Unge grønlændere bidrager til nye indsigter i det sociale arbejde
|
|
- Helle Bech
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Unge grønlændere bidrager til nye indsigter i det sociale arbejde Et VISO-forløb med antropologisk og psykologisk fokus har givet Grønlænderenheden i Aalborg nye indsigter i, hvordan en gruppe unge grønlændere tænker og føler. Ny spørgeteknik og mere mod til at tale åbent om traumer og tabuer er nogle af enhedens nye indgange til arbejdet med de unge. Han er en af de unge grønlændere, som har boet i Aalborg i noget tid. Man vil gerne hjælpe og støtte ham se ham lykkes. Dygtig er han også. Vejen til en god fremtid ligger foran ham. Men hver gang, han hidtil har skullet til at tage de første skridt, er der sket det samme: Han vender rundt i sidste øjeblik. Han går struds, siger Per Hjelm, projektmedarbejder i Sulisa, som er et socialt beskæftigelsestilbud under Grønlænderenheden til udsatte grønlændere mellem 18 og 30 år. Udtrykket er selvopfundet og har vundet indpas i hele enheden, fordi det meget præcist udtrykker en situation, rådgiverne kender rigtigt godt. At gå struds betyder, at den unge uden varsel pludselig trækker sig fra alting. Det ser ud til at gå godt, alligevel holder han eller hun pludselig op med at komme på sin uddannelse eller sit job. Vi har set det et utal af gange, og det er virkelig frustrerende, fordi det ikke er til at regne ud hvorfor, siger Per Hjelm. Modelfoto. VISO fik også kontakt til fodboldklubben Jakip, der er igangsat af unge grønlændere. Klubben samler både studerende og udsatte unge. De fleste er grønlændere, nogle kun halvt, og andre slet ikke. Det er godt at være sammen med andre grønlændere, uden at man skal tænke over, hvilket samfundslag man selv tilhører, siger en af de unge. 1
2 Grønlænderenheden er optaget af at finde og sætte gang i de helt rigtige tiltag for de unge grønlændere, men har ofte oplevet at komme til kort. Vi havde virkelig brug for at få udvidet vores værktøjskasse. Derfor bad vi VISO om at se på, hvad vi gjorde og prøve at give os nogle nye tilgange, forklarer Per Hjelm om enhedens henvendelse til VISO. Grønlænderenheden havde tidligere haft kontakt til VISO i en sag om en enkelt borger, og i den forbindelse blev man klar over, at det også er muligt at få VISO til at yde rådgivning til personalet i forhold til en gruppe af borgere med forholdsvis identiske problemstillinger mv. en såkaldt gruppesag. Grønlænderenheden efterlyste således bistand til at få nye indgange til arbejdet med gruppen af unge grønlændere. Modelfoto. De unge vil gerne samles på tværs af skel, når blot det er noget, som alle kan interessere sig for. Grønlænderenheden Grønlænderenheden i Aalborg blev oprettet i 2009, fordi der var behov for en særlig indsats i forhold til grønlandske kontanthjælpsmodtagere med problemer ud over ledighed. Det kan være sociale, fysiske og/eller psykiske problemer. I dag bor der i kommunen cirka 300 grønlændere mellem 18 og 65 år, som tilhører målgruppen. Grønlænderenheden består af seks job- og fire socialcentermedarbejdere og er organisatorisk placeret i Integrationscentret. De har en specialiseret viden og indsigt i grønlændernes kulturelle baggrund og arbejdsidentitet. 2
3 SOM MAN SPØRGER, FÅR MAN SVAR Efter en indledende dialog og afklaring præsenterede VISO en plan for et samlet forløb. Planen havde tre trin, som skulle lede hen til det endelige mål: At styrke grundlaget for Grønlænderenhedens rådgivningsindsats. De tre trin var: Fokusgruppeinterviews med enhedens medarbejdere for at afdække, hvad deres spørgsmål og udfordringer i forhold til de unge grønlændere præcist drejede sig om. Feltarbejde blandt de unge for at få et indblik i deres tanker og oplevelser omkring mødet med det kommunale hjælpesystem. Deltagerobservation, hvor en VISO-specialist skulle sidde med ved medarbejdernes samtaler med de unge. VISO-specialisterne forventede herefter at have indsamlet tilstrækkeligt materiale til at iværksætte selve rådgivningen, som skulle forløbe over tre dage fordelt over en periode på to måneder. Sideløbende havde Grønlænderenheden lejlighed til at afprøve den nye viden i rådgivningen. Modelfoto. De unge håber på et brud med den historie, der handler om svigt og overgreb i opvæksten. De vil derfor gerne blive bedre til at tale med andre grønlændere om tabuer og traumer. Charlotte Sander Humphries, leder for jobcenter Integration, som Grønlænderenheden hører ind under, og Jeppe Bülow Sørensen, leder for socialcentret, skulle tage stilling til planen. 3
4 Modelfoto. Nogle gange kan jeg komme til at skubbe mig selv væk; du kan jo ikke, du hører ikke til her, siger en ung grønlænder. Vi talte om, at det var rigtig mange timer, der skulle bruges på det. Det er jo den slags udgifter, man som leder fokuserer på. Men vi blev også hurtigt enige om, at det var timer, der var godt givet ud. Vi er en specialindsats, og derfor er det godt at blive set på udefra og samtidig få ny viden og rådgivning, påpeger hun. Sulisa Sulisa er et socialt beskæftigelsestilbud under Grønlænderenheden. Målgruppen er udsatte grønlændere mellem 18 og 30 år i Aalborg. De har forskellige barrierer, der skal overvindes for at kunne komme tættere på arbejdsmarkedet. Eksempler på disse barrierer er misbrug, sproglige vanskeligheder, psykiske problemer og en anden arbejdskultur. Mange af deltagerne i projektet har ofte en kombination af flere udfordringer. Der er derfor brug for en helhedsorienteret indsats for at få denne gruppe af unge grønlændere gjort parate til arbejdsmarkedet. De unge får tilknyttet en vejleder og/eller en mentor, som kan hjælpe med alt fra at lære byen at kende til at gå med på Borgerservice, ud til et uddannelsessted eller til sparring om økonomi eller familieforhold. Og så var det jo gratis. Ud over de timer, vi skulle lægge i det, siger hun med et skævt smil. At det har været det hele værd, er Charlotte Sander Humphries slet ikke i tvivl om i dag. Vi ville aldrig have tænkt på at gå ud og få den viden, som vi fik fra antropologen, som VISO havde tilknyttet som specialist. Hun sad med ved medarbejdernes møder med de unge, og hun interviewede efterfølgende både den unge og medarbejderen individuelt. Det gav os en uvurderlig indsigt i, hvordan de unge tænker. 4
5 VISO-specialisten er Marianne Nøhr Larsen, som også mødte de unge, hvor de færdes til dagligt, og hun inviterede dem eksempelvis til kaffemik i en lejlighed hos en bekendt. Linda Østergaard Nielsen er jobcenterrådgiver og en af dem, som lod antropologen sidde med ved samtaler. Det var bestemt angstprovokerende i første omgang, når man får sat så direkte fokus på sine arbejdsprocesser. Men de unge var vilde med hende, og jeg kunne med det samme mærke hendes etik og integritet, så det blev en rigtig god proces. Også selv om jeg fik at vide, at en af de unge havde sagt, at jeg taler dem ihjel, griner hun. Den antropologiske tilgang gav også indsigt i en anden spørgeteknik, som medarbejderne stadig arbejder på at tage til sig. Det handler om at spørge helt neutralt. Prøve at spørge meget bredt og holde værdiladede ord ude af spørgsmålene, forklarer Linda Østergaard Nielsen. Det er ikke altid let, men når det lykkes, giver det en langt bedre samtale, er medarbejderne enige om. Men også en samtale, som er sværere at styre, fordi svarene kan bevæge sig i en helt anden retning, end man havde forventet. Eller håbet. Det har betydet, at vi også selv er nødt til at gå ind til en samtale med et mere åbent sind, siger Per Hjelm. Modelfoto. Det er nu, der skal sættes fokus på egne styrker og stærke sider. Så fremad mod nye mål og nye horisonter. PLADS TIL STILHED VISO-specialistens samtaler med de unge viser, at de unge føler, de støder mod tre store forhindringer i mødet med Grønlænderenheden: Medarbejdernes fokus på en handleplan, som de unge ofte ikke forstår meningen med og rækkevidden af. Mange og ofte uforståelige kommunale ord. Og endelig de unges behov for at tale 5
6 om noget andet end det, medarbejderen lige har på dagsordenen. Som én af de unge udtrykte det til VISOspecialisten: I bruger alt for mange ord. I skal skære det helt ind til benet, dét I vil sige. Det grønlandske sprog er ikke så fyldt med ord. De ansatte har nok tidligere fornemmet, at der gik noget galt i kommunikationen, men det har været svært at gennemskue hvorfor. Vores værktøj er dialogen, og når den ikke slår til, bliver man frustreret, siger Per Hjelm. Modelfoto. Det er godt at være sammen med andre unge, uden at man skal tænke over, hvilket samfundslag man tilhører. I fodboldklubben kan man danne nye netværk og nye venskaber. Vi vil jo gerne sikre os, at de har så bredt et grundlag som muligt at tage stilling ud fra, når vi taler med dem om en handleplan eller andre tiltag. Men vi kan høre på de tilbagemeldinger, der kom fra VISO-specialisten, at de unge simpelthen lukker af på et tidspunkt. De magter ikke så mange ord, siger Karolina Heidarsdottir Jensen, socialrådgiver i socialcentret. For disse unge grønlændere handler det om, at der gerne må være pauser i samtalen. Tid til lige at samle tankerne. Vi er blevet klar over, at grønlænderne er rigtig gode til bare at være. Det har været en øjenåbner for mig. Jeg skal derfor være mere bevidst om, hvornår jeg skal sige noget, og hvornår jeg ikke skal, siger Per Hjelm. DE TOMME HYLDER Modet til stilhed og til bare at være sammen med den unge er også vigtigt, når det handler om at tale om tabuer og traumer. Emner, som de unge gerne vil tale om og måske også gerne vil have hjælp til at tackle. 6
7 Som en anden ung sagde til VISO-specialisten: Medarbejderne er rigtig søde til at sige, at vi bare skal spørge om alt. Men det er bedre, hvis det er dem, der spørger os. Den rolle vil medarbejderne gerne tage på sig. Men tankerne om, hvordan man griber sådan en snak an, har været mange. I den forbindelse var det rigtig vigtigt, at der også var tilknyttet en psykolog til projektet, siger Linda Østergaard Nielsen. VISO-specialist og psykolog Susan Møller Jensen, som blandt andet har stor indsigt i og erfaring med mennesker, der har været udsat for traumer og overgreb i deres opvækst, fortalte om, hvordan man bedst kan håndtere de følgevirkninger, som flere af de unge angiveligt havde. Hun fortalte også om, hvordan svigt og overgreb kan resultere i meget ujævne personlighedsprofiler. Et psykologisk fænomen, der kan virke både uforståeligt og frustrerende på omgivelserne. I SFI-rapporten Unge i Grønland (2015) kan man læse, at 53 procent af de unge kvinder og 32 procent af de unge mænd fortæller, at de havde deres seksuelle debut, før de fyldte 15 år. En tredjedel af såvel kvinderne som mændene havde ikke noget ønske om, at der skulle ske noget seksuelt den første gang, de var sammen med en anden. Linda Østergaard Nielsen fortæller, at mange af de unge har været udsat for overgreb så ofte, at de har lukket af for at overleve. Derfor opstår der så at sige nogle tomme hylder i deres psykiske udvikling. Den viden er vigtig at have med. De tre medarbejdere erkender, at de har været nervøse for, om de kunne komme til at overtræde en grænse. For hvad kan man tillade sig at spørge om? Og hvornår ved man, om den unge går fra samtalen og har det endnu værre? Vi har fået nogle nye redskaber til også at tage den snak. Til at spørge mere fordomsfrit og nysgerrigt. Og når vi nu også har de unges ord for, at de faktisk gerne vil tale om de tungere emner, så er det blevet lettere, siger Karolina Heidarsdottir Jensen. Ja, supplerer Linda Østergaard Nielsen, for det betyder også, at vi kan være med til at styrke dem i, at de ikke er alene. At det er både forståeligt og naturligt, at de reagerer, som de gør. Og at der er mulighed for at få hjælp. DET VAR IKKE SÅ TOSSET Aalborg har i mange år haft grønlandske tilflyttere og et stort netværk af organisationer med fokus på denne gruppe. I løbet af projektet var VISO-specialisten rundt og tale med disse organisationer for også at inddrage deres viden og erfaring med målgruppen. Det har været virkelig brugbart at høre, både hvad de kan bidrage med i forhold til vores unge, og hvad de kender til Grønlænderenheden, og hvordan de ser på os. Flere af dem har vi også været i kontakt med siden, og vi har aftalt et tættere samarbejde, fortæller Linda Østergaard Nielsen. Grønlænderenheden oplever, at de nye indsigter i de unges tanker og følelser har bidraget til en større afklaring i arbejdet og til nye indgange. Også set fra ledelsesside har projektet været en succes. 7
8 Jeg har været med til alle forløb, og det har givet mig meget ny viden og samtidig en kæmpe energi til det fremtidige arbejde med de unge, siger Charlotte Sander Humphries. Per Hjelm går endog så vidt som til at sige, at det er det bedste efteruddannelsesforløb, han har oplevet i sine knapt 30 år som socialrådgiver. Selv om der går hverdag i det, så ligger alt det nye i os. Bevidst og ubevidst. Og det bliver brugt hver eneste dag. Det har ikke været så tosset. Sådan sagt på nordjysk, kommer det lunt. Og hvad så med den unge mand, som man så gerne vil hjælpe, men som går struds, selvom mulighederne ligger lige foran ham? Har de fået bedre muligheder for at gennemskue, hvad der går galt for ham og for andre, der også går struds? Ja, det var et tema, som vi vendte med psykologen, fortæller Linda Østergaard Nielsen. Hun vurderede, at de trækker sig, når vi så at sige hepper på dem og vil tale om planer for fremtiden. Det har de ikke prøvet før på den måde og de ved ofte ikke, hvordan de skal håndtere det. De kan have brug for, at tingene gøres meget enkle, at man går mere stille og roligt frem. Én ting ad gangen. Nye pejlemærker giver overblik Med afsæt i den samlede vidensindsamling fandt VISO-specialisterne og Grønlænderenheden frem til syv pejlemærker til brug for arbejdet med de unge grønlændere: Lad de unge fortælle, hvad de er optagede af. Stil åbne, enkle og anerkendende spørgsmål. Sådan en dialogform vil give en indgang til motivation og forandring, også når samtalen senere skal drejes ind på handleplaner m.m. Tal med de unge om værdier og livet i Grønland i relation til forholdene i Danmark. Lad dem tale om deres opvækst og oplevelser derhjemme. Og om deres savn fra det liv, de har kendt. Tal med de unge om tabuer, traumer og misbrug. Det vil de gerne, når de oplever, at det foregår på en forstående og anerkendende måde. De unge skal vide, at man kan have brug for hjælp, hvis man har været udsat for voldsomme oplevelser og overgreb. Og den hjælp skal man som fagperson være klædt fagligt på til at kunne give. Vær også sikker på, at de unge forstår alle ord. Selv om de taler dansk, er det ikke nødvendigvis alle ord og begreber, de forstår den fulde mening med. Vær derfor sikker på, at de har forstået meningen med den plan, der bliver lavet for dem hver især. De vil ofte ikke selv fortælle, hvis indsatsen ikke giver mening for dem. Sæt sammen med de unge fokus på deres egne ressourcer. Hjælp dem til at finde ind til fortællingen om netop deres styrker og stærke sider. Hjælp de unge med at få overblik over det samlede hjælpesystem. Vær opmærksom på, om der kan være behov for støttepersoner og tovholdere. Hjælp de unge til at danne netværk med mere ressourcestærke unge. For det vil de rigtig gerne. Og give dem medansvar for, at netværket kommer til at fungere. Modelfotos: Personerne på billederne har ingen relation til artiklen. Foto: Lars Horn/Baghuset 8
Unge grønlændere bidrager til nye indsigter i det sociale arbejde. - en artikel om VISOs rådgivningsforløb i Aalborg Kommune
Unge grønlændere bidrager til nye indsigter i det sociale arbejde - en artikel om VISOs rådgivningsforløb i Aalborg Kommune Hvorfor vender han rundt i sidste øjeblik? Et VISO-forløb med antropologisk og
Læs mereGenerelt set indeholder flere af ideerne samme elementer: Nedenfor er en kort opsummering.
Noter fra Vidensdelingsdag den 21/10 2014, Møllehuset Frederikshavn Generelt set indeholder flere af ideerne samme elementer: Nedenfor er en kort opsummering. a. Samle små grupper af unge med samme problemstillinger
Læs merebænket i lange rækker en onsdag aften sidst i maj. De fleste af dem er mænd med muskler over gennemsnittet.
Ordensmagt Af Gitte Rebsdorf Klædt på til TOPMØDE De sidder bænket i lange rækker en onsdag aften sidst i maj. De fleste af dem er mænd med muskler over gennemsnittet. Kroppene hviler tungt i stolene,
Læs mereRødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen
Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads
Læs mereEnergizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang
FORSKELLIGE ENERGIZERS ENERGIZER Energizere er korte lege eller øvelser, som tager mellem to og ti minutter. De fungerer som små pauser i undervisningen, hvor både hjernen og kroppen aktiveres. Selv om
Læs merePOLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER
POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.
Læs mereMidt i Sund Zone OKTOBER 2012
Midt i Sund Zone en status halvvejs i projektets levetid OKTOBER 2012 Ulighed i sundhed Begrebet social ulighed i sundhed bruges til at beskrive det forhold, at sundhedsrisici og sygelighed er skævt fordelt
Læs mereSeksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11
Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.
Læs mereUddannelsesHusets Erhvervsmentornetværk
Esbjerg JobAktiv Motorvej UddannelsesHusets Erhvervsmentornetværk Giv Esbjergs unge mod på fremtiden UddannelsesHuset Spangsbjerg Møllevej 70-6700 Esbjerg www.uddannelseshuset.esbjergkommune.dk uddannelseshuset@esbjergkommune.dk
Læs mereVISO. Specialiseret viden fra praksis. - til fagfolk på det sociale område. www.servicestyrelsen.dk/viso
VISO DEN NATIONALE VIDENS- OG SPECIALRÅDGIVNINGSORGANISATION Specialiseret viden fra praksis - til fagfolk på det sociale område www.servicestyrelsen.dk/viso Hvad kan VISO? VISO tilbyder specialiseret
Læs mereRapport til gruppefaddere for. drengeprostituerede i Bangladesh. redbarnet.dk
Rapport til gruppefaddere for drengeprostituerede i Bangladesh redbarnet.dk Nyt fra projektet for drengeprostituerede i Bangladesh Vi ville ønske, vi kunne fortælle dig, at behovet for din støtte ikke
Læs mereFYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE?
FYRET FRA JOBBET HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? Jeg er blevet fyret! Jeg er blevet opsagt! Jeg er blevet afskediget! Det er ord, som er næsten
Læs mereHjerneskade foreningen Århus /Østjylland REFERAT AF GENERALFORSAMLING Lørdag d. 31. januar 2015
Hjerneskade foreningen Århus /Østjylland REFERAT AF GENERALFORSAMLING Lørdag d. 31. januar 2015 Inden vi gik i gang med den egl. Generalforsamling, fik foreningens nye direktør, Morten Lorenzen ordet for
Læs mereUd i naturen med misbrugere
Ud i naturen med misbrugere Af Birgitte Juul Hansen, gadesygeplejerske Udsatte borgere er en gruppe, som kan være svære at motivere til at ændre livsstil. Om naturen kan bruges til at finde lyst og glæde
Læs mereStrategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner
Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Vi vil et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele
Læs mereØen der ikke vil dø. Teskt af Julie Hammer Lauridsen og Michala Rosendahl Foto af Michala Rosendahl
Øen der ikke vil dø I Kattegat ligger Tunø og kæmper. Selvom befolkningstallet på øen har været stabilt de sidste ti år, er fremtiden usikker. For det er ikke nemt at lokke unge mennesker til en ø, hvor
Læs mereEn lille pige stormer ind i stuen. Helt opsat på at vise en figur, som hun har lavet i skolen.
Hjemmet uge 17 2015, af Anette Løkken Sørensen, foto: Anne Mette Welling Tina var udsat for vold og misbrug: Jeg lader mig ikke længere nøje Tina Marie-Louise Campbell er vokset op med en far der drak
Læs mereGrønlandske børn i Danmark. Else Christensen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Grønlandske børn i Danmark Else Christensen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd To undersøgelser: Else Christensen, Lise G. Kristensen, Siddhartha Baviskar: Børn i Grønland. En kortlægning af
Læs mere»Jeg havde ikke lyst til at bruge kompetencehjulet
SPOT Unge holder fokus med tilværelsespsykologien 28. oktober 2014 Ordene tilhører Anders, en ung på Katrinebjerg. Anders forbehold overfor kompetencehjulet er efterhånden forsvundet, og han bruger i dag
Læs mereNÅR VETERANER SKAL VIDERE I ET CIVILT JOB INTRODUKTION TIL ARBEJDET MED VETERANER. Når VET skal videre i et civilt job.indd 1
NÅR VETERANER SKAL VIDERE I ET CIVILT JOB INTRODUKTION TIL ARBEJDET MED VETERANER Når VET skal videre i et civilt job.indd 1 2/16/2016 3:08:56 PM INDHOLD INDLEDNING HVAD ER EN VETERAN OPLEVELSER UNDER
Læs mereStrategi for integration af nye flygtninge og deres familier
Udkast til Strategi for integration af nye flygtninge og deres familier Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere flygtninge
Læs mereLUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den 1. februar 2016, 06:00
»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«- UgebrevetA4.dk 31-01-2016 22:00:46 LUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den
Læs mereRetningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148
Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes ansvar, både i generelt godkendte plejefamilier,
Læs mereDONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank
DONORBARN I SKOLE Inspiration til forældre KÆRE FORÆLDER Vi ønsker med dette materiale at give inspiration til dig, som har et donorbarn, der starter i skole. Mangfoldigheden i familier med donorbørn er
Læs mereREGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT
REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT REGLER OM UNDERRETNINGSPLIGT I dette kapitel beskriver vi indledningsvist reglerne for underretningspligt. Efterfølgende kan du læse mere om, hvordan du og din leder i praksis
Læs mereBLIV VEN MED DIG SELV
Marianne Bunch BLIV VEN MED DIG SELV - en vej ud af stress, depression og angst HISTORIA Bliv ven med dig selv - en vej ud af stress, depression og angst Bliv ven med dig selv Copyright Marianne Bunch
Læs mereDe unge mennesker (der ønsker at være anonyme) fortæller, at projektet (eller kurset som nogle af dem vælger at kalde det) har mange fordele for dem
Fredagshold Denne fredag, hvor disse billeder er taget, sidder der 4 unge mennesker rundt om et bord i Spilleriet. De sidder alle sammen med malerpensler og maler teatermasker, imens den ene læser op fra
Læs meretrivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune
trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune 1 2 Indhold trivsel er velvære og balance i hverdagen Indledning... 4 Hvad er trivsel?... 6 Grundlag for trivselspolitikken... 7 Ledelses- og administrative
Læs mereDet er lettere, end du tror integration i virksomhederne
Det er lettere, end du tror integration i virksomhederne Integration betaler sig både for den enkelte virksomhed og for samfundet som helhed Nye regler i integrationsloven og i en ny danskuddannelseslov
Læs mereSamtidig er der en række udfordringer med it-systemet, før jobcentret kan bruge systemet til reel ledelsesmæssig
Jobcenter Esbjerg Baggrund I 2009 indledte Jobcenter Esbjerg et pilotprojekt om resultatbaseret styring og progressionsmålinger af borgernes vej til arbejdsmarkedet. Udgangspunktet for projektet var at
Læs mereDER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen.
DER ER EN CHANCE FOR AT OVERLEVE Der er garanti for masser af afmagt, når man arbejder inden for det pædagogiske felt. Derfor bliver pædagoger slidte. Men man kan arbejde med sin selvbeskyttelse og sin
Læs mereStatus et øjebliksbillede i maj/juni 2013
Status et øjebliksbillede i maj/juni 013 Nærværende status bygger på opgørelser i hver af de 8 medvirkende kommuner og en opgørelse på tværs af kommunerne pr. maj/juni 013 (se tabel 1 og ): Hvor mange
Læs merefor fagfolk 2014 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke lyst til at spise LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER
nyt for fagfolk 2014 Børn i krise: LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER Side 4 6 Fokus på underretninger: GRIB IND I TIDE Side 14 15 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke
Læs mereSelvtillidsøvelser. SELVTILLIDSØVELSER. Stille elever klar til forandring? www.turbineforlaget.dk
Selvtillidsøvelser Du kan her finde selvtillidsøvelser, som kan hjælpe eleverne med at overvinde de udfordringer, de står overfor. Øvelserne kan hjælpe eleverne med at mestre svære opgaver. Øvelserne har
Læs mereInfo-center om unge og misbrug. Projektbeskrivelse Den 20. oktober 2008
Info-center om unge og misbrug Projektbeskrivelse Den 20. oktober 2008 Indhold Baggrund... 4 Formål... 4 Målgruppe... 5 Unge med sociale problemer og et problematisk forbrug af rusmidler... 5 Målsætninger
Læs mereCenter for Socialpsykiatri, Roskilde Kommune:
Center for Socialpsykiatri, Roskilde Kommune: Den faglige tilgang og de konkrete tilbud Indledning Center for Socialpsykiatri (CfS) arbejder ud fra nedenstående faglige rehabiliterings-tilgang: Psykosocial
Læs mereSammen om velfærd. Vi har brug for dig
Sammen om velfærd Vi har brug for dig Vi lever i en ny virkelighed, hvor det kommunale husholdningsbudget er presset. Det kræver, at vi sammen skaber en ny velfærd. Det kalder vi Ny virkelighed Ny velfærd.
Læs mereSlagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020
Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!
Læs mereHØJE KOLSTRUPS IMAGE. Holdningsundersøgelse Høje Kolstrup 2011
HØJE KOLSTRUPS IMAGE Holdningsundersøgelse Høje Kolstrup 2011 Helhedsplanen for Høje Kolstrup blev igangsat for 4 år siden. Derfor gennemfører vi nu en opfølgende undersøgelse af planens betydning for
Læs mereLæseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb
Læs mereEvaluering mentorordning ved Randers Social- og Sundhedsskoles afdelinger i Randers og på Djursland
Evaluering mentorordning ved Randers Social- og Sundhedsskoles afdelinger i Randers og på Djursland Til LBR i Randers, Favrskov, Syddjurs og Norddjurs kommuner 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Randers...4
Læs mereAntimobbestrategi for Spurvelundskolen gældende fra den1. oktober 2013
Spurvelundskolen Spurvelundsvej 16-5270 Odense N Tlf. 63 75 27 00 spurvelundskolen.buf@odense.dk EAN: 5798006606832 Antimobbestrategi for Spurvelundskolen gældende fra den1. oktober 2013 FORMÅL Hvad vil
Læs mereTa det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært.
Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Det første skridt er tit det sværeste tag fat i din kollega Vidste du, at hver femte dansker på et eller andet
Læs mereEN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED
EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED En undersøgelse af effekten af et rehabiliteringsforløb for personer, der lider af postcommotionelt syndrom Projektet er gennemført i perioden 1. januar 2012 19. august
Læs mere- Om at tale sig til rette
- Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne
Læs mereTidlig indsats i forhold til børn, unge og familier med behov for særlig støtte
Overordnet målsætning Alle medarbejdere i Furesø Kommune er forpligtet til at gøre en indsats overfor børn og unge, der viser tegn på behov for særlig støtte. Det forebyggende arbejde og en tidlig identificering
Læs mere10 principper bag Værdsættende samtale
10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,
Læs mereTABU Øjenåbner: Smede knækker også halsen af stress Af Gitte Redder @GitteRedder Fredag den 13. maj 2016, 05:00
TABU Øjenåbner: Smede knækker også halsen af stress Af Gitte Redder @GitteRedder Fredag den 13. maj 2016, 05:00 Del: Fire ud af ti LO-medlemmer som smede, elektrikere og sosu'er har oplevet stress på jobbet
Læs mereTOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT
TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din kommune er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en bærende rolle i
Læs mereEvaluering af Projekt SOFIE. en social indsats for udsatte boligområder i Esbjerg
2015 Evaluering af Projekt SOFIE en social indsats for udsatte boligområder i Esbjerg Indhold 1.0 Resume... 3 2.0 Indledning... 7 2.1 Baggrund... 7 2.2 Om Projekt SOFIE... 7 2.2.1 Projekt SOFIE's organisation...
Læs mereHvordan virker ressourceforløb? Jobcenter Aarhus
Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 134 Offentligt Hvordan virker ressourceforløb? Jobcenter Aarhus Beskæftigelsesudvalgets høring - Førtidspensions- og fleksjobreformen med fokus på ressourceforløb
Læs merePINEBÆNK Psykisk arbejdsskadede søger forgæves efter oprejsning Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Torsdag den 12. maj 2016, 06:00
PINEBÆNK Psykisk arbejdsskadede søger forgæves efter oprejsning Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Torsdag den 12. maj 2016, 06:00 Del: Det er ikke ønsket om erstatning, der får et hastigt stigende antal
Læs mereStammen hos små børn: tidlig indsats
Stammen hos små børn: tidlig indsats af Per Fabæch Knudsen Artiklen er skrevet til Psykologisk Set nr. 21, oktober 1996 Indtil for ganske få år siden, var det meget almindeligt, at man som forælder fik
Læs mereDen automatiske sanseforventningsproces
Den automatiske sanseforventningsproces Af forsknings- og institutleder Flemming Jensen Det kunne ikke gøres enklere. Jeg ved, at for nogle ser meget teoretisk ud, mens det for andre måske endda er for
Læs mereRejsebrev - Vocational Training Centre
Studerendes navn: Studienummer: E-mail: PV11416. Frknygaard@hotmail.com Praktikperiode: 3.praktik, i perioden d. 1. august til 26. juli 2013 Institutionens navn: Adresse: Institutionstype og målgruppe:
Læs mereREFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008
REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette
Læs mereErhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet
AARHUS UNIVERSITET INGENIØRHØJSKOLEN Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Håndbog for mentorer og mentees Mentorskabet er en gensidigt inspirerende relation, hvor mentor oftest
Læs mereSERVICEDEKLARATION BOTILBUDDET THORVALDSENSVEJ
SERVICEDEKLARATION BOTILBUDDET THORVALDSENSVEJ Thorvaldsensvej 12 9700 Brønderslev Telefon: 9945 4628 Afdelingsleder: Annemette Stenberg Christensen E-mail: annemette.s.christensen@99454545.dk Præsentation
Læs mereDen gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com
Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere
Læs mereKapitel 27. Børnehuse
Kapitel 27 Børnehuse Der skal i hver region etableres et børnehus til undersøgelse af et barns eller en ungs forhold, når barnet eller den unge har været udsat for overgreb eller ved mistanke herom, jf.
Læs mere1. maj-tale LO s næstformand Lizette Risgaard
Den 1. maj 2009 Det talte ord gælder 1. maj-tale LO s næstformand Lizette Risgaard 1. maj tale af LO s næstformand Lizette Risgaard. Har I det godt? Det ser sådan ud. Jeg har det også godt. Det er klart,
Læs mereJEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER
JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,
Læs mereFamilierettet Rehabilitering for traumatiserede flygtninge
De første historier fra mødet med familier i projektet Familierettet Rehabilitering for traumatiserede flygtninge Læs historierne og fagpersonernes refleksioner over, hvad der i kontakten med familierne
Læs mereKOMMUNALØKONOMISK FORUM 2016 DEBATMØDE 4/ DE DYRESTE FAMILIER: KAN INDSATSEN BLIVE BEDRE OG BILLIGERE?
KOMMUNALØKONOMISK FORUM 2016 DEBATMØDE 4/ DE DYRESTE FAMILIER: KAN INDSATSEN BLIVE BEDRE OG BILLIGERE? DEBATMØDE KØF 2016 DE DYRESTE FAMILIER: KAN INDSATSEN BLIVE BEDRE OG BILLIGERE? Deltagere: Leif Sønderup,
Læs mereProjekt Exit Fra barriere til karriere
Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk Projekt Exit Fra barriere til karriere Slutevaluering pr. 31. december 2010 1) Indskrevne deltagere Der er i projektperioden 1. januar 31. december 2010
Læs mereHele Danmarks. efterskole
Hele Danmarks efterskole Udgivet af Efterskoleforeningen 2015 Hele Danmarks efterskole Efterskolen er en succes. Antallet af efterskoleelever er steget de seneste år, og aldrig har der været så mange forskellige
Læs mereLæreplaner i Børnehaven Kornvænget.
Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der
Læs mereX Tidlig opsporing af skadeligt alkoholforbrug
Skema 2: Projektbeskrivelsesskema 1. Projektets titel: En vej væk fra misbrug - arbejdsmarkedsrettet sundhedsindsats 2. Styrket sundhedsindsats for socialt udsatte og sårbare grupper Indsats(er) der ansøges
Læs mereUngeenheden Ringsted 2011. Et nyt og hélt tilbud til de mange unge i midten
Ungeenheden Ringsted 2011 Et nyt og hélt tilbud til de mange unge i midten Aktører Ungeenheden i Ringsted, og flere samarbejdsparter end der var kasser til blandt andet børneområdet, det voksensociale
Læs mereII. Herefter fortsætter delprøven som en samtale mellem de to prøvedeltagere.
Opgave A At lære dansk Eksaminatorark Eksaminator skal følge retningslinjer og input nedenfor. Hvis der vælges en friere sproglig formulering, skal instruktioner og spørgsmål indholdsmæssigt og sprogligt
Læs mereNår uenighed gør stærk
Når uenighed gør stærk Om samarbejdet mellem forældre og pædagoger Af Kurt Rasmussen Dorte er irriteret. Ikke voldsomt, men alligevel så meget, at det tager lidt energi og opmærksomhed fra arbejdsglæden.
Læs mereArbejdsberetning 2015
Arbejdsberetning 2015 v/annette Bech Vad, Landsleder af Agape. Agape ønsker at gøre en forskel i flere menneskers liv. En forskel i livet her og nu og med et håb, der kan få betydning helt ind i evigheden.
Læs merePeer-projektet - Et partnerskab mellem Psykiatrifonden og Vejle Kommune
Peer-projektet - Et partnerskab mellem Psykiatrifonden og Vejle Kommune Jeg er blevet Ole Henriksen-glad af at være med i det her projekt (Karina, peer) Begrebsafklaring: peer-støtte: definition (Socialstyrelsen)
Læs mere6 SOCIALPÆDAGOGEN. Tag nu den svære snak om sex
6 SOCIALPÆDAGOGEN UNGE KRÆNKERE Hvis børnene og de unge har ondt i maven over at snakke om det her, og de så skal snakke med nogle voksne, der også har ondt i maven over det, så kommer vi altså aldrig
Læs mereSagsbehandler: Lisbeth Rindom og Natalia Frøhling Arbejdsmarkedschef Koordinator for mentorfunktionen
Notat Sagsnr.: 2014/0001359 Dato: 22. april 2014 Titel: Mentorindsats i Jobcenter Halsnæs Sagsbehandler: Lisbeth Rindom og Natalia Frøhling Arbejdsmarkedschef Koordinator for mentorfunktionen Halsnæs Jobcenter
Læs mereMin intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du
Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske
Læs mereLøbetræning for begyndere 1
Løbetræning for begyndere 1 Lige nu sidder du med en PDF-fil der forhåbentlig vil gavne dig og din løbetræning. Du sidder nemlig med en guide til løbetræning for begyndere. Introduktion Denne PDF-fil vil
Læs mereI hvilken grad har du under ansættelsen af den unge med særlige behov følt dig kvalificeret til opgaven gennem kontakten til Havredal gl. Skole?
BILAG 9: Spørgeskemaundersøgelse virksomheder I hvilken grad havde du kendskab til unge med særlige behov før kontakten til Havredal gl. Skole? 0 8 6 6 4 3 Meget høj Høj Nogen Lav Slet ikke I hvilken grad
Læs mereEn lille familiesolstrålehistorie
Fra WWW.behinderte-eltern.de En lille familiesolstrålehistorie Også i Tyskland er det at være forælder med handicap både en uendelig glæde og et pokkers besvær. Katrin, der er spastiker, fortæller her
Læs mereDen nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier
Notat Dato: 4. november 2007/jru/ami Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier I årsmødevedtagelsen Alle børn
Læs merePROGRAM BØRNEÅRSMØDET 2016
PROGRAM BØRNEÅRSMØDET 2016 Huset Zornig inviterer til Børneårsmødet 2016 Børneårsmødet sætter i år fokus på syv brændende platforme for udsatte børn i Danmark. Du får som altid hurtige dyk ned i centrale
Læs mereAFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE
Folkeoplysning i forandring II 23.-24. maj 2016 Chefanalytiker Henriette Bjerrum Foto: Dorte Vester, Dalgas Skolen AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE Baggrunden for fokus på mental sundhed
Læs mereBeskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 191 Offentligt
Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 191 Offentligt Folketinget Beskæftigelsesudvalget Christiansborg 1240 København K Administrationsafdelingen Dato: 25. marts 2015 Kontor:
Læs mereAftale om socialt partnerskab. mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed
Aftale om socialt partnerskab mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed Roskilde kommune, april 2008 Jobcentret i Arbejdsmarkedsforvaltningen arbejder som myndighed
Læs merefatale fejl skoleledere skal undgå at begå lige nu!
3 Gratis E-bog fatale fejl skoleledere skal undgå at begå lige nu! Der er brug for handlekraftig ledelse! Den vedtagne arbejdstidsaftale for lærerne medfører allerede nu forandringer. Dette er på trods
Læs mereFrivilligrådets mærkesager 2015-16
Frivilligrådets mærkesager 2015-16 September 2015 FÆLLESSKAB OG DELTAGELSE GIVER ET BEDRE SAMFUND OG BEDRE VELFÆRD Forord Frivilligrådet mener, at vi i dagens Danmark har taget de første og spæde skridt
Læs mere3 trin til at håndtere den indre kritik
Fri og Kreativ 3 trin til at håndtere den indre kritik Ved cand. mag. i psykologi og pædagogik Line Larsen friogkreativ.dk Copyright 2013 friogkreativ.dk Alle rettigheder reserveret. Side 1 af 7. 3 trin
Læs mereMålsætning Børn og unge i Køge Kommune skal opleve en tryg barn- og ungdom uden vold og seksuelle overgreb
Beredskab til forebyggelse af vold og seksuelle overgreb mod børn og unge Målsætning Børn og unge i Køge Kommune skal opleve en tryg barn- og ungdom uden vold og seksuelle overgreb Børneudvalget og Skoleudvalget
Læs mereINSPIRATION TIL LÆRERE
INSPIRATION TIL LÆRERE Sæt fokus på trivsel og fravær med udgangspunkt i det, der virker! Ulovligt fravær kan handle om manglende trivsel i klassen, på holdet eller på uddannelsen. Appreciative Inquiry
Læs mereForældreperspektiv på Folkeskolereformen
Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det
Læs mereEn praksis pixie-bog: OMBOLD GADEFODBOLD Erfaringer, råd og guidelines til trænere
En praksis pixie-bog: OMBOLD GADEFODBOLD Erfaringer, råd og guidelines til trænere 1 HVORFOR starte en OMBOLD træning? Fordi OMBOLD er et boldspil med regler, der betoner og understøtter et rummeligt fællesskab
Læs mereNår du skal forberede din MUS-samtale MUS
Når du skal forberede din MUS-samtale MUS MUS-samtalen Om MUS Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) er en dialog mellem leder og medarbejder. I denne dialog kan I tale åbent og fortroligt om anvendelse og
Læs mereHJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan. Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg
HJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg I vores institutionen vil vi gerne støtte børn og forældre, samt hjælpe med at tackle
Læs mereUdsætter du dig for udsættelse?
Udsætter du dig for udsættelse? STUDENTERRÅDGIVNINGEN Udsætter du dig for udsættelse? Fakta om udsættelse Op til 90% af studerende, undervisere og forskere ved videregående uddannelser er plagede af en
Læs mere9 tips til din intuition Den ved præcis, hvor du skal hen for at blive glad
9 tips til din intuition Den ved præcis, hvor du skal hen for at blive glad Tak, fordi du giver dig tid til at læse de 9 bedste tips til at bruge din intuition. Det er måske den mest berigende investering
Læs mereKvinden Med Barnet 1
Kvinden Med Barnet 1 Du blev født. Du voksede op. Du blev voksen, flyttede hjemmefra og så dig aldrig tilbage. Du fik dig en god uddannelse. Du blev forelsket, og I blev kærester. I var sammen i flere
Læs mereForord. Indsættes senere
Veteranstrategi 2 Indhold Forord... 3 Målgruppe og baggrund for strategien... 4 Tilbud til veteraner i Greve Kommune... 5 Job eller uddannelse... 5 Familien... 6 Bolig... 6 Akuttilbud... 7 Hjælpemidler
Læs mereSammenlægning i Vejen Kommune Fra modvilje til samarbejde, forståelse og fleksibilitet
Sammenlægning i Vejen Kommune Fra modvilje til samarbejde, forståelse og fleksibilitet Udfordringen Udfordringen var en sammenlægning af to organisationer med 12 kilometers afstand mellem sig: Åparken
Læs mereDidaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup
Didaktik i naturen Katrine Jensen & Nicolai Skaarup Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord Indledning Målgruppen Natur Praktiske overvejelser Nysgerrige voksne Opmærksomhed Læring Didaktik Den
Læs mereNår udviklingshæmmede sørger
Når udviklingshæmmede sørger Af Susanne Hollund, konsulent og Line Rudbeck, præst begge Landsbyen Sølund Det kan for mange medarbejdere være svært at vide, hvordan de skal hjælpe deres udviklingshæmmede
Læs mere