Billeder med i alle fag

Transkript

1 magasin for undervisere i grundskolen Nr. 2 November 2013 ISSN: Billeder med i alle fag KURSER Vend bladet

2 SKOLEMESSEN Skolemessen 2014 Aarhus den 9. og 10. april i DGI-huset SKOLEMESSEN og Centralværkstedet - en sammenslutning af tidligere Skolemessen i Roskilde og tidligere Uddannelsesforum. Det sker i dagene 25. og 26. marts 2014 i Bella Center, København Aktuelle temadage > viacfu.dk/temadage Fælles Mål for Dansk som andetsprog Konference på Helnan Marselis Hotel 30. april 2014 de STORE læser læser læser læser læser læser Mellemtrinnet læser november 2013 Golf Hotel Viborg DE små LÆSER er læser læser læser læser læser læser Onsdag den 27. november 2013 MATEMATIK én for alle alle for én januar april marts 2014

3 4 Leder Lennart Svensson 5 mit CFU - skolernes overblik Ebbe Raun 6 Fra CFU's egen verden 8 SPOT på materialer fra CFU Tema Billeder med i alle fag 10 Hvorfor arbejde med billeder i skolen? Anna Støttrup 12 Fra guldkalven til Bieber-Fever Hans Henrik Lohfert Jørgensen 15 Billeder med digital vinkel Peter Søgaard 16 Tænk, hvis denne her appelsin var den sejeste ipad Anne Mette Høncke, ARoS 19 Hurtige hints om billeder i fagene 22 Levende billeder om billeder Christian Houmøller 24 Visuel støtte på Hørningskolen Karina Sønderskov og Lone Kejser Petersen 26 Hvordan bruger I billeder i jeres undervisning? Fire lærere fortæller 28 Graphic Novels Hanne Schriver og Charlotte S. Pedersen 30 Blik for billedbøger Martin Blok Johansen og Ayoe Quist Henkel 32 Billedbølgen Projektgruppen bag Billedbølgen v/lisbeth Hauge 34 Billedkunstens redskaber i matematikundervisningen Niels Rahbek 35 Billeder i alle fag Dansk indskoling Dansk mellemtrin Dansk udskoling Humanistiske fag Naturfag Fremmedsprog Matematik 44 Se og forstå din vej til læring Lotte Svane Strange Petersen Indhold VIA CFU Center for Undervisningsmidler > viacfu.dk cfu@viauc.dk Tlf.: Afdelingen i Aarhus Halmstadgade 2, 8200 Aarhus N Afdelingen i Herning A.I. Holms Vej 97, 7400 Herning Redaktion Lotte Svane Strange Petersen (red.) Linda Kolling Pedersen Kirsten-Marie Kjær Sara Sejrskild Rejsenhus Lisbeth Wagener Jens Rahr Schmidt Lennart Svensson (ansv.) Lay-out m.v. Lars Andersen Tryk: Bording Oplag: ISSN: Forsiden: Modelfoto Colourbox.com C.W. Eckersberg :Det russiske linieskib "Asow" og en fregat til ankers på Helsingør red, SMK. Maleri af Sofia, 10 år Collage: Lars Andersen Forsiden af kursusplanen Colorbox.com VIA CFU s kursusplan : Vend bladet VIA Center for Undervisningsmidler reflex

4 Varme kurser i en kold tid - billedligt talt Med dette nummer af reflex er det tid til nye kurser og læremidler, ideer til brug af billeder i undervisningen og til et varmt farvel De åbne sandaler er pakket væk, og radiatorerne er blevet tændt. Udenfor falder temperaturen støt, men jeg håber, at kulden fra forårets seje konflikt til gengæld er ved at være lagt bag de fleste, så parterne rundt på skolerne og i kommunerne kan arbejde konstruktivt sammen frem mod implementeringen af folkeskolereformen med dens mange opgaver og udfordringer. Kurser for enhver smag og ethvert fag Med efterårets komme er det også tid for skoleårets første nummer af reflex. Her får du præsenteret vores nye spændende kursustilbud, hvor du finder alt fra Håndværk og design til Dokumentarfilm til overbygningen og Coaching i samtalen og en masse der imellem. Se > viacfu.dk/kurser Husk, at vi også gerne skræddersyr kurser til den enkelte skoles behov. Disse rekvirerede kurser kan foregå hos os på CFU eller hos jer på skolen. Se > viacfu.dk/rekvireredekurser Billeder i undervisningen: Læs, analyser, fortolk og skab selv Det faglige tema i dette nummer af reflex handler om billeder. Et billede siger mere end 1000 ord, hedder det, men et billede kan også åbne for ord og tanker, som man ikke lige havde set komme. Billeder fylder i det hele taget stadig mere og mere i vores dagligdag, så betydningen af at kunne forstå, fortolke og producere billeder bliver en stadig vigtigere generel kulturkompetence for alle. Og det handler om både at kunne læse og forstå billeder og selv at skabe dem. - Eleverne skal lære at afkode mange typer billeder, og de skal lære at udtrykke sig i billeder, som lærer og billedkunstner Anne Støttrup skriver i sin artikel på side 10. Tiden, da arbejdet med billeder hørte billedkunst- og i beskedent omfang dansktimerne til, er for længst forbi. Billeder gennemsyrer elevernes hverdag både uden for og i skolen, og i alle fag og på alle klassetrin bliver læremidler i stadig større grad billedbårne. Også i den traditionelt meget tekstbårne skønlitteratur vinder genrer som billedbøger / billedromaner / graphic novels frem i stadig større omfang, også på de ældste klassetrin. Billedet dyrkes som aldrig før, ikke kun i helligdomme og på kunstmuseer, men i massekulturens allestedsnærværende billeddannelser og sociale medier. Vi er selv ved at blive til billeder. Sådan skriver Hans Henrik Lohfert Jørgensen fra Aarhus Universitet provokerende i sin artikel side 12: Fra guldkalven til Biever-fever. Hvis dét er et sandsynligt scenarie, er der alt mulig grund til at opprioritere billedet i undervisningen og med dette nummer af reflex giver vi vores bidrag til at kvalificere undervisningen med brug af billeder i alle fag. På de næste mange sider finder du både teoretiske artikler, erfaringer fra lærere og ideer til læremidler og aktiviteter fra CFU s konsulenter. En blanding, som forhåbentlig kan åbne for nye indspark til undervisningen og gode drøftelser med kolleger. Farvel og tak Denne leder er den sidste fra min hånd. Den 1. november går jeg efter fem spændende år som chef for VIA CFU på pension. Jeg vil derfor benytte lejligheden til at sige tak for samarbejdet og opbakningen, og jeg håber, at opbakningen fortsæt- ter for min efterfølger, Søren Grosen, som hidtil har været afdelingsleder i Aarhus. Jeg kan på begges vegne klart udtrykke stor vilje til at udnytte CFU s muligheder for at støtte skolernes bestræbelser på at udvikle undervisningen til gavn for eleverne og dermed også Danmarks fremtid. God læse- og arbejdslyst Lennart Svensson Afgående Centerchef 4 VIA Center for Undervisningsmidler reflex

5 - skolernes overblik Med CFU ernes nye digitale platform kan du på samme site få overblik over både de trykte, de konkrete og de digitale læremidler til dine fag. Ebbe Raun, Afdelingsleder, VIA CFU Fagportaler, læringsspil, bøger, ethjulede cykler, plakater eller tv-udsendelser? Når du som lærer skal købe eller låne materialer til et bestemt fag og et bestemt klassetrin, er det en stor fordel, hvis du uafhængigt af forlag og materialetyper kun behøver at søge et sted. Derfor er vi på VIA CFU sammen med de øvrige CFU er i Danmark og forlagsbranchen i færd med at udvikle sitet mitcfu. Overblik, lån og ideer i samme klik mitcfu er en forbedret udgave af det eksisterende bookingsystem med en grafisk og intuitiv brugerflade, som gør portalen nem at anvende. På mitcfu får du overblik over, hvad der eksisterer af relevante læremidler til lige netop dine fag. Når du på sitet vinger dine fag af, kan du let få præsenteret og se tv-udsendelser, der knytter an til fagene, de konkrete materialer, der er oplagte til fagundervisningen, supplerende bøger, der kan købes eller lånes, og ikke mindst de digitale materialer, der findes til dine fag. Du får altså et overblik over stort set alle de relevante læremidler, der er på det danske marked lige nu, og du kan låne de af materialerne hjem, som findes i vores samlinger i Aarhus og Herning. Du kan også online via streaming se mere end tv-udsendelser og kortfilm lige til at bruge direkte i undervisningen. En lang række af vores udlånsmaterialer har vores konsulenter beriget med ideer, vejledninger, filmklip og lignende, så du hurtigt kan få ideer til, hvordan materialerne kan bruges. Brug det, mens vi bygger Der er mange tiltag på vej på mitcfu, men et godt redskab, der allerede ér integreret i systemet, er den gule huskeseddel, som du kan oprette med titler på materialer og søgninger ud fra forskellige kriterier. Huskesedlen er let at dele med kollegaer som en materialeliste før et fagteammøde. mitcfu er godt i gang, men endnu ikke færdigt. Men da alle udlånsmaterialer ligger tilgængelige på sitet, kan du sagtens bruge det nu. Og så skal det da nævnes, at mitcfu er udgiftsneutral for skolerne og kommunerne. mitcfu en distributionsplatform mitcfu er udviklet i et landsdækkende samarbejde mellem CFU, BFU og SFU. Portalen er fortsat under udvikling, men du kan som lærer logge dig på og få overblik over det lokale CFU s læremidler nu. Prøv selv på > mitcfu.dk Søg og find Vi har sorteret for dig Kategorier til dig fag = Hjælp til din årsplan CFU s konsulenter er i færd med at udvikle faglige kategorier til hvert fag, som gør livet med søgning af materialer noget lettere og mere overskueligt for dig. Log ind på mitcfu.dk og vælg menupunktet Søg i samlingerne > Alle materialer. Vælg knappen Filter, som bruges til målrettet søgning. Vælg fag, fx Engelsk, og klassetrin, fx 5. klasse. Klik nu på pilen ved Faglige kategorier. Her får du fagets hovedkategorier og en række underkategorier en oplagt sortering og hjælp, når du søger efter materialer til et givent emne i din årsplan. VIA Center for Undervisningsmidler reflex

6 CFU Fra vores egen verden Søren Grosen ny centerleder på VIA CFU Chefen for VIA CFU, Lennart Svensson, går på pension 1. november Nuværende afdelingsleder ved CFU-afdelingen i Aarhus, Søren Grosen, er blevet ansat som ny chef. Søren Grosen har lærerbaggrund suppleret med diplomuddannelser og en masteruddannelse i pædagogisk it. Han har siden 1999 været ansat ved VIA CFU som pædagogisk konsulent og de seneste 10 år som afdelingsleder. Søren Grosen tiltræder som chef for VIA CFU den 1. november Oplæsningskonkurrence på VIA CFU Skoleudvikling: Finsk og canadisk skoleleder på VIA CFU Omkring halvtreds jyske skoleledere havde taget imod VIA CFU's invitation til et par inspirerende timer torsdag den 29. august 2013 i selskab med skolelederne Nancy Steinhauer fra Toronto i Canada og Jukka Miettunen fra Oulo i Finland. De to skoleledere gav hvert deres perspektiv på effektiv skoleledelse, der både løfter de faglige resultater og højner skoleglæden. Sundhedsprogrammer, fast skolemad og frivillig arbejdskraft i forbindelse med fx madordninger blev beskrevet som en del af baggrunden for den faglige succes på Toronto-skolen, hvor 70 % af eleverne har forældre, der er født uden for Canada, og 80 % af eleverne lever under fattigdomsgrænsen. Også tæt forældredialog og -samarbejde blev fremhævet i de to oplæg, hvor nøglebudskaberne ellers cirklede om at Nancy Steinhauer Jukka Miettunen have høje forventninger til alle elever, at kende sin elevgruppe og dens baggrund, at have åbenhed om elevresultater og sætte fokus på it-indsatser. Dansklærerforeningen har siden 2003 arrangeret en landsdækkende oplæsningskonkurrence for 7. årgang i H.C. Andersens eventyr. Når det er H.C. Andersens tekster, der skal læses op, skyldes det både hans særlige status, hans sprogtone og den vekslen, han skaber mellem det dramatiske, det beskrivende, det berettende og poetiske sprog. Til semifinalerne mødes vinderne fra de enkelte skoler i løbet af marts forskellige steder rundt i landet. Vinderne fra de forskellige regioner samles til finalen i Odense. Læs mere på: > eksterntlink.dk/440 For yderligere information kontakt pædagogisk konsulent: Hanne Schriver, hasc@ viauc.dk Hvad vil du gerne kunne låne hos os? Vi modtager altid gerne ideer til læremidler i vores samlinger. Skriv dine ideer til os på cfu@viauc.dk 6 eller skriv direkte til fagkonsulenten, se > viacfu.dk/konsulenter VIA Center for Undervisningsmidler reflex Vi har 117 kurser på programmet - vend bladet og se de mange tilbud

7 VIA CFU-projekter med augmented reality: App giver mere indhold til billeder Hånden vinker ud af magasinet. Sangerens tunge spiller fra cd-omslaget. Romanhovedpersonen dukker pludselig op i et billede. Teknikken, der gør disse illusioner mulige, kaldes augmented reality typisk oversat til udvidet virkelighed. Hemmeligheden bag billederne er at tilføje et ekstra lag, som giver flere oplysninger, når man holder kameraet i en smartphone eller en ipad henover billedet. Det har typisk været reklameindustrien, der har anvendt augmented reality, men at teknikken også vil slå igennem i uddannelsessektoren, påpeges fx i Horizont Report Prøv det selv Det er skægt at se det ekstra lag på billederne, men med app en Aurasma kan man også selv lave augmented reality. App en kan hentes på > aurasma.com Hvis du henter app en Aurasma og abonnerer på kanalen viacfu på Aurasma, kan du se reflex-forsiden med flere oplysninger. Hold en smartphone eller ipad henover forsiden af dette nummer af reflex og se, hvad der sker. Yderligere oplysninger hos konsulenterne - Peter Bak-Jensen, pbak@viauc.dk, Sara Sejrskild Rejsenhus, sara@viauc.dk, Kirsten-Marie Kjær, kmk@viauc.dk, VIA CFU & augmented reality VIA CFU er involveret i to projekter om augmented reality: Et projekt på Viby Skole i Aarhus i dansk og et på Fjelstervang Skole i billedkunst. Fra anskuelsestavler til Instagram At bruge billeder i undervisningen er ikke nyt. I romanen Løgneren af Martin A. Hansen fra 1950 anbringer degnen Johannes Vig eksempelvis et billede under et klæde dagen igennem for at vække elevernes evne til forundring. Der er sket meget både pædagogisk og billedteknisk, siden den fiktive Johannes Vig anvendte anskuelsesundervisning på skolen på Sandø i efterkrigstidens Danmark men visuel pædagogik er fortsat aktuel. Mere end nogen sinde. SE OGSÅ viacfu.dk/billedermediallefag Læs med fra side 10, når reflex zoomer ind på temaet Billeder med i alle fag Se Aarhus Universitets side med anskuelsestavler fra alle fag på: > eksterntlink.dk/467 Modelfoto. Colorbox.com VIA Center for Undervisningsmidler reflex

8 Nyt til fremmedsprogene: Close up Horror Horror handler om gys og gru i fakta og fiktion. Eleverne kan læse om alt lige fra zombier og vampyrer til the monster within us. De møder bl.a. den klassiske Dracula i Stoker s originale version og den moderne Edward Cullen fra Twilight. Temabogen byder på en lang række tekstgenrer som fx sangtekster, avisartikler, romanuddrag og digte. Målgruppe: klasse Book på > viacfu.dk/ Happy Rhymes 1 og Hello Happy Rhymes Materialesættene består af 30 elevbøger, en lærervejledning, en cd, en dvd samt en Big Story book. I bøgerne findes 6 forskellige historier, som fortælles almindeligt og som rim med melodi. På dvd en vises historierne og sangene. Engelske undertekster kan sættes på. Målgruppe: klasse Book på > viacfu.dk/ og på > viacfu.dk/ World Black History World Black History er et materialesæt til klasse om slavernes hårde liv og deres kamp for frihed. Om afrikanernes historie og om forandringer i samfundet for den sorte befolkning. Om sorte ledere både i USA og andre steder i verden, men også om racisme og sociale udfordringer. Målgruppe: klasse Book på > viacfu.dk/ Eine spezielle Band Michael interesserer sig ikke særligt for skolen og bruger al sin tid på at spille på sin guitar. Hans ven Thomas føler sig svigtet og finder kriminelle venner. Michael bliver optaget i et band og forelsker sig i Julia. Generelle ungdomstemaer i et forholdsvis let sprog. Bogen har 8 kapitler samt et kapitel om Berlin og et om Lernen in Deutschland. Bogen tilhører serien Lesen und Üben, som er letlæsningsbøger på tysk Målgruppe: klasse Book på > viacfu.dk/ Lektüre für Jugendliche Materialesættet består af fire forskellige titler på to niveauer. Man får en fornemmelse af at møde rigtige personer pga. billederne og de ganske dagligdags ting, der foregår i de unge menneskers liv. Der sættes fokus på de ligheder og forskelle, der er på levevis i Tyskland og Danmark. Ordforrådstilegnelse, indholdsforståelse og grammatiske aspekter er i fokus. Målgruppe: Fra slutningen af 7. klasse. Book på > viacfu.dk/ Contes de la périphérie To dokumentarfilm af den danske instruktør Nikolaj Bendix Skyum Larsen i samarbejde med teenagere fra berygtede forstæder i Aarhus V og Seine-Saint Denis - nordøst for Paris. Kortfilmen er lavet med simple videokameraer og mobiltelefoner. De unge beskriver deres liv, bolig, tanker og følelser om livet nu og i fremtiden. Kan tekstes med henholdsvis danske og franske undertekster. Både billeder og fortællinger gør virkelig indtryk, og filmen giver indblik i de forhold, som ganske almindelig unge lever under i belastede kvarterer i henholdsvis Frankrig og Danmark. Kan bruges både sprogligt og med henblik på kultur- og samfundsforhold. Der findes en god hjemmeside til filmen med opgaver. Målgruppe: 9. klasse Book på > viacfu.dk/ VIA Center for Undervisningsmidler reflex

9 Lån til skolen og din egen undervisning fra CFU s udlånssamling Læremidler er andet end bøger og it Dansk udskoling Rugemaskine Brintbiler Kinball-spil Tidslinjetæppe Ostefremstilling Frisbee-golf Ethjulet cykel og meget, meget mere. Romaner med pædagogiske vejledninger: Dødsspillet / The Hunger Games af Suzanne Collins Nu kan du hente en pædagogisk vejledning til den populærfilosofiske science fiction-roman Dødsspillet, som den amerikanske The Hunger Games hedder på dansk. Den er oplagt som det tredje større fiktive værk til FSA. Lån 1. bind i trilogien på VIA CFU til din klasse, download den pædagogiske vejledning med undervisningsideer, inddrag skoletubes værktøjer, arbejd sammen med idrætslærer og skolebibliotekar - og se filmen. Brug evt. også elevevalueringerne. Find det hele på: > viacfu.dk/duo Målgruppe: klasse Flugten en rockroman af Kim Blæsbjerg Ungdomsromanen Flugten fra 2011 er en roman om ekstremsport, kæresterier, drømme og vildskab men også en roman om nogle ganske almindelige unge. Omdrejningspunktet er bandet The Escape fra Lemvig Gymnasium. Bandets medlemmer lever i ganske almindelige parcelhusfamilier i provinsen, men samtidig har medlemmerne talent og knokler med at få en karriere som et band. I dette set up indgår forholdet til piger og familier og det faktum, at flere af de unge trainsurfer. Trainsurfingen resulterer i et møde med den tyske trainsurferpige, Romi og et dødsfald. I opgaverne indgår dokumentarfilmen Stages, som inspirerede Kim Blæsbjerg til romanen. Filmen kan streames på > filmstriben.dk og på CFU Læs mere og download vejledningen på > viacfu.dk/duo Ved du, at du på VIA CFU også kan låne en lang række konkrete materialer, som du må bruge i din undervisning? Se udvalget og bestil hjem på > viacfu.dk/bestil Vælg avanceret søgning og ving Materialesæt' af så får du hele udvalget. VIA Center for Undervisningsmidler reflex

10 Viden om og erfaring med at aflæse og udtrykke sig i billeder kommer ikke af sig selv Hvorfor med med billeder i skolen? billeder i skolen? arbejde arbejde Anna Støttrup, Lærer, billedkunstner og landssekretær i Foreningen af Danmarks Billedkunstlærere Visuelle kompetencer er nødvendige i en kultur, hvor vi i sigende grad er omgivet af billeder - og den voksende billedstrøm stiller nye krav til undervisningen i alle folkeskolens fag. Nutidens børn og unge - og efterhånden også de fleste voksne og ældre - kommunikerer i stigende grad gennem brug af billeder. At medierne og især internettet har ændret sig fra at være tekstmedier med få visuelle budskaber til i høj grad at bruge varierede visuelle udtryksformer, er helt sikkert en af årsagerne. Når vi ser på læremidlernes udvikling, er det også tydeligt, at billedsiden i både analoge og digitale læremidler er øget betragteligt. Denne voksende billedstrøm stiller nye krav til undervisningen i alle folkeskolens fag. Eleverne skal lære at afkode mange typer billeder, og de skal lære at udtrykke sig i billeder. Viden om og erfaring med at aflæse og udtrykke sig i billeder kommer ikke af sig selv - det skal også læres. I en så overvejende visuel kultur er grundlæggende visuelle kompetencer en nødvendig kulturteknik på linje med at kunne læse og skrive. At kunne læse billeder I alle folkeskolens fag skal der arbejdes med faglig læsning, og i denne sammenhæng trænes eleverne i at afkode mange slags billeder (se boks). De mange forskellige billedmedier er med til at gøre undervisningen til en alsidig læringsproces og til at bibringe eleverne en bedre forståelse og indsigt i alle fagområder. Ud over, at eleverne i den faglige læsning skal trænes i at afkode de mange forskellige billedtyper, skal de også selv arbejde med at udtrykke sig i varierede visuelle udtryk. At kunne skabe billeder Selv at udtrykke sig gennem billeder er netop omdrejningspunktet i billedkunstfaget, hvor der arbejdes med billedfremstilling, billedkundskab og visuel kommunikation. Så billedkunstfaget har en stor opgave i at give eleverne tilstrækkelige håndværksmæssige færdigheder og indsigt i Mange typer billedmedier Fotos (fx af dyrelivet i havet eller vilkår i en flygtningelejr) Diagrammer (fx fakta om befolkningstilvækst eller temperaturforskelle året rundt) Tegninger (fx illustration af vandets cyk lus eller manual til LEGObrandbil) Logoer Ikoner Piktogrammer Reklamer Illustrationer Kunstbilleder Design & arkitektur Videoer (i de digitale læremidler) Animationer (i de digitale læremidler) 10 VIA Center for Undervisningsmidler reflex

11 Billederne er lavet af 3. årgang de billedsproglige virkemidler, så de kan udvikle kompetence i at bruge billedsproget som et kommunikations- og udtryksmiddel. Ved at arbejde aktivt med billeder erhverver eleven erfaring med billedsprogets stærke virkemidler og får derved indsigt i sin egen og andres kulturer og dermed også en større indsigt og mere nuanceret forståelse for andre mennesker og kulturer. Desværre figurerer faget kun på skemaet indtil 5. klasse, så der er en stor fare for, at elevernes evne til at udtrykke sig nuanceret i billedsproglige udtryksformer ikke udvikler sig yderligere, med mindre den øvrige faggruppe stiller tilstrækkelig store krav til de visuelle opgaver, eleverne skal løse i udskolingen. Heldigvis lægges der ofte op til et tværfagligt samarbejde med billedkunstfaget i mange af folkeskolens øvrige fag, men det er vigtigt at holde fokus på det billedfaglige niveau og stille relevante krav til indhold, form og udtryk. Det er ligeledes vigtigt at inddrage billedkunstlærere med linjefagskompetence i det tværfaglige arbejde. At arbejde med billeder er ofte ret tidskrævende, så jeg vil håbe, at folkeskolereformen kan give plads til at prioritere en undervisning, der kan give billed- og medieundervisningen mere plads. Det vil være en tiltrængt løftestang i arbejdet med at forberede eleverne til fremtidens information-, viden- og oplevelsessamfund. Se eksempler på forfatterens egne billeder på VIA Center for Undervisningsmidler reflex

12 Få et hurtigt overblik over billeddyrkelse i historisk perspektiv, når Hans Henrik Lohfert Jørgensen inviterer os med ved eksamensbordet i Visuel Analyse på universitetsuddannelsen i Billedkunst og Visuel Kultur. Fra guldkalven til Bieber-Fever Hans Henrik Lohfert Jørgensen Institut for Æstetik og Kommunikation Aarhus Universitet er i billedets magt, og dets værdi er ikke længere blot kultisk eller kunstnerisk, men kul tur bestemmende og -skabende på en helt grundlæggende måde. Billedet dyrkes som aldrig før, ikke kun i helligdomme og på kunstmuseer, men i massekulturens allestedsnærværende billeddannelser og sociale medier. Vi er selv ved at blive til billeder. Først var billedet en gud (sand eller falsk), så blev billedet kunst, og nu er billedet os. Javel ja, så er banen kridtet op, og rammen sat for besvarelsen af selve spørgsmålet. Vores driftige eksaminand læser op uden at ryste på hverken stemme eller hånd: Jeg tager den grønne dug frem og folder den ud over bordet. Censor an kom mer og komplimenterer mig for ek sa mensspørgsmålene: både kreative og ud fordrende! De skal nok give anledning til spændende Visuel Analyse, som denne disciplin hedder. Jeg ånder lettet op, mit nye eksperimenterende format faldt i god jord så må vi bare håbe det bedste... Første levende billede viser sig i døråbningen. Allerede håndtrykket signalerer, at hun har tænkt sig at blæse os bagud igennem lokalet og tage hele billedhistorien med på vejen. Billedhistorien indtil i dag kan inddeles i tre overordnede hovedfaser, hører vi til en start. Flot dynamisk ind ledning; hun erobrer straks situationen og etablerer et selvstændigt overblik over stoffet: Billedkult billedkunst bil ledkultur. Jo tak, det vil vi da gerne høre lidt mere om. Tre billedepoker: Kult, kunst og kultur I billedkultens æra havde man kultbilleder, der dyrkedes som besjælede genstande optændt af liv, hellig kraft og guddommeligt nærvær, lægger vores eksaminand ud. Denne brede kulturepoke strækker sig i en vestlig kontekst fra neolitiske dødsbilleder over Arons gyldne kalv i 2. Mosebog og frem til middelalderens mirakuløse nådebilleder og ikoner. Bil leddyrkelsen må ud fra en antropologisk synsvinkel betragtes som en primær kulturytring, der har ledsaget mennesket siden de ældste tider og endda været konstituerende for det menneskelige som sådant. (Jeg er begejstret og kigger i smug over på censor, der også ser ud til at købe den...) Billedkunstens æra indstiftedes med renæssancens kunstsyn omkring 1500, får vi så at vide. Man kan jo altid dis kutere kronologien, men i en ves terlandsk sammenhæng skete der ganske rigtigt noget med opfattelsen af billedet. Kunstbilledet erstattede gradvis kultbilledet og overtog dets kulturelle værdi og sociale rolle. Det var ikke længere besjælet af Gud, men af Kunsten: en beåndet merværdi eller aura, som hidrørte fra billedets æstetiske udtryk og kunstneriske ud førelse. Billeddyrkelsen antog en æs tetisk form, og menneskeskabt skønhed blev kult. Der kom stil over billedet. 'Vi er i billedets magt, og dets værdi er ikke længere blot kul tisk eller kunstnerisk, men kulturbestemmende og -skabende på en helt grundlæggende må de', for tæller Hans Henrik Lohfert Jørgensen her via sin ekvilibristiske eksaminand. Jovist, hun har fat i den lange ende og fortsætter ufortrødent: Ligesom der sta dig fandtes kultbilleder i kunstbilledets æra, findes der også stadig kunstbilleder i vor egen tid, kaldet billedkulturens æra. Hvornår denne startede er dog straks sværere at præcisere, men måske engang i senmodernitetens visuelle vending efter 2. Verdenskrig hvis ikke allerede i 1800-tallet med fotografiet, filmen og de spektakulære udstillinger? Med den vi suelle kulturs omsiggribende globale spredning lever vi i en tid af kulturbilleder, der gennemtrænger og regulerer alle sociale sfærer, kulturdomæner og arenaer for identitetsdannelse. Vi - Der ønskes en redegørelse for bil leddyrkelse i et historisk perspektiv med udgangspunkt i en analyse af det vedlagte billedmateriale. Materialet spænder vidt, fra 1600-tals maleri med gammeltestamenteligt motiv over grænsesprængende samtidskunst til en aktuel online-kampagne. Men hun har en plan, og så går det ellers bare derudaf. Billedkultens æra kalven i guld Første genstand er et bibelsk historiemaleri af Nicolas Poussin: Tilbedelsen af guldkalven fra , nu på Na tio nal Gallery i London. Den storslåede figurkomposition skildrer fortællingen fra 2. Mosebog kap. 32, hvor en præsteklædt Aron støber de tøjlesløst dansende og idoldyrkende israelitter en gud af guld ; et billede af en tyrekalv, til at gå foran dem i ørkenen, mens de afventer Moses nedstigning fra Sinai. I baggrunden er Moses på vej ud af Herrens indhyllende skymulm på bjerget, men øjner det skæbnesvangre gudebillede og løfter i sin vrede Lovens stentavler for at sønderslå dem, beskrevet som de er med Guds egen finger i den sande åbenbaring af Guds værk. Dvs. ikke menneskehænders falske værk støbt af billedtilbedernes egne øreringe og guldsmykker (som vi får udpeget midt i billedet). Lovgiveren og med ham Poussin lægger her afstand til en ældre billedforståelse, hvor der ikke blev skelnet skarpt mellem ægte levende guder og idol- eller kultbilleder investeret med liv. Uanset om frugtbarhedskultens urgamle tyrekalv nu blev opfattet som et billede af Jahve, Israels gud, var den blevet til et afgudsbillede. En falsk gud men dog en gud. 12 VIA Center for Undervisningsmidler reflex

13 Nicolas Poussin: Tilbedelsen af den gyldne kalv ( ). Olie på lærred. 154 x 214 cm. National Gallery, London. Jf. 2. Mosebog 32,8: De har støbt sig et billede af en tyrekalv; de har tilbedt den og ofret til den, og de har sagt: Her er din Gud, Israel, som førte dig op fra Egypten. Nicolas Poussin: Tilbedelsen af guldkalven ( ). Olie på lærred. 154 x 214 cm. National Gallery, London. Jf. 2. Mosebog 32,8: De har støbt sig et billede af en tyrekalv; de har tilbedt den og ofret til den, og de har sagt: Her er din Gud, Israel, som førte dig op fra Egypten. Damien Hirst: The Golden Calf (2008). Glastank, 18 karat-guld, forgyldt stål, tyrekalv, formaldehyd, Carrara-marmor. 399 x 350 x 167 cm. Damien Hirst: The Golden Calf (2008). Glastank, 18 karat-guld, forgyldt stål, tyrekalv, formaldehyd, Carrara-marmor. 399 x 350 x 167 cm. To adidas celebrate NEO kampagne Justin, adidas featuring NEO the Label global launched style icon Justin the Find Bieber my (2013): Gold shoes To celebrate challenge. Justin, Pictures adidas NEO of Justin s Label launched exclusive the Find NEO my gold Gold sneakers shoes challenge. Pictures of Justin s exclusive NEO gold sneakers (that he is wearing on he the is Believe wearing World on Tour) the Believe are hidden World online. Tour) Daily clues are hidden on NEO s online. social (that Daily media clues platforms on NEO s will lead social you to media gold sneaker platforms images will hidden lead online you in to a different site each day. gold sneaker images hidden online in a different site each day. Billeder fra Adidas NEO kampagne Featuring the global style icon Justin Bieber (2013) VIA Center for Undervisningsmidler reflex

14 Nicolas Poussin: Tilbedelsen af den gyldne kalv ( ). Olie på lærred. 154 x 214 cm. National Gallery, London. Jf. 2. Mosebog 32,8: De har støbt sig et billede af en tyrekalv; de har tilbedt den og ofret til den, og de har sagt: Her er din Gud, Israel, som førte dig op fra Egypten. Damien Hirst: The Golden Calf (2008). Glastank, 18 karat-guld, forgyldt stål, tyrekalv, formaldehyd, Carrara-marmor. 399 x 350 x 167 cm. adidas NEO kampagne featuring the global style icon Justin Bieber (2013): To celebrate Justin, adidas NEO Label launched the Find my Gold shoes challenge. Pictures of Justin s exclusive NEO gold sneakers (that he is wearing on the Believe World Tour) are hidden online. Daily clues on NEO s social media platforms will lead you to gold sneaker images hidden online in a different site each day. Billedkunstens æra kalven i farve Poussins højtbesungne maleri derimod er ikke forblændet af den gyldne af guds falske skin, men forskønnet af monumentalkompositionens sande kunst og ægte æstetiske værdi. Her er det ikke kalven, der overgår sig selv, men kunstværket. Billedets værdi beror ikke længere på hverken guldets materialitet eller tyrens livskraft, men på den visuelle bearbejdning af lærredets oliefarver og pigmenter. Kunstbilledet hævder sig på bekostning af kultbilledet og distancerer sig fra billedkultens æra for i stedet at indtræde i billedkunstens. Smukt ser det ud, når det ugudelige afgudsmotiv forvandles til kunstnerisk tema i den store stil. Men, spørger vores vakse eksaminand så, kan Kunsten selv ikke også blive en afgud: en påstået ophobning af falsk værdi, en tom tilbedelse? Hvad sker der, når kunstbegrebet kommer i krise i kulturbilledets æra? Billedkunstens krise kalven i formaldehyd Dette spørgsmål bruger hun næste værk til at besvare. The Golden Calf fra 2008 af den succesombruste og kontroversielle samtidskunstner Damien Hirst skildrer ikke alene det samme emne, men fremstiller den kultiske kalv med tydelig henvisning til bibelmaleriets tradition. Også her ophøjes dyrebilledet til tilbedelse på en monumental sokkel af den fineste Carrara-marmor, men hos Hirst er billedet virkeliggjort i skikkelse af et faktisk kreatur konserveret i glastankens formaldehyd-opløsning: på en gang præsentation og repræsentation, engang levende som tyr, nu som billede. Tyreguden er gengivet som et stykke kvalitetskvæg af Charolais-racen, ja, ikke noget med sortbroget dansk malkerace her. (Jeg kan ikke lade være med at grine, herligt at der også er overskud til en bette morsomhed). Også guldet er tilbage, 18 solide karat støbt i horn, hove, den hedenske solskive og den glansfulde vitrinebelægning. Ikke uden selvironi kommenterer Hirst her på sin egen status som samtidskunstens storsælgende guld fugl: værket blev solgt på Sotheby s for svimlende summer. Når kunstnerisk værdi prissættes og forgyldes, og efter prisen at dømme nærmest forgudes, hvem er så guldkalven, må man spørge? Og hvem er tilbederen? Betragteren kan ikke se sig fri for gennem sin beskuelse af idolet at medvirke til afgudsdyrkelsen. Når man bevæger sig rundt om den piedestaliserede tyretank, anbringes man nemlig i samme situation som de dansende israelitter på Poussins billede. Også her advares man mod idoliseringen, selvom det nu er kunstværket selv, der står for skud i en reflekteret selvkritik og med det berettigelsen af kunstens kultstatus. Tyrens korporlige virkelighed veksles med værkets billedlige uvirkelighed. Nede på gulvet får man en fornemmelse af, at den guldbestøvede formaldehyd ville være lige så giftig at indtage som den destruktive drik fra den brændte og pulveriserede guldkalv, som Moses tvang israelitterne til at nedsvælge, så de kunne blive ét med deres dødelige gudebillede. Billedkulturens æra gulddrengen som livstilsikon Den slags reservationer over for billedog idoldyrkelse levnes der ikke mange af i den aktuelle billedkultur, advares vi endelig om, da eksaminanden fremfører den sidste analysegenstand. I en omsiggribende on line-kampagne forsøger adidas at få det købedygtige og stilbevidste ungdomssegment til at identificere sig med brandets nye NEO Label ved at lade global style icon Justin Bieber promovere det. Det sker bl.a. i daglige konkurrencer om at finde billeder af hans gyldne NEO sneakers skjult på diverse websites, efter spor lagt ud på sociale medieplatforme. Nu er det ikonet selv, der danser, om man så må sige, på sine forgyldte fødder. At de tabte guldsko også kan referere til den seksuelle debut, som i eventyr og ballader, øger sikkert kun den tilsigtede kultvirkning hos den intenderede målgruppe: Find skoen og få prinsen! Guldkalven er her genopstået som kommercielt billed- og brugsprodukt, et image af fri og frisk individualitet, der kan transformere sportstøj til lifestyle fashion for teens. Idolet spændes uhæmmet for livstilskampagnen, imens NEO s Live Your Styleslogan flytter stilbegrebet fra kunstens billeder til vores egne. I denne selvspejling når billeddyrkelsen nye højder af kultisk kærlighed og rendyrket ikonofili: Her er det på sin vis idolbilledet selv, snarere end realpersonen Bieber, der attrås. Han kan forblive et imaginært ideal, et projektionsbillede af velfriseret perfektion, en papfigur eller pude på tweens-værelset, som tøserne selv kan forme, danse med, kysse på, puste liv i og fylde deres eget idealiserede indhold ind i. Hans guddommelighed beror på hans billedlighed, hans kultappel på den spejlende identifikation og visuelle imitation, der tillader hans åsyn at leve i alle Beliebers hjerter. Her åbenbarer guden sig ikke mod billedet, men i billedet næsten som om man igen er på vej mod en kulturtilstand lig tiden før Moseloven og dens restriktive regulering af billedet. Bingo, den afslutningsfanfare fra vores topmotiverede taler sidder lige i skabet en billedkultur, hvor vi selv danner, dyrker og lever vores billeder. Censor kigger på uret og siger tak for forestillingen med et smil. Han har tydeligvis følt sig godt underholdt undervejs, og jeg er både lidt rørt og stolt på eksaminandens vegne. Hun takker af og forlader lokalet med sikre skridt. Det bliver vist ikke verdens sværeste bedømmelse VIA Center for Undervisningsmidler reflex

15 - med digitalvinkel Billeder Den periode i menneskehedens historie, hvor vi har kunnet arbejde digitalt med billedmediet, er ultrakort. Alligevel er det måske den udtryksform, der er vokset mest og hurtigst også i forhold til undervisning og læring. Peter Søgaard Pædagogisk konsulent, VIA CFU Vi ser, skaber og remedierer billeder, når vi udtrykker tanker, følelser, viden og ideer. Vi fremkalder de øjeblikke, vi optager med digitalkameraet eller mobilen på et splitsekund og deler dem med hele verden lige så hurtigt. Og nettet er både vores indholdsleverandør og vores formidler. Her findes et væld af billeder og digitale værktøjer, som vi bruger til at bearbejde billederne og formidle vores historier. Billedresurser og billedoptagelser Vi søger dagligt billeder via Google. Og disse billeder må gerne vises via Google, men kan kun bruges til egen produktion og publicering med tilladelse. Royalty freebilleder er derfor kærkomne (Se boks). De digitale kameraer i smartphones og tablets er efterhånden så gode, at vi ikke længere behøver et særligt digital kamera for at optage gode billeder. Oftest kan vi nøjes med de indbyggede billedoptagere, men der findes også en del apps, som giver udvidede muligheder i forbindelse med billedoptagelser. Billedbehandling i skyen Gennem mange år har vi benyttet billedbehandlingsprogrammer på pc en som Paint Shop Pro, PhotoFiltre og Photoshop Elements. Men i en tid, hvor elever ofte medbringer egen computer, er det fleksibelt at benytte cloudbaserede værktøjer. Når billedbehandlingen foregår i en browser, er det ligegyldigt, at computerenhederne er forskellige. Online billedbehandling finder du fx på > pixlr.com, Her foregår billedbehandlingen direkte i din browser. Benytter du Google Chrome kan du forbinde Pixlr med Google Drev, så du åbner, bearbejder og gemmer billeder 100% online. Til ipad eller anden tablet findes en tilsvarende gratis pixlr-app. Den har ikke helt samme muligheder som den cloudbaserede udgave til PC, men er bestemt brugbar. Når man skal have styr på sine billeder online kan det blandt andet ske gennem programmet Picasa, hvad enten man bruger pc, tablet eller smartphone. Fri download af billeder: Nævn kilden, og brug billeddatabasen > norden.org > Billeder Getty Museum billeder til fri brug. > eksterntlink.dk/449 Stor netbaseret billeddatabase > freefoto.com Free stock photos > sxc.hu Statens Museum for Kunst En række værker er til fri download. > smk.dk/udforsk-kunsten/vaerker-tilfri-download/ Polfoto.dk Danmarks største billedbureau med over 100 mio. billeder. Kræver dog SkoDa-abonnement. > skoda.emu.dk/omdatabaser/polfoto.html Picto Selector Program med ca billedsymboler. > eksterntlink.dk/435 Apps Pixlr Express App-udgaven til ipad hedder Pixlr Express og er et formidabelt godt værktøj til billedbehandling på ipad en. Du kan optage billeder direkte i app en eller vælge et billede fra kamerarullen. iphoto Se, vis, rediger og del billeder. Du kan organisere og sammenligne fotos. Du kan arbejde med mange billedeffekter samt udarbejde billedbøger og kan selvfølgelig også dele dine billeder. Morfo Sæt animering på et ansigtsbillede, som du optager eller henter fra kamerarullen. Du markerer øjne, næse og mundvig. Herefter kan du speake løs, mens ansigtet animerer mundbevægelser og ansigtsudtryk. Instagram Et hurtigt voksende socialt netværk, hvor du kan udgive dine billeder med en kort tekst. Her kan du hurtigt optage og dele billeder med dit netværk. SE også > viacfu.dk/itogmedier VIA Center for Undervisningsmidler reflex

16 Tænk, hvis den her appelsin var den sejeste ipad Eksempel på en billedrejse med Fortælletæppet på ARoS Anne Mette Høncke, Formidlingsafdelingen på ARoS Forestil dig stemningen på ARoS en tirsdag formiddag klokken lidt i 10. Et udvalgt sted på museet har et fint gammelt persisk Fortælletæppe bredt sig ud foran et særligt kunstværk og venter på, at magien vil tage dets besøgende til fjerne og fantasifulde egne. Klokken strømmer formiddagens besøgende ind på ARoS. Heriblandt er en lille gruppe indskolingsbørn fra provinsen. Det er første gang, de sammen skal besøge ARoS og her rejse med det mystiske Fortælletæppe. Kunstguiden tager imod børnene. Hun bærer en lille flettet kurv fyldt med appelsiner og skiller sig derfor ud fra mængden. Børnene flokkes hurtigt omkring hende. Hun indvier børnene i den hemmelighed: At det magiske Fortælletæppe efter sigende har gemt sig et sted på museet, hvor der er særlig mange fortællinger, som venter på at blive fortalt. Hun røber også for dem, at appelsinerne i kurven er ledetråden til det kunstværk, hvor tæppet har placeret sig. Finder de i dag et kunstværk med appelsiner, finder de også Fortælletæppet. Med skærpet opmærksomhed går jagten rundt i museumsgallerierne for at opspore det magiske tæppe. I et af museets udstillingsgallerier får de endelig øje på et stort maleri med mennesker og appelsiner. Denne gang vil tæppet tilsyneladende tage dem med ind i Edvard Petersens billede Udvandrere på Larsens Plads, anno Intuitivt samler børnene sig på tæppet foran maleriet, og en mumlen opstår, indtil alle har fundet sig til rette. Guiden sætter kurven med appelsiner på gulvet, tager en lille eksotisk æske op af lommen og drysser dets pulverlignende indhold ud på tæppets passagerer. En tør, sød duft breder sig! Spændingen tager til, da guiden hviskende forklarer, hvordan dette magiske tryllestøv vil åbne op for fantasien og give frit løb til de mest eventyrlige historier. Nu gælder det bare om at Edvard Petersen: Udvandrere på Larsens Plads, Foto: Ole Hein holde godt fast i tæppet, så fantasien kan tage over, og rejsen ind i Edvard Petersens billede kan begynde. Der var engang Guiden indleder med fortællingen om en helt almindelig dag i 1890, hvor Fortælletæppets passagerer træder ind i det menneskemylder, som fylder Larsens Plads i København. Her møder de små grupper af datidens udvandrerende danskere. Nogle synes på vej til det dampskib, som skulle fragte dem tværs over Atlanten til en forhåbentlig lysere fremtid i Amerika. Andre er mødt op for at tage afsked. Optaget af det liv, der udspiller sig på det store, socialrealistiske maleri, digter børn og guide i fællesskab små fortællinger om de forskellige skæbner på den brostensbelagte plads. På Fortælletæppet er forundringen i fokus. Alle spørgsmål er velkomne, og alle tanker, referencer og associationsrækker er tilladt. Den barnlige fantasi kan gang på gang levere mange forskellige bud på, hvem personerne er, hvor de kommer fra, og hvordan deres interne relationer kan være. Maleriets grå-brunlige farveholdning kan kobles til egne oplevelser af at skulle sige farvel til familie eller venner på en banegård, i en lufthavn eller på en havnekaj. Med afsæt i disse input kan guiden tale videre med børnene om, hvordan en afsked kan føles, og om måden at omsætte en sådan følelse til farver og figurer på et lærred. Andre er fanget af spændingen ved at skulle rejse og fokuserer i stedet på det imponerende dampskib i billedets baggrund, og på hvordan mon det vil være at skulle rejse i mange dage med så stort et skib. fortsættes side VIA Center for Undervisningsmidler reflex

17 Fortælletæppet på ARoS - Foto: Vivi Sjøner Fortælletæppets kunstpædagogiske fundament VIA Center for Undervisningsmidler reflex

18 fortsat fra side 16 Endelig er der dem, som mest af alt er fanget af appelsinernes kraftfulde orange farve, der spreder sig over billedfladen som små håbefulde lys. Nok bliver det flettet ind i billedfortællingen, at appelsiner på Edvard Petersens tid var eksotiske frugter, der var svære at få fat i. Men lidt mærkeligt er det nok for de fleste på Fortælletæppet, at pigen på billedet kunne blive SÅ glad for at have fået noget så almindeligt som en appelsin? Men inden de ved af det, har fantasien gjort glæden vedkommende: For tænk, hvis det nu var mig, der i dag stod med noget nyt og spændende i hænderne som f.eks. den nyeste, sejeste ipad, som ingen af mine venner før havde set. Vi lægger an til landing En halv time på Fortælletæppet går hurtigt. Inden tæppet igen lander, opsummerer guiden de mange opdagelser i en sammenhængende fortælling en fortælling som ganske vist har taget afsæt i konkrete iagttagelser på maleriet fra 1890, men i høj grad også en fortælling, som er dramatiseret gennem børnenes egne oplevelser og relationer til deres nutidige hverdag. Den scene, som udspillede sig på Larsens Plads for knap 125 år siden, er på en halv time blevet aktualiseret og uforglemmelig. Inden børnene går fra museet får de en appelsin, som minder om en fortryllende rejse ind i den billedverden, hvor simple appelsiner kan blive til de sejeste ipads! Fortælletæppets kunstpædagogiske fundament En kendsgerning er det, at vi store som små bombarderes med en stadig stigende strøm af billeder og sporadiske synsindtryk. Derfor er det væsentligt at give børnene nogle rammer, hvor de bliver i stand til at standse op og finde tid til fordybelse. Med det persiske tæppe som fysisk samlingspunkt for børnene, opleves Fortælletæppet som et appellerende rum i rummet og konkretiserer derved på simpel vis etableringen af afgrænsede rammer: Fysisk såvel som opmærksomhedsmæssigt. Oplevelsen af tryghed og intimitet er her byggeklodser til det fundament, hvorfra fantasien og indlevelsen kan vokse frem. Her skal gruppen først og fremmest opleve sig selv som en særlig flok samlet omkring denne helt specielle begivenhed det er at være sammen om en helt særegen historiefortælling. Børnene inddrages på lige fod og deltager aktivt i fantasirejsen, så det udvalgte kunstværk bliver levendegjort og vedkommende. Fortællingen vil i sig selv være sprogligt udviklende, ligesom de sociale kompetencer vil blive sat i spil på baggrund af den gensidige opmærksomhed og respekt, som tæppets passagerer nødvendigvis må udvise over for hinanden undervejs i forløbet. Kimen til kulturinteresse Implicit i Fortælletæppe-konceptet ligger naturligvis den overbevisning, at hvis børn i en tidlig alder får styrket deres historiske og kulturelle bevidsthed på en legende og naturlig måde, vil det på sigt være langt mere sandsynligt, at de også senere i livet vil blive kunst- og kulturbrugere. For mange børn kan et museumsbesøg i indskolingen ikke blot være deres første besøg på ARoS, men også deres første besøg på et kunstmuseum generelt. I en sådan sammenhæng har Fortælletæppet vist sig at være et godt fundament til oplevelsen af, hvordan kunsten kan vækkes til live gennem fantasi, indlevelse og fortælling og forhåbentlig overbevise om, at der i kunstens verden kan sættes lighedstegn mellem lysende appelsiner og de sejeste ipads Fortælletæppet: Det populære formidlingstilbud Fortælletæppet kan i år fejre 10 års jubilæum. Flyveturen er niveauinddelt og varer ca. 30 minutter. : 375,- pr. hold/ klasse. Fortælletæppet har også en fast afgang hver anden søndag (i lige uger), hvor flyveturen er inkluderet i køb af værkstedsbillet til Juniorværkstedet (25,- kr. pr. barn). Fortælletæppet og øvrige formidlingstilbud kan bestilles på > vol@aros.dk ARoS inspiration til undervisere Tilmeld dig undervisningsrelateret nyhedsbrev, som holder dig opdateret med kommende særudstillinger, særtilbud og gratis undervisningsmaterialer, > vol@aros.dk Hent undervisningsmateriale udarbejdet af ARoS på > aros.dk/boern Download folderen På kunstopdagelse på > viacfu.dk/billederiallefag 18 VIA Center for Undervisningsmidler reflex

19 HINTS om billeder i fagene Fremmedsprogene Galérie photos 24 autentiske fotografier af hverdagslivet i Frankrig til den kommunikative del af franskundervisningen. Billederne er sammen med de tilhørende billedtekster og forslag til aktiviteter motiverende i arbejdet om kultur- og samfundsforhold. Målgruppe: Ungdomsuddannelserne og grund skolens ældste klasser Book på > viacfu.dk/ Peintures et poèmes Bogen præsenterer otte malerier fra danske kunstmuseer. Til hvert maleri hører et eller flere digte, som uddyber maleriets tema. Med opgaver, gloser og cd. Målgruppe: klasse Book på > viacfu.dk/ An eye on Pictures Otte billeder af engelske og amerikanske kunstnere med opgaver og værktøjer til billedlæsning, samt baggrundsstof om kunstnerne og deres samtid. Målgruppe: Klasse Book på > viacfu.dk/445 Focus on Contemporary art Forfatteren guider os igennem syv kunstneres værker, mens kunstnerne fortæller om det samfund og den kultur, som de afspejler og reagerer på i deres kunst. Kunstnerne kommer alle fra forskellige engelsktalende lande. Målgruppe: klasse Book på > viacfu.dk/446 Graphic novels i engelsk Lån graphic novels hjem til din undervisning. Se pædagogisk fagkonsulent, Charlotte Sejer Pedersen, præsentere udvalgte titler på > viacfu.dk/437 Unterwegs mit Bildern Fem kapitler om fem tyske kunstnere fra 1900-tallet: Paula Modersohn-Becker, Emil Nolde, Max Ernst, Georg Baselitz og Anselm Kiefer. På forskellig måde føres eleverne gennem beskrivelse, fortolkning, sammenligning og meddigtning. Målgruppe: klasse Book på > viacfu.dk/ Emil Nolde til tysk og billedkunst Smukt materialesæt, der består af plakater, laminerede kalenderbilleder, diverse flotte tyske bøger med dejlige gengivelser af en del af Noldes billeder, 6 bøger Nolde für Kinder med undervisningsforslag, spil og endelig et kompendium med opgaver til både billedkunst og tysk. Materialesættet lægger op til sprogligt og kreativt skabende arbejde enten tværfagligt eller i tyskfaget alene i forbindelse med kultur- og samfundsforhold. Målgruppe: klasse Book på > viacfu.dk/ Hundertwasser til tysk og billedkunst Inspirerende materialesæt med bøger, plakater og kort samt lærervejledninger til billedkunst og til tysk med undervisningsforslag, kopisider og idéer. I tysk ligestilles den sproglige og den kreative tilgang i arbejdet med multikunstneren Hundertwasser - herunder hans filosofi, billedkunst, arkitektur og betydning. Målgruppe: klasse. Billedkunstdelen kan bruges fra 4. klasse. Book på > viacfu.dk/ Die Schatzkiste Kreative Textarbeit für den Deutschunterricht En samling lettilgængelige tekster i genrerne Gedichte, Kurze Prosatexte, Bilder, Lieder og Märchen. Hertil elevopgaver og ideer til læreren til genrearbejdet. Billedafsnittet indeholder kreative og varierede opgaveforslag til billedgenrerne på forskellige niveauer både i Einzelarbeit og Partnerarbeit. Et fint supplement til den daglige tyskundervisning. Målgruppe: klasse Book på > viacfu.dk/ VIA Center for Undervisningsmidler reflex

20 Dansk mellemtrin Se, hvad du kan låne til/om billeder På fagsiden for dansk mellemtrin finder du en række søgelinks til vores informations- og udlånssamling, så du kan se, hvilke materialer vi har inden for: Billedromaner Graphic novels Tegneserier Billedanalyse Billedsamtale Billedordbøger og billedkort Billedbøger i udlånssamlingen til dansk, norsk og svensk Kig selv med og book på > viacfu.dk/444 Billedromaner til mellemtrinnet Med Dansklærerforeningens billedromanserie er der mulighed for læsning af både billeder, tekst og samspillet derimellem. Bøgerne appellerer bredt og har ikke mindst drengelæserne for øje. Bogen Billedromaner i brug fortæller om intentionerne og giver forslag til arbejdsopgaver. Læs mere og bestil klassesæt på > viacfu.dk/billedromaner Download opgaver til bøgerne på > eksterntlink.dk/447 HINTS om billeder i fagene HUSET en næsten ordløs billedbog af Roberto Innocenti. Flot billedbog, der kan bruges gennem hele skoleforløbet fra dialogisk oplæsning hos de små til litteraturarbejde hos de ældste. Lån klassesæt på > viacfu.dk/ Se filmpræsentation ved konsulent Sara Sejrskild på > eksterntlink.dk/448 Billedbøger en grundbog af Ayoe Quist Henkel og Martin Blok Johansen om aktuelle temaer og tendenser i nyere billedbøger. Læs også forfatternes artikel side 30 Billedbogen i nye klæder - Når litteraturen bliver digital Pædagogisk vejledning til billedbogen Garmanns sommer med udgangspunkt i forholdet mellem den digitale og den analoge fortælling. Billedbogen af Stian Hole er første del af en trilogi og indtil videre den eneste, der er blevet remedieret til en digitalbog. Download vejledningen på > viacfu.dk/danskmellemtrin > Inspiration til undervisningen Rundt om billedfortællinger til mellemtrinnet af Jette Eiberg giver inspiration og redskaber til at inddrage billeder i undervisningen. Materialet inddrager ordløse fortællinger, tegneserier, klassiske fortællinger og moderne fortællinger. Bogen findes også som i-bog. Lån klassesæt på > viacfu.dk/ Den medierede virkelighed: teori, analyse og produktion Ny god bog af Jørgen Asmussen og Johannes Fibiger om digitale billeder, reality, tv, reklamer. Lån i informationssamlingen på > viacfu.dk/ VIA Center for Undervisningsmidler reflex

21 Få overblik over, hvad vi har på VIA CFU og bestil materialer hjem med det samme: SE OGSÅ viacfu.dk/billedermediallefag Søgelinks til forskellige vinkler på billeder i undervisningen Billedkunst materialesæt > viacfu.dk/451 Billedkunst & pædagogik/didaktik > viacfu.dk/452 Billedromaner til dansk > viacfu.dk/453 Graphic novels til dansk > viacfu.dk/454 Tegneserier & dansk > viacfu.dk/456 Billedordbøger og billedkort til dansk > viacfu.dk/457 Billedsamtale > viacfu.dk/458 Billedanalyse > viacfu.dk/459 Billedbøger på dansk, norsk og svensk fra udlånssamlingen/til brug med eleverne > viacfu.dk/460 Graphic novels og tegneserier på engelsk > viacfu.dk/461 Billeder i engelsktimerne > viacfu.dk/462 Billeder i fransktimerne > viacfu.dk/465 Graphic novels og tegneserier på fransk > viacfu.dk/464 Billeder i tysktimerne > viacfu.dk/466 Årets pressefotos Vis eleverne årets pressefotos. Må dog kun vises, ikke kopieres eller offentliggøres. > Lån materialesæt med kunstbilleder Ved det yderste hav Et internetbaseret undervisningsmateriale bygget op om dokumentarfotografier af kystfiskerne ved Thorupstrand i Nordjylland og livet omkring dem. Fotografierne optræder i sitets artikler, der handler om forskellige personer eller emner, der er knyttet til Thorupstrand. Målgruppe: klasse i dansk, samfundsfag, biologi og historie > vdyh.dk VIA Center for Undervisningsmidler reflex

22 Stream eller køb tv-udsendelser på VIA CFU VIA CFU tilbyder et væld af tv-udsendelser til brug i din undervisning. Også udsendelser, der på den ene eller anden vis handler om billeder, og som du enten kan streame online eller købe på dvd. Christian Houmøller Bibliotekar på VIA CFU Levende BILLEDER om BILLEDER Maleriets historie, fotografi som kunst, reklamekneb, billedanalyse, præsentation af en filminstruktør, klip med korte computeranimerede introduktioner til atomkernespaltning eller BNP - og så videre. Med tvudsendelser i undervisningen kan du bruge levende billeder som en del af formidlingen af andre billeder. Inden for billedkunstundervisning er mere end 300 tv-udsendelser til rådighed, og når man tænker brugen af billedmediet ind i den øvrige fagrække, er der et væld af tvudsendelser, som også kommer i spil. Her er nogle søgetips: Hvis du er specielt interesseret i en enkelt billedkunstner eller filminstruktør, vil det nemmeste være at søge på navnet kombineret med mediet tv-udsendelser - og så kan du finde tv-udsendelser om fx Tizian, Delacroix, Warhol, Hockney, Banksy, Kluge, Hitchcock og mange andre. Er du interesseret i billedanalyse og teori, er udsendelser som fx Det gyldne snit samt serierne Alle billeder fortæller en historie og 'Maleriets mestre' værd at søge på. Billeder er også andet end traditionelt maleri. Der er mange velkendte genrer som tegning, fotografi, tegneserie og film og også en række nye som fx graffiti, street art, videokunst, computerkunst osv. Er man interesseret i disse genrer, er det nemmest at finde de relevante udsendelser frem ved at søge på deres opstillingsnummer (DK 5) se boks med søgeeksempel. Reklameanalyse er et fast element i faget dansk, og udsendelser om dette emne findes bedst ved at søge på deres opstillingsnummer (DK 5), som er 65.6? Brug også fagrelevante uddrag De levende billeder kan også bruges på andre måder. Fx kan computergrafik fra en tvudsendelse give en elementær indføring i, hvordan et kernekraftværk virker (fra udsendelsen Atomkraft i Danmark ), eller hvad BNP er i økonomisk teori (fra udsendelsen Forbrug og vækst ). Vi har mange tv-udsendelser, som rummer klip med korte introduktioner til dette eller hint emne, og det giver dig mulighed for at bruge tv-udsendelser på en anden måde: Ikke udsendelsen i sin helhed, men korte sekvenser, som afspilles ved at trække skyderen på tidslinjen frem til det ønskede minuttal i den streamede udsendelse. DK 5-numre til søgning på billedmedier: Billedanalyse og teori: 70.1? Malerkunstens historie: 74? Tegning: 74.9? Grafisk kunst i almindelighed: 75? Computerkunst: 75.4? Videokunst: 75.5? Fotografi: 75.7? Film og tv: 77.6? og 77.7? Husk at afvinge Medie: tv-udsendelser Fra tv-udsendelsen»det gyldne snit«fra tv-udsendelsen»maleriets mestre«22 VIA Center for Undervisningsmidler reflex

23 Søg tv om billeder Eksempel på avanceret søgning på TV-udsendelser (Medie) og DK5-nr. 75.7? for at finde alle de tv-udsendelser, der har fotografi som indholdsmæssigt emne. Spørgsmålstegnet efter 75.7? er en trunkering, der sørger for, at alle afledninger af ord eller koder kommer med (her fx 75.71, osv.) NB: Har du installeret Silverlight og kan alligevel ikke streame tv-udsendelsen? Så tjek, om det ikke er fordi, at den valgte udsendelse er fra en anden tv-kanal end DR1, DR2 eller TV2 og derfor kræver AVU-Mediers Plusabonnement. Du kan se først i den valgte post, at den kræver plusabonnement, hvis der står: Note om anvendelsesklausul: Copy-dan, AVU-medier, plus Streaming Du kan købe vores tv-udsendelser for 25 kr. pr. dvd, men du kan også streame tusindvis af tv-udsendelser, kortfilm, dokumentarfilm og reklamefilm online fra landets CFU er direkte ind i din undervisning. Hvad er streaming? Streaming betyder, at du kan afspille materialet online på computeren. Du slipper altså for at gemme eller opbevare tv-udsendelsen fysisk; streaming virker nemlig kun, mens du er online. De senere års teknologiske udvikling har gjort streaming til et driftsikkert og stabilt alternativ til de traditionelle dvd er. Søg, vælg og afspil Du kan med få klik anvende et hav af relevant tv i din undervisning. Du logger ind med brugernavn, vælger udsendelse og afspiller med det samme direkte på computeren eller på skolens interaktive tavler. Hvordan får du adgang? Når du vil se en streamet tv-udsendelse, skal du logge på dit lokale CFU s Dantek Booking med dit UNI-login. Systemet ser ud, som det plejer vi har blot tilføjet muligheden for at afspille online her og nu. Hvem står bag? Landets CFU er står bag den unikke streaming-service udviklet i samarbejde med Dantek A/S og AVU-medier. Det er første gang, at lærerne får adgang til en online-samling af denne størrelse og med så mange forskellige genrer. Hvad koster det? Streaming-tjenesten er en del af CFU Film og tv-abonnementet og koster ikke ekstra. Det er din skoles abonnementer ved CFU og AVU-medier, der afgør, hvilke tv-kanaler du har adgang til. Kan jeg stadig få dvd? Ja, udsendelserne kan også fortsat købes på en dvd, som du får med posten i løbet af få dage efter din bestilling. Streaming prøv selv Prøv, hvordan CFU s nye landsdækkende streaming af tv-udsendelser fungerer. Du kan fx på VIA CFU s Dantekweb søge DR2 Tema-udsendelsen Fotografiets mestre. Klik på billedet, log dig ind og tillad et midlertidigt pop up-vindue. Du kan se tv-udsendelsen, hvis du har gratisprogrammet Silverlight installeret på din pc. Læs mere om streaming på > viacfu.dk/streaming Fra tv-udsendelsen»atomkraft i Danmark?«og»Alle billeder fortæller en historie«via Center for Undervisningsmidler reflex

24 Billeder og ikoner kan visualisere dagens gang og tydeliggøre, hvad der egentlig foregår. Her beskriver pædagogerne Karina Sønderskov og Lone Kejser Petersen, hvordan brug af billeder giver overblik over dagen, hjælper til detaljestyring og skaber rutiner og genkendelighed. Visuel støtte på Hørningskolen Karina Sønderskov og Lone Kejser Petersen Pædagoger på Hørningskolen, Hørning Alle illustrationer er fra Picto Selector Hørningskolen er en specialskole for elever i alderen 6-18 år med vidtgående behov lige fra retardering, autismespektrum forstyrrelser til ADHD. Billeder, fotos og ikoner er for os en vigtig del af dagen, både i undervisningen og i SFO-tiden. Hos os anvender vi i høj grad computerprogrammet Boardmaker med mere end 4500 ikoner/billeder, men andre programmer eller hjemmelavede skilte kan også bruges. Det vigtige er genkendeligheden. En stor del af vores elever har vanskeligt ved at koncentrere sig og forstå det talte sprog, men er visuelt stærke. Billeder fungerer som visuel støtte, kan fastholde fokus og tydeliggøre dagens struktur. Og så forsvinder billeder ikke, som ord kan gøre for nogle. Hos os bruger vi billederne på forskellig vis, vi har valgt at kalde fælles skema, individuelt skema og vælgestrimmel: Fælles skema Klasserne har et fælles skema, som viser dagens aktiviteter. Hver morgen gennemgår den voksne dagsskemaet, hvorved det visuelle understøttes verbalt. Formålet er, at elevernes opmærksomhed bliver vendt mod skemaet, så de efterfølgende selvstændigt kan orientere sig. En pil på skemaet viser, hvilken aktivitet vi er nået til i dagsprogrammet. Skemaet kan suppleres af billeder af de voksne (lærere, pædagoger. fysioterapeuten, vikarer osv.) og børn, der skal deltage i de forskellige aktiviteter. Symbolerne betyder, at elever, som endnu ikke er stærke i læsningen, nemt kan danne sig et overblik over dagens program. Ydermere bliver det tydeligt, hvornår eleverne skal hvad og med hvem, og i hvilken rækkefølge. Nogle elever kan bedre overskue og huske skemaet, hvis man jævnligt går tilbage til fællesskemaet og ser hvor langt, man er kommet i dagens program. Genkendeligheden i symbolerne giver børnene tryghed. Vi oplever, at eleverne, uanset funktionsniveau, hurtigt lærer at afkode symbolerne og danne sig et overblik. Ved nogle aktiviteter, fx idræt og sprogtræning, har vi god erfaring med at lave et udpenslet mini-skema, som medbringes til fx idræt. I gymnastiksalen får de så et detaljeret overblik over, hvad timen indeholder, ligesom eleverne mellem hver aktivitet samles og præsenteres for næste aktivitet - både verbalt og gennem billedet. Individuelle skemaer Nogle af skolens elever har derudover brug for at have et individuelt skema. Her kan skemaet udspecificeres mere detaljeret ud fra det enkelte barns behov. Nogle elever har fx brug for et vaske-hænder-billede inden spisning, mens andre, der har det som en fast rutine, ikke behøver dette billede. Nogle børn fjerner symbolbrikken fra skemaet efterhånden, som aktiviteten afsluttes, og der fortsættes til næste brik på skemaet. Vælgestrimmel Især ved sprog- og initiativfattige børn har vi glæde af at lave en vælge-strimmel eller vælge-bog, hvor symbolbrikker og billeder bruges til at fremme evnen til at tage initiativ og tydeliggøre egne ønsker. Barnet har her mulighed for at vælge diverse symboler (legeaktiviteter, computer-tid, legeplads med videre), som viser hvilke aktiviteter, eleven ønsker til sin frie tid i SFO. Billederne bliver dermed også en væsentlig kommunikation mellem eleven og den voksne. Acceptere kritik 24 VIA Center for Undervisningsmidler reflex

25 Børn med særlige behov - for billeder Nogle elever har større gavn af billeder i undervisningen end andre. Børn med særlige behov, børn der ikke har dansk som deres modersmål og børn med høretab har eksempelvis stor gavn af visuel støtte. Materialecentret Materialecenteret er et specialpædagogisk forlag, der producerer og leverer materialer vederlagsfrit til skoler og institutioner, der varetager undervisning af personer med høretab, CI-brugere og døvblindhed i henhold til folkeskolelovens 20 stk. 2 og 3 og lov om specialundervisning for voksne. Alle andre kan dog også købe Materialecenterets materialer. > matcen.dk Idrætstime Bidrage til gruppearbejde Picto Selector Understøt din egen undervisning med piktogrammer, og få gang i den billedstøttede kommunikation. Med det gratis program Picto Selector kan du fremstille grafiske materialer til støtte for kommunikation og struktur, og der er inkluderet en symbolsamling med omtrent billedsymboler - og med mange muligheder for samarbejde både med kollegaer og forældre. > eksterntlink.dk/435 5 minutter BOARDMAKER Et computerprogram med mere end 4500 tydelige symboler/billeder med en kort tekst, der beskriver aktiviteten, tingen, personen eller følelsen. Læs mere og køb programmet på > eksterntlink.dk/433 Dialoogle Ét billede får dig til at sige mere end 1000 ord. Dialoogle er en samling af inspirerende fotos med detaljer og symbolik, som kan åbne op for kreativ tænk ning. Kortene kan danne grund lag for samtaler og tilføje nye dimensioner, så man finder ord for noget, som ellers ikke var den umid delbare tænkning. Man lader sig inspirere af billederne og forholder dem til sit eget emne. Billedkortene kan i utallige sammenhænge anvendes til både faglige, trivselsmæssige og dialogskabende formål og kan bruges sammen med kollegaer, elever og forældre. > dialoogle.dk VIA Center for Undervisningsmidler reflex

26 HVORDAN Jette Skovgaard Pedersen, lærer på Ulfborg Skole, Ulfborg Hvordan bruger du billeder i din undervisning? Jeg har gennem årene brugt billeder i undervisningen i mange forskellige fag og sammenhænge lige fra dansk, engelsk, samfundsfag, historie, matematik til kristendom. I dansk bruger jeg typisk kunstbilleder, fotografier og reklamer i forbindelse med arbejdet med billed- og tekstanalyse, men også ved før-læsningsaktiviteter. Det er også her, billederne primært indgår i engelskundervisningen. I samfundsfag, historie og kristendom bruges billeder som regel til at understøtte/illustrere stoffet ofte ved opgaveløsning og klassediskussioner. I kristendom har en 9. klasse i et forløb om påsken også selv malet billeder. Eleverne var delt i grupper, og hver gruppe havde sin påskebegivenhed, som de skulle illustrere. Og de skulle jo selvfølgelig være opmærksomme på symbolik, farver osv. Hvad kan billeder bidrage med i din faglige undervisning? Billeder bidrager med noget at tale om. Der er som regel mulighed for mange tilgange til samtalen om et billede: beskrivelse, fortolkning, vurdering, historien i billedet osv. Derfor vil de fleste elever være i stand til at tale med om et billede på et eller andet niveau. Og så kan billeder gennem den visuelle påvirkning sætte følelser i gang hos både elever og lærere og dermed få eleverne til at ytre sig om det, de ser, hvilket er meget vanskeligere med en skrevet tekst. Jonna Østergård Lærer på Skivehus Skole, Skive Hvad betyder brug af billeder for din undervisning? Som dansk- og matematiklærer i en modtagelsesklasse for de ældste elever bruger jeg mange gange dagligt billeder i un- dervisningen som et helt uundværligt element i undervisningen. Brug af billeder i modtagelsesklassens undervisning gør en stor positiv forskel for eleverne både læringsmæssigt og motivationsmæssigt, fordi billeder giver et fælles udgangspunkt for forståelsen, og fordi billeder har mange pædagogiske anvendelsesmuligheder. Så billeder i undervisningen bidrager i høj grad til at muliggøre en kvalificeret udførelse af mit arbejde! Hvordan bruger du konkret billeder i din undervisning? En stor del af opgaven som lærer i en modtagelsesklasse er at få lært eleverne et stort ordforråd på dansk, så de kender både ordenes formside og indholdsside. I den forbindelse oplever jeg, at brug af billeder fremmer og letter elevernes læring og hukommelse, idet den visuelle tilgang fungerer som et velfungerende oversættelsesled mellem modersmålet og dansk og tilmed giver et godt udgangspunkt for at kunne kommunikere om sprog og ord. Ofte har eleverne også brug for støtte til forståelse af ordbogens forklaringer, da de tilgængelige ordbøger for flere sprogs vedkommende har et alt for lille ordforråd, og derfor skal mange danske ord læres på anden vis. I den situation er billeder et godt udgangspunkt for at forstå indholdssiden i nye ord. - Specielt vigtigt med brug af billeder i undervisningen er det for de elever, som ikke 26 VIA Center for Undervisningsmidler reflex

27 bruger I billeder i jeres undervisning? har lært at læse og skrive på deres modersmål, inden de kom til Danmark. Billeder anvendes således fortrinsvist som hjælpemidler i modtagelsesklassens undervisning, men også som målet i sig selv, når eleverne arbejder med billeder som kommunikation. Eksempler på Jonnas brug af billeder i undervisningen Ordkort med illustrationer og tekst: - Forforståelse til nye emner - Ordforråd oversættes til modersmål - Træning af ordforråd - både ordenes form og indhold - Repetere, tegne og forklare ord ved fx spil og strukturer fra Cooperative Learning - I matematik arbejdes der med ordkort fra Materialet Matematik i ord, tal og billeder, som består af 700 illustrerede ordkort med matematiske fagord Klassens SMART-board er tændt hele dagen: - Let adgang til at oversætte ord - Let adgang til samtale om relevante billeder på nettet - Let adgang til eget materiale med ordkort og scannede billeder Anden brug af billeder: - Støtte til elevens tekstproduktion (fx vha. egne fotos) - Billedanalyse af fx malerier og reklamer. Herdis Wullf og Heidi Zülau Jørgensen Lærere på Hou Maritime Idrætsefterskole Bruger I billeder i jeres fag og hvorfor? Vi bruger ofte billeder i dansk og i sprogundervisningen. Billeders styrke er at kunne fortælle uden ord. Det visuelle udtryk er godt at arbejde med, fordi du bruger andre kompetencer, end når du skal arbejde med litteratur, og det betyder også ofte, at andre elever, end de, der altid har noget at sige, kan komme på banen. Hvordan har I fx brugt billeder i undervisningen? Julie Nord, Poul Anker Beck og Michael Kvium er nogle at de kunstnere, som vi arbejder med lige nu. Vi har ipads på skolen, og app en explain everything er rigtig god at bruge, når man arbejder med billeder. Den giver mulighed for at skrive og tegne på billedet og derpå optage analysen af billedet. Hvad er det, at billeder fagligt kan bidrage med? Billeder kan give eleverne et mere konkret kendskab til historiske og litterære perioder, og billeder kan anskueliggøre konflikter og temaer, som er svære at udtrykke med ord. Ofte kan et billede også være et godt afsæt for at skrive, fordi der er mange forskellige ind- og udgange i et billede. Desuden er billeder også gode til undervisningsdifferentiering. Arbejdet med billeder stiller alle elever lige, alle kan skrive noget om et billede, men det kan gøres på mange forskellige niveauer. VIA Center for Undervisningsmidler reflex

28 Af Hanne Schriver og Charlotte Sejer Pedersen Konsulenter på VIA CFU Illustrationer Tv: 'De gale' af Kim Fupz Aakeson og Mikkel Sommer. Th: 'Coraline' af Neil Gaiman og P. Craig Russell. Høst & Søn Graphic Se og hør konsulenterne præsentere graphic novels Engelsk > viacfu.dk/437 Dansk i udskolingen > viacfu.dk/438 GENREN GRAPHIC NOVELS KALDES AF NOGLE FOR DET NYE SORT. DEN RUMMER TEGNESERIEELEMENTER, OG DEN RUMMER ROMANELEMENTER, FORDI BÅDE BILLED- OG TEKSTSIDE ER VIGTIGE. DA GENREBETEGNELSEN KOMMER FRA ENGELSK, ER DET TYDELIGT, HVORFOR DEN IKKE ER DET SAMME SOM TEGNESERIER/COMICS, DA GENREN TYPISK INDEHOLDER FIKTION, MEN IKKE NØDVENDIGVIS HAR NOGET KOMISK PÅ SPIL. Graphic novels på/til engelsk Mighty Mighty Monsters et materialesæt En række frilæsningsbøger om en gruppe monstre, der går sammen mod deres rædselsvækkende lærere. Bøgerne indeholder gloser, oplæg til samtale og skriftlige opgaver. Målgruppe: fra 5. klasse Bestil på > viacfu.dk/ The strange case of Dr. Jekyll En dramatisk klassiker genfortalt som Graphic Novel. De engelske tekster er forholdsvis lette. Målgruppe: 6. klasse Bestil på > viacfu.dk/ Frankenstein En klassiker i tegneserieformat. Der medfølger 2 cd er med teksten indtalt på engelsk. Lærervejledning kan lånes særskilt. Målgruppe: klasse Bestil på > viacfu.dk/ VIA Center for Undervisningsmidler reflex

29 novel ILLUSTRATIONERNE KAN UNDERSTØTTE TEKSTEN, STÅ FOR SIG SELV ELLER SIGE NOGET, DER I EN ELLER ANDEN FORM MODSIGER TEKSTEN. TEKSTEN ER LITTERÆR I DEN FORSTAND, AT DEN KALDER PÅ LITTERÆR FORDYBELSE, ANALYSE OG FORTOLKNING OG OPFATTES SOM MERE KOMPLEKS END EN TEGNE- SERIE. TILSAMMEN UDGØR BILLEDSIDE- OG TEKST ET HELE. I SPROGUNDERVISNINGEN KAN ILLUSTRATIONERNE UNDERSTØTTE LÆSNINGEN I FREMMEDSPROGET OG VISUALISERE DET ELLER DE ORD, SOM ELEVEN IKKE (ENDNU) HAR I SIT ORDFORRÅD. GENREN RUMMER DEN BILLEDMÆSSIGE APPEL, SOM MÅSKE ISÆR TILTALER DRENGE? Graphic novels til dansk udskoling Lille miss Nobody Af Oscar K og Rasmus Bregnhøi I en dyster underverden i storbyens jungle er dette en detektivroman i bedste Philip Marlowe-stil. Målgruppe: klassetrin Bestil på > viacfu.dk/ Coraline Af Neil Gaiman og P. Graig Russell En ensom pige flytter ind i et gammelt hus med sine travle forældre, men huset rummer en parallelverden - med gyserstemning. Baseret på roman af samme navn som også er filmatiseret. Målgruppe: klassetrin Bestil på > viacfu.dk/ De gale Af Kim Fupz Aakeson, Erik Barfoed og Mikkel Sommer. I en nær fremtid mister alle over 25 år hukommelsen, og læseren føres gennem et Danmark i opløsning. Målgruppe: klassetrin Bestil på > viacfu.dk/ VIA Center for Undervisningsmidler reflex

30 Blik for billedbøger Billedbøger er ikke længere noget, man kun læser op for de mindste. Billedbogsgenren er bred og har meget at byde på til alle aldersgrupper. Læs med her, hvor forfatterne bag ny grundbog om billedbøger ud fra gode bogtitler og stor viden om genren, advokerer for billedbogens naturlige plads i undervisningen. Børn og unge møder hver dag billeder både i og uden for skolen og dét i et omfang, som ikke har været set tidligere. I danskundervisningen stifter de i stigende grad bekendtskab med fx billedbøger og andre tekster båret af spændende samspil mellem tekst og billeder som graphic novels, billedromaner, tegneserier og lignende. Forskellige typer billedbøger Billedbøger kan kort defineres som bøger, der indeholder både tekst og billeder. Herefter kan de facetteres og nuanceres i et nærmest ubestemmeligt omfang. Fra faktaprægede billedbøger, hvor intentionen ofte er, at eleven erhverver viden om verden til skønlitterære billedbøger, hvor tekst og billeder formidler et narrativt forløb. Fra billedbøger med meget tekst, hvor billederne blot skal illustrere til ordløse billedbøger, der tilbyder labyrintiske læseveje og dybe livstolkninger. Fra pap- og pegebøger til de yngste til genre- og målgruppeudfordrende billedbøger til de ældste, til voksne, til alle! Humor, varme og vrøvl på vers I aktuelle billedbøger ser man en tendens til humor og varme og en tematisering af store følelser og store spørgsmål. Det gælder fx bøgerne om Vitello eller Køter (2012) og andre af de mange billedbøger, som Kim Fupz Aakeson og forskellige illustratorer står bag. En anden tendens udspringer af den forkærlighed for versfortællinger og nonsens, som Egon Mathiesen, Halfdan Rasmussen, Benny Andersen og Ib Spang Olsen har været faddere til. Værdige arvtagere er Jakob Martin Strid og Marianne Iben Hansen. De har begge lavet nyklassikere som Min mormors gebis (2006) og Axel elsker biler (2007), der har fundet vej til danskundervisningen i de yngste klasser. Ill-: Bodil Molich. 'Mirakelkuren' af Marianne Iben Hansen. Forlaget Gyldendal 30 VIA Center for Undervisningsmidler reflex

31 Martin Blok Johansen og Ayoe Quist Henkel Undervisere ved Læreruddannelsen i VIA og medarbejdere ved Videncenter for Børn og Unges Kultur Senest har Marianne Iben Hansen sammen med Bodil Molich udgivet Mirakelkuren. En monstersaga (2011), som i bedste nonsensstil, rimende og rytmisk fortæller om kongen og dronningen i monsterland: De fik en lille monsterprins, og åh, hvor var han smuk, han lignende en skraldespand og lugtede af mug. Desværre er monsterprinsen syg, og alle monstrene går sammen om at finde mirakelkuren. På billedsiden er bogen detaljeret og leger med en vekslen mellem sort/ hvide og farvede opslag, som spiller en rolle i tolkningen af bogen, og bogen inviterer i det hele taget til at dvæle ved hvert opslag og aktivt læse tekst og billede. Mirakelkuren er dermed også et eksempel på, at billedbøger i undervisningen ikke alene bør tjene didaktiske eller pædagogiske formål, hvor de fx bruges som værktøj til at fremme den tidlige læsestimulering eller til dialogisk oplæsning. Mere end tekst plus billede Billedbøger er æstetiske værker og kan som sådan være med til at udvikle elevernes indsigt i fiktion og deres evne til at fortolke verden omkring dem. Billedbøger har således deres egen æstetik, hvor der i forholdet mellem indhold og udtryk opstår noget tredje et særligt rum mellem verbale og visuelle udtryk. Dette rum er præget af samtidighed mellem ord og billede. Inden for billedbogs teori taler man i den forbindelse om begrebet ikonotekst. Ikonotekst er udtryk for det samlede helhedsindtryk af både tekst og billede og er en måde at belyse interaktionen mellem tekst og billede på. Traditionelt vil man sige, at teksten kommunikerer ved at fortælle, og billedet kommunikerer ved at vise. Men hvordan og hvad kommunikerer ikonoteksten? Det kan der være mange udfordringer knyttet til, når man læser billedbøger. Ikonotekstens merværdi I nogle billedbøger vil billederne understøtte teksten og på den måde alene være illustrerende. Man taler her om, at forholdet mellem tekst og billede er symmetrisk eller duplikativt. Men billeder kan også udvide forståelsen af teksten, ligesom teksten kan udvide forståelsen af billederne. Der opstår en slags spænding eller kompleks dynamik mellem tekst og billede. Endeligt kan tekst og billede stå i et forhold med indbyrdes modstrid. Billedet siger noget andet end det, der står i teksten, og det bliver således op til læseren at tolke, hvad det samlede opslag siger. Når eleverne bliver opmærksomme på billedbøgers verbale og visuelle samspil eller modspil, kan det medvirke til, at de udvikler evnen til at fortolke både billed- og tekstlæsning og dermed får perspektiver på sig selv og verden. De kan få metabevidsthed om, hvordan og hvorfor man læser litteratur og udfylder tekster og billeders underbestemthedssteder. De kan udvikle sig i forhold til at læse farver, former og symboler og finde narrative og intertekstuelle mønstre, og de kan få nuancer på fortælleperspektiver, fordi en kombination af synsvinkler i både tekst og billeder er karakteristisk for billedbøger. Digitale billedbøger Senest er også billedbøgerne ved at finde vej til læsning på skærm og/eller tablets. Til indskolingen findes fx de første billedbøger af Troldeliv-serien af Sissel Bøe og Peter Madsen med oplæsning af Ellen Hillingsø og rolige panoreringer rundt på bogens opslag. Til de lidt ældre har den digitale version af Garmanns sommer af Stian Hole med enkle animationer og en suggererende lydside efterhånden fundet plads i nabosprogsundervisningen. Endelig er der for de ældste elever lige udkommet en ipad-version af den illustrerede roman Tavs af Camilla Hübbe og Rasmus Meisler og med lydunivers af Stefan Pasborg. I den interaktive og multimodale Tavs spiller skrift, musik, lydkulisser, stillbilleder, levende billeder og verbalsprog sammen, ligesom læseren fx kan røre ved og flytte på nogle tekstfragmenter og dermed kommer til at spille en rolle i realiseringen af teksten. På den måde skal læseren gøre et arbejde ud over at bladre, bevæge øjnene og fortolke, hvilket giver en anderledes sanselighed og æstetisk erfaring med fortællingen om en dreng, der har mistet sin bror. Dannelse og kompetenceudvikling Billedbøger i alle afskygninger, former og formater er kommet for at blive, og deres komplekse samspil mellem tekst og billede fordrer en anden måde at læse på, som langtfra altid er lineær, og som appellerer til en aktiv, indlevende og undersøgende læserholdning. Ved at læse og arbejde med billedbøger får eleverne mulighed for at udvikle deres generelle fiktions- og fortolkningskompetence og kan ved at få blik for det særlige rum mellem verbale og visuelle udtryk og de betydningslag, der fremkommer i denne interaktion, måske blive mere kompetente til at interagere med den visuelle kultur, vi lever i. Lån den på VIA CFU på > viacfu.dk/ Artiklen tager udgangspunkt i forfatternes bog: Billedbøger. En grundbog. Dansklærerforeningen 2012 Lån de omtalte bøger på VIA CFU: - Kasse med bl.a. Vitellobøgerne på > viacfu.dk/ Køteren på viacfu.dk/ Min mormors gebis (sammensat materialer om dialogisk oplæsning) på > viacfu.dk/ Axel elsker biler på > viacfu.dk/ Mirakelkuren på > viacfu.dk/ Garmanns sommer på > viacfu.dk/ Tavs på > viacfu.dk/ Camilla Hübbe og Rasmus Meislers roman Tavs er kommet som app. VIA Center for Undervisningsmidler reflex

32 Som en midtjysk bølge af parafraser på tværs af institutioner og hen over kulturregionen ruller: BILLEDBØLGEN Billedskoler og kunstmuseer tilbyder skoleklasser, billedskoler og museumsgæster at være med i en kreativ regional billedbølge, når fem kunstværker stilles til rådighed for parafraser. Det handler kort og godt om at se, tolke, udtænke og omsætte erfaringer til egne værker, når 84 skoleklasser, 15 billedskolehold og en masse museumsgæster i sensommeren 2013 arbejder med gendigtninger, parafraser, af fem udvalgte kunstværker. Det er projektet Billedbølgen, der skyller fem udvalgte kunstværker rundt i landsdelen, for senere at trække sig tilbage og lade værkerne og deres gendigtninger samles i egne udstillinger. Kunstnerisk udsyn med lokal forankring Med Billedbølgen ønsker vi at få skoleelever til at studere professionel kunst og give dem redskaber til at analysere, vurdere og tage stilling til et kunstværk. Arbejdet med parafraserne giver eleverne mulighed for selv at give deres bud på en tolkning af et kunstværk, samtidig med at fantasien udvikles og udfordres. De udvalgte værker repræsenterer professionelle kunstnere, der betyder noget for vores egn, og det er et ønske at give børnene kendskab til disse kunstnere. Med dette møde håber vi at give deltagerne en oplevelse af, at de også er en del af kulturlivet i Midt- og Vestjylland. Og med Billedbølgen rullende hen over landsdelen ønsker vi også at give deltagerne en oplevelse af at betyde noget i den store sammenhæng. Jo mere varieret børn får lov at udfolde sig, og jo flere kulturelle møder, de oplever, desto mere bredspektret bliver også deres opfattelse af verden, andre mennesker og deres egne muligheder og potentialer. Fantasi & fællesskaber Eleverne skal deltage i billedarbejde sammen med andre. De skal bidrage med visuelle udtryk i kulturprojekter i eller uden for skolen, og man skal udvikle elevernes visuelle kompetencer i samarbejde med andre. Sådan står der i formål for faget billedkunst. Disse tre punkter er i sig selv god grund til at deltage i Billedbølgen. Andre grunde kunne være, at man i klassen var fælles om et kunstnerisk udtryk, at klassen bygger videre på alle de kompetencer, de har fra billedkunstundervisningen og samtidig tager fantasien i anvendelse. Fantasi og kreativitet er nødvendige egenskaber for at frembringe noget nyt af værdi, noget eleverne gerne vil vise frem for andre, udstille sammen med andre. Teknik & værktøjer For at kunne udnytte fantasi og kreativitet skal man kende til billedkunstfagets materialer, teknikker og værktøjer. På en inspirationseftermiddag for lærere blev værkerne gennemgået. Herefter er det op til lærer og klasse, hvordan opgaven skal gribes an. Klasserne vælger selv, om de vil arbejde med ét eller alle fem værker. Vi lægger op til, at klasserne laver fællesværker. Alle parafraserne bliver samlet omkring det værk, de er inspireret af og udstilles i nærheden af værket. I fagets formål står også, at ( ) eleverne ved at producere, opleve og analysere billeder skal blive i stand til at iagttage, reflektere, bruge og forstå billedsprog som et kommunikations- og udtryksmiddel. Med andre ord: Børn skal lære at fortælle historier gennem deres billeder - og skal kunne aflæse andres billeder/værker. Det er jo ikke bare sådan noget, man lige kan. Ligesom med alt andet skal man øve sig for at blive god til at bruge billeder. Heldigvis er det også sådan, at jo mere man øver, jo bedre bliver man. - Vi skal beskæftige os med kunst, fordi det er en del af at være menneske! Af projektgruppen bag Billedbølgen v/lisbet Hauge, billedskoleleder ved Herning Billedskole Billedbølgen skvulper i Vildbjerg Efter introduktion og samtale om værker og begrebet parafrase har 3. klasse været ude i en brusende idéudvikling og er nu landet på fem forskellige ideer til parafraser. En gruppe vil med afsæt i Stjernebåde lave en animationsfilm over kampen mellem de to skibe. Resten at børnene vil på forskellige måder arbejde med Bølgetop. En gruppe vil eksperimentere med sukkerglas, som de vil bygge op som en bølgetop. Andre vil modellere forskellige bølgetoppe i ler, for derefter at dekorere dem. Bølgetoppene sættes til sidst sammen til et værk. Andre igen vil lave en kæmpebølge ud af papkasser og dekorere med mosaikker af gamle badeværelsesfliser. Den sidste gruppe af børn vil rulle flader ud af ler, lave aftryk af forskellige ting i leret og efter brændingen sætte de forskellige flader sammen til en bølgetop. Nu må vi se, hvor processen ender. Men spændende er det, og børnene er VILDT optaget af projektet! Lærer Heidi Haahr Andersen, Kildebakkeskolen i Vildbjerg 32 VIA Center for Undervisningsmidler reflex

33 Parafrase: fri bearbejdning af en anden kunstners værk Parafrase over»stjernebåde«parafrase over»bølgetopstjernebåde«af Carl-Henning Pedersen, CHP Museet Billedbølgen 2013 Billedbølgen er et kulturprojekt i forbindelse med Kulturfestival BØLGEN i kulturregion Midt Vest. Der var fernisering den 4. oktober 2013, og værkerne blev udstillet 4., 5. og 6. oktober på forskellige udvalgte udstillingssteder i regionen. Søg også Billedbølgen på Facebook»Bølgetop«af Pipaluk Lake, Holstebro Kunstmuseum VIA Center for Undervisningsmidler reflex

34 Billedkunstner Niels Rahbæk giver her tre alternative bud på, hvordan billedkunstneriske greb kan illustrere og lege matematikken ind. Billedkunstens redskaber i matematikundervisningen Niels Rahbæk, billedkunstner og billedkunstlærer > nielsrahbaek.dk Jeg arbejder som udøvende billedkunstner med kreativitet og børn på tværs af fag og er optaget af, hvordan børn lærer og forstår. Selvom jeg ikke er matematiklærer, finder jeg det at beskæftige mig med matematik særlig interessant, da matematik er et fag, nogen elsker, og mange aldrig helt får under huden. Hvordan kan billedkunsten hjælpe til med at få flere til at elske matematik? Ting skal jo oftest præsenteres på flere måder, før man forstår sammenhængen, og teori og matematiske formler må gerne udfordres med alle sanser. Hvis eleven oplever det at lære matematik, som noget vi leger, sætter det sig også bedre fast. Min erfaring er, at både den teoretiske og den praktiske matematiker har fordel af en praksis-kreativ undervisning, som efter min mening bør implementeres i al undervisning. Det er essentielt at se den enkelte elev som et helt menneske med alle intelligenser potentielt intakt. Spejling Arbejd med geometriske figurer som cirkel, rektangel og trekant i skabelsen af simple ansigter over en lodret spejlingsakse. Viderefør samtalen til opstilling af matematiske regler for, hvorfor ansigterne ser ud som de gør. Konstruktioner Brug sugerør og tape til at forklare og forstå styrke, størrelse, vægt, vægtstangsprincipper, balance og ligevægt. Det er både sjovt og seriøst. Byg fx en solid tredimensional konstruktion af sugerør, bambusgrillpinde og tape i 1 meters højde, der skal kunne bære en kop kakao på toppen. I firmandsgrupper byder alle ind med løsningsforslag. Resultaterne spænder fra fiasko til succes, og alle processer diskuteres. Symmetrisk udskåret finertræplader med lodret delingsakse. Billedelementerne placeres som spejling over aksen. Lavet i 3. klasse. Kroppens og kraniets mål Ved simpel opmåling og iagttagelse af menneskekroppen, kropsdelenes fysiske form og placering i forhold til hinanden kan matematiske regler illustreres og måske nemmere forstås. Brug fx menneskets ansigt og kranium, dets ydre mål samt placering af øjne, næse, mund osv. til at virkeliggøre brøkregning. Byggelegeprocessen optager de fleste optimalt både praktisk- og teoretisk anlagte, og alle får en bredere forståelse af, hvorfor det er godt at angribe et problem på mindst to metoder. Lavet i 9. klasse. Øjets bredde er en femtedel af ansigtets totale bredde. De to punkter på ydersiden af øjeæblerne danner med midten af munden som det tredje punkt en ligesidet trekant. Et vandret snit i øjenhøjde deler kraniet i to lige store halvdele. Afstanden fra øjenbrynene til underkanten af næsen er den samme som fra underkanten af næsen til underkanten af hagen. Mundens bredde er den samme som afstanden mellem øjnenes pupiller. Øjets bredde er en femtedel af ansigtets totale bredde. 34 VIA Center for Undervisningsmidler reflex

35 A Billeder i lle fag Husk den sidste finish VIA CFU's pædagogiske konsulent for de praktiske og musiske fag Kirsten-Marie Kjær Billeder skal læses, bruges og skabes i alle fag. Men glem ikke præsentationen af elevernes produkter! - 24 papmachéfugle ligger hulter til bulter oven i hinanden i vindueskarmen. - Klassens kulskitser hænger skævt med (lidt for få) tegnestifter på opslagstavlen. - Store plancher af farverige fantasilandskaber er skødesløst klistret fast med malertape på tavlen. Lyder det bekendt? Produkterne er ganske vist hængt op så de kan ses, og det er da også afgørende. Når arbejdet med et konkret produkt er færdigt, er det selvfølgelig vigtigt at få det vist frem. Men præsentationen skal tages alvorligt, og produkterne skal vises ordentligt frem. En del af glæden ved at lave noget flot og færdigt ligger i, at andre kan se det endelige resultat. Eleverne har fået en opgave, som de selv har reflekteret over og arbejdet med i en periode. De har gjort sig tanker om, hvordan opgaven skulle løses, og hvordan det endelige resultat skulle se ud - så det skal se godt ud! Og formidlingen skal tages seriøst. slagstavle, hvor de hænger skævt med flere forskellige farver knappenåle. Det sidste touch er vigtigt! Valget af opsætning og fremvisning signalerer, at elevernes processer og produkter er vigtige, og at deres arbejde bliver set og påskønnet. Men børnene bliver også bevidste om, at de kan bruge billeder som kommunikationsmiddel og formidlingskanal, og pludselig opdager de, at andre ser på deres billeder og finder måske også ud af, hvilke signaler, de sender til modtageren og hvem, der er modtager. En ordentlig præsentation understreger, at skolearbejdet er vigtigt og værdsat, men derud over er det som lærer også bare fedt at komme til det tidspunkt, hvor man ser glæden og stoltheden lyse i øjnene på eleven. Der, hvor billederne bliver hængt smukt op og kan vises frem for de andre elever, lærere og forældre. Det ér stort. Præsentation er også kommunikation Det er derfor ikke lige meget, hvis børns billeder bare bliver klasket op på en op- Brug og skab billeder Billeder kan samarbejde med alle fag og udvikle og styrke sproglige begreber i alle fagmiljøer. Billeder spiller en stor rolle som kommunikationsmiddel i børn og unges hverdag, og vi skal derfor udnytte den erfaring, som børnene allerede har med brug af billeder, som en aktiv del af læringsprocessen - både kunstbilleder, billeder hentet fra hverdagen og kulturen og billeder, som de selv skaber. VIA Center for Undervisningsmidler reflex

36 D Billeder og ansk indskoling Tal om, skriv om og læs med billeder - med de yngste elever VIA CFU s team for dansk indskoling v/marianne Skovsted Pedersen At skrive om billeder Når eleverne har fået erfaringer med at bruge billeder som udgangspunkt for mundlige aktiviteter, er det oplagt at inddrage den skriftlige dimension. Billeder kan på samme tid være til inspiration og være fastholdende i forhold til et bestemt emne, en genre eller grammatisk forståelse. Lad også eleverne: - Skrive om egne billeder evt. på programmer som Photostory og > - Skrive til filmklip uden ord fx > Her har Siri Melchior nogle finurlige småfilm se fx Whistleless. både at give eleverne gode litterære oplevelser, at lære nye ord og at arbejde med forståelsesstrategier og litterære begreber. I den moderne billedbog supplerer tekst og billede oftest hinanden, hvilket bl.a. giver mulighed for at finde det, der ikke står på linjerne i billederne. Eleverne vænnes således til at læse mellem linjerne. Bogens billeder er væsentlige for arbejdet med elevernes forforståelse. Lad dem få fem minutter til i stilhed at kigge sig mætte på bogens billeder, inden den læses højt første gang. Derved har de fleste allerede dannet sig forestillinger om historiens begrebsverden og relateret til egne erfaringer og viden inden den fælles fordybelse. Foto: Lars Andersen At tage udgangspunkt i billeder er dejligt konkret for de yngste. Her kan alle byde ind. Billedarbejdet rummer store muligheder for både dialog, skriftsprog, læsetræning, refleksion og fortolkning. At tale om billeder Talesproget er grundlæggende og afgørende for elevens skriftsproglige udvikling. Det er derfor vigtigt, at udvikling af talesprog indgår som en struktureret og målrettet del af danskundervisningen i indskolingen. En næsten uudtømmelig resurse til at få talesproget i spil findes i billeder: Billeder kan tømmes for ord. Billeder kan danne udgangspunkt for en mundlig fortælling: Hvad skete der før? Hvad sker der nu? Hvad sker der efter? Billeder kan beskrives med ord og der kan sættes fokus på specifikke ordklasser. At læse med billeder Der udgives heldigvis masser af gode billedbøger, og en del kan lånes i klassesæt på VIA CFU. I billedbøgerne er der rig mulighed for Billedbøger på VIA CFU Find idéer til arbejdet med billeder: > viacfu.dk/danskindskoling > Inspiration til undervisningen > Spot på materialer > Billedbogen Hent også inspiration under menupunktet Inspiration til undervisningen: > viacfu.dk/danskindskoling Kig også forbi: > mitcfu.dk Find en pdf-oversigt og pædagogiske vejledninger til arbejdet med billedbøger: > viacfu.dk/468 Lån spritnye billedbøger i klassesæt Se og bestil billedbøger til indskolingen: > viacfu.dk/ VIA Center for Undervisningsmidler reflex

37 D Billeder og ansk mellemtrin Fra (mærkelige) ord til (sjove) billeder VIA CFU s team for dansk på mellemtrinnet v/ Sara Sejrskild Rejsenhus Finurlige vendinger og mærkelige udtryk bliver meget konkrete, når de billedliggøres. Det gør dem nemmere at huske og forstå og så er det sjovt Ordsprog og faste vendinger er en sjov og anderledes tilgang til at arbejde med og udvikle sprogforståelse og ordkendskab. Man kan arbejde med ordsprog og vendinger med overført betydning på mange måder; snakke om ordene, forklare dem, gætte hvad de betyder, mime dem, omskrive dem osv. osv. Og man kan også tegne dem. Pigen uden ordforråd Tegneren Theis Vallo Madsen har den underholdende hånd og ånd bag tegningerne af Pigen uden ordforråd. Hver af hans mange tegninger beskriver pigens særdeles konkrete opfattelse af et ord, en vending eller et ordsprog og kobler det skrevne sprog med humoristiske tegninger tegninger, der er med til at sætte nye billeder og tanker i spil om det danske sprog. Brug tegningerne i undervisningen Tegningerne er et motiverende redskab, når der skal arbejdes med det finurlige danske sprog, og her er masser af samtalestof og gode grin at hente. Tegningerne er oplagte at bruge i undervisningen på forskellig vis og hænge op i klassen eller på skolebiblioteket. VIA CFU har købt tilladelse til at anvende 10 af Theis Vallo Madsens tegninger med Pigen uden ordforråd. Download tegningerne frit fra vores hjemmeside på > viacfu.dk/pigenudenordforraad Vendinger med overført betydning Denne plakat kobler også det visuelle med kendte vendinger i det danske sprog. Køb den hos Materialecentret på > matcen.dk VIA Center for Undervisningsmidler reflex

38 D Billeder og ansk udskoling Aldrig for stor til billedbøger VIA CFU s team for dansk udskoling v/ Hanne Schriver Bøger med billeder er ikke kun for de små graphic novels og billedbøger er eksempler på genrer, der også egner sig rigtig godt til de store Bøger med billeder er ikke kun noget, der hører indskolingen til. Der er masser af udfordringer og spændende læseoplevelser for de store elever inden for nogle af de mange forskellige typer billedbøger, der i disse år kommer flere og flere af - både i trykte og digitale udgaver. Her er et par gode eksempler: TAVS en udfordrende graphic novel/illustreret roman Der er ensomhed, død, savn, kærlighed og identitet på spil i forfatter Camilla Hübbes og illustrator Rasmus Meislers fortælling Tavs, der handler om drengen med det symbolske navn. Hovedpersonen Tavs er flyttet med familien til Tokyo. Han savner sin døde tvillingebror, og i Tavs ensomhed lokkes han af sin afdøde bror ud på en farefuld færd i det japanske landskab. Tavs har inspiration fra både manga- og haikugenrerne. Her er udfordringer til en spændende analyse af fortællingens ikonografi, som det samlede udtryk af både billed- og tekstside kaldes. Erfaringen viser, at denne udfordrende graphic novel med det komplekse og integrerede samspil mellem tekst og billede tiltaler eleverne uanset læsekompetence. I september 2013 kom Tavs som app. Det er oplagt at supplere fiktionslæsningen af papirudgaven med i-bogen. Læs mere om grahic novel-genren på side 28 og 29 TAVS til bog, app, tv, temadag og kursus l Tavs som bog kan lånes i klassesæt på > viacfu.dk/ l Tavs som app kan købes i app-store l Se DR1 s Troldspejlet om Tavs på > eksterntlink.dk/442 l På De Store Læser 2014 kan du høre om Tavs remediering fra hardcopy til i-bog. > viacfu.dk/cfu14216 l I vores rekvirerede ipad-kursuskoncept inddrages TAVS også: > viacfu.dk/ipadiundervisningen Flere gode bøger med billeder I love you Danmark Af Kim Fupz Aakeson med illustrationer af Rasmus Bregnhøi. Book klassesæt på > viacfu.dk/ Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers Målgruppe: klasse Lån materialesættet på > viacfu.dk/ Kim Fupz Aakesons forfatterskab Målgruppe: klasse Lån materialesættet på > viacfu.dk/ Teenz Af Grete Wiemann Borregaard og Dorte Sofie Mørk Emus Målgruppe: 7. klasse Lån materialesættet på > viacfu.dk/ Huset Af Roberto Innocenti. Book klassesæt på > viacfu.dk/ I basen finder du link (W) til forlagets litteraturguide Se filmklip om lån af graphic novels Se præsentation af udvalgte graphic novels fra VIA CFU på > viacfu.dk/ VIA Center for Undervisningsmidler reflex

39 H umanistiske fag Billeder i En badge med kongen Sæt Christian den 4. på brystet, eller præsenter ham skarpt med få ord. VIA CFU s team for de humanistiske fag v/ Jens Rahr Schmidt Med programmet Badge Maker kan eleverne få styr på historiske personer og begivenheder med en badge eller et id-kort Det minder om bilkort bare med konger i stedet. Det kunne også være frihedskæmpere? Eller opfindere? Eller andre vigtige historiske personer. På hjemmesiden Badge Maker kan man udvikle mange gode og sjove ideer til at variere sin undervisning i fx historie og kristendomskundskab. Brug af badge/id-kort i undervisningen Huskekort om vigtige personer fra en bestemt periode Lad eleven fortælle om sin person Fokus på en historisk begivenhed Drama: Eleverne får udleveret/laver idkortet/badgen, som kort beskriver den person, eleven skal dramatisere Evaluering: Lad eleverne beskrive centrale personer og begivenheder fra den periode, klassen har arbejdet med Lav spil og huskeøvelser med kortene og mange andre gode ideer På siden kan eleverne lave deres egne badges eller id-kort. Kortene kan bruges til at beskrive historiske personer, som er knyttet til en bestemt periode eller et bestemt emne, man arbejder med. Man kan også bruge kortene til at fremhæve historiske begivenheder. Eleverne skal vide så meget om den pågældende begivenhed eller person, at de med få ord kan lave en præsentation. Det er i sig selv en god øvelse, og derefter er der uendelig mange muligheder for, hvordan man kan anvende de små oversigtsbadges/-kort. Sådan bruger du Badge Maker Gå ind på hjemmesiden: > bighugelabs.com Klik på Badge Maker i oversigten Upload et billede af en historisk person eller en begivenhed (husk ophavsretten) Lav en kort tekst om det mest centrale ved personen/begivenheden Tryk på Create Kopier Badge og indsæt det i et word-dokument VIA Center for Undervisningsmidler reflex