Oversigter over centrale bidrag til videngrundlaget for fag og fagområder i læreruddannelsen

Transkript

1 Udarbejdet af Jens Aarby og Line Møller Daugaard Tekststatus: Redigeret og vedtaget ved LLN s møde Oversigter over centrale bidrag til videngrundlaget for fag og fagområder i læreruddannelsen I det følgende præsenteres en skabelon til litteraturoversigter, der angiver centrale bidrag til videngrundlaget for fag og fagområder i læreruddannelsen. Skabelonen er udarbejdet på baggrund af input fra såvel de nationale faggrupper som LLN og med afsæt i en tværlæsning af de eksisterende litteraturlister. Med skabelonen lægges der op til en fælles tilgang til arbejdet med oversigter, som naturligt tager afsæt i de eksisterende litteraturlister, men samtidig kan medføre væsentlige ændringer og justeringer. De opdaterede oversigter udarbejdes af de nationale faggrupper for de enkelte fag og fagområder i læreruddannelsen. Oversigterne kan for nogle fags vedkommende udarbejdes helt eller delvist i fællesskab med beslægtede fag (fx natur- og sprogfag), mens der inden for andre fagområder i stedet kan finde en opdeling sted (fx lærerens grundfaglighed). Oversigterne omfatter de tekster, som de nationale faggrupper i samarbejde med tilknyttede forskere vurderer som centrale bidrag til videngrundlaget for det pågældende fag/fagområde i læreruddannelsen. Oversigterne henvender sig primært til studerende og undervisere i læreruddannelsen og sigter mod at give indblik i centrale dele af faget/fagområdets videngrundlag. Oversigterne er vejledende; de angiver tekster, som studerende kan forvente at møde i undervisningen eller selv kan opsøge, og de kan fungere som inspiration for undervisere i planlægningen af undervisningen, men der er ikke tale om pensumlister. Oversigterne er dynamiske, og det anbefales derfor, at de løbende revurderes for at sikre et opdateret videngrundlag. Et opdateret videngrundlag udelukker ikke ældre tekster der peges på de tekster, der skønnes centrale for faget/fagområdet uanset udgivelsestidspunkt. Oversigterne kan indeholde forskellige typer tekster, fx forskningsartikler, faglige artikler, grundbøger, evalueringer og udredninger. Herudover kan oversigterne 1

2 angive andre centrale ressourcer, som kan kvalificere studieprocessen, eksempelvis nationale og internationale videncentre og relevante tidsskrifter. Teksterne er fortrinsvis på dansk eller andre nordiske sprog, men kan også være på engelsk (eller tysk/fransk). Skabelonen for oversigterne tager udgangspunkt i, at de nationale faggrupper udpeger et antal centrale faglige områder, som de peger på centrale tekster indenfor. Der angives desuden for hvert fagligt område. Teksterne listes i henhold til almene standarder for referencehåndtering gerne med et link, hvis der findes en open access-udgave af den pågældende tekst. Først i skabelonen er der mulighed for, at de nationale faggrupper i en kort læsevejledning redegør for udvælgelseskriterier eller andre væsentlige overvejelser. Herefter følger de faglige områder, hvorefter der er plads til at angive tekster, der er relevante for faget/fagområdet inden for de fire nationalt fastsatte tværgående indsatsområder. Sidst i skabelonen er der mulighed for at angive øvrige vidensressourcer, der går på tværs af de faglige områder og ikke har form af enkelte tekster. Ud over at fungere som organiserende princip i udarbejdelsen af oversigten kan udpegningen af centrale faglige områder være et redskab til at følge den faglige udvikling inden for faget/fagområdet. Her og nu er skabelonens primære funktion at fungere som afsæt for udarbejdelse af opdaterede oversigter for de enkelte fag og fagområder. På længere sigt kunne oversigterne samtidig fungere som udgangspunkt for en løbende faglig diskussion internt i fag og fagområder i et bloglignende forum, hvor underviserne i fagene/fagområderne løbende kan udveksle erfaringer med tekster, måder at anvende tekster på og komme med nye tekstforslag. Et sådant blog-lignende forum ville understøtte den løbende faglige dialog om udvikling af videngrundlaget og desuden fungere som et værdifuldt afsæt for den næste opdatering af oversigterne og som grundlag for identificering af behov for at iværksætte af nye forsknings- og udviklingsinitiativer. 2

3 Skabelon: Oversigt over centrale bidrag til videngrundlaget for fag/fagområde x (indsæt navn) Faglige udvælgelseskriterier (5-10 linjer) Der er søgt efter kilder på nordiske sprog og engelsk. Litteraturen er søgt fra 1995 og frem, dog er enkelte ældre kilder medtaget, hvis vi vurderede dem af særlig væsentlighed. Søgningerner dels foretaget med søgeordene learning and craft. Learning Crafts, learning to make crafts, dels er kilderne fundet ud fra vores kendskab til forskningsmiljøer relateret til beslægtede fag. Bolette tjek innovationsansøgning. Eila Lindfors og Fayolle Fagligt Område 1 Håndværk Mesterlære Praksislæring Dreyfus, H. (2001). On the internet. New York: Routledge Hjelmar, Ulf; Møller, Johanne. (2013). De praktisk-musiske fag i folkeskolen - status og problematikker. I: Pædagogisk psykologisk tidsskrift, Årg. 50, nr. 2, s Ingold, T. (2013). Making. London & New York: Routledge. Kvale, S. (1993). En pædagogisk rehabilitering af mesterlæren. Dansk Pædagogisk Tidsskrift, 41 (1), Klassiker. Lave, J. (1988). Cognition in practice. Cambridge: Cambridge University Press. Laursen, Per Fibæk (2010): Hånd og hoved i skolen. Dafolo Nielsen, K. & Kvale, S. (1999). Mesterlære læring som social praksis. København: Hans Reitzels Forlag. Nielsen, K. & Kvale, S. (2003). Praktikkens læringslandskab.]. København: Akademisk forlag. Sennett, Richard(2008): Håndværkeren. Hovedland Tanggaard, L. (2012). Håndværket som anker i verdens bedste erhvervsuddannelse. I. Strøner, T. & Hansen, J. A. (red.). I lag med erhvervspædagogikken. Erhvervsuddannelsernes forlag. Tanggaard, L. (2009). Håndværket som identitetsoase i videnssamfundet. Nordiske Udkast. Vol. 36, nr. 1-2, Wegener, C. & Tanggaard, L. (2012). Innovation som håndværk eller håndgreb. Nichelsen, N. & Bendixsen, M. (red.). Innovationspsykologi. Dansk Psykologisk Forlag. Vol udg. København : Dansk Psykologisk Forlag, s Fagligt område 2 Design, proces og produkt Design Proces Brix, Anders (2015) : Design and the function of art. The Royal Danish Academy of Fine Arts, School of Architecture Volume III, Issue 4 Pages Bjørnstad, Pia m. fl. (2004): Design og tekstil. Tell Forlag Cross, Nigel (2006): Designerly Ways of Knowing. Springer- Verlag London. Hansen, Finn Thorbjørn (2014): Kan man undre sig uden ord? Aalborg Universitetsforlag Hygebjerg, Nikolaj. (2014). Design thinking - en designers 3

4 Fagligt område 3 Kreativitet, innovation og Entreprenørskab Produkt designtænkning metode til innovativ idéudvikling. Grafisk forlag Kristensen, Rikke Sloth (2009): Design B. Grundbog. Erhvervsskolernes Forlag Lawson, Brian: How designers think. _How_Designers_Think Lundeqvist, Jerker (1992) : Om designteorins uppkomst. Nordisk Arkitekturforskning. Nr 4 Michl, Jan (2001): At se design som redesign. Tanggaard, Lene (2014): Opfindsomhed. Gyldendal 2014 Volf, Mette (2009): Design, proces og metode. Systime Darsø, Lotte (2013): Innovationspædagogik. Forlaget Samfundslitteratur Glaveanu, V., Tanggaard, L. & Wegener, C. (2016). Creativity a new vocabulary. Palgrave Macmillian (peerreviewed). Jeffrey, Bob & Craft, Anna (2004): Teaching creatively and teaching for creativity: distinctions and relationships. Educational Studies, Vol. 30, No. 1, March 2004 Kirketerp og Greve (2013): Entreprenørskabsundervisning. Aarhus Universitetsforlag Lindfors, Eila (2010): Innovation and user-centred design in the pedagogical context. In: Skogen, K. ; Sjøvoll, J. (2010) Creativity and Innovation. Tapir Academic Press Tanggaard, L. & Juelsbo, T. (2015). LÆR: København: Gyldendal. Tanggaard, L. (2014). Fooling around: Creative learning pathways. Charlotte: Information Age Publishers. (peerreview).. Tanggaard, L. (2013). The socio- materiality of creativity. Culture and Psychology. Vol. 19, nr. 1, Tanggaard, L. (2011). En skitse til en social og pragmatisk teori om kreativitet. I: C. Kristiansen & S. Voksted. (red.). Begreber om innovation og social entreprenørskab. ( pp ). København: Hans Reitzels forlag. Tangggaard, L. & Brinkmann, S. (2008). Til forsvar for en uren pædagogik. Nordisk Pedagogik, Vol. 28, nr. 4, Robinson, Ken (2013): Kreativitet og læring. Vaerkstadt Fagligt område 4 Materiel kultur Ehn og Löfgren (2006): Kulturanalyser. Klim Halvorsen, Else Marie (2001): Læreren som kulturbærer og kulturbygger. Høyskoleforlaget Kristianssand Kragelund, Minna og Lene Otto (2005): Materialitet og dannelse. DPU 4

5 Fagligt område 5 Fagdidaktik Borg, Kajsa (2001). Slöjdämnet, intryck uttryck avtryck (Linköping Studies in Education and Psychology, 77). Linköping: Linköpings universitet. Institutionen för beteendevetenskap. PhD.afhandling Borg, Kajsa, Lars Lindstrøm m. fl. (2008): At sløjda for livet. Om pedagogisk slöjd. Lärarförbundets förlag Brodersen, Peter, Illum, Thomas og Ziehe, Thomas (2015) : Oplevelse, fordybelse og virkelyst, Hans Reitzels Forlag Chemi, Tatiana. (2012). Kunsten at integrere kunst i undervisningen : et praktisk-teoretisk bidrag til kreativ undervisning i folkeskolen. Aalborg Universitetsforlag Digranes, Invild m. fl. (red) (2014): Design Learning for Tomorrow - Designthinking from Kindergarden to Ph.D. Vol 21, no 2. Forskning i slöjdpedagogik og slöjdvetenskab. Techne Gulliksen, Marte (2014): Beredskabskunnskab. FormAkademisk Vol 7, no 5,Sven Hartman. (2014). Slöjd, bildning och kultur : om pedagogisk slöjd i historia och nutid. Hasselskog, Peter (2010). Slöjdlärares förhållningssätt I undervisningen (Göteborg Studies in Educational Science, 289). Göteborg: Acta Universitatis Gothoburgensis, Göteborgs universitet.phd afhandling Johansson, Marléne (2002). Slöjdpraktik i skolan hand, tanke, kommunikation och andra medierande redskap (Göteborg Studies in Educational Science, 183). Göteborg: Acta Universitatis Gothoburgensis, Göteborgs universitet, Fakulteten för Utbildningsvetenskap. PhD afhandling Lave & Wenger (2003): Situeret læring. Kbh Schneider, Hanne & Pedersen, Stig (2016): Håndværk og Design, Fagdidaktik, Hans Reitzels Forlag Secher Schmidt, Maria Christina (2011): Klasseledelse i fag. Dafolo Forskning i slöjdpedagogik och slöjdvetenskap A: 12/2008 Å forme og forske med focus på skapende processer. Jostein Sandven (Red.) Forskning i slöjdpedagogik och slöjdvetenskap B:15/2008: Nuläge och framåtblickar om undervisning och forskning inom det nordiska slöjdfältet. Marte S. Gulliksen & Marléne Johansson (Red.) Research in Sloyd Education and Crafts Science A:18/2011: Vetenskapliga perspektiv och metoder inom slöjdfältet. Marléne Johansson & Mia Porko-Hudd (Red.) Litteratur om tværgående indsatsområder med relevans for faget/fagområdet: It og medier Buhl, Mie. I: Digitale medier og didaktisk design: Brug, erfaringer og forskning. ed. / Lars Birch Andreasen; Bente Meyer; Pernille Ratleff. 1. ed. København, p

6 Mie Buhl (2010) Billeder og visualiseringer i et fagligt tværgående didaktisk perspektiv. Cursiv 7 Dede C (2010). Comparing Frameworks for 21st Century Skills, I, J. A. & Brandt, R. (red) 21st Forskningsreview om it og medier i Læreruddannelsen januar 2014 Century Skills - Rethinking How Students Learn, Chapter 3. Solution TreErixon, P-O (2010). School subject paradigms and teaching practice in lower secondary Swedish schools influenced by ICT and media. Computers & Education. Volume 54, Issue 4, May 2010, Pages Slot, M. F., Bundsgaard, J., Gissel, S. T., Illum Hansen, T., & Lorentzen, R. F. (2013). Fra app'ernes planet til klasserummet: apps i fagundervisningen Læremiddel.dk.!!Accessed jan 01, 2013, fra Innovation og entreprenørs kab Faglig læsning Se under Innovation og Entreprenørskab i det faglige afsnit Moberg, Kåre (2015): Effektmålinger af entreprenørskabsundervisning i Danmark Dahlin, Liv Klakegg og Hege Gjerde 2009: Å være digital i kunst og håndverk. I: Hildegunn Otnes (red.): Å være digital i alle fag. Oslo: Universitetsforlaget I artikkelen tas et historisk perspektiv fra helleristninger til MMS. Videre diskuteres digitale ferdigheter og nytten av slike i faget, og både fotografier, skisser, komposisjon, digitale malerier, bildemanipulasjon og digital collage tas opp. Hetmar, Vibeke 2009: Faglig læsning og skrivning i skolen. Diskurser, positioneringer og rekontekstualisering. I: Knudsen, Susanne V. og Dagrun Skjelbred og Bente Aamotsbakken (red.): Lys på lesing. Lesing av fagtekster i skolen. Oslo: Novus. Artikkelen tar opp literacy-begrepet med blant annet utgangspunkt i James Gee. Videre tas skolekonteksten opp, og det skilles mellom faglige domener og hverdagsdomener, faglige domener og det skolske domenet og hverdagsdomener og det skolske domenet og til slutt samspillet mellom de ulike domenene. Slik «rydder» artikkelforfatteren i hva som er fagslig lesing og skriving i skolen. Kabel, Kristine 2011: En grimrik i ord faglig læsning i håndarbejde. u_4-2011_14-16_grimrik.pdf Kabel, Kristine 2011: En flyver i ord - faglig læsning i sløjd yver%20i%20ord%20-%20sløjd.pdf Maagerø, Eva og Norunn Askeland 2013: Tekstkulturer. I: Askeland, N. & B. Aamotsbakken (red): Syn for skriving læringsressourcer og skiving i skolens tekstkulturer. Cappelen Damm Akademisk Kapitlet tar opp fagenes ulike tekstkulturer, at ulike fag har ulike tekster som er gyldige og viktige i faget. De som behersker fagenes tekstkultur, har en stemme i faget, mens de som ikke behersker fagets tekstkultur, faller utenfor Maagerø, Eva & Tønnessen, Elise Seip 2014: Multimodal tekstkompetanse. Kristiansand: Portal forlag Boka inneholder to deler. I den første delen diskuteres ulike sider ved multimodale tekster og multimodal literacy i et sosialsemiotisk perspektiv. I andre del knyttes denne teorien og diskusjonen til tekster i fagene i fire kapitler 6

7 Inklusion og differentieret undervisning (samfunnsfagene, de praktisk-estetiske fagene, språkfagene, og realfagene Mathiesen, Frants 2012: Sprog i billeder. I: Læsning og skrivning i alle fag, Dafolo Thorsnes, Tollef 2009: Grunnleggende ferdigheter i kunst og håndverk. I: Hilde Traavik, Oddrun Hallås og Anne Ørvig (red.): Grunnleggende ferdigheter i alle fag. Oslo: Universitetsforlaget Artikkelen er praksisorientert og tar opp lærerstudenters arbeider med tegning og mappeoppgaver, Hedegaard-Sørensen, L. (2013). Inkluderende specialpædagogik Procesdidaktik og situeret professionalisme i undervisningen. København, Akademisk Forlag. Tetler, S. m.fl. (2011) Inkluderet i skolens læringsfællesskab? En fortløbende problemidentifikations- og problemløsningsstrategi. Frederikshavn. Dafolo Schmidt, M. C. S Klasseledelse og fag at skabe klassekultur gennem fagdidaktiske valg, Dafolo, Antologien Klasseledelse og fag - at skabe klassekultur gennem fagdidaktiske valg sætter fokus på, hvordan lærerens fagdidaktiske valg er medskaber af klassekulturen i klasseværelset. Klasseledelse handler bl.a. om lærerens evne til at skabe en positiv, dialogisk og inkluderende klassekultur. Og hvert fag i grundskolen har sine særlige tilgange til udvælgelse af indhold og organisationsformer, og disse tilgange påvirker relationerne mellem eleverne og mellem lærer og elever. Antologien stiller skarpt på, hvordan klasseledelse kan forstås inden for de forskellige fag, og hvordan inklusion skal ses i denne sammenhæng. Et gennemgående tema i bogen er, at normer og værdier i klassen kommer til at påvirke både elevernes holdninger til det faglige arbejde og til hinanden. Kapitlerne inspirerer til, hvordan man som lærer i forskellige fag konkret kan arbejde hen imod en fællesskabsorienteret klassekultur til glæde for alle elever i skolen. Klasseledelse og fag - at skabe klassekultur gennem fagdidaktiske valg tager udgangspunkt i konkrete casebeskrivelser fra grundskolen, og synliggør derudfra fagets udfordringer i forhold til klasseledelse. Bogen henvender sig til undervisere og studerende på grund-, efter- og videreuddannelse og til lærere og skoleledere. Øvrige vidensressourcer (her angives øvrige vidensressourcer, som kan understøtte den løbende studieproces videncentre, relevante tidsskrifter, webantologier etc) Nordfo: Learning and Craft Production: An Introduction. C. Jill Minar and Patricia L. Crown Journal of Anthropological Research. Vol. 57, No. 4, Learning and Craft Production (Winter, 2001), pp Bilag 1: Redegørelse for videngrundlag som kriterium for institutionsakkreditering Definition af uddannelsernes videngrundlag som ét af fem kriterier for institutionsakkreditering (Danmarks Akkrediteringsinstitut 2013:11): 7

8 Danmarks Akkrediteringsinstitution (2013): Vejledning til institutionsakkreditering ( 8