Drejebog for tilsynsbesøg og Tilsynsrapport for Mimers Brønd. Furesø Kommune. Dato for besøg: 14. januar Efterfølgende samtale: 23.

Transkript

1 Den udfyldte drejebog fremsendes inden tilsynssamtalen og vil fungere som samtaleguide - vær opmærksom på, at det kan være en fordel at have forberedt sig på de forskellige spørgsmål inden samtalen. Furesø Kommune Drejebog for tilsynsbesøg og Tilsynsrapport for Mimers Brønd Dato for besøg: 14. januar 2020 Efterfølgende samtale: 23.januar 2020 Deltagere i tilsynssamtale: Tina Normann Flintsø, dagtilbudsleder, Janni Hansen og Rachel Ramsøe, faglige fyrtårne, Sara Mustonen, repræsentant for forældrebestyrelsen, Laura Basse og Susanne Rolighed, tilsynsførende

2 Pædagogisk tilsyn i dagtilbud Byrådet skal efter 5 i dagtilbudsloven sørge for, at der føres pædagogisk tilsyn med dagtilbuddene. I Furesø Kommune er det besluttet, at tilsynet foregår hvert andet år og at tilsynet foretages af medarbejdere i Center for Dagtilbud og Skole. De tilsynsførende er den pædagogiske konsulent og de to koordinatorer. Sprogkonsulenten deltager i dagtilbud, hvor der er mange børn med behov for en særlig sproglig indsats. Det pædagogiske tilsyn har to formål: Kontrol lever dagtilbuddet op til kravene i dagtilbudsloven samt til det kommunale serviceniveau. Tilsynsrapporterne formidles til det politiske udvalg. Udvikling tilsynet giver en mulighed for, at det enkelte dagtilbud og forvaltningen får et fælles billede af dagtilbuddets kvalitet og udviklingsmuligheder. Tilsynsrapporten indgår i dagtilbuddenes arbejde med at udvikle deres pædagogiske praksis. Tilsynets varighed er mellem 3 og 7 timer, afhængig af dagtilbuddets størrelse, og følges op af en tilsynssamtale, hvor et medlem af forældrebestyrelsen får mulighed for at deltage sammen med dagtilbuddets leder og en medarbejder. Samtalen foregår på baggrund af en på forhånd fremsendt udkast til rapport. Det pædagogiske tilsyn baserer sig i Furesø på materialet KIDS. Dette materiale er baseret på forskning i dagtilbud og formulerer kvalitet i en dansk dagtilbudskontekst. Derudover indgår i tilsynet, hvordan dagtilbuddet har omsat og implementeret kommunale mål, fx den fælles vision og det fælles læringssyn samt lovkrav som den styrkede pædagogiske læreplan. De politisk vedtagne rammer for det pædagogiske tilsyn findes på kommunens hjemmeside. Obs.: Forkortelser i teksten: BH = Børnehave og VUG = Vuggestue 1

3 Relatere til det pædagogiske grundlag i den styrkede pædagogiske læreplan, det fælles læringssyn og dannelsesperspektiv Kommentarer fra besøg i praksis Understøtte refleksioner Anbefalinger Emner, der blev drøftet og emner, der skal følges op på Perspektiver fra medarbejdere og forældre Hvordan har I i dagtilbuddet arbejdet med: Politiske mål og indsatsområder, jf. Børne- og Ungepolitik, visionen: Alle børn og unge skal trives, udvikle sig og lære ud fra deres individuelle forudsætninger og som en del af sociale fællesskaber Styrket pædagogisk læreplan det pædagogiske grundlag - inderst i blomsten. Hvordan inddrager I børnenes perspektiver? fortæl om konkrete eksempler hvor børn har fået erfaring med at de inddrages og oplever medindflydelse Fælles læringssyn, personlige, sociale og faglige kompetencer og dannelsesperspektiv hvordan bringer I det i spil i det pædagogiske arbejde? Mål fra Kvalitetsrapport: Børnenes sproglige udvikling. Målet er: At ud af de Tal trukket fra Rambøll september 2019 I oktober var der seks 3-årige i fokuseret Dagtilbuddet fortæller at de nyuddannede Faglige Fyrtårne har givet nye perspektiver på udviklingen af det pædagogiske arbejde. Styrket pædagogisk læreplan Der arbejdes med delelementer af den styrkede læreplan, der er bl.a. arbejdet med: - dannelse -læringsmiljøer - evaluering Hverdagsfortællinger bliver præsenteret på personalemøder. Dagtilbuddet har udarbejdet en spørgeguide, som gør det overskueligt for personalet at arbejde med refleksion, evaluering og det fremadrettede arbejde.. Udviklingsarbejdet foregår i en cirkulær proces med fokus på barnets perspektiv. Der arbejdes med fokus på dannelse i det daglige pædagogiske arbejde. 2

4 børn, der ved 3-årsvurderingen havde behov for fokuseret eller særlig indsats, er det mere end halvdelen, der ved sprogvurderingen før skolestart, alene har brug for en generel sprogindsats. (Data fra Rambøll) eller særlig indsats I 2019 blev tre af børnene sprogvurderet igen. Heraf var to af dem fortsat i fokuseret eller særlig indsats Børns oplevelse af, at de lærer sig noget: Målet er: At alle børn oplever at lære noget og, at de bliver opmærksomme på egen progression. Målet dokumenteres af medarbejderne sammen med børnene. Dokumentationen formidles til barnets forældre. Udviklingspotentialer for dagtilbudsområdet på baggrund af seneste pædagogiske tilsyn At forbinde mål fra Børne- og Ungepolitikken og indsatsområder i den pædagogiske planlægning At gøre yderligere brug af et didaktisk redskab i alle afdelinger/institutioner, der understøtter at børn eksperimenterer, opstiller hypoteser og undersøger At binde dagen mere sammen mellem aktiviteter, rutiner og børnekultur. Det vil give en rød tråd og skabe mere mening for børnene og understøtte overføring af læring At koble det tematiske sprogarbejde med pædagogiske forløb, der går igen hen over hele dagen At udvikle uderum, som et væsentligt læringsrum, særligt i institutioner der savner faglokaler At udmønte indsatsområdet at børn lærer sig noget, særligt med inddragelse af børns perspektiv At give børn lejlighed til at udtrykke synspunkter, forstå andres og udvikle kritisk tænkning At inddrage de erfaringer børn har gjort sig samt det omgivende lokalsamfund, i en form for åbne Der arbejdes med Progressionscirklen i storbørnsgruppen. Der er opmærksomhed på at fortælle børnene, hvad de er i gang med at øve sig på, så de ved hvad de lærer. Der er opmærksomhed på, at italesætte barnets læring. 3

5 dagtilbud At arbejde målrettet med børns sociale selvhjulpenhed og legekompetencer At sætte fokus på de yngste vuggestuebørns behov At sætte fokus på de yngste vuggestuebørns behov Der arbejdes aldersopdelt over hele dagen. Dvs at der er en gruppe for de yngste børn, hvor det primære fokus er på tilvænning, omsorg og nærvær. Der bliver fx ikke lavet tematisk arbejde. Opfølgning på seneste tilsynsbesøg Temaer vedr. Mimers Brønd Hvordan har I arbejdet med de emner, der skulle følges op på? Anbefaling: at pakke rulleborde, så de er klar til måltiderne, Tina følger op. Har tanker om at medarbejdere følger børnene, når de flytter stue. Løfter en del opgaver for nogle familier - opgaver som egentlig ikke hører til dagtilbuddets kerneopgaver. Hvordan kan andre faggrupper inddrages og løfte nogle af disse opgaver? Der er ansat endnu en medarbejder i køkkenet, som hjælper med den opgave. Der er implementeret en stuktur, hvor medarbejderne flytter med børnene. Dagtilbudsleder fortæller, at det er en del af at være dagtilbud her. Der er opmærksomhed på forældrene og på, at yde en god service for forældrene. Der ydes hjælp til personlige ting, e-boks, ansøgninger, finde tøj og sko m.m. Det er prioriteret, at der hver eftermiddag er en medarbejder til oprydning i garderoben, så der er styr på børnenes tøj, når de skal hjem. Forælder bekræfter, at personalet er meget imødekommende og hjælpsomme og at der er et højt serviceniveau. Gerne flere etniske artefakter og diversitet i kulturelle temaer. Lige nu arbejdes der med temaet: Hvem er jeg? 4

6 Hvordan arbejder dagtilbuddet med dokumentation - til pædagogisk brug, egen refleksion - læringsplatform - til pædagogisk brug, støtte til børns udvikling; børn der medvirker; porte folio, - til formidling til forældre, collager, andet? og andre I hvilket omfang benytter I INFOBA? Der ses noget dokumentation i børnehøjde, der kunne med fordel være mere. Det sætter fokus på forskellighed, gode historier og inddragelse af forældre. Det er aftalt, at hver gruppe laver 2 collager i INFOBA hver uge, som dokumentation af det pædagogiske arbejde. Der arbejdes med hverdagslivsfortællinger. Evaluering Hvordan arbejder I med evaluering af jeres pædagogiske indsats Evalueringskultur hvor-hvornår-hvordan. Kom gerne med konkrete eksempler Dagtilbuddet har udarbejdet en spørgeguide, som gør det overskueligt for personalet at arbejde med refleksion, evaluering og det fremadrettede arbejde.. Udviklingsarbejdet foregår i en cirkulær proces med fokus på barnets perspektiv. Der arbejdes med evaluering af hverdagslivsfortællinger. Der er et ønske om at arbejde med systematisk evaluering. Børn Særlige lokale forhold, fx: Socioøkonomi Hvor ofte bruger I PAF og i hvilke situationer? Tidlig opsporing - (data fra INFOBA) trivselsvurderinger, overgangsskemaer, sparringsteams Dagtilbuddet har en høj andel af socioøkonomiske udfordringer. Personalets tilgang er at det ikke er et problem. Det er vores arbejde og det beriger os. Dagtilbuddet nyder godt af de ekstra mennesker, som det udløser og det betyder, at børnene kan opdeles i grupper med færre børn i hver gruppe. 5

7 Der skrives mange individuelle læreplaner. Alle medarbejdere kender PAF og de begreber, der her arbejdes med. Arbejdet med PAF gør, at man får øje på noget andet, end det man lige ser. Man kommer omkring barnets udvikling og får øje på undtagelser. PAF er særligt godt til at se børneperspektivet. Dagtilbudsleder fortæller, at der årligt er ca 10 familier, der fraflytter dagtilbuddet, fordi boliger i området er for dyre. Fysiske omgivelser: INDE OG UDE Læringsmiljø indretning 1.2: områder for aktiviteter i høj og lav skala Der er balance mellem steder, hvor der sker mange ting og steder, hvor børnene kan være i fred og finde ro Der er plads til aktiviteter i høj og lav skala. Alle vuggestuegrupper har plads til og mulighed for bevægelse på stuen i form af frit gulvareal, tæppebelagt gulvareal og en stor madras. Der er en del klatre-, hoppe- og tumlemuligheder i form af Bobles skummoduler. På bh-stuerne er grupperum indrettet med tydelige legezoner. Der er små nicher til forskellige aktiviteter, der findes blandt andet tæppebelagte gulvarealer, sofaer, borde og stole i mindre grupper og andre afgrænsede legekroge. Der er et lille rum med udklædning og madras, hvor der foregår aktivitet i Der er mulighed for at lege på gangen, der findes en rimegangen.bh børnene må gerne lege i dagplejens garderobe, som er rummelig. 6

8 8.1 Støj - der er gode betingelser for kommunikation, en god fordeling af voksne og børn og et lavt støjniveau høj skala. Det observeres ofte Det meste af dagen er der gode betingelser for kommunikation og en god fordeling af børn og voksne. En enkelt undtagelse er dog larm fra byggeri pga. vandskade. Personalet fortæller, at det kræver opmærksomhed fra personalet, at afgrænse aktiviteter så støj undgås. Dagtilbudsleder fortæller, at der er indkøbt særlige ørepropper til hele personalegruppen. Øreproppernefungerer som høreværn og sorterer høje lyde fra, men lukker almindelig tale igennem. Personalet i VUG kan blive udsat for høje lyde tæt ved øret, fordi der er så tæt kontakt til de små børn. Der er fokus på at arbejde pædagogisk, så støj begrænses, men personalet er til tider i situationer, som de ikke kan flytte sig fra, som de øvrige børn kan. Sprogkonsulenten understreger, at det er vigtigt at være opmærksom på, at børnene ikke går i for megen støj, hvis de voksne er beskyttede, samt evt. lave guidelines for hvornår de voksne anvender høreværn. Der er investeret i støjdæmpende lofter, linoleum, vægdekoration og inventar. Der findes et støjøre i BH, så børnene gøres opmærksomme på lyd. Fysiske rammer, sikkerhed og hygiejne 1.11 Antal børn i grupperum I VUG er der 11,11 og 12 børn i grupperne. I BH er der 17, 18 og 19 børn i grupperne. Der er opmærksomhed på at fordele børn og voksne i mindre grupper. 7

9 Der ses grundige hygiejne anvisninger på alle badeværelser Legeplads indretning og brug af 1.18 Fysiske omgivelser ude: Understøtter rummet legen? Der er tilstrækkeligt aldersrelevant legetøj og materialer til rådighed for alle børn Legeredskaber for alle sanser, variation i terræn, underlag og materialer, varieret beplantning. Der er en god inddeling i legezoner. Der er fælles legeplads for vuggestue og børnehavebørn Under besøget var legepladsen ikke i brug. OBS! Med personalets indsigt og viden om børnenes garderobeindhold, blev der truffet beslutning om ikke at gå på legepladsen i det uophørlige regnvejr. Indretning med fokus på det sproglige læringsmiljø: Generelt rigtig god indretning i relevante legezoner og med mange billeder af børnene selv og andet i børnehøjde, som lægger op til samtale om tidligere og evt. fremtidige aktiviteter (dog med en enkelt undtagelse på en af stuerne, hvor væggene er bare). Legetøj, bøger og tegneudstyr er synlige og tilgængelige for børnene. Anbefaling: at der opsættes flere billeder på væggene til at understøtte den sproglige udvikling. FX fotos af grøntsager og mad i legekøkkenet, også gerne de mere eksotiske produkter for at udvide ordforrådet. Fotos af insekter, fotos af forskellige mennesker, gamle, unge, forskellig etnicitet, handicaps m.m. Fotos af forskellige landskaber, bjerghytter, orkaner osv., som udvider børnenes udsyn. Verden skal ind! Det udvider børnenes udsyn og begrebsforståelse og understøtter den sproglige udvikling. Anbefaling: at bøger og puslespil er udstillet med fronten udad, til inspiration og så børnene kan se, hvad der er til rådighed. 8

10 Vægudsmykning og dokumentation er i børnehøjde. Relationer: 2.2 Samspil mellem pædagogerne og børnene pædagogerne er imødekommende og lydhøre overfor børnene 2.4 Pædagogens hjælp til inddragelse - pædagogen hjælper de børn, der sidder passivt, de børn, der går formålsløst rundt og/eller de børn, der forstyrrer legen for andre, med at blive involveret i leg eller konstruktiv aktivitet Det observeres næsten altid Det observeres næsten altid Jeg ser ingen børn, der sidder passivt. Alle børn er i gang med nogen eller noget. Det viser tilbage til de voksnes relevante pædagogiske adfærd. 2.8 Underkendelse af barnets perspektiv barnets perspektiv underkendes. Den voksne reagerer med regulering og/eller irettesættelse Aktiviteter og engagement - børnene er engagerede og synes at opleve aktiviteter som meningsfulde 4.2 At rumme følelser pædagogen accepterer og rummer barnets følelser (at være sammen med barnet, mens barnet har følelsen, uden at ville ændre følelsen) 7.5: Pædagogen spejler barnet positivt, så barnet kan se sig selv som positiv person i den voksnes mimik, gestus, sprog og kropsholdning Det ses sjældent En voksen siger til et VUG barn: Lad være med at skubbe. Det ses ofte Generelt under hele besøget er børn engagerede. Det ses næsten altid Det observeres næsten altid Børn opmuntres og anerkendes for deres bidrag i mange sammenhænge. Det observeres, at personalet generelt møder børnene på en meget positiv og imødekommende måde. Anbefaling: ved irettesættelse kan barnet med fordel anvises alternative handlemuligheder. 9

11 Sprog 2.17 Kommunikation - pædagogen kommunikerer med børnene i overensstemmelse med børnenes alder og udviklingsmæssige forudsætninger Eks. Et barn synger Ro, ro, ro min båd. En voksen tilslutter sig sangen. Det observeres jævnligt, score=3 Personalet er generelt meget opmærksomme på at anerkende og give feedback på børnenes ytringer med gentagelser, kommentarer og benævnelser. De voksne er engagerede i børnenes leg og i at følge og kommentere på børnenes interesser. Anbefaling: at se på barnets forudsætninger og ikke på alder- Der er en opmærksomhed på at mange af børnene har en anden sproglig og/eller kulturel baggrund end dansk, og derfor skal der være et særligt fokus på arbejdet med sprogstrategierne. Dette er dagtilbuddet meget opmærksom på, og der er derfor pt. sat gang i et projekt, hvor netop arbejdet med sprogstrategierne er i fokus. Derudover arbejdes der med temaer på tværs af stuerne og med inddragelse af forældrene. Anbefaling: Øget fokus på samtaler, hvor der stilles mere åbne og undersøgende spørgsmål til børnene. Eksempel: Tempoet ved morgensamling i VUG er rigtig fint afstemt i forhold til børnenes udvikling. Det er her tydeligt, at børnene har en glad forventning om, hvad der skal ske, de sætter sig klar i en rundkreds. Da rasleæggene tages frem, jubler børnene og viser glæde ved aktiviteten. Rasle-æg gemmes forskellige steder på kroppen og synges frem. Nogle børn er ikke klar over, hvor ægget skal hen Anbefaling: at børnene hjælpes individuelt med at finde ud af, hvor ægget skal gemmes, så de får styrket sprogforståelse. 8.2 Børnene opfordres til dialog de voksne opfordrer Det observeres af og til 10

12 børnene til dialog 8.3: Dialoger over flere led der er dialog og samtaler mellem børnene og de voksne, hvor samtalen har flere led, altså hvor der bliver stillet flere spørgsmål og givet flere svar både fra den voksne og barnet Det er meget forskelligt fra voksen til voksen, hvor lange dialogerne er. Generelt kunne dialoger mellem børn og voksne udvides. Der ses nærvær, som muliggør dialoger. Eksempel: Ved frokosten i en børnehavegruppe stilles der primært ja/nej spørgsmål til børnene og kommenteres på måltidet. Eksempel: I en vuggestuegruppe får børnene skiftet ble på skift inden frokost. Her kunne situationen med fordel udnyttes til at engagere det enkelte barn i dialog. Det observeres sjældent Det observeres at kvaliteten af dialogerne er relativt personafhængige. Dvs., at det varierer fra person til person hvor meget og hvor relevant sprog, der bruges med børnene. I VUG høres sjældent dialoger over flere led. Dialoger kunne med fordel være længere i BH, så de kommer op på de anbefalede 5 turtagninger. I BH bliver samtalerne ofte afbrudt af, at den voksne må fordele sin opmærksomhed. Det observeres også, at det for nogle børn kan være vanskeligere end for andre at indgå i dialogerne, så der opstår en særlig opgave omkring dette hos personalet. Anbefaling: at få sproget ind i rutinerne. Der ligger en særlig opgave i, at børnene øver at respondere. Dagtilbudsleder fortæller, at der er en intention, der består i, at hver enkelt medarbejder sætter sig et mål for sig selv, for sit eget sprogarbejde med børnene. Anbefaling: Der kunne med fordel bygges ovenpå personalets gode færdigheder med at kommentere og følge børnenes interesser med sprogstrategier, som har fokus på flere dialoger og turtagninger. Det anbefales at kontakte Sprogkonsulent, Laura Basse for inspiration. Leg og aktivitet: 3.8 Facilitering af lege - Sætter pædagogen lege i gang i Det observeres ofte 11

13 de forskellige områder 5.3 Pædagogens inddragelse af børnenes perspektiv Pædagogen lader sig inspirere af børnenes bidrag, så barnet får mulighed for at opleve, at dets bidrag har betydning for fællesskabet Der etableres legestationer og aktiviteter i både VUG og BH. De voksne bliver ofte i legen. I VUG observeres tumleleg og bygge med LEGO. Eks: en voksen lægger puslespil ved et bord med et par børn, én voksen er på badeværelset, én voksen er på gulvet, leger med skumdyr og laver bage kage, som er en massageleg. I middagsstunden i BH leger børn og voksne med ozobotter, modellér voks og perler. Nogle børn og voksne leger med biler på gulvet, læser bøger eller spiller spil. Det afspejles tydeligt i børnenes leg, at de voksne arbejder med at udvikle børnenes legekompetencer. Det ses, at børnene har længerevarende legeforløb. Det observeres ofte I VUG ses børn lege med en voksen. De leger, at de sidder på en båd (den voksnes ben), flere børn bliver tiltrukket og kommer til. Andre børn slår på skift kolbøtter i armene på en anden voksen. VUG børnene bevæger sig rundt i rummet og leger med det, de møder. De voksne følger børnenes initiativer. 5.8 Indflydelse på at være ude og inde- børnene kan individuelt vælge, om de vil lege ude eller inde En undtagelse er, da et lille VUG barn siger en lille pibelyd og giver tegn til gerne at ville have en kuffert. Der responderes ikke på barnets handling. Det observeres ikke Jeg ser ikke, at børn selv kan vælge at være ude. Legepladsen ligger med en vis afstand til stuerne. Anbefaling: at have fokus på børn, der er lidt stille i deres kommunikation Dagtilbudsleder fortæller, at terrassen og legepladsen ved dagplejen kan benyttes. 12

14 Ny voksen fortæller, at der er planer om, at bruge terrassen til udeaktiviteter, som er tæt på BH. Så få børn vil kunne være ude selv. Det sker oftest om sommeren, at aktiviteter flyttes ud på terrassen. 6.8 Børnene som aktive kulturskabere der gives rum til børnenes egne kulturelle udtryksformer og aktiviteter både kropsligt, sprogligt og materielt, f.eks. børnerim og remser, udvikling af lege og eksperimenter med forskellige materialer 9.3 Fordybet længerevarende fokuseret opmærksomhed og turtagning i ansigt-til-ansigtkontakten Det observeres ofte Der er god tid til at lege. Jeg ser børn der leger og nynner og børn der tegner og nynner, hvilket kan tolkes som et tegn på velvære. Se under 5.3 Det ses ofte I VUG ses voksne der er tæt på børnene, på gulvet. Voksne som leger med. Voksne, som sætter ord på handlinger og intentioner, som oversætter for og understøtter børnene. I BH ses voksne på gulvet i leg med børnene. I BH afbrydes kontakten oftere af andre børn. 9.7 Imødekommenhed de voksne er imødekommende overfor børnenes initiativer og følger deres engagement Det ses næsten altid Det ses under hele besøget, at børn sidder på skødet af voksne, holder i hånd og får kram. Der er en tæt og omsorgsfuld kontakt mellem børn og voksne. De voksen er tydeligt parate til at hjælpe børnene, de voksne er forud og opmærksomme på, hvor der lige skal understøttes og inspireres. Det kommer konflikter og frustrationer i forkøbet og der bliver plads til leg. Rutiner Måltider, af- og påklædning i garderoben Rutiner foregår på en måde, så det fremgår, at de er kendte for børnene. Der er kontinuitet og Anbefaling: Ved måltidet i VUG kan det 13

15 tilsynsførendes iagttagelser genkendelighed i hverdagens rutiner. Alle rutiner foregår roligt og i fordybelse med børnene. Børnene opfordres til og er selvhjulpne med af- og påklædning. Alle børn hjælper med oprydning, de opfordres, opmuntres og anerkendes for deres indsats. anbefales, at børnene er med til at dække bord, hente hagesmække, selv skænke vand, øse mad op, smøre brødet osv. Data, information og dialog herom: Personaleforhold Er de nødvendige kvalifikationer til at varetage dagtilbuddenes opgaver til stede andel pædagoguddannede, data fra beregning i vedlagt skema (udfyldes af dagtilbudsleder inden samtalen) Personalefaciliteter Der er 60 % pædagoger Der er 40 % pædagogmedhjælpere Dagtilbuddet er velindrettet med personalefaciliteter. Kontor, møderum, personalestue og garderobe ligger lige ved indgangen og det fungerer godt, at det ligger så centralt. Både for personale og for forældre. Det giver synlighed, nærvær og god kontakt mellem dagtilbudsleder, personale og forældre. Sprogvurderinger Gennemførte, 3 årige og 5 årige, fordeling (G, F, S), data fra Rambøll Hvordan fulgte I op; hvad var jeres indsats? 54 % er sprogvurderet (tal fra september 2019) Ambitionen er, at vurdere 100 %. Grundet sygefravær blandt børn og personale har det ikke været muligt at nå målet. Trivselsvurderinger Er der generelle temaer fra jeres trivselsvurderinger der peger på at I skal lave en indsats? 48 % er trivselsvurderet Dagtilbudsleder fortæller, at der er børn i udsatte positioner, som er i trivsel, netop pga. den indsats der er i gang. Ambitionen er, at vurdere 100 %. Grundet 14

16 sygefravær blandt børn og personale har det ikke været muligt at nå målet. Frokostordning Har I en lokal Mad & Måltidsstrategi eller følger I den kommunale? Hvad er jeres økologi procent? Der er frokostordning for alle børn i Mimers Brønd. 90 % økologi Den kommunale Mad & Måltidsstrategi følges. Der er, som angivet i strategien, udvalgt 6 begivenheder årligt, hvor der serveres sukkerholdig mad. Konklusion Samlet vurdering af dagtilbuddets pædagogiske virke Anbefaling Påbud Stemningen i Mimers Brønd er rolig og det mærkes, at det pædagogiske arbejde er velorganiseret. Dagtilbuddet fremstår ordentligt og ryddeligt. Det er tydeligt at se, hvad der kan/skal foregå i de forskellige områder Alle børn er i gang med noget, enten leg med andre børn eller leg og aktivitet med en voksen. Der er en god fordeling af børn og voksne, ingen støj. Alle voksne hilser på dem, der kommer. Der er en god kontakt mellem forældre og personale. Stemningen i huset er varm og omsorgsfuld. De voksne er nærværende og opmærksomme på børnenes færden. Der er en god stemning blandt personalet. Personalets handlinger afspejler, at de er opmærksomme på den betydning deres arbejde har for børnenes trivsel. Det ses tydeligt, at der er arbejdet med de daglige rutiner og børnenes leg. Anbefaling: at bøger og puslespil er udstillet med fronten udad, til inspiration og så børnene kan se, hvad der er til rådighed. Anbefaling: ved irettesættelse kan barnet med fordel anvises alternative handlemuligheder. Anbefaling: at se på barnets forudsætninger og ikke på alder ift. sprogarbejde. Anbefaling: at få sproget ind i rutinerne. Der ligger en særlig opgave i, at børnene øver at respondere. Anbefaling: at have fokus på børn, der er lidt stille i deres kommunikation Anbefaling: Der kunne med fordel bygges ovenpå personalets gode færdigheder med at 15

17 kommentere og følge børnenes interesser med sprogstrategier, som har fokus på flere dialoger og turtagninger. Det anbefales at kontakte Sprogkonsulent, Laura Basse for inspiration. Anbefaling: Ved måltidet i VUG kan det anbefales, at børnene er med til at dække bord, hente hagesmække, selv skænke vand, øse mad op, smøre brødet osv. Ingen påbud 16