Gløben Medlemsblad for De Berejstes Klub

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gløben Medlemsblad for De Berejstes Klub"

Transkript

1

2 ~ Gouda RE JSEFORSIKRING Gløben Medlemsblad for De Berejstes Klub Korrekturlæser: Per Allan Jensen, adresse s. 70 Indho d Forandringernes farvand Næste tema: Fortidens storriger på togt med brasilianske "Tokorime" Foto og tekst: Knud B. Bach Redaktør: Nikolaj Witte, adresse s. 70 NamTha Upriver - en bådrejse i Laos Tekst og foto: Cia us Virmer 8 Gouda Rejseforsikril19 er med til at diekke Globen. Vi dækker også gerne dig. Som DOK-medlem far du rabat pil rejseforsikringer til dig og din familie (medrejsende samboende samt egne børn). Indsendelse: Alt stof (billeder, artikler osv.) sendes til : Libanon april 2005 Tekst og foto: Ewa Byllnska Bush, busser og boulevarder Ring til Gouda Rejseforsikring på Tekst og foto: Henrik Døcker Ghana - det tidligere Guldkysten 19 Tekst og foto: Arne Runge SIKKERHED UD OVER ALLE GRÆNSER Billige flybilletter til hele verden Tekst / fotos: Medlemmer af De Berejstes Klub Forsidebillede: Et gammelt kinesisk ordsprog siger: "1 himlen findes paradis, men på jorden findes Suzhou og Hangzhou" og Suzhou er en fantastisk by, der med sine eventyrlige kanaler og tiltrækkende små både har draget rejsende til sig i tusinder af år. Foto: Nikolaj Witte Min allerbedste rejserekvisit 22 Tekst og foto: Kenneth Hvolbøl Florida: Et af verdens dyreste og grimmeste rejsem 1 23 Tekst og foto: Per Allan Jensen "Tsunamis" - et glemt ord for de fleste af os. Tekst: Henning Andersen Zebraer, flodheste og flamingoer Tekst og foto: Lone og Michael Andersen Sangay - tæt ved toppen af den eeuadoranske vulkan 31 Tekst og foto: Claus Virmer Tryk: BB Offset Thorsvej 11; 8850 Bjerringbro Oplag: 275 ISSN : Den ultimative blaffetur Tekst og foto: Claus Qvist Jessen Biler er ret uinteressante Tekst: Svend Garbarch Mopelia - Hvorfor rejse videre? Tekst og foto: Camilla Eriksen Fotokonku rrenee Gennem 12 år har vi specialiseret os i at tilbyde dig billige billetter med personlig service. Ring, mai!, eller kom ind i en af vores afdelinger og få råd og vejledning fra vores søde sælgere til din næste rejse. Deadline til næste nummer: 5. november 2005 Tema: Fortidens storriger Annoncer: Fra zoo til zoo til zoo - i USA i 44 graders varme 45 Tekst og foto: Niels Iversen Billig sprut og tobak - men dyrt indrejsevisum 49 Tekst og fotot: Arne Runge Årets bedste rejseartikel 54 En laotisk oplevelse - at rejse 'off-road' med spædbørn 58 Tekst og fotos: Søren Bonde Mine 10 bedste strande 61 Tekst og foto: Lars Kierkegaard Medlemskab: Mine 10 bedste oplevelser med bilen Tekst og foto : Martin Anker Nielsen 64 WASTEELS Rejser København Skoubogade København K Telefon mo k WASTEELS Rejser Århus Borggade Arhus C Telefon Formand: Søren Padkjær, adresse s. 70 De Berejstes Klub er en upolitisk forening, Alt stof og alle meninger, der kommer til udtryk i bladet, er derfor skribentens synspunkter og deles ikke nødvendigvis af redaktøren eller klubbens øvrige medlemmer. Statistikerens hjørne Afholdte arrangementer Nye medlemmer Klu bbens kontaktpersoner GLOBEN nr. 21 / September GLOBEN nr. 21 / September

3 Forandringernes farvand Ikke nok med at sommer bliver til efter~r, smukke blomster til muld og shorts til uldne underbukser, ogs~ her p~ Globen følger vi naturens evige foranderlighed for, som det siges, 'stagnation findes ikke' (s~dan lyder det i den daoistiske tro, og da jeg netop er hjemvendt fra disse kanter, tillader jeg mig at tage det som sandheder). Tag dit ældste Globen frem og kig p~ det. Alt efter hvor længe du har modtaget bladet, og dermed hvor gammel en udgave du kigger p~, vil du se noget mellem kolomægtige og store forandringer. Ikke en person eller en ide kan takkes for denne udvikling, for det er en løbende proces, der kun har været mulig takket være medlemmerne af De Berejstes Klub, skrivende skribenter og arbejdsomme redaktører. Det er et privilegium endnu engang at være med til at sende Globen p~ gaden, og jeg fristes til at slynge endnu et ordsprog ud; Mit arbejde er for intet at regne, men jeg står på skuldrene af giganter. Tak. Først forandrede vi praksis til at vores højtærede skribenter nu skal til at skrive ind, før de påbegynder en artikel. Dette gjorde vi for at sikre en bredde i bladet, og takket været jer er det blevet en stor succes. S~ indførte vi ogs~ stafetten, hvor der i hvert nummer af Globen er et par berejste, der fortæller om deres top ti om alt fra bilrejser til kopper. Pludselig opstod der farver i hvert nummer, ikke mindre end 16 sider i midten. Nu er tiden kommet til, at vi måske skal have endnu en forandring. Denne gang er det selve designet og ikke mindst forsiden, der står for skud. Men i tillid til vores læseres og medlemmers evner bliver ingen beslutning truffet uden at lytte. Derfor vil der, til generalforsamlingen, være en afstemning om Globens fremtidige forside, hvor alle kan stemme på den, de mener vil give os det flotteste ansigt udadtil. Har du kreativt talent og blod på tanden til at designe et forslag til Globens fremtidige forside, så kontakt os og hør mere om, hvordan dette gøres. Da I har hjulpet os s~ meget her på redaktionen, er det tid til, vi hjælper jer, og det vil vi gøre ved at løfte sløret for temaerne et helt år frem i tiden. så hvis du sidder og brænder inde med en artikel, der rige passer ind om et halvt ~r, så har du hermed længere tid til at forberede den (men husk nu at indgå en forudgående aftale). Næste tema: Fortidens storriger Igennem tusinder af ~r er riger opstået og gået under som bobler på tidens strømninger. De har efterladt sig vidnesbyrd på storhedstider som, skønt kulturen, der skabte dem, er forandret og måske endog g~et under, står som beviser på menneskets storhed og opfindsomhed. Næste nummer af Globen er dedikeret disser fantastiske og storslåede civilisationer og kulturer. Den dag i dag har navne på flere af disse, på deres egen tid så mægtige riger, stadig en klang af storhed og eventyr. Tænkt blot på sagnomspundne riger som Babylon, der eksisterede j området mellem Eufrat og Tigris, hvor den moderne civilisations vugge måske har st~et. Den mesopotamiske by Ur, som var forsvundet under den Irakiske ørkens endeløse sand, kun markeret med et ensomt og forladt t~rn, var måske en af verdens første storbyer befolket af sumerer. Egyptens fabelagtige storhed i oldtiden rejste sig med Nilens og Faraoernes magt af sandet til en måske aldrig overgået pragt. I Indusdalen florerede induskulturen j det nuværende Pakistan og Indien, hvor den i storhed og magt overgik både sumerer og egyptere til hidtil usete højder. Samtidig blomstrede Xia- og Shangdynastierne i det kommende Kina opstået af gult sand på Den Gule Flods bredder, og styret af visdomskejsere n~ede de teknologiske højder, der var en kejser værdig. Hinsides havet herskede olmekerne, i hvad der skulle blive til Mexico, hvor de senere blev udfordret af mayaer, aztekere og andre, der skabte junglens højhuse og sletternes pyramider. I Afrika opstod og herskede nokkulturen i Nubien (nu Sudan) med en kunstnerisk styrke og uhørte evner for metallurgi. Khmer, romere, vikinger, frankere, inkaer og utallige andre, der alle var storslåede kulturer, og hvis efterkommere eller efterladte vidnesbyrd vi i dag kan besøge, nyde og lære af. Næste nummer af Globen vil, med jeres hjælp, omhandle rejser, som enten er gennemført med det mål at blive klogere p~ fortidens storriger, rejser der har besøgt efterkommerne, eller rejser der ganske simpelt har bragt dig tættere på historiens vingesus og disse fortidens storriger. Hvad du ser som 'fortid' og ikke mindst som 'storrige' er et spørgsmål om personlig stil og smag, men husk at skrive ind til Globen, inden du skriver artiklen, for at sikre dig, at der ikke er andre, der skrive om samme emne, og som tidligere er det 'først til mølle'-princippet, der bestemmer, hvem der skriver om hvad. Temaerne bliver som følger: December 2005 (næste): Fortidens storriger (deadline 5. november 2005) Marts 2006: Buddhistiske lande Juni 2006: Jubilæumsnummer i anledningen af DBKs 10 år September 2006: Storbysrejser God læselyst Nikolaj Witte Grib pennen og fortæl om dine oplevelser med verdenshistorien og fortidens storriger. Nikolaj Witte Mayaerne byggede en mægtig civilisation, der blandt andet efterlod sig Tikals berømte 'junglens højhuse ~ men mayakulturen lever stadig den dag j dag. Det giver den rejsende følelsen af, at i Guatemala eksisterer fortid og nutid side om side. Foto: Nikolaj Witte Her er et par eksempler p nogle af de smukke og dejlige billeder, som vi desværre ikke havde en ekstra forside til, men I skulle ikke snydes for dem. Til venstre; Knud B. Bach Til højre: Per Allan Jensen GLOBEN nr. 21/ September GLOBEN nr. 21 / September 2005 s

4 på togt med brasilianske "Tokorime" Bra RJ Angra Bay Tocorime Ship in Mamamgua Fjord Green Foto og tekst: Knud B. Bach Fire dages eventyr i Atlanterhavet ud for Brasilien en velbevaret middelalder barokby. Der er idag mange småhoteller Pousadaer og restauranter. Byen er på UN ESCOs liste over bevaringsværdige byer. Rio de Janeiro Marina da Gloria Vi mødtes i Ria Marina da Gloria, 12 sejllystne personer, til middag på skibet Tokorime. Først måtte skibet checkes, der blev holdt introdukti- ~ Bra Rio Bay Tocorime Group Introduetion by Marcus til venstre ons og sikkerhedsmøde, men med en times forsinkelse lagde vi fra kaj. Skibet har en interessant historie. Det er bygget med håndkraft i perioden 1995 til 2000 i Amazonas af fire unge eventyrere under meget primitive forhold. Den ene af de fire hedder Markus "Canoa" Lehman og er dansker. Ind i mellem måtte arbejdet stoppes p~ grund af pengemangel, medlemmerne rejste så hjem til Europa for at arbejde og samle penge til fortsat byggeri. I dag sejler der et flot skib under navnet Tokorime, der betyder noget i retning af "med eventyr i blodet", det er Brasiliens største træskib. Skibet har tilholdssted ved Marina da Gloria i Ria de Janeira og Markus er medejer og kaptajn. Torsdag 21. april P~ turen ud af Ria de Janeiro passerer vi Sukkertoppen, i det fjerne ser vi Kristus figuren på toppen af Cokorvado, den er 70m høj og kan næsten ses fra alle steder i Rio, men den er i dag delvis skjult af regnskyer. så stævner vi ud af Guanabara bugten ud i det ~bne hav. Vi sejler langs med de berømte Copacobana og Ipanema strande. Under en smuk solnedgang når vi ud j Atlanterhavet. Vi sejler syd på i let vind, men der hænger en stor mørk skymasse foran os. Efter en times sejlads kommer vi ind i et område der er total vindstille, det er stilhe- den før stormen. Himlen åbner for alle sluser, det pøser ned. Men vinden spænder sejlene ud og trækker skibet fremover i en skrå vinkel til stybords side - vi suser fremad. Jeg må krybe i køjen for at holde søsygen i ave. Men det er næsten det vådeste sted på skibet, styrtregnen kan ikke holdes ude. Alt sengetøjet bliver gennemv~dt, alligevel er det det sikreste sted for mig, jeg klamrer mig fast. Hen på natten løjer stormen af og regnen stopper, vi har passeret Ilha Grande og er inde i Angra bugten, skipperen har styret os sikkert gennem uvejret. Fredag 22.april Jeg v~gner op ved 7 tiden, solen kaster sine første stråler ned i køjerummet, sengen er drivv~d. Vi er inde i Mammangua Fjorden, faktisk har Brasilien ikke fjorde, men denne danner en lange arm med grønklædte skråninger, som bortset fra palmerne minder om en skandinavisk fjord. Der er ingen bilveje til dette uberørte paradis. Vi sejler helt ind for enden af fjorden og kaster anker. Indenfor ligger en lille vidunderlig palmeklædt strand. De fleste af os kaster os i styrtdyk over rælingen og svømmer ind til palmestranden. Dagen går med svømning, lidt fiskeri samt at læse bog i hængekøje med en kaipiringa. Ved aftenstide letter vi anker og sejler lidt tilbage i fjorden, vi ankrer op under det høje fjeld, den lokale Sukkertoppen. Her er der en lille sandstrand i ly af Sukkertoppens junglebeklædte skr~ning. Forsyninger bliver sejlet ind og der blive gjort klar til party med barberque. Ingen, måske bortset fra Argentinerne, kan lave bedre barbeque end brasilianerne, her hedder det churrasco. Og ingen kan lave mere spontane parties med kaipiringaer og guitar, fællessangen kører hele natten. Lørdag 23. april Igen str~lende solskin. Su kkertoppen kaster skygge ned over båden, med sine 575 m raker den højt op over det grønneklædte skråninger. Vi har besluttet at den må bestiges. så en lille gruppe på syv personer drager afsted. Det meste af turen er på små stejle junglestier helt lukket af lianer, men de mange småtræer hjælper med til at man kan trække sig op, kun de sidste SOm er egentlig fjeldklatring. Vi står på toppen med et fantastik skue af blå bugter, spækket med grønne øer, vi kan se helt til Angra dos Rejs. Eftermiddagen går med svømmeture, afbrudt af kolde øl. Sidst på dagen kommer der regn, vi sejler ind til Parati. Havnen er meget lavvandet så vi ankrer op lidt ude og tager dingien ind til byen. Parati er en meget speciel by. Byen var havneby for udskibning af guld fra Minas Gerais staten til Portugal fra ca Store guldtransporter passerede her og byen blev meget rig, så rig at den i ca 1700 kunne frikøbe Ria med guldrealer fra franske pirater. Rigdommen satte sit præg i arkitekturen, der er gedigne borgerhuse langs de brostensbelagte gader, og flere flotte barokudsmykkede kirker. Men i 1720 blev der fu ndet en ny muldyrsti som kunne bringe guidet med æsel karavanerne to uger kortere til Ria. Guldafskibningerne foregik så fra Rio og Parati svandt ind og blev en stille fiskeby. Først i 1960 blev byen forbundet med vej, denne isolerthed har medført, at byen nu fremstår som Søndag 24. april Solen får Paratis hvide bygninger til at fremstå meget smukt med kontrast mod de grønne bjerge. Vi forlader byen og sejler langsomt videre ind i Angra bugten, bugten er meget smuk med mange småøer, nogen til badning andre med små spisesteder. I det krystalblå vand så vi på afstand en flok delfiner, og da vi r~ber efter dem kommer de ind og svømmer rundt om båden, mens de springer og leger. For mig kalder pligten, jeg m~ ind til Angra dos Reis for at komme i bil til Petropolis, Marcello sejler mig ind i dingoen hvor Vittorino venter. Tocorime sejler videre for at tilbringe eftermiddagen i en smuk bugt på Ilha Grande. For mig sluttede således en fantastiske sejle-weekend med Bra RJ Angra Bay Tocorime Rejserute til Mamamgua Fjord Map Bra Ria Bay Corcovado Christus GLOBEN nr. 21 / September GLOBEN nr. 21 / September

5 NamTha Upriver - en bådrejse i Laos Marie og ChrJstine ptl 11 og 14 tlr, min kone Jeanette og jeg selv var kommet til Huay Xai i Laos fra Thailand efter et kort kryds tværs over den mægtig Mekong-flod. Tekst og foto: Claus Virmer Mekong-f1oden er Asiens længste og vandrigeste flod, der fra sit udspring i Tibet løber gennem Kina i nord, danner grænse mellem Thailand, Burma og Laos, vælter via Asiens Niagara, Khon Phapheng Falls, ind i Cambodja for at for at løbe ud j et gigantisk delta på km2 i Sydvietnam. Til sammenligning er Danmarks samlede areal km2, så det er en rimelig stor flod. Vi var stik imod alle odds taget til Laos midt i regntiden - vi havde besøgt Thailand og Myanmar et halvt år forinden og ville nu opleve Laos, inden det blev oversvømmet af turister. Rejsebureauer i Danmark forsøger nu at positionere landet som et af højdepunkterne på en rejse i Sydøstasien - så før de får held med det, skulle det være. I det nordlige Laos er der et meget rudimentært vejnet, primært bestående af jordveje, som bliver forvandlet til et - undertiden ufremkommeligt - mudderhelvede i regntiden. Hovedforbindelsesvejene er efterhånden blevet asfalteret, men standarden er ringe, og selv relativt korte strækninger kan blive til mareridtsagtige 12 timers lastbilture. o bo o Sma ade pa landets mange floder er den traditionelle transportform og indtil for nylig den eneste brugbare måde at komme rundt i landet på i regntiden. Vi ville gerne opleve landet fra floderne. Målet var at komme så langt nordpå som muligt - op i kernen af den gyldne trekant i grænseområdet mellem Myanmar, Thailand, Kina og Laos. Området er primært befolket af et utal af forskellige stammefolk. At finde en båd på nettet var vi faldet over en genial hjemmeside fra The Boatlanding Guest House i Luang Nam Tha (det virker absurd, men the global village er faktisk nået til Laos). Heri var der en alternativ beskrivelse om "How to get to Luang Nam Tha" via den lille Tha-f1od; en tur på to dage i en smal, lang båd, igennem uberørt regnskov, forbi et hav af små landsbyer, hvis eneste forbindelse til omverdenen er floden og med overnatning loka It hos bådføreren i hans landsby. "Your first task in Huay Xai is to find a boat. At the moment there is no boat station where you can find boats traveiling to Luang Nam Tha. Nam Tha boatmen often stop by the BAP Guest House to ask Auntie Chanpeng if there is anyone who wants to go up the river". Det lø? som.et tilpas eventyr for vores lilie familie, sa VI fandt hurtigt BAP Guest House i den lille flække Huay Xai. Auntie Chanpeng - det efterlod en tryg fornemmelse af en rar gammel dame, der mens hun tog sig pænt af sine gæster, kærtegnede en lille hund og smilede til den lille snavsede dreng, der legede på jorden uden for Guest Houset, alt imens hun rørte i en gryde med den laotiske nationalret U1ap. Men Auntie Chanpeng var hverken rar eller gammel - jo, oppe j årene var hun; vel omkring de 50 år, men slesk og pengegerrig. En pengepuger, der i en uendelighed sad og ordnede pengebundter, når hun ikke hakkede på personalet eller talte dårligt om de rejsende, der sagde nej tak til hendes ret lurvede værel ser. God plads p b den - før vi tog cargo p Det skal retfærdigvis siges, at matadorpengesystemet i Laos ansporer til at fordrive tiden med at tælle sedler. Der går ca kip (Laos-penge) til 1 US-dollar. Største seddel er den netop udsendte kip, og mindste seddel, vi så i almindeligt omløb, var 500 kip (ca. 33 øre). så hvis man vekslede 100 US-dollars og fik dem udbetalt i den mest almindelige seddel, kip, stod man med et akut behov for en taske til at opbevare de enorme bundter af fedtede, ildelugtende og beskidte gamle pengesedler. Hvis vekselbeløbet var større, ku nne man få opfyldt drømmen om en rød attachemappe fyldt med pengesedler. Auntie Chanpeng var trods sin ikke særligt vindende personlighed effektiv nok med hensyn til at skaffe os en b~d, og inden dagen var omme, havde vi fået følgeskab af et ungt hollandsk par og de tyske rygsækpensionister Elisabeth og Nikolaj på henholdsvis 59 og 65 år. på vej Næste morgen kl. 8 blev vi sammen med læssevis af cargo (ris j sække, maskindele til bådmotorer, plasticspande og vandfade m.m.) stuvet ned i en smal, aflang båd. Tanken om at gøre sig det mageligt var hurtigt overset; vi sad med ryggen op ad rælingen i den ene side af båden og kunne med bøjede ben skabe balance i stillingen ved at støtte de bøjede ben på den anden ræling. OK position i en halv time, ja måske i en time, men efter to lange dage var lysten til råt træ som sæde og ryglæn til at overse. Sejladsen upriver var imponerende f1ot og spændende med de mange o sma stop ved landsbyer eller almindelig sludder på floden. Ved frokosttid forsøgte jeg - forgæves troede jeg - at spørge, om det var muligt at besøge Davadueng Cave - en lille hule højt over flodbredden med Buddhaer og flagermus; "a fun place to visit", som folkene bag Boatlanding-hjemmesiden så ubekymret havde bemærket. Mit ikke-eksisterende laotisk, blandet med forvansket engelsk (med lidt østasiatisk accent, mente jeg), var ikke særlig virkningsfuldt, og da bådføreren med et stort smil pegede på mit ur og holdt 6 strittende fingre i vejret, var jeg overbevist om, at han havde svaret på, hvornår vi var fremme ved hans landsby. Davadueng Cave Men jeg tog fejl, for præcis kl. 18, hvor solen var helt forsvundet fra floden og skinnede dovent langs trætoppene i junglen, gled vi ind til den højre bred. Vi fangede vores sandaler i bunden af båden men o ' laoterne rystede pa hovedet, s~ vi hoppede barfodede ind på den mudrede bred. Smilende ledte de os op ad noget, der engang må have været en fremkommelig sti med trappetrin, udhugget direkte i den lerede skovbund. Trinene var regnet væk og var stærkt overbevoksede. Det gjorde opstigningen til en særdeles halsbrækkende oplevelse med skarpe græsser og stærkt tornede vækster, som man hele tiden greb ud efter for at holde balancen, mens ens bare fødder skøjtede på det urimeligt glatte underlag. Med to stearinlys til deling mellem de fem laoter og de fem af os, som havde taget turen op, var det mørkt o ' som det nu er i en sadan hule. Glat og mørkt. I stearinlysenes skær kunne vi tydeligt se de 2 meter høje Buddha-figurer - og et par ubehageligt store fugleedderkopperl Efter at have tumlet rundt et par gange, valgte jeg at gå på alle fire. Marie og Christine råbte angste "come back" efter laoterne som allerede var oppe i det næst~ kammer. Da vi indhentede laoterne, grinede de over hele femøren og lod Ba Peng - landsbyen vi overnattede i Christine med sit digitalkamera er en rig tig Nice breaker N ift. lokalbefolkningen o o forsta, at de ogsa syntes, det va r rigtig fedt! De begyndte at huje og kaste små sten op i loftet, og med et trylleslag blev loftet levende, da flagermusene med deres næsten lydløse piben lettede. Og hvis Marie og Christine i forvejen følte sig usikre, bidragede dette ikke synderligt til tryg hedsfornemmelsen. Vi fik overbevist laoterne om, at der ikke var nogen grund til at bevæge os yderligere opad i hulen, og mens de grinende kurede ned over det våde ler, fulgte vi efter på alle fire. I landsbyen Det var blevet mørkt, da vi ankom til bådførerens landsby. Vi blev indkvarteret hos bådførerens familie i et typisk laotisk landsbyhus konstrueret i bambus på stolper et par meter over jorden. Et lysstofrør blev tilsluttet et bilbatteri, og vupti sad vi badet i blåligt lys i en bambushytte dybt inde i den sydøstasiatiske regnskov. Der blev disket op med sticky rice, nudler og stærk grønsagssuppe, et par støvede flasker øl blev fundet frem, og den lokale risbrændevin lilo-lao blev skænket op. Hjemmevævede saronger (phaa nung) blev sat til salg, og alt imens de intense prisforhandlinger foregik blev der rullet vattæpper ud på gui~ vet ti I at sove på. Selvfølgelig skulle jeg opleve feriens eneste racermave i disse ydmyge omgivelser. Toilethullet var under huset, så i løbet af natten stiftede jeg rigeligt bekendtskab med familiens to knu rrende gadekryds som o o ' la vagt ude pa toppen af stigen og ivrigt snappede efter mine haser på mine hastige ture op og ned. GLOBEN nr. 21 / September 2005 S GLOBEN nr. 21/ September 2005 g

6 I regnskoven går man tidligt til ro, og dagen starter ved de første striber af dagslys med hanegal, gryntende grise og vandpjaskeri fra byens eneste brønd, som ligger neden for huset. Morgenmad = aftensmad - jeg tvivler på, at jeg nogensinde vænner mig til sticky rice til morgenmad. Jeg vinkede farvel til de syriske tropper p~ rejse i Libanons historietunge byer og landskaber, da Syrien efter internationalt pres trak sit militær fra landet tilbage. Tekst og foto: Ewa Bylinska Firbensjagt Bådføreren, som i løbet af den foregående dag var kommet af med al sin cargo, overlod styringen til sine to teenage-sønner, som sammen med et par kammerater tog os videre i en kombineret upriverwhite-water-sejlads og jagttur. Floden var tydeligvis smallere, og strømfaldende "stejlere" og kraftigere, og jo længere vi kom op ad Aoden, desto gladere blev vi for, at vi sejlede upriver med de fordele, det indebærer - strømfaldet kan overskues og dermed besejles, hvor det er lettest at manøvrere, og hastigheden nedsættes i stedet for at øges. Målet for jagtdelen af turen var store firben (ca. 80 cm), som lå højt oppe i træerne og slumrede på grene, der hang ud over Aoden. Et enkelt firben måtte lade livet. Efter en imponerende opvisning i jagtmæssigt teamwork hang det stakkels dyr og dinglede i en snare. Der bliver jaget med stor respekt for disse dyr - der hverken er giftige eller bider, men deres massive gribekløer kan kradse en barmavet laot til blods på få sekunder. Sidst på eftermiddagen nåede vi Boatlanding i Luang Nam Tha efter en begivenhedsrig sejltur og fik indkvarteret os på et lille kinesisk hotel uden koldt vand! Lidt kritisk med 35 grader tropevarme udenfor. Næste dag gik turen videre mod nye oplevelser på en overlæsset pickup til Muang Singh - kun 8 km fra den kinesiske grænse. Den hemmelige krig Det nordvestlige Laos Vi brugte de 15 dage (kun to med regnvejr) som et almindeligt visum tillader i det nordvestlige Laos, og udover flodrejsen fik vi mange andre store oplevelser. Åndeuddrivelse hos Akha-folket, kajak- og huleture, fabelagtige karstlandskaber og flotte vandfald, alt sammen kombineret med en easy-going og imødekommende befolkning. Vi fik også besøgt vores adopterede børn i SOS-børnebyen nær Luang Prabang og kunne ved selvsyn konstatere, at pengene bliver anvendt rigtig godt; glade og trygge børn, som får en god skolega ng. Vi nåede hverken at komme til de store deltaområder i syd eller den mystiske krukkeslette i øst, men fik alligevel et godt indblik i et af Asiens fattigste lande. Et land med få traditionelle turistattraktioner, et land hvor befolkning, levevis, natur og stemning er en attraktion i sig selv, et land hvor kommunistisk planøkonomi lever side om side med en spirende kapitalisme - hvor røde hammer og segl-flag blafrer side om side med gule Kodak-skilte og Coca Cola-reklamer. Laos var aldrig officielt en del af Vletnam-krigen l men blev dens måske største offer. En Geneve-beslutning tilbage j 1962 fastslog, at Laos var et neutralt land i Indokina-konflikten og forbød al militær adgang til landet. Trods dette var både Nordvietnam, USA og Kina direkte involveret i især den østlige del af landet. Således holdt Nordvietnam Laos besat siden 1969, og landet var siden midten af tresserne USA's bombelosseplads - dvs. den last, der ikke var hældt af i Vietnam, blev spredt i Laos. Ud over dette foregik der en regulær krig mellem de USA-støttede Hmong-folk og Laos' regeringshær (Pathet Lao). Resultatet blev, at Laos blev det land i verden, hvor der er kastet flest bomber. En bombelast hvert ottende minut, 24 timer i døgnet i ni år! Omsat W lidt andre termer betød det, at der blev kastet 10 tons bomber pr. kvadratkilometer, svarende til 500 kg bomber for hver eneste indbygger (mænd, kvinder og børn) i Laos. Ingen i den vestlige verden fandt nogensinde ud af dette, mens det stod på. Resultatet af not jagt-teamwork How not to experience Laos Og så til sidst en advarsel om, hvordan man ikke bør opleve Laos: I Chiang Mai havde vi et halvt år forinden set reklamer overalt ved de små rejsebureauer - standardturen for rygsækturister går som følger: Seks timer i minibus fra Chiang Mai til Mekong-floden, overnatning j Guest House i Chiang Kong, inkl. indhentning af visum, båd over Mekong til Houay Xai og derefter en kinesisk junke med plads til 100 mennesker ned ad Mekong til Luang Prabang. Og hvis man så, som mange gør, vælger at Ayve fra Luang Prabang til Bangkok, er Laos fuldendt på 4 5 dage - fordelt på 2 dage på en båd med 99 andre turister, 2 dage i Luang Prabang med templer, souvenirboder, vestlige restauranter og en sejltur til Pak Ou Caves med hundredvis af andre vesterlændinge - det er synd og skam, så gør det ordentligt - og vent med Laos, til du har tid - vores 15 dage var i underkanten. Direkte fra havet lander vi blidt på Beirut lufthavns landingsbane. De hvide boligblokke stiger ned fra de nærliggende bjerge tæt på flyvemaskinens hjul. I luften hænger smog. Overalt rejser nye moderne huse sig og danner en vidstrakt hvid ørken. Moderne hoteller. Banker fra hele verden. Forretninger med de mest kendte mærkevarer. Kun i glimt får man krigens spor at se - nogle hus-spøgelser gennemhullet som sier med udbrændte vinduer somøjenhuler. Nye veje. Pæne gader. Folk med europæisk tøjstil. Cafeerne fyldt til randen. I himmelrummet flettes de kristelige kirkers kors med moskeers minareter. Man ser tydeligt, at byen, som har rejst sig fra (ilden og) asken som fugl Fønix, for enhver pris vil glemme de mange år med borgerkrig ( ), grusomheder og ødelæggelser. Vores hotel, Mayflower, er omkranset fra den ene side af den elegante livlige gade Hamra og fra den anden side af det store område, som udgør American University, oprettettilbage i 1886 og genopbygget i Midt i de idylliske grønne egne i campus ser man moderne velklædte studenter muntre og fulde af liv. Det at få uddannelse og arbejde er væsentligt for eksistensen i et land, i hvilket alt skal betales og hvor der ikke findes et socialt sikkerhedsnet. Ved den brede strandpromenade - Cornichen - lige ved Luna Park vokser to romantiske klipper, Grotte aux Piggons, op af havet. Hvis man følger promenaden i den modsatte retning, kommer man til Beiruts centrum - direkte til den genopbyggede gamle by, der bærer præg af at være helt nydesignet. på Place Etoile pynter det firkantede klokketårn. Der findes også en domkirke Saint Elie - bygget af sten. Ikke langt derfra ligger en kæmpemæssig moske ved navn Omaris moske og den berømte Place des Martyrs. Alle vegne ses store plakater af den afdøde pave Johannes Paul den 2. og den i februar myrdede forhenværende. premierminister Rafiq Hariri. Fra en vis afstand betragter vi den skamferede bygning, hvor bilbomben blev udløst. Og atter den fascinerende promenade pulserende af liv. Dernede hvor de forelskede mødes. Hvor hele familien hviler sig og spadserer i den lune aften. Der jogger man og dyrker sport, og der drives også mindre handel med frugt, popkorn og slik. Men det mest imponerende syn er salget af de store runde fladbrød med et hul, som hænger j lige rækker på cykelstyret. Og nedenfor ved vandet på store sten står en gruppe mænd tålmodigt med deres fiskestænger. De står der endnu, da den røde solkugle er på vej ned i havet. Baalbek, Byblos og Bekaa - den historiske rute Til Baalbek, der ligger 85 km fra Beirut, kommer vi på en organiseret tur. I Beqaa-dalen, der er omkranset af høje sneklædte bjerge, findes resterne af de bedst bevarede tempelområder fra romertiden. Disse templer opstod på samme sted, hvor man før dyrkede kult for den fønikiske gud Baal. Grækerne kaldte dette sted for Heliopolis (Solens By) Beirut - Salget afnadbrød p Comichen promenade Cedertræ Romerne udnævnte dette til vigtigste kultsted viet til Jupiter, Venus og Merkur. De seks majestætiske søjler fra Jupitertemplet og det fantastisk bevarede Baccustempel er de bedste beviser for områdets storhed. Ikke langt fra ruinerne kommer vi forbi den største bearbejdede sten p~ jorden med en vægt på 1500 ton. Vore venners advarsler om at holde os væk fra det farlige Libanon viste sig ikke at være berettigede. I Beirut ånder alt fred, og der er ingen fare på færde "I skuffelsen over det" beslutter vi at udfordre skæbnen og passere den libanesisk-syriske grænse samt nå til Damaskus. Buspå vejen hjem nyder vi smagen af de libanesiske vine i de berømte vinkældre i Ksara. Vine, som produceres i denne region, importeres til næsten 40 lande. Som afslutning på vores tur når vi til de blandt ceder og cypres skjulte ruiner af hande!sbyen Anjar. Byen. blev bygget i det 8. århundrede på handelsruten, der forbandt Beqaa-dalen med Damaskus, af Omazzad Kalif AI Walid. GLOBEN nr. 21/ September O GLOBEN nr. 21/ September

7 turen til grænsen volder ingen problemer. Libaneserne har heller ikke noget imod, at vi forlader deres land. Derimod nægter de syriske grænsevagter kategorisk at give mig visum p stedet og påstår, at jeg burde have ordnet det i ambassaden. Meget mod min vilje vender jeg tilbage til Libanon. Trods mit nederlag bekræfter turen tilbage mig i, at man med lethed kan bevæge sig rundt i dette land ved hjælp af lokale trafikmidler. Princippet er ganske enkelt. Små busser tager passagerer op efter deres ønske og stopper lydigt der, hvor man vil stå af. Desuden findes der service-taxi. Disse starter turen, når vognen er fyldt op. Høflige og meget hjælpsomme lokale beboere sørger for, at man ikke bliver fortabt i deres land. S ledes behersker vi på egen hånd den højtbeliggende by Harrisa med en gigantisk hvid statue af Madonna fra Libanon. Det at køre ned med en elektrisk bjergbane og fange en bus til Byblos - en af de ældste beboede byer i verden - hører nu til småtingsafdeling. Byblos - den fønikiske by med charmerende ruiner ved havet og en romantisk souk, hvor man kan Baalbek - de 6 majæstetiske fra Jupiter templet. købe alt - er en sand perle under Unescos beskyttelse. Sidan, som vi også besøger med de lokale busser, hilser os med et malerisk havneslot bygget af sten. Denne bygning er rejst af korsfarerne i Byen spillede under føn ikerne en rolle som stat oghavde en stor betydning som handelshavn. Den blev erobret af korsfarerne efter 47 dages belejring. Cedertræer og sneklædte bjerge - fønikiernes kulisser Under udflugten til Cedres er vores guide en ung libanesisk kvinde ved navnet Sara. Hun ligner på en prik Julia Roberts. Hun taler flydende engelsk, fransk, tysk og arabisk. I vor internationale gruppe skifter hun uden besvær fra det ene sprog til det andet. Når hun med stor charme fortæller om sit land, kan man i hendes stemme høre stolthed over dets kultur og historie. Og der er noget at være stolt af. Hendes forfædre, der beboede dette område - fønikerne - skabte et fonetisk alfabet bestående af 22 tegn. Desuden var de mestre i sejlads, handel og kolonisering. Hvem ved, måske var det også dem, der opfandt pengesystemet? I det mindste omregnede de værdien af de solgte varer til sølv og guld. på vejen til Kadisdalen (den hellige dal) passerer vi en lille by Amiun og klippevæggen med romerske grave, skj ulested for de forfu Igte kristne. Fire km fra Cedres ligger den maleriske by Bachara. Der blev den største libanesiske forfatter og maler Kahlil Gibran født. Højtoppe i den gamle monastirsmeltet ind i klippevæggen, som tilhørte karmelitterordenen, findes der et museum viet hans værker. Nedenunder breder sig en eventyrlig udsigt med kirketårne og små huse skjulte i den grønne dal. Ved indgangen til museet findes forfatterens gravsted med inskription skrevet med hans egen hånd. "1 am a/ive, like you. And I now stand beside you. Clase your eyes and look around, you wif/ see me in front af you". I Cedres når de sneklædte bjergtoppe 3000 meter op. Måske har disse sneklædte bjerge været inspirationen til landets navn Libanon (Lublan er det semitiske ord for betegnelsen af farven hvid)? Mægtige - flere århu ndreder ga mle cedertræer med kroner formet som paraplyer synes at røre den blå himmel. Den rene luft er fyldt med harpiksduft. Under fødderne knitrer de hvide snepletter. Af Cedres træer, som for mange århundreder siden dækkede hele landet, har kong Salomon bygget sine templer og paladser i Jerusalem, og faraoner skar sarkofager af dem. Cedertræ - Libanons symbol - blev byttet til papyrus, sølv og guld. Måske netop derfor understreger Sara på romantisk vis billedet af det libanesiske flag og dets farver. Det hvide symboliserer kærlighed til frihed og det røde blodet udgydt for fædrelandet, mens cedertræet er symbol for landets styrke og livsvilje. Da den hellige Anton kom ned på jorden på den anden side af den frodige dal besøger vi et stort kloster bygget ind i klippen og en mørk grotte, i hvilken den hellige Anton fra Libanon boede, bad og helbredte. Sara, der tilhører maroniternes*) trosretning, som er karakteristisk for Libanon, giver os et billede af den hellige Anton med en bøn på arabisk. Hun forsikrer, at hvis man lægger billedet under sovepuden, vil man skræmme sygdomme væk. Hendes moderne fremtoning er ikke i stand til at fortrænge traditioner og religion. Fascineret af hendes dybe tro - og også under indtryk af klosterets maleriske beliggenhed - tager jeg billedet til Danmark med tanke på min mors alvorlige sygdom. Des- værre, som det viste sig senere, var Anton fra Libanon ikke i stand til at helbrede hende. Måske hjælper han kun den lokale befolkning... og måske skulle jeg bede til ham på arabisk. Desuden, da jeg efter hjemkomsten til København fortæller en katolsk præst, som jeg kender, at jeg har besøgt Den hellige Anton fra Libanons grotte, hører jeg følgende kommentar: "Nåh ja... det er den Anton Eneboer, som gennem hele livet undgik at vaske sig og ikke barberede sit skæg og som til sidst måtte flytte højt op i bjergene, fordi kun dyrene kunne holde hans lugt ud". Dagen før vores afrejse oplever vi enorme gadedemonstrationer. Vi sidder i en minibus, som er på vej til Harrisa - Madonna fra Libanon og den moderne maroniter kirke Beirut - demonstrationer Jeitas grotter. Desværre viser det sig, at chaufføren ikke er i stand til at komme igennem trafikproppen. Vi er fanget i en syndflod af biler. Fra alle sider kører der forskellige køretøjstyper proppet af demonstrerende libanesere. Demonstranter vifter med flag og jubler. De hænger overalt som vindrueklaser fra bustage, vinduer, og åbne busdøre. Selv bilhorn, der forsøger at overdøve de optimistiske råb, lyder som en lykkelig latter. Efter 30 års besættelse forlader de sidste syriske tropper Libanon. I stedet for at besøge de berømte grotter føler vi åndsfællesskab med demonstranterne. Jeg fornemmer tydeligt, at vi netop i dette øjeblik befinder os i centrum af Libanons nye historie. Ewa Bylinska Libanon er et land hvor man finder 18 anerkendte trossamfund: 12 kristne, 5 islamiske og 1 judæisk. Sandsynligvis er ca 60 % af Libanons indbyggere - i alt 3,5 million - muslimer (syitter, suni drusere) og ca 40 % kristne. Den største gruppe blandt de kristne udgøres af Maronitterne, som er bundet til den romersk-katolske kirke. Navnet på Maronitternes kirke stammer fra dens grundlægger Maron, den hellige munk, eneboer, præst, underviser, mirakelmand, og helsebringer, der levede i anden del af det 4. århundrede i Taurusbjergene (i Syrien). I begyndelsen af det 9. århundrede gemte de af kaliffen AI Ma-mun forfulgte maronitter sig i de dengang ubeboede libanesiske bjerge. De var i stand til at skabe en holdbar struktur, som kunne forsvare deres kristelige og kulturelle identitet overfor muslimske overgreb. I 10. århundrede boede den største del af maronitterne allerede i Libanon. Under korstogene foretog den maronittiske kirke skridt i retning af union med den romersk-katolske kirke. I dette fællesskab lykkedes det maronitterne at bevare en vidtrækkende autonomi, og de modstod den muslimske indflydelse. I året 1860 stod tyrkerne sammen med drusere bag den store massakre på de kristne. (næsten maronitter blev myrdet), hvilket resulterede i militær indgriben fra Frankrig, Prøjsen og Englands side. Beirut - de sidste syriske tropper er ved 1Q;;;oiL:;'-hoiI!. at forlede Libanon.. GLOBEN nr. 21 / September GLOBEN nr. 21 / September

8 Bush, busser og boulevarder Statue af den unge Stalin ved Stalinmuseum i Gori veligt var lukket for vandet i byen og nul adgang til toilettet i byens eneste hotel. Tekst og foto: Henrik Døcker Med De Berejstes Klub i Georgien og Armenien De brede gader, ja boulevarder, de manglende busser - og så al den tale om Bush, det var vores første indtryk af Georgien, nærmere betegnet hovedstaden Tbilisi. Ingen af den lille skare, fem af klubbens medlemmer*), et passivt medlem plus en rejsearrangør og hans kæreste kunne undgå at blive slået af disse tre fænomener straks ved ankomsten. Det var en lørdag eftermiddag, så trafikken til at udfylde boulevarderne var passende behersket. Det er altså USA's præsident George W. Bush, der hentydes til, thi han skulle på officielt besøg i Georgien just to dage efter vores ankomst, og byen og landet stod nærmest "på den anden ende" i den anledning: Ikke alene så man plakater, som bød ham velkommen, men først og fremmest blev der arbejdet intenst med at udbedre de miserable gader, ja der blev asfalteret til få timer før præsidenten for verdens eneste supermagt afså en smule af sin kostbare tid til at komme lige akkurat her. Mange gader var simpelthen afspærret, og vor minibus måtte forcere stejle, brostensbelagt og smalle gader for at nå frem til vort beskedne hotel. Når jeg også medtog busser i overskriften, så skyldtes det altså, at vi i første omgang næsten ikke så nogen af dem. Tbilisi, førhen også Tiflis kaldet, er immervæk en storby på omkring en million indbyggere, altså som København. Vores 25-årige - perfekt engelsktalende - guide Natia forklarede denne mangel med, at tbilisierne siden Mikhail Saakashvili fredeligt kom til magten i 2004 ved den såkaldte roserevolution mere har sværget til minibusser eller servicetaxi, altså den slags kleinbusser, som nok følger en rute, men standser på begæring og ikke kører efter fast køreplan, Vi følte os ikke ganske overbeviste, og ganske rigtigt - der stak noget bag: En mængde busser blev simpelthen brugt til at afspærre gader! Godt og effektivt, idet de simpelthen var anbragt på tværs af de gader, der på grund af Bush ' besøg ikke måtte befærdes. Eftersom præsident Saakashvili er gift med en hollandsk kvinde, var nogle af disse forholdsvis moderne busser stadig forsynet med hollandske destinationer (fx. Arnhem). Saakashvili har ryddet en del op efter sin tiltræden, om end der f.eks. stad'lg udøves tortur på politistationer og korruptionen ikke er totalt udryddet. Alle har bemærket, at han straks foranledigede, at Georgien fik et nyt flag. I det georgiske vindistrikt - en rejse tilbage i tiden Georgien kom lige perifert ind i verdenspressen på grund af Bush' korte besøg. Pressen og alt folket var naturligt meget optaget af dette første amerikanske præsidentbesøg, fjernsynet sendte i timevis fra det store folkedanseshow og talerne på Tbilisi's Frihedsplads. Det var upassende at ville diskutere USA's krigsførelse i Irak med georgierne ("man kritiserer ikke en ny ven og allieret"). Men hurtigt havde vi også set os mætte på ruinerne af et ældgammelt fort, en synagoge samt hovedstadens ortodokse kirker Det nye georgiske flag med malerisk baggrund afsneklædt bjerg (hvoraf en i sovjettiden havde tjent som fængsel) samt de gamle svovlbade lige i centrum, før vi i vores lille bus begav os til provinsen. Men inden der berettes om vores oplevelser ud i landet lige et par ord om, hvad Georgien er for en størrelse. For det første hedder det slet ikke sådan efter georgiernes egen opfattelse, men SakartveJo, en stat, der lige som Armenien befinder sig i et randområde mellem Europa og Asien. Mens det efter almindelig opfattelse er en del af Asien, så har det dog i nyeste tid haft så megen tilknytning til Europa, at det er blevet optaget i Europar det, denne den ældste europæiske samarbejdsorganisation, oprettet Både Georgien og Armenien opnåede selvstændighed ved Sovjetunionens opløsning i 1991, og begge har de nogle af de ældste kristne rødder i verden, eftersom kristendommen i deres landområder blev indført hhv. i det 4. og det 3. århundrede e. Kr. Kongeriget Georgien nød selvstændighed i et par hundrede år i middelalderen og i et par år, , efter den russiske revolution. Med eget sprog og skriftsprog - og I den sidste halve snes år med blikket fast rettet mod Vesten - søger Georgien nu at modernisere sig. Georgieren Eduard Sjevardnadse, Sovjetunionens sidste udenrigsminister, hørte for så vidt til de moderate, men som Georgiens anden præsident lod han sig med tiden beherske af de oligarker, de styrende forretningsklaner, som gennem korruptionsprægede intriger fik styret til at miste al troværdighed. Som det siden skete i Ukraine, blev Sjevardnadse tvunget bort efter svindel ved et præsidentvalg - og vejen dermed banet for den amerikansk uddannede Saakashvili. Ved vort første stop på rundrejsen - i vindistriktet Kakheti - kiggede vi Ind hos en vinbonde, der fremstillede såvel hvid- som rødvin med hustruen som eneste hjælper. Vinen befandt sig i store amforaer i gulvet i en slags lade med stengulv. Der blev "dækket op" på en voksdug, som blev lagt på gulvet - herefter var der høflig selvbetjening. Det var alt sammen gammelt, nærmest mørnet, faldefærdigt og præget af årtiers forfald - et indtryk, som kunne genfindes i utallige veje, bygninger, ja 'konstruktioner' af en hvilken som helst art i hele landet. Vores natlogi var til gengæld af høj standa rd: Det var i et s kaldt gæstehus, dvs. hos en privat familie med god plads, og for hvem en sådan form for gæstgiveri var blevet nødvendig på grund af tidernes ugunst. Familiefaderen havde været direktør for en statsdreven cementfabrik i sovjettiden og havde nået at bygge det fjotte to etagers hus lige før Sovjet brød sammen i 1990/91. Nu var han død, og enken samt et par voksne børn skaffede sig ekstra-indkomst på denne måde på skisportshotel uden for sæsonen Vi bemærkede, at de hu nde, som søgte vort selskab, når vi gjorde holdt ved en kirke ejler anden seværdighed, havde afklippede øren - det skyldtes angiveligt, at de på denne måde blev mere aggressive! Det regnende bravt på vores anden dag i det georgiske, og opholdet på et lokalt marked, hvor grøntsager og andet spiseligt blev faldbudt fra primitive træskure, blev kort, vi skulle også ud at se flere ældgamle og nu forladte kirker. Siden hen gik turen til landets tidligere hovedstad med det uudtalelige navn Mtskheta, der såmænd bare har 3000 år på bagen: kirkerne Jvari og Svetitskhoveli, sidstnævnte angiveligt det sted, hvor Jesu (sidste) kjortel opbevaredes. Ad den såkaldte militære hovedvej (til Rusland) gik det nu op til et skisportshotel i Kaukasus-bjergene med et ophold ved de ringmuromkransede to kirker i Anuari, tæt ved en dæmning, der - som andre steder i verden - havde tvunget et landsbysamfund til at flytte, i dette tilfælde for 25 år siden. Det blev herefter til to nætter i smukke bjergrige omgivelser i Gudauri. For at komme til hovedbyen i området, Kazbegi, der har givet navn til en skattet øl, måtte vi gennem flere tunneler, der endog her i maj var beklædt med is indvendig! Her ude i bjergene havde man anlagt et udsigtspunkt med en rotunde, der, akkurat som uden for Mongoliets hovedstad Ulan Bataar, fremstillede Georgiens historie med passende vægt på sovjetsamfundets fortjenester, herunder opsendelsen af sputnik' I den fattigt udseende og forfaldne Kazbegi måtte vi forrette vores nødtørft i et afskyeligt stinkende halvt sammenstyrtet "das", da der angi- Nå, vi havde andre prioriteter, en lille vandring op ad et nærliggende bjerg, som havde en af de efterhånden velkendte ortodokse kirker, Gergeti kaldet, på toppen. Det gik meget stejlt op de sidste par hundrede meter, men en lille håndfuld af gruppen klarede den og forvissede sig om, at der residerede en enlig munk deroppe (vi traf ham dog ikke, han havde vist søgt ensomhed og gemte sig i sit ydmyge logi), og vi tog Kazbegi-gletcheren (5047 m over havet) j nærm ere øjesyn. Inden turen gik hjem købte jeg mig en cola hos den stedlige urtekræmmer, hvor indehaveren knap havde tid til at ekspedere, hun var i hyggesnak med nogle af sine bysbørn, alt mens de drak champagne og spiste chokolade. p vores videre færd blev vi flere gange standset af store fåreflokke (op til 1000 dyr), som, fik vi fortalt, undertiden var fire dage undervejs med deres fårepassere fra den ene sæter til den anden. Køer lå visse steder og tyggede drøv midt på landevejen. Også inde i Kutaisi, landets næststørste by, kunne man støde på kreaturer. Fra ruinerne af Bagratikatedralen (fra det 11. rh.) havde vi en flot udsigt ud over byen, ved Gelati-klosteret hørtes larm og latter, et bryllupsselskab festede lige GLOBEN nr. 21/ September GLOBEN nr. 21/ September S

9 op ad kirken, kun afskærmet af et plankeværk. Også i denne by boede vi privat, altså i gæstehus, hvor familien rettede an - her ude på en skøn veranda også med udsigt over partier af byen. Nutidig Gori historieforfalskning Ad den store silkevej gik det nu til Gori, hin søvnige provinsby, som skulle indskrive sig i historien den dag i 1879, da en vis Josif Vissarionovitj Djughashvili kom til verden her - som søn af en fattig lappeskomager. Moderen havde gerne set ham som præst, men han forlod hurtigt præsteseminariet for at blive revolutionær, og hele seks gange blev han af tsarens politi forvist til Sibirien; som diktator under navnet Stalin (Ma nden af stål!) fik han i årevis uvurderlig støtte af chefen for det hemmelige politi (bedst kendt under forkortelsen KGB), georgieren Lavrentij Berija, der var så forsynlig under en omfattende sanering af Goris gamle bydele i trediverne af sikre sig fredning af diktatorens fødehus. Berija fortsatte som bekendt - lig tsaren - med at gennemføre massedeportationer af "upålidelige" sovjetborgere, hvis de da ikke blev henrettet - som regel uden dom. Vores guide Natia med sukkerovertrukken slik af nødder, der sælges ved landevejen. Da vi - som byens største attraktion - besøgte det stadig bevarede Stalin-Museum, en stor gedigen to-etagers bygning, fik vi i tilgift lov til at kigge ind i familien Djugashvilis et værelses lejlighed i et af det gamle Goris fattige huse; nedenunder i kælderen var fremde les faderens skomagerværksted! (tidl igere på året så jeg for resten hvor Friedrich Ebert, den tyske Weimar-republiks første præsident, voksede op i et fattigt hus i Heidelberg). Stalin-Museetbød mest på fotos fra Stalins bevægede liv, men mange af sovjetstatens koryfæer manglede lige godt: Således fandtes ikke et eneste billede af den trofaste væbner Berija, i Vesten hyppigt kaldet Stalins bøddel, ej heller Trotskij eller Berijas hårdhudede forgængere som det hemmelige politis fremmeste skarprettere: Jagoda og Jeshov for ikke at tale om Bukharin, Kamenjev eller Zinovjev. Berija blev først "afsløret" som "forræder" efter Stalins død, men henrettet ret kort tid derefter. I Gori opfattes Stalin tydeligvis fortsat som en person, man må vise ærbødighed. Hvis man skulle have glemt det, så var historieforfalskningen sat i system i sovjettiden, og den ufatteligt store skare af politiske og militære ledere, der blev henrettet på rene mistanker (om "forræderi") eller som følge af intriger, udslettedes simpelthen af historien! At gøre dem til 'ikke-personer' er bedst sammenfattet i udtrykket: Revolutionen æder sine egne børn. Da vores ellers respekterede og tilsyneladende pålidelige guide Natia bildte os ind, at den sovjetiske ministerpræsident og kommunistpartiformand Nikita Khrustov skulle være motiveret til sin hemmelige tale til den 20. partikongres i 1956 (med den første officielle undsigelse af Stalin) af en beskyldning mod hans søn for at have været spion for Nazi-Tyskland under 2. Verdenskrig, og at Stalin døde som offer for en forgiftning, måtte jeg sige fra. Hun havde indskrænket sig til - i flugten - at nævne, at en del mennesker i Stalin-tiden blev deporteret (til Si birien). Disse ammestuehistorier plus fortielsen af massehenrettelserne var simpelthen for meget! "Hvorfor er du altid så negativ?" spurgte hun (naivt, vil jeg tilføje). "Nu er der altså historiske facts, heru nder at Stalin var massemorder, som man må tage hensyn til. Og i det hele taget", tilføjede jeg eftertænksomt, "du er jo kristen (hun slog altid korsets tegn, når vi gik ind i en kirke) og respekterer vel derfor det enkelte menneskeliv? Som georgisk borger i en moderne retsstat må du i dag tage dit udgangspunkt der. Og det er det, jeg tror på!" Mindre drama "i skyggen af Stalin" Ved afskedsmiddagen udtrykte jeg håb for at vor guide, trods hendes nu 25 år, ville betragte sig som en student udi demokratiet og i det hele taget prøve at forstå statens forpligtelser til at respektere borgernes liv samt fremme retfærdigheden i de nye tider under Saakashvili. Jeg havde tidligere forklaret hende, at sådan noget som korruption var uhyre sjældent i Danmark, hvad der undrede hende såre. Nær Gori havde vi mulighed for at klatre lidt rundt i en ældgammel klippeby med tilhørende kirke. Uplistsikhe, som den hedder, går tilbage til 1000 år f. Kr., her residerede sidenhen georgiske konger, da Tbilisi blev erobret af araberne. Vigtige karavaneveje mellem Europa og Asien lå lige i nærheden, og omkr mennesker boede i dette område i middelalderen. Klippebyen var i flere etager med teater, tempel, vinkældre og mange faciliteter. Mongolernes hærgen og en serie jordskælv gjorde med tiden byen ubeboelig. Vi indtog en frokost "i det grønne" i nærheden, vores guide havde fortalt os, at der var faste bænke og borde i en lille lund, og vi havde fourageret på Goris livlige grønsagsmarked, hvor man for resten også solgte levende grise, lige leveret fra diverse bilers bagagerum! Men aldrig har jeg set så faldefærdige bænke' De var vinde og skæve og mærket af årtiers forfald - et sindbillede på mangt og meget i Georgien, hvor skønheden i sandhed er i bjergpanoramaerne og ikke I det menneskeskabte! Georgien-rejsen fik imidlertid et lille dramatisk islæt, da vi i Gori - på min kraftige opfordring - forsøgte at købe nogle frimærker - de første på turen - på et posthus. Idet Natia gik ud af bygningen snuppede en adræt ungersvend nemlig hendes mobiltelefon, som hun letsindigt havde hængende i et snoreværk om halsen, og spænede af sted med den. Adskillige af Goris politi-patruljevogne, der tydeligt var mærket med ordet "police" på engelsk, strømmede til stedet, hvor vores kleinbus var parkeret, men Ingen udover vores russisktalende medrejsende turoperatør var i stand til at tale med dem og forklare, hvad der var sket. Det tog alt sammen en rum tid inden Natia tomhændet var kommet tilbage efter en længere løbetu r. Striber af uniformerede og civile betjente trængtes om hende. "Jeg måtte forklare den samme historie til mindst ti forskellige", forklarede hun. "Hvis det ikke var fordi jeg fik min chef til at telefonere til Gori-politiet og forklare dem mine opgaver som guide, kunne jeg være blevet hængende her hele aftenen". Blev hun klogere af dette? Nej, hun ville hurtigst muligt anskaffe sig en ny mobiltelefon og hænge den om halsen igen. "Sådan gør unge piger", var hendes begrundelse. Stalin stod for resten ligesom og Io ad hele optrinet: Hans statue befandt sig - som vist nok den eneste tilbageblevne i verden - fremdeles foran rådhuset i Gori, skråt over for posthuset! Med en frisk krans ved sin fod! Armenien skifter hurtigere ham En mindre del af rejsegruppen fortsatte næste dag pr. kleinbus til nabola ndet Armenien og nåede efter en overnatning i kolde omgivelser ved Servan-søen til denne republiks hovedstad Jerevan den næste dag. Ganske koldt og regnfuldt var det her - overvejende i modsætning til Georgien. Hvis man skal sige noget positivt om vort hotel, et tidligere Intourist-hotel, var det, at det lå centralt. Overbebyrdet med ansatte og underforsynet med gæster og svært forsømt i vedligeholdelsen bad det nærmest om at blive nedrevet. Der var kvindeligt opsyn på alle etagerne, som i de "gode, gamle sovjetdage". Det var dog ikke mere babushkaer, men nydelige unge kvinder på de meget udbredte høje hæle og som oftest i lårkort. Nogle af dem udmærket engelsktalende. Da vi ved vor afrejse et par dage senere - midt om natten kl. 3 - oplevede vandsvigt, var gode råd dyre: ' Etagedamen' forsikrede, at vandet ville komme i løbet af et øjeblik, men det udeblev. Min redning efter fem minutters venten i Adamskostume var resterne af en flaske mineralvand, jeg heldigvis havde gemt fra dagen før! Også i dette land - som ligeledes har sit eget sprog og alfabet - er det de genåbnede kirker, kaldet apostoliskarmenske, der er den store seværdighed. Helligst er byen Echmiadzin, under en halv times kørsel fra Jerevan, der undertiden kaldes den armenske kirkes Vatikanet, med en imponerende katedral. Vi var der til en pinsemesse, hvor alle kirkelige ritualer blev udøvet. Mange gejstelige, munke, præster mv. var blandt tilhørerne, nogle af dem i kutter med hætte; i det hjørne sang det kvindelige kirkekor ledsaget af orgel - noget fuldstændig ukendt i de ortodokse kirker (som fx i Georgien), hvor nogle få præster synger. Indimellem blevet stort tæppe trukket for alteret som et sceneskift på et teater. I små sidekapeiler, undertiden nede i kælderfordybninger, knælede enkelte andagtssøgende i en særlig bøn. Som i Georgien brændte der mange levende lys overalt. Jerevan gjorde et mere moderne indtryk end Tbilisi. Begge har naturligvisstore hovedstrøg, men i Jerevan virkede byggeaktiviteterne mere intense, der sås mange kraner og anlægsarbejder i gang, og der var adskillige fortovsrestau ra nter af moderne tilsnit. Byens opera er blevet renoveret for få år siden - den ligger tæt ved en stor park, som byder på adskillige indbydende restauranter. Efter en dag rejste flere hjem, og tilbage var Michael Mini og undertegnede. Vi havde megen fornøjelse af en onkel til en af Michaels armenske bekendte i København. Onklen, der bar navnet Karen, var noget på disse breddegrader så usædvanligt som direktør for et reklamebureau. Han havde en imponerende Mercedes-firehjulstrækker, som han gæstfrit kørte os rundt j et par dage. Det blev så til endnu en stribe ældgamle kirker og klostre, nogle af dem beset i et forrygende regnvejr, som imidlertid ikke afskrækkede vores nye, tålmodige armenske ven. Han præsenterede os også for sin nydelige knaldsorthårede armenske kone, der var iført en smart sortrød bluse med stænk af pink mønster i, der fuldstændig matchede hendes sortrøde neglelak med pinkfarvede pletter i! Jovist, kvinder her var til visse kvinder med stort K: Smukke, smarte i tøjet, vældige mange på de tårnhøje hæle, dristige farver, fuldendt make-up. Som Michael bemærkede: "Her kan man ikke skelne en offentlig fra en "privat" dame! Pengestrøm fra landflygtige armeniere Højt hævet over Jerevan knejser en stor statue, forestillende "Armeniens moder". Til 1967 var her en stor statue af Stalin, men den blev pludselig GLOBEN nr. 21/ September GLOBEN nr. 21/ September

10 fjernet en nat, og myndighederne gjorde ikke noget for at f~ den genopstillet (Stalin var død i 1953 og "glorien" blev som bekendt hurtigt fjernet fra den ellers s3 "elskede" sovjetiske landsfader, da sandheden om hans organiserede massemord blev rundsendt af myndighederne). Statuen er placeret i en slags forlystelsespark, der siden hen vil blive forbundet med lavere dele af byen med rullende trapper. Ghana - det tidligere Guldkysten Tekst og foto: Arne Runge B3de i Georgien og Armenien er flertallet af kirker og klostre placeret på bjerg- eller bakketoppe - det var for at sikre dem mod de muslimske erobrere. I Jerevan ligger der imidlertid i dag en stor ny katedral, Gregorij-katedralen, fra formedelst 12 mio. $. I modsætning til de mange andre kirker, vi s~ rundt om Jerevan, er denne stor og lys. Der lever i dag langt flere armeniere uden for end i selve Armenien, og mange af dem, ikke mindst dem i USA, er særdeles velhavende. Det er takket være den armenske disaporas rigelige pengestrømme, at der er kommet et bygge-boom og at en sådan ny domkirke har kunnet skyde op. Uden de mange velbeslåede armeniere havde det ikke været muligt. Uomgængeligt var også et besøg i det berømte bibliotek Matenadaran, som rummer over manuskripter foruden andre dokumenter fra middelalderen op til vore dage. Enkelte af dem er udstillet i glasmontrer. Men lige- frem enestående - og bevægende - var et besøg i mindeparken og ved mindesmærket for ofrene for det 20. århundredes første folkedrab, osmannernes massenedslagtning af 1,8 mio. armeniere i I et mindre museum anskueliggjordes tragedien, udløst af tyrkernes had til de "fremmede" armeniere, hvem man mistænkte for at samarbejde med Tyrkiets fjende på det tidspunkt: Rusland. Dette uanset at armenierne i århundreder havde boet spredt ud over Anatolien. De, som undgik døden, flygtede over hals og hoved til nabolandene: I første række Libanon og Syrien. Det officielle Tyrkiet, en republik, der først kom til verden i 1923, vil fremdeles ikke vedkende sig folkedrabet og gør alskens diplomatiske "forestillinger", hvis en fremmed diplomat i Tyrkiet skulle formaste sig til at omtale disse historiske kendsgerninger. De sad der igen næste morgen, da jeg forlod hotellet for at tage ud for at se den danske fæstning Christiansborg. Den blev bygget for femhundrede år siden og ligger sta (lig og knejser ved indsejlingen til Accra, hovedstaden i Ghana. Det er sgu' nok gribbe, tænkte jeg. De har qaranteret fået øje på mig blandt de lokale, fordi jeg er så bleg og har koldsved på panden. De tror nok jeg er ved at dø. Det var jeg faktisk osse, fuglene var ikke helt galt på den. Varmen var ulidelig, femogfyrre grader i skyggen. Jeg fik senere at vide, at jeg - uden at vide noget om klimaet i Vestafrika - tilfældigvis havde valgt årets varmeste måned. Alle gik og ventede på regn. Jeg forsøgte at drage paralleller op til de sidste knap 100 års andre folkedrab, det på de europæiske jøder, på cambodjanerne, bosniakkerne, Rwandas tutsier, darfurerne i Sudan... Men hr. Karen var alene fokuseret p3 USAs og præsident Bushs fremfærd i Irak - hvilket jo er en hel anden historie. De få borgere fra Georgien og Armenien, vi talte med, illustrerede i det hele taget tydeligt, at der må dybe mentalitetsskift til, før man kan håbe på, at ideer om demokrati og menneskerettigheder kan slå rod. Og mere jordnært: Standarden af veje (især i Georgien særdeles hullede), hoteller og yderligere faciliteter lader meget tilbage at ønske. En udvikling til regulære turistlande for disse to vil under alle omstændigheder have lange udsigter... Besøg hos DBK's sponsorbarn i Mali Som Lars Munk så udmærket gjorde rede for i marts-nummeret af Globen, har klubben - via BØRNEfonden - 'adopteret' 4-årige Lanseni Bagayoko fra MalL Som nævnt i artiklen ser BØRNEfonden helst, at der højst o aflægges besøg hos sponsorbørn 2-3 gange pr. ar, hvilket da nok heller ikke bliver noget problem r Lansenis lidt afsides bopæl taget i betragtning (et par hundrede kilometer syd for 13amako). Derfor vil jeg gerne lige annoncere, at det er min agt at smutte forbi den lille fyr sidst på den knap to måneder' lange rejse I Vestafrika, som jeg påbegynder 1. oktober. Jeg har faktisk allerede truffet aftale med kontoret i BamakQ, der - efter afrikanske forhold - virker yderst effektivt. Der sad nogle store sorte fugle på ct stakit og kikkede på mig, da jeg gik ud af flyet. Jeg syntes de lignede de gribbe, jeg havde set i fjernsynet. De havde en lang hvid beskidt hals uden fjer og var helt røde på de skaldede hoveder. Folk kaldte mig Obroni. Det betyder hvid mand på Twi, det lokale sprog I Accra området. på gaden vendte alle sig om og kikkede efter mig. Flere af de små børn blev skrækslagne, når de så den blege, hvide mand, obronien, med rygsæk og pibe i munden. De skreg obroni, råbte mamaaaa, og så spænede de ind i hytterne. Jeg fik aldrig set Christiansborg, som nu er blevet omdøbt til Osu Castle og huser regeringen. Der var vagter med maskingeværer hele vejen rundt om slottet, og der var absolut ingen adgang for turister. Prøv at snakke med Comptroller, Miss Sokkey, in the state house, sagde de, når jeg spurgte om tilladelse. Jeg fandt the state house, men jeg fik aldrig fat i miss Sokkey, selvom jeg prøvede i tre dage. Enten var hun ikke kommet, eller osse var hun lige gået. Jeg fik en fornemmelse af, at hun ikke ville snakke med mig, så jeg tog bussen og kørte vestpå langs kysten for at se på de andre fæstninger. Hele Puh ha, jeg var ved at dø af varme, nu var det mig eller gribbene. kysten langs Cate d'ivoire, det vi kalder Elfenbenskysten, Ghana, som før hed Guldkysten, Togo og Benin er spækket med gamle fæstninger. De blev anlagt for at huse militæret og opbevare det guld, man havde handlet sig til og som skulle sendes med skib hjem til Europa. Senere blev de lavet om til fængsler til opbevaring af slaverne, indtil de skulle sendes med skib til de nye kolonier i Amerika. Der var pludselig blevet flere penge i slaver end i guld. Cape Coast CastJe var ligesom Christiansborg et fantastisk bygningsværk. Det blev bygget af hollænderne i 1637, mens Christian den fjerde rendte rundt med klap for øjet og byggede store huse i København. Tredive år senere blev det udvidet af svenskerne, ja du læste rigtigt, svenskerne var her faktisk osse. Der var hollændere, franskmænd, briter, danskere, svenskere og portugisere. Kun s'panierne stødte jeg aldrig på. De havde vel travlt med at danse flamengo og kolonisere Sydog Mellemamerika. så hermed er besøgs-kvoten Vist brugt op for Ind.eværende kalenderår. Til gengæld håber jeg på at komme h.jem med detaljer~de in.formationer ~~rne~e fra, såvel i}orm af skrevne ord som billeder, selv om jeg til det Sidste desværre ma tilføje, at nu ogsa Jeg (i hvert fald pa den kommende rejse) har udskiftet de besværlige men flotte lysbilleder med de - la!1gt mere praktiske men ikke nær så flotte - digitale. Per Allan Jensen Cape Coast castle, til opbevaring af guld og slaver, porten ud til havnen biev kaldt "the point of no return", GLOBEN nr. 21 / September S GLOBEN nr. 21 / September g

11 Her boede alle i runde hytter med strfjtag - det var en helt anden verden. Min gode ven Mr. Bushman, med ' de sjove grønne cigaretter ~ Faktisk skiftede fæstningen igen hånd fem gange de næste tyve år, indtil briterne 1664, en gang for alle, satte sig på magten i Cape Coast, Guldkystens o hovedstad indtil Jeg sa gamle autentiske opslag med leje og salg af slaver, og jeg så fangehullerne, hvor slaverne - ofte i månedsvis - måtte vente i frygt, indtil der kom et skib, som skulle sejle dem til den ny verden over there. Ingen vidste hvor de blev sendt hen, men alle vidste, at ingen kom tilbage. I Tamale mødte jeg en ung student, der hed Yacobu. Han tog fri fra universitetet for at være min guide de to dage jeg var i byen. Vi spiste meget lokal mad hos hans familie, og ungerne, søskende, fætre og kusiner var ellevilde med mit digitale kamera, hvor man kan se billederne lige efter de er taget. Osse mig, osse mig, råbte de, alle ville fotograferes, så jeg knipsede bare løs. Obronf. Et ord de voksne nogle gange brugte som et skræmmeord over for børnene. Hvis du ikke opfører dig ordentlig, så kommer den store grimme, hvide Obroni og tager dig. Og så havde jeg en pibe i munden, med ildo i. Jo, der var mange af de helt sma, der var meget bange for mig, Men mange af de lidt st~rre børn kom selv hen og gav hand, bukkede høfligt og sagde, Bon jour, monsieur, bien arrive. Klokken var to om natten. Jeg vågnede ved lyden af mine tænder, der klaprede af kulde. Der var iskoldt omkring mig. Jeg stod op og lavede mig en kop varm kaffe og hældte en sjat pastis i for at få varmen. Jeg var glad for, at jeg havde en varm bluse og min tykke bløde bomuldsjakke med. Nu fik jeg pludselig brug for dem. på med det varme tøj og ild i piben. Det her var latterligt. Jeg var ved at dø af kulde - i Vestafrika, tæt på ækvator. Jeg var på et to dages krydstogt på Volta Lake, verdens største kunstige sø, med Yapai Queen af Afrika. Og jeg havde for en gangs skyld flottet mig og købt en luksuskabine, på første klasse med aircondition til Cedi. Men den forbandede aircondition kølede hele rummet ned til minus tyve grader. Sådan føltes det i hvert fald, og man ku nne hverken skrue ned eller slu kke for den. Jeg var ederrasende. Her havde jeg ofret så mange penge, og så sad jeg her på første klasse og hundefrøs, mens negerslaverne udenfor på dækket havde fyrre graders varme. Jeg åbnede døren og lod den stå åben, men det hjalp ikke, der blev ved med at være hundekoldt. Efter et par kopper varme "halve kaffe" begyndte pastissen at virke, og jeg indså, at der ikke var andet at gøre end at grine af situationen. Og Cedi er trods alt kun hundrede og halvtreds kroner i danske penge. 2. klasse kostede seksogtredive kroner, mens man på 3. klasse kunne nøjes med at betale Illlv kroner for den fyrre timer lange ', l ~ jltur. Det var, alt taget i betragtnlrlcj, en sjov oplevelse og en god I d ~ tori e til dagbogen, at give penge fo l dl sidde og hundefryse i Afrika. 'j Ig n, igen, måtte jeg bare sige til IIl1n -elv, at sådan var det altså bare 1lC'1 I Vestafrika. M" 11 om formiddagen næste dag, 'It "'! (It have ligget og stegt et par 1,11ler I en liggestol på soldækket I fyrre graders varme, var jeg nu '"11 elig glad for at kunne gå ind i Ildn kølige aircon-cabin og køle mig Ill~ d, mens jeg miksede et par kølige drinks. White man walking - ind ('Iter kolde drinks. Og samtidig var juq glad for at maven.nu h~vde d~t 11 'It rint - jeg havde skidt, bade i gar (1 J I dag. I..1 jeg trådte ind på Kokomlemle (' liesthouse i Accra var det lige som,'it komme hjem. Mr. Bushman var (l er, tyskeren med hans Cote D'Ivoir k<ereste og hans Vespa han havde r. et sendt ned med skib fra Tyskland, Vi;lr der. Misses van Weiter var der, men hendes belgiske mand Franc;ois v 1r der ikke. Han var rejst hjem for,ll passe sit arbejde i Antwerpen. Misses van Weiter håbede stadig, at I.'Ir ville blive året, hvor hun slap for Zl t bo på hotel og fik lov at komme med sin mand hjem til deres rigtige hjem i Belgien. Selvom hun var sort. Mr. Bushman og jeg genoptog vores hyggemøder med de grønne cigaretter på balkonen. Vi sendte røgsignaler og tilbad solen hver morgen ved solopgang og hver aften ved solnedgang. Halleluja. Receptionisten huskede mig også. The pipe man, kaldte han mig, welcome back. Der var kun gået tre uger, men det føltes som meget, meget lang tid. Jeg havde ikke mere bagage, end da jeg rejste hjemmefra. Jeg havde hverken købt souvenirs eller nogen Fly (30 dage) KLM Wasteels - København - Accra - retur Visum til Ghana (København) - en måned singleentrance I alt Ghana 30 dage - februar andre ting. Alligevel var min rygsæk blevet tungere og tungere. Det var oplevelserne. Nu var den blevet så tung, at jeg næsten ikke kunne bære den mere. Jeg havde nær aldrig fået den op ad trappen til første sal, hvor mit værelse lå. Næste morgen tog jeg en taxi til lufthavnen, og så fløj jeg hjem til Østerbro. Jeg slap for at betale overvægt. Allah o Akhbar. kr , kr, 300, kr, 5.395,- Jeg kan nu bedre lide de gamle runde hytter med stråtag end de nye firkantede, sagde jeg til Yacobu. så skal du bare se, svarede han, og tog mig med til et andet af byens kvarterer, hvor alle boede i runde hytter. Han kendte dem alle sammen og hilste. De hilste igen og kom hen og spurgte, hvor jeg dog kom fra, For mange af børnene var det første gang de havde set en Gæstehuse (små hoteller) Transport: tog, skib, bus, minibus, trotro, deletaxi, zemijdans (motorcykeltaxis) og meget billigt to dages krydstogt på Volta Lake på lo k!. i to personers kabine med aircon Mad og drikke: Lunch med ananasjuice på de lokale gadekøkkener p~ restaurant kr ,- kr. 75,- pr. person kr. 2-3, kr. 6-10,- Kaptajnen pfj broen - Yapai Queen of Afrika pfj Volta Lake. GLOBEN nr. 21 / September 2005 GLOBEN nr. 21/ September

12 Min allerbedste rejserekvisit Tekst og foto: Kenneth Hvofbøf For cirka otte år siden gjorde jeg lidt af et kup. Ved et tilfælde opdagede jeg, at den lokale sportsforretning i Hillerød havde ophørsudsalg. Jeg gik ind og osede lidt rundt efter et godt tilbud og faldt over et af butikkens dyreste produkter - en 3 lags Goretex jakke fra det svenske firma Peak Performance. Den blev solgt til halv pris, men stadigvæk måtte jeg punge ud med over kr. Umiddelbart var jakkens eneste minus, at den i min størrelse kun kunne fås i tyskergul, måske ikke så kønt, men jeg måtte bare ha' den. Jakken er lidt af et teknologisk vidunder. Først og fremmest er den Goretex behandlet. Goretex er det registrerede navn for en mikroporøs membran af Polytetrafluorethylen (PTFE). Fidusen er, at det med Goretex er lykkedes at forene de to umiddelbart modstridende egenskaber vandtæthed og åndbarhed. Disse egenskaber skaber en jakke, som man uafhængig af vejrlig - kan bevæge sig ru ndt i natu ren med og stadig være knastør indvendig, da vandet ikke kan slippe ind og kroppen har mulighed for at slippe af med fugten ud gennem jakken. Lynlåsen kan åbnes begge veje, hvilket giver mulighed for lidt ekstra udluftning. Alle syninger er tapede og dermed 100 % vandtætte. Den har en aftagelig fleecevest, hvis det skulle blive for varmt, og kan justeres i alle ender og kanter. Pasformen er syet således at man kan bevæge armene helt ud i det ekstreme, hvilket gør den særdeles velegnet i kombination med en rygsæk, et par ski eller evt. bjergbestigning. Det bedste ved det hele er, at man kan smide den i vaskemaskinen på skåne- eller uldvask / hvorefter den er så god som ny (næsten). Eller evt. nøjes med at knappe fleecen af og vaske den alene, hvorved der ikke slides unødigt på skaljakkens goretex membran. Dog må man endelig ikke tørretumble eller - endnu værre - stryge skaljakken, for så forsvinder dens vandtæthed. Er jakken efterhånden temmelig slidt eller vasket forkert, kan man evt. pifte membranen op med en gang silikonebaseret eller anden vandafvisende imprægneringsspray, men efter otte år i min varetægt har dette endnu ikke været nødvendigt. Den har været på toppen af Kilimanjaro, 3f4 vejs opad Pik Lenin, gennem hele det sydlige Afrika, gennem det meste af Sydamerika og en stor del af Europa samt Sydøstasien. I Afrika lå den godt krøllet sammen bag i en jeep og blev sølet til i olie fra en utæt dunk. Efter intensiv behandling med knofedt og en neglebørste, blev den så god som ny. Derudover bruger jeg den så godt som hver dag i hele vinterhalvåret. på trods af et utal af vaske er der ikke mørnet så meget som en eneste syning, og jeg har endnu aldrig oplevet at blive våd i selv den strideste regnbyge, blot jeg er iført min trofaste tyskergule Peak Performance jakke. Ligesom for at understrege eksklusiviteten er jakken kun fremstillet i et begrænset oplag som alle er nummererede, et såkaldt Peak Identification Number (PIN), min ha r nummer Jeg elsker simpelthen den jakke! PS. Når du læser denne artikel er jakken forhåbentlig på vej mod toppen af Mont Blanc, med mig indeni. Florida: Et af verdens dyreste og grimmeste rejsemål Her kan man f~ bekræftet mange af sine fordomme mod amerikanerne /1'1.[ '.1 OrJ rota: Per Allan Jensen Vild lul. j'c'/), I/J(' I DU.5Ch Gardens Jeg bestilte flybilletter over nettet (Kbh. - Miami t/r med Air France for ca kr.), en Ford Mustang Convertible (ca kr. for 15 dage ink!. alle forsikringer og en tank benzin) samt de første tre hotelovernatninger på Miami Beach. så vidt så godt, men allerede morgenen efter vores sene natteankomst fik vi de første par overraskelser. Vejret var overskyet og blæsende, temperaturen var 16 grader og der var absolut intet i retning af det forventede mylder af filmstjerner og chicke modeller, som jeg havde stillet Anita i udsigt. Til gengæld kom vi af med 250 kr. for et morgenmåltid, hvis største kvalitet var en dejlig friskpresset appelsinjuice. Herefter fandt vi ud af selv at købe ind til morgenmad, og heldigvis er langt de fleste amerikanske hotelværelser forsynet med såvel køleskab som mikrobølgeovn (selvom det nærmest er umuligt at opdrive elementære ingredienser som groft brød og lagret ost). Heldigvis blev vejret hurtigt bedre, og snart var vi nede på den enormt store og flotte strand, hvor atlanterhavsbølgerne bragede ind og efterlod mange spændende ting i sandet. Blandt andet nogle farvestrålende gopler (jellyfish), som Anita lynhurtigt brændte sig alvorligt på, så vi måtte drøne rundt for at finde en lægeklinik, der turde beskæftige sig med mindreårige. Inden dette lykkedes, var smerten heldigvis forsvundet igen af sig selv, men det stakkels barn var så skræmt, at hun ikke længere turde nærme sig vandkanten. Heldigvis har de fleste hoteller swimmingpool, så vi fik såmænd rigeligt dækket vores vand- og svømmebehov alligevel. GLOBEN nr. 21 / September GLOBEN nr. 21 / September

13 Anita foran Universal Studios i Orlando Pelikan (hvor som helst) r ::; > Alt andet end hyggelig på campingpladsen, motel bedre Efter to-tre dage i Miami hentede vi den forudbestilte bil og satte kursen sydpå til den berømte øgruppe "The Keys", der - forbundet med en masse broer - udgør en to hundrede kilometer lang vestgående landtange med Atlanterhavet mod syd og den Mexicanske Golf mod nord. Bilen var akkurat lige så lækker som ventet, om end bagagepladsen var minimal (vi kunne lige netop have halvdelen af vores ting i bagagerummet og resten på bagsædet). I mellemtiden var det blevet rigtig dejlig solskinsvejr, og med kalechen nede og Dire Straits på stereoanlægget tøffede vi sydpa i en næsten euforisk stemning. Det er som om man først rigtig bliver et helt menneske i USA, når man sidder bag rattet i sin bil. Stemningen aftog dog en smule, da vi havde tilbragt halvanden time på en dødssyg trafikeret vej med nærmest konsekvent røde trafiklys for hver anden kilometer, men den steg heldigvis atter en smule efter et lille hvil - og feriens første MacDonaldbesøg. Omsider slap vi ud af Miamis tilsyneladende endeløse forstæder og ind i en lidt mere konstant rytme, og snart var vi fremme ved den campingplads, hvor jeg havde reserveret en plads til vores lille medbragte telt. Jeg var nået frem til, at en blanding af hoteller og camping- pladser ville være det helt perfekte, dels for afvekslingens skyld og dels for at spare lidt på budgettet. Sådan ville skæbnen det imidlertid ikke. Da vi - ti minutter i solnedgang, med sved på panden og omsværtet af blodtørstige myg skulle sia teltet op, viste det sig at o' det nedpakkede telt pa forunderlig vis ikke længere omfattede den nok så væsentlige overliggerstang, suk! Set i bakspejlet må denne forglemmelse dog nok betragtes som held i uheld, for campingpladserne minder o. o pa Ingen made om de sydeuropæiske, hvor vi har tilbragt så mange dejlige sommerferier. Pladserne ligger almindeligvis lige ud til stærkt trafikerede veje og er inddelt i små firkanter, der sikkert egner sig glimrende til de RV'er (Recreational Vehicles) som amerio ' kanerne er sa glade for at holde ferie i. Her er let adgang til strøm, kabeltv og Internet, mens det skorter mere på hyggelige fællesområder, hvor et par teltliggere (uden medbragte stole, borde, parasoller, cykler og kajakker) kan tilbringe aftenen, når mørket falder Nærkontakt med delfiner - en stor oplevelse på og det 1V2 kvadratmeter store telt føles lidt snævert. Og til overflod er det heller ikke spor billigt prisen ligger typisk på dollar~ pr. døgn, lidt afhængigt af faciliteter og beliggenhed. Med beredvillig hjælp fra campingpladsens flinke personale lykkedes det at opspore et ledigt værelse på et nærliggende motel, og de fem døgns ophold her var faktisk en særdeles positiv oplevelse. For cirka 70 $ pr. døgn fik vi et lille spartansk værelse (desværre uden mikrobølgeovn) samt adgang til den dejligste pool og med fin beliggenhed ned til en af kanalerne. Her kunne Anita b~uge timevis på at stå og fiske og saledes tage revanche ovenpå det mislykkede forsøg med havfiskeri, hvor de store atlanterhavsbølger gjorde hende ukampdygtig, allerede var nået ud til fiskeplad inden vi sen. FO~ meget air condition, utålelige lokalskatter, trøstesløs beton Efterfølgende gik turen gennem Everglades og videre op langs vestkysten, hvis - efter sigende - pragtfulde strande vi aldrig s~, da hele kysten er overplastret med dyre hoteller, ejerlejlighedskomplekser og private parkeringspladser (samt endeløse bilkøer). Vi tilbragte nogle dage i Tampa og Orlando, med besøg i tre af de berømte forlystelsespa rker (Busch Gardens, Universal Studios og Islands af Adventure), som i forvejen var imødeset med stor spænding. Stederne byder unægtelig p~ masser af spektakulære underholdningstilbud (og - igen - uendelige I Hl J"I' uq Ulqd ntlske parkerings 1,1;1( 1, 'I ), :11 m <1 n skal altså lige V.\'il~ Op n1 rl(.,om Pd, at en meget '.1111 del "r j('rn t" Ider i de to yderka I, 'ljoii Ul : ntc n kedelige småbørns 1III1 1U I k l i rusel-kategorien eller (I I!, ru h l~ t..-r ndigt halsbrækkende 11I h r hui) np.r med dobbelte loops ljq t l.!, n1 l:!ter lodrette styrtdyk, som IIHI('1l r 05 havde mod på at prøve. I Ii m ' st chokerende var prisniv ' 11U -l.. J g har været i USA to gange n~ og begge gange fundet pri ' Je" 1I I ' 1"lmelige (første gang var do1 ItJl'k ur: en endda over det dobbelte f 11t,f1 nuværende), men - indrømlill t ikke før i Florida, hvor prisnivl'.ruet begynder at nærme sig noget I r -'tnlng af det norske. I hvert fald I højsæsonen (december-marts), Ilv?r det triste vintervejr i det øvrige II A dnver tusindvis af pengestærke.1it1crlkanere ned i dette behageligt lillie sydøstlige hjørne, med vold '. mme prisstigninger til følge. En 1 - llkf~lt gang var vi nødt til at betale.nmeget som 180 $ for et hotelvæ I' I", (indrømmet, det var ogs~ luk ',u ), men som oftest I~ prisen på $ for absolut kedelige motelv ~l~relser. I~l' taurantpriserne så umiddelbart Ilogenlunde rimelige ud, men så korn der jo lige 'state taxi og 'Iocal I./x' p~, for ikke at tale om det der dødirriterende forhistoriske prinr:lp med 15 % drikkepenge, som er,tlfleles obligatorisk, men som de.t1llgevel ikke kan tage sig sammen III at indregne i prisen. så alt i alt ( Hj å restaurantbesøg var overra~ ';k ' nde dyre (herfra undtaget fastfood, som vi derfor ofte tyede til). Jeg tillod mig i overskriften at udr~be Florida til verdens grimmeste rejsemål, og jo, det er naturligvis en overdrivelse. Der er da nydelige steder langs kysterne (hvis man ellers kan komme derud) og i Everglades (med et fascinerende væld af alligatorer og fugle - men pas på myggene!), men alt i alt m~ Florida nok karakteriseres som flad og kedelig. Nærmest som en gigantisk forstad med uendelige bånd af motorveje, der skærer sig gennem endeløse områder med malis, benzinstationer, fastfood-outlets, drivein-atm'er (!), pa rkeringspladser og trøstesløst gri~me betonbygninger. Ingen hyggelige gamle bykerner med g~gader og parker, og meget ofte slet ingen fortove. Stor var vores frustration, når vi skulle købe ind i et indkøbscenter få hundrede meter fra hotellet og var tvunget til at starte bilen og køre ud p~ store og trafikerede veje, holde i kø ved talrige lyskryds og køre den tredobbelte afstand pga. det sparsomme antal afkørsler. på negativsiden tæller ogs~ det faktum, at genn emsnitsamerikaneren er overvægtig i en grad, som man skal se før man tror det. At gå bag ved en teenager, der er næsten lige så bred som høj, med et kæmpe læs Anita po Miami Beach popcorn i den ene h~nd og 3!4 liter cola i den anden, det er virkelig noget, der øger ens egen motivation for at passe på vægt og figur. swim Ubehageligt opvarmede mingpools ~g så er a~erikanoernejo nogle rigtige energisvin, sa man som energibevidst dansker kan gå rundt og blive helt frustreret over at se på det. En ting er det med de mange store biler, en anden er, at der er aircondition overalt, og den er som oftest skruet HELT op, så man altid skal huske at medbringe varmt overtøj, når man skal på restaurant eller på indkøb. Og deres swimmingpools er ofte opvarmede, nogle gange endda så meget, at det nærmest bliver ubehageligt. P~ vores sidste motel i Orlando var poolen så varm (og samtidig ikke alt for lækker) at det givetvis var pga. ophold i d'en at vi begge lagde os med en uge~ sygdom umiddelbart efter hjemkomsten. Men sproget da, s~ fik Anita vel øvet sig i engelsk 7 Hm, tja, alle forstår da engelsk, men der er ingen tvivl om at spansk er hovedsproget i stor~ dele af Florida. ' O~ sikkerhed... Hm, tjo igen. Vi naede kun lige tilbage til Danmark o' før senator Bush og vabenlobbyen fi~ vedtaget den mest vanvittige vabenlov man kan tænke sig, tilsyneladende stærkt inspireret af de klas~iske westerns: Føler du dig truet, sa skyd først og spørg bagefter. Til gengæld er trafiksikkerheden nok noget højere end i Danmark, GLOBEN nr. 21/ September GLOBEN nr. 21 / September S

14 Alligator i Everglades national Park hvor det e~erhånden hører til dagens orden at køre over for rødt lys. Bilerne er gennemgående nye og velholdte, hastighedsgrænserne er lave og de fleste amerikanerne kører pænt og hensynsfuldt. Turens største enkeltoplevelse var en - hjemmefra bestilt eftermiddag med delfinsvømning. Nå ja, e~ermiddag og e~ermiddag, sammenlagt en times egentlig kontakt, resten af tiden gik med omklædning, instruktion og snak. Og prisen? Cirka kroner for to personer! E~er al den brok må jeg hellere slutte af med at sige, at vi trods alt nød ferien, men set i bakspejlet kunne vi nok have fået en hel del mere for pengene ( kr. for 2V2 uge) andre steder. Og jeg vil også skynde mig at sige, at jeg har været på aldeles dejlige rejser i USA tidligere, hele tre gange faktisk. så advarslen går alene på Florida, og især i højsæsonen (decembermarts). Vi har lovet hinanden, at hvis der igen bliver råd til at tage af sted på en længere tur, så hedder destinationen Brasilien. Henrik Døcker Jeg opfordrede Anita til at skrive lidt også, og det følger her: At besøge Everglades var noget af det sjoveste på turen. Everglades er en nationalpark på størrelse med Fyn. Dyrene er ikke lukket inde i bure, men de bliver der frivilligt, da de jo er fredet og i sikkerhed der, og der er masser af føde. Alligatorerne svømmer frit rundt, og man kan også risikere, at der ligger en lige midt på vejen og soler sig. Vi så alligatorer, fugle, skildpadder og en enkelt død vaskebjørn. Men hvis man var meget heldig og var de rigtige steder, var der også nogle NYESTE MED 100 LANDE: PREBEN MOGENSEN Preben Mogensen, med!. nr. 22, nåede i maj i år 100 lande - og er hermed nyeste "medlem" af denne eksklusive indercirkel af De Berejstes Klub. Det skete såmænd i selskab med andre gode medlemmer af klubben - på turen til Georgien og Armenien; Preben blev som ung studerende så bidt af rejselivet, at han i to år virkede som rejseleder i Europa. Han fandt s1g i denne forbindelse en veninde som delte hans interesse - de købte siden hen et folkevognsrugbrød og ombyggede det til campingvogn. I ferier kørte de Europa tyndt i det. Hun blev også hans første kone. I.. Preben finder I rejselivet flere udfordringer end i arbejdet, sådan som han selv formulerer det: I ens arbejdsliv - som for hans vedkommende udfoldede sig inden for finansiering i forsikringsbranchen - har man, n.år alt kommer til alt en del rutinearbejde, Vel halvdelen af arbejdet. I rejselivet møder man næsten hele tiden udfordringer, nye mennesker, en anden kultur o.g muligheden for kulinariske oplevelser. Preben har nu trukket sig tilbage fra erhvervslivet og nyder tilværelsen med sin anden kone, der stammer fra Filippinerne, og parrets lille søn. få pantere og nogle krokodiller. Man kunne køre i bil, cykle eller tage en bus rundt i området, og så var der syv forskellige ruter, man kunne stoppe ved og gå en tur, blandt andet ned ad en bro, der gik gennem en slags jungle med en masse forskellige slags træ- og plantearter. Et af træerne vi så var helt rødt, og barken hang i laser. Vi fik at vide, at det blev kaldt "turisttræet", da barken mindede om skoldet hud. øvrigt henvises interesserede læsere til DBK's hjemmeside, hvor hele vores samlede rejsedagbog er lagt ind. "Tsunamis" - et glemt ord for de fleste af os. Tekst: Henning Andersen Ordet "tsunami" er e~erhånden et glemt ord for mange af os. Indtil 26. december i fjor. Sandheden er jo den, at vi mennesker lever "desværre" kun i ca. 100 år, og faktisk skete det for kun 3 år siden i Middelhavet, da vulkanøen Stromboli sendte en tsunami på 6 meter ind over Syditaliens kyster. Mirakuløst omkom ingen. Var det sket om sommeren, hvor mange lå på stranden, havde situationen nok været en anden. Næste trussel i det Nordatlantiske område er Canarieøerne, hvor pludseligt opståede revner og sprækker på vulkanøen La Palma - grundet forskydninger i undergrunden ved det senste udbrud i ved et lidt kra~igere jordskælv ville kunne få halvdelen af øen til at synke i havet og derved danne tsunamis-bølger, som ville overskylle Englands, Frankrigs og Nordamerikas kyster. Det ved de pågældende regeringer godt, og man har varslingssystemer, når det sker. Sker det f.eks. k! om natten, registreres bevægelserne til de seismologiske stationer rundt omkring, og man kører med politisirener ned langs de lavest beliggende byer ved havet for at vække folk og få dem ud og op i højere områder hurtigst muligt. Nu er der bare det, at De Canariske Øer ligger tættere på Afrikas nordvestkyst end Amerika - Portugal og Spanien. Når jordskælvet eller forskydningen sker på havbunden, og hvis den er stor nok, ses selve bevægelsen ikke lige oven over på havets overflade med det samme. Den kan "bare" være fra 30 til 50 cm høj, men bevæge sig med en fart af op til 800 kilometer i timen. Den 1. april i 1946 omkom mange mennesker på Hawaii, inden man rigtigt fik oprettet et "tsunami-center", hvorfra og hvortil alle bevægelser i havbunden kan registreres i hele Stillehavsregionen. Den samme gentagne historie. Vi mennesker glemmer efter 2 år, og der skal altid ske noget større, før myndighederne vågner op. Vi ved i dag, at mindst 40 tsunamier har ramt Hawaii-øerne inden for de seneste 200 år. i 1960 omkom 2000 mennesker alene ved en tsunami e~er voldsomme jordskælv i Chile på havbunden udenfor kysten, og dræberbølgen tværede sig henover Stillehavet og druknede ca mennesker. Selve ordet "tsunami" betyder havnebølge og ikke hav - eller flodbølge, som mange o~est tænker sig. Det er et japansk ord, fordi det var egentlig japanerne, som var de første til at benævne den slags "kunstigt opståede flodbølger" som opstår i havbunden oftest i forbindelse med jordskælv, men også vulkaner, som koger med lava og eksplosioner under havets overflade eller pludselige nedskridninger af enorme mængder stejle bjerskrænter ved havets stejle kyster. Vi kalder dem i dag også for dræberbølger, hvilket måske var mere på sin plads. Vi skal såmænd ikke så forfærdelig mange hundrede år tilbage i tiden, inden man ligesom markerede sig dem, og det er kun få sekunder i rent geologisk tidsregning. Japanerne bemærkede sig i 1896 e~er en stor tsunami, at der i smalle bjergslugter med byer, som ligger med havne ned til kysten, at bølgerne her hobede sig enormt højt op, hvilket har sine naturlige årsager, da der ikke er plads nok til, at bølgen kan udvide sig. Over mennesker druknede. Herefter var navnet "tsunamis" opstået, og Japan er så vant til dels tsunamier, men også jordskælv og vulkaner, at de betragter disse naturfænomener som regnvejr for os. Vi ved nu e~er undersøgelser, at igennem de sidste 2000 år er Japan ca. hver anden generation ramt af sådanne dræberbølger - eller rettere en med 50 års mellemrum. I 1933 døde 3000, og man har e~erhånden anlagt diger de mest udsatte steder, og man tvangsafholder en gang om året tsunamiøvelser, som foregår ved, at alle - lige fra skolebørn og voksne - omgående skal bevæge sig ad anlagte flugtruter opad til højere områder, når der tudes med advarselssirener ud over land og by. Man aflukker lynhurtigt de normalt åbne døre i beskyttelsesdæmningerne ned mod kysten og tager benene på nakken. Helt uden ofre er det vel ikke muligt, men man kan nedsætte risikoen - ligesom vi i dag kan i de o~e alt for tæt beboede vulkanske områder. I 1983 dræbte et jordskælv ved Kurilierne nord for Japan 4 mennesker, men tsumanien, som jordskælvet dannede, druknede 230 mennesker 8 minutter senere, fordi skælvet skete tæt på kysten inden man kunne varsko befolkningen. Derfor har man nu de mest udsatte steder i Japan anlagt disse beskyttelsesdæmninger. Man er nu ved at beregne risikozoner i og 3. grad i de lande, som vi ved, vil kunne rammes af tsunami fremover. Det skal trykkes i telefonbøgerne lige som jordskælvszonerne i Californiens telefonbøger. Tsunamien 26. december j fjor, som gik ud over Indien, Thailand og Indonesien, fik os alle op på mærkerne. Her følte vi naturens stærke kræ~er, som er stærkere end alle menneskelige magter. Når den var så enorm, skyldes det en ekstra kraftig forskydning af kontinentalsprækken på havbunden over 1200 kilometer, og dele af Sumatra blev hævet og flyttet 28 meter. Det er unormalt meget. De opbyggede spændinger grundet varmeopstrømninger fra jordens indre udløste trykket. Denne begivenhed er meget beskrevet, og i skrivende stund vil jeg gerne understrege, at det absolut ligesåvel kan ske i Atlanterhavet - ja mange steder, hvor vor kære jordklodes indre kræ~er er virksomme. Udfor Norges vestkyst skred pludseligt for ca år siden enorme mængder af kysten ned mod Atlanterhavets bund og.dannede tsunamibølger, som har overskyllet Skotland, Island og Færøerne og rydddet mange bopladser. Vi kan læse det ved mudderlag med tørvelag oven og under ved Kulstof 14-metoden. Det som er sket før vil ske igen. For år siden skred halvdelen afvulkanøen Tenerife i havetog dannnede enorme "mega-tsunamier", som overskyllede kontinenterne på begge sider, og for 65 millioner år GLOBEN nr. 21 / September GLOBEN nr. 21 / September Itill ~1

15 siden har meteornedslaget i Mexico - den så godt som bekræftet teori - også dannet enorme tsunamier, som druknede det meste af kloden er beregnet med en energi af 1 milliard Hiroshimatombomber og med 300 meter høje bølger. Heldigvis går der millioner af år imellem disse enorme katastrofer - ligesåvel som "super-nova" vulkanudbrud, som kan udslette alt liv på kloden. Det seneste var i Lake Toba for år siden, hvor visse forskerere mener, at kun 1000 mennesker overlevede. Hvis de var omkommet, var vi her nok ikke i dag. I 1883 druknede alene næsten mennesker, da vulkanøen Krakatau i Indonesien eksploderede, og havvandet fossede ind i den glødende kratergryde, og sådan kan man blive ved. Santorin for 3645 år siden sendte tsunamibølger ind over hele den østlige del af Middelhavet. I Lissabon i 1755 ved det store jordskælv, hvor ligeså mange druknede som ved selve jordskælvet. Med få års mellemrum rammer mindre tsunamier kystlinjer et eller andet sted på vores jordklode, og så må vi ikke glemme, at det hele skyldes de indre kræfter, som stammer fra jordklodens varme. Den jordvarme, som vi ikke kan undvære, fordi ellers ville jorden være en død planet som månen, men det er en helt anden historie, men desværre skyld i kontinenternes bevægelser, og de jordskælv og vulkaner på havbunden, som skaber "dræberbølgerne"... Her til sidst vil jeg gerne sige, at vi menesker føler os ofte tiltrukket af havet, og måske skal man have oplevet en tsunami for at få mere respekt for det blå uskyldige havvand. Måske har nogle i deres sidste minutter af livet tænkt på dette gamle Indonesiske kærlighedsvers: "Hvor lang end vejen er, vil jeg gå den med dig.. Hvis vandet er dybt, bærer jeg dig gennem det... Du kan holde dig fast i mit løsnede hår"... "Kun en tåbe frygter ikke havet"... Zebraer, flodheste og flamingoer Rejs efeber Danmarks Radio er gået i luften med et helt splinternyt program, hvor eventyr, rejser og udlængsel summer ud af højtalerne. Navnet er Rejsefeber, og værten er Gitte Førby, men hvad, der er endnu vigtigere er, at hver gang er det en ægte berejst, der fortæller og quizzer. Minsandten om ikke vi (DBK) (næsten) har fået vores eget lille radioprogram, der kører hver tirsdag mellem klokken 9 og 10 indtil jul. Indtil videre har det kun været på ving.erne tre gange (pr. 26/8). Første gang med Niels Iversen, der med stor entusiasme fortalte om Malta og ikke mindst det historiske aspekt ved øen og dens riddere med tilhørende ordner. Anden gang med undertegnede, der gladelig berettede om Kina og min rejse ind i daoismen og udødehghedens univers, hvor ånder, guder og ajle de a~dr~ legendariske udødelige b~folker.verden. TredJe gang med.ken~eth Fbh oder fq,rtalte om sin.spændende rejse I Uganda, og han koql ogsa omknng spørgsmalet om at rejse,pa egen hand pa et forholdsvist lavt budget. N;jr du sidder med dette eksemplar af Globen, har du m;jske allerede lagret ;jrets sommerferie i hukommelsen. Men er du samtidig begyndt at lede efter det perfekte rejsem;jl for sommerferien 2006, sil er svaret: Tanzania. Her kan du kombinere oplevelsesmættet safari med afslapning P;j nogle af verdens bedste sandstrande P;j Zanzibar. Her følger en fortælling og fotos fra den unikke safaripark Ngorongoro. En tidlig morgen blandt græssende gnuer. Desværre udsendes det kun i æteren over det østlige af Jylland, MEN fortvivl ikke, du kan høre det på nettet, både på DRs hjemmeside og efterfølgende på vores egen hjemmeside så for at samle op: Hver tirsdag mellemklbkkeri 9 og 10 på P4 Østjy ~ land fortæller en række af vores medlemmer om deres rejser til nær og fjern, hvorefter de stiller spørgsmål til lytterne. Niels fortalte om Malta med borge og kirker. Lyt med! Nikolaj Witte Kenneth fortalte om Uganda og rejser ptj.egen Mnd. Tekst og foto: Lone og Michael Andersen Klokken er Vi skutter os i f1eecetrøjerne og varmer hænderne på kaffekruset, hvis himmelske smag og aroma langsomt vækker vores sanser. Udenfor soveposen er der overraskende koldt og blæsende her på kanten af Ngorongoro krateret, men hvad teltlejren mangler i komfort, kompenserer den fantastiske udsigt for. Det er en unik oplevelse at skue ud over det verdensberømte naturfænomen, som er 20 kilometer bredt, 600 meter dybt og hjemsted for en bred vifte af Østafrikas vilde dyr. Efterhånden som Landroveren får sneglet sig ned af den stejle kratervæg, forvandler de sorte "knappenålshoveder" sig til tusindvis af stribede zebraer og skæggede gnuer, der græsser på bunden af krateret. En Marabou-stork spankulerer rundt Vi kører videre til "Hippo-pool' en", hvor en flok flodheste dovent fordriver tiden i kanten af vandoverfladen. De hårløse dyr kan ikke tåle solen og undgår så vidt muligt at eksponere sig i dagstimerne. Flodhestene nyder tydeligvis det mudrede vandhul og plasker med jævne mellemog minder om en ældre, distingveret herre med sin hvide fjerkrave og skaldede isse. Vores chauffør Samuel har fjernet "skub-op taget", så vi kan stå oprejst med fri udsigt til drømmesynet. Morgentågen, de lette skyer og solens første stråler skaber tilsammen et helt specielt lys over slettens grønne og gule nuancer. Samuel udpeger en Masai løvefamilie, der ligger og blunder i græsset i uforstyrret afstand af safaribilernes rute. En af hunnerne løfter hovedet, gaber og kigger sig dovent omkring, inden hun igen hviler hovedet på sine kæmpepoter og lukker øjnene. Imens holder hanløven opmærksomt øje med ungernes kåde leg og færden. Ikke alle naboer i krateret er lige venligtsindede. Samuel kører langsomt videre, og pludselig får vi øje på en gepard. Det smukke dyr står med spidsede, vibrerende ører og er helt fremme i poterne. Det er tydeligt, at den har vejret et bytte i morgenluften, og at dømme på dens magre fremtoning trænger den gevaldigt til føde. Efter nogle minutter sætter den sig langsomt ned igen, men bibeholder det årvågne jagtblik. Senere lister den sig diskret videre igennem det høje savannegræs og krydser vejsporet uden at se ud til at ænse det dusin Landrovers, der efterhånden er linet op i nakken af hinanden. Vi føler os meget privilegerede over at have fået et h~lt kvarter i audiens med den eftertragtede gepard. GLOBEN nr. 21/ September GLOBEN nr. 21/ September g

16 Han-zebraer ynder at holde et helt harem af hunner. FAKTA Det er muligt at arrangere safariture fra Arusha eller Moshi, n~r du kommer frem til Tanzania. Men vi anbefaler at købe turen hjemmefra, da kvahteten er meget svingende i 0stafrika, og risikoen for at blive snydt er stor. Desuden er der rift om de gode guider og chauffører, s~ booker du i sidste øjeblik, risikerer du at f~ de mindre kompetente af slagsen. rum et nyt kraftfuldt sprøjt over ryggen. Ved at samle al sin energi lykkes det endda sommetider for en af dem at f~ vendt sig om p~ ryggen, s~ det ru, lyserøde maveskind kommer til syne. Ind fra højre kommer fire hvide pelikaner flyvende og lander mere elegant på vandet, end man skulle tro om s~ store fugle. Foran os poserer en grå hejre i fastlåst positur med en kulisse af grønne siv. p~ vores højre side græsser en kæmpe flok zebraer med stor appetit, og til venstre er to unge hangnuer i gang med en leg, der g~r ud p~ at stange den anden ud af scenen. En lille kalv brøler hjerteskærende efter sin mor, der efter kort tid finder frem til sit afkom mellem de hundredvis af langh~rede familiemedlemmer. Vi fortsætter til en afkrog af Ngorangara krateret, hvor tusindvis af flamingoer holder til ved søen, hvor saltaflejringer har skabt kridhvide bredder. En ven skabelig sl~skamp mellem et par gnuer i vandkanten får pludselig en kæmpe flok flamingoer til at lette p~ nøjagtig samme tid. I en symmetrisk koreog rafi svæver de elegant hen over himlen og giver en fantastisk forestilling i flyvningens kunst med dramatiske styrtdyk og bratte ændringer af kursen. Det ene øjeblik er de lyserøde fugle højt, højt oppe under skyerne, og det næste Gaaaab. Mæt og veltilpas Masai hun-løve. øjeblik svæver de lavt hen over vandoverfladen. Et fantastisk syn, der f~r os til at føle os meget privilegerede over at have f~et plads i første parket til en af Afrikas mest spektakulære teaterstykker. Vi har ikke lyst til at forlade denne unikke tanzanianske nationalpark og lover os selv, at vi vil komme tilbage en anden gang i livet. Lige inden Landroveren begynder den stejle opstigning tilbage mod toppen af kraterkanten, f~r vi øje p~ en flok Thomson gazeller og en sjakal, der pænt ledsager os ud af krateret. Mange tak for besøget, farvel - og p~ gensyn! Klik ind p~ www. jysk-rejsebureau, hvor du kan få mere information om safariture, trekking og hoteller i Tanzania og Kenya. Vi anbefaler at flyve til Nairobi og rejse over land til Tanzania, hvis du vil besøge de nordlige nationalparker og/eller bestige Kilimanjaro/Mt. Meru. Jysk Rejsebureau har i foråret 2005 åbnet eget servicekontor i Nairobi, hvor du kan få billige ankomstpakker, gratis råd og vejledning samt hyggeligt selskab af internationale berejste åndsfæller! Mine rejser haraltid været uløseligt bundetsammen med naturen, og de eventyr og væld afstore oplevelser der har knyttet sig til at færdes i denne, uanset om den er velfriseret dansk eller den er utæmmet P;j den anden side af kloden. Tekst og foto: Claus Virmer En kajaktur i det sydfynske eller en søndag med klippeklatring p~ Kulien er liges~ godt som en tur i bjergene mellem Thailand og Myanmar - det er forskelligheden og uforudsigeligheden, der skaber oplevelsen og inspirationen til at søge "derud" igen og igen. Jeg har nok ogs~ altid været drevet af det ekstreme, og med en stor portion eventyrlyst har jeg fundet det naturligt at løbe en 'kalkuleret risiko'. Med udgangspunkt i det gamle ord, at guderne vender de forsigtige ryggen, men gerne tilgiver en stor synder, har jeg udløst mine længsler efter at n~ at f~ blot en flig af klodens enest~ende naturomr~der under neglene. I mine yngre ~r var en del af mine projekter mere dumdristige end velgennemtænkte, senere er rutinen, erfaringen og familieansvaret blevet en trofast følgesvend, s~ begrebet kalkuleret risiko er krympet lidt. For 10 ~r siden turede jeg rundt i Sydamerika. Efter at have besteget Cotopaxi (5896 moh) og et mislykket forsøg p~ den mere end 6000 m høje Cayambe ville min israelske makker, Guy, og jeg nu prøve at få fat i nogle primitive kanoer og begive os ind i Amazonas, men ved et besøg isouth American Explorers Club i Quito faldt vi over følgende introduktion til vulkanen Sangay i bogen "Climbing and hiking in Ecuador": \lin many ways is sangay the most difficult and dangerous mountain to climb in Ecuador. It is said to be the most active volcana in south America, and the constant shower af red, hot rocks and ash makes all attempts to climb it an exceedingly hazardous ven ture. Furthermore it is situated in a very remote region and several days af hard travet are required to reach its base. " Det m~tte vi simpelthen forsøge. Det krævede kun lidt overtalelse for at få et par stykker mere med: Will, en Mudder og vand blev en fast følgesvend stille og afdæmpet og udholdende englænder, og Dave fra Sydafrika, en flamboyant sydafrikansk surfer, som turede rundt med den mest diminutive bagage jeg endnu har set - og sit efterh~nden noget maltrakterede surfboard. De indledende manøvrer var at komme til landsbyen Alao. Alao er placeret afsides i en højde af 3300 m i en smal dal med stejle grønne bjergsider, som rejser sig beskyttende 1000 m over dalen. Ved en kombination af busser, en 30 ~r gammel Bedford landbrugstruck og mælkebilen kom vi til Alao. Landsbyen e'r ren indiansk, sproget er andes-indianernes Quechua, og bortset fra mælkebilen og det obligatoriske afskallede røde coca-cola skilt hængt op p~ den lerklinede husvæg udenfor stedets købmand, virkede det som tiden havde st~et stille i mange hundrede ~r. GLOBEN nr. 21 / September GLOBEN nr. 21/ September

17 En bæk følges Til "basecamp" Turen ind til foden af Sangay var en særdeles sej og v~d omgang. Uden Venezia ville vi hurtigt være g~et vild i det mildest talt ugæstfri og ufremkommelige terræn. Jeg har aldrig set et bjerglandskab s~ fuldstændigt usystematisk, indviklet og ufremkommeligt som dette. Floder og vandløb fra alle retninger skærer sig igennem de uendelige rygge og grater, der rejser sig som fæstningsmure omkring majestæten Sangay. Det hele er overgroet med tæt, v~d vegetation af træer, buske og flere meter højt knivskarpt græs, og for at fuldende labyrinten er omr~det totalt omsluttet af hurtigt pulserende skyer, t~ge og regn, der som kiler skyder op igennem dale og slugter. "basecamp", med det klingende navn "La Playa" (stranden l?!). Et stykke plant græs mellem to floder, hvor Shane havde opført en græshytte, som vi invaderede. Vejret var tiltagende d~rligt med efterh~nden konstant regn, hvilket ikke lovede godt for en bestigning. Næste dag rekognoscerede vi de nedre flanker af vulkanen og arbejdede os op til snegrænsen i m for at f~ en indikation af, i hvilket omr~de de fleste udbrud landede. Sigtbarheden var imidlertid s~ ringe, at vores anstrengelser var forgæves - det ville i bogstaveligste forstand blive et skud i t~gen. Bestigningen Hen p~ aftenen stilnede finregnen af, og vi pakkede fortrøstningsfulde vores sække til et topforsøg. Jeg var dog svært negativ, idet mit I\likon FM2 strejkede - et fuldt manuelt spejlrefleks kamera som havde fulgt mig trofast gennem adskillige eventyr stod af - og s~ netop nu. Nuvel, der blev alligevel ikke meget at fotografere. p!1 toppen af en af de mange rygge vi forcereae bittert fortrød. Trods en stigning p~ kun omkring 45 grader var det særdeles h~rdt arbejde med enkelt isøkse. Efter tre timer var sigtbarheden helt nede p~ 6-7 meter. Vi kunne kun skimte den forang~ende, og s~ pludselig: B O O O M. Et øresønderrivende brag flængede luften, og hele bjerget skælvede. Vi stod naglet til jorden, med blikket fastfrosset opad i det altomsluttende skydække i et h~bløst forsøg p~ at opfange, hvor de glødende sten ville falde. Shane havde fortalt os, at vi havde cirka 45 sekunder fra et udbrud til stenene ramte vulkanens flanker. I klart vejr betød dette 45 sekunder til at komme væk i, hvis nedfaldsomr~det faldt sammen med ens egen position p~ bjerget. Men vi havde langt fra klart vejr. Det var de længste 45 sekunder i mit liv, indtil en buldrende lyd af sten et langt stykke væk n~ede os. Vi ~ndede lettet op, diskuterede kort hvad vi skulle, og fortsatte opad med adrenalinen pumpende rundt i hele kroppen. Shane I udkanten af byen var en lille rangerstation, som udgør indgangen til den store og svært tilgængelige Sangay National Park. Udover de to ecuadorianere p~ stedet mødte vi Shane, en amerikansk biolog, som havde boet halvandet ~r i Alao, i færd med at udføre et studie af den stærkt truede bjergtapir (ca tilbage i verden - flest omkring Sangay). En fin fyr, som tydeligt nød for en gangs skyld at have vestligt selskab. Han var en guldgrube af information om omr~det og havde selv gjort fire topforsøg, men havde blot gennemført en enkelt gang. De andre gange var han vendt om pga. massive udbrud fra de tre konstant aktive kratere, den ene gang efter at klippestykker p~ størrelse med "a volkswagen beetle" var skudt ud af krateret og landet mindre end halvtreds meter fra ham - fornuftig mand! Shane r~dede os kraftigt til at tage en lokal campesino som guide ind til "basecamp" - og det skulle snart vise sig, at investeringen i enøjede Venezia var guld værd. "La P/aya" Turen ind til foden foregik for det meste i dybt mudder og vandløb. Vi krydsede sm~ floder og arbejdede os trætte, beskidte og gennemv~de op og ned ad de uendelige grater, mens vi forgæves klamrede os til rødder og grene eller fl~ede hænderne til blods p~ det knivskarpe græs. Mens vores støvler langsomt men sikkert fordoblede deres vægt med vand og mudder skred dagene frem. Om aftenen p~ tredjedagen n~ede vi i 3600 meters højde Klokken 3 den efterfølgende nat begav vi os af sted. De tre timer til snegrænsen blev til en afveksling gennemført i mudder og tiltagende finregn. Men da dagslyset brød frem stilnede regnen af, og vi havde en sigtbarhed p~ meter. Vi startede opstigningen, og efterh~nden som vi arbejdede os opad, blev skyen omkring vulkanen mere og mere tæt. Vi havde af vægtmæssige ~rsager besluttet ikke at medbringe Steigeisen (pigjern til at spænde under støvlerne). En beslutning vi GLOBEN nr. 21 / September Toppen - eller næsten Efterh~nden som vi n~ede højt op p~ bjerget blev svovlstanken mere og mere gennemtrængende. Vores i forvejen anstrengte vejrtrækning i over 5000 meters højde blev yderligere genereret af denne kraftige stank af r~dne æg. Efter fem timer p~ bjerget blev sneen og isen erstattet af aske og luften pludseligt markant varmere. Shane havde fortalt os, at de sidste 100 højdemeter før kraterkanten skulle være ren aske, s~ vi fortsatte lidt tid i det bløde underlag. Vores sigt var den ringeste vi endnu havde haft, og vi kunne knap skelne hinanden p~ et par meters afstand. Ingen af os havde speciel lyst til at udfordre skæbnen og komme for tæt p~ den efter sigende markante kraterkant - og det virkede ogs~ temmelig form~lsløst med s~ ringe sigt. Vi blev enige om, at nu var vi s~ tæt p~ toppen som forholdene tillod, og vendte om. Sigtbarheden blev bedre da vi havde forladt toppen, s~ vi kunne til vores store lettelse skimte de hjemmelavede røde plasticflag, vi havde placeret cirka for hver 50 meter p~ vejen op. l\ju ville vi bare ned, før vulkanen igen skulle til at spy ild, s~ med isøksen som fartbremse kurede vi nedad i rekordtempo. Et af de meget ffj glimt vi fik af Sangay P~ hele turen blev vi bare forundt et par enkelte glimt af Sangay. Aftenen efter bestigningen slap skydækket i cirka et halvt minut sit greb om den perfekt formede symmetriske top, der t~rnede sig mod himlen som en gigantisk hvid og hvæsende kolos. Glimtet var næsten skabt til ære for os, for liges~ hurtigt som den var kommet frem, indhylledes Sangay p~ ny i de hastigt pulserende skyer fra det nordøstlige Amazonbassin. Turen ud fra "basecamp" var lang og v~d som turen ind, men vel tilbage i Alao blev vi mødt med en liflig duft af ostebrød og indiansk te, som vi konsumerede med en næsten overstadig nydelse til stor morskab for landsbyens beboere. P~ vej tilbage til Quito begyndte karakteren af dette usædvanlige eventyr at g~ op for os, samtidig med at forventningen om tørt tøj - og i særdeleshed tørre sokker - varmede dybt i sjælen. GLOBEN nr. 21/ September

18 Mangt og meget kan siges om det at rejse med en kæreste eller en god ven. Det er herligt at have nogen at dele de dejlige oplevelser med og lige sei fedt at have nogen at hyle sammen med, nilr det geir galt. Prisen er, at man ikke længere selv bestemmer det hele, sei vil man nyde den ultimative frihed og fleksibilitet, er der kun en vej: Bliv egoist, og rejs alene! Tekst og foto: Claus Qvist Jessen Total forudsigelighed er noget, Fanden har skabt på en mindre god dag. Der findes ligefrem folk, der aldrig vil tage en eneste rejse uden på forhånd at have booket flere ugers hoteller, billeje og togbilletter, fordi de er bange for at stå "uden noget". Folk der er så bange for det ukendte, at den blotte tanke om noget uforudsigeligt er nok til at fremkalde en mindre blodprop. I stedet for i detaljer at have kontrol over alt, hvad der sker fra nu og til pensionsalderen, er det langt mere spændende at hengive sig til uforudsigelighedens mysterier. Der findes intet bedre end at springe ud på det dybeste sted i søen uden at kende alle konsekvenserne og at forfølge en impulsiv ide uden tanke på hverken husleje, elregning eller mulige overnatningssteder. Den slags skøre indfald er der alligevel ingen kærester eller venner, der vil stå model til mere end en uge ad gangen, så det med at rejse alene kommer helt af sig selv! En gang imellem ender de pludselige indskydelser i rent lort, men oftest går det heldigvis godt. Jeg har endnu min første totale blaffernedtur til gode, og enkelte gange vokser træerne langt forbi skyerne. Klimaks blev nået, da jeg i et anfald af impulsivt anarki besluttede mig til at boykotte Yemenia Airlines og i stedet krydse Rødehavet til vands. Grænser skal krydses i jordhøjde, så efter en fotogen rundtur i Eritreas nordlige lavland tog jeg en hurtig og uovervejet beslutning og ofrede et par dollars på en billet til en overfyldt bumlebus ned langs Rødehavet, hele vejen gennem den steghede Denkaliaørken til Assab. At krydse et hav Assab er måske med undtagelse af Moynaq ved Aralsøen det værste "hul", jeg nogen sinde har oplevet. Selv midt i en af verdens varmeste ørkner er der ingen rettroende, der er i tvivl om retningen til Mekka. Byen opstod i sin tid som et etiopisk alternativ til Djibouti, altså en havn til at servicere Addis Abeba, og den voksede sig hurtigt til at være Østafrikas største og mest moderne havn. så fulgte 30 års borgerkrig, inden Assab ved grænsedragningen i starten af 90'erne havnede i Eritrea, halvandet døgns bustur fra hovedstaden Asmara. Assab blev med et slag forvandlet til en arbejdsløs havn uden skibe og er i vore dage ikke andet end en trøstesløs militærforlægning omgivet af et helt museum af manglende vedligehold. Få meter længere ude står man i en af verdens varmeste og mest ugæstfri ørkner. Men alligevel. Rødehavet er kun 25 km bredt ved Assab, så det skulle vel for pokker være til at shanghaje en yemenitisk fiskerbåd, men den gik slet ikke. De to lande har været på krigsfod i flere år, så der er ca. ingen handel mellem dem, og jeg endte med at bruge fem meget lange dage på at rende fra Herodes til Pilatus og bestorme diverse offentlige kontorer, inden jeg opgav og satte den sure kurs tilbage til Asmara. Næsten altså, for pr. impuls valgte jeg at stå af et par timer inden Asmara - ved kystbyen Massawa, en fotogen "colonial" by, hvis fugtige natteliv fik jobbet at skulle kompensere for Assabs rædsler. Forza Italia Nede ved havnen ville de autoritetstro soldater naturligvis slet ikke slippe mig ind, men mens jeg stod og brokkede, kom der pludselig en sporty udseende, hvid mand slentrende mod porten. Den første af slagsen, jeg overhovedet havde set i Eritrea, så efter en etsekunds præsentation skulle jeg lige høre : "Kender du ikke tilfældigvis en, der har en båd, der skal til Yemen?". "Sure! l've got one!! How many people are you?" Ja, jeg var jo bare mig selv, så det hed afgang kl. 8 næste morgen i det gode skib Katarina Maha af Yemen. Og hold da k... for en skønhed. Et 33 meter langt luksus-træskib, bygget for 10 år siden i Tyrkiet og den smukkeste båd, jeg nogen sinde har sat mine fødder på. Med den kyndige D n!j",ii, ' (/(1:;19t fra den ml.lkk('.(" 11ft, jeg nogen sinde koi11/1/ ',. til,it blaffe mig til: Det 33 meter lange træskib Katharina Maha med en af Erltl'eas mange, smfl kora/øer lige foran. Skipper Maurizio ved roret sejlede hun dyre turister rundt i det yemenitiske øhav, noget skipperen nærmest havde monopol på i Yemen. Det yemenitiske hjørne af Rødehavet må være det mindst turistede paradis i hele regionen, og Maurizios kunder var som regel højt betalte saudisk arbejdende ingeniører eller ambassadefolk fra San'a, som trængte til lidt fred. Den slags inkluderede så en solokahyt, nogle af verdens mest uspolerede sandstrande og et dykkerliv i verdensklasse, og prisen ligger på små 1900 euro pr. uge. Den skønhed havde jeg altså fået et lift med; ikke dårligt, ikke dårligt. Rødehavet på tværs At den stolte skude overhovedet var i Massawa hang sammen med, at Maurizio skulle have ordnet nogle reparationer i Port Sudan, og på vej hjem skulle han lige have fyldt båden med det i Yemen så forbudte sprut. Han havde en særlig tilladelse til import til det ellers tørlagte land, så jeg præsterede for første gang i mit liv at være lastarbejder og stuve for $ whisky, gin og andet uarabisk ind i en af skibets fem luksuskabiner. Zig-zag-turen gennem Eritreas mange koraløer blev gudeskøn, Hele den herlige skl.lde i al sin skønhed, her "skl.ldt" fra den yemenitiske side af Rødehavet fra en af de helt jomfruelige koraløer, hvor almindelige dødelige aldrig fflr adgang. Medmindre altsf1 man fflr et helt I.Isandsynlig lift. og endnu bedre blev det, da jeg hen under aften præsterede at knalde hele to mellemstore tunfisk på den wobler, jeg ikke kunne lade være med at lade drive bagved båden. Maden var reddet, og Skipper og hans to faste "mates" var lykkelige over udsigten til frisk foder i stedet for dåsemad. Da mørket faldt på, satte Skipper båden på autopilot, og vi gik i stedet i gang med at banke hinanden i backgammon. Danmark vandt Rødehavsmesterskabet i form af to lange matcher, inden vejret blev for gyngende til andet end at ligge på dørken og kure op og ned af dækket i de stride bølger. Mod alle odds var der ingen, der faldt overbord den nat. Det tog sin tid, inden vi nåede As'Saif i Yemen. Godt 40 timers gyngetur, men undervejs var Skipper og jeg blevet så gode venner, at Maurizio uden blusel inviterede mig på en lille fire-dages luksustur ud mellem koraløerne! "The day after tomorrow, 10 English and American tourists will arrive for a four or five day tour up north. Do you want to come along?" Egentlig havde jeg tænkt mig at stikke straight op i højlandet til San'a, men det her var bare for godt til at være sandt. Naturligvis ville jeg med - om ikke andet fordi mit pas var blevet inddraget af det yemenitiske politi, der ikke rigtig kunne for- GLOBEN nr. 21 / September GLOBEN nr. 21/ September S

19 lige sig med, at jeg havde afghanske og iranske stempler i passet! Jeg var derfor en anelse stavnbundet, indtil de fandt ud af, om jeg skulle klassificeres som turist eller terrorist, og s~ blev jeg jo næsten nødt til at tage imod tilbuddet om et luksuscruise! Mellemtiden brugte vi til at losse Maurizios syv(!) megastore motorcykler, et bjerg af mekaniske dimser og et par tons konserves, inden hele skuden fik en overhaling af de helt store, s~ den s~ Aot ud til de dyre turister. Fire af dem skulle efter sigende være amerikanske soldater, og de resterende seks englændere - anført af ingen ringere end den engelske ambassadør i Yemen. CIA, ambassadører og andet godtfolk Den slags kræver sikkerhed, og da gruppen tidligt næste formiddag dukkede op, var de naturligvis eskorteret af halvdelen af Yemens hær og et par potente 4WD's fyldt med Iysh~rede, karseklippede machos med solbriller, øresnegl og en stor bule inde under skjorten. De lignede en parodi fra en hvilken som helst agentfilm fra Hollywood. Hele sikkerhedsmaskineriet blev heldigvis tilbage p~ land, og det eneste militære, man fornemmede til søs, var en af de amerikanske soldater: En gigantisk, sort Schwarzenegger fra de berømte og berygtede Special Forces. Han var p~ orlov fra krigen i Irak og lignede en, man bare ikke skulle begynde at lægge arm med. Flink fyr i øvrigt og fuld af masser af muntre historier fra det krigsplagede land mod nord. Hans sm~fede, hvide dykkermakker var v~benekspertog en gennemført computernørd uden helt samme kampberedte udstr~ling som "Arnold". Til gengæld var han om muligt endnu mere politisk ukorrekt og kunne over X antal G&T's levere en syndaod af historier fra det virkelige liv. Ellers bestod mine "pligter" i at nyde livet og ligge og Ayde med en kold drink i h~nden. Maden var sublim, og Skipper Maurizio gjorde et fantastisk stykke arbejde for at f~ sine gæster til at føle sig godt tilpas. Det lykkedes, og ingen af de dyre drenge undrede sig over, hvad i alverden jeg lavede p~ b~den. Heller ikke ambassadøren, som hed Frances. Nydelig kvinde i midten af 40'erne og Aydende i b~de fransk og arabisk. Hun havde tidligere været ambassadør i Sudan, hvor hun pga. en meget ~benmundetkritik af regimet var blevet erklæret persona non grata. Nu var hun s~ blevet forflyttet til Yemen, hvor Præsident Saleh ~benbart var lidt sværere at fornærme end det rigide styre i Sudan. Midt mellem vore "h~rde" dykkerog snorkleture underholdt Frances beredvilligt om den arabiske verdens særheder, og det slog mig Aere gange, at hun lidt som Lawrence of Arabia havde en langt større forst~else for og kærlighed til den arabiske kultur end den officielle politik, vi oplever fra Downing Street. Hun var bestemt ikke enig med sin regering i alle aspekter og lagde ikke skjul p~ det. Undervejs slog det mig, at Frances havde alle talenterne for at blive en glimrende backpacker. Uheldigvis var hun kommet til at gøre karriere i udenrigstjenesten og var nu "fanget" i toppen af det britiske diplomati med større udsigt til kaviar og champagne end til ugali og chai. Den slags uheld kan jo ske for enhver. Verdens dejligste hovedstad Frances var i det hele taget et gennemført underholdende bekendtskab og syntes i øvrigt, at det var ret komisk, at mit pas var blevet konfiskeret, fordi jeg var mistænkt for at være terrorist. Det skulle hun nok prøve at f~ orden i, men hvordan havde jeg i øvrigt tænkt mig at komme til San'a? Dertil var jeg ikke n~et. Jeg ville s~mænd være glad, hvis bare jeg fik mit pas med et yemenitisk stempel. Det skete, da vi fire dage senere n~ede tilbage til As'Saif, og jeg blev inviteret til at følge med hende til San'a. "Do you have anywhere to stay?". Vanen tro er den slags altid lidt af en overraskelse for mig, og den blev bestemt ikke mindre af, at jeg pludselig blev inviteret til at bo i ambassadørens private bolig! Hun havde alligevel kvadratmeter plus et par gæsteværelser, som alligevel ikke blev brugt, s~ jeg var da yderst velkommen. Det tilbud havde jeg svært ved at sige nej til, s~ efter en lang, bumpet køretur med tung militær eskorte n~ede vi Frances' imponerende villa i det sydlige San'a. Naturligvis godt barrikaderet bag en effektivt udseende ringmur, men alle de svært bevæbnede ambassadevagter vænnede sig hurtigt til at sige "dav" og "farvel" til ham den noget uofficielt udseende Aipper med Fjallraven. Sjovt, som man hurtigt kan vænne mig til at bo i et 50 kvm. rum i et palads fuldt af tjenere, s~ jeg kom og gik, som det passede mig, og fik i tilgift nogle uforglemmelige dage i verdens smukkeste hovedstad, inden jeg rykkede pælene op til fordel for Yemens vilde stammefolk i deres imponerende højlandslandsbyer. Summasummarum: Man skal gribe de chancer, livet giver. Jo mere uforudsigeligt, jo bedre, for det ender som regel godt. Det er dog sjældent, man f~r konverteret fem dages trøstesløst ophold i en udørk til et unikt luksuscruise, privat indkvartering hos en ambassadør og fornøjelsen af at spise corn Aakes med en sølvske dekoreret med Dronning Elisabeth d.2.'s monogram! Udsigten over Katharina Mahas dæk. Pligterne hed solbadning, dykning og gin & tonics i hobetal. Lire is hard, and then you die. Det er bare transportmidler, mener Svend Garbarsch, der har siddet i over af dem, og formentlig gennem næsten 20 Ars blafning har sat en eller anden form for rekord. Han har blaffet gennem ørkener og savanner, gennem jungle og med floddamper. Ja, endog pa den eneste landevej pa en fransk stillehavsø. Tekst: Svend Garbarch Min foretrukne rejsemetode var gennem mange ~r den hævede tommelfinger. Første gang jeg prøvede at blaffe var engang i 1950'erne. Siden rejste jeg hver sommerferie p~ blaf. Jeg har prøvet at blaffe kloden rundt, jeg har blaffet p~ sm~ stillehavsøer, jeg har blaffet gennem de p~st~et ufremkommelige veje i Afrika. Jeg har blaffet i røverstater som Afghanistan og Somalia, og jeg har blaffet tværs over Australien. Jeg blaffede i næsten 20 ~r. Hvorfor? Det er billigt, og man møder s~ mange interessante mennesker, der undertiden inviterer en p~ et m~ltid mad eller en seng. Jeg har blaffet med tusindvis af biler. Jeg holdt op med at tælle, da jeg n~ede til titusind, s~ jeg har velsagtens en af de mest slidte tommelfingre i dette land. Der skal nok være en rekord i en eller anden form i det. Resultatet af blafningen? Jeg er blevet total kold over for biler. For mig er de kun et transportmiddel. Hverken farve, bilmærke, ydeevne, benzinforbrug eller andet ved disse lakerede blikkasser interesserer mig det mindste! Hvis du tager mig med i din bil, vil jeg overhovedet ikke kunne fortælle dig et dyt om, hvad det er for en - medmindre navnet står på rattet eller andetsteds, og jeg vil for det meste ikke ane, om den er bl~, rød, sort eller skotskternet. Folk er så forskellige At blaffe er lidt af en kunstart. I visse lande - som fx Tyskland - skulle man blot stille sig op ved en vej og løfte tommelfingeren, s~ havde man et blaf inden for fem minutter. I andre lande - som fx Danmark - skulle man gøre sig store anstrengelser for at f~ et lift. Og i atter andre lande - fx Indien - skulle man sortere mellem bilerne ud fra devisen: "Hæv kun tommelen, n~r bilens udseende tyder p~, at føreren er velst~ende". Den gode blaffer er ham/hende, der ved, at de Aeste bilister kun har taget en op for underholdningsværdien. Alts~ man skal fortælle alt om Iran er et ar verdens venligste lande og perfekt til blarning. Det er desværre ikke altid lige let at vide, hvor man vil hen. Foto: Claus Qvist. sig selv og helst ogs~ nogle gode, interessante oplevelser. Dels føler bilisten, at han har f~et noget ud af sin "gode gerning", og dels baner man vejen for sine efterfølgere. Blafferne er et folkefærd for sig. Hvor man end kommer frem, kan man møde dem, hvis man kender hemmeligheden om mødestedet. Selvom man m~ske er i en by, hvor man tilsyneladende er eneste udlænding, er det altid dødsikkert, at der et eller andet sted gemmer sig en eller flere blaffere. Mødestedet er ved poste restante lugen p~ hovedpostkontoret kl. 12. Der myldrer de frem, og pludselig er man blandt kammerater }ra nationer kan udveksle nyheder, oplysninger om billige madsteder, overnatningsmuligheder eller adresser p~ venlige folk, der gerne hjalp med husly og andet. Samt andre gode tips. Vi var faktisk, som jeg husker det, en slags hippier, før hippierne var til, og vi delte oplysninger med hinanden fuldstændig frit, som om vi GLOBEN nr. 21/ September GLOBEN nr. 21/ September

20 havde kendt hinanden i årevis, mens sandheden var, at vi nok aldrig mere ville ses. Det menneske håber jeg aldrig mere at se Gunnar fra Hjørring er det menneske, jeg håber aldrig mere at få at se. Jeg mødte ham ved grænsen mellem Iran og Afghanistan. Her var der en grænsebetjent, som absolut skulle skrive alle passerendes navne ned på arabisk. Hvilket han havde vanskeligt ved - dels fordi han ikke kunne læse latinske bogstaver, og dels fordi folk hed ting som Heinrich, McDougal, Reverin og Hilferschlect. så jeg meldte mig frivilligt som oversætter, og han blev storsmilende og venlig, da han opdagede, at alle de unge udlændinge, der ville over grænsen hed Muhammed, Izak, Ali, Abdel, Kamal, Ibrahim, Jakuub eller andre arabiske navne, jeg syntes passede på det, der stod i passet. Vi Ak afviklet køen på ingen tid. Og apropos passet: på en bustur i Iran blev bussen stoppet af en politibetjent, der spottede den eneste udlænding - mig - og bad om at se mit pas. Derefter skrev han noget i marginen på en side. Jeg Ak det oversat tre-are gange, før jeg troede på det. Der stod: "Denne person ejer en speciel kuglepen". Forklaring? Sandsynligvis følte politimanden, at han skulle skrive et eller andet, og det eneste, han kom i tanke om, var en sætning fra hans skriveundervisning. Gunnar henvendte sig til mig og foreslog, at vi sammen rejste gennem Afghanistan til Pakistan. Det meste af turen kom til at foregå med bus, og den ene hårrejsende episode med Gunnar fulgte den anden: Gunnar insisterede på at gå med nøgen overkrop. Det gør kun sindssyge i Afghanistan, så jeg beroligede vore medrejsende med, at han var maknuhn (tosset). Gunnar ville absolut sidde på bussens tag - billigste klasse - men chaufføren nægtede at køre, før han kom ned, idet en fremmed på taget ville medføre chaufførens arrestation. Dette var meget svært at forklare Gunnar. Under et stop kommer syv mennesker skrækslagne myldrende og råber og fægter ad mig. Endelig får en med et par udenlandske brokker forklaret mig, at Gunnar har startet en primus bag en mur - og på den anden side af muren er byens benzinlager. Og sådan blev det ved, dag efter dag. Da vi stod på toppunktet i Khyber passet forklarede jeg utroligt højt og tydeligt Gunnar, at hvis han gik til venstre, gik jeg til højre, eller omvendt, og vi skulle aldrig, aldrig, ALDRIG ses igen. Rekordstore blaf Mit største enkeltblaf var 1400 km langt. Det gik fra Kalgoorlie i Vestaustralien til Adelaide i Sydaustralien. Og det er endda ikke så særligt enestående dernede. Hvis man står uden for Kalgoorlie og blaffer skal omtrent alle biler tværs over Australiens store slette l\jularbor Plain, hvis navn er en blanding af latin og engelsk og kan oversættes som Den træløse Slette. Der fandtes og Andes bogstavelig taget intet andet at køre til undervejs. 1 Chile er et af de bedste lande i Sydamerika at blaffe i - hvis ellers der kom nogen biler. Her fra grænsen til Argentina, hvor første bil kom efter 3V2 time. Foto: Claus Qvist. De fleste tager toget. Langs togskinnerne glitrer det hele vejen, som var der strøet guld eller sølv ud på begge sider af toget. Det er de millioner af flasker, som folk igennem mere end trekvart århundrede har kastet ud af togvinduerne og knust langs togskinnerne gennem ødemarken. l"lin tidligere rekord var på 1150 km. Jeg gik en sommermorgen uden for Hjørring og løftede tommelen. Straks standsede en bil, og bilisten skulle tilfældigvis samme vej som jeg - nemlig til Paris. Mit næstlængste blaf var på 1300 km. Jeg og en anden dansker, jeg rejste med, Ak nys om, at det somaliske vejvæsen skulle køre 30 splinternye landrovere fra Hargeisa i nord (det nuværende Somaliland) til Mogadishu, hovedstaden i syd. Det skar i hjertet at høre, se og mærke, hvordan de biler blev kørt stik imod de regler for splinternye køretøjer, som fabrikken havde klæbet op på forruden, men som ingen af chaufførerne kunne læse. Fred og ingen fare Jeg har aldrig i mine blafferår været udsat for nogen egentlig fare, på trods af, at jeg kørte med alle typer bilister. Aldrig har jeg oplevet et færdselsuheld med den bil, jeg kørte i, aldrig en katastrofeopbremsning, aldrig en udskridning. Jeg har væltet på et blaf, men det var som bagsædepassager på en motorcykel på en regnvåd og hullet vej i Pakistan. Dog det er en helt anden historie. Til gengæld har jeg været udsat for frække tilbud to-tre gange, og en gang i Tyrkiet blev jeg simpelthen sat af en lastbil med på landevejen, da jeg ikke ville stille min bagdel til rådighed for chaufføren og hans voksne søn. Jeg har oplevet, at en dreng på to år brød sammen i krampegråd, da jeg forlod hans forældres bil. Arsagen? Han havde endelig fundet en voksen på hans eget sproglige niveau. Mit mærkeligste blaf kunne være det, jeg Ak med en flodbåd i Tyskland, men det jeg mindes som ret ejendommeligt er dog det jeg Ak, da jeg efter to døgns venten på, at en bil skulle komme forbi Tennant Creek i Australiens Northern Territory og dreje af nedad tværvejen mod Queensland, endelig så den første bil i det par dage dreje af mod øst og samle mig op. Ventetiden var tilbragt i selskab med milliarder af små fluer, som kun kunne afværges gennem at vikle mit hoved ind i et håndklæde - i den varme! Da jeg havde kørt en tid med manden, opdagede jeg, at en sæk mellem mine fødder bevægede sig. Det viste sig, at den indeholdt slanger, idet manden var slangesamler. Efterhånden som skumringen tiltog, blev vi mere og mere opmærksomme på temmelig nærgående kænguruer, og af frygt for, at en skulle ramle med tonstung kraft ind i bilen, besluttede bilisten at standse for natten. Ingen af os havde andet at spise end et par æbler, så jeg spurgte manden, om han havde dubletter i slangesækken. Det havde han, og da ingen af os før havde smagt slanger, Ak vi aflivet en og stegt den over et bål. Den var fed, men smagte noget a la kalvekød. Mit korteste blaf gennemførte jeg for sportens skyld. Jeg var formentlig den første (og nok eneste), der blaffede med en traktor på den eneste vej på den franske ø Ny Kaledonien i Stillehavet. Alt i Afghanistan er ramponeret, nedslidt og/eller overbelastet, alligevel er det et genialt land at blaffe i. Denne overlæssede sag kommer fra Herat. Foto: Claus Qvist. så har vi et medlem med et godt tilbud: CHILE - PATAGONIEN HYTTE UDLEJES ile GLOBEN nr. 21/ September GLOBEN nr. 21/ September

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

MiniThai - En rejse tilbage

MiniThai - En rejse tilbage MiniThai - En rejse tilbage Juli August 2012 Rejseberetningen herunder er skrevet af Kevin, der er 10 år gammel. I 2004 blev Kevin adopteret af sine danske forældre Helle og Peter. De hentede ham på børnehjemmet

Læs mere

Moskva - Sergejev Posad - Ekaterinburg - Irkutsk - Listvijanka - Bajkalsøen -Ulan Bator Beijing

Moskva - Sergejev Posad - Ekaterinburg - Irkutsk - Listvijanka - Bajkalsøen -Ulan Bator Beijing Trans Mongolske Rute 2010 Moskva - Sergejev Posad - Ekaterinburg - Irkutsk - Listvijanka - Bajkalsøen -Ulan Bator Beijing 18 dage / 17 nætter Gruppe tur/ min 10 personer Denne rute er en anden type transsibiriske

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

TAG MED SENIORKLUBBEN TDC OG BRAVO TOURS TIL

TAG MED SENIORKLUBBEN TDC OG BRAVO TOURS TIL TAG MED SENIORKLUBBEN TDC OG BRAVO TOURS TIL THAILAND Eventyrlig og fabelagtig rundrejse i 12 dage inklusiv tre dages afslapning på bountyøen Koh Chang. Et overflødighedshorn af oplevelser i Bangkok, Chiang

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

UdflugteriCape Town Side 1 af 4 Nyhedsbrev Kontakt Om Albatros SØG tlf. +45 36 98 98 98 Rejs med hjerte, hjerne & holdning Forside Rejser Destinationer Rejsetyper Gå på opdagelse Praktisk information Etik

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Inspiration Rejsemål: Mauritius

Inspiration Rejsemål: Mauritius Inspiration Rejsemål: Mauritius Mauritius er en østat, der ligger i den vestlige del af det Indiske Ocean ca. 900 km øst for Madagaskar. Øen har et areal på ca. 1900 km². Store dele af øen er dækket af

Læs mere

Dagsprogrammet. Dag 3 Efter morgenmaden forlader vi Ajloun for at køre videre til Madaba, hvor vi skal bo en nat på Mosaic City Hotel.

Dagsprogrammet. Dag 3 Efter morgenmaden forlader vi Ajloun for at køre videre til Madaba, hvor vi skal bo en nat på Mosaic City Hotel. Dagsprogrammet Dag 1 København Amman og bustransport til Ajloun, hvor vi skal have 2 overnatninger i den private Mount Birgish Camp. Vi ankommer sidst på eftermiddagen og får tid til at stifte bekendtskab

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Klassiske St. Petersburg

Klassiske St. Petersburg Klassiske 5 Dage / 4 Nætter Mandag til : DAG 1 Mandag DAG 2 Tirsdag DAG 3 Onsdag Transfer fra lufthavnen Pulkovo til hotellet Byrundtur I St. Petersburg Flygt til Eremitage Museet DAG 4 Torsdag DAG 5 Besøg

Læs mere

Island i efterårsfarver - læserrejse med Ældre Sagen

Island i efterårsfarver - læserrejse med Ældre Sagen Island i efterårsfarver - læserrejse med Ældre Sagen 5 skønne dage med Den Blå Lagune, spruttende gejsere, svulmende vandfald, hvalsafari og islandske vikinger Naturen i Island er storslået. Øen strækker

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Thailand & Laos Program 2015. Thailand & Laos 2015

Thailand & Laos Program 2015. Thailand & Laos 2015 Thailand & Laos 2015 Fra Bogense til Thailand og videre til Laos er en rejse på 24.000 km. Laos er det eneste land i Sydøstasien omgivet af lande til alle sider og et af de sidste kommunistiske lande tilbage.

Læs mere

Skatten. Kapitel 1 Jeg er Mads. Og ham der er Stuart. Vi er i et skib på vej til Mombasa. Wow hvor er hun lækker. Stuart det der er min kæreste, din forræder. Men Stuart hørte ikke noget han var bare så

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Beijing, den transsibiriske jernbane og rideekspedition i det østlige Mongoliet

Beijing, den transsibiriske jernbane og rideekspedition i det østlige Mongoliet Beijing, den transsibiriske jernbane og rideekspedition i det østlige Mongoliet 14 dages kontrast- og actionfyldt program 14 28. Juni 2009 Følg med på en unik og meget varieret rejse, der byder på forskelligartede

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Turplan. Aclass - Heritage Discovery 2 dage 1 nat. Dag 1. Dag 2

Turplan. Aclass - Heritage Discovery 2 dage 1 nat. Dag 1. Dag 2 Turplan Aclass - Heritage Discovery 2 dage 1 nat Dag 1 Kl. 08-8.30 Kl. 14.30 Kl. 16.00 Opsamling på dit hotel eller private adresse med minibus. Bussen holder et kort hvil halvvejs, hvor man kan strække

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

Studie. Kristi genkomst

Studie. Kristi genkomst Studie 14 Kristi genkomst 77 Åbningshistorie Der er mange skilte, der får mig til at grine. Nogle skyldes trykfejl, der giver et helt andet billede end det tiltænkte, f.eks. Levende børn. Andre er bare

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Centrets bedste Nyhedsavis

Centrets bedste Nyhedsavis Centrets bedste Nyhedsavis - At gå på CSV SydØstfyn. (Side 3) - Elever på Nytårsforsæt. (Side 10) - Den SJOVE side. (Bagsiden) Velkommen til skolens bedste nyhedsavis. For første gang i nyere tid har skolen

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

S T U D I E R E J S E N. Den store rejse 2014. St. Vincent 2015

S T U D I E R E J S E N. Den store rejse 2014. St. Vincent 2015 S T U D I E R E J S E N Den store rejse 2014 St. Vincent 2015 Fra Bogense til Saint Vincent, en rejse på 20.000 km. Saint Vincent er en lille ø i Det caribiske Øhav, 150 sømil fra Venezuela. Vi er en gruppe

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der

Læs mere

AaCRM på hjul af Contador & Co.

AaCRM på hjul af Contador & Co. AaCRM på hjul af Contador & Co. Figur 1 AaCRM foran hotellet er klar til første tur Costa Blanca, Alicante og den spanske østkyst det må være grisefester, betonhoteller og badedyr! Sådan var min klare

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

DODO & THE DODOS UPGRADE

DODO & THE DODOS UPGRADE DODO & THE DODOS UPGRADE Dodo Gad: Vokal, kor Jens Rud: Vokal, kor, percussion Steen Christiansen; Keyboard, bas, kor Lars Thorup: Trommer, percussion Anders Valbro: Guitar DODO & THE DODOS UPGRADE Produceret

Læs mere

Forlængelser i Mexico 5 dages strandferie i Acapulco

Forlængelser i Mexico 5 dages strandferie i Acapulco Forlængelser i Mexico 5 dages strandferie i Acapulco Efter et intenst program i Mexico er det tid til at tage til et smukt og roligt sted, hvor de sidste mange dages oplevelser kan nydes i skønne omgivelser.

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Rejse til det vilde natur i det østligste Rusland Kamchatka, Sakhalin og Kurilerne 23 dage

Rejse til det vilde natur i det østligste Rusland Kamchatka, Sakhalin og Kurilerne 23 dage Rejse til det vilde natur i det østligste Rusland Kamchatka, Sakhalin og Kurilerne 23 dage 1 dag. Afrejse Kastrup onsdag den 8. juli kl. 0.40. Alle tider er lokale tider. Tidsforskel +9 timer. 2 dag torsdag

Læs mere

På jagttur til Mayogi-safaris. i Sydafrika. Nr. 1/2012 BigGame

På jagttur til Mayogi-safaris. i Sydafrika. Nr. 1/2012 BigGame På jagttur til Mayogi-safaris i Sydafrika 100 For et år siden tog fire danske par på jagt efter bl.a. springbuk, bleesbuk, duiker, black wildebeest og kudu nær Port Elisabet, og den tur kom de ikke til

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Blå linjes studietur til Tjekkiet 2013

Blå linjes studietur til Tjekkiet 2013 Blå linjes studietur til Tjekkiet 2013 Vi er nu i gang med at forberede os til forårets studietur til Tjekkiet. Turen starter fra Nysted Efterskole fredag d. 20/4 2013 med afgang fra skolen kl. 7:45, vi

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

Af Freja Gry Børsting

Af Freja Gry Børsting Af Freja Gry Børsting Flygtningelejren i Jonstrup Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2015 Flygtningelejren i Jonstrup Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014 Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing 7 minutter 28. Oktober 2014 Idé: (C) 2014 Robin Holtz Robin Holtz robin@copenhagenpro.com 40 50 12 99 1 INT. - TANDLÆGEKLINIK, VENTEVÆRELSE - DAG

Læs mere

Tekster: Sl 24, Rom 13,11-14, Matt 21,1-9. 84 Gør døren høj (76 Op thi dagen) 69 Du fødtes på jord (438 Hellig 86.5 Kom bange sjæl) 78 Blomstre

Tekster: Sl 24, Rom 13,11-14, Matt 21,1-9. 84 Gør døren høj (76 Op thi dagen) 69 Du fødtes på jord (438 Hellig 86.5 Kom bange sjæl) 78 Blomstre Tekster: Sl 24, Rom 13,11-14, Matt 21,1-9 Salmer: 74 Vær velkommen 84 Gør døren høj (76 Op thi dagen) 69 Du fødtes på jord (438 Hellig 86.5 Kom bange sjæl) 78 Blomstre Det er noget underligt noget med

Læs mere

Andalusien. Af Dorit Andersen

Andalusien. Af Dorit Andersen Córdoba Sevilla Granada Cádiz Ronda Málaga Andalusien under huden Af Dorit Andersen Andalusien er Spanien, når det er allerbedst. Her finder du et varmt og solrigt klima, brede sandstrande ud til Middelhavet

Læs mere

Wonca Africa Regional Conference ACCRA / 6.-9.maj 2015

Wonca Africa Regional Conference ACCRA / 6.-9.maj 2015 Wonca Africa Regional Conference ACCRA / 6.-9.maj 2015 - med The Scandinavian Delegation of Family Physicians Teknisk arrangør: Rejsebureauet Jesper Hannibal ApS * Fredensgade 36B * 8000 Åarhus C Kontakt:

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Rejseplan MC tur Det ukendte Spanien, Maj 2013.

Rejseplan MC tur Det ukendte Spanien, Maj 2013. Rejseplan MC tur Det ukendte Spanien, Maj 2013. Spaniens-kenderen Claus Berner gennemfører unik 7 dages MC tur i Midtspanien i maj 2013. MC Turen vil have et kulturelt og historisk islæt med besøg i en

Læs mere

Kære Make-A-Wish. Rejsen

Kære Make-A-Wish. Rejsen Kære Make-A-Wish Tak fordi I gav mig mit livs rejse. Nu vil jeg fortælle om mit eventyr. Tirsdag d. 14. august ringede det på min dør og der stod Lone og Morten. Jeg blev rigtig glad og vidste næsten ikke

Læs mere

Harzen med kosteskaft og munkekutte 10. juni - 17. juni. Programmet er tilrettelagt, så også hørehæmmede kan deltage. Løgumkloster Refugium

Harzen med kosteskaft og munkekutte 10. juni - 17. juni. Programmet er tilrettelagt, så også hørehæmmede kan deltage. Løgumkloster Refugium Harzen med kosteskaft og munkekutte 10. juni - 17. juni Programmet er tilrettelagt, så også hørehæmmede kan deltage Løgumkloster Refugium Busrejse til Harzen 10. 17. juni 2011 med forberedende dage på

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

CTB TRAVELS CITY TOURS BARCELONA VIN-, GASTRONOMI- & KULTURREJSE

CTB TRAVELS CITY TOURS BARCELONA VIN-, GASTRONOMI- & KULTURREJSE CTB TRAVELS CITY TOURS BARCELONA VIN-, GASTRONOMI- & KULTURREJSE 19.-24. maj 2015 Gastronomi, vin og kulturrejse Barcelona & Catalonien I 1980 erne og 1990 erne kom en række revolutionære unge vinmagere

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme Natur og livsglæde At høre hjemme For nogle år siden blev jeg præst på Østerbro i København, og bosat i en lejlighed lige rundt om hjørnet fra Kirken. Fra mine vinduer kunne jeg ikke se så meget som et

Læs mere

Dagbog Tanzania 2009 Middagspausen Mikumi Nationalpark den 18-sep-2009.

Dagbog Tanzania 2009 Middagspausen Mikumi Nationalpark den 18-sep-2009. Dagbog Tanzania 2009 Middagspausen Mikumi Nationalpark den 18-sep-2009. Så sidder vi igen i Afrika og skriver dagbog, denne gang sidder vi på terrassen foran vores telt på Vuma Hill Tented Camp i Mikumi

Læs mere

Rasmus dagbog om Sydafrika fra d. 4/4-19/4 2009

Rasmus dagbog om Sydafrika fra d. 4/4-19/4 2009 Rasmus dagbog om Sydafrika fra d. 4/4-19/4 2009 Min tur til Sydafrika startede allerede fredag d. 3/4. Jeg holdt fri fra skole fredag for at køre til København. Der boede vi på Hotel Admiral til lørdag.

Læs mere

Om kunstmagasinetjanus Kunstmagasinet udkommer 4 gange årligt, marts, juni, september og december. Det er et tidsskrift for billedkunst,

Om kunstmagasinetjanus Kunstmagasinet udkommer 4 gange årligt, marts, juni, september og december. Det er et tidsskrift for billedkunst, Om kunstmagasinetjanus Kunstmagasinet udkommer 4 gange årligt, marts, juni, september og december. Det er et tidsskrift for billedkunst, kunsthåndværk, arkitektur, design, debat, kunstlitteratur, kunstformidling,

Læs mere

Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse!

Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse! Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse! Vi har hver i sær vores bagage med. Både den helt konkrete bagage

Læs mere

Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling

Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling ? Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling Laurits hus 1. Hvor sover Laurits? A. På gulvet ved ildstedet B. På bordet, der kan klappes sammen. C. På en bænk langs væggen 2. Sover Gertrud i en seng?

Læs mere

"KØD" 4. Draft. Niels H. F. Jensby. Station Next Toppen. niels@falk.dk 27 64 46 43

KØD 4. Draft. Niels H. F. Jensby. Station Next Toppen. niels@falk.dk 27 64 46 43 "KØD" 4. Draft af Niels H. F. Jensby Station Next Toppen niels@falk.dk 27 64 46 43 2. EXT. S HUS - AFTEN En 70 er forstadsvilla. Gående ned af indkørselen kommer (30). Han er klædt i et par jeans og en

Læs mere

Det Musikalske St. Petersburg

Det Musikalske St. Petersburg Det Musikalske St. Petersburg 6 Dage / 5 Natter Dag 1 Ankomst til St. Petersburg. Ved ankomst er det transport til hotellet. Gruppen vil blive mødt af vores lokale quides, der er med under hele turen.

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Transsibiriske Stor Tur

Transsibiriske Stor Tur Transsibiriske Stor Tur Moskva - Irkutsk - Ulan-Bator 13 dage / 12 nætter DAG 1. Ankomst i Moskva. Transfer til hotel. Velkomstdrink på hotellet. DAG 2. Morgenmad på hotellet. Byrundtur herunder et besøg

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Ballerup Cykelmotion havde et stærkt hold på Korsika i uge 25 2015

Ballerup Cykelmotion havde et stærkt hold på Korsika i uge 25 2015 Ballerup Cykelmotion havde et stærkt hold på Korsika i uge 25 2015 Inspireret af Tour de France s start på Korsika i 2012 havde 6 ryttere fra Ballerup Cykelmotion tilmeldt sig Dan Frost cykelrejers tur

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag Appetizer: Simon Spies blev engang spurgt om han foretrak at være fattig eller rig, og han svarede: Ja, livet kommer jo ikke an på penge, og jeg har prøvet begge dele, men jeg vil til enhver tid foretrække

Læs mere

Moskva - Omsk - Novosibirsk - Irkutsk - Ulan-Ude - Ulan Bator - Erlian - Beijing

Moskva - Omsk - Novosibirsk - Irkutsk - Ulan-Ude - Ulan Bator - Erlian - Beijing Moskva - Omsk - Novosibirsk - Irkutsk - Ulan-Ude - Ulan Bator - Erlian - Beijing 13 dage / 12 overnatninger Inden for 13 dage vil du få en sjælden mulighed for at rejse på tværs af Sibirien, Mongoliet

Læs mere

DEN STORE FLUGT. 1. Begravelsen. Udfordringskort

DEN STORE FLUGT. 1. Begravelsen. Udfordringskort Bes An For lutning: al efterladte: sinkelse: 1. Begravelsen En aften dør bedstefaren i familien af et hjerteanfald. Ifølge familiens tro skal liget brændes på et ligbål af træ. Den ældste søn skal kløve

Læs mere

rolige farver i sydfrankrig

rolige farver i sydfrankrig Af Vanessa Popplewell foto: Joanna Maclennnan/living Inside rolige farver i sydfrankrig Det fine franske hus emmer af historie og sydfransk charme. Husets beboere har sat det i stand fra kælder til kvist

Læs mere

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011 Buddhisme i Danmark. To måneder i Danmark gået, og jeg i Taiwan blevet budt velkommen hjem igen - det varmer. Det har været godt at møde familie og venner og folk i mange sammenhænge. Det var godt at overveje

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Skiathos 19. Maj 2. Juni 2008

Skiathos 19. Maj 2. Juni 2008 Skiathos 19. Maj 2. Juni 2008 Megali Ammos Stranden Vores tur til Skiathos startede den 19. Maj fra Billund, og vi boede på Hotel Mario ved Megali Ammos stranden lidt uden for Skiathos by. Vi rejste med

Læs mere