd mindre vigtig
12 Retfærdighed Der skal være retfærdig og ligeværdig behandling uanset social status Ingen bestemt gruppe mennesker skal nyde fordel af noget på bekostning af en anden gruppe Betalt bloddonation kan give overvægt af personer fra lavere sociale klasser, der donerer blod, og denne gruppe vil sandsynligvis få mindst ud af det Betaling kan også være i form af at få adgang til blod, som det f.eks. er i Kina udgør en risiko for både donorers og patienters sikkerhed Er dette princip overhovedet relevant i dansk sammenhæng?
13 Etiske principper - opsamling Det er ikke betalingen i sig selv, der er problematisk Det handler om de etiske dilemmaer, der opstår, når betaling bliver involveret i donationen Visse former for betalinger kan betyde, at man går på kompromis med et eller flere af de etiske principper Brud på de etiske principper kan være til fare for både donorers og patienters sikkerhed Problem: Principperne er ikke nødvendigvis enstydige. De kan opfattes forskelligt
14 Hvilke betalingsformer er så etisk acceptable? NCB giver nogle konkrete redskaber, som kan bruges til at vurdere dette: De inddeler de forskellige tiltag/betalinger, som skal få folk til at donere, i 2 overordnede kategorier: Tiltag MED fokus på den altruistiske motivation Tiltag UDEN fokus på den altruistiske motivation De opstiller en 6 trins stige, som repræsenterer forskellige typer af betalinger med hhv. altruistisk og ikke-altruistisk fokus Disse redskaber skal sammentænkes med principperne
15 Tiltag med fokus på altruistisk motivation Formålet er at stimulere folks altruistiske motivation Henvender sig til kun til dem, som i forvejen har motivationen til at hjælpe andre uden en forventning om at få noget igen Betalingen er ikke stor nok til at påvirke dem, som ikke er motiverede Tiltag inden for denne kategori kan også være at fjerne barrierer, der hindrer motiverede personer i at donere Betaling i denne kategori er altså ikke afgørende i sig selv, men den påvirker/hjælper den allerede eksisterende altruistiske motivation
16 Tiltag uden fokus på den altruistiske motivation Formålet er, at den givne betaling skal få folk til at donere Henvender sig også til folk, som ikke i forvejen er motiverede Betalingen er i en størrelsesorden, der kan få folk til at donere, selvom de ikke har den altruistiske motivation Betalingen kan altså være afgørende i sig selv, da det alene kan være grunden til, at nogle donerer OBS: Tiltag inden for denne kategori kan også bevirke, at folk, der allerede har motivationen, vil det endnu mere. MEN sådanne tiltag giver også plads til folk, der ikke har en altruistisk motivation
17 6 trins stigen Tiltag uden fokus på altruistisk motivation 6 5 Form for betaling, der sætter donor i en bedre økonomisk situation Fordele der har relation til donationen F.eks. penge eller noget der kan opfattes som erstatning for penge (gave af høj værdi) F.eks. som i Kina adgang til gratis blod efter at have doneret 800 ml blod i alt 4 Små ekstra goder til at få motiverede til at tage det sidste skridt F.eks. strøvarer, gavekort af lav værdi, lottokupon, snacks, drikkevarer, m.m. Tiltag med fokus på altruistisk motivation 3 2 Tiltag der har til formål at fjerne barrierer for motiverede personer Symbol på anerkendelse og taknemmelighed F.eks. kompensation for tab ifbm. donationen (togbillet, erstatning for skade, m.m.) F.eks. takkebreve, diplomer, m.m. 1 Information om nødvendigheden af donation F.eks. informationskampagner, informationspjecer, m.m.
18 Hvis betalingen ligger på trin 5-6 Det er ikke nødvendigvis uetisk at bevæge sig op på trin 5-6 Men her skal man analysere den enkelte situation for at vurdere, om det er etisk forsvarligt Man skal se på: Er der fare for donors velfærd/sikkerhed? Er der fare for andre involverede personers velfærd/sikkerhed? Er det en potentiel trussel for sagen? Er det professionelle ansvar overholdt? Hvor stærke beviser er der for ovenstående?
19 Konklusioner Skelnen mellem tiltag, der har fokus på altruistisk motivation og tiltag, der ikke har, er vigtig i vurderingen Sidstnævnte må retfærdiggøres ifht. om det er kompatibelt med frivillig og ubetalt bloddonation Det retfærdiggøres ved at vurdere, om de etiske principper er overholdt Kompensation kan være ok, men må kun dække det, donor rent faktisk har mistet og ikke mere Vigtigt at skelne mellem betaling som kompensation eller belønning som resultat af donationen og betaling som forudsætning for at få blodet (køb) Det er forkert at sætte en pris på blodet Gaver af meget høj værdi kan betragtes som køb af blodet
20 Spørgsmål
21 Diskussion Større donorgaver, f.eks. Pelikanen eller invitation til donorfest Arrangementer hvor man får en gave, hvis man giver blod den dag eller melder sig som donor Fridag for at donere blod Betaling for plasma til medicin? Er der forskel på formålet? F.eks. om det er til behandling eller til forskning Er det ok med en lille gave hver gang? Kompensation for direkte tab. Ville det være ok at betale for donors transport?
Høring over udkast til forslag til ændring af sundhedsloven (adgang til ydelser og patienters rettigheder m.v.)
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K Att: sum@sum.dk med kopi til ani@sum.dk. Rentemestervej 8 2400 København NV Tel + 45 7221 6860 www.etiskraad.dk Den 1. maj 2012 J.nr.:
Læs mereTeknologi og Demens - Etiske Problemstillinger. Kasper Mosekjær
Teknologi og Demens - Etiske Problemstillinger Kasper Mosekjær Moralfilosofi. Hvad er rigtigt og forkert? Hvad er etisk problematisk? Hvorfor? Meninger og argumenter. TEKNOLOGI Teknologi er ikke i sig
Læs mereForord Opsamling fra inspirationsdagen Information og viden viden videnscenter Undervisning Inddragelse reel indflydelse
Idékatalog Pårørende i psykiatrien Opsamling fra inspirationsmøde 9. juni 2011 Forord I Region Hovedstadens Psykiatri arbejder vi for at øge inddragelsen af pårørende i behandlingen. Vores ønske er et
Læs mere- Debatspørgsmål fra Det Etiske Råd - April 2000 Donoranonymitet
Forside - Indhold - Top/ Bund - Forrige/ Næste - Resumé - Udgivelser - Bestil "Kunstig befrugtning - Debatspørgsmål fra Det Etiske Råd - Donoranonymitet" Kunstig befrugtning - Debatspørgsmål fra Det Etiske
Læs mereGiv marv. og stamceller. Red et liv! Aarhus Universitetshospital
Giv marv og stamceller Red et liv! Aarhus Universitetshospital Knoglemarv eller stamceller? Tidligere kunne man kun få stamceller fra knoglemarven og derfor brugte man ordet knoglemarvstransplantation.
Læs mereDIALOG # 13. Hvordan skal man takle klikedannelse blandt elever?
DIALOG # 13 Hvordan skal man takle klikedannelse blandt elever? Om trivsel på spil en god dialog De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt
Læs mereTeknologihistorie. Historien bag FIA-metoden
Historien bag FIA-metoden Baggrund: Drivkræfter i den videnskabelige proces Opfindermyten holder den? Det er stadig en udbredt opfattelse, at opfindere som typer er geniale og nogle gange sære og ensomme
Læs mereHøringssvar til forslag til lov om ændring af lov om tvang i psykiatrien
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Primær Sundhed sbpe@sum.dk København den 5.9.2014 J.nr. 3.4.4/kmb Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om tvang i psykiatrien Børnerådet vil indledningsvist
Læs mereDeltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg
Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Forsøgets titel: Effekten af kiropraktisk behandling af spædbørnskolik Vi vil spørge, om I vil give jeres samtykke til, at jeres barn deltager
Læs mereDilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer
Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og
Læs mereTIL PÅRØRENDE om hjernedød og organdonation
TIL PÅRØRENDE om hjernedød og organdonation TIL PÅRØRENDE VÆRD AT VIDE At miste en nærtstående er en af de sværeste oplevelser, vi kan komme ud for i livet. Midt i meningsløsheden kan det være vanskeligt
Læs mereDe pædagogiske pejlemærker
De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune De pædagogiske pejlemærker På de næste sider præsenteres 10 pejlemærker for det pædagogiske arbejde i skoler og daginstitutioner i Sorø Kommune. Med pejlemærkerne
Læs mereH Ø R I N G O V E R A F R A P P O R T E R I N G F R A A R B E J D S G R U P P E O M G R A V I D E M E D E T M I S B R U G A F R U S M I D L E R
Sundheds- og Ældreministeriet Social- og Integrationsministeriet chc@sim.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K P H O N E 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E C T 3 2 6 9 8 9 7 9 C E L L 3 2 6 9 8 9 7
Læs mere23. mart s 2015. Afdækning af Professionel Kapital 2015
23. mart s 2015 Afdækning af Professionel Kapital 2015 Dig og dit arbejde I meget høj grad I høj grad Delvist I ringe grad I meget ringe grad 1.1) I hvor høj grad føler du, at du yder en vigtig arbejdsindsats?
Læs mereModel til forandringer i almen praksis
Model til forandringer i almen praksis Kom godt i gang Det afklarende møde Målsætnings- og planlægningsmøde Udviklingsarbejdet Tydelige tovholdere med klare beføjelser Brug af projektets værktøjer og konsulenter
Læs mereSådan vælger du den rette bil
Når du skal finde dig en bil der passer til dit og familiens kørselsbehov, er det en god ide at starte din research hjemmefra. Her kan du sammenligne bilernes kvalifikationer og prisniveau online for at
Læs mereqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq wertyuiopasdfghjklzxcvbnmqw ertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwer tyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty uiopasdfghjklzxcvbnmqwertyui
qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq wertyuiopasdfghjklzxcvbnmqw ertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwer tyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty Hiv-Danmarks Dag uiopasdfghjklzxcvbnmqwertyui Opsamling af caféprocessen opasdfghjklzxcvbnmqwertyuiop
Læs merePsykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave
Psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 6 Spørgeskemaet Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering
Læs mereSikkerhedsplaner når forældre og netværk skaber sikkerhed for barnet i hjemmet
Sikkerhedsplaner når forældre og netværk skaber sikkerhed for barnet i hjemmet Socialrådgiverdage 2013 Tove Holmgård Sørensen og Hanne Grinda Rasmussen, Københavns kommune KØBENHAVNS KOMMUNE Program for
Læs mereEtiske og juridiske perspektiver på det at arbejde med sundhed på tværs
Etiske og juridiske perspektiver på det at arbejde med sundhed på tværs Sundhed på tværs af kommunale forvaltningsområder Nyborg Strand Lektor, ph.d. Janne Rothmar Herrmann Dias 1 Hvad er sundhed Sundhed
Læs mereRødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen
Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads
Læs mereAt skrive en god deltagerinformation (december 2011)
At skrive en god deltagerinformation (december 2011) Generelt om deltagerinformationen I forbindelse med videnskabelige forsøg, der inddrager forsøgspersoner, er der fastsat regler for, hvordan man informerer
Læs mereOrgandonor DONORKORT. Tag stilling sammen med dine nærmeste. www.sundhed.dk. Sundhedsstyrelsen DONORKORT
? Organdonor Tag stilling sammen med dine nærmeste DONORKORT www.sundhed.dk DONORKORT Sundhedsstyrelsen Organdonor ja eller nej? I Danmark bruges organer kun til transplantation, hvis man selv eller ens
Læs mereDen mandlige patient og hjemmehæmodialyse Hvorfor vælges behandlingen, og hvordan lykkes optræningsforløbet bedst muligt?
Den mandlige patient og hjemmehæmodialyse Hvorfor vælges behandlingen, og hvordan lykkes optræningsforløbet bedst muligt? Sygeplejesymposium 9. maj 2014 Hanne Agnholt Udviklingssygeplejerske Nyremedicinsk
Læs mereIndkredsning af de grundlæggende normative principper for økologisk jordbrug. Hugo F. Alrøe & Erik Steen Kristensen
Indkredsning af de grundlæggende normative principper for økologisk jordbrug Hugo F. Alrøe & Erik Steen Kristensen Forskningscenter for Økologisk Jordbrug www.foejo.dk Email: hugo.alroe (a) agrsci.dk www.alroe.dk/hugo
Læs mereSpørgeskema. Det er vigtigt, at alle etiske regler overholdes, når man bruger skemaet:
Spørgeskema Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering og kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Når medarbejderne har udfyldt spørgeskemaerne, samles skemaerne
Læs mereDonorudvalgsmøde 1-2014 Resume
1 Donorudvalgsmøde 1-2014 Resume Tid og sted Deltagere Afbud 16. marts 2014, 9.30 15.30, Vanløse Daniella, Rie, Lone, Jytte og Annelise Dorthe Velkomst og gennemgang af program Program og arbejdsform godkendt
Læs mereDen nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier
Notat Dato: 4. november 2007/jru/ami Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier I årsmødevedtagelsen Alle børn
Læs mereUnited Technologies Corporation. Forretningsgaver fra leverandører
United Technologies Corporation Forretningsgaver fra leverandører Introduktion UTC køber materialer og servicer på grundlag af fortjeneste, idet både den bedste værdi og et stabilt forretningsforhold til
Læs mereOmskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet
Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge hvad med rettighederne?, Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed
Læs mereGuide til at udfylde klageskema. når du som patient vil klage over sundhedsfaglig behandling
Guide til at udfylde klageskema når du som patient vil klage over sundhedsfaglig behandling Guide nr., version, april 06 Log på med nøglekort NemID Vi skal bruge mange oplysninger fra dig, når du vil klage
Læs mereMålet er at skabe fokus, tænke over hvad vi gør, og hvorfor vi gør det!
Målet er at skabe fokus, tænke over hvad vi gør, og hvorfor vi gør det! Filmen er tænkt som et debatoplæg og et forsøg på at skabe fokus på om det vi gør faktisk virker! Filmen viser 5 forskellige undervisningssituationer
Læs mereSundhedsjura i kommunerne 7. marts 2012. Anne Mette Dons, overlæge, chef for Tilsyn og Patientsikkerhed Sundhedsstyrelsen
Sundhedsjura i kommunerne 7. marts 2012 Anne Mette Dons, overlæge, chef for Tilsyn og Patientsikkerhed Sundhedsstyrelsen Kommunale ydelser Den sociale vinkel: Ifølge hviken lovgivning er ydelsen givet?
Læs mereTandimplantater for livet
Tandimplantater for livet 2 TANDIMPLANTATER FOR LIVET Som naturlige tænder Tandimplantater er en sikker, pålidelig og veldokumenteret løsning til permanent erstatning af én eller flere manglende tænder.
Læs mereSygefravær er individuelt, men løsningerne er et fælles anliggende.
Sygefravær er individuelt, men løsningerne er et fælles anliggende. I denne powerpoint finder du som leder eller personaleansvarlig forskellige slides og øvelser, du kan bruge til at sætte spot på sygefraværet
Læs mereNOTAT. 20. december 2015 J.nr.: 1507740 Dok. nr.: 1858406 HKJ.DKETIK
NOTAT 20. december 2015 J.nr.: 1507740 Dok. nr.: 1858406 HKJ.DKETIK Høring om forslag til lov om ændring af sundhedsloven, lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov om autorisation
Læs mereOM PROJEKT FRI-TID - FÅ HJÆLP FRA EN FRIVILLIG
OM PROJEKT FRI-TID - FÅ HJÆLP FRA EN FRIVILLIG I projekt Fri-tid arbejder vi på, at forbedre livskvaliteten for borgere med fysiske og kognitive handicap i Aalborg og omegn, ved inddragelse af frivillige.
Læs mereDrillemave projektet Videnskabelig undersøgelse om behandling af børn med forstoppelse og afføringsinkontinens
Børneafdelingen Drillemave projektet Videnskabelig undersøgelse om behandling af børn med forstoppelse og afføringsinkontinens Rumle www.koldingsygehus.dk Projekt-ID: S-2012 0016 Deltagerinformation til
Læs mereINTRODUKTION og AFTALESKRIFT
INTRODUKTION og AFTALESKRIFT Formål med frivillige madguider: At hjælpe borgeren til varige livsstilsændringer i forhold til: - At højne livskvaliteten for borgeren og vejlede denne i at træffe sunde valg
Læs mereELEVINDDRAGENDE UNDERVISNING
ELEVINDDRAGENDE UNDERVISNING DCUM anbefaler elevinddragende undervisning, fordi medansvar og tillid kan øge motivation, trivsel og læring. På Skolecenter Jetsmark har de gode erfaringer med elevinddragelse
Læs mereFrivilligrådets mærkesager 2015-16
Frivilligrådets mærkesager 2015-16 September 2015 FÆLLESSKAB OG DELTAGELSE GIVER ET BEDRE SAMFUND OG BEDRE VELFÆRD Forord Frivilligrådet mener, at vi i dagens Danmark har taget de første og spæde skridt
Læs mereResumé af indkomne bemærkninger til afrapporteringen fra den tværministerielle arbejdsgruppe om gravide kvinder med et forbrug og misbrug af rusmidler
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 7 Offentligt Sagsnr. 2015-6088 Dato 08-10-2015 Resumé af indkomne bemærkninger til afrapporteringen fra den tværministerielle arbejdsgruppe om gravide
Læs mereAT SIGE VERDEN RET FARVEL
AT SIGE VERDEN RET FARVEL PROGRAM: MIT MØDE MED EN ALS PATIENT DEN ONDE DØD DØDENS ALVOR DEN GODE DØD EN TILNÆRMELSE RITUAL VED LIVETS AFSLUTNING Døden - et menneskeligt vilkår Ophør af kroppens funktioner
Læs mereRåmateriale fra workshops Odense, d. 16. januar 2014. Borgerperspektiv
Borgerperspektiv Oplysning og synlighed! - Man skal kunne få et nemt overblik over, hvad man kan bidrage med hvor. - Man ved ikke, hvad der egentlig findes i det område man bor i, ud over det, man naturligt
Læs mereInnovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer
Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer Relationer og fællesskaber Tidlig indsats Sund adfærd og motivation 2014-2015 Vi skal have mere lighed i sundheden Høje-Taastrup Kommune har i foråret
Læs mereDen dynamiske trio SL Østjylland. Temadag for TR og AMR og deres ledere. Velkommen!
Den dynamiske trio SL Østjylland Temadag for TR og AMR og deres ledere. Velkommen! Hvad skal vi? Se samarbejdet mellem TR/AMR og ledelse i et nyt perspektiv. Blive klogere på muligheder og begrænsninger
Læs mereKompetencebevis og forløbsplan
Kompetencebevis og forløbsplan En af intentionerne med kompetencebevisloven er, at kompetencebeviset skal skærpe forløbsplanarbejdet og derigennem styrke hele skoleforløbet. Således fremgår det af loven,
Læs merePårørendepolitik. For Borgere med sindslidelser
Pårørendepolitik For Borgere med sindslidelser 2 1. INDLEDNING 3 IN D F LY D E L S E 4 POLITIKKENS RAMMER 5 2. DE STYRENDE PERSPEKTIVER OG VÆRDIER 7 INDFLYDELSE, INDDRAGELSE OG INFORMATION 7 DE SOCIALE
Læs mereDIABETES DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud.
Diabetes Type 2 DIABETES Diabetes kaldes også sukkersyge. Der findes to forskellige typer diabetes: type 1 og type 2. Når du har type 2-diabetes, reagerer dine celler ikke så godt på insulin det stof,
Læs mereIdræt i folkeskolen et spring fremad
Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og
Læs mereSådan forhandler du din egen løn. Start-kit til den årlige lønsamtale - eller ansættelsessamtalen
Sådan forhandler du din egen løn Start-kit til den årlige lønsamtale - eller ansættelsessamtalen Dansk Journalistforbund Faglig afdeling januar 2005 1. Lønforhandling til ny stilling Spørgsmål: Svar: Spørgsmål:
Læs mereDonation fra levende donorer. Hvad er problemet etisk set?
Donation fra levende donorer Hvad er problemet etisk set? 2 Disclaimer 3 Hvorfor anonym donation? Levende donation mellem venner og familie er allerede en praksis Enhver kan skabe en relation, hvis man
Læs mereMin nyre kan blive din - men vil jeg?
Min nyre kan blive din - men vil jeg? Håb Frygt Mor og far på operationsbordet Min ven er syg Beslutningen belaster Min bliver din Tilbud og tomhed Taknemmelighed Når svaret er nej Hvor afklaret er du?
Læs mereOmsorgspligt og magtanvendelse. Fredericia d. 30.11. 2011. Dorthe V. Buss
Omsorgspligt og magtanvendelse Fredericia d. 30.11. 2011 Dorthe V. Buss Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Selvbestemmelse Økonomiske forhold Personlige forhold Medmindre en lov siger noget
Læs mereEvaluering af projektet
Evaluering af projektet Sprogstimulering af tosprogede småbørn med fokus på inddragelse af etniske minoritetsforældre - om inddragelse af etniske minoritetsforældre og deres ressourcer i børnehaven 1 Indhold
Læs mereSkal elever tilpasses skolen eller omvendt?
Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for
Læs mereDen gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com
Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere
Læs mereMagt og afmagt. Hans Henrik Ockelmann. Overlæge, Retspsykiatrisk afdeling i Glostrup udrykningspsykiater i Storkøbenhavn
Magt og afmagt Hans Henrik Ockelmann Overlæge, Retspsykiatrisk afdeling i Glostrup udrykningspsykiater i Storkøbenhavn Middelfart den 2. oktober 2015 Om mig selv: 58-årig mand Gift med to (voksne) børn
Læs mereMAMMOGRAFI. Screening for brystkræft
MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Tilbud om undersøgelse Mammografi er en røntgenundersøgelse, der kan vise, om du har forandringer i dine bryster. Det kan være ansamlinger af væske, godartede knuder
Læs merePå hvilke genbrugspladser skal ordningen etableres og hvad er anlægsomkostningerne?
På hvilke genbrugspladser skal ordningen etableres og hvad er anlægsomkostningerne? Klippekortmodel Vægtmodel Abonnementsmodel Der skal tages stilling til, hvor mange genbrugspladser i kommunen/oplandet,
Læs mereSocial kapital som arbejdsmiljøværktøj
Social kapital som arbejdsmiljøværktøj Arbejdsmiljødage 25-26 marts 2015 Hanne V. Moltke & Jens Karlsmose hanne@newstories.dk 30 40 23 60 Program for workshoppen Forventningsafstemning Oplæg om social
Læs mereFrivilligstrategi 2015
Frivilligstrategi 2015 Aalborg Kommunes Frivilligstrategi Frivilligheden i Aalborg Kommune er kendetegnet af stor mangfoldighed. Der arbejdes frivilligt på landet og i byen, med ældre, unge, børn, på kulturområdet,
Læs mere21. sept ember 2015. Afdækning af Professionel Kapital efteråret 2015
21. sept ember 2015 Afdækning af Professionel Kapital efteråret 2015 Introduktion Velkommen til spørgeskemaet om professionel kapital. Ikke alle spørgsmål passer lige godt på dig og dit arbejde, men besvar
Læs mereEVALUERING af projekt Mobilt værktøj til mobil medarbejder
EVALUERING af projekt Mobilt værktøj til mobil medarbejder Pilotprojektet er evalueret ud fra en procesbaseret tilgang til virkningsevalueringen. Evalueringsspørgsmålet: Jobcenter Langeland ønskede at
Læs mereRÅDGIVNING af børn og unge
Af Jannie Dyring og Ida Koch RET & PLIGT AF JANNIE DYRING OG IDA KOCH Hvad må og skal man, når man som psykolog yder åben, anonym rådgivning til børn og unge? Og hvordan er sammenhængen mellem notatpligt
Læs mereGuide til digital børnetilmelding
Guide til digital børnetilmelding Denne guide er til dig, der ønsker at indstille børn til Ungdommens Røde Kors ferielejre. Indstillingen sker via vores digitale tilmeldingssystem, som guiden vil hjælpe
Læs mereBestyrelsen foreslår følgende ændringer til vedtægterne:
Forslag til vedtægtsændringer Bestyrelsen foreslår følgende ændringer til vedtægterne: Kontingent 6, stk 2. Der kan tegnes såvel aktivt som passivt medlemskab. Desuden kan der tegnes et familie medlemskab,
Læs mereEtisk forventningskatalog
LOS De private sociale tilbud Etisk forventningskatalog Gældende for samtlige af LOS medlemmer LOS 24-02-2015 Indhold Indledning... 3 Formål med LOS etiske forventningskatalog... 3 Værdigrundlag... 3 Professionalisme...
Læs mereArbejdsberetning 2015
Arbejdsberetning 2015 v/annette Bech Vad, Landsleder af Agape. Agape ønsker at gøre en forskel i flere menneskers liv. En forskel i livet her og nu og med et håb, der kan få betydning helt ind i evigheden.
Læs mereUndervisningsvejledning vægtstoprådgiveruddannelsen
1 November 2011 Undervisningsvejledning vægtstoprådgiveruddannelsen 1. Indledning Følgende dokument er en kort vejledning til undervisere på vægtstoprådgiveruddannelsen. Dokumentet supplerer dokumenterne
Læs mereMammaimplantater og bakteriologi ved brystforstørrende operation.
Mammaimplantater og bakteriologi ved brystforstørrende operation. Plastikkirurgen vil ved forundersøgelsen spørge, om du vil deltage i et videnskabeligt forskningsprojekt. Projektet har til formål, at
Læs mereBloddonorernes Landsmøde 2018 v. Neelam N. Umar, MD
Bloddonorernes Landsmøde 2018 v. Neelam N. Umar, MD 1 Hvem er jeg? Neelam, 28 år gammel, bor og arbejder i København Uddannet læge ved KU, anno 2018 Aktuelt forskning indenfor børnecancer Mit arbejde hos
Læs mereDeltagerinformation 06-11-2009 INFORMATION TIL DELTAGERE
INFORMATION TIL DELTAGERE H1N1v vaccination af gravide kvinder. Et kohortestudie til karakterisering af den beskyttende effekt af Influenza A H1N1v vaccine hos gravide kvinder: Delstudium i ABC (Asthma
Læs mereINSPIRATION TIL LÆRERE
INSPIRATION TIL LÆRERE Sæt fokus på trivsel og fravær med udgangspunkt i det, der virker! Ulovligt fravær kan handle om manglende trivsel i klassen, på holdet eller på uddannelsen. Appreciative Inquiry
Læs mereStore aflæsninger. En guide til skovejere. En Værktøjskasse fra. Lavet i samarbejde med Dansk Skovforening samt Skov- og Naturstyrelsen
Store aflæsninger En guide til skovejere En Værktøjskasse fra Lavet i samarbejde med Dansk Skovforening samt Skov- og Naturstyrelsen Hvad er en stor aflæsning? En stor aflæsning er, når private eller virksomheder
Læs mereGenerelt finder vi, at forslaget indeholder en række forbedringer, men der er ting, der ikke er gode nok, og der er ting, som vi synes mangler.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K E-mail: sum@sum.dk Cc: sbpe@sum.dk 20. august 2014 Høringssvar over udkast til forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af
Læs mereForord s. 3. Familien i Centrum en samarbejdsmodel s. 4. 1. Mål og værdier i Familien i Centrum s. 5. 2. Forløbet i Familien i Centrum s.
Indholdsfortegnelse: Forord s. 3 en samarbejdsmodel s. 4 1. Mål og værdier i s. 5 2. Forløbet i s. 7 3. Om møderne i Familieteamfasen s. 10 4. Indkaldelse og referater s. 10 5. Barnet flytter s. 10 6.
Læs mereNY VIRKELIGHED NY VELFÆRD. Medarbejdergrundlag SAMMEN OM UDVIKLING
NY VIRKELIGHED NY VELFÆRD Medarbejdergrundlag SAMMEN OM UDVIKLING Medarbejdergrundlag SAMMEN OM UDVIKLING Kære medarbejder i Odense Kommune Du sidder nu med Odense Kommunes medarbejdergrundlag Sammen om
Læs mereI Assens Kommune lykkes alle børn
I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn
Læs mereSådan skaber du dialog
Sådan skaber du dialog Dette er et værktøj for dig, som vil Skabe ejerskab og engagement hos dine medarbejdere. Øge medarbejdernes forståelse for forskellige spørgsmål og sammenhænge (helhed og dele).
Læs merePROJEKT ENSOMT ELLER AKTIVT ÆLDRELIV. Ensomhed blandt ældre - myter og fakta SUFO Årskursus, 11. marts 2013
PROJEKT ENSOMT ELLER AKTIVT ÆLDRELIV Ensomhed blandt ældre - myter og fakta SUFO Årskursus, 11. marts 2013 Program 1 Projekt Ensomt eller aktivt ældreliv 2 Ensomhed blandt ældre: myter og fakta 3 Redskaber
Læs mereMålhierarki, interessentanalyse og milepælsoversigt - Udarbejdet ud fra Rosenmeiers skabeloner 2009
Målhierarki, interessentanalyse og milepælsoversigt - Udarbejdet ud fra Rosenmeiers skabeloner 2009 Trin 1; Formål Drøft og beskriv formål (nyttemål) med en handleplan for jeres valgte udviklingsområde
Læs mereIndholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...
Læs merePOLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER
POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.
Læs mereSamarbejdsmodel om støtte og vejledning til unge mænd i forhold til at sikre gennemførelse af uddannelse.
TEC, Hvidovre 18. januar 2012 Samarbejdsmodel om støtte og vejledning til unge mænd i forhold til at sikre gennemførelse af uddannelse. Samarbejdsmodellen involverer TEC Hvidovre og jobcentrene i Vallensbæk/Ishøj,
Læs mereGiv marv. og stamceller. Red et liv! Aarhus Universitetshospital
Giv marv og stamceller Red et liv! Aarhus Universitetshospital Knoglemarv eller stamceller? Tidligere kunne man kun få stamceller fra knoglemarven og derfor brugte man ordet knoglemarvstransplantation.
Læs mereRedegørelse vedrørende utilsigtede hændelser (UTH) på det specialiserede voksenområde 2014
Redegørelse vedrørende utilsigtede hændelser (UTH) på det specialiserede voksenområde 2014 Utilsigtede hændelser 2014 Tilsynsenheden har til opgave at følge antallet af utilsigtede hændelser (UTH) på det
Læs mereDagsorden til MR-møde d. 12/4 2012 kl. 17-19 i Frokoststuen på Folkesundhed:
Dagsorden til MR-møde d. 12/4 2012 kl. 17-19 i Frokoststuen på Folkesundhed: 1. Valg af ordstyrer og referent Sigrún er ordstyrer Sanne er referent 2. Godkendelse af referat og dagsorden Referat er godkendt
Læs mereVelkommen til modul 3. Madguides
Velkommen til modul 3 Madguides Dagens Program Kontekst Autopoiese Anerkendende kommunikation Domæne teori Pause Forandrings hjulet Den motiverende samtale Næste gang Hemmeligheden i al Hjælpekunst af
Læs mereStrategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner
Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Vi vil et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele
Læs mereEvaluering fra omstillingsgrupperne hvad har vi lært?
Evaluering fra omstillingsgrupperne hvad har vi lært? Opsamlingsmøde 3. juni 2014 Denne type samarbejde, hvor borgere og virksomheder inddrages i udviklingen af kommunen er en læreproces for os alle, men
Læs mereVersion 1.0 Maj 2016 VEJLEDNING. til Etiske regler for lægemiddelbranchens donationer og tilskud
VEJLEDNING til Etiske regler for lægemiddelbranchens donationer og tilskud Vejledningen til Etiske regler for lægemiddelbranchens donationer og tilskud (Donationskodekset) vil blive opdateret løbende i
Læs mereVelkommen på Julemærkehjem
Velkommen på Julemærkehjem Hvad er et Julemærkehjem? Et Julemærkehjem er et tilbud til børn, der i løbet af et 10-ugers ophold får hjælp til at få styrket selvværdet, en sundere livsstil og muligheden
Læs mereAktiviteter på klassen Et dokument til lærere og frivillige SÅDAN STARTER DU DIN SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHED
Aktiviteter på klassen Et dokument til lærere og frivillige SÅDAN STARTER DU DIN SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHED På hvilket trin i konkurrencen er dette dokument nyttigt? Her vil du finde en række aktiviteter,
Læs mereDen automatiske sanseforventningsproces
Den automatiske sanseforventningsproces Af forsknings- og institutleder Flemming Jensen Det kunne ikke gøres enklere. Jeg ved, at for nogle ser meget teoretisk ud, mens det for andre måske endda er for
Læs mereStatsligt råderum og politisk studehandel Af Mogens Lilleør
Statsligt råderum og politisk studehandel Af Mogens Lilleør Statens råderum vokser, men skal denne udvikling standses, er der kun én løsning: Begræns udbudet af statslige tjenesteydelser! Men dette lader
Læs mereTværkommunalt strategiseminar
1 Tværkommunalt strategiseminar Nordjysk Platform for Projektet bliver gennemført med tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og den Europæiske Socialfond. Side 1 2 Agenda 09.00-09.10: Velkommen ved Charlotte
Læs mereForsvarsudvalget 2011-12 FOU alm. del Bilag 77 Offentligt
Forsvarsudvalget 2011-12 FOU alm. del Bilag 77 Offentligt Resumé: Frivillige i Hjemmeværnet 2011 I denne rapport kortlægger vi sammensætningen af hjemmeværnets frivillige medlemmer samt deres holdninger
Læs mereKlatretræets værdier som SMTTE
Klatretræets værdier som SMTTE Sammenhæng for alle huse og værdier Ved fusionen mellem Bulderby og Trætoppen i marts 2012, ændrede vi navnet til Natur- og idrætsinstitution Klatretræet. Vi valgte flg.
Læs mere