Lokalplanens forhold til anden planlægning. Lokalplanens retsvirkninger

Transkript

1

2 Indhold Lokalplan nr for et område af bykernen (Lundevej, Valdemarsgade, Hærvigsgade og Strandstien) Indledning Lokalplanens forhold til anden planlægning Lokalplanens retsvirkninger Lokalplanens bestemmelser 1 Lokalplanens formål 2 Lokalplanens område 3 Områdets anvendelse 4 Udstykninger 5 Bebyggelsens omfang og placering 6 Bebyggelsens ydre fremtræden 7 Ubebyggede arealer 8 Forudsætninger for ibrugtagning af ny bebyggelse 9 Ophævelse af del af Lokalplan nr. 47A Lokalplanens kortbilag Kortbilag 1: Matrikelkort Kortbilag 2: Administrationskort Bevaringsvejledning 7. december 1999 Rev. 8. maj 2001 Udarbejdet af Dybbro & Haastrup, byplanlæggere og arkitekter, i samarbejde med Kalundborg Kommune, Teknisk Forvaltning. 1

3 Indledning Lokalplanområdet Lokalplan nr for et område af bykernen (Lundevej, Valdemarsgade, Hærvigsgade og Strandstien) er udarbejdet med henblik på at sikre områdets bevaringsværdige karakter. Området afgrænses af Lundevej, Hærvigsgade, Strandstien og det vestlige skel af matr. nr. 1-aa, Ladegården, Kalundborg jorder (Strandstien 28). Områdets huse er opført omkring årene Området indgår som en del af bykernen og omfatter på visse strækninger en homogen og bevaringsværdig bebyggelse. Bl.a. indgår facaderækken langs Lundevej som en vigtig del af bykernen som den ydre afgrænsning af Højbyen og Lindeparken. De store, tætliggende villaer langs Strandstien er et markant bybillede langs Houget, en af byens gamle kystlinier. Ligeledes udgør de lange, smalle haver ned til Strandstien, ejendommene matr. nr. 1-c, 1-d, 1-e, 1-g, 1-h, 1-i, 1-m, 1-fe og 1-agæ, Ladegården, Kalundborg jorder (Lundevej 35-49), et meget karakteristisk træk i bydelen. Det er vigtigt at bevare disse værdifulde havemiljøer. Lokalplanens formål Bebyggelsens hovedkarakter Hensigten med lokalplanen er, at der skabes retningslinier for bl.a. tagbeklædning, kviste, facadebehandling, vinduestyper, farveanvendelse m.v., således at områdets karakter og helhedspræg bevares, selv om der foretages renoveringer eller ombygninger. Lokalplanområdet opdeles i 3 delområder A, B og C med hver sin bebyggelsesmæssige hovedkarakter. Delområde A omfatter størsteparten af rækkehusbebyggelsen på Lundevej, i Hærvigsgade og i Valdemarsgade, samt de toetagers etageboliger, som afslutter Lundevejs randbebyggelse og dermed den sammenhængende bebyggelse i bykernen. Bebyggelsen langs Lundevej 2

4 Denne bebyggelse, som er koncentreret opført inden for godt ti år, består af to bygningstyper. Lundevej og Lundevej Den ene type, den ældste bebyggelse, består af en slags byggeforeningshuse, dog uden at være det rent juridisk. Det er overvejende en ensartet etetages bebyggelse med små zinkkviste eller markante gavlkviste. Det fleste er sammenbygget to og to. Enkelte er fritliggende. Lundevej Lundevej Den anden type er en toetages bebyggelse ligeledes med små zinkkviste udført i en harmonisk, men meget enkelt byggestil. Delområde A fremtræder som et homogent område. Det bindes sammen af de fælles mur- og tagmaterialer, kvistene og den samme stramme fagdeling. Bygningerne er udført i en nøgtern arkitektur med få dekorative detaljer. Dette samspil mellem de forskellige bygningstyper, med små arkitektoniske forskelligheder, gør områdets bebyggelse karakterfuld. Delområde A omfatter også de 8 lange smalle parceller, som spænder fra Lundevej til Strandstien. Disse lavtliggende haver med store plæner og urtehaver udgør et enestående helstøbt havemiljø, som det må være værdifuldt at værne om. Det kan bl. a. gøres ved at bevare matriklerne ubeskåret. 3

5 Delområde B omfatter villaerne langs Strandstien og den sydlige side af Valdemarsgade. Disse villaer udgør ligeledes et homogent miljø med de pudsede facader og store vinduespartier. Strandstien 2 Strandstien 4 Strandstien 6 Strandstien 8 Hærvigsgade 14 Delområde C omfatter 3 villaer, hvoraf de 2 ligger direkte ud til Strandstien. De adskiller sig med deres bygningsform fra de lidt ældre villaer i delområde B. 4

6 Lokalplanens forhold til anden planlægning Kommuneplanen Lokalplanens område er i Kommuneplan beliggende inden for område 1.1 B1. Lokalplanens område er beliggende i byzone. For område 1.1 B1 er der fastsat følgende rammebestemmelser for indholdet af lokalplanlægningen: Anvendelse: Bebyggelsens art: Boligformål, offentlige formål, samt enkelte butikker eller andre erhvervstyper, der efter Byrådets skøn kan indpasses i området uden genevirkning i forhold til omgivelserne. Lav bebyggelse. Bebyggelsens om- Maks. bebyggelses% for området under et: 50. fang og placering: Bygninger skal opføres som sluttet bebyggelse i gadelinie. Etageantal og højde: Andet: Maks. 1½ etage, dog maks. 2 etager på gadestrækninger med eksisterende bebyggelse i denne højde. Området skal tilsluttes den kollektive varmeforsyning. Området er omfattet af bevaringsinteresser, således at bebyggelsen kun efter Byrådets godkendelse må nedrives, ombygges eller på anden måde ændres. Lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanens rammebestemmelser. Ophævelse af del af Karréen Lundevej, Hærvigsgade, Valdemarsgade og vestskellet af Lokalplan nr. 47A ejendommen matr. nr. 72-h, Kalundborg bygrunde (Lundevej 31) har hidtil været omfattet af Lokalplan nr. 47A. Lokalplan nr. 47A blev endeligt vedtaget af Byrådet den 9. juni Med gennemførelse af Lokalplan nr ophæves Lokalplan nr. 47A s bestemmelser for karréen og erstattes af Lokalplan nr 's bestemmelser. Kystnærhedszonen Lokalplanområdet er omfattet af kystnærhedszonen, fastsat i henhold til planlægningsloven. Lokalplanområdet er beliggende i byzone. Lokalplanen er en bevarende lokalplan, som fastholder den oprindelige bebyggelses størrelse og karakter. 5

7

8 Lundevejsbebyggelsens rolige og harmoniske silhuet vil visuelt indgå på en naturlig måde i bykernens bebyggelse og i Hougets kystlandskab. 6

9 Kalundborg Kommune Lokalplan nr for et område af bykernen (Lundevej, Valdemarsgade, Hærvigsgade og Strandstien) Lokalplanens retsvirkninger Efter Byrådets endelige vedtagelse og offentlige bekendtgørelse af lokalplanen må ejendomme, der er omfattet af planen, ifølge planlægningslovens 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser. Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg m.v., der er indeholdt i planen. Byrådet kan meddele dispensation fra lokalplanens bestemmelser, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Videregående afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan. Et areal, der er udlagt til offentlige formål, kan af ejeren efter planlægningslovens 48 under visse forudsætninger kræves overtaget af kommunen mod erstatning. Lokalplanen indeholder i 6 bestemmelse om, at bygninger ikke må nedrives, ombygges eller ændres uden Byrådets tilladelse. Hvis en tilladelse til nedrivning nægtes, kan ejeren efter planlægningslovens 49 under visse forudsætninger forlange, at ejendommen overtages af kommunen mod erstatning. I henhold til planlægningslovens 47 kan der foretages ekspropriation af private ejendomme eller rettigheder over ejendomme, når ekspropriationen vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af lokalplanen. Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af planen. 7

10 Kalundborg Kommune Lokalplan nr for et område af bykernen (Lundevej, Valdemarsgade, Hærvigsgade og Strandstien) I henhold til planlægningsloven (lov nr. 563 af 30. juni 1997) fastsættes følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område. 1 Lokalplanens formål 1.1 Det er lokalplanens formål: at områdets købstadskarakter med blandingen af sammenhængende randbebyggelse og store villaer langs kystlinien bevares, at ingen bygning nedrives, ombygges, ændres eller nybygges uden Byrådets tilladelse, at den eksisterende bebyggelse vedligeholdes eller ombygges med en byggemåde og med materialer, som er tilpasset den oprindelige bebyggelses særlige arkitektoniske karakter, at eventuelt nybyggeri indpasses i områdets købstadsmiljø, at havekarakteren mod Strandstien bevares, og at området anvendes til boligformål med mulighed for etablering af offentlige formål og private serviceerhverv. 2 Lokalplanens område 2.1 Lokalplanen afgrænses som vist på kortbilag 1 og 2, og omfatter følgende matr. nr.: 1-c, 1-d, 1-e, 1-g, 1-h, 1-i, 1-m, 1-x, 1-y, 1-z, 1- aa, 1-ai, 1-aæ, 1-fe, 1-agæ, Ladegården, Kalundborg jorder, 72-g, 72-h, 72-i, 72-k, 72-æ, 72-ad, 72-ag, 72-ah, 72-ai, 72-ak, 72-al, 72- am, 72-an, 72-ao, 72-ap, 72-aq, 72-ar, 72-at, 72-av, 72-ax, 72-aø, 72-ba, 72-bc, 72-be, 72-bf, 72-bg, 72-bh, 72-bi, 72-by, 72-bz, 72- bæ, 72-ca, 72-ce, 72-cg, 72-ci, 72-cp, 72 cr, 72-cz, 72-cæ, 147, 148, Kalundborg markjorder, umatrikuleret areal ved Strandstien, samt alle parceller, der efter den 1. december 1999 udstykkes fra de nævnte ejendomme. 2.2 Lokalplanområdet opdeles i 3 delområder A, B og C som vist på kortbilag Lokalplanområdet er beliggende i byzone. 3 Områdets anvendelse 3.1 Området må kun anvendes til boligformål samt sådanne offentlige formål og private serviceerhverv, der efter Byrådets skøn kan indpasses i området uden genevirkninger for omgivelserne. 8

11 3.2 Byrådet kan tillade, at der på beboelsesejendomme drives en sådan virksomhed som almindeligvis kan indpasses i beboelsesområder under forudsætning af: - at der fortsat opretholdes en selvstændig beboelse på ejendommen, - at virksomheden drives af den, der bebor den pågældende ejendom, - at ejendommens karakter af beboelsesejendom ikke ændres, - at virksomheden ikke medfører gener for de omkringboende, - at virksomheden ikke medfører større behov for kørsel og parkering. Etablering af virksomheder skal godkendes af Byrådet. 3.3 Strandstien skal bevares som cykel- og gangsti. Strandstiens placering fremgår af kortbilag 2. 4 Udstykninger 4.1 Yderligere udstykning samt ændringer af skel må kun finde sted med Byrådets tilladelse. 5 Bebyggelsens omfang og placering Delområde A 5.1 Bebyggelsen må som hovedregel kun opføres indenfor de på kortbilag 2 viste 10 m dybe byggefelter. 5.2 Bebyggelsen skal opføres i den på kortbilag 2 viste facadelinie mod gadesiden. 5.3 Mod havesiden kan der opføres tilbygninger/karnapper med et fremspring på højst 2 meter udover byggefeltet og med en længde på højst halvdelen af forhusets facadelængde. 5.4 Bebyggelsen kan (uanset den enkelte ejendoms bebyggelsesprocent) opføres med 1 etage med udnyttet tagetage og med en bygningshøjde på højst 8,5 m over eksisterende terræn. Ved genopførelse efter brand eller eventuel nedrivningstilladelse kan Byrådet dog tillade, at bebyggelsen langs Lundevej opføres med samme etageantal og bygningshøjde som den eksisterende bebyggelse på ejendommen. Tilbygninger/karnapper må opføres med samme etageantal som den eksisterende bebyggelse på ejendommen. 9

12 5.5 Facadehøjden skal tilpasses facadehøjden på den eksisterende bebyggelse i området og skal godkendes af Byrådet. 5.6 Tage skal som hovedregel udformes som symmetriske saddeltage, med tagryggen parallel med facadelinien, og med en taghældning på mellem 40 og 50 grader. 5.7 Der må ikke indrettes tagaltaner eller tagterrasser. 5.8 Der kan desuden opføres udhuse, garager og lignende i et omfang på højst 20 m² pr. bolig. 5.9 Tilbygninger/karnapper kan gives en anden tagform og en lavere taghældning. Tagform og taghældning skal godkendes af Byrådet. Udhuse, garager og lignende kan gives en anden tagform og en lavere taghældning Der må ikke opføres nogen form for bebyggelse syd for den på kortbilag 2 viste byggelinie langs Strandstien, og på forarealerne mellem Lundevej og byggefelterne. Delområde B og C 5.11 Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom må ikke overstige 40 for delområde B og 30 for delområde C Bebyggelsen skal placeres som fritliggende villabebyggelse Bebyggelsen må ikke opføres med mere end 2 etager Bygningshøjden må ikke overstige 8,5 m over eksisterende terræn Tage skal udformes med taghældning Facadehøjden og taghældningen skal tilpasses den eksisterende bebyggelse i området og skal godkendes af Byrådet Der kan desuden opføres udhuse, garager og lignende Udhuse, garager og lignende kan gives en anden tagform og taghældning Der må ikke opføres nogen form for bebyggelse syd for den på kortbilag 2 viste byggelinie langs Strandstien. 10

13 6 Bebyggelsens ydre fremtræden Delområde A 6.1 Eksisterende bebyggelse må ikke nedrives, ombygges eller på anden måde ændres uden Byrådets tilladelse. Bestemmelsen gælder også ved fornyelse eller ændringer af tagdækning, tagrender, tagnedløb, kviste, tagvinduer, skorstene, brandkamme, vinduer, døre, porte, facadebehandling, farver, skiltning m.v. 6.2 Ved ny-, om- og tilbygning samt vedligeholdelse må der ikke benyttes byggeteknik, materialer, farver eller arkitektoniske formudtryk (formater, proportioner, facadedetaljer m.v.) som kan virke fremmed i forhold til de oprindelige materialer, byggemåder eller arkitektoniske udtryksformer, der er benyttet i området. 6.3 Vedligeholdelse samt om- og tilbygninger må som hovedregel kun foretages i overensstemmelse med anvisningerne i vedhæftede Bevaringsvejledning. 6.4 Tage skal dækkes med vingetagsten af uglaseret rødt tegl, og afsluttes med synlig tagrende. 6.5 Tagudhæng må kun udføres som muret gesims. 6.6 Tagrender og tagnedløb skal udføres af zink, galvaniseret stål eller andet metalmateriale. 6.7 Kviste i tagfladen skal udføres som traditionelle frontkviste (heltagskviste eller pultkviste). Tage på kviste skal dækkes med zink, tagpap eller vingetagsten af tegl. Flunker på kviste skal beklædes med zink. 6.8 Kviste og tagvinduer må kun udføres med en størrelse og i et omfang der harmonerer med tag- og facadeproportionerne. 6.9 Kviste og tagvinduer skal placeres regelmæssigt i tagfladen og udformes som enkeltsiddende kviste og tagvinduer Kviste skal som hovedregel udføres som 2-fags kviste. Kviste må højst udføres som 3-fags kviste. Kvistes størrelse skal godkendes af Byrådet Tagvinduer i tagflader mod gadesiden må som hovedregel højst gives en størrelse svarende til 3 x 3 vingetagsten. 11

14 Tagvinduer i tagflader mod gadesiden må, i tilfælde hvor der skal sikres redningsåbning, gives en størrelse svarende til den mindste størrelse, herunder den mindste bredde, der opfylder kravene til redningsåbning. Tagvinduer i tagflader mod havesiden må højst gives en størrelse svarende til den mindste størrelse, herunder den mindste bredde, der opfylder kravene til redningsåbning Ydervægge og hegnsmure skal udføres i murværk af teglsten og fremtræde som blank mur eller som vandskuret murværk eller som glatpudset. I tilfælde af blank mur skal teglsten godkendes af Byrådet. Ydervægge og hegnsmure der fremtræder som blank mur skal som hovedregel udføres med gule maskinstrøgne teglsten med ufarvet fugemørtel Vandskurede eller glatpudsede ydervægge kan kalkes eller males indenfor en farveskala der består af lyse og sarte gule farver, men der kan også benyttes varme farver såsom røde og rødbrune samt beige og grå farvetoner. Den nærmere farvesætning skal godkendes af Byrådet Vinduer, døre og porte skal udformes og proportioneres så de respekterer den tradition og byggeskik den oprindelige bebyggelse repræsenterer Vinduer skal som hovedregel udføres som fire-rammet korspostvindue ("dannebrogsvindue") eller som to-rammet vindue. Vinduer i større bredde skal godkendes af Byrådet. Døre skal som hovedregel udføres som fyldningsdøre Vinduer, døre og porte skal udføres af træ og skal som hovedregel males hvide. Eventuel anden farve skal godkendes af Byrådet Træoverflader skal males med dækkende maling Tilbygninger/karnapper kan udføres med andre materialer og farver end fastsat i foranstående bestemmelser. Materialer og farver skal godkendes af Byrådet. Udhuse, garager og lignende kan udføres med andre materialer og farver end fastsat i foranstående bestemmelser. Materialer og farver skal godkendes af Byrådet. Med hensyn til materialer kræves ikke tilladelse, hvis ydervægge udføres i træ og tage dækkes med tagpap. Med hensyn til farver kræves ikke tilladelse, hvis ydervægge udføres i hvid, grå eller sort farve eller i jordfarver (dæmpede gule, røde, brune og grønne farvetoner), eller i en blanding af de nævnte farver. 12

15 6.19 Skiltning skal godkendes af Byrådet. Skiltningen forudsættes udført i beskeden størrelse under hensyn til områdets bevaringsværdige karakter På ejendomme hvor der er mulighed for tilslutning til fællesantenneanlæg må der ikke opsættes udvendige tv- og radioantenner (herunder parabolantenner). Såfremt fællesantenneanlægget ikke giver de samme muligheder for at modtage programmer som udvendige antenner, må der opsættes udvendige antenner (herunder parabolantenner) efter følgende retningslinier: Antenner (herunder parabolantenner) må ikke opsættes på bebyggelsen. Antenner (herunder parabolantenner) der opsættes på ejendommens ubebyggede arealer, må ikke være synlig fra gadesiden. Parabolantenner der opsættes på ejendommens ubebyggede arealer, må ikke være hævet mere end 1,80 m over terræn målt til overkanten af parabolantennen Opsætning af udvendige antenner til andre formål end modtagelse af tv- og radiosignaler må kun finde sted med Byrådets tilladelse i hvert enkelt tilfælde. Delområde B og C 6.22 Eksisterende bebyggelse må ikke nedrives, ombygges eller på anden måde ændres uden Byrådets tilladelse. Bestemmelsen gælder også ved fornyelse eller ændringer af tagdækning, tagrender, tagnedløb, kviste, tagvinduer, skorstene, brandkamme, vinduer, døre, porte, facadebehandling, farver, skiltning m.v Ved ny-, om- og tilbygning samt vedligeholdelse må der ikke benyttes byggeteknik, materialer, farver eller arkitektoniske formudtryk (formater, proportioner, facadedetaljer m.v.) som kan virke fremmed i forhold til de oprindelige materialer, byggemåder eller arkitektoniske udtryksformer, der er benyttet i området Vedligeholdelse samt om- og tilbygninger må som hovedregel kun foretages i overensstemmelse med anvisningerne i vedhæftede Bevaringsvejledning Tage skal dækkes med vingetagsten af rød eller sort tegl eller skifer, og afsluttes med synlig tagrende Tagudhæng må som hovedregel kun udføres som muret gesims Tagrender og tagnedløb skal udføres af zink, galvaniseret stål eller andet metalmateriale. 13

16 6.28 Kviste i tagfladen skal udføres som traditionelle frontkviste (heltagskviste eller pultkviste). Tage på kviste skal dækkes med zink, tagpap, vingetagsten af tegl eller skifer. Flunker på kviste skal beklædes med zink Kviste og tagvinduer må kun udføres med en størrelse og i et omfang der harmonerer med tag- og facadeproportionerne Kviste og tagvinduer skal placeres regelmæssigt i tagfladen og udformes som enkeltsiddende kviste og tagvinduer Ydervægge og hegnsmure skal udføres i murværk af teglsten og fremtræde som blank mur eller som vandskuret murværk eller som glatpudset. I tilfælde af blank mur skal teglsten godkendes af Byrådet Vandskurede eller glatpudsede ydervægge kan kalkes eller males indenfor en farveskala der består af lyse og sarte gule farver, men der kan også benyttes varme farver såsom røde og rødbrune samt beige og grå farvetoner. Den nærmere farvesætning skal godkendes af Byrådet Vinduer, døre og porte skal udformes og proportioneres så de respekterer den tradition og byggeskik den oprindelige bebyggelse repræsenterer Vinduer, døre og porte skal udføres af træ og skal som hovedregel males hvide. Eventuel anden farve skal godkendes af Byrådet Træoverflader skal males med dækkende maling Udhuse, garager og lignende kan udføres med andre materialer og farver end fastsat i foranstående bestemmelser. Materialer og farver skal godkendes af Byrådet. Med hensyn til materialer kræves ikke tilladelse, hvis ydervægge udføres i træ og tage dækkes med tagpap. Med hensyn til farver kræves ikke tilladelse, hvis ydervægge udføres i hvid, grå eller sort farve eller i jordfarver (dæmpede gule, røde, brune og grønne farvetoner), eller i en blanding af de nævnte farver Skiltning skal godkendes af Byrådet. Skiltningen forudsættes udført i beskeden størrelse under hensyn til områdets bevaringsværdige karakter På ejendomme hvor der er mulighed for tilslutning til fællesantenneanlæg må der ikke opsættes udvendige tv- og radioantenner (herunder parabolantenner). 14

17 Såfremt fællesantenneanlægget ikke giver de samme muligheder for at modtage programmer som udvendige antenner, må der opsættes udvendige antenner (herunder parabolantenner) efter følgende retningslinier: Antenner (herunder parabolantenner) må ikke opsættes på bebyggelsen. Antenner (herunder parabolantenner) der opsættes på ejendommens ubebyggede arealer, må ikke være synlig fra gadesiden. Parabolantenner der opsættes på ejendommens ubebyggede arealer, må ikke være hævet mere end 1,80 m over terræn målt til overkanten af parabolantennen Opsætning af udvendige antenner til andre formål end modtagelse af tv- og radiosignaler må kun finde sted med Byrådets tilladelse i hvert enkelt tilfælde. 7 Ubebyggede arealer 7.1 Ubebyggede arealer på grundene, som ikke benyttes til gårdsplads eller indkørsel, skal anlægges og vedligeholdes som have. Der må ikke etableres faste belægninger til parkering og lignende på forarealerne langs Lundevej. Forarealerne langs Lundevej må ikke anvendes til parkering. Arealerne skal ved beplantning, befæstelse, hegning m.v. gives et ordentligt udseende. 7.2 Hegn mod veje må kun etableres som klippet hæk eller hvidmalet tremmestakit med lodrette tremmer. Mod Valdemarsgade kan der tillige etableres hegnsmur. Mod Lundevej må hegningen ikke gives en højde over 1,5 m. 7.3 Beplantningens karakter med hække langs Strandstien skal bevares. Ligeledes skal karakteren af de lange haver uden nogen form for bebyggelse eller store træer bevares. 7.4 Opstilling af campingvogne uden for bygninger må ikke finde sted. Opstilling af både uden for bygninger må finde sted under forudsætning af at bådene er uden køl og at længden ikke overstiger 4,27 m (14 fod). Oplagring af affald m.m. uden for bygninger eller uden for dertil indrettede tæt hegnede gårdsarealer må ikke finde sted. Uindregistrerede motorkøretøjer må ikke hensættes på ejendommene. 15

18

19

20

21 Bevaringsvejledning Ejendommenes pleje For at sikre at lokalplanområdet fortsat kan fremstå som en visuel og arkitektonisk helhed, er det vigtigt, at grundejerne plejer deres ejendomme på den rigtige måde, - at bygningerne vedligeholdes, og at om- og tilbygninger udføres på en måde, som bevarer områdets karakter. Håndværkertradition Ældre huse er blevet opført i tider, hvor man ikke som i dag har et overvældende stort udbud af byggematerialer til rådighed ved omog tilbygninger eller til vedligeholdelse. Til gengæld havde man lang tids praktisk erfaring med materialer og byggeformer deres anvendelse og vedligeholdelse. Datidens håndværkere var lokale og dermed præget af traditioner og byggeskikke i de forskellige egne af Danmark, ligesom der også var forskel i byggeskik på landet og i byerne. Vor tids hærværk Et ældre byhus kan ved udskiftning af et tegltag til et bølgeeternittag, ved påsætning af en for bred kvist, ved udskiftning af småsprossede ældre trævinduer til et enkeltrudet termovindue med plastikkarm og -ramme komme til at ligne et moderne parcelhus. Dermed er der risiko for, at ikke alene huset, men også hele kvarteret, taber noget af sit oprindelige helhedspræg. Hvordan gør vi? For at undgå at skade kvarterets eller bygningernes helhedspræg er denne lokalplan suppleret med en vejledning for beboere, som ønsker at foretage om- og tilbygninger, eller blot vedligeholde og dermed bevare deres ejendom. Vejledningen er begrænset til de væsentligste, men samtidig tilstrækkelige anvisninger til at bevare kvarterets helhedspræg. Det drejer sig om taget med skorsten, kviste og tagvinduer, facaderne med døre og vinduer, samt farverne. 17

22 Taget Tagets form og de anvendte materialer giver, mere end noget andet, en bygning sit særpræg. Samtidig er taget en meget udsat del af bygningen, hvilket betyder, at ombygning eller restaurering af et hus meget ofte kræver lægning af et nyt tag. Ved udskiftning af taget må man tage hensyn til tagets oprindelige form. Hvor tagene har opskalkning bør denne bibeholdes. Tegltag uden udhæng Tagbelægning I forrige århundrede var håndstrøgne vingetegl den helt dominerende teglstenstype. Først senere blev det muligt at producere bl.a. maskinpressede vingetegl, som vi kender dem i dag. Tegltage bliver smukkere med tiden, i modsætning til mere moderne indfarvede eller imprægnerede materialer, der ikke har teglstenenes individuelle karakter. Skorsten i tegltag På ældre huse bør man fortsat anvende røde vingetegl. Er der tale om udskiftning af et ældre tegltag, vil mange af de gamle sten kunne genanvendes, eksempelvis på den ene tagflade. Tegltage eller tage på huse, der tidligere har haft teglbelægning, bør udføres uden udhæng. Skorstene Den moderne tids varmekilder har i mange tilfælde gjort, at husets skorstene ikke længere har en funktion. Oprindelige skorstenspiber bør dog ikke fjernes. Skorstenen er en vigtig bygningsdel, der fortæller om husets alder og oprindelse. Fungerer skorstensrøret ikke længere som aftræk for fyr eller brændeovn, kan den måske anvendes som ventilationsaftræk fra køkken eller bad. Snit med "trukket" skorsten Ved reparation af skorstenen bør man bibeholde udkragninger ved foden og piben. 18

23 Overfladebehandling og farve bør være som husets facade. Skorstenshætter eller utraditionelle former for afdækning bør undgås. Heltagskviste Kviste og tagvinduer Nutidens indretning af ældre huses tagetager kræver ofte, at der etableres kviste eller tagvinduer for at give nok dagslys. Kviste giver desuden en større rumhøjde. Kviste og tagvinduer må derfor ses som nutidens tilføjelser til husets udseende og skal placeres med omtanke, bl.a. under hensyntagen til husets fagdeling. Kviste bør kun spænde over ét spærfag. Man må vælge en kvisttype, der bedst muligt passer til husets alder og det anvendte tagmateriale. Store nye rektangulære ovenlysvinduer i en lille tagflade vil virke dominerende. I stedet bør man foretrække mindre vinduer, som i dag kan fås i en type, der giver samme indtryk som ældre støbejernsvinduer. Pultkvist Heltagskvist, indklædt med zink, kobber eller pap Tagvindue udformet til bevaringsværdige bygninger Ydervægge Det fremherskende byggemateriale i lokalplanområdet er gule teglsten, oprindeligt udført som blank mur, men senere ofte pudset og/eller kalket. Fra midten af 1800-tallet fremstilledes maskinpressede hårdtbrændte sten, som det omfattende byggeri af etageejendomme og mindre arbejderboliger er opført af. Omkring århundredeskiftet blev anvendt en række forskellige fugejern, der gav fugen enten runde eller retkantede vulster. En særlig variant var Hamborgfugen, der ved bearbejdning med dybt profileret jern stod ca. 1 cm uden for stenoverfladen. Ved reparation af fuger bør det tilstræbes at skaffe et fugejern af samme profil, som de der oprindeligt har været anvendt. 19

24 Firerammet korspostvindue uden sprosse Firerammet korspostvindue med sprosse Overdækning af muråbninger blev til efter 1940 erne udført med murede stik af tværstillede sten. Under vinduerne blev ofte udført blændinger, ligesom der også hyppigt blev indmuret bånd i skifterne, enten i en anden farve mursten eller malede/pudsede bånd. I gavlene og langsiderne ved ydervæggenes afslutning mod tag kunne murværket udkrages og udsmykkes med forskellige former for gesimser. Torammet vindue med to vandrette sprosser Dobbelt fyldningsdør med overvindue Vinduer Vinduernes udformning er af afgørende betydning for en bygnings fremtoning. De indgår som et betydningsfuldt led i facadens arkitektur og i de bagved liggende rums helhed. Derfor er det vigtigt at fastholde en udformning af vinduerne i en bygning, der svarer til husets oprindelige. De samme forhold gælder for døre. Langt de fleste vinduer er udført med karme, rammer og sprosser af træ. Der er to typer vinduer, det torammede vindue oftest med sprosser og korspostvinduet (det såkaldte dannebrogsvindue ) med eller uden sprosser i underrammerne. Korspostvinduet kan laves med koblede rammer, dvs. at et fortsatsvindue skrues direkte på ydervinduet. I så fald bør der være sprosser i underrammerne. Vinduerne kan dog også udføres med termoglas. I så fald vil det være teknisk forkert at kræve sprosser i underrammerne. Døre Hovedindgangsdøren var traditionelt udført som en fyldingsdør, der ofte var tofløjet, med to smalle fløje. Den øverste fylding kan være erstattet af et glasparti. Køkken- og bryggersdøre samt porte blev tidligere udført som revledøre, opbygget af to vandrette revler med en lodret beklædning af uprofilerede brædder. 20

25 Farver At vælge de rigtige farver på bygningerne er lige så vigtigt for kvarterets helhedspræg som det rigtige valg af byggematerialer og den arkitektoniske udformning af bygningerne. Valg af farver må derfor ske ud fra en helhedsbetragtning, hvori indgår overvejelser om, hvilke farver, der blev anvendt, da byområdet blev opført omkring århundredeskiftet. Det er karakteristisk for bygninger fra denne tid, at de overvejende blev opført i blank mur og hyppigt i gule maskinstrøgne sten, med brug af ornamentering af murfladen ved hjælp af gesimser og bånd samt diverse faconsten og glaserede sten. Med hensyn til farveanvendelse henvises der til heftet Byens Farver, Vejledning og bestemmelser, Regulativ for farver på bygninger m.v. i Kalundborg Bykerne. Lokalplanområdet er beliggende i bykernen, nærmere betegnet Højbyen m.v., som er en af farvezonerne inden for bykernen. I denne zone, den gule zone, fastsætter regulativet, at bygninger overvejende bør males i lyse og sarte gule farver, men kan også males i varme farver såsom røde og rødbrune, samt beige og grå farvetoner. 21