Referat af Friluftsrådets generalforsamling. Onsdag den 24. april 2013 i Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge, København V

Transkript

1 Referat af Friluftsrådets generalforsamling Onsdag den 24. april 2013 i Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge, København V Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Beretning om Friluftsrådets virksomhed i det forløbne år, herunder administration af Tips- og Lottomidler til Friluftslivet 3. Valg i henhold til vedtægternes 6 - Bestyrelsen 4. Friluftsrådets nye strategi 5. Fremlæggelse af Friluftsrådets regnskab til godkendelse 6. Planer for det kommende år og bestyrelsens reviderede budget for indeværende år - samt planer og budgetforslag for det kommende år til drøftelse 7. Forslag til vedtægtsændringer 8. Optagelse af medlemmer i henhold til 3 9. Indkomne forslag 10. Fastsættelse af kontingent for Valg af to suppleanter 12. Valg af revisor 13. Eventuelt Velkomst v/ formand Lars Mortensen Velkommen til generalforsamlingen. Jeg håber alle kan få en plads, for jeg kan se at vi er mange i år. Det er vi jo glade for, men velkommen også i godt vejr, det plejer jo at være godt vejr, når vi holder generalforsamling. Og det er altid inspiration når vi sidder inde, at man kan se ud på det gode vejr, fordi vi jo helst vil være ude. I bestyrelsen glæder vi os altid til generalforsamlingen, dels kan vi få lov til at fremlægge, hvad vi mener og tænker og har gjort og vi kan få en debat om det. I år har vi glædet os særligt, fordi vi jo i år fremlægger vores nye strategi, som jo har været længe undervejs, nemlig 2½ år. En god lang proces som nu er kommet til et færdigt resultat og den skal vi fremlægge i dag. Det er noget, som vi har set rigtig meget frem til. Så vil I også lægge mærke til, at opstillingen i år er lidt anderledes, det plejer at være hele bestyrelsen der sidder her (podiet). For os som har været med i mange år og for Jan, som har været med til 28 general -forsamlinger, så er det nærmest angstprovokerende, at der ikke sidder nogle ved siden af, men til gengæld er der nu mere plads så vi bedre kan komme til at skrive osv. Men det er altså en ny Scandiagade 13 DK-2450 København SV Tel (10-15/10-14) Fax fr@friluftsraadet.dk

2 opstilling, som vi synes vi skulle forny lidt i år. Vi håber, vi alligevel kan komme af sted med at holde generalforsamling på den nye måde og hvis nogen er i tvivl om hvem bestyrelsen er, så sidder de hernede i stedet og kigger op på os, som sidder her (formand, direktør og dirigent). Vi skal også starte med en sang, det plejer vi og i år har vi forberedt os i den forstand, at vi har bedt sekretariatet om at forberede sig på at synge for, så derfor vil jeg bede sekretariatet om at rejse sig, så kan man nemlig også se hvem de er og der er jo faktisk en del fra sekretariatet, og de har øvet sig på den sang som hedder "Kom maj du søde milde". Det vil de så starte på og I andre skal så falde ind med høj klar stemme, således det bliver en rigtig sang, der løfter taget. Værsgo. Kom, maj, du søde milde! Gør skoven atter grøn, Og lad ved bæk og kilde violen blomstre skøn. Hvor ville jeg dog gerne, at jeg igen den så! Ak, kære maj! Hvor gerne igen i marken gå! Du derfor smukt dig skynde, kom, kære maj! o kom! At snart vi kan begynde på marken vor springom. Men frem for alt du mange violer tage med, Og nattergalesange, og kukkeren tage med! Imponerende, flot - tak for det. Vi har et langt program foran os i dag. Det er også sådan at kl. 14:30 i dag vil generalforsamlingen blive afbrudt, fordi der kommer departementschefen fra Miljøministeriet, han er ny i jobbet, han hedder Henrik Studsgaard. Han vil tale til os og det ser vi meget frem til, og der vil også blive lejlighed til at stille nogle spørgsmål til ham. Ad1: Valg af dirigent Men vi skal nu i gang med det formelle og det første er jo at vælge en dirigent. Der er bestyrelsens forslag, at det er Eva Møller, en gammel kending, hun kender vores vedtægter og hun kender hvordan processerne er, derfor vil jeg foreslå at vi vælger Eva som dirigent. Er der nogle andre forslag? Eva Møller blev valgt med akklamation. Eva Møller takkede for valget og konstaterede, at generalforsamlingen, i henhold til vedtægterne, var lovligt indkaldt og dermed beslutningsdygtig. Forklarede proceduren med afgivelse af stemmer, og som stemmetællere blev foreslået og valgt revisor Mette Bjergvang fra Mazars, Ilsebeth Schlæger og Martin Frederiksen fra Friluftsrådets sekretariat. Dirigenten gav herefter ordet til Lars Mortensen til aflæggelse af den mundtlige beretning. Ad2: Beretning om Friluftsrådets virksomhed i det forløbne år, herunder administration af Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Lars Mortensen aflagde bestyrelsens beretning (link til beretning). Dirigenten takkede for beretningen. Der blev herefter åbnet for kommentarer. Gunnar Brüsch, Kreds Storkøbenhavn Nord Takkede for ordet. Først en varm tak til Lars og bestyrelsen for den beretning der er aflagt her i dag. Det er ikke længe siden vi havde et kredsbestyrelsesseminar i Fredericia. Et af de store temaer på seminaret var selvfølgelig strategien, som blev præsenteret for alle kredsbestyrelserne. Det er et arbejde, som vi 2

3 ser frem og som vi glæder os til. Inden selve seminariet havde vi et møde med deltagelse af kredsbestyrelsernes formænd. Her talte vi om, hvad det var for et budskab, som vi gerne ville have skulle gå stærkest igennem på alle kredsbestyrelsernes og kredsformændenes vegne. Og der var vi helt enige om, at vi vil pege på, at den nye strategi sætter nye krav til kredsbestyrelserne, men for at kredsbestyrelserne skal kunne fungere, så er det vigtigt at vi har et godt bagland. Baglandet er vores kredsrepræsentanter, som er fra medlemsorganisationerne, altså alle jer der sidder i salen, skal udpege og forsyne kredsene med. Og i dag kan jeg roligt sige, der er alt for få. Vi kan ikke kræve, men ønsker os, at langt flere organisationer går aktivt ind og prøver at finde kredsrepræsentanter. Man kan jo faktisk stille en op for hver eneste kommune i Danmark for hver eneste organisation. Så kunne vi jo fylde Forum, hvis vi skulle holde et fællesmøde. Det ved vi godt er urealistisk, men alligevel gå hjem og tænk over det. Mange af os der sidder som kredsformænd og som sidder i bestyrelserne i øvrigt, vi har været med siden ruder konge var knægt og der er der altså måske mange af de der konger, som står for udskiftning, og det kræver simpelthen at der er rigtig mange knægte i anden række, så gå hjem og tænk over det i organisationerne. Det vil være et stort ønske, vi hermed får opfyldt. Til slut vil jeg lige sige en personlig bemærkning og det er en tak til tips- og lottoafdelingen, fordi vi allerede nu har været med til at realisere et af de mål, der er sat i den nye strategi, nemlig at vi skal have forøget naturarealer i Danmark med 15%. Tips- og lotto og dermed bestyrelsen bevilgede kr. til åbningen af Flyvestationen Værløse, som alle sikkert har hørt om igennem rigtig mange år. Nu er det lykkedes, takket være midlerne fra tips- og lotto, Furesø Kommune og Grønne Partnerskaber. Så i dag kan man sige flyvestationen er åbnet, fordi det er jo ikke nok med at oprette natur, den skal også være tilgængelig, og det har vi altså fået skabt på denne her måde, så mange tak. Mads Kolte-Olsen, Danmarks Idrætsforbund Niels Christian Levin Hansen, som er DIFs bestyrelsesansvarlige for natur og miljøpolitik kunne ikke selv være til stede i dag, da han er på arbejde i udlandet og han har bedt mig om at anerkende den omfattende proces Friluftsrådet har gennemført i forbindelse med strategiarbejdet. En proces hvor medlems organisationerne flere gange er blevet inddraget, tak for det. DIF er tilfreds med at være blive hørt. Vi noterer at når vi taler om det man vil arbejde for i forhold til adgang, hvor det før var den almene ret til færdsel, så har vi nu en ret til færdsel som vi arbejder for. Vi ser det som et tydeligt signal om at Friluftsrådet først og fremmest er medlemsorganisationernes organisation. Samtidig så kan man konstatere, at man er mere ambitiøs med gennemførselstiderne, hatten af for det. Det her skal jo også blive til noget, det er ude lokalt at der skal ske en masse, så frivillighed er helt afgørende for at vi kan mærke effekten ude i naturen. Og der kan jeg kun fra DIFs side sige, at vi vil gerne tilbyde inspiration med vores side der hedder frivilligtjek.dk. Tak for beretningen og for samarbejdet. Klaus Lind, Danmarks Jægerforbund Takkede for en god beretning. Det har jeg været spændt på, det er min første beretning jeg skal høre her. Den var rigtig god og inspirerende, det vil jeg tage med til min egen første beretning snart. Jeg skal kvittere for det gode samarbejde der har været omkring strategien. Jeg har ikke oplevet hele processen, men den proces jeg har oplevet personligt, har været meget engagerende og den har været meget lærerig i øvrigt også. Så jeg glæder mig til den skal realiseres, jeg glæder mig til at tage strategien med hjem i min organisation og bruge de elementer i strategien som passer ind i vores strategi, som vi i øvrigt selv skal til at vedtage nu her. Et emne der selvfølgelig optager os meget er naturligvis jeres vildtforvaltningspolitik, eller rettere vores vildtforvaltningspolitik, det er spændende arbejde, jeg 3

4 glæder mig til den skal realiseres. Jeg glæder mig til at se det endelige output. Men jeg glæder mig også til det arbejde der kommer med den, fordi den er jo ikke færdig, og der glæder jeg mig selvfølgelig til at få en rigtig indflydelse på den. Og der er jeg sikker på, når jeg nu har set hvordan strategiprocessen har været, så også en rigtig god indflydelsesrig proces her. Så mange tak for den første proces og jeg glæder mig til den næste. Jens Erik Larsen, Foreningen Frie Fugle Det er ikke den første beretning, jeg har hørt i Friluftsrådet, men Lars tak for en god beretning. Det er spændende at have været med i så mange år, det er spændende at se hvordan Friluftsrådets aktiviteter har udviklet sig meget alsidigt. Noget af det vi har arbejdet med på de Frie Fugle har været teltpladser. Det er sikkert over 25 år siden vi holdt det berømte møde med Ole Løvig Simonsen, hvor ideen med teltpladser opstod. Og nu når du nævnte det med de internationale muligheder, vi har en præsident siddende her iblandt os for det, og der er udvidede aktiviteter på den internationale front, så vil jeg sige at vi arbejder også for de Frie Fugles internationale projekt, med udveksling af erfaring omkring cykling i de forskellige lande, og i den forbindelse har jeg tænkt på, om vi ikke kunne ligesom sælge konceptet omkring teltpladser til forskellige lande og man kunne udvikle det på den måde. Det var sådan en vision jeg kunne have. Og vi har faktisk lige haft 30 års fødselsdag, så jeg vil lige give præsidenten og Lars her et lille skrift her som en lille gave. Men så vil jeg også sige, at selv om jeg har stået her en del gange, så er det muligt - ligesom de siger i X-Faktor at det er sidste gang, for vi har overvejet lidt vores situation med det kontingent som vi synes er lidt højt, og til sidst vil jeg stille et mere eller mindre visionært spørgsmål, om man ikke kunne overveje at have nogle C-medlemmer med et lidt lavere kontingent, det ved jeg er noget der har været diskuteret før, men på den måde vil man kunne få flere små medlemsorganisationer med, det kan være det gør det besværligt i de forvejen meget brogede flokke i Friluftsrådet, men der er organisationer ligesom os der arbejder med friluftsliv på forskellig måde. Men tak for ordet. Tommy Jensen, Naturvejlederforeningen Takkede for ordet. Jeg er nyvalgt formand for Naturvejlederforeningen i Danmark og derfor er det mig en stor fornøjelse at kommentere Friluftsrådets nye 7-årige strategi. Jeg synes på en gang det er en ambitiøs men også visionær strategi I har lagt frem, der integrerer friluftsliv, især ud fra et naturmæssigt, bæredygtigt grundlag. Jeg synes det egentlig er en strategi, som viser at Friluftsrådet tør vise lederskab og vilje. Når man dykker lidt i den kan man se, at kerneområderne er vigtige ting også for naturvejledere, og vi vil meget gerne indgå i en dialog omkring et samarbejde om disse kerneområder. Det er friluftsliv, uddannelse og formidling, landskab og natur. Det er områder vi altid har taget fat i i naturvejledningen. Hvis I ved det, så har vi haft 25 års jubilæum sidste år, så det er store ting det her. Det er det faktisk også at stå her på talerstolen i dag. Ser man organisationsmålene, så kan jeg ikke undgå at hæfte mig ved naturvejledningen i Danmark. Det glæder mig virkelig, at der er kommet en klar formulering fra Friluftsrådet, hvor de styrker naturvejledningen i Danmark over hele landet. Det er virkelig stærke sager, vi har med at gøre her i forhold til Naturvejlederforeningen. Med det her organisationsmål, så føler jeg at naturvejledningen for første gang eller måske nu har fået en solid platform at arbejde videre med i de kommende år, det skal I virkelig have tak for. Udviklingsmålene, det er jo altid det spændende, hvor langt kan man komme med det her. Og der mener jeg egentlig, det er en meget stor opgave I har lagt naturvejlederne på skuldrene; at vi skal være kendt i den store befolkning, faktisk så skal 20% af Danmarks befolkning have kontakt til en 4

5 naturvejleder. Det har de selvfølgelig også via tv, men altså vi skulle gerne have dem sådan rent fysisk til stede. Ved at satse på det faglige netværk i foreningen, så er der også åbnet en indgang for Friluftsrådet til at øge naturvejledernes kompetence, med henblik på at løse forskellige tværgående opgaver i samfundet. Den har jeg ikke set komme, men den kommer nu og det er spændende. Det gælder noget som frivillighed, sundhed, biodiversitet og miljøbevidsthed. Det er guf for naturvejledere. Så kan jeg selvfølgelig ikke andet end, som naturvejleder på et museum, at glæde mig over noget ganske nyt, det er at kulturområdet det er kommet ind i planerne. Jeg har altid sagt, at natur og kulturformidling det følges ad hånd i hånd og det har det altid gjort. Jeg vil sige tak for ordet og tak for den her strategi. Terkel Jakobsen, Kreds Storstrøm Jeg vil godt starte med at sige, hvor er det dejlige billeder der minder os om at mødet her det ikke bare drejer sig om vedtægter og strategiplaner, det drejer sig om at have nogle gode oplevelser, når vi kommer udenfor ud at opleve natur, og det fik vi også understreget her i Lars beretning, tak for den. Så vil jeg jo gerne understrege og støtte op omkring hvad Gunnar sagde på alle kredsformændenes vegne, var jo at det er jo sådan at vi er nogle stykker der har været her i mange år, faktisk har jeg været til generalforsamling over 30 gange, så det er faktisk rigtig mange år og det sådan, som nogle af mine pedalvenner siger, man kan jo ikke løbe fra stelnummeret, heller ikke cykle fra stelnummeret, så det er der jo ikke noget at gøre ved. Der skal jo altså findes nogle nye afløsere på et eller andet tidspunkt, og det håber vi vores organisationer er dygtige til at finde ud af. Og så har jeg en lille kommentar til Lars' start, da vi nu skulle starte her i dag og vi hørte sekretariatet rejse sig flot op og synge "Kom maj du søde milde" for os alle sammen. For 3-4 år siden eller hvor meget det nu er, blev jeg bedt om at synge for på den sang, man skulle synge og Jes satte sig ved klaveret som stod derovre, jeg havde hjemmefra øvet mig på den der sang vi skulle synge sammen med min kone, og da så Jes begyndte og jeg begyndte at skulle synge for, så var det to forskellige melodier og det gik faktisk ikke særlig godt. Det var en sang der faktisk handlede om, hvordan det er at være ude i naturen, et digt af Frank Jæger fra 1953 med melodien som jeg kender af Tony Vejslev, den hedder "Vi der valgte regnen". Det sidste vers passer rigtig meget på min egen situation, men nu skal I have den (Terkel Jakobsen synger). Caroline Seehusen, Dansk Islandshesteforening Ja, foruden at være i Dansk Islandshesteforening er jeg også kredsformand i Nordvestsjælland. Jeg vil gerne takke for en rigtig god beretning. Jeg synes det er flot og det er utrolig flot at Friluftsrådet er toneangivende i, hvordan friluftspolitikken er kommet på banen i Danmark og nu har været inspirator for miljøministeren. Det er en rigtig spændende proces, og jeg har selv den fornøjelse at være med i et af de friluftspolitiske netværk, der skal diskuteres der. Det er rigtig dejligt og jeg er stolt af at være repræsentant for Friluftsrådet der. Desuden vil vi gerne lægge vægt på den tendens der er med, at man betaler for friluftsliv, sådan direkte brugerbetaling. Det er rytterne i meget stor udstrækning udsat for. Det er rigtig godt, at Friluftsrådet er med på at prøve at forhindre den tendens, ikke fordi at man ikke nødvendigvis skal betale for det, men betaling kan findes på alternative måder, end at det er den enkelte der betaler for adgang til et lille område. Så der er spændende muligheder at diskutere. Tak. René Rask Bruun, Dansk Falkejagtklub Sidste gang jeg stod her på talerstolen for at takke for Friluftsrådets opbakning til Dansk Falkejagtklub, da var jeg en meget glad mand, for vores jagtform den var lige blevet anerkendt af Unesco som verdens kulturarv og alt tegnede meget lyst. Men desværre så vokser træerne jo ikke ind i himlen. Og al den medgang blev faktisk startskuddet til, at man intensiverede indsatsen for at få pacificeret falkonererne. 5

6 I stilhed iværksatte Vildtforvaltningsrådet på DOFs opfordring, at fugleholdsbekendtgørelsen, den der fastlægger rammerne for vores rovfuglehold, skulle revideres. Og det var simpelthen med det formål at tilpasse til EU lovgivningen. Det var vi meget fortrøstningsfulde ved, fordi i resten af EU må man gå på falkejagt, så det virkede meget positivt for os. Vi havde en forventning om, at man ville tage udgangspunkt i de meget positive rapporter og anbefalinger fra Dyreetisk Råd om hele falkejagt situationen, så vi troede vi skulle have falkonerprøver og jagttegn og alle der her ting som betinges for at få et rovfulgehold. Det udviklede sig i en helt anden retning, for vi blev ikke en gang inviteret med til at diskutere, hvordan reglerne skulle udformes. Det var kun efter Friluftsrådets mellemkomst, at vi faktisk kom med et stykke inde i forløbet. Da det stod klart hvad vi var oppe imod, så besluttede Dansk Falkejagtklubs gamle formand Frank Skaarup, at han i al hast personligt måtte omdanne sit eget fuglehold til et selskab, fordi så kunne man simpelthen udvide ejerkredsen og på den måde se, at fugleholdet kunne generationsskiftes, og vandrefalken og kulturarven kunne fortsætte. Det var en redningsaktion i sidste øjeblik, men den faldt desværre ikke i god jord hos Naturstyrelsen. Herfra har man siden meddelt, at man nu forlanger at de juridiske ejere af falkene, de skal simpelthen søge en forhåndstilladelse hver gang en fugl tages ud til træning og forlader fugleholdets adresse. Det vil sige, at vores helt lovlige fugle er simpelthen spærret inde indtil Naturstyrelsen svarer på vores henvendelser. Normalt tager det adskillige måneder, nogle gange tager det halve år når vi har forespørgsler omkring fuglehold. Hvordan ville I have det, hvis I hver gang I skulle ud med hunden, skulle lukke katten ud, eller ud at ride en tur på hesten skulle søge en forhånds- tilladelse hos Naturstyrelsen. Vi bliver ramt lige der hvor vi er mest sårbare, nemlig på hensynet til vores fugles dyrevelfærd. Vores mål er at være så meget som muligt ude på forskellige terræner og flyve med vores fugle, give dem lidt afveksling og et godt liv. Formålet med denne her skærpede lovgivning, det synes næsten at være at vi helst skal bryde den, så man kan retsforfølge os. Vi ønsker bestemt ikke at bryde loven, men vi har naturligvis meldt tilbage til Naturstyrelsen, at vi hjertens gerne vil sende en hver gang vi skal ud og træne med vores fugle, men vi synes det er rent tidsspilde, at der skal sidde folk i Naturstyrelsen og holde styr på det. For hvad er egentlig det værste der kan ske når vi flyver med vores vandrefalk, det er at den slipper fri, at den bliver derude og hvad er der sket ved det. På den måde kommer der blot endnu en vandrefalk som supplement til de hundredvis af falke, vi allerede har leveret til udsætning i Sverige, Polen og Rusland. Den eneste forskel er at den er ganske gratis for samfundet. Det er jo tankevækkende, at jeg uden at spørge kan køre land og rige rundt med min dødbringende jagtriffel i bilen, bare jeg har et gyldigt jagttegn, men hvis jeg har en uskadelig vandrefalk, så er det faktisk på linie med radioaktivt affald. Nogle forsøger altså at fastholde falkoneren i en rolle som naturens store skurk, dem man peger fingre ad. Virkeligheden er at vores største forbrydelse er at vi har medvirket til, at den lille vandrefalk vil komme tilbage i Danmark. Samtidig har vi med vores formidling øget befolkningens interesse og forståelse for rovfugle. Nogle af jer har måske set Peter Myginds program om mobning blandt skolebørn, så kender I også mottoet "der findes ikke onde børn kun onde mennesker". Jeg er også helt sikker på, at der ikke findes onde organisationer, men jeg kan sige at Dansk Falkejagtklub er kommet ind i et meget ondt mønster. Hver gang der skal diskuteres jagtpolitik, så er det os der som den første brik slås af bordet. Falkejagten er blevet et kardinalspørgsmål. DOF og DN forlanger simpelthen, at man afskriver muligheden for den mest bæredygtige og økologiske jagtform, og som betaling for det støtter de den mere kommercielle jagt. Tænk hvis DOF og DN anlagde samme strategi overfor landbruget og sagde, I kan lave alle de svinefarme og burhøns I vil, bare I afskaffer al bæredygtig og økologisk landbrug. Jeg siger det selvfølgelig til alle jer, fordi I kan gøre noget ved det, det her er jo ikke kun mobberens skyld, det har vi jo fået at vide. Det er jo simpelthen fordi nogle bliver misbrugt som 6

7 medløbere. Måske fortryder I jeres manglende handlinger, men lige nu giver I mobberen stor styrke ved ikke at gøre noget. Hele den her problematik drejer sig om langt mere end for eller imod falkejagt og rovfuglehold. Den drejer sig om menneskets helt grundlæggende ret til at udfolde sig bæredygtigt i naturen. Der er stadigvæk i Dansk Vildtforvaltning plads til at nogle få falkonerer kan udøve naturens egen jagtform med megen ringe udbytte, uden en eneste anskydning, så tror jeg faktisk der er rigtig mange af de aktiviteter som Friluftsrådet ellers står for, som vil opleve store begrænsninger i deres udfoldelsesmuligheder. Derfor vil jeg gerne opfordre Friluftsrådet til, at man nu aktivt sætter sig i spidsen for at løse dette friluftspolitiske kardinalspørgsmål, arbejde målrettet for at gøre alle Rådets medlemmer lidt mere rummelige, så vi kan få sendt det onde mønster på pension. Jeg står naturligvis her i dag for at række hånden frem og åbne for en klassens time med mobberne. Men jeg gør det med en fast overbevisning om at den verdens kulturarv som har haft sin gang på jorden i år og er en rest af vores oprindelige livsførelse, den skal ikke mobbes ud af Dansk Vildtforvaltning. Skulle vi ikke i stedet for lade kærligheden til rovfuglen og glæden over at de aldrig nogensinde har haft det bedre i den danske natur give det nyt fundament på en mere tolerant og fredelig sameksistens. Tak. Niels Reventlow, Dansk Skovforening Takkede for ordet og for at være her igen. Vi har jo haft et anderledes år og ser med glæde på Friluftsrådets værdier, dialog og samarbejde, det har vi jo allerede praktiseret ved at vi blev inviteret ind i processen omkring strategiarbejdet som jo var et meget stort og professionelt arbejde. Det er vi glade for, det vil vi gerne kvittere for. Jeg vil også gerne kvittere for, at jeg synes der er nogle meget gode signaler, vi er glade for at I vil arbejde på at vi undgår og reducerer konflikterne i naturen, og at vi samarbejder om at skabe værdi, vi arbejder jo også med mange af de punkter som I har oppe, folkesundheden, børn og unge og alle de steder hvor skoven kommer naturligt ind, tak for nogle fine signaler, tak for vi måtte blive hørt. Anne Holm Hansen, Hold Danmark Rent Jamen allerførst en tak for den dejlige beretning, jeg sad simpelthen og blev så veltilpas da jeg hørte den, fordi den gav mig direkte lyst til at gå ud i naturen og det er også det der er hele meningen. Det er jo rart vi har nogle til at passe på naturen, men nu er det jo sådan at der skal mere til for at vi kan være rigtig glade for naturen. Vi ved jo alle sammen, at henkastet affald er det vi arbejder med i Hold Danmark Rent. Vi vil gerne have danskerne til at lade være med at smide affald. Det er en rigtig vigtig ting og det er et rigtig vigtigt ansvar at tage på sig, når man går i naturen. Derfor er det også rigtig dejligt, at det ansvar har Friluftsrådet taget på sig lige siden Hold Danmark Rent blev stiftet i 2008 og det sagde jeg også for et år siden da jeg stod her og det vil jeg gerne sige igen, fordi den sammenhængskraft er rigtig, rigtig vigtig for at holde Danmark rent. Og dermed jo også for et renere Danmark, en renere natur og nogle gode naturoplevelser, derude hvor vi gerne vil være. Og man kan også sige, at med de nye randzoner osv., hvor vi har endnu friere tilgængelighed og endnu friere adgang til andre dele af naturen, at der er den del endnu vigtigere fordi det ansvar at tage sit affald med sig den hører jo også med her hvor vi går ud i naturen og skal passe på den. Så tak for at Friluftsrådet i den grad tager det ansvar på sig også og fordi vi har det fantastiske samarbejde her i Hold Danmark Rent sammen med Friluftsrådet. Jeg vil godt lige sige at 98% af den danske befolkning faktisk synes at henkastet affald er noget værre noget, der er helt sikkert også rigtig mange her der synes det, men alligevel er der 1/3 der smider, så selv om det er sådan at langt de fleste der besøger naturen 7

8 selvfølgelig passer på den, heldigvis, så vil der altså være nogle der godt kan komme til at smide lidt. Så hav lige den i baghovedet når I går en tur i dejlige natur. Flemming Torp, Friluftsrådets bestyrelse Det er ikke for at kommentere selve beretningen, det er i forhold til René som var oppe for Falkonererne. Nu var det ikke sådan, at vi i Vildtforvaltningsrådet skulle diskutere falkejagt. Det var faktisk sådan, at det var et pålæg fra EU i forhold til at der var tre bekendtgørelser, der skulle revideres. Det var så blandt andet også omkring artsfredning af dyrehold og konservatorbekendtgørelser osv. og det er rigtigt som René sagde, at falkonererne desværre ikke var indkaldt i forhold til de arbejdsgrupper der sad og skulle arbejde med de her ting og det var Friluftsrådet også med på at beklage simpelthen. Vi har også holdt møde med falkonererne også med René, der var strategien, for Friluftsrådet i forhold til det arbejde vi stod overfor, var ikke at stille forslag om falkejagt på daværende tidspunkt, det var vi så også enige i, fordi det troede vi ikke førte til noget på nuværende tidspunkt, det var der ganske enkelt heller ikke politisk opbakning til, heller ikke i Folketinget. Det vi er meget enige i med falkonererne, og som René og falkonererne også rejste som spørgsmål, det var hele generationsskifte spørgsmålet. Der vil jeg bare sige til René, at vi her er helt enige, altså vi mener at det skal løses, og vi er faktisk af den overbevisning, at det der nu står i de bekendtgørelser nu faktisk har løst det. Og hvis der er nogle problemer i forhold til generationsskiftet, så er vi meget villige til at tage et mobbemøde med dem, der skal tages mobbemøde med, fordi vi er helt enige i at det problem det skal løses, hvis der er et problem. Så det er vi meget for at løse det problem. Men som sagt at sætte falkejagt på dagsorden nu med den regering, som klart har meldt ud at det er de imod, det mener jeg simpelthen var halsløs gerning. Friluftsrådet har ikke skiftet holdning til falkejagt, vi mener stadigvæk det er en god ide med falkejagt under visse betingelser i forhold til de regler, der også er skitseret for Dyreetisk Råd osv. så vi har ikke skiftet holdning, men vi har arbejdet for det som vi ligesom synes var politisk muligt i nuværende situation. Så hvis der er behov for et yderligere møde omkring generationsskiftet, som du også nævnte, så er vi meget villige til det, for vi er meget enige med falkonererne, Danmarks Jægerforbund osv. om at det skal løses simpelthen, hvis der er et problem. Tak. Lars Mortensen Ikke fordi der var så mange spørgsmål, men der var da nogle kommentarer. Tak for udtalelsen i det hele taget, som generelt har været meget positiv, det er jeg glad for. Til Gunnar, selv om det er længe siden at du har været knægt og har været konge længe, så må jeg sige at du stadigvæk har vitalitet og energi for Friluftsrådet og derfor behøver du ikke tænke på at abdicere endnu, fordi du yder et fantastisk arbejde, vi er glade for dine bemærkninger til det og jeg er også fuldstændig enig i det du siger, det stiller nogle nye krav til kredsbestyrelserne, og det er også noget af det vi har diskuteret i de møder vi har været til, fællesmøder og vores kredsseminar om, at det her jo er et fundament for kredsenes arbejde, men det er også et spørgsmål om det at fokusere og give retning i forhold til at vi arbejder målrettet mod nogle ting uden at vi dermed kvæler det lokale initiativ for det skal også være der. Så der er nogle gode ting og de stiller os nogle krav til at der er opbakning her fra baglandet og det synes vi bestemt I skal gå hjem og tænke over. Det med Flyvestationen Værløse er jo et eksempel på, at vi jo har tipsmidlerne til at kunne gøre noget, så vi lige pludseligt kan løfte noget. Det har jo været et langt arbejde med Værløse, det ved jeg jo udmærket godt, men inden det kom så langt, at det ligefrem skulle være således at man ikke kunne få åbnet fordi der manglede nogle penge, som 8

9 var relativt få, der er det rart at vi kan være med til at støtte nogle projekter, som jo selvfølgelig ligger inden for retningslinierne, men som kan understøtte det vi gerne vil, og det er jo der vi er vældig glade for tipsmidlerne. Og til Mads Kolte-Olsen fra DIF, også tak for ordene omkring processen med strategien. Det har jo været vores opfattelse at det skulle være en åben proces og at det skulle være sådan at når vi startede den så vidste vi ikke hvad den endte med, og det er der jo en risiko ved fordi man kan jo risikere der kommer mærkelige ting ind. Det er derfor vi også har haft nogle konsulenter til ligesom at holde fast i processen så vi ikke gik ad nogle sidespor, men jeg vil godt sige at den proces og de mange input har jo betydet temmelig meget i forhold til hvad der kom ud af det. Det er ikke upåvirket, det er ikke et resultat vi havde i baglommen da vi tog af sted. Vi er kommet og har indsamlet undervejs og har fået noget. Der synes jeg også I har spillet rigtig godt med. Jeg vil godt sige, at Friluftsrådet er medlemsorganisationernes friluftsråd, men heldigvis og det fremgår jo også af vedtægtsforslaget, så er vi også hele landets friluftsråd i den forstand at det er den hele befolkning, så det er altså en dobbelthed. Bare lige for at du ikke glemmer det, Mads. Også tak til Klaus Lind fra Jægerforbundet, vi vil også godt kvittere for et rigtig godt samarbejde, som vi har fået i gang igen kan man sige, for der har været år hvor det har været mindre intenst end det er nu. Og det er vi rigtig glade for, vi synes det foregår i en rigtig god og positiv ånd. Vi vil selvfølgelig lige høre det du siger omkring når vi skal lave vildtforvaltningspolitik, om vi kan lave det lige så godt, og ligeså dialog -orienteret som det andet, det vil vi så tage hjem og tænke over, det stiller nogle krav til os. Men det er klart vi laver ikke lige sådan en politik uden at vi på en eller anden måde inddrager medlemsorganisationerne, fordi det er det det drejer sig om og det bliver jo bredere end kun lige Jægerforbundet, selvfølgelig, fordi der er jo mange interesser også i den sammenhæng, men der vil vi selvfølgelig også lave en proces. Hvordan vi vil gøre det har vi ikke besluttet endnu, men det vil vi gøre, vi er ikke gået voldsomt i gang endnu. Også tak til De Frie Fugle. I er jo nogle af de mere aktive, og I har jo bidraget på mange måder. Vi har jo brugt jer rigtig mange gange. Og den ide om at sælge lejrpladskonceptet eller få det eksporteret, den vil vi tage med os hjem, fordi det var nok noget vi kunne gøre. Og det samme gælder C-medlemmer, det kunne vi jo tænke over, om man kan få sådan en særlig billigt medlemskab, nu må vi jo se om vi kan få kriterier for det, om det skal være fattige organisationer eller små eller hvordan det nu er, men det er en ide vi kan tænke over, fordi der er måske rigtig mange der godt kunne tænke sig at få en eller anden tilknytning til det arbejde som vi laver, så tak for forslaget det vil vi gå videre med. Og Tommy Jensen fra Naturvejlederne, jeg er glad for kommentarerne til strategien, der skal jo ikke være nogen tvivl om at naturvejledningen er et af vores hjertebørn, kan man godt sige, at af de helt basale ting, noget af det som vi sætter rigtig højt og som vi gerne vil investere mange kræfter i og det fremgår jo helt bestemt af strategien, at vi har store og ambitiøse planer for det. Og jeg er glad for det, at I på den måde også synes at det er godt og gerne vil være med, fordi den her strategi er jo ikke noget Friluftsrådet alene skal gøre, det er jo sådan set en strategi som fordrer at der er nogle andre der er med, så jeg håber, at I vil bidrage til at vi kan løfte strategiens målsætninger og vi kan nå målene. 9

10 Og tak for sangen, Terkel. Det viser jo meget godt at Friluftsrådet er mangfoldigt og man kan give udtryk på mange måder og man kan også opleve naturen på mange måder, der er plads til mange, så tak for det og også tak for den indsats som du jo har lavet i rigtig mange år, 30 år har du været med, det er måske rekorden her i salen, jeg ved det ikke, men det kan man jo melde sig til. Til Caroline Seehusen fra Islandshestene, vi er glade for at I også er med i dette Miljøministeriets netværk, fordi der har vi haft et ønske om at så mange af vores medlemsorganisationer på en eller anden måde var med fordi det er ikke kun Friluftsrådet der kan være talsmand, fordi der er de mange interesser og der er det godt at I også er kommet med. Hele betalingsspørgsmålet er jo aktuelt, når du læser vores strategi, vil du jo vide, at vi ser på vores adgangspolitiske handlingsplan og også der vurderer hele betalingssiden en gang til, er det de rigtige holdninger vi har, er der noget vi skal gøre osv. Der tager vi det op, så det er bestemt et område som er i fokus hos os. Og vi har jo tænkt længe over det tidligere, men vi tager det en gang mere. Til René fra Dansk Falkejagtklub, der fik du svar, så det vil jeg ikke gå ind i, det lød også meget teknisk på mange måder, men sådan er det tit det der i Vildtforvaltningsrådet, det bliver så frygtelig teknisk, så har vi heldigvis Flemming til at tage vare på det, så det er rigtig godt. Til Niels Reventlow, der vil jeg også gerne kvittere for samarbejdet og vi har jo været glade for at inddrage jer i strategien og det er der jo også flere af vores samarbejdspartnere og dialogpartnere som har været med og har givet rigtig gode input. Det er altid godt når nogen ude fra ser på en, fordi så bliver man klar over hvad det er der fanger øjnene hos de andre, og derfor, hvad det er for nogle ting, som man kan gøre. Og jeg er glad for bemærkningerne også om at de der centrale ting, som vi jo i vidt omfang har nogle fælles synspunkter eller i hvert fald nogle fælles fokusområder, som vi gerne vil gøre noget ved og der er vi jo rede og det ved vi også I er til en dialog om det er noget vi kan løfte sammen med hver vores udgangspunkt og det vil vi se frem til. Til Anne Holm Hansen fra Hold Danmark Rent, du er jo den som løfter en pegefinger på en eller anden måde i forhold til at vi passer på den natur og opfører os ordentligt derude i forhold til affald. Der håber jeg ikke, der er nogle der i tvivl om at vi tager det ansvar selv, altså i Friluftsrådet, at vedligeholde vores natur og passe på den, og det ligger i vores vision i det der hedder bæredygtighed og det er en ret vigtig del af visionen at vi har et krav til os selv, om at vores adfærd er ordentlig, og at vi passer på den natur vi har, så derfor er det helt i tråd med det er også et af de grundlag for at vi er med i Hold Danmark Rent, men også at vi selv laver kampagner på forskellig vis, hvordan man færdes i naturen osv. Så det er en ret vigtig del af vores grundlag. Ad3: Valg i henhold til vedtægternes 6 - Bestyrelsen Valg af formand Lars Mortensen blev valgt med akklamation. Vedtægternes paragraf 6 fastslår, at halvdelen af bestyrelsesmedlemmerne afgår hvert år. Da der er 10 bestyrelsesmedlemmer, er fem af dem på valg. I år er der indstillet otte kandidater. De otte kandidater er indstillet på behørig vis fra forskellige organisationer og vil gøre et stykke arbejde for friluftslivet i en toårig periode. 10

11 Valg af bestyrelsesmedlemmer Kandidater Indstillet af Marco Brodde Naturvejlederforeningen, Natur & Ungdom, Dyrenes Beskyttelse, WWF Verdensnaturfonden, Biologforbundet og Dansk Ornitologisk Forening Mads Kolte-Olsen Danmarks Idræts-Forbund Flemming Larsen Dansk Vandrelaug Michael Boon Pedersen Landsorganisationerne 4 H og LandboUngdom Claus Rex Dansk Cyklistforbund Preben Schmidt Dansk Orienterings-Forbund Kirsten Skovsby Danmarks Jægerforbund Stine Høi Sørensen Dansk Kano og Kajak Forbund og Dansk Forening for Rosport Der var 96 stemmeberettigede, hvoraf 90 har stemt. Stine Høi Sørensen modtog 83 stemmer. Kirsten Skovsby modtog 72 stemmer. Marco Brodde modtog 72 stemmer. Mads Kolte-Olsen modtog 66 stemmer. Flemming Larsen modtog 53 stemmer. Michael Boon Pedersen, Claus Rex og Preben Schmidt fik færre stemmer og er dermed ikke valgt. Den samlede bestyrelse ser herefter således ud: Formand Lars Mortensen Fungerende næstformand Kirsten Nielsen Fungerende næstformand Jeppe Jørgensen Bestyrelsesmedlem Flemming Larsen Bestyrelsesmedlem Flemming O. Torp Bestyrelsesmedlem Kirsten Skovsby Bestyrelsesmedlem Leif Nielsen Bestyrelsesmedlem Mads Kolte-Olsen Bestyrelsesmedlem Marco Brodde Bestyrelsesmedlem Stine Høi Sørensen Bestyrelsesmedlem Torben Kaas Generalforsamlingen blev suspenderet, mens stemmerne blev talt op. Lars Mortensen bød velkommen til Henrik Studsgaard som taler til generalforsamlingen. Du er jo en ny departementschef i Miljøministeriet, men du er jo ikke ukendt med vores verden. Dels har du været i Centraladministrationen og dermed beskæftiget dig med det her område i mange år, men du har jo også en fortid som leder af Skovskolen, og du har været i Skovforeningen. Du kender os, og derfor er det rigtig godt at byde dig velkommen, for så ved du hvad det er for en kreds du taler i. Og jeg er sikker på du har tilpasset det, så der er noget værd at høre. Værsgo og velkommen. Henrik Studsgaard Tusind tak for det, Lars. Og tusind tak for invitationen til at komme her i dag. Og det er ganske rigtigt som du siger, jeg er ny i min rolle som departementschef i Miljøministeriet. Men jeg kender heldigvis Friluftsrådet godt og kun for noget godt, uagtet at vi selvfølgelig kan have en diskussion fra tid til anden, men det kan jeg jo vende tilbage til. Jeg har tidligere selv haft glæde af at kunne deltage i de her generalforsamlinger, jeg synes altid de gange jeg har deltaget, det har været fornøjeligt, i en god stemning og også noget der giver et godt overblik over, hvad er det egentlig der rører på sig på friluftsområdet. 11

12 Allerførst vil jeg gerne viderebringe en stor hilsen fra min minister Ida, som desværre ikke kunne komme her i dag. Jeg ved jo godt, det behøver ikke at være nogen hemmelighed, at I gerne ville have hørt Ida fortælle om hendes visioner for friluftspolitikken, nu må I altså "nøjes" med mig, men jeg vil alligevel sige, at det ikke kan være så skidt, så det ikke kan være godt for noget. Fordi selvom Ida hun er frisk og sej og selv om hun har lovet mig at gå to uger over tid, så må jeg sige det begynder at se ud som om det nærmer sig, dermed kan der altså være en risiko for hun går når som helst (barsel). Og en ting kan jeg i hvert fald love jer, jeg skal nok blive her til jeg er færdig. Men som sagt skulle jeg hilse fra Ida og sige, hun sætter meget stor pris på det samarbejde der er med Friluftsrådet. Hun sætter pris på det samspil, som I i det daglige har med Miljøministeriet. Både fordi I har mange gode ideer, mange gode synspunkter som kan være med til at drive udviklingen på det her område, men også fordi I kan give kam til håret, altså I har noget god og konstruktiv kritik. Jeg har det da selv sådan, at det at man kan have en diskussion, det er i sig selv udvikling. Prøv lige at forestille jer, det forfærdelige scenarie, hvor vi alle sammen var enige om det hele, det er næsten ikke til at have i sit hoved. Så det er godt at vi både kan være enige om noget, og det er vi på det meste og kan sætte retning på det, men også at vi kan få en god diskussion en gang imellem. Jeg ved, at Lars i sin beretning har været inde på mange emner, som har stor betydning for os i Miljøministeriet. Og nu vil I sige, Henrik du snyder, du er lige kommet ind af døren og kan ikke vide, hvad Lars har sagt i sin beretning. Men jeg snyder, det er rigtigt, for Lars har været så venlig at give mig et udskrift af talen. Og Lars, jeg håber du sådan nogenlunde har sagt det der står i talen, ellers vil jeg sige, så rammer jeg lidt ved siden af skiven, men så er det bare et element ind i diskussionen. Man kan sige noget af det som fylder rigtig meget hos os lige nu er arbejdet med den nye nationale friluftspolitik. Det er jo på trods af friluftspolitik eller friluft som ikke er noget nyt, heldigvis, i Danmark, så er det faktisk vores første nationale friluftspolitik, vi arbejder med. Det synes vi det er vigtigt. Det skal gøres ordentligt. Og det er vi meget vidende om, det kan vi ikke gøre alene. Derfor blev arbejdet sat i gang med en stor workshop den 30. november 2012 i Bella Center. Hvor mange og også mange af jer og de medlemsorganisationer som er i Friluftsrådet var til stede. Den workshop førte til, at der blev udpeget 8 friluftspolitiske pejlemærker. Men ikke nok med det, så kan man sige ja det er godt at have nogle pejlemærker, men de skal også gives liv og indhold. Derfor har vi for hvert af disse pejlemærker nedsat et netværk, hvor også I er flittige også mange andre. Der skal så i de her netværk opsamles viden, inspiration, ideer i forhold til de enkelte pejlemærker. Og så er der faktisk et ekstra netværk som skal samle viden om friluftslivet og sikre den viden i fremtiden. Der vil jeg rigtig gerne rose, fordi jeg har også været så heldig at jeg har fået Fakta om friluftsliv og Strategien fra Friluftsrådet. Jeg synes det er en flot publikation. For det netværk der arbejder med det her emne, så er det et flot og godt afsæt for det videre arbejde. Det er klart at det er ikke kun Friluftsrådet, det er ikke kun medlemsorganisa- tionerne i Friluftsrådet, der er repræsenteret i de her netværk, det er mange andre, både dem som man kunne tænke det var da egentlig også oplagt de bruger naturen derude, men også nogle som man ikke tænker så meget på. Derfor har vi også suppleret de her netværk med at lave en idestorm, en mere virtuel ting, hvor alle kan komme med gode ideer og input til den nationale friluftspolitik. Jeg kan sige, at hvis I ikke har prøvet at være inde på Naturstyrelsens hjemmeside under Idestorm, vil jeg anbefale at prøve og gå ind og se hvad der sker, det er ikke så lidt. Når vi så har fået samlet alle de gode input, vil vi til efteråret samle op på det der er kommet ind og så skal vi så i gang med at lave den nationale friluftspolitik. 12

13 Jeg vil gerne sige her fra talerstolen, at fra Miljøministeriet er vi rigtig glade for, at I som meget væsentlige aktører i forhold til friluftslivet, både Friluftsrådet og medlemsorganisationerne, har taget imod denne her opgave og taget imod opgaven med at få lavet den her friluftspolitik. Som Lars nævnte, vil I fortsat lægge både kræfter og engagement i det at få udviklet tankerne. Og jeg har også forstået, og det er vi rigtig glade for, at I ved hjælp af tips- og lottomidler vil understøtte nogle af de konkrete projekter, som bliver en del af resultatet af friluftspolitikken. Jeg må også sige, en ting er ord og politikker, det der jo tæller er, hvad er det der sker i virkeligheden. Og det er jo så det der kommer forhåbentlig i forlængelse af politikken. Man kan selvfølgelig så spørge sig selv om, jamen Henrik, når du nu står og taler så meget om den her friluftspolitik, hvorfor er det egentlig det er så vigtigt? Lars har været inde på mange gode grunde i hans tale, men jeg vil også gerne supplere med vinklen fra Miljøministeriet, hvorfor synes vi, at det er vigtigt, udover at der er rigtig mange mennesker som hver eneste dag har glæde af friluftslivet, af naturen. For det første får vi med en sådan politik sat en fælles ramme og retning for udviklingen af friluftslivet. Vi styrker mulighederne for at samle kræfterne, så vi får en fokuseret og attraktiv dagsorden. Jeg synes jo også det rimer meget flot med den tilgang som ligger i jeres nye strategi. Det er ikke et spørgsmål om, hvem ejer friluftspolitikken, friluftslivet, men om at vi står sammen om at gøre noget sammen for at udvikle og gøre det endnu bedre. Det synes jeg er rigtig positivt. Og det hænger jo så sammen med det andet, nemlig at vi har et fælles ejerskab til friluftspolitikken. Det er klart at den skabes rigtig mange steder og af rigtig mange aktører. Lars har, synes jeg egentlig, formuleret det meget præcist ved at sige, at friluftspolitikken er ikke bare statens, kommunernes eller organisationernes politik, det er hele nationens friluftspolitik, fordi den vedrører så mange af os som tilfældet er. Både dem som har lyst til og har lov til at være medlem af en organisation, men også mange andre, også dem der står udenfor organisationslivet. Endelig kan man jo sige, at friluftsliv udover at være skønt, og det er jo en dagsorden der fylder en del i øjeblikket, er også kilde til øget velfærd og øget vækst. For lige at prøve at give et par konkrete eksempler, så vil jeg sige at hvis man for eksempel kigger på fænomenet Sort Sol i den sydlige del af Danmark, så har man faktisk gjort op, at det har været med til at generere 50 nye arbejdspladser. Og så kan man sige 50 er ikke voldsomt mange, men det er 50 arbejdspladser og det her er jo bare en aktivitet indenfor friluftslivet. Svenskerne har jo også undersøgt, hvor meget velfærd og vækst der egentlig knytter os økonomisk til friluftsliv, og det er jo ganske mange penge. Så er ulven også kommet på banen. Jeg kan simpelthen ikke lade være med at trække det frem som et eksempel i den sammenhæng. Jeg vil med det samme sige, at et par ulve kan næppe blive det helt samme trækplaster som 1 million stære. Men jeg kan alligevel ikke dy mig for at referere fra annonce der var i Jyllandsposten, sådan en turistannonce der gik under overskriften "Ulven kommer" inviteres til bustur "hvor I måske ser ulven". Men under alle omstændigheder er der aftenspisning og anden hygge samme aften på Hotel Dalgas i Brande. Jo jo, lidt kreativitet det skal der til. For det fjerde så kan vi opnå flere mål med friluftspolitikken på en gang. Ikke udover at få gode oplevelser, så rimer det også på folkesundhed, hjælpe socialt udsatte, øge læring, som også er en af 13

14 dimensionerne i strategien, skabe levende byer og meget andet. Derfor har vi i vores tilgang til det arbejde med friluftspolitik også sagt, det er ikke noget eksklusivt for Miljøministeriet, nej det vedrører faktisk mange ministerier. Vi har taget kontakt til 8-9 ministerier, eller rettere sagt Ida har taget kontakt til 8-9 ministre og orienteret dem om det her arbejde. Det er faktisk sådan at ikke mindre end tre andre ministerier står i spidsen for tre af der her ni. Så det er altså ikke bare et spørgsmål om, at Miljøministeriet har interesse i og er drivende i forhold til det her. Der er nogle andre ministerier, som også har taget et medejerskab. Så er det også klart, at hvis man har en politik og hvis man har en strategi, så kan man også få fokuseret sin indsats. Man kan også få overvejet, hvordan er det vi får mest og bedst friluftsliv for pengene. Det er selvfølgelig også en dagsorden, som er aktuel i de her tider, og formentlig også i lang tid frem. Og endelig så er det også klart, at det at man får talt om noget, at man får sig formuleret omkring noget, at man får formidlet noget, - det er med til at skabe synlighed. Og synlighed er vigtigt, om ikke andet for at dele glæden med flere og dermed brede den livskvalitet ud, der jo ligger i det at være ude og lave forskellige aktiviteter. Det var lidt om vores arbejde med den nationale friluftspolitik. Jeg glæder mig rigtig meget over at se, at I jo også er i gang med, I er jo faktisk lige undervejs med at afslutte et stort og flot stykke arbejde med at formulere en friluftsstrategi, en 2020 plan kan man sige for Friluftsrådet. Jeg skal ikke lægge skjul på her, Jan, du var ovre at besøge mig for en god uges tid siden. Jeg må sige, du fortalte virkelig engageret omkring strategien. Det kan jeg godt forstå, den synes jeg, I har grund til at være stolte af. Jeg synes, det er en ambitiøs strategi. Jeg synes det er en strategi, som er inkluderende. Jeg synes det er en strategi, hvor det vigtige ikke er, - hvem har æren, - hvem har fået ideen, men lad os nu sammen gøre en indsats for at få fremmet sagen og nå nogle resultater. Den melodi er vi helt med på i Miljø- ministeriet. Det er jo klart at hvis man vil noget, så sætter man sig nogle ting for som både er lettere og sværere. Det synes jeg også I har gjort i jeres strategi. Hvis jeg skulle sige lidt om det i stigende sværhedsgrad, nu tager jeg bare nogle eksempler, I har sagt I vil forbedre mulighederne for færdsel i naturen frem mod 2017, og I vil senest i 2014 have lanceret en landsdækkende adfærdskampagne, det her er jo mega vigtigt, jeg siger heller ikke det er let, men jeg tror I vil kunne lykkes med det. I har også sagt, at I har som mål inden 2020, at alle dagtilbud, grundskoler og ungdomsuddannelser i Danmark arbejder med Friluftsrådets undervisningstilbud indenfor natur, miljø og bæredygtighed. Nu nævner du, Lars, at jeg har været på Skovskolen, og jeg skal ikke lægge skjul på min kærlighed til undervisningssektoren, jeg synes det er en mega vigtig sektor, det er der vi lægger kimen til rigtig mange ting, kulturelt, adfærdsmæssigt, vores måde at omgås hinanden på, omgås vores omgivelser og herunder også vores natur og miljø på. Hvis jeg skulle kigge på det - set fra Miljøministeriets synspunkt, så er det noget af det som også er grundstenen i en af Miljøministerens store dagsordener, nemlig dagsorden omkring grøn omstilling; hvordan har vi velfærd samtidig med at vi kærer os både om naturrum og de ressourcer vi bruger i hverdagen. Man kan sige, at I også har som mål og her begynder vi af personlig erfaring at komme op i den lidt sværere ende at børn og unge opfatter friluftsliv som en attraktiv fritidsaktivitet, man kan selvfølgelig sige at det at få det ind i undervisningstilbuddene kan være med til at stimulere det. Men her har jeg respekt og ydmyghed, vil jeg sige, jeg har selv fire børn, jeg har selv dyrket rigtig meget friluftsliv gør det også i dag, jeg har været spejder, jeg har spillet fodbold, jeg cykler, jeg kan godt lide at komme ud i kano, jeg kan godt lide at gå, jeg kan i det hele taget lide at være udenfor, og jeg vil jo rigtig gerne dele den glæde med mine børn det gør jeg også, men jeg vil sige det falder ikke ligeså let til højrebenet for dem som det gjorde 14

15 for mig. Jeg tror ikke det er sådan en enestående situation for min familie, jeg tror der er en vigtig udfordring her. Det er en hård nød og den ser vi frem til I knækker, fordi det er en god én at tage fat på. Så prøv at tænke på, udover bare at stå og sige at det er svært, og så måske bruge den der Team Easy On bare cykl hurtigere, så kunne jeg måske give et enkelt lille fif, prøv at kalde det et eller andet med i foran, f.eks. "inatur", ligesom for at give det lidt medvind på cykelstien. Det kan måske være noget der kan hjælpe det fremad. I det hele taget vil jeg sige, nu har jeg kun taget tre eksempler, jeg synes der er rigtig mange gode inspirerende ting i strategien, også som vi i Miljøministeriet kan lade os inspirere af og som vi kan samarbejde om. Det glæder vi os rigtig meget til. Hvis jeg skal nævne et par eksempler, hvor vi kan tage fat og kan tage fat meget hurtigt, så synes jeg sådan noget som frivilligt engagement, frivillig politik, udvikling af nye friluftstilbud og den her bedre viden om friluftslivets gøren og laden, konflikthåndtering, friluftsliv og læring. Det er nogle ting, lade os tage fat og gjort noget godt. Nu kunne nogle af jer måske få den tanke, jamen Henrik, kan du dog kun sige pæne ting, og der vil jeg sige, nej jeg kan også godt sige andet. Det er ikke fordi jeg vil sige nogle grimme ting. Man kan spørge er jeg nu bare for gammel, er det bare sådan vi er enige om alle ting, nej det er vi ikke heldigvis som jeg sagde indledningsvis. Vi er heldigvis ikke bare enige om det hele. Fordi man kan sige Friluftsrådets, I skal jo bare tage jeres formål i henhold til foreningens vedtægter, og Miljøministeriet vi skal forvalte de love som Folketinget vedtager og som miljøministeren sætter retning for. Der er jo ikke altid fuldstændig sammenfald. Vores organisationers fokus kan godt være lidt forskelligt, lige såvel som samarbejdsprocesser og de demokratiske processer er forskellige i de to sammenhænge. Hvis jeg skulle nævne nogle eksempler på steder, og jeg vil sige det er ikke sådan noget med at vi har kastet stole eller råbt efter hinanden, nu har jeg prøvet at gøre mig lidt umage for at finde på noget, vi har diskuteret om ikke andet. Så vil jeg starte i den lille ende udsætning af eghjorten, det var egentlig ikke Friluftsrådet, det var nogle af medlemsorganisationerne der var på banen, synes jeg egentlig med en god diskussion, fordi det her med hvornår er noget hjemmehørende ikke hjemmehørende, hvornår skal man føre noget til eller lade være, hvornår skal man effektivisere eller ikke effektivisere, det er en god diskussion, men jeg synes det er en sund diskussion. Så jeg vil egentlig bare kvittere for, at det at tage det op er jo en anledning til også at få en diskussion, men her tror jeg ikke vi var helt enige. I den lidt større ende så var der bisoner på Bornholm, hvor i hvert fald nogle af medlemsorganisationerne havde et synspunkt på og jeg tror egentlig også Friluftsrådet i den her sammenhæng, at det med begrænset adgang til bisoner i starten ikke var nogen god ide, hvor vi tænker hmm det vigtigste er sådan set at få de der bisoner ud, de kan give noget dynamik i skovene, de kan give nye friluftsmuligheder og de kan også give noget til turismen, så det er da en god ide og det med adgangen i en kort periode det lever vi med. En der er lidt større zonering af Naturstyrelsens arealer, det er jo noget som betyder meget i forhold til friluftslivet. Jeg vil sige zonering er ment på den konstruktive måde, i den forstand vi skal have forenede rammer for et godt friluftsliv, men at vi selvfølgelig skal passe på biodiversiteten. Det høringsmateriale der blev sendt ud i forbindelse med zoneringen, afstedkom jo også fra jeres side en del bemærkninger. Jeg håber så I har oplevet, at vi har lyttet i den høring der har været, og at det er blevet mere spiseligt, det tror jeg nok det er, men også at vi har fundet en balance, som vi alle sammen kan leve med. Trods forskelligheder ind imellem så evner vi at finde løsningerne sammen, og det er jo rigtig godt. Grundlæggende kan man sige, arbejder vi også sammen hen imod det samme mål, nemlig at sikre danskerne en adgang til en rig natur og muligheder for attraktiv friluftsliv, både for os og de der er her på kloden lige nu, men også for kommende generationer. Herunder, det synes jeg også er en vigtig ting 15

16 og en vigtig dimension i jeres strategi, en forståelse af den kontekst vi udøver i friluftslivet, altså lærings- og formidlingsdimensionen. I jeres strategi bruger I billedet med et fyrtårn i jeres vision. I har et klart mål, I styrer efter. Jeg tror meget grundlæggende på, at hvis man har et fyrtårn og man har et mål, så har man en ret god chance for at nå det på et tidspunkt. Det kan godt være man driver en lille smule sidelæns på vejen. Det kan også godt være man lige er nødt til at stryge sejlet, hvis det stormer. Men hvis man holder fyrtårnet og målet for øje, så skal man nok nå sikkert frem. Og specielt når man har den indstilling, som I har, at det skal ske i et samarbejde med jeres omgivelser. Jeg vil egentlig bare slutte af med at ønske jer alle rigtig god vind i sejlene. Jeg ser frem til vi ser frem til et fortsat godt samarbejde. Vi mener, der er noget at gå efter. Vi mener, det her er et område som er nærværende for rigtig mange, og desto mere er der også en grund til at gøre noget ved det. Så god vind og tak for ordet. Michael Martin Jensen, NOA Du kom til at sige nogle forfærdelige ord der hedder: der vil være konkrete resultater. Kunne man forestille sig nogle store, nationalt, betydningsfulde finansielle indsatser eller fysiske indsatser at se hen til? Poul Erik Pedersen, Kreds Nordsjælland Jeg er også medlem af brugerrådet. Det er måske tæt op ad Michaels indlæg, men jeg ser også hen til en national friluftspolitik, men følger der store eller fyldige budgetter med, eller ender det mere i puljeorienterede arbejder vi kan søge puljer, eller internt kan styrelsen søge puljer til projekter ol. Eller eksempelvis vil jeg så anbefale, at de grønne partnerskaber får mulighed for at fortsætte en årrække endnu, for der er mange spændende elementer i grønne partnerskaber også. Lars Mortensen Jeg vil lige sige, at det med pengene ved vi jo er riget fattes penge. Men det der jo i virkeligheden bliver helt afgørende, det er jo om den friluftspolitik får en forankring, som gør at den er legitimeret. Ikke kun ved at det er nogle ministerier, nogle organisationer og nogle aktive folk som har været med til det, men også at det på en eller anden måde får et politisk ophæng via Folketinget. Det synes jeg er rigtig vigtig, for at det skal blive alvor og ikke bare et idékatalog til hvordan man kunne, ved at Folketinget er inde er der en vis retning og en vis legitimering i at det er faktisk den retning man går i. Så det vil jeg godt spørge, om ikke det er i miljøministerens agt at sørge for det kommer i Folketinget? Henrik Studsgaard Lars, det er lidt snyd du tager min talerpind. Det er jo mig der skal stå og sige, det er riget fattes penge. Det er jo rigtigt, det der med penge er ikke noget der hænger på træerne eller andre steder i øjeblikket. Hvor vidt der kan knyttes penge an til den nationale friluftspolitik, det er for tidligt at svare på. Dels må vi kigge mere på substansen, dels skal der forhandles finanslov. Og det er jo typisk i sådanne sammenhænge, at det kan afgøres om der kan blive, også til de her puljer for eksempel eller anden finansiering til at understøtte det man gerne vil med politikken. I kan godt høre, det her er rigtig embedsmands snak, jeg snakker rundt om det, for jeg kan ikke svare på det om der penge eller ikke penge. Jeg kan kun sige en ting, det med at få penge i øjeblikket, det er ekstremt svært. Og de der i øvrigt arbejder inden for sektoren, tror jeg godt kan nikke til det. Sådan er det. Men der vil jeg så også sige, netop med et område som friluftsområdet, friluftspolitik og det her er ikke for at tale pengene 16

17 bort og ingenting kan lade sig gøre, men der tænker jeg det er måske dybest set egentlig heller ikke det der er det allervigtigste. Det er dejligt at kunne understøtte det med penge og puljer. Men jeg tror det at have mål, skabe engagement, det at få gjort noget, det er det allervigtigste. Og det er det der er den største procentdel, det at kunne lykkes både med strategi og med den nationale friluftspolitik. Dermed adresserer jeg også lidt rundt omkring de grønne partnerskaber, de grønne ildsjæle, der ligger også en pulje der. Det vil være dejligt, hvis vi kunne fortsætte med det, men det vil jeg ikke stå herfra og love. Så er der spørgsmålet omkring legitimeringen af friluftspolitikken. Jeg er kun departementschef jeg er ikke minister, så jeg kan ikke udtale mig på ministerens vegne om, hvad ministeren vil gøre i forhold til Folketinget. Jeg vil måske sige, at for at ministeren kan vurdere det, så tror jeg det er vigtigt, at man kan mærke lidt nøjere - det kan vi når vi kommer lidt hen i efteråret, hvordan er det så den nationale friluftspolitik tegner om jeg så må sige, for at se hvad er så den relevante behandling af politikken, evt. i Folketinget eller på anden måde. Det var også embedsmands svar, sådan er det at have en embedsmand på besøg. Lars Mortensen Jeg havde heller ikke regnet med et klart svar. Jeg er selv embedsmand, så jeg ved godt hvordan man gør det. Men jeg kan bare love dig, vi slipper ikke det der med legitimeringen. Men det havde du nok heller ikke regnet med vi ville gøre. Det vil vi arbejde stærkt for. Men ellers vil jeg sige tak for de ord, de rammer godt ind i den dagsorden vi har. Det er vi glade for, for det viser også I følger godt med. Jeg er også glad for det du siger om vores samarbejde. Og de divergenser der kan være, de skal være der, fordi hvis vi var enige var der ikke så meget at kæmpe for, og det skal der være. Vi prøver jo i Friluftsrådet at være i konstruktiv dialog. Vores ønske er ikke konfrontation, men løsninger, hvor vi bidrager. Vores mål er ikke at forfægte stærke synspunkter og så stå isoleret eller højt oppe i luften uden at have et ben på jorden, men at få resultater. Det er den måde vi arbejder på, vi gør det ud fra en holdning, ud fra nogle synspunkter, men det er et spørgsmål om resultater, og så få det bedste ud af det. Og det synes jeg, vi har et godt samarbejde med jer og vi er rigtig glade for, at I også har lyttet til os i forhold til zoneringen og taget en masse af de synspunkter ind, som vi har haft. Så må vi så se hvordan administrationen går. Tak fordi du ville komme og tak for dine ord. Generalforsamlingen genoptages. Ad4: Friluftsrådets nye strategi Formand Lars Mortensen fremlagde Friluftsrådet nye strategi. Der blev herefter åbnet for kommentarer. Jan Ejlsted, Dansk Ornitologisk Forening Ligesom det blev sagt af flere under beretningen, så vil jeg også gerne på DOFs vegne kvittere for en rigtig god proces der har været i forbindelse med udviklingen af denne her strategi. Det har ganske enkelt været fremragende arbejde, organiseret af både bestyrelsen men også sekretariatet. DOF glæder sig meget over, så stærkt som natur er blevet placeret. Begrebet "rig natur" står jo lige i midten af missionen, som den er formuleret, og det er vi utrolig godt tilfredse med. Det lyder måske nemmere end det er, men faktisk har Friluftsrådet jo oprindeligt taget udgangspunkt i, at hvis man ikke kunne bevise, at naturen var alvorligt generet, så kunne man udfolde sit friluftsliv. Men nu bliver rig natur en målsætning man vil arbejde aktivt for. Det er ganske enkelt fremragende. Hvis man ser på nogle af de 17

18 mål der er opstillet, så synes jeg især jeg vil hæfte mig ved, at man vil arbejde for en bedre naturkvalitet i de danske nationalparker. Det lyder måske lidt som en floskel, men faktisk er det sådan at den nationalpark lovgivning vi har den har ikke natur som øverste målsætning, den arbejder med en lang række målsætninger, som er relativt uprioriterede. Men her sætter Friluftsrådet sig altså for at arbejde aktivt for en højere naturkvalitet. Det synes jeg er rigtig, rigtig godt gået. Så vil Friluftsrådet arbejde for en national naturfond, der var jo bingo igen, fordi da vi fik rapporten fra Natur- og Landbrugskommissionen her forleden dag, så havde vi nøjagtig samme anbefaling også fra dem. Så godt gået Friluftsrådet, der var I/vi tidligt ude endnu en gang. Så har jeg en kommentar til spørgsmålet om frivillighed. I den forbindelse vil jeg komme med en opfordring og et spørgsmål. Det er nævnt i organisationsmålene, at man vil femdoble antallet af frivillige i naturen. Det synes jeg igen er rigtig, rigtig spændende. Det er et meget ambitiøst mål. Og jeg vil gerne komme med et profeti her, for jeg tror nemlig, at når vi når frem til 2020, hvor strategien jo løber ud, så vil vi få fire højt rangerende mål, hvoraf frivillighed vil være det fjerde, altså en tilføjelse til de tre der er i forvejen. Jeg ser det her som et virkelig visionært udviklingsområde for Friluftsrådet. Og i den forbindelse kommer min opfordring, nemlig at I trækker på de mange erfaringer, der er i Friluftsrådets medlemsorganisationer. Her vil jeg pege på nogle, som DOF måske ikke nævner så ofte, f.eks. Danmarks Jægerforbund som har et meget stærkt frivilligt arbejde. Der synes jeg, der er nogle erfaringer som er værd at hente. Jeg vil også pege på Danmarks Idrætsforbund, som bl.a. Mads nævnte det faktisk, det med frivillighedstjek, det kan lyde som en reklame, men jeg bruger det rigtig meget, og vores medlemmer bruger det rigtigt meget. Så jeg vil også opfordre andre til at gå ind og kigge på det, det er simpelthen fremragende arbejde og det er også noget der kan inspirere Friluftsrådet rigtig meget. Natur er jo ikke det område, som der er mest frivilligt arbejde på i øjeblikket, kan man roligt sige, så derfor er der et stort, stort udviklingspotentiale. Der gælder det selvfølgelig om at trække på de ressourcer der ligger i Friluftsrådets medlemsorganisationer. Men mit spørgsmål til jer skal gå på, målet er at femdoble antallet af frivillige i naturen. Så vil jeg spørge, hvad er baseline? Hvordan vil I måle den nuværende aktivitet? For det er jo nemt at sige, at man vil femdoble, men hvad er udgangspunktet? Der vil jeg håbe, der er nogle i Friluftsrådets sekretariat, der tager fat og siger, der er så og så mange i dag og vi skal være fem gange så mange i fremtiden, ellers bliver det varm luft som mange af os tidligere har prøvet, når vi skal leve op til strategien. Men en flot strategi, som også DOF glæder sig til at bidrage til. Tak. Michael Martin Jensen, NOA Jeg vil sige mange tak for en god strategi. Jeg vil specielt sige tak til en fantastisk god gennemgang. Jeg synes, det var en fantastisk lærerig måde at møde centralorganisationen på, som vi plejer at kalde det ude i udkants Danmark. Men en enkelt ting, som jeg har også har rejst der, det er de tidsrammer I sætter og de tidsrammer der nu vil blive lagt ned over vores lokale arbejde. Der kan vi komme i nogle meget vanskelige prioriteringsopgaver. Jeg vil være så fræk at sige, vi sidder nede i et eller andet maskinrum og nogle gange er gevindet på møtrikken venstre og nogle gange er den højre, nogle gange er den i inch og nogle gange er den i millimeter. Og det er sådan noget, vi mærker. I arbejder med treårige evalueringstider, vi ser på sådan noget som fireårige, det er sådan noget som kommunalbestyrelser. Jeg er utrolig bange for, at der kommer noget med et forventningspres ud til os på gennemførselstiderne. Jeg tror vi skal afstemme forvent -ningerne, som du selv siger. Så er der en enkelt ting, jeg vil sige den er ridset lidt i arvesølvet. Og det er ordet bæredygtighed. Jeg lagde mærke til, Lars, at du i din beretning kun nævnte det en gang. Det er meget interessant. Her i strategien er det nævnt måske 1000 gange. I NOA er vi blevet utrolig bange for det ord. Vi prøver at omdefinere det, vi 18

19 prøver at finde udenlandske ord. Vi føler, der er nogle der har stjålet det ord. Jeg prøver at minde om bæredygtigt landbrug, jeg har også hørt bæredygtig militærindsats. Der er mange mærkelige måder, man bruger bæredygtighed på. Og det er rigtigt, du siger I mener man skal opføre sig ordentligt. Så kommer vi igen til et ord der er svært, ordentligt. Hvem definerer det? Jeg tror ikke, det er et ord der holder til Simpelthen ikke, men lad os snakke om det på et eller andet tidspunkt. Til slut er jeg utrolig glad for I inddrager kulturmiljø. Der ligger en stor, stor frivillighedsressource, - nu har jeg ikke lige vores medlemsliste, men jeg møder dem ude hvor jeg kommer fra, Langeland. Der er flere der har forstand på kulturhistorie, end der er på friluftsliv, vil jeg sige. Der ligger rigtig mange frivillige vi kan bruge. Tak for ordet. Poul Erik Pedersen, Kreds Nordsjælland Jeg vil også sige tak til bestyrelsen og sekretariatet for det formidable flotte arbejde der er lavet med den her strategi. Det skal der ikke være nogen hemmelighed i. Men det er jo også lidt med at tale på vegne af de lokale aktører derude kredsene. Her ligger et godt fundament for vores fremtidige arbejde. Her har vi mulighed for at prioritere, men selvfølgelig inden for nogle bestemte rammer, kombineret med de andre mål der nødvendigvis også rejser sig lokalt. Men her ved vi præcist, hvor engageret vi kan tillade os at blive. Og måske en tand mere. Og det er rigtig godt. Vi har brug for - med det her materiale at appellere for endnu en gang for tiende år i træk, at organisationerne sørger for at fyre op med jeres folk ude i kommunerne. Det er meget, meget vigtigt for, at denne her strategiplan skal gennemføres lokalt. Det har vi meget stærkt brug for. For vi skal ikke bare leve af et af målene, som der står: Organisationsudvikling; Friluftsrådets decentrale organisation er senest i 2017 åben for deltagelse for andre end medlems -organisationers repræsentanter. Det kunne være et flot mål i sig selv, at de udgjorde 99 % og Friluftsrådets folk gjorde 1 % måske. Men det er også sundt at være velorganiseret i Friluftsrådet og løse en del af de opgaver, som er Friluftsrådets mål og strategi fremadrettet. Så derfor vi har brug for ruder konge, vi har brug for ruder dame, vi har brug for ruder knægt i en lind strøm fra jer. Også for at få generationsskiftet ind, men det er ikke nødvendigvis ensbetydende med at alle ruder kongerne abdicerer, som der har været enkelte gange nævnt her i dag. Fordi det her materiale, det er med til at vi andre, der har været med i mere eller mindre kort eller lang tid, får endnu mere lyst til at fortsætte og sørge for at få et godt arbejde med Friluftsrådets strategi fremadrettet. Så endnu en appel til hovedorganisationerne, sørg for at få sat folk ud, således at vi i de enkelte kommuner kan lave nogle netværk, der kan være med til at styre de mange projekter som strategien nu sætter i værk nu her. Så der er kun at sige en ting, og jeg ved ikke om Jan eller Lars tør sige det, men Friluftsrådet har sejret ad helvede til. Tak. Michael Boon Pedersen, LandboUngdom Nu sidder jeg jo ikke i bestyrelsen, så kunne jeg godt lige give jer en lille bemærkning med på vejen omkring strategien. Og tillykke til jer der er valgt. At få lavet en strategi, som kan samle 90 medlemsorganisationer der er så vidt forskellige som vi er i Friluftsrådet; det har været en stor opgave, måske fra starten. En mere eller mindre umulig opgave. Men efterhånden som vi er kommet frem i forløbet, at nå et fælles fodslag organisationerne imellem, og med hjælp fra et særdeles dygtigt sekretariat, udmønter sig i det vi sidder med her. Men en ting er at få lavet et hæfte, en anden ting er at få kørt det ud i livet. Naturarealer skal hæves med 15 % og den natur vi har, skal forbedres. Et langt fra umuligt projekt, men det kræver virkelig godt benarbejde, hvis det skal lykkes. Der skal indgås alliancer med flere lodsejere, som har lyst til at gå forrest og vise, at det kan gøres uden at det kommer til at koste ret meget. Om en måned skal jeg have et større arrangement med Landboforeningen på de 19

20 østlige øer. De skal over på Ledreborg og også se på, hvad det er for små tiltag de gør, som kan skabe den mangfoldighed, som ikke bare handler om de jagtbare arter. Allerede efter tre måneder kan man se, hvad naturen kan producere af dyreliv. Et vigtigt skridt med at hæve naturarealet, det er også at adfærdskampagnen som nu skydes i gang får skabt en holdningsændring blandt en del af de uorganiserede brugere. Konflikterne skal ned på et minimum så man som lodsejer hilser på publikum der respektfuldt søger naturoplevelser på ens jord frem for at irritere sig over, at der er nogle der lufter hund på ens mark. Det vil, tror jeg i hvert fald, give en mere åben holdning til adgang på private arealer. En ting er i hvert fald helt sikker, adgang til naturen skal ikke forringes og den nye natur der kommer, skal vi have mulighed for at komme ud i. Men vi må også huske en ting, naturbeskyttelsesloven måske ikke retten til adgang alle steder, men retten til at spørge om afstikkere, det kan den aldrig tage fra os. Tak. Lars Mortensen Jeg vil gerne sige tak for modtagelsen. Og til Jan Ejlsted, som jo fremhæver naturdelen, og det er også rigtigt det er jo noget, hvor vi måske bliver klarere end vi har været før. Og det har jo sådan set været en plan. Men jeg synes jo også det er værd at sige, at den her strategi er en helhed, visionen er en helhed, fordi vi er ikke en naturorganisation i den forstand at vi kun har det formål. Vi er en friluftsorganisation, der har det formål at udbrede friluftslivet, men det vil vi gerne gøre på en god måde og det vil vi gerne gøre i en god natur. Jeg tror du har ret i at frivillighed får en ny renæssance kan man sige, vi har jo været vant til det for vi kommer jo fra frivillige organisationer, som har haft sin måde og som jo er en 100-årig tradition kan man sige, eller lidt mere 150 år efter folkestyrets indførelse, hvor man aktiverer landet på forskellig måde med frivillige. Nu må vi ind i en anden måde at gøre det på og det er jo sådan set det du annoncerer, at det er det vi kommer til at arbejde med og det kan blive den fjerde søjle i en ny måde at se frivillige på og det synes jeg er et interessant perspektiv at have. Og det der med baseline, ja det er rigtigt der er faktisk et par gange vi skal ind og have baseline, det har vi ikke rigtig helt lavet endnu, men på det her område er vi faktisk nogenlunde med på det med frivillige, fordi på de opgørelser der siger man at der er mellem frivillige nu, og det vil vi så gerne femdoble, så kan man jo se hvad tallene er. Men der er andre steder vi skal ind og fastlægge den der baseline før vi arbejder videre med det, fordi vi skal vide hvad vi går ud fra. Så der kan man sige, der er noget vi har til gode. Til Michael fra NOA, det med tidsrammerne det er jo rigtigt, der bliver pres, men det er med velberådet omhu kan man sige. Vi vil være ambitiøse og vi vil også gerne give nogle målepunkter, som vi så på den måde kan måle os op på. For det første synes jeg man kan sige, som jeg også sagde før, at planen er også til for at afvige, men så ved man hvornår man afviger, og det er en del af øvelsen, for hvis der er noget der kommer på tværs eller noget der ikke løber som det skal, så må man justere det, sådan er det. Det andet er jo også, at der vil jo skulle ske prioriteringer, også derude i kredsene, det her er jo et redskab til også at prioritere. Der kan man jo sige, at vi er jo en organisation, hvor vi ikke nødvendigvis går i takt altid, og det synes jeg sådan set heller ikke at vi behøver, bare vi går i samme retning. At der så er nogen der er lidt langsommere end andre, og der måske er en kreds der ikke fik lavet det, det er så hvad det er, fordi sådan er det i en folkelig organisation, fordi der er forskel på hvordan man gør, men der er ingen tvivl om at vi vil være i ret god dialog og tæt dialog og her ligger også et ansvar, det kan jeg jo ligeså godt sige nu sidder hele sekretariatet her jo, at der ligger også et ansvar på sekretariatet at få lavet gode oplæg og få understøttet på en eller anden måde at give de redskaber til, 20