Indhold. Jan Jessen: Jans filosofiske leksikon Siden februar 2014
|
|
- Claus Skaarup
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Indhold A... 2 B... 2 D... 2 E... 3 F... 4 I... 4 K... 5 L... 5 M... 6 N... 6 P... 6 S... 7 V... 8
2 A Agrippinsk skepticisme og her især Agrippinas fem modi beskriver dialektisk ageren i Sextus skole. Agrippa (ca årh.e.kr.), er kun kendt fordi Sextus Empiricus (ca e.kr) henviser til ham. Sextus Empiricus var en af de mest fremtrædende figurer indenfor den pyrrhonianske skepticisme - den skepticistiske skole, Agrippina også tilhørte: Agrippinas hovedproblemstilling, er at vi hyppigt står overfor uoverensstemmelser over samme emne; dog har vi intet rimeligt grundlag for at foretrække det ene synspunkt frem for det andet. Agrippinas fem modi hører til den antikke skepticismes mest berømte argumenter. Analytisk filosofi er en samlebetegnelse for den orientering mod sproget, som kendetegner den angelsaksiske filosofi i begyndelsen af 1900-tallet. De analytiske filosoffer undersøger det sprog, filosofferne udtrykker sig i, for ad den vej at klargøre problemstillinger. Hovedrepræsentanter for retningen er Russell, Wittgenstein og Ayer. Antik skepticisme: Det er intet særsyn, at oldgræske filosofier indeholder skeptiske elementer. Men selve begrebet antik skepticisme, relaterer dog enten til medlemmer af Platons Akademi i sin skeptiske periode (ca årh. f.kr.) eller til miljøet omkring den græske filosof Pyrrho af Elis (ca f.kr.). Derfor taler man også om enten akademisk eller phyrronisk skepticimse. B Bayesianisme: Grundtanken: I stedet for at være et alt-eller-intet-fænomen, opstår vished gradvist. Disse grader af vished kan formaliseres indenfor sandsynlighedsteoriens aksiomer. I videnskabsfilosofien muliggør denne opfattelse af evidens en strukturering af praktisk videnskab. Opkaldt efter den engelske statistiker, filosof og præst Thomas Bayes (c ). Filosofisk begrebsanalyse: en undersøgelse og udredning af begrebers mening. I visse dele af den moderne filosofi betragtes analyse af videnskabens og dagliglivets begreber som filosofiens vigtigste og måske eneste legitime opgave! Eksempler på begrebsanalytiske spørgsmål: Hvad er det gode? Hvad er retfærdighed? Hvad er sandhed? Hvad er viden? Hvad er bevidsthed? D René Descartes ( ) / kartesiansk skepticisme. Filosofiens moderne æra begynder med RD. Hans afgørende skridt, var at give filosofien en udbredt epistemologisk vending. Des-
3 cartes målsætning er at konstruere et nyt verdenssyn og vores viden om verden fra bunden af. Som grundlag for denne nye konstruktion, accepterer han udelukkende ting som ikke kan betvivles. Han anvender skeptiske argumenter til at frafiltrere alle tvivlsomme standpunkter: Kun de standpunkter der kan modstå den mest skeptiske efterprøvning, skal bestå. Igennem denne betvivlesens metode, opnår skeptiske problemstillinger en central betydning. Tre trin i Kartesiansk skeptikeres argumentation (underbestemthed): 1. Benægter at vores formodninger er baseret på direkte sanseerfaring af omverdenen. Vi slutter os til formodninger om omverdenen på basis af vores sanseerfaring (evidens) dvs. den ydre erfaring er kun anledning og årsag til erfaringen. 2. Benægter at der er en logisk (deduktiv) forbindelse mellem erfaringsevidens og omverdenens karakter. (Bevidstheden som en lukket beholder, hvor alt kunne være intakt selv hvis verden var radikalt anderledes) 3. Benægter at vi kan begrunde vores tillid til erfaringen induktivt. Konklusion: Ud fra alt hvad vi har tilgængeligt gennem sanseerfaringen, har vi ligeså god grund til at tro at vi er i det skeptiske scenario som at tro at vi er i den virkelighed vi normalt tror vi er i. Med andre ord: Vores erfaringsevidens underbestemmer radikalt hvad vi har rationel grund til at tro om verden hinsides den sanselige fremtrædelse. Domslogik: logisk undersøgelse af domme, som er opbygget udelukkende ved hjælp af udsagnslogiske konnektiver som 'og', 'eller', 'ikke' og 'hvis...så' Eksempel (Wittgenstein): Anne Dorte elsker sin mor, og Anne Dorte elsker sin far. Denne sætning består af to elementarsætninger med individuelle sandhedsværdier: Anne Dorte elsker sin mor. Anne Dorte elsker sin far. De to sætninger er sat sammen med et domslogisk konnektiv (og, eller, ikke), så de i dette tilfælde danner en konjunktion. Sandhedsfunktionens sandhedsværdi bliver derved kun sand, hvis Anne Dorte både elsker sin mor og sin far. E Epistemologi (Erkendelsesteori) Den filosofiske gren, der er optaget af menneskelig viden. E står for en række forskellige, divergerende opfattelser af den menneskelige erkendelse og dennes grundlag og gyldighed. E dermed det område af filosofien, som er optaget af viden, evidens og rationalitet.
4 F Falsifikationistisk videnskabsfilosofi: Kernen i det videnskabelige arbejde er bestræbelserne for at afdække og fjerne fejl i vore teorier. Det sker ved hjælp af den hypotetisk-deduktive metode (>Popper). Før Popper var det normalt at antage at akkumuleret erfaring fører til videnskabelige hypoteser. For Popper derimod går de frit formodede hypoteser forud, og bliver testet af erfaring. Kun de hypoteser, der består denne efterprøvning, repræsenterer videnskabelig viden: Vores erfaring afslører dermed vores misforståelser og gennem erfaringen lærer vi at rette dem. Kun hypoteser som kan falsificeres af erfaringen, er videnskabelige. Filosofi: Et forsøg på at spørge og besvare en række meget basale spørgsmål om universet, verden og menneskets plads heri. filosofi begynder, hvor forestillinger om universets oprindelse og væsen bliver afkoblet fra myter og religion, og bliver håndteret som teorier der kan argumenteres for. Gottlob Frege ( ) var en tysk matematiker, logiker og filosof, som virkede ved universitetet i Jena. Frege genopfandt grundlæggende logikken, ved at konstruere det første kalkulérbare formelle system, dvs. den kvantificérbare logik. Dermed var Frege afgørende for tilblivelsen af moderne logik og analytisk filosofi. Freges logik var revolutionerede, og betegner skellet mellem moderne logik og den ældre, aristoteliske tradition. Fundamentalisme: En position indenfor den epistemiske begrundelse: Et syn på begrundelsens eller videns struktur: Al viden og begrundet/berettiget tro, hviler i sidste ende på et fundament af viden som ikke beror på følgeslutninger dvs. et a priori grundlag for viden, uafhængig af erfaring. G Gettier-Problemet (videnskabsteori): Den amerikanske filosof Edmund Gettier (1963): Der findes mulige situationer hvor man kan have en opfattelse som er både sand og vel underbygget af evidens, men som dog alligevel ikke kan betegnes som viden, fordi den ikke lever op til de vedtagne betingelser for viden. Denne opdagelse stiller nye store udfordringer til definitionen af hvad det vil side at have viden om sandhed eller fakta. Det stiller samtidigt spørgsmålet om det i det hele taget er muligt, knivskarpt at definere hvad det vil sige at vide. I Induktion: Følgeslutninger, hvor bestemte cases bliver anvendt som argument for en generalisering hinsides disse cases - modsat deduktion. Hume har problematiseret induktionen som metode ved hjælp af sit berømte eksempel med de hvide svaner: Uanset hvor mange hvide svaner man har observeret, vil man aldrig kunne udlede, inducere, at alle svaner er hvide (hvad de jo heller ikke er) Inkommensurabilitetsproblemet: Inkommensurabilitet betyder usammenlignelig eller uforenelig noget, der ikke er sammenligneligt eller målbart efter en fælles standard. Begrebet er
5 et udtryk fra matematikken, hvor det dækker over, at man ikke altid kan udregne et præcist resultat. Fx skal en cirkels areal udregnes ved hjælp af det irrationelle tal pi, der kun kan tilnærmes. Paradigmer er ifølge Kuhn inkommensurable, og han anvender inkommensurabilitetsbegrebet for at argumentere for sin paradigme-teori om videnskabelige revolutioner. K Kohærens-teorien: En position indenfor den epistemiske begrundelse: En antagelse eller en mængde antagelser er kun begrundet, når antagelsen hænger sammen med et sæt af antagelser, og dette sæt udgør et sammenhængende system. Konfirmation: Et understøttende forhold mellem en observation og en hypotese eller en teori. Begrebet anvendes således når observerbare fænomener er i teorier og hypotesers favør (NB: En konfirmation er ikke noget bevis). Thomas Kuhn og de videnskabelige revolutioner : Thomas Samuel Kuhn ( ): Amerikansk videnskabshistoriker. Måske det 20. århundredes mest indflydelsesfulde videnskabsfilosof. Hans bog The Structure of Scientific Revolutions fra 1962, er et af de mest citerede akademiske bøger nogensinde. Heri fremsætter Kuhn sin teori om paradigmeskift eller videnskabelige revolutioner : Kuhn skelner mellem normalvidenskab, dvs. de perioder, hvor en videnskab udvikler sig inden for det samme grundmønster (paradigme), og de perioder, hvor der sker en videnskabelig revolution ved at man bevæger sig fra et grundmønster til et andet (paradigmeskift). Ifølge Kuhn er et paradigmeskift ikke kun kendetegnet ved, at man anlægger en ny synsvinkel på etablerede kendsgerninger, men at man etablerer nye kendsgerninger og for så vidt befinder sig i en anden virkelighed end før paradigmeskiftet. I den forstand er Kuhn anti-realist og står i et modsætningsforhold til Popper. Paradigmer er ifølge Kuhn inkommensurable, og han anvender inkommensurabilitetsbegrebet for at argumentere for sin paradigme-teori. Kuhns bidrag til filosofien markerer ikke kun et brud ift. en række positivistiske doktriner, men indledte også en ny videnskabsfilosofisk stil, som tilnærmede videnskabsfilosofien videnskabshistorien. L Logik, (af gr. logike, af logikos 'angående talen, fornuften', afledt af logos), den filosofiske lære om de grundlæggende principper og regler for korrekte slutninger. om argumenter er logisk konsistente i forhold til de regler, argumentet hviler på. Logik er: - Den rationelle tænknings videnskab og - teorien om rationelt overbevisende argumenter.
6 Logik bygger på en forestilling om, at det er muligt at opnå sikker erkendelse, hvis blot man tænker og argumenterer rigtigt. Logik er således læren om og reglerne for den korrekte og konsekvente tænkning og argumentation. Logisk positivisme: En videnskabelig orienteret empirisme, som opstod på baggrund af nye landvindinger indenfor logik, sprogfilososfi og matematisk filosofi. Opstod i mellemkrigstidens Wien (Wienerkredsen). Bevægelsens pionerer mente, at al filosofi skulle tage sit udgangspunkt i den kølige analyse af påstande drevet af aversionen til normativ etik, og endda med sigtet at udslette al metafysik. Rudolf Carnap ( ) var en tysk filosof, som kom til at spille en ledende rolle for Wienerkredsen, som den logiske positivisme udsprang fra: Et af den logiske positivisme centrale kendetegn, er skelnen mellem observerbare og teoretiske påstande. Indenfor den logiske positivisme forstås videnskab som et sæt af sætninger, og det er det filosofiens opgave at beskrive de rent logiske relationer mellem disse sætninger (deduktive relationer), samt forholdet mellem disse sætninger og evidens (induktiv logik). M Metafysik er den tænkning, der handler om de grundlæggende og nødvendige træk ved virkeligheden, det, uden hvilket virkeligheden ikke kan gøres begribelig. M er således den gren af filosofien, der beskæftiger sig med de "store" spørgsmål om verdens begrundelse, væsen og mest almene træk, dvs. det der ligger bag ved (og begrunder) den konkrete, fysiske verden dvs. generelle spørgsmål om virkelighedens natur. N Naturalisme: Naturen er det eneste virkelige grundlag for erkendelse. Alt overnaturligt afvises, og naturen eller universet er således ikke styret af guddommelige eller andre overnaturlige kræfter. Naturalismen dominerede især tænkningen i sidste halvdel af 1800-tallet, hvor navnlig Darwins teorier var medvirkende til, at også mennesket blev opfattet naturalistisk, dvs. som et højtudviklet dyr. P Karl Raimund Popper ( ). Østrigsk-engelsk filosof. Popper er især kendt for sin såkaldt falsifikationistiske videnskabsfilosofi: Kernen i det videnskabelige arbejde er bestræbelserne for at afdække og fjerne fejl i vore teorier. Det sker ved hjælp af den hypotetiskdeduktive metode. - Poppers udgangspunkt: al menneskelig erkendelse er fejlbarlig. - Grundholdning: Kritisk rationalisme.
7 Prædikation: Et sprogfilosofisk fagudtryk, som betegner en sproglig handling som tillægger en genstand egenskaber. Prædikationen er dermed den grundlæggende sætningsdannende funktion, som er forbindelsen mellem et subjekt og et prædikat, hvor prædikatet udsiger noget om subjektet. I primære prædikationer udgøres prædikatet af et finit verbal eller af et verbal plus prædikativ. I sætningerne Anne løber rundt i haven. Anne vælter lampen. Døren er rød, består prædikationerne af subjekterne Anne og døren og hhv. prædikaterne løber, vælter og er rød. Prædikatslogik: funktionslogik, relationslogik, den del af moderne logik, som vedrører udsagn, der indeholder kvantorer og prædikater (som er symboler for egenskaber). S Semantik: læren om sproglig betydning. Et væsentligt spørgsmål i filosofisk semantik har været, hvad der er sprogets mindste selvstændige, meningsbærende enhed. Siden 1940'erne har mange filosoffer været tilhængere af semantisk holisme: De betragter mening som en egenskab ved en større sproghelhed, et sprogspil eller et helt sprog. Generelt set kan man skelne mellem tre hovedretninger inden for den filosofiske semantik: 1. En formel, hvor ordenes mening tages for givet, og hvor der fokuseres på relationerne mellem forskellige typer af sproglige udtryk; 2. en mere erkendelsesteoretisk, som fokuserer på "meningsdannelsen", dvs. sammenhængen mellem mening og menneskelig erfaring; og endelig 3. en praktisk, der ser mening som noget, der afhænger af de konkrete omstændigheder for sprogbrugen. Det sidste synspunkt fører ofte til en afvisning af, at man kan udarbejde en systematisk filosofisk semantik. Skepticisme: det ikke er muligt for mennesket at nå frem til sikker viden eller absolut sandhed via sansning eller tænkning. Derfor må man vælge mellem det mere og mindre sandsynlige og undlade at fælde kategoriske domme. Skepticismen udfordrer således selve rationalismen med sofistikerede argumenter. I sin nutidige form, er skepticismen kraftigt påvirket af den britiske filosof David Hume ( ), som opdagede mange svagheder i den menneskelige erkendelses natur hvilket gjorde ham skeptisk ift. menneskets evne til at forsvare egne handlinger og standpunkter. Men skepticismens rødder ligger i den græske oldtid her i sær hos Phyrro af Elis og Agrippa. T Testningsholisme (videnskabsteori): W.V.O. Quine ( ): Al viden er på ethvert givent tidspunkt, altid forbundet i et netværk. Viden i dette netværk berører kun perifert vores umiddelbare sanseerfaringer. En konsekvens af dette, er at al og enhver viden bliver kun testet ift. erfaring forstået holistisk som en helhed: helheden af al empirisk data, er al videnskab.
8 Der er således kun én måde en opfattelse kan testes på: At finde ud af om opfattelsen falder godt ind i nettet af forbundne opfattelser, som stemmer godt overens med vores generelle erfaring. Dette åbner op for muligheden for at al viden i dette netværk revideres på baggrund af nye og andre sanseerfaringer eller empirisk evidens. Derfor findes der ingen uanfægtelig analytisk viden i traditionel forstand. V Videnskabsfilosofi: de principielle og filosofiske overvejelser om, hvad videnskab er, og hvilke metoder forskellige videnskaber anvender. VF handler således om hvordan man kan vurdere og diskutere videnskaben og dens metoder og resultater. Videnskabsteori er en filosofisk disciplin, der studerer videnskabernes metoder, sandhedskriterier og forudsætninger. Dvs. at VT er et tværvidenskabeligt område, der har videnskaberne selv som sin genstand: "forskning om forskning". Typiske områder for videnskabsteori: hvad vil det sige, at vi har fundet viden? hvornår ved vi, at en teori er rigtig eller forkert? Hvornår kan en teori siges at være bevist? Disciplinen opstod i beg. af 1900-tallet, især i form af logisk positivisme, som tog den teoretiske fysik som model for al videnskab (>Popper).
Induktionsproblemet. Skriveøvelse 1: Navn: Jan Pøhlmann Jessen. Fødselsdato: 10. juni 1967. Hold-id.: 4761-F14; ÅU FILO
Navn: Jan Pøhlmann Jessen Fødselsdato: 10. juni 1967 Hold-id.: 4761-F14; ÅU FILO Marts 2014 Åbent Universitet Københavns Universitet Amager 4761-F14;ÅU FILO Skriveøvelse 1: Induktionsproblemet Anvendte
Læs mereDen sproglige vending i filosofien
ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,
Læs mereFalsifikation og paradigmer
Her ses det indre af en partikelaccelerator fra Lawrence Radiation Laboratory i 1957. dende med en grundlæggende forandring af videnskaben: fra et være et sæt af individuelle erkendelsesprojekter blev
Læs mereSygdomsbegreb og videnskabelig tænkning Nødvendig afhængighed Tilstrækkelig betingelse Både nødvendig og tilstrækkelig
Videnskabelighed og videnskabelig begrundelse Kausalitetsproblemet Klinisk Kontrollerede undersøgelser? Kausale slutninger Kausale tolkninger Evidens hvad er det for noget? Er evidens det samme som sandhed?
Læs mereReplique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.
Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er
Læs mereArgumentationsanalyse
Navn: Jan Pøhlmann Jessen Fødselsdato: 10. juni 1967 Hold-id.: 4761-F14; ÅU FILO Marts 2014 Åbent Universitet Københavns Universitet Amager Filosofi F14, Argumentation, Logik og Sprogfilosofi Anvendte
Læs mereAristoteles og de athenske akademier
lige geometriske genstande, som var evige og foranderlige størrelser i en abstrakt verden. Erkendelse var således ikke erkendelse af sansernes verden, men af en anden verden, kun tilgængelig for ånden.
Læs mereRettelsesblad til studieordning 2009 Filosofi Bacheloruddannelsen
Rettelsesblad til studieordning 2009 Filosofi Bacheloruddannelsen Ændringer i 13, 24 e) og g), 2 e) og g), 26 f), 33 e) og g), 34 c). 1. Bacheloruddannelsen: Ændring: 13 Førsteårsprøven Ved udgangen af
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Efterår 2009-forår 2010 Institution Grenaa tekniske skoler Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Filosofi
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vinter 2015-2016 Institution Vestegnen HF & VUC, Gymnasievej 10, 2620, Albertslund Uddannelse Fag og niveau
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Lyngby HF Filosofi C Mathias Reichert
Læs mere1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er.
Indhold Forord 7 1. Indledning 9 2. Filosofi og kristendom 13 3. Før-sokratikerne og Sokrates 18 4. Platon 21 5. Aristoteles 24 6. Augustin 26 7. Thomas Aquinas 30 8. Martin Luther 32 9. 30-årskrigen 34
Læs mereGrækerne f.eks. Euklid, skolastikerne; logisk slutning; syllogismer; videnskabsideal: matematik René Descartes ( ); metodisk tvivl;
Logisk videnskab: Rationalisme: Empirisme: Hermeneutik: Semiotik: Strukturalisme: Positivisme: Fænomenalisme: Kritisk rationalisme: Paradigmeteori: Videnskabsanarkisme: Grækerne f.eks. Euklid, skolastikerne;
Læs mereJan Holm Ingemann VIDENSKABSTEORI FOR ØKONOMI, POLITIK OG FORVALTNING
Jan Holm Ingemann VIDENSKABSTEORI FOR ØKONOMI, POLITIK OG FORVALTNING Jan Holm Ingemann Videnskabsteori for økonomi, politik og forvaltning Jan Holm Ingemann Videnskabsteori for økonomi, politik og forvaltning
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 19 Institution Vestegnen HF & VUC, Gymnasievej 10, 2620, Albertslund Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)
Læs mereSocialkonstruktivisme
var et magtmiddel imod dem. Den havde en art illusionsskabende virkning, især gennem sin karakter af objektivitet og værdifrihed. den nymarxistiske kritik af videnskaben fik dog hurtigt følgeskab af en
Læs mereAlmen studieforberedelse. 3.g
Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet
Læs merePeter Nedergaard: Holdundervisning den 1. september 2014 i Videnskabsteori og metodologi
Peter Nedergaard: Holdundervisning den 1. september 2014 i Videnskabsteori og metodologi Disposition: 1. Introduktion til faget 2. Videnskabsteori og metodologi som fag på statskundskab 3. Introduktion
Læs mereEnhedsvidenskab Videnskaben skal funderes på et samlet grundlag med en metode (Efter Jacob Birkler: Videnskabsteori. 2005)
Logisk positivisme Videnskabens ideal Videnskabens sprog Intersubjektivitet Verifikation Værdifrihed Forholde sig til det positive, det der kan observeres Logik og matematik Vi skal være i stand til at
Læs mereINDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?
Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar
Læs mereAT og elementær videnskabsteori
AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT
Læs mereVidenskabsteori. Hvad er Naturvidenskab (Science)? - Fire synspunkter. To synspunkter på verdens mangfoldighed: Darwinisme Kreationisme
Videnskabsteori Hvad er Naturvidenskab (Science)? - Fire synspunkter To synspunkter på verdens mangfoldighed: Darwinisme Kreationisme Hvorfor videnskabsteori? Bedre forståelse af egen praksis (aktivitet)
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Sommer 2015 VUC
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Sommer 2016 VUC
Læs mereFra logiske undersøgelser til fænomenologi
HUSSERL Fra logiske undersøgelser til fænomenologi For den kontinentale filosofi skete der et afgørende nybrud omkring århundredeskiftet. Her lagde tyskeren EDMUND HUSSERL (189-1938) med værket Logische
Læs mereAlfabetisk ordnet begrebsliste til Ingeniørfagets Videnskabsteori, forår 2014, DTU
Alfabetisk ordnet begrebsliste til Ingeniørfagets Videnskabsteori, forår 2014, DTU Artefakt I videnskabelige sammenhænge beskæftiger man sig med genstande. Idet noget gøres til genstand for videnskabelig
Læs mereKom ikke her med dit hændelser, der følges ad, er ikke altid kausalt forbundne! Det er dit!
Måling tvang altså kemikerne til at overveje situationen, og da ideen om stof med negativ masse var yderst uplausibel, måtte man revidere phlogistonteorien. Lavoisier var den første, der fremførte den
Læs mereFilosofisk logik og argumentationsteori. Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet
Filosofisk logik og argumentationsteori Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet Nogle vigtige kendetegn på god videnskab rationalitet systematik éntydighed (klarhed) kontrollérbarhed
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar 2015 Institution VUC Hvidovre Amager Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Filosofi C Margaret
Læs mereAristoteles Metafysik 2. bog (a) oversat af Chr. Gorm Tortzen
Aristoteles Metafysik 2. bog (a) oversat af Chr. Gorm Tortzen Indledning Denne lille bog (eller fragment af en bog, kaldet Lille alfa ) er en selvstændig introduktionsforelæsning til fysikken, dvs. det
Læs mere2 Okasha, kapitel 2. 2.1 Popper
1 Okasha, kapitel 1 Okasha spørger først, hvad videnskab egentlig er. Det kan ikke udelukkende være noget, der prøver at forklare og forstå verden omkring os, idet fx religion prøver det samme. Han foreslår,
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold August 2013 Juli 2014 Favrskov Gymnasium stx Filosofi C
Læs mereANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være
ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG Dr.phil. Dorthe Jørgensen Skønhed i skolen Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være en god skole. Dette udtryk stammer
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold August 2015 Juli 2016 Favrskov Gymnasium stx Filosofi C
Læs mereNyt perspektiv på videnskabsteori
Forsiden Nyt perspektiv på videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge Seminar B 31. Januar 2015 Erik Staunstrup Hvem er Erik? Erik Staunstrup Videnskabsteori Videnskabsteori er en filosofisk disciplin,
Læs mereImmanuel Kant. - Fremstilling af en filosof - Studium generale, 3. semester 2006 16. januar 2007
Institut for Informations- og Medievidenskab, Århus Universitet Studium generale, 3. semester 2006 16. januar 2007 Immanuel Kant - Fremstilling af en filosof - Forelæser: Finn Olesen Instruktor: Jesper
Læs mereFagmodul i Filosofi og Videnskabsteori
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse
Læs mereHvad er formel logik?
Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt
Læs mereKeplers verdensbillede og de platoniske legemer (de regulære polyedre).
Keplers verdensbillede og de platoniske legemer (de regulære polyedre). Johannes Kepler (1571-1630) var på mange måder en overgangsfigur i videnskabshistorien. Han ydede et stort bidrag til at matematisere
Læs mere1. Angiv et Gettier-eksempel, altså et eksempel på en sand begrundet overbevisning, der ikke udgør viden!
1. Angiv et Gettier-eksempel, altså et eksempel på en sand begrundet overbevisning, der ikke udgør viden! Parterapeuten konsulterer Bjarne og Minna der har problemer i forholdet med hensyn til utroskab.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2015/2016 Institution VID Gymnasier Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx Filosofi C Frederik Bo
Læs mereNaturvidenskab. En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv
Naturvidenskab En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv Naturvidenskab defineres som menneskelige aktiviteter, hvor
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Termin hvori undervisningen afsluttes: Sommer 2017 VUC Vestegnen Hfe
Læs mere- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?
Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Sommer 2015 VUC
Læs mereHjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996
Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold August 2014 Juli 2015 Favrskov Gymnasium stx Filosofi C
Læs mereMetoder og erkendelsesteori
Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere
Læs mereEpistemisk logik og kunstig intelligens
Epistemisk logik og kunstig intelligens Thomas Bolander, DTU Informatik Gæsteforelæsning i Kognitionsforskning II, CST, KU, efteråret 2009 Thomas Bolander, Kognitionsforskning II 09 s. 1/22 Logik Logik
Læs mereBanalitetens paradoks
MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k D e c e m b e r 2 0 1 2 Banalitetens paradoks Af Jonas Grønbæk
Læs mereBilag 1: Observation ved SRP vejledning med Sofie
BILAG TIL PROJEKTRAPPORT: Videnskabelighed og udvikling i humaniora - En projektrapport baseret på gymnasielærerpraktik (Af Mathilde Sofie Madsen, 45393) Bilag 1: Observation ved SRP vejledning med Sofie
Læs merePraktiske oplysninger
Praktiske oplysninger Hanne Andersen Afd. for Medicinsk Videnskabsteori e mail: h.andersen@medphil.ku.dk Kopi af PowerPoint på hjemmesiden www.pubhealth.ku.dk/~haan orienter Jer i tentamensmaterialet i
Læs mereHvad står øverst fysik eller metafysik?
og så var den logisk organiseret. Som en organiseret helhed kunne videnskaben opfattes som en enhed, der leverede al den viden i verden, der var at levere. Alt andet var meningsløshed eller overtro. I
Læs mereNaturvidenskabelig metode
Naturvidenskabelig metode Introduktion til naturvidenskab Naturvidenskab er en betegnelse for de videnskaber der studerer naturen gennem observationer. Blandt sådanne videnskaber kan nævnes astronomi,
Læs mereIntroduktion. PerfectLiving? er en samtale om to grundlæggende spørgsmål... Hvilket liv vil jeg gerne leve...?
Introduktion PerfectLiving? er en samtale om to grundlæggende spørgsmål... Hvilket liv vil jeg gerne leve...? Hvilken person vil jeg gerne blive til...? tema E2008 viden tro udvikling Hvor meget benytter
Læs mereDannelse i gymnasiet: Hvad, Hvorfor, Hvordan.
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 142 Offentligt 1 Dannelse i gymnasiet: Hvad, Hvorfor, Hvordan. Tale på uddannelsespolitisk konference på Christiansborg, lørdag, den 28-11-2015.
Læs mereHvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen
12 Det filosofiske hjørne Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen Det virker måske som et spøjst spørgsmål, men ved nærmere eftertanke virker det som om, at alle vores definitioner af tal refererer til andre
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Lyngby HF Filosofi C Jens Bernhart 16filc1
Læs mereChristian Hansen: Filosofien i hverdagen. Christian Hansen og forlaget Klim, 2005
Christian Hansen: Filosofien i hverdagen Christian Hansen og forlaget Klim, 2005 Omslagslayout: Joyce Grosswiler Sats: Klim: Clearface 10,5 samt Futura Tryk: Narayana Press, Gylling Indbinding: Damms Bogbinderi,
Læs mereLogik. Af Peter Harremoës Niels Brock
Logik Af Peter Harremoës Niels Brock December 2009 1 Indledning Disse noter om matematisk logik er en videreudbygning af det, som står i bogen MAT A [1]. Vi vil her gå lidt mere systematisk frem og være
Læs mereLogisk set. Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet. Sokrates dialoger blev beskrevet af Platon ( f.kr.
Logisk set Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet Glimt af logikkens historie Sokrates dialoger blev beskrevet af Platon (427-347 f.kr.) logos dialog Aristoteles (384-322 f.kr) analytikken
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2017 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Lyngby HF Filosofi C Mathias Reichert
Læs mereKort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog
Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange
Læs mereTil stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT:
Oktoberklummen 2010 AT og eksamen for en elev/selvstuderende Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT: Information om prøven i almen studieforberedelse, stx
Læs mereDer er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-
Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.
Læs mereBoganmeldelser. Einsteins univers
Boganmeldelser Einsteins univers Einsteins univers - en fysikers tanker om natur og erkendelse Helge Kragh 154 sider Aarhus Universitetsforlag, 2008 198 kr Som fysiker skilte Albert Einstein (1879-1955)
Læs mereViden og videnskab - hvor står vi dag?
Viden og videnskab - hvor står vi dag? Oplæg ved konferencen: Videnskab og vidensformer bidrag til studieområdet ved HTX Ulrik Jørgensen, docent Innovation og Bæredygtighed DTU Management Lidt historie
Læs mereMekanicisme og rationalisme
Ved ANDERS FOGH JENSEN Mekanicisme og rationalisme Om dualisme, rationalisme og empirisme under og efter det naturvidenskabelige gennembrud v.anders Fogh Jensen www.filosoffen.dk 1. Det naturvidenskabelige
Læs mereHvad er socialkonstruktivisme?
Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse
Læs mereEksempel 2: Forløb med inddragelse af argumentation
Eksempel 2: Forløb med inddragelse af Læringsmål i forhold til Analyse af (dansk, engelsk, kult) 1. Hvad er (evt. udgangspunkt i model) 2. Argumenter kommer i bølger 3. Evt. argumenttyper 4. God Kobling:
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/ juni 2014 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Filosofi C Marianne
Læs mereSOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen
Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes
Læs mereTeknologihistorie. Historien bag FIA-metoden
Historien bag FIA-metoden Baggrund: Drivkræfter i den videnskabelige proces Opfindermyten holder den? Det er stadig en udbredt opfattelse, at opfindere som typer er geniale og nogle gange sære og ensomme
Læs mereSG 2015 Læsevejledning 1. mødegang side 1 Tema: Universitet, humaniora og videnskab Emne: Universitetet, viden og videnskab
SG 2015 Læsevejledning 1. mødegang side 1 Læsevejledning til læsevejledningerne Du kan ikke være sikker på at få læsevejledninger som denne til alle kurser, og det er ikke noget, du har krav på. Nogle
Læs mereEn iagttagelse er ikke genstand for sig selv 3. Når den viser sig som genstand for iagttagelse, så sker det som genstand for en anden iagt-
Distancen og refleksionen, iagttagelsen af 2. orden som alternativet til det ideologiske og om det, at det i den grad lader sig gøre at tale om sandheden i det, at sandheden er ilde hørt! Alle sociale
Læs mereUendelige rækker og Taylor-rækker
Uendelige rækker og Taylor-rækker Thomas Bolander, DTU Informatik Matematik: Videnskaben om det uendelige Folkeuniversitetet i København, efteråret 200 Thomas Bolander, FUKBH 0 s. /24 Forhold mellem endelighed
Læs mereOvergangsordning. for kandidatuddannelsen med sidefag i Filosofi (50 ECTS) Overgangsordningen gælder for efteråret 2014
Overgangsordning for kandidatuddannelsen med side i Filosofi (50 ECTS) 2011 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2014, som har taget bachelortilvalg i filosofi iht. Studieordning 2009. Overgangsordningen
Læs mereKRÆFTERNES SPIL En undersøgelse af erkendelsesstrukturen i Åndens fænomenologi
KRÆFTERNES SPIL En undersøgelse af erkendelsesstrukturen i Åndens fænomenologi Udarbejdet af Asger Banner Lundemose Johanne Friis Mariager Kasper Them Larsen Nadia Holm Nielsen Søren Tolshave Thomsen Vejleder
Læs mereVidenskabsfilosofi som ny disciplin
begrundes som viden. For dem som kantianere var det jo strukturer knyttet til det menneskelige erkendende subjekt, der formede erkendelse og viden. Disse transcendentale forhold kunne ikke studeres af
Læs mere5 TIP FRA EN TVIVLER
5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER MANUEL VIGILIUS Credo Forlag København 2007 5 TIP FRA EN TVIVLER 1. udgave, 1. oplag Copyright Credo Forlag 2007 Forfatter: Manuel Vigilius Omslag: Jacob Friis
Læs mereKompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin
Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved
Læs mereFormål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1
Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte
Læs mereOpgaver hørende til undervisningsmateriale om Herons formel
Opgaver hørende til undervisningsmateriale om Herons formel 20. juni 2016 I Herons formel (Danielsen og Sørensen, 2016) er stillet en række opgaver, som her gengives. Referencer Danielsen, Kristian og
Læs mereVidenskabslogik - Semmelweis Noter af Mogens Lilleør, 1998
A Videnskabslogik - Semmelweis Noter af Mogens Lilleør, 1998 Semmelweis er læge. Wiensk hospital i 1840'erne. Unormal forekomst af barselsfeber. Semmelweis foretager en række undersøgelser af mulige årsager
Læs mereVisioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark
KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation
Læs mereAT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5
AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5 1. 2. 3. 4. AT-1. Metodemæssig baggrund. Oktober 09. (NB: Til inspiration da disse papirer har været anvendt i gamle AT-forløb med
Læs mereAnalytisk Geometri. Frank Nasser. 12. april 2011
Analytisk Geometri Frank Nasser 12. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk: Dette er
Læs mereMatematiske metoder - Opgaver
Matematiske metoder - Opgaver Anders Friis, Anne Ryelund 25. oktober 2014 Logik Opgave 1 Find selv på tre udtalelser (gerne sproglige). To af dem skal være udsagn, mens det tredje ikke må være et udsagn.
Læs mereForslag til spørgeark:
Forslag til spørgeark: Tekst 1 : FAIDON linieangivelse 1. Hvad er dialogens situation? 2. Hvad er det for en holdning til døden, Sokrates vil forsvare? 3. Mener han, det går alle mennesker ens efter døden?
Læs mereUndervisningsbeskrivelse for: 1fic14e 0813 Filosofi C, VAF
Undervisningsbeskrivelse for: 1fic14e 0813 Filosofi C, VAF Fag: Filosofi C, VAF Niveau: C Institution: HF og VUC Fredericia (607247) Hold: Filosofi C Termin: Juni 2014 Uddannelse: Valgfags Bek. Lærer(e):
Læs mereEksempel på den aksiomatisk deduktive metode
Eksempel på den aksiomatisk deduktive metode Et rigtig godt eksempel på et aksiomatisk deduktivt system er Euklids Elementer. Euklid var græker og skrev Elemeterne omkring 300 f.kr. Værket består af 13
Læs mereEksaminationsgrundlag for selvstuderende
Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Skolens eksaminationsgrundlag: Jeg ønsker at gå til eksamen i nedennævnte eksaminationsgrundlag (pensum), som skolen har lavet. Du skal ikke foretage dig yderligere
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2014 Institution Vestegnen HF & VUC, Albertslund Afdeling, Gymnasievej 10, 2625 Vallensbæk Uddannelse
Læs mereBrug og Misbrug af logiske tegn
Brug og Misbrug af logiske tegn Frank Nasser 20. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk:
Læs mereHvad er matematik? C, i-bog ISBN 978 87 7066 499 8. 2011 L&R Uddannelse A/S Vognmagergade 11 DK-1148 København K Tlf: 43503030 Email: info@lru.
1.1 Introduktion: Euklids algoritme er berømt af mange årsager: Det er en af de første effektive algoritmer man kender i matematikhistorien og den er uløseligt forbundet med problemerne omkring de inkommensurable
Læs mereKompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin
Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-
Læs mereDe fire beviser for sjælens udødelighed. i Platons Faidon
De fire beviser for sjælens udødelighed i Platons Faidon Af: Anders Binggeli-Winter Årskortnr.: 19990311 Afleveringsdato: 2. juni 2003 Eksaminator: Erik Ostenfeld Indholdsfortegnelse: Indledning:...3 Dialogformen:...3
Læs mereMaple 11 - Chi-i-anden test
Maple 11 - Chi-i-anden test Erik Vestergaard 2014 Indledning I dette dokument skal vi se hvordan Maple kan bruges til at løse opgaver indenfor χ 2 tests: χ 2 - Goodness of fit test samt χ 2 -uafhængighedstest.
Læs mereRendtorff, J. D. (2006). Gaston Bachelard & naturvidenskabens poesi. Gjallerhorn: Tidsskrift for professionsuddannelser, 4, pp. 26-32.
Rendtorff, J. D. (2006). Gaston Bachelard & naturvidenskabens poesi. Gjallerhorn: Tidsskrift for professionsuddannelser, 4, pp. 26-32. Denne publikation stammer fra www.livsverden.dk - hjemstedet for:
Læs mereAnvendt videnskabsteori
Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans
Læs mere