Skriveråd til webnyheder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skriveråd til webnyheder"

Transkript

1 Skriveråd til webnyheder Webnyheders anatomi: Klar, informativ og fængende rubrik Underrubrik med artiklens vigtigste budskaber skrevet letlæseligt. Læseren skal kunne nøjes med rubrik og underrubrik for at forstå essensen af artiklen. En kort intro, der skal slå en klo i læseren. Hvis det er teknisk svært stof, så start gerne med en kort basisintroduktion til lægfolk. Brødteksten skal være delt op i mange små tekstbidder og afsnit med mellemrubrikker. Weblæseren læser ikke, men skimmer! Mellemrubrikker skal være i hele sætninger Rubrikken/overskriften skal: o være kort max. 55 anslag o være informativ frem for kreativ o være renset for fagord o så vidt muligt indeholde et subjekt og et aktivt verbum o afslutte sætningen: Vidste du, at o kunne stå alene, dvs. at den skal indfange tekstens hovedbudskab uafhængigt af resten af teksten (f.eks. Sklerose skyldes fejl i immunsystemet og ikke Nyt om årsagen til sklerose ) Underrubrikken/underoverskriften skal: o være max. 250 anslag o indfange artiklens hovedbudskab med et letforståeligt, stramt sprog renset for fyldord. Find buzzwords (f.eks. Aarhus-forskere, sklerose, immunforsvar) og kæd dem sammen med så få ord som muligt (f.eks. Aarhus-forskere opdager, at sygdommen sklerose skyldes fejl i immunforsvaret) Brug gerne de første par linjer af artiklen til på pædagogisk vis at introducere læseren til det pågældende forskningsområde og helst koblet op på et hverdagseksempel. Træd gerne flere trin ned ad abstraktionsstigen. Tiger er nemmere at afkode end organisme og salmonella nemmere end patogene mikroorganismer. Lav hyppige og informative mellemrubrikker (overskrifter på afsnit) i hele sætninger. Tænk på, at læseren skal kunne forstå hovedbudskabet i afsnittet blot ved at læse mellemrubrikken (f.eks. Ny sklerosemedicin er på vej i stedet for blot Sklerosemedicin ). 1

2 Til web skal der helst være mange korte afsnit. Pointer må endda gerne isoleres på én linje. En tommelfingerregel er et nyt afsnit for hver 3. linje. Hvis der er tale om en rapport eller undersøgelse, så hiv gerne hovedpunkter ud i en punktopstilling. Brug generelt et kort, præcist og aktivt sprog, hvor pointerne er tydelige. Brug også gerne nøgleord dvs. ord, der går igen i hele artiklen. Husk, at man sagtens kan skrive lange artikler til web, bare de er brudt op i bidder. Husk, at weblæseren ikke læser, men skimmer! Eksempler Rubrik: Mørkt stof detekteret i mikrobølgebaggrundsstrålingen Skrives om til: Astronomer finder spor af mørkt stof Underrubrik: Målinger af den kosmiske mikrobølgebaggrundsstråling, foretaget af et internationalt forskerhold med dansk deltagelse, indikerer tilstedeværelsen af partikler associeret med mørkt stof. Skrives om til: Forskerhold med dansk deltagelse har fundet spor af det gådefulde mørke stof ved at observere den kosmiske baggrundsstråling. Intro (artiklens første linjer): Subatomare partikler detekteret i forbindelse med langtidsobservationer af den kosmiske mikrobølgebaggrundsstråling sættes i forbindelse med det hypotetiske mørke stof. Suppleres med en intro: 2

3 Universet består kun af fire til fem procent synligt stof. Det, som stjerner, planeter, luft, dyr og mennesker er lavet af. Astronomerne gisner om, at resten af verdensrummet består af usynligt mørkt stof og mørk energi, men beviserne mangler. Nu viser målinger Mellemrubrik: Dansk deltagelse Skrives om til: Ung Aarhus-fysiker var med på holdet Tilsammen giver det: Astronomer finder spor af mørkt stof Forskerhold med dansk deltagelse har fundet spor af det gådefulde mørke stof ved at observere den kosmiske baggrundsstråling. Universet består kun af fire til fem procent synligt stof. Det, som stjerner, planeter, luft, dyr og mennesker er lavet af. Astronomerne gisner om, at resten af verdensrummet består af usynligt mørkt stof og mørk energi, men beviserne mangler. Nu viser målinger Ung Aarhus-fysiker var med på holdet Læs mere om webnyheder: Ni gyldne regler for at skrive på nettet (www.emu.dk) Gode råd om at skrive på nettet (www.adapt.dk) A Dozen Online Writing Tips (www.cyberjournalist.net) 3

4 Eksempel på en velskrevet web videnskabsartikel Jorden har været en stor snebold For 716,5 millioner år siden var hele jordkloden dækket af et tykt lag is, viser ny forskning. Og forhistoriske globale istider har måske været en medvirkende årsag til, at dyrene kunne opstå. Af Henrik Bendix, Videnskab.dk Fra blå til hvid planet: For mange millioner år siden blev Jorden fuldstændig dækket af et tykt lag is. En gruppe geologer fra USA og Canada har undersøgt vulkanske bjergarter i det nordvestlige Canada. Og de har fundet tydelige tegn på, at hele Jorden var dækket af is for 716,5 millioner år siden. Geologerne kunne påvise glaciale aflejringer altså aflejringer, der er dannet ved hjælp af is i de gamle bjergarter. Og de kunne datere dem ganske præcist. Kommentar [GLV1]: Informativ og letlæselig rubrik, der indfanger artiklens hovedbudskab. Kommentar [GLV2]: Kort, men informationstung underrubrik med den nye viden (Jorden var dækket af is) og dens konsekvenser (dyrene kunne opstå) i centrum skrevet uden fremmedord. Glaciation fra originalartiklen er f.eks. oversat til et tyndt lag is, og komplekse organismer er konkretiseret til dyr. Kommentar [GLV3]: Korte tekstafsnit, der gør det let for weblæseren at overskue teksten. For 716,5 millioner år siden befandt formationerne sig under havet meget længere sydpå, faktisk højst ti breddegrader fra ækvator. Så der var altså is i de tropiske egne dengang. Resultaterne tyder også på, at istiden mindst varede i fem millioner år. Opdagelsen giver fornyet styrke til en teori, der er blevet døbt snowball earth. Den går netop ud på, at Jorden for mere end en halv milliard år siden i perioder har været fuldstændig dækket af is. Teorien har været ganske kontroversiel, men den har fået stadig mere støtte i de senere år. Og nu er der ikke meget tvivl længere. Forskningsresultatet fremgår af en artikel, der publiceres i det nummer af det videnskabelige tidsskrift Science, som udkommer i morgen. Vores blå planet var hvid Kloden blev kold, fordi superkontinentet Rodinia, hvor al landmassen var samlet, begyndte at bryde op i mindre kontinenter, der kom til at ligge omkring ækvator. Her var der meget nedbør, som fik bjergene til at forvitre. Ved forvitringen blev der trukket CO₂ ud af atmosfæren, hvilket fik temperaturen til at falde en slags omvendt drivhuseffekt. Isen bredte sig fra polerne, og effekten blev forstærket af, at isen reflekterede Solens stråling tilbage ud i rummet. Vulkaner styrede klimaet Kommentar [GLV4]: Informativ mellemrubrik formuleret som en hel sætning, så læseren hurtigt kan få overblik over, hvad afsnittet handler om. I artiklen er det muligt at forstå hovedbudskaberne blot ved at læse rubrik, underrubrik og mellemrubrikker. Kommentar [GLV5]: Korte afsnit afgrænset af mellemrubrikker. Og måske spillede vulkanerne også en rolle, fortæller Francis Macdonald, der er geolog ved Harvard University, til Videnskab.dk: Jeg tror, der er en forbindelse måske har vulkaner sendt støv op i den øvre atmosfære. 4

5 Støvet kan have skærmet for Solens stråler og sænket temperaturen det sidste stykke, hvilket har forårsaget en global overisning: Denne støv effekt må have været dramatisk og pludselig siger Francis Macdonald, der er blandt de forskere, som nu har konkluderet, at isen dækkede hele Jorden. Det tog nogle millioner år at tø Jorden op igen. Og det skyldtes faktisk også vulkaner. Ved vulkanudbrud frigives der nemlig CO₂, så efterhånden steg atmosfærens CO₂ indhold igen. Det blev varmere, og isen smeltede. Flere istider hærgede Jorden Forskernes nye fund er et ganske godt bevis for, at Jorden var frosset til for 716,5 millioner år siden. Men det var sandsynligvis ikke den eneste verdensomspændende istid i den neoproterozoiske tid for mellem en milliard og 542 millioner år siden, fortæller Francis Macdonald: Kommentar [GLV6]: Enkelt, letforståeligt, aktivt sprog i korte sætninger: Det tog nogle millioner år at tø Jorden op igen, Det blev varmere, og isen smeltede. Der var også store istider for cirka 635 og 580 millioner år siden, men vi er usikre på, hvor omfattende de var. Sikkert er det til gengæld, at livet udviklede sig eksplosivt i slutningen af den neoproterozoiske tid. Pludselig opstod et stort antal nye, komplekse organismer for eksempel dyr. Og der kan faktisk være en sammenhæng mellem de globale istider og livets udvikling. Kommentar [GLV7]: Flere skridt ned ad abstraktionsstigen: komplekse organismer til dyr. Primitive organismer overlevede En overiset jordklode har ikke været et nemt sted at overleve, men på en eller anden måde har en del organismer alligevel klaret sig. Der er nemlig fundet masser af fossiler, der peger på, at der ikke blot eksisterede bakterier, men også forskellige slags eukaryoter mere komplekse organismer med arvematerialet placeret i en cellekerne længe før de globale istider. Der må altså også have været små oaser med flydende vand og solskin, for ellers ville dette liv ikke have overlevet. Og måske har de hårde livsvilkår haft en positiv virkning på livets udvikling. Kommentar [GLV8]: Forklaring af fagord. Isen forsvandt og dyrene kom til I en verden fuld af is har grupper af eukaryote organismer overlevet i isolerede enklaver. Den manglende kommunikation mellem disse genpuljer kan have ført til større diversitet fortæller Francis Macdonald. Så måske har overisningen været det spark, som de primitive organismer skulle have for at udvikle sig til dyr. Det skete i hvert fald omtrent samtidig, og Francis Macdonald tør godt antyde en forbindelse: 5

6 Nu kan vi sige, at sammenfaldet i tidspunkterne indikerer en løs forbindelse mellem eukaryotisk diversificering specielt dyrenes opståen og istiden for 716,5 millioner år siden. Men man kan ikke datere fossiler nøjagtigt nok til at være sikker siger han. Istider satte fart i evolutionen Det er ikke kun Francis Macdonald, der kan se en sammenhæng mellem den nedfrosne klode og livets udvikling. Mange geologer og biologer er enige med ham i, at der må være noget om snakken. Det er helt klart, at der har været en kraftig nedkøling i den periode fortæller geolog Svend Stouge, der er tilknyttet Geologisk Museum under Københavns Universitet. Det har været alvorlige sager. Den istid, der var der, nedfrøs livets udvikling men da isen endelig gav slip, tog pokker ved den biologiske verden. Livet udviklede sig hurtigt fra ganske primitive organismer til et væld af komplekse, flercellede planter og dyr. Og måske var det altså de globale nedfrysninger og efterfølgende optøninger, der satte fart i evolutionen. Kilde: Henrik Bendix, Videnskab.dk, har vaeret en stor snebold 6

NaturBornholms skoletjeneste

NaturBornholms skoletjeneste NaturBornholms skoletjeneste Indhold FØRSKOLE og INDSKOLING (0-3. kl.)... 2 Natur/teknik... 2 Bison (HP)... 2 I pindsvinets fodspor (RL)... 2 Livet ved et vandhul (RL)... 2 Hvem lever på Bornholm (RL)...

Læs mere

Hvordan er det gået til?

Hvordan er det gået til? Hvordan er det gået til? Der er både isbjørne og mennesker i Grønland. Hvordan passer de til deres omgivelser? Pingviner kan godt klare sig i zoologisk have i Danmark. Hvorfor lever der ikke pingviner

Læs mere

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere

Læs mere

Historisk geologi 2. Kvarter Prækambrium

Historisk geologi 2. Kvarter Prækambrium Historisk geologi 2. Kvarter Prækambrium Hvor er vi? Typiske Spørgsmål, som vi ønsker at kunne bevare i Historisk Geologi Hvilken type aflejring ser vi? I hvilket miljø blev de afsat? Hvorfor farveskift?

Læs mere

Uran i Universet og i Jorden

Uran i Universet og i Jorden Uran i Universet og i Jorden Leif Thorning; uddannet i England og Danmark som geofysiker, forhenværende statsgeolog, fra GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) Har i 40 år,

Læs mere

Noas ark. en historisk beretning?

Noas ark. en historisk beretning? Noas ark en historisk beretning? Noas ark - en historisk beretning? 1) Hvordan kan en så lille båd, indeholder så mange dyr? 2) Hvordan fik Noa alle dyrene med på arken? 3) Hvad med alt vandet? 4) Globalt

Læs mere

Universet. Opgavehæfte. Navn: Klasse

Universet. Opgavehæfte. Navn: Klasse Universet Opgavehæfte Navn: Klasse Mål for emnet: Rummet Hvor meget ved jeg før jeg går i gang Skriv et tal fra 0-5 Så meget ved jeg, når jeg er færdig Skriv et tal fra 0-5 Jeg kan beskrive, hvad Big Bang

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

Retningslinjer for redigering og skrivestil på ballerup.dk

Retningslinjer for redigering og skrivestil på ballerup.dk Sidst opdateret: 14. feb. 2011 Retningslinjer for redigering og skrivestil på ballerup.dk Indhold Introduktion... 1 Midtersektion... 2 Overskriften/titlen:... 2 Hovedbillede/Topbillede:... 2 Resume:...

Læs mere

Da Jorden var en kæmpesnebold

Da Jorden var en kæmpesnebold Da Jorden var en kæmpesnebold Klima og geologi Det er vanskeligt at forestille sig Jorden som en kæmpemæssig snebold - fuldstændig dækket af is. Men der er meget, der tyder på, at det faktisk har været

Læs mere

Solen - Vores Stjerne

Solen - Vores Stjerne Solen - Vores Stjerne af Christoffer Karoff, Aarhus Universitet På et sekund udstråler Solen mere energi end vi har brugt i hele menneskehedens historie. Uden Solen ville der ikke findes liv på Jorden.

Læs mere

Drivhuseffekten. Hvordan styres Jordens klima?

Drivhuseffekten. Hvordan styres Jordens klima? Drivhuseffekten Hvordan styres Jordens klima? Jordens atmosfære og lyset Drivhusgasser Et molekyle skal indeholde mindst 3 atomer for at være en drivhusgas. Eksempler: CO2 (Kuldioxid.) H2O (Vanddamp.)

Læs mere

Egnen virksomhed - Carbon Capture

Egnen virksomhed - Carbon Capture Egnen virksomhed - Carbon Capture Emil Hansen Jonas Fardrup Hennecke Mathias Brodersen Simon Paw Dam Bodholt Indholdsfortegnelse: Forside Side 1 Indholdsfortegnelse: Side 2 Forord Side 3 Indledning Side

Læs mere

KOSMOS B STJERNEBILLEDER

KOSMOS B STJERNEBILLEDER SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (1) 7 SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (2) 8 SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.2 Lav et horoskop 9 SOL, MÅNE

Læs mere

Hvad sker der når computeren flytter væk fra skrivebordet? Hvorfor er kvantecomputeren fremtidens supercomputer?

Hvad sker der når computeren flytter væk fra skrivebordet? Hvorfor er kvantecomputeren fremtidens supercomputer? Hvad sker der når computeren flytter væk fra skrivebordet? På mange måder er den informations-teknologiske "Jens Vejmand" ("hvem sidder der bag skærmen...") en saga blot. Teknologien flytter væk fra skrivebordet

Læs mere

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Dansk Skovforening 1 Hvad er klima? Vejret, ved du altid, hvordan er. Bare se ud ad vinduet. Klimaet er, hvordan vejret opfører sig over længere tid, f.eks. over

Læs mere

KOSMOS B STJERNEBILLEDER

KOSMOS B STJERNEBILLEDER SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (1) 7 SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (2) 8 SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.2 Lav et horoskop 9 SOL, MÅNE

Læs mere

En vidunderlig bog om is

En vidunderlig bog om is 96 Litteratur En vidunderlig bog om is Bjørn Johanssen, Institut for Naturfagenes Didaktik, KU Anmeldelse af The Fate of Greenland Lessons from Abrupt Climate Change af Philip Conkling, Richard Alley,

Læs mere

Fotosyntese læs og forstå. Natur/teknik i 5. klasse

Fotosyntese læs og forstå. Natur/teknik i 5. klasse Fotosyntese læs og forstå. Natur/teknik i 5. klasse Oplæg til NLS sektormøde 17. sept. 2013, kl. 15-17 Del 2 Birgitte Holck Bækgaard, lektor på UC Syddanmark,Haderslev. Hanne Sass Nymark, lærer på Christiansfeld

Læs mere

Grundbegreber om naturens økologi

Grundbegreber om naturens økologi Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig

Læs mere

Da Jorden var en kæmpesnebold

Da Jorden var en kæmpesnebold Da Jorden var en kæmpesnebold Klima og geologi Det er vanskeligt at forestille sig Jorden som en kæmpemæssig snebold - fuldstændig dækket af is. Men der er meget, der tyder på, at det faktisk har været

Læs mere

Udgivet af Det Poetiske Bureaus Forlag Det Poetiske Bureaus Forlag og Daniel Boysen, 2015 detpoetiskebureau.dk og danielboysen.dk

Udgivet af Det Poetiske Bureaus Forlag Det Poetiske Bureaus Forlag og Daniel Boysen, 2015 detpoetiskebureau.dk og danielboysen.dk Daniel Boysen: RØNTGEN Grafisk tilrettelæggelse: Henrik Hjulgaard Redaktør: Ole Perregaard Omslagsmaleri og illustrationer: Susser Vincentz Fotografier: Daniel Boysen Bogen er sat med Garamond Udgivet

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse E Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Formål: På renseanlægget renses spildevandet mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes mikroorganismer

Læs mere

Pladetektonik og Jordens klima

Pladetektonik og Jordens klima Pladetektonik og Jordens klima Geologi og tid - Jordens historie på 1 år 1. marts (3.800 millioner år siden): første biologiske organismer, inkl. alger 12. november (600 millioner år): komplekse livsformer

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi

Læs mere

Gør dine slides så enkle som muligt. Brug billeder frem for tekst og bullets. Fokuser på et tema pr. slide og suppler dette tema med et billede.

Gør dine slides så enkle som muligt. Brug billeder frem for tekst og bullets. Fokuser på et tema pr. slide og suppler dette tema med et billede. Med afsæt i din passion og dit mål formulerer du tre nøglebudskaber. Skriv de tre budskaber ned, som er lette at huske, og som er essensen af det, du gerne vil formidle til de involverede. Du må maks.

Læs mere

TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN

TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN 1 X 2 1. Hvor mange børn under 18 år får kræft i Danmark om året? 750 200 85 SVAR: 200 børn (X) 2. Hvor mange børn om året er i behandling for kræft? 900-1000 500-600 300-400

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 5-2008 Indlandsisen i fremtiden Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1.

Læs mere

Grafisk. Portfolio for Kasper Rasmussen

Grafisk. Portfolio for Kasper Rasmussen Grafisk design grafisk design Det Strategiske Forskningsråd Årsskrift Opgavebeskrivelse DSF har hvert år udsendt et årsskrift for at belyse nye spændende områder indefor den forskning de bl.a. har støttet

Læs mere

Hvis I har en I-Phone bør I installerer en af disse apps:

Hvis I har en I-Phone bør I installerer en af disse apps: Opgaver til brug ved ekskursion til Karlstrup Kalkgrav Huskeliste til læreren: Kompasser, GPS, målebånd, murehammere, sikkerhedsbriller, plastbægerglas og plastbokse, måleglas, saltsyre, tændstikker, fugeskeer,

Læs mere

God kommunikation på nettet. Hjerteforeningens landsseminar 2015

God kommunikation på nettet. Hjerteforeningens landsseminar 2015 God kommunikation på nettet Hjerteforeningens landsseminar 2015 Agenda Hvilke muligheder har vi for online kommunikation på frivilligt plan? Hvordan skaber vi god og synlig kommunikation? Den lokale Hjerteforenings

Læs mere

Gentofte og fjernvarmen

Gentofte og fjernvarmen Gentofte KOMMUNE og fjernvarmen Undervisningsmodul 3 Fra skraldespand til radiator Varmen kommer fra vores affald Nede under jorden i Gentofte Kommune ligger der en masse rør. I de rør løber der varmt

Læs mere

Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang

Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang FORSKELLIGE ENERGIZERS ENERGIZER Energizere er korte lege eller øvelser, som tager mellem to og ti minutter. De fungerer som små pauser i undervisningen, hvor både hjernen og kroppen aktiveres. Selv om

Læs mere

Bidrag til Carsten Jensen (red.), Politologisk årbog 2014. Hans Reitzels Forlag og videnskab.dk

Bidrag til Carsten Jensen (red.), Politologisk årbog 2014. Hans Reitzels Forlag og videnskab.dk Bidrag til Carsten Jensen (red.), Politologisk årbog 2014. Hans Reitzels Forlag og videnskab.dk OVERSKRIFT: Borgerne lukker af for gode argumenter, når politikerne strides MANCHET: Når politiske partier

Læs mere

Grafisk design. Kommunikation/it Roskilde Tekniske Gymnasium 12/12-08. Klasse 1.2 Tamana og Sesilje

Grafisk design. Kommunikation/it Roskilde Tekniske Gymnasium 12/12-08. Klasse 1.2 Tamana og Sesilje Grafisk design Kommunikation/it Roskilde Tekniske Gymnasium 12/12-08 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Farver... 4 Kompositioner... 7 Typografi... 8 Praktisk arbejde... 10 Vores rapport opbygning...

Læs mere

Skriv en artikel. Korax Kommunikation

Skriv en artikel. Korax Kommunikation Skriv en artikel Indledningen skal vække læserens interesse og få ham eller hende til at læse videre. Den skal altså have en vis appel. Undgå at skrive i kronologisk rækkefølge. Det vækker ofte større

Læs mere

Verdens alder ifølge de højeste autoriteter

Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Alle religioner har beretninger om verdens skabelse og udvikling, der er meget forskellige og udsprunget af spekulation. Her fortælles om nogle få videnskabelige

Læs mere

ISTID OG DYRS TILPASNING

ISTID OG DYRS TILPASNING ISTID OG DYRS TILPASNING - undervisningsmateriale For 12.000 år siden var der istid i Danmark. Den gang levede der dyr her, som var tilpasset klimaet. Mange af disse dyrearter lever ikke mere. På de følgende

Læs mere

LUS LæseUdviklingsSkema

LUS LæseUdviklingsSkema LUS LæseUdviklingsSkema Anna Trolles Skole Læseudvikling 1.-3. klasse At lære at læse er en lang proces, som aldrig stopper. Læsning og skrivning går hånd i hånd og er derfor begge en del af LUS For nogle

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 606 Offentligt. Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg 26.

Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 606 Offentligt. Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg 26. Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 606 Offentligt Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg 26. maj 2011 Tal og fakta Brændefyring er vedvarende energi. Hele den vestlige

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Grafisk Design. Komunikation/it. Lavet af Thomas Daugaard. Klasse 1.4, HTX, Roskilde. Side 1

Grafisk Design. Komunikation/it. Lavet af Thomas Daugaard. Klasse 1.4, HTX, Roskilde. Side 1 Grafisk Design Komunikation/it Lavet af Thomas Daugaard Klasse 1.4, HTX, Roskilde Side 1 I denne opgave vil jeg gøre rede for den fremgangsmåde jeg har brugt til, at udvikle et grafisk produkt i forhold

Læs mere

Jorden placeres i centrum

Jorden placeres i centrum Arkimedes vægtstangsprincip. undgik konsekvent at anvende begreber om det uendeligt lille eller uendeligt store, og han udviklede en teori om proportioner, som overvandt forskellige problemer med de irrationale

Læs mere

guide gode bakterier sådan får du de hygiejne Stop hysteriet Februar 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide gode bakterier sådan får du de hygiejne Stop hysteriet Februar 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide Februar 2015 Stop hygiejne hysteriet sådan får du de gode bakterier Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 Stop hygiejne-hysteriet INDHOLD SIDE 4 Det er en kæmpe fejl, når vi tror, at vi for

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance Fag: Biologi Hold: 20 Lærer: Harriet Tipsmark Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter 33-34 35-36 37-40 41-49 Introforløb Tur til stranden Ryste sammen tur på klassen. Samle dyr og

Læs mere

SKRIV FORSTÅELIGT - værktøjer til at skrive gode tekster

SKRIV FORSTÅELIGT - værktøjer til at skrive gode tekster SKRIV FORSTÅELIGT - værktøjer til at skrive gode tekster FORORD Denne folder indeholder vejledninger og værktøjer til at skrive tekster, der er vedkommende og relevante personlige og konkrete læsevenlige

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER Forskerne tror, at jordens klima forandres, fordi vi slipper alt for meget ud i naturen. Forstå, hvorfor jordens klima er ved at blive varmere. For at kunne løse dette store problem, må vi hjælpes ad.

Læs mere

Cykel vedligeholdelse

Cykel vedligeholdelse Cykel vedligeholdelse Introduktion Du sidder nu med en guide til, hvordan du kan passe og pleje din cykel, så den ikke tager skade af det hårde danske vejr. Guiden her er hurtigt læst, og vil helt sikkert

Læs mere

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn:

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn: Slutopgave Lav en aftale med dig selv! Hvad vil du gøre anderledes i den kommende tid for at mindske udledningen af drivhusgasser? (Forslag kan evt. findes i klimaudstillingen i kælderen eller på www.1tonmindre.dk)

Læs mere

Lyset fra verdens begyndelse

Lyset fra verdens begyndelse Lyset fra verdens begyndelse 1 Erik Høg 11. januar 2007 Lyset fra verdens begyndelse Længe før Solen, Jorden og stjernerne blev dannet, var hele universet mange tusind grader varmt. Det gamle lys fra den

Læs mere

Forslag til opgavestruktur, typografi og layout

Forslag til opgavestruktur, typografi og layout Forslag til opgavestruktur, typografi og layout Af Maj Wedderkopp, december 2009 Opgavestrukturen er opgavens skelet, der allerede i indholdsfortegnelsen giver et overblik over opgaveelementerne. Sammen

Læs mere

Jordens indre. Spg. 1: Hvad består jordens indre af?

Jordens indre. Spg. 1: Hvad består jordens indre af? Jordens indre Spg. 1: Hvad består jordens indre af? Skorpen: Skorpen er cirka ned til 10 km under jorden. Til jordens centrum er der cirka 6.400 km. Skorpen er meget tynd, og sammenlignes med en æggeskal.

Læs mere

CONTENT MARKETING. video facebook sociale medier artikler linkedin mål pinterest animation content strategi instagram hjemmeside WEMAKEGRAPHICS

CONTENT MARKETING. video facebook sociale medier artikler linkedin mål pinterest animation content strategi instagram hjemmeside WEMAKEGRAPHICS 7VIGTIGE TRICKS TIL DIN CONTENT MARKETING video facebook sociale medier artikler linkedin mål pinterest animation content strategi instagram hjemmeside HVAD ER CONTENT MARKETING Content Marketing er markedsføring,

Læs mere

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er, at Universet udvider sig. Det var den

Læs mere

Forsker: Rotten var ikke skyld i pestepidemi

Forsker: Rotten var ikke skyld i pestepidemi Forsker: Rotten var ikke skyld i pestepidemi Af: Ingrid Spilde, forskning.no 9. juni 2010 kl. 13:09 Det har længe været en kendsgerning, at det var rotten, som spredte Den Sorte Død gennem Europa. Men

Læs mere

L Æ R I N G S H I S T O R I E

L Æ R I N G S H I S T O R I E LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en

Læs mere

Den levende jord o.dk aphicc Tryk: www.gr

Den levende jord o.dk aphicc Tryk: www.gr Den levende jord Brug det afklippede græs som jorddække i bedene. Foto: Mette Kirkebjerg Due. I naturen er jorden sjældent nøgen. Er det mindste vil naturen hurtigt dække det i et kludetæppe af GIV JORDEN

Læs mere

Vi følger Lille Frø og Merete i gennem forestillingen, hvor små og store spørgsmål stilles til livet på jorden.

Vi følger Lille Frø og Merete i gennem forestillingen, hvor små og store spørgsmål stilles til livet på jorden. Glashus - mellemlanding på en skør kugle Undervisningsmateriale for børn fra 8-12 år Undervisningsmaterialet er tænkt som et afsæt for måder at analysere forestillingen. Gennem arbejdsspørgsmål peges der

Læs mere

At trække vejret roligt om natten

At trække vejret roligt om natten Nyviden Syddansk Universitet særnummer oktober 2011 At trække vejret roligt om natten Gåden om iltens opståen Af professor Donald Canfield NYVIDEN oktober 2011 særnummer Særnummer af Nyviden. Redaktion:

Læs mere

Side 1 af 8. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj/juni 16.

Side 1 af 8. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj/juni 16. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 16 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Horsens HF & VUC Hfe Geografi C Marianne Krog

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Astrologi & Einsteins relativitetsteori

Astrologi & Einsteins relativitetsteori 1 Astrologi & Einsteins relativitetsteori Samuel Grebstein www.visdomsnettet.dk 2 Astrologi & Einsteins relativitetsteori Af Samuel Grebstein Fra The Beacon (Oversættelse Ebba Larsen) Astrologi er den

Læs mere

Disposition. Intro Hvad er evolution? Eksempel på nogle beviser Livets design Spørgsmål

Disposition. Intro Hvad er evolution? Eksempel på nogle beviser Livets design Spørgsmål Islam og Evolution Disposition Intro Hvad er evolution? Eksempel på nogle beviser Livets design Spørgsmål Ayat føre til erkendelsen af Allah Sandlig i skabelsen af himlene og jorden (Universet) og i vekslenen

Læs mere

Vejledning for pressekontakt. I mediernes søgelys

Vejledning for pressekontakt. I mediernes søgelys Vejledning for pressekontakt I mediernes søgelys Pressen er vigtig for os I mediernes søgelys vejledning for pressekontakt giver gode råd til, hvordan medarbejdere og ledere håndterer pressen i Køge Kommune.

Læs mere

Vind. Forsøg : Vindenergy 1/12

Vind. Forsøg : Vindenergy 1/12 Vind Af Forsøg : Vindenergy 1/12 Indholdsfortegnelse 1. Generelle facts om vind og vindenergi... 3 Hvilken retning kommer vinden fra?... 3 2. Ideel placering... 5 Forsøg 1:... 7 Teoretisk bestemmelse:...

Læs mere

Fedme, hvad kan vi gøre

Fedme, hvad kan vi gøre Fedme, hvad kan vi gøre Hvorfor overvægtige efter vægttab tager på igen. Af Svend Lindenberg. Copenhagen Fertility Center. Et af de store problemer ved vægttab er, at de fleste overvægtige efter en periode

Læs mere

Naturvidenskabelig metode

Naturvidenskabelig metode Naturvidenskabelig metode Introduktion til naturvidenskab Naturvidenskab er en betegnelse for de videnskaber der studerer naturen gennem observationer. Blandt sådanne videnskaber kan nævnes astronomi,

Læs mere

Guide til pressekontakt

Guide til pressekontakt Dato: 28.11.13 Kunde: Destination Sydvestjylland Konsulent: Karin Toftegaard Matthiesen Telefon: 61558431 E-mail: ktm@related.dk Guide til pressekontakt Related Havneparken, Jyllandsgade 8 7100 Vejle Telefon:

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

Hvad skal vi med fransk

Hvad skal vi med fransk Hvad skal vi med fransk i folkeskolen? Af Nina Hauge Jensen, lektor 52 Med denne lidt provokerende overskrift antyder jeg, at der er nogle grundforståelser vedrørende folkeskolens andet fremmedsprog, som

Læs mere

Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30

Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Ny forskning antyder, at kræft var en sjælden sygdom i oldtiden. Det strider imod mange kræftforskeres opfattelse af sygdommen. Af Andreas R. Graven,

Læs mere

Blast of Giant Atom Created Our Universe

Blast of Giant Atom Created Our Universe Blast of Giant Atom Created Our Universe Artikel af Donald H. Menzel i det amerikanske tidsskrift Popular Science Magazine, december 1932. Menzel var direktør for Harvard Observatory og velbevandret inden

Læs mere

HVORDAN BLIVER ELEVERNE BEDRE TIL AT SKRIVE?

HVORDAN BLIVER ELEVERNE BEDRE TIL AT SKRIVE? HVORDAN BLIVER ELEVERNE BEDRE TIL AT SKRIVE? Workshop 2 Sørup Herregård 15. september 2011 Om stilladseret skriveundervisning Ved Sophie Holm Strøm http://sophiestroem.wordpress.com/ Hvad virker så? Stilladseret

Læs mere

Prædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation

Prædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation Prædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation Salmer: Indgangssalme: DDS 749: I østen stiger solen op Salme før prædikenen: DDS 70: Du kom til vor runde jord Salme efter prædikenen: DDS 478: Vi kommer

Læs mere

The Big Bang. Først var der INGENTING. Eller var der?

The Big Bang. Først var der INGENTING. Eller var der? Først var der INGENTING Eller var der? Engang bestod hele universet af noget, der var meget mindre end den mindste del af en atomkerne. Pludselig begyndte denne kerne at udvidede sig med voldsom fart Vi

Læs mere

Universet. Fra superstrenge til stjerner

Universet. Fra superstrenge til stjerner Universet Fra superstrenge til stjerner Universet Fra superstrenge til stjerner Af Steen Hannestad unıvers Universet Fra superstrenge til stjerner er sat med Adobe Garamond og Stone Sans og trykt på Arctic

Læs mere

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig

Læs mere

REBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3

REBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3 REBECCA HANSSON BABYTEGN Forlaget BabySigning 3 FORORD Da jeg i 2009 blev mor for første gang, blev jeg introduceret til babytegn. Vi brugte det flittigt med vores datter, og da hun var et 1 år, brugte

Læs mere

Geologi 2009 Bogen Geografi C s Hvad hedder teorien om universets dannelse og hvornår menes det at have fundet sted?

Geologi 2009 Bogen Geografi C s Hvad hedder teorien om universets dannelse og hvornår menes det at have fundet sted? Geologi 2009 Bogen Geografi C s. 9 27 Spørgsmål til teksten besvares under læsningen. Jordens dannelse og sporene efter liv 1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg?

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg?

1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg? Grundbogstekst: Tomas Westh Nørrekjær m.fl.: " Naturgeografi C, s. 8-27 Spørgsmål til teksten besvares under læsningen. Jordens dannelse og sporene efter liv 1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke

Læs mere

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen:

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen: Alder: 250 mio. år Oprindelsessted: Oslo, Norge Bjergart: Magma (Vulkansk-bjergart) Genkendelse: har en struktur som spegepølse og kan kendes på, at krystaller har vokset i den flydende stenmasse/lava.

Læs mere

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Polar Bear Et undervisningmateriale til forestillingen Polar Bear for 0. 2. klasse Du skal bruge: tusch Til den voksne Mange børn har hørt

Læs mere

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12 Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...

Læs mere

Din REgnskov. Undervisningsforløb. biiodiversitet og evolution

Din REgnskov. Undervisningsforløb. biiodiversitet og evolution Din REgnskov Undervisningsforløb biiodiversitet og evolution BIO / NATGEO Side 2 DIN regnskov De tropiske regnskove udgør et enestående og fascinerende økosystem. Med deres kompleksitet og udbredelse samt

Læs mere

Fasen kort fortalt Idéfase har to elementer, som I kan afvikle samlet eller delt op i to workshops.

Fasen kort fortalt Idéfase har to elementer, som I kan afvikle samlet eller delt op i to workshops. FASE 4: IDÉ I skal nu bruge jeres viden fra opdagelsesrejsen og tematiseringen som brændstof til at få nye ideer, der giver jer svaret på jeres innovationsspørgsmål. I de foregående faser fik I med stor

Læs mere

Bilag 1: Redegørelser med udgangspunkt i mikro-makrostrukturer (dansk, engelsk, kult)

Bilag 1: Redegørelser med udgangspunkt i mikro-makrostrukturer (dansk, engelsk, kult) Bilag 1: Redegørelser med udgangspunkt i mikro-makrostrukturer (dansk, engelsk, kult) En redegørelse er en sammenfatning af hovedideerne i en ikke-litterær tekst. Når man skal redegøre, gælder det altså

Læs mere

Hovedpinepiller er lige så hormonforstyrrende som ftalater 8. november 2010 kl. 11:12

Hovedpinepiller er lige så hormonforstyrrende som ftalater 8. november 2010 kl. 11:12 Hovedpinepiller er lige så hormonforstyrrende som ftalater 8. november 2010 kl. 11:12 Smertestillende håndkøbsmedicin har samme hormonforstyrrende effekt som de frygtede ftalater i vores miljø. Det kan

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE OG FJERN- VARMEN Lærervejledning til modul 3. Fra skraldespand til radiator

GENTOFTE KOMMUNE OG FJERN- VARMEN Lærervejledning til modul 3. Fra skraldespand til radiator GENTOFTE KOMMUNE OG FJERN- VARMEN Lærervejledning til modul 3 Fra skraldespand til radiator Indledning Ideen med dette undervisningsmodul er, at teorien bag fjernvarmesystemet forklares, så eleverne får

Læs mere

Forfatter: Sanne Nørgaard Larsen Cand.mag. i retorik, grafiker og kommunikationskonsulent hos Rambøll By og Trafik

Forfatter: Sanne Nørgaard Larsen Cand.mag. i retorik, grafiker og kommunikationskonsulent hos Rambøll By og Trafik En god visuel fremstilling kan skabe overblik, vise sammenhænge og levere blikfang. Men hvordan gør man? Den praktiske side giver råd til at få din visuelle kommunikation til at hænge sammen. Bibliografisk

Læs mere

Skriv bedre til nettet. ITU, april 2009 Helle Egly

Skriv bedre til nettet. ITU, april 2009 Helle Egly Skriv bedre til nettet ITU, april 2009 Helle Egly Helle Egly - baggrund Kommunikationsrådgiver i Økonomistyrelsen www.oes.dk Webredaktør i MSN, Microsoft Danmark www.msn.dk Webjournalist i Scandinavia

Læs mere

Vandafstrømning på vejen

Vandafstrømning på vejen Øvelse V Version 1.5 Vandafstrømning på vejen Formål: At bremse vandet der hvor det rammer. Samt at styre hastigheden af vandet, og undersøge hvilke muligheder der er for at forsinke vandet, så mindst

Læs mere

Lærervejledning danskedinosaurer.dk

Lærervejledning danskedinosaurer.dk Lærervejledning danskedinosaurer.dk Af Henrik Nørregaard, Naturfagskonsulent Indhold, lærervejledning: Bag om danskedinosaurer.dk Emne og målgruppe Fælles Mål Anvendelighed i forhold til klassetrin Forslag

Læs mere

Oversigt. Det gode liv om mennesker, natur, ansvar og e7k. Intro E7k Klimaforandringer Case: Kød Mod 7l at handle? Afslutning 14/11/13

Oversigt. Det gode liv om mennesker, natur, ansvar og e7k. Intro E7k Klimaforandringer Case: Kød Mod 7l at handle? Afslutning 14/11/13 Det gode liv om mennesker, natur, ansvar og e7k Mickey Gjerris Lektor, Ph.d. Københavns Universitet & Det E7ske Råd Intro E7k Klimaforandringer Case: Kød Mod 7l at handle? Afslutning Oversigt 1 Intro 2

Læs mere

Gudsbilleder og menneskebilleder

Gudsbilleder og menneskebilleder Tema 1 Lektion C Opgave 1 Gudsbilleder og menneskebilleder (gruppearbejde fx i grupper à fire samt individuel øvelse) Materialer: Kort om Gud (RPF) + evt. papir/lærreder, pensler og maling Spred kortene

Læs mere

Blå Energi ved Nordborg Spejderne. Det blev det til:

Blå Energi ved Nordborg Spejderne. Det blev det til: Blå Energi ved Nordborg Spejderne Ide oplæg: Leder: - Udgangs punkt var at lave mad på en nemmer og mere brænde besparende måde - - - Træ pille komfur og så får vi også en ovn Trop: - Vil gerne have mobilen

Læs mere

Vort solsystem Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Vort solsystem Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Vort solsystem Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Hvilken måleenhed måles kræfter i? Der er 5 svarmuligheder. Sæt et kryds. joule newton pascal watt kilogram Opgave 2 Her er forskellige

Læs mere

18. Effektiv Medlemskommunikation

18. Effektiv Medlemskommunikation 18. Effektiv Medlemskommunikation Det ser let ud, når det virker kommunikationen. Men når det ikke gør, kan det være svært at spotte, hvor det går galt. Men forskellen på, om man når og engagerer målgruppen,

Læs mere