Dansk Horton Hovedpineforening

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk Horton Hovedpineforening"

Transkript

1 Dansk Horton Hovedpineforening Nyhedsbrev maj 2011

2 Dansk Horton Hovedpineforening Referat af årsmøde 9.april 2011 ad 1. Valg af dirigent Formanden foreslog Niels Bogø, som blev enstemmigt valgt. Ad 2. Formandens beretning, v/freddie Nielsen Formanden fortalte om diverse tiltag i 2010, herunder især om bestyrelsens og hjælpsomme medlemmers forsøg på at få foreningens plakat hængt op i lægehuse, klinikker mv., desværre uden den store succes. Derefter om etablering af samarbejde med kommunikationsvirksomheden Waterfront Communications A/S med henblik på udbredelse af kendskabet til Hortons hovedpine såvel i sundhedssektoren som generelt, samt på at fremskaffe økonomiske midler til foreningen. Dette har resulteret i, at foreningen modtog driftstilskud fra Tipsmidlerne på kr. samt ikke mindst et tilskud fra Sundhedsstyrelsen på kr. til en informationskampagne. Pengene skal bruges i 2011, og formanden skitserede de planer, som bestyrelsen har lagt i samarbejde med Waterfront. Formandens beretning blev godkendt. ad 3. Forelæggelse af regnskab for 2010, v/kasserer Anette Pedersen. Regnskabet blev godkendt uden bemærkninger. ad 4. Forelæggelse af budget for 2011 og fastsættelse af kontingent, v/kassereren Budgettet blev godkendt uden bemærkninger. Bestyrelsen foreslog uændret kontingent, 200 kr. pr. år. Dette blev vedtaget. Auditoriet på Aarhus Sygehus var rammen om årsmødet.

3 ad 5. Valg af medlemmer til bestyrelsen. Bent Ove Larsen og Rigmor Jensen blev genvalgt. Bestyrelsen foreslog udvidelse af bestyrelsen fra 5 til 7 medlemmer. Dette blev vedtaget. Bestyrelsen foreslog valg af Tom Bacher og Christian H. Hansen. Tom og Christian fortalte kort om deres begrundelse for at stille op. Ingen andre ønskede at stille op, og begge blev enstemmigt valgt. ad 6. Valg af suppleanter Inga Stenkjær og Helge Kasch blev genvagt. Bestyrelsen har ikke fået kontakt med Søren Lilholt, som derfor ikke blev genvalgt. Der var ikke andre, der ønskede at stille op. ad 7. Valg af revisor og revisorsuppleant Niels Bogø blev genvalgt. Bestyrelsen har ikke kunnet få fat på Ronald Larsen. Derfor blev Kirsten Lundgaard i stedet valgt til revisorsuppleant. Foreningens nyvalgte bestyrelsesmedlem, folketingsmedlem Christian H. Hansen beretter om det at være i folketinget og samtidig lide af Hortons Hovedpine.

4 ad 8. Orientering om foreningens hjemmesider Morten Bjørneboe orienterede om foreningens hjemmesider og besvarede spørgsmål. ad 9. Christian H. Hansen fortalte om, hvordan det er at passe sit arbejde i Folketinget og samtidig lide af Hortons hovedpine. ad 10. Iltmasker Morten Bjørneboe fortalte om udvikling indenfor iltmasker og demonstrerede Hortonmasken. Der var stor spørgelyst og udveksling af erfaringer blandt de fremmødte. ad 11. Bestyrelsens planer for det kommende år, v/formand Freddie Nielsen Formanden berettede mere om informationskampagnen og planerne for udnyttelse af bevillingen fra Sundhedsstyrelsen. ad 12. Overlæge Helge Kasch fortalte om arbejdet på Neurologisk Afdeling på Århus Sygehus, om nyt indenfor forskning og besvarede spørgsmål fra de fremmødte. ad 13. Eventuelt intet under dette punkt. Overlæge Helge Kasch besvarer bl.a. spørgsmål fra salen. Morten Bjørneboe fortæller om ilt.

5 Foreningens bestyrelse 2011/12 Foreningen har efter årsmødet konstueret sig således: Formand: Næstformand: Sekretær: Kasserer: Medlem: Suppleanter: Niels Freddie Nielsen, Jægerspris Tom Bacher, Greve Bent Ove Larsen, Herlev Anette Pedersen, Hvidovre Rigmor Jensen, Virum Bent Frederiksen, Helsingør Christian H. Hansen, Herlev Morten Bjørneboe, Roskilde Helge Kasch, Højbjerg Inga Stenkjær, Odder Maie M. Andersson, Bagsværd Kampagne om Horton Hovedpine Som oplyst i sidste Nummer har vi fået bevilget 1,5 mio.kr. til en kampagne om Horton Hovedpine og for at klare denne opgave, har vi indledt et nært samarbejde med lægerne på hovedpinecenteret, kommunikations firmaet Waterfront og produktionsselskabet STV Mayday A/S. Dette er allerede godt i gang, og vi har holdt en del møder og fundet ud af, at der skal laves en grundfilm a ca 28 min., nogle små lægefaglige teaserfilm til undervisnings brug med undervisningsmateriale samt 2 stk. forelæsnings-/ vidensdebatprogrammer. Samtidig vil filmene blive vist i DR 2. I løbet af efteråret vil de færdige programmer til DR blive afleveret til DR2, Danskernes Akademi. Filmene vil også blive lagt ud på hjemmesider, bla. You Tube og Facebook og vores egen side. Filmene skal bl.a. bruges i november 2011 på Lægedagene i Bella Centeret i København, hvor vi har vores egen bemandede stand. Der bliver også forskellige ting, lægerne kan tage med hjem og bruge i deres arbejde. Vi vil ligeledes få en ny hjemmeside med mange oplysninger både til patienter, læger og andet sundhedspersonale.

6 Sæt strøm til din hovedpine! Verden over er der en stigende interesse for et helt nyt behandlingsprincip til kronisk hovedpine, også for Hortons klyngehovedpine. Da medicinsk behandling ikke altid er tilstrækkelig og i visse tilfælde endda forbundet med bivirkninger, har man nu fokuseret på elektrisk stimulation som ny behandling, dels som forebyggelse og dels som anfaldsbehandling. Man arbejder med et princip, der kaldes neuromodulation. Baggrunden herfor er det faktum, at al kommunikation mellem nerveceller foregår gennem elektriske signaler og hver eneste gang en nerve aktiveres, skyldes det et elektrisk signal. Dette signal sætter en kæde af andre elektriske signaler i gang, og det fremkalder en reaktion i kroppen. Det kan være i muskelsystemet, hvor man starter en bevægelse, så man kan gå, løbe eller tale. Det kan også starte en kædereaktion i en gruppe smertenerver, således at man ved en akut smerte flytter hånden fra kogepladen og fjerner sig fra noget, der kan gøre skade, hvilket er vældig fornuftigt. Hvis det imidlertid er en ubehagelig smerte i hovedet som et Hortonanfald, kan man bare ikke flytte sig fra smerten eller beskytte sig imod anfaldet. Desværre kender vi endnu ikke årsagen til den ubehagelige kædereaktion, der starter et Hortonanfald, men vi har erfaret, at man kan bryde denne smertereaktion med at tilføre en elektrisk impuls udefra, således at smertenerverne blokeres. Man har bare ikke vidst, hvordan det skulle kunne bruges til at behandle de enkelte anfald. Der har været problemer med at kontrollere den elektriske impuls så præcist, at der kun blev givet tilstrækkelig strøm til at stoppe anfaldet. Ligeledes har man ikke kunnet individualisere behandlingen til den enkelte person, da alle i sagens natur ikke reagerer ens. Med ny viden om neuromodulation og den utrolige IT-udvikling er der nu udviklet en helt ny generation af smertestimulatorer, der kan programmeres til den enkelte person. Denne viden kan nu bruges til at lindre smerter og måske også kronisk hovedpine? På Dansk Hovedpinecenter, Glostrup Hospital er vi nu i gang med et meget spændende projekt, hvor disse programmerbare systemer afprøves på kronisk Hortons klyngehovedpine. Vi samarbejder med et amerikansk firma, der har udviklet behandlingen. Vi deltager i det første projekt i verden sammen med 5 andre europæiske hovedpinecentre, og der skal indgå i alt 30 patienter. Vi har etableret et tæt samarbejde med kæbekirurgisk afdeling på Rigshospitale,t hvor operationerne

7 foregår, og til dato er der opereret flest i Danmark, i alt 7. Patienterne udvælges efter en lang række kriterier blandt dem der lider af kronisk klyngehovedpine med mange daglige anfald og som ikke har haft effekt af eller ikke kan tåle den medicinske behandling. Stimulationssystemet består af en lille elektrode og en chip, der indopereres i overkæben på den side, hvor anfaldene optræder. Efter en helingsperiode på nogle uger indstilles stimulatoren og elektroden programmeres til den enkelte person. Når anfaldet kommer i udbrud, starter man behandlingen ved at holde en ekstern stimulator, en fjernbetjening som ligner en gammeldags mobiltelefon, op til kinden og tænde den. Man behandler således det enkelte anfald med en lille mængde strøm, indtil smerterne forsvinder, og herefter slukkes stimulatoren indtil næste anfald. Det er ganske nemt og praktisk og kan bruges overalt uden begrænsninger. Indtil videre er forsøget i fuld gang, og det er for tidligt at konkludere noget om det endelige resultat og fremtiden. De foreløbige tilbagemeldinger fra både de danske og udenlandske patienter har dog været meget positive, og vi er således optimistiske med hensyn denne behandling som et alternativ til medicinsk behandling. De endelige resultater vil formentlig først blive offentliggjort i slutningen af På Dansk Hovedpine Center har vi også fået mulighed for at deltage i andre nye neurostimulations-projekter både til Hortons klyngehovedpine og på sigt formentlig også til andre type kronisk hovedpine. Dermed åbner der sig helt nye veje for behandling og forståelse af disse svært invaliderende sygdomme. Du er velkommen til at få yderligere information på Glostrup Hospital - Forskningens døgn torsdag den (www.glostruphosp.dk)??

8 Forskere fra Glostrup Hospital knækker migrænens kode Sohail Asghar og Messoud Ashina fra Neurologisk Afdeling på Glostrup Hospital har efter års forskning præsenteret gode nyheder til de tusindvis af patienter, der lider af migræne. Op mod en halv million danskere lider af migræne, og nu er der godt nyt på vej. Dansk forskning har taget et stort skridt, der vil få betydning for fremtidens behandling af migræne. Hovedpineforskere har længe peget på, at migræne skyldes en endnu ukendt mekanisme i hjernen. Men den danske forskning slår fast, at migræneanfald udløses, når blodkarrene, der forsyner hjernehinderne, udvides. Vi har nu identificeret en biomaker - dvs. et specifikt mærkat for, hvad der sker under et migræneanfald. Og hvad der er endnu vigtigere - vi er gået ind og har markeret, hvor det er fremtidig medicin skal virke, fortæller Sohail Asghar. Ny medicin på vej Tusindvis af timer med testpersoner i en mr-scanner er grundlaget for den nye viden, der netop er publiceret i det anerkendte videnskabelige magasin Annals of Neurology. Nu er det op til medicinalfirmaerne at udvikle ny medicin, en opgave, der er blevet lettere med resultaterne fra Glostrup Hospital. Vi har givet dem, der skal udvikle medicinen, et nyt redskab. Vi har fortalt dem, hvor deres mål skal være henne fremover. Så perspektiverne er, at det bliver meget mere målrettet udvikling af ny medicin fra nu af, siger Sohail Asghar. Sohail Asghar modtog 25. marts Mogens Fog-prisen til Dansk Neurologisk selskabs årsmøde 2011 for sine kliniske studier af migræne.

9 Hovedpine er ikke bare ondt i hovedet Sygdommen fylder meget både for den enkelte patient og for samfundet. Man bør opruste på området og tage sygdommen alvorligt, mener ekspert. Ifølge overlæge Helge Kasch, der er klinikchef på Hovedpineklinikken på Aarhus Universitetshospital, kan man reducere smerterne hos op til halvdelen af patienterne med svær hovedpine og patienter med let hovedpine kan også hjælpes. Hver tredje dansker har søgt læge på grund af hovedpine. Spændingshovedpine og migræne er nogle af de almindelige grunde til, at folk bliver sygemeldt fra deres arbejde, men rent lægemæssigt er man ikke rustet til at yde patienterne den optimale behandling. Det mener overlæge Helge Kasch, der er klinikchef på Hovedpineklinikken på Aarhus Universitetshospital. Hovedpine er mere invaliderende, end man lige tænker på i hverdagen, og det er et område med få speciallæger i forhold til hvor mange patienter der er. Der er en tiendens til at tænke Det er bare hovedpine Det gælder også for patienterne, der går med det derhjemme. De har måske mange sygedage og får ikke den forebyggende behandling eller anfaldsbehandling, som kan hjælpe dem. Ifølge Helge Kasch kan man reducere smerterne hos op til halvdelen af patienterne med svær hovedpine, og patienter med let hovedpine kan også hjælpes. Vi kan ikke gøre alle raske, men der er noget at komme efter. I starten af 2009 var Helge Kasch med til at etablere Hovedpineklinikken i Aarhus. I forvejen er der et Hovedpinecenter i Glostrup. Tanken er, at vi skal udbygges fuldt ud til at blive et hovedpinecenter, så vi har et både i Øst- og Vestdanmark. Alene i vores region regner vi med, at op mod patienter har behov for jævnligt at gå til deres læge for deres hovedpine. Så det er store tal vi taler om. Han understreger dog, at det forsat bør være den praktiserende læge, der er nøglepersonen i at behandle patienter med ukompliceret hovedpine, mens de praktiserende neurologer og hovedpinecentrene skal tage sig af de sjældne og mere komplicerede tilfælde.

10 Tre typer af hovedpine Traditionelt inddeler man hovedpine i tre hovedtyper: Spændingshovedpine, migræne og klyngehovedpine. Spændingshovedpine er langt den hyppigste af de tre former og opleves som en trykkende smerte i hele hovedet uden andre symptomer. Hovedpinen varer fra en halv time til flere dage. Det kan være meget generende og reducere livskvaliteten betydeligt. Ofte er det et advarselssignal fra kroppen om uhensigtsmæssige belastninger enten i form af stress eller forkert arbejdsstilling. Migræneanfald varer typisk mellem få timer til flere døgn og er karakteristisk ved en stærk, ensidig smerte, som bliver ved fysisk aktivitet. Ofte har patienterne også kvalme og kaster op. Enkelte er så hårdt ramt, at de oplever talebesvær og lammelser. Ved klyngehovedpine har patienterne korte anfald med meget voldsomme, brændende smerter i den ene side ofte omkring øjet. Sygdommen er relativ sjælden, men svært invaliderende Anfaldene kommer i klynger, som typisk varer flere uger, og de kan have op til flere anfald om dagen. Imellem klyngerne er der symptomfri perioder fra uger til flere år. Diagnosen er ofte svær at stille, og det kan vare flere år, inden patienten bliver diagnosticeret korrekt. Sygdommen forveksles ofte med bihulebetændelse eller migræne. Den samme patient kan lide af flere forskellige typer hovedpine på samme tid, og hovedpine kan være et symptom på andre sygdomme. Der findes flere hundrede årsager til det, vi kalder sekundær hovedpine, hvor der er en anden grundlæggende årsag til hovedpinen. Det kan være dårligt hjerte, nyresygdom, forhøjet blodtryk eller de mere alvorlige som hjernetumorer og blodpropper. Overforbrug af medicin giver hovedpine Den mest almindelige form for sekundær hovedpine er medicinoverforbrugs-hovedpine. Hos patienter med kronisk hovedpine er et for stort forbrug af smertestillende medicin årsagen hos op mod en tredjedel. Den rammer cirka hver tredje patient, der tager for meget medicin. Det typiske mønster er en gradvis tiltagende hovedpine over flere måneder, hvor behandlingen ikke har nogen effekt. Når patienterne ophører med deres overforbrug af smertestillende medicin, aftager hovedpinen i både styrke og hyppighed og kan igen behandles medicinsk. På hovedpineklinikkerne er få sengepladser reserveret til de patienter, hvis forbrug af smertestillende medicin er løbet helt løbsk. Man fjerner al medicinen, og mange oplever abstinenser et par dage med betydelige psykiske og fysiske symptomer. Det kan være uro, angst, søvnforstyrrelser, kvalme og hjertebanken.

11 Det kræver stor støtte fra både personale og familien. Men når abstinenssymp-tomerne aftager, oplever mange af patienterne en spontan bedring af deres hovedpine, og mange får det også bedre generelt, når de ikke længere er så påvirkede af den daglige medicin. Individuel medicinsk behandling Helge Kasch anbefaler, at man starter behandlingen af hovedpinen med håndkøbsmedicin i samråd med sin praktiserende læge. Mange har god effekt af almindelig håndkøbsmedicin, men nogle er selvfølgelig så hårdt plaget, at de har brug for mere specifik medicin enten som forebyg-gelse eller til at tage ved anfald. Behandlingen af hovedpine vil altid være individuel, hvor lægerne forsøger at designe den bedste kombination til den enkelte. Det kan tage lang tid at finde det optimale præparat. Især hvis man skal tage forebyggende medicin dagligt, kan det strække sig over lang tid at nå frem til noget, der virker. Men lige pludselig kan det sige bingo, og patienten oplever at være fri for ondt i hovedet i op til et halvt år efter at have prøvet præparater uden effekt. Det kræver tålmodighed ikke bare fra patientens side, men også fra familien og arbejdsgiveren. Mange prøver alternativ behandling Mange af de patienter, Helge Kasch møder, har forsøgt sig med alternativ behandling. Det kan være rigtig udmærket for mange patienter. Personligt tror jeg, at det i høj grad handler om, at patienterne møder nogen, der har tid til at lytte til, hvordan det er at have hovedpine. Vi læger er så koncentrerede om selve behandlingen og symp-tomerne. Derfor har vi en sygeplejerske ansat på Hovedpineklinikken, der har tid til at tale med patienterne om deres problemer. Helge Kasch anerkender, at specielt akupunktur kan have en gavnlig effekt på spændingshovedpine. Patienterne skal behandles i blokke af syv til otte gange og så holde en pause. Det har ingen effekt at gå regelmæssigt en gang om ugen i årevis. Man skal holde pauser og vurdere, hvordan helbredet er med og uden akupunktur, eller hvad man ellers benytter sig af. Ellers bliver det bare en dyr og ganske vist behagelig behandling, men det rykker ikke noget i forhold til smerterne i hovedet. Også med hensyn til den medicinske behandling for hovedpine anbefaler Helge Kasch patienterne at holde en pause nogle uger og i samråd med lægen, eller i det mindste at trappe ned. Det er sundt at gøre jævnligt, for eksempel én gang om året.

12 Psykisk intervention hjælper patienterne Ud over traditionel medicin og visse former for alternativ terapi har mange patienter også stor glæde af at få psykologiske redskaber Til at takle smerterne. Der er en stor psykologisk udfordring her, men hovedpine er en meget kompleks sygdom, og vi bliver nødt til at have en tværfaglig tilgang til smerten. Det drejer sig ikke kun lige om at ændre på nogle piller. Og det giver gode behandlingsresultater at arbejde med frygten for smerten og frygten for at få et hovedpineanfald. Helge Kasch mener, at mange patienter med hovedpine pålægger sig selv alt for mange begrænsninger af frygt for at få ondt i hovedet. Der er en psykologisk komponent i undgåelsen. Patienterne kommer til at leve med alt for mange restriktioner, og det bliver en del af deres selvopfattelse, at de er lidt svage og ikke tåler forskellige ting. De bliver meget bundet til deres sygdom, og sygdommen kommer til at berøre alt lige fra kost, søvn til socialt samvær. Man pålægger sig selv at undgå bestemt mad, at sove på bestemte tidspunkt og måske aldrig at være længere ude end til klokken 22 om aftenen. Sygdommen kommer til at bestemme alt, og så er man måske endnu mere invalideret, end man egentlig er af sin hovedpine. Man bliver på en måde bange for livet. Men der er ikke noget livstruende i at have ondt i hovedet, men man kan blive truet på at turde leve livet.

13 Om Forskningens Døgn FORSKNING MED NERVE - PÅ GLOSTRUP HOSPITAL Forskningens Døgn blev afholdt 28. april og var åbent for alle : Åbnede standene og børnehjørnet 14-15: Mød prisvinderne 16-17: Mød professoren Det kunne du opleve: Stande i forhallen med interaktive oplevelser Mød Professoren i Auditorium. A - stil spørgsmål og vind præmier Mød Prisvinderne i Auditorium. A - stil spørgsmål og vind præmier Mød regionsrådspolitikerne og få en snak om Region Hovedstadens sundhedsvæsen Café tilbud Børnehjørnet: Test de 5 sanser og få et flot diplom. Der var konkurrencer og smagsprøver, skattejagt, tegning, og mange andre sjove oplevelser. I år var temaet Neurologisk Forskning, og på store scene kunne man møde andre forskere, da de præsenterede prisvinderne og professorer i to festlige spørg løs sessioner, og publikum modtog præmier for de bedste spørgsmål. Forskningens Døgn er en landsdækkende videnskabsfestival, der afholdes årligt. Formålet er, at fortælle om forskning og vise, hvad forskerne laver på hospitalet. Det vil sige, at det er et arrangement, der har fokus på borgerne, - så borgerne får en fornemmelse af, hvad forskning er og, hvordan det kan komme dem til gavn.

14 Forsknings- og Innovationsstyrelsen står for den overordnede koordination af Forskningens Døgn. Blandt de deltagende arrangører fandt man både forskningsinstitutioner, hospitaler, virksomheder og kulturinstitutioner. En række værtskommuner fordelt over hele landet stod for den lokale koordination af Forskningens Døgn. Omdrejningspunktet for Forskningens Døgn er forskning formidlet i øjenhøjde. Lidt om hvad der skrives om på Hortonforum i øjeblikket Vitaminer I dag ved man ikke hvad årsagen til Hortons Hovedpine er, men følgende er normalt under en HH periode: Man har typisk et lavt Serotonin, Melatonin, Testosteron og Magnesium niveau. Forskningen har vist at D-vitamin har følgende effekt på det nævnte: 1. D-vitamin regulerer Serotonin niveauet. Et lavt D-vitamin niveau er forbundet med et lavt Serotonin niveau og et lavt Serotonin niveau er forbundet med et lavt Melatonin niveau. Et optimalt D-vitamin niveau regulerer denne ubalance. 2. Ny forskning har bevist at et lavt Testosteron niveau er forbundet med mangel på D-vitamin og at et optimalt tilskud retter denne ubalance. 3. D-vitamin er med til at holde på Magnesium i kroppen. D-vitamin har også vist sig at sænke blodtrykket, og studier har vist at Hortons Hovedpine er mere udbredt i solfattige egne. Meget vigtig er at D-vitamin har en kraftig anti-inflammatorisk effekt i hele kroppen. Det ser ud som om at flere og flere som er på D-vitamin, omega 3 og magnesium mærker en kraftig nedgang i anfald og styrke de første par dage og efterfølgende helt fri for Hortons Hovedpine i løbet af 3-4 uger. Interessant er at det er alle som mærker forbedringen, hvis man følger dosis anbefalingen på de IE (250 µg) D3-vitamin og 500 mg magnesium. Om omega 3 fiskeolie har en effekt tror jeg ikke, men det styrker trods alt sundheden. Der er måske nogle som er nervøse for at tage IE D3-vitamin dagligt, når man kan se at Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man max må tage IE (50 µg). Det er dog bevist, at doser op til IE dagligt

15 ikke er forbundet med nogen risiko, og at IE er helt sikkert at tage dagligt året rundt. Hvis man får meget sol om sommeren, kan man dog godt halvere dosis fra juni til og med august måned. Når man tager D-vitamin, optager man nemmere calcium fra koste og har ikke brug for calcium tilskud, men derimod magnesium. Det er nemlig vigtignt at calcium/magnesium niveauet er i balance. Derfor anbefales det at tage magnesium tilskud sammen med D-vitamin. For at skabe mere forvirring har det vist sig, at vi i Danmark får alt for meget A-vitamin i vores kost. For meget A-vitamin kan ødelægge D-vitaminets virkning i kroppen, da de to fedt opløselige vitaminer kæmper om de samme receptorer. Forskere har bevist, at hvis man indtager mere end 1500 RE A-vitamin dagligt, har man dobbelt så stor risiko for knogleskørhed end for dem, som indtager 500 RE. Den største kilde til A-vitamin er leverpostejen, som indeholder 4000 RE pr. 100 gram. Mange tager også en multivitaminpille, hvor indholdet ofte er på 800 RE, hvilket er det, man anbefaler som daglig tilførsel. Sundhedsstyrelsen har vist, at vi i gennemsnit får 1430 RE dagligt, hvilket viser, at rigtig mange får langt over de 1500 RE. I denne undersøgelse er A-vitamin i form af kosttilskud ikke medregnet, hvilket ikke gør problemet mindre alvorligt. Så i bund og grund får vi alt for meget A-vitamin og calcium, men alt for lidt D-vitamin og magnesium, hvilket gør at kroppen ikke er i balance, hvilket kan føre til en lang række sygdomme. At D-vitamin og magnesium i de rette doser tilsyneladende kan fjerne Hortons Hovedpine er efter min mening fantastisk. Tænk at kunne tage noget som både hjælper på sygdommen (uden bivirkninger) og samtidigt forøger ens sundhed markant. Det er bare med at komme i gang og så passe lidt på med A-vitamin indtaget. Indtil videre er der 17 personer med Hortons Hovedpine som har taget D3-vitamin, Omega 3 fiskeolie og magnesium i en kort periode. Resultatet er, at 14 ud af 17 (82 %) har oplevet en markant nedgang i hyppigheden og sværhedsgraden af deres HH eller er gået ind i en smertefri remission. Sammenligner man effektiviteten af Verapermil/ Veraloc, er der forbedringer hos ca. 50 %. Altså tyder det på, at det naturlige er langt mere effektivt mod Hortons end det neurologerne og smerteklinikkerne kan tilbyde. Og så er det helt uden bivirkninger. At 3 personer ikke har mærket nogen forbedring endnu kan skyldes, at de har taget D-vitaminerne uden fedtstof. D-vitamin skal bruge fedt for at blive opløst, før det kan optages i kroppen. Derfor er det vigtigt af tage sammen med aftensmaden.

16 Ilt som forebyggende behandling (indlæg fra medlem) Jeg har opdaget, at ilt forebyggende har en stor virkning for mig. Hver morgen og hver aften tager jeg indåndinger med min gode maske. Grunden hertil er, at hver gang efter narkose (får fjernet polypper i blæren jævnligt) ligger jeg længe med iltslange i næsen. Det er næsten et mirakel for mig som kroniker. På et par måneder er jeg gået fra 800 mg Veraloc R helt ned til 400 mg. Og alle anfald har de sidste uger kunne klares med ilten også. Thue Nielsen på Hovedpineklinikken Glostrup synes dette var meget interessant og har noteret det til videre opfølgning. Da dette jo er helt uden bivirkninger, er der så ikke nogle herinde, der også kunne tænke sig at afprøve dette og evt. gå videre til Glostrup med resultaterne? Tænkt hvis noget af gåden (bare lidt)med Hortons skulle ligge her? Jeg har haft Hortons i mange år - først med anfaldsperioder ca. 2 x årligt, og indimellem med pause i flere år. I 2005 gik det over til anfald 8mdr. i træk, ca. 4 mdr pause og så 8 mdr. i træk med anfald et par gange hver nat og ofte også 1 eller 2 gange om dagen. Sådan kørte det til september 2007, hvor jeg fik mit første anfald af Parosystisk Hemikrani (lillesøster til Hortons) og i hælene på denne 3 uger lange omgang, startede Hortons for fulde gardiner uden pause og i efteråret 2008 blev Thue Nielsen på Glostrup så enig med sig selv om, at jeg nu var kroniker, hvilket ikke er et særligt sjældent forløb, sagde han. Så jeg må siges at være kroniker på fjerde år nu. Med 800 mg Veraloc R i døgnet har der været 2-3 meget kraftige anfald hver nat. Anfald 1 efter ca. 1½times søvn (kip 8-10) og så som regel anfald 2 ved 2-tiden og anfald 3 ved 5-tiden. Disse to sidste nok kip 6-7. Og dagligt ved middagstid og tiden igen kraftige anfald. Nok kip Imigran inj. blev taget i brug igen mindst 2 gange i døgnet. Altså noget af et farligt forbrug i min alder Med 400 mg Veraloc R og Ilt som forebyggende også, er der markering af anfald på nøjagtig de samme tidspunkter. Meget mærkelig fornemmelse. F.eks om natten, vågner jeg stadig de tre gange som før og registrerer anfaldene - for det meste meget langt væk, men engang imellem dog som et mindre anfald (kip 2-3) hvor der så skal en iltbehandling til at slå det ned. Så det har helt sikkert nedsat styrken af anfaldene meget kraftigt.

17 Temaavisen Hjernen og nervesystemet Tirsdag, den 31. maj udkommer dagbladet Politiken med en temaavis om emnet Hjernen og nervesystemet. Foreningen har i den forbindelse indrykket en annonce, der skal gøre opmærksom på foreningen. Samtidig kommer en journalistisk artikel, som Rigmor Jensen fra Hovedpineklinikken i Glostrup står for. Derudover har foreningen henvendt sig til et medlem Maiken Hejnfelt om at bistå med patientoplysninger omkring sygdommen. Praktikant til foreningsarbejde Foreningen søger en yngre praktikant til foreningsarbejde. Formålet er at forberede et generationsskifte i foreningens bestyrelse. Arbejdet indebærer af ca. 8 timers årlig praktik i foreningsarbejde. Arbejdet består i, at du følger bestyrelsen under bestyrelsesmøderne. Du må gerne blande dig i debatten samt komme med wwmeninger og gode råd. Arbejdssted er på hovedpineklinikken i Glostrup. Arbejdet er ulønnet, dog betaler foreningen for transport til og fra arbejdet. Derudover kan vi tilbyde gratis kaffe med brød. Henvendelse sker til formanden på Redaktøren Søger: Redaktøren søger indlæg fra Horton patienternes familie. Jeg gerne vil lave et temanummer om, hvordan familien bliver påvirket af sygdommen, og hvordan de får hverdagen til at fungere og i det hele taget får overskud til at være en samlet familie. Samtidig vil jeg også gerne undersøge, om det vil være en god ide at starte en pårørende forening, hvor man kan udveksle erfaringer og hjælpe andre med gode råd. Hilsen Redaktøren

18 Foreningen har nu kontaktpersoner 9 steder Knud Aronsson, Herning Jette Kristensen, Randers Vivi Lynge, Grønland Anne Thomsen, Nordjylland Jakob Hallin, Sydfyn Jørgen Drage Rasmussen, Esbjerg Erling Sigaard, Lolland m.v. Ellen Grüener, Vestsjælland Svend Erik Kristensen, Midtfyn ( ) Kontakten opnås ved henvendelse til formanden Postboks Jægerspris eller eller fax Dansk Horton Hovedpineforening Postboks 18, 3630 Jægerspris Fax: Hjemmeside: Danske-Bank: reg nr konto nr HortonNyt udgives som medlemsblad af Dansk Hortons Hovedpine-forening (DHH) Næste nummer forventes at udkomme i august Deadline for næste nummer er den 1. august Vi håber, at medlemmerne har lyst til at skrive indlæg. HortonNyt er redigeret af Bent Ove Larsen Billedet på bladets omslag er fra Bramsnæsvig i Horns Herred, Nordsjælland.

19 Her kunne stå dit læserbrev, til gavn for medlemmerne i foreningen

20 Tryk: Skibby Grafisk

Dansk Horton Hovedpineforening. Nyhedsbrev januar 2011

Dansk Horton Hovedpineforening. Nyhedsbrev januar 2011 Dansk Horton Hovedpineforening Nyhedsbrev januar 2011 Pressemeddelelse Dansk Horton Hovedpineforening har netop fået en meget glædelig oplysning fra Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselotte Blixt.

Læs mere

Danish Headache Center. Hovedpine. Song Guo, læge, ph.d.-studerende. Dansk Hovedpinecenter Neurologisk afdeling Glostrup Hospital.

Danish Headache Center. Hovedpine. Song Guo, læge, ph.d.-studerende. Dansk Hovedpinecenter Neurologisk afdeling Glostrup Hospital. Hovedpine Song Guo, læge, ph.d.-studerende Dansk Hovedpinecenter Neurologisk afdeling Glostrup Hospital Sted 22-03-2015 og dato (Indsæt Song Guo Dias 1 International Classification of Headache Disorders

Læs mere

Dansk Horton Hovedpineforening Nyhedsbrev Januar 2012

Dansk Horton Hovedpineforening Nyhedsbrev Januar 2012 Dansk Horton Hovedpineforening Nyhedsbrev Januar 2012 Dansk Horton hovedpineforening Årsmøde Hermed indbydes til årsmøde (generalforsamling) Lørdag, den 31. marts 2012 kl. 14.00 - ca. 17:00 Auditorium

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Dansk Horton Hovedpineforening Nyhedsbrev august 2011

Dansk Horton Hovedpineforening Nyhedsbrev august 2011 Dansk Horton Hovedpineforening Nyhedsbrev august 2011 Velkommen tilbage efter en forhåbentligt god ferie uden for meget hovedpine. Bestyrelsen har i sommer haft travlt med at planlægge oplysnings-kampagnen

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Dansk Horton. Nyhedsbrev

Dansk Horton. Nyhedsbrev Dansk Horton Hovedpineforening Medlemsblad_Januar.indd 1 Nyhedsbrev Februar 2010 12-01-2010 11:50:45 Hortonmasken Optimer din ilt behandling: Resultater fra hortonmaske brugerundersøgelsen: 81% - 89% 59%

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

Dansk Horton Hovedpineforening Nyhedsbrev November 2011

Dansk Horton Hovedpineforening Nyhedsbrev November 2011 Dansk Horton Hovedpineforening Nyhedsbrev November 2011 Hvad sker der i foreningen? Det er et travlt efterår for bestyrelsen med at få vores kampagne til at forløbe, som vi gerne have den til. Der er næsten

Læs mere

Vind over gigten med naturmedicin

Vind over gigten med naturmedicin Vind over gigten med naturmedicin 96 procent af landets gigtramte bruger naturmidler - knap halvdelen oplever er tydeligt positiv effekt Af Torben Bagge, 17. september 2012 03 Guide: Vind over gigten med

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

Temahæfte for patienter med migræne I. Menstruel migræne - gode råd til dig med migræne i forbindelse med menstruation

Temahæfte for patienter med migræne I. Menstruel migræne - gode råd til dig med migræne i forbindelse med menstruation Temahæfte for patienter med migræne I Menstruel migræne - gode råd til dig med migræne i forbindelse med menstruation Indledning Dette hæfte handler om migræne i forbindelse med menstruation, i fagsprog

Læs mere

HOVEDPINE HOVEDPINE. Næsten alle har oplevet hovedpine på et eller andet tidspunkt i deres liv, nogle har dagligt eller næsten dagligt hovedpine.

HOVEDPINE HOVEDPINE. Næsten alle har oplevet hovedpine på et eller andet tidspunkt i deres liv, nogle har dagligt eller næsten dagligt hovedpine. Hovedpine HOVEDPINE Næsten alle har oplevet hovedpine på et eller andet tidspunkt i deres liv, nogle har dagligt eller næsten dagligt hovedpine. Blandt dem, der har hovedpine, er de fleste kvinder specielt

Læs mere

Bodily Distress Syndrome (BDS)

Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

Mit liv efter HPV Vaccinen.

Mit liv efter HPV Vaccinen. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 474 Offentligt Lone Busk Pedersen Mit liv efter HPV Vaccinen. 1. Jeg er en kvinde på 32 år, jeg bor i Randers samme med min Familie. Jeg er

Læs mere

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom!

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Januar 2011 Indholdet i denne pjece er en oversættelse af udvalgte afsnit af Guide to living with Parkinson s Disease en pjece udgivet

Læs mere

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller

Læs mere

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Repræsentanter for Frederiksberg Synkobecenter: Jesper Mehlsen (JM), overlæge og forskningschef og læge Louise Brinth (LB) Referent:

Læs mere

HIV, liv & behandling. Krop og psyke

HIV, liv & behandling. Krop og psyke HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

rosacea Oplysninger om et voksenproblem

rosacea Oplysninger om et voksenproblem rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Cirka Symptomerne på

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed.

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. 1. Navn: 2. Cpr-nr. 3. Dato for besvarelse af spørgeskemaet: 4. Aktuelle Erhverv: 5. Har du været sygemeldt pga. svimmelhed? Hvis ja Hvor lang tid? Beskrivelse

Læs mere

Tænderskæren gør dig syg

Tænderskæren gør dig syg Foto: Scanpix/Iris Guide November 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Tænderskæren gør dig syg Hjælp dig selv 8 sider Tænderskæren gør dig syg INDHOLD: Tænderskæren gør dig syg...4-5 GUIDE:

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Nedenstående undersøgelse, der er mere aktuel end nogensinde, blev lavet for nogle år siden af den engelske forening Action for M.E. Den er nu udgivet som pjece og forholdene, som er beskrevet i pjecen,

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Hovedpine hos børn og unge

Hovedpine hos børn og unge Hovedpine hos børn og unge Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Hovedpine hos børn og unge Hovedpine og migræne rammer omkring 5% af alle børn i alderen 3-11 år. Faktisk er der beskrevet tilfælde

Læs mere

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn Referat fra SVOO generalforsamling onsdag den 21. marts 2012 kl. 19:00 Formand Per Sørensen bød velkommen og udtrykke sin glæde over det store fremmøde til årets generalforsamling. Ad 1: Ad 2: Valg af

Læs mere

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation TIL PÅRØRENDE om hjernedød og organdonation VÆRD AT VIDE At miste en nærtstående er en af de sværeste oplevelser, vi kan komme ud for i livet. Midt i meningsløsheden kan det være vanskeligt at forstå og

Læs mere

SYMPTOMER OG BEHANDLING

SYMPTOMER OG BEHANDLING Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation

Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation 2 Målgruppe Denne information er primært rettet til dig som patient

Læs mere

Patientvejledning. Børnepolypper

Patientvejledning. Børnepolypper Patientvejledning Børnepolypper Polypper er en forøgelse af det normale lymfevæv i næsesvælget. Polypper forekommer typisk fra 1-års alderen til omkring skolealderen og kaldes derfor også børnepolypper.

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

Porfyriforeningen i Danmark

Porfyriforeningen i Danmark Porfyriforeningen i Danmark På foreningens hjemmeside, www.porfyriforeningen.dk kan du tilmelde dig, læse mere om foreningen og få adgang til porfyriforum. Denne pjece indeholder information om de mest

Læs mere

Forebyg stress af Bjarne Toftegård

Forebyg stress af Bjarne Toftegård Forebyg stress af Bjarne Toftegård Hej, jeg hedder Bjarne Toftegård. Jeg hjælper mennesker med at forebygge stress, så de får et bedre arbejdsliv, et bedre familieliv og et bedre helbred. At forebygge

Læs mere

Guide. Foto: Scanpix. December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider SLIP FOR TANDLÆGESKRÆK. Kom tandlægeangsten til livs

Guide. Foto: Scanpix. December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider SLIP FOR TANDLÆGESKRÆK. Kom tandlægeangsten til livs Foto: Scanpix Guide December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider SLIP FOR TANDLÆGESKRÆK Kom tandlægeangsten til livs Tandlægeskræk INDHOLD: SLIP FOR TAND LÆGESKRÆK... 4 Fakta: DET

Læs mere

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil Et spil om liv og død Spilmateriale spørgeark 1: Hvilke 3 af de 6 behandlinger prioriterer I i jeres gruppe højst? 2: Hvis der alligevel kun er råd til 2 af behandlingerne, hvilke 2 bliver det så? 3: Hvordan

Læs mere

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z Værd at vide om Bedøvelse ved operation Patientinformation Anæstesi / Operation Afdeling Z Før bedøvelsen Før du skal opereres, skal du tale med en anæstesilæge om den forestående bedøvelse. Ved denne

Læs mere

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu Vi samarbejder med enkeltpersoner, familier og læger for at tilbyde støtte og information om besvimelser Lider du af uforklarlige: Besvimelsestjekliste www.stars-dk.eu Foreningsnr. 1084898 2010 Udgivet

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

BØRN OG UNGE MED. hovedpine. Regionshuset Viborg. Nære Sundhedstilbud

BØRN OG UNGE MED. hovedpine. Regionshuset Viborg. Nære Sundhedstilbud BØRN OG UNGE MED hovedpine Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Børn og unge med hovedpine Hovedpine og migræne rammer omkring 5% af alle børn i alderen 3-11 år. Faktisk er der beskrevet tilfælde af

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig

Læs mere

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland Slægtshistorisk Forening Vestsjælland Referat af GENERALFORSAMLING 2007 Den 14. februar 2007 Der deltog i alt 29 medlemmer. Dagsorden: 1. Valg af dirigent. Som dirigent valgtes Arne Olsen. 2. Formandens

Læs mere

Rådgivning Region syd

Rådgivning Region syd Rådgivning Region syd Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-10 Aktiviteter i Rådgivning Odense 11 Aktiviteter i Rådgivning Varde 12

Læs mere

Referat ar Regionsmøde i Viborg lørdag den 29.11.08.

Referat ar Regionsmøde i Viborg lørdag den 29.11.08. Referat ar Regionsmøde i Viborg lørdag den 29.11.08. 1.Velkomst Susanne bød velkommen og der var et specielt velkommen til vores nye kasserer, Erik. 2. Valg af dirigent, referent samt næste møde. Dirigent:

Læs mere

Guide: Er du syg eller bare hypokonder?

Guide: Er du syg eller bare hypokonder? Guide: Er du syg eller bare hypokonder? Alt for mange danskere er overdrevent bange for at fejle noget alvorligt. Af Line Felholt, 7. november 2012 03 Er du dødssyg - igen? 04 Tjekliste - har du helbredsangst?

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Når sport giver smerter

Når sport giver smerter Når sport giver smerter Gode råd om, hvorledes du tackler smerter efter sport Smertestillende medicin hører ikke hjemme i sportstasken Sport og smertestillende medicin er generelt en dårlig kombination,

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig

Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig Udviklet for www.endozone.org af Ellen T. Johnson, med bidrag fra professor Philippe Koninckx, universitetsprofessor Jörg Keckstein

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2015

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2015 Det Medicinske Selskab i København > Efterår 2015 > Sæsonprogram for efterår 2015 Møderne afholdes i Domus Medica, Kristianiagade 12 Tirsdag den 22. september kl. 20.00: Tirsdag den 6. oktober kl. 20.00:

Læs mere

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Side 1 af 10 navnemærkat Endokrinologisk afdeling M, Enheden for Klinisk Ernæring Odense Universitetshospital Tlf. 6541 1710 SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Du er henvist til undersøgelse, vurdering og behandling

Læs mere

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Hospice Sydfyn Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Døden er det eneste i livet der ikke er til forhandling. Af den lærer vi helt betingelsesløst, at vi er afmægtige overfor noget,

Læs mere

DELTAGERINFORMATION. Information om projektet. EsoLife

DELTAGERINFORMATION. Information om projektet. EsoLife DELTAGERINFORMATION Information om projektet EsoLife En spørgeskemaundersøgelse om operation for kræft i spiserøret og helbredsrelateret livskvalitet VIL DU DELTAGE I ET VIDENSKABELIGT PROJEKT? I det følgende

Læs mere

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Rygeafvænning Vejledning i brug af produkter Pjecens indhold Pjecen her er en vejledning i, hvilke midler

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Migræne & Hovedpineforeningen

Migræne & Hovedpineforeningen Migræne & Hovedpineforeningen - er også for børn og unge gode råd test om du har migræne øvelser mod spændingshovedpine læs om massage og motion er du teenager med hovedpine? www.hovedpineforeningen.dk

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

Pjecen trykkes i 6.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk

Pjecen trykkes i 6.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk ældre og epilepsi Ældre og epilepsi er forfattet af specialeansvarlig overlæge, Birthe Pedersen, Epilepsihospitalet i Dianalund, og sygeplejerske, Helene Meinild, og udgivet af Dansk Epilepsiforening med

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut.

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde n Da kvinder ikke kun føder om dagen, tvinges de fleste jordemødre til at arbejde om natten.

Læs mere

Guide: Sådan lever du med forstørret prostata

Guide: Sådan lever du med forstørret prostata Guide: Sådan lever du med forstørret prostata Både mænd og kvinder betaler prisen ved forstørret prostata, som rammer de fleste mænd fra 50 års-alderen. Af Torben Bagge, december 2012 03 Sådan undgår du

Læs mere

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient ALTERNATIV BEHANDLING 775 Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient Anette I.S. Ranneries & Bo Christensen I den forrige artikel i denne serie blev de nyeste Cochrane-oversigter om effekten

Læs mere

Symptomer manglende fysisk funktionalitet hos et barn.

Symptomer manglende fysisk funktionalitet hos et barn. Osteopati ved indlæringsvanskeligheder. Om indlæringsvanskeligheder. Indlæringsvanskeligheder kan hindre et barn i at udvikles optimalt. På trods af at alle børn er selvstændige individer med hver sine

Læs mere

Generalforsamlingsreferat

Generalforsamlingsreferat Generalforsamlingsreferat The Danish Society for Biomedical Engineering Affiliate to: International Federation for Medical and Biological Engineering (IFMBE) and European Alliance for Medical and Biological

Læs mere

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Systemisk Lupus Erythematosus Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Du har fået stillet diagnosen SLE/Lupus, eller der er mistanke om, at du har sygdommen. Diagnosenetværket Vi

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig. Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk

Læs mere

Referat af Generalforsamling i SIND-Nordsjælland Kreds torsdag, den 29. marts 2012 kl. 19:15 i SIND huset, Milnersvej 13 B, 3400 Hillerød

Referat af Generalforsamling i SIND-Nordsjælland Kreds torsdag, den 29. marts 2012 kl. 19:15 i SIND huset, Milnersvej 13 B, 3400 Hillerød Referat af Generalforsamling i SIND-Nordsjælland Kreds torsdag, den 29. marts 2012 kl. 19:15 i SIND huset, Milnersvej 13 B, 3400 Hillerød a. Valg af dirigent, stemmetællere og referent.... 2 b. Kredsbestyrelsens

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

NY H E D S B R E V UniqueDanmark M A J 2008 N R . 1

NY H E D S B R E V UniqueDanmark M A J 2008  N R . 1 NYHEDSBREV DEN LANDSDÆKKENDE FORENING UniqueDanmark For forældre til børn med sjældne kromosomafvigelser MAJ 2008 Farvel. NR. 1 Så må vi desværre sige farvel til vores formand Jette Ziegler som efter 7

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af kolesteatom. Mastoidectomi Benæder

Patientvejledning. Fjernelse af kolesteatom. Mastoidectomi Benæder Patientvejledning Fjernelse af kolesteatom Mastoidectomi Benæder Hvad er kolesteatom / benæder? I forbindelse med kronisk mellemørebetændelse bliver trommehinden tynd og uelastisk, og hvis en svækket trommehinde

Læs mere

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt

Læs mere

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Kl. 8.15-9.00 Registrering og morgenmad Kl. 9.00-9.15 Velkomst v. Sophie

Læs mere

Gigt i kæben Gigtramte Børns Forældreforening Tlf. 96 77 12 00 www.gbf.dk gbf@gbf.dk

Gigt i kæben Gigtramte Børns Forældreforening Tlf. 96 77 12 00 www.gbf.dk gbf@gbf.dk Gigt i kæben Gigt hos børn rammer ofte kæben Kæbeledspåvirkning hos børn med gigt Røntgenundersøgelser af børn med børnegigt har vist, at ca. 60 % får forandringer i kæbeleddet. fra leddet (foran øret)

Læs mere

Juvenil Idiopatisk Artrit (Børneleddegigt)

Juvenil Idiopatisk Artrit (Børneleddegigt) Amy Sleimann 5.B Gimsing Skole Juvenil Idiopatisk Artrit (Børneleddegigt) Velkommen Med mor på arbejde Jeg skulle egentlig havde været med min mor på arbejde på B&O, men i stedet var jeg indlagt på Århus

Læs mere

Generalforsamling CC 95 Herfølge

Generalforsamling CC 95 Herfølge Generalforsamling CC 95 Herfølge Dato: Mandag 26/1 2015 KL 19:30 i Herfølge Hallerne Tilstede: 50 deltagende medlemmer inkl. bestyrelse 1. Valg af dirigent Leo Støchkel (revisor) blev valgt 2. Valg af

Læs mere

Hovedpine - nej tak!

Hovedpine - nej tak! Hovedpine - nej tak! Gode råd om, hvorledes du forebygger og behandler hovedpine Spændingshovedpine En folkesygdom Spændingshovedpine er den mest almindelige type af hovedpine. Næsten halvdelen af den

Læs mere