Kødforbruget i det offentlige og det medfølgende indirekte forbrug af soja Lillethorup, Toke Radmer; Jensen, Mikkel Vestby; Gylling, Morten

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kødforbruget i det offentlige og det medfølgende indirekte forbrug af soja Lillethorup, Toke Radmer; Jensen, Mikkel Vestby; Gylling, Morten"

Transkript

1 university of copenhagen University of Copenhagen Kødforbruget i det offentlige og det medfølgende indirekte forbrug af soja Lillethorup, Toke Radmer; Jensen, Mikkel Vestby; Gylling, Morten Publication date: 2016 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA): Lillethorup, T. R., Jensen, M. V., & Gylling, M., (2016). Kødforbruget i det offentlige og det medfølgende indirekte forbrug af soja, Nr / , 15 s., jun. 22, (IFRO Udredning; Nr. 2016/08). Download date: 27. Jun. 2016

2 Kødforbruget i det offentlige og det medfølgende indirekte forbrug af soja Toke Radmer Lillethorup Mikkel Vestby Jensen Morten Gylling 2016 / 08

3 IFRO Udredning 2016 / 08 Kødforbruget i det offentlige og det medfølgende indirekte forbrug af soja Forfattere: Toke Radmer Lillethorup, Mikkel Vestby Jensen, Morten Gylling Udarbejdet for NaturErhvervstyrelsen i henhold til aftalen mellem Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi og Miljø- og Fødevareministeriet om forskningsbaseret myndighedsberedskab. Udgivet marts 2016 Se flere myndighedsaftalte udredninger på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Københavns Universitet Rolighedsvej Frederiksberg

4 Forord NaturErhvervstyrelsen har som led i aftalen om forskningsbaseret myndighedsbetjening bedt Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO), KU, om et kort faktuelt notat vedrørende kødforbruget i det offentlige samt det indirekte forbrug af soja, dette kødforbrug afstedkommer. Notatet behandler følgende punkter. Et estimat af kødforbruget i det offentlige. Hvor dette kødforbrug finder sted. Hvilken type kød der er tale om samt hvor meget der er økologisk. En opgørelse af soja/proteinforbruget, der er anvendt til at producere mængden af kød i det offentlige. Ovenstående punkter behandles med udgangspunkt i data fra Danmarks Statistik, korte interviews med kantinevirksomheder, interesseorganisationer og forskningsinstitutioner, samt tidligere udarbejdede notater og rapporter fra IFRO. Nærværende notat skal ses som et estimat, grundet en begrænset tilgængelighed af data vedrørende det samlede kødforbrug samt hvilken type kød der er tale om. Et højere detaljeniveau, med mere præcise angivelser af mængder og især kilderne til kødforbruget i det offentlige, er søgt etableret ved at interviewe bredt samt ved at inddrage aktører i forsyningskæden. Det har dog ikke været muligt at fremskaffe de ønskede data ved rapportens afslutning. 2

5 Antal og typer i det offentlige I 2014 var der ca fultidsansatte i den offentlige sektor. Dertil kommer børn i børnehaver og vuggestuer, fængselsindsatte, folkeskolebørn, gymnasieelever, studerende på universiteter, plejehjemsbeboere mv., som også kan indtage måltider i forbindelse med offentlige institutioner. Tabel 1 viser antal fuldtidsbeskæftigede i den offentlige sektor i Tabel 1: Antal fuldtidsbeskæftigede i det offentlige i 2014, antal personer. Antal I alt Offentlig forvaltning og service Fordelt på offentlige institutioner Stat Regioner Kommuner Sociale kasser og fonde Fordelt på områder Generelle offentlige tjenester Forsvar Offentlig orden og sikkerhed Økonomiske anliggender Miljøbeskyttelse Boliger og offentlige faciliteter Sundhedsvæsen Fritid, kultur og religion Undervisning Social beskyttelse Uoplyst 5 Kilde: Egen tabel baseret på Statistikbanken OBESK1 og OBESK3. De fuldtidsbeskæftigede er en summering af alle typer af ansatte omregnet til fuldtidspersoner. Dette tal tager således også højde for deltidsansatte og andre ansatte som eksempelvis værnepligtige. 3

6 Andet offentligt forbrug Ud over de ansatte i den offentlige sektor, har det offentlige et forbrug i form af mad til plejehjem, indsatte i fængsler, kantiner i uddannelsesinstitutioner mv. Nedenstående tabel 2 viser øvrige personer, som kan tænkes at indtage måltider i forbindelse med det offentlige. Her er der tilknyttet en antagelse om det daglige antal måltider, som anvendes til beregningerne senere i notatet. Dette vises senere i den opsamlende tabel 6. Tabel 2: Øvrige personer tilknyttet det offentlige i Antal Ældreboliger, pladser Sygehuse, antal sengedage Dagpleje, antal børn Vuggestuer, antal børn Børnehave, antal børn Sociale kasser og fonde Elever i grundskole, antal Indskrevne ved andre uddannelser, antal Indsatte i fængsler og arresthuse, antal Kilde: Statistikbanken. Indsatte i fængsler I tabel 2 anslås det, at der er 3984 indsatte i fængsler og arresthuse pr. dag. Her vurderes det, at halvdelen er i fængsel og halvdelen sidder i arresthuse (Larsen 2015, personlig kommunikation). De indsatte i fængsel laver mad selv ud fra givne rammer, mens der for de indsatte i arresthuse laves mad i storkøkkenener. Det er de indsatte i fængslerne der tilbereder maden til de indsatte i arresten. Kriminalforsorgen har lavet madplaner, der danner grundlaget for beregningerne til de indsatte fængsler i dette notat. Se bilag A for en mere dækkende beskrivelse. Jf. bilag A beregnes mængden af kød pr. indsat til 49,9 kg/år. Økologiandel De danske fængsler har en målsætning om at have mere end 60 pct. økologiske fødevarer i deres fødevareproduktion. I denne vision indgår et ønske om, at anvende de fødevarer der dyrkes økologisk på fængslernes arealer (Larsen 2015, personlig kommunikation). Københavns Kommune har en målsætning om, at inden 2015 skal 90 pct. af den mad der serveres i kommunens offentlige institutioner være økologisk. I 2013 var den samlede økologiprocent i kommunen på 79,2 pct. (Københavns Madhus, 2013). Til Forsvaret står Kokkenes Køkken for kantinedriften. Kokkenes Køkken anvender minimum 30 pct. økologiske råvarer (Kokkenes Køkken, 2015). Selvom ovenstående eksempler giver indtryk af en stor økologiandel, er det samlede billede noget anderledes. Ifølge tal fra Danmarks Statistik var kun 5 % af salget i foodservice økologisk i (Danmarks Statistik, 2015). 1 Foodservice dækker bl.a. storkøkkener, restauranter, kantiner m.m. 4

7 Af Statistikbanken fremgår det, at offentlige institutioner og kantiner på offentlige arbejdspladser stod for 40,9 pct. af det samlede økologiske salg i Den samlede andel af økologisk kød, fisk og skaldyr (inkl. frost) udgjorde i 2013 dog kun 3,2 pct. af det samlede økologiske salg i foodservice-sektoren. Fordelingen er vist i tabel 3. Tallene er på baggrund af omsætning og dermed ikke et direkte udtryk for mængder. Der er dog tale om et bedste bud, hvorfor den reelle mængde af økologisk kød kan være overestimeret, da et kg økologisk kød ikke koster det samme som et kg økologiske grøntsager. Tabel 3: Fordelingen af det økologiske salg til foodservice i pct. af samlet salg. Kød, fjerkræ og fisk, frost 1,3 Kød, fjerkræ og fisk, fersk 1,9 Heraf* - Kød 1 - Fjerkræ samt fisk/skaldyr 0,1 - Kødpålæg, forarbejdet kød m.m. 0,7 Kilde: Egen fremstilling baseret på Statistikbanken (OEKO7). Note: * angiver opdeling af fersk kød. Summerer ikke til 1,9 pct. grundet decimalafrunding. Som ovenstående tabel viser, har kød en lille andel af det samlede økologiske salg. Kolonial-, mejeri- samt frugt og grøntvarer udgør næsten 90 % af det samlede økologiske salg. Der må derfor tages et vist forbehold for de indberettede økologiandele og -målsætninger, der indeholder alle varegrupper. I de følgende beregninger anvendes data fra ovenstående tabel til at estimere andelen af økologisk kød. Det antages dermed, at 3,2 pct. af det konsumerede kød i de offentlige institutioner er økologisk produceret. Det antages ydermere, at økologiandelen for alle kødtyper er ens. Det samlede offentlige forbrug af kød I dette afsnit estimeres forbruget af kød baseret på gennemsnitlige data. Det er vigtigt at påpege, at forbruget af kød i offentlige køkkener kan reduceres væsentligt, hvis der fokuseres på nedbringelse af madspil. DTU Fødevareinstituttet (2014) har i en undersøgelse vedrørende madspild og omlægningen til økologi observeret en nedbringelse af produktionsspildet fra 24,2 pct. til 2,8 pct. Samtidig reduceredes serverings- og tallerkenspild fra hhv. 24,2 pct. og 26,5 pct. til hhv. 18 pct. og 13,7 pct. for to kantiner. I det følgende tages der ikke hensyn til hvor stor en andel der går til madspil. Forbruget af kød er derfor på baggrund af indkøbte mængder. Der er hentet data fra to forskellige rådhuskantiner. Data viser, at de to kantiner indkøber forskelligt med hensyn til fjerkræ og svinekød. På baggrund af dette er der opstillet et vægtet gennemsnit til fordelingen af kødtyper. Tabel 4 viser fordelingen. 2 Statistikbanken OEKO8. 5

8 Tabel 4: Fordelingen i af kødforbruget i 2 kommuner. Kommune A Kommune B Vægtet gennemsnit Antal frokostgæster pr. måned, stk. Fordeling på kødtyper (pct.) Fjerkræ ,5 Okse ,6 Svin ,5 Hakket svin/okse 0 1 0,3 Andet 0 5 1,4 Kilde: Jensen 2015, personlig kommunikation Landbrug & Fødevarer (2013) har opgjort tal fra en markedsanalyse fra 2012 omkring fordelingen af kød hos private forbrugere. Her er fordelingen 43 % svinekød, 30 % okse/kalvekød og 27 % fjerkrækød 3. En nyere analyse fra 2013 viser samme mønster i fordelingen (Landbrug & Fødevarer, 2014). Dette er således i linje med tallene fra ovenstående tabel, hvorfor det anses som repræsentativt. Ud over ovenstående tabel er DTU Fødevareinstituttets analyse af danskernes kostvaner anvendt (DTU Fødevareinstituttet, 2013 og DTU Fødevareinstituttet, 2015). Dette er anvendt dels til at vægte gennemsnittet af indtag mellem børn og voksne, men også til at estimere det daglige kødforbrug i mængder. Resultatet er vist i tabel 5. Tabel 5: Danskernes forbrug af kød og fjerkræ. g pr. person pr. dag u. 4 år 4-9 år år år Kød Fjerkræ I alt Kilde: Egen fremstilling på baggrund af DTU Fødevareinstituttet (2013) og DTU Fødevareinstituttet (2015). For børn under 4 år er gruppen måneder valgt som repræsentativ. Af tabel 5 fremgår, at et barn indtager mellem 43 og 147 g kød pr. person pr. dag afhængig af alder. En voksen person mellem år indtager 160 g kød pr. dag. Til den samlede beregning er DTU Fødevareinstituttets analyse anvendt til at opgøre det daglige indtag, mens der for fordelingen mellem kødtyper er anvendt ovenstående tabel 4. Herudover er beregnet antallet af spisedage til at opgøre det årlige forbrug. Det antages, at der er 216 arbejdsdage pr. år jf. SKATs beregningsmetode (SKAT, 2015). For indlagte på sygehuse antages det, at året har 365 dage. Beregningerne udgår fra en andel der spiser og en faktor for reduceret indtag. I forhold til DTU's estimater vurderes det, at ældre spiser mindre. Dette er justeret med parameteren 'reduceret indtag'. Det samme gør sig gældende for indlagte på sygehuse. Andelen der spiser, er en vurdering af, hvor mange der benytter sig af ordninger som kantiner på offentlige arbejdspladser. 3 Undersøgelsen er udført af GFK på baggrund af forbrugernes faktiske indkøb af kød i butikker. Der tages ikke højde for pålæg, færdigretter samt udespisning. Fordelingen er derfor ikke fuldt dækkende for det samlede kødforbrug. 6

9 I tabel 7 er det offentlige indkøb af kød beregnet for hhv. konventionelt og økologisk kød. Beregningen er foretaget ud fra følgende generelle formel: NN ββ II RR αα II DDii Hvor NN er antallet af spisedage ud fra antallet af mulige personer, ββ er andelen der antages at spise, II RR er faktor for reduceret indtag, αα er en faktor for daglige måltider og II DDii er det vægtede indtag af den valgte kødtype. Tabel 6 viser antagelserne bag beregningerne. Tabel 6: Beregningernes antagelser med antal spisedage, måltider, andel der spiser samt reduceret indtag. Antal Antal spisedage Daglige måltider Andel, der spiser Ansatte i det offentlige Faktor for reduceret indtag Stat ,5 1 Regioner ,5 1 Kommuner ,5 1 Sociale kasser og fonde ,5 1 Andet forbrug Ældreboliger, pladser ,8 Sygehuse, antal sengedage ,85 Dagpleje, antal børn Vuggestuer, antal børn Børnehave, antal børn Elever i grundskole, antal ,05 1 Indskrevne ved andre uddannelser, antal ,3 1 Indsatte i fængsler og arresthuse, antal Det antages, at grupper med alle dagens 3 hovedmåltider indtager hele dagsindtaget af kød fra det offentlige. For grupper, der kun indtager ét måltid, antages det at halvdelen af kødforbruget indtages herved. αα kan således være 0,5 eller 1. Det vurderes her, at man er tilbøjelig til at spise en større andel af kød, når man ikke spiser hjemme, idet kød er dyrere end andre råvarer. Det vægtede daglige indtag er beregnet ud fra hhv. tabel 4 og tabel 5. Hvis det antages, at tabel 4 og tabel 5 giver et retvisende billede af forbruget, er andel der spiser og reduceret indtag to forholdsvis usikre variable. Det må noteres, at især ændring i antagelsen om andel der spiser har en stor betydning for det beregnede forbrug. Denne antagelse bygger på en egen vurdering, idet det ikke har været muligt, at få en udtalelse fra branchen vedrørende andelen, der selv medbringer frokost. 7

10 Tabel 7: Offentlige indkøb af kød i Daglige måltider Andel, der spiser Reduceret indtag Årligt indkøb af (t) I alt Fjerkræ Okse Svin Hk svin/okse Andet Ansatte i det offentlige Konv. Øko Konv. Øko. Konv. Øko. Konv. Øko. Konv. Øko Konv. Øko. I alt Stat 1 0, , Regioner 1 0, , Kommuner 1 0, , Sociale kasser og fonde 1 0, , Andet forbrug , Ældreboliger, pladser 3 1 0, , Sygehuse, antal sengedage 3 1 0, , Dagpleje, antal børn** , Vuggestuer, antal børn** , Børnehave, antal børn** , Elever i grundskole, antal** 1 0, , Indskrevne ved andre uddannelser, antal** 1 0, , Indsatte i fængsler og arresthuse, antal* , Indkøb af kød i alt Kilde: Egne beregninger. Note: * Beregningerne er angivet i bilag A. ** For børn i dagpleje samt vuggestue er anvendt dagligt indtag for børn under 4 år, jf. tabel 5. For børn i børnehave er anvendt et gennemsnit af børn under 4 år og børn 4-9 år. For elever i grundskole er anvendt indtaget for børn år, mens der for andre uddannelser er anvendt indtaget for voksne år. 8

11 Fra tabel 7 ses det, at det samlede indkøb af kød ud fra beregningerne er ca tons, fordelt på hhv tons konventionelt og 500 tons økologisk kød. Det samlede forbrug af protein/soja til offentligt kødforbrug Det forudsættes i det følgende, at det kød der indtages i det offentlige er enten dansk produceret eller produceret med samme input af soja som i den danske produktion. I tabel 8 er sojaforbruget i produktionen af animalske fødevarer vist for Danmark. Tabel 8: Forbruget af soja i produktionen af animalske fødevarer. Produkt Sojaforbrug DK 2013, g soja 1 kg oksekød 593 a 1 kg kyllingekød kg svinekød 381 Kilde: Bosselmann & Gylling (2013). Note: a) Dansk kalv ved 193 kg slagtevægt: 593 g soja, Ungtyr ved 218 kg slagtevægt: 710 g soja og stude på græs ved 259 kg slagtevægt. Ifølge Bosselmann & Gylling (2012) er mere end 90 pct. af den importerede soja i form af sojaskrå, et restprodukt efter udvinding af sojaolie. Det anvendes hovedsageligt som proteinfoder i foderindustrien. Derudover anvendes en betragtelig del importeret soja, som sojaolie og biprodukter heraf, i fødevareindustrien. Det er hovedsageligt anvendt som emulgator, antioxidant og stabilisator i fødevarer som fx brød, pasta, kager og tyggegummi (Bosselmann & Gylling, 2012). Tallene i tabel 8 er beregnet på baggrund af foderkalkuler i bl.a. farmtalonline.dk og interview med producenter af fuldfoder, se evt. Bosselmann & Gylling (2013) for yderligere info. Dette gør, at der i de beregnede tal kun er tale om soja. Proteinandelen fra eksempelvis rapskager, solsikkekager, fiskemel mv. er ikke medtaget i disse beregninger. Den konventionelle soja produceres primært i Syd- og Nordamerika samt Tyskland. Af den tyske soja kan der dog være en del, som er produceret i andre lande og således er reeksporteret. Den økologiske soja importeres hovedsageligt fra Asien, mens der også anvendes andre proteinkilder som primært stammer fra nære markeder som Tyskland, Holland og Italien (Bosselmann et al., 2015). Tallene angivet i tabel 8 er gennemsnitstal fra farmtalonline.dk, hvorfor der kan være stor variation i forhold til de faktiske forhold i en given produktion, fx indenfor valget mellem soja og andre proteinafgrøder. For økologi anvendes mindre mængder af protein i foderet samt en større andel af hjemmeproduceret proteinfoder. Baseret på bl.a. Farmtalonline.dk, antages det, at økologerne kun anvender halvdelen af den mængde soja der anvendes i den konventionelle produktion. På baggrund af beregningerne i tabel 7 vedrørende forbrug i det offentlige og ovenstående tabel, viser nedenstående tabel 9 det estimerede forbrug af soja i det offentlige. 9

12 Tabel 9: Forbrug af konventionel og økologisk soja i det offentlige kødforbrug pr. år. Konventionel (t) Økologisk (t) I alt (t) Ansatte i det offentlige Fjerkræ Okse Svin Andet* Fjerkræ Okse Svin Andet* Stat 211,3 194,3 240,9 11,6 3,5 3,2 4,0 0,2 669 Regioner 148,2 136,3 168,9 8,2 2,4 2,3 2,8 0,1 469 Kommuner 524,0 481,8 597,3 28,9 8,7 8,0 9,9 0, Sociale kasser og fonde 2,3 2,1 2,6 0,1 0,0 0,0 0,0 0,0 7 Andet forbrug Ældreboliger 588,4 541,0 670,8 32,4 9,7 8,9 11,1 0, Sygehuse 81,7 75,1 93,1 4,5 1,4 1,2 1,5 0,1 259 Dagpleje 26,8 24,7 30,6 1,5 0,4 0,4 0,5 0,0 85 Vuggestuer 5,7 5,2 6,5 0,3 0,1 0,1 0,1 0,0 18 Børnehaver 59,8 55,0 68,2 3,3 1,0 0,9 1,1 0,1 189 Elever i grundskole 86,4 79,4 98,5 4,8 1,4 1,3 1,6 0,1 273 Indskrevne ved andre uddannelser 369,2 339,4 420,9 20,3 6,1 5,6 7,0 0, Indsatte i fængsler og arresthuse 28,0 25,7 31,9 1,5 0,5 0,4 0,5 0,0 89 Forbrug af soja i alt 2.131, , ,2 117,4 35,2 32,4 40,2 1, Kilde: Egne beregninger. Note: * Andet er beregnet på baggrund af hakket okse/svin samt andet fra tabel 7. Der er regnet med et sojaforbrug svarende til gennemsnittet af forbruget til oksekød, kyllingekød og svinekød jf. tabel 8. Forbruget af soja beregnes dermed til 470 g/kg for konventionel produktion og 235 g/kg for økologisk produktion. Det estimeres jf. ovenstående tabel, at det samlede offentlige forbrug af soja er i alt tons, fordelt på 6639 tons konventionel produktion og 110 tons økologisk produktion. Den samlede import af soja udgjorde i 2013 ca tons (Bosselmann et al., 2015). Det skal bemærkes, at dette er forbruget af soja i den samlede husdyrproduktion, og dermed også inklusiv produktion af mælk og æg mv. Tidligere beregninger har vist, at slagtekyllinger, slagtesvin og kvæg står for ca. 53 pct. af forbruget af soja ved produktion til det danske marked (Bosselmann et al., 2014) 4. Bosselmann et al. (2014) vurderer desuden, at ca. 17,6 % af den samlede anvendelse af soja i fødevareproduktionen går til det danske marked. Det offentliges forbrug af soja i forhold til det samlede forbrug i den danske husdyrproduktion ses i nedenstående tabel. Tabel 10: Det offentliges forbrug af soja i forhold til det samlede forbrug. Beregnet import af soja, tons Andel af produktion til danske marked 0,176 Andel til slagtekyllinger, slagtesvin og kvæg 0,528 Indenlandsk forbrug, tons Heraf offentlig andel, pct. 4,30 Kilde: Egen fremstilling, baseret på Bosselmann et al. (2014). Af ovenstående tabel ses det, at det samlede forbrug af soja i det offentlige udgør 4,3 pct. af det samlede forbrug af soja til produktion af slagtekyllinger, slagtesvin og kvæg. 4 Denne beregning i Bosselmann et al. (2014) er lavet med hensyn til sojaskrå. Sojaskrå udgør dog langt den største andel af det samlede forbrug af soja (mere end 92 %), hvorfor dette estimat i denne forbindelse anses for at være rimeligt. For yderligere fordeling blandt typer af soja, se eks. Bosselmann et al. (2014). 10

13 Opsamling og økonomiske overvejelser Beregningerne til det offentliges kødforbrug og det medfølgende forbrug af soja skal ses som et bedste bud. Hertil er der hæftet en vis usikkerhed. Fordelingen af kødtyperne bygger på data fra to forskellige rådhuskommuner. Fordelingen er i overensstemmelse med forbrugerundersøgelser for privat kødindkøb. Derudover bygger modellen på stærke og noget usikre antagelser omkring andelen, der anvender sig af kantineordninger, samt en vægtning af måltidernes størrelse i forhold til det gennemsnitlige daglige indtag. Disse antagelser er søgt belyst i bilag B, hvor der beregnes følsomheder ud fra en alt andet lige betragtning. Der anvendtes samlet tons kød i det offentlige i Til ovenstående forbrug af kød anvendes tons soja, hvilket svarer til 4,3 pct. af det samlede forbrug af soja til produktion af slagtekyllinger, slagtesvin og kvæg. Figur 1 viser fordelingen mellem de forskellige kødtyper grafisk. Det antages, at 3,2 pct. af kødet er økologisk. Der anvendes 43 pct. svinekød. Der anvendes 31 pct. oksekød og 25 pct. kyllingekød. 1 pct. udgøres af andet indkøbt kød fx lam. Der er i opgørelsen regnet med, at hakket kød udgør under 1 pct. af det samlede kødindkøb. Det forventes dog, at det hakkede kød indgår som en del af de 2 store varegrupper; svine- og oksekød. Af forskellige korte interviews er det blevet erfaret at der flere steder i det offentlige arbejdes ihærdigt med at bringe økologiprocenten op. Dette forventes dog først og fremmest at gøre sig gældende for andre produkter end kød. Ud fra en generel prisbetragtning kan det forventes, at der ved omlægning til økologiske kantiner foretages en substitution mellem kød og grøntsager, eller andre produkter, der er billigere end kød. Med ønsket om høje økologiandele, jf. eks. Københavns Madhus, må det derfor forventes at kød er det sidste, der indkøbes økologisk. Fordelingen af kød i det offentlige 0% 1% 43% 25% 31% Fjerkræ Okse Svin Hk svin/okse Andet Figur 1: Fordelingen af kødforbruget i det offentlige. Kilde: Egen fremstilling. 11

14 Kilder: Bosselmann, A.S. & Gylling, M. (2012): Danmarks rolle i de globale værdikæder for konventionel og certificeret soja og palmeolie. Fødevareøkonomisk Institut, KU. FOI Udredning nr. 2012/13. Bosselmann, A. S. & Gylling, M. (2013): Certificeringssystemer og omkostninger for certificeret soja og palmeolie. Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, KU. IFRO Udredning; Nr. 2013/15. Bosselmann, A.S., Lind, K.M.H, & Gylling, M. (2014): Ansvarlighed i værdikæderne for soja og palmeolie, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, KU. IFRO Udredning; Nr. 2014/1. Bosselmann, A.S., Jensen, M.V. & Gylling, M. (2015): Proteinforbrug i danske konventionelle og økologiske husdyrproduktioner. Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, KU. IFRO Udredning nr. 2015/02. Danmarks Statistik (2015): Økologi for 1 mia. kr. i storkøkkener, Nyt fra Danmarks Statistik nr. 76, 17. februar DI (2011): Branchestatistik - Kantine og Catering. DI Service, Dansk Industri, København V. DTU Fødevareinstituttet (2013): Danskernes kostvaner: Spæd og småbørn , DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for Ernæring, 1. udgave DTU Fødevareinstituttet (2014): Madspild i forbindelse med økologiomlægning i offentlige køkkener, Afdeling for Ernæring, 1. udgave juni DTU Fødevareinstituttet (2015): Danskernes kostvaner , DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for Ernæring, 1. udgave Dutch Soy Coalition (2009): Soy Barometer Dutch Soy Coalition. Dutch Soy Coalition (2014): Soy Barometer Dutch Soy Coalition. Jensen, J.D. (2015): Personlig kommunikation. [citeret: 29. april 2015]. Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO), KU. Rolighedsvej 25, 1958 Frederiksberg. Kokkenes Køkken (2015): Køkkenet, Kokkenes Køkken, 2860 Søborg. koekkenet Københavns Madhus (2015): KBH MAD HUS Årsrapport Ingerslevgade 44, 1705 Kbh V. 12

15 Larsen, Peter (2015): Personlig kommunikation. [Citeret: 30. april 2015] Afdelingsleder i Direktoratet for Kriminalforsorgen, Ressourcestyringskontoret, Justitsministeriet, København K. telefon Landbrug & Fødevarer (2013): Danskernes forbrug af kød, Markedsanalyse, 14. august 2013, Landbrug & Fødevarer, København V. Landbrug & Fødevarer (2014): Fakta om erhvervet 2014, Landbrug & Fødevarer, København V. SKAT (2015): Antal arbejdsdage. 13

16 Bilag A - Helårsindsatte Tabel A.1 viser en mulig kostsammensætning og forbrug af kød ud fra 3984 helårsindsatte jf. tabel 2. Kriminalforsorgens madplaner er udformet, så måltidssammensætningen udgøres af enten 1-ugers eller 3 ugers skemaer. Eksempelvis udformes de varme retter i 3-ugers skemaer, mens der som kold ret planeres i 1-ugers skemaer. Her er der angivet intervaller af eksempelvis kogt kød, stegt kød, fisk m.m. Til nedenstående kostplan er der beregnet ud fra den midterste værdi i intervallet. Ud over kødholdige retter, skal vegetarretter laves 1-3 gange i løbet af 3 uger. Jf. ovenstående er der regnet med 1,5 måltider med vegetarretter i løbet af 3 uger, således at der til middag er kødretter 19,5 gange pr. 3 uger. De varme retter udgøres af hhv. kogt kød, stegt kød, sammenkogte retter, kødfarsretter og fiskeretter i tabel A.1. Kødindholdet til de kolde retter udgøres af de resterende. Her kan der serveres flere typer til ét måltid, eksempelvis kødpålæg og leverpostej. Kriminalforsorgens madplaner er desuden udført med portionsstørrelser i et interval, eks g. I beregningerne til dette notat, er der ved intervaller anvendt den højeste værdi. Der er i øvrigt ikke taget hensyn til højtidsmåltider til jul. Tabel A.1: Eksempel på sammensætning af kost i danske fængsler. Gr/Portion Heraf kød Frekvens/år Årligt forbrug/ indsat (kg) Samlet årligt forbrug(kg) Kogt kød , Stegt kød , Sammenkogte retter , Kødfarsretter , Fiskeretter , Pålæg, kød , Pålæg, fisk , Pålæg, fars/kødsalat , Pålæg, pølse , Leverpostej , Frokostret , I alt 58, Note: *: Angiver estimat, der er baseret på andelen af kød i kødfarsretter. Af de 58. kg af årligt forbrug pr. indsat er hhv. 3,9 kg. fiskeretter og 4,2 kg. fiskepålæg. Det samlede kødforbrug er dermed 49,9 kg. pr. indsat. Ovenstående kostsammensætning vurderes repræsentativ idet DTU s estimat for danskernes kødforbrug medfører et årligt kødforbrug på 58,4 kg/person. Det vurderes rimeligt, at indsatte i fængsler spiser mindre kød end andre, der selv sammensætter kosten. 14

17 Bilag B Følsomhedsanalyse I dette afsnit foretages der en følsomhedsanalyse af de beregnede estimater. Som tidligere nævnt er visse antagelser baseret på en vurdering, idet det ikke har været mulig at få information fra branchen selv. Til beregningerne har andel der spiser stor betydning for det samlede resultat. Ligeledes er der usikkerhed omkring reduceret indtag samt hvor stor en andel af det daglige kødforbrug, der indtages i forbindelse med et frokostmåltid i en kantine. På baggrund af det samlede estimat givet modellens antagelser, er der foretaget en følsomhedsanalyse. Nedenstående tabel viser estimaterne for kød- og sojaforbrug, hvis beregningerne er foretaget med hhv. 50, 25 og 10 pct. over- eller underestimeringer. Analysen er foretaget ud fra en alt andet lige betragtning. Tabel B.1: Følsomhedsanalyse af beregninger pct pct pct. Baseline + 10 pct pct pct. Kød, konventionel Kød, økologisk Kød i alt Soja Soja, pct. af samlet forbrug 2,15 3,22 3,87 4,30 4,73 5,37 6,45 Kilde: Egne beregninger. Som det ses af ovenstående tabel kan det samlede forbrug af kød variere mellem tons og tons, hvis der tages højde for op til 50 % over- og underestimeringer. Det samlede forbrug af soja estimeres i forbindelse hermed til at kunne variere mellem tons og tons, eller mellem 2,15 og 6,45 pct. af det samlede forbrug af soja. Figur B.1 viser den grafiske fremstilling af det samlede forbrug af kød Tons Kød, økologisk Kød, konventionel Figur B.1: Samlet forbrug af kød baseret på følsomhedsanalyse med op til 50 pct. over- og underestimeringer. Kilde: Egen fremstilling. 15

Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H.

Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H. university of copenhagen University of Copenhagen Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Uddybning af tanker omkring vækstscenarier i relation til scenarie for ammoniakemissionen i 2020 og 2030 Jacobsen, Brian H.

Uddybning af tanker omkring vækstscenarier i relation til scenarie for ammoniakemissionen i 2020 og 2030 Jacobsen, Brian H. university of copenhagen Uddybning af tanker omkring vækstscenarier i relation til scenarie for ammoniakemissionen i 2020 og 2030 Jacobsen, Brian H. Publication date: 2015 Document Version Også kaldet

Læs mere

University of Copenhagen. Det landbrugs- og fiskeriindustrielle kompleks Jacobsen, Lars Bo. Publication date: 2014

University of Copenhagen. Det landbrugs- og fiskeriindustrielle kompleks Jacobsen, Lars Bo. Publication date: 2014 university of copenhagen University of Copenhagen Det landbrugs- og fiskeriindustrielle kompleks 2009-2012 Jacobsen, Lars Bo Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for

Læs mere

Markedsanalyse. Danskernes forbrug af kød

Markedsanalyse. Danskernes forbrug af kød Markedsanalyse 1. marts 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forbrug af kød Myte: Danskerne spiser mest kød i verden De beregninger,

Læs mere

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik university of copenhagen Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Forlagets

Læs mere

FORBRUG AF SVINEKØD, OKSEKØD OG FJERKRÆ TIL RÅDIGHED, INDKØBT ELLER SPIST?

FORBRUG AF SVINEKØD, OKSEKØD OG FJERKRÆ TIL RÅDIGHED, INDKØBT ELLER SPIST? FORBRUG AF SVINEKØD, OKSEKØD OG FJERKRÆ TIL RÅDIGHED, INDKØBT ELLER SPIST? Hvor meget kød og fjerkræ spiser danskerne? Det er nemt at finde tal hos Danmarks Statistik, og derfor er det deres tal, som ofte

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H.

De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H. university of copenhagen Københavns Universitet De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H. Publication date: 2009 Document

Læs mere

University of Copenhagen. Årsager til at økologiske mælkeproducenter stopper Tvedegaard, Niels Kjær; Jacobsen, Brian H. Publication date: 2015

University of Copenhagen. Årsager til at økologiske mælkeproducenter stopper Tvedegaard, Niels Kjær; Jacobsen, Brian H. Publication date: 2015 university of copenhagen University of Copenhagen Tvedegaard, Niels Kjær; Jacobsen, Brian H. Publication date: 2015 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA): Tvedegaard,

Læs mere

Om etablering og drift af konventionelle og økologiske æbleplantager Ørum, Jens Erik

Om etablering og drift af konventionelle og økologiske æbleplantager Ørum, Jens Erik university of copenhagen Københavns Universitet Om etablering og drift af konventionelle og økologiske æbleplantager Ørum, Jens Erik Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 *2015. Kilde: NaturErhvervstyrelsen. Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2014. 2015 foreløbig.

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 *2015. Kilde: NaturErhvervstyrelsen. Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2014. 2015 foreløbig. Miljø- og Fødevareudvalget 215-16 MOF Alm.del Bilag 38 Offentligt Side 1 af 7 Mødenotat Mødedato 21. oktober 215 Møde Udfærdiget af Miljø- og Fødevareudvalget Landbrug & Fødevarer Fakta om økologi 215

Læs mere

Dansk landbrugs gæld og rentefølsomhed Olsen, Jakob Vesterlund; Pedersen, Michael Friis

Dansk landbrugs gæld og rentefølsomhed Olsen, Jakob Vesterlund; Pedersen, Michael Friis university of copenhagen Dansk landbrugs gæld og rentefølsomhed Olsen, Jakob Vesterlund; Pedersen, Michael Friis Publication date: 2016 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser

Besvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser university of copenhagen University of Copenhagen Besvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser for biomasse Dubgaard, Alex; Jespersen, Hanne Marie Lundsbjerg

Læs mere

Markedsanalyse. Forbrugernes adfærd og holdning til pålæg. Highlights

Markedsanalyse. Forbrugernes adfærd og holdning til pålæg. Highlights Markedsanalyse 4. oktober 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Forbrugernes adfærd og holdning til pålæg Highlights Flertallet spiser pålæg

Læs mere

Afkobling af handyrpræmien Andersen, Johnny Michael

Afkobling af handyrpræmien Andersen, Johnny Michael university of copenhagen Andersen, Johnny Michael Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA): Andersen, J. M., (2011)., Nr. 1/1-01, 4 s., jun.

Læs mere

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens university of copenhagen Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens Publication date: 2011 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation

Læs mere

University of Copenhagen. Gæld i forhold til egenkapital i dansk fiskeri Andersen, Jesper Levring; Andersen, Peder. Publication date: 2013

University of Copenhagen. Gæld i forhold til egenkapital i dansk fiskeri Andersen, Jesper Levring; Andersen, Peder. Publication date: 2013 university of copenhagen University of Copenhagen Andersen, Jesper Levring; Andersen, Peder Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA): Andersen,

Læs mere

Kulturel kapital blandt topdirektører i Danmark - En domineret kapitalform? Ellersgaard, Christoph Houman; Larsen, Anton Grau

Kulturel kapital blandt topdirektører i Danmark - En domineret kapitalform? Ellersgaard, Christoph Houman; Larsen, Anton Grau university of copenhagen Kulturel kapital blandt topdirektører i Danmark - En domineret kapitalform? Ellersgaard, Christoph Houman; Larsen, Anton Grau Published in: Dansk Sociologi Publication date: 2011

Læs mere

Københavns Universitet. Etablering af økologisk frugt- og bærproduktion Ørum, Jens Erik. Publication date: 2010

Københavns Universitet. Etablering af økologisk frugt- og bærproduktion Ørum, Jens Erik. Publication date: 2010 university of copenhagen Københavns Universitet Etablering af økologisk frugt- og bærproduktion Ørum, Jens Erik Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

Effekten af enkeltbetalingsreformen på jordbrugsbedrifternes soliditet samt på deres evne til at forrente gælden Hansen, Jens

Effekten af enkeltbetalingsreformen på jordbrugsbedrifternes soliditet samt på deres evne til at forrente gælden Hansen, Jens university of copenhagen University of Copenhagen Effekten af enkeltbetalingsreformen på jordbrugsbedrifternes soliditet samt på deres evne til at forrente gælden Hansen, Jens Publication date: 2015 Document

Læs mere

Københavns Universitet

Københavns Universitet university of copenhagen Københavns Universitet Verificering af faste priser i forbindelse med tilskud til investeringer forbundet med etablering af løsdrift i farestalde Pedersen, Michael Friis; Schou,

Læs mere

Profil af den økologiske forbruger

Profil af den økologiske forbruger . februar 1 Profil af den økologiske forbruger Af A. Solange Lohmann Rasmussen og Martin Lundø Økologiske varer fylder markant mere i danskernes indkøbskurve. Fra 3 pct. af forbruget af føde- og drikkevarer

Læs mere

Notat i forbindelse med EU-kriseforanstaltninger som følge af Rusland-embargo for udvalgte frugt- og grønsagsprodukter Hansen, Henning Otte

Notat i forbindelse med EU-kriseforanstaltninger som følge af Rusland-embargo for udvalgte frugt- og grønsagsprodukter Hansen, Henning Otte university of copenhagen University of Copenhagen Notat i forbindelse med EU-kriseforanstaltninger som følge af Rusland-embargo for udvalgte frugt- og grønsagsprodukter Hansen, Henning Otte Publication

Læs mere

University of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012

University of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012 university of copenhagen University of Copenhagen Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Vejledning til Salg af føde- og drikkevarer til foodservice 2015

Vejledning til Salg af føde- og drikkevarer til foodservice 2015 Vejledning til Salg af føde- og drikkevarer til foodservice 2015 Formålet med undersøgelsen Der er stor interesse for forbruget af økologiske varer i Danmark. Formålet med denne statistik er at afdække

Læs mere

Økonomiske konsekvenser ved lavere grænseværdi for afsmitning af bisphenol A fra fødevarekontaktmaterialer Hansen, Henning Otte

Økonomiske konsekvenser ved lavere grænseværdi for afsmitning af bisphenol A fra fødevarekontaktmaterialer Hansen, Henning Otte university of copenhagen University of Copenhagen Økonomiske konsekvenser ved lavere grænseværdi for afsmitning af bisphenol A fra fødevarekontaktmaterialer Hansen, Henning Otte Publication date: 2015

Læs mere

Effekt på jordpriser af yderligere opkøb af landbrugsjord til natur Hansen, Jens

Effekt på jordpriser af yderligere opkøb af landbrugsjord til natur Hansen, Jens university of copenhagen Københavns Universitet Effekt på jordpriser af yderligere opkøb af landbrugsjord til natur Hansen, Jens Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Det økologiske areal: Grafen nedenfor viser udviklingen i det økologiske areal i hektar fra 2007 til 2014 1.

Det økologiske areal: Grafen nedenfor viser udviklingen i det økologiske areal i hektar fra 2007 til 2014 1. Nøgletal for økologi juli 2015 Følgende nøgletal beskrives: Økologisk areal, detailomsætning af økologiske varer, eksport af økologiske varer, foodservice og det økologiske spisemærke. Det økologiske areal:

Læs mere

Videns seminar om fødevarerne i Greater Copenhagen

Videns seminar om fødevarerne i Greater Copenhagen Videns seminar om fødevarerne i Greater Copenhagen Oplæg den 14.oktober Mette Gammicchia, Landbrug & Fødevarer Billede: To af vinderne af de økologiske køkkenroser var fra København, en fra Thisted og

Læs mere

University of Copenhagen. Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010

University of Copenhagen. Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 university of copenhagen University of Copenhagen Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

Mistet indtjening ved reduceret udbytte i vedvarende græs i forbindelse med ændret vandløbsvedligeholdelse Dubgaard, Alex

Mistet indtjening ved reduceret udbytte i vedvarende græs i forbindelse med ændret vandløbsvedligeholdelse Dubgaard, Alex university of copenhagen Mistet indtjening ved reduceret udbytte i vedvarende græs i forbindelse med ændret vandløbsvedligeholdelse Dubgaard, Alex Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Perspektiver for afsætning af økologisk græsprotein med udgangspunkt i markedet for foder til økologiske æglæggere

Perspektiver for afsætning af økologisk græsprotein med udgangspunkt i markedet for foder til økologiske æglæggere Perspektiver for afsætning af økologisk græsprotein med udgangspunkt i markedet for foder til økologiske æglæggere Karen Hamann IFAU Instituttet for Fødevarestudier & Agroindustriel Udvikling ApS 26. Maj

Læs mere

Notat vedrørende omkostninger ved syn af marksprøjter Ørum, Jens Erik

Notat vedrørende omkostninger ved syn af marksprøjter Ørum, Jens Erik university of copenhagen Notat vedrørende omkostninger ved syn af marksprøjter Ørum, Jens Erik Publication date: 2010 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published

Læs mere

University of Copenhagen. EU-støtte i forhold til bruttofaktorindkomst Andersen, Johnny Michael. Publication date: 2010

University of Copenhagen. EU-støtte i forhold til bruttofaktorindkomst Andersen, Johnny Michael. Publication date: 2010 university of copenhagen University of Copenhagen EU-støtte i forhold til bruttofaktorindkomst Andersen, Johnny Michael Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

University of Copenhagen. Den økonomiske situation i dansk fiskeri Andersen, Jesper Levring. Publication date: 2011

University of Copenhagen. Den økonomiske situation i dansk fiskeri Andersen, Jesper Levring. Publication date: 2011 university of copenhagen University of Copenhagen Den økonomiske situation i dansk fiskeri Andersen, Jesper Levring Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

University of Copenhagen. Fiskeriets økonomi 2016 Nielsen, Rasmus. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

University of Copenhagen. Fiskeriets økonomi 2016 Nielsen, Rasmus. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF university of copenhagen University of Copenhagen Fiskeriets økonomi 2016 Nielsen, Rasmus Publication date: 2016 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA): Nielsen,

Læs mere

Lokal fødevareforsyning. Ideen med Madfællesskabet

Lokal fødevareforsyning. Ideen med Madfællesskabet Lokal fødevareforsyning Ideen med Madfællesskabet Nøgletal Hektar jord øko hektar i alt hektar Sjællands ha (inkl Bornholm) 605.000 25.000 Lejre ha 15.160 1.796 Bornholms ha 33.000 1.392 Samlet Lejre og

Læs mere

Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder.

Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder. Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder. Hampeprodukter, herunder både frø og kage er interessante råvarer i økologisk fjerkræfoder på grund af det høje

Læs mere

Overordnet mad og måltidspolitik

Overordnet mad og måltidspolitik Overordnet mad og måltidspolitik Det vil vi med politikken Med politikken ønsker Gentofte Kommune at sætte fokus på maden og måltidernes sociale, identitetsmæssige og helbredsmæssige betydning for brugernes

Læs mere

Mariagerfjord kommunes. Mad- og måltidspolitik

Mariagerfjord kommunes. Mad- og måltidspolitik Mariagerfjord kommunes Mad- og måltidspolitik Mad- og måltidspolitik for børn og unge i kommunale institutioner, selvejende institutioner samt opholdssteder og disses interne skoler 1 1. kosten, der serveres

Læs mere

Den produktionsøkonomiske betydning i skrabeægsproduktion ved reduceret belægning Pedersen, Michael Friis

Den produktionsøkonomiske betydning i skrabeægsproduktion ved reduceret belægning Pedersen, Michael Friis university of copenhagen Den produktionsøkonomiske betydning i skrabeægsproduktion ved reduceret belægning Pedersen, Michael Friis Publication date: 2017 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009 Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009 Af Asger Hyldebrandt Pedersen 8 pct. flere deltagere har afsluttet ophold på produktionsskoler i 2008 end i 2009. Alderen på de afsluttende deltagere steg.

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

Københavns Universitet. Klimastrategien Dubgaard, Alex. Publication date: 2010. Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf)

Københavns Universitet. Klimastrategien Dubgaard, Alex. Publication date: 2010. Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) university of copenhagen Københavns Universitet Klimastrategien Dubgaard, Alex Publication date: 2010 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published version (APA):

Læs mere

FORKORTET VERSION. Økologisk Handlingsplan 2020

FORKORTET VERSION. Økologisk Handlingsplan 2020 FORKORTET VERSION Økologisk Handlingsplan 2020 1 Forord Interessen for økologi har aldrig været større. Salget af økologiske varer har nået nye højder og øko-begivenheder, som køernes forårsfest og høstmarkeder,

Læs mere

Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge

Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge university of copenhagen University of Copenhagen Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge Publication date: 2011 Document

Læs mere

Midlertidig justering af metode til kontrol af energi.

Midlertidig justering af metode til kontrol af energi. Midlertidig justering af metode til kontrol af energi. Ved chefkonsulent Per Tybirk og seniorkonsulent Niels Morten Sloth, Videncenter for Svineproduktion, Landbrug & Fødevarer Sammendrag Fra 1. august

Læs mere

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 university of copenhagen University of Copenhagen Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere

Aalborg Universitet. Klimaet bliver hvad du spiser Jørgensen, Michael Søgaard. Published in: Miljoesk. Publication date: 2010

Aalborg Universitet. Klimaet bliver hvad du spiser Jørgensen, Michael Søgaard. Published in: Miljoesk. Publication date: 2010 Aalborg Universitet Klimaet bliver hvad du spiser Jørgensen, Michael Søgaard Published in: Miljoesk Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University

Læs mere

Kommentar til Kulturministerens svar på Mogens Jensens (S) spørgsmål nr. 150 til Kulturministeren.

Kommentar til Kulturministerens svar på Mogens Jensens (S) spørgsmål nr. 150 til Kulturministeren. Kulturudvalget 2010-11 KUU alm. del Bilag 161 Offentligt Preben Sepstrup Kommunikation & Medier Kommentar til Kulturministerens svar på Mogens Jensens (S) spørgsmål nr. 150 til Kulturministeren. Baggrund

Læs mere

Myte om forbruget af kød

Myte om forbruget af kød Markedsanalyse 14. august 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forbrug af kød Highlights: Myte; danskerne spiser mest kød i verden

Læs mere

ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE

ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE NOTAT NR. 1345 Afregningsvægten hæves 2-4 kg/gris i 2014. Her beskrives konsekvens af øget slagtevægt og sammenhæng til tilladt produktionsomfang i forhold

Læs mere

Økonomisk analyse. Udenlandsk frugt og grønt fortrænger dansk frugt og grønt fra butikshylderne. Importen af frugt og grønt stiger

Økonomisk analyse. Udenlandsk frugt og grønt fortrænger dansk frugt og grønt fra butikshylderne. Importen af frugt og grønt stiger Økonomisk analyse 27. februar 212 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udenlandsk frugt og grønt fortrænger dansk frugt og grønt fra butikshylderne

Læs mere

UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE

UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE Indledning og datagrundlag Hvordan har beskæftigelsen udviklet sig i Aalborg Kommune i perioden januar 28 august 21?, er der i Aalborg Kommune

Læs mere

University of Copenhagen

University of Copenhagen university of copenhagen University of Copenhagen Notat om de økonomiske omkostninger for Gilleleje-fiskerne ved rejse til fangstpladser nord for det permanent lukkede område (jf. BEK nr. 391 af 16/04/2010,

Læs mere

BIORAFFINERING SOM SVAR PÅ UDFORDRINGER I ØKOLOGISK PRODUKTION

BIORAFFINERING SOM SVAR PÅ UDFORDRINGER I ØKOLOGISK PRODUKTION Økologi-Kongres 2015 Erik Fog Økologi BIORAFFINERING SOM SVAR PÅ UDFORDRINGER I ØKOLOGISK PRODUKTION Projektet OrganoFinery er en del af Organic RDD 2 programmet, som koordineres af ICROFS. Det har fået

Læs mere

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF university of copenhagen University of Copenhagen Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):

Læs mere

University of Copenhagen. Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011

University of Copenhagen. Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011 university of copenhagen University of Copenhagen Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Statistikdokumentation for Detailomsætningen af økologiske fødevarer 2014

Statistikdokumentation for Detailomsætningen af økologiske fødevarer 2014 Statistikdokumentation for Detailomsætningen af økologiske fødevarer 2014 1 / 10 1 Indledning Formålet med statistikken 'Detailomsætningen af økologiske fødevarer' er at belyse omfanget og sammensætningen

Læs mere

JUNI MÅNED. LEDIGHED OG INDSATS 2013 Nr. 5

JUNI MÅNED. LEDIGHED OG INDSATS 2013 Nr. 5 JUNI MÅNED Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk arbejdskraft

Læs mere

Jobfremgang på tværs af landet

Jobfremgang på tværs af landet 1K 2008 2K 2008 3K 2008 4K 2008 1K 2009 2K 2009 3K 2009 4K 2009 1K 2010 2K 2010 3K 2010 4K 2010 1K 2011 2K 2011 3K 2011 4K 2011 1K 2012 2K 2012 3K 2012 4K 2012 1K 2013 2K 2013 3K 2013 4K 2013 1K 2014 2K

Læs mere

KOSTPOLITIK. Børneoasen Lind. Vuggestuen Børnehaver Fritidshjem 1 og 2 (Fritidsklubben) 01-01-2015

KOSTPOLITIK. Børneoasen Lind. Vuggestuen Børnehaver Fritidshjem 1 og 2 (Fritidsklubben) 01-01-2015 2015 KOSTPOLITIK Børneoasen Lind Vuggestuen Børnehaver Fritidshjem 1 og 2 (Fritidsklubben) 01-01-2015 Kostpolitik i Børneoasen Kostpolitikken i Børneoasen skal være med til at sikre børnenes trivsel og

Læs mere

Slagtekylling fra stald til tallerken. Januar 2014

Slagtekylling fra stald til tallerken. Januar 2014 Slagtekylling fra stald til tallerken Januar 2014 Den danske slagtekyllings historie Side 2 Den danske slagtekyllings historie Tilbageblik Frem til 1930 var der stort set ingen fjerkræproduktionen i Danmark.

Læs mere

Danskerne har reduceret deres madspild

Danskerne har reduceret deres madspild Markedsanalyse 19. marts 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udviklingen i danskernes madspild Highlights: Danskerne har reduceret deres

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2015 ARKITEKTBRANCHEN

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2015 ARKITEKTBRANCHEN Til DANSK INDUSTRI Dokumenttype Rapport Dato Februar 2016 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2015 ARKITEKTBRANCHEN ARKITEKTBRANCHEN INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for skole- og fritidsområdet

Mad- og måltidspolitik for skole- og fritidsområdet Mad- og måltidspolitik for skole- og fritidsområdet Mad- og måltidspolitik for skole- og fritidsområdet December 2011 2 I Tønder Kommune Indledning Nærværende mad- og måltidspolitik for skole- og fritidsområdet

Læs mere

Gennemgang af nutidsværdiberegninger på moderniseringsordningen af kvægstalde Pedersen, Michael Friis; Schou, Jesper Sølver

Gennemgang af nutidsværdiberegninger på moderniseringsordningen af kvægstalde Pedersen, Michael Friis; Schou, Jesper Sølver university of copenhagen University of Copenhagen Gennemgang af nutidsværdiberegninger på moderniseringsordningen af kvægstalde Pedersen, Michael Friis; Schou, Jesper Sølver Publication date: 2016 Document

Læs mere

EU-udbud 2012/S - 194 319241 på levering af fødevarer til Hedensted, Horsens og Odder kommuner

EU-udbud 2012/S - 194 319241 på levering af fødevarer til Hedensted, Horsens og Odder kommuner EU-udbud 2012/S - 194 319241 på levering af fødevarer til Hedensted, Horsens og Odder kommuner Nr. Dato for modtagelse af spørgsmål Dato for besvarelse af spørgsmål Spørgsmål 09-10-2012 10-10-2012 Jeg

Læs mere

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11

Læs mere

3 ud af 4 udlændinge arbejder på overenskomst

3 ud af 4 udlændinge arbejder på overenskomst 4. februar 2014 ARTIKEL Af Morten Bjørn Hansen 3 ud af 4 udlændinge arbejder på overenskomst Udenlandske medarbejdere på DA-området er omfattet af en kollektiv overenskomst i omtrent samme omfang som deres

Læs mere

Erfaringsopsamling om madproduktion på. Lindholm Plejehjem

Erfaringsopsamling om madproduktion på. Lindholm Plejehjem Erfaringsopsamling om madproduktion på Lindholm Plejehjem Ældre og Sundhed Marts 2016 Indhold 1. INDLEDNING 3 BAGGRUND 3 SAMMENFATNING 3 2. ERNÆRINGSASSISTENTERNES ROLLE 4 3. PROJEKTETS KVALITET 4 4. MAD

Læs mere

Statistikdokumentation for Salg af økologiske varer til foodservice 2013

Statistikdokumentation for Salg af økologiske varer til foodservice 2013 Statistikdokumentation for Salg af økologiske varer til foodservice 2013 1 / 12 1 Indledning har indgået samarbejde med Fødevareministeriet om en ny årlig statistik om salg af økologiske føde- og drikkevarer

Læs mere

Program. Velkommen v. Marianne Mollerup Hvad er økologi for dig? Et lille grøntsagsshot Økologiske visioner v. Kenneth Højgaard En lille anretning

Program. Velkommen v. Marianne Mollerup Hvad er økologi for dig? Et lille grøntsagsshot Økologiske visioner v. Kenneth Højgaard En lille anretning Program Velkommen v. Marianne Mollerup Hvad er økologi for dig? Et lille grøntsagsshot Økologiske visioner v. Kenneth Højgaard En lille anretning Udfordringer og muligheder i økologisk omlægning v. Marianne

Læs mere

Notat. Analysenotat. Grænsehandel i stor stil

Notat. Analysenotat. Grænsehandel i stor stil Notat Analysenotat Til: Beile Grünbaum, JP Fra: Dansk Erhverv Grænsehandel i stor stil Hver anden dansker har grænsehandlet inden for de seneste 12 måneder, og omkring hver tredje husstand får dækket mindst

Læs mere

Erhvervsøkonomisk analyse af reduktioner af kvælstofnormer i landbruget Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik

Erhvervsøkonomisk analyse af reduktioner af kvælstofnormer i landbruget Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik university of copenhagen University of Copenhagen Erhvervsøkonomisk analyse af reduktioner af kvælstofnormer i landbruget Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik Publication date: 2016 Document Version Også

Læs mere

Økonomisk analyse. Aftensmaden i Danmark. 6. januar 2016

Økonomisk analyse. Aftensmaden i Danmark. 6. januar 2016 Økonomisk analyse 6. januar 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Aftensmaden i Danmark T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk 53 pct. af forbrugerne tilbereder et varmt måltid til

Læs mere

Bilag 2 - Produktionsværdier af landbrugets og gartneriets produkter

Bilag 2 - Produktionsværdier af landbrugets og gartneriets produkter Bilag 2 - Produktionsværdier af landbrugets og gartneriets produkter Produktionsværdier af landbrugets og gartneriets produkter Korn. Den globale kornhøst i 2011 er vurderet større end 2010 høsten. Forbruget

Læs mere

Mad og måltidspolitik - i den integrerede institution, Børnehuset Bryggen

Mad og måltidspolitik - i den integrerede institution, Børnehuset Bryggen Mad og måltidspolitik - i den integrerede institution, Børnehuset Bryggen Indhold: Rammer for institutionens mad og måltidspolitik Bryggens måltider og kost Pædagogisk formål og perspektiver Hygiejne og

Læs mere

Introopgaver. Produktionsform Varighed Landmand Resumé af filmen

Introopgaver. Produktionsform Varighed Landmand Resumé af filmen Introopgaver INTRO 1 Læringsmål: - Film At eleverne har fået et forhåndskendskab til landmandslivet. At eleverne er motiverede til det videre arbejde med Bedriften. At eleverne har stiftet bekendtskab

Læs mere

Økonomisk analyse. Ammoniaktabets fordeling på sektorer. 3. oktober 2014. Highlights:

Økonomisk analyse. Ammoniaktabets fordeling på sektorer. 3. oktober 2014. Highlights: Økonomisk analyse 3. oktober 214 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Ammoniaktabets fordeling på sektorer Highlights: Den seneste opgørelse af fordelingen

Læs mere

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland 25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,

Læs mere

Mad og måltidspolitik Sunde børn i en sund by

Mad og måltidspolitik Sunde børn i en sund by Mad og måltidspolitik Sunde børn i en sund by Dagplejen NORD Forord Horsens Kommune ønsker at fremme sund kost, motion og god hygiejne blandt børn i alderen 0-6 år. Som led heri er der udarbejdet en fælles

Læs mere

børn og ældre Milliardmarked for madservice i kommunerne Estimeret værdi af markedet for madservice i de danske kommuner

børn og ældre Milliardmarked for madservice i kommunerne Estimeret værdi af markedet for madservice i de danske kommuner Organisation for erhvervslivet September 2009 Kæmpe markedspotentiale i kommunal madservice til børn og ældre AF CHEFKONSULENT LISE WALBOM, LICW@DI.DK, CHEFKONSULENT PETER BAY KIRKEGAARD, PBKI@DI.DK og

Læs mere

Fakta om frokostordningen 2017 2018

Fakta om frokostordningen 2017 2018 Fakta om frokostordningen 2017 2018 Hvad er frokostordning? I 2008 besluttede Folketinget, at alle børn i dagtilbud skal tilbydes et sundt frokostmåltid hver dag. I 2010 blev frokostordningen gjort fleksibel

Læs mere

Beskrivelse af kvælstofregnskab i landbrugspakken

Beskrivelse af kvælstofregnskab i landbrugspakken Beskrivelse af kvælstofregnskab i landbrugspakken Brian H. Jacobsen 2016 / 2 IFRO Dokumentation 2016 / 2 Beskrivelse af kvælstofregnskab i landbrugspakken Forfatter: Brian H. Jacobsen Udarbejdet som dokumentation

Læs mere

København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013.

København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013. Biomasse.Dok.2.5 København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013. Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand, Cristina C. Landt og Tyge Kjær,

Læs mere

2013 CO2-regnskab for Stevns Kommune som virksomhed

2013 CO2-regnskab for Stevns Kommune som virksomhed CO 2 -regnskab for Stevns Kommune 2013 Side 2 af 11 2013 CO2-regnskab for Stevns Kommune som virksomhed Stevns Kommune arbejder aktivt for nedsættelse af CO2 udledningen og dermed være med til, at begrænse

Læs mere

Mad- og måltidspolitik i Marthagården

Mad- og måltidspolitik i Marthagården Mad- og måltidspolitik i Marthagården På baggrund af sundhedsprofilen af de 0-25-årige i Frederiksberg Kommune har kommunalbestyrelsen besluttet, at der skal udarbejdes og implementeres mad- og måltidspolitikker

Læs mere

Tal om gartneriet 2012

Tal om gartneriet 2012 Tal om gartneriet 2012 Indholdsfortegnelse TENDENSER... 3 STRUKTUR... 3 ØKONOMI... 4 HOLLAND... 6 TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION... 6 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION OG DRIVAREAL

Læs mere

Det økologiske marked

Det økologiske marked Det økologiske marked Udvikling i produktion og forbrug i Danmark og i nærmarkederne Plantekongres 2012 den 11. januar 2012 Seniorkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer 1 Økologisk areal og bedrifter

Læs mere

Børn og Unge. MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK For dagtilbud i Furesø Kommune

Børn og Unge. MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK For dagtilbud i Furesø Kommune Børn og Unge MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK For dagtilbud i Furesø Kommune MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK 2 FORORD Denne overordnede Mad- og måltidspolitik for dagtilbud i Furesø Kommune skal medvirke til at skabe gode

Læs mere

Kvægøkonomisk nyhedsbrev

Kvægøkonomisk nyhedsbrev Kvægøkonomisk nyhedsbrev Af Jannik Toft Andersen Videncentret for Landbrug, Kvæg, Team Bedrifts- og sektorstrategi jta@vfl.dk nr. 4, oktober 2010 Tingenes tilstand i kvægbruget nu og her Sammenfatning

Læs mere

ANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille

ANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille 2005K4 2006K2 2006K4 2007K2 2007K4 2008K2 2008K4 2009K2 2009K4 2010K2 2010K4 2011K2 2011K4 2012K2 2012K4 2013K2 2013K4 2014K2 2014K4 2015K2 2015K4 Løbende priser, mia kroner ANALYSENOTAT Eksporten til

Læs mere

Københavns Universitet. Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne Zobbe, Henrik. Publication date: 2014

Københavns Universitet. Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne Zobbe, Henrik. Publication date: 2014 university of copenhagen Københavns Universitet Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere

TURISME. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik. Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:2. Flystatistikken 1997. Indholdsfortegnelse.

TURISME. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik. Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:2. Flystatistikken 1997. Indholdsfortegnelse. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:2 TURISME Flystatistikken 1997 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Resultaterne for 1997...2 Endagsbesøg...5 Metode...6

Læs mere

Kræmmerhusets mad- og måltidspolitik

Kræmmerhusets mad- og måltidspolitik Kræmmerhusets mad- og måltidspolitik Overordnede rammer - visioner og mål for politikken Formålet med at have en mad- og måltidspolitik i Kræmmerhuset er at sikre den ernæringsmæssige kvalitet af den mad,

Læs mere

Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt

Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt Resumé Arbejdskraftens kompetencer er helt afgørende for værdiskabelsen i Danmark og dermed for

Læs mere

SEGES P/S Planter & Miljø Forenkling af tabeller mv. i FTO Ansvarlig KPL Oprettet 17-11-2015 Projekt: 9738, Farmtal Online Side 1 af 1

SEGES P/S Planter & Miljø Forenkling af tabeller mv. i FTO Ansvarlig KPL Oprettet 17-11-2015 Projekt: 9738, Farmtal Online Side 1 af 1 Notat SEGES P/S Planter & Miljø Forenkling af tabeller mv. i FTO Ansvarlig KPL Oprettet 17-11-2015 Projekt: 9738, Farmtal Online Side 1 af 1 Oprydning/forenkling af tabeller i FTO Optimering af FarmtalOnlines

Læs mere

Fødevarestyrelsen Stationsparken 31-33 2600 Glostrup. Vedr.: høring over udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket

Fødevarestyrelsen Stationsparken 31-33 2600 Glostrup. Vedr.: høring over udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket Ref Susanne Kofoed Dato 28. marts 2014 Side 1 af 7 Fødevarestyrelsen Stationsparken 31-33 2600 Glostrup Vedr.: høring over udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket Med henvisning til

Læs mere

Masser af eksport i service

Masser af eksport i service Masser af eksport i service AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Eksport er godt, og eksport skal der til, for at samfundsøkonomien på sigt kan hænge sammen. Eksport forbindes oftest

Læs mere

Energinøgletal og anvendelse for sektoren: Handel med biler mv. samt salg af reservedele til biler

Energinøgletal og anvendelse for sektoren: Handel med biler mv. samt salg af reservedele til biler Energinøgletal Energinøgletal og anvendelse for sektoren: Handel med biler mv. samt salg af reservedele til biler mv. Postboks 259 Tlf.: 4588 1400 Jernbane Allé 45 Tlf. 3879 7070 DTU/Bygning 325 Fax: 4593

Læs mere