3 Orientering om evalueringsrapporten vedrørende Ældre- og Handicapudvalgets studietur til Holland 2015

Transkript

1 3 Orientering om evalueringsrapporten vedrørende Ældre- og Handicapudvalgets studietur til Holland Bilag: Statusrapport vedrørende Ældre- og Handicapudvalgets studietur til Amsterdam DokumentID:

2 Statusrapport vedrørende Ældre- og Handicapudvalgets studietur til Amsterdam den marts 2015 Evaluering ÆLDRE- OG HANDICAPUDVALGETS STUDIETUR 28. april 2015 Skrevet af: Marie Louise Daugård (23714)

3 Statusrapport vedrørende Ældre- og Handicapudvalgets studietur til Amsterdam den marts 2015 Evaluering Indholdsfortegnelse BAGGRUND OG FORMÅL... 2 EVALUERING AF STUDIETURENS PROGRAM... 2 VILANS... 2 INTO D MENTIA... 4 CORDAAN CARE ORGANISATION... 6 LANDSBYEN DE HOGEWEYK... 7 WORKSHOP... 9 BUDGET PROGRAM

4 Baggrund og formål Ældre- og Handicapudvalget gennemførte den marts 2015 en studietur til Amsterdam i Holland 1. På turen deltog politikere fra Ældre- og Handicapudvalget, Sundheds- og Omsorgschefen, Handicap- og Psykiatrichefen, Direktøren for de to afdelinger samt en administrativ medarbejder. Ældre- Og Handicapudvalget Karina Friborg Due Madsen, Udvalgsformand Hans-Jørgen Hørning, Udvalgsmedlem Lene Fruelund, Udvalgsmedlem Rune Dreier Kristensen, Udvalgsmedlem Leif Lund, Byrådsmedlem Embedsfolk: Jens Peter Hegelund, Direktør Inge Bank, Sundheds- og Omsorgschef Dorte Eastwood, Handicap- og Psykiatrichef Marie Louise Daugaard, Sundhedsfaglig konsulent Formålet med turen var at opnå inspiration og viden til videre indsatser i Silkeborg Kommune i forhold til områderne ældre og handicappede gennem indsigt i den hollandske tilgang til de to målgruppe samt frivillige. Evaluering af studieturens program Holland har et lærerigt perspektiv på arbejdet med demente og arbejdet med frivillige. Derudover har fx Cordaan organisationen flere års erfaring med integrationen af ældre og udviklingshæmmede. Vilans Første besøg på studieturen gik til Vilans. Vilans er det førende Hollandske videncenter inden for langsigtet pleje og opererer i krydsfeltet mellem politik, videnskab og praksis. Omsætning af teori til praksis opnås bedst i samarbejde med ledere, borgere og politiske beslutningstagere, der er aktive på området. Formålet med det brede samarbejde er blandt andet at sikre, at ekspertise også bliver anvendt i praksis, så nødvendige processer og forandringer fremskyndes. Vilans tilbyder udelukkende viden, hvilket er deres store styrke. I Holland er de i gang med en stor reform af sundhedssektoren, hvor de går fra en central styring til decentral styring, fra offentlig betaling til privat betaling, fra specialister til generalister, fra professionel pleje til ansvar for egen sundhed, fra plejekvalitet til livskvalitet, fra sygdom og sundhed til sundhed og adfærd og fra institutionspleje til pleje lokalområdet. Med reformen følger der også besparelser og målet er, at der i år skal skæres 3 % af budgettet og 15 % i alt senest Vi fik en introduktion til opbygningen af det Hollandske sundhedsvæsen. Det hollandske sundhedsvæsen indeholder forskellige elementer såsom: Langvarig pleje 1 (Holland er faktisk kun en del af Nederland, men I daglig tale bruges Holland ofte om hele landet, selvom det egentligt ikke er korrekt.) 2

5 Regionale forsikringskontorer, hver borger betaler 2880 danske kroner årligt. Når man er forsikret er det bandt andet gratis at gå til den praktiserende læge Egenbetaling som er indkomstbestemt, dog med et max. på danske kroner Medicinsk og paramedicinsk pleje i eget hjem Hospitaler Hjemmesygepleje Man har i Holland stor opmærksomhed på frivilligt arbejde i mange forskellige former. Siden 2006 har der været en forandring i retning af, af de enkelte borgere i lokalsamfundet og de enkelte nabolag hjælper hinanden. Man er gået fra færre professionelle til større egen-deltagelse. Det handler om at give noget for at få noget igen. Dette blandt andet fordi der er en generel utilfredshed med de tilbud, som staten kan tilbyde og man ønsker at øge solidariteten med hinanden og mindske anonymiteten. 3 Det hollandske ungdomssystem har fokus på børn med mentale- og adfærdsproblemer. Den praktiserende læge har en meget central rolle hos familier med børn med specielle problemer. Med d en nye reform ønsker man blandt andet at forebygge til, at mange forskellige omsorgsprofessionelle kommer i hjemmet. Der er erfaring for, at op mod 20 forskellige personer kommer i et hjem. Med den nye reform sker der en decentralisering af økonomien og de administrative forpligtelser. Der er større fokus på lokal forankring, forebyggelse, rehabilitering og der tilbydes støtte og hjælp, som er målrettet de enkeltes behov. Der arbejdes hen imod følgende elementer: En familie, en plan, en ansvarlig Et fælles integreret økonomisk system Faciliteter forandringen/innovation Der er siden 2012 arbejdet målrettet på at lave demensvenlige kommuner. Det er ikke et projekt, men mere en bevægelse, hvor alle arbejder hen imod en fælles forståelse for et dementvenligt miljø. Arbejdet foregår i samarbejde med praktiserende læger, politikere og fagfolk og der inddrages løbende relevante samarbejdspartnere såsom politiet, præster og lignende. Der er en kontinuerlig udveksling af viden, erfaring, uddannelse og hvad der er behov for af uddannelse for at kunne løfte opgaven. Målet med bevægelsen er at øge livskvaliteten for personer med demens og sikre, at de inkluderes i samfundet, ikke ekskluderes. Det gør man blandt andet ved at etablere demensvenlige cafeer, hvor der er ekstra ressourcer fx søndag morgen, hvor størstedelen af den almindelige befolkning ikke går på cafe. FIGUR 1JENS PETER HEGELUND FORTÆLLER OM SUNDHEDSSEKTOREN SET FRA KOMMUNENS PERSPEKTIV

6 Into D mentia Demens er en af de største udfordringer i sundhedssektoren verden over og antallet af mennesker med demens er i hastig vækst. I 2011 var der 35 millioner mennesker med demens på verdensplan, i 2050 forventes det, at dette tal vil være vokset til mindst 115 mio. God pleje og støtte til mennesker med demens og hjælp til håndtering af deres situation er for tiden det eneste middel til at klare dette globale problem. Pleje af mennesker med demens er en specialiseret og meget vanskelig opgave. Hvad oplever en person med demens? Og hvad føler en person med demens? Samtidig oplevede personer med demens ikke at blive forstået af både deres pårørende og de professionelle, som de var i kontakt med. På baggrund af dette startede man i 2010 udviklingen af en simulator i samarbejde med game-firmaer og universitetet i Tilburg. Selve udviklingen fordrede et stort forstudie, da man ville sikre sig, at man fik udviklet det helt rigtige projekt. Selve udviklingen af simulatoren har kostet euro. Simulatoren bruges til at uddanne både pårørende og sundhedsfagligt personale og en træningssession koster ca. 200 euro pr. person. Træningen efterfølges af en intern debriefing, hvor forsøgspersonen og eventuelle observatører gennemgår forløbet og snakker oplevelsen igennem. En kombination af virtual reality, interaktive teknikker, fysiske objekter, lydeffekter og gaming teknologi skaber en livagtig oplevelse. Dette gør det muligt for alle besøgende at opleve en historie baseret på det virkelige liv som dement. Alle de erfaringer, der er en del af det typiske kliniske billede - både kognitive og psykosociale - er inkluderet, såsom forvirring, angst, fremmedgørelse, frygt, aggression og usikkerhed. Ved udgangen af 2012 blev Into D'mentia simulationstræning præsenteret for den hollandske sundhedssektor. Into D mentia er en simulator, som giver sundhedspersonalet mulighed for på en unik måde at opleve, hvad det betyder at have demens. Ved hjælp af en simulering i et overraskende realistisk miljø kan de opleve de følelser og følelser af nogen, der har demens. Karina Due, Hans Jørgen Hørning, Lene Fruelund og Rune Dreier Kristensen prøvede alle at være den demente, og resten af gruppen fungerede som observatører. Personen i stimulatoren, deltager i en historie som hovedperson som en dement person. Historien fortælles af en stemme i en højtaler, som forklarer, hvordan en person med demens tænker. I stimulatoren er både kognitive og psykolog-sociale elementer indtænkt i forløbet. 4

7 FIGUR 2SIMULATOREN ER BYGGET I EN CONTAINER, SOM KAN FLYTTES RUNDT I HOLLAND ALT EFTER, HVOR DEN SKAL BRUGES FIGUR 3KARINA DUE FÅR EN VEST PÅ. I VESTEN ER DER EN STEMME, SOM GUIDER HENDE GENNEM SIMULATOREN 5

8 FIGUR 4DEN EFTERFØLGENDE DEBRIEFING Cordaan Care organisation Cordaan har centre i hele Amsterdam samt i byerne Diemen, Huizen, Maartensdijk og Nieuw Vennep. De har ansatte og frivillige. Hvert år yder de omsorg og hjælp til omkring borgere og beboere. Cordaan arbejder tæt sammen med andre grupper og institutioner, såsom psykiske institutioner, hospitaler, organisationer, der repræsenterer etniske minoriteter, patientorganisationer samt forældreorganisationer. Andre vigtige samarbejdspartnere er kommuner, sportsklubber, uddannelsesinstitutioner og boligselskaber. Uformelle plejere og frivillige spiller en væsentlig rolle i deres organisation. De uformelle plejere og frivillige sørger for ekstra støtte såsom fx personlig opmærksomhed i form af støtte til indkøb, gennemgang af officielle papirer og lignende. Cordaan har som vision, at man arbejder ud fra det individuelle menneskes behov. Det, der er det rette for én person er ikke nødvendigvis det rigtige for en anden. Deres brugere og beboere er mennesker, der er mere sårbare end den gennemsnitlige person på grund af et psykiatrisk problem, et handicap eller bare på grund af alderdom. Cordaan sikrer den rette hjælp og pleje. Ikke ved at levere standardløsninger, men ved at give dem den specifikke pleje, de har brug for. Cordaan sætter ikke folk i bås, men arbejder ud fra den filosofi, at man har fokus på deres styrker snarere end deres begrænsninger På vores besøg hos Cordaan blev vi vist rundt i det ene center, som huser plejecenter for demente på den ene etage, på en anden etage bor voksne udviklingshæmmede enten i en form for bofællesskab i egen lejlighed, men med fælles stue og køkken. Et andet sted på etagen er der lejligheder til velfungerende udviklingshæmmede, hvor vi blandt andet mødte en af beboerne, som bor der sammen med sin kæreste. Et andet sted i centret er daghjemmet, som hver eneste dag er velbesøgt. Her kommer primært velfungerende ældre og udviklingshæmmede og de har mulighed for at fordybe sig i forskellige former for håndværk, avislæsning, kunst og fælles frokost. Der er også planlagt en gåtur hver dag. 6

9 Der er også en cafe, hvor alle de ansatte er udviklingshæmmede. Cafeen var som udgangspunktet tænkt som en fælles cafe for hele området. Det har dog vist sig svært at få de omkringliggende beboelser til at benytte sig af tilbuddet og i dag bruges cafeen primært af beboerne i huset og cafeens fremtid er usikker. Vi fik lov at slutte dagen af med en god frokost på cafeen. FIGUR 5FROKOST I CAFEEN PÅ CORDAAN FIGUR 6FROKOST I CAFEEN PÅ CORDAAN Landsbyen De Hogeweyk 7

10 85 % af mennesker med demens bor i eget hjem. Når du når niveau 5 i din demens, kan du visiteres til plejecenter og selv vælge hvilket. Et nyt konceptplejehjem kaldet landsbyen de Hogeweyk nær Amsterdam har udviklet en innovativ, human og tilsyneladende praktisk måde at drage omsorg for mennesker med demens. Opførelsen af demenslandsbyen kostede og blev primært finansieret af den hollandske regering, med et bidrag på De resterende blev finansieret af lokale organisationer. De Hogeweyks syn på pleje er grundlagt i det daglige liv i samfundet. I det normale samfund betyder det at leve, at have sin egen plads til at leve og styre sin egen husstand. Vi som mennesker lever sammen med andre mennesker, der deler de samme ideer og værdier. Dette gør det sted, hvor man bor et hjem. Hogeweyk har beboerne allerede levet et liv, hvor de formede deres eget liv, og hvor man traf sine egne valg om husholdning og standarder. Hvert hus i demenslandsbyen huser seks personer med samme livsstil. Denne livsstil kan ses i indretning og layout af huset, interaktionen i gruppen og med de ansatte, dag til dag-aktivitet og den måde, disse aktiviteter udføres. Hvert hus styrer sin egen husholdning med en fast stab. Et andet aspekt af det normale liv er at kunne bevæge sig frit inde i huset og udenfor. Et almindeligt hus i en normal landsby i et sikkert miljø giver beboerne i Hogeweyk denne frihed til at kunne leve det normale liv. I demenslandsbyen har man en indledende samtale med en evt. kommende beboer og deres familie for at finde ud af, hvor vedkommende vil passe ind. Og de kommer kun ind, hvis der bliver en bolig ledig, der passer til personens livsstil. I demenslandsbyen bestræber man sig på via konceptet at vedligeholde den enkelte beboers normale liv og livsstil. Personalet er bevidste om at opretholde den "falske virkelighed" eller det normale liv for beboerne i demenslandsbyen. Blandt andet retter personalet ikke beboerne, når de taler om deres erindringer, baggrund og historie. De tilknyttede læger, sygeplejersker og plejere arbejder målrettet på at gøre livet og hverdagen i De Hogeweyk så virkelig som muligt for beboerne. Beboerne skal selv betale for tøj, men får derudover stort set betalt alt. Omkostningerne pr er på omkring pr. måned Der er tre læger tilknyttet landsbyen. De har primært assistenter og hjælpere ansat på grund af kompleksiteten i plejen. De har tidligere haft mange hjælpere, men det udfases langsomt, da de ikke har de nødvendige kompetencer. Det er det samme personale, der kommer i de enkelte huse. Vigtigt for landsbyen, at der er stort kendskab til beboerne og at beboerne og deres pårørende har en fast kontaktperson, som kender dem. Det giver tryghed og genkendelighed for alle. To centrale principper ligger til grund for De Hogeweyks prisvindende design og den pleje, der gives her: For det første en målsætning om at mindske og afbøde angst, forvirring og den ofte meget store vrede, som demente mennesker kan blive grebet af, og det løses ved at skabe et miljø, der er trygt, velkendt og menneskeligt: Et næsten normalt hjem, hvor folk er omgivet af ting, de kender og omgivet af andre mennesker med baggrunde, interesser og værdier, som deres egne. For det andet en målsætning om at»maksimere livskvaliteten. Vi skal sørge for at holde alle aktive. Fokusere på det, de stadig kan, snarere end på alt det, de ikke kan. For når du lider af demens, er du ganske vist syg, men derudover kan du stadig fungere på mange områder.«8

11 Landsbyen er opført som et lavt murstenskompleks, og blev opført i En kompakt, selvstændig modellandsby på en fire hektar stor grund, halvdelen af den bestående af masser af plads med brede boulevarder, hyggelige sidegader, pladser, beskyttede gårde, velholdte haver med små søer med siv og en overflod af vilde blomster. Samt en café, en restaurant, et teater, et minimarked og en frisørsalon. De Hogeweyks 152 indbyggere»aldrig patienter«, har alle fået stillet diagnosen svær eller ekstrem demens af det hollandske behandlersystem. Deres gennemsnitsalder er 83 år, og de passes af 250 fuld- og deltidsansatte medarbejdere (de fleste af dem er uddannet plejepersonale, resten får et særligt kursus), hvortil kommer frivillige. De bor i små kollektiver på seks personer i 23 små huse, der hver permanent har tilknyttet en eller to plejere. Beboerne har hver især deres eget rummelige soveværelse og deler badeværelse med en anden beboer. Køkken, stue og spisestue er fælles for alle beboere i huset. Derudover findes der i De Hogeweyk 31 aktivitetsklubber med alt fra folkesang til bagning, fra litteratur til bingo, fra maleri til cykling. Selve boligerne tilhører syv forskellige livsstilskategorier : ikke perioder frosset i tid såsom 1950 erne eller 1960 erne, men forskellige stemninger, der søges fremkaldt gennem valget af indretning, dekoration, musik, selv mad. Den ene er Boheme, hvor vi på besøget blandt andet overværede, at der blev lavet indonesisk mad i køkkenet. Det er personalet, der kommer i huset, der laver maden og beboerne deltager i det omfang, de har mulighed og lyst til. På den modsatte side af gården besøgte vi et hus i ambachtelijke-stil, for beboere, der engang var beskæftiget i håndværksfag og landbrug: landmænd, blikkenslagere, tømrere. Møblerne er tungere, gardinerne mørkere, indretningen enklere. Huiselijke er for forhenværende hjemmegående husmødre: ryddeligt, ulasteligt rengjort med små udstillingsskabe, der rummer snesevis af figurer i messing og porcelæn. Workshop Fredag var der planlagt en afsluttende workshop på hotellet. Formålet med workshoppen var at italesætter oplevelser, indtryk og erfaringer fra de forskellige besøg. Overordnet var oplevelsen af studieturen, at det havde været inspirerende med relevante besøg i en god rækkefølge og med den rette faglighed. Der var desuden enighed om, at vi skal turde gøre noget, det kan rykke ved vores måde at tænke på, turde investere og udvikle. I nedenstående skitseres kort de enkelte deltagers evaluering på turen: 9

12 Rune Dreier Kristensen - Inspirerede, væsentlige besøg og fagligt relevant. Uddannelse af medarbejdere og demenslandsbyen var meget inspirerende. Dynamikken i Cordaan og deres måde at drifte stedet på som non-profit organisation. Interessant med måden de evaluerer på og følger op på evalueringen. Hans-Jørgen Hørning - fint forløb med en god rækkefølge i besøgene. Besøget hos Cordaan viste, at det godt kan lade sig gøre at bygge op i højden. Vigtigt med fortsat fokus på frivillighed i forhold til den enkeltes livskvalitet, som er godt for samfundet, for borgerne, for brugere/beboere og nødvendigt for at kunne fastholde en kvalitet i vores ydelser. Lene Fruelund Det har været en god tur. Det får mig til at kigge på vores ældreområde på en anden måde, arbejde på at give mulighed for, at området udvikler sig anderledes værdibaseret. Leif Lund vi har set forskellige måder at gøre tingene på, noget kendt, noget nyt. Arbejdet med frivillige kræver en stor ændring i vores måde at tænke på, men tror godt på, at det kan lade sig gøre. Set mange ting og også ting, der ikke koster meget, blandt andet simulatoren. Inge Bank - godt indhold, men også en hyggelig og afslappende tur. Landsbyen og tankegangen er genial, men ikke kun for demente. Evt. Kunne det være for alle ældre på plejecenter, som en tilgang for de dårligste i en dansk kontekst. Arbejde videre med simulatoren og tænke den ind i en vores kontekst. Jens Peter Hegelund Jensen oplever en stor optagethed af at sætte sig i brugerens sted. Det kunne vi godt blive bedre til. Vi skal blive bedre til at sætte os ind i brugerens sted og have det som vores primære fokus. Dorte Eastwood - fået gode kontakter og en konkret viden, som vi kan arbejde videre med i Silkeborg. Overførselsværdi til andre områder, selvom der var meget fokus på demens, fx simulatoren. Karina Due Er blevet inspireret i forhold til område og udbygningsplan, vi kunne tænke ud af boksen og indtænke de elementer, vi har set og hørt om. Kan vi allerede nu indtænke nuværende plejecenter og de nærved liggende ældreboliger ind i en ny sammenhæng fx som en landsbytanke. Der er blevet rokket ved nogle ting, fx str. af en gruppe, som kan være anderledes. Det har været en hyggelig tur, med en god stemning og engagerede mennesker. Budget Regnskab for studietur til Holland Udgifter Beløb Hotel og fly ,00 P-billetter Billund 1683,50 Diverse hotel 5317,00 Transport Holland ,00 De Hogeweyk 9184,00 Into D'mentia 7500,00 Van Gogh Museum 1120,00 10

13 Canal dinner cruise 5409,00 Ombooking af billet 850,00 Diverse forplejning 8980,34 Middag Vilans 5792,76 Værtsgaver 2585,00 I alt ,60 Program Tidspunkt Tirsdag den 17. marts 2015 Aktivitet Ankomst Billund lufthavn Afgang Billund Lufthavn Ankomst Amsterdam lufthavn 16:00-20:30 Besøg hos Videncentret VILAN og efterfølgende middag 07: Morgenmad på hotellet 09:30-13:00 D'mentia 15:00-17:00 Besøg på Van Gogh Museet 19: Amsterdam dinner canal cruise Onsdag den 18. marts 2015 Torsdag den 19. marts :00-09:00 Morgenmad på hotellet 10:00-12:00 Cordaan Care Organisation 12:00-13:00 Frokost 14:00-16:30 Demenslandsbyen De Hogeweyk 19:00 Uformel middag på hotellet Fredag den 20. marts :00-09:00 Morgenmad på hotellet 10:00-14:00 Afsluttende workshop og opsamling 14:00 Afgang til Amsterdam lufthavn 16:35 Afgang til Billund lufthavn 17:40 Ankomst Billund lufthavn 11