Studieordning for laborantuddannelsen 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studieordning for laborantuddannelsen 2012"

Transkript

1 Studieordning for laborantuddannelsen 2012 Erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet (Laborant AK) AP Graduate in Chemical and Biotechnical Science Februar 2012 INSTITUTIONSDEL Side 1 a 59

2 Indhold Del 1: FÆLLES DEL... 3 Del 2: INSTITUTIONSDEL Uddannelsen på Professionshøjskolen Metropol Moduloversigt / normalstudieplan Studieenheder Tests og obligatoriske eksamener Valg af studieenheder og emneområde til 3.semester prøve på 5. og 6. modul Studieaktivitet/mødepligt Godkendelse af studieenheder Fremmedsprog i uddannelsen Taksonomier Pædagogiske linje Oversigt over fordeling af ECTS points Beskrivelse af studieenheder og prøvegrundlag for 3. semesterprøve Regler for praktikkens gennemførelse Krav til de involverede parter Uddannelsesdokumenter: Dialog med uddannelsesinstitutionen: Adgangskrav og prioritering blandt ansøgere Dispensation og orlov Merit Praktik i udlandet Aftaler med udenlandske institutioner Overgangsordninger Klageadgang Sygdom ved tests og prøver Åben uddannelse Side 2 a 59

3 Del 1: FÆLLES DEL Denne del af studieordningen er beskrevet i et selvstændigt dokument. Del 2: INSTITUTIONSDEL Februar 2012 Institutionsdelen af studieordningen for laborantuddannelsen er Professionshøjskolen Metropol's overordnede beskrivelse af, hvordan laborantstudiet på Professionshøjskolen Metrpol er sammensat. Beskrivelsen er beregnet for undervisere, studerende, ledelse, censorer, undervisningsministeriet og aftagere. Grundlaget for studieordningen er. 1) Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser nr.636 af 29. juni ) Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet nr.976 af 19. oktober ) Bekendtgørelse af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser nr. 882 af 8. august ) Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser nr af 24. august ) Bekendtgørelse om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser nr. 87 af 7. februar ) Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse nr. 262 af 20. marts ) Bekendtgørelse om kvalitetssikring af erhvervsrettet videregående uddannelse nr af 1. oktober ) Bekendtgørelse om åben uddannelse og tilskud til arbejdsmarkedsuddannelser m.v. nr af 27. december Love og bekendtgørelser findes på eller Studieordningen gælder for studerende, der optages 30/ Side 3 a 59

4 8. Uddannelsen på Professionshøjskolen Metropol I de følgende afsnit er opbygningen af laborantuddannelsen på Professionshøjskolen Metropol beskrevet. 8.1 Moduloversigt / normalstudieplan Hvert semester inddeles i 2 moduler á 10 uger (48-50 undervisningsdage pr. modul). Modulerne er tilrettelagt som følgende: SE = Studieenhed (se afsnit 8.2). 1. modul (obligatorisk): Intro (SE1) Grundlæggende laboratorieteknik (SE2) Test 1 1 uge 8 uger 1 uge Teori Teori + øvelser Skriftlig 2. modul (obligatorisk): Analyse - og synteseteknik (SE3) Test 2 1 uge 8 uger 1 uge Teori Teori + øvelser Skriftlig NB! 2. og 3. modul kan byttes om. 3. modul (obligatorisk): Mikrobiologi og fermentering (SE4) Test 3 1 uge 8 uger 1 uge Teori Teori + øvelser Skriftlig NB! 2. og 3. modul kan byttes om. 4. modul (obligatorisk): Fordybelse (SE11) Lægemidler(SE5) Proteiner (SE6) 1. årsprøve 1 uger 4 uger 4 uger 1 uge Teori Teori + øvelser Teori + øvelser Skriftlig NB! SE5 og SE6 kan byttes om. 5. modul (obligatorisk og valgfag): Fordybelse (SE7) Bioteknologi (SE8) Kemiteknologi (SE10) 2 uger 4 uger 4 uge Teori Teori + øvelser Projekt NB! SE8 og SE10 kan byttes om. 6. modul (valgfag): Fordybelse (SE9) Laboratoriekursus (SE12) 3. semesterprøve 2 uger 2 uger 6 uger Teori Øvelser Projekt og mundtlig prøve Undervisningen afholdes mandage, tirsdage og torsdage i tidsrummet 8-16, onsdage og fredage i tidsrummet Der må forventes selvstudie derudover. Side 4 a 59

5 8.2 Studieenheder Uddannelsen på skolen er sammensat af 12 studieenheder (se afsnit 8.10 og 8.11), 3 tests og 4 eksamener (se afsnit 8.3). Der skelnes mellem forskellige typer af studieenheder: 1) SE1: Introduktionsuge 2) SE2-SE4+SE11: Grundlæggende obligatoriske studieenheder 3) SE5+SE6+SE8: Videregående obligatoriske studieenheder 4) SE7 og SE9: Teoretiske valgfag til fordybelse i udvalgte fagområder 5) SE10: Videregående obligatoriske studieenhed - træning i projektarbejde 6) SE12: Valgfag laboratoriearbejde (kvalitetssikring og vurdering af resultater) Ad1) Studiet starter med en uges introduktion til studiet og til skolen. Her præsenteres de forhold der skal lette gennemførsel af uddannelsen bl.a. anvendt pædagogik og undervisningsformer, brug af laboratoriet, IT og bibliotek. Ad 2) Det er her laborantfagets basale færdigheder indlæres og teori kædes sammen med praksis. Udviklingen af personlige kvalifikationer finder også sted her. Der arbejdes både med almene, kemiske og biologiske problemstillinger. Arbejdet på laboratoriet kan dels bestå af obligatoriske øvelser og dels casearbejde, hvor der er lejlighed til at fordybe sig i metoder / apparatur. Laboratoriearbejdet suppleres med teoriundervisning. I løbet at studieenhederne skal der opnås en række praktiske laboratoriefærdigheder, som dokumenteres ved at tage en række laboratoriekørekort. Ad 3) I disse studieenheder arbejdes der med mere komplekse fagområder på basis af færdigheder opnået i SE2-SE4 og SE11. Undervisningen vil være en vekselvirkning mellem laboratoriearbejde og teoriundervisning. Ad 4) Disse studieenheder skal ved teoretisk fordybelse udbygge eller supplere den studerendes viden og kompetence indenfor et snævert emneområde efter eget valg. Ad 5) I denne studieenhed øves projektarbejdsformen, med bl.a. krav om problemformulering og skrivning af teknisk projektrapport. Arbejdsformen øves idet 3. semesterprøve og den Afsluttende projekteksamen senere i studiet gennemføres som projektarbejde. Ad 6) I denne studieenhed øves i planlægning og udførelse af et sammenhængende laboratoriearbejde. Der vil speciel være fokus på kvalitetssikring af data og vurdering af opnåede resultater. Side 5 a 59

6 8.3 Tests og obligatoriske eksamener. Forud for de 4 obligatoriske eksamener afholdes 3 tests. Alle 3 tests bedømmes med en karakter af en underviser fra laborantuddannelsen Metropol efter 7- trinsskalaen. 3 af de 4 obligatoriske eksamener (1. årsprøve, 3. semester prøve og den afsluttende projekteksamen) bedømmes af en eksaminator (undervisere fra laborantuddannelsen Metropol) og en ekstern censor (fra anden skole eller virksomhed). Der gives karakter efter 7-trinsskalaen. Den sidste eksamen (praktikprøve) bedømmes af en underviser fra laborantuddannelsen Metropol som bestået / ikke bestået. Tests: Test 1 er en 3 timer skriftlig prøve placeret umiddelbart efter SE2, og dækker det faglige indhold i denne studieenhed. Opgaverne er træning i opgavetyper, der forekommer til 1. årsprøve. Test 2 er en 3 timer skriftlig prøve placeret umiddelbart efter SE3, og dækker det faglige indhold i denne studieenhed. Opgaverne er træning i opgavetyper, der forekommer til 1. årsprøve. Test 3 er en 3 timer skriftlig prøve placeret umiddelbart efter SE4, og dækker det faglige indhold i denne studieenhed. Opgaverne er træning i opgavetyper, der forekommer til 1. årsprøve. Alle tests er en del af indstillingsgrundlaget til 1. årsprøve. Se afsnit for nærmere beskrivelse af de 3 tests. Obligatoriske eksamener: 1. årsprøve er en 4 timer skriftlig prøve. Prøven tilrettelægges så den bredt kombinerer væsentlige områder fra 1. studieår. 3. semester prøve udgør afslutningen på skoledelen af uddannelsen. Prøven skal dokumentere den studerendes evne til at kombinere viden og færdigheder indenfor uddannelsens emneområder, fremskaffe pålidelige resultater og vurdere dem, tilegne sig ny viden samt indgå i diskussion om faglige emner såvel mundtlig som skriftlig. Det er en praktisk prøve, hvor der arbejdes projektorganiseret med et selvvalgt emne. Der skal udformes en projektrapport, der skal forsvares til en mundtlig eksamen. Praktikprøven er en skriftlig rapport, hvor der bredt redegøres for hvorledes læringsmålene for praktikperioden er opnået. Den afsluttende projekteksamen er som udgangspunkt placeret i slutningen af 5. semester (under virksomhedsdelen). Prøven skal dokumentere den studerendes evne til på et metodisk grundlag at kunne bearbejde og formidle en komplekse og praksisnær problemstilling i relation til en konkret opgave indenfor uddannelsens formål. Prøvegrundlaget er et projekt den studerende i samråd med virksomheden og skolen har udarbejdet en problemformulering til og gennemført. Projektrapporten skal forsvares til en mundtlig eksamen. Se afsnit for nærmere beskrivelse af de obligatoriske eksamener. Side 6 a 59

7 8.3.1 Beskrivelse af tests Hver af modulerne 1 3 afsluttes med en test. Formålet med disse tests er at bedømme i hvilken grad den studerendes har opnået kvalifikationer i overensstemmelse med de mål og krav, der er opstillet for den teoretiske del af modul. Test 1 Formål Placering Testen skal dokumentere den studerendes grundlæggende viden om uorganiske syrer og baser, klassificering, mærkning og risikovurdering af kemiske stoffer og produkter, almen laboratorieteknik, samt evne til at udføre beregninger som grundlag for planlægning og resultatbehandling af grundlæggende laboratoriearbejde. Testen afholdes umiddelbart efter SE2 i slutningen af 1. modul. Se moduloversigten i Fronter. Indstillingskrav Studerende der er tilmeldt SE2 er automatisk indstillet til test 1. Testgrundlag Testform Hjælpemidler Bedømmelse Beståelseskrav Meddelelse af testresultat Genindstilling til test Sygeprøve / Omtest Tilmelding til testen Framelding Testen tilrettelægges så den bredt kombinerer væsentlige områder af SE2. Testgrundlaget er SE2. Skriftlig 3 timers test. Testen er underlagt laborantuddannelsens prøvereglement, der kan hentes i Fronter. Alle hjælpemidler er tilladte, dog ikke PC, telefon eller lign. Ved bedømmelsen gives en karakter efter 7-trinsskalaen. For at bestå testen skal karakteren 02 som minimum opnås. Normalt senest 10 arbejdsdage efter testens afholdelse. Resultaterne findes i Fronter. Der kan genindstilles til en test to gange. Der kan ikke genindstilles til beståede tests. Tidspunktet for afholdelse af en sygeprøve / 1. omtest vil normalt ligge 4-6 uger efter testen. 2. omtest vil normalt ligge samme uge som test 2/3. Se moduloversigten i Fronter. Studerende der er tilmeldt SE2 er automatisk tilmeldt test 1. Ved sygeprøve / omtest skal den studerende selv tilmelde sig ved henvendelse til studieadministrationen senest 14 dage før testdatoen. Framelding skal ske senest 7 dage før testdatoen til studieadministrationen. Senere framelding betragtes som en gennemført test. Side 7 a 59

8 Test 2 Formål Placering Testen skal dokumentere den studerendes grundlæggende viden om ligevægte, opløselighed, redoxkemi, organisk kemi, AAS, GC, HPLC og synteseteknik, samt evne til at udføre beregninger som grundlag for planlægning og resultatbehandling af grundlæggende laboratoriearbejde inden for analyse og synteseteknik. Testen afholdes umiddelbart efter SE3 i slutningen af 2. modul eller 3. modul. Se moduloversigten i Fronter. Indstillingskrav Studerende der er tilmeldt SE3 er automatisk indstillet til test 2. Testgrundlag Testform Hjælpemidler Bedømmelse Beståelseskrav Meddelelse af testresultat Genindstilling til test Sygeprøve / Omtest Tilmelding til test Framelding Testen tilrettelægges så den bredt kombinerer væsentlige områder af SE3. Testgrundlaget er SE2 og SE3. Skriftlig 3 timers test. Testen er underlagt laborantuddannelsens prøvereglement, der kan hentes i Fronter. Alle hjælpemidler er tilladte, dog ikke PC, telefon eller lign. Ved bedømmelsen gives en karakter efter 7-trinsskalaen. For at bestå testen skal karakteren 02 som minimum opnås. Normalt senest 10 arbejdsdage efter testens afholdelse. Resultaterne findes i Fronter. Der kan genindstilles til en test to gange. Der kan ikke genindstilles til beståede prøver. Tidspunktet for afholdelse af en sygeprøve / 1. omtest vil normalt ligge 4-6 uger efter prøven ( for studerende med studiestart i september), eller i august (for studerende med studiestart i februar). 2. omtest vil normalt ligge 10 uger efter prøven. Se moduloversigten i Fronter. Studerende der er tilmeldt SE3 er automatisk tilmeldt test 2. Ved sygeprøve / omtest skal den studerende selv tilmelde sig ved henvendelse til studieadministrationen senest 14 dage før testdatoen. Framelding skal ske senest 7 dage før testdatoen til studieadministrationen. Senere framelding betragtes som en gennemført test. Side 8 a 59

9 Test 3 Formål Placering Testen skal dokumentere den studerendes grundlæggende vide om mikrobiologi og fermentering. Testen afholdes umiddelbart efter SE4 i slutningen af 2. modul eller 3. modul. Se moduloversigten i Fronter. Indstillingskrav Studerende der er tilmeldt SE4 er automatisk indstillet til test 3. Testgrundlag Testform Hjælpemidler Bedømmelse Beståelseskrav Meddelelse af testresultat Genindstilling til test Sygeprøve / Omtest Tilmelding til test Framelding Testen tilrettelægges så den bredt kombinerer væsentlige områder af SE4. Testgrundlaget er SE2 og SE4. Skriftlig 3 timers test. Testen er underlagt laborantuddannelsens prøvereglement, der kan hentes i Fronter. Alle hjælpemidler er tilladte, dog ikke PC, telefon eller lign. Ved bedømmelsen gives en karakter efter 7-trinsskalaen. For at bestå testen skal karakteren 02 som minimum opnås. Normalt senest 10 arbejdsdage efter testens afholdelse. Resultaterne findes i Fronter. Der kan genindstilles til en test to gange. Der kan ikke genindstilles til beståede prøver. Tidspunktet for afholdelse af en sygeprøve / 1. omtest vil normalt ligge 4-6 uger efter prøven ( for studerende med studiestart i september), eller i august (for studerende med studiestart i februar). 2. omtest vil normalt ligge 10 uger efter prøven. Se moduloversigten i Fronter. Studerende der er tilmeldt SE4 er automatisk tilmeldt test 3. Ved sygeprøve / omtest skal den studerende selv tilmelde sig ved henvendelse til studieadministrationen senest 14 dage før testdatoen. Framelding skal ske senest 7 dage før testdatoen til studieadministrationen Senere framelding betragtes som en gennemført test. Side 9 a 59

10 8.3.2 Beskrivelse af obligatoriske eksamener I uddannelsen gennemføres 4 obligatoriske eksamener. I skoleforløbet gennemføres 2 prøver (1. årsprøve og 3. semesterprøve) og i virksomhedsuddannelsen gennemføres ligeledes 2 prøver (Praktikprøve og Afsluttende projekteksamen). Formålet med prøverne er at bedømme i hvilken grad den studerendes kvalifikationer er i overensstemmelse med de mål og krav, der er beskrevet i uddannelsesbekendtgørelsen. 1.årsprøve Formål Placering Prøven skal dokumentere den studerendes viden om grundlæggende laboratorieteknik, grundlæggende kemiteknologi, grundlæggende bioteknologi, klassificering og mærkning af kemiske stoffer og produkter, samt evne til at udføre beregninger som grundlag for planlægning og resultatbehandling af laboratoriearbejde. Prøven afholdes i slutningen af 4. modul. (Slutningen af 1. studieår). Prøven dækker 60 ECTS Indstillingskrav Prøvegrundlag Prøveform Hjælpemidler Bedømmelse Beståelseskrav Meddelelse af prøveresultat Genindstilling til prøve Sygeprøve / Omprøve Tilmelding til prøve Framelding For at blive indstillet til 1. årsprøve skal alle 3 tests efter modul 1-3 være bestået og afleveringsopgaver inden for bioteknologi skal være godkendt. Desuden skal SE1, SE2, SE3, SE4, SE11, SE5 og SE 6 være gennemført og godkendt. Prøven tilrettelægges så den bredt kombinerer væsentlige områder inden for det første studieår. Prøvegrundlaget er SE2, SE3, SE4, SE11, SE5 og SE6. Skriftlig 4 timers prøve. Prøvereglement kan hentes i Fronter. Alle hjælpemidler er tilladte, dog ikke PC, telefon eller lign. Ved bedømmelsen gives en karakter efter 7-trinsskalaen. Karakteren vil fremgå af eksamensbeviset. For at bestå prøven skal karakteren 02 som minimum opnås. Normalt senest 10 arbejdsdage efter prøvens afholdelse. Resultaterne hentes i Fronter. Der kan genindstilles til en prøve to gange. Der kan ikke genindstilles til beståede prøver. Tidspunktet for afholdelse af en sygeprøve / omprøve vil normalt ligge i august eller februar. Se moduloversigten i Fronter. Tidsfrist for tilmelding oplyses af studieadministrationen via Fronter. Framelding skal ske senest 14 dage før prøvedatoen til studieadministrationen. Senere framelding betragtes som en gennemført prøve. Side 10 a 59

11 3.semesterprøve Formål Placering Prøven skal dokumentere den studerendes evne til at kombinere viden og færdigheder indenfor uddannelsens emneområder, fremskaffe pålidelige resultater og vurdere dem, tilegne sig ny viden samt indgå i diskussion om faglige emner såvel mundtligt som skriftligt. Prøven er placeret i slutningen af 6. modul (slutningen af 3. semester). Prøven dækker 30 ECTS. Indstillingskrav Prøvegrundlag Rapportaflevering Prøveform For at blive indstillet til 3. semesterprøve skal 1. årsprøve være bestået og alle 12 studieenheder skal være gennemført og godkendt. Prøven skal dokumenterer 3. semester. Prøvegrundlaget er beskrevet under afsnit 8.11 Prøveperioden har et omfang på 200 arbejdstimer, hvoraf 52 timer bruges på laboratoriet til at udføre det praktiske arbejde. Den resterende tid bruges på forberedelse af laboratoriearbejdet, beregninger, resultatvurdering, rapportskrivning, forberedelse til mundtlig prøve og mundtlig prøve. Laboratoriearbejdet planlægges, udføres og resultatbehandles i grupper af 2 studerende. Rapporten udarbejdes individuelt, og må være på max. 20 sider eksklusiv bilag. Rapporten afleveres normalt 6 arbejdsdage før den mundtlige prøve afholdelse. Skriftlig rapport og mundtlig prøve. Der eksamineres enkeltvis. Den mundtlige prøve foregår med udgangspunkt i et oplæg fra den studerende. Den studerende fremlægger sit arbejde, der kan dokumenteres med laboratoriejournaler og anden dokumentation. Prøven varer 30 min. inkl. votering. Prøvereglement kan hentes i Fronter. Side 11 a 59

12 Bedømmelse Rapporten og den mundtlige eksamination tæller hver 50%. Der vil blive lagt vægt på, at planlægningen og udførelsen af projektet har været fornuftigt, realistisk og velbegrundet samt at der i passende omfang er inddraget sikkerhed og kvalitetssikring. Bedømmelsesgrundlag for rapporten: Rapporten vil blive bedømt på kommunikationsværdien samt det faglige indhold. Der vil blive lagt vægt på, at dokumentationen er i orden, at resultaterne formidles, vurderes og diskuteres fornuftigt, samt konklusionen er fornuftig og velbegrundet. Bedømmelsesgrundlag for mundtlig eksamination: I den mundtlige eksamination vil der blive lagt vægt på, at den studerende kan redegøre for det udførte arbejde, kan forklare den teoretiske baggrund for arbejdet og kan vurdere og formidle de opnåede resultater. Karaktergivning: Ved bedømmelsen gives en karakter efter 7-trinsskalaen. Rapporten og den mundtlige eksamination tæller hver 50% - det vil sige, at bedømmelsen er en helhedsvurdering, som omfatter bedømmelse af rapporten med tilhørende dokumentation og den mundtlige eksamen. Karakteren vil fremgå af eksamensbeviset. Beståelseskrav Meddelelse af prøveresultat Genindstilling til prøve Sygeprøve / Omprøve Tilmelding til prøve Framelding For at bestå prøven skal karakteren 02 som minimum opnås. Karakteren meddeles straks efter endt votering. Der kan genindstilles til en prøve to gange. Der kan ikke genindstilles til beståede prøver. Tidspunktet for afholdelse af en omprøve / sygeprøve vil normalt ligge i august eller februar. Ved omprøve har den studerende efter individuel afgørelse mulighed for at aflevere den skriftlige del til fornyet bedømmelse med tillæg eller efter omskrivning. Der gennemføres en ny mundtlig prøve, d.v.s. den praktiske del tages normalt ikke om. Tidsfrist for tilmelding oplyses af studieadministrationen via Fronter. Framelding skal ske senest 14 dage før den mundtlige prøve til studieadministrationen. Senere framelding betragtes som en gennemført prøve. Side 12 a 59

13 Praktikprøve Formål Placering Formålet med praktikprøven er gennem en skriftlig rapport at dokumentere den studerendes læringsudbytte af praktikken. Prøven er placeret som afslutningen af praktikperioden. Prøven dækker 50 ECTS. Indstillingskrav Prøvegrundlag For at blive indstillet til praktikprøven skal praktikken være påbegyndt. Alle praktikkens mål for læringsudbyttet. Prøvegrundlaget er en rapport, hvor der bredt redegøres for, hvorledes læringsmålene for praktikperioden er opnået. Rapportaflevering Prøveform Bedømmelse Rapporten afleveres til skolen på en af skolen fastlagt dato. Datoen afhænger af starttidspunkt for praktikken. Skriftlig rapport. Der gives en karakter efter skalaen: bestået / ikke bestået. Karakteren vil fremgå af eksamensbeviset. Beståelseskrav Meddelelse af prøveresultat Genindstilling til prøve Sygeprøve / Omprøve Tilmelding til prøve Framelding Prøven skal opnå bedømmelsen: bestået. Normalt 10 arbejdsdage efter rapportafleveringen. Resultatet hentes i Fronter. Der kan genindstilles til en ikke bestået prøve to gange. Tidspunktet for afholdelse af en sygeprøve / omprøve aftales individuelt. Ved omprøve skal den studerende aflevere rapporten til fornyet bedømmelse med tillæg eller efter omskrivning. Studerende der har fået godkendt uddannelsesplanen er automatisk tilmeldt praktikprøven. Framelding senest 14 dage før rapportafleveringen. Senere framelding betragtes som en gennemført prøve. Desuden henvises til dokumentet "Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen Laborant AK", der hentes på skolens hjemmeside: Side 13 a 59

14 Afsluttende projekteksamen Formål Prøven skal dokumentere den studerendes evne til på et metodisk grundlag at kunne bearbejde og formidle en kompleks og praksisnær problemstilling i relation til en konkret opgave inden for uddannelsens formål. Placering Prøven er placeret i slutning af 5. semester. Prøven dækker 10 ECTS. Indstillingskrav For at blive indstillet til afsluttende projekteksamen skal praktikken være påbegyndt. Desuden skal praktikprøven være bestået inden den studerende kan aflevere rapporten for det afsluttende eksamensprojekt. Prøvegrundlag Alle uddannelsens emner. Prøvegrundlaget er et projekt den studerende i samråd med virksomheden og skolen har udarbejde en problemformulering til og gennemført. F.eks. En opgave på laboratoriet, som belyses grundigt Indkøring af nyt apparatur/metode Indførelse af ny procedure/gennemførelse af procedure Problemformuleringen skal godkendes af skolen. Opgaven skal have et omfang svarende til 35 arbejdsdage. Rapportaflevering Prøveform Projektrapporten afleveres til skolen på en af skolen fastlagt dato. Skriftlig rapport og mundtlig prøve: Den studerende bliver indkaldt af skolen til mundtligt forsvar af afslutningsprojekt. Den mundtlige prøve foregår som en dialog med udgangspunkt i et oplæg fra den studerende. Prøven varer 30 min inkl. votering. Bedømmelse Bedømmelsesgrundlag: Rapporten og den mundtlige eksamination tæller hver 50%. Hovedvægten lægges på den faglige indsigt samt overblik. Bedømmelsesgrundlag for rapporten: Formidling Teoretisk forståelse af principper bag, og af arbejde med, apparater og metoder Arbejdsmiljø/sikkerhed Kvalitetssikring, herunder dokumentation Resultater: Bearbejdning, vurdering, diskussion samt evt. statistik Side 14 a 59

15 Bedømmelsesgrundlag for mundtlig eksamination: Formidling Teoretisk forståelse af principper bag, og af arbejde med, apparater og metoder Planlægning Problemløsning Vurdering og diskussion af resultater Perspektivering Karaktergivning Der gives karakter efter 7-trinsskalaen. Bedømmelsen er en helhedsvurdering, hvor rapporten med tilhørende dokumentation og den mundtlige eksamination vægtes lige. Karakteren udtrykker i hvilken grad målet for uddannelsen er nået. Karakteren vil fremgå af eksamensbeviset. Beståelseskrav Meddelelse af prøveresultat Genindstilling til prøve Sygeprøve / Omprøve Tilmelding til prøve Framelding For at bestå prøven skal karakteren 02 som minimum opnås. Karakteren meddeles straks efter endt votering Der kan genindstilles til en prøve to gange. Der kan ikke genindstilles til beståede prøver. Tidspunktet for afholdelse af en sygeprøve / omprøve aftales individuelt. Ved omprøve har den studerende efter individuel afgørelse mulighed for at aflevere den skriftlige del til fornyet bedømmelse med tillæg eller efter omskrivning, Der gennemføres en ny mundtlig prøve, dvs. den praktiske del tages normalt ikke om. Studerende der har fået godkendt uddannelsesplanen er automatisk tilmeldt prøven. Framelding senest 14 dage før den mundtlige eksamen. Senere framelding betragtes som en gennemført prøve. Desuden henvises til dokumentet "Retningslinjer for afsluttende eksamensprojekt på laborantuddannelsen Laborant AK", der hentes på skolens hjemmeside: Side 15 a 59

16 8.4 Valg af studieenheder og emneområde til 3.semester prøve på 5. og 6. modul På 5. og 6. modul skal den studerende vælge hvilke emneområder de vil arbejde med i studieenhederne SE7, SE9, SE12 og 3. semester prøve. Hver studerende får ved studiestart tildelt en kontaktlærer. Kontaktlærerens opgave er bl.a. at vejlede den studerende om valg og sammensætning af studieenheder og prøve. Hvis den studerende har væsentlige afvigelser fra normal studieplan eller har væsentlige studiemæssige problemer, henvises der til skolens studievejleder. I midten af 4. modul vil den studerende få udleveret en oversigt over hvilke studieenheder, der udbydes på 5. og 6. modul. Antallet af studieenheder, der udbydes, afhænger af antallet af studerende. Der optages som regel ikke mere end 28 studerende på studieenheder indeholdende laboratoriearbejde. På nogle teoretiske studieenheder er der ingen deltagerbegrænsninger, mens der på andre vil være deltagerbegrænsninger. Ved begrænset deltagerantal foretager skolen lodtrækning blandt de studerende der har valgt studieenheden. Studieenheder med færre end 15 tilmeldte oprettes normalt ikke. Der vil altid være frit valg af emneområde (bioteknologi eller kemiteknologi) til 3. semesterprøven. Fordelinger af de enkelte studieenheder meddeles i slutningen af 4. modul. Studerende, der ikke har fået deres ønsker opfyldt, kan vælge ind på ledige studieenhedspladser. Det er studieadministrationen der koordinerer/varetager valg af studieenheder. Ved valg af studieenheder og valg af emneområde til 3. semesterprøve, skal den studerende være opmærksom på, at sammensætningen skal opfylder bekendtgørelsens bestemmelser om bredde i uddannelsen, som sikres via pointfordelingen på emneområder. Til beregning af pointfordelingen benyttes ECTS pointberegningsskemaet, som findes i Fronter. Det er den studerendes ansvar at sikre en korrekt pointfordeling, ligesom det er den studerendes ansvar at skolen er bekendt med hvilken studieplan, der følges. Inden afslutningen af modul 4 kan den enkelte studerende hente sin studieplan i Fronter. Side 16 a 59

17 8.5 Studieaktivitet/mødepligt Skolen forventer at den studerende er studieaktiv og tager ansvar for egen læring. Kravet til studieaktivitet er at Modulerne gennemføres på normeret tid Modulerne kan godkendes på basis af at kravene til godkendelse er opfyldt rettidigt. Kravene fremgår af studieenhedsbeskrivelserne (se afsnit 8.11) Derudover forventer skolen, at den studerende er forberedt og deltager aktivt i den planlagte undervisning og selvstudietid og indgår aktivt i studiegrupper og andre gruppearbejder. Der er mødepligt til visse obligatoriske forløb. Omfanget fremgår af studieenhedsbeskrivelserne (se afsnit 8.11). Hvis den studerende er syg mere end nogle få dage i en studieenhed, skal den studerende kontakte underviseren med henblik på at finde en løsning. Længevarende sygdom kan medføre at studieenheden ikke kan godkendes. Hvis skolen vurderer, at den studerende ikke er studieaktiv vil vedkommende skriftlig blive indkaldt til samtale med studievejlederen. Ved misligholdelse af indgåede aftaler og fortsat manglende studieaktivitet vil den studerende skriftlig få besked om, at han/hun er udmeldt fra uddannelsen. 8.6 Godkendelse af studieenheder. Alle studieenheder godkendes individuelt. Det fremgår af studieenhedsbeskrivelserne (se afsnit 8.11), hvilke kriterier der ligger til grund for godkendelse. Bedømmelse foretages af underviserne og den studerende i fællesskab. Den studerende er således medansvarlig for, at have opnået målene, i de studieenheder der godkendes. En godkendt studieenhed kan ikke tages om. Hvis en studieenhed ikke godkendes, skal den normalt tages om. 8.7 Fremmedsprog i uddannelsen. Som udgangspunkt gennemføres hele uddannelsen (undervisningen og eksamenerne) på dansk. Der vil dog i flere af studieenhederne, forekomme materiale på engelsk i form af f.eks. øvelsesvejledninger, apparatvejledninger, artikler o.a. Det forventes at studerende, der starter på uddannelsen, som minimum har engelsk svarende til niveauet på en gymnasial uddannelse (minimum niveau B). Det er muligt, efter aftale med skolen, at skrive rapporterne, i forbindelse med de 2 eksamener i praktikken på engelsk. Side 17 a 59

18 8.8 Taksonomier Taksonomier er et veldefineret ordvalg der bruges ved målbeskrivelser. I nedenstående skema er defineret de ord, der forekommer i målbeskrivelser ved laborantuddannelsen på Professionshøjskolen Metropol. Henad findes de tre felter, indenfor hvilke den studerende skal udvikle sig gennem studiet. Nedad findes den udvikling, der kan/skal finde sted indenfor hvert felt. Venstre kolonne indeholder en fællesnævner for det samme niveau i de tre felter. Teori Den kognitive taksonomi Holdninger Den affektive taksonomi At forstå betyder: At kunne genkende og gengive holdninger uden selv at have taget stilling til dem. Håndværk Den motoriske taksonomi Have praktisk kendskab betyder: At kunne arbejde efter regler og principper uden at have erfaring. Reglerne følges blindt. Nybegynder At kende betyder: At kunne genkende og gengive facts. At kunne sætte facts ind i kendte, ukomplicerede sammenhænge. Avanceret begynder At kunne betyder: At kunne sætte sin viden ind i nye, enkle sammenhænge. For eksempel omsætte teori til praksis og gå fra det specielle til det generelle. At diskutere betyder: At kunne anskue holdninger fra flere vinkler og sætte disse i relation til hinanden ud fra en begyndende personlig stillingtagen. Kunne anvende i praksis betyder: At kunne demonstrere acceptabel, selvstændig udførelse af simple arbejdsopgaver. Genkender principper i konkrete situationer og trækker på erfaringer. Den kompetente At analysere betyder: At kunne udskille delelementerne af en helhed og beskrive forholdet imellem dem. Udfra denne analyse at kunne kombinere viden og sætte den nye viden ind i nye sammenhænge. At erkende betyder: At holdninger er indarbejdet i personligheden og kommer til udtryk gennem adfærden. Kunne løse problemer i praksis betyder: At man kan sit håndværk og kan sætte mål og planlægge udfra tidligere erfaringer. Problemer angribes systematisk udfra viden og erfaringer. Ved læsning af målbeskrivelser kan man ved hjælp af ovenstående skema oversætte ordvalget til hvilket niveau man skal nå indenfor et givent emne. Side 18 a 59

19 8.9 Pædagogiske linje Arbejdsformer: Generelt gælder at undervisningen inddrager eksempler på erhvervspraksis fra flere forskellige typer af virksomheder. Følgende studieformer anvendes: Deltagerstyret gruppearbejde Praktisk arbejde Selvstudium Computer Based Training Dette støttes af studieformerne: Forelæsninger Lærerstyret undervisning med dialog Lærerstyret opsamling og afrunding Udgangspunkt og styring: Den pædagogiske linje tager udgangspunkt i den studerendes forudsætninger og udviklingsmuligheder med skyldig hensyntagen til uddannelsens mål. Mål: Undervisningen skal give den studerende viden og færdigheder, der kan anvendes i en selvstændig læringsproces. Den studerende skal gives forståelse for, hvad læring er og tage ansvar for egen læring. Læreprocesser er et fælles anliggende. Undervisere og studerende har et fælles ansvar for processen og for at nå de givne mål. Undervisningsprincip: Undervisningsformer og metoder skal rettes mod den studerendes behov og give hende/ham mulighed for selvstændigt at tilegne sig viden og færdigheder. Der skal være plads til aktivt, selvstændigt og ansvarsbevidst at gennemføre uddannelsen og opfylde de krav, der opstilles. Læringen skal finde sted på måder, der er attraktive for den studerende. Den studerende skal have indflydelse på tid, sted, rækkefølge, studieform, anvendelse af IT, praktik med mere. Roller: Læringsprocessen skal fremmes gennem den studerendes motivation og ansvar for egen læring og underviserens professionelle kunnen og vejledning. Underviseren skal være rammesætter, konsulent og hjælper for de studerendes læreprocesser og sætte focus på læreprocessen ved evalueringsteknikker, der er procesorienterede. De studerende skal have et reelt ansvar for deres studium. Der skal opbygges et studie- og læringsmiljø, hvor underviseren har det faglige og pædagogiske ansvar, og de studerende har et læringsansvar for at planlægge, gennemføre og evaluere egne læreprocesser. Side 19 a 59

20 8.10 Oversigt over fordeling af ECTS points I rubrikken ECTS henviser bogstaverne A,B og K til de emneområder kurserne giver ECTS point i (A=laboratorieteknik og -forståelse, B=bioteknologi, K=kemiteknologi). Studieenheder: Nummer Titel ECTS Forudsætninger A B K SE1 Introduktion til skolen og studiet 1,5 Ingen SE2 Grundlæggende laboratorieteknik 12 SE1 SE3 Analyse- og synteseteknik 4 9,5 SE2 SE4 Mikrobiologi og fermentering 4 9,5 SE2 SE11 Risikovurdering 1,5 SE3, SE4 SE5 Lægemidler 2 4 SE3, SE4 SE6 Proteiner 2 4 SE3, SE4 SE7/SE9 Valgfag Teoretisk: A Fagrettet engelsk 1,5 1,5 Ingen B Syntesekemi 2 3 SE3 C Analyseteknik 2 3 SE3 D Genteknologi II (kun som SE9) 3 SE8 E Forsøgsdyr 3 Ingen F Kost og ernæring 3 SE6 H Lægemiddellære 3 Ingen I Videregående statistik 1,5 1,5 SE5,SE6,Excell J Isotopteknik 3 Ingen SE8 Bioteknologi: 6 SE4 Genteknologi og celledyrkning SE10 Kemiteknologi: 6 SE5 Kemisk analyse af fødevarer SE12 Valgfag - Sammenhængende laboratoriearbejde A Inden for kemiteknologi 3 SE10 B Inden for bioteknologi 3 SE8 Tests og prøver: Nummer ECTS A B K Test 1 1,5 Test 2 0,5 1 Test 3 0, årsprøve 0,5 0,5 0,5 3. semesterprøve 9 B eller 9 K 8.11 Beskrivelse af studieenheder og prøvegrundlag for 3. semesterprøve På de efterfølgende sider findes beskrivelser af de enkelte studieenheder, samt beskrivelse af det arbejde der ligger til grund for bedømmelse af 3. semesterprøven. Side 20 a 59

21 Studieenhedsnr. og titel: Omfang: Status: Forudsætninger: Formål: Kompetencemål: SE1 Introduktion til skolen og studiet 1,5 ECTS-point fra det almene emneområde Obligatorisk Ingen Formålet med studieenheden er at introducere den studerende til skolen og uddannelsen Målet er at den studerende Har kendskab til: Skolens organisation Uddannelsens indhold og organisering Skolens pædagogik og undervisningsformer Studieteknik Skolens taxonomier Skolens indretning Brug af sikkerhedsudstyr i laboratoriet Evakuerings- og alarmregler Anvendelse af IT på skolen Skolens bibliotek Skolen studievejledning, studieadministration og studiecoach Kan anvende: Fronter Studieordningen Forstår: Kravene til egen studieaktivitet Nytten af en studiegruppe Har praktisk kendskab til: Indretning af laboratoriet Brandslukning Indhold: Tilrettelæggelse: Undervisningsmateriale: Evaluering/godkendelse: Studieenheden omfatter: introduktion til skolen og studiet, herunder krav til den studerende og pædagogiske metoder introduktion til brug af skolens IT og Fronter Introduktion til indretning laboratoriet, herunder sikkerhedsudstyr og brandslukning introduktion til skolens bibliotek ved bibliotekaren fastsættelse af studiegrupper i slutningen af ugen Undervisningen gennemføres som forelæsninger, cases, opgaveløsning i grupper og fremlæggelse. Udleverede opgaver. Studieenheden godkendes for studerende der har deltaget aktivt. Side 21 a 59

22 Studieenhedsnr. og titel: Omfang: Status: Forudsætninger: Formål: Kompetencemål: SE2 Grundlæggende laboratorieteknik 12 ECTS-point fra det almene emneområde Obligatorisk SE1 Formålet med studieenheden er at kvalificere den studerende til at arbejde i et laboratorium. Målet er at den studerende Har kendskab til: Beregning af ph i stærke og svage syrer og baser Beregninger til buffer fremstilling Klassificering og mærkning af stoffer og produkter med et farligt indholdsstof herunder CLP- forordningen, listen over harmoniseret klassificering og mærkning af farlige stoffer, beregnings- og aflæsnings-systemer samt regler for klassificering og mærkning. Måling af ph Kan: Anvende formelsprog og navngivningsregler for molekyler og salte Redegøre for Brøndsteds syre/baseteori herunder syre- og basekonstanter Opskrive og afstemme reaktionsligninger for syre-base reaktioner Optegne og aflæse titrerkurver Afgøre om et salt reagerer surt, basisk eller neutralt i vand Udvælge en passende indikator ved en titrering Anvende enhederne mol, molær, g/l, w/w%, w/v%, v/v% og ppm samt omregning mellem enhederne Beregne resultater af simple syre-base titreringer, tilbagetitreringer og redoxtitreringer herunder opskrivning af molforhold Beregne fortyndingsfaktorer Beregne stofmængder til fremstilling af simple standardrækker og fortyndingsrækker Beregne stofmængder til reagensfremstilling, herunder stamopløsninger med ét eller flere indholdsstoffer Beregne resultater på apparattekniske analyser (spektrofotometri og potentiometrisk titrering) Udføre interpolation Tegne og anvende kalibreringskurver (Manuel + Excel) Redegøre for titrering inkl. potentiometriske målemetoder Redegøre for teorien bag spektrofotometriske målemetoder Redegøre for opbygning og anvendelse af UV/VIS- spektrofotometer (enkelt- og dobbeltstråle) Beregne middelværdi, spredning, CV%, lineær regression og konfidensintervaller og bruge værdierne til vurdering af eget arbejde Anvende betydende cifre Side 22 a 59

23 Føre en laboratoriejournal Har praktisk kendskab til: Anvendelse af titrigrafer og ph-meter Laboratoriemappen Reagensfremstilling herunder mærkning og opbevaring af reagenser Affaldshåndtering God arbejdsdisciplin Kvalitetsstyringsredskaber som batchnumre, anlægsnumre og apparatmapper I praksis kan: Anvende analyse- og tekniske vægte Anvende simpelt glasudstyr Anvende spektrofotomerer Arbejde med små rumfang Titrere præcist og nøjagtigt Fremstille standardrækker og flerfoldfortyndinger præcist og nøjagtigt Begå sig i et laboratorium Kan forstå: Betydningen af dokumentation og kvalitetssikring af laboratoriearbejde herunder batch nr., apparatmapper, arbejdssedler til reagensfremstilling og journalbog. At stoffers klassificering og mærkning har betydning for, hvordan man arbejder med dem i laboratoriet Indhold: Studieenheden omfatter grundlæggende teori inden for: Uorganiske syrer og baser Grundlæggende laboratorieberegning og resultatvurdering Klassificering og mærkning af farlige stoffer og produkter Grundlæggende laboratoriearbejde Studieenheden omfatter desuden forberedelse, gennemførelse, resultatbehandling og rapportering af laboratoriearbejde, der kan give den studerende kompetencer til at består 8 Laboratoriekørekort. Følgende laboratorieøvelser kan udføres: 1.01 Titrering af natriumhydroxidkontroller med kendt saltsyre 1.02 Fremstilling og indstilling af saltsyre (0,1M) 1.04 Titreringer af natriumhydroxidprøve med egen saltsyre 1.05 Fremstilling og indstilling af natriumhydroxid 0,1 M 1.06 Titreringer af natriumhydroxidkontroller med egen saltsyre 1.07 Afvejning af standardstof og check af molariteten af saltsyre 9.01 Potentiometrisk titrering. Manuel optegning af kurver 9.02 Potentiometrisk titrering. Automatisk optegning af titrerkurver og End point titrering 9.03 Automatisk titrering af egen saltsyre med natriumhydroxidkontroller Brug af fuldpipette Side 23 a 59

24 10.02 Udvejning af fuldpipette Brug og undersøgelse af burette Brug af mikropipette Udvejning af mikropipette Anvendelse af mikropipette ved farvebestemmelse Brug af vægte Måling af ph Indledende spektrofotometriøvelse Spektrofotometriøvelse II Viscosity by Rotation Viscometer Protein bestemmelse ved Biuret-metoden SOP Fremstilling af arbejdsseddel og etiket ved reagensfremstilling. Følgende Laboratoriekørekort skal tages: Brug af fuldpipette Brug af mikropipette Brug af analysevægt Reagensfremstilling Brug af spektrofotometer Brug af apparatmappe Titreringer Journalføring Tilrettelæggelse: Undervisningsmateriale: Evaluering/godkendelse: Studieenheden gennemføres som en kombination af laboratorieøvelser og teori. Laboratoriearbejdet planlægges og gennemføres i studiegrupper. Hver 14. dag skal der tages 2 laboratoriekørekort. Teorien kan gennemføres som forelæsninger, lærerstyret undervisning med dialog, gruppearbejde, foredrag og selvstudium. Preben Hartmann-Petersen og Søren Stig Nielsen: Almen, uorganisk og organisk kemi Preben Hartmann-Petersen og Søren Stig Nielsen: Opgavebog Flemming Simonsen: Analyseteknik Preben Hartmann-Petersen: Kemiske enhedsoperationer i laboratoriet. Knud Ottosen: Laboratoriesikkerhed Pia Johansen: Laboratorieberegninger Flemming Simonsen: Håndbog for laboratoriefolk Gerd Askaa: Statistik på Laboratoriet Øvelsesvejledninger, analyseforskrifter og manualer Selvstudieopgaver (Findes i Fronter) Studieenheden godkendes for studerende der har: taget alle 8 kørekort deltaget i rengøringsdagen afleveret og fået godkendt en øvelsesrapport se desuden studieenhedsplanen Side 24 a 59

25 Studieenhedsnr. og titel: Omfang: Status: Forudsætninger: Formål: Kompetencemål: SE3 Analyse og synteseteknik 13½ ECTS-point. 4 ECTS point fra det almene emneområde og 9½ ECTS point fra det kemiteknologiske område Obligatorisk SE2 Formålet med studieenheden er at kvalificere den studerende til at arbejde i det kemiske laboratorium. Målet er at den studerende Har kendskab til: Regler for systematisk navngivning af organiske forbindelser Reference- og måleelektroder samt anvendelse af disse Nernst s ligning Kemiske komplekser Kan: Redegøre for principper ved uorganisk og organisk syntese, herunder beregninger Redegøre for princip ved og opbygning af AAS, GC og HPLC apparatur Beregne og gøre rede for chromatografiske parametre herunder retentionstid, dødtid, kapacitet, tailing, asymmetrifaktor, selektivitet, resolution, teoretiske bunde samt ændringer af parametre Udføre beregninger til kvalitativ analyser herunder sammenligning af retentionstider, additionsmetoden og spiking Udføre beregninger til kvantitative analyser herunder extern og intern standardmetode samt kalibreringskurve Opstille statistiske hypoteser Anvende t-test (1- stikprøve) og simpel F-test Anvende viden om beregning af parametre til apparatkontrol/metodeoptimering til vurdering af om apparatur lever op til specificerede krav Redegøre for organiske og uorganiske stoffers opløselighed og polaritet Opskrive og afstemme fældningsreaktioner Redegøre for Le Chateliers princip ved indgreb på homogene og heterogene ligevægte. Opskrive formler og redegøre for opbygningen af organiske forbindelser (alkaner, alkener, alkoholer, aldehyder, ketoner og carboxylsyrer) Redegøre for reaktionstyper og funktionelle grupper (organiske stoffer) Redegøre for Kemiske og fysiske egenskaber for organiske stoffer Tegne strukturisomere formler ud fra bruttoformler (organiske stoffer) Anvende spændingsrækken Side 25 a 59

26 Afstemme redoxligninger Klassificere blandinger med mere end et indholdsstof Har praktisk kendskab til: Sikkerhed i det kemiske/analytiske laboratorium Sikkerhedsmæssige vurderinger, herunder håndtering af kemiske stoffer og reagenser samt kemisk affald Laboratoriemappen Reagensfremstilling, herunder mærkning og opbevaring af reagenser Kvalitetsstyringsredskaber som batchnumre og apparatmapper I praksis kan: Betjene AAS, GC og HPLC Foretage kvalitativ og kvantitativ analyse Foretage apparatkontrol og apparatoptimering Udføre uorganisk og organisk syntese Anvende kemiske enhedsoperationer Udføre stofidentifikation og karakterisering i forbindelse med syntese Beregne udbytteprocent Begå sig i et kemisk laboratorium Kan forstå: Betydningen af dokumentation og kvalitetssikring af laboratoriearbejde herunder batch nr., apparatmapper, arbejdssedler til reagensfremstilling og journalbog. At stoffers klassificering og mærkning har betydning for, hvordan man arbejder med dem i laboratoriet Indhold: Studieenheden omfatter grundlæggende teori inden for: Ligevægte, opløselighed, kemiske komplekser, redox- og elektrokemi Organisk kemi Synteseteknik Statistiske test Principper, laboratorieberegning og resultatvurdering i forbindelse med AAS, GC, HPLC og syntes Studieenheden omfatter desuden forberedelse, gennemførelse, resultatbehandling og rapportering af laboratoriearbejde, der kan give den studerende kompetencer til at består 4 Laboratoriekørekort. Følgende obligatoriske øvelser skal gennemføres: AAS: Bestemmelse af Ca på AAS AAS apparatparametre GC: Indledende gaschromatografi GC-temperaturprogrammering Side 26 a 59

27 HPLC: Mobil fase til HPLC Bestemmelse af coffein ved HPLC Syntese: 6.02 Syntese af jernsulfat 2.06 Renhedsbestemmelse af jernsulfat 7.01 Syntese af isoamylacetat 7.02 Karakterisering og renhedsbestemmelse af isoamylacetat Følgende cases kan gennemføres: AAS: Jern i blod GC: Undersøgelse af cellulosefortynder HPLC: Bestemmelse af Saccharin Syntese: Syntes af acetylsalicylsyre Følgende Laboratoriekørekort skal tages: AAS: Opstart og lampecheck GC: Injektionsteknik/repeterbarhed HPLC: Kolonnetest og vurdering. Skift af eluent Syntese: Udrystning, adskillelse og reflux Tilrettelæggelse: Undervisningsmateriale: Evaluering/godkendelse: Studieenheden gennemføres med 1 uges teori, 6 uger med kombineret obligatoriske laboratorieøvelser/teori og casearbejde i laboratoriet/teori med indlagte laboratoriekørekort. Teorien kan gennemføres som forelæsninger, lærerstyret undervisning med dialog, gruppearbejde, foredrag og besøg. Preben Hartmann-Petersen og Søren Stig Nielsen: Almen, uorganisk og organisk kemi Preben Hartmann-Petersen og Søren Stig Nielsen: Opgavebog Flemming Simonsen: Analyseteknik Preben Hartmann-Petersen: Kemiske enhedsoperationer i laboratoriet. Pia Johansen: Laboratorieberegninger Flemming Simonsen: Håndbog for laboratoriefolk Gerd Askaa: Statistik på Laboratoriet Øvelsesvejledninger, analyseforskrifter og manualer Selvstudieopgaver (Findes i Fronter) Studieenheden godkendes for studerende der har: taget alle 4 kørekort deltaget i reagens- og rengøringsdagen afleveret og fået godkendt en øvelsesrapport. se desuden studieenhedsplanen Side 27 a 59

28 Studieenhedsnr. og titel: Omfang: Status: Forudsætninger: Formål: Kompetencemål: SE4 Mikrobiologi og fermentering 13½ ECTS-point. 4 ECTS point fra det almene emneområde og 9½ ECTS point fra det bioteknologiske område Obligatorisk SE2 Formålet med studieenheden er at kvalificere den studerende til at arbejde i det mikrobiologiske og bioteknologiske laboratorium. Den studerende skal desuden opnå praktisk og teoretisk kendskab til mikrobiologiske undersøgelser af fødevarer efter standardforskrifter Målet er at den studerende Har kendskab til: Dyre- og plantecellers opbygning Den eukaryote celles organeller og deres funktion Bakterie systematik og identifikation De mest almindelige sygdomsfremkaldende bakterier Antibiotikas virkning på bakterier Mikrobiel kontaminering og aseptisk arbejde Anvendelse af mikroorganismer til produktion Mikrobiologisk analyse af fødevarer. Kan: Redegøre for den prokaryote celles opbygning og funktion. Redegøre for bakterievækst, herunder vækstkurven, vækstfaser og ydre påvirkninger Redegøre for forskellige metoder til måling af kimtal Redegøre for mikroorganismers forhold til salt, vandaktivitet, ph, temperatur og ilt Redegøre for sammensætning af dyrkningsmedier til bakterier og skimmelsvampe Redegøre for principperne ved en fermenteringsproces Optegne vækstkurve og bestemme generationstid Har praktisk kendskab til: Sikkerhed i det mikrobiologiske laboratorium Aseptisk arbejde Substratfremstilling, herunder mærkning og opbevaring af substrater på korrekt vis Kvalitetsstyringsredskaber som batchnumre og apparatmapper Forskellige metoder til kimtalsbestemmelse herunder statistiske metoder OD-måling Fremstilling af fortyndingsrækker Bakteriers morfologi Produktion ved hjælp af mikrorganismer Agardiffusions assay Side 28 a 59

29 Skabe overblik over en længerevarende laboratorieopgave, herunder medtænke sikkerhed og kvalitetssikring I praksis kan: Fremstille, mærke og kontrollere substrater og reagenser Håndtere biologiske agenser forsvarligt Håndtere mikrobiologisk affald forsvarligt Anvende forskellige metoder til sterilisation og desinfektion Arbejde aseptisk i en sterilbænk Anvende forskellige udpodningsteknikker Indstille og anvende et lysfelt- og fasekontrast-mikroskop Fremstille og mikroskopere præparater Planlægge et længerevarende laboratorieforsøg Udføre en kvalitativ og kvantitativ mikrobiologisk kvalitetskontrol Foretage kimtalsbestemmelse efter NMKL-standarder Foretage bakterieidentifikation og verifikation efter NMKLstandarder Vurdere opnået analyseresultater Kan forstå: Betydningen af dokumentation og kvalitetssikring af laboratoriearbejde herunder batch nr., apparatmapper, arbejdssedler til reagensfremstilling/substratfremstilling og journalbog At stoffers klassificering og mærkning har betydning for, hvordan man arbejder med dem i laboratoriet Indhold: Studieenheden omfatter grundlæggende teori inden for: Mikrobiologi Bioproduktion En introduktion til mikrobiel kontaminering af fødevarer herunder forekomst af patogene bakterier og indikatorbakterier. studieenheden omfatter desuden forberedelse, gennemførelse, resultatbehandling og rapportering af laboratoriearbejde, der kan give den studerende kompetencer til at bestå 2 Laboratoriekørekort. Der gennemføres følgende øvelser: Mikrobiologisk arbejde Fremstilling af mikrobiologiske substrater Mikroskopi Introduktion til mikroskopi i det mikrobiologiske laboratorium Anvendelse af måleokular og størrelsesbestemmelse Makroskopisk og mikroskopisk undersøgelse af bakterier Virkning af desinfektionsmidler på håndvask Kimtalsbestemmelse ved pladespredning Rendyrkning af blandingskultur Identifikation af bakterier Produktion af bacitracin vha. Bacillus licheniformis Fødevareundersøgelse efter NMKL Undersøgelse af skimmelsvampe Side 29 a 59

Studieordning for laborantuddannelsen 2010

Studieordning for laborantuddannelsen 2010 Studieordning for laborantuddannelsen 2010 Erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet (Laborant AK) AP Graduate in Chemical and Biotechnical Science September 2010 INSTITUTIONSDEL Side 1 a

Læs mere

Studieordning for laborantuddannelsen 2013

Studieordning for laborantuddannelsen 2013 Studieordning for laborantuddannelsen 2013 Erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet (Laborant AK) AP Graduate in Chemical and Biotechnical Science Februar 2013 INSTITUTIONSDEL Side 1 a 60

Læs mere

Studieordning for laborantuddannelsen

Studieordning for laborantuddannelsen Studieordning for laborantuddannelsen Erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet (Laborant AK) AP Graduate in Chemical and Biotechnical Science Gældende fra september 2013 INSTITUTIONSDEL Side

Læs mere

Studieordning for laborantuddannelsen 2012

Studieordning for laborantuddannelsen 2012 Studieordning for laborantuddannelsen 2012 Erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet (Laborant AK) AP Graduate in Chemical and Biotechnical Science September 2012 INSTITUTIONSDEL Side 1 a

Læs mere

Eksamenskatalog for Laborant AK, hold OEALA17ED

Eksamenskatalog for Laborant AK, hold OEALA17ED Eksamenskatalog for Laborant AK, hold OEALA17ED udarbejdet 15.08.2017 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Overblik over eksaminer fordelt på semestre... 3 3. Beskrivelse af studiestartsprøven... 5 4. Beskrivelser

Læs mere

Eksamenskatalog for Laborant AK, hold OEALA16ED144

Eksamenskatalog for Laborant AK, hold OEALA16ED144 Eksamenskatalog for Laborant AK, hold OEALA16ED144 udarbejdet 15.01.2017 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Overblik over eksaminer fordelt på semestre... 3 3. Beskrivelse af studiestartsprøven... 4 4. Beskrivelser

Læs mere

Eksamenskatalog for Laborant AK, hold OEALA17ED

Eksamenskatalog for Laborant AK, hold OEALA17ED Eksamenskatalog for Laborant AK, hold OEALA17ED udarbejdet 15.08.2017 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Overblik over eksaminer fordelt på semestre... 3 3. Beskrivelse af studiestartsprøven... 5 4. Beskrivelser

Læs mere

Studieordning for procesteknologuddannelsen

Studieordning for procesteknologuddannelsen Studieordning for procesteknologuddannelsen 2013 Erhvervsakademiuddannelse inden for ernærings-, fødevare-, mejeri- og procesteknologi (procesteknolog AK) AP Graduate in Nutrition and Technology Studieretning

Læs mere

STUDIEORDNING. Erhvervsakademiuddannelsen inden for laboratorieområdet (Laborant AK)

STUDIEORDNING. Erhvervsakademiuddannelsen inden for laboratorieområdet (Laborant AK) STUDIEORDNING for Erhvervsakademiuddannelsen inden for laboratorieområdet (Laborant AK) Revideret 20.06.2018 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder 7 nationale fagelementer...

Læs mere

2011 1½ år Studieordning. STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg

2011 1½ år Studieordning. STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg 2011 1½ år Studieordning STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg Gældende fra februar 2011 1. Fællesbestemmelser. I henhold til bekendtgørelse nr.

Læs mere

Studieordning for Laborantuddannelsen. ved. Professionshøjskolen University College Nordjylland Teknologi og Business

Studieordning for Laborantuddannelsen. ved. Professionshøjskolen University College Nordjylland Teknologi og Business Studieordning for Laborantuddannelsen ved Professionshøjskolen University College Nordjylland Teknologi og Business August 2009 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Grundlaget for studieordningen... 4 1)

Læs mere

Eksamenskatalog for Laborantuddannelsen. Årgang Gældende for efterår Udarbejdet /10

Eksamenskatalog for Laborantuddannelsen. Årgang Gældende for efterår Udarbejdet /10 Eksamenskatalog for Laborantuddannelsen Årgang 2018 Gældende for efterår-2018 Udarbejdet 31-07-2018 1/10 UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole Niels Bohrs Allé 1. 5230 Odense M Tlf. 6318 3000. ucl.dk

Læs mere

Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv.

Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Danmarks Biblioteksskole. 3. april 2003 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Retningslinjer for afsluttende eksamensprojekt på laborantuddannelsen - Laborant AK.

Retningslinjer for afsluttende eksamensprojekt på laborantuddannelsen - Laborant AK. Side 1 af 5 Retningslinjer for afsluttende eksamensprojekt på laborantuddannelsen - Laborant AK. Laborantuddannelsen afsluttes med et eksamensprojekt. Det afsluttende eksamensprojekt kan gennemføres på

Læs mere

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kemi handler om stoffers egenskaber og betingelserne for, at de reagerer. Alt levende og vores materielle verden er baseret på, at

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2016 Institution Vid gymnasier/viden Djurs Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Kemi B Hanne Lind

Læs mere

Retningslinjer for studerende fra cphbusiness for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK

Retningslinjer for studerende fra cphbusiness for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Side 1 af 8 OBS: Nedenstående retningslinjer er tilpasset studerende fra Cphbusiness. Ændringer vil være skrevet med rødt. Retningslinjer for studerende fra cphbusiness for praktikperioden på laborantuddannelsen

Læs mere

Stud labo. Erhvervsakad. August 2012

Stud labo. Erhvervsakad. August 2012 Stud dieordning for labo orantuddannelsen 2012 Erhvervsakad demiuddannelse inden for laboratorieområdet (Laborant AK) AP Graduate in Chemical and Biotechnical Sciencee August 2012 Indhold INDHOLD... 2

Læs mere

Bestemmelser vedrørende prøver for pædagoguddannelsen

Bestemmelser vedrørende prøver for pædagoguddannelsen Bestemmelser vedrørende prøver for pædagoguddannelsen I henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 1122 af 27. september 2010 20 og 21 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog, bekendtgørelse

Læs mere

Meritoversigt mellem Laborant AK og andre videregående uddannelser.

Meritoversigt mellem Laborant AK og andre videregående uddannelser. Meritoversigt mellem Laborant AK og andre videregående uddannelser. fra Laborant AK til Bioanalytiker på: Hospitalslaborantskolen i København Seme Merit i Fagområder/fag Specielle kriterier Supplerende

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK)inden for laboratorieområdet (lab.. Side l af 7. Kapitel 2 Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK)inden for laboratorieområdet (lab.. Side l af 7. Kapitel 2 Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK)inden for laboratorieområdet (lab.. Side l af 7 BEKENDTGØRELSE OM ERHVERVSAKADEMIUDDANNELSE (AK)INDEN FOR LABORATORIEOMRÅDET (laborant AK) BEK nr. 636 af

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSF13 foråret 2016 Revideret 5/2 2016 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag

Læs mere

Side 1 af 8. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2013.

Side 1 af 8. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2013. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Maj 2013 Skive Tekniske Gymnasium HTX Kemi B Helle Ransborg

Læs mere

Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 12. - Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Sygeplejerskeuddannelsen Hold H09S April 2012

Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 12. - Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Sygeplejerskeuddannelsen Hold H09S April 2012 Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 12 - Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Sygeplejerskeuddannelsen Hold H09S April 2012 Indholdsfortegnelse 1 Tema og læringsudbytte for modul 12...

Læs mere

Studieordning for laborantuddannelsen

Studieordning for laborantuddannelsen Studieordning for laborantuddannelsen 2012 Erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet (Laborant AK). AP Graduate in Chemical and Biotechnical Science. Laborant Side 1 af 23 Fællesdel Laborantskolen

Læs mere

Eksamenskatalog for procesteknologuddannelsen. Studieretning fødevareteknologi Odense Optaget efteråret Gældende for

Eksamenskatalog for procesteknologuddannelsen. Studieretning fødevareteknologi Odense Optaget efteråret Gældende for Eksamenskatalog for procesteknologuddannelsen Studieretning fødevareteknologi Odense Optaget efteråret 2018 Gældende for Efterårs-/forårssemestret 2018/2019 og Efterårs-/forårssemestret 2019/2020 21-08-2018

Læs mere

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Lovtidende A 2013 Udgivet den 19. december 2013 16. december 2013. Nr. 1521. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser I medfør af 9, stk. 2, 22, stk. 1, nr. 1 og 3-6,

Læs mere

Praktikvejledning og information om 4 semester, foråret 2014

Praktikvejledning og information om 4 semester, foråret 2014 Multimedie Designer Uddannelsen Praktikvejledning og information om 4 semester, foråret 2014 Det overordnede tema for 4. semester er PRAKTIK OG PERSPEKTIVERING. Det betyder, at du på 4. semester har mulighed

Læs mere

Eksamenskatalog for procesteknologuddannelsen. Studieretning fødevareteknologi Vejle Optaget efteråret Gældende for

Eksamenskatalog for procesteknologuddannelsen. Studieretning fødevareteknologi Vejle Optaget efteråret Gældende for Eksamenskatalog for procesteknologuddannelsen Studieretning fødevareteknologi Vejle Optaget efteråret 2018 Gældende for Efterårs-/forårssemestret 2018/2019 og Efterårs-/forårssemestret 2019/2020 20.08.2018

Læs mere

Studieretningsplan. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Studieretningsplan. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Studieretningsplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2011 Teknisk Gymnasium

Læs mere

Eksamenskatalog for procesteknologuddannelsen. Studieretning procesteknologi Vejle Optaget efteråret Gældende for

Eksamenskatalog for procesteknologuddannelsen. Studieretning procesteknologi Vejle Optaget efteråret Gældende for Eksamenskatalog for procesteknologuddannelsen Studieretning procesteknologi Vejle Optaget efteråret 2018 Gældende for Efterårs-/forårssemestret 2018/2019 og Efterårs-/forårssemestret 2019/2020 20.08.2018

Læs mere

Generel vejledning til prøver ved Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens

Generel vejledning til prøver ved Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens Indhold Skriftlige prøver ved Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens... 2 Mundtlige prøver ved Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens... 2 Tilhørere... 2 I øvrigt... 3 Bachelor... 3 Retningslinjer for individuel

Læs mere

Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag

Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Bilag til studieordningerne for akademiuddannelserne Gældende fra 1. januar 2016 Version af 2/10 2015 Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Side 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om

Læs mere

Prøvevejledning for prøver på Pædagogisk Assistentuddannelse (PAU) 2015

Prøvevejledning for prøver på Pædagogisk Assistentuddannelse (PAU) 2015 Prøvevejledning redigeret april 2015 Prøvevejledning for prøver på Pædagogisk Assistentuddannelse (PAU) 2015 Indhold Prøvevejledning - Den pædagogiske Assistentuddannelse... 2 Danskprøve... 4 Samfundsfagsprøve...

Læs mere

Lokal undervisningsplan

Lokal undervisningsplan Lokal undervisningsplan Håndværk og teknik Hovedforløb Smed Klejnsmed/Plade og konstruktionssmed Silkeborg Tekniske Skole August 2006 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Overordnede

Læs mere

Studieordning 2015-2016 Institutionsdel

Studieordning 2015-2016 Institutionsdel Studieordning 2015-2016 Erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet (Laborant AK) AP Graduate in Chemical and Biotechnical Science Version 1.2 Revideret 20. august 2015 Side 0 af 35 Indhold

Læs mere

Meritlæreruddannelsen

Meritlæreruddannelsen Meritlæreruddannelsen Læreruddannelsen i Skive 2010 Meritlæreruddannelsen Læreruddannelsen i Skive udbyder meritlæreruddannelsen med start i august 2010. Uddannelsen udbydes under Lov om Åben Uddannelse

Læs mere

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA- Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling

Læs mere

Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Social inklusion. Social inklusion

Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Social inklusion. Social inklusion PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Et modul fra PD i Pædagogisk og socialpædagogisk arbejde Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Pædagogisk og socialpædagogisk

Læs mere

Eksamenskatalog for procesteknologuddannelsen. Studieretning mejeriteknologi Odense Optaget efteråret Gældende for

Eksamenskatalog for procesteknologuddannelsen. Studieretning mejeriteknologi Odense Optaget efteråret Gældende for Eksamenskatalog for procesteknologuddannelsen Studieretning mejeriteknologi Odense Optaget efteråret 2018 Gældende for Efterårs-/forårssemestret 2018/2019 og Efterårs-/forårssemestret 2019/2020 21-08-2018

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2012 Institution Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Kemi

Læs mere

Studieordning 2014-2015 Fællesdel

Studieordning 2014-2015 Fællesdel Studieordning 2014-2015 Erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet Laborant AK AP Graduate in Chemical and Biotechnical Science Version 1.0 e Side 0 af 24 Indhold Fælles del 1. Studieordningens

Læs mere

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2016

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2016 EKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER Kommunomuddannelsen på akademiniveau Gældende fra august 2016 Kommunomuddannelsen www.cok.dk 01-08-2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen... 3 1.1 Eksamensformer...

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab,

Læs mere

Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring

Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring 1 Indholdsfortegnelse 2. Uddannelsens formelle grundlag 4 3. Formål 5 4. Læringsmål 6 5. Uddannelsens varighed 7 6. Studieforløb, progression

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet SOSU

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet SOSU Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet SOSU De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 439 af 29/04/2013 af lov om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser

Læs mere

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni

Læs mere

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2014. Skive Tekniske Gymnasium

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2014. Skive Tekniske Gymnasium Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Maj 2014 Skive Tekniske Gymnasium HTX Kemi B Trine Rønfeldt

Læs mere

giver dig blandt andet: Indsigt i den nyeste didaktiske forskning Færdigheder i supervision og vejledning

giver dig blandt andet: Indsigt i den nyeste didaktiske forskning Færdigheder i supervision og vejledning giver dig blandt andet: Indsigt i den nyeste didaktiske forskning Færdigheder i supervision og vejledning Professionelt overblik og fagligt overskud i arbejdet Formel og reel kompetence som praktiklærer

Læs mere

Fortællinger og genrer

Fortællinger og genrer PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Fortællinger og genrer Et modul fra PD i Medier og kommunikation Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet

Læs mere

Udfyldende regler på matematik

Udfyldende regler på matematik Studienævnet for matematik 4. september 2008 Udfyldende regler på matematik Studienævnet udarbejder en række udfyldende regler der uddyber og supplerer studieordningens bestemmelser. De udfyldende regler

Læs mere

HA(jur.)-studiet 2012

HA(jur.)-studiet 2012 HA(jur.)-studiet 2012 Indhold Indledning... 2 Kvalifikationsmål... 3 Uddannelsens opbygning... 4 1. del - undervisning... 7 1. del prøver... 8 Oversigt over prøverne... 8 Prøvebeskrivelser... 9 Bedømmelse...

Læs mere

STUDIEPLAN FOR UDDANNELSEN TIL RIDEPÆDAGOG VED PÆDAGOGUDDANNELSEN NYKØBING F.

STUDIEPLAN FOR UDDANNELSEN TIL RIDEPÆDAGOG VED PÆDAGOGUDDANNELSEN NYKØBING F. STUDIEPLAN FOR UDDANNELSEN TIL RIDEPÆDAGOG VED PÆDAGOGUDDANNELSEN NYKØBING F. Indhold Indledning... 3 Velkommen til Pædagoguddannelsen med speciale i ridning.... 3 Optagelseskrav... 3 Optagelseskrav for

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2012 Skive

Læs mere

Skriftsprogsvanskeligheder 0.-10. klasse

Skriftsprogsvanskeligheder 0.-10. klasse PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Skriftsprogsvanskeligheder 0.-10. klasse Et modul fra PD i Læsevejledning i grundskolen Februar 2015-1 - 1. Indledning

Læs mere

Modul 13 Professionsfærdigheder og udøvelse Valgmodul. Ergoterapeutuddannelsen, PH Metropol

Modul 13 Professionsfærdigheder og udøvelse Valgmodul. Ergoterapeutuddannelsen, PH Metropol Modul 13 Professionsfærdigheder og udøvelse Valgmodul Ergoterapeutisk udviklingsarbejde Professionsfærdigheder og udøvelse Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling Sundhedsfremme og forebyggelse arbejdsliv

Læs mere

Anføres på eksamensbevis 1. semester Studiestartsprøve Bestået/ikke bestået Specialefaglig matematik og fysisk kemi Intern eksamen

Anføres på eksamensbevis 1. semester Studiestartsprøve Bestået/ikke bestået Specialefaglig matematik og fysisk kemi Intern eksamen Eksamenskatalog for OPBLF17ED Udarbejdet 1-08-2017 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Overblik over eksaminer fordelt på semestre... 3 3. Beskrivelse af studiestartsprøven... 4 4. Beskrivelser af udprøvning

Læs mere

Lokal bedømmelsesplan for matematik niveau F til C

Lokal bedømmelsesplan for matematik niveau F til C Lokal bedømmelsesplan for matematik niveau F til C Den lokale bedømmelsesplan for matematik niveau F til C tager udgangspunkt i de bindende og vejledende tekster fra Undervisningsministeriet, skolens overordnede

Læs mere

1) Til en praktik prøve. 2) Aflevere Synopsis Som er starten på dit afsluttende eksamensprojekt.

1) Til en praktik prøve. 2) Aflevere Synopsis Som er starten på dit afsluttende eksamensprojekt. Praktikindkald Praktikprøvetilmelding Praktikprøve d. 22-23.03 Udarb. af synopsis Påskeferie Multimedie Designer Uddannelsen Information om 4 semester, foråret 2012 Det overordnede tema for 4. semester

Læs mere

Erhvervsakademiuddannelsen inden for laboratorieområdet. 2. semesterbeskrivelse

Erhvervsakademiuddannelsen inden for laboratorieområdet. 2. semesterbeskrivelse Erhvervsakademiuddannelsen inden for laboratorieområdet 2. semesterbeskrivelse Indholdsfortegnelse 1. Semesterets indhold og tilrettelæggelse... 1 2. Fagområder... 3 3. Fagelementer... 4 4. Studieaktiviteter...

Læs mere

Side 1 af 13. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Aug juni 2019.

Side 1 af 13. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Aug juni 2019. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Aug.2017- juni 2019 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold EUCVEST HTX Kemi B Nader Gry 1A kemi

Læs mere

Dette er eksamensspørgsmålene uden bilag, som de indtil videre ser ud.

Dette er eksamensspørgsmålene uden bilag, som de indtil videre ser ud. Kemi B, mundtlig eksamen (ER) Dette er eksamensspørgsmålene uden bilag, som de indtil videre ser ud. Der kan komme større eller mindre ændringer i spørgsmålene, hvis censor har indsigelser mod dem. Spørgsmål

Læs mere

Valgfagskatalog 4. semester bachelor, forår 2016, første kvartal, 15 ECTS. Der er mulighed til at vælge mellem to forskellige kombinationsmuligheder:

Valgfagskatalog 4. semester bachelor, forår 2016, første kvartal, 15 ECTS. Der er mulighed til at vælge mellem to forskellige kombinationsmuligheder: Valgfagskatalog 4. semester bachelor, forår 2016, første kvartal, 15 ECTS Der er mulighed til at vælge mellem to forskellige kombinationsmuligheder: 1. International sundhed (7,5 ECTS) + Miljø og sundhed

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2015 Juni 2016 Institution Hansenberg Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx Bioteknologi

Læs mere

Eksamenskatalog for procesteknologuddannelsen Studieretning procesteknologi, Vejle optaget efteråret 2017

Eksamenskatalog for procesteknologuddannelsen Studieretning procesteknologi, Vejle optaget efteråret 2017 Eksamenskatalog for procesteknologuddannelsen Studieretning procesteknologi, Vejle optaget efteråret 2017 Gældende for efterårs-/forårssemestret 2017/2018 og efterårs/forårssemestret 2018/2019 hold veapt17ed1p

Læs mere

Censorvejledning for. Teknisk designer

Censorvejledning for. Teknisk designer Juli 2013 Censorvejledning for Teknisk designer Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D 4. 1780 København V. www.industriensuddannelser.dk 2 Generel vejledning 3 Indledning 3 Censorerne 3 Honorarregler

Læs mere

Børne- og ungdomslitteratur

Børne- og ungdomslitteratur Vejledning for modulet Et modul fra PD i Dansk August 2010-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Dansk, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

Finansøkonom (AK) Erhvervsakademiuddannelsen inden for finansområdet. Speciale 2013

Finansøkonom (AK) Erhvervsakademiuddannelsen inden for finansområdet. Speciale 2013 Finansøkonom (AK) Erhvervsakademiuddannelsen inden for finansområdet Speciale 2013 Septemberoptag 2011 1 Specialebeskrivelsen gælder for studerende med studiestart pr. september 2011 og er fælles for følgende

Læs mere

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2015-ordningen

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2015-ordningen Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2015-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Studieretningsplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2013 Teknisk Gymnasium

Læs mere

Uddannelsesudvalgsmøde for Laborant-, Ernæringsteknolog- og Procesteknologuddannelserne

Uddannelsesudvalgsmøde for Laborant-, Ernæringsteknolog- og Procesteknologuddannelserne Uddannelsesudvalgsmøde for Laborant-, Ernæringsteknolog- og Procesteknologuddannelserne Uddannelsesleder Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Dagsorden: 1. Dimensionering af Laborant- og Procesteknologuddannelserne

Læs mere

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel Stud dieordning Produktionsteknolog Fællesdel uddannelsen 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 1. Studieordningens rammer... 1 1.1 For uddannelsen gælder seneste version af følgende love

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I R S K E S T U D I E R. September 2002

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I R S K E S T U D I E R. September 2002 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I R S K E S T U D I E R September 2002 Senest revideret juli 2007 2 Studieordning for Suppleringsuddannelse

Læs mere

Peqqissaanermik Ilisimatusarfik Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab Eksamenskatalog Bachelor i sygepleje

Peqqissaanermik Ilisimatusarfik Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab Eksamenskatalog Bachelor i sygepleje Peqqissaanermik Ilisimatusarfik Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab Bachelor i sygepleje Studieordning 2009 1. semester Hold 2011 Indhold Obligatoriske forhold, prøver og eksaminer 3 Indstilling

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Valghold Kemi A august juni 2018

Undervisningsbeskrivelse Valghold Kemi A august juni 2018 Undervisningsbeskrivelse Valghold Kemi A august 2017 - juni 2018 Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2018 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Rybners Teknisk

Læs mere

Eksamenskatalog for procesteknologuddannelsen Studieretning procesteknologi, Vejle optaget efteråret 2016

Eksamenskatalog for procesteknologuddannelsen Studieretning procesteknologi, Vejle optaget efteråret 2016 Eksamenskatalog for procesteknologuddannelsen Studieretning procesteknologi, Vejle optaget efteråret 2016 Gældende for efterårs-/forårssemestret 2016/2017 og efterårs/forårssemestret 2017/2018 hold veapt16ed1p

Læs mere

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1 Gældende pr. 1. februar 2009 1 1. Introduktion til modulet Der afholdes introduktion til hele uddannelsen samt modul 1 i løbet af modulets første uger. 2. Modulets fokusområde Undervisning i alle modulets

Læs mere

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2013- Juni 2014 Institution Københavns Tekniske Skole - Vibenhus HTX Uddannelse Fag og niveau Lærere

Læs mere

Studieordning for laborantuddannelsen 2012

Studieordning for laborantuddannelsen 2012 Studieordning for laborantuddannelsen 2012 Erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet (Laborant AK) AP Graduate in Chemical and Biotechnical Science Version 2: Målene for 3.semesterprøven (15.3.2)

Læs mere

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Specialiseringen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 10. marts 2008 1 Generel del af studieordning

Læs mere

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8. Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12, justeret 29.5.13 Side 1 Modulets tema. Modulet

Læs mere

Eksamenskatalog for procesteknologuddannelsen Studieretning fødevareteknologi, Odense optaget efteråret 2016

Eksamenskatalog for procesteknologuddannelsen Studieretning fødevareteknologi, Odense optaget efteråret 2016 Eksamenskatalog for procesteknologuddannelsen Studieretning fødevareteknologi, Odense optaget efteråret 2016 Gældende for efterårs-/forårssemestret 2016/2017 og efterårs/forårssemestret 2017/2018 for oeapt16ed17f

Læs mere

STUDIEORDNING FOR HD UDDANNELSEN I ORGANISATION

STUDIEORDNING FOR HD UDDANNELSEN I ORGANISATION 1 STUDIEORDNING FOR HD UDDANNELSEN I ORGANISATION 2000 2 1. GRUNDLAG HD-uddannelsen i Organisation er tilrettelagt i henhold til undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 674 af 19. august 1999 om den

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse SsS s. 1/6

Undervisningsbeskrivelse SsS s. 1/6 Undervisningsbeskrivelse SsS s. 1/6 Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Kemi C-B

Læs mere

Informationsmøde. Infomøde for laborant praktikanter og deres vejledere Onsdag den 14. september Charlotte Yttesen

Informationsmøde. Infomøde for laborant praktikanter og deres vejledere Onsdag den 14. september Charlotte Yttesen Informationsmøde Infomøde for laborant praktikanter og deres vejledere Onsdag den 14. september 2016 Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Program PraktikPortal Praktikprøven (Rapport) Afsluttende

Læs mere

Eksamenskatalog for procesteknologuddannelsen Studieretning fødevareteknologi, Vejle optaget efteråret 2017

Eksamenskatalog for procesteknologuddannelsen Studieretning fødevareteknologi, Vejle optaget efteråret 2017 Eksamenskatalog for procesteknologuddannelsen Studieretning fødevareteknologi, Vejle optaget efteråret 2017 Gældende for efterårs-/forårssemestret 2017/2018 og efterårs/forårssemestret 2018/2019 for veapt17ed1f

Læs mere

Modulbeskrivelse. Bioanalytikeruddannelsen Næstved. Modul 10: Immunkemiske analyser. 1. Modulbetegnelse Immunkemiske analyser

Modulbeskrivelse. Bioanalytikeruddannelsen Næstved. Modul 10: Immunkemiske analyser. 1. Modulbetegnelse Immunkemiske analyser Modulbeskrivelse Modul 10: Immunkemiske analyser Bioanalytikeruddannelsen Næstved 1. Modulbetegnelse Immunkemiske analyser 2. Beskrivelse I modulet skal du arbejde med grundlæggende immunologi og immunkemiske

Læs mere

Eksamenskatalog for procesteknologuddannelsen Studieretning mejeriteknologi, optaget efteråret 2016

Eksamenskatalog for procesteknologuddannelsen Studieretning mejeriteknologi, optaget efteråret 2016 Eksamenskatalog for procesteknologuddannelsen Studieretning mejeriteknologi, optaget efteråret 2016 Gældende for efterårs-/forårssemestret 2016/2017 og efterårs/forårssemestret 2017/2018 oeapt16ed17m 08-11-2017

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE Ekstern teoretisk prøve Bachelorprojekt Titel: Ekstern teoretisk prøve Fag: Sygepleje Opgavetype: Kombineret skriftlig og mundtlig prøve Form og omfang: Prøven består af et

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen. Prøver og anvendte bedømmelsesformer

Sygeplejerskeuddannelsen. Prøver og anvendte bedømmelsesformer Sygeplejerskeuddannelsen Prøver og anvendte bedømmelsesformer 2 Bestemmelser og formål med uddannelsens bedømmelser... 3 Prøveformer og anden bedømmelse i sygeplejerskeuddannelsen... 3 Interne og eksterne

Læs mere

Institutionen kan dispensere fra den fastsatte frist, jf. stk. 1, når det er begrundet i usædvanlige forhold.

Institutionen kan dispensere fra den fastsatte frist, jf. stk. 1, når det er begrundet i usædvanlige forhold. Eksamensordning for Københavns Erhvervsakademi Bygningskonstruktører, byggeteknikere, kort- og landmålingsteknikere, produktionsteknologer, installatører, automationsteknologer og energiteknologer Tilmelding

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2015-2016 Institution Hansenberg Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Kemi A Danielle Keller

Læs mere

Studieordning for laborantuddannelsen 2011

Studieordning for laborantuddannelsen 2011 Studieordning for laborantuddannelsen 2011 Erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet (Laborant AK) AP Graduate in Chemical and Biotechnical Science September 2011 Indhold INDHOLD... 2 DEL

Læs mere

Den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan. EUD Merkantil. Lemvig Gymnasium

Den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan. EUD Merkantil. Lemvig Gymnasium Den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan EUD Merkantil Lemvig Gymnasium Fastsættelse af den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan Den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan/eud Merkantil er fastsat

Læs mere

Tillæg til seminariets studieordning af 2005 gældende for årgangene med start 1. februar 2005 og 1. september 2005.

Tillæg til seminariets studieordning af 2005 gældende for årgangene med start 1. februar 2005 og 1. september 2005. Tillæg til seminariets studieordning af 2005 gældende for årgangene med start 1. februar 2005 og 1. september 2005. Uddannelsens eksamensformer, interne og eksterne prøver Seminariets uddannelse og prøvebestemmelser

Læs mere

Studieordning for Laborantuddannelsen

Studieordning for Laborantuddannelsen Studieordning for Laborantuddannelsen revideret januar 2009 Studieordning for Laborant (AK) Studieordningen beskriver overordnet hvordan laborantuddannelsen er sammensat på Erhvervsakademiet på Selandia-ceu,

Læs mere

Studieordning for laborantuddannelsen 2012

Studieordning for laborantuddannelsen 2012 Studieordning for laborantuddannelsen 2012 Erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet (Laborant AK) AP Graduate in Chemical and Biotechnical Science August 2012 FÆLLES DEL Indhold INDHOLD...

Læs mere