REGIONSRÅDET. Tirsdag den 8. marts Kl Regionsgården i Hillerød, rådssalen. Møde nr. 2

Transkript

1 D A G S O R D E N REGION HOVEDSTADEN REGIONSRÅDET Tirsdag den 8. marts 2016 Kl Regionsgården i Hillerød, rådssalen Møde nr. 2 Medlemmer: Sophie Hæstorp Andersen Charlotte Fischer Martin Geertsen Leila Lindén Karin Friis Bach Bergur Løkke Rasmussen Özkan Kocak Abbas Razvi Carsten Scheibye Flemming Pless Per Tærsbøl Randi Mondorf Erik R. Gregersen Hans Toft Anne Ehrenreich Hanne Andersen Karsten Skawbo-Jensen Ole Stark Per Seerup Knudsen Lene Kaspersen Per Roswall Susanne Due Kristensen Erik Lund Erik Sejersten Lars Gaardhøj Lise Müller Susanne Langer Annette Birgitte Reimers Jens Mandrup Torben Kjær Bodil Kornbek Niels Høiby Annie Hagel Pia Illum Henrik Thorup Tormod Olsen Vagn Majland Finn Rudaizky Marianne Frederik Katrine Vendelbo Dencker Morten Dreyer

2 INDHOLDSLISTE 1. Transport for Copenhagen 2. Forslag til udmøntning af midler til kræftområdet fra Finansloven Finanslovmidler på fødeområdet 4. Vejprojekt på Bispebjerg Bakke 5. Udbud af byggeret på Bispebjerg Hospital til brug for etablering af dagligvarebutik 6. Praksisplan for almen praksis Etablering af et fælles Sundhedshus i Helsingør 8. Kortlægning af psykiatriens initiativer inden for shared care 9. Nyt lejemål til Den Sociale Virksomheds administration på Milnersvej i Hillerød 10. Wonderful Copenhagen nedlæggelse af repræsentantskab og status for åbenhed 11. Udsættelse af driftstart på udvidelser af Lokalbanen og R-net busser i Nordsjælland 12. Medlemsforslag fra regionsrådsmedlem Tormod Olsen (Ø) om ophævelse af arealreservationer til Ring FORTROLIG - Aftalesag 14. FORTROLIG - Kontraktsag 15. FORTROLIG - Lejesag 16. FORTROLIG - Fondsdonation Side 3 af 52

3 1. TRANSPORT FOR COPENHAGEN BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Transport for Copenhagen er udpeget som et fyrtårnsprojekt i den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS). Transport for Copenhagen har til formål at skabe et beslutningsgrundlag for at etablere én politisk ledelse med ansvar for hele den kollektive trafik i Greater Copenhagen, det vil sige bus, lokalbaner, metro, S-tog, letbane, kystbane og øvrige regionale tog. For at sætte handling bag forslaget har regionsrådet i Budget 2016 afsat 5,5 mio. kr. fordelt på 2016 og 2017 med henholdsvis 2,5 mio. kr. og 3 mio. kr. Administrationen fremlægger hermed et forslag til udmøntningen af budgetmidlerne i Derudover fremlægges resultaterne fra et kortlægnings- og analysearbejde, administrationen har fået udført for at få en større viden om, hvordan der kan skabes en større sammenhæng og en større kvalitet i den kollektive trafik. Analysearbejdet er udført af konsulenthuset Struensee & CO. INDSTILLING Miljø- og trafikudvalget indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler: 1. at forslaget til udmøntning af 2016-midlerne til Transport for Copenhagen godkendes. Administrationen indstiller endvidere, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler: 2. at godkende, at de i Budget 2016 afsatte midler på 2,5 mio. kr. frigives til udmøntning af forslaget til Transport for Copenhagen. POLITISK BEHANDLING Miljø- og trafikudvalgets beslutning den 10. februar 2016: Indstillingens punkt 1 blev anbefalet. Bodil Kornbek (A), Finn Rudaizky (O) og Ole Stark (V) deltog ikke i sagens behandling. Forretningsudvalgets beslutning den 1. marts 2016: Anbefalet. De konservative medlemmer oplyste, at gruppen vil tilkendegive deres stillingtagen ved regionsrådets behandling. Lars Gaardhøj (A), Charlotte Fischer (B), Karin Friis Bach (B), Martin Geertsen (V), og Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling. SAGSFREMSTILLING Den voksende trængsel er en regional udfordring Hovedstadsregionen er den tættest befolkede del af Danmark, og trængsel på vejene er i dag et problem, der berører mange. Trængselskommissionen har beregnet, at vi årligt spilder 9,3 mio. timer på vejene, og med den forventede befolkningstilvækst i hovedstadsområdet vil vi i 2025 holde i kø i næsten dobbelt så lang tid 18,4 mio. timer. Generelt vil vi i fremtiden rejse mere og vi vil rejse længere. I hovedstadsområdet vil den kollektive trafik i 2025 skulle håndtere 15 % flere ture end i dag. Den voksende udfordring på vejene og i den kollektive trafik hænger sammen med, at vi bliver over flere indbyggere frem mod Trængselskommissionens analyser viser, at der er en udfordring i at tilpasse transportsystemet til rejsemønstrene. Vi rejser ikke kun ind til København, vi rejser også mere på tværs i hele hovedstadsområdet. Sjælland er i dag én samlet pendlingsregion. Samlet set er billedet, at den kollektive transport er af stor og sigende betydning. En af Trængselskommissionens anbefalinger er en bedre organisering af den kollektive trafik. Kunden skal i centrum, således at kunden kan sammensætte sin rejse på en måde, der er fleksibel i forhold til den enkelte Side 4 af 52

4 kundes behov. Det foreløbige resultat af anbefalingen er DOT Din Offentlige Transport som blev igangsat 1. januar DOT er et samarbejde på hele Sjælland mellem Movia, Metroselskabet og DSB (Stog, Regionaltog og Øresundstog). DOT skal fungere som en koordinerende paraplyorganisation, der samler de kunderettede aktiviteter, så kunden kun har én indgang til den offentlige transport. Samarbejdet er tænkt udviklet i faser over en kort årrække. Transport for Copenhagen er en regional løsning Region Hovedstadens vision er at skabe en grøn og innovativ metropol med høj vækst og livskvalitet for borgerne. Et håndtag til at nå denne vision er at skabe større sammenhæng i den kollektive trafik. Manglende sammenhæng hæmmer økonomisk vækst og borgernes livskvalitet, særligt i form af spildtid ved manglende fremkommelighed og øget miljøbelastning. Som et led i arbejdet med Transport for Copenhagen i 2016 fremlægger administrationen: 1. En analyse, som kortlægger vilkårene for den kollektive trafik i Greater Copenhagen og med udgangspunkt i internationale erfaringer afdækker muligheder og begrænsninger ved den nuværende organisering af den kollektive trafik. Analysen skal ses i forlængelse af etableringen af DOT, og der foreslås modeller til, hvordan DOT kan videreudvikles. 2. Et forslag til udmøntning af 2016-budgetmidler: En Transport for Copenhagen indsats med fokus på dialogaktiviteter, en infrastrukturkonference samt et forslag til yderligere analyser. Disse skal bidrage til at styrke videns- og dokumentationsgrundlaget, herunder en vurdering af effekter og gevinster for borgerne ved et sammenhængende kollektivt transportsystem. 1. Analyse af "Transport for Greater Copenhagen" Administrationen har fået udført en analyse, som viser, at der generelt er et forbedringspotentiale i forhold til den måde, DOT fungerer på i dag. DOT er embedsmandsstyret af en direktørkreds og en styregruppe, og derfor konsensus-orienteret. De tre trafikselskaber har forskellige ejerkredse på både statsligt, regionalt og kommunalt niveau. Det kan besværliggøre beslutningsprocesser og samordningen på grund af forskellige hensyn og interesser. De tre trafikselskaber har ligeledes forskellige grader af beslutningskompetencer og forskellige krav til beslutningsflertal. I forhold til at skabe sammenhæng i den kollektive transport påpeges det blandt andet: Trafikselskaberne i Greater Copenhagen ejes i dag af mellem en og 47 ejere. Brugeroplevelsen afspejler ikke et sammenhængende kollektivt system på tværs af transportselskaber, selskaberne har fortsat egne informationsindsatser på trods af de fælles initiativer i DOT-regi. Antallet af finansieringskilder og steder, hvor der skal tages beslutninger, gør det svært at understøtte en større sammenhæng i den kollektive trafik. Der er ikke en samlet ejerrolle i Greater Copenhagen, som understøtter realisering af gevinster. Som et led i arbejdet med at opstille forslag til fremadrettede løsningsmodeller, er der inddraget internationale erfaringer og cases fra sammenlignelige metropoler og større byområder i Nordeuropa: Hamborg, Helsinki, Oslo, Stockholm og London. Trafikorganisationerne i de nævnte byer er forskellige med hensyn til integration på tværs af transportarter og bredden af opgaveporteføljen, men de er dog alle betydeligt mere integrerede i organiseringen og styringen end i Greater Copenhagen og har langt færre ejere. De internationale cases viser, at en øget brugerrettet integration (fx køreplanlægning), en øget operationel integration (fx takstsystemer), øget integration i investeringsbeslutninger og integration i ejerskab er redskaber til at opnå: Større kundetilfredshed med den kollektive trafik Effektivitet igennem større samordning af beslutninger Optimering ift. den samlede trafikale situation i stedet for at fokusere på delområder Styrket handlingsskraft og facilitering af, at de rigtige beslutninger træffes. På baggrund af kortlægningen og analysen opstilles der tre forslag til modeller. Modellerne vil danne udganspunkt for en vurdering i forhold til at forelægge nye organisationsmodeller. Dette vil blive forelagt politisk i efteråret Det første forslag kan gennemgøres indenfor den nuværende lovgivning, mens Side 5 af 52

5 forslag to og tre forudsætter ny lovgivning: 1. Kundeselskab - dannelse af et fælles selskab, som udfører kundevendte aktiviteter. Modellen giver en styrket governance-struktur gennem oprettelsen af en samlet bestyrelse og ledelse 2. Driftsselskab - ejerne samles i ét holdingselskab med ansvar for kundevendte aktiviteter, administration og drift. Modellen styrker muligheden for at varetage et politisk ejerskab 3. Koncernselskab - alle transportselskaber samles som datterselskaber eller fusioneres i en transportorganisation med ansvar for kunderettede opgaver, administration, driftsansvar og anlægsaktiviteter. Hovedresultaterne fra analysen er vedlagt som bilag. Den samlede rapport kan rekvireres via administrationen. 2. Forslag til udmøntning af 2016-midlerne og den videre proces Regionsrådet har i 2016 afsat 2,5 mio. kr. til Transport for Copenhagen. Administrationen vil foreslå, at midlerne anvendes på følgende måde: En dialog- og kommunikationsindsats som sigter på, at medio 2016 er alle interessenter informeret om de trafikale udfordringer og bakker op om, at udfordringen skal løses i fællesskab: Presseindsats i foråret med fokus på de trafikale udfordringer og problemstillinger, der beskrives i analysen. Indsatsen rettes mod såvel de landsdækkende som de regionale medier. En særlig indsats foreslås i forhold til de sociale medier, hvor fokus er på brugeroplevelsen af den kollektive transport Kommunikationsindsats i forhold til aktører og interessenter. Indsatsen omfatter en bred vifte af aktiviteter - fra politiske møder i Greater Copenhagen, KKR-regi og med regering og folketing til en informationsindsats i forhold til trafikselskaberne mm. Infrastrukturkonference i april/maj måned 2016 med deltagelse af de væsentligste beslutningstagere og aktører. Konferencen skal signalere, at den er led i en større indsats for at finde løsninger på de udfordringer, alle er enige om, eksisterer. To analyser, som begge skal underbygge vidensgrundlaget i forhold til en beslutning om valg af organisationsmodel: En egentlig analyse af de internationale erfaringer og gevinster som skal bidrage til at underbygge forslagene til organisationsmodeller, og En opstilling og vurdering af effekter og gevinster for borgerne ved etableringen af en ny og sammenhængende organisation. Hovedparten af midlerne (ca. to tredjedele) vil gå til analysearbejdet, der skal underbygge vidensgrundlaget i forhold til beslutning om valg af organisationsmodel. Det er administrationens opfattelse, at de foreslåede indsatsområder giver et godt fundament for det videre arbejde henimod en politisk beslutning om et valg af en ny organisationsmodel for den kollektive transport. Videre proces Dialog- og kommunikationsaktiviteterne samt de to analyser vil være afsluttet medio 2016, og administrationen vil i efteråret 2016 fremlægge resultaterne sammen med forslag til nye organisationsmodeller. Ved samme lejlighed vil administrationen fremlægge et forslag til udmøntningen af budgetmidlerne i 2017 på 3 mio. kr. ØKONOMISKE KONSEKVENSER Udgiften på 2,5 mio. kr. afholdes indenfor det regionale udviklingområde under bevillingsområdet kollektiv trafik. KOMMUNIKATION Der udsendes en pressemeddelelse i forbindelse med beslutningen. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen forelægges forretningsudvalget den 1. marts 2016 og regionsrådet den 8. marts Side 6 af 52

6 DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Transport for Greater Copenhagen rapport resume 2. Præsentation vist på miljø- og trafikudvalgets møde Side 7 af 52

7 2. FORSLAG TIL UDMØNTNING AF MIDLER TIL KRÆFTOMRÅDET FRA FINANSLOVEN 2015 BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Regionsrådet godkendte den 15. december økonomirapport for 2015, hvor der blev redegjort for et mindreforbrug på 58,3 mio. kr. vedr. finanslovsmidler. Det fremgik af sagen, at regionsrådet til mødet i marts 2016 får forelagt et forslag til, hvordan mindreforbruget fra 2015 kan disponeres i 2016, indenfor de rammer, som finanslovsbevillingen for 2015 sætter. INDSTILLING Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler: 1. at midlerne afsat til kræftområdet udmøntes således, at regionsrådet bemyndiger koncerndirektionen til at udmønte: a. 28,8 mio. kr. til indkøb af kræftapparatur, der understøtter hurtig udredning og diagnostik af patienter med mistanke om kræft, b. 15 mio. kr. som varige driftsmidler til honorering af meraktivitet eller fremrykning af nye initiativer indenfor øget diagnostisk kapacitet på kræftområdet, c. 4 mio. kr. til pukkelafvikling på kræftområdet, og d. 1 mio. kr. til efteruddannelse på kræftområdet. POLITISK BEHANDLING Forretningsudvalgets beslutning den 1. marts 2016: Anbefalet. Charlotte Fischer (B) og Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling. SAGSFREMSTILLING I Finansloven for 2015 var der afsat 77,3 mio. kr. til Region Hovedstaden til implementering af initiativer i regeringens sundhedsstrategi. Indsatsområderne (initiativerne) i regeringens sundhedsstrategi fordeler sig på følgende områder: 6,3 mio. kr. til projekt om aktiv patientstøtte 1,6 mio. kr. til etablering af udgående ekspertteams 1,6 mio. kr. til etablering af et nationalt ledelsesprogram 7,9 mio. kr. til en kvalitetspulje 59,9 mio. kr. til en styrket indsats på kræftområdet, herunder en øget diagnostisk kapacitet Ud af de 77,3 mio. kr. er der i 2015 udmøntet 19 mio. kr. til en styrket indsats på kræftområdet. De 19 mio. kr. er udmøntet med afsæt i de rammer og principper, som regionsrådet godkendte til mødet d. 9. oktober I 2015 er der således et mindreforbrug på 58,3 mio. kr. Mindreforbruget er fremkommet, da udmøntning af midlerne har været forsinket som følge af folketingsvalget i juni måned. Noget af mindreforbruget er allerede i finansloven for 2015 disponeret på nationalt plan til indsatsområder i 2016, og regionsrådet kan derfor ikke udmønte disse midler til andre initiativer i De fordisponerede midler er til: aktiv patientstøtte, etablering af udgående ekspertteams og etablering af et nationalt ledelsesprogram (i alt 9,5 mio. kr.) Der er herefter 48,8 mio. kr. tilbage, som regionsrådet kan disponere over i Side 8 af 52

8 Midler fra finansloven for 2015 til Region Hovedstaden Anvendt i 2015 Mindreforbrug (som skal anvendes i 2016) Fordisponeret i 2016 Regionalt råderum i ,3 mio. kr. 19,0 mio. kr. 58,3 mio. kr. 9,5 mio. kr. 48,8 mio. kr. De 48,8 mio.kr. er midler, som i finansloven for 2015 var afsat til en styrket indsats på kræftområdet samt til en kvalitetspulje. Regionsrådet bemyndigede den 9. oktober 2015 efter anbefaling fra Kræftudvalget koncerndirektionen til at udmønte midlerne til kræftområdet fra finansloven for 2015 til bl.a. at sikre en øget diagnostisk kapacitet samt sikre øget adgang for almen praksis til billeddiagnostiske. Det er derfor administrationens vurdering, at midlerne i overensstemmelse med bemyndigelsen af 9. oktober 2015 og de beskrevne rammer i finansloven skal udmøntes til en styrket indsats på kræftområdet, samt understøtter øget kvalitet. Administrationen foreslår på den baggrund, at midlerne fordeles til initiativer indenfor fire indsatsområder: indkøb af kræftapparatur, meraktivitetspulje til kræftområdet, samt fremrykning af implementeringen af nye initiativer på kræftområdet, pukkelafvikling på kræftområdet, efteruddannelse. Nedenfor beskrives de fire indsatsområder herunder hvordan midlerne konkret kan udmøntes og fordeles mellem de fire indsatsområder. Indkøb af kræftapparatur I 2015 var der i regionens budget afsat 25 mio. kr. til indkøb af kræftapparatur. I forbindelse med udmøntningen af disse midler rejste regionens hospitaler ønsker til indkøb af kræftapparatur for ca. 90 mio. kr. Udmøntning af regionens årlige apparaturpulje tilgodeser ikke særskilt kræftområdet. I overensstemmelse med regionsrådets beslutning udmøntes regionens apparaturpulje efter nogle overordnede principper og midlerne fordeles bl.a. efter, hvad der skal anvendes til genanskaffelser og strategiske anskaffelser. Det er derfor administrationens vurdering, at der fortsat er behov for, at indkøb af apparatur til kræftområdet prioriteres. Det foreslås, at der afsættes 28,8 mio. kr. tilindkøb af yderligere kræftapparatur i 2016, som skal understøtte hurtig diagnostik af patienter med mistanke om kræft. Det er samtidig forventningen, at regionens apparaturpulje de kommende år vil blive aflastet, således at ønsker om nødvendigt apparatur til andre sygdomsområder i højere grad kan imødekommes. Meraktivitetspulje Regionens hospitaler har de forløbne år formået at øge aktiviteten på kræftområdet betydeligt. For at sikre hurtig diagnostik og behandling af patienter med kræft, har regionens hospitaler derfor i takt med, at efterspørgslen på ydelser er steget, anmodet om finansiering af meraktivitet på kræftområdet. I 2015 er der eksempelvis udmøntet meraktivitetsmidler til øget diagnostisk kapacitet indenfor tarmkræft, lungekræft, gynækologiskkræft, urologiskkræft og øvre-mavetarmkræft. Det er vurderingen, at der i 2016 vil være behov for at øge aktiviteten yderligere på kræftområdet. Men det er vanskeligt på nuværende tidspunkt at identificere specifikt, hvor behovet bliver størst. Derfor foreslås det, at der afsættes en pulje på 15 mio. kr. til honorering af meraktivitet på kræftområdet. Puljen udmøntes af koncerndirektionen på baggrund af meraktivitetsansøgninger fra hospitalerne. I overensstemmelse med kravene til anvendelsen af midlerne fra finansloven for 2015, vil meraktivitet ift. diagnostik af kræftpatienter blive særligt prioriteret i udmøntningen af midlerne. Pukkelafvikling på kræftområdet Side 9 af 52

9 Antallet af patienter, som henvises til diagnostik ved mistanke om kræft, varierer. Udsvingene kan skyldes, at der iværksættes nye udrednings- og opsporingsinitiativer, som fx screening eller, at der er nationalt fokus på bestemte symptomer (fx. nationale oplysningskampagner om modermærkekræft). Det foreslås derfor, at der afsættes 4 mio. kr. til pukkelafvikling. Midlerne udmøntes af koncerndirektionen på baggrund af ansøgninger fra hospitalerne. I overensstemmelse med kravene til anvendelsen af midlerne fra finansloven for 2015, vil pukkelafvikling ift. diagnostik og udredning af bliver særligt prioriteret i udmøntningen af midlerne. Efteruddannelse Implementering af nye behandlingstilbud forudsætter målrettet efteruddannelse af personalet. I forbindelse med at regionen arbejder på at indgå en aftale med Region Skåne om behandling af danske patienter med partikelterapi på Skandion Klinikken, vurderer Rigshospitalet, at der er behov for at sikre efteruddannelse af personalet på onkologisk Klinik, således at Rigshospitalet selv kan varetage den indledende vurdering af patienterne. Ved at sikre disse kompetencer på Rigshospitalet, er det også vurderingen, at regionen forbereder sig bedst muligt til Dansk Center for Partikelterapi er etableret i Aarhus, således at regionen når patienterne skal sendes til Aarhus til behandling fortsat kan varetage den indledende vurdering af patienterne på Rigshospitalet. Det foreslås derfor, at der afsættes 1. mio. kr. til efteruddannelse af relevant personale indenfor nye specialiserede behandlingsområder ØKONOMISKE KONSEKVENSER Udmøntningen af de 48,8 mio. kr. finansieres via mindreforbruget fra 2015, jf. 4. Økonomirapport Eventuelle varige konsekvenser af udmøntningen af meraktivitetsmidler i 2016 vil blive løst med den forøgede bevilling til kræftområdet, som regionen tilføres i 2017, jf. Finansloven for KOMMUNIKATION Der planlægges ingen særskilt kommunikationsindsats. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen forelægges forretningsudvalget den 1. marts og regionsrådet den 8. marts 2016, hvorefter midlerne vil blive udmøntet i overensstemmelse med regionsrådets beslutning. Regionsrådet vil desuden få forelagt en status for udmøntning af midlerne fra regeringens sundhedsstrategi (Finansloven 2015) i 2. halvår DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Svend Hartling JOURNALNUMMER Side 10 af 52

10 3. FINANSLOVMIDLER PÅ FØDEOMRÅDET BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Der er på finansloven for 2016 afsat 50 mio. kr. til at løfte kvaliteten på fødeområdet. Midlerne fordeles på baggrund af bloktilskudsnøglen i 2016 og 2017, og det forventes, at regionen tildeles 15,8 mio. kr. Fra 2018 overføres midlerne permanent til regionen. Der er ansøgningsfrist for regionens anvendelse af midlerne til Sundheds- og Ældreministeriet den 1. marts Spørgsmålet om disponering af de nye midler blev drøftet på sundhedsudvalgets møde den 9. februar 2016, idet sundhedsudvalget bad administrationen om på grundlag af de skitserede elementer at udarbejde en sag til forretningsudvalget og regionsrådet med en uddybende forklaring af udmøntningsforslaget. INDSTILLING Administrationen indstiller, at forrretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler: 1. at godkende, at 15,8 mio. kr. anvendes til øget bemanding på fødeafdelingerne for at løfte kvaliteten og imødekomme et stigende fødselstal (14,8 mio. kr.) og til konsolidering og fortsat uddannelse til projekt "sikre fødsler" (1,0 mio. kr.). 2. at der i ansøgningen til Sundheds- og Ældreministeriet, som indsendes den 1. marts 2016, tages forbehold for regionsrådets godkendelse den 8. marts 2016, og 3. at udmøntningen ved positivt svar fra Sundheds- og Ældreministeriet berigtiges i forbindelse med økonomirapporteringen. POLITISK BEHANDLING Forretningsudvalgets beslutning den 1. marts 2016: Anbefalet. Charlotte Fischer (B) og Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling. SAGSFREMSTILLING Finanslovsmidler 2016 Regionen skal den 1. marts 2016 fremsende ansøgning til Sundheds- og Ældreministeriet om, hvordan regionen foreslår at midlerne fra finanslov 2016 til fødeområdet anvendes. Midlerne fordeles fra en finanslovspulje på baggrund af bloktilskudsnøglen, og regionen vil på den baggrund kunne forvente at få tildelt 15,8 mio. kr. ud af de samlede 50 mio. kr. til regionerne. Sundheds- og Ældreministeriet har i ansøgningsmaterialet fokuseret på, at bevillingen giver regionerne mulighed for fortsat at arbejde målrettet med at løfte kvaliteten på svangreområdet ved at styrke ressourcerne på udvalgte fødeafdelinger, hvor regionerne vurderer, at der er lokale udfordringer og ved at understøtte projekter som fx "Sikre fødsler", der fokuserer på at indføre og strukturere rutiner omkring fødsler. Finanslovsmidler 2015 og regionale midler Der var på finansloven for 2015 afsat 35,0 mio. kr. i 2015 og 75,0 mio. kr. årligt fra 2016 til et løft af kvaliteten på landets fødeafdelinger, hvoraf Region Hovedstaden skulle modtage ca. 11,0 mio. kr. i 2015 og ca. 23,6 mio. kr. i 2016 og følgende år. I sommeren 2015 godkendte regionsrådet på baggrund af anbefaling fra sundhedsudvalget om serviceeftersyn på fødeområdet, at de 23,6 mio. kr. skulle anvendes til: Tidlig igangsættelse af fødsler (13,6 mio. kr.) Konsolidering og uddannelse til sikre fødsler (1,0 mio. kr.) Kendt jordemoder til kvinder med sociale, medicinske og psykologiske problemstillinger (9,0 mio. kr.). Side 11 af 52

11 I forbindelse med regeringsskiftet i sommeren 2015 blev den oprindelige finanslovsbevilling for 2015 reduceret til, at der alene var afsat en bevilling på 35 mio. kr. i 2015 til et løft af kvaliteten på fødeområdet. Region Hovedstaden har modtaget 11 mio. kr. af bevillingen til ansættelse af flere jordemødre og speciallæger til at varetage opgaven vedrørende tidlig igangsættelse af fødsler. Tilskudsmidlerne dækker de øgede lønudgifter fra 1. november 2015 og frem til den 31. august 2016, hvor midlerne ophører og erstattes af regional bevilling i 2016, som blev prioriteret i budgetaftalen for Det fremgår af regionens vedtagne budget for 2016, at der fremover prioriteres i alt 13,6 mio. kr. årligt til tidlig igangsættelse af fødsler, samt at finansieringen i 2016 sker ved tilskuddet fra finansloven for 2015 og regional bevilling af et rammebeløb for 2016 og følgende år, der er afsat i regionens budget Fødestederne har modtaget midlerne i oktober 2015 og har herefter påbegyndt opslag og ansættelse af læger og jordemødre. Der er i alt tildelt midler til ansættelse af 6 speciallæger og 19 jordemødre. Udmøntning af midler fra Finanslov 2016 De midler der er afsat med finanslov 2016 og de regionale midler fra budget 2016 betyder, at der fra 2016 og frem vil være tale om et samlet løft på 29,4 mio. kr. til fødeområdet i forhold til niveauet før oktober Det er administrationens vurdering, at de nye midler fra finanslov 2016 primært bør anvendes til et generelt løft i bemandingen til alle relevante faggrupper og ikke til øremærkede områder som fx kendt jordemoder. Der har den seneste tid været fokus på travlheden på fødeafdelingerne. Ved at tilføre ressourcer til at udvide personalegruppen, vil det være muligt at modvirke en del af denne travlhed, at give mere tryghed for de nye familier og at løfte kvaliteten generelt. Det foreslås derfor, at de 15,8 mio. kr. anvendes til øget bemanding på fødeafdelingerne for at løfte kvaliteten og imødekomme et stigende fødselstal (14,8 mio. kr.) og til konsolidering og fortsat uddannelse til projekt "sikre fødsler" (1,0 mio. kr.). Beløbene anvendes på fødeafdelingerne og i udgangspunktet til ansættelse af læger, jordemødre og sygeplejersker. Formålet er at løfte kvaliteten og imødegå et generelt pres på fødestederne, som også har indflydelse på arbejdsmiljøet. Det er i øvrigt administrationens vurdering, at der vil kunne være behov for at disponere yderligere midler i 2016 til øget bemanding som følge af prognosen for det stigende fødselstal. Eventuelle yderligere tilførsler vil også skulle vurderes i lyset af hospitalernes samlede aktivitetsniveau og de til rådighed værende midler til meraktivitet i Ansøgning til Sundheds- og Ældreministeriet Ansøgningen til Sundheds- og Ældreministeriet om udnyttelse af de nye finanslovsmidler vil herefter kunne indeholde følgende: Øget bemanding på fødeafdelingerne for at løfte kvaliteten og imødekomme et stigende fødselstal (14,8 mio. kr.) Konsolidering og fortsat uddannelse til projekt "sikre fødsler" (1,0 mio. kr.) Ansøgningen til sundheds- og ældreministeriet med forbehold for regionsrådets godkendelse er vedlagt som bilag. Regionen skal for 2016 og 2017 fremsende et særskilt budget opdelt på løn- og driftsudgifter m.v. til godkendelse i Sundheds- og Ældreministeriet samt efterfølgende et revisorpåtegnet regnskab, der dokumenterer, at midlerne er anvendt til svangreomsorgen. Fordeling til hospitalerne Administrationen har i dialog med hospitalerne udarbejdet et konkret forslag til udmøntning af de nye 15,8 mio. kr., jf. tabel 1: TABEL 1 Side 12 af 52

12 Fordeling af de 15,8 mio. kr. til hospitalerne Der lægges op til, at midlerne ved positivt svar fra Sundheds- og Ældreministeriet stilles varigt til rådighed allerede fra 2016 til forbedringer i fødeafdelingerne, og at midlerne budgetlægges efter en fordeling til hospitalerne, der er proportional med fødselstallet. På denne baggrund har hospitalerne foreslået den følgende anvendelse: For Amager og Hvidovre Hospital ansættes 3,8 læger og 5,0 jordemødre/sygeplejersker til styrkelse af lægebemandingen i aften- og nattetimerne samt mere jordemodertid, herunder såvel til kvalitetsløft som til imødegåelse af stigende fødselstal. For Bornholms Hospital afsættes midlerne til vedligeholdelse af de ansatte jordemødres faglige kompetencer specielt i forhold til de sjældne, men alvorlige komplicerede forløb for både mor og barn. For Herlev og Gentofte Hospital ansættes 8,3 jordemødre til yderligere opgradering af tidlig igangsættelse samt fødegangsarbejde, herunder såvel til kvalitetsløft som til imødegåelse af stigende fødselstal, samt et beløb til en uddannelsestovholder/koordinatorfunktion med sigte på mere sikre fødsler. For Nordsjællands Hospital ansættes 1,0 læge og 4,1 jordemødre til at styrke den lægelige vagtordning og for jordemødrene til at omlægge døgnvagterne til almindelig vagttjeneste. Derudover justering til imødegåelse af stigende fødselstal. For Rigshospitalet lægges der op til at der ansættes yderligere 8,9 jordemødre/sygeplejersker til udbygning af vagtbemandingen på barselsafsnittet og fødegangen, herunder såvel til kvalitetsløft som til stigende fødselstal. Til uddannelse til sikre fødsler afsættes der kr. til afholdelse af udgifter til udvikling og forberedelse af fælles undervisning for alle fødesteder i regionen. ØKONOMISKE KONSEKVENSER Der træffes beslutning om grundlaget for ansøgning til Sundheds- og Ældreministeriet om anvendelse af de nye finanslovsmidler, som efterfølgende vil skulle indarbejdes i økonomirapporteringen og budgetlægningen for 2017, hvis der opnås tilsagn fra ministeriet om den forudsatte disponering. KOMMUNIKATION Beslutningen vurderes at have offentlighedens interesse og kommunikeres ud via regionh.dk. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Administrationen indsender den 1. marts 2016 en ansøgning til Sundheds- og Ældreministeriet med forbehold for regionsrådets godkendelse. Sagen behandles herefter af regionsrådet den 8. marts 2016, og når der foreligger svar fra Sundheds- og Ældreministeriet, vil de i sagen anførte nye bevillinger kunne indarbejdes i økonomirapporteringen. DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Svend Hartling Side 13 af 52

13 JOURNALNUMMER Side 14 af 52

14 4. VEJPROJEKT PÅ BISPEBJERG BAKKE BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE I forbindelse med vedtagelsen af den nye lokalplan samt kommuneplantillægget i 2013, blev der på baggrund af helhedsplanen for Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg udarbejdet en VVM-redegørelse (Vurdering af Virkning på Miljøet). Som et resultat af VVM-redegørelsen har Københavns Kommune pålagt hospitalet at gennemføre ændringer af Bispebjerg Bakke med henblik på at sikre trafiksikkerheden for både køretøjer og bløde trafikanter samt sikre en smidig trafikafvikling. INDSTILLING Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler: 1. at der bevilges 22,5 mio. kr. til Bispebjerg Hospital, og 2. at bevillingen finansieres af ledige midler i den afsatte driftspulje til trafikale omlægninger i Budget POLITISK BEHANDLING Forretningsudvalgets beslutning den 1. marts 2016: Anbefalet. Charlotte Fischer (B) og Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling. SAGSFREMSTILLING Vejprojekt Bispebjerg Bakke vedrører bl.a. omlægning af lyskrydset Tagensvej/Bispebjerg Bakke med nye svingbaner og helleanlæg samt flytning af busstoppested. På selve Bispebjerg Bakke skal der bl.a. etableres ny belægning, cykelsti i to retninger (begge sider af vejen), etableres fortove i begge sider, eksisterende parkeringsfaciliteter skal omlægges og ændres, herunder også parkeringsfaciliteterne i rundingen ind mod den fredede bygning 20. Der vil også blive behov for at flytte og udskifte belysningsmaster og signalstandere, som ellers ville stå i kørebaneareal eller cykelstiareal, ligesom der er medregnet udgifter til flytning/udskiftning af eksisterende skilte. Projektet skal gennemføres under hensyntagen til den eksisterende vejbredde, eksisterende vejtræer og i sammenhæng med det sydlige vej-loop. Bispebjerg Hospital har i 2015 etableret de nødvendige forlængelsesveje ud mod Bispebjerg Bakke, således at trafikken også i de kommende år, hvor der bygges på matriklen, kan afvikles smidigt. Historisk har porten gennem den fredede bygning 20 været hovedindgang til Bispebjerg Hospital for ankomst fra syd, da det er fra denne den nordgående gangakse udspringer. Porten er lukket for kørende trafik, men den vil fortsat have funktion som den primære hovedindgang til hospitalet for gående. For at understøtte portens funktion som sydlig hovedindgang ønskes det, at belægninger i selve porten samt på den anden side af bygningen (1. tværvej) omlægges, så der opstår et naturligt gangforløb op mod de fredede pavilloner (bygning 1 og 2). Netop arealet mellem pavillonerne og bygning 20 har været hårdt ramt af oversvømmelser. Ved det seneste store regnskyl i september 2015, stod hele parkeringspladsen under vand og tunnellerne omkring pladsen blev oversvømmet. Når belægningen på pladsen omlægges, bliver det samtidig muligt at hæve terrænet, etablere nye kloaker og sikre omkringliggende kældernedgange og lyskasser mod fremtidige kraftige regnskyl. ØKONOMISKE KONSEKVENSER Forprojektet, herunder projektering og udbud, er igangsat i 2015 med finansiering over driftspulje til trafikale omlægninger. Der blev således i forbindelse med 4. ØR 2015 udmøntet 1,7 mio. kr. til forprojektet. Til gennemførelse af selve vejprojektet ansøges med denne sag om 22,5 mio. kr. mio. kr Samlet Driftsbevilling til vejprojektet på Bispebjerg Bakke ,5 22,5 Side 15 af 52

15 Med de uforbrugte midler fra driftspuljen til trafikale omlægninger i tidligere år, der søges genbevilget i 1. økonomirapport 2016, og det afsatte rådighedsbeløb til trafikale omlægninger i grundbudgettet på 5,7 mio. kr. årligt, vil der være tilstrækkelige midler til projektets realisering. KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen forelægges forretningsudvalget på mødet den 1. marts 2016 og regionsrådet på mødet den 8. marts. DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Jens Gordon Clausen JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Kort over ændringer omkring Bispebjerg Bakke Side 16 af 52

16 5. UDBUD AF BYGGERET PÅ BISPEBJERG HOSPITAL TIL BRUG FOR ETABLERING AF DAGLIGVAREBUTIK BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE I den lokalplan for Bispebjerg Hospital, som er vedtaget for kvalitetsfondsprojektet Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg, er der åbnet mulighed for etablering af en dagligvarebutik på hospitalsmatriklen. Lokalplanen ønsker at åbne hospitalsområdet op for kvarteret. Samtidig kan en dagligvarebutik på hospitalsområdet være en fordel for patienter, pårørende og personale. Hospitalet har modtaget henvendelser om muligheden for at etablere en dagligvarebutik i det nybyggede P-hus. Det foreslås derfor, at der udbydes en byggeret i offentligt udbud. Detaljerne for udbuddet fremgår af sagens fortrolige bilag, og holdes fortrolige af hensyn til udbuddet. INDSTILLING Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler: 1. at forrretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler, at der udbydes en byggeret til etablering af dagligvarebutik på et areal svarende til 40 p-pladser i P-huset på Bispebjerg Hospital, og 2. at koncerndirektionen bemyndiges til at indgå aftale om salg af byggeret under vilkår anført i det fortrolige bilag 1. POLITISK BEHANDLING Forretningsudvalgets beslutning den 1. marts 2016: Anbefalet. Charlotte Fischer (B) og Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling. SAGSFREMSTILLING Baggrund Den lokalplan, som Københavns Kommune har vedtaget for Bispebjerg Hospital i forbindelse med kvalitetsfondsprojektet Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg bygger bl.a. på en vision om det integrerende Bispebjerg, der sigter mod at forbinde hospitalet til byen og endvidere har det formål at tilvejebringe faciliteter på matriklen for de ansatte, patienter og pårørende. En etablering af detailhandelsfunktioner ses som en vigtig forbindelse til bymiljøet. Lokalplanen giver derfor mulighed for, at der kan etableres en detailbutik på op til m2 på matriklen. Detailbutik i P-huset På baggrund af lokalplanen har hospitalet fået konkrete forespørgsler fra detailkæder omkring muligheden for at etablere sig på matriklen. For at kunne bidrage til realisering af visionen ønsker hospitalet at frasælge en byggeret til detailbutik i en del af stueetagen i det nyetablerede parkeringshus. Salg af byggeret vil indebære udmatrikulering af areal omfattende ca. 40 p-pladser i det nye p-hus, der har 600 pladser. P-husets parkeringskapacitet er dimensioneret i forhold til behovet, når kvalitetsfondsbyggeriet står færdigt i Det er hospitalets vurdering, at en midlertidig parkeringskapacitet på 560 pladser i P-huset vil være tilstrækkelig indtil de 40 p-pladser retableres andetsteds på matriklen i forbindelse med ibrugtagning af nye bygninger til psykiatrien. Regelgrundlaget P-huset er finansieret af den fælles pulje for det somatiske og det psykiatriske nybyggeri til etablering af parkeringsfaciliteter på den samlede matrikel. Parkeringshuset er derfor delvist finansieret af Kvalitetsfondsmidler, hvorfor regionen har rettet henvendelse til Sundheds- og Ældreministeriet for afklaring af, hvorvidt salg af byggeret i P-huset ligger indenfor rammerne af kvalitetsfondsprojekterne. Ministeriet har ingen bemærkninger til et eventuelt salg af byggeret, men gør opmærksom på, at det generelt gælder for kvalitetsfondsprojekterne, at det er regionens ansvar at levere fuldt funktionsdygtige hospitaler, som overholder tilsagnsbetingelserne og totalrammen, og at det er op til regionen at prioritere, hvordan Side 17 af 52

17 byggerierne skal realiseres. Endelig er det regionens ansvar at sikre, at det påtænkte videresalg ikke er i konflikt med de gældende regler, hvorefter regioner ikke må opføre bygninger med henblik på videresalg. Etableringen af P-huset har været planlagt i hele projektperioden og huset er opført til parkeringsformål og ikke med henblik på videresalg. Parkeringshuset er således opført i henhold til det oprindelige formål og til dækning af det forventede totale parkeringsbehov frem mod 2024, hvor nybyggeriet på matriklen forventes at være gennemført. Parkeringshuset er således ikke dimensioneret med henblik med et delvist frasalg for øje. Forslaget om salg af en byggeret i huset fremsættes på baggrund af efterfølgende konkrete henvendelser og vurderes derfor ikke at være i strid med gældende regler. Regionen vil imidlertid ved et frasalg nu være forpligtet til senere at retablere pladserne og retableringsudgiften vil således ikke kunne indgå som change request i forbindelse med det videre planlægningsarbejde for projekt Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg. Det vil endvidere være en forudsætning for et salg af byggeret, at salgsindtægten kan finansiere anlæg af 40 erstatningspladser andetsteds på matriklen. Der er i arealdisponeringen taget højde for, at pladserne fysisk kan etableres uden for P-huset. Den politiske følgegruppe er orienteret om forslaget. ØKONOMISKE KONSEKVENSER De økonomiske konsekvenser fremgår af sagens fortrolige bilag. KOMMUNIKATION Sagen kommunikeres ud til offentligheden via Bispebjerg Hospitals hjemmeside, når byggeretten sendes i offentligt udbud. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen forelægges forretningsudvalget den 1. marts 2016 og regionsrådet den 8. marts 2016, hvorefter byggeretten i tilfælde af godkendelse vil blive udbudt til offentligt salg i april. Hospitalet tager i samråd med mægler og advokat stilling til indkomne tilbud og koncerndirektionen indgår herefter aftale om salg under forudsætning af, at omkostningsdækning kan opnås. DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Jens Gordon Clausen JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Fortroligt - udbudsvilkår for byggeret BBH Side 18 af 52

18 6. PRAKSISPLAN FOR ALMEN PRAKSIS BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Praksisplanudvalget har den 11. december 2015 vedtaget den endelige Praksisplan for almen praksis Praksisplanen sikrer blandt andet gennemførsel af regionens sundhedsaftale for på de områder, der vedrører almen praksis og forelægges hermed regionsrådet til orientering. I henhold til Sundhedsloven er det Praksisplanudvalget, der vedtager praksisplanen for almen praksis. Kun i tilfælde af, at Praksisplanudvalget ikke kan nå til enighed om planen, træffer regionsrådet den endelige beslutning om planen. Regionsrådet har d. 8. april 2014 uddelegeret kompetence til Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde ift at give mandat til regionens repræsentanter i Praksisplanudvalget. Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde har løbende givet input til arbejdet med praksisplanen og også godkendt den samlede plan på udvalgsmøde d. 24. november 2015 forud for den endelige godkendelse. INDSTILLING Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler: at tage orientering om praksisplanen til efterretning. POLITISK BEHANDLING Forretningsudvalgets beslutning den 1. marts 2016: Anbefalet. Charlotte Fischer (B), Martin Geertsen (V), og Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling. SAGSFREMSTILLING 'Praksisplan for almen praksis ' blev vedtaget af et enigt Praksisplanudvalg på udvalgets møde d. 11. december Praksisplanen sætter rammen for det videre arbejde med udvikling af almen praksis på en række væsentlige områder inden for kapacitet, tilgængelighed og faglig udvikling, herunder tværsektorielt samarbejde og kvalitetsudvikling. Praksiplanen og den tilhørende grundbeskrivelse for almen praksis er vedlagt som bilag. Indhold i praksisplanen Praksisplanen skal være med til at sikre en bedre udnyttelse af ressourcerne og større fleksibilitet i opgavevaretagelsen på tværs af hospitaler, kommuner og almen praksis. Praksisplanen skal desuden være med til at sikre gennemførsel af sundhedsaftalen og beskriver derfor de opgaver, som ønskes løst i almen praksis. Praksisplanens overordnede målsætninger er: At understøtte god og lige adgang i almen praksis i hele regionen At understøtte en almen praksis, der er en integreret del af sundhedsvæsenet, herunder indgår i forpligtende tværsektorielt samarbejde med fokus på sammenhængende forløb At understøtte en almen praksis, der bidrager til, at patienterne modtager og oplever høj kvalitet i opsporing, diagnostik og behandling At tilrettelægge differentierede indsatser i samarbejde med patienten ud fra dennes livsbetingelser, behov og ressourcer Inden for hver af praksisplanens temaer er der formuleret en række delmålsætninger og anbefalinger, der skal arbejdes videre med i planperioden for at virkeliggøre disse overordnede mål. Side 19 af 52

19 Patienten som aktiv samarbejdspart, lighed i sundhed og nye samarbejdsformer: Det aktive samarbejde med patienterne skal sikres ved, at patienter og pårørende i højere grad deltager i beslutninger om egen behandling såvel som i beslutninger om udviklingen af sundhedsvæsenet. Lighed i sundhed skal desuden understøttes gennem arbejdet med tidlig opsporing og differentierede indsatser ikke mindst i forhold til sårbare og særligt udsatte borgere. For at styrke sammenhængen i tværsektorielle patientforløb er et nyt og styrket samarbejde mellem sundhedsvæsenets aktører vigtigt. Almen praksis skal derfor indgå i arbejdet med at udvikle og afprøve integrerede organisatoriske modeller på tværs af kommuner, region og praksissektor. Kapacitet og tilgængelighed: God og lige adgang til almen praksis skal understøttes gennem indsatser, der fokuserer på kapacitet og tilgængelighed ud fra borgernes behov. Kapaciteterne i almen praksis skal som udgangspunkt fordeles i regionen i forhold til befolkningstal, dog skal der tages hensyn til de sårbare områder i regionen, som ønskes styrket. En ny model for lægedækningen, der tager højde for ulighed i sundhed, står derfor centralt i praksisplanen og skal udarbejdes allerede i Det er desuden en målsætning, at praktiserende læger praktiserer i bæredygtige praksis, hvor organiseringen understøtter høj faglig kvalitet og samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen blandt andet gennem udbredelse af praksisfællesskaber. Rekruttering og fastholdelse Det er en forudsætning for en god lægedækning, at der er rekrutteret et tilstrækkeligt antal læger til den ønskede kapacitet. Der er en række sårbare områder i regionen, der er mere udsatte for rekrutterings- og fastholdelsesvanskeligheder end resten af regionen. Derfor skal der i planperioden samles viden om muligheder og barrierer for at understøtte almen praksis i disse områder. Betjening af akuttilbud og sygebesøg Der skal ses på den samlede tilrettelæggelse af sygebesøg til patienterne, herunder også lægebetjening af patienter, der har midlertidigt ophold uden for hjemmet. Udviklingen i kommunernes opgaveløsning afstedkommer behov for at udvikle velfungerende løsninger for lægebetjening af de kommunale midlertidige tilbud, akutfunktioner, botilbud og plejecentre. Praksisplanen giver forslag til forskellige modeller for lægefaglig betjening af de kommunale akuttilbud, plejecentre m.v., som der i planperioden skal indgås rammeaftale om med henblik på at dække det lokale behov i kommunerne. Tilgængelighed Det er en væsentlig overordnet målsætning fortsat at prioritere tilgængeligheden i almen praksis, så der tilstræbes lige adgang for alle patienter. Dette gælder såvel telefonisk, elektronisk og fysisk tilgængelighed, så patienterne kan komme i kontakt med deres læge, når de har behov for det. Udvikling af det sammenhængende sundhedsvæsen: Almen praksis skal udvikles som en integreret del af sundhedsvæsenet og skal indgå i forpligtende tværsektorielt samarbejde med fokus på sammenhængende forløb. Symptomer på sygdom skal identificeres tidligt og der skal efter behov samarbejdes om at sikre en god og hurtig visitation fra praksis til videre behandling andre steder i sundhedsvæsenet. Der skal ligeledes sikres opfølgning og gode overgange mellem praksis og de øvrige sundhedsaktører efter endt behandling. Målsætninger og anbefalinger i denne del af praksisplanen har særlig sammenhæng til sundhedsaftalen med kommunerne: Samarbejdet om bestemte målgrupper Der skal sikres sammenhæng for de patienter, der har mest brug for en fokuseret indsats, især for patienter med samtidige forløb i flere sektorer, patienter med kronisk eller psykisk sygdom og ældre medicinske patienter. Men også på kræftområdet, for gravide, nyfødte og børn og på misbrugsområdet er der brug for at intensivere samarbejdet. Medicinområdet Medicinområdet kræver udvikling af det tværsektoriellle samarbejde for at sikre, at patienterne er medicineret rigtigt og sikkert, og at utilsigtede hændelser reduceres, herunder at det Fælles Side 20 af 52

20 Medicin Kort (FMK) er fuldt ud implementeret og anvendes korrekt. Kommunikation Velfungerende og understøttende digitale løsninger er centrale for sammenhæng og kvalitet i sundhedsvæsenets indsatser. Derfor skal den digitale kommunikation styrkes og god kvalitet i digitale meddelelser på tværs af sektorerne skal sikres. Der er konkret brug for, at almen praksis indgår i arbejdet med at udarbejde og implementere kommunikationsaftaler, og der skal arbejdes for let adgang til overordnede, relevante og tidstro informationer om borgeren. Der skal ses på muligheden for at anvende telemedicinske løsninger til at understøtte opgavevaretagelsen i almen praksis og i dialogen mellem patient og almen praksis. Der skal arbejdes for sikre hurtige og tilgængelige henvisningsveje samt relevante og fyldestgørende henvisninger og epikriser, der sikrer, at parterne modtager de nødvendige og relevante oplysninger med henblik på det videre forløb. Det er afgørende for patientsikkerheden, at ansvaret er entydigt placeret i forbindelse med sektorovergange. Der skal arbejdes for sikker ansvarsoverdragelse, særligt når det vedrører sårbare borgere og særligt komplekse forløb. Samtaleterapi Der skal arbejdes med en konkretisering af samtaleterapiydelsen i almen praksis, idet der skal ses på sammenhæng mellem tilbud om samtaleterapi i forskellige dele af praksissektoren samt i kommunerne. Samarbejdet med det øvrige sundhedsvæsen Med udgangspunkt i gatekeeperfunktionen skal samarbejdet mellem almen praksis og den øvrige praksissektor styrkes. Der skal særligt fokuseres på gensidig kommunikation, som ovenfor beskrevet. Almen praksis har sammen med kommunerne en central rolle i forhold til at sikre forebyggelse af sygdom og forværring af eksisterende sygdom samt i forhold til at forebygge genindlæggelser. Opgaveløsningen fordrer et tæt samarbejde såvel i forhold til opgaver, som lægen giver instruks om til den kommunale sygepleje, som i forhold til opgaver inden for det social-lægelige samarbejde. Kvalitet For at sikre, at almen praksis bidrager til, at patienterne modtager og oplever høj faglig kvalitet i opsporing, diagnostik og behandling, er det et mål for kvalitetsarbejdet, at almen praksis arbejder målrettet og systematisk med kvalitetsudvikling med Den Danske Kvalitetsmodel som ramme for arbejdet. Kvalitetsarbejdet tilrettelægges derfor, så det understøtter organisatorisk kvalitet, sundhedsfaglige kvalitet, patientoplevet kvalitet og datadrevet kvalitetsudvikling. Kvalitetsarbejdet skal blandt andet understøtte, at almen praksis arbejder efter opdaterede faglige retningslinjer, at almen praksis foretager relevant dokumentation af kvaliteten af behandlingen og patientoplevelserne, samt at patientsikkerheden i almen praksis styrkes. Sammenhæng til sundhedsaftalen Praksisplanen bygger på de samme politiske visioner som regionens sundhedsaftale med kommunerne. Store dele af praksisplanen tager desuden udgangspunkt i sundhedsaftalens målsætningerne og indsatser om at udvikle samarbejdet og sammenhængen på tværs af sundhedsvæsenet. Ca. en tredjedel af anbefalingerne i praksisplanen udspringer derfor direkte af sundhedsaftalen. For mange af disse indsatser skal der først ske en udvikling og dernæst afprøvning i regi af sundhedsaftalen. Derfor er almen praksis opgave i første omgang overvejende at indgå i udviklingsarbejdet gennem deltagelse i de forskellige arbejdsgrupper og initiativer nedsat under Sundhedskoordinationsudvalget. Høring Praksisplanen har været i bred høring fra juli til oktober Regionshandicaprådet og Patientinddragelsesudvalget har bidraget i høringsprocessen. Patientinddragelsesudvalget har desuden bidraget til udarbejdelsen af planen, dels ved input på dialogmøde med Praksisplanudvalget, dels har medlemmer fra Patientinddragelseudvaget deltaget i enkelte arbejdsgrupper i planarbejdet. Endelig har Patientinddragelsesudvalget løbende haft relevante tekstuddrag til høring under udarbejdelse af planen. Side 21 af 52