RESPEKT OG ANERKENDELSE

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RESPEKT OG ANERKENDELSE"

Transkript

1 RESPEKT OG ANERKENDELSE AFSNIT A - ARBEJDSSPØRGSMÅL AFSNIT B - CITATER TIL DISKUSSION AFSNIT C - REFERENCER Udarbejdet af Professor Dominique Bouchet Institut for Marketing og Management Syddansk Universitet

2 AFSNIT A: ARBEJDSSPØRGSMÅL 01 Ordet respekt behøver ikke forbindes med ord som ærbødighed og lydighed. Hvad forbindes begrebet med her i filmen? Hvad handler respekt egentligt om efter din mening? Er der enighed i brugen af begrebet blandt de mennesker, du samarbejder med? 02 I filmen introduceres en forskel i brugen af respektbegrebet og anerkendelsesbegrebet. Hvorfor denne forskel? Hvad betyder det for integrationsarbejdet? 03 I filmen forklares det, at respekt er noget, alle forventer, men at denne forventning ikke kan imødekommes ligeligt. Hvordan forholder det sig? Hvad betyder det for integrationsarbejdet? 04 På en tavle i filmen ses ligningen anerkendelse = ros. Forklar, hvorfor denne ligning ikke stemmer. 05 I alle 7 film fokuseres der meget på relation og sammenhæng. Hvordan kommer det til udtryk i netop denne film. Hvad ville du selv have fokuseret mest på, inden du havde set filmen? 06 Hvorfor og hvordan kan socialpsykologisk, historisk og politisk viden inddrages i integrationsarbejdet? 07 Hvordan opbygges selvværd? Hvad betyder det for integrationsarbejdet? 08 Den gensidige anerkendelse, som i filmen kaldes respekt, har specifikke livsbetingelser i forskellige typer samfund. Hvordan forholder det sig i nutidens danske samfund i forhold til tidligere tiders Danmark og andre samfund, du måtte kende til? 09 I filmen udtaler en ung mand, som er født i Afghanistan, at han og hans venner har søgt alt slags arbejde, men er blevet afvist. Diskutér hans oplevelse. Forhold dig kritisk til hans udsagn. Drøft konsekvenserne af dine overvejelser over integrationsarbejdet. 10 I filmen gives der udtryk for forventninger til arbejdssøgning, arbejde og ledelse, som ikke behøver at stemme overens med dine egne erfaringer med og forventninger til dit arbejde og din organisation. Drøft de eventuelle forskelle. Find forklaringsmodeller til disse og overvej nogle konsekvenser for integrationsarbejdet. 11 Hvorfor kan man sige, at de nyligt tilkomne er endnu mere afhængige af anerkendelse? 12 Diskutér flg. udsagn: At former for respekt ikke er objektive, men relative, ses tydeligt ved, at enkelte unge, som har oplevet en vis form for respekt og anerkendelse, alligevel bliver kriminelle og respektløse over for (en del) andre. Hvad er konsekvenserne for integrationsarbejdet? 13 Socialrådgiver Dina Hvass taler i filmen om at turde lidt mere. Hvad mener hun med det? Hvorfor understreger hun i denne forbindelse, at hun ikke er en privat ven? 14 Dorthe Tostenæs, souschef for børnehaven Mågebo, taler om vigtigheden af at beskæftige sig med ting, som ikke nødvendigvis hører til i en daginstitution. Forhold dig til emnet. Uddyb dine argumenter. De Sammenhængende bånd - Respekt og Anerkendelse Side 2

3 15 Hvordan kan man delagtiggøre borgerne i institutioner? Skal man vise særlige hensyn til indvandrere i denne sammenhæng? 16 Hvorfor og hvordan skal undren kunne komme til udtryk? 17 Hvordan forbinder du tillid og mistillid med anerkendelse og respekt? 18 Hvordan kan der i forbindelse med integrationsarbejdet skabes rum for dialog? Ser du muligheder for at påvirke andre instanser og faktorer af betydning for integration. 19 Diskutér flg. udsagn og drøft dets eventuelle konsekvenser for integrationsarbejdet: Ved opkomsten af det moderne samfund reorganiseres de sociale anerkendelsesformer i forhold til andre typer af rolleforventninger. Det er ikke længere som fader, herremand, træl eller skomager, man får defineret sine rettigheder, men som menneske. 20 Filosoffen Axel Honneth forklarer, at muligheden for et uforstyrret selvforhold er betinget af tre former for anerkendelse: kærlighed, ret og respekt. Til de tre former for anerkendelse svarer ifølge Honneth tre typer af foragt eller ringeagtserfaring, som han kalder det (Mißachtung). Hvad siger det dig? Hvordan kan denne teori omsættes i integrationsarbejdet? AFSNIT B: CITATER TIL DISKUSSION 21 Pligten til at respektere min næste er indeholdt i den grundsætning ikke at reducere et andet menneske til middel for mine mål. Die Pflicht der Achtung meines Nächsten ist in der Maxime enthalten, keinen anderen Menschen bloss als Mittel zu meinen Zwecken abzuwürdigen. Immanuel Kant. 1798: Die Metaphysik der Sitten, Tugendlehre Vi lovpriser folk i forhold til den agtelse, de viser os. Nous louons les gens à proportion de l estime qu ils ont pour nous. Charles de Montesquieu. 1755: Cahiers 23 For hvad handler vold om i grunden? Om fornægtelse af den andens grænser. Vold er udtryk for en manglende respekt for den anden i sin egenskab af netop at være en anden. Den er udtryk for et grundlæggende misforhold i en relation mellem mennesker, for den, som udsættes for vold, kan ikke blive fri for indtrængen. Det er fornægtelsen af den anden som anden, som er voldens væsen. Man tager magten over den anden og knuser dermed den andens frihed, man fornægter dens subjektivitet. ( ) For at kunne opnå selvrespekt skal man kunne respektere den anden, netop fordi den anden er anderledes og vil noget andet. Dominique Bouchet. Tidsskrift for Socialpædagogik. Nr. 5, 2000, s. 13 og Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin hånd. Det kan være meget lidt, en forbigående stemning, en oplagthed, man får til at visne, eller som man vækker, en lede man uddyber eller hæver. Men det kan også være forfærdende meget, så det simpelthen står til den enkelte, om den andens liv lykkes eller ej. Knud Ejler Løgstrup. Den etiske fordring. København: Gyldendal (1956), s. 25 De Sammenhængende bånd - Respekt og Anerkendelse Side 3

4 25 For det første må vi bestemme karakteren af den anerkendelse, der sikrer alle retssamfundets medlemmer en lige høj grad af individuel autonomi. Allerede den unge Hegel ville kunne belære os om, at en sådan universel respekt ikke kan opfattes som en følelsesbaseret indstilling, men må ses som resultatet af en ren kognitiv forståelse, der tilmed sætter interne grænser for de følelsesmæssige impulser. Problemet her er at forklare den form for respekt, der på den ene side skal have løsrevet sig fra sympati og hengivenhed, men som på den anden side må kunne styre den individuelle adfærd. Det andet spørgsmål er, hvad det vil sige, at subjekterne under de moderne retsforholds betingelser gensidigt anerkender hinanden med hensyn til deres moralske tilregnelighed. ( )Hvis det er korrekt, at de individuelle rettigheder ved overgangen til det moderne løsriver sig fra de konkrete rolleforventninger, fordi de fra nu af principielt må gælde for alle mennesker som frie væsener, så har vi allerede indirekte angivet den retlige anerkendelses nye karakter. Axel Honneth. Kamp om anerkendelse. Sociale konflikters moralske grammatik. På dansk ved Arne Jørgensen. København: Hans Reitzels Forlag 2006 (1992), s Den, som gør sig til et orm, kan ikke klage over at blive trådt på. Immanuel Kant 27 Ikke ynke, ikke håne, ikke hade, men forstå. Baruch Spinoza. ( ) 28 Ligestilling af et barn kræver også anerkendelse af barnet som det unikke individ, det er. Dette indebærer anerkendelse af det enkelte barns ressourcer og behov; anerkendelse af barnets unikke livshistorie, anerkendelse af barnets familierelationer og anerkendelse af barnet som medlem af sin specifikke familie. Arbejdet for ligestilling af anbragte børn og unge indebærer således et uløseligt dilemma mellem hensynet til ligebehandling af børn og hensynet til anerkendelse af den enkelte som specifikt individ. Marianne Skytte. Minoritetsfamilier og socialt arbejde. 3. reviderede udgave. København: Hans Reitzels Forlag. 2007, s Høflighed er ingen dyd, og den kan ikke erstatte nogen dyd. Hvorfor så påstå, at det er den første dyd og måske kilden til alle de andre? ( ) Det nyfødte barn har ingen moral og kan ikke have det. Lige så lidt som spædbarnet og det lille barn indtil ret sent. Til gengæld opdager barnet meget tidligt, hvad et forbud er. ( ) Barnet lærer hurtigt at skelne mellem det onde (det man ikke må) og det der gør ondt (det der er farligt). Forbrydelsen, udspringer af den særligt menneskelige ondskab, Det Onde, der ikke gør ondt (i hvert fald ikke på sin ophavsmand), og som ingen umiddelbar, iboende fare rummer. ( ) Ifølge Kant kan man ikke af den måde, der handles på, udlede, hvordan man bør handle. Men det er børn alligevel nødt til de første år af deres liv; det er deres eneste mulighed for at blive menneskelige. ( ) Skik og brug kommer før værdi, lydighed kommer før respekt, efterligning kommer før pligt. Hvorfor høflighed ( sådan gør man ikke ) altså kommer før moral ( sådan bør man ikke gøre ). André Comte-Sponville. En lille bog om store dyder. Oversat at Jesper Tang. København: Samleren. 1995, s Vi har set, at det at være sig selv har en intim forbundethed med jeg-du forholdet. En lignende intim forbindelse kan konstateres mellem det at have og bevare en identitet, en jeg-identitet og på den anden side at have interpersonale forhold. Det at forblive den samme, bevare sin identitet gennem den bestandigt vekslende situation, gennem de bestandigt vekslende roller kræver en bestandig genoprettelse og kontinuerlig forandring af ens identitet. I dette bestandige arbejde, som jo består i en bestandig given mening og gyldighed til det, man kommer ud for, en bestandig fortolkning af begivenhederne, som er en forvandling af det private til noget gyldigt, noget personligt, har man behov for anerkendelse af andre. ( ) Man stiller en slags krav til hinanden, men det er ikke krav om andres underkastelse, men normative krav, det er et forsøg på at få bekræftet gyldigheden at det, man er og gør. ( ) en accept er altid noget frivilligt. Mogens Pahuus. Den enkelte og de andre. Om at være sig selv uden at være sig selv nok. København. Gyldendal 1993, s De Sammenhængende bånd - Respekt og Anerkendelse Side 4

5 31 Man er ingens næste, man gør en anden til sin næste ved gennem handling at gøre sig til hans næste. Simone de Beauvoir. Pyrrhus et Cinéas. Paris: Gallimard (Oversat af DB fra fransk original) 32 Al-li ma i aaz rouhou ma i aazouh ennass. Man kan ikke være agtet af andre, hvis man ikke agter sig selv. Arabisk ordsprog. 33 Jeg ønsker ikke en mur opført omkring mit hus og mine vinduer dækket til. Jeg ønsker, at alle verdens kulturer skal blæse igennem mit hus så frit som muligt. Men jeg nægter at lade mig blæse om kuld af nogen. Mahatma Gandhi. Citeret fra Cuéllar, Javier Pérez de (Ed.): Global etik. Kulturens Brundtland rapport. Rapport for verdens kommissionen for kultur og udvikliing. København: Mellemfolkeligt Samvirke. 1998, s. 78. AFSNIT C: UDVALGTE REFERENCER En længere bibliografi findes på Dominique Bouchets hjemmeside. Appadurai, Arjun The capacity to aspire : Culture and the terms of recognition. Pp in Culture and public action, edited by Vijayendra Rao and Michael Walton. Stanford, California: Stanford Social Sciences, Stanford University Press. Audard, Catherine (Ed.) Le respect. De l estime à la déférence : une question de limite. Paris: Autrement. Bouchet, Dominique Er Narcissus foran sit grænseløse spejl blevet pervers og paranoid. Om nødvendigheden af at få sat grænser for at kunne finde sig selv og møde de andre. Om forholdet mellem vold og identitet i det demokratiske samfund. Tidsskrift for Socialpædagogik. Nr. 5: Canto-Sperber, Monique (Ed.) Dictionnaire d éthique et de philosophie morale. Paris: Presses Universitaires de France. Comte-Sponville, André En lille bog om store dyder. Oversat af Jesper Tang. København: Samleren. Fraser, Nancy and Axel Honneth Redistribution or recognition? A political-philosophical exchange. Translated from German. London and New York: Verso. Gutmann, Amy (Ed.) Multiculturalism. Examining the politics of recognition. Princeton, New Jersey, USA: Princeton University Press. Habermas, Jürgen Struggles for recognition in the democratic constitutional state. Pp in Multiculturalism and the politcs of recognition, edited by Amy Gutmann. Princeton, New Jersey: Princeton University Press. Hill, Thomas E Autonomy and self-respect. Cambridge & New York: Cambridge University Press. Honneth, Axel Behovet for anerkendelse. En tekstsamling. København: Hans Reitzels Forlag. Honneth, Axel (1992). Kamp om anerkendelse. Sociale konflikters moralske grammatik. På dansk ved Arne Jørgensen. København: Hans Reitzels Forlag. Laufer, Romain, and M. Orillard (Eds.) La confiance en question. Paris: L Harmattan. Lasch, Christopher Communitarianism or populism? The ethic of compassion and the ethic of respect. Pp in The revolt of the ellites and the betrayal of democracy, edited by Cristopher Lasch. New York & London: Norton & Company. Lazzeri, Christian and Alain Caillé La reconnaissance aujourd hui. Enjeux du concept. Revue du MAUSS. Premier semestre 2004: Løgstrup, Knud Ejler. 1991(1956). Den etiske fordring. København: Samlerens Bogklub, Gyldendal. Luhmann, Niklas (1968). Tillid. En mekanisme til reduktion af social kompleksitet. København: Hans Reitzels Forlag. Mortensen, Nils (1968). Aktualiteten af Luhmanns tillidsanalyse. Introduktion Pp in Tillid. En mekanisme til reduktion af social kompleksitet, edited by Niklas Luhmann. København: Hans Reitzels Forlag. Pharo, Patrick La logique du respect. Paris: Édition du Cerf. Ricœur, Paul Le soi digne d estime et de respect. Pp in Le respect. De l estime à la déférence : une question de limite, edited by Catherine Audard. Paris: Autrement. Ricœur, Paul En hermeneutisk brobygger - Tekster af Paul Ricoeur oversat af Gerd Have og redigeret af Mads Hermansen og Jacob Dahl Rendtorff. København: Klim, Gyldendals Bogklubber. Sachs, David How to distinguish self-respect from self-esteem. Philosophy and Public Affairs 10: Sennett, Richard Respect. The formation of character in a world of inequality. London: Allen Lane / Penguin Books. Skytte, Marianne Om etniske minoritetsbørns omsorgssituation. Pp in Interkulturel psykologi, edited by Julio G. Arenas. København: Hans Reitzels Forlag. Skytte, Marianne Minoritetsfamilier og socialt arbejde. 3. reviderede udgave. København: Hans Reitzels Forlag. Taylor, Charles The politics of recognition. Pp in Multiculturalism and the politics of recognition, edited by Amy Gutmann. De Sammenhængende bånd - Respekt og Anerkendelse Side 5

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Etik på grænsen mellem filosofi og sociologi

Etik på grænsen mellem filosofi og sociologi Etik på grænsen mellem filosofi og sociologi Formålet med kurset er at skærpe den studerendes evne til at betragte sociologiske problemstillinger og sociologien i det hele taget i et etisk perspektiv.

Læs mere

JACOB DAHL RENDTORFF ETIK FOR PSYKOLOGER. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

JACOB DAHL RENDTORFF ETIK FOR PSYKOLOGER. Jurist- og Økonomforbundets Forlag JACOB DAHL RENDTORFF ETIK FOR PSYKOLOGER Jurist- og Økonomforbundets Forlag Etik for Psykologer Denne bog er tilegnet mine sønner Joachim og Elias Af samme forfatter Frihed og etik i Jean Paul Sartres

Læs mere

Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ

Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ Lærerrollen og de etiske dilemmaer SL, Vejle Marts2016 Faglig baggrund Brian Degn Mårtensson Lektor på University College Sjælland Tidl. lærer, konsulent

Læs mere

Du holder altid noget af den andens liv i din hånd

Du holder altid noget af den andens liv i din hånd Du holder altid noget af den andens liv i din hånd Hospitalspræst Christian Juul Busch, Rigshospitalet. christian.busch@regionh.dk DemensDagene 2016. Session 5: Gode stunder ved svær demens Tivoli Kongres

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

»Hvad fanden skal man med toppunktet i en parabel, hvis man handler i Irma?«

»Hvad fanden skal man med toppunktet i en parabel, hvis man handler i Irma?« »Hvad fanden skal man med toppunktet i en parabel, hvis man handler i Irma?«Fibæk Laursen, P. (2004). Den autentiske lærer : bliv en god og effektiv underviser - hvis du vil (1. udgave, 3. oplag. ed.).

Læs mere

Birgit Lundholm Jensen. Jytte Abildstrøm og Hune kirkes kor. Arne Mumgaard, domprovst. Søren Lodberg Hvas, biskop. Kl. 10.30 Kristian G.

Birgit Lundholm Jensen. Jytte Abildstrøm og Hune kirkes kor. Arne Mumgaard, domprovst. Søren Lodberg Hvas, biskop. Kl. 10.30 Kristian G. Nyhedsbrev fra Hunne sog Nr. 6. Juni-Juli 2014 Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant: Rødhus kl. Prædikant: Den 22. juni 1. søndag 14.30, kl. ca. 16 sommermøde i Kirkeladen Birgit Lundholm Jensen Jytte Abildstrøm

Læs mere

DEN SAMMENBRAGTE FAMILIE

DEN SAMMENBRAGTE FAMILIE Charlotte Berg DEN SAMMENBRAGTE FAMILIE vejen til succes forlag Forfatter: Charlotte Berg Opsætning: TextNet Omslag: Frantz Dupuis Portrætfoto omslag: Peter Bredsgaard 1. udgave, 1. oplag, januar 2015

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUF - VoksenUddannelsescenter Frederiksberg

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Kulturen på Åse Marie

Kulturen på Åse Marie Kulturen på Åse Marie Kultur er den komplekse helhed, der består af viden, trosretninger, kunst, moral, ret og sædvane, foruden alle de øvrige færdigheder og vaner, et menneske har tilegnet sig som medlem

Læs mere

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn Af: Anne-Lise Arvad, 18 års erfaring som dagplejepædagog, pt ansat ved Odense Kommune. Han tager altid legetøjet fra de andre, så de begynder

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014 maj 2015 Institution Handelsgymnasiet ved Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Døden kræver en teambeslutning! - etiske udfordringer i en behandlingsdomineret kultur

Døden kræver en teambeslutning! - etiske udfordringer i en behandlingsdomineret kultur Døden kræver en teambeslutning! - etiske udfordringer i en behandlingsdomineret kultur Hospitalspræst Christian Juul Busch, Rigshospitalet. christian.busch@regionh.dk Etiske udfordringer i en behandlingsdomineret

Læs mere

Det Moderne Danmark. E

Det Moderne Danmark. E 1: Hvilket studium er du optaget på: politik, administration og samfundsfag 45 17,4% erhvervsjura 15 5,8% erhvervsøkonomi 40 15,5% historie 15 5,8% Jura 40 15,5% samfundsøkonomi 7 2,7% socialrådgivning

Læs mere

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil Det kantianske autonomibegreb I værkert Grundlegung zur Metaphysik der Sitten (1785) bearbejder den tyske filosof Immanuel Kant fundamentet for pligtetikken, hvis fordring bygges på indre pligter. De etiske

Læs mere

AUTORITET OG SKOLELEDELSE TESE * TESE *

AUTORITET OG SKOLELEDELSE TESE * TESE * 18. NOVEMBER 2009 TESE Anti-autoritet 2 TESE Ikke-autoritet Anti-autoritet Refleksiv autoritet: Den autoritet der iagttager distinktionen mellem autoritet og anti-autoritet. Denne skelnen kan ske i distinktionen

Læs mere

Vidensfilosofi Etik & Undersøgelsesdesign

Vidensfilosofi Etik & Undersøgelsesdesign Vidensfilosofi Etik & Undersøgelsesdesign Martin Mølholm, studieadjunkt & ph.d. stipendiat Center for Dialog & Organisation, Institut for Kommunikation mam@hum.aau.dk Helle Wentzer, lektor E-Learning Lab,

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

I kampens hede. Contrazone ved Jens Hyldahl

I kampens hede. Contrazone ved Jens Hyldahl . I kampens hede Formål: At sikre, at følelsesmæssige reaktioner i konfliktsituationer ikke spænder ben for faglighed, men derimod bliver anvendt til opbygningen af tillid i samarbejdsrelationer med henblik

Læs mere

Etik og ledelsesfilosofi

Etik og ledelsesfilosofi Etik og ledelsesfilosofi - når filosofi bliver til praksis Man bliver mere sikker men mindre skråsikker Et dialogisk foredrag DSR den 3. november 2010 Af Civilingeniør Master fra DPU (Filosofi og ledelse)

Læs mere

SOCIALISERING. SOCIALISERING Arbejdsspørgsmål og kildesamling AFSNIT A - ARBEJDSSPØRGSMÅL AFSNIT B - CITATER TIL DISKUSSION AFSNIT C - REFERENCER

SOCIALISERING. SOCIALISERING Arbejdsspørgsmål og kildesamling AFSNIT A - ARBEJDSSPØRGSMÅL AFSNIT B - CITATER TIL DISKUSSION AFSNIT C - REFERENCER SOCIALISERING AFSNIT A - ARBEJDSSPØRGSMÅL AFSNIT B - CITATER TIL DISKUSSION AFSNIT C - REFERENCER Udarbejdet af Professor Dominique Bouchet Institut for Marketing og Management Syddansk Universitet dom@sam.sdu.dk

Læs mere

Nøglen til medborgerskabet Pædagogik og læring i et medborgerperspektiv

Nøglen til medborgerskabet Pædagogik og læring i et medborgerperspektiv Pædagogik og læring i et medborgerperspektiv STU Den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse: Unge 16 25 år, med særlige behov Tre års uddannelses ret - Individuelt tilrettelagt Udvikle personlige sociale

Læs mere

IDENTITET Arbejdsspørgsmål og kildesamling

IDENTITET Arbejdsspørgsmål og kildesamling AFSNIT A - ARBEJDSSPØRGSMÅL AFSNIT B - CITATER TIL DISKUSSION AFSNIT C - REFERENCER Udarbejdet af Professor Dominique Bouchet Institut for Marketing og Management Syddansk Universitet dom@sam.sdu.dk AFSNIT

Læs mere

Politisk Teori 2 Forår Bog Freeden, Michael. Ideologies and Political Theory: A Conceptual Approach. Oxford: Oxford University Press, 1987.

Politisk Teori 2 Forår Bog Freeden, Michael. Ideologies and Political Theory: A Conceptual Approach. Oxford: Oxford University Press, 1987. Politisk Teori 2 Forår 2018 Pensum Bog Freeden, Michael. Ideologies and Political Theory: A Conceptual Approach. Oxford: Oxford University Press, 1987. Artikler og kapitler Arendt, Hannah. Ideologi og

Læs mere

Den tillidsskabende samtale.

Den tillidsskabende samtale. Den tillidsskabende samtale. Indledning: I mit arbejde som efterskolelærer er jeg optaget af unges trivsel. Derfor vil jeg sætte fokus på vejledning i forhold til den unge målgruppe, og hvordan jeg i gennem

Læs mere

Kære selvstuderende i: Filosofi B. Herunder ser du det materiale, der udgør dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes i tidsrummet: kl.

Kære selvstuderende i: Filosofi B. Herunder ser du det materiale, der udgør dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes i tidsrummet: kl. Kære selvstuderende i: Filosofi B Herunder ser du det materiale, der udgør dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes i tidsrummet: kl. 13-16 På mailadressen: ch@kvuc.dk Eller telefonnr.:27343483/88824795

Læs mere

Anerkendelse, magt og professionel omsorg - Et bachelorprojekt om pædagogiske dilemmaer i mødet med voksne udviklingshæmmede

Anerkendelse, magt og professionel omsorg - Et bachelorprojekt om pædagogiske dilemmaer i mødet med voksne udviklingshæmmede Pædagoguddannelsen København UCC Anerkendelse, magt og professionel omsorg - Et bachelorprojekt om pædagogiske dilemmaer i mødet med voksne udviklingshæmmede Bachelorprojektet er udarbejdet af: Cecilie

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Efterår 2009-forår 2010 Institution Grenaa tekniske skoler Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Filosofi

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Skive-Viborg HF og VUC Hf enkeltfag Filosofi C

Læs mere

At få fortællinger til at arbejde med børn

At få fortællinger til at arbejde med børn At få fortællinger til at arbejde med børn Af Jacob Folke Rasmussen. Konsulent og foredragsholder i Narrativt Selskab Artiklen indgår i undervisningsmaterialet Lindgren, leg og livsmod", udgivet af de

Læs mere

PÆDAGOGIK OG DOKUMENTATION LIVSKVALITET,ETIK OG DILEMMAER

PÆDAGOGIK OG DOKUMENTATION LIVSKVALITET,ETIK OG DILEMMAER PÆDAGOGIK OG DOKUMENTATION LIVSKVALITET,ETIK OG DILEMMAER Torsdag d. 30 april 2015 DAGENS FORMÅL Et fokus på dokumentation og tilrettelæggelse af jeres pædagogisk arbejde Med afsæt i jeres erfaringer fra

Læs mere

Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5

Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5 Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 Problemformulering 3 Metodeafsnit 4 Definitionen af Det Gode Liv 4 Direkte, Indirekte

Læs mere

Bidrag til Carsten Jensen (red.), Politologisk årbog 2014. Hans Reitzels Forlag og videnskab.dk

Bidrag til Carsten Jensen (red.), Politologisk årbog 2014. Hans Reitzels Forlag og videnskab.dk Bidrag til Carsten Jensen (red.), Politologisk årbog 2014. Hans Reitzels Forlag og videnskab.dk OVERSKRIFT: Borgerne lukker af for gode argumenter, når politikerne strides MANCHET: Når politiske partier

Læs mere

Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund

Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund Marianne Skytte Workshop: Fokus på anbragte og anbringelsestruede nydanske børn Seminar om marginaliserede nydanske børn og unge torsdag den 21. august

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold ZBC, Vordingborg HHX FILOSOFI C Bjarke Jensen

Læs mere

Bemærk: Poulsen-teksten er et landkort for U6-U9, og der refereres tilbage til den i U6-U9, samt i afslutningen U20

Bemærk: Poulsen-teksten er et landkort for U6-U9, og der refereres tilbage til den i U6-U9, samt i afslutningen U20 Politisk Teori 2013 Gennemgangen baseres på en ny struktur, der kombinerer en teoretisk isme -gennemgang vha. Will Kymlickas Contemporary Political Philosophy: An Introduction med et fortsat begrebs/problem-fokus,

Læs mere

Filosofi med børn -og Kierkegaard

Filosofi med børn -og Kierkegaard Filosofi med børn -og Kierkegaard FST, Aarhus 16. september 2013 Ved Dorete Kallesøe Lektor ved VIAUC og Husfilosof på MC Holms Skole Dagsorden 1. Filosofisk samtale i praxis (Frihed og Kierkegaard) 2.

Læs mere

Dansk, historie, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, samfundsfag

Dansk, historie, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, samfundsfag 1 Heteronormen Nøgleord: LGBT, normer Indhold Materialet indeholder tre aktiviteter, hvor eleverne skal reflektere over, hvad normer er, og hvordan de påvirker vores opfattelse af os selv og andre. Den

Læs mere

Bryd ud af skallen. Sygeplejen i 2020. -En kronik om hvordan sygeplejen muligvis ser ud i 2020. Katrine Jørgensen

Bryd ud af skallen. Sygeplejen i 2020. -En kronik om hvordan sygeplejen muligvis ser ud i 2020. Katrine Jørgensen Bryd ud af skallen Sygeplejen i 2020 -En kronik om hvordan sygeplejen muligvis ser ud i 2020 Katrine Jørgensen SA 11 2 a, modul 10 Via University College Århus Efterår 2013 Katrine Jørgensen SA 11 2 a,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2017 Institution VUC Skive-Viborg, Viborg afdl. Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Filosofi

Læs mere

MEDBOGERSKAB. MEDBORGERSKAB Arbejdsspørgsmål og kildesamling AFSNIT A - ARBEJDSSPØRGSMÅL AFSNIT B - CITATER TIL DISKUSSION AFSNIT C - REFERENCER

MEDBOGERSKAB. MEDBORGERSKAB Arbejdsspørgsmål og kildesamling AFSNIT A - ARBEJDSSPØRGSMÅL AFSNIT B - CITATER TIL DISKUSSION AFSNIT C - REFERENCER MEDBOGERSKAB AFSNIT A - ARBEJDSSPØRGSMÅL AFSNIT B - CITATER TIL DISKUSSION AFSNIT C - REFERENCER Udarbejdet af Professor Dominique Bouchet Institut for Marketing og Management Syddansk Universitet dom@sam.sdu.dk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 2m hi

Undervisningsbeskrivelse for: 2m hi Undervisningsbeskrivelse for: 2m hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1m Termin: Juni 2015 Uddannelse: STX Lærer(e): Jens Melvej Christensen (JC) Forløbsoversigt

Læs mere

Kompetenceudvikling i mødet med det fiktive. Rasmus Fink Lorentzen lektor, ph.d.-stip.

Kompetenceudvikling i mødet med det fiktive. Rasmus Fink Lorentzen lektor, ph.d.-stip. Kompetenceudvikling i mødet med det fiktive Rasmus Fink Lorentzen lektor, ph.d.-stip. ralo@via.dk Program Teori Baggrund for kompetencetilgangen De seks kompetencer Synet på litteratur Didaktik Eksempler

Læs mere

Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb

Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb Sproglig opmærksomhed/éveil aux langues Om sproglig og kulturel mangfoldighed og sammenhæng mellem sprog og kultur Et kommunikativ-funktionel

Læs mere

Social Media Marketing 5 Det refleksive groundswell og dets scapes

Social Media Marketing 5 Det refleksive groundswell og dets scapes 5 Det refleksive groundswell og dets scapes det post-traditionelle samfund Modernitetens dynamik ifølge Anthony Giddens DET POST-TRADITIONELLE SAMFUND Det unikke ved moderniteten som den har udviklet sig

Læs mere

Anbringelse af børn med minoritetsetnisk baggrund. Marianne Skytte Park Inn, København 4. September 2012

Anbringelse af børn med minoritetsetnisk baggrund. Marianne Skytte Park Inn, København 4. September 2012 Anbringelse af børn med minoritetsetnisk baggrund Marianne Skytte Park Inn, København 4. September 2012 Ontologisk ligestilling Ligestilling i muligheder Ligestilling i vilkår Ligestilling i resultat Ligestilling

Læs mere

Transskribering fra TV2-dokumentaren Moskeerne bag sløret, afsnit 2.

Transskribering fra TV2-dokumentaren Moskeerne bag sløret, afsnit 2. Transskribering fra TV2-dokumentaren Moskeerne bag sløret, afsnit 2. Fatma: Min mand og jeg er inde i en periode, hvor vi har en del diskussioner. Vi er uenige om nogle ting, og han hidser sig op. Vi er

Læs mere

Individ og fællesskab i lyset af moderniseringen. Kulturstyrelsen 16. Juni 2015 Per Schultz Jørgensen

Individ og fællesskab i lyset af moderniseringen. Kulturstyrelsen 16. Juni 2015 Per Schultz Jørgensen Individ og fællesskab i lyset af moderniseringen Kulturstyrelsen 16. Juni 2015 Per Schultz Jørgensen Kulturel revolution Opbrudssamfundet De store paraplyer er borte En kulturel frisættelse Individualisering

Læs mere

Om gruppe coaching og bagvedliggende forståelser

Om gruppe coaching og bagvedliggende forståelser Om gruppe coaching og bagvedliggende forståelser Følgende slides danner baggrund for et dialogisk oplæg og er derfor ikke ordnet efter en bestemt logik. Det enkelte vil kun blive inddraget, hvis de bidrager

Læs mere

Skal forsvaret revidere ledelses- og uddannelsesbøgerne?

Skal forsvaret revidere ledelses- og uddannelsesbøgerne? Skal forsvaret revidere ledelses- og uddannelsesbøgerne? Forsvaret har i mange år brugt en taksonomi, som bygger på Blooms forståelse. I uddannelseslæren bruger vi begreber som videns-, færdigheds- og

Læs mere

Paul Ricœur: Gavens paradokser, maj 2003, p. 1 version 23-06-2011, kl.. 14:09. Gavens paradokser. Af Paul Ricœur

Paul Ricœur: Gavens paradokser, maj 2003, p. 1 version 23-06-2011, kl.. 14:09. Gavens paradokser. Af Paul Ricœur Paul Ricœur: Gavens paradokser, maj 2003, p. 1 version 23-06-2011, kl.. 14:09 Gavens paradokser Af Paul Ricœur Mit foredrag vil handle om kampen om anerkendelse og gavens økonomi. At sætte disse to fænomener

Læs mere

Konsekvenser og straf

Konsekvenser og straf Kronik bragt i dagbladet Politiken den 26. august 2003: Konsekvenser og straf Begrebet konsekvens er blevet til et modeord, ikke mindst i politiske kredse, hvor det bliver brugt som et straffende begreb.

Læs mere

Pædagogisk koncept i forhold til klinisk simulation

Pædagogisk koncept i forhold til klinisk simulation Pædagogisk koncept i forhold til klinisk simulation Hvad kvalificerer det vi gør? Sydvestjysk Sygehus LAKK Oktober 2008/August 2012 1 Pædagogisk model Hvorfor Pædagogisk filosofi Menneskesyn og samfundssyn

Læs mere

NÅR DU ER SIGTET ELLER HAR EN DOM. - Til personer med nedsat funktionsevne

NÅR DU ER SIGTET ELLER HAR EN DOM. - Til personer med nedsat funktionsevne NÅR DU ER SIGTET ELLER HAR EN DOM - Til personer med nedsat funktionsevne Publikationen er udgivet af: Socialstyrelsen Edisonsvej 18,1. 5000 Odense C Tlf: 72423700 E- mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Etiske dilemmaer i IKT-medieret sundhedsydelser - et afsæt for brugerinddragelse i design og implementering

Etiske dilemmaer i IKT-medieret sundhedsydelser - et afsæt for brugerinddragelse i design og implementering Helle Sofie Wentzer, Senior projektleder, Professor MSO Center for Dansk Sundhedsinformatik, Aalborg Universitet Etiske dilemmaer i IKT-medieret sundhedsydelser - et afsæt for brugerinddragelse i design

Læs mere

Lektion 4: Indføring i etik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.

Lektion 4: Indføring i etik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20. Lektion 4: Indføring i etik Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.august 10:00-12:30 Litteratur og tematikker Emne: Indføring i etik Litteratur Husted,

Læs mere

Af Yngve Hammerlin og Egil Larsen, fra bogen Menneskesyn i teorier om mennesket, Klim, 1999

Af Yngve Hammerlin og Egil Larsen, fra bogen Menneskesyn i teorier om mennesket, Klim, 1999 KONSEKVENSPÆDAGOGIK Af Yngve Hammerlin og Egil Larsen, fra bogen Menneskesyn i teorier om mennesket, Klim, 1999 Konsekvenspædagogikken er udviklet af den danske psykolog og filosof Jens Bay. Der er kun

Læs mere

Filosofi med børn -og Kierkegaard

Filosofi med børn -og Kierkegaard Filosofi med børn -og Kierkegaard FST, København 28. august 2013 Ved Dorete Kallesøe Lektor ved VIAUC og Husfilosof på MC Holms Skole Dagsorden 1. Filosofisk samtale i praxis (Frihed og Kierkegaard) 2.

Læs mere

14 U l r i c h B e c k

14 U l r i c h B e c k En eftermiddag, da Ulrich Beck som ung førsteårs jurastuderende gik rundt i den sydtyske universitetsby Freiburg og tænkte over virkelighedens beskaffenhed, slog det ham pludselig, at det egentlig ikke

Læs mere

Medier og samfund. Klaus Bruhn Jensen. en introduktion. Klaus Bruhn Jensen medier og samfund en introduktion. www.forlagetsl.dk

Medier og samfund. Klaus Bruhn Jensen. en introduktion. Klaus Bruhn Jensen medier og samfund en introduktion. www.forlagetsl.dk opfattes medierne som en direkte årsag til, at et udvikler sig på det gensidige afhængighedsforhold mellem og medier. er professor ved Københavns Universitet og forfatter forlaget slitteratur opfattes

Læs mere

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Interfolk, september 2009, 1. udgave 2 Indhold Om beskrivelsen af din

Læs mere

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål Værnær AfAnniThus hol t Mål gr uppe: 7. 9. k l as s e Vær nær! Tekster i arbejdet: Ispigen fra Ispigen og andre fortællinger af Bent Haller. Det er ikke nemt fra De andre af Anna Grue Målgruppe 7.-9. klasse

Læs mere

Se mere på www.rasmuswillig.dk eller følg med på Facebook/rasmuswillig

Se mere på www.rasmuswillig.dk eller følg med på Facebook/rasmuswillig Rasmus Willig, Ph.d., lektor ved Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet. Han er tidligere formand for Dansk Sociologforening. Har skrevet fast for dagbladet Information og er en

Læs mere

Prædiken til 1. søndag efter trinitatis, Luk 16,19-31. 1. tekstrække.

Prædiken til 1. søndag efter trinitatis, Luk 16,19-31. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 2. juni 2013 kl. 9.30 Bodil Raakjær Jensen Prædiken til 1. søndag efter trinitatis, Luk 16,19-31. 1. tekstrække. Salmer. DDS 722 Nu blomstertiden komme2 DDS 447 Herren strækker

Læs mere

Studieretningsprojekter i matematik og dansk? v/ Morten Overgård Nielsen

Studieretningsprojekter i matematik og dansk? v/ Morten Overgård Nielsen Studieretningsprojekter i matematik og dansk? v/ Morten Overgård Nielsen Kilde: Den store danske encyklopædi reto rik Men det er, som Aristoteles også fremhæver, ikke ligegyldigt, om man siger tingene

Læs mere

Æstetisk læring i sygeplejerskeuddannelsen

Æstetisk læring i sygeplejerskeuddannelsen Æstetisk læring i sygeplejerskeuddannelsen, sygeplejerske, cand.mag. ph.d.-stipendiat,aalborg Universitet Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi 1 Oversigt Fortælling fra et konkret kursus som eksempel

Læs mere

Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis

Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis Evalueringer mellem termometerhypotese og bivirkningshypotese (Kvale, 1980) Termometerhypotese den antagelse at

Læs mere

Uddannelsesplan for Pædagogstuderende i Myretuen

Uddannelsesplan for Pædagogstuderende i Myretuen Uddannelsesplan for Pædagogstuderende i Myretuen Velkommen: Vi glæder os til at byde dig velkommen i Myretuen. Vi håber du får en god og lærerig praktikperiode hos os med masser af udfordringer, dejlige

Læs mere

Fra årsplan til emneudtrækning

Fra årsplan til emneudtrækning Fra årsplan til emneudtrækning Tema Problemstilling Tekster/andre udtryksformer Udvalgte Færdighedsog vidensmål Bibelske fortællinger/lig- nelser Hvad er lignelser og hvad kendetegner denne udtryksform?

Læs mere

Dydsetik. Sakset fra Anne Marie S. Christensen Syddansk Universitet

Dydsetik. Sakset fra Anne Marie S. Christensen Syddansk Universitet Dydsetik Sakset fra Anne Marie S. Christensen Syddansk Universitet Dydsetisk professionsetik Eksempel: arbejdet som læge Der er givet forskellige bud på læge-dyderne 1. Medmenneskelighed, ærlighed, respekt,

Læs mere

Den fri Hestehaveskole

Den fri Hestehaveskole Den fri Hestehaveskole Anerkendende refleksion - ET GODT PÆDAGOGISK VÆRKTØJ I MANGE SAMMENHÆNGE Pædagogiske grundantagelser ü Trivsel og selvværd er forudsætninger for læring. ü Det er vigtigt at gå med

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112 Åbningshilsen Vi fejrer jul. Vi er i Julen. Vi fester. Igen. Jul betyder

Læs mere

Nye horisonter i socialt arbejde En refleksionsteori

Nye horisonter i socialt arbejde En refleksionsteori Nye horisonter i socialt arbejde En refleksionsteori Nye horisonter til tryk.indd 1 25-11-2009 18:26:53 Nye horisonter til tryk.indd 2 25-11-2009 18:26:54 Maria Appel Nissen NYE HORISONTER I SOCIALT ARBEJDE

Læs mere

Karlstadmodellen. Vingsted 17. September 2015. Ellen Bjerre Jensen Mette Sørensen PPR Køge

Karlstadmodellen. Vingsted 17. September 2015. Ellen Bjerre Jensen Mette Sørensen PPR Køge Karlstadmodellen Vingsted 17. September 2015 Ellen Bjerre Jensen Mette Sørensen PPR Køge Karlstadmodellen En model baseret på et humanistisk menneskesyn: Frihed Værdighed Ansvar Social - Lighed (Egen)kraft

Læs mere

Åse Lading, ph.d. Roskilde universitet. Grupper som ramme for fælles og individuel udvikling

Åse Lading, ph.d. Roskilde universitet. Grupper som ramme for fælles og individuel udvikling Åse Lading, ph.d. Roskilde universitet Grupper som ramme for fælles og individuel udvikling Forskellighed og enshed 150.000 er i dag ramt af depression ifølge Sundhedsstyrelsen og endnu flere oplever symptomer

Læs mere

Om at arbejde med tillid. Ledelse & Organisation/KLEO

Om at arbejde med tillid. Ledelse & Organisation/KLEO Om at arbejde med tillid HOW It works 3 ledelseskapaciteter Hvordan det skal gøres i praksis At inddrage og ANVENDE relevant VIDEN (forskningsviden/erfaringsviden/data ) i ens ledelsespraksis At løse (og

Læs mere

TALE TIL SAMRÅD VEDR. SPØRGSMÅL U-Y. Det talte ord gælder

TALE TIL SAMRÅD VEDR. SPØRGSMÅL U-Y. Det talte ord gælder Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Svar på Spørgsmål 118 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 3. december 2008 TALE TIL SAMRÅD VEDR. SPØRGSMÅL U-Y Det talte

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2012 Institution VoksenUddannelsescenter Frederiksberg - 380 Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L B E K E N D T G Ø R E L S E R O M

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L B E K E N D T G Ø R E L S E R O M Undervisningsministeriet Høringssvar bekendtgørelser om folkeskolen AFIKFP@uvm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 6 2 6 M E N N E

Læs mere

Den socialpædagogiske. kernefaglighed

Den socialpædagogiske. kernefaglighed Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste

Læs mere

Indvandrere og kriminalitet

Indvandrere og kriminalitet Kriminalistisk Instituts Årbog 1992 Indvandrere og kriminalitet af Britta Kyvsgaard I diskussioner om indvandrere og kriminalitet har forskellige tal været fremme. I artiklen gennemgås den forskning, der

Læs mere

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme Danmark på rette kurs et troværdigt og stærkt forsvar danmark

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2013 Institution VoksenUddannelsescenter Frederiksberg - 380 Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Morgendagens vejledende etiske principper for evaluering

Morgendagens vejledende etiske principper for evaluering Morgendagens vejledende etiske principper for evaluering Af Gro Emmertsen Lund, Organisations- og evalueringskonsulent i Haslebo & Partnere, Master i Evaluering. Etik i evaluering har været på dagsordnen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin december 2017 Institution VUC Lyngby [407] Uddannelse Hf enkeltfag Fag og niveau Filosofi Filosofi C bilag

Læs mere

En introduktion til Mikail Bakhtin

En introduktion til Mikail Bakhtin En introduktion til Mikail Bakhtin - I dialog med andres forståelser Jan Ohrt Nissen Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Antal sider:

Læs mere

Marianne Jelved. Samtaler om skolen

Marianne Jelved. Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Indhold Forord........................................ 7 Brændpunkter i skolepolitikken...................... 11 Skolen og markedskræfterne..........................

Læs mere

Undervisningsforløb med temaerne opdragelse og dobbeltsocialisering

Undervisningsforløb med temaerne opdragelse og dobbeltsocialisering Undervisningsforløb med temaerne opdragelse og dobbeltsocialisering Undervisningsforløbet kombinerer arbejdsspørgsmål, eksempler, undersøgelser og teorier fra bogen Opdragelse. Hertil kommer oversigter

Læs mere

Pensum for Politisk teori og idehistorie Efterår 2014

Pensum for Politisk teori og idehistorie Efterår 2014 Pensum for Politisk teori og idehistorie Efterår 2014 (E) E-artikel via bibliotekets søgebase REX: www.polsci.ku.dk/bibliotek. Opslag på tidsskriftets titel (skrevet med kursiv) giver fuldtekstadgang.

Læs mere

Låner i et elektronisk spil kegler: Hvad sker der, når bøgerne bliver elektroniske? Heidi Holst Madsen

Låner i et elektronisk spil kegler: Hvad sker der, når bøgerne bliver elektroniske? Heidi Holst Madsen Låner i et elektronisk spil kegler: Hvad sker der, når bøgerne bliver elektroniske? Heidi Holst Madsen Låner i et elektronisk spil kegler: Hvad sker der, når bøgerne bliver elektroniske? Temadag arrangeret

Læs mere

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle rettigheder. 1 Prolog Jeg vil i denne opgave se på, hvordan en

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 KAPITEL 2 HANDLINGER OG MENINGSSKABELSE I HVERDAGSLIVET... 28 Fortolkning og meningsskabelse i hverdagslivet... 29 Det sociale

Læs mere

Lars Qvortrup: Den myndige lфrer Niklas Luhmanns blik pе uddannelse og pфdagogik.

Lars Qvortrup: Den myndige lфrer Niklas Luhmanns blik pе uddannelse og pфdagogik. Lars Qvortrup: Den myndige lфrer Niklas Luhmanns blik pе uddannelse og pфdagogik. KЬbenhavn: Forlaget Dafolo 2012 Den myndige lфrer Niklas Luhmanns blik pе uddannelse og pфdagogik blik barnet livsforlьb

Læs mere

USA, Vesten og resten

USA, Vesten og resten 1 USA, Vesten og resten Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 2 USA, Vesten og resten Af Johan Galtung (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Først grundbehov, så handel og religion USA og Vesten

Læs mere

Opbrudssamfundet - nye krav til den enkelte. Billund 17. april 2008 Per Schultz Jørgensen

Opbrudssamfundet - nye krav til den enkelte. Billund 17. april 2008 Per Schultz Jørgensen Opbrudssamfundet - nye krav til den enkelte Billund 17. april 2008 Per Schultz Jørgensen Kulturel revolution Opbrudssamfundet De store paraplyer er borte Det postmoderne En kulturel frisættelse Individualisering

Læs mere