Betonrenovering med elektro-kemiske metoder AfcivilingeniØr Ervin Poulsen
|
|
- Birgitte Jespersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Artilder 712 Betonrenovering med elektro-kemiske metoder AfcivilingeniØr Ervin Poulsen Beton i aggressiv og moderat miljøklasse er udsat for indtrængning af stoffer fra omgivelserne, som kan skade og derved mindske betonens levetid. De skadelige stoffer er fx kuldioxid (findes overalt), svovldioxid (fra forbrænding) og chlorid (fra tøsalte og ved kyststrækninger). Har beton højt v/c-forhold er beton ikke alene svagt, men også meget porøst og gennemtrængeligt for de skadelige stoffer, som kan ophobe sig i betonens overfladelag, dvs. netop det lag beton, som skal beskytte armeringen. Er betonen også mangelfuldt komprimeret ved udstøbningen, kan en sådan beton have mange defekter i form afgrovporøsitet, dvs. "stem eder". Er armeringen tillige ikke placeret korrekt eller med en passende stor nøjagtighed, kan armeringens dæklag være blevet mindre end projekteret eller ikke opfylde krav i betonnormen til dæklagstykkelse. Sådan beton er ikke egnet til at beskytte armering og man kan opleve, at betonen revner og sprænger af over armeringsstænger, der ruster - selv ganske kort tid efter at det pågældende bygværk er blevet opført. Inden disse skader breder sig, bør man renovere en sådan betonkonstruktion. Der findes flere forskellige principper for hvordan man kan standse skadeudviklingen. Af økonomiske og tekniske grunde gælder det om at finde en billig metode, som med minimal vedligeholdelse kan sikre betonkonstruktionens fortsatte holdbarhed. Renoveringsmetoder Det grundlæggende princip ved renovering er, at årsager til skaden fjernes enten før eller ved betonens renovering. Der er flere forskellige metoder til hvordan skadelige stoffer kan fjernes eller "neutraliseres" i betons overfladelag: Lokale rustdannelser i forbindelse med defekter i betonen eller et for ringe dæklag over armeringen vil det normaltvære hensigtsmæssigt at reparere, dvs. man hugger skaden op (fjerner de skadelige stoffer), renser og fylder hullet med reparationsmørtel. Reparation af udbredte skader, fx på en hel facade, kem ikke repareres på økonomisk måde. Her må man detfor fjerne eller "neutralisere" de skadelige stofpå en anden måde. Det er her, at de elektro-kemirenoveringsmetoder kan anvendes med fordel. I findes der mulighed for at anvende elektro-kemisk udtrækning af chlorid i betonens overfladelag, dvs., man fjerner de skadelige chlorider. Desuden findes der elektro-kemisk realkalisering, hvorved man kan genskabe beton-porevæskens basiske reaktion, som er gået tabt ved betonens carbonatisering.. Elektro-kemisk realkalisering PorØs beton carbonatiserer ret hurtigt på grund af luftens indhold af kuldioxid COz' Når armeringens dæklag er gennemcarbonatiseret (dvs. er forkalket), mister beton sin rustbeskyttende virkning. Påvirkes betonen også af varierende fugtighed, dvs. moderat miljøklasse, vil betingelserne for at armeringen kan ruste være til stede. Den armering som befinder sig i carbonatiseret beton vil derfor ruste, men kun hvis der er tilstrækkelig tilførsel af fugt og ilt til betonen. Facader og altaner af en for porøs, armeret beton er typiske eksempler på konstruktionsdele, som har stor risiko for armeringskorrosion som følge af, at betonen carbonatiserer. Er betons v/c-forhold passende lavt, fx sådan som betonnormen i dag foreskriver, er der dog næppe det store holdbarhedsproblem. De tidligere gældende betonnormer foreskrev imidlertid v/c-forhold, som i dag erkendes at være så høje, at konstruktioners levetid ofte er mindre end almindeligt accepteret. Det er ofte beton i fx elementbyggeri med knebne dimensioner, der er udsat for armeringskorrosion som følge af carbonatisering. Realkalisering inden korrosion Verden over tegner carbonatisering af beton sig for et betydeligtantal betonskader. Ogsåi Danmark kan man konstatere skader som følge af carbonatisering. Det er især betonelementbyggeri fra 1960'erne og 1970' erne, der i dag har korrosionsskader som følge af betonens carbonatisering. Ved periodevis og omhyggelig inspektion afbetonbygværker, som befinder sig i moderat miljøklasse (fx Fig. 1. Eksempel P~iKgp"g~ion af armeringsstang, hvor rust er begyndt at presse en del af det dækkende betonlag væk. Med et tykt dæklag (i forhold til armeringens diameter) kan armeringen ruste bort uden at det kan ses udefra. Sker det ikke, kari renovering blive kostbar, idet udskiftning af armering og ton kan blive konsekvensen. facader), kan man imidlertid konstatere en begyndende carbonatisering inden skaderne bliver for udbredte. Sker det ikke, kan renovering blive kostbar, idet udskiftning af mmering og beton kan blive konsekvensen. ArmeringskotTosion som følge af carbonatisering kan blive omfattende, hvis der ikke gribes ind i tide. Elektro-kemisk realkalisering vil blive kostbar, ganske som anden renovering, når armeringen har fået omfattende korrosionsskader, fx med revnedannelse og afsprængning af beton til følge. Derimod kan elektro-kemisk realkalisering ofte være optimal at anvende som led i en forebyggende vedligeholdelse. Elektro-kemisk realkalisering Elektro-kemisk realkalisering afen carbonatiseret betonoverflade er teoretisk set meget simpel. Ved elektrokemisk realkalisering af beton foregår der to processer, som øger betonens ph-værdi. Disse to processer er dels en elektrolyse ved armeringen, dels indtrængning af en basisk elektrolyt i betonens overflade ved elektro-osmose. Fig. 3. Strømmen i ledninger til de enkelte kontrolafsnit følges nøje og korrigeres om nødvendigt. Manuel kontrol foretrækkes for mindre renoveringsarbejder, men ved større arbejder må kontrolarbejdet automatiseres. Fig.2. For at udføre elektro-kemisk realkalisering af carbonatiseret beton, forbindes betonens armering til en spændingskilde, således at armeringen bliver negativ. Der produceres delfor OHrundt om armeringen ved elektrolyse (katodereaktion). På betonen placeres et net af titan. Desuden pakkes betonen ind i tekstil eller der påsprøjtes en papmachemasse, fugtet med basisk elektrolyt. Dette titannet fol'bindes med spændingskilden, således at nettet bliver positivt. Den basiske elektrolyt trænger ind i betonen ved kapillarsugning og elektro-osmose. Beton er porøs og fugtig. Det er ph-værdien af porevæsken i carbonatiseret beton, som skal øges, hvis armering skal passiveres, dvs. rustbeskyttes. En elektro-kemisk realkalisering går ud på at påtvinge armeringen negativ spænding og belægge betonens overflade med en belægning afpapmache, tekstil eller lignende, som er vædet med en basisk elektrolyt. Denne elektrolyt kan være en opløsning af calciumhydroxid eller soda. Som anode anbringes et titannet i denne elektrolyt, og titannettet påtvinges en positiv spænding (anode). Der påsættes en strømstyrke på ca. l Afm z afbetonoverfladen. I løbet af 3 til 7 døgn (afhængig afforholdene) realkaliseres betonen ved elektrolyseog elektroosmose. Elektrolyse Ved armering der er påtvunget en negativ spænding, produceres der hydroxidioner ved elektrolyse, den såkaldte katodereaktion. Hydroxidionerne medfører, at betonens ph-værdi stiger til over 14 rundt omkring armeringsstængerne. Fig. 4. For store renoveringsopgaver med realkalisering og afsaltning af betonkonstruktioner er der mange ledninger at holde styr på. Derfor automatiserer man registrerings- og styringsarbejdet ved hjælp af en datalogger, 713
2 Elektrolytbeholder af Plyfo, tætnet med silikone og fastholdt med trækiler. :l'l ni.- -o 010.~ ] E E.o: g Isolering. Bærende vægelement. Dækelement. ingen. Valg af udtagningssteder for betonkernerne og udboringen bør udføres af et betonlaboratorium, der er akkrediteret af DANAK (dansk akkreditering) til bestemmelse af betons alkalitet ved prøvning med phenolphtalein (farveindikator), eventuelt ph-profil eller OH-profil. Kontrolprøvningen sker på stedet og i overværelse af tilsynet. Ud fra måling af den opnåede realkalisering af betonovelfladen kan det afgøres, om realkaliseringen har virket tilstrækkeligt længe. Målet er, at beton skalrødfarves mindst 40 mm rundt om armeringsstængerne ved påsprøjtning af en udboret kernes brudflade med phenolphtalein. Fig. 5. Chlorid migrerer gennem betons overfladelag ved elektro-kemisk afsaltning. Er overfladelaget delamineret, som vist på borekernen, kan chlorid ikke passere revnerne. DeIaminering kan findes ved impact-echo og borthugges. Derved genvinder armeringen sin passivitet, dvs. at armeringen nu er beskyttet mod korrosion som følge afcarbonatisering. Disse basiske zoner breder sig stort set koncentrisk ud fra armeringsstængerne. Elektro-osl1lose Denbasiskeelektrolyt, somplaceres på betonens overflade, vil trænge ind i betonen, dels ved kapillarsugning (hårrørsvirkning), dels ved elektro-osmose, der er en elektrolyt-transport som følge afelektriske potentialeforskelle. Den basiske elektrolyt trænger ind i betonens overfladelag parallelt med betonoverfladen. Med passende lang tids realkalisering vil den indtrængende elektrolyt møde de koncentriske zoner, som dannes omkring armeringsstængerne ved elektrolyse. Dermed er realkaliseringen fuldstændig. Ovelfladebeskyttelse Når der er opnået en tilfredsstillende realkalisering af betonen, resterer en rensning afbetonoverfiaden,fx med højtryksspuling. Er der anvendt en opløsning af calciurnhydroxid som elektrolyt, må betonoverfladen beskyttes med carbonatiseringsbremsende maling. Ellers foltsætter carbonatiseringen, idet calciumhydroxid vil reagere med luftens kuldioxid med fortsat carbonatisering til følge. Betonoverfladen må delior beskyttes. Er der derimod som elektrolyt anvendt opløsning af soda, er overfladebeskyttelse ikke nødvendig. Soda vil på længere sigt omdannes til natriumbicarbonat ved indtrængning af CO 2, og porevæsken i betonen vil få en ph-værdi over 10,3. Det vil stadig beskytte armering mod rustdannelse. Bærende vægelement. Fig. 6. Eksempel på et arrangement for elektro-kemisk realkalisering af carbonatiseret»tå«af et facadeelements forplade. Her påsættes en beholder til elektrolyt og anode, men der er også andre muligheder. Soda kan dog ikke altid anvendes som elektrolyt. Indeholder betons sandtilslag over 1-2% porøs flint vil alkalireaktion kunne fremmes. Der findes forskellige typer carbonatiseringsbremsende ovelfladebeskyttelse på det danske marked. Dog skal man være opmærksom på Arbejdstilsynets krav med hensyn til produktets kodenummer. Et egnet materiale kan fx være en enkomponent, vandig copolymer med kodenummer Praktiske elfaringer Størst eliaring med elektro-kemisk realkalisering findes i udlandet, fx Norge, England, USA og Japan. Siden 1988 er der foretaget elektrokemisk renovering afca m 2 betonovelflade, herafalene ca m 2 i I Danmark er erfaringerne gode for de gennemførte projekter. Historisk udvikling Elektro-kemisk realkalisering er en forholdsvis ny renoveringsmetode for beton. Noteby (Norsk Teknisk Byggekontrol) udviklede metoden, der blev patenteret i Fosroe NCT (Norwegian ConCl'ete Technologies) fører metoden videre og har licenshavere i Europa (også Danmark), USA og Japan. Forundersøgelser Inden realkalisering iværksættes, skal der foretages en undersøgelse af betonen. Denne undersøgelse hat to formål: Dokumentation af hvor dybt betonen er carbonatiseret. Denne viden skal dels anvendes til planlægning af realkaliseringen, dels til senere at bestemme realkaliseringens effektivitet. Fig. 7. Hvor det er store betonflader, der skal realkaliseres eiler afsaltes (chloridudtrækning), påsprøjtes en gennemvædet cellulosemasse (elektrolyt), hvori anoden placeres, jf. figur IO. Metoden er egnet til chloridudtrækning i svømmebassiner og til realkalisering af facader. Konstatering af hvilke skader og defekter, der findes i betonen. Det kan fx være begyndende rust på armeringen og delaminering af betonen. Det er vigtigt for den rette renovering at konstatere, om betonen lider af andre»betonsygdomme«. Er det tilfældet, skal renoveringen rette sig derefter. Det har stor betydning for renoveringens succes at man har kendskab til om betonen har andre skader end dem, der hidrører fra carbonatiseringen. Har betonen fx svage tegn på alkalikiselreaktion, kan det få betydning for valg af elektrolyt. ReaIkaliseringen Når resultatet afforundersøgelsen foreligger, kan man igangsætte betonens realkalisering. Inden da skal det sikres, at betonens armering er i metallisk kontakt overalt, således at realkaliseringen bliver effektiv. Der gennemføres altid kvalitetssikring, som omfatter følgende: Spænding og strømstyrke registreres løbende. Elektrolytten kontrolleres og efterfyldes, når det er påkrævet. Borekerner udtages ca. en gang om dagen fra betonen. De analyseres for at konstatere hvordan fremskridt i realkaliseringsprocessen foregår. Dokul1lel1tationen Når den løbende kontrolprøvning af betonoverfladen viser, at betonens alkalitet er genvundet, udbores betonkerner til endelig dokumentation af realkaliser- Behov for realkalisering i Danl1lark Facader af beton er udsat for udbredt carbonatisering. Specielt facadeelementer, der forneden afsluttes med en "tå", er særlig udsat. På tåens bagside er betonen beskyttet mod slagregn og carbonatiserer delfor ret hurtigt. Med det v/c-forhold, som normalt anvendes for facadeelementer, er en carbonatiseringsdybde på mm i løbet afca. 20 år ikke unormalt. Påtåens forside carbonatiserer betonen langsomt, da betonen er udsat for slagregn og drivende regnvand fra facadeelementet. Armeringen i tåen oplever da, at rustbeskyttelsen ophæves på grund af carbonatiseringen bagfra, og at der forfra trænger fugt ind og gennemvæder tåens beton, således at der nu bliver gode betingelser for rustdannelse med sprængning af tåen til følge. Der er næppe grund til at realkalisere hele facaden, men der er mulighed for en lokal realkalisering af tåen. Det praktiske arrangement afrealkaliseringen afuænger af den geometriske udformning af tåen og specielt af tolerancen. Andre muligheder for at renovere facaden er at skære tåen bort og indlægge en udfyldning, der vil Fig. 8. Søjler, der skal realkaliseres eller afsaltes (chloridudtrækning), omvikles med gennemvædet tekstil (elektrolyt), hvori anoden placeres
3 Artilder Fig. 9. Korrosion af armering som følge af chloridangreb ~~n på kort tid skade armeringen således, at borthugmng og udskiftning af beton og armering bliver mere aktuel end renovenng med elektro-kemisk chloridudtrækning. vise sig som et vandret bånd i facaden. Dette vil dog ikke altid harmonerer med bygningens arkitektur. Referencer Der er som sagt realkaliseret mange bygværker i udlandet med elektro-kemisk realkalisering, men i Danmark er der endnu ikke så mange bygværker, som er blevet behandlet med denne renoveringsmetode. Resultaterne har været fuldt tilfredsstillende, ganske som andre steder. Følgende bygværker i Danmark med carbonatiseret beton er blevet realkaliseret: Udvendigt trappehus, Silkeborghus. Tilsyn DAl, Dansk Arkitekt- & Ingeniørkontor, Engelund Skole, Randers. Tilsyn COWI, Litteratur om elektro-kemisk realkalisering Der findes en omfattende teknisk litteratur om emnet, blandt andet kan følgende nævnes: Poulsen, Ervin.: "Realkalisering af carbonatiserede betonoverflader ved elektro-osmose". Dansk Beton nr. 4:1988. Roti, Jan: "Elektrochemische Veliaren zur Betoninstandstellung". Schweizer Ingenieur undarchitekt. Heft Nr. 18, SØrensen, Ruth: "Elektrokemiske reparationsmetoders anvendelse i forbindelse med korrosion af armering i beton". Erhvervsforskningsprojekt, Ph.D., EF307,ATY. Elektro-kemisk chloridudtrækning PorØs beton, som i længere tid har været i kontakt med chloridholdige omgivelser, vil komme til at indeholde chloridel'. Chloridel' er meget aggressive over for den armering, som skal sikre betonkonstruktionens bæreevne, og armering i chloridholdig beton kan ruste bort på meget kort tid. Chlorid kan dog ikke skade selve betonen, med mindre chloridindholdet bliver meget stort, dvs. meget større end det der ellers får armeringsstænger til at ruste. Konstruktioner med chlorid Chlorid findes overalt og der bliver anvendt meget chlorid i et moderne samfund.chlorid anvendes i levnedsmiddelindustrien, som tøsalt til glatførebekæmpelse, og det findes som bestanddel i svømmebadsvand. Der er også chlorid i naturen, fx som den aggressive bestanddel af havvand. Derfor er betonkonstruktioner som fx motorvejsbroer, P-dæk, altangange, svømmebassiner og bygværker i havne samt bygninger nær en kyststrækning typiske eksempler på betonkonstruktioner, der kan være udsat for chloridangreb. Fjernes inden armering ruster Verden over tegner chloridel' sig for et betydeligt antal betonskader. I Danmark konstaterer man også mange skader som følge af chloridangreb. Kun ved periodevis og omhyggelig inspektion afbetonbygværker, som befinder sig i chloridholdige miljøer, kan man konstatere begyndende chloridangreb inden skaderne bliver så udbredte, at en renovering bliver så kostbar, at det må overvejes at bygge nyt i stedet fbr at renovere. Får chloridangrebet først fat, går det stærkt, og armering ruster bort. Inden da har armeringen mistet trækkraft og sejhed, og bygværkets brudsikkerhed vil ikke længere normmæssigt være tilstrækkelig. Inden det kommer dertil, kan betonen dog renoveres, og bygværket derved reddes. Elektro-kemisk udtrækning Udtrækning af chloridel' fra beton er teoretisk set ret simpel. Chloridel' er ioner med negativ ladning. Beton er porøs, og denne porøsitet er mere eller mindre fyldt med fugt. De negativt ladede chloridioner er Fig. IO. Påsprøjtning af elektrolytvædet cellulosemasse er ~n simpel proces. Dog kræver påsprøjtning beskyttel~e mod kra~tig vind. Dette kan fx være aktuelt ved elektro-kemlsk realkahsering af boligbyggeri i flere etager. derfor opløst i betonens porevæske (fri chlorider), men der er dog en del chloridel', som er kemisk eller fysisk bundne til betonens kitmasse. Den elektro-kemiske metode går da ud på at trække disse negative ioner ud af betonen, idet det udnyttes, at de negative chloridioner frastødes af en negativ (elektrisk) spænding og tiltrækkes af en positiv. Man påtvinger derfor betonens armering en negativ spænding og belægger betonens overflade med våd tekstil, papmache eller lignende, hvori der anbringes et titannet, som man giver en positiv spænding. Resultatet er da, at chloridel' i betonen frastødes af den negative armering og tiltrækkes af det positivt ladede titannet på betonoverfladen. Der påsættes en strømstyrke på ca. l A/m 2 betonoverflade og i løbet af 4 til 8 uger vandrer chloriderne derfor fra betonen og ud i det tekstil eller der papmache, som ligger på betonoverfladen. Når det er konstateret, at chloridudtrækningen har været tilfredsstillende, fjernes tekstilet med de udtrukne chloridel', og renoveringen er færdig. Derefter resterer en rensning af betonovelfladen, og påføring af en chloridtæt overfladebeskyttelse for at imødegå fremtidig chloridindtrængning. Chloridtæt membran kan kun undværes, hvis chloridpåvirkningen kan fjernes på anden måde, fx ved at lade være med at påføre chloridholdige glatførebekæmpelsesmidler. Der findes flere chloridtætte membraner på det danske marked. Vejdirektoratet har ladet udvikle en prøvningsmetode til bedømmelse afden chloridbremsende evne hos oveliladebeskyttelse til beton. Praktiske eljr/ringer Der er størst erfaring med elektro-kemisk chloridudtrækning i udlandet, fx Norge, England, Østrig, USA og Japan. I Danmark er erfaringerne med metoden gode, hvis der for chloridholdig beton gribes ind i tide, dvs. inden armeringen er begyndt at ruste, så betonen derved revner, delaminel'er og dæklag over armeringen eventuelt afsprænges. Beton, der er delamineret som følge af chloridangreb, skal først fjernes og repareres, inden den elektro-kemiske udtrækning af chlorid kan blive effektiv i praksis. Har chloriderne været til stede så længe i betonkonstruktionen at store partier af armeringen er bortrustet, kræves ikke alene reparation af betonen og udtrækning af chloridel', men også ofte forstærkning af betonkonstruktionen. Det kan derfor være meget dyrt at opdage chloridangreb for sent. Historisk udvikling Elektro-kemisk udtrækning af chlorid fra beton blev først anvendt i USA i Der var imidlertid så Fig. ll. Elektro-kemisk chloridudtrækning, kan vare op til 8 uger (det afhænger af betonens chloridindhold og tæthed). Den påsprøjtede cellulosemasse må ikke under processen udtørre og skal derfor vådholdes. mange praktiske problemer med metoden, at den forblev på forsøgsstadiet. Elektro-kemisk chloridudtrækning blev derefter videreudviklet sidst i 1980'erne i Norge. Metoden må i praksis stort set anses for færdigudviklet, men der sker dog stadig forbedringer. Elektro-kemisk chloridudtrækning erpatenteret af Norwegian Concrete Technologies, Fosroc. Derfor omtales metoden ofte som NCT-metoden. SHRP-projektet I USA er der gennemført et stort forsknings- og udviklingsprogram på betonområdet under betegnelsen SHRP. Det er en forkortelse for "Strategic Highway Research Program". Der er tale om det største FoUprogram indtil dato inden for renovering af skadede betonkonstruktioner. SHRP omfattede både undersøgelser i laboratoriet og i felten. For den der ønsker nærmere oplysning om NCT-metoden er SHRP rapporten, som er på over 200 sider, et værdifuldt værk, der dokumenterer metodens anvendelighed i praksis. Forundersøgelser Inden chloridudtrækning iværksættes, foretages en undersøgelse af betonen. Denne undersøgelse har tre formål: En dokumentation for hvor langt, der er trængt chlorid ind i betonen. Denne viden skal dels anvendes til planlægning af chloridudtrækningen, dels til senere at bestemme chloridudtrækningens effektivitet. Bestemme betonens chloriddiffusivitet. Resultatet kan blandt andet være afgørende for planlægning af chloridudtrækningen. Konstatering af de skader og defekter betonen har. Det kan fx være begyndende rust på armering og
4 Fig. 12. Slutkontrol med den opnåede realkalisering eller chloridudtrækning sker ved analyse af udborede kerner fra konstruktionen. Det sker ved prøvning med phenolphtalein eller bestemmelse af det opnåede chloridprofil. delaminering af beton. Det er meget vigtigt for den rette renovering at det også konstateres, om betonen lider af andre "betonsygdomme". Er det tilfældet, skal renoveringen rette sig derefter. Det har stor betydning for renoveringens succes, at man har kendskab til, om betonen har andre skader end dem, der hidhører fra chloridangreb. Har betonen fx svage tegn på alkalireaktion, kan det få betydning for valget af elektrolyt. Ch loridudtrækn ingen Når resultatet afforundersøgelsen foreligger, kan ehloridudtrækning igangsættes. Inden skal det sikres, at betonens armering er i metallisk kontakt overalt, således at chloridudtrækningen bliver effektiv. Under chloridudtrækning gennemføres kvalitetssikring, der omfatter følgende: Spændinger og strømstyrker registreres løbende. Elektrolytten om anoden på betonens overflade kontrolleres og efterfyldes, når det er påkrævet. Pulverprøver udtages løbende af betonoverfladen. De analyseres for at konstatere fremskridt i chloridudtrækningen. Dokumentationen Når den løbende kontrolprøvning af betonoverfladen viser at betonens chloridindhold er passende nedbragt, udbores betonkerner til endelige dokumentation for chloridudtrækningen. Disse betonkerner sendes til et betonlaboratorium, der af DANAK er akkrediteret til bestemmelse af betons ehloridprofil. Ud fra måling af den opnåede chloridudtrækning kan det afgøres, om ehloridudtrækningen har varet i tilstrækkelig lang tid. Målet er, at betonens chloridindindhold er passende under den kritiske værdi, dvs. 0,05 til 0,06% af betonens masse efter redistribution, når den chloridbremsende membran har siddet en vis tid. Bedre, men 718 mere omstændeligt, er det at måle og vurdere de tilbageblevne frie chloridel' i betonen. Referencer Der er foretaget elektro-kemisk ehloridudtrækning på mange bygværker i udlandet. I Danmark er der ikke mange bygværker, som er blevet renoveret på denne måde. Renovering afehloridholdigbeton ved elektrokemisk chloridudtrækning er blevet foretaget i følgende bygværker i Danmark: Bropille for motorvejsbro over Slotsherrensvej. Københavns Amt. Tilsyn: AEC. Svømmebassin, Virum. Lyngby-Tårbæk Kommune. Tilsyn: AEC. Vægge i tunnel under Bernstorffsvej. Broområdet, Vejdirektoratet. Tilsyn: Vejdirektoratet. Altansøjler i boligbyggeri, Vanløse. Lønstrupgård. Tilsyn: i-68. Litteratur om chloridudtrækning Der findes en omfattende teknisk litteratur om emnet, blandt andet: Poulsen, E. et al.: "Elektro-kemisk ehloridudtrækning af beton" Dansk Beton nr. 3. Bennett, 1. et al.: "Evaluation ofnorcure Proeess for Eleetroehemical Chloride Removal from Steel Reinforeed Conerete Bridge Components". SHRP CIURE 1992 Washington, DC. Sørensen, Ruth: "Chloridudtrækning, nye forskningsresultater Et alternativ til katodisk beskyttelse". Dansk Selskab for Materialeprøvning og forskning SØrensen, Ruth: "Elektrokemiske reparationsmetoders anvendelse i forbindelse med korrosion af armering i beton". Erhvervsforskningsprojekt, Ph.D., EF307, ATV. Diskussion og konklusion CEN, den europæiske Standardiseringsorganisation, har skrevet en europæisk standard prenv om: "Produets and systems for the proteetion and repair of eonerete struetures - Part 9: General principles for the use of produets and systems". Heri er de elektro-kemiske metoder medtaget. Andre renoveringsmetoder som katodisk beskyttelse af armering og naturlig realkalisering ved diffusion er medtaget i prenv Inden der foretages et valg af renoveringsmetode, bør alle muligheder dog undersøges og vurderes ud fra teknisk-økonomiske kriterier samt bygværkets tilstand. Hensigten med denne artikel er at informere om Fosroc NCT's renoveringsmetoder, der er mindre kendte i Danmark end i udlandet, hvor de anvendes med gode resultater både teknisk og økonomisk. Perspektiv. Fremtidig situationsplan. Udbygning af Novo Nordisk Park i Måløv. Igangværende etape under opførelse Arkitektfirmaet Dissing+Weitling m.a.a., København. 719
5 Facade, nord. Perspektiv. Situationsplan. II 720
s. 714 Fortsat fra Betonrenovering med elektro-kemiske metoder del-1 Artikel fra HFB 28 1996
Fortsat fra Betonrenovering med elektro-kemiske metoder del-1 Artikel fra HFB 28 1996 Elektrolytbeholder af Plyfo, tætnet med silikone og fastholdt med trækiler. Elektrolyt. Titannet som anode. Armering
Læs mere1504-serien af standarder for reparation og beskyttelse af betonkonstruktioner
1 1504-serien af standarder for reparation og beskyttelse af betonkonstruktioner Et nyt sæt af DS/EN-standarder der træder i kraft i de kommende år 1 Comité Européen de Normalisation (CEN) På sigt vil
Læs mereKatodisk beskyttelse af konstruktioner i marint miljø
Katodisk beskyttelse af konstruktioner i marint miljø Seniorspecialist Ruth E. Sørensen 1 Indhold Katodisk beskyttelse, baggrund Katodisk beskyttelse som reparationsstrategi Design Udførelse Drift 2 Katodisk
Læs mereMaterialeundersøgelser
Materialeundersøgelser Betonundersøgelser Betonteknologi og korrosion. Specialundersøgelser på bl.a. broer og bygninger. COWI rådgiver om beton i Danmark såvel som i udlandet. Vi finder årsager til problemer,
Læs mereSTÆRK PÅ OVERFLADEN. Specialist i overfladebehandling og renovering af stål og beton
STÆRK PÅ OVERFLADEN Specialist i overfladebehandling og renovering af stål og beton Betonrenovering Overfladebehandling Wire Wrapping Glass Flake Lining Specialbelægninger Unikke kompetencer styrker samarbejdet
Læs mereProjektering af synlige betonoverflader
Projektering af synlige betonoverflader Tjekliste til anvendelse i projekteringen af betonkonstruktioner med synlige betonoverflader Thomas Juul Andersen, Teknologisk Institut, Søren F. Johansen, Dalton
Læs mereKorrosion i Betonkonstruktioner
Korrosion i Betonkonstruktioner d. 27. april 2015 Arrangør: Dansk Betonforening Katodisk beskyttelse Grundlæggende principper og anvendelse i nye og eksisterende konstruktioner v. Peter Vagn Nygaard Armeringskorrosion
Læs mereBilag 6.B Petrografisk analyse af 2 borekerner fra brodæk
Bilag 6.B Petrografisk analyse af 2 borekerner fra brodæk Dette bilag indeholder en petrografisk analyse på mikroniveau af tyndslib fra overfladen af 2 borekerner mrk. hhv. C og D, udtaget fra overside
Læs mereKatodisk beskyttelse - design
Katodisk beskyttelse - design Ruth Sørensen, MSc, PhD, Seniorspecialist, COWI A/S rso@cowi.dk 1 Katodisk beskyttelse - design Princip Historik Design, grundlag/parametre Design, anodesystem Eksempler og
Læs mereBRANDSKADET BETON UNDERSØGELSE OG UDBEDRING
UNDERSØGELSE OG UDBEDRING Mari Brandl Afdelingsleder, Afd. Renovering og Bygningsfysik Projekt: Brandskadet lejlighed. Brand I lejlighed på 8. etage Konstruktion: 15. Etagers højhus In-situ støbt beton
Læs mereAfprøvning af rehabiliteringsmetoder på eksisterende betonkonstruktioner og helt gammel beton
1 og helt gammel beton Jens Brendstrup, Specialist, Afd. 1810, Byggeri Øst 1 3 NOVEMBER 2015 FOREDRAG BERNSTORFFSVEJ 17 Bernstoffsvej 17, Fredet jernbetonvilla fra 1932 2 Bernstoffsvej 17 Fredet jernbetonvilla
Læs mereLavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet
Jørgen M. Schultz, BYG DTU Kirsten Engelund Thomsen, By og Byg Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-02-13 2002 ISSN
Læs mereSKØNSERKLÆRING J.nr. 12 083
SKØNSERKLÆRING J.nr. 12 083 Besigtigelse d. 17. august 2012. Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager/k.k.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede/b.b.) Ansvarsforsikringsselskab:
Læs mereKørestrømsanlæg. SAB Betonreparation
Dokument: Dokument 2 Udgave: Udg. 02 Udgavedato: 01.11.2001 Ref.: 071 Udarbejdet af: Kontrolleret af: Godkendt af: Atkins Danmark Kørestrøm Pilestræde 58 1112 København K BWS LLA VPE Tlf. 8233 9000 Lokal
Læs mereBiogas. Biogasforsøg. Page 1/12
Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...
Læs mereKEIM Concretal. Æstetisk beskyttelse af beton Den mineralske løsning
KEIM Concretal Æstetisk beskyttelse af beton Den mineralske løsning KEIM står for sikkerhed og kvalitet inden for mineralsk beskyttelse af byggerier over hele verden og for mere end 30 års ekspertise og
Læs mereTekniske Forundersøgelser Trin 1
BO-VEST Afd 10 Hyldespjældet Tekniske Forundersøgelser Trin 1 Betonundersøgelse - Bilag 3 til Tilstandsundersøgelse November 2010 BO-VEST Afd 10 Hyldespjældet Tekniske Forundersøgelser Trin 1 Betonundersøgelse
Læs mereAt-VEJLEDNING. Periodiske undersøgelser af trykbærende udstyr. At-vejledning B.4.10
At-VEJLEDNING Periodiske undersøgelser af trykbærende udstyr At-vejledning B.4.10 August 2009 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes.
Læs mereTekniske krav til udbud af rør og brønde af beton Materialekrav September 2006. DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening
Tekniske krav til udbud af rør og brønde af beton Materialekrav September 2006 DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening Tekniske krav til udbud af rør og brønde af beton Materialekrav 1. udgave, 1. oplag
Læs mereKorrosion i betonkonstruktioner
Korrosion i betonkonstruktioner den 27. april 2015 Arrangør: Dansk Betonforening Katodisk beskyttelse vurdering af effektivitet v/ Brián P. Kofoed 1 Erfaring ved svømmehaller Status på de sidste 10-15
Læs mereBetonsygdomme. København 4. november 2015 v/ Gitte Normann Munch-Petersen
13 Betonsygdomme København 4. november 2015 v/ Gitte Normann Munch-Petersen 1 Dansk betons sundhedstilstand? Generelt god Ny beton udført siden BBB og frem til DS 2426 holder Levetiden stigende Færre betonkonstruktioner
Læs mereUndersøgelse af altanbrystninger
, 2970 Hørsholm Ekas Rådgivende Ingeniører A/S Januar 2018 Ekas Rådgivende Ingeniører A/S Trørødvej 74 2950 Vedbæk Tlf. 45 65 01 11 Fax 45 89 22 11 www.ekas.dk CVR: 87 16 47 13 Bank: Nykredit Bank reg.
Læs mereVedr.: Tilstandsrapport på Randers HF & VUC beliggende Nålemagervej 110, 8920 Randers
Vedr.: Tilstandsrapport på Randers HF & VUC beliggende Nålemagervej 110, 8920 Randers NV. Notat 1 Baggrund: På baggrund af mødet d. 27.10.2015, har vi besigtiget Randers HF & VUC beliggende på ovennævnte
Læs mereFUGTISOLERING AF BETONBROER MED
REBET 2010 - STOCKHOLM FUGTISOLERING AF BETONBROER MED BITUMENPLADER. DANSKE ERFARINGER MED LEVETIDER OG REPARATION ULRIK SLOTH ANDERSEN (ULSA@RAMBOLL.DK) RAMBØLL DANMARK. BROVEDLIGEHOLD. AGENDA A. Lidt
Læs mereMARTS, 2017 HIRTSHALS SVØMMEHAL RENOVERINGSFORSLAG, HIRTSHALS SVØMMEHAL
MARTS, 2017 HIRTSHALS SVØMMEHAL RENOVERINGSFORSLAG, HIRTSHALS SVØMMEHAL ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk MARTS, 2017 HIRTSHALS SVØMMEHAL
Læs mereMaterialer og korrosion - offshore
Materialer og korrosion - offshore FMV Temadag 28. januar 2010 Anne Dorthe Hede andh@teknologisk.dk tlf.: 7220 2235 Seniorkonsulent Korrosion & Metallurgi Center for Materialeprøvning, Teknologisk Institut
Læs mereVEJLEDNING UDKRAGEDE ALTANER MED UDLIGGERJERN HAR DU ÉN? Vejledning i identifikation, vedligehold og reparation
2017 VEJLEDNING UDKRAGEDE ALTANER MED UDLIGGERJERN HAR DU ÉN? Vejledning i identifikation, vedligehold og reparation Pjecen er udarbejdet af Teknologisk Institut for Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.
Læs mereAfrapportering af beboerinddragelsen i Hyldespjældet fase 1 og 2. August 2011. Udarbejdet af Cowi
1 Landsbyggefonden 18/10 2011 Studiestræde 50 mek/ 1554 København K Materialet omfatter: Tekniske forundersøgelser. Trin 1. Tilstandsundersøgelse. Rev. 1. december 2010. Udarbejdet af Cowi Tekniske forundersøgelser.
Læs mereRødovre Kommune. Særeftersynsrapport Bro nr. 9 og 10. Viemosevej UF. af sti ved Harrestrup Å Uf. af Harrestrup Å
Rødovre Kommune Særeftersynsrapport Bro nr. 9 og 10 Viemosevej UF. af sti ved Harrestrup Å Uf. af Harrestrup Å Udarbejdet af : Broconsult Tlf. 46 32 22 55 Tlf. 97 21 02 77 Sags nr. : 175.03 Revision :
Læs mereBeton: Udfordringer ved renovering
1 Beton: Udfordringer ved renovering 4. november 2015 Beton: Udfordringer ved renovering Peter Schjørmann Thorsen, Renovering og Byggeteknik, Byggeri Øst 1 Dagens program Det obligatoriske. Processen:
Læs mereUponor. No-Dig-systemer. No-Dig-systemer. Uponor NO-DIG-SYstemer 569
Uponor Uponor NO-DIG-SYstemer 569 indhold 13.0 - indhold... 569 13.1 - indledning... 571 13.2 Uponor No-Dig-system Pipebursting...573 Dimensionering...576 13.3 Uponor No-Dig-system Omega-Liner...579 Godkendelser....
Læs mereBETONCOVERMETER OG HALVCELLE ELCOMETER MODEL 331 2
STRENOMETER INFORMATION BETONCOVERMETER OG HALVCELLE ELCOMETER MODEL 331 2 BESKRIVELSE Covermeter Et covermeter, eller armeringsjernpejler, er et instrument, der måler tykkelsen på et betonlag som ligger
Læs mereNOTAT. 1. Indledning. Projekt Karlstrup Mose Pæledæk Kunde Vejdirektoratet Dato 2012-21-03 Til
NOTAT Projekt Karlstrup Mose Pæledæk Kunde Vejdirektoratet Dato 2012-21-03 Til Fra Kopi til Hans-Åge Cordua, Vejdirektoratet Lene Tørnæs Helbo, Vejdirektoratet Troels Larsen-Helms, Rambøll Peter Møller,
Læs mereNår motivationen hos eleven er borte
Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler
Læs mereAf Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen
12.4.2 Udstøbningsblokke Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen Udstøbningsblokke kaldes også ofte fundablokke. Blokkene er betonblokke, som er hule med en forvange og en bagvange holdt sammen af tværvanger.
Læs mereHvordan kan du forklare hvad. NANOTEKNOLOGI er?
Hvordan kan du forklare hvad NANOTEKNOLOGI er? Du ved godt, at alting er lavet af atomer, ikke? En sten, en blyant, et videospil, et tv, en hund og du selv består af atomer. Atomer danner molekyler eller
Læs mereSingapore 2016- en by med vand
Singapore 2016- en by med vand I januar 2016 var vi, Dahlgaard og Nyholm, sammen med vandibyer i Singapore med henblik på at se hvordan de udnytter regnvand i forbindelse med klimatilpasnings løsninger.
Læs mereIsola Vedligeholdelsesog reparationsprodukter
Isola Vedligeholdelsesog reparationsprodukter Vedligeholdelse af tag Beskyttelse af mur- og betonflader Reparation af asfalt- og betonflader Fjernelse af mos og lignende Tørre og sunde huse! Isola Vedligeholdelses-
Læs mereByg sådan 3. Merisolering af ydervægge. paroc.dk PAROC PROTECTION. Isoleringen der beskytter mod brand og fugt
Byg sådan 3 Merisolering af ydervægge paroc.dk PAROC PROTECTION Isoleringen der beskytter mod brand og fugt Januar 2013 UDVENDIG ISOLERING GIVER HUSET VARMT TØJ PÅ At merisolere huset er en god investering.
Læs mereRette valg af beton til anlægskonstruktioner. Erik Pram Nielsen Teknisk Konsulent, M.Sc., Ph.D.
Rette valg af beton til anlægskonstruktioner Erik Pram Nielsen Teknisk Konsulent, M.Sc., Ph.D. Historien bag nutidens anlægscementer 2 Dania Import. klinker Alssundcement Storebæltvariant Storebæltvariant
Læs mereTilsynsrapport. Lejlighedskomplekset Monark 2 Belek, Antayla Tyrkiet. Kunde: Rådgiver: Enghaven 49 DK - 7500 Holstebro +45 97407757
Tilsynsrapport Sag: Lejlighedskomplekset Monark 2 Belek, Antayla Tyrkiet Kunde: Ejerlejlighedsforeningen Belek Rådgiver: Enghaven 49 DK - 7500 Holstebro +45 97407757 Udgivet Dato: 02.11.2011 Underskrift:
Læs mereSpændingsrækken angiver metallers (og hydrogens) villighed til at afgive elektroner.
Galvanisk Tæring Rent vand kan ikke lede elektrisk strøm, men det kan saltvand. Hvis man anbringer to forskellige metaller i saltvand, vil der gå en svag elektrisk strøm. Det er groft sagt efter samme
Læs mere12.5 Rør, brønde og bygværker
12.5 Rør, brønde og bygværker Af Steffen Birk Hvorslev, SBH-Consult A/S Betonrør og -brønde bruges til at anlægge gravitations- og tryksystemer til transport af spildevand og regnvand, samt til at etablere
Læs mereCITROËN. Gode råd fra BREMSER. mere viden bedre vedligeholdelse. Oplev hvad CITROËN kan gøre for dig
BREMSER mere viden bedre vedligeholdelse Oplev hvad kan gøre for dig BREMSER mere viden bedre vedligeholdelse Et effektivt og velfungerende bremsesystem er afgørende for din sikkerhed. Det skal reagere
Læs mereIntroduktion til emnet Katodisk beskyttelse
Introduktion til emnet Katodisk beskyttelse Udarbejdet af Curt Christensen FORCE Technology Korrosion af metal i havvand Neddyppes et metalstang i havvand, så vil nogle af metalatomerne i overfladen gå
Læs mereEFTERISOLERING FORTSAT VÆRKTØJER OG PRAKSIS. Udvikling i U-værdier
EFTERISOLERING FORTSAT VÆRKTØJER OG PRAKSIS Udvikling i U-værdier Krav i 1979 Linjetab i 2001 2 1 www.energikoncept.dk 3 http://www.byggeriogenergi.dk/ 4 2 Energiløsninger bliver revideret og bliver løbende
Læs mereAT3000 Kabelsøger & Signalgenerator
AT3000 Kabelsøger & Signalgenerator El-nr. 87 98 327 411 Elma AT3000 side 2 Forord R-3000 og G-3000 er det perfekte søgeudstyr til lokalisering af nedgravede kabler og rør. Den robuste konstruktion sikrer
Læs mereHVIDOVRE RÅDHUS TILSTANDSRAPPORT VEDRØRENDE FACADER OG FACADEKONSTRUKTIONER.
UDARBEJDET AF BORNEBUSCH TEGNESTUE A/S OG KLAUS NIELSEN RÅDGIVENDE INGENIØRER A/S 1 Indholdsfortegnelse. 25. APRIL 2017 Indledning Side 01 Tilstandsvurdering af facadesøjler og bjælker Side 02 Bilag til
Læs mereKørestrømsanlæg. AAB Beton. Banestyrelsen. Dokument: AAB Beton Udg 02 Udgave: Udg. 02 Udgavedato: 01.11.2001 Ref.: 071
Dokument: Udg 02 Udgave: Udg. 02 Udgavedato: 01.11.2001 Ref.: 071 Udarbejdet af: Kontrolleret af: Godkendt af: Atkins Danmark Kørestrøm Pilestræde 58 1112 København K BWS LLA VPE Tlf. 8233 9000 Lokal 79626
Læs mereArmeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1. Armeringsstål Klasse A eller klasse B?
Bjarne Chr. Jensen Side 1 Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen 13. august 2007 Bjarne Chr. Jensen Side 2 Introduktion Nærværende lille notat er blevet til på initiativ af direktør
Læs mereDS FLEX BRO. Færdige skræddersyede bromoduler Vejr- og trafikuafhængig Hurtig montage Økonomisk fordelagtig
DS FLEX BRO Færdige skræddersyede bromoduler Vejr- og trafikuafhængig Hurtig montage Økonomisk fordelagtig Forny den gamle bro et med afstand 1,398 mm Fin på overfladen Mange af Danmarks små broer har
Læs mereForskrift for. betonkonstruktioner. AT Grønlands Hjemmestyre Bygge- og Anlægsstyrelsen. udgave, september
Forskrift for betonkonstruktioner AT Grønlands Hjemmestyre Bygge- og Anlægsstyrelsen udgave, september Titel Forskrift for betonkonstruktioner Udsendt af Sanaartortitsinermut Aqutsisoqarfik, september
Læs mereAduro 2. Monterings og betjeningsvejledning. For brændeovn. Læs betjeningsvejledningen før brændeovnen monteres og tages i brug. www.aduro.
Monterings og betjeningsvejledning For brændeovn Aduro 2 Læs betjeningsvejledningen før brændeovnen monteres og tages i brug. www.aduro.dk - 1 - 1. Montering 1.1 Generelt Aduro brændeovnene er godkendt
Læs mereFørsynsregistrering Solbjerghave Ejerlejlighed 2
Førsynsregistrering Solbjerghave Ejerlejlighed 2 sbs rådgivning september 2015 Indholdsfortegnelse 01. Formål... 2 02. Ejendomsoplysninger... 3 03. Konklusion... 4 04. Generel information om ejendommen...
Læs mereÄngelholmsbild. Forlæng levetiden på dine betonkonstruktioner
Ängelholmsbild Forlæng levetiden på dine betonkonstruktioner 2 Undgå korrosion og høje omkostninger Betonkonstruktioner som er udsat for aggressive væsker eller gasser bliver med tiden nedbrudt af korrosion
Læs mereBrødrene Hartmann A/S - Lærervejledning
Brødrene Hartmann A/S - Lærervejledning Dette er lærervejledningen til det virtuelle virksomhedsbesøg på Brødrene Hartmann A/S (herefter Hartmann), som du finder på. Lærervejledningen er skrevet til undervisere
Læs mereVedligeholdelsesvejledning
Drift & Vedligehold. Kviste Kompaniet Vesterbæk. Vedligeholdelsesvejledning (I denne vejledning vil Kviste Kompagniet Vesterbæk være benævnt KKV) Tyndpladebeklædninger Hvis kvisten er beklædt med zink/kobber/aluminium
Læs mereGRØNBY STRAND Introduktion til designmanualen
GRØNBY STRAND Introduktion til designmanualen Informationsmateriale til ekstraordinære afdelingsmøder november 2015 1 NAVNE OG BEGREBER MØDEDATOER HP4: HelhedsPlan del 4 også navnet på hele projektet med
Læs mereTI-B 60 (87) Prøvningsmetode Måling af elektrokemisk potentiale på armeret beton
Prøvningsmetode Måling af elektrokemisk potentiale på armeret beton Teknologisk Institut, Byggeri Prøvningsmetode Måling af elektrokemisk potentiale på armeret beton Deskriptorer: Elektrokemisk potentiale,
Læs mereForblad. Det horisontale tag. Ib S. Kløcker Nielsen. Tidsskrifter. Arkitekten 1957
Forblad Det horisontale tag Ib S. Kløcker Nielsen Tidsskrifter Arkitekten 1957 1957 et: lhloriisontale "tag Af ingenim Ib S. Kløcker Nielsen M. af I. I Arkitekten nr. 1/1957 skrev civilingeniør Bent Rasmussen
Læs mereKEIM CONCRETAL ÆSTETISK BESKYTTELSE AF BETON DEN MINERALSKE LØSNING
KEIM CONCRETAL ÆSTETISK BESKYTTELSE AF BETON DEN MINERALSKE LØSNING KEIM OG BETON MINERALSK BESKYTTELSE AF ET MINERALSK BYGGEMATERIALE KEIM står for sikkerhed og kvalitet inden for mineralsk beskyttelse
Læs mereEter-Color. et naturligt og stærkt valg. Gennemfarvet fibercement. Stærk kvalitet naturlige, spændende farver. Minimal vedligeholdelse
August 2012 2.122 DK Eter-Color et naturligt og stærkt valg Gennemfarvet fibercement Stærk kvalitet naturlige, spændende farver Minimal vedligeholdelse Til alle slags facader Eter-Color er en vejrbestandig
Læs mereLandbrugets Byggeblade
Landbrugets Byggeblade Bygninger Teknik Miljø Installationer Arkivnr. 104.03-01 El Udgivet Sept.'93 Potentialeudligning i bygninger med husdyr (kvæg, svin, fjerkræ etc.) Revideret 28.04.2003 Side 1 af
Læs mereSSOG Scandinavian School of Gemology
SSOG Scandinavian School of Gemology Lektion 12: Syntetisk smaragd Indledning Det er min forventning, med den viden du allerede har opnået, at du nu kan kigge på dette 20x billede til venstre af en syntetisk
Læs mereSagsnotat Knebel den 9. oktober 2013
Sagsnotat Knebel den 9. oktober 2013 Bygherre: Opgave: Rønne Svømmehal Rønne Svømmehal, drift og vedligehold Sted og tid: Rønne den 4. oktober 2013 Fordeling: Udført af: Kim Johansen Thomas Blønd Sørensen
Læs mereRustfri armering; En fordel eller bare dyrt! Jens Henriksen
Rustfri armering; En fordel eller bare dyrt! FORCE Technology: Metallurgi Sammenføjninger: Svejse, lodde, bolte Korrosion og anden nedbrydning af metaller NDT: alle typer Overvågning: bevægelser, spændinger,
Læs mereIntroduktion Urevnede tværsnit Revnede tværsnit. Dårligt armerede. Passende armerede. Erik Stoklund Larsen COWI. # Marts 2010
Introduktion Urevnede tværsnit Revnede tværsnit Dårligt armerede Passende armerede Erik Stoklund Larsen COWI # Alkalikisel reaktioner Mekanisme Matri x 2Na + 2OH - 2Cl - xh 2 O Ca ++ 2 Cl - Ca ++ (x-y)h
Læs mereFriheden 1 - HELHEDSPLAN Informationsmøde for Etape 1, den 18. maj 2015
Friheden 1 - HELHEDSPLAN Informationsmøde for Etape 1, den 18. maj 2015 DAGSORDEN 1. Velkommen v/ Marianne Salomonsen 2. Valg af dirigent 3. Gennemførelse af renoveringen - Beboerkoordinator v/ Annette
Læs mereStandarder for betonreparationer, status og fremtiden
Standarder for betonreparationer, status og fremtiden ved Arne Damgård Jensen Teknologisk Institut, Beton 1 Arne Damgård Jensen Indhold 1. Hvad er sket, hvad sker nu og i fremefter? 2. REPTON status 3.
Læs mereFUGTSIKRING AF UDVENDIG TRAPPE 03/2012
FUGTSIKRING AF UDVENDIG TRAPPE 03/2012 Fugtsikring af udvendig trappe FUGTSIKRING AF UDVENDIG TRAPPE Udvendige trapper, hvad enten de er over eller under terræn, lider ofte af fugt- og frostskader. Fugtindtrængning
Læs mereSnittegning og foto Side 2 af 7
Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 14 Kompakt element med asfaltimprægneret træfiberplade som vindspærre Tabel 1. Beskrivelse af element 14 udefra og ind. Facadebeklædning Type Lodret panel 22 mm
Læs mereTerrasseoverdækning/ Carport Monteringsvejledning
Terrasseoverdækning/ Carport Monteringsvejledning NØDVENDIGT VÆRKTØJ BESTANDDELE Tegningen viser en 3,0 meter bred udførelse. Antallet af bestanddele varierer efter størrelsen (se listen på næste side)
Læs mereSKØNSERKLÆRING J.nr. 13091
SKØNSERKLÆRING J.nr. 13091 Besigtigelsesdato: Ejendommen er besigtiget mandag d. 16. september 2013 i tidsrummet mellem kl. 10.00 og 11.30. Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.K.)
Læs mere15. AUGUST 2015 BETONUNDERSØGELSE. EF Wessels Have
15. AUGUST 2015 BETONUNDERSØGELSE EF Wessels Have Strandvejen 128 2900 Hellerup Tlf. 39 61 01 61 www.ollgaard.dk mail@ollgaard.dk CVR: 19474984 Medlem af FRI Foreningen af Rådgivende Ingeniører Forord
Læs mereValg af miljøklasse for betonkonstruktioner BETON 8. STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 1994
Valg af miljøklasse for betonkonstruktioner BETON 8. STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 1994 Valg af miljøklasse for betonkonstruktioner Bjarne Chr. Jensen Christian Munch-Petersen Steven MUller \3Y(l(l[FORS\\NINGSINSTITUT
Læs mereTAG. Tagbelægning (Eternitskiffer) Nogle eretnitskiffersten gaber, hvormed risici for at slagregn og fygesne trænger ind er tilstede.
30 Tagbelægning (Eternitskiffer) Nogle eretnitskiffersten gaber, hvormed risici for at slagregn og fygesne trænger ind er tilstede. 31 Tagrender og nedløb På grund af snavs og levn fra en nytårsraket ses
Læs mereSådan kæmmer du lus ud af håret
Sådan kæmmer du lus ud af håret Denne vejledning fortæller om, hvordan du kan kæmme lus ud af håret, hvad du har brug for, og hvad der er vigtigst at vide, for at det kan lykkes. Man kan kæmme lus af to
Læs mereairflo Brugsvejledning. Winncare Nordic Aps, Hejreskovvej 18 B-C, 3490 Kvistgård, tlf.: 4913 8855 Rev. 4 31/08-15
airflo rugsvejledning. Winncare Nordic ps, Hejreskovvej 18 -C, 3490 Kvistgård, tlf.: 4913 8855 Rev. 4 31/08-15 Producent: Mangar International Presteigne, Powys Wales, UK UK - LD8 2UF England Mangar Internationals
Læs mereAf Christian Munch-Petersen, Emcon A/S
3.5.2 Mikrosilica Af Christian Munch-Petersen, Emcon A/S Figur 1. Mikroskopbillede af mikrosilica. Middeldiameteren af de kugleformede partikler er ca. 0,1μm (en ti-tusindedel millimeter) Mikrosilica er
Læs mereTI-B 1 (87) Prøvningsmetode Udtagning af borekerner
Teknologisk Institut, Byggeri Deskriptorer: Borekerner Udgave: 1 Dato: Januar 1987 Sideantal: 5 Udarbejdet af: NDH 2 1. Formål og anvendelsesområde Metoden beskriver fremgangsmåden ved udtagning af borekerner
Læs mereKorrosionsmålinger på armeret beton - eksempler fra praksis Thomas Frølund
Korrosionsmålinger på armeret beton - eksempler fra praksis Thomas Frølund Korrosionsmonitering Elektrokemiske Potentialemålinger EKP Korrosionshastighedsmålinger med Galvanostatisk Puls Metode GPM Evaluering
Læs mereInternet Artikel fra HFB 24 1984. Kvalitetsregistrering af nystøbt, skadet og repareret beton
Kvalitetsregistrering af nystøbt, skadet og repareret beton Af ingeniør, docent, cand. polyt. Ervin Poulsen, DIAB og AEC-laboratoriet Der har altid været behov for at kunne beskrive betons kvalitet. Det
Læs merePlanlægning af den offentlige belysning
Planlægning af den offentlige belysning Belysningsplan for Frederiksberg Kommune. Af Allan Ruberg alr@hansen-henneberg.dk Offentlig udendørs belysning etableres og drives, som navnet antyder, til gavn
Læs mereByggelovsdage 2012. Bygningsmæssige udfordringer grundet klimaændringer samt energibesparende foranstaltninger. v/ teknisk chef Jens Dons
Byggelovsdage 2012 Bygningsmæssige udfordringer grundet klimaændringer samt energibesparende foranstaltninger v/ teknisk chef Jens Dons Er byggerierne disponeret for ændrede klimaforhold? Krystalkuglen
Læs mereMetoder til identifikation og reduktion af udførelsesfejl på anlægskonstruktioner
Metoder til identifikation og reduktion af udførelsesfejl på anlægskonstruktioner Titel Metoder til identifikation og reduktion af udførelsesfejl på anlægskonstruktioner Udarbejdet af Teknologisk Institut
Læs mereSBi-anvisninger om afhjælpning af PCB i bygninger
SBi-anvisninger om afhjælpning af PCB i bygninger Helle Vibeke Andersen & Peter Vogelius, Marie Frederiksen, Barbara Kolarik, Nadja Lyng, Lars Gunnarsen, Lise Lotte Beck Raunkær Anvisning 1 Undersøgelse
Læs mereStoSilco MP Omsorgsfuldt byggeri.
Silikonhartspuds til facader StoSilco MP Omsorgsfuldt byggeri. StoSilco MP Den pålidelige puds til store krav StoSilco MP Egnet til alle typer af puds-, tegl- og betonfacader Høj vanddamp- og CO 2 - gennemtrængelighed
Læs mereKASPER SALTO 1967- DESIGN. MILJØ & TESTs BESKRIVELSE GARANTI POLSTRING
NAP Det er den danske designer Kasper Salto, der har designet NAP stolen til Fritz Hansen. NAP er en serie lette stole, armstole og barstole som er designet med henblik på optimal siddekomfort, uanset
Læs mereTI-B 35 (87) Prøvningsmetode Hærdnet betons karbonatiseringsdybde
Hærdnet betons karbonatiseringsdybde Teknologisk Institut, Byggeri Hærdnet betons karbonatiseringsdybde Deskriptorer: Karbonatiseringsdybde Udgave: 1 Dato: 1987-05-21 Sideantal: 5 Udarbejdet af: TJ Hærdnet
Læs mereMONTERING AF DINE QUICKSTEP-FLISER
MONTERING AF DINE QUICKSTEP-FLISER 1) GENERELT QUICKSTEP UNICLIC er et revolutionerende system til lægning af laminatgulve uden brug af lim. Det praktiske not-/ferdesign betyder, at fliserne klikkes sammen.
Læs mere210/HR21. Servicemanual til kæde. .com. Niftylift Limited Fingle Drive Stonebridge Milton Keynes MK13 0ER England. i n f o @ n i f t y l i f t.
210/HR21 Servicemanual til kæde i n f o @ n i f t y l i f t. c o m.com M50286/02 Niftylift Limited Fingle Drive Stonebridge Milton Keynes MK13 0ER England www.niftylift.com e-mail: info@niftylift.com Tel:
Læs mereSKØNSERKLÆRING J.nr. 13114
SKØNSERKLÆRING J.nr. 13114 Besigtigelsesdato: Den 12.12.2013 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede / B.S.) Ansvarsforsikringsselskab:
Læs mereMercedes-Benz Finans, Postboks 132, 0900 Købehavn C. En del af Daimler-koncernen
Mercedes-Benz Finans, Postboks 132, 0900 Købehavn C. En del af Daimler-koncernen Returnering og slutinspektion af din bil Information og tips Fair og gennemskuelig: Vores vurdering af din bil. Med denne
Læs mereSUPERJUMPER. Trampolin. Brugermanual PRO-LINE TEPL14
SUPERJUMPER Trampolin PRO-LINE TEPL14 Brugermanual 2 Indhold Brugermanual: Dansk ----------------------------------------------------- Side 3~6 Samlevejledning TEPL14 -----------------------------------------------------
Læs merePrøveudtagning i forbindelse med bestemmelse af fugt i materialer
Prøveudtagning i forbindelse med bestemmelse af fugt i materialer Når du skal indsende prøver af materiale til analyse i Teknologisk Instituts fugtlaboratorium, er det vigtigt, at du har udtaget prøverne
Læs mereISTANDSÆTTELSE AF MØNBROEN TEMADAG BETONREPARATION OG -RENOVERING 2016 DEN 2. FEBRUAR 2016
ISTANDSÆTTELSE AF MØNBROEN TEMADAG BETONREPARATION OG -RENOVERING 2016 DEN 2. FEBRUAR 2016 DAGSORDEN SAMLET INDLÆG 1. Mønbroen og istandsættelsen 2012 2016 i 2 entrepriser samt løsninger og erfaringer
Læs mereKorrosionssikre rørsystemer i PEX UPONOR GØR DET URIMELIGT LET AT VÆLGE
Korrosionssikre rørsystemer i PEX UPONOR GØR DET URIMELIGT LET AT VÆLGE Fremtiden er plastisk fantastisk. Plast er et af vor tids mest fantastiske materialer og bliver benyttet til alle mulige ting indenfor
Læs mereDen automatiske sanseforventningsproces
Den automatiske sanseforventningsproces Af forsknings- og institutleder Flemming Jensen Det kunne ikke gøres enklere. Jeg ved, at for nogle ser meget teoretisk ud, mens det for andre måske endda er for
Læs mere