REGIONALØKONOMISK ANALYSE
|
|
- Jan Kristen Frederiksen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Analysegrundlaget Formålet med den regionaløkonomiske analyse er at vurdere den regionale fordeling af de samfundsøkonomiske gevinster og tab ved etableringen af en fast Femer Bælt-forbindelse, udtrykt ved beskæftigelseseffekterne og deres geografiske fordeling. I de senere år er udført flere forskellige analyser af de regionaløkonomiske konsekvenser af en fast Femer Bælt-forbindelse. Undersøgelserne er forskellige m.h.t. metode og der er forskelle i resultaterne. Det er derfor svært at drage entydige konklusioner af de gennemførte analyser. En oversigt over de gennemførte analyser er vist i tabel 5.1 på side 64. Hertil kommer, at der blandt forskere er betydelig usikkerhed om, hvilke metoder som er mest hensigtsmæssige, samt om hvorledes effekterne konkret skal måles. I en rapport, som AKF udarbejdede til Transportrådet i 1993, gennemgås resultater af udenlandske undersøgelser af regionale konsekvenser af større infrastrukturprojekter. Heraf fremgår, at størrelsen af effekterne i nogen grad syntes at afhænge af metodevalg, idet forskellige metoder medtager forskellige typer effekter. 63
2 Tabel 5.1 Analyser af de regionale beskæftigelseseffekter af en fast Femer Bælt-forbindelse. Anlæg af en fast Femer Bælt-forbindelse Transport- Transportteknologi sektoren Transportmiddel Kocks AKF Institut for Idé- Institut for Consult (1994) Transport- komiteen Fremtidsstudier vedr. forskning Infrastruktur Korridor * Transportknudepunkt Trafikant- Erhverv Produktionsvirksomhed * fordele Turisme * Logistik Husholdninger Relokalisering og nybyggeri * Realindkomst Relokalisering og nybyggeri * * Kvalitativ analyse. Det fremgår af tabellen, at undersøgelserne har forskellig fokus både mht. emne, metode og tidshorisont. Nogle undersøgelser forsøger så vidt muligt at medtage alle effekter (Kocks Consult og AKF), mens andre undersøgelser kun ser på udvalgte aspekter af projektet f.eks. transportsektoren (Institut for Transportstudier). Nogle undersøgelser anvender modeller i analysen (Kocks Consult og AKF), mens andre benytter deskriptiv og/eller kvalitativ analyse (Idékomiteen vedr. infrastruktur og Institut for Fremtidsforskning). Endelig er tidshorisonten for analyserne forskellige. I det efterfølgende tages udgangspunkt i studierne fra Kocks Consult og AKF (1994). Sammenfatningen bygger på AKF s notat om de regionaløkonomiske konsekvenser af en fast Femer Bælt-forbindelse (1999). 64
3 Beskæftigelseseffekterne af en fast Femer Bælt-forbindelse Generelt forventes en fast Femer Bælt-forbindelse at have følgende effekter for Storstrøms Amt: Tilgang af arbejdspladser i anlægsperioden. Tab af arbejdspladser ved overgangen fra færge til fast forbindelse. Tilgang af arbejdspladser i forbindelse med servicering af trafikanter, som følge af overflytning af trafik fra andre transportkorridorer, fra fly til bil og jernbane samt trafikspring. Konkurrenceevnefordele, som dog alt i alt er beskedne, fordi regionen samtidigt udsættes for forøget konkurrence på hjemmemarkedet, og fordi trafikantfordelene ved vareeksport er mindre end for serviceeksport. Dette kan føre til en tilgang af arbejdspladser i det lange løb, hvis regionen bliver mere attraktiv som bosætnings- og pendlingsområde, hvilket på meget langt sigt kan tiltrække nye virksomheder. Tilsvarende vil Hovedstadsområdet og Vestsjællands Amt: Miste arbejdspladser i forbindelse med reduktion i flytrafikken, trods forøgelse i jernbanetrafikken. Vinde arbejdspladser, hvis der etableres et nyt transportcenter i Østdanmark. Opnå konkurrenceevnefordele, fordi regionen får bedre adgang til ny infrastruktur og kan udnytte, at der opnås større trafikantfordele for persontransporten og dermed konkurrenceevne for serviceeksport mv. For Jylland og Fyn vil en fast Femer Bælt-forbindelse kun have begrænsede virkninger og alene i forbindelse med transportsektoren. Denne vurdering baseres på trafikanalyserne, som viser, at transportomkostningerne og dermed konkurrenceevnen for fynsk/jyske erhvervsliv ikke ændres, og at overflytning af trafik fra Jyllandskorridoren til Femer Bælt-korridoren er meget begrænset. 65
4 Beskæftigelsen i anlægsperioden Anlægget af en fast Femer Bælt-forbindelse vil skabe arbejdspladser i anlægsperioden. Arbejdspladserne er midlertidige og etableres direkte i forbindelse med byggeriet af Femer Bælt-forbindelsen, samt de respektive landanlæg på dansk og tysk side. Hertil kommer beskæftigelse hos underleverandører samt beskæftigelse som følge af øget privat forbrug fra beskæftigede ved Femer Bælt-projektet. Der beregnes her såkaldte multiplikatorvirkninger, som konkret omfatter den direkte beskæftigelse tillagt den indirekte beskæftigelse hos underleverandører mv. og den afledte beskæftigelse som følge af øget privat forbrug skabt af den øgede indkomst. Konsekvenserne for tilhørende landanlæg og udbygning af motorveje og jernbaner er beregnet med en lignende metode. Resultatet af analysen af de regionale beskæftigelseskonsekvenser i anlægsperioden kan sammenfattes således: Tabel 5.2 Samlet direkte, indirekte og afledt regional beskæftigelse i analyseområdet i Østdanmark og Nordtyskland i forbindelse med anlægget af en fast Femer Bælt-forbindelse og den tilhørende infrastruktur på land, fordelt efter anlægsløsning (mandår) Boret Sænke- Skrå- Hænge- Boret Sænke- Boret Sænke- Anlægsløsning Tunnel tunnel stagsbro bro tunnel tunnel tunnel tunnel Kyst til kyst anlægget Infrastrukturen på land Samlet beskæftigelse Anlægsperiodens længde (år) / Gennemsnitlig antal arbejdspladser pr. år i anlægsperioden Det fremgår, at 4+2 anlægsløsningerne har den største regionale beskæftigelsesvirkning, både når det gælder beskæftigelsen i forbindelse med byggeriet af selve kyst til kyst anlægget og beskæftigelsen ved byggeriet af den tilhørende infrastruktur på land. 66
5 Bygningen af selve 0+2 anlægsløsningerne har den mindst regionale beskæftigelsesvirkning, men disse løsninger genererer til gengæld megen regional beskæftigelse i forbindelse med udbygningen af infrastrukturen på land, således at den samlede regionale beskæftigelseseffekt af 0+2 og 3+1 løsningerne er af samme størrelsesorden. Blandt 4+2 løsningerne, giver anlægget af en skråstagsbro den mindste regionale beskæftigelseseffekt, medens anlægget af en sænketunnel giver den største regionale beskæftigelseseffekt. Ud over spørgsmålet om, hvor mange arbejdspladser, som etableres på den danske side, er det relevant at vurdere, om det regionale arbejdsmarked kan stille den fornødne arbejdskraft til rådighed for projektet, og i hvilket omfang det er muligt at hente arbejdskraften uden for regionen. Til illustration var der i 1998 i Danmark Øst for Storebælt (bortset fra Bornholm) beskæftigede og ledige, heraf cirka beskæftigede og ledige i Storstrøms Amt. Beskæftigelsen inden for bygge- og anlægsvirksomhed var i Østdanmark, heraf i Storstrøms Amt. Antages det at halvdelen af den regionale beskæftigelse ved anlægget af den faste forbindelse og tilhørende infrastruktur på land falder i Danmark, svarer antallet af nye arbejdspladser i anlægsfasen til 3-5% af samtlige ledige i Østdanmark. 67
6 Driften af Femer Bælt-forbindelsen Lukning af færgeforbindelsen mellem Rødby og Puttgarden medfører ifølge Kocks Consult et tab på i alt 900 direkte arbejdspladser, hvoraf cirka 450 vedrører den danske side. Herudover tabes arbejdspladser hos underleverandører mv. Medregnes tabet af indirekte og afledte arbejdspladser, skønnes det samlede tab af arbejdspladser til cirka 630 på den danske side. Tabet af arbejdspladser rammer alene Storstrøms Amt. Tabet af arbejdspladser ved en nedlæggelse af færgefarten på Rødby-Puttgarden er betydeligt mindre i Kocks Consults analyse, end det tab som AKF beregnede i Forklaringen er, at rederierne i mellemtiden er overgået til nye og mere effektive færger med en væsentlig lavere bemanding, samtidig med at antallet af færger er reduceret. Til gengæld etableres der nye arbejdspladser i forbindelse med driften og vedligeholdelsen af den faste forbindelse. Således forventes 4+2 anlægsløsningerne at give beskæftigelse til 140 personer, medens 3+1 anlægsløsningerne forventes at give beskæftigelse til 110 personer. 0+2 anlægsløsningen skaber en væsentlig højere beskæftigelse til driften af biltogene, skønnet til i alt 490 personer hvoraf 140 vil være beskæftiget i Hovedstadsområdet. Tabel 5.3 De direkte indirekte og afledte beskæftigelseseffekter af drift af en fast Femer Bælt-forbindelse og nedlæggelse af Rødby-Puttgarden færgeruten i år 2010, fordelt på amter (antal arbejdspladser). Kapacitetsniveau Amt København Amt (drift og vedl.) Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt -630 (nedl. færger) -630 (nedl. færger) -630 (nedl. færger) +140 (drift og vedl.) +100 (drift og vedl.) +350 (drift og vedl.) Vest for Storebælt I alt
7 Ændringer i trafikmønstret Etableringen af en fast Femer Bælt-forbindelse forventes at reducere flytrafikken til fordel for bil- og togtrafikken. Da flytrafikken er koncentreret i København, vil Hovedstadsområdet derfor tabe arbejdspladser. Tabet af arbejdspladser i Hovedstadsområdet begrænses dog af tilgang af arbejdspladser hos jernbaneoperatørerne. Med udgangspunktet i FTCs trafikundersøgelse skønnes det, at netto beskæftigelsen i Hovedstadsområdet vil reduceres med arbejdspladser, afhængig af hvilken anlægsløsning der betragtes. Efter åbning af den faste Femer Bælt-forbindelse vil der ske en overflytning til Femer Bælt-forbindelsen af dele af trafikken fra de svenske Østersøruter, Jyllandskorridoren og Gedser-Rostock færgeruten. Samtidig vil der ske en selvstændig forøgelse af trafikken i Femer Bælt-korridoren det såkaldte trafikspring. På den baggrund må det forventes, at beskæftigelsen i forbindelse med trafikantservice i Femer Bælt-korridoren vil stige. AKF skønner, at beskæftigelsen ved trafikantservice i Storstrøms Amt vil stige med arbejdspladser, afhængig af hvilken anlægsløsning der betragtes. På baggrund af FTCs trafikundersøgelser og en vurdering af den teknologiske udvikling for færgetrafikken, forventes et tab af arbejdspladser på Gedser- Rostock overfarten. Overførslen af trafik fra Jyllandskorridoren skønnes at medføre et tab på op til 20 arbejdspladser i Jylland og på Fyn. Kapacitetsniveau Amt København Amt -400 (fly til bil/tog) -300 (fly til bil/tog) -200 (fly til bil/tog) Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt (Trafikantservice) (Trafikantservice) (Trafikantservice) (Gedser/Rostock) (Gedser/Rostock) (Gedser/Rostock) Tabel 5.4 Direkte og afledte virkninger for beskæftigelsen i 2010 af ændrede transportmønstre samt trafikspringet, fordelt på amter (antal arbejdspladser). Jylland og Fyn (Trafikantservice (Trafikantservice (Trafikantservice i Jyllandskorridoren) i Jyllandskorridoren) i Jyllandskorridoren) I alt
8 Konkurrenceevnefordele Både Kocks Consult og AKF har undersøgt de regionaløkonomiske konsekvenser af trafikantfordelene ved en fast Femer Bælt-forbindelse. Analyserne tager udgangspunkt i, at ændringer i trafiksystemet påvirker de enkelte regioners relative konkurrenceevne, og dermed de faktorer som styrer lokaliseringen af produktion af varer og serviceydelser. Resultaterne af de to analyser er opsummeret i tabellen nedenfor så vidt angår effekten på beskæftigelsen. Det skal understreges, at forskningen i trafiksystemets betydning for den regionale udvikling stadig er i sin vorden specielt vedrørende konsekvenserne for den regionale konkurrenceevne af trafikantfordele, og at der her endvidere er tale om resultater, som er sammenstillet fra forskellige analyser, som både metodisk og datamæssigt har forskellige udgangspunkter. Tabel 5.5 Direkte og afledte virkninger for den regionale beskæftigelse af trafikantfordelene ved en fast Femer Bælt-forbindelse (antal arbejdspladser) Stor- Hoved- Øst- Stor- Hoved- Øst- Stor- Hoved- Øststrøms stads- danmark strøms stads- danmark strøms stads- danmark Amt området i alt Amt området i alt Amt området i alt og Vest- og Vest- og Vest- Sjællands Sjællands Sjællands Amt Amt Amt Kocks Consult (år 2010): Varer Erhvervsservice Turisme I alt AKF (år 1994): Varer og erhvervsservice Turisme I alt Det fremgår af tabellen, at den samlede effekt af trafikantfordelene ved en 4+2 anlægsløsning i de to undersøgelser vurderes til at være af samme størrelsesorden, henholdsvis og merbeskæftigede. Der er imidlertid store forskelle i den regionale fordeling af gevinsterne. I analysen fra Kocks Consult får Storstrøms Amt en beskæftigelsesfremgang, der er markant større end den, der beregnes af AKF. Omvendt får Hovedstadsområdet og Vestsjællands Amt en større gevinst i AKFs undersøgelse end i Kocks Consults. AKF vurderer at den faste Femer Bælt-forbindelse ikke påvirker konkurrenceevnen i Jylland. 70
9 Effekter på mellemlangt sigt Resultaterne af de foregående analyser af beskæftigelseseffekterne af åbningen af an fast Femer Bælt-forbindelse sammenfattes i nedenstående tabel. Sammenfatningen er baseret på en gennemgang af analyserne fra Kocks Consult og AKF, og er en sammenstilling af de elementer i de to undersøgelser, som skønnes mest velfunderede. Specielt er det valgt at tage udgangspunkt i resultaterne fra Kocks Consult for så vidt angår de samlede effekter af en fast Femer Bælt-forbindelse på beskæftigelsen i Danmark, mens AKFs resultater anvendes ved den regionale fordeling af beskæftigelseseffekterne i Danmark Stor- Hoved- Vest for Stor- Hoved- Vest for Stor- Hoved- Vest for strøms stads- Store- strøms stads- Store- strøms stads- Store- Amt området bælt Amt området bælt Amt området bælt og Vest- og Vest- og Vest- Sjællands Sjællands Sjællands Amt Amt Amt Femer Bælt-forbindelsen: - Fra færge til fast forbindelse Vedligeholdelse og drift af den faste forbindelse Ændrede transportmønstre: - Fra fly til tog og bil Gedser-Rostock ruten Trafikantservice Trafikantfordele: Konkurrenceevne vedr. varer, erhvervsservice og turisme I alt Merbeskæftigelse i Danmark Tabel 5.6 Direkte og afledte beskæftigelsesvirkninger efter åbningen i år 2010 af en fast Femer Bælt-forbindelse, fordelt på typer af effekter og på regioner (antal arbejdspladser). 71
10 For de forskellige kapacitetsniveauer fremgår følgende: Vej og jernbane (4+2): For Storstrøms Amt er der samlet set et mindre tab af arbejdspladser. Dette skyldes på den ene side tab af arbejdspladser som følge af lukning af færgeruten over Femer Bæltet samt en mindre tilbagegang på ruten Gedser-Rostock. På den anden side forventes en mindre fremgang i beskæftigelsen pga. en forbedret konkurrenceevne og arbejdspladser i forbindelse med servicering af trafikanter. For Hovedstadsområdet er der tale om en betydelig gevinst, der især skyldes konkurrenceevnefordele for både vareproduktion og erhvervsservice. Gevinsten modificeres dog af overflytning af trafik fra fly til bil og jernbane, som betyder tab af arbejdspladser i lufthavnen. For Jylland opnås et meget begrænset tab pga. mindre trafik i korridoren. Derimod skønnes konkurrenceevnen ikke at blive påvirket. Vej og jernbane (3+1): Storstrøms Amt vil samlet få et lidt større fald i beskæftigelsen. Det skyldes, at konkurrenceevnegevinsten og den økonomiske aktivitet i forbindelse med servicering af trafikanterne er lidt mindre end ved kapacitetsniveauet 4+2. For Hovedstadsområdet opnås stadig fordele, om end på et lavere niveau. Det skyldes en reduktion i konkurrenceevnefordelene. Jernbane med biltog (0+2): For Storstrøms Amt bliver beskæftigelsesvirkningen ikke så negativ som i kapacitetsniveauet 3+1. Dette skyldes, at beskæftigelsen i forbindelse med biltogsløsningen er større. Derimod er konkurrenceevneforbedringen og den økonomiske aktivitet i forbindelse med servicering af trafikanterne på et betydelig lavere niveau. For Hovedstadsområdet er fordelene markant lavere, hvilket skyldes at der er færre trafikantfordele. 72
11 Effekter på langt sigt De langsigtede effekter af investeringer i transportinfrastruktur er vanskelige at forudsige, hvilket bl.a. skyldes en høj grad af usikkerhed omkring forudsætningerne som for eksempel den økonomiske vækst og teknologiske fremskridt. Det er dog givet, at investeringer i transportinfrastruktur kan have betydelige konsekvenser for den økonomiske aktivitet, bosætning og byvækst. Dette kan tydeligt ses i og omkring de større europæiske byer. De langsigtede effekter defineres som dem, der er forbundet med nyinvesteringer i produktion og boliger. De kan således omfatte udvidelser (og indskrænkninger) af eksisterende økonomisk aktivitet samt relokalisering af virksomheder og husstande. Da beslutninger og gennemførelse af nyinvesteringer og omlokaliseringer er både tidskrævende og omfattende, vil effekterne kun opstå langsomt og være præget af en høj grad af træghed. Der er to brede tilgange til en analyse af de langsigtede effekter: scenariebygning og erfaringsbaseret analyse. I en erfaringsbaseret analyse har AKF forsøgt at lave et kvantitativt skøn over den langsigtede udvikling i Storstrøms Amt. Der foretages en konsekvensberegning af indsættelse af InterCity eller højhastighedstog til Nykøbing F som del af Femer Bælt-projektet. Denne ændring udgør en markant forbedring af Storstrøms Amts tilgængelighed til det københavnske arbejdsmarked og området bliver mere attraktivt som tilflytter- og pendlingsområde. I dag pendler cirka til Hovedstadsområdet fra amtet (cirka 10,5% af de erhvervsaktive). Det forudsættes i konsekvensanalysen, at yderligere tilflyttere bosætter sig i amtet, og de regionaløkonomiske effekter af denne indvandring beregnes. Det forudsættes desuden, at 500 ud af de tilflyttere er i den erhvervsaktive alder, og at de forøgede kommunale skatteindtægter anvendes til mere offentlig service for denne befolkning. En regionaløkonomisk model giver det resultat, at de ekstra 500 erhvervsaktive pendlere skaber yderligere 270 arbejdspladser i amtet. 73
12 De langsigtede effekter kan således være betydelige. Denne udvikling skyldes udvikling af jernbane- og vejanlæg, der forudsættes at være en konsekvens af etablering af en fast forbindelse. Institut for Fremtidsforskning har for nylig udarbejdet et debatoplæg om Storstrøms Amt i år 2010, med anvendelse af scenarietilgangen. Her identificeres fire scenarier, der alle bygger på betydningen af Femer Bælt-forbindelsen. Scenario 1, turismescenariet, antager, at forbindelsen åbner for mulighederne for en bevidst satsning på turisme i Storstrøms Amt. Det forudsættes, at amtets centrale økonomiske aktører satser på et kvalitetsbevidst og aktivt feriekoncept, der sikrer et kvalitetssamspil mellem turisme og amtets naturressourcer. Endvidere forudsættes det, at serviceerhvervene orienteres kraftigt mod turisme. Scenario 2 er erhvervsregionscenariet. Der peges på, at efter åbningen af forbindelsen bor der 8 mio. mennesker indenfor 150 km fra Maribo. Storstrøms Amt indtager en central placering i en trekant, der omfatter København, Hamburg og Berlin, en strategisk placering, der kan udnyttes. Scenariet udvikler ikke ideer om, hvilke slags erhverv der udvikles i amtet, udover at det er eksporterhvervene der er tale om. Det forudsættes endvidere, at der anlægges et transport- og speditionscenter i amtet. Scenario 3 ser Storstrøms Amt som en pendlingsregion. Her spiller forbedringerne i den øvrige infrastruktur, jernbane og veje en betydelig rolle. Det er tanken, at amtet er i stand til at tiltrække tilflyttere, der pendler til Hovedstadsområdet, bistået af den stigende anvendelse af hjemme- og telearbejde. Der er mere fokus på fritidsaktiviteter, og naturen gør regionen attraktiv som pendlingsområde. Der forudses, at et stigende antal tyskere bosat i Storstrøms Amt pendler til Lübeck og Hamburg. Det forudsættes også, at der vil være et stigende antal danskere med bopæl i amtet, der pendler til Tyskland. Scenario 4 er stagnationsscenariet, hvor det forudsættes, at den faste forbindelse ikke bliver bygget, og at Rødby-Puttgarden ruten betjenes med et par gamle mindre og langsomme færger. Dette skyldes afgifter på hurtigfærgerne. 74
13 Samlede effekter I driftsfasen vurderes den samlede årlige beskæftigelseseffekt at være overvejende positiv. Beskæftigelsen i Østdanmark forventes på mellemlangt sigt at vokse med cirka 900 ved 4+2 kapacitetsniveauet, og med cirka 400 ved 3+1 kapacitetsniveauet, mens 0+2 kapacitetsniveauet giver en beskæftigelsesfremgang på cirka 100 arbejdspladser. Regionalt er der imidlertid betydelige forskelle, idet Storstrøms Amt ved 4+2 kapacitetsniveauet taber cirka 100 arbejdspladser, mens Hovedstadsområdet vinder cirka arbejdspladser. En tilsvarende regional fordeling kan konstateres for de andre kapacitetsniveauer. Projektet har stort set ikke beskæftigelsesmæssige konsekvenser for Jylland og Fyn. På langt sigt er der udsigt til yderligere beskæftigelsesfordele blandt andet på grund af nyinvesteringer og nylokalisering, hvilket kan betyde, at de beskæftigelsesmæssige konsekvenser for Storstrøms Amt forbedres. Det er realistisk at regne med, at fordelen ved en fast Femer Bælt-forbindelse vil bestå i en indtjeningsfremgang for landet som helhed. Virkningen for Storstrøms Amt vil ud fra en beskæftigelsesbetragtning på langt sigt være neutral, hvilket skyldes, at tabet af arbejdspladser i forbindelse med nedlæggelse af færgedriften opvejes af nye arbejdspladser inden for og uden for amtet. 75
14 76
Copyright Bjarne Madsen & Chris Jensen-Butler - AKF, Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut, august 1999
Startside Forrige Næste De regionaløkonomiske konsekvenser af en fast Femer Bæltforbindelse mv. Copyright Bjarne Madsen & Chris JensenButler AKF, Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut, august 1999
Læs mereInvesteringer i fremtiden
Kommunekontaktrådet Hovedstaden Region Hovedstaden Investeringer i fremtiden Et fælles trafikoplæg fra KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden UDKAST BILLEDE/TEGNING September 2011 INFRASTRUKTUR DRIVER VÆKSTEN
Læs mereSTORT ER POTENTIALET?
ARBEJDSPLADSLOKALISERING - HVOR Baggrund STORT ER POTENTIALET? - En analyse af pendlertrafik i Frederiksborg Amt Af Civilingeniør Morten Agerlin, Anders Nyvig A/S Blandt de langsigtede midler til påvirkning
Læs mereRegional udvikling i Danmark
Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,
Læs mereIndholdsfortegnelse. Erhvervslivet og Femer. Startside Forrige Næste
Startside Forrige Næste Erhvervslivet og Femer Forventninger hos erhvervslivet i Storstrøms amt til en fast forbindelse over Femer Bælt Copyright Dansk Industri og Idé-komiteen vedr. infrastruktur i Storstrøms,
Læs mereEr Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015
Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mereTransport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt. En vej til vækst på Sjælland
Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt En vej til vækst på Sjælland August, 2015 KALUNDBORG Rute 22 SLAGELSE Rute 22 NÆSTVED RØNNEDE Rute 54 Afventer endelig anlægsbevilling
Læs merei:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian
i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian RESUMÈ RENTESTIGNINGEN RAMMER ARBEJDERNE HÅRDEST Et nej til euroen d. 28. september vil medføre en permanent højere rente end et ja. Det
Læs mereTransportministeriet Frederiksholm Kanal 27 F 1220 København K
Transportministeriet Frederiksholm Kanal 27 F 1220 København K Lov om anlæg af en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark samt tillæg til VVM Transportministeriet har udsendt
Læs mereKommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne
Transportministeriet Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne i Østjylland 30. april 2009 I Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 mellem regeringen, Socialdemokraterne,
Læs mereNOGLE REGIONALPOLITISKE OVERVEJELSER
25. februar 2003 Af Martin Windelin, direkte tlf. 3355 7720 Resumé: NOGLE REGIONALPOLITISKE OVERVEJELSER Notatet indeholder nogle af de regionalpolitiske overvejelser, som AE har gjort sig i forbindelse
Læs mereIndspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013
Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Region Midtjylland og de 19 kommuner i den midtjyske region januar 2013 KKR MIDTJYLLAND Forslag til prioriteringer af statslige investeringer
Læs mere17. Infrastruktur digitalisering og transport
17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament
Læs mereErhvervspolitik 2013-2017
Erhvervspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Styrke den erhvervsrettede service.. 8 Udnytte planlagte investeringer... 9 2 Vision: Køge Kommune skal markere
Læs mereSamfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt
Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Mette Bøgelund, Senior projektleder, COWI A/S Trafikdage på Aalborg Universitet 2004 1 I analysen er de samfundsøkonomiske fordele og ulemper
Læs mereCopyright Sund & Bælt
Copyright Sund & Bælt Indholdsfortegnelse Undersøgelsens formål Rapportens hovedkonklusioner Mange vil benytte broen over Femer Bælt Markederne udvides og omsætningen øges Optimal placering for virksomhederne
Læs mereSådan går det i. sønderborg. Kommune. beskæftigelsesregion
Sådan går det i sønderborg Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Sønderborg Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Sønderborg Kommune.
Læs mereViden viser vej til vækst
Djøfs jobpakke Viden viser vej til vækst 26.02.2013 Virksomheder, der investerer i ny viden og ansætter højtuddannede medarbejdere, vokser hurtigere, ansætter derudover flere kortuddannede, ufaglærte og
Læs mereHøringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025
1 of 7 Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg vusmidt@ru.rm.dk Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025
Læs mereElisabeth Dreier Stridsgyden 17, Allested-Vejle 5672 Broby allestedvejle@yahoo.com Aktionsgruppen Allested-Vejle
Navn Adresse By E-mail Repræsenterer du et udvalg, forening, råd eller bestyrelse? Hvilket fagområde vil du indgive hørinssvar til? Høringssvar - skriv eller kopier dit/jeres høringssvar ind her Vi vil
Læs mereErhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018
Erhvervspolitik Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik 2013-2018 Ballerup Kommune Indhold Forord 3 Ballerup Kommunes erhvervspolitiske vision 4 Fra vision til handling 5 Fokusområde 1 Viden og innovation
Læs mere2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi
2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø
Læs mereInterCity tog og green freight corridor
InterCity tog og green freight corridor Resume fra forprojekt: Oslo - København korridoren - med inblick mod Hamburg 2022 EUROPEISKA UNIONEN A Europeiska regionala utvecklingsfonden WP 1: InterCity tog
Læs mereforslag til indsatsområder
Dialogperiode 11. februar til 28. april 2008 DEN REGIONALE UDVIKLINGSSTRATEGI forslag til indsatsområder DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION UDFORDRINGER UDGANGSPUNKT
Læs mereVurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1
Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal
Læs mereStigende pendling i Danmark
af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig
Læs mereCampinganalyse 2006. En gennemgang af campingsæsonen 2006 med særligt henblik på overnatninger, beskæftigelse, omsætning og investeringer
Campinganalyse 2006 En gennemgang af campingsæsonen 2006 med særligt henblik på overnatninger, beskæftigelse, omsætning og investeringer Campingrådet juni 2007 1 Dansk camping 2006 1. Sammenfatning Dansk
Læs mereRETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE
RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE Der er gennemført nye beregninger af trafikarbejde
Læs merePræsentation af: Redegørelse om samfundsøkonomien ved en fast Kattegatforbindelse
Præsentation af: Redegørelse om samfundsøkonomien ved en fast Kattegatforbindelse Morten Dam Jespersen, DAMVAD & Brian Gardner Mogensen, Grontmij Carl Bro 1 Vores opdrag - Bygge videre på eksisterende
Læs mereDerfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.
Fyn på banen FYN på banen Væksten i den fynske byregion skal øges gennem investeringerne i infrastrukturen Vi vil skabe et bæredygtigt transportsystem Den fynske byregion skal have Danmarks bedste bredbåndsdækning
Læs mereEffekter af udflytning af statslige arbejdspladser
Effekter af udflytning af statslige arbejdspladser 9. november 2015 Edith Madsen Introduktion Baggrund: udflytning af ca. 3900 statslige arbejdspladser Opnå mere ligelig geografisk fordeling af statslige
Læs mereStrukturbillede 2030
Strukturbillede 2030 Byudvikling og infrastruktur i Region Sjælland (Sjællandsprojektet) Region Skånes release den 23. juni 2011 i Kristianstad af rapporten Flerkärnighet i Skåne Axel Thrige Laursen -
Læs mereRegionsanalyse Sydjydernes trafikale trængsler
January 20, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.
Læs mereDerfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.
Fyn på banen FYN på banen Væksten i den fynske byregion skal øges gennem investeringerne i infrastrukturen Vi vil skabe et bæredygtigt transportsystem Den fynske byregion skal have Danmarks bedste bredbåndsdækning
Læs meretransportplaner I NTN-korridoren
Sammenhænge mellem nationale transportplaner I NTN-korridoren Nordisk Transportpolitisk Netværk Seminar 29. september 2009 COWI Thomas Thume Majken Kobbelgaard Andersen 1 Præsentation Gennemgang af landenes
Læs mereNye idéer til reduktion af vejstøj i byer
Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer Af Seniorforsker Hans Bendtsen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut Civilingeniør Lene Nøhr Michelsen, Vejdirektoratet, Planlægningsafdelingen Can. tech. soc.
Læs mereET FÆLLES SYDDANSK INDSPIL TIL INFRASTRUKTURKOMMISSIONEN Indspil fra Region Syddanmark og de 22 kommuner i regionen.
ET FÆLLES SYDDANSK INDSPIL TIL INFRASTRUKTURKOMMISSIONEN Indspil fra Region Syddanmark og de 22 kommuner i regionen. Udarbejdet af en arbejdsgruppe med: Lars Bach, Esbjerg Kommune, Jørgen Lindberg, Vejle
Læs mereSådan går det i. svendborg. Kommune. beskæftigelsesregion
Sådan går det i svendborg Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Svendborg Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Svendborg Kommune.
Læs mereStorstrømsbroen. Vejtrafikale vurderinger VVM-redegørelse. Teknisk beskrivelse - 2014
Storstrømsbroen Vejtrafikale vurderinger VVM-redegørelse Teknisk beskrivelse - 2014 SEPTEMBER 2014 VEJDIREKTORATET STORSTRØMSBROEN, VVM - UNDERSØGELSE VEJTRAFIKALE VURDERINGER, 2014 ADRESSE COWI A/S Parallelvej
Læs mereFemern Bælt forbindelsen. Konsekvenser for jernbanegodstransporten
Femern Bælt forbindelsen Konsekvenser for jernbanegodstransporten efter 2018 2009 1 Femern Bælt forbindelsen Konsekvenser for jernbanegodstransporten efter 2018 2019 2 Så drastisk bliver det nok ikke Men
Læs mereTrafikstyrelsen info@trafikstyrelsen.dk. Høringssvar: Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027
Trafikstyrelsen info@trafikstyrelsen.dk Høringssvar: Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 30-11-2012 Sag nr. 12/1766 Dokumentnr. 46640/12 Johan Nielsen Tel. 35298174 E-mail: Jon@regioner.dk
Læs mereBeskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK
Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK April 2014 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle erhvervs-
Læs mereFaktaark: Iværksættere og jobvækst
December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er
Læs mereALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK
ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK 2 FORORD I januar 2014 besluttede Folketinget at give et massivt løft til de danske jernbaner. Investeringer i nye skinner og hurtigere forbindelser skal
Læs mereSigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune
Oplæg til drøftelse: Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune Indledning Kommunalbestyrelsen har den 25. februar 2016 vedtaget, at Vordingborg Kommunes politikker skal
Læs mereBilag 1. Demografix. Beskrivelse af modellen
4. Bilagsdel 55 Bilag 1 Demografix Beskrivelse af modellen 56 Om befolkningsfremskrivninger Folketallet i Danmark har været voksende historisk, men vækstraten har været aftagende, og den kom tæt på nul
Læs mereBO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17
BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17 Sådan gør vi I Næstved Kommune har vi en vision med fokus på bosætning der hedder Mærk Næstved Godt liv for familien 2014-17. Visionen
Læs mereStorbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet
Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet En analyse foretaget af Dansk Byggeri viser, at der i fremtiden vil være et stort behov for flere boliger i storbyerne, da danskerne fortsat
Læs mereRedegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi
Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse
Læs mereNOTAT. Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet
NOTAT DEPARTEMENTET Dato Dok.id J. nr. - 3373 Center for Erhverv og Analyse Britt Filtenborg Hansen og Mads Prisum BFH@TRM.dk MPR@TRM.dk Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet Denne konjunkturstatus
Læs mereTurismens økonomiske betydning i kystbydestination Hals
Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Hals September 2014 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 1 Om rapporten... 1 Turismens økonomiske betydning i Hals... 2 Turismeforbrug... 2 Samfundsøkonomiske
Læs mereTyrkisk vækst lover godt for dansk eksport
Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største
Læs mereN OTAT. Hovedresultater: De fleste børn har en bedsteforælder i nærheden
N OTAT De fleste børn har en bedsteforælder i nærheden Den 26. november 2014 Sags ID: SAG-2013-06868 Dok.ID: 1940895 Hovedresultater: JNC@kl.dk Direkte 3370 3802 Mobil 3131 1749 2 ud af 3 børn i alderen
Læs mereInfrastrukturelle udfordringer for Århus og området omkring Århus efter år 2010
Infrastrukturelle udfordringer for Århus og området omkring Århus efter år 2010 Henrik Harder lektor, phd. AAU, forsknings projektleder på forskningsprojektet Byen, Vejen og Landskabet 2005 BVL - Bog -
Læs mereUdviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland
25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,
Læs mereBEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I MIDTJYLLAND
JANUAR 213 KKR MIDTJYLLAND, REGION MIDTJYLLAND OG BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I MIDTJYLLAND PIXI-RAPPORT 1. BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I MIDTJYLLAND 3 INDHOLD 1 Indledning
Læs mereAlsFynBroen. - binder Syddanmark sammen
AlsFynBroen - binder Syddanmark sammen -1- AlsFynBroen i tal Afstand: 11 km kyst-til-kyst Trafik: Op til 17.100 biler i døgnet ved broafgift på 60 kr. Sparet rejsetid: 30 minutter mellem Odense og Hamburg
Læs mereUndersøgelse for Teknologisk Institut. Kendskab og holdning til vedvarende energi i HUR området. April 2005
Undersøgelse for Teknologisk Institut Kendskab og holdning til vedvarende energi i HUR området April 2005 Indledning og metode I forbindelse med et EU projekt, ønsker Teknologisk Institut at afdække kendskabet
Læs mereHovedsygehus. Analyse af tilgængelighed
Hovedsygehus Analyse af tilgængelighed Hovedsygehus-2009-12-09.indd 1 09-12-2009 15:57:33 Hovedsygehus Kort: Kort & Matrikelstyrelsen http://www.adresse-info.dk DAV 2009 December 2009 2 Hovedsygehus-2009-12-09.indd
Læs mereNotat. Analyse af Femern-prognose baseret på fejlfortolkninger
Notat Januar 2015 Analyse af Femern-prognose baseret på fejlfortolkninger Knud Erik Andersen har i januar 2015 publiceret endnu en debatbog om Femern-projektet - Analyse af nye trafikprognoser for Femern-forbindelsen,
Læs mereRegionale nøgletal for dansk turisme, 2004-2006
N O T A T Regionale nøgletal for dansk turisme, 2004-2006 Kort før nytår offentliggjorde VisitDenmark rapporten Tre forretningsområder i dansk turisme Kystferie, Storbyferie og Mødeturisme, der for første
Læs mereHvad har du af planer for de næste 10 år?
Hvad har du af planer for de næste 10 år? Fremtiden for Region Hovedstaden er til debat. Vi har brug for din mening. Fra kanalerne ved Christiansborg til Kronborg ved Øresund og fra Rådhuspladsens duer
Læs mereStrategisk analyse af en fast Kattegatforbindelse Baggrundsnotat om forudsætninger for vejtrafikken
Strategisk analyse af en fast Kattegatforbindelse Baggrundsnotat om forudsætninger for vejtrafikken Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Formål... 3 3 Forudsætninger for vejinfrastrukturen... 3 3.1 Overordnet
Læs mereÖresundskomiteens kulturundersøgelse 2013
Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Undersøgelsen er gennemført af YouGov i perioden 26. marts 8. april 2013 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen.
Læs mereBosætningsanalyse februar 2014. Borgernes motiver for at flytte fra eller til Rebild Kommune.
Bosætningsanalyse februar 2014 Borgernes motiver for at flytte fra eller til Rebild Kommune. Interessante iagttagelser i ny bosætningsanalyse Resultaterne af nærværende bosætningsrapport dokumenterer markant
Læs mereBESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK
BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2011 December 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKÆFTIGELSE, LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 BEFOLKNING OG UDDANNELSE
Læs mereKonjunkturanalyse for Greater Copenhagen, oktober 2015
Konjunkturanalyse for Greater Copenhagen, oktober 2015 Erhvervslivet i Greater Copenhagen området har positive forventninger til den økonomiske udvikling de kommende 12 måneder, og en væsentlig overvægt
Læs merePå forkant med fremtiden
: 31-05-2016 : 2015-009367-23 På forkant med fremtiden Formål Fortællingen På forkant med fremtiden skal skabe mening, motivation og fælles forståelse. Det er fortællingen om, hvorfor vi er her, hvad vi
Læs mereLeo Larsen, adm. dir. Sund & Bælt Holding A/S Femern Bælt: Hvad har vi lært af Storebælt og Øresundsbron
Leo Larsen, adm. dir. Sund & Bælt Holding A/S Femern Bælt: Hvad har vi lært af Storebælt og Øresundsbron 8. januar 2009 Disposition Sund & Bælts opgaver Sammenligning af de faste forbindelser Organisation
Læs mereHoldningspapir om dansk-tysk infrastruktur
Holdningspapir om dansk-tysk infrastruktur Dansk-Tysk Handelskammer, maj 2016 1 Dansk-tysk infrastruktur er grundlaget for handelen mellem Tyskland og de nordeuropæiske lande. For virksomheder i Danmark,
Læs mereHVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015
HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 2 Indhold Baggrund Side 3 De 13 teser Side 6 Metode Side 8 Resultater Side 10 Beregninger
Læs mereBefolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022
Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 21-222 22 216 212 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen
Læs mereSjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009
Sjællandsprojektet Møde 16. juni 2009 60.000 30.000 0-2.000 2-5.000 5-30.000 Hovedpointer fra borgmester-interviewene Regional udvikling Del af en stærk Metropol med regionale forskelle Nye regionale konkurrenceparametre
Læs mereKontakter til speciallæger 1996
Kontakter til speciallæger 1996 Kontaktperson: Fuldmægtig Heidi Ebdrup, lokal 6202 Med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens kopi af Det fælleskommunale Sygesikringsregister er det muligt at beskrive befolkningens
Læs mereGate 21 - Smart mobilitet i Ringbyen Skøn over potentialer for mobilitetsplanlægning omkring letbanen
Gate 21 - Smart mobilitet i Ringbyen Skøn over potentialer for mobilitetsplanlægning omkring letbanen... 1 Indledning Gate 21 har udarbejdet en projektskitse: Smart mobilitet i Ringbyen, til et tværgående
Læs mereProfil af den økologiske forbruger
. februar 1 Profil af den økologiske forbruger Af A. Solange Lohmann Rasmussen og Martin Lundø Økologiske varer fylder markant mere i danskernes indkøbskurve. Fra 3 pct. af forbruget af føde- og drikkevarer
Læs mereErhvervs- og Turismepolitik
Erhvervs- og Turismepolitik Fredensborg Kommune 2013-2016 l Godkendt af Byrådet den 24. juni 2013 1 Forord Det er med stor fornøjelse og glæde, at vi på vegne af Fritids- og Erhvervsudvalget og Kultur-
Læs mereCYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ
152 CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ Cyklen - redskabet til sundhed og bedre miljø Af seniorforsker Thomas Alexander Sick Nielsen, seniorforsker Linda Christensen og seniorrådgiver Thomas
Læs mereDeterminanter for en stærk dansk luftfartssektor!
Determinanter for en stærk dansk luftfartssektor! v/ Claus Lassen Luftfartsforsker Lektor og centerdirektør Center for Mobiliteter og Urbane Studier (C-MUS) Aalborg Universitet Pointe 1: Den usynlige luftfart
Læs mereFormand for Kommunal Vejteknisk Forening. Ingeniør i Frederikshavn Kommune
Side 1 Jane Olesen Formand for Kommunal Vejteknisk Forening Ingeniør i Frederikshavn Kommune Side 2 Side 3 85 km fra nord til syd Areal 64.276 hektar Indbyggere 62.741 Veje 1000 km Side 4 Veje 460 km fra
Læs mereTrafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 211 Offentligt
Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 211 Offentligt Fra: Transportministeriet [mailto:abonnement@trm.dk] Sendt: 10. marts 2008 14:30 Emne: Abonnementbesked fra Transportministeriet - Transportminister
Læs mereMastercase 2011 Samfundsudvikling, økonomi og organisation Problemet i dansk turisme. Mastercase 2011. Samfundsudvikling, økonomi og organisation
Mastercase 2011 Copenhagen Economics Kunde: Turismenetværket c/o Københavns Lufthavne Samarbejdet har fungeret godt. De [Copenhagen Economics] var meget behagelige, meget direkte, og de var også med til
Læs mereDet danske arbejdsmarked nu og i fremtiden. Preben Etwil, Socialpolitisk Forening LO-Skolen, Helsingør d. 16.8.2011
Det danske arbejdsmarked nu og i fremtiden Preben Etwil, Socialpolitisk Forening LO-Skolen, Helsingør d. 16.8.2011 118.000 mistede jobs fra 2009-2010 Folkeskole: 68.187 (9,8%) Almen gymnasial: 2.882 (1,7%)
Læs mereAsylansøgere på arbejdsmarkedet
1 Asylansøgere på arbejdsmarkedet Debatten om asylansøgere har ofte et snævert fokus, hvor mulighederne for at begrænse indvandring mest muligt er i centrum. Få ser på mulighederne, og på hvordan asylansøgerne,
Læs mereMasser af eksport i service
Masser af eksport i service AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Eksport er godt, og eksport skal der til, for at samfundsøkonomien på sigt kan hænge sammen. Eksport forbindes oftest
Læs mereRegionens og kommunernes opgaver på trafikområdet
rafik Regional Udviklingsplan 2012 Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet På det kollektive transportområde har kommunerne og regionerne en vigtig rolle som trafikindkøber. Movia er Danmarks
Læs merePENDLING I NORDJYLLAND I
PENDLING I NORDJYLLAND I 2 Indholdsfortegnelse Pendling i Nordjylland Resume... 3 1. Arbejdspladser og pendling... 4 Kort fortalt... 4 Tabel 1 Arbejdspladser og pendling i Nordjylland i 2007... 4 Tabel
Læs mereEr Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012
Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin
Læs mereStorebæltsforbindelsens trafikale effekter
Storebæltsforbindelsens trafikale effekter Indhold Forord 3 Resumé 4 Indledning 7 Persontrafikken over Storebælt 8 Personbilerne på Storebæltsforbindelsen 10 Alternativerne til Storebæltsforbindelsen 12
Læs mereStatus for arbejdet med Femern Bælt-forbindelsen
Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt Claus F. Baunkjær Status for arbejdet med Femern Bælt-forbindelsen Claus F. Baunkjær Femern A/S 1 Femern Bælt-forbindelsen mellem
Læs mereRegionaløkonomiske konsekvenser af road pricing på tunge køretøjer
Regionaløkonomiske konsekvenser af road pricing på tunge køretøjer Ole Kveiborg*, Bjarne Madsen**, Morten M. Larsen** og Chris Jensen-Butler*** *Danmarks Transportforskning, **Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut,
Læs mereRegion. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg
Region Nordjylland i national balance September 2011 ERHVERV NORDDANMARK Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance Et centralt emne i den regionale debat i Nordjylland har i de
Læs mereIndholdsfortegnelse. Gruppen har arbejdet kontinuerligt lige siden og følgende er blandt andet realiseret:
1 Indholdsfortegnelse Baggrund...2 Status på Kriegers Flak...3 Tidsplan pr. maj 2015...4 Status...4 Foreslået handlinger...5 Aktiviteter...5 Budget og modeller for indsats...5 Baggrund ØPU godkendte den
Læs mereNovember 2009 Gedser Helhedsplan - Situationsanalyse og Markedsanalyse. Notat. www.damvad.dk
November 2009 Gedser Helhedsplan - Situationsanalyse og Markedsanalyse Notat www.damvad.dk Indhold 1 SAMMENFATNING... 1 2 INDLEDNING... 2 3 PORTRÆT AF GEDSER SITUATIONSANALYSE... 3 3.1 Fakta om Gedser...
Læs mereBeskæftigelse, uddannelse og job
En artikel fra KRITISK DEBAT Beskæftigelse, uddannelse og job Skrevet af: Poul Hansen Offentliggjort: 02. september 2007 Uddannelse betyder meget for, om man får job, hvilke job, man kan få og ikke mindst
Læs mereINTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014
INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:
Læs mereChristian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh
FORELØBIGT NOTAT Titel Prognoseresultater for Basis 2020 og 2030 udført med LTM 1.1 Til Kontrol Godkendt Fra 1. Indledning Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh Nærværende notat indeholder
Læs mereAkademikernes fremtid i nordjylland. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse
Akademikernes fremtid i nordjylland Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse Datagrundlag Karrierecentret, Aalborg Universitet, har stået for dataindsamlingen, databearbejdelsen samt udarbejdelsen af
Læs mereDanmarks Statistiks landsprognose forudsiger en marginalt set lidt større befolkningstilvækst end set i de sidste to års prognoser.
Notat Sagsnr.: 2015/0002783 Dato: 14. februar 2015 Titel: Befolkningsprognose 2015-2026 Sagsbehandler: Flemming Byrgesen Specialkonsulent 1. Indledning Halsnæs Kommunes økonomistyringsprincipper baserer
Læs mereBosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI
Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare
Læs mere