Landsdækkende klinisk database for kontaktallergi overvågning, forskning, indikatorer og kvalitet. Årsrapport for

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Landsdækkende klinisk database for kontaktallergi overvågning, forskning, indikatorer og kvalitet. Årsrapport for 2009. 20."

Transkript

1 Landsdækkende klinisk database for kontaktallergi overvågning, forskning, indikatorer og kvalitet. Årsrapport for august 2010 Dansk Kontaktdermatitis Gruppe og Videncenter for Allergi

2 Indholdsfortegnelse Forord...3 Databasens formål...4 Baggrund...4 Dataindsamling og metode...6 Præsentation af ikke-indikatorrelaterede resultater...8 Præsentation af indikatorrelaterede resultater...10 Databasen som modelprojekt for samarbejde med praksis...21 Aktuelle projekter i relation til databasen...22 Konklusion...22 Anbefalinger...24 Kontaktadresser...24 Side 2 af 25

3 Forord Formålet med databasen er at monitorere og forbedre kvaliteten af udredning og behandling af patienter med kontaktallergi/eksem i hospitalssektoren samt i dermatologisk speciallægepraksis. I 2009 tilsluttedes to nye speciallægepraksis, som har ført til, at aktiviteten har været stigende. Målopfyldelsen af kvalitetsstandarderne er generelt god, og indsatsen i 2009 med fokus på udvalgte indikatorer har ført til en væsentlig forbedring. I 2009 udkom en ph.d.-afhandling om patientforløb, som er baseret på data fra databasen. Resultaterne herfra vil blive brugt i det videre kvalitetsarbejde. Dansk Kontaktdermatitis Gruppe udgav i 2009 en guideline: Operationelle retningslinjer for udredning og behandling af håndeksem på opdrag af Dansk Dermatologisk Selskab. Guidelinen indeholder retningslinjer for klinisk og ætiologisk klassifikation af håndeksem samt udredning og behandling og en beskrivelse af kvalitetsindikatorerne. Guidelinen vil bidrage til udvikling og ensretning af den kliniske kvalitet på tværs af sektorerne. Formanden for Styregruppen har fungeret som redaktør for årsrapporten. Årsrapporten har været i høring i netværket, som rapporterer til databasen, og har været forelagt Styregruppen. Dato: 20. august 2010 Formand for Styregruppen: Jeanne Duus Johansen, professor Videncenter for Allergi Side 3 af 25

4 Databasens formål Formålet med databasen er at monitorere og forbedre kvaliteten af udredning og behandling af patienter med kontaktallergi/eksem i hospitalssektoren samt i dermatologisk speciallægepraksis. Via de indsamlede patientdata er formålet endvidere at registrere hyppigheden af allergi over for specifikke kemiske stoffer blandt patienter med henblik på at identificere nye betydende allergener, følge udviklingen i allergi og dokumentere eventuelle effekter af forebyggelse/intervention. Samarbejdet med udvalgte praktiserende speciallæger i dermatologi er tænkt som et modelprojekt for praksissektoren. Baggrund Kontaktallergi opstår som følge af hudkontakt med lavmolekylære kemiske stoffer. Der er mange tusinde kemiske stoffer, som kan forårsage kontaktallergi. De hyppigste årsager er metaller såsom nikkel og krom, parfumestoffer og konserveringsmidler. Incidensen af kontaktallergi, der fører til dermatologisk speciallægekontakt, er fire ud af 1000 personår (1). I alt ca. 20 % af voksne personer har en eller flere kontaktallergier (2,3), hvoraf ca. halvdelen har eller har haft eksemsymptomer. Håndeksem er det hyppigste symptom på kontaktallergi. 1-års-periodeprævalensen af håndeksem (i Region Hovedstaden) er 14 % (4), heraf har ca. 66 % konsulteret deres praktiserende læge og 44 % en dermatolog. Eksemsygdom udgør samlet ca. 25 % af de dermatologiske konsultationer på hospitalerne. Eksem på hænderne debuterer ofte før 35 års alderen. Der er en betydelig risiko for kronicitet, ca. halvdelen af personer med håndeksem har vedvarende eller intermitterende symptomer, 20 % har sygefravær. 80 % har afficeret livskvalitet. Håndeksem er en af de hyppigste arbejdsbetingede sygdomme. De samfundsmæssige omkostninger ved de arbejdsbetingede tilfælde af håndeksem er beregnet til ca. 1 mia. kroner per år (5). Ud over kontaktallergi kan eksemsygdom opstå som følge af udsættelse for irritanter fx i form af vådt arbejde og/eller som en medfødt tendens i form af atopisk eksem. Ofte er der tale om en kombination af årsager. I flere undersøgelser er kontaktallergi forbundet med sværere og mere kronisk eksemsygdom (6), og en vigtig del af behandlingen er at kortlægge, om patienter med eksemsygdom har en kontaktallergi. Dette afklares ved en epikutantest, der planlægges efter de eksponeringer, patienten har. Dette danner baggrund for konkrete informationer til patienten om, hvilke tiltag vedkommende skal tage i privatlivet eller på arbejdspladsen for at undgå de påviste allergener. Der er en tendens til, at jo længere der går før lægekontakt/udredning desto dårligere er prognosen (7). Det anbefales derfor, at personer med eksem af mere end en måneds varighed udredes for kontaktallergi, og at udredningen afsluttes senest tre måneder efter første henvisning. Flere interventionsstudier har vist, at generel information om hudpleje og anvendelse af beskyttelsesmidler har betydning for helingsprocessen. De fleste patienter med eksemsygdom behandles med lokalsteroid i perioder, i meget svære tilfælde suppleret med systemisk immunsuppression. De fleste patienter med eksemsygdom/allergi undersøges og behandles i dermatologisk speciallægepraksis, men patienter som fx ikke responderer som forventet på gængs behandling, og hvor der er behov for specialviden om kemi, testning med vanskeligt tilgængelige materialer, kortlægning af komplekse ekspositionsforhold eller diagnostik henvises til dermatologiske hospitalsafdelinger. Side 4 af 25

5 Databasens historik, idegrundlag, udvikling, nuværende omfang I forbindelse med dannelse af Videncenter for Allergi på Gentofte hospital i 2001 blev det besluttet at etablere en database til overvågning af forekomsten af allergi over for kemiske stoffer. I den forbindelse blev det efter forslag fra Sundhedsstyrelsen besluttet at udbygge databasen med informationer om klinisk kvalitet. Baggrunden var, at der var tale om en hyppig sygdom, hvor mange patienter blev diagnosticeret og behandlet i speciallægepraksis, og hvor der derfor kun er få oplysninger via sundhedsregistrene. På baggrund af et mangeårigt samarbejde mellem praktiserende speciallæger i dermatologi og læger fra dermatologiske hospitalsafdelinger med speciel interesse i kontaktallergi samlet i Den Danske Kontaktdermatitis Gruppe var der en enestående mulighed for at etablere en database på tværs af sektorerne. Der er blevet vedtaget retningslinjer og standarder for diagnosticering af kontaktallergi i 2003 på baggrund af en evidensgennemgang (8) svarende til retningslinjerne for Det Nationale Indikator-projekt. Klinikkerne har arbejdet efter disse retningslinjer siden Den tekniske løsning for databasen baseredes på et system, som havde været i drift i to af hospitalsafdelingerne og i en klinik fra starten af 1990 erne og som var udviklet af IT-funktionen på Odense Universitetshospital. Langtved Data a/s, Odense, overtog opgaven med at vedligeholde og udvikle databasen, og der blev i 2006 skabt en mindre og web-baseret version af databasen til de praktiserende speciallæger. Databasen er siden starten blevet udvidet med fire speciallægepraksis og en hospitalsafdeling, og yderligere udvidelser planlægges. Databasen har i de forløbne år også været udnyttet til videnskabelige undersøgelser blandt andet af betydningen af patientforløb for prognosen af håndeksem samt udvikling i forskellige allergier og deres årsager. Tabel 1. Netværket der danner den kliniske database Speciallægeklinikkerne: Aalborg (Laurberg, Lomholt, Sølvsten, Veien) (repræsenteret ved Grete Laurberg og Niels Veien) Bagsværd (Nielsen) (repræsenteret ved Niels Henrik Nielsen) Herning (Kaaber, Otkjær) (repræsenteret ved Knud Kaaber) Hørsholm (Vissing) (repræsenteret ved Susanne Vissing) Kalundborg (Kristensen) (repræsenteret ved Berit og Ove Kristensen) København (Danielsen, Lindskov, Nielsen) (repræsenteret ved Anne Danielsen) Rødovre (Avnstorp, Staberg, Hjorther) (repræsenteret ved Christian Avnstorp) Svendborg (Lasthein) (repræsenteret ved Bo Lasthein Andersen) Vejle (Thormann) (repræsenteret ved Jens Thormann) Hudafdelingerne: Gentofte Hospital (repræsenteret ved prof. Torkil Menné og professor Jeanne Duus Johansen) Odense Universitetshospital (repræsenteret ved prof. Klaus Andersen og overlæge Evy Paulsen) Århus Sygehus (tidl. Marselisborg) (repræsenteret ved overlæge Mette Sommerlund) Databasens organisation Databasen er organiseret som et netværk bestående af medlemmerne af Den Danske Kontaktdermatitis Gruppe (se tabel 1), der omfatter repræsentanter fra speciallægepraksis og hospitalsafdelinger med interesse i kontaktallergi. Netværket mødes to gange årligt og diskuterer resultater fra databasen vedrørende klinisk kvalitet, forskningsresultater relateret hertil samt planer for udvikling af da- Side 5 af 25

6 tabasen. Møderne holdes på skift på de dermatologiske hospitalsafdelinger. Data indberettes via nettet og samles på en server i Herlev. Hver enhed har adgang til egne data og mulighed for løbende at foretage opgørelser vedrørende kvalitetsindikatorer, men får også løbende tilsendt opgørelser fra Videncentret. Praktiserende speciallæge og lektor Niels Veien fungerer som koordinator for praksis, er repræsentant for speciallægepraksis i styregruppen og foretager løbende kvalitetscheck af data fra speciallægepraksis. Styregruppen for den kliniske database for kontaktallergi fremgår af tabel 2. Styregruppen består af udvalgte repræsentanter for forskellige institutioner og interessenter. Sundhedsstyrelsen har siden oprettelsen af databasen været repræsenteret i Styregruppen dels via Center for Forebyggelse og Tabel 2. Styregruppe for klinisk database for kontaktallergi 2009 Jeanne Duus Johansen, professor, overlæge, Videncenter for Allergi, Formand Allan Linneberg, Forskningsleder, Kompetencecenter Øst Jette Blands, læge, MPH, Center for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen Niels Veien, Praktiserende speciallæge, Ålborg (koordinator for praksis) Lone Skov, Overlæge, Gentofte Hospital, (f. Dansk Dermatologisk Selskab) Thomas Kjellberg, Chef for IT-funktionen, Gentofte Hospital Søren Gade, IT-ansvarlig, Videncenter for Allergi i en årrække (frem til 2008) repræsentanter for Informatik i Sundhedsstyrelsen. Styregruppen består af relativt få personer, da der i forvejen holdes flere week-end møder årligt med hele netværket. Databasen har været drevet som led i en række kvalitetsudviklings- og forskningsprojekter med blandt andet midler fra Fonden fra Faglig Udvikling af Speciallægepraksis og basismidler til Videncenter fra Allergi. Hovedparten af aktiviteten er baseret på frivillig indsats. Dataindsamling og metode Datagrundlag Datagrundlaget bestod i 2009 af 4853 patienter, som er det antal patienter, der blev testet med den europæiske basisserie inden for allerginetværket i forbindelse udredning af deres eksemsygdom (Figur 1). Dette er en stigning på 1100 patienter (30 %), hvilket skyldes, at der er kommet to nye speciallægeklinikker med i netværket (Svendborg og København). Figur 1. Antal patienter der er indgået i databasen per år. Antal patienter testet Side 6 af 25

7 Data kom fra 9 speciallægepraksis med i alt 18 speciallæger (ud af 86 eksisterende med 104 speciallæger) og fra 3 Universitetsafdelinger (ud af 5 eksisterende) (se tabel 1). Der er hudafdelinger i Århus, Odense, Roskilde og i København (Bispebjerg og Gentofte). Heraf indberetter Roskilde og Bispebjerg ikke. Fordelingen af de indberettede data ses i Figur 2. Figur 2. Antal testede patienter; fordelt på klinikker. Antal patienter testet; fordelt på klinikker Rø He Ål Ve Ba Hø Ka Ho Sv OH GH ÅH Rø: Rødovre; He: Herning; Ål: Ålborg; Ve: Vejle; Ba: Bagsværd; Hø: Hørsholm; Ka: Kalundborg; Ho: København (Hovedbanen); Sv: Svendborg; OH: Odense Universitetshospital; GH: Gentofte Hospital; ÅH: Århus Sygehus Databasen har en geografisk fordeling, således at de forskellige dele af landet er rimeligt repræsenteret. Data omfatter alle de patienter, som allergitestes med den europæiske basisserie i netværket, da det er en integreret del af allergitestningen. På baggrund af antal solgte allergitests anslås det, at der testes ca patienter årligt i Danmark for kontaktallergi, men det vides ikke præcist, da der ikke findes nogen officielle registre. Sygesikringens register over ydelser vil ikke kunne bruges uden en forudgående validering, hvilket der ikke er/har været ressourcer til. Det er ligeledes tvivlsomt om det vil give et mere præcist tal end antal af solgte allergitests, som er videnskabeligt publiceret af Videncenter for Allergi (9), og som i metode lægger sig op ad DUR (Drug Utilization Research). Da databasen i 2009 inkluderer data for 4853 patienter, anslås dækningsgraden til ca. 20 %. Dækningsgraden af patienter på hospitalsniveau er ca. 75 %, idet de tre tilsluttede hospitalsafdelinger og udgør ca (afrundede tal) af estimerede Databasen er led i de tilsluttede afdelingers journalsystem, og dækningsgraden er derfor 100 % for hospitalsafdelingerne, og indgår også i den kliniske rutine i klinikkerne, hvorfor dette også er tilfældet her. Datakompletheden er høj for indikatorerne, hvilket sikres ved datagennemgang og henvendelse til enhederne ved manglende data. Denne er derfor tæt på 100 %. Der foretages ikke rutinemæssig samkøring med andre registre. Data præsenteres som frekvenser, dvs. andel patienter, som opfylder en given indikator i en given enhed, med 95 % s konfidensintervaller. Side 7 af 25

8 Præsentation af ikke-indikatorrelaterede resultater Karakteristik af de patienter, der indgår i databasen, er præsenteret i tabel 3. Karakteristika er angivet i form af MOAHLFA-indekset, der internationalt anvendes til at karakterisere patienter med kontaktallergi. Det ses at ca. 1/3 af de testede er mænd og 2/3 er kvinder. Dette er den normale kønsfordeling for kontaktallergi/eksemsygdom, og den er uændret over årene. I 8,1 % af tilfældene havde patienten en arbejdsbetinget sygdom, og hos 17,9 % var der tale om atopisk eksem i sygehistorien. I alt 36,7 % havde håndeksem og 2,5 % staseeksem (eksem på underben som følge af hævelse). 18,8 % havde ansigtseksem, og i 57,8 % af patienterne var alderen over 40 år. Andelen med staseeksem har været faldende, hvilket dels kan skyldes, at der er færre, der udvikler staseeksem og bensår, dels at behandlingsmidlerne er blevet bedre, dvs. mindre allergifremkaldende. Tabel 3. Karakteristika for patienter i databasen i form af MOAHLFA-indekset Male 35,2% 33,3% 34,9% 35,3% 33,2% 33,8% 34,7% Occupational 6,9% 9,9% 12,0% 10,6% 12,8% 12,1% 8,1% Atopic 12,7% 13,4% 17,2% 17,2% 16,9% 18,2% 17,9% Hands 36,4% 34,5% 36,7% 37,6% 36,5% 38,9% 36,7% Legs 8,1% 6,6% 6,3% 5,8% 4,2% 3,2% 2,5% Face 18,0% 17,6% 20,2% 18,2% 18,0% 19,6% 18,8% Age 57,2% 58,9% 59,2% 58,9% 58,0% 59,5% 57,8% Antal testede I tabel 4 præsenteres allergiresultater for den europæiske basisserie og udvalgte ekstra allergener, som gruppen anbefaler, der altid testes med, da de er hyppige allergener (nr. 29, 33, 35). Den europæiske basisserie er sammensat af en række allergifremkaldende stoffer, der er hyppigt forekommende i enten forbrugerprodukter, på arbejdspladsen eller i behandlingsmidler fx metaller som nikkel, kobolt og krom, parfumestoffer, konserveringsmidler, farvestoffer, limstoffer, corticosteroider og antiinfektiva. De hyppigste allergier er over for nikkel/kobolt, parfume (Fragrance Mix (FM I og II)/Peru Balsam/HICC), konserveringsmiddel, hyppigst methyldibromo glutaronitrile (MG), krom og farvestof (PPD). En oversigt over data for 2009 findes i tabel 4. Disse allergier repræsenterer indsatspunkter for Den Danske Kontaktdermatitis Gruppe og Videncenter for Allergi. Overvågningssystemet vil blive brugt til fortsat at følge udviklingen og effekten af en eventuel indsats. Data for hyppigheden af de vigtigste allergener samt kommentarer hertil offentliggøres på Videncentrets hjemmeside: Side 8 af 25

9 Tabel 4. Oversigt over antal testede patienter og allergi over for specifikke kemiske stoffer, angivet som positive reaktioner i procent. Samlet Samlet antal testforløb: 4853 i perioden: National total Testet Positiv reaktion (+, ++, +++) K-nummer Allergennavn Total M K Total % M M% K K% 1 Krom ,5 51 3, ,7 2 Neomycin ,3 22 1,3 42 1,3 3 Thiuram ,1 32 1,9 69 2,2 4 PPD ,9 28 1,7 63 2,0 5 Kobolt ,6 43 2, ,7 6/24 Benzocaine/Caine ,5 11 0,7 15 0,5 7 Formaldehyde ,7 25 1,5 58 1,8 8 Kolofonium ,2 30 1,8 76 2,4 9 Perubalsam ,9 45 2,7 96 3,0 10/27 IPPD/BR Mix ,5 6 0,4 16 0,5 11 Lanolin (wa) ,9 16 1,0 26 0,8 12 Epoxy resin ,2 30 1,8 29 0, 9 13 PTBFR ,6 14 0,8 17 0,5 14 Fragrance mix ,2 84 5, ,8 15 SL mix ,9 17 1,0 29 0,9 16 Quaternium ,0 13 0,8 36 1,1 17 Nikkel ,5 95 5, ,8 18 MCI/MI ,5 20 1,2 54 1,7 19 MBT ,5 12 0,7 12 0,4 20 Primin ,5 5 0,3 18 0,6 21/25 Clioquinol/quinolin ,7 20 1,2 16 0,5 22 Paraben mix ,3 5 0,3 9 0,3 23 Mercapto mix ,4 8 0,5 12 0,4 29 Bronopol ,6 7 0,7 9 0,5 31 HICC ,4 21 1,2 95 3,0 33 Imidaz. urea ,6 11 0,8 11 0,4 35 Diaz. urea ,6 11 0,8 12 0,5 36 Tixocortol 21-piv ,7 11 0,7 21 0,7 39 Budesonide ,8 11 0,7 28 0,9 40 MG/E K ,9 53 3,2 90 2,8 44 Fragrance Mix II ,1 58 3, ,9 Side 9 af 25

10 Præsentation af indikatorrelaterede resultater Indikatorerne og standarderne er fastlagt i Dansk Kontaktdermatitis Gruppe på baggrund af Dansk Dermatologisk Selskabs referenceprogram suppleret med en evidensgennemgang efter NIPmodellen. Indikatorer: Allergitest Standard Herunder andel patienter, der testes med hyppige allergener, ud over standardserien. - Andel frisører, der testes med frisørallergener (Indikator 1) 90% - Andel med håndeksem og handskebrug, som testes for latexallergi (Indikator 2) 90% Ekspositionsanalyse(Indikator 3-4 a & b) - Andel med positiv allergitest, som får foretaget en ekspositionsanalyse, dvs. bestemt relevans. 80% - Andel som får påvist allergenkilden i miljøet for aktuelle allergener. 50% For begge disse indikatorer er methyldibromo glutaronitrile og hydroxyisohexyl 3-cyclohexene carboxaldehyde valgt som de mest aktuelle allergener. Information Standard - Andel som vejledes skriftligt om deres allergier (Indikator 5) 95 % - Andel med håndeksem, som vejledes skriftligt om hudpleje m.m. (Indikator 6) 90 % Recidiv-frihed 50 % - Andel uden tilbagefald/forværring af sygdom 6 måneder efter sidste konsultation. (Denne indikator er forsat genstand for overvejelse.) (Indikator 7) Lag time - Sygdomsvarighed før allergiudredning hos personer med eksem problemer af minimum 1 måneds varighed. (Denne indikator er forsat genstand for overvejelse.) (Indikator 8) Resultater 2009 I graferne angives den vedtagne standard og hvor stor en andel af patientforløbene, som opfylder standarden i % med tilhørende 95 %s konfidensintervaller. Under x-aksen angives datagrundlaget, dvs. antal cases (n), hvor proceduren har været relevant. De grønne søjler repræsenterer de enkelte speciallægeklinikker, de rosa de tre hospitalsafdelinger. Den røde søjle angiver gennemsnittet af de 12 centre. Side 10 af 25

11 Frisører testet med frisørallergener (Indikator 1). Der er registeret 55 frisører, som er testet i Samlet set opfylder netværket standarden på 90 % af frisører, der skal være testet med specielle frisørallergener Figur 3. Indikator 1. Frisører testet med frisørallergener 100% 90% standard 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 60% 50% 100% 100% 0% 0% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 93% n=5 n=4 n=5 n=4 n=0 n=0 n=1 n=5 n=4 n=4 n=21 n=2 n=55 Rø He Ål Ve Ba Hø Ka Ho Sv OH GH ÅH Total Rø: Rødovre; He: Herning; Ål: Ålborg;Ve: Vejle; Ba: Bagsværd; Hø: Hørsholm; Ka: Kalundborg; Ho: København (Hovedbanen);Sv: Svendborg; OH: Odense Universitetshospital; GH: Gentofte Hospital; ÅH: Århus Sygehus. Datagrundlaget for de enkelte enheder er spinkelt (mellem 0 og 5 cases) undtagen for Gentofte (GH), hvor 21 frisører blev testet. Det betyder, at usikkerheden er stor for de klinikker, hvor standarden ikke nås. Der er også gode forklaringer på udfaldet i disse tilfælde, således er årsagen til at Rødovre klinikkens standard er på 60 %, at der er to frisører, der ikke er testet med frisørallergener. Den ene er tidligere testet med frisørserie, og den anden aflyste testningen. I Herning er to frisører ikke frisørtestet, da de ikke mistænkes for erhvervsbetinget hudsygdom. Patienter med formodet handskebrug, som er testet for latexallergi (Indikator 2) Patienter med håndeksem og som bestrider et af følgende erhverv - Læge - Tandlæge - Veterinær - Jordemoder, overordnet sygepleje - Sygeplejearbejde Side 11 af 25

12 - Omsorgs- og plejearbejde - Rengørings- og køkkenarbejde anses for potentielt at anvende latexhandsker. Der var i alt 229 patienter, der opfyldte dette kriterium. Samlet set opfyldes indikatoren hos 85 % af patienterne, og standarden er 90 %. Dette er dog en stor forbedring i forhold til tidligere, således var målopfyldelsen kun 50 % i 2006 og 70 % i 2007 og 80 % i Der var stor spredning i målopfyldelsen (54 % %). Hovedbanen (Ho) er en nytilsluttet klinik, og indkøring af procedurer er årsag til, at standarden ikke er nået. I andre tilfælde er der stor usikkerhed på estimatet, da der indgår få patienter i indikatoren. Der er ikke kommet svar på en henvendelse vedrørende klinikken i Vejle (Ve), hvilket formodes at skyldes praksisoverdragelse. Figur 4. Indikator 2. Handskebrug testet for latexallergi 100% 90% standard 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 81% 85% 89% 54% 82% 50% 90% 65% 82% 97% 89% 100% 85% n=21 n=27 n=19 n=13 n=11 n=2 n=10 n=17 n=17 n=32 n=37 n=23 n=229 Rø He Ål Ve Ba Hø Ka Ho Sv OH GH ÅH Total Rø: Rødovre; He: Herning; Ål: Ålborg;Ve: Vejle; Ba: Bagsværd; Hø: Hørsholm; Ka: Kalundborg; Ho: København (Hovedbanen);Sv: Svendborg; OH: Odense Universitetshospital; GH: Gentofte Hospital; ÅH: Århus Sygehus. Ekspositionsanalyse (Indikator 3a og 4a) Ekspositionsanalyserne vedrører to af de vigtigste allergener, der er valgt som indikatorallergener: methyldibromo glutaronitrile (MG) og hydroxyisohexyl 3-cyclohexene carboxaldehyde (HICC). Ekspositionsanalyse består af to dele: Stillingtagen til, om allergien er af nuværende eller tidligere relevans for eksemsygdom (standard 80 %), og i givet fald angivelse af kilden til allergien, fx et produkt eller konkret eksponering (standard 50 %). Side 12 af 25

13 Relevans besvaret MG Indikatoren var relevant for 139 patienter, og alle enheder levede op til standarden på de 80 % (spændvidde: 80 % -100 %). Relevans besvaret for HICC Indikatoren var relevant for 116 patienter, og samlet set var målopfyldelsen 97 % (spændvidde 73 % -100 %). De 73 % på en klinik skyldes, at klinikken er nytilsluttet, og procedurerne har skullet indkøres. Figur 5. Indikator 3a. Relevans besvaret for methyldibromo glutaronitrile 100% 90% 80% standard 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 100% 80% 100% 100% 0% 100% 100% 100% 100% 96% 100% 100% 99% n=20 n=5 n=16 n=5 n=0 n=8 n=3 n=6 n=19 n=23 n=29 n=5 n=139 Rø He Ål Ve Ba Hø Ka Ho Sv OH GH ÅH Total Rø: Rødovre; He: Herning; Ål: Ålborg;Ve: Vejle; Ba: Bagsværd; Hø: Hørsholm; Ka: Kalundborg; Ho: København (Hovedbanen);Sv: Svendborg; OH: Odense Universitetshospital; GH: Gentofte Hospital; ÅH: Århus Sygehus. Side 13 af 25

14 Figur 6. Indikator 4a. Relevans besvaret for HICC 100% 90% 80% standard 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 73% 100% 100% 100% 100% 97% n=25 n=7 n=2 n=4 n=2 n=2 n=5 n=11 n=12 n=14 n=18 n=14 n=116 Rø He Ål Ve Ba Hø Ka Ho Sv OH GH ÅH Total Rø: Rødovre; He: Herning; Ål: Ålborg;Ve: Vejle; Ba: Bagsværd; Hø: Hørsholm; Ka: Kalundborg; Ho: København (Hovedbanen);Sv: Svendborg; OH: Odense Universitetshospital; GH: Gentofte Hospital; ÅH: Århus Sygehus. Side 14 af 25

15 Aktuelle eksposition (kilde til allergien) kortlagt (Indikator 3b og 4b). MG Der er i alt kun 16 patienter, der indgår i analysen, dvs. opfylder inklusionskriterierne. Det skyldes, at MG på baggrund af blandt andet data fra den kliniske database, er blevet forbudt i EU. Det betyder, at færre er aktuelt eksponerede end tidligere. Samlet set er standarden opfyldt med 88 % (standard 50 %). Der er en spændvidde på 50 %-100 %s målopfyldelse. Figur 7. Indikator 3b. Eksposition kortlagt for methyldibromo glutaronitrile 100% 90% 80% 70% 60% 50% standard 40% 30% 20% 10% 0% 50% 0% 100% 100% 0% 0% 100% 100% 100% 0% 75% 100% 88% n=2 n=0 n=1 n=1 n=0 n=0 n=1 n=2 n=3 n=0 n=4 n=2 n=16 Rø He Ål Ve Ba Hø Ka Ho Sv OH GH ÅH Total Rø: Rødovre; He: Herning; Ål: Ålborg;Ve: Vejle; Ba: Bagsværd; Hø: Hørsholm; Ka: Kalundborg; Ho: København (Hovedbanen);Sv: Svendborg; OH: Odense Universitetshospital; GH: Gentofte Hospital; ÅH: Århus Sygehus. Side 15 af 25

16 HICC Der er i alt 62 patienter, der indgår i analysen, dvs. opfylder inklusion. Samlet set er standarden opfyldt med 84 % (standard 50 %). Der er en spændvidde på 50 %-100 % s målopfyldelse Figur 8. Indikator 4b. Eksposition kortlagt for HICC 100% 90% 80% 70% 60% 50% standard 40% 30% 20% 10% 0% 81% 50% 100% 0% 100% 100% 0% 100% 88% 100% 94% 100% 84% n=16 n=2 n=1 n=4 n=1 n=1 n=0 n=3 n=8 n=2 n=17 n=7 n=62 Rø He Ål Ve Ba Hø Ka Ho Sv OH GH ÅH Total Rø: Rødovre; He: Herning; Ål: Ålborg;Ve: Vejle; Ba: Bagsværd; Hø: Hørsholm; Ka: Kalundborg; Ho: København (Hovedbanen);Sv: Svendborg; OH: Odense Universitetshospital; GH: Gentofte Hospital; ÅH: Århus Sygehus. Side 16 af 25

17 Information (Indikator 5 og 6) Skriftligt om allergier I alt 1810 patienter indgik i grundlaget for indikatoren. Samlet ligger målopfyldelsen på 97 %, dvs. over standarden, som er 95 % af patienter med allergi, som skal vejledes om deres allergier skriftligt. Der er kun lille spredning fra 85 % til 100 % s målopfyldelse. I absolutte tal er det kun Aalborg (Ål), der ligger under, men dog tæt på standarden med 85 %. Dette skyldes ifølge klinikken manglende registrering og ikke, at informationen ikke er udleveret. Samlet set er der tale om en positiv udvikling, idet den samlede målopfyldelse i 2007 var 83 % og 87 % i Figur 9. Indikator 5. Information om allergier 100% standard 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 100% 99% 85% 100% 100% 100% 97% 97% 99% 97% 96% 97% 97% n=296 n=199 n=184 n=56 n=42 n=41 n=61 n=147 n=158 n=205 n=267 n=154 n=1810 Rø He Ål Ve Ba Hø Ka Ho Sv OH GH ÅH Total Rø: Rødovre; He: Herning; Ål: Ålborg;Ve: Vejle; Ba: Bagsværd; Hø: Hørsholm; Ka: Kalundborg; Ho: København (Hovedbanen);Sv: Svendborg; OH: Odense Universitetshospital; GH: Gentofte Hospital; ÅH: Århus Sygehus. Side 17 af 25

18 Skriftlig om håndeksem Patienter med håndeksem skal vejledes skriftligt om forebyggelse og hudpleje. I alt 1779 patienter havde håndeksem. Samlet ligger målopfyldelsen på 96 % mod 70 % i Det er over standarden på 90 %, og alle enheder opfylder standarden. Figur 10. Indikator 6. Skriftlig information om håndeksem 100% 90% standard 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 98% 98% 89% 100% 100% 100% 99% 93% 99% 96% 94% 96% 96% n=176 n=181 n=218 n=51 n=35 n=18 n=69 n=159 n=163 n=238 n=311 n=160 n=1779 Rø He Ål Ve Ba Hø Ka Ho Sv OH GH ÅH Total Rø: Rødovre; He: Herning; Ål: Ålborg;Ve: Vejle; Ba: Bagsværd; Hø: Hørsholm; Ka: Kalundborg; Ho: København (Hovedbanen);Sv: Svendborg; OH: Odense Universitetshospital; GH: Gentofte Hospital; ÅH: Århus Sygehus. Recidiv-frihed og lag time (Indikator 7 og 8). Disse to indikatorer har været genstand for et forskningsprojekt (ph.d.) offentliggjort i Recidivfrihed er ikke en parameter, det er muligt at indsamle data rutinemæssigt for. Det er et vigtigt mål for effekten af udredning, behandling og instruktion, men patienterne afsluttes efter endt behandling og vender kun tilbage ved genhenvisning. Opfølgning kan kun foregå ved fornyet indkaldelse/udsendelse af spørgeskema og kan derfor kun foregå som stikprøve på projektbasis. Forsinkelse af behandling er nævnt i referenceprogrammet som en årsag til forværret prognose og dermed som en vigtig indikator for kvaliteten af behandlingen. Der er imidlertid kun få data til at Side 18 af 25

19 understøtte denne anbefaling, hvorfor den har været inkluderet i ph.d.-projekt om patientforløb (7) forsvaret i oktober Projektet er foregået i netværket i Den Danske Kontaktdermatitis Gruppe og omfattede alle patienter med håndeksem set i netværket i løbet af 1 år. Det omfattede 799 patienter, der ved inklusion blev undersøgt for allergi og udfyldte spørgeskemaer vedr. patientforløb og selvvurderet sværhedsgrad ud fra en række validerede fotografier. Desuden blev håndeksemets sværhedsgrad vurderet af lægen med et valideret pointsystem HECSI (0-360 point). Efter 6 måneder genindkaldtes patienterne til en klinisk undersøgelse af sværhedsgrad samt besvarede et spørgeskema om forløb og selvvurderet sværhedsgrad. Resultater Recidiv-frihed efter 6 måneder (Indikator 7) I alt 366 patienter mødte frem til anden kliniske vurdering, mens 534 besvarede spørgeskemaet med selvvurderet sværhedsgrad. Der var en scoreforbedring hos i alt 60,4 % af patienterne ved opfølgning efter 6 måneder i forhold til inklusion. Personer med svært håndeksem ved inklusion, symptomer mere end halvdelen af tiden de sidste 12 måneder og som var ufaglærte havde den dårligste prognose. Resultatet af patienternes egen vurdering af sværhedsgrad var i overensstemmelse hermed og viste, at eksemet var afglattet eller næsten afglattet hos 63,7 % ved opfølgning. Kommentar: Studiet viser, at standarden opfyldes for behandlingseffekt og peger på grupper, hvor en ekstra forebyggende og behandlende indsats er nødvendig. Der bør udvikles metoder til løbende opfølgning af patienter. Lag time (Indikator 8) Analysen baseredes på 333 patienter, der havde eksem for første gang. Sværhedsgraden af deres eksem vurderedes som anført ovenfor. I spørgeskemaet ved inklusion indgik spørgsmål vedrørende tidsforløb mht. selvhenvendelse til egen læge og herfra til hudlæge. Patientforsinkelsen, dvs. tid fra debut til henvendelse til den alment praktiserende læge var 3 måneder (IQR 1 1,5-8 måneder), og den mediane systemforsinkelse var også 3 måneder (IQR 1-8 måneder), dvs. 6 måneder i alt mod det af Dansk Kontaktdermatitis Gruppes tidligere foreslåede 3 måneder for kontaktdermatitis (10). Patientforsinkelsen var associeret til det kliniske forløb, således at 26,7 % af patienterne uden forsinkelse havde en dårlig prognose sammenlignet med 72,2 % af de patienter, hvis forsinkelse var over 12 måneder. Ved hjælp af en multivariat logistisk regressionsanalyse fandt vi, at risikoen for en dårlig prognose steg med 11 % (OR=1.11, CI ) per måned patientforsinkelse og med 5 % (OR=1,05, CI ) per måneds systemforsinkelse. Samlet øgedes risikoen for en dårlig prognose med 6 % (OR=1,06, CI ) per måneds samlet forsinkelse. Det var ikke muligt at fastsætte et skæringspunkt, hvorefter prognosen forværredes specielt. 1 Interquartile range Side 19 af 25

20 Kommentar: Studiet understøtter, at hastigheden i patientforløbet er af betydning for prognosen, og at man bør bestræbe sig på at optimere forløbene evt. specielt for de grupper, der er vist at have en særlig risiko for dårlig prognose som fx ufaglærte. Udvikling i målopfyldelse Der er generelt set tale om en positiv udvikling, hvor målopfyldelsen er stigende for de enkelte indikatorer, som illustreret i figurerne. Indikatorerne for latexallergi ligger fortsat under standarden, men der er tale om en udtalt forbedring i målopfyldelsen. Alle de øvrige indikatorer ligger over de valgte standarder. Årsagen til, at det netop er latexudredningen, som ikke opfylder målsætningen, kan være, at der er procedurer i klinikkerne, der varierer, og at der ikke er tale om et direkte mål for brug af latexhandsker, men en inddeling i erhvervsgrupper. Det har været diskuteret at ændre målet, men det fungerer i flere klinikker, og en ændring vil gøre dataindsamlingen mere omstændelig. En del af årsagen til, at indikatoren ikke er steget mere, er tilslutningen af nye klinikker. Der har været en positiv udvikling i indikatoren allergiinformation ved en ekstra indsats i klinikkerne, og alle opfylder standarden. Figur 11. Udviklingen i opfyldelse af indikatorerne 1,2, 5 & 6 for % 90% 80% 70% 60% Indikator 1 Indikator 5 Indikator 6 Indikator 2 50% 40% 30% 1.H'06 2.H'06 1.H'07 2.H'07 1.H'08 2.H'08 1.H'09 2.H'09 Den vandrette sorte streg indikerer standarden for indikatorerne 1, 2 & 6 (90 %). For indikator 5 er standarden 95 %. Side 20 af 25

21 Figur 12. Udviklingen i målopfyldelse af indikatorer 3-4 a & b for % Indikator 3b 85% Indikator 3a 75% Indikator 4b 65% Indikator 4a 55% 45% 1.H'06 2.H'06 1.H'07 2.H'07 1.H'08 2.H'08 1.H'09 2.H'09 Øverste vandrette streg angiver standarden for indikatorer 3 a & b (80 %) og den nederste standarden for indikatorer 4 a & b (50 %). Databasen som modelprojekt for samarbejde med praksis Der er gode erfaringer med samarbejdet med praksis, som også illustreres ved den positive udvikling i målopfyldelse for indikatorerne. Projektet har været drevet af ildsjæle og i høj grad på basis af frivillig indsats. Det har været særligt ansporende, at databasen har været udgangspunkt for flere videnskabelige studier, der bidrager til en øget forståelse af sygdommen og til forbedret forebyggelse. Næste logiske trin vil være at tilbyde tilslutning til databasen til alle speciallægepraksis. Da der er 86 praksis, vil der være tale om en logistisk udfordring, som tænkes imødeset blandt andet ved en forsimpling af det datasæt, som indberettes, efter inspiration fra Diabase. Det er også en erfaring fra projektet, at tilslutning til databasen kræver en introducerende undervisning samt en tæt opfølgning for at opnå en god målopfyldelse. Dette vil yderligere være ressourcekrævende og betyde, at en tilslutning af praksis må foregå i flere tempi. Der arbejdes således med en strategi for tilslutning af flere praksis. En væsentlig barriere for en videre udbredelse af databasen i speciallægepraksis er manglende centrale beslutninger om strukturer og grundlag for kvalitetsarbejde i speciallægepraksis generelt. Side 21 af 25

22 Aktuelle projekter i relation til databasen Patienter med håndeksem i dermatologisk speciallægepraksis klassifikation og prognose I projektet, som er koblet op på den kliniske database, undersøges hvilke faktorer i patientens miljø, der er af betydning for håndeksem, og hvilke karakteristika, der er for patienter, hvor man ikke kan finde en ydre påvirkning som årsag til eksemet. Patienterne tilbydes undersøgelse for medfødt defekt hudbarriere, dvs. genetisk analyse for filaggrin-mutation. Resultatet vil blive sammenholdt med håndeksemets prognose, dets sværhedsgrad, ætiologi og kliniske type. Projektet er støttet af Fonden for Faglig Udvikling af Speciallægepraksis, Danske Regioner. Det omfatter alle de tilsluttede speciallægepraksis og løber til udgangen af I projektet indgår også evaluering af en ny patientfilm om håndeksem. Guideline for håndeksem Dansk Kontaktdermatitis Gruppe har udarbejdet en guideline: Operationelle retningslinier for udredning og behandling af håndeksem på opdrag af Dansk Dermatologisk Selskab. Guidelinen indeholder retningslinier for klinisk og ætiologisk klassifikation af håndeksem samt udredning og behandling og en beskrivelse af kvalitetsindikatorerne. Der har været udpeget en skrivegruppe med repræsentanter fra hospitalsafdelinger og speciallægepraksis, som er kommet med de første udkast, men hele gruppen har deltaget i arbejdet. Projektet afsluttes i Figur 13. Foto fra billedguiden udviklet i projektet med henblik på bedre klassifikation af håndeksem. Fotoet viser et kronisk håndeksem med tør skællende hud og smertefulde revner. Konklusion Der har været stigende aktivitet i netværket, som danner databasen. Således er der en stigning på 30 % i antallet af patienter, der indberettes til databasen, hvilket primært skyldes, at der er kommet to nye speciallægeklinikker med i netværket (Svendborg og København). Der er behov for fortsat udvikling af databasen til at omfatte flere speciallægeklinikker og hospitalsafdelinger. Der er 8 standardindikatorer inden for temaerne allergitest, ekspositionsanalyse og information. For 7 af de 8 indikatorer opfyldte netværket samlet standarden for den pågældende indikator. For 6 af Side 22 af 25

23 de 8 indikatorer opfyldte alle i netværket standarden. De to indikatorer, hvor der var variation i opfyldelsen var frisører testet med frisørallergener og test for latexallergi i erhverv med handskebrug. Datamaterialet for frisører var meget spinkelt og usikkerheden derfor stor hvad angår frisørtestning, mens en del af forklaringen for latex-allergi ligger i nytilsluttede klinikker, som ikke havde fået indkørt proceduren. Samlet set var der således både en god og positiv udvikling i målopfyldelsen. Der er gennemført et ph.d.-studie, afrapporteret i 2009, med det formål at belyse de ekstra to indikatorer, dels med hensyn til recidivfrihed 6 måneder efter endt behandling og betydning af forsinkelse i udredningen. Studiet har vist, at standarden for behandlingseffekt samlet set blev opfyldt. Der vil skulle udvikles nye metoder, såfremt behandlingseffekten løbende skal vurderes, hvilket vil være relevant. Resultatet af studiet understøtter også, at hastigheden i patientforløbet er af betydning for prognosen, og at man bør bestræbe sig på at optimere forløbene. Fastsættelse af et skæringspunkt for forsinket udredning som indikator bør drøftes. Side 23 af 25

24 Anbefalinger I Årsrapporten for 2008 blev det anbefalet at fokusere ekstra på målopfyldelse for standarderne latex-allergi og information om allergier. Som følge af indsatsen opfylder alle nu indikatoren for information om allergier, og målopfyldelsen er stigende for udredning for latex-allergi. Der er også tilsluttet to nye speciallægepraksis, som har medført et væsentligt større datagrundlag. Konklusionerne i Årsrapporten for 2009 fører til følgende anbefalinger: - Databasen søges udvidet så primært de resterende to hospitalsafdelinger inkluderes, men også flere speciallægepraksis. En barriere herfor er manglende centrale beslutninger om strukturer og grundlag for kvalitetsarbejde i speciallægepraksis. - Der skal fortsat være fokus på målopfyldelse for udredning af latexallergi. En opgørelse/videnskabelig artikel over resultaterne fra den kliniske database vil kunne være motiverende og søges udarbejdet. - Der søges udarbejdet flere skriftlige patientinformationer, der også omfatter mere sjældne allergener. Dette vil udvide indikatoren og servicere flere patienter. - Drøftelse af fremtidig håndtering af indikatorerne behandlingseffekt og forsinket udredning. Følgende tiltag iværksættes til opfølgning af anbefalingerne: - Kontakt til Bispebjerg Hospital og Roskilde Hospital vedrørende tilslutning til databasen. - Udarbejdelse af en strategi for tilslutning af flere speciallægepraksis. - Videnskabelig artikel om latexallergi udarbejdes. - Udpegning af personer, der skriver nye patientinformationer. - Drøftelse i netværket af indikatorerne behandlingseffekt og forsinket udredning mhp. inklusion og fastsættelse af standarder. Kontaktadresser Jeanne Duus Johansen Centerleder, professor Videncenter for Allergi v. Dermato-allergologisk afd, Gentofte Hospital Niels Andersens Vej Hellerup tel: Side 24 af 25

25 Referencer 1. Thyssen JP, Uter W, Schnuch A, Linneberg A, Johansen JD. Contact Dermatitis Oct; 57(4): Thyssen JP, Linneberg A, Menné T, Johansen JD. Contact Dermatitis Nov;5 3. Thyssen JP, Johansen JD, Menné T, Nielsen NH, Linneberg A. N Engl J Med May 21;360(21): Hald M, Berg ND, Elberling J, Johansen JD. Br J Dermatol Apr;158 (4): Sundhedsstyrelsen. Forebyggelse af kontakteksemer. Forebyggelse og Sundhedsfremme 1998/ Meding B, Wrangsjö K, Järvholm B. J Invest Dermatol May; 124(5): Hald M. Hand eczema severity and medical attendance in relation to prognosis. Ph.d.-thesis. Forsvaret findes på 8. Den Danske Kontaktdermatitis Gruppe. Kvalitetsindikatorer for diagnose og behandling af kontaktallergi. Findes på 9. Thyssen JP, Menné T, Schnuch A, Uter W, White I, White JM, Johansen JD. Acceptable risk of contact allergy in the general population assessed by CE-DUR--a method to detect and categorize contact allergy epidemics based on patient data. Regul Toxicol Pharmacol Jul;54(2): Epub 2009 Apr Dansk Kontaktdermatitis Gruppe. Referenceprogram for Kontakteksem. Ugeskrift for Læger 1997 nr. 6. Side 25 af 25

26 Kompetencecenter for Landsdækkende Kliniske kvalitetsdatabaser (øst) (KCØ) v. Enhed for Klinisk Kvalitet, Bispebjerg Hospital og Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed på Glostrup Hospital d. 20. august 2010 Revisionspåtegning af Landsdækkende klinisk database for kontaktallergis årsrapport 2009 KCØ har gennemgået årsrapporten iht. de gældende basiskrav for årsrapporter 1, der er opstillet af Danske Regioner, som i korthed er følgende: (jf. notat vedr. revisionspåtegning som kan findes på a) Der skal i særligt kapitel afrapporteres på de indikatorer, som databasen har valgt til at beskrive kvaliteten indenfor specialet b) Alle indikatorer skal offentliggøres på afdelings-/enhedsspecifikt niveau. c) I årsrapporten skal præsentationen af data være ledsaget af kommentarer, der forklarer og formidler resultaterne. Rapporten skal indeholde et samlende afsnit med konklusion og anbefalinger med konkrete forslag til, hvordan behandlingskvaliteten kan forbedres. d) Der skal være statistisk og epidemiologisk dækning for de angivne konklusioner og anbefalinger e) Rapporten skal indeholde et afsnit med dataindsamling og metode, hvor der redegøres for datagrundlag, datakvalitet, dækningsgrad og de anvendte statistiske metoder. Generelt Årsrapporten fra den landsdækkende kliniske database for kontaktallergi er en god rapport, som udmærker sig ved klart at redegøre for formål og baggrund for databasen samt ved at være skrevet i et let tilgængeligt sprog. Ydermere præsenteres både indikatorresultater fra 2009 og udvikling over tid, hvilket giver et godt samlet billede af de resultater, som er opnået på baggrund af databasen. Til databasen indrapporteres både patienter, som allergitestes i hospitalssektoren og ulig andre kliniske databaser også patienter, som allergitestes hos privatpraktiserende allergilæger. Det estimeres, at 75 % af alle patienter, som er i kontakt med en hospitalsafdeling, er inkluderet i databasen, mens dette kun er gældende for 20 % af patienterne fra praksissektoren. Databasen står derfor i den nærmeste fremtid over for et stort arbejde med at sikre, at alle hospitalsafdelinger og en større del af praksissektoren inkluderes. Det vurderes, at årsrapporten opfylder alle krav til rapportering fra en klinisk database som skitseret i punkt a-e. Solvej Mårtensson Cand.scient.san.publ. 1 Der kan i øvrigt henvises til ser.pdf) på side 12 og 13, hvor de formelle basiskrav til årsrapporterne er uddybet.

Klinisk database for kontaktallergi Overvågning, forskning og indikatorer for kvalitet.

Klinisk database for kontaktallergi Overvågning, forskning og indikatorer for kvalitet. Klinisk database for kontaktallergi Overvågning, forskning og indikatorer for kvalitet. Et samarbejdsprojekt mellem speciallægepraksis og Universitetsafdelinger Status 2007 Dansk Kontaktdermatitis Gruppe

Læs mere

Landsdækkende klinisk database for kontaktallergi overvågning, forskning, indikatorer og kvalitet. Årsrapport for 2011. 14.

Landsdækkende klinisk database for kontaktallergi overvågning, forskning, indikatorer og kvalitet. Årsrapport for 2011. 14. Landsdækkende klinisk database for kontaktallergi overvågning, forskning, indikatorer og kvalitet. Årsrapport for 2011 14. april 2012 Dansk Kontaktdermatitis Gruppe og Videncenter for Allergi Indholdsfortegnelse

Læs mere

Landsdækkende klinisk database for kontaktallergi. Årsrapport for 2012

Landsdækkende klinisk database for kontaktallergi. Årsrapport for 2012 Landsdækkende klinisk database for kontaktallergi Årsrapport for 2012 10. juni 2013 Dansk Kontaktdermatitis Gruppe og Videncenter for Allergi Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Konklusion...

Læs mere

Klinisk database for kontaktallergi Overvågning, forskning og indikatorer for kvalitet.

Klinisk database for kontaktallergi Overvågning, forskning og indikatorer for kvalitet. Klinisk database for kontaktallergi Overvågning, forskning og indikatorer for kvalitet. Et samarbejdsprojekt mellem speciallægepraksis og Universitetsafdelinger Status 2006 Dansk Kontaktdermatitis Gruppe

Læs mere

Landsdækkende klinisk database for kontaktallergi overvågning, forskning, indikatorer og kvalitet. Årsrapport for

Landsdækkende klinisk database for kontaktallergi overvågning, forskning, indikatorer og kvalitet. Årsrapport for Landsdækkende klinisk database for kontaktallergi overvågning, forskning, indikatorer og kvalitet. Årsrapport for 2010 29. april 2011 Dansk Kontaktdermatitis Gruppe og Videncenter for Allergi Indholdsfortegnelse

Læs mere

Landsdækkende klinisk database for kontaktallergi. Årsrapport for 2013

Landsdækkende klinisk database for kontaktallergi. Årsrapport for 2013 Landsdækkende klinisk database for kontaktallergi Årsrapport for 2013 1. maj 2013 Dansk Kontaktdermatitis Gruppe og Videncenter for Allergi Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Konklusion...

Læs mere

Landsdækkende klinisk database for kontaktallergi. Årsrapport for 2015

Landsdækkende klinisk database for kontaktallergi. Årsrapport for 2015 Landsdækkende klinisk database for kontaktallergi Årsrapport for 2015 18. april 2016 Dansk Kontaktdermatitis Gruppe og Videncenter for Allergi Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Konklusion...

Læs mere

Klinisk database for kontaktallergi Overvågning, forskning og indikatorer for kvalitet.

Klinisk database for kontaktallergi Overvågning, forskning og indikatorer for kvalitet. Klinisk database for kontaktallergi Overvågning, forskning og indikatorer for kvalitet. Et samarbejdsprojekt mellem speciallægepraksis og Universitetsafdelinger Status 2008 Dansk Kontaktdermatitis Gruppe

Læs mere

Metode: Projektet bestod af to dele

Metode: Projektet bestod af to dele 1 Håndeksem hos sundhedspersonale Kristina Ibler, reservelæge, phd. Dermatologisk afdeling, Roskilde Sygehus Tove Agner, professor, overlæge. dr.med. d Dermatologisk afdeling, Bispebjerg Hospital H 2 Håndeksem

Læs mere

Arbejdsbetinget eksem i Danmark - Særligt belastede brancher. Jeanne Duus Johansen Hud- og allergiafdelingen, Gentofte Hospital

Arbejdsbetinget eksem i Danmark - Særligt belastede brancher. Jeanne Duus Johansen Hud- og allergiafdelingen, Gentofte Hospital Arbejdsbetinget eksem i Danmark - Særligt belastede brancher Jeanne Duus Johansen Hud- og allergiafdelingen, Gentofte Hospital Arbejdsbetinget hudsygdom: definition MEDICINSK: Work related skin disease

Læs mere

Arbejdsbetinget hudsygdom

Arbejdsbetinget hudsygdom AMI 2006 AMI Formidlingsmøde, Maj 2006 Jeanne Duus Johansen Videncenter for Allergi over for kemiske stoffer Amtssygehuset i Gentofte Hovedsagelig kontakteksem (>99%) Afficerer 10-15% af eksempatienter

Læs mere

Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt

Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt N O T A T Bidrag til ministerens besvarelse af spørgsmål 30, som folketingets Sundheds og Ældreudvalg

Læs mere

Da disse to grupper af patienter ikke umiddelbart kan sammenlignes, har vi valgt at præsentere indikatormålingeme separat for hver gruppe.

Da disse to grupper af patienter ikke umiddelbart kan sammenlignes, har vi valgt at præsentere indikatormålingeme separat for hver gruppe. Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Bilag 374 Offentligt C ' -C t D A N B I O ^i DANSK REUMATOLOGISK DATABASE Juli 2010 Til alle med interesse for behandling af patienter med kronisk leddegigt. Hermed

Læs mere

INFORMATIONSMØDE D. 24. NOVEMBER 2010. kl. 16.00 18.00 VELKOMMEN

INFORMATIONSMØDE D. 24. NOVEMBER 2010. kl. 16.00 18.00 VELKOMMEN INFORMATIONSMØDE D. 24. NOVEMBER 2010 kl. 16.00 18.00 VELKOMMEN 1 Videncentret i TV2-Nyhederne mandag d. 26.10.2010 2 Program Velkomst v/ forskningsleder Sine Skovbjerg 16.05-16.15: Status for Videncentret

Læs mere

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register Det Nationale Indikatorprojekt og Dansk Lunge Cancer Register Rapport over udvalgte indikatorer: 4. KVARTAL 2009 Data opdateret af DLCR sekretariatet: 14. januar 2010 Rapport udarbejdet for DLCR af: Anders

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af håndeksem

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af håndeksem KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af håndeksem Baggrund og formål I løbet af et år oplever mere end hver tiende dansker at have håndeksem

Læs mere

Fokuserede spørgsmål NKR44 Eksem version 14 d. 31.03 2016

Fokuserede spørgsmål NKR44 Eksem version 14 d. 31.03 2016 Fokuserede spørgsmål NKR44 Eksem version 14 d. 31.03 2016 Indhold PICO 1. Bør patienter med ny-opdaget håndeksem tilbydes afdækning af risikofaktorer? 1 PICO 2. Bør alle patienter med ny-opdaget håndeksem

Læs mere

Tidslinie. 2004 Folketinget. 2005 Miljøministeriet. 2006-2009 Gentofte Hospital

Tidslinie. 2004 Folketinget. 2005 Miljøministeriet. 2006-2009 Gentofte Hospital Status 2009 Jesper Elberling læge PHD Seniorforsker Videncenter for Duft- og Kemikalieoverfølsomhed Dermato-Allergologisk afdeling, Gentofte Hospital jeel@geh.regionh.dk 1 1 Tidslinie 2004 Folketinget

Læs mere

Ekstern evaluering af Videncenter for Allergi

Ekstern evaluering af Videncenter for Allergi Ekstern evaluering af Videncenter for Allergi Evalueringen vedrører perioden fra oktober 2001 til oktober 2011 (10 år) På opdrag af Kemikalier, Miljøstyrelsen Evalueringen er foretaget af en international

Læs mere

Vejledning om arbejdsbetingede kontakteksemer

Vejledning om arbejdsbetingede kontakteksemer Vejledning om arbejdsbetingede kontakteksemer (Lov om sikring mod følger af arbejdsskade) Kapitel 1 Indledning 1.1. Fortegnelsen over erhvervssygdomme Gruppe A, punkt 5 og 9 Gruppe B, punkt 2 og 3 I Arbejdsskadestyrelsens

Læs mere

Vejledning til udfyldelse af anmeldelsesskema til Datatilsynet

Vejledning til udfyldelse af anmeldelsesskema til Datatilsynet Afdeling: Direktionssekretariatet Udarbejdet af: Dorte Riskjær Larsen Sagsnr.: 13/1121 E-mail: dorte.riskjaer.larsen @ouh.regionsyddanmark.dk Dato: 26. september 2013 Telefon: 2128 4616 Vejledning til

Læs mere

Genetisk rådgivning for arvelig bryst- og æggestokkræft,hboc

Genetisk rådgivning for arvelig bryst- og æggestokkræft,hboc Patientinformation Genetisk rådgivning for arvelig bryst- og æggestokkræft,hboc Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Introduktion: Denne informationspjece omhandler genetisk udredning og rådgivning samt testning

Læs mere

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME FEBRUAR 2015 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME Årsrapport 2014 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHAND- LING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

Læs mere

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen

Læs mere

Statistik og beregningsudredning

Statistik og beregningsudredning Bilag 7 Statistik og beregningsudredning ved Overlæge Søren Paaske Johnsen, medlem af Ekspertgruppen Marts 2008 Bilag til Ekspertgruppens anbefalinger til videreudvikling af Sundhedskvalitet www.sundhedskvalitet.dk

Læs mere

Derudover gives en status på kvalitetsopfølgning i Den Præhospitale Virksomhed.

Derudover gives en status på kvalitetsopfølgning i Den Præhospitale Virksomhed. Bilag 1 - Side -1 af 8 Center for Sundhed Til: Forretningsudvalget Hospitalsplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6000 Direkte 38666019 Mail csu@regionh.dk Ref.: mlau Dato:

Læs mere

Indhold. Resume. 4. Analyse af indtjeningsvilkår Betjeningsdækningens indvirkning Flextrafikkens og OST-tilladelsernes indvirkning

Indhold. Resume. 4. Analyse af indtjeningsvilkår Betjeningsdækningens indvirkning Flextrafikkens og OST-tilladelsernes indvirkning Indhold Resume 1. Indledning Formål og baggrund Overordnet om undersøgelsen 4. Analyse af indtjeningsvilkår Betjeningsdækningens indvirkning Flextrafikkens og OST-tilladelsernes indvirkning 2. Taxivognmændenes

Læs mere

Årsrapport 2009. Dermato-allergologisk afd. K Gentofte Hospital. Lungemedicinsk afd. Y Gentofte Hospital

Årsrapport 2009. Dermato-allergologisk afd. K Gentofte Hospital. Lungemedicinsk afd. Y Gentofte Hospital Ledreborg Allé 40 1. 2820 Gentofte Tlf. 3977 7300 www.videncenterforallergi.dk Årsrapport 2009 Dermato-allergologisk afd. K Gentofte Hospital Lungemedicinsk afd. Y Gentofte Hospital Dermatologisk afd.

Læs mere

Status for genoptræning, 2007 og 1. kvartal 2008

Status for genoptræning, 2007 og 1. kvartal 2008 Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. NOTAT Status for genoptræning, og 27-05- Sundheds- og Omsorgsforvaltningen (SUF) modtog i 5.215 genoptræningsplaner,

Læs mere

Tanker om 2015. - Ulrik Fischer Friis, April 2015. www.vffk.dk 1

Tanker om 2015. - Ulrik Fischer Friis, April 2015. www.vffk.dk 1 Årsrapport 2015 Tanker om 2015 2015 fortsætte hvor 2014 slap 2015 har også været præget af forandringer! Videncentrets hjemmeside har fået nyt design. Erhvervsskolereformen er blevet indført og derfor

Læs mere

Genetisk rådgivning v. moderat øget risiko for brystkræft

Genetisk rådgivning v. moderat øget risiko for brystkræft Patientinformation Genetisk rådgivning v. moderat øget risiko for brystkræft Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Introduktion: Denne informationspjece omhandler genetisk udredning og rådgivning ved familiært

Læs mere

Aggregerede mål for klinisk kvalitet: proces og mortalitet

Aggregerede mål for klinisk kvalitet: proces og mortalitet Aggregerede mål for klinisk kvalitet: proces og mortalitet Søren Paaske Johnsen Forskningsoverlæge, klinisk lektor, ph.d. Christian Fynbo Christiansen Kompetencecenterleder Afdelingslæge, klinisk lektor,

Læs mere

PID_KCKS-Vest_2014_Fælles_Akutdatabase_delopgave_5

PID_KCKS-Vest_2014_Fælles_Akutdatabase_delopgave_5 Dato: Jan. 2014 PID: Udvikling og implementering af kvalitetsindikatorer for Fælles Akutdatabase Projekt ID: PID_KCKS-Vest_2014_Fælles_Akutdatabase_delopgave_5 Projektejer/enhed: RKKP-organisationen Projektansvarlig:

Læs mere

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,

Læs mere

Den Tværsektorielle Grundaftale

Den Tværsektorielle Grundaftale Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for KOL Indsatsområde: Genoptræning og rehabilitering Proces: Er under revision Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv

Læs mere

Sygehusenes virksomhed 1. kvartal 1998 (foreløbig opgørelse).

Sygehusenes virksomhed 1. kvartal 1998 (foreløbig opgørelse). Sygehusenes virksomhed 1. kvartal 1998 (foreløbig opgørelse). Kontaktperson: Fuldmægtig Jakob Lynge Sandegaard, lokal 6205 Fuldmægtig Jørgen Jørgensen, lokal 6302 Sundhedsstyrelsen forventer nu at have

Læs mere

SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11

SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11 SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Landsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012

Landsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Landsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Side 2 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk

Læs mere

Årsrapport nr. 8 for DugaBase. Dansk Urogynækologisk Database. Årsrapport 2013

Årsrapport nr. 8 for DugaBase. Dansk Urogynækologisk Database. Årsrapport 2013 Årsrapport nr. 8 for DugaBase Dansk Urogynækologisk Database Årsrapport 213 1. januar 213-31. december 213 Denne rapport er udarbejdet af Styregruppen for Dansk Urogynækologisk Database. Kompetencecenter

Læs mere

Syddanmark 2007 2010. Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter

Syddanmark 2007 2010. Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter i Syddanmark 2007 2010 Design Energieffektivisering Offshore Sundheds- og velfærdsinnovation DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Socialfond DEN EUROPÆISKE

Læs mere

DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 24

DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 24 DET NATIONALE DIABETESREGISTER 25 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 26 : 24 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 23 København S. Telefon: 7222 74 Telefax:

Læs mere

Årsrapport 2011. Patientklager OUH. Direktionssekretariatet

Årsrapport 2011. Patientklager OUH. Direktionssekretariatet Årsrapport 2011 Patientklager OUH Direktionssekretariatet Indholdsfortegnelse 1. Indledning.... 1 2. Database til registrering af klager.. 1 3. Nyt Patientklagesystem 2 4. Opgørelser 2 4.1 Klagetyper.

Læs mere

Faglig profil for ansøgere til hoveduddannelsesforløb i dermato-venerologi

Faglig profil for ansøgere til hoveduddannelsesforløb i dermato-venerologi DANSK DERMATOLOGISK SELSKAB September 2008 Faglig profil for ansøgere til hoveduddannelsesforløb i dermato-venerologi Det dermato-venerologiske speciale varetager forebyggelse, diagnostik, behandling og

Læs mere

Risiko over for allergi i frisørfaget?

Risiko over for allergi i frisørfaget? Risiko over for allergi i frisørfaget? ph.d. er Tel. 39 77 73 03 E-mail:hesos@geh.regionh.dk Forskning, overvågning, information og forebyggelse af allergi over for kemiske stoffer. Miljø- og Sundhedsstyrelsen.

Læs mere

Genetisk rådgivning for arvelig brystkræft, HBC

Genetisk rådgivning for arvelig brystkræft, HBC Patientinformation Genetisk rådgivning for arvelig brystkræft, HBC Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Introduktion: Denne informationspjece omhandler genetisk udredning og rådgivning samt testning for arvelig

Læs mere

Det er regionernes ansvar at implementere pakkeforløb for kræftpatienter i overensstemmelse med de generelle rammer.

Det er regionernes ansvar at implementere pakkeforløb for kræftpatienter i overensstemmelse med de generelle rammer. Task Force for Kræftområdet Akut handling og klar besked: Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb for kræftpatienter Introduktion Regeringen og Danske Regioner indgik den 12. oktober 2007 en aftale

Læs mere

Faglig profil Arbejdsmedicin

Faglig profil Arbejdsmedicin Faglig profil Arbejdsmedicin Generelt om specialet Specialet arbejdsmedicin er orienteret mod sygdommes årsager og forebyggelse Hovedvægten ligger på det arbejdsmedicinske område, men omfatter tillige

Læs mere

Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler

Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler Årsrapport 2012 1. september 2011-31. august 2012 Denne rapport er udarbejdet af Styregruppen for Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler. Kompetencecenter Syd for Epidemiologi

Læs mere

Syddanmark 2007 2011. Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i

Syddanmark 2007 2011. Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i Syddanmark 2007 Design og kreative erhverv Energieffektivisering Offshore Sundheds- og velfærdsinnovation Turisme Brede indsatser DEN EUROPÆISKE UNION

Læs mere

Status for opfyldelse af akut udredning og behandling af kræft hoved-halskræft, lungekræft, tarmkræft, brystkræft og de gynækologiske kræftformer.

Status for opfyldelse af akut udredning og behandling af kræft hoved-halskræft, lungekræft, tarmkræft, brystkræft og de gynækologiske kræftformer. Koncern Plan og Udvikling Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 48 20 50 00 Direkte 4820 5425 Web www.regionh.dk Dato 14. august 2008 Journal

Læs mere

Projektoversigt. Forskningsenheden for Almen Praksis Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Bartholins Allé 2 8000 Århus C

Projektoversigt. Forskningsenheden for Almen Praksis Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Bartholins Allé 2 8000 Århus C Forskningsenheden for Almen Praksis Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Bartholins Allé 2 8000 Århus C Projektoversigt Tlf.: 89 42 60 10 Fax: 86 12 47 88 fe.aarhus@alm.au.dk www.alm.au.dk/fe Oktober

Læs mere

1. Region Midtjyllands monitorering af kræftpakker

1. Region Midtjyllands monitorering af kræftpakker OrOrientering om arbejdet med kræftpakker Regionshuset Viborg Kvalitet og Sundhedsdata Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0007 www.regionmidtjylland.dk 1. Region Midtjyllands monitorering af kræftpakker

Læs mere

Kontaktallergi Hårfarver, parfume, konserveringsmidler. Jeanne Duus Johansen Videncenter for Allergi Gentofte Hospital

Kontaktallergi Hårfarver, parfume, konserveringsmidler. Jeanne Duus Johansen Videncenter for Allergi Gentofte Hospital Landskursus Kontaktallergi Hårfarver, parfume, konserveringsmidler Jeanne Duus Johansen Videncenter for Allergi Gentofte Hospital Kontaktallergener Lav-molekylære Organiske stoffer Metaller ca. 3000 beskrevet

Læs mere

(evt. afbud til mødet på mobil 20540887 eller mail lone.holm@regionh.dk) Center for Sundhed. Tværsektoriel Udvikling. Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

(evt. afbud til mødet på mobil 20540887 eller mail lone.holm@regionh.dk) Center for Sundhed. Tværsektoriel Udvikling. Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Møde i: Arbejdsgruppen vedr. Aktivt samarbejde med borgerne Dato: 20. januar 2016 Kl.: 17.00-20.00 Sted: Mødelokale H6, Regionsgården,

Læs mere

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk

Læs mere

Sammenfattende om: Udredning vedr. ansøgninger om godkendelse af DAMD som klinisk kvalitetsdatabase, fra 2007 og frem

Sammenfattende om: Udredning vedr. ansøgninger om godkendelse af DAMD som klinisk kvalitetsdatabase, fra 2007 og frem 26. november 2014 J. nr. 14/23193 Sammenfattende om: Udredning vedr. ansøgninger om godkendelse af DAMD som klinisk kvalitetsdatabase, fra 2007 og frem Baggrund Statens Serum Institut (SSI) (og tidligere

Læs mere

Årsrapport 2006. Dermatologisk afd. K Gentofte Hospital. Lungemedicinsk afd. Y Gentofte Hospital. Dermatologisk afd. I Odense Universitetshospital

Årsrapport 2006. Dermatologisk afd. K Gentofte Hospital. Lungemedicinsk afd. Y Gentofte Hospital. Dermatologisk afd. I Odense Universitetshospital Ledreborg Allé 40 1. 2820 Gentofte Tlf. 3977 7300 www.videncenterforallergi.dk Årsrapport Dermatologisk afd. K Gentofte Hospital Lungemedicinsk afd. Y Gentofte Hospital Dermatologisk afd. I Odense Universitetshospital

Læs mere

Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder

Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder mv. Bestyrelsen besluttede i sit møde den 26. juni 2007, pkt. 94/07, at nedsætte en revisionsgruppe til

Læs mere

BOLIG&TAL 9 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1

BOLIG&TAL 9 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 9 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 4. KVARTAL 215 Sammenfatning For første gang ser Boligøkonomisk

Læs mere

Bilag 1: Projektbeskrivelse

Bilag 1: Projektbeskrivelse Bilag 1: Projektbeskrivelse Dette notat beskriver de aktiviteter, der gennemføres i forbindelse med samarbejdsaftalen mellem ChoosEV og DTU Transport. Baggrund Brugerne af den tidligere generation af elbiler

Læs mere

Journal nr.: E-mail: mette.orup@ouh.regionsyddanmark.dk Dato: August 2012 Telefon: 6541 2719

Journal nr.: E-mail: mette.orup@ouh.regionsyddanmark.dk Dato: August 2012 Telefon: 6541 2719 Afdeling: Hudafdeling I og Allergicentret Udarbejdet af: Journal nr.: E-mail: mette.orup@ouh.regionsyddanmark.dk Dato: August 2012 Telefon: 6541 2719 Uddannelsesprogram for praktikanttjeneste 1. INDLEDNING

Læs mere

Akut Leukæmi Gruppen. Årsrapport 2012

Akut Leukæmi Gruppen. Årsrapport 2012 Akut Leukæmi Gruppen Årsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk kommentering af resultater er udarbejdet af Kompetencecenter

Læs mere

Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien

Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien 9. marts 2015 Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien J.nr. 20140039222 Ifølge den politiske aftale En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 skal der i 2014 og 2017 i samarbejde

Læs mere

Resultater af undersøgelsen Patientoplevet kvalitet på ortopædkirurgiske afdelinger/afsnit - et pilotprojekt om løbende monitorering af den

Resultater af undersøgelsen Patientoplevet kvalitet på ortopædkirurgiske afdelinger/afsnit - et pilotprojekt om løbende monitorering af den Resultater af undersøgelsen Patientoplevet kvalitet på ortopædkirurgiske afdelinger/afsnit - et pilotprojekt om løbende monitorering af den patientoplevede kvalitet på sygehusene i Region Hovedstaden Enheden

Læs mere

Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling

Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling Der var for nogle år tilbage behov for et væsentligt kvalitetsløft i dansk kræftbehandling, i det behandlingen desværre var præget af meget lange patientforløb

Læs mere

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER Til Ingeniørforeningen, IDA Dokumenttype Rapport Dato 14. Juni 2012 LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

Læs mere

Arbejdsbetinget eksem og hudallergi. Jeanne Duus Johansen Hud- og allergiafdelingen, Gentofte Hospital

Arbejdsbetinget eksem og hudallergi. Jeanne Duus Johansen Hud- og allergiafdelingen, Gentofte Hospital Arbejdsbetinget eksem og hudallergi Jeanne Duus Johansen Hud- og allergiafdelingen, Gentofte Hospital Jeanne.duus.johansen@regionh.dk Stigning i anmeldte og anerkendte hudlidelser (eksem) i Danmark 3500

Læs mere

Utilsigtede hændelser patientsikkerhed og risikostyring i almen praksis

Utilsigtede hændelser patientsikkerhed og risikostyring i almen praksis 540 PATIENTSIKKERHED Utilsigtede hændelser patientsikkerhed og risikostyring i almen praksis Martin Simonsen, Torben Hellebek & Peter Gaardbo Simonsen I løbet af 2010 forventes det, at primærsektoren,

Læs mere

2. Formål 3. Ansvarsfordeling 4. Parter 5. Ledelsesstruktur

2. Formål 3. Ansvarsfordeling 4. Parter 5. Ledelsesstruktur Hovedaftale vedrørende samarbejde om forskning, talentudvikling, uddannelse og videnudveksling på sundhedsområdet mellem Faculty of Health Sciences (Health), Aarhus Universitet og Region Midtjylland 1.

Læs mere

OPGØRELSE OVER REGISTREREDE KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15 29 ÅRIGE I 2014. Registrerede tilfælde af klamydia, kommunefordelt

OPGØRELSE OVER REGISTREREDE KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15 29 ÅRIGE I 2014. Registrerede tilfælde af klamydia, kommunefordelt OPGØRELSE OVER REGISTREREDE KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15 29 ÅRIGE I 2014 Registrerede tilfælde af klamydia, kommunefordelt Sundhedsstyrelsen, 2015 Du kan frit referere teksten i publikationen, hvis du tydeligt

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi til børn og unge med cerebral parese

Vederlagsfri fysioterapi til børn og unge med cerebral parese Notat Sundhed og Socialservice Vital Horsens Centrum for Sundhed og Træning Langmarksvej 85, 8700 Horsens vitalhorsens@horsens.dk Vederlagsfri fysioterapi til børn og unge med cerebral parese Sagsbehandler:

Læs mere

Specialeansøgning. Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Arbejds- og miljømedicin. Dato: 18. maj 2009

Specialeansøgning. Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Arbejds- og miljømedicin. Dato: 18. maj 2009 Specialeansøgning Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Arbejds- og miljømedicin Dato: 18. maj 2009 Specialeansøgning for Region Syddanmark vedr. Arbejds- og miljømedicin 1 1 Generelle overvejelser

Læs mere

Monitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 2008

Monitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 2008 Sundhedsudvalget 28-9 SUU alm. del Bilag 421 Offentligt Monitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 28 Monitorering af pakkeforløb for kræft, 2.-4. kvartal 28 Uddrag og citater er kun tilladt med

Læs mere

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter 18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår

Læs mere

Den europæiske basisserie. Jeanne Duus Johansen Hud- og allergiafdelingen, Gentofte Hospital

Den europæiske basisserie. Jeanne Duus Johansen Hud- og allergiafdelingen, Gentofte Hospital Den europæiske basisserie Jeanne Duus Johansen Hud- og allergiafdelingen, Gentofte Hospital Basisserien =European standard lappetest (ESL): 30 stoffer (2016) Metal: Nikkel, Kobolt og krom Parfume: Fragrance

Læs mere

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register Det Nationale Indikatorprojekt og Dansk Lunge Cancer Register Rapport over udvalgte indikatorer: 1. KVARTAL 2011 Data opdateret af DLCR sekretariatet: 27. april 2011 Rapport udarbejdet for DLCR af: Anders

Læs mere

Ret til hurtig udredning også for demenspatienter

Ret til hurtig udredning også for demenspatienter Januar 2014 Ret til hurtig udredning også for demenspatienter Antallet af danskere med en demenssygdom 170.000 155.000 150.000 130.000 130.000 100.000 110.000 85.000 90.000 70.000 50.000 2011 2020 2030

Læs mere

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser NOTAT Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing,

Læs mere

Kostvejledning for borgere med særlig behov

Kostvejledning for borgere med særlig behov Kostvejledning for borgere med særlig behov Evaluering af projektperioden 2009-2010 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Baggrund... 3 Kostvejledningens formål, mål og succeskriterier... 4 Formål...

Læs mere

Vejle Sygehus Patienternes Kræftsygehus. Skabelon til arbejdsgruppernes fælles projekt beskrivelse

Vejle Sygehus Patienternes Kræftsygehus. Skabelon til arbejdsgruppernes fælles projekt beskrivelse Højeste faglige kvalitet i et sammenhængende forløb 1. Formål, definitioner og afgrænsning Formål At definere den højeste faglige kvalitet i kræftbehandlingen på Vejle Sygehus med særlig vægt på sammenhængende

Læs mere

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Maj 2015 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 Sundhedsstyrelsen, 2014 Du kan frit referere teksten i publikationen,

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren. De første og de næste 20 år

Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren. De første og de næste 20 år Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren De første og de næste 20 år De første og de næste 20 år Indholdsfortegnelse 3 Velkommen til Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren 4 En Audit? - er

Læs mere

Indikatoren inkluderes i databasen med henblik på at afklare dens betydning.

Indikatoren inkluderes i databasen med henblik på at afklare dens betydning. Evidensgennemgang Kvalitetsindikatorer for diagnose og behandling af kontaktallergi Udarbejdet november 2003 af Jeanne Duus Johansen, Centerleder i Videncenter for Allergi. Forelagt styregruppen for den

Læs mere

Regional udvikling i beskæftigelsen

Regional udvikling i beskæftigelsen Regional udvikling i beskæftigelsen af Forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk

Læs mere

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 21 Kort om: Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Hovedkonklusioner Almen praksis er hyppigt i kontakt med patienter

Læs mere

Høringsskema Kommunerne. Forebyggelsespakke j.nr. 1-1010-104/9

Høringsskema Kommunerne. Forebyggelsespakke j.nr. 1-1010-104/9 Høringsskema Kommunerne Forebyggelsespakke j.nr. 1-1010-104/9 Ambitionsniveau i forebyggelsespakken I hvor høj grad kan forebyggelsespakken bidrage til en ledelsesmæssig prioritering af sundhedsfremme-

Læs mere

Vejledning for håndtering af dialogsamtaler.

Vejledning for håndtering af dialogsamtaler. Koncern Sekretariatet Juridisk Sekretariat Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon 48 20 50 00 Direkte 48 20 57 19 Fax 48 20 57 77 Web www.regionhovedstaden.dk CVR/SE-nr: 29 19 06 23 Dato: 3. december 2010

Læs mere

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007 Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del

Læs mere

Indholdsfortegnelse Indledning og kort opsummering... 3 - Om Videncentret... 3 - Status for forskning i 2005... 3 - Overvågning og kvalitetsudvikling

Indholdsfortegnelse Indledning og kort opsummering... 3 - Om Videncentret... 3 - Status for forskning i 2005... 3 - Overvågning og kvalitetsudvikling Indholdsfortegnelse Indledning og kort opsummering... 3 - Om Videncentret... 3 - Status for forskning i... 3 - Overvågning og kvalitetsudvikling status... 4 - Formidling... 4 Kort beskrivelse af de enkelte

Læs mere

PROGRAM PRO Patientrapporterede oplysninger

PROGRAM PRO Patientrapporterede oplysninger Har patienter en viden om deres helbredsstilstand undervejs i og efter deres behandlingsforløb, som endnu ikke er sat i spil? Hvordan kan vi bruge patienternes viden til systematisk at udvikle sundhedsvæsenet?

Læs mere

Rationel billeddiagnostik i almen praksis. Kvalitetsvurdering af henvisninger til billeddiagnostik fra almen praksis

Rationel billeddiagnostik i almen praksis. Kvalitetsvurdering af henvisninger til billeddiagnostik fra almen praksis Rationel billeddiagnostik i almen praksis Kvalitetsvurdering af henvisninger til billeddiagnostik fra almen praksis Pilotundersøgelse 215 1 2 Rationel billeddiagnostik i almen praksis Kvalitetsvurdering

Læs mere

Der er vedlagt et skema med de krav, de private sygehuse og klinikker stilles over for.

Der er vedlagt et skema med de krav, de private sygehuse og klinikker stilles over for. N O T A T Bilag 1 til henvendelse fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet om Danske Regioners initiativer vedrørende kvalitetskrav i aftalerne med private sygehuse og klinikker Kvalitets- og dokumentationskrav

Læs mere

Indsatsområdet - Opfølgning på utilsigtede hændelser

Indsatsområdet - Opfølgning på utilsigtede hændelser Indsatsområdet - Opfølgning på utilsigtede hændelser 1. Formål Kommunerne og Region Sjælland er enige om, at det overordnede formål er at forbedre patientsikkerheden gennem en systematisk registrering,

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord 1 Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord 1. Indledning Det dermato-venerologiske speciale varetager forebyggelse, diagnostik, behandling og forskning inden for hudsygdomme

Læs mere

Dansk Apopleksiregister

Dansk Apopleksiregister Dansk Apopleksiregister Årsrapport 2013 1. januar 31. december 2013 Endelig udgave 28. april 2014 Hvorfra udgår rapporten Rapportens analyser og epidemiologisk kommentering er udarbejdet af Kompetencecenter

Læs mere

Sygeplejersker og stikskader

Sygeplejersker og stikskader Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 Sygeplejersker og stikskader - Hver tyvende sygeplejerske stikker sig årligt på en forurenet kanyle. Det estimeres, at 2.900 sygeplejersker årligt pådrager sig stikskader

Læs mere

Stress på grund af belastninger i arbejdsmiljøet koster dyrt for samfundet

Stress på grund af belastninger i arbejdsmiljøet koster dyrt for samfundet NOTAT 15-0265 - LAGR - 21.10.2015 KONTAKT: LARS GRANHØJ - LAGR@FTF.DK - TLF: 33 36 88 00 Stress på grund af belastninger i arbejdsmiljøet koster dyrt for samfundet Omkring hver tiende FTF er oplever ret

Læs mere

Prioriteringskoncept version 1.0, April 2014

Prioriteringskoncept version 1.0, April 2014 Prioriteringskoncept version 1.0, April 2014 Konceptets formål Som udgangspunkt for prioritering af databasen skal foreligge en beskrivelse, som nuancerer volumen og alvorlighed og betydning af databasen.

Læs mere

Status på ventetid på hjerteundersøgelse og behandling i Danmark hvordan går det efter indførelse af hjertepakkerne

Status på ventetid på hjerteundersøgelse og behandling i Danmark hvordan går det efter indførelse af hjertepakkerne Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Bilag 111 Offentligt 16. december 2010 Status på ventetid på hjerteundersøgelse og behandling i Danmark hvordan går det efter indførelse af hjertepakkerne Ventelisteundersøgelse

Læs mere