NØRGAARDS HØJSKOLE. Elevskrift 1974

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NØRGAARDS HØJSKOLE. Elevskrift 1974"

Transkript

1

2 NØRGAARDS HØJSKOLE Elevskrift 1974

3 Beretning for skoleåret Nørgaards Højskole har mange f orbindelser ud over landet. Vi kalder dem»brugerne«. Det er de mennesker, som gennem deres arbe jde på hospitaler, kl inikker, reval ideringscentre og socialkontorer kommer i kontakt med klienter, der trænger til et skub til at komme i gang. Uden disse»brugere«ville mange af årsskrif tets læsere ikke være kommet på højskole. Af hensyn til»brugerne«har jeg skrevet den følgende årsberetning, så de kan være inf ormeret om skolens gang. Og da skolen fremover må arbe jde tættere sammen med f amil ievejledere og socialrådgivere på det

4 kommunale plan, er beretningen sendt ud i august i dupl ikeret f orm til både hidtidige forbindelser og til samtl ige socialkontorer, i alt i 700 eksemplarer. Elevf oreningen har bedt om, at også tidl igere elever f år den at se, og den optrykkes derf or i let f orkortet f orm i årsskrif tet. Med venlig hilsen Troels Otters trø m

5 SKOLEÅRET ELEVERNE I det forløbne skoleår har 177 mennesker været elever på de længerevarende hold (2 10 måneder). Efterårssemesteret 1973 var ikke fuldtalligt, hvorimod forårssemesteret 1974 toppede med i alt 132 elever. I modsætning til andre højskoler har hovedparten af eleverne været mænd, og gennemsnitsalderen er opgjort til 23 år. Ældste elev var 63 år. Eleverne er kommet fra hele landet, men som tidligere tegner Århus amt sig med det største kontingent, 32 %. Højskolens fortid i Hadsten samt de gode trafikmæssige forhold til Bjerringbro gør sig uden tvivl gældende. TIDLIGERE SKOLEGANG En væsentlig del af eleverne er kommet for at få skolekundskaberne suppleret som indgang til en egentlig uddannelse. 27 % er udgået af 7. klasse, 14 % af 8. klasse og 7 % har haft deres skolegang i udlandet inkl. Grønland. Omkring 20 % har tidligere modtaget specialundervisning, og omkring 50 % skønnes at have behov derfor på grund af senere pådragne

6 handicaps, et behov, som højskolen ikke har kunnet dække i rimeligt omfang på grund af lærerloft. Med den utilstrækkelige skoleballast har eleverne gjort god brug af højskolens kontante undervisningsform. EKSAMENSRET Det er specielt for denne højskole, at eleverne kan gå op til prøver under opholdet og derved få kontrolleret skolefærdighederne KLASSE Undervisningsministeriet har meddelt skolen fuld eksamensret til afholdelse af de statskontrollerede prøver på klasseniveau i skolens egne bygninger, og ved eksamen i maj juni d. å. har 27 elever bestået prøverne, enten i enkeltfag som statskontrolleret prøve på 9. eller 10. klasseniveau eller som Teknisk Forberedelseseksamen og Udvidet teknisk Forberedelseseksamen. HANDELSSKOLEPRØVER En del elever på kontorlinien har gjort brug af en anden kontant undervisning og prøvemulighed, idet de er gået op til de statskontrollerede prøver ved handelsskolen i Skive. I alt 41 elever har

7 på et tidligt tidspunkt kunnet erfare deres standpunkt og mulighed og har tillige sparet tid i deres egentlige uddannelse. ALMEN LINIE Men Nørgaards Højskole er ikke kun en indlæringsanstalt, den er også og forhåbentlig mest en almindelig højskole. Hovedparten af årets elever har da også været indtegnet som elever på den almene linie med en opholdstid på 2, 5, 7 eller 10 måneder. Det er skolens erfaring, at en betydelig del af eleverne er nødt til at gennemgå et alment højskoleophold, før de kan gå ind på»den hårde linie«på et af de prøveforberedende hold. Den almene linie er i stigende grad blevet brugt som pædagogisk og socialt optøningsmiddel. SPECIALUNDERVISNING Foruden de faste linier er der grund til at nævne specialundervisningen. Der er kommet en del elever, som på forhånd har vidst, at de trængte til særlig undervisning på grund af ordblindhed eller nedsat indlæringsevne. For andres vedkommende har behovet herfor ikke været erkendt forud for ankomsten, men er først blevet afdækket under opholdet. Som nævnt har lærerloftet bevirket, at højskolen ikke har kunnet drive specialundervisning i tilstrækkeligt omfang i det forløbne år.

8 Højskolen må derfor henstille til konsulenter og socialarbejdere, at man så vidt muligt vurderer de kommende elevers evne for at følge normalundervisning, evt. med bistand af skolepsykolog. FREMMEDSPROGEDE Fremmedsprogede elever, som skal bosættes i Danmark, har været undervist på særhold, indtil de har kunnet klare sig på normalhold. HANDICAPS Hovedparten af skolens elever er blevet henvist hertil gennem revalideringscentrene. På grundlag af de bl. a. derfra meddelte oplysninger har skolen opgjort handicaparterne for en årgang elever (pr. 31/3 1974). Opgørelsen er anført i bilaget. INDFØRINGSHOLD 7 8 UGER I det omfang, der har været ledig værelseskapacitet, er der optaget elever i november og april til kortvarige indføringskurser. Hensigten har dels været at give disse elever en chance for at opleve, om der er skolemæssig mulighed for at komme videre, dels at foretage en

9 pædagogisk vurdering for de henvisende myndigheder. Revalideringscentrene har gjort god brug af indføringsholdene, og det har ikke været muligt at dække behovet. EKSTERNE ELEVER Et mindre antal elever fra Randers Silkeborg Viborg området har ikke boet på skolen, men har fulgt undervisningen som dagelever. Ligesom eleverne på indføringsholdene har de eksterne elever fortrinsvis været modne mennesker med familiære forpligtelser. Disse mennesker har haft en god indflydelse på atmosfæren i deres bestræbelser på at komme i erhverv igen eller for at blive omskolet. ENLIGE MØDRE En enkelt enlig mor (stærkt handicappet grønlænder) har været den første, som har medtaget sit barn. VANSKELIGHEDER På grund af en for ringe elevtilgang i efteråret 1973 samt statens spareforanstaltninger blev det nødvendigt at tage et meget stort antal elever ind i januar 1974 i et forsøg på at undgå lærerafskedigelser og dårlig økonomi. Det store elevhold kom imidlertid til at volde en række bryderier, da lærertallet

10 ikke kunne øges. Tillige var der en betydelig forskel i elevernes alder, skolemæssige baggrund, handicap og motivationsgrad. Undervisning på store hold er ikke det mest hensigtsmæssige i en sådan situation, men der var ingen anden udvej. INDSLUSNING For at kunne forebygge vanskeligheder er skolen begyndt på at bede kommende elever besøge skolen forud for semesteret, så skolen kan få et indtryk af deres egnethed. Vurderinger fra socialarbejdere og konsulenter er i en række tilfælde ikke tilstrækkelige, men må suppleres med samtaler. Den kommende elev får derved tillige mulighed for at bedømme, om det er den rette skole for ham eller hende. Visitationsarbejdet er tidsrøvende, men nødvendigt. I takt med kommunernes overtagelse af revalideringsarbejdet fra de statslige centre (som følge af bistandsloven) er højskolen nødt til at få visiteringen udbygget, og det er derfor et stort ønske, at der ansættes en fast socialrådgiver til at varetage dette arbejde. ELEVOPHØR I UTIDE Problemet med elever, som hører op i utide af den ene eller anden grund, er alvorligt for denne skole, idet

11 skolepengebetalingen ophører og statens driftstilskud nedsættes, når eleven rejser. For finansåret 1973/ 74 er tabet ved ophørende elever opgjort til kr. 20 % af eleverne gennemførte ikke opholdet, men forlod skolen på et tidspunkt, hvor der ikke var mulighed for at besætte den ledige plads. I enkelte tilfælde, hvor visitationen munder ud i, at der er en betydelig risiko for ophør, har skolen derfor betinget sig garanti for fuld betaling, og de fleste revalideringscentre har forstået vore motiver, andre ikke. SAMARBEJDE VIBORG AMT Efter flytningen til Bjerringbro har skolen søgt samarbejde med myndigheder og institutioner i Viborg amt. Statshospitalet i Viborg har været til uvurderlig hjælp. Handelsskolen i Skive hjælper vore elever i gang med GT kurser, handelseksamen, kollegiemuligheder og revalideringsbistand. Revalideringscentret i Skive har holdt personalemøde på højskolen og bruger i stigende grad skolen som revalideringsmulighed. Det skal endelig nævnes, at Viborg amtsråd i 1973 har givet skolen et finansieringstilskud på kr.

12 ÅRHUS AMT Blandt de institutioner i Århus amt, som højskolen har haft et nært samarbejde med, skal nævnes Randers tekniske Skole, som med kollegiemulighed og udstrakt elevhjælp har optaget hovedparten af de højskoleelever, der har søgt teknisk uddannelse. Revalideringscentret i Århus formidler mange mennesker til højskolen, og der består et godt samarbejde, som bl. a. har bevirket, at der ved udløbet af semestrene har været holdt møde på højskolen, hvor konsulenter og lærere har drøftet hver enkelt revalidends forhold og udvikling. STATENS SPAREFORANSTALTNINGER 1973 I foråret 1973 blev lærertimeforbruget dekreteret nedsat med 15 %. Skolen søgte omgående dispensation, idet undervisningen ville blive væsentlig forringet, og undervisningsministeriet gav i november dispensation for den del af undervisningen, som skulle kunne accepteres som specialundervisning. Dispensationen er imidlertid ikke anvendelig uden skolepsykologisk bistand, og da den ikke kan fremskaffes for tiden, har skolen indsendt ny ansøgning om lempelse.

13 Kun ved lærernes ulønnede virksomhed har det været muligt at drive forsvarlig undervisning. I det sidste finansår læstes i alt 9746 timer, og heraf var de 2674 timer ulønnede, svarende til 38 %. Situationen er ikke holdbar og klares udelukkende takket være engagerede lærere. Men det bliver nødvendigt at få hjælp, idet skolen ikke har ordnede, attraktive forhold for lærerne. SPØRGSMÅL I TINGET På denne baggrund har folketingsmand Otto Mørch, der er medlem af skolens repræsentantskab, i efteråret 1973 stillet spørgsmål til undervisningsministeren, om bistanden er tilstrækkelig. På grund af valget og den nye regering blev spørgsmålet ikke besvaret. ØKONOMI 1973/74 Regnskabet for det første fulde driftsår i Bjerringbro har været imødeset med megen spænding og uro. Som for mange nye institutioner måtte man vente et underskud i de første år, og i efteråret 1973 tegnede det ikke lyst. Den tidligere omtalte forcerede elevtilgang har imidlertid rettet så meget op på situationen, at regnskabet for 1973/74 kan udvise et tilfredsstillende resultat

14 med et lille overskud efter afskrivning på bygninger og inventar. 1974/75 For at kunne få skolen til at løbe rundt er elevbetalingen for skoleåret 1974/75 foreløbig sat op med 20 %. Budgettet viser en omsætning på 3,5 mill. kr. Skolen hører ikke til de billigste i landet, hvilket især rammer de privat tilmeldte, heriblandt invalidepensionister, og i værste fald medfører, at de ikke får det ønskede ophold og evt. må afstå fra en uddannelse. Bestyrelsen har derfor godkendt, at trængende, selvbetalende elever efter særlig ansøgning kan få del i en fripladsordning, så der kan ydes moderation på op til 25 %. VEDTÆGTER Efter undervisningsministeriets krav er vedtægterne fra 1968 under ændring, og der er meddelt forhåndsgodkendelse i Enkelte punkter står imidlertid under forhandling, og Foreningen for Folkehøjskoler er for tiden inddraget heri. En hovedændring er, at repræsentantskabet udvides fra 15 til 25 medlemmer, og 2 nye kredse, Revalideringsvirksomhedernes Fællesrepræsentation samt Samfundet og

15 Hjemmet for Vanføre, har forhåndsudpeget i alt 4 medlemmer. NYT PROGRAM Skolens program er udsendt i revideret udgave til revalideringscentre, socialmyndigheder, arbejdsformidlingskontorer, kaserner, bistandsorganisationer og biblioteker. UDADVENDT VIRKSOMHED Gennem ekskursioner, undervisning i marken og emnedage har skolen søgt at vise eleverne, at de ikke befinder sig i en lukket enklave, men at de og skolen hører med i samfundet og»blander sig«. Sammen med Bjerringbro Højskoleforening har skolen arrangeret en række aftenmøder i vinteren 1973/74 og haft den tilfredsstillelse, at by og opland er kommet på skolen og sammen med eleverne har mødt personligheder inden for politik og kunst m. v. SOMMERVIRKSOMHED I sommeren 1974 har bygningerne været udlejet til organisationer og foreninger. Skolen er velegnet til kursusvirksomhed, men ved denne del af skolens drift kan det mærkes, at det er en

16 ny skole, der ikke er kendt i offentligheden. For anden gang har skolen selv arrangeret sommerkursus af en uges varighed. Mennesker fra hele landet har fundet vej hertil, og det er meningen at udvide denne aktivitet i sommeren Beretningen for det 2. skoleår i Bjerringbo er gjort ret bred. Med vilje. For skolens venner og brugere skulle gerne have et billede af dens forhold og arbejdsvilkår. Ved et hastigt besøg ser man de ydre rammer, men kan ikke nå at danne sig et indtryk af arbejdet i dets fulde omfang og sammenhæng. For den, som ikke har besøgt skolen endnu, kan beretningen være en introduktion. Vi tager gerne mod interesserede gæster. Men ring til kontoret i forvejen og aftal en tid. For alle har travlt.

17 Opgørelse over eleverne i perioden 1/ / Handicaps Fysiske handicaps hos 104 elever = 43 % Psykiske handicaps hos 30 elever = 12 % Pædagogiske handicaps hos 21 elever = 9 % Sociale handicaps hos 13 elever = 5 % Uden handicaps 75 elever = 31 % I alt 243 elever Fremmedsprogede elever Tidligere skolegang, folkeskolen Algeriet l 7. klasse 66 elever = 27 % England l 8. klasse 35 elever = 14 % Færøerne l 9. klasse 51 elever = 21 % Grønland klasse 51 elever = 21 % Norge l Realeksamen 20 elever = 8 % Polen 7 Specialklasser 2 elever = l % Uganda l Udlandet, inkl. Ungarn l Grønland og USA 1 Færøerne 18 elever = 7 % 18 elever 243 elever Finansieringsforhold Selvbetalende 37 = 15 % Selvbetalende, invalidepensionister 26 = 11 % Henviste, revalidender 157 = 65 % Henviste, gennem sociale myndigheder 12 = 5 % Henviste, gennem Dansk Flygtningehjælp 7 Henviste, gennem Forsvarets Civiluddannelse 2 = 4 % Henviste, gennem bistandsorganisationer elever Aldersfordeling Gennemsnitsalder: 23,1

18 Udpluk af en slags dagbog Træerne begynder at gulne, snart er Bjerring Egeskov et helt farveorgie, og Else kommer og siger, at nu er det tid at aflevere til årsskriftet. Vi starter, hvor vi slap sidste år, omkring 1. november. November 73 startede vi noget nyt på højskolen, idet vi da begyndte at tage elever ind på 7 8 ugers kursus, fra november til jul, og fra april til sidst i maj, hvis der er plads på skolen. November 73 kom der ca. 20 elever ind, deriblandt en del eksterne fra Randers området, som viste sig at være umådelig trofaste til at møde op trods blæst, kulde og regn. Den 5. november kom de nye elever, og allerede den 6. var de med til deres første højskolemøde, hvor medlem af folketinget Poul Nielsson talte. Disse møder, der som regel afholdes den første tirsdag i hver måned sammen med højskoleforeningen, skulle, gerne efterhånden blive en brik i mønstret af højskolen, og gamle elever er velkomne til at deltage og kan få program på skolen. Ellers blev den store begivenhed i november vist «Folkestyrets dag«. En del højskoler var blevet enige om, at man på

19 samme tid skulle lave noget om folkestyret, og man enedes om week enden den november. Her på stedet havde man planlagt et større foretagende, der startede allerede den 15. november, og det viste sig at komme til at vare tre døgn. HP havde lagt op til, at det skulle foregå som et folketingsvalg med dannelse af regering, som så skulle tage stilling til nogle lovforslag. Festsalen blev omdannet til folketingssal. Det hele varede 3 døgn, og når jeg siger døgn, passer det, da der blev arbejdet med natlige gruppemøder, og redaktionen arbejdede med avisen, så alle kunne få valgresultatet til morgenkaffen. Regeringen, der bestod af SF, A og B, blev væltet af de konservative, da SF'erne overhørte en ringning til samling i folketingssalen. Ind imellem blev der holdt kaffemøder i snapstinget (spisesalen), der var besøg i Viborg amtsråd, hvor der blev fortalt om amtsrådets arbejde. Den sidste aften var der offentligt politisk møde, hvor amtsborgmesteren fortalte om den tid, da han sad i folketinget, socialrådgiver Birte Dernert fortalte om, hvordan det er at komme ind i tinget, og amtskommunaldirektør Brandt kritiserede typiske mangler ved de folkevalgte. Derefter var der debat. Det hele blev til et meget vellykket foretagende, som så uden at vi vidste det på planlægningstidspunktet blev en

20 god optakt til det rigtige folketingsvalg den 4. december. Den 21. november var i i Århus Teater, hvor vi så»hjemkomsten«af Finter. Julemåneden! Så bliver der pludselig travlhed overalt. Semesteret er snart gået, og meget skal nås endnu. Der er valg den 4., der er lørdagsbal, højskolemøde med skovrider Kjeld Ladefoged, julestue, hvor vi med mere eller mindre held forsøger at lave julebukke og stjerner. Andre vil hellere gå køkkenvejen og forsøger at lave kager, konfekt eller æbleskiver. En eftermiddag gik med ros og ris til højskolen, og snart var vi nået til den sidste dag med afslutning, legatuddeling, risengrød og juletræ. Næste dag sagde nogle farvel, mens en stor del sagde på gensyn, da de skulle komme igen efter jul. Så sænkede freden sig over skolen, men den vågnede igen til live den 7. januar, hvor det nye semester startede med ca. 110 elever. Januar blev vel måneden, hvor man krøb mere sammen, havde mere sammenhold om ikke for andet så for at holde varmen. Vi var under energikrisen blevet enige om at lukke for det varme vand, skære lyset ned og i det hele taget prøve at spare, hvor vi kunne. Vi fortsatte med samling hver formiddag, og jeg kan nu se, at i det år, der er gået, har lærerne ikke gentaget sig selv en eneste gang. Den 19. januar havde vi besøg fra Mellemfolkeligt Samvirke, som havde et

21 arrangement, der hed»u land/i land, hvem hjælper hvem?«der var udstilling, paneldiskussion m. m.. I januar var der også handelsskoleprøve i Skive, hvor en del elever var i ilden. Vi havde besøg af en journalist fra Familie Journalen, som gik her et par dage, hvilket senere resulterede i en artikel i bladet. Som slutning på måneden var vi igen i Århus Teater, hvor vi så:»hr. Puntila og hans tjener Matti«af Brecht. Februar! Den 5. højskolemøde, der var arrangeret som en kommunalpolitisk aften, hvor alle partier var repræsenteret ude fra byen. Det hele var vældig godt arrangeret. Der var stillet borde op i grupper i spisesalen, hvor så politikerne gik rundt og besvarede spørgsmål fra deltagerne, og det kom der en masse ud af. Det blev et godt oplæg til det kommende kommunevalg. Fra den 15. februar holdt vi en uges tiltrængt vinterferie og vendte tilbage mandag den 25. til karneval, hvor alle vist havde svært ved at genkende Fisker som kæmpebaby. Marts! De første tegn på forår begynder at vise sig, og dagene begynder at blive længere. Den 5. kommunevalg, som dog ikke havde elevernes interesse så meget som folketingsvalget. l denne måned havde vi familiedag med mange deltagere. Der var arbejdende udstillinger, der var underholdning af

22 Frode Veddinge, og dagen sluttede med, at elevrådet havde arrangeret fest om aftenen. Den 12. marts holdt malerinden Jonna Seig foredrag, og der blev en temmelig livlig diskussion bagefter. Eleverne havde svært ved at slippe hende igen. April! Igen et hold nye elever. Denne gang 19, som stilfærdigt gled ind i skolens rytme og snart fandt sig hjemme. 2. april: Hjemstavnsaften, som samlede meget stor tilslutning fra byen og egnen. Der blev fortalt om gamle dage i Bjerringbro, og om pramfarten på Gudenåen, og til sidst gav Bjerringbro folkedansere opvisning, hvorefter der var»liegstouw«for alle. I påskeferien var skolen lejet ud til KFUM, der holdt håndboldtræning her og i Bjerringbrohallen. Det blev en noget primitiv indkvartering på sovesale o.s.v., da eleverne ikke var meget tilbøjelige til at låne eller leje deres værelser ud. Vi andre syntes, det var et vældigt godt tilrettelagt kursus, hvor alt klappede, som det skulle. Den 30. april havde vi emnedag:»det sociale Danmark«som oplæg til et foredrag af Eva Gredal, som kom den 7. maj. Igen var eleverne meget aktive, som altid ved emnedage, det er åbenbart noget, som interesserer dem, og som de kan gå op i med liv og sjæl. Maj! Sidste måned i semesteret. Eksamen begynder for teknikerne og de andre. I år holdt vi for første gang hele

23 eksamen her på skolen, og det gik da også fint, selv om de implicerede vel nok syntes, det var lidt strengt. Måneden gik alt for hurtigt, snart nåede vi hen på slutningen af måneden, hvor personalet en aften fulgtes ad til Herning for at se: Kampen mod dødbideriet, af Ebbe Kløvedal. Det var vældig godt og fik os til at se Grundtvig fra en helt ny synsvinkel. Den 24. afslutning: Middag, festsal, legat og som noget nyt bål i haven. Så var det slut for denne gang, og næste dag drog eleverne ud til hver sit sted, og vi andre gik i gang med at gøre klar til det første sommerkursus, som var arrangeret af DANIA for U landsstipendiater. For os her på skolen har det været meget opmuntrende i sommerens løb at have forskellige arrangementer, som er så meget anderledes end det, vi er vant til at arbejde med. På de kurser, som vi selv laver, har lærerne gjort et stort stykke arbejde, og vores familiekursus i 74 var da også meget fint tilrettelagt, selv om det

24 vist nok kom bag på de fleste af os, at der var så mange børn med. På de kurser, hvor vi blot lejer skolen ud, er det meget spændende at se, hvordan de forskellige kursusledere griber sagen an. Det mest omfattende arrangement, der er blevet afviklet her på skolen, var vist fortræningen til verdensmesterskaberne i orienteringsløb. I en hel uge var der folk fra 11 forskellige nationer, der var camping i idrætsparken, alt hvad der kunne proppes ind her på skolen, og de forskellige tungemål svirrede. HP og Dela havde fuldt op at gøre med at formidle telefonsamtaler til forskellige lande, men det hele gik fint, og bagefter var man den oplevelse rigere. Vi har desuden haft Landsforeningen af Vanføre, matematiklærere, og lige inden skolen startede havde vi årsmøde for Foreningen for Folkehøjskoler. Det blev

25 også et stort møde, men det var morsomt at vise vor nye skole frem for kollegerne. August. Sidst på måneden, nærmere betegnet den 19., startede efterårssemesteret med 85 elever. De første dage prøver for at inddele holdene, onsdag eftermiddag til Karup flyvestation, og allerede torsdag kunne alle gå i gang med de forskellige hold, så det blev flyvende start denne gang. Den første måned gik med at føle hinanden på tænderne, men den 26. september spredtes alle. Der blev lavet et forsøg på at lave ekskursioner på en ny måde. Nogle tog til Anholt, andre til Vendsyssel, nogle tog til Sønderjylland, et fjerde hold var på»overlevelses-manøvre«på Mols, og det sidste hold besøgte Randers i et par dage for at lære byen at kende. Det hele varede tre dage, og så var der noget at snakke om, da de forskellige kom hjem igen. Det blev et meget vellykket eksperiment, som vi sikkert nok gør om en anden gang. Den 5. oktober var der igen familiedag med pæn tilslutning. Der var underholdning af skuespillerinden Ulla Jessen, og der var som afslutning elevfest om aftenen, som gik vældig godt, så det blev hen på de små timer, før de sidste kom til ro. 8. oktober det første højskolemøde i denne sæson med fhv. overjæger Bjerg Thomsen, der fortalte om en tur til Lapland. Så kom vi frem til efterårsferien, hvor skolen igen var tom med undtagelse

26 af kontoret, som havde fuldt op at gøre med at indtegne elever til novemberholdet, som starter den 4. november med et antal af 42 nye, så skolens elevtal derefter skulle være oppe på 123, det største hold, vi endnu har haft her i Bjerringbro. Her slutter dagbogen for denne gang, et broget glimt om året, der gik. Der er nok en masse, som burde være nævnt og husket, men måske kan denne cavalkade få andre til at mindes andre ting, så I mindes jeres egen højskoletid, og det var måske ikke så dårligt. Hilsen til gamle elever og glædelig jul. Karen Otterstrøm.

27 Tak Jeg vil her ved Afslutningen af Aaret gerne ønske alle I kære gamle Elever en glædelig Jul og Tak for de Hilsener, der i Aarets Løb er kommet til mig. Johanne Nørgaard.

28 Vent ikke på Godot På talerstolen står gdr. Olaf Smitt, Bjerring, og holder foredrag om»dansk landbrug før og nu«, det vil dog sige, i virkeligheden er det et fremragende causeri over egnshistorie, bondekultur og livsfilosofi. På forreste bænk sidder den 9 årige Merete fra Albertslund, for dette her er vist noget om dyr; det er det også, blandt meget andet, og hun lytter med hele kroppen. Det er oplevelse, det er oplysning, det er forskellige miljøer, der mødes, det er kort sagt 8 dage på højskole. Vi havde valgt at tage 8 dage på højskole, fordi vi ville prøve noget nyt, d.v.s. helt nyt var det ikke for os, da vi havde været ved professionen før. Vi valgte Nørgaards Højskole, fordi programmet var holdt i et jævnt sprog, og fordi det ikke lod til, at vi skulle løse samtlige verdensproblemer i løbet af få dage. Et af de problemer, vi skulle sætte os ind i, var forureningen. Jeg havde ellers besluttet at gå stærkt ind for forureningen, eftersom så mange er imod den; men det lykkedes Danhøj og Else Skovbo at få mig omevndt, og det havde vi megen spøg og skæmt af, bl. a. nogle elementære regnestykker, som hverken

29 ung eller gammel, mand eller kvinde, handelslærer eller jord og betonarbejder kunne klare. Bagefter var vi nede ved det nye rensningsanlæg i Bjerringbro for at se forureningsbekæmpelse i praksis. Anlæggets leder syntes at have alt under kontrol. Ligesom skorstensfejeren, der kunne lugte, hvad alle husstande i den lille by skulle have til middag, kunne han se på det indgående vand, når der slagtedes kreaturer på slagteriet, og når der maledes pumper på Grundfos, og fra hans anlæg sendtes det klare vand ud i Gudenåen. Vi gik ad pramdragerstien, 7 km, blev der sagt; det må have været i luftlinie og ikke langs Gudenåens slyngninger. Poul Nielsen brugte et genialt kneb til at få os rystet sammen den første aften, og han læste op på sjællandsk.

30 Fritz Nielsen fortalte Storm P. historier og slæbte københavnere ud på en bondegård.»først skældte de os ud og sagde, at vi skulle ikke komme her og sige, at det kun var byboerne, der bestilte noget (det havde vi heller ikke sagt!), for det passede nemlig ikke, næh, landboerne, de sled og slæbte... Og tænk, bagefter serverede de kaffe med kæmpelagkage for os, jamen, hvad mente de mennesker dog?«ja, det er sundt for folk fra forskellige miljøer at lære hinandens forhold at kende. Ellen Rasmussen underholdt en hærskare af børn og havde alligevel kræfter til at være sammen med os andre om aftenen. Der var kunstmaling og foredrag, der var konditure og ekskursioner, og alle herlighederne var krydret med et stænk af humor og improvisation. En dame betroede

31 mig under en ekskursion, at hendes væsketryk havde nået en højde, hvor der snart måtte gøres noget ved det. Jeg omskrev det yderligere for Danhøj, idet jeg spurgte ham, hvor det cafeteria så var henne.»her,«sagde han med sit elegante buk og åbnede døren til»rugbrødet«, hvor en kasse sodavand åbenbarede sig. Da jeg forklarede ham, at sodavand forstærkede problemet fremfor at løse det, kørte han os hen til en bøgeskov med mange smuthuller. Sidste punkt på programmet var kursusevaluering, hvilket jeg tolkede som skolens usikkerhed over for det, den havde kastet sig ud i, og jeg kan forstå på højskoledebatten, at denne usikkerhed er generel. Jeg vil gerne sige til Nørgaards Højskole, at hverken evaluering eller manglende åbenbaring skal afholde jer fra at lave lignende kursus.»jylland, du er hovedsagen, Nørgaards Højskole, Bjerringbro, Gudenådalens by«, stod der på jeres program. Det minder mig om den færøske forfatter William Heinesens udtalelse:»jeg har sagt det før, men da nogen stadig ikke synes at have fattet det, skal jeg da gerne gentage det: Verdens midtpunkt er Færøerne, og Torshavn er dens navne.«se, det har han spundet verdenslitteratur på. Og I kan også lave højskole på jeres egnskultur og forureningsbekæmpelse, landbrugsforhold og ekskursioner deroppe i Bjerringbro.

32 Karsten, Ellen og Ingvar Nielsen, Skjern. Nattevagt (tank, at man gør det frivilligt!) Hvis man skal beskrive en nattevagt, så er det ikke for meget sagt, at sådant kan bringe én ud af takt; for man er ganske i andres magt. Man ifører sig sin nattedragt 0,40, hvis man ta'r tiden i agt. Knap har man tandpastasmagen smagt, så ja, så går den vilde jagt. Så kimer I klokker! Det er fuldbragt! Med Helvedes onde ånder i pagt. De piller de triller i hurtig takt i andres halse som gennem en tragt. Én får et stykke, tredobbelt belagt, med sovepiller hældt ned i sin skakt. Und so es geht die ganze Nacht, beinahe wie am Rhein die Wacht! Vor nat er andres og ødelagt! Poul

33 Er stilstand altid tilbagegang? Det spørgsmål stiller man jævnligt sig selv, det kan være problemer i vores fælles dagligdag, og det kan ikke mindst dreje sig om produktion og hermed om penge. I den sidste halve snes år, også nu kaldet»tressernes glade dage«, har vi i Danmark, i Vesteuropa, i den del af verden, hvor der har været store fremskridt i teknisk og dermed i økonomisk henseende, redet på den inflationsbølge, der har fulgt med disse glade tider. Vi har fået bedre og større boliger, alle ser TV, hvis man har råd til det, så har man farve på, også her er der kommet kulør på tilværelsen. Vi lever i fartens tidsalder, afstande føles kortere, verden er ligesom blevet mindre. Man vænner sig til at trykke på en knap, maskineriet skal så fungere, vi har vænnet os til, at bare der er olie på tanken, så kan vi køre, vi har lys og varme. For at få alt dette til at fungere, er det nødvendigt med en planlægning og en styring. Vi må have tro og tillid til, at

34 tingene kan fungere, det kræver gensidig respekt. Hvad er der sket? På mange områder er vi blevet mere kritiske, undertiden mistænksomme. Er det ikke et tilbageskridt? I det sidste års tid har vi måttet drage lære af, at mange ting måske ikke kommer så let, som vi havde regnet med. I forbindelse med den energikrise, vi har fået, så har vi oplevet, at selv om man står med pengene i hånden, så kan vi ikke købe alt det, vi mener at have brug for. Den stilstand, der på mange måder inden for de sidste måneder er blevet os til del, skal vi søge at udnytte på bedste måde. Sidste efterår oplevede vi de billøse søndage. Jeg tror, de fleste fandt ud af at udnytte disse dage på en helt anden måde, end man var vant til. Man kom hinanden mere ved, man fik øjnene op for nogle af de små ting, som vi nok var klar over eksisterede, vi havde blot indlevet os i, at det skulle nu engang være sådan. Af besparelseshensyn blev alle vinduer og døre tætnet, så der kunne spares på varmeforbruget. Man gik sig en tur, fik en snak med de mennesker, man kom forbi, dryssede ind ved venner og bekendte, og fik på denne måde talt sammen om dagligdagens problemer. Vi har på mange måder behov for et samarbejde, så vi kan udnytte de ressourcer, der er til rådighed. Vi må søge

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Her på skolen er vi meget interesserede i at tilbyde den bedst mulige undervisning, trivsel og service til vores elever og jer som forældre. Derfor

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog S K O L E N Y T Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket Kinesisk ordsprog Vildbjerg Skole Januar 2012 Januar 2012 1. 2. 3. 17. Skolebestyrelsesmøde 18. Pædagogisk råds møde 19. 4.

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

UGEBREV nr. 79 uge 26

UGEBREV nr. 79 uge 26 UGEBREV nr. 79 uge 26 Årgang 5 Sommerferie Efter et langt og godt skoleår kan alle nu holde en velfortjent sommerferie. Alle børnene har fået et brev med hjem til hver familie med et sommerbrev, skemaer,

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Frørup Marts 2013. Påskeferie. Påskeferie. Påskeferie

Frørup Marts 2013. Påskeferie. Påskeferie. Påskeferie Smørhullet Skolen Fredag 1 Forældrekaffe Lørdag 2 Søndag 3 Mandag 4 Der arbejdes med perler i værkstedet DH omsorgsdag Tirsdag 5 Der arbejdes med perler i værkstedet 3.F: skole-hjem-samtaler Onsdag 6 Der

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Program for 2. halvår af 2015 og lidt mere

Program for 2. halvår af 2015 og lidt mere Program for 2. halvår af 2015 og lidt mere Oversigt over arrangementer i resten af 2015 mm. Torsdag den 25. juni 2015 tur til Vestkysten Den 13. 20 august 2015. Tur til Skotland Fredag den 2. oktober 2015.

Læs mere

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Skolens tilsyn er forældrekredsens øjne og ører på, hvad der sker på skolen, hvordan der under-vises, hvad der undervises i, og om

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 15. Emne: Verden omkring mig HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 15 Emne: Verden omkring mig side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 15. Emne: Verden omkring mig HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 15 Emne: Verden omkring mig side 1 Uge 15 Emne: Verden omkring mig Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 15 Emne: Verden omkring mig side 1 HIPPY HippHopp Uge15_Verden omkring mig.indd 1 06/07/10 12.05 Uge 15 l Verden omkring

Læs mere

Modul 3 Læsning, Opgave 1

Modul 3 Læsning, Opgave 1 Modul 3 Læsning, Opgave 1 Instruktion: Tid: Læs spørgsmålet. Find svaret i teksten. Skriv et kort svar. 5 minutter. 1. Hvad koster det for børn under 18 år? 2. Hvad hedder området, hvor man må spise sin

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Dansk Center for Undervisningsmiljø, marts 2003 Spørgeskema 2 Undervisningsmiljø Ungdomsuddannelser

Dansk Center for Undervisningsmiljø, marts 2003 Spørgeskema 2 Undervisningsmiljø Ungdomsuddannelser Dansk Center for Undervisningsmiljø, marts 2003 Spørgeskema 2 Undervisningsmiljø Ungdomsuddannelser Dansk Center for Undervisningsmiljø Danish Centre of Educational Environment www.dcum.dk dcum@dcum.dk

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en Grønland Solopgang Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en praktik i udlandet. Jeg kunne ikke helt finde ud af om det skulle være USA eller Grønland,

Læs mere

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Evalueringsgenstanden: Beskrivelse af M/K: Unge Hjems Efterskoles bestyrelse besluttede på det sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 05 at evalueringsgenstanden

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

2.B s matematiske spilledag

2.B s matematiske spilledag 2.B s matematiske spilledag Vi spiller Tarzan og vi spiller også Kalaha og vi har også spillet Up og Down og vi har også spillet Sequence som er et spil om taktik og held og vi har spillet Bohnanza og

Læs mere

Årre Skole rg. 2012 nr. 4 SKOLESNAK

Årre Skole rg. 2012 nr. 4 SKOLESNAK Årre Skole Årg. 2012 nr. 4 SKOLESNAK Indhold En god og en dårlig nyhed... 3 Sikringstiltag på Årre Skole... 4 Julehilsen fra Fritteren... 4 Hvad betyder alt det, vi går og siger... 5 Skolesocialrådgivere...

Læs mere

Dus Mellervang. Årets Karneval i Aalborg Øst

Dus Mellervang. Årets Karneval i Aalborg Øst Årets Karneval i Aalborg Øst www.mellervangskolen.dk Nyhedsbrev Juni Læs om Årets karneval 3.klasse på koloni Legefidusen i hesteskoen 2.klasses overnatning i dus BEMÆRK DUS-avisen kan kun ses på Mellervangskolens

Læs mere

Skåne. - og de dansk/svenske relationer i fortid og nutid. Danske Senior Agronomer

Skåne. - og de dansk/svenske relationer i fortid og nutid. Danske Senior Agronomer Skåne - og de dansk/svenske relationer i fortid og nutid Danske Senior Agronomer Kursus på Den Internationale Højskole 4. august - 10. august 2013 Kære Danske Senior Agronomer Det er en stor glæde at byde

Læs mere

Hej, alle Hope House venner!

Hej, alle Hope House venner! Hej, alle Hope House venner! Hej, alle Hope House venner Ulrik Susan Varme sommerdage Sommeren er og har været meget varm i år. Hver dag er temperaturen oppe på omkring de 35 grader og om natten 25. Det

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

UGEBREV nr. 18 uge 1. Årgang 3

UGEBREV nr. 18 uge 1. Årgang 3 UGEBREV nr. 18 uge 1 Årgang 3 Kære alle børn og forældre! Vi er kommet godt i gang med skolen efter en dejlig lang juleferie. Der har godt nok været mange børn syge her i den første uge, så influenzaen

Læs mere

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet?

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet? Modul 3 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. X 1. Hvornår kan Søren blive klippet? 18.00 17.00 17.30 2. Hvilken farve er flottest? hvid rød grøn

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på Brøruphus Efterskole

Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på Brøruphus Efterskole Spørgeskema Undervisningsmiljø og trivsel Sådan udfylder du skemaet: Spørgeskemaet handler om det psykiske, fysiske og æstetiske undervisningsmiljø på din efterskole. Det indeholder også nogle spørgsmål

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

8) Behandling af indkomne forslag. Eventuelle forslag skal være bestyrelsen i hænde senest den 24. april 2014.

8) Behandling af indkomne forslag. Eventuelle forslag skal være bestyrelsen i hænde senest den 24. april 2014. CONTRA DANCE PARTNERS Referat af generalforsamling afholdt torsdag den 8. maj 2014 kl. 19.00 på Roskilde Kro, Albertslund Dagsorden ifølge vedtægterne: 1) Valg af dirigent 2) Valg af referent 3) Formandens

Læs mere

16 Årgang Nummer 2 Oktober 2010

16 Årgang Nummer 2 Oktober 2010 16 Årgang Nummer 2 Oktober 2010 Bestyrelsen Formand: Jytte Holt Nielsen, Bornholmsvej 8, 7400 Herning Tlf 20714010 j-k-hansen@mail.dk Kasserer: John F. Nielsen, jagtvej 10, 7400 Herning Tlf. 97118541 60738720

Læs mere

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 3+4 2015

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 3+4 2015 Indsamlingsuge. I uge 3 havde vi vores årlige indsamlingsuge, hvor vi samler penge ind til de vores 2 fadderskaber gennem SOS Børnebyerne. Aktiviteten i år var gode gerninger og med jer forældre som sponsorer

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012

Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012 Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012 Tøj-sponsor: Velkomst: Velkommen til generalforsamling i HGC - Hammerum Gjellerup Cykel Klub foreningens 12. ordinære generalforsamling.

Læs mere

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under.

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Filmens optakt (læs og forstå) Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Lars Hansen er en ung mand. Han har ikke nogen kæreste. Han er

Læs mere

Fra privilegeret til pligtskyldig

Fra privilegeret til pligtskyldig Fra privilegeret til pligtskyldig Afslutningstale juni 2014 Kære elever! Tænk engang! Kan I forestille jer SKALs uden jer? Kan I overhovedet forestille jer andre end jer selv på etagerne og i spisesalen?

Læs mere

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig Vores værdier er skabt af medarbejderne. Værdisangen er blevet til på et seminar den 15. januar 2005, hvor alle medarbejdere var med til at udarbejde Frøs Værdier. Denne folder er bl.a. udarbejdet på grundlag

Læs mere

Jyderup Skakklub. Holdkampen: B2 rækken, 3.runde, hjemmekamp mod Slagelse 2.

Jyderup Skakklub. Holdkampen: B2 rækken, 3.runde, hjemmekamp mod Slagelse 2. Holdkampen: B2 rækken, 3.runde, hjemmekamp mod Slagelse 2. Tirsdag, den 16.december 2014 mødtes vi ved skakbrætterne på vort spillested Tornved Skolen, Jyderup Afdeling, B fløjen. Vi var fuldt hold, men

Læs mere

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015 Kære studenter For godt en måneds tid siden holdt vi jeres sidste skoledag. I holdt middag for jeres lærere med taler, quiz og billeder fra jeres tre år på GG. Jeg var rundt i alle klasser og det var skønt

Læs mere

Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003

Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003 Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003 Oplevet og skrevet af: Tove Thorlacius, hold Feb. OOAB 2 Indledning. Jeg er studerende på 7. semester, og har pga. uddannelse

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

NYHEDSBREV Projekt Nærmiljø November 13 - januar 14

NYHEDSBREV Projekt Nærmiljø November 13 - januar 14 I denne udgave af nyhedsbrevet Efteråret er kommet...1 Røgfri på Arendalsvej...2 Fitness - så er vi igang...4 Trænger din økonomi til et servicetjek?...5 Café Solskin - en solskinshistorie...6 Bagagerumsmarked...8

Læs mere

Nyt fra 0. årgang. Nyhedsbrev Fritterhøjen uge 46+47 2010. Så kan det godt blive december 0. årgang er klar!

Nyt fra 0. årgang. Nyhedsbrev Fritterhøjen uge 46+47 2010. Så kan det godt blive december 0. årgang er klar! Nyt fra 0. årgang Så kan det godt blive december 0. årgang er klar! Aktiviteter: I denne uge har flere børn været forbi 0.B. hvor man kunne være med til at synge, danse og lege en masse dejlige julesange.

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Et aktivt liv på sin egen måde

Et aktivt liv på sin egen måde Artikel i Muskelkraft nr. 4, 2005 Et aktivt liv på sin egen måde Om et halvt år flytter 29-årige Marc Jørgensen hjemmefra og ind i sit eget hus en opfyldelse af et af hans mål i livet Af Jane W. Schelde

Læs mere

Samsø Efterskole. Undervisningsmiljøundersøgelse 2013. Datarapportering ASPEKT R&D A/S

Samsø Efterskole. Undervisningsmiljøundersøgelse 2013. Datarapportering ASPEKT R&D A/S Samsø Efterskole Undervisningsmiljøundersøgelse Datarapportering ASPEKT R&D A/S Sådan læses tabellerne Samsø Efterskole Undervisningsmiljøundersøgelse Ud af af efterskolens elever har helt eller delvist

Læs mere

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 13/14. Anderledes dage og uger

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 13/14. Anderledes dage og uger Indholdsplan Bernstorffsminde Efterskole 13/14 Anderledes dage og uger Indhold ANDERLEDES DAGE OG UGER... 3 Introdage... 3 DOSO... 3 Efterårs- og vintermøde... 4 Gallafest... 4 Musicaluge... 5 Skitur...

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

KONTAKTEN Øster Snede Skole

KONTAKTEN Øster Snede Skole KONTAKTEN Øster Snede Skole Skoleåret 2012/2013 Nr. 4 Kalenderen skoleåret 2012 2013 Skolens aktivitetskalender kan ses på Skolens hjemmeside: www.oester-snede-skole.dk Ferieplan for skolerne - skoleåret

Læs mere

.EN MANDAG EFTERMIDDAG MED 0/1 KL. OG JAKOB I KREATIV

.EN MANDAG EFTERMIDDAG MED 0/1 KL. OG JAKOB I KREATIV Hovedgaden 15 - Vejrumbro - 8830 Tjele - Tlf. 8665 4455 - E: Info@VVfriskole.dk - I: www.vvfri.dk Nyhedsbrev uge 05-2014 Side 1 Kreativ med Jakob Side 4-8 Børnehaven Side 2 Nyt fra Troels Side 9 Kalender

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

Sommerkursus 2014. 29. juni 5. juli 2014

Sommerkursus 2014. 29. juni 5. juli 2014 Sommerkursus 2014 29. juni 5. juli 2014 Musik og Teaterhøjskolen vil summe af livsglæde, musik, udendørsaktiviteter, foredrag og hyggeligt samvær for dig, som har lyst til at være en del af et fællesskab

Læs mere

Støtteforeningen 2012-2013

Støtteforeningen 2012-2013 Støtteforeningen 2012-2013 Set med mine øjne 2012 blev for mig et inspirerende og lærerigt år. På Støtteforeningens generalforsamling i februar blev jeg på et hængende hår valgt ind, og jeg var glad og

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 1 Grindsted Kirke Søndag d. 29. september 2013 kl. 16.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 2 Liturgi Video Sl 23 PRÆLUDIUM: Amazing Grace på orgel Velkommen

Læs mere

Ugebrev 16 Indskolingen 2015

Ugebrev 16 Indskolingen 2015 Ugebrev 16 Indskolingen 2015 Fælles info: Kære indskolingsforældre. Det ser ud til at foråret endelig har fundet Odsherred herligt, herligt. Det betyder bl.a., at der skal skiftes lidt ud i garderoben.

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Nr. 39, skoleåret 2014-15. 05-06-2015. Dette ugebrev har ikke en redaktør. Alle har bidraget med det, de har været involveret i.

Nr. 39, skoleåret 2014-15. 05-06-2015. Dette ugebrev har ikke en redaktør. Alle har bidraget med det, de har været involveret i. Ugebrev Nr. 39, skoleåret 2014-15. 05-06-2015 Dette ugebrev har ikke en redaktør. Alle har bidraget med det, de har været involveret i. Så er de mundtlige prøver i gang! Eleverne samler point ind til deres

Læs mere

UGEBREV nr. 77 uge 24

UGEBREV nr. 77 uge 24 UGEBREV nr. 77 uge 24 Årgang 5 Samlæsning På en lille friskole som vores, er det en grundbetingelse, at vi skal samlæse klasserne, så de forskellige årgange har undervisning sammen. Det er en fin ting,

Læs mere

Vinterferie og Skolerejsen 2015 Så er vi tilbage efter vinterferien, klar til et travlt forår med masser af gode oplevelser i vente!

Vinterferie og Skolerejsen 2015 Så er vi tilbage efter vinterferien, klar til et travlt forår med masser af gode oplevelser i vente! Brøruphus, den 20. februar 2015 NYHEDSBREV Kære forældre! Vinterferie og Skolerejsen 2015 Så er vi tilbage efter vinterferien, klar til et travlt forår med masser af gode oplevelser i vente! Skolerejsen

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

K E N D E L S E. i sag nr. 210/04. afsagt den ******************************

K E N D E L S E. i sag nr. 210/04. afsagt den ****************************** 1 REJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 210/04 afsagt den ****************************** REJSEMÅL: Berlin, 21.5. 23.5.2004 PRIS: KLAGEN ANGÅR: I alt kr. 2.374,- inkl. internetrabat Utilfredsstillende

Læs mere

UGEBREV nr. 46 uge 39

UGEBREV nr. 46 uge 39 UGEBREV nr. 46 uge 39 Årgang 5 Kære alle børn og forældre! Vi havde en rigtig god arbejdslørdag, tusinde tak til alle fremmødte. Man kan virkelig se, at der blev lavet en masse. Vi er ved at have så meget

Læs mere

Det har gjort noget ved min sjæl

Det har gjort noget ved min sjæl Det har gjort noget ved min sjæl Mariann Østergaard Bomholt er vokset op i Lyngby nord for København. Hendes far var skattesagkyndig ved kommunen, og hendes mor var hjemmegående. De var begge amatørdansere

Læs mere

Side 9 manden Portræt af formanden for Vestsjællands Stilladsklub

Side 9 manden Portræt af formanden for Vestsjællands Stilladsklub StilladsInformation nr. 75 - maj 2005 Side 9 manden Portræt af formanden for Vestsjællands Stilladsklub Navn: Jesper Christiansen Bopæl: Svebølle Alder: 32 Start i branchen: 1993/1994 Nuværende firma:

Læs mere

Fortællinger om hvad der sker, når man gør noget ved aften og nattelivet

Fortællinger om hvad der sker, når man gør noget ved aften og nattelivet Fortællinger om hvad der sker, når man gør noget ved aften og nattelivet Karin Naldahl, University College Nordjylland i samarbejde med personalet på... Udkast Marts 2009 Fortælling om Klara (Navnet er

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Aktiv Familie Ferie - Uge 31, 2012

Aktiv Familie Ferie - Uge 31, 2012 Aktiv Familie Ferie - Uge 31, 2012 Tlf.: 7649 6000 Tlf.: 7586 5533 Aktiv Familie Ferie... med sjove udfordringer & skønne natur- og friluftsoplevelser Drømmer I om at slippe hverdagens daglige gøremål,

Læs mere

I landet med den store ordfabrik

I landet med den store ordfabrik I landet med den store ordfabrik Af Agnés de Lestrade og Valeria Docampo På dansk v/dal Michaelsen En meget poetisk billedbog, der sætter fokus på sprog og ord. Den får os til at tænke over alt det, der

Læs mere

Temauge. Kend din by. Fra 22.oktober -26.oktober På Kildeskolen i Valby. Redaktion: Dana, Elisabeth, Khansa, Leonora, Semina og Umema

Temauge. Kend din by. Fra 22.oktober -26.oktober På Kildeskolen i Valby. Redaktion: Dana, Elisabeth, Khansa, Leonora, Semina og Umema Temauge Fra 22.oktober -26.oktober På Kildeskolen i Valby Kend din by Redaktion: Dana, Elisabeth, Khansa, Leonora, Semina og Umema Introduktion Vi har i uge 43 her på Kildeskolen beskæftiget os med vores

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

OZ9HBO EDR Holstebro Experimenterende Danske Radioamatører. 14. Årgang Nr. 1 AKTIVITETSPLAN 1. Kvartal 2004

OZ9HBO EDR Holstebro Experimenterende Danske Radioamatører. 14. Årgang Nr. 1 AKTIVITETSPLAN 1. Kvartal 2004 OZ9HBO EDR Holstebro Experimenterende Danske Radioamatører 14. Årgang Nr. 1 AKTIVITETSPLAN 1. Kvartal 2004 Indhold Information 2 Leder 3 Forsidebilledet 4 Ny bestyrelse 4 Campingvogn 5 Hjemmesiden 5 Fordrag

Læs mere