Eksekutive vanskeligheder

Transkript

1 Nummer 23 februar årgang Videnscenter Sølund Skanderborg - Viden i fællesskab TEMA Eksekutive vanskeligheder Styr på livet- eksekutive funktioner vanskeligheder Eksekutive funktioner, et neuropsykologisk begreb, som er involveret i at skabe sammenhæng i de samlede aktiviteter. Handicaperkendelse og eksekutive vanskeligheder Vi arbejder recovery-orienteret, med en tro på, at mennesker kan komme videre i livet selv med psykiske lidelser og handicap. Skolebørn med eksekutive vanskeligheder En fortælling om nogle få, af mange ting man kan gøre i folkeskolen for at hjælpe gruppen af børn med eksekutive vanskeligheder. S. 4-7 S S KURSER I FORÅRET S Neuropædagogisk efteruddannelse Sansebearbejdning Sommerskole Sprog & kommunikation Når adfærden bøvler Misbrug og funktionsnedsættelser Kan du levere varen? Kollegial sparring Styr på livet

2 Nummer 23 februar årgang INDHOLDSFORTEGNELSE Leder Styr på livet eksekutive funktioner og eksekutive vanskeligheder Handicaperkendelse og eksekutive vanskeligheder i praktikerperspektiv Skolebørn med eksekutive vanskeligheder KURSER FEBRUAR MAJ VISS tilbyder Arbejdspladskurser Udviklingsforstyrrelser & psykiatriske lidelser Kommunikation Pædagogiske tilgange og metoder Problemskabende adfærd Neuropædagogik Professionskompetencer Efteruddannelser Konsulentydelser Udbud Vinter- forår 2016 Redaktion Konstitueret Leder Jette Lorenzen, Specialpædagogisk konsulent Anna Marie Langhoff Nielsen, Specialpædagogisk konsulent Trine Lilliendahl Hansen Fotos Henriette Klausen Design og produktion Særpræg Tryk CS Grafisk A/S Deadline næste nr.: Den / Nr Årgang 10 Videnscenter Sølund Skanderborg / Dyrehaven 10 C / 8660 Skanderborg Telefon / viss@skanderborg.dk /

3 [ Nr. 23 februar 2016 ] Videnscenter Skanderborg Sølund 3 Leder ved Jette Lorenzen, Konstitueret Leder af VISS NYT ÅR, NYT NAVN NYT BLAD. VELKOMMEN OG GODT NYTÅR Vi glæder os til at byde dig indenfor. Vi byder på tre temaartikler og en række tilbud om efteruddannelse, som vi nu har valgt at placere midt i bladet i en selvstændig sektion. Efteruddannelserne er målrettet praktikere, som arbejder i forskellige praksisfelter, som arbejder med børn og unge eller voksne med fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser. Vi har i dette blad en række nye tilbud, som vi glæder os til at dele med dig og dine kolleger. Besøg hjemmesiden jævnligt, der kommer flere nye tilbud i årets løb. I dette blad har vi sat fokus på børn & unge samt voksne med eksekutive vanskeligheder. Eksekutive vanskeligheder forekommer både hos mennesker med nedsat psykisk funktionsevne, og hos mennesker, som kognitivt ligger inden for normalområdet. Artiklerne giver dig både et teoretisk men også praktisk indblik i, hvorfor nogle børn, unge eller voksne har eksekutive vanskeligheder, men også i hvad det betyder i hverdagen, og hvordan man pædagogisk kan takle disse vanskeligheder. I den første artikel Styr på livet af Anna Marie Langhoff får du en teoretisk introduktion krydret med eksempler, hvor bostøttemedarbejderen Camilla Hansen i artiklen Handicaperkendelse og eksekutive vanskeligheder i praktikerperspektiv fortæller om de udfordringer, hun møder i arbejdet med borgere med eksekutive vanskeligheder, men i høj grad også om de pædagogiske overvejelser, der ligger bag tilgangen til borgerne, og den indsats hun og hendes kolleger yder. I flere år har vi i den offentlige debat talt om inklusion af børn med særlige behov, hvilket også gælder børn med eksekutive vanskeligheder. Vi slutter artiklerne af med Dorte Kruuses artikel, som handler om, hvad man kan gøre i folkeskolen for at hjælpe gruppen af børn med eksekutive vanskeligheder. Er du på jagt efter mere viden om eksekutive vanskeligheder så tjek kurserne Styr på livet eller Når adfærden bøvler. God læselyst! Læs mere om VISS s tilbud s. 11 Hvis du vil vide mere så klik dig ind på viss.dk her kan du bl.a. også tilmelde dig nyhedsmailen Viden i fællesskab

4 Af Anna Marie Langhoff Nielsen, cand. pæd. ant. og socialpædagog Styr på livet eksekutive funktioner og eksekutive vanskeligheder Eksekutive funktioner er et neuropsykologisk begreb, der henviser til hjernens overordnede og styrende funktioner. Funktionerne er involverede i at skabe sammenhæng i de samlede aktiviteter, og de bringes især i spil i forbindelse med aktiv og ny problemløsning samt aktiviteter, der kræver dømmekraft, fleksibilitet i tankegang samt løbende krav om ændring af strategi.

5 [ Nr. 23 februar 2016 ] Videnscenter Sølund Skanderborg 5 Eksekutive funktioner Sprog Hukommelse og læreevne Opmærksomhed Perception Vågenhed (arousal) De eksekutive funktioner har sæde i hjernens pandelapper, nærmere bestemt den præfrontale del, og betegnes populært som hjernens direktør eller dirigent. Funktionerne er først færdigudviklede i voksenalderen og er afgørende for evnen til selvregulering. Funktionerne ligger i toppen af pyramiden i det kognitive hierarki, der består af ovenstående funktioner. 3/ At udføre planen, handler om at igangsætte handling, følge planen og arbejde sig i den rigtige rækkefølge hen mod målet. Dette kræver opmærksomheds- og impulskontrol, så man ikke afledes undervejs og dermed risikerer at glemme eller opgive målet. Det kolde system (dorsolateralt) varetager den ikke affektive tænkning, som gør os i stand til at tænke og handle rationelt. Arbejdshukommelse, vedvarende opmærksomhed (koncentration), organisering, strategisk planlægning, målsætning og opfølgning samt kognitiv fleksibilitet, er funktioner, der udspringer fra dette system. Dorsolateral Delene i det kognitive hierarki påvirker hinanden indbyrdes, og det er afgørende, at de nederste funktioner er udviklede, for at de højere funktioner kan udvikles fuldt ud. Eventuelle fejlfunktioner på lavere niveau vil således få betydning for, hvor velfungerende de højere funktioner er, herunder de eksekutive funktioner Prefrontal cortex De eksekutive funktioner er vores bevidste funktioner, og de kommer i spil, når vi skal udføre sammensatte handlinger, og når vi står overfor at skulle løse problemer eller begå os i nye og uvante situationer. Funktionerne er afgørende for, at vi kan motivere os selv og gennem en indre fremfor en ydre styring arbejde hen mod mål, som ligger langt ude i fremtiden. Eksekutive funktioner beskrives ofte i fire trin: 1/ At få en idè, som indebærer, at man kan danne forestillinger eller indre billeder, om hvad man vil. Her trækkes på hukommelseslageret af tidligere erfaringer, men også evnen til at foretage en analyse af en fremtidig situation og dermed vurdere, hvad der vil være passende at gøre i situationen 2/ At planlægge idèens udførelse, hvilket stiller krav om både at kunne se det store billede og detaljerne, så udførelsen kan planlægges i sekvenser og dermed foregå i en rigtig rækkefølge 4/ At vurdere og justere, indebærer, at man under udførelsen kan se sig selv og situationen udefra og tage stilling til, om den planlagte udførelse af målet er hensigtsmæssigt, og om den fører til målet. Vurderingen handler således både om produktet og processen. Såfremt der er behov for justering, kræver dette fleksibilitet, indlevelse og evnen til at finde alternativer, så der løbende kan foretages de nødvendige ændringer i forhold til planen og den sammenhæng, den udføres i. Kolde og varme eksekutive funktioner fornuft og følelse Hjernens præfrontale del består af to hovedområder: det dorsolaterale og det orbitofrontale. De to dele varetager forskellige eksekutive funktioner og betegnes ofte som henholdsvis cold og hot eksekutivt system. Delene står ikke i modsætning til hinanden, men virker samtidigt og samarbejdet er afgørende for velfungerende eksekutive funktioner. Orbitofrontalt Det varme system (orbitofrontalt) varetager den mere affektprægede tænkning gennem en række forskellige funktioner som responshæmning, empatisk tænkning og moralsk dømmekraft, konsekvensberegning, selvvurdering, social aflæsning samt evnen til at mærke skyld og skam. Systemet har tæt forbindelse til vores belønningssystem, og samlet er funktionerne afgørende for den følelsesmæssige regulering. Samarbejdet mellem de to systemer er undersøgt gennem mange forskellige forsøg, hvor personens evne til selvkontrol testes. I det berømte Stanford forsøg Skumfidustesten stilles et førskolebarn mellem 4 5 år over for valget mellem en hurtig belønning eller en belønning, som først kommer et stykke ude i fremtiden.

6 Forsøget går ud på, at barnet vælger et stykke slik, hvorefter forsøgslederen fortæller barnet, at han bliver nødt til at gå ud og ordne noget, men hvis barnet kan vente med at spise slikket, til han kommer tilbage, så får det i stedet to stykker slik som belønning. Der er meget forskel på, hvor længe og om børnene kan vente, men det er tydeligt, at både det varme og det kolde system aktiveres. Det interessante ved forsøget er, at børnene følges op igennem voksenlivet, og dem, der i testsituationen viste en høj grad af selvkontrol, var også dem, der scorede højest på en række parametre som fx uddannelsesniveau, varighed af ægteskab, sundhed og lovlydighed. Forsøget gik dog ikke ud på at forudsige fremtiden for børn med lav grad af selvkontrol, men derimod se på, hvilke strategier børnene anvendte for at udøve selvkontrol, for senere at bruge de samme strategier til gruppen af børn med lav selvkontrol. Eksekutive vanskeligheder Vores samfund er i dag præget af stor kompleksitet, som fordrer en høj grad af selvorganisering, Der er mange fristelser, som gennem reklamer og elektronisk kommunikation gøres let tilgængelig, og der er behov for konstant at vurdere og tage stilling til mange forhold. Samtidig foregår store dele af organiseringen af ens liv på et abstrakt virtuelt plan, hvilket øger nødvendigheden af at have velfungerende eksekutive funktioner, ikke mindst selvkontrol. Mennesker med nedsat psykisk funktionsevne har ofte eksekutive vanskeligheder, men vanskelighederne ses også hos personer, som kognitivt ligger inden for normalområdet, og som fx er ramt af stress og udbrændthed. Eksekutive vanskeligheder kan være både generelle og meget specifikke, men uanset graden af vanskeligheder kan det påvirke personens hverdag markant. Som det blev vist i Skumfidustesten, er de eksekutive funktioner miljøpåvirkelige, og der er gode muligheder for at arbejde med vanskelighederne ved at lære personen nye strategier. Vanskelighederne fejltolkes ofte af omgivelserne, hvor personen for eksempel opfattes som et rodehoved, doven, glemsom, angst, asocial, kravafvisende, egoistisk, urolig og forstyrrende. Det er derfor afgørende, at professionelle kan spotte eksekutive vanskeligheder, så personen får mulighed for at udvikle sig i en positiv retning. Følgende case omhandler et rådgivningsforløb med en ung mand med eksekutive vanskeligheder. Case Ole er 18 år, er ifølge journalpairerne lettere retarderet med en IQ på 65, og har derudover en opmærksomhedsforstyrrelse. Ole går på STU og kører derud på sin scooter, med mindre han ikke har penge til benzin. Han bor på et botilbud sammen med elleve andre unge mennesker. Han kan ikke lide at bo der, da han ikke synes om at bo sammen med tumper, som han selv udtrykker det. Oles største ønske er derfor at flytte ud i sin egen lejlighed, så han kan bo sammen med sin hund, som nu er nødt til at være hos hans forældre. Hunden er en stor tryghed i Oles liv, og han sover godt, når han kan høre, at der er et andet levende væsen i lejligheden. Sagsbehandler og personale mener ikke, at Ole vil kunne klare at bo i egen lejlighed, da han er meget impulsstyret, og der er alt for mange ting, han ikke kan selv. For eksempel er han et stort rodehoved, han er uhygiejnisk og får ikke altid tid til at tage bad og børste tænder om morgenen. Han glemmer sine faste maddage, hvor han laver mad til de andre og glemmer også at tage sit tøj ud af vaskemaskinen. Han har svært ved at administrere sine lommepenge, som han låner til sine venner, som så ikke får betalt dem tilbage. Det blev derfor aftalt sammen med Ole, sagsbehandler og personale, at det skulle komme an på en prøve. Ole fik i udsigt, at det næste år skulle han bo på bostedet, men at tiden skulle bruges til at lære de ting, der er nødvendige for at flytte i egen bolig. Der blev derfor lagt en plan, som var bygget op af delmål, som skulle nås før det endelig mål at bo i egen lejlighed kunne blive en realitet. Ole fik med andre ord billeder på (forestilling om), hvordan han kunne fastholde et langsigtet mål. Pædagogerne lavede en ugeplan med boardmakerbilleder, så det blev tydeligt for Ole, hvilke delmål han skulle arbejde med på de forskellige dage (overblik). Hver opgave blev planlagt i sekvenser, så Ole kunne få indarbejdet en strategi, når opgaven skulle udføres (planlægning og udførelse). Efter hver dag blev der evalueret på, hvordan dagen og de enkelte opgaver var forløbet. Der blev lavet registreringer med afkrydsning, fx hvor tit det lykkedes at komme i skole til tiden, få lavet mad, vasket tøj etc. Ole og personalet evaluerede samlet, hvordan dagen var gået ved hjælp af smileys (vurdering og justering). For at støtte Oles hukommelse indvilligede han i, at personalet sendte en sms, når han havde aftaler i huset fx i forhold til madlavning, rengøring og tøj. Med tiden lærte Ole selv at lægge disse aftaler ind på sin telefon. Ole var meget motiveret, og de meget konkrete tegn på den positive udvikling øgede hans motivation. Ole bor i dag i egen lejlighed sammen med sin hund i et opgangsfællesskab. Uanset graden af eksekutive vanskeligheder sammenholdt med en borgers mentale niveau, så vil der altid være mulighed for at tilbyde strategier, som kan medvirke til en højere grad af selvregulering hos borgeren. Det forudsætter dog, at vi har viden om borgerens vanskeligheder og at vi kan tænke kreativt i forhold til, hvilken støtte der er behov for. n

7 [ Nr. 23 februar 2016 ] Videnscenter Sølund Skanderborg 7 Hunden er en stor tryghed i Oles liv, og han sover godt, når han kan høre, at der er et andet levende væsen i lejligheden. Litteratur: Fredens, Keld (2012): Mennesket i hjernen. En grundbog i neuropædagogik. Hans Reitzels Forlag Fleischer, Anne, Vibeke & From, Käte (2015): Eksekutive funktioner hos børn og ung. Dansk Psykologisk Forlag Fleischer, Anne, Vibeke & Merland, John (2007). Eksekutive vanskeligheder hos børn. Vurdering og indsats i praksis. Dansk Psykologisk Forlag Kjærgård, Helle, Støvring, Bente & Tromborg, Aase (2012): Barnets lærende hjerne - børneneuropsykologi, kognition og neuropædagogik. Forlaget Frydenlund Mischel, Walter (2015): Skumfidustesten. Nøglen til selvkontrol. Forlaget Klim

8 Af Camilla K. B. Hansson, Bostøttemedarbejder, Aarhus Kommune HANDICAPERKENDELSE OG EKSEKUTIVE VANSKELIGHEDER I PRAKTIKERPERSPEKTIV I Center for Bostøtte i eget Hjem i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i Aarhus Kommune arbejder man recovery-orienteret med en tro på, at mennesker kan komme videre i livet selv med psykiske lidelser og handicap. Af de godt 1800 borgerne, der er tilknyttet CBH har ca. 380 diagnosen ADHD og dermed Eksekutive vanskeligheder, der fx viser sig ved struktureringsvanskeligheder, manglende overblik og udfordringer i sociale sammenhænge. Et besøg hos en mor, der modtager bostøtte Recovery, der på dansk betyder at komme sig, er en tilgang til at leve tilfredsstillende, håbefuldt og med et bidragende liv selv med de begrænsninger, der er forårsaget af en psykisk lidelse. Tankegangen stammer fra USA i 1970 erne og siden 2000 har måden at arbejde med psykiske lidelser på også bredt sig til mange kredse i Socialpsykiatrien i Danmark. Jeg er bostøttemedarbejder i Socialpsykiatrien i Aarhus, og arbejder med borgere, der har diagnosen ADHD. Jeg vil her give en hverdagsberetning som giver et indblik i, hvordan eksekutive vanskeligheder kan komme til udtryk hos borgere i eget hjem. Forleden sad jeg over for en ung mor, der forklarede, at det var alle de små ting i hverdagen, som fyldte hos hende. Den unge mor fortalte, at hun ofte følte sig misforstået. Hun fik ofte beskeder som, du skal jo bare lige, og det kan da ikke være så svært, eller hvorfor har du brug for at tale om det. Hun forklarede mig, at de små ting havde det med at hobe sig op og påvirke hende, og få hende til at miste troen på sig selv som en god mor. Den unge mor fortalte videre, at en lille ting som at mangle salt til at smage maden til, kunne udvikle sig til at droppe planerne om at lave aftensmad. Efterfølgende ville det som regel føre en lavine med sig af uoverskuelige ting, der skal tages stilling til som fx at droppe at rydde op i det i forvejen kaotiske køkken, nu hvor pladsen ikke skulle bruges til madlavning. Og at hun i stedet ville give sig i kast med diverse afledende spil på mobilen, og give sin søn kiks til aftensmad for derefter at få dårlig samvittighed over det. Til sidst ville hun se tv i et forsøg på at glemme maden, glemme sit køkkenkaos og glemme sønnens kikseaftensmad. Højst sandsynligt ville hun gå sulten i seng og vågne næste morgen og droppe at komme ud af døren, eller undlade at sende sønnen i børnehave, fordi køkkenet lignede lort, så der kunne alligevel ikke smøres madpakke. Struktur og overblik Den unge mor beskrev en uoverskuelig situation, som hun ønskede at undgå, så vi talte om saltet, om kaosset i køkkenet og hvordan oprydning kunne gribes an, om at banke på hos naboen og præsentere sig selv og spørge efter at låne salt, og om at handle ved hjælp fra indkøbslister. Jeg stillede spørgsmål til hendes tanker om den ovenstående hverdagssituation, og den unge mor blev opmærksom på, at det ikke nødvendigvis handlede om saltet men

9 [ Nr. 23 februar 2016 ] Videnscenter Sølund Skanderborg 9 om alle de andre små ting, der havde været inden saltet. Det blev til en snak om, hvor mange eller hvor få små ting, der kan være i løbet af dagen, uden at det hele vælter. Hun fik øje på, hvad hun selv kunne gøre i lavinesituationerne, hun fik lidt større overblik, og drømmen om den gode forælder blev tydeligere og mere opnåelig. Tingene blev sat i perspektiv, og pludselig var der overskud til at tale om noget praktisk, som hvad tid på eftermiddagen opvaskemaskinen skulle tømmes, så hun kunne nå at handle ind, lave mad og have opvaskemaskinen klar til næste omgang efter aftensmaden. Det kan lyde så simpelt. Men for nogle af de mennesker jeg møder i min hverdag, kan selv de små ting vokse sig så store, at de overskygger alle handlemuligheder.. Og så kan det være lettere helt at lade være, fremfor at forsøge. De eksekutive vanskeligheders udtryk i hverdagen Når jeg præsenterer mit arbejde, møder jeg tit en stereotyp forståelse af mennesker med ADHD, som nogle impulsive og utilpassede individer. Men dem jeg møder i mit daglige arbejde, er langt fra den opfattelse af drengen der kravler på væggene. De borgere, jeg yder støtte til, er lige så forskellige mennesker, som alle os andre. Men der er noget i hverdagen, som de har svært ved, som fx: Koncentration Hukommelse Overblik Planlægge aktiviteter At komme fra tanke til handling Kognitiv fleksibilitet Det kan lyde så simpelt. Men for nogle af de mennesker jeg møder i min hverdag, kan selv de små ting vokse sig så store, at de overskygger alle handlemuligheder. Og så kan det være lettere helt at lade være, fremfor at forsøge.

10 Handicaperkendelse og eksekutive vanskeligheder i praktikerperspektiv fortsat Når man bokser med sådanne vanskeligheder, kan man have svært ved at mestre sit eget liv. Det kan give mange nederlag, og man kan hurtigt oparbejde en forståelse af sig selv, som en der ikke duer til særlig meget. De borgere, jeg yder støtte til, er kommet til den erkendelse, at de har brug for hjælp til at komme på fode igen. En erkendelse, som er første skridt på vejen i den ofte lange erkendelsesproces, de har begivet sig ud på, hvor både indsigt i og accept af egen formåen, er afgørende faktorer for deres videre færd. Umiddelbart er struktur, overblik og støtte til sociale sammenhænge konkrete opgaver, der kan virke ligetil ved fx at kaste sig ud i skemaer med planlægning af ugen og måneden samt nedskrive small talk sætninger til mulige åbningsreplikker i sociale fora. Min oplevelse er dog, at den konkrete del af bostøttearbejdet går hånd i hånd med processen omkring at blive bevidst om egen adfærd og handlinger. Den faglige indsigt Sammen med borgeren handler mit arbejde ofte om at få flyttet på den enkeltes tankesæt, så vedkommende opnår indsigt i egen formåen og begrænsninger. Uden denne forståelse kan det være svært at arbejde med den forandring, der skal til for at mestre sit eget liv. Jeg bevæger mig derfor bl.a. i et kognitivt felt, hvor jeg sammen med borgeren undersøger bagvedliggende årsager til, hvordan eller hvorfor tingene er, som de er. Ved at kigge på nogle af de bagvedliggende årsager, bevæger jeg mig også ind i et neuropædagogisk felt, hvor forståelse af hjernens funktioner bliver essentielt. Borgerens eksekutive vanskeligheder er ofte medvirkende årsag til mange af de problemer, borgeren oplever, og vores samarbejde kommer derfor også til at indeholde education. Den kan være fortløbende, og hives frem flere gange i samarbejdet, men den kan også have karakter af en egentlig psykoeducation, hvor vi afsætter tid af til at tale om forståelsen af ADHD, hjernens opbygning, eksekutive funktioner, og den enkelte borgers udfordringer i forhold hertil. Begge tilgange kan have den positive effekt, at borgeren får eksternaliseret følelsen af inkompetence og opnår en forståelse for, hvorfor nogle ting kan gå galt igen og igen, og samtidig få mulighed for at arbejde med sit ambitionsniveau og sine forventninger. Få tilpasset barren for de mål man har i livet, og dermed sikre et større kriterium for succes. Bostøtte skal være meningsgivende for borgeren Et af udgangspunkterne for, at samarbejdet med borgeren kommer til at fungere, er, hvis støtten giver mening. Det handler bl.a. om at finde en indgangsvinkel hos den enkelte borger, hvor opmærksomheden er skærpet. Kan borgeren ikke fokusere sin opmærksomhed omkring bostøttesamarbejdet, kan det være svært for borgeren at huske, hvad der tales om ift. den forandring og udvikling, borgeren ønsker. Det kan hæmme udviklingsprocessen, som borgeren er i, og meningen med samarbejdet kan forsvinde. Nogle borgere bliver så låst i fraværet af mening, at de ikke formår at se udenom, at de bliver i den ugunstige relation og lader irritationen herover vokse. Hvorfor jeg ofte afsøger om samarbejdet fungerer og giver mening. Der skal også være plads til drømmene Hvad er nøglen til det gode samarbejde? For nogen er det aktiv handling ved hvert bostøttebesøg fx at få bugt med opvasken og ryddet op i kasserne i stuen. Kan borgeren ikke fokusere sin opmærksomhed omkring bostøttesamarbejdet, kan det være svært for borgeren at huske, hvad der tales om ift. den forandring og udvikling, borgeren ønsker. Det kan hæmme udviklingsprocessen, som borgeren er i, og meningen med samarbejdet kan forsvinde. For andre er det succesoplevelser fx at bostøtten får hjulpet med at søge enkeltydelse til medicinudgifterne og boligsikring. For mange, synes jeg at ane, en øget interesse og livsglæde ved at tale med borgeren om de drømme og håb vedkommende har. Derfor er det altid et fokuspunkt hos mig. Men drømmene kan være svære at finde ind til. De mennesker, jeg møder i mit arbejde, har ofte mødt så meget modgang, at deres selvtillid er lig nul, og drømmene er derfor gemt væk. I stedet er der en masse tanker og gennemanalyserede forestillinger og oplevelser, som skal på plads, så de ikke forstyrrer og tager unødig energi fra dagligdagen og fra udviklingspotentialet. Her stiller jeg mig også til rådighed og bliver ofte brugt som katalysator og tænketank. n

11 [ Nr. 23 februar 2016 ] Videnscenter Sølund Skanderborg, Kurser & efteruddannelser 11 VISS TILBYDER I dette blad tilbyder vi kurser og længerevarende efteruddannelser med tilmeldingsfrist fra februar maj Arbejder du med børn, unge eller voksne med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser, finder du efteruddannelsestilbud, der passer til dig. Vi tilbyder efteruddannelse inden for 6 temaer: Udviklingsforstyrrelser Kommunikation Pædagogiske tilgange og metoder Problemskabende adfærd Arbejdspladskurser VISS rykker gerne ud og afholder kurser på din arbejdsplads, det kalder vi et arbejdspladskursus. Vi skræddersyr kurset eller fyraftensmødet, så det passer til jeres behov både i vore eller jeres egne lokaler. Bliv inspireret s. 12 Eller kontakt os med et ønske. Har du ønsker eller ideer, hører vi meget gerne fra dig. Er du blevet nysgerrig, og vil du have mere at vide om, hvem VISS er? Klik dig ind på - her kan du bl.a. tilmelde dig nyhedsmailen Viden i fællesskab God fornøjelse og nyd de smukke fotos. Neuropædagogik Professionskompetencer De kurser, der henvender sig til målgruppen er markeret som herunder: - Har du mere behov for supervision, faglig sparring eller rådgivning, så ring eller send en mail. Vi har konsulenter, der kan hjælpe, se mere s. 34. Børn & unge = Voksne = Når du deltager på VISS s kurser og efteruddannelser inkluderer prisen altid morgenkaffe med brød, frokost og eftermiddagskaffe. INDHOLDSFORTEGNELSE VISS tilbyder Arbejdspladskurser KURSER FEBRUAR - MAJ Udviklingsforstyrrelser & psykiatriske lidelser Kommunikation Pædagogiske tilgange og metoder Problemskabende adfærd Neuropædagogik Professionskompetencer Efteruddannelser Konsulentydelser Udbud Vinter- forår 2016

12 Kurser februar maj 2016 ARBEJDSPLADSKURSER Bestil et kursus til jeres arbejdsplads. Det giver personalegruppen et fælles udgangspunkt for udvikling af det daglige arbejde. Se flere arbejdspladskurser på viss.dk. Prisen for et arbejdspladskursus for op til 25 deltagere er ,- kr. pr. dag, plus transport. Finder I ikke det, I søger, så kontakt VISS på viss@skanderborg.dk eller Musik som samvær, leg og kommunikation Kurset giver deltagerne nye redskaber til at styrke kommunikationen og skabe en tættere relation med den enkelte borger gennem musikken. Kurset tager udgangspunkt i Gentle Teaching og Relationspædagogik med inspiration fra Positiv Psykologi. I introduceres for teorien om De 5 Kontaktniveauer, som er et redskab til at indkredse de tidlige kommunikative udviklingstrin mellem ca. 0 2 år. Ved Anne Steen, musikterapeut, Landsbyen Sølund Neuropædagogisk introduktion Hensigten med kurset er at give jer en overordnet introduktion til neuropædagogikken og det teoretiske grundlag. Hvordan kan viden om hjernens funktioner og dysfunktioner bidrage med nye forståelser og handlemuligheder i det pædagogiske arbejde med mennesker med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse? Ved en specialpædagogisk konsulent, VISS Udviklingsbeskrivelser DPU Dette kursus sigter mod at give dig og dine kolleger kompetence til selvstændigt at udarbejde udviklingsbeskrivelser på borgere på jeres arbejdsplads med udgangspunkt i en ny bog: Dansk Pædagogisk Udviklingsbeskrivelse (2014), som underviseren er medforfatter til. Sansebearbejdning og sanseintegration Hvordan bearbejder og integrerer hjernen sanseindtryk fra vores forskellige sanser, og hvordan observerer og forstår vi adfærdsmæssige indikationer på problemer med sansebearbejdning. Kurset belyser sammenhænge mellem sansning og perception, den kognitive proces hvorved vi tolker og danner mening af sensoriske påvirkninger. Desuden indeholder kurset praksiseksempler og praktiske øvelser, som kan give dig indblik i, hvordan problemer med sansebearbejdning kan opleves, observeres og håndteres i praksis. Du vil desuden blive introduceret til sensoriske profiler og snoezelen. Ved Lilli Hansen eller Marlene Theager, VISS Demens og udviklingshæmning Hvilke tegn skal man være opmærksom på i fht. demens? Ofte er sygdommen godt i gang, før personalet opdager, at en demens sygdom er på vej. Du får indblik i, hvilke foran d- ringer der kan forventes, når en udviklingshæmmet får en demens sygdom, samt forslag til redskaber/metoder der er relevante for at skabe de rette rammer og den rette indsats til målgruppen. Ved Marlene Theager, VISS Ved Anna Marie Langhoff Nielsen, specialpædagogisk konsulent, VISS

13 [ Nr. 23 februar 2016 ] Videnscenter Sølund Skanderborg, Kurser & efteruddannelser 13

14 Kurser februar maj 2016 UDVIKLINGSFORSTYRRELSER & PSYKIATRISKE LIDELSER Når adfærden bøvler Du introduceres til en neuropædagogisk forståelse af ASF gennem teori og eksempler fra praksis. Vi kommer omkring forskellige former for autisme inden for spektret, så vi får belyst de mange nuancer og variationer, der kan vise sig hos et menneske med nedsat funktionsevne. Skanderborg maj 2016 Frist 27. marts H Ved Birthe Norlyk, specialpædagogisk konsulent, VISS Hvidovre maj 2016 Frist 27. marts S Ved Trine Lilliendahl, specialpædagogisk konsulent, VISS Kr ,- Kr ,- Skanderborg Hvidovre Misbrug og funktionsnedsættelser Mennesker der både har en funktionsnedsættelse og et misbrug lander ofte mellem 2 stole. Den traditionelle misbrugsbehandling rummer dem ikke, og de pædagoger, der støtter borgeren i dagligdagen, har oftest ikke viden om misbrugsområdet, og ser derfor heller ikke opgaven som deres. Kurset giver dig, som er pædagog viden om stoffer og alkohols virkning og symptomer samt pædagogiske handlemuligheder til dit daglige arbejde omkring borgeren. Skanderborg 24. maj 2016 Frist 9. april S Hvidovre 26. maj 2016 Frist 11. april H Ved Marianne Dalsgaard specialpædagogisk konsulent, VISS Kr ,- Kr ,- Hvidovre Skanderborg

15 [ Nr. 23 februar 2016 ] Videnscenter Sølund Skanderborg, Kurser & efteruddannelser 15 KOMMUNIKATION Sprog og kommunikation Sproget, og dermed den enkeltes kommunikationsmuligheder, afhænger af personens kognitive og motoriske ressourcer, det omgivende miljø og generelle livsvilkår. Kurset har fokus på, hvordan, du i det pædagogiske felt kan arbejde med at få øje på en persons kommunikative kompetencer og strategier, så du bliver bedre i stand til at støtte op om personens muligheder for at komme i spil med sin omverden. Skanderborg 9. maj 2016 Frist 25. marts S Ved Marlene Theager specialpædagogisk konsulent, VISS Kr ,- Jeg støtte Jeg støttende samtaler er en metode, der tager udgangspunkt i, hvordan du kan støtte personer med psykisk udviklingshæmning til at finde egne ressourcer. På kurset får du anvisninger på, hvordan du kan implementere jeg støttende samtaler i hverdagen. Anvender du metoden, vil du opleve, at de beboere, du arbejder med, opfatter sig selv som betydningsfulde og får mulighed for at erkende sig selv som aktivt handlende mennesker med ønsker, drømme og visioner for tilværelsen. Hvidovre 14. april 2016 Frist 29. februar 2016 Skanderborg 26. maj 2016 Frist 11. april 2016 Ved Per Lærkegaard, specialpædagogisk konsulent, VISS H S Kr ,- Kr ,- Hvidovre Skanderborg

16 Kurser februar maj 2016 PÆDAGOGISKE TILGANGE OG METODER Sommerskole musikterapi, leg og massage På sommerskolen bliver der arbejdet med musik og legeaktiviteter samt massage som pædagogiske redskaber. Fokus ligger på at udvide og styrke samspillet og relationen mellem beboeren og dig som pædagog. Der vil blive arbejdet både individuelt og i grupper. Efter en fælles start med dansesnor, kan du deltage i følgende tilbud: Musikterapi, leg og massage Hver dag afsluttes med undervisning og feedback til dig og de øvrige pædagoger. Bemærk! Første kursusdag er uden beboere. Skanderborg 27. juni - 1. juli 2016 Frist 13. maj S Ved Anne Steen Møller, musikterapeut og GT-mentor Paul Misfeldt, fysioterapeut og GT-mentor Vivi S. Skou, boenhedsleder og GT-mentor Nedenstående pris er pr. deltagende beboer inkl. ledsager. Prisen er eksl. overnatning, morgenmad og aftensmad Kr ,-

17 [ Nr. 23 februar 2016 ] Videnscenter Sølund Skanderborg, Kurser & efteruddannelser 17 PROBLEMSKABENDE ADFÆRD Pædagogiske redskaber til konfliktforebyggelse Når vi ikke forstår baggrunden for en borgers adfærd, er det oftest, at der opstår en konflikt. I det pædagogiske arbejde er det personalet, der har nøglen til forandring. Målet er ikke at lave borgeren om, men at udvikle egne faglige perspektiver og pædagogiske tilgange, der indirekte får betydning for borgerens handlemuligheder i situationen. Dette kursus har fokus på, hvordan det ud fra en neuro-pædagogisk synsvinkel er muligt at forstå, håndtere og ikke mindst forebygge de konflikter, der kan opstå på grund af begrænset viden og forståelse for borgerens udfordringer. Skanderborg april 2016 Frist 5. marts S Ved Marianne Kirk Jepsen og Marianne Dalsgaard, specialpædagogiske konsulenter, VISS Kr ,- Demens og udviklingshæmning Når mennesker, der i udgangspunktet har nedsatte kognitive funktioner, udvikler en demenssygdom, stiller det krav til en løbende justering af den pædagogiske indsats. På kurset Demens og udviklingshæmning stiller vi skarpt på demenssygdommenes symptomer, observationsmetoder og interventionsmuligheder, hvor fokus er på livskvalitet og trivsel på trods af demensens regredierende karakter. Skanderborg 31. maj 2016 Frist 16. april S Ved Marlene Theager, specialpædagogisk konsulent, VISS Kr ,-

18 Kurser februar maj 2016 NEUROPÆDAGOGIK Neuropædagogisk introduktion Hensigten med kurset er at give dig en overordnet introduktion til neuropædagogikken og det teoretiske grundlag. Neuropædagogikken kan ses som en forståelses- og analyseramme, som bl.a. bygger på neuropsykologi. Kurset giver dig en introduktion til, hvordan viden om hjernens funktion og dysfunktioner kan bidrage med nye forståelser og handlemuligheder i det pædagogiske arbejde med mennesker med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse fx i form af udviklingshæmning. Det kan være en god ide at tage kurset som optakt til den neuropædagogiske efteruddannelse eller som en introduktion af neuropædagogik til nye medarbejdere. Skanderborg april S Frist 8. marts 2016 Styr på livet - Eksekutive funktioner & eksekutive vanskeligheder Eksekutive vanskeligheder påvirker en persons hverdag markant men er svære at få øje på og giver ofte anledning til misforståelser. Formålet med kurset er, at du som medarbejder i forskellige sammenhænge bliver bedre til at identificere og hjælpe personer med eksekutive vanskeligheder. På kurset får du viden om eksekutive funktioner og vanskeligheder, og du får konkrete redskaber til at støtte personer med eksekutive vanskeligheder, så de i højere grad kan mestre eget liv. Hvidovre 19. maj 2016 Frist 4. april 2016 Ved Anna Marie Langhoff Nielsen, specialpædagogisk konsulent, VISS H Ved Marlene Theager, specialpædagogisk konsulent, VISS Skanderborg 19. maj 2016 Frist 4. april 2016 Ved Trine Lilliendahl, specialpædagogisk konsulent, VISS S Kr ,- Kr ,- Kr ,- Hvidovre Skanderborg Sansebearbejdning og sanseintegration i teori og praksis På dette kursus får du indblik i, hvordan hjernen bearbejder og integrerer sanseindtryk fra kroppens forskellige sanser, og hvordan vi observerer og forstår adfærdsmæssige indikatorer på problemer med sansebearbejdning. Skanderborg maj 2016 Frist 15. april 2016 Ved Lilli Hansen, specialpædagogisk konsulent, VISS S Du får belyst sammenhænge mellem sansning og perception, forstået som de kognitive processer, hvorved vi tolker sansernes budskab, så du bl.a. bedre kan forstå dine beboeres adfærdsreaktioner. Kurset indeholder praksiseksempler og øvelser til inspiration i den daglige pædagogiske praksis. Kr ,-

19 [ Nr. 23 februar 2016 ] Videnscenter Sølund Skanderborg, Kurser & efteruddannelser 19

20 Kurser februar maj 2016 PROFESSIONSKOMPETENCER Kunsten at arbejde relationsorienteret Din kontakt til et andet menneske, er ofte en spejling af den kontakt, du har til dig selv. I det socialpædagogiske arbejde er det vigtigt, både at tilegne sig viden om borgerens fysisk/ psykisk handicap, sygdom og generelle livsvilkår, og at erhverve sig viden om og indsigt i det pædagogiske arbejde med at anvende redskaber og metoder, der kan kompenserer og afhjælpe borgerens handicap. Skanderborg 21. april 2016 Frist 7. marts S Hvidovre 9. juni 2016 Frist 25. april H Ved Per Lærkegaard, specialpædagogisk konsulent, VISS Kr ,- Kr ,- Skanderborg Hvidovre Kan du levere varen? Socialpædagogen har store udfordringer, der er krav om høj faglighed, høj service og effektivitet i en tid med få ressourcer. Kan du levere varen? Du får indsigt i de forandringer, der er sket på området særligt efter strukturreformen. Der er sat fokus på socialpædagogens vilkår for at yde en optimal service og fokus på, hvorfor mange ofte føler de befinder sig i krydspressituationer. Pædagogprofessionens kerneydelser rummer nogle særlige kendetegn, men er professionen rustet i konkurrencen om bedst og billigst service? Med andre ord, hvordan tilpasser vi produktet til prisen og samtidig bevarer vores faglighed? Skanderborg 23. maj 2016 Frist 8. april S Ved Anna Marie Langhoff Nielsen, specialpædagogisk konsulent, VISS Kr ,-

21 [ Nr. 23 februar 2016 ] Videnscenter Sølund Skanderborg, Kurser & efteruddannelser 21 PROFESSIONSKOMPETENCER Kollegial sparring Når du arbejder med mennesker, har du en professionel rolle, som kræver både empati, engagement og distance. Kollegial sparring er en god måde at få den faglige og professionelle distance til faglige udfordringer, vanskeligheder og dilemmaer. Det gør det lettere for dig at se de faglige udfordringer på en ny måde og finde nye handlemuligheder. Det er også en metode til at træne, hvordan du modtager faglig hjælp på en professionel måde, så du oplever, at du kan finde nye handlemuligheder. Du får igen følelsen af at være dygtig og fagligt kompetent, som medvirker til at forebygge stress og udbrændthed. Skanderborg 25. maj 2016 Frist 10. april S Ved Marianne Kirk Jepsen, specialpædagogisk konsulent, VISS Kr ,- Skanderborg S 15. juni 2016 Frist 1. maj H KBH Sydhavnen 16. juni 2016 Frist 2. maj 2016 Ved Birte Norlyk, specialpædagogisk konsulent, VISS S H Kickstarter til Kursus i medborgerskab for voksne med udviklingshæmning Er for dig, der er pædagogisk medarbejder, og som ønsker at komme i gang med Socialstyrelsens Kursus i Medborgerskab - for voksne med udviklingshæmning. Kurset har fokus på teoretisk viden om medborgerskab, rettigheder og konventioner som baggrundsviden, og på praksisnære overvejelser til planlægning af et forløb med Kursus i medborgerskab - til voksne med udviklingshæmning på egen arbejdsplads. Kr ,- Kr ,- Skanderborg KBH Sydhavnen

22 Kurser februar maj 2016 EFTERUDDANNELSER Neuropædagogisk efteruddannelse Uddannelsen giver dig en grundlæggende viden om nervesystemets anatomi, kemi og fysiologi samt en indføring i neuropsykologien, hvor der er fokus på hjernens funktionelle systemer og de kognitive processer. Skanderborg 23. august 2016 kl Moduler: 34, 36, 38, 40, 43, 45, 49 Frist 1. juni S I forløbet præsenteres du for forskellige observations- og analyseredskaber, og gennem arbejdet med metoderne, opøves din evne til systematik, analyse og hypotesedannelse. Du introduceres derudover til en lang række emner som nedsat psykisk funktionsevne, sanseintegration, psykiatriske lidelser, og du får på den måde en bred vifte af indgange til at forstå borgerens situation. Du vil gennem uddannelsen løbende arbejde med et projekt, hvor du tager udgangspunkt i en medbragt case. Hvidovre 30. august 2016 kl Moduler i uge: 35, 37, 39, 41, 44, 46, 50 Frist 1. juni 2016 Ved Neuroteamet, VISS 16-4-H Uddannelsen er bygget op som 7 moduler af 2 til 3 dages varighed. Kr ,- Kr ,- Skanderborg Hvidovre Pædagogik og psykiatri efteruddannelse Efteruddannelsen i Pædagogik og psykiatri har til formål at give dig en grundlæggende forståelse af psykiatri og de mest dominerende diagnoser, samt give dig som medarbejder redskaber til, hvordan den pædagogiske opgave kan anskues og håndteres. Med afsæt i vore værdier og menneskesyn vil du på efteruddannelsen blive præsenteret for forskellige pædagogiske og psykiatriske forståelsesrammer og herigennem få redskaber til at møde det hele menneske. Vi fokuserer på at skabe bro imellem pædagogikken og psykiatrien. Skanderborg april maj S Frist 22. februar 2016 Ved Troels Gram Bruun, psykiater ph.d. Vivi Storm Skou, boenhedsleder, Landsbyen Sølund Kr ,-

23 [ Nr. 23 februar 2016 ] Videnscenter Sølund Skanderborg, Kurser & efteruddannelser 23 KONSULENTYDELSER Foredrag Ring og fortæl os om jeres ideer, så finder vi en konsulent, som kan hjælpe jer. Rådgivning Konsulenten anviser en løsningsmulighed på baggrund af jeres henvendelse, hvor I beskriver en faglig problemstilling, som I ønsker løst. Konsultation I indgår i en styret reflekteret proces med konsulenten over en faglig eller organisatorisk problemstilling. Supervision Vi tilbyder supervision individuelt og i grupper. Supervisionen er en kontraktstyret og pædagogisk orienteret samtale. Udredning Med udgangspunkt i jeres fremstilling af borgerens problemstilling laver konsulenten en samlet beskrivelse, undersøgelse, og vurdering af borgerens situation. Dokumentation og organisationsudvikling Har I behov for hjælp til dokumentationsopgaver eller organisationsforandringer kontakt VISS.

24 Af Dorthe Kruuse, folkeskolelærer på Morten Børup skolen, Skanderborg Skolebørn med eksekutive vanskeligheder Inklusion af børn med særlige behov, har været folkeskolens målsætning gennem mange år. Tankerne bag inklusionen er, at børnene kan hjælpes bedre i fællesskabet fremfor at blive undervist i specialklasse. Målet for 2015 har været, at 96 % af alle elever skal inkluderes i den almene undervisning, hvilket svarer til børn, som tidligere har gået i specialklasse. Det betyder, at der i dag i en almindelig skoleklasse ses en mangfoldighed af elever, som har mange forskellige behov for en særlig tilrettelagt undervisning. Denne artikel er en fortælling om nogle få, af de mange ting man kan gøre i folkeskolen for at hjælpe gruppen af børn med eksekutive vanskeligheder.

25 [ Nr. 23 februar 2016 ] Videnscenter Sølund Skanderborg 25 En almindelig klasse anno 2015 Når man en hvilken som helst morgen træder ind i en ganske almindelig folkeskoleklasse, møder man 25 forskellige børn. Der er børn med diagnoser, børn der står midt i en skilsmisse, børn der har faglige eller sociale udfordringer, og børn der trives og klarer sig i skolen. Fælles for dem alle er, at de er forskellige, og har brug for forskellige tiltag for at trives og mestre skolen. Som lærer i en klasse med mange forskellige børn, er der brug for at skabe sig et overblik over, hvordan man Barnet kan have vanskeligheder inden for alle områder eller kun nogle af dem, fælles er dog, at man i den daglige undervisning og relation med barnet kan lave tiltag, der kan lette hverdagen for det enkelte barn. At få en ide At få en ide handler om, at barnet tager initiativ, enten fordi der er en opgave, der skal løses eller fordi barnet har fået en ide, som det gerne vil føre ud i livet. Nogle børn har svært ved at få en ide, hvis de fx selv skal finde på et emne til Løsningen, med at få et emne på forhånd, kan også bruges til de børn, der har idemylder. Disse børn hjælpes ved, at man som voksen hjælper dem med at holde fast i den ide, der vælges. Det er her vigtigt hele tiden at guide barnet i forhold til at holde fast og ikke hele tiden få nye ideer. Planlægning og organisering For børn med eksekutive vanskeligheder er det svært at planlægge og organisere en opgave. De har svært ved at overskue, hvordan man får begyndt på Løsningen, med at få et emne på forhånd, kan også bruges til de børn, der har idemylder. Disse børn hjælpes ved, at man som voksen hjælper med at holde fast i den ide, der vælges. Det er her vigtigt hele tiden at guide barnet i til at holde fast og ikke hele tiden få nye ideer. bedst muligt understøtter alle børn. Fælles for mange af de børn, der er udfordret i den danske folkeskole er, at de har eksekutive vanskeligheder. Det gælder både børn, der har ADHD, autismespektrum forstyrrelser, overbliksvanskeligheder, faglige og sociale vanskeligheder etc. Eksekutive vanskeligheder Teorien om eksekutive funktioner vil jeg ikke gå dybere ind i, men tage udgangspunkt i, hvad det betyder i den daglige undervisning af børn, der har vanskeligheder inden for dette område. en opgave. Andre har idemylder og får så mange ideer, at de skal have hjælp til at fokusere på den opgave, der vælges. Disse børn hjælpes bedst ved, at de på forhånd får givet et emne, så de ikke behøver frustreres over ikke at kunne finde et emne. Børnene har brug for ikke at få ret mange valg i løbet af en dag, da det giver anledning til mange frustrationer. Dette skyldes, at de har svært ved at overskue, hvilke konsekvenser de enkelte valg har for dem. opgaven, og hvis opgaven er i flere led, eller der er flere opgaver på samme side, bliver de forvirrede og kommer ikke i gang. En måde at hjælpe på er, at man enten dækker det i opgaven, der ikke arbejdes med, eller ved at opgaven klippes i stykker, så det kun er det, der skal bruges, der ligger foran eleven. Kort beskrevet handler det om, hvorvidt et barn kan: Få en ide Planlægge og organisere det, der kræves for at føre ideen til ende Udføre ideen under hensyntagen til omgivelsernes forventninger og krav Vurdere og eventuelt justere planen i forhold til, at egne behov tilgodeses og målet nås

26

27 [ Nr. 23 februar 2016 ] Videnscenter Sølund Skanderborg 27 Det er også vigtigt, at barnet hele tiden ved, hvordan man kommer videre i opgaven. Dette gøres ved at gennemgå opgaven med dem på forhånd, at de altid ved, hvem de kan få hjælp af, når det bliver svært, og at de ved den voksne kommer forbi og hjælper videre, hvis de går i stå. Hvis der er tale om en projektopgave, hvor det ikke er faste opgaver, der er givet på forhånd, har jeg erfaring med at lave et hold på tværs af årgangen, hvor alle arbejder med det samme emne. Gruppen har en fast voksen tilknyttet, og der er meget guidning. Modellen kan også bruges i udskolingen, hvor man skal lave et selvstændigt projekt. Her gennemgås strukturen for forløbet hver dag, og den voksne har overblik over, hvor hver enkelt er i processen og kan hele tiden hjælpe med at komme videre til næste del af projektet. I forhold til arbejdet med børnene er det derfor vigtigt i at være tydelig, hvad forventes der, og hvilke krav er der. Det gælder også for ting, der sker hver dag. Det at komme ind fra frikvarter tænker man kan være et problem, men hvis man har overbliksvanskeligheder og samtidig let afledes, kan det være svært, når 300 eller flere børn kommer ind på samme tid. En fast struktur for, hvordan man kommer ind kan hjælpe. En struktur kan være, at barnet venter med at gå ind til sidst, hænger sin jakke op i garderoben og går ind og sætter sig på sin plads. Det tænker man, at børn da ved man skal gøre, men hvis man let afledes eller ikke kan skabe overblik, bliver man forvirret. Barnet kan blive så optaget af noget, der sker, så det slet ikke kommer ind i klassen eller blive så presset, at det kommer til at slå eller råbe af et andet barn. vejs, er det vigtigt at stoppe op og sikre, at alle er med på, hvilke regler der nu. Min erfaring er, at alle gerne vil hjælpe de børn, der har det svært, men at det er vigtigt at italesætte, hvad der er svært og, hvorfor det er svært. Kan vurdere og eventuelt justere i forhold til at egne behov tilgodeses og målet nås Både i faglige og sociale sammenhænge kan det være svært for barnet at se, hvordan ting kan justeres. I social sammenhæng kan det handle om, at barnet ikke kan se sin egen andel i konflikter. De er ofte meget optaget af, at andre følger reglerne, men har svært ved at forholde sig til, at de selv bryder dem. De kan være meget rigide i forhold til regler, og derfor er det svært, hvis regler eller aftaler ændres. De kan ofte reglerne til fingerspidserne og håndhæver Det at have indsigt i egen rolle i konflikten betyder ikke nødvendigvis, at når de næste gang kommer i samme situation vil kunne bruge erfaringerne fra den tidligere konflikt til at justere i forhold til den nuværende. De har brug for at høre tingene mange gange for at kunne lave ændringer i forhold til deres egen deltagelse i at undgå eller løse konflikter. Kan udføre ideen under hensyntagen til omgivelsernes forventninger og krav I skolen, SFO, sportsklub og mange andre steder stilles der store krav og forventninger til børn både fagligt og socialt. Har man eksekutive vanskeligheder kan det være svært at leve op til alle de krav og forventninger. Det er ikke fordi barnet ikke vil, men fordi det er svært at sortere i dem. Mange forventninger og krav er ikke italesat, og ligger derfor implicit og det er svært, da børnene opfatter verden meget bogstaveligt, og har derfor svært ved at fange nuancer i sproget som fx ironi og ting, der ligger mellem linjerne. At aflæse andre folks kropssprog er også svært. Lege, der ikke har helt klare regler, er også vanskelige at indgå i, da der er mange uskrevne regler. Alle de ting, der forventes man selv at finde ud af ved at aflæse legekammeraternes kropssprog eller betoning, får børnene ikke med, og derfor bliver legen en udfordring. De kan blive beskyldt for ikke at overholde reglerne, eller ikke vil gøre det, der forventes af dem. Det er her vigtigt at fortælle klassen, hvordan man bedst kan hjælpe barnet i legen. En måde at gøre det er, at man fra starten af legen ved, hvilke regler, der er for legen og ændres legen under- dem over for andre, men ser ikke, når de selv bryder dem. Det kan være en udfordring at gøre dem forståeligt, at de selv har brudt reglerne. Her kan man bruge rollespil eller tegne konflikten for dem hjælpe. De vil ofte kunne se, at reglerne overtrædes, og når der trækkes paralleller til den konflikt, de selv lige har været i, kan de se, hvad de selv har gjort. Det at have indsigt i egen rolle i konflikten betyder ikke nødvendigvis, at når de næste gang kommer i samme situation vil kunne bruge erfaringerne fra den tidligere konflikt til at justere i forhold til den nuværende.