Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 394 kwh el 3,76 MWh fjernvarme. 481 kwh el 0,81 MWh fjernvarme

Transkript

1 SIDE 1 AF 15 Adresse: Postnr./by: Rahbeks Allé 3A 1749 København V BBR-nr.: Energikonsulent: Kjeld Sivertsen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders gennemsnitlige forbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke flerfamiliehuse. Oplyst varmeforbrug Udgift inkl. moms og afgifter: kr./år Energimærke A Forbrug: Oplyst for perioden: Fjernvarme: ,33 MWh Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenten, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år rent temperaturmæssigt. B C D E F G C Besparelsesforslag Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet Energikonsulentens bygningsgennemgang. Årlig Årlig Skønnet besparelse i besparelse i investering Tilbage- Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms inkl.moms betalingstid 1 Montering af ny cirkulationspumpe på brugsvandsanlæg 394 kwh el 3,76 MWh kr kr. 2,4 år 10 Montering af ny cirkulationspumpe på brugsvandsanlæg 481 kwh el 0,81 MWh kr kr. 4,9 år Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen, herunder driftstider m.v. for installationer og for bygningen som helhed.

2 SIDE 2 AF 15 Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere eller hvis udgifter til vand reduceres. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering. Samlet besparelse her og nu Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme kr./år Samlet besparelse på el til andet end opvarmning kr./år Samlet besparelse på vand 0 kr./år Besparelser i alt kr./år Investeringsbehov kr. inkl. moms Alle beløb er inklusive moms. Hvis alle forslag gennemføres vil det forbedre husets energimærkning til karakteren: C Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særlig attraktivt at gennemføre energiforbedringer både af økonomiske og praktiske grunde. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med ombygning og renovering. Læs mere i Bygningsreglementet ( Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering:

3 SIDE 3 AF 15 Forslag til forbedring Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. inkl. moms 2 Efterisolering af etageadskillelse mod uopvarmet kælder 4 kwh el 16,24 MWh 3 Efterisolering af massive ydervægge med 100 mm. 75 kwh el 182,57 MWh 4 Efterisolering af loft/tag i kvist med 100 mm. 0,45 MWh 5 Efterisolering af hanebåndsloft med 100 mm. 1 kwh el 5,63 MWh 6 Termoruder 3 kwh el 33,05 MWh 7 Koblede vinduer 3 kwh el 28,93 MWh 8 Efterisolering af skråvægge med 100 mm. 3 kwh el 10,84 MWh 9 Efterisolering af varmefordelingsrør 1,16 MWh kr kr. 300 kr kr kr kr kr. 700 kr. 11 Termo 48 kwh el 119,89 MWh kr. Energikonsulentens konklusion og kommentarer Ejendommen er del af Carlsbergs tidligere pakhus, bolig og silo som er ombygget til lejligheder i1995. Pakhus og bolig er opført i 1861 og silo er opført i I forbindelse med ombygningen er ejendommen blevet efterisoleret derfor er der kun ganske få rentable forslag til energibesparelse. Der der derimod nævnt en del forslag som er fornuftige at gennemføre i forbindelse med renoveringer. Hvis samtlige forslag gennemføres vil energimærket blive B. Varmeforbruget er lavt, 94 kwh/m2, 10% mindre end gennemsnittet af landets etagejendomme. El

4 SIDE 4 AF 15 forbruget er lavt, 1,3 kwh/m2, 80% mindre end genemsnittet. Vandforbruget er lavt, 0,71 m3/m2, 15% mindre end gennemsnittet. Varmt brugsvandsforbruget udgør 32% af det totale vandforbrug hvilket er normalt. Ejendommen består af 2 bygninger Der foretages månedlige aflæsninger Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Loft og tag Forslag 4: Forslag 5: Forslag 8: Hanebåndsloft (spidsloft) er isoleret med 200 mm mineraluld. Skråvægge i tagetagen er isoleret med 200 mm mineraluld. Loft/tag i kvist er isoleret med 200 mm mineraluld. Efterisolering af loft/tag i kvist med 100 mm. Det bør forinden arbejdet igangsættes undersøges om den eksisterende konstruktion er tilstrækkelig tæt. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges overslagsprisen. Efterisolering af hanebåndsloft med 100 mm. Inden efterisolering af loft/tagetage igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i loftsrummet skal også tillægges overslagsprisen. Efterisolering af skråvægge med 100 mm i forbindelse med renovering af tagetage eller udskiftning af taget. Evt. udskiftning af taget, anden renovering af tagetagen eller evt. udførelse af ny dampspærre og udbedring af utætheder skal tillægges overslagsprisen for isoleringsarbejdet. Skråtag (parellel tag) er isoleret med 200 mm mineraluld. Det flade tag mod terrasse er isoleret med 200 mm mineraluld. Ydervægge Kvistflunke er udført som let konstruktion med beklædning ud- og indvendig. Hulrum mellem beklædninger er isoleret med 100 mm mineraluld. Ydervægge består i gennemsnit af 60 cm massiv teglvæg.

5 SIDE 5 AF 15 Forslag 3: Montering af indvendig isoleringsvæg på massive ydermure med 100 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Metoden indebær risiko for kondensdannelse på indersiden af ydermuren og kan ikke anbefales. Alternativt foreslås en udvendig efterisolering med tilsvarende isoleringstykkelse. Den udvendige efterisolering afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes udseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om lokale bestemmelser evt. hindrer en sådan ændring i bygningens udseende. Udvendig efterisolering af ydervægskonstruktioner er mere energieffektiv end tilsvarende indvendig isolering (kilde: BYG-ERFA Erfaringsblad Indvendig isolering - ældre ydermure over terræn), da langt de fleste og væsentligste kuldebroer i væggen brydes. Samtidig er indvendig efterisolering næsten ligeså dyrt som udvendig efterisolering, og som nævnt en besværlig løsning, der kræver tæt dampspærre, hvilket kan være svært at realisere i praksis. Prisoverslaget er baseret på den udvendige løsning (kilde Ydervægge-rør består af massiv betonvæg med udvendig 125 mm mineraluld og pladebeklædning. Ydervægge - åbent ben består af massiv betonvæg med indvendig 125 mm mineraluld og pladebeklædning. Ydervægge - lukket ben består af massiv betonvæg med indvendig polystyren isolering. Ydervæg stueplan 1m beton Ydervægge i stueplan er delvist udført som let konstruktion med beklædning ud- og indvendig. Hulrum mellem beklædninger er isoleret med 125 mm mineraluld. Vinduer, døre og ovenlys Oplukkelige dannebrogsvinduer med 2 rammer og sprosser. Vinduer er monteret med 1 lag glas med forsatsrude/ramme. Oplukkelige dannebrogsvinduer med 2 rammer og sprosser. Vinduer er monteret med 1 lag glas med forsatsrude/ramme. Oplukkelige vinduer med 2 rammer. Vinduer er monteret med 2 lags termorude. Oplukkelige tagvinduer som Velux. Vinduer er monteret med 2 lags termorude. Forslag 6: Udskiftning af 2 lags termoruder i vinduer til energiruder med U-værdi mindre end 1,1. Energiruderne skal være med varm kant.

6 SIDE 6 AF 15 Forslag 7: Udskiftning af 1 lag glas med forsatsrude/rammer i vinduer til energiruder med U-værdi mindre end 1,1. Energiruderne skal være med varm kant. Oplukkelige vinduer/døre med 1 ramme. Vinduer er monteret med 2 lags termorude. Forslag 11: Udskiftning af 2 lags termoruder i vinduer til energiruder med U-værdi mindre end 1,1. Energiruderne skal være med varm kant. Gulve og terrændæk Forslag 2: Etageadskillelse mod uopvarmet kælder består af beton med strøgulve. Mellem strøer skønnes isoleret med 50 mm mineraluld. Terrændæk er udført i beton og med strøgulve der skønnes isoleret med 50 mm mineraluld mellem strøer. Under betonen er gulvet uisoleret. Etageadskillelse mod port består af tung dæk med slidlagsgulve. Etageadskillelsen skønnes efterisoleret med 100 mm mineraluld afsluttet med loft. Linietab langs fundament Montering af nedhængt loft i kælder på underside af etageadskillelse af massiv beton med 100 mm mineraluld mellem nye bjælker, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Etageadskillelse mod uopvarmet kælder består af beton med strøgulve. Mellem strøer skønnes isoleret med 100 mm mineraluld. Linietab langs fundament Linietab langs betonvæg, ben Linietab ved betonvægge i stueetage Kælder Kældervægge og kældergulve er støbt i beton og er ikke isoleret Kældervægge og kældergulve er støbt i beton og er ikke isoleret

7 SIDE 7 AF 15 Ventilation Ventilation Der er naturlig ventilation i hele bygningen i form af spalteventiler i vinduer og mekanisk udsugning fra emhætte i køkken og mekanisk udsugning i bad. Bygningen er normal tæt, da konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger, samt tætningslister i vinduer og udvendige døre er rimelig intakte. Der er naturlig ventilation i hele bygningen i form af spalteventiler i vinduer og mekanisk udsugning fra emhætte i køkken og mekanisk udsugning i bad. Bygningen er normal tæt, da konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger, samt tætningslister i vinduer og udvendige døre er rimelig intakte. Varme Varmeanlæg Bygningen opvarmes med. Anlægget er udført med isoleret varmeveksler og indirekte centralvarmevand i fordelingsnettet. Bygningen opvarmes med. Anlægget er udført med isoleret varmeveksler og indirekte centralvarmevand i fordelingsnettet.

8 SIDE 8 AF 15 Varmt vand Forslag 1: Varmt brugsvand produceres i 3000 l varmtvandsbeholder, isoleret med 100 mm mineraluld. Brugsvandsrør og cirkulationsledning i varmecentral er isoleret med henholdsvis 60 mm og 40 mm isolering. Brugsvandsrør og cirkulationsledning i kælder er i gennemsnit udført som 1" stålrør isoleret med 50 mm isolering. Tilslutningsrør til varmtvandsbeholder er udført som 1 1/4" stålrør isoleret med 50 mm isolering. På varmtvandsrør og cirkulationsledning er monteret en pumpe med trinregulering med en effekt på 65 W. Pumpen er af fabrikat Grundfos type UPS trin 2 Montering af ny automatisk modulerende cirkulationspumpe på brugsvandsanlæg. Det vurderes at pumpe kan udskiftes til en pumpe med lavere effekt, som Grundfos Alpha 2 med rustfri pumpehus. Forslag 10: Varmt brugsvand produceres i 1000 l varmtvandsbeholder, isoleret med 100 mm mineraluld. Brugsvandsrør og cirkulationsledning i varmecentral er isoleret med henholdsvis 60 mm og 40 mm isolering. Tilslutningsrør til varmtvandsbeholder er udført som 1 1/4" stålrør isoleret med 50 mm isolering. På varmtvandsrør og cirkulationsledning er monteret en pumpe med en effekt på 75 W. Pumpen er af fabrikat Grundfos type UP Montering af ny automatisk modulerende cirkulationspumpe på brugsvandsanlæg. Det vurderes at pumpe kan udskiftes til en pumpe med lavere effekt, som Grundfos Alpha 2 med rustfri pumpehus.

9 SIDE 9 AF 15 Fordelingssystem Forslag 9: Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i alle opvarmede rum. Varmefordelingsrør er udført som to-strengs anlæg. Vandret fordeling under loft i stueetage/ under loft i kælder Varmefordelingsrør i varmecentral er udført som 2" stålrør isoleret med 60 mm isolering. Varmefordelingsrør i kælder D er udført som 1" stålrør isoleret med 30 mm isolering. På varmefordelingsanlægget er monteret en automatisk modulerende pumpe med en effekt på 530 W. Pumpen er af fabrikat Grundfos type UPE Efterisolering af varmefordelingsrør i kælder D med 30 mm mineraluldsmåtte afsluttet med plast. Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i alle opvarmede rum. Varmefordelingsrør er udført som to-strengs anlæg. Varmefordelingsrør i varmecentral er udført som 2" stålrør isoleret med 60 mm isolering. På varmefordelingsanlægget er monteret en automatisk modulerende pumpe med en effekt på 360 W. Pumpen er af fabrikat Grundfos type UPE Automatik Til regulering af varmeanlæg er monteret automatik for central styring. Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på alle radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur. Ud over andet automatik i de enkelte rum, er der monteret automatik der styres efter udetemperatur. Denne overstyrer regulering i de enkelte rum. Udenfor fyringssæsonen forudsættes det i beregninger at fordelingsanlæg til varmekilder kan afbrydes, enten automatisk via udeføler eller manuelt ved at lukke ventiler. Til regulering af varmeanlæg er monteret automatik for central styring. Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på alle radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur. Ud over andet automatik i de enkelte rum, er der monteret automatik der styres efter udetemperatur. Denne overstyrer regulering i de enkelte rum. Udenfor fyringssæsonen forudsættes det i beregninger at fordelingsanlæg til varmekilder kan afbrydes, enten automatisk via udeføler eller manuelt ved at lukke ventiler.

10 SIDE 10 AF 15 Vedvarende energi Solceller Der er ikke monteret solcelleanlæg Der er ikke monteret solcelleanlæg. Ejendommen er velegnet til montering af solcelleanlæg Varmepumper Der er monteret luft til luft varmepumpe i selskabslokaler. Efter det oplyste anvendes varmepumpen ikke. Solvarme Der er ikke monteret solvarmeanlæg. Ejendommen har tagflader mod syd som er velegnede til montering af solfangere. Montering af solvarmeanlæg til opvarmning af varmt brugsvand bør overvejes. Der er ikke monteret solvarmeanlæg. Bygningen er ikke egnet til solvarmenalæg. El Belysning Belysningen i trappeopgange består af armaturer med kompaktlysrør. Lyset styres med trappeautomat. Belysningen i trappeopgang består af armaturer med kompaktlysrør. Lyset styres med trappeautomat. Andre elinstallationer I vaskekælder er monteret 3 vaskemaskiner fabikat Miele type PW6055 Vario og 2 tørretumblere fabrikat Miele type PT7136 Vario

11 SIDE 11 AF 15 Vand Toiletter Toiletter er med stort og lille skyl Toiletter er med stort og lille skyl Armaturer Blandingsbatterier i brusebade er termostatstyrede Blandingsbatterier i brusebade er termostatstyrede

12 SIDE 12 AF 15 Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1749 og 1957 År for væsentlig renovering: 1995 Varme: Fjernvarme Supplerende opvarmning: Ingen Boligareal ifølge BBR: m² Erhvervsareal ifølge BBR: 2053 m² Opvarmet areal: m² Anvendelse ifølge BBR: Etagebolig Kommentar til BBR-oplysninger: BBR oplysninger passer ikke med de faktiske forhold. Samlet boligaeral i BBR er m2, det faktiske areal er m2. Det samlede erhvervsareal i BBR er 1743 m2, det faktiske areal er 381 m2. Energipriser Anvendt energipris inkl. moms og afgifter: Fjernvarme: El: Fast afgift: 562,00 kr. pr. MWh 2,00 kr. pr. kwh ,22 kr. pr. år Sådan opgøres varmeregningen Det modtagne varmefordelingsregnskab er fra Det er opdelt i 3 regnskaber og de har forskellige fordelingsnøgler. Nr. 5-7 har 52% variabel efter varmemålerdelinger, 21% fast efter areal, 15% variabel efter vandmåler, 12 % fast efter haneandele. Nr. 9 har 56% variabel efter varmemålerdelinger, 29% fast efter areal, 5% variabel efter vandmåler, 5 % fast efter haneandele, 5% målerpasning. Nr. 11 har 59% variabel efter varmemålerdelinger, 7% fast efter areal, 21% variabel efter vandmåler, 11% fast efter haneandele, 2% gebyr. Fordelingesnøgle bør være ens for hele ejendommen.

13 SIDE 13 AF 15 De enkelte lejligheders gennemsnitlige udgifter Energiudgifterne i de enkelte lejligheder er afhængig af bygningens samlede energiudgifter. Det er derfor i den enkelte lejlighedsbeboers interesse, at ejendommen som helhed er i god energimæssig stand, uanset om energitabet sker i områder udenfor den enkelte lejlighed, fx. i varmecentralen. I ejendommen er der forskellige typer at lejligheder. Nedenfor er en oversigt samt de enkelte lejlighedstypers gennemsnitlige energiudgifter. Type Areal i m² Gennemsnitligt årlige energiudgifter 1 værelse kr. 2 værelser kr. 2 værelser kr. 2 værelser kr. 2 værelser kr. 2 værelser kr. 3 værelser kr. 3 værelser kr. 3 værelser kr. 3 værelser kr. 3 værelser kr. 3 værelser kr. 3 værelser kr. 4 værelser kr. 4 værelser kr. 4 værelser kr. 4 værelser kr. 5 værelser kr. 5 værelser kr. 5 værelser kr. Erhverv kr. 4 værelser kr.

14 SIDE 14 AF 15 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af lejligheder skal sælger eller udlejer fremlægge en energimærkning, der ikke må være over 5 år gammel. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Ejendomme, som er større end 1000 m2, skal energimærkes hvert 5. år. Energimærkning foretages af et certificeret firma eller en beskikket konsulent. Ordningen administreres af Sekretariatet for Energieffektive Bygninger (SEEB, på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes konkrete tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig konkret vurdering af løsninger og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/ mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Hvis dette ikke fører til en afklaring, kan man sende en skriftlig klage til Energistyrelsen. Klager over faglige og kvalitetsmæssige forhold vedrørende energimærkninger og andre ydelser udført af personligt beskikkede energikonsulenter i deres egenskab af personligt beskikkede energikonsulenter behandles af Energistyrelsen. Klagen skal være modtaget i Energistyrelsen senest 1 år efter indberetningen af energimærkningsrapporten. Klagen kan indbringes af bygningens ejer, ejere af ejerlejligheder samt købere eller erhververe af energimærkede bygninger eller lejligheder. Klagen skal indgives på et skema, som udarbejdes af Energistyrelsen. Reglerne fremgår af 49, stk. 1 og stk. 2 i bekendtgørelse nr. 228 af 7. april 2008 om energimærkning af bygninger. Klagen over energimærkningen sendes til: Energistyrelsen Amaliegade København K ens@ens.dk Læs mere

15 SIDE 15 AF 15 Energikonsulent Firma: Kjeld Sivertsen ApS Adresse: Stampetoften Hørsholm Telefon: siv@kjeld-sivertsen.dk Dato for bygningsgennemgang: Energikonsulent nr.: Se evt. for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.