Projekttitel: Unge i Vækst. Kommune/uddannelsessted: Haderslev Kommune. Journalnummer: Dato: 31. Maj Vejledning:

Transkript

1 Slutrapport for aktiviteter og resultater fra projekter i satspuljen Ung og sund Sundhedsfremme for unge uden for eller på vej ud af uddannelse Projekttitel: Unge i Vækst Kommune/uddannelsessted: Haderslev Kommune Journalnummer: Dato: 31. Maj 2011 Vejledning: Slutrapporten sammenfatter hele projektets forløb og resultater. Dette skema bruges til sammenfatningen. Skemaformen er beregnet på korte, præcise besvarelser af de enkelte spørgsmål. De fleste rubrikker er beregnet på en kort tekst, nogle få på tal. Hvis det kniber med pladsen kan man evt. supplere i kommentarfeltet under hvert skema. Men kort er godt, også i denne sammenhæng. Ikke alle rubrikker er relevante for alle projekter spring irrelevante rubrikker over. I slutrapporten indarbejdes de væsentligste informationer fra tidligere statusrapporter, resultater og erfaringer fra projektåret 2010/11, samt resultater fra evt. egenevaluering. Der gives en samlet vurdering af projektet. Relevante materialer og rapporter fra projektet kan vedlægges som bilag. Til afsluttende rapportering hører også et afsluttende, revisorpåtegnet regnskab, jf. tilsagnsskrivelser og regnskabsinstruks. Regnskabet indsendes særskilt. Det udfyldte slutrapport-skema, samt eventuelle bilag, bedes mailet senest 31. maj 2011 til ams@sst.dk Fristen for indsendelse af afsluttende regnskab er 31. august Regnskabet mailes til cff@ssst.dk skriv j.nr. og Regnskab for ung og sund på. De enkelte slutrapporter for aktiviteter og resultater vil blive offentliggjort på hjemmesiden under de kommunale projekter. Den samlede, tværgående evaluering for Ung & Sund, der udarbejdes af NIRAS, vil ligeledes blive offentliggjort på hjemmesiden.

2 1. Projekt resumé Brug evt. sammenfatningen af det enkelte projekt fra sammenskrivning af statusrapport 2010, suppler og juster, hvor det er relevant Unge i Vækst - Haderslev Kommune Forankring: Haderslev Kommunes Sundheds- og Forebyggelsesafdeling i samarbejde med Skoleafdelingen og Ungdomsuddannelserne i Haderslev. Projektformål: At give flest mulige af de unge på kanten af uddannelsessystemet i Haderslev et sundhedsmæssigt løft på netop det felt, som den enkelte unge har behov for. At give fagpersoner med daglig berøring af denne gruppe unge ideer, redskaber og modeller til, hvordan der kan arbejdes med sundhedsfremme i forhold til målgruppen. Projektets målgruppe: Unge på kanten af uddannelsessystemet Fagpersoner med daglig berøring til unge Samarbejdspartnere: UngeNetværket Netværket, der arbejder for, at 95 % af en årgang i Haderslev gennemfører en ungdomsuddannelse Sundhedsfabrikken Socialpædagogiske tilbud Ungdommens Uddannelsesvejledere SSP PPR Ungdomsskolen Folkeskolernes overbygning 10. Klasse Skolen Ungdomsuddannelserne Jobcentret Foreningslivet i Haderslev Kommune

3 Hovedaktiviteter: Kursusforløb i Vækstsamtaler for fagpersoner Vækstsamtaler med unge Sundhedsfremmende aktiviteter på Produktionsskolen, EUC-Syd (Teknisk Skole), EGU og socialpædagogiske opholdssteder Madklubber Netværksskabende aktiviteter Metoder: Skabe samarbejde omkring unges trivsel I samarbejde med samarbejdspartneren finde ud af hvad der går godt, hvilke udfordringer de mener at have i forhold til de unges trivsel, hvilke muligheder der er for at øge de unges trivsel og til sidst blev der lavet aftaler. Rekruttering af deltagere: Er sket gennem de fagprofessionelle Arena: Ungdomsuddannelserne Folkeskoler Socialpædagogiske opholdsteder

4 2. Projektets organisation Projektets organisation i (hovedparten af) : Projektledelse (indplacering i organisation, projektejer, projektleder (antal timer / uge) Projektmedarbejder(e) Styregruppe Vigtigste samarbejdspartnere Beskriv: - Projektkoordinator 37 timer, placeret i afd. for Sundhed og Forebyggelse Beskriv: - Timelønnede til at varetage undervisning og gennemførelse af vækstsamtaler - Timelønnede til at varetage opgaver i forbindelse med gennemførelse af madklubber - Timelønnede til at supervisere og gennemføre kost- og motionsaktiviteter på forskellige ungdomsuddannelser - Praktikanter fra studiet Ernæring og Sundhed på UC-SydDanmark Beskriv: Følgende steder var repræsenteret: - De socialpædagogiske opholdssteder - UngeNetværket - Ungdommens Uddannelsesvejledning - Misbrugs- og socialkonsulentrådgivning - Børn og Familie - Foreningslivet - UC-SydDanmark - Lederen af Jobcentrets ungeteam - Lederen af Produktionsskolen - Sundhedschefen - Sundhedskonsulenten - Projektkoordinatoren Beskriv: UngeNetværket - Et professionelt netværk af kommunalt ansatte og eksterne samarbejdsparter, som koordinerer den tværfaglige indsats i samarbejde med og om udsatte unge i alderen år i deres nærmiljø. Netværket, der arbejder for, at 95 % af en årgang i Haderslev gennemfører en ungdomsuddannelse - Deltagerne er professionelle, der arbejder rundt om de unge i Haderslev som er repræsentanter fra kompetencegivende ungdomsuddannelser i Haderslev, UU-vejledningen, Unge i Vækst, samt Uddannelsesbyen Haderslev.

5 Sundhedsfabrikken - Deltagere er ungdomsuddannelserne, Center for Undervisningsmidler - Uddannelsesbyen Haderslev og Unge i Vækst. Mentornetværket - Omfatter virksomhedsmentorer, sociale mentorer og Uddannelsesmentorer. Kommentar: UngeNetværket har udtalt, at de er blevet styrket og løftet med god brobygning til andre samarbejdsparter gennem aktiviteter iværksat af Unge i Vækst. Netværket er blevet styrket, fordi der har været midler til at iværksætte aktiviteter eksempelvis netværksskabende møder, fyraftensmøder m. forskellige sundhedsfremmende temaer og gennem madklubben Spis Sammen. Ungenetværket er blevet mere synligt og har fået flere samarbejdsparter. Repr. fra UngeNetværket mener ligefrem af de netværksskabende aktiviteter har haft indflydelse på det betydelige fald der har været af kriminalitet begået af unge i Haderslev Kommune.

6 3. Samlet oversigt over projektets hovedindsatser skema A, B, C Angiv hvilke hovedaktiviteter, der er afholdt (og hvilke, der måtte være aflyst/revideret) anfør hovedindsatser opdelt på kategorier A-C i aktivitetsskemaer. A+B er især for type 1 projekter, C er især for type 2 projekter, men udfyld kategorier, der har været med i jeres projekt. 3 A. Beskriv rammer og strukturelle tiltag Sundhedsudvalg / råd Hvornår i? Hvem/hvor? Fokus på K-R-A-M-S / andet? Sundhedspolitikker og regler Midt i Tværkommunalt nedsat arbejdsgruppe Udarbejdelse af en kommunal Alkohol- og misbrugspolitik Kost-kantinetilbud Fra 1 år inde i projektet til projektets afslutning EUC-Syd (Teknisk Skole) og EGU Der har været forskellige former for morgenmadsordninger Rammer til fremme af fysisk aktivitet Fra ½ år inde i til projektets afslutning Socialpædagiske opholdsteder, VUC, Produktionsskolen, EUC-Syd Undervisning i form af learning by doing for de fagprof. og unge på socialpædagogiske opholdsteder, Produktionsskolen, EUC-Syd Andet: Pædagogiske tiltag, der også har haft en netværksskabende effekt Fra 1 år inde i til projektets afslutning Alle der arbejder med unge Øge kendskabet til den anerkendende tilgang gennem undervisning i og gennemførelse af Vækstsamtaler. Vækstmodellen er blevet et arbejdsredskab

7 3 B. Beskriv aktiviteter for unge Vejledningsforløb - individuelle - gruppe - både / og Kursus / undervisningsforløb Gruppebaseret sundhedsfremmende forløb (fx madklub, motionsklub) Hvornår i? 1½ år inde i og frem til afslutningen Fra ½ år inde i til projektets afslutning Fra ½ år inde i til projektets afslutning Fra ½ år inde i til projektets afslutning Hvem / antal deltagere? Unge der var på kanten af uddannelsen. 8. kl. elever inden og efter de var kommet i 9. kl. Unge m. tilknytning til et socialpædagogisk tilbud og elever på EGU og Produktionsskolen. Antallet af deltagere har været meget forskelligt fra et par stykker til hele Produktionsskolen m. omkring 90 elever. Alle unge og voksne med tilknytning til unge - ca. 300 Unge tilknyttet ungdomsklubben eller et socialpædagogisk tilbud. De første gange var der 2-10 deltagere. Antal forløb i alt: Ca. 90 individuelle 7 forskellige forløb 6-8 ugers forløb 1 gang om ugen i sept Siden sept dec gang om ugen. Jan maj 2011 Antal timer pr. forløb: Fokus på K-R-A-M-S / andet? 3-5 timer Trivsel og selvværd 4-12 uger med timer pr. uge Kost og motion 3 timer pr. gang Sund mad og socialt samvær Metode*: Vækstsamtaler, hvor Vækst- Modellen er anvendt / coaching Undervisning i form af learning by doing for de fagprof. og unge på socialpædagogiske opholdssteder, Produktionsskolen og EGU Det første ¾ år var madklubben et selvstændigt tilbud, hvilket gjorde det svært at få deltagere. Efter at det blev i samarbejde med

8 Events Andet: Gennemført en ungeprofilundersøgelse og udarbejdet undervisningsmateriale med udgangspunkt i ungeprofilen 1½ år inde i 2 ½ år inde i 1½ år inde i Fra ½ år inde i til projektets afslutning 1½ år inde i og frem til afslutningen I har der været mellem 5-15 pr. gang 3-7 pr. gang. Elever på VUC og andre interesserede 2 gange om ugen. I alt 60 gange 8 uger 1 time Byen som motionsrum udendørsmotion i samarbejde m. DGI socialpædagogiske tilbud eller en del af Ungdomsklubbens aktivitet har det fungeret rigtig godt Fælles motion 8. og 9. kl. Filosofiundervisning 4-14 pr. gang. 8 uger 1 time Dans Fælles dans Elever på VUC og andre interesserede Alle unge og voksne med tilknytning til unge - ca. 300 I alt 1516 unge fordelt på årg. i folkeskolen, 10.kl og 1. årg. på ungdomsuddannelserne 5 2 ½ Søvn, Krop og identitet, Sund økonomi, Filmarrangement Det tog mellem min. at udfylde pr. elev Undersøgelsen berører følgende områder: Trivsel i skolen og i fritiden, motionsvaner, kostvaner, seksuelle erfaringer og viden om sex, alkoholvaner, rygevaner, brug af narkotiske stoffer, lovovertrædelser, uddannelsesvalg, social pejling herunder holdnin- Fyraftensmøder med fælles spisning Der er arbejdet med flertalsmisforståelse. Ved hjælp af anvendelsen af clickere er resultaterne fra ungeprofilundersøgelsen blevet diskuteret med unge, forældre, og fagpersoner, der arbejder med unge

9 * her anføres evt. særlig dialog/sundhedspædagogisk metode, fx motiverende samtale, du bestemmer, etc. ger til brugen af rusmidler samt forudfattet mening om jævnaldrenes brug af rusmidler.

10 3 C. Beskriv opkvalificering af professionelle Hvornår i? Hvem / antal Deltagere? Antal forløb i alt: Antal timer pr. forløb: Fokus på K-R-A-M-S / andet? Fokus på særlig sundhedspædagogisk metode / hvilken? Kursus / undervisningsforløb Temadage: Netværksskabende møder Temadage: 1 år inde i og frem til afslutningen Godt 1 år inde i og frem til afslutningen Lige før projektets afslutning 250 undervisere og andre der arbejder med unge Undervisere og andre der arbejder med unge. Deltagerantal: (21 forskellige parter var repr.) (24 forskellige parter var repr.) (de 3 gymnasiale ungdomsuddannelser 5. 8 (4 forskellige parter var repr.) (40 forskellige parter var repr.) Alle ansatte på EUC-Syd (50) Der har været afholdt 7 kursusforløb. Det første blev udbudt, de øvrige 6 er blevet iværksat på grund af efterspørgsel Det første forløb var på 30 timer, de øvrige har været på ca. 12 timer. Derudover har der været supervision Trivsel og selvværd 1. Unge og misbrug Netværksmøde 2. Unge i uddannelse og arbejde 3. Læring og identitet 4. Knæk studiekoden 5. Kognitive vanskeligheder ved misbrug 6. Anerkendende arbejde i skoler og lokalsamfund 1 1½ Foredrag om hvordan samspillet mellem arbejdets indhold og Vækstsamtaler hvor Vækstmodellen anvendes Opdatering af faglig viden samtidig med at der var mulighed for at få et øget kendskab til, hvordan andre arbejder med samme problemstillinger. Styrkelse af samarbejdsrelationer EUC-Syd ønsker at opprioritere sundhed og trivsel i hverdagen. De vil i

11 Sparring, supervision Andet: Udarbejdet undervisningsmateriale med udgangspunkt i lokalt udarbejdet ungeprofil Forældrearrangement: Hvordan overlever jeg med en teenager i huset 1½ år inde i og frem til afslutningen 2 år inde i og frem til afslutning 1½ år inde i og frem til afslutningen 2 år inde i Ca. 80 undervisere og andre der arbejder m. unge, der har deltaget i kursus forløb i Vækstsamtaler Ca folkeskolelærere og deres kollegaer, der har deltaget i kursus i vækstsamtaler Undervisere og andre der har kontakt med unge 200 forældre og andre der har kontakt med unge de personlige egenskaber og ressourcer kan give udslag i positive eller negative stressoplevelser og reaktioner første omgang arbejde med personalet og på sigt indarbejde sundhed og trivsel i alle undervisningsforløb / hverdagen. Foredraget er en opstart, det følges op af mere konkrete aktiviteter Ca timer Trivsel De, der havde henvist unge til vækstsamtaler deltog i samtalerne og har efterfølgende selv kunne gennemføre vækstsamtaler 6 1½ time Trivsel Vækstsamtaler 1 2½ time Unge og forældres trivsel Hvad tror vi? Hvad ved vi om de unge? Der er arbejdet med flertalsmisforståelser Foredrag fulgt op m. kursus i filosofi for 8. og 9. kl. Kommentarer til opkvalificering af professionelle: Vigtigt at synliggøre små successer og det gode i en aktivitet, det gør, at der kommer øget efterspørgsel i forhold til at få kendskab til den pågældende arbejdsmetode eller det faglige område. Vigtigt at aktiviteterne planlægges og gennemføres i samarbejde med de enkelte samarbejdsparter, således at det, de efterspørger også er det, de får.

12 4. Projektets hovedresultater Hvad er projektets vigtigste resultater i forhold til målsætningerne? At øge de unges trivsel, selvværd og (kompetencer til) sundhed Beskriv: At de unges trivsel kan fremmes gennem henholdsvis vækstsamtaler, motion og / eller morgenmad At afprøve nye metoder til dialog med unge på kanten af uddannelsessystemet, så deres mulighed for at vælge et sundt liv, øges At give professionelle, der møder de unge, redskaber til at håndtere unges sundhedsrelaterede problemer Andet: At skabe netværk mellem alle der har kontakt til unge, således at der bliver øget samarbejdsrelationer i arbejdet omkring de unge Beskriv: At der har været mulighed for at afprøve vækstsamtaler med udgangspunkt i Vækstmodellen. Den kan bruges i hele dens form eller bare være med til at fremme fokus på den anerkendende tilgang At lade psykologer ved PPR gennemføre undervisning og supervision i forhold til anvendelse af vækstsamtaler i folkeskolen At afprøve om kost og motion kan anvendes til at skabe bedre kontakt til de unge og om kost og motion har indflydelse på de unges trivsel Beskriv: At de professionelle finder vækstsamtaler relevante at anvende i hele dens form i forhold til samtaler At de finder at kendskabet til vækstsamtaler har øget deres bevidsthed omkring en mere anerkendende tilgang til de unge og evt. deres forældre At de professionelle kan se en værdi i at anvende kost og motion som et middel til at skabe bedre kontakt til de unge og at kost og motion øger de unges fysiske velvære Beskriv: At der gennem alle tilbud til de professionelle skabes netværk, der styrker samarbejdet omkring de unge, der er på kanten af uddannelsessystemet Giv gerne vurdering af specifikke aktiviteter, jf. spm 3. Medtag også evt. områder, hvor projektet ikke gav de forventede resultater:

13 5. Projektets afslutning og forankring Afslutning og forankring Videreføres organisation og samarbejdsrelationer? Hvordan? Beskriv: Der findes forskellige etablerede netværk i Haderslev Kommune, der sammen vil kunne løfte opgaven med at fastholde og udvikle de samarbejdsrelationer, der er skabt gennem Unge i Vækst. Unge i Vækst har været aktiv i alle netværkene i hele og der har i hele været arbejdet på at disse netværk vil kunne videreføre samarbejdsrelationerne. UngeNetværket - Et professionelt netværk af kommunalt ansatte og eksterne samarbejdsparter, som koordinerer den tværfaglige indsats i samarbejde med og om udsatte unge år i deres nærmiljø. Ungeteamet Jobcentret som er etableret i Jobcentret, men endnu ikke har et helt klart overblik over den kommende arbejdsform. De er en del af den lovpligtige ungeindsats og har målgruppen unge under 30 år. Mentornetværket, der nu omfatter alle former for mentorordninger i Haderslev Kommune og som er forankret i det Lokale Beskæftigelses Råd. Netværket, der arbejder for, at 95 % af en årgang i Haderslev gennemfører en ungdomsuddannelse. - Et veletableret netværk, hvor alle ungdomsuddannelser, Arbejdsmarkedsskolen og UU mødes og samarbejder med det formål, at højne andelen af unge i Haderslev, der gennemfører en ungdomsuddannelse. Videreføres aktiviteter? Hvilke og hvordan? Sundhedsfabrikken - Et netværk, hvor alle ungdomsuddannelser, afd. for Sundhed og Forebyggelse og Center for Undervisningsmidler samarbejder med det formål, at unge får et sundt liv med mere selvværd og øger chancerne for at gennemføre uddannelsesforløbet gennem et godt skolemiljø. Der fokuseres på KRAMs-faktorerne med henblik på bevidstgørelse og forståelse hos eleverne for en sund livsstil. Udgangspunktet er det brede og positive sundhedsbegreb. I Sundhedsfabrikken er der gennem Sundhedsudvalget afsat midler til sundhedsfremmende aktiviteter. Der vil blive arbejdet på, at Netværket, der arbejder for, at 95 % af en årgang i Haderslev gennemfører en ungdomsuddannelse og Sundhedsfabrikken vil blive til et netværk. Beskriv: Vækstsamtaler der bygger på VækstModellen anvendes på alle niveauer i afd. for Børn og Familie. Skoleafd. med PPR som iværksætter har i arbejdet på at øge kendskabet og brugen af vækstsamtaler i folkeskolen, dette arbejde vil blive videreført. EUC-Syd finder anvendelsen af vækstsamtaler meget anvendelige i deres arbejde, de har foreslået at kendskabet til vækstsamtaler bliver en del af det pædagogiske forløb, som faglærerne skal have, for

14 at kunne undervise på Teknisk Skole. Det formodes, at EUC-Syd på lang sigt vil arbejde på, at alle medarbejdere får kendskab til vækstsamtaler og brugen af disse. Jobcenteret er meget interesseret i at få et øget kendskab til vækstsamtaler og vil gennem Ungeteamet og det Lokale Beskæftigelsesråd arbejde på, at få kendskabet og anvendelsen af vækstsamtaler udviklet til brugen i Jobcenterets regi. Kompetenceudviklingen vil formodentlig ske gennem Mentornetværket, der afholder kurser for mentorer. Hvordan formidles projekterfaringer og resultater lokalt? KRAMS: Produktionsskolen og EGU har i arbejdet på at få etableret en sundhedsprofil, hvor sundhedsfremmende aktiviteter er en del af hverdagen. Dette arbejde vil blive videreført og videre udviklet i den daglige drift. Deres arbejde og erfaringer vil kunne inspirere andre uddannelsesinstitutioner til at integrere sundhedsfremme i hverdagen. Beskriv: Projekterfaringer og resultater er løbende igennem hele blevet videregivet til relevante modtagere i forbindelse med forskellige samarbejdsrelationer, især gennem deltagelse i de ovennævnte netværk, som vil fortsætte deres arbejde som hidtil. I og med at alle aktiviteter er iværksat og gennemført sammen med relevante samarbejdsparter, vil der efter projektets afslutning være mange, der er i besiddelse af erfaringer og de vil gennem deres daglige arbejde videregive erfaringerne. Eksempelvis har EUC-Syd i foråret 2011 på eget initiativ skrevet artiklen Hvad er det gode ved en Vækstsamtale?. Artiklen, der var på 2 sider, har været i EUC-Syd s personaleblad, der dækker alle 4 EUC-Syd afd. i Sønderjylland. Unge i Vækst afsluttes officielt ved at projektkoordinatoren fremlægger projekterfaringer og resultater for Sundhedsudvalget og Netværket, der arbejder for, at 95 % af en årgang i Haderslev gennemfører en ungdomsuddannelse, hvor også Sundhedsfabrikken er inviteret

15 6. Hvad er projektets vigtigste erfaringer / fremadrettede anbefalinger mht. organisation og samarbejde? Medtag gerne både fremmende og hæmmende faktorer Projektets vigtigste erfaringer / fremadrettede anbefalinger mht. organisation og samarbejde er: Beskriv: Der er vedlagt: Slutevaluering af Unge i Vækst udarbejdet af NIRAS maj 2011 og artiklen Hvad er det bedste ved en Vækstsamtale??? skrevet af underviser i ungdomsklassen EUC-Syd Haderslev Benny Skødt-Rasmussen til EUC-Syds personaleblad. Det har været en stor fordel, at projektet har været placeret i afd. for Sundhed og Forebyggelse, der ikke varetager driftsopgaver i forhold til Børn og Unge og Uddannelse. Samarbejdsrelationerne har fra alle parter derfor været ret fordomsfri, hvilket har gjort det forholdsvis let at etablere og fremme samarbejdsrelationer. Resume fra Slutevaluering af Unge i Vækst er indsat her: Hovedformålet for indsatsen er, at udvikle og afprøve nye metoder og dialogredskaber i arbejdet med sundhedsmæssigt udsatte unge, og forventningen var, at projekterne gennem forebyggelse og sundhedsfremme kunne fastholde flere unge i uddannelsessystemet. Unge i Vækst har haft tre overordnede indsatsområder: 1. Opbygning af varige samarbejdsrelationer i det brede netværk omkring de unge 2. Direkte sundhedsfremmende initiativer for de unge 3. Kompetenceudvikling for de fagprofessionelle, der arbejder indenfor området. Projektet har gennem bl.a. faglige oplæg, temadage, netværksmøder samt dialog med etablerede netværk i kommunen skabt gunstige forhold for tværfagligt og -sektorielt samarbejde og tilskyndet relevante parter til at indgå dialog om, hvordan indsatsen for udsatte unge bedst kan tilrettelægges. Resultatet har været, at fagpersoner i projektets netværk, i højere grad end før, tænker samarbejde og handler ud fra det kendskab til andre personer, de har opnået gennem projektet. Flere netværksdeltagere giver udtryk for, at det har været afgørende, at der i projektet har været en person, som har kunnet følge op på aftaler, udviklingsområder og samarbejdspotentiale. De samarbejdsrelationer, som er blevet understøttet gennem af projektkoordinatoren, tænkes fremadrettet forankret og formaliseret i nogle af de blivende netværk, som findes på området. Det andet indsatsområde er direkte sundhedsfremmende aktiviteter rettet for unge i målgruppen. Der er bl.a. gennemført KRAM-aktiviteter (fx motionsaktiviteter, madklubber, foredrag med fokus på KRAM-emner, aktiviteter og vækstsamtaler efter Vækstmodellen). De fleste aktiviteter er med succes gennemført i et samarbejde mellem Unge i Vækst og de lokale skoler og institutioner. Dermed bliver aktiviteterne også en del af det netværks- skabende arbejde, som kan sikre en videreførelse af aktiviteterne efter projektets afslutning. Resultaterne viser, at en stor del af de unge har fået udbytte af aktiviteterne enten i form af gode sundheds-oplevelser, større viden, forbedrede handlekompetencer eller ændret adfærd men erfaringerne viser også, at det er svært at involvere de unge, som mangler motivation eller ikke i forvejen er aktive. Dog er der også på enkelte skoler igangsat obligatoriske aktiviteter og opstillet sundere rammer, som kan medføre virkninger i en bredere målgruppe. Samtaler efter Vækstmodellen har i været en stor succes for de fleste unge, som har modtaget tilbuddet. De unge

16 har oplevet et løft i forhold til deres selvværd, en større trivsel og en bedre motivation for faglig forbedring samt redskaber til at omsætte motivation til handling. Det sidste indsatsområde i projektet er kompetenceudvikling af de fagpersoner, som arbejder med målgruppen til dagligt. I denne indsats er bl.a. samarbejdet med UC Syd om udviklingen af en række uddannelsespakker, som skal understøtte det sundhedsfremmende arbejde med udsatte unge. Målet er ligesom ved første indsatsområde at styrke det tværfaglige samarbejde og sikre en bedre sammenhæng i indsatsen over for målgruppen ved at de gode metoder i arbejdet med de unge forankres. Resultaterne af indsatsen har udover et direkte fagligt udbytte for deltagerne været, at opbygningen af netværk og tværfaglige samarbejdsrelationer er blevet understøttet.