BRANDSIKRING AF BYGGERI

Transkript

1 RESUME Brandsikkerhed er vigtigt, men hvordan kan vi øge fokus på brandsikkerheden i nye og ældre bygninger? Og hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved brand? Martin Bach Kofoed Gummesen Bygningskonstruktør 7. Semester 2015 BRANDSIKRING AF BYGGERI -Om brandsikkerhed i ældre og nye bygninger

2

3 Titelblad Rapport titel : Brandsikring af byggeri Skole : Bygningskonstruktør UCN Aalborg Sofiendalsvej 60, 9200 Aalborg SV 7. Semester, BKAA0912 Udarbejdet af : Martin Gummesen @ucn.dk Vejleder : Kenneth Lykke Hansen Skrifttype : Calibri - Størrelse 11 Udarbejdet i perioden : til Oplag : 1 digitalt eksemplar Antal sider : 71 sider Antal normalsider : tegn/2.400 tegn pr. normalside = 37,44 sider Antal bilag : 3 stk Afleveringsdato : klokken i

4 Forord Følgende speciale er udarbejdet på Teknologi og Business ved University College Nordjylland. Rapporten er udarbejdet på Bygningskonstruktøruddannelsens 7. semester, af Martin Gummesen. Rapportens titel er: Brandsikring af byggeri Om brandsikkerhed i ældre og nye bygninger. Jeg har igennem mit arbejde som deltidsbrandmand ved Beredskabscenter Aalborg, stiftet bekendtskab med mange forskellige brande i ældre og nye bygninger og ønsker, at specialet må være med til at øge fokus på brandsikkerheden i bygninger generelt, men i særdeleshed brandsikkerheden i ældre bygninger. Specialet er skrevet til beredskabsinspektører og fagpersoner som har en bred viden om brandsikring af byggeri i det daglige, og som har et ønske om at lave en bedre brandsikring af bygningsmassen i Danmark, og i særdeleshed i gamle bygninger med historisk værdi. Jeg takker alle, der har bidraget til rapporten - i særdeleshed takkes Hotel Direktør, Sven Eskildsen fra Hotel Randers, Christian Green fra COWI, samt Beredskabschef Peter Allentoft fra Randers Brandvæsen, for bidrag til rapporten. Underskrift : Martin Gummesen ii

5 Indholdsfortegnelse BRANDSIKRING AF BYGGERI 1 Læsevejledning Resumé Indledning Problemstilling Problemformulering Metode Afgrænsning Brandkravenes historie Fælles europæisk brandklassifikation Klassifikation af konstruktionselementer Delkonklusion Nutidens brandkrav Funktionsbaserede brandkrav Anvendelseskategorier Delkonklusion Brandteknisk design af bygninger Eksempelsamling om brandsikring af byggeri Information om brandteknisk dimensionering Brandteknisk komparativ analyse Brandteknisk konsekvensanalyse Brandteknisk risikoanalyse Kritiske forhold for personer Evakuering Flugtveje i bygningen Dimensionering af flugtvejene Aktive brandsikrings tiltag Automatisk brandalarmeringsanlæg (ABA) Automatisk branddørslukningsanlæg (ABDL) Automatisk vandsprinkleranlæg (AVS) Ansvarlige personer Delkonklusion Brandteknisk dimensionering i praksis Metode iii

6 Grundlag for den brandtekniske dimensionering Acceptkriterier Delkonklusion Byggesagen og brand Myndigheder Bygningsmyndigheden Brandmyndigheden Brandsyn Driftsmæssige forskrifter Delkonklusion Brandsikring af byggeri Brandsikring i den daglige drift Delkonklusion Brandsikkerhed i bygninger opført før Poul Buås vej i Aalborg Randers hotel Hotel Randers historie Branden på hotel Randers Øvelse Det nye Hotel Randers Brandmæssig bygningsgennemgang Økonomiske omkostninger for Hotel Randers Delkonklusion De samfundsøkonomiske omkostninger ved brand Konsekvenser ved brand Direkte omkostninger som følge af brand Menneskelige omkostninger som følge af brand Direkte fysiske omkostninger som følge af brand Indirekte omkostninger som følge af brand Omkostninger for virksomheder Omkostninger til administration af brandforsikringer Omkostninger der afspejler samfundets parathed til at håndtere brand Omkostningen ved at have et redningsberedskab Omkostningen til forebyggelse Totale samfundsøkonomiske omkostninger iv

7 Fakta fra Europa Delkonklusion Konklusion Perspektivering Bibliografi Bilag De nye brandklassifikationer Byggematerialernes brandklassifikation Bilag 2 Interview med Hotel Direktør Sven Eskildsen fra Hotel Randers Transskription af interview med hoteldirektør Sven Eskildsen, fra Hotel Randers Bilag 3 Indeksregulering til brug for de samfundsøkonomiske omkostninger v

8 vi

9 1 Læsevejledning Billed- og tabel nummereringen vil bestå af et tal, et punktum og igen et tal. Tallet før punktummet indikerer, hvilket kapitel figuren findes i, mens tallet efter viser, hvilket løbenummer figuren har i kapitlet (f.eks. fjerde figur i kapitel tre hedder Figur 3.4). Kildehenvisninger i rapporten angives efter Harvard-metoden. Der afviges dog fra denne metode ved publikationer fra organisationer - eksempelvis Dansk Standard. Her angives i stedet løbenummer for at lette læsevenligheden. I litteraturlisten vil den resterende information omkring kilderne være listet. Rapporten er opsat til duplex printning så alle nye kapitler starter på en ulige side. 1

10 2

11 2 Resumé Dette speciale omhandler brandsikringen af byggeri med hovedfokus på brandsikring af ældre bygninger med historisk værdi. Rapporten giver en gennemgang af de overvejelser der skal gøres i forbindelse med brandsikringen af nybyggeri, samt hvad vi kan gøre for at øge brandbevidstheden hos personerne der anvender den eksisterende bygningsmasse. Analysedelen af rapporten omhandler blandt andet branden på Hotel Randers den 4. juni Her er der foretaget et interview med Hotel Direktør Sven Eskildsen fra Hotel Randers. Sven Eskildsen har bidraget med hans mening omkring brandsikringen af ældre bygninger samt hvordan man eventuelt kunne øge brandsikkerheden i disse bygninger, set fra hans synspunkt. 3

12 4

13 3 Indledning Specialet omhandler brandsikring af byggeri, samt hvad vi kan gøre for at sikre vores eksisterende bygningsmasse mod brand. I den første del af specialet beskrives historien bag de funktionsbaserede brandkrav vi har i dag. Endvidere er det beskrevet hvilke myndigheder der varetager sagsbehandlingen af de forskellige byggesager. I analysedelen af specialet er branden på Hotel Randers i juni måned 2015 anvendt som en case for derigennem at belyse nogle af problemstillingerne der er ved brandsikringen af ældre bygninger. Til sidst i specialet er der redegjort for de samfundsøkonomiske omkostninger ved brand, for derigennem at belyse hvilke konsekvenser en brand har for samfundet. 5

14 6

15 4 Problemstilling I forbindelse med min praktikperiode hos Beredskabscenter Aalborg har jeg set mange forskellige typer af bygninger, samt stiftet bekendtskab med hvordan disse bygninger er opdelt rent brandmæssigt. Bygningsreglementet 2010, kapitel 5 beskriver de brandmæssige krav til en bygning i gennem hele bygningens levetid, men det er de færreste, der tænker på hvorledes disse krav kan opretholdes efter byggeriet er opført. Der er mange tilfælde hvor en bygning har ændret anvendelse eller der er sket konstruktionsmæssige ændringer uden, at der er lavet tilsvarende brandsikringsforanstaltninger. Et problem jeg stiftede bekendtskab med i forbindelse med min praktikperiode på Beredskabscenter Aalborg var at der i forbindelse med en byggesag er flere tilfælde hvor der ikke er sammenhæng mellem den udarbejdede brandstrategirapport og den færdige bygning som rapporten er lavet til. Det gør at bygningen måske ikke overholder det sikkerhedsniveau som brandstrategirapporten foreskriver og som byggetilladelsen i mange tilfælde er givet på baggrund af. Det er vigtigt, at en bygning til stadighed har en brandmæssig sikkerhed, som gør at der ikke sker unødige tab af menneskeliv, dyreliv eller værdier. Det kan ikke undgås at der sker en form for værditab i tilfælde af en brand, men der hvor bygningen ikke er brandmæssigt forsvarligt indrettet, opstår der som oftest et langt større tab end ellers. Ofte har jeg undret mig over, at der er nogle ting, der er lavet uden at man har tænkt over, hvordan bygningen er opdelt, rent brandmæssigt. Jeg har set tilfælde hvor brandsektioner er blevet gennembrudt uden man har tænkt over hvilke konsekvenser det kan få i tilfælde af brand. De gennembrydninger der som oftest sker i en brandsektion, er gennembrydninger til installationer og lignende som der ikke lige var tænkt ind i forbindelse med projekteringen. Det kan også være, at der i forbindelse med bygningens drift er opstået et behov for flere installationer, til for eksempel internet eller telefon. Installationerne er så trukket igennem de brandmæssige adskillelser uden, at der er udført en brandmæssig korrekt tætning efterfølgende. Jeg har i forbindelse med praktikken undret mig over, at der er mange der ikke skænker brand en tanke, da det er en af de ting der kan gøre den største skade på en bygning. Det er min opfattelse, at der, som oftest, ikke er særligt stor fokus på brandsikring og brandforebyggelse i forbindelse med den daglige drift af en bygning. Eksempelvis har jeg ofte set, at der henstilles ting i en flugtvej således at denne bliver spærret og dermed ikke vil kunne anvendes i tilfælde af brand. Det er ikke kun i forbindelse med nybyggeri, at driften af en bygning har indflydelse på brandsikkerheden, det gælder også driften af ældre bygninger, hvor bygningens indretning gør at det er svært at opretholde brandsikkerheden uden at lave nogle brandmæssige tiltag. Jeg undrer mig over, at der ikke er nogen regler der beskriver hvordan ældre bygninger skal brandsikres, men at det er op til bygningsejeren, om vedkommende vil bruge penge på at øge brandsikkerheden i bygningen. 7

16 Jeg undrer mig over, at der ikke er større fokus på netop at øge brandsikkerheden i de historiske bygninger vi har i Danmark, da der ofte ligger en historisk værdi for samfundet, i at bevare bygningerne som de er, og en af de ting der gør størst skade på en bygning er brand. 4.1 Problemformulering Hvordan kan vi øge fokus på brandsikring i forbindelse med den daglige drift således, at vi sikrer at en bygnings brandsikkerhed til stadighed er opretholdt i hele levetiden, og hvad kan vi gøre for at brandsikre vores ældre bygninger bedre? 8

17 5 Metode I denne rapport vil jeg arbejde med brandsikring af byggeri, med hovedfokus på brandsikringen af ældre bygninger. Her betegnes ældre bygninger som bygninger opført før I forbindelse med arbejdet vil jeg søge forskelligt litteratur, samt kontakte personer der kan give et overblik over hvilke problemstillinger, der er ved brandsikringen af ældre bygninger. Jeg vil i forbindelse med min rapport foretage et interview med Hotel Direktør Sven Eskildsen fra Hotel Randers. Hotel Randers er opført før 1961, og brændte i juni 2015, hvorfor jeg mener at Sven Eskildsen kan bidrage med synspunkter og holdninger der kan underbygge mine egne erfaringer. Endvidere vil jeg inddrage et interview med Brandingeniør Christian Green fra COWI. Interviewet er lavet i forbindelse med mit 5. semester speciale omhandlende Funktionsbaserede Brandkrav. Jeg har valgt at inddrage interviewet igen da jeg mener Christian har nogle synspunkter der er relevante for dette speciale. Derudover vil jeg tage kontakt til Randers Brandvæsen for at belyse nogle af problemstillingerne omkring brandsikkerheden i ældre bygninger generelt. 6 Afgrænsning Rapporten afgrænses til primært at omhandle driften af nye bygninger og brandsikkerheden i historiske bygninger opført før 1961, da det er her jeg mener vi, som fagpersoner, skal have et øget fokus på brandsikkerheden. 9

18 10

19 7 Brandkravenes historie Når der i dag skal opføres nye bygninger eller eksisterende bygninger skal renoveres eller ombygges, stilles der krav til brandsikkerheden. Brandkravene som vi kender dem indtil 2004, er opstået som følge af flere store brande der har haft store menneskelige ofre og materielle skader. Byggereglerne i Danmark er opstået, når der har vist sig at være et behov for at sikre bygningsmasserne mod brand. Som oftest er dette først sket efter, at der har været flere katastrofebrande med store menneskelige ofre og materielle konsekvenser. Man har efter hver enkelt brand analyseret årsagerne til branden, og derefter udviklet nogle regler for hvordan bygninger skal brandsikres. (Sørensen, 2004) De præskriptive brandkrav er opstået på baggrund af erfaringer der er gjort gennem mere end 300 år. (Gummesen, 2014) Alle erfaringerne er skrevet sammen i det første egentlige bygningsreglement som udkom i Efter 1961 er reglerne blevet tilpasset den stigende viden og erfaring der naturligt er kommet på området. De præskriptive brandkrav anvender betegnelser som BD, som betyder branddrøj, og BS, som betyder brandsikker. Begge betegnelser er angivet med en tid for hvor længe, de enkelte bygningsdele overholder kravene. For eksempel er et konstruktionselement med betegnelsen BS 60 brandsikker i 60 minutter. Det betyder at bæreevnen for konstruktionen ikke forringes de første 60 minutter. 7.1 Fælles europæisk brandklassifikation Brandklassificeringen som vi kender det i dag stammer fra en fælles europæisk norm. De såkaldte Eurocodes. Med indførelsen af Eurocodes i de danske bygningsreglementer i 2002, er BD og BS brandklassifikationerne blevet erstattet af betegnelserne i Eurocode DS/EN Klassifikation af konstruktionselementer I (Standard, ), defineres de forskellige europæiske standarder for brandklassifikationer. De gamle betegnelser BD og BS er blevet erstattet af betegnelserne R, E og I, hvor: R (Load bearing construction) står for bæreevne, og betyder at bæreevnen for konstruktionen skal være opretholdt i en given tid. E (Integrity) står for integritet eller tæthed. E angiver tætheden mod flamme- og røggennemtrængning til den anden side af, for eksempel, en væg end der hvor branden er aktiv. I (Insulation) står for isolering mod strålevarme. Det betyder at en brand ikke vil kunne brede sig som følge af strålevarme. Med indførelsen af brandklassifikationen fra Eurocoden er en konstruktion, som før hed BS 60 kommet til at hedde REI 60, A2-s1,d0. De sidste A2-s1,d0 er såkaldte tillægsklasser, for hvor meget de enkelte byggematerialer medvirker til branden, samt hvor meget røg de afgiver og om der kommer brændende dråber. Det betyder at bygningsdelens bæreevne, tæthed mod røggennemtrængning og isolation mod varme er opretholdt i 60 minutter. En uddybning af de forskellige tillægsklasser kan ses i Bilag 1 på side

20 7.2 Delkonklusion Indførelsen af den fælles Europæiske brandklassifikation gør at vi nu kan søge uden for Danmark når vi skal finde byggematerialer. Endvidere kan den fælles europæiske brandklassifikation være med til at øge eksporten af byggematerialer fra Danmark da konstruktionselementerne nu har en entydig brand klassifikation på tværs af Europa. 12

21 8 Nutidens brandkrav Bygningsreglementerne har siden 1961 bestået af en række præskriptive regler hvor man kun skulle slå op i brandkapitlet for at finde præskriptive løsninger der kunne anvendes til den pågældende bygning. Det gjorde det forholdsvis nemt for rådgiverene at overholde bygningsreglementets krav til brandsikringen, men det gav ikke de store frihedsgrader som flere arkitekter har efterspurgt. Det var ikke muligt at anvende de præskriptive krav i mere komplekse byggerier. Derfor var det nødvendigt at indføre nye brandkrav. Brandkravene som vi kender dem i dag, er det man kalder funktionsbaserede, det vil sige at de generelt er defineret ud fra hvilken funktion en bygning tænkes at have, når den er opført. Grunden til at man indførte de funktionsbaserede brandkrav, var et ønske om at få nogle ensartede krav for alle. Der er ofte blevet givet dispensationer, hvis der blev indført nogle tekniske anlæg som en kompensation for at afvige fra kravene i bygningsreglementet. Derved blev brandsikringen i forbindelse med bygningsdesignet egentligt funktionsbaseret. Den nedenfor viste udvikling er det, der ligger til grund for ønsket om de funktionsbaserede brandkrav. (Sørensen, 2004) Dispensationer Tekniske bytter Funktionsbaserede krav 8.1 Funktionsbaserede brandkrav Med indførelsen af de funktionsbaserede brandkrav er det ikke længere kun konstruktionstypen der definerer hvilke krav der stilles til brandsikringen, men det er i lige så høj grad bygningens funktion. De funktionsbaserede brandkrav tager udgangspunkt i det vi kalder tekniske bytter, hvilket giver en langt større fleksibilitet for arkitekterne, samtidig med at det stiller højere krav til både de rådgivende ingeniører og de udførende. (Sørensen, 2004) Anvendelseskategorier Der er i forbindelse med indførelsen af de funktionsbaserede brandkrav blevet indført 6 forskellige anvendelseskategorier der hver især definerer forskellige krav til bygningens indretning samt hvilke brandtekniske installationer der kræves for at opretholde bygningens brandsikkerhed. De 6 forskellige anvendelses kategorier med beskrivelser og eksempler på bygninger der er omfattet af de enkelte anvendelseskategorier, er listet i Tabel 8-1: Anvendelseskategori Beskrivelse Eksempler på bygninger 1 2 Bygningsafsnit til dagophold, hvor de personer, som normalt opholder sig i bygningsafsnittet, alle har kendskab til bygningsafsnittets flugtveje og er i stand til ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed. Bygningsafsnit til dagophold med få personer pr. rum, hvor de personer, som opholder sig i bygningsafsnittet, ikke nødvendigvis har kendskab til bygningsafsnittets Kontorer, industri- og lagerbygninger, jordbrugserhvervets avls- og driftsbygninger, garager, carporte og udhuse, teknikhuse til elektroniske kommunikationsnet og tjenester samt visse garageanlæg i én eller i flere etager. Undervisningsrum, skolefritidsordninger og fritidshjem, dagcentre og andre lignende rum beregnet til højst 50 personer. Hvert rum udgør en brandmæssig enhed. 13

22 flugtveje, men er i stand til ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed. Bygningsafsnit til dagophold for mange personer, hvor de personer, som opholder sig i bygningsafsnittet, ikke nødvendigvis har kendskab til bygningsafsnittets flugtveje, men er i stand til ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed. Bygningsafsnit til natophold, hvor de personer, som opholder sig i bygningsafsnittet, har kendskab til bygningsafsnittets flugtveje og er i stand til ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed. Bygningsafsnit til natophold, hvor de personer som opholder sig i bygningsafsnittet, ikke har kendskab til bygningsafsnittets flugtveje, men er i stand til ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed. Bygningsafsnit til dagophold og eventuelt tillige til natophold, hvor de personer som opholder sig i bygningsafsnittet, ikke er i stand til ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed. Tabel 8-1: Anvendelses kategorier (Hansen (red.), 2014) Butikker, forsamlingslokaler, kantiner, biografer, restaurationer, selskabslokaler, visse dele af skoler, idrætshaller, kirker, diskoteker, teatre, garageanlæg ved f.eks. indkøbscentre, møderum, koncertsale, udstillingslokaler og andre lignende rum beregnet til mere end 50 personer. Etageboliger, ungdomsboliger samt enfamiliehuse, dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse, gruppehuse og sommerhuse. Hoteller, kollegier, vandrerhjem, kroer og pensionater. Ældreboliger, behandlingsog sengeafsnit på hospitaler, plejehjem, fængsler, boliger og institutioner til fysisk eller psykisk handicappede, vuggestuer og børnehaver. 8.2 Delkonklusion Med indførelsen af de funktionsbaserede brandkrav er der kommet en langt større fleksibilitet for arkitekterne, samtidig med at det stiller højere krav til ingeniørerne. De funktionsbaserede brandkrav gør at vi kan få en langt større fleksibilitet i byggeriet end tidligere. Nu er de tekniske bytter vi kender fra de præskriptive brandkrav blevet en del af brandkravene. 14

23 9 Brandteknisk design af bygninger Ved at gøre brandkravene funktionsbaserede er det nu ikke længere muligt at slå op i en bog og så finde detailløsninger til den konstruktion man sidder med. Det at der ikke er nogle detailløsninger til de enkelte konstruktioner gør, at det i langt højere grad en før er op til rådgiveren at sikre at bygningens brandsikkerhed er opretholdt. Rådgiveren skal kunne dokumentere at brandsikkerheden i bygningen opfylder følgende funktioner: (Sørensen, 2004) De folk som opholder sig i bygningen skal nå at bringe sig i sikkerhed inden der opstår kritiske forhold. Redningsberedskabet skal kunne udføre sit arbejde sikkert og forsvarligt. Sikring af værdier (hele bygningen må oftest ikke nedbrænde). Brandspredning til nabobygninger skal forhindres. 9.1 Eksempelsamling om brandsikring af byggeri Da de funktionsbaserede brandkrav ikke giver nogle entydige løsninger på konstruktionsopbygninger har man, for at hjælpe de forskellige rådgivere, samlet de gamle præskriptive løsninger i en eksempel samling. Det er blevet til Eksempelsamling om brandsikring af byggeri, i daglig tale kaldet eksempelsamlingen. Eksempelsamlingen giver en række eksempler på, hvordan det er muligt at opfylde bestemmelserne i Bygningsreglement 2010, kapitel 5 brandforhold. Den anvendes i dag af langt de fleste rådgivere når brandsikkerheden i en bygning skal opfyldes og dokumenteres. Der hvor eksempelsamlingen ikke kan anvendes direkte, er når vi snakker om mere komplekse byggerier, hvor det ikke umiddelbart er muligt at definere, hvordan bygningen skal indrettes for at opfylde brandsikkerheden beskrevet i BR10 kapitel 5. Her er det nødvendigt at lave en brandteknisk dimensionering, for at eftervise og dokumentere at brandsikkerheden i bygningen er opfyldt. Den brandtekniske dimensionering indeholder tre forskellige typer analyser, som er beskrevet i Information om brandteknisk dimensionering (Boligstyrelsen, 2004). 9.2 Information om brandteknisk dimensionering De tre typer af analyser som beskrives i Information om brandteknisk dimensionering er: Brandteknisk komparativ analyse Brandteknisk konsekvensanalyse Brandteknisk risikoanalyse Brandteknisk komparativ analyse Den brandtekniske komparative analyse kan anvendes til at eftervise at en traditionelt anvendt byggemetode, kan erstattes med en anden uden at brandsikkerheden forringes. Det er så at sige en sammenligning af to forskellige byggemetoder, det kunne være at dokumentere at en væg, der erstattes af eksempelvis et uklassificeret glasparti ikke forringer brandsikkerheden, hvis brandbelastningen er meget lav. (Boligstyrelsen, 2004) Brandteknisk konsekvensanalyse I forbindelse med en brandteknisk konsekvensanalyse anvendes brandtekniske beregninger til, at eftervise at der ikke opstår kritiske forhold for personer i bygningen, inden de er kommet i sikkerhed. 15

24 Endvidere kan en konsekvensanalyse anvendes til at sammenholde temperaturen i de bærende konstruktioner, med den kritiske temperatur for bæreevnen. Det er især vigtigt når vi snakker om stål konstruktioner. Her har temperaturen en stor indflydelse på bæreevnen, da der hurtigt opstår en forringelse af bæreevnen, hvis temperaturen bliver for høj Brandteknisk risikoanalyse Ifølge (Boligstyrelsen, 2004), bør en brandteknisk risikoanalyse anvendes som en komplettering af den brandtekniske konsekvensanalyse. I forbindelse med den brandtekniske risikoanalyse fastlægges de forventede hyppigheder af brande med forskellige konsekvenser. Den brandtekniske risikoanalyse kan være en analyse af tiden, der går før der opstår kritiske forhold for personer i bygningen, sammenholdt med tiden det tager for evakuering af bygningen. 9.3 Kritiske forhold for personer Når der opstår brand i en bygning skal personerne der opholder sig i den have mulighed for at kunne redde sig selv, til terræn i det fri, via flugtvejene i bygningen. Bygningsreglementet 2010, kapitel 5.2, stk. 4 står der: I det tidsrum, hvor flugtvejene skal anvendes til evakuering, må der ikke forekomme temperaturer, røgkoncentrationer, varmestråling eller andre forhold, som hindrer evakueringen. (Byggestyrelsen, 2010) Det betyder, at i den tid hvor flugtvejene skal anvendes til evakuering, må der ikke være noget der gør, at der opstår kritiske forhold for personerne der benytter den pågældende flugtvej. I Information om brandteknisk dimensionering er der givet en række definitioner på hvornår, der opstår kritiske forhold for personer i forbindelse med en brand. De kritiske forhold kan, ifølge (Boligstyrelsen, 2004), fastsættes ud fra nedenstående tabel: 16

25 Figur 9-1: Kritiske forhold for personer (Boligstyrelsen, 2004) 9.4 Evakuering I forbindelse med det brandtekniske design af en bygning er det vigtigt at sikre, at der ikke opstår kritiske forhold for personer i den tid, det tager at evakuere personerne i bygningen. Tidsrummet der benyttes til evakuering, består af følgende tre dele: Varslingstid Reaktions- og beslutningstid Gangtid Evakueringstiden defineres ved følgende formel: t evak = t v + t rb + t g < t krit Hvor: t evak er evakueringstiden, dvs. den tid det tager at evakuere bygningen. t v er varslingstiden, dvs. tiden der går fra branden opstår til personerne i bygningen bliver gjort opmærksom på branden. t rb er reaktions og beslutningstiden, dvs. den tid det tager for en person at reagere på hændelsen og derefter beslutte sig for at forlade bygningen. 17

26 t g er gangtiden, dvs. den tid det tager for personerne i bygningen at komme til terræn i det fri eller til en sikker lokalitet inde i bygningen. t krit er tiden til der opstår kritiske forhold. I Figur 9-2 ses en skematisk opstilling af evakueringstiden sammenholdt med tiden hvor der opstår kritiske forhold. Figur 9-2: Viser sammenhængen mellem de forskellige tider der indgår i den samlede evakueringstid. Endvidere er tiden indtil der opstår kritiske forhold vist øverst i diagrammet. (Boligstyrelsen, 2004) Situationen som er vist på figuren ovenfor, er acceptabel, da tiden der går før der opstår kritiske forhold for personer, er større end tiden det tager at evakuere bygningen. I forbindelse med evakueringen er det vigtigt at gangtiden ikke bliver for stor, da det kan føre til en uhensigtsmæssig reaktion fra personerne i bygningen. De kan blive i tvivl om, hvorvidt de bevæger sig i den rigtige retning. (Sørensen, 2004) Flugtveje i bygningen For at personer i en brændende bygning kan evakueres, er det, som oftest, nødvendigt at indlægge flugtveje i en bygning. Flugtvejene skal dimensioneres efter antallet af personer der forventes at skulle bruge dem i en evakuerings situation. I Bygningsreglementet 2010, kapitel 5.2, stk. 1 står der: Udgange og flugtveje skal dimensioneres til de personer, som udgangene og flugtvejene skal betjene. Døre i flugtveje skal i bygningens brugstid være lette at åbne uden brug af nøgle eller værktøj. Døre i flugtveje, som skal anvendes af mange personer, skal åbne i flugtretningen. (Byggestyrelsen, 2010) Flugtvejene i en bygning er som oftest en del af bygningens daglige funktion, dvs. at de i den daglige drift fungerer som adgangsveje og fordelingsgange til de enkelte rum. Det er derfor vigtigt, i forbindelse med den daglige drift, at være opmærksom på at holde gangene frie. 18

27 Bygningsreglementet 2010 stiller nogle krav til udformningen og antallet af flugtvejene. Kravene er baseret på, bygningens anvendelse (anvendelseskategori) og antal af personer i de enkelte rum som flugtvejen skal betjene. Den nedenstående tabel kan anvendes som en retningslinje for antallet af uafhængige døre til en flugtvej samt antallet af uafhængige flugtveje. Figur 9-3: Eksempler på udførelse af flugtveje og udgange. (Klima-, 2012) Dimensionering af flugtvejene For at kunne dimensionere flugtvejene så de kan betjene personerne i bygningen i tilfælde af brand, er det vigtigt at få fastlagt hvor stor personbelastningen i de enkelte rum som flugtvejen skal betjene er. Det er ikke lige meget om det er forsamlingslokaler, hvor der ofte er en høj personbelastning, eller om det er lejligheder, hvor der normalt ikke er en høj personbelastning. Det er endvidere vigtigt at definere om de personer der forventes at opholde sig i bygningen i det daglige, er bekendt med bygningens indretning og dermed også flugtvejenes placering. Når flugtvejene skal dimensioneres kan det for traditionelt byggeri, hvor der ikke er afvigelser i forhold til bygningsreglementet, gøres direkte ved at anvende bygningsreglementet. Der hvor der er afvigelser i forhold til bygningsreglementet, skal der udføres en brandteknisk dimensionering på baggrund af bygningens indretning og anvendelseskategori. For at kunne dokumentere at der ikke opstår kritiske forhold i flugtvejene inden der er sket en fuld evakuering, er det med indførelsen af de funktionsbaserede brandkrav, blevet en nødvendighed at anvende computerbaserede modeller til, at forudse om bygningsdesignet kan give anledning til at der opstår farlige situationer. De computerbaserede modeller anvendes i dag til at forudse hvordan røgudbredelsen fra en brand er, for derved at eftervise at røgen ikke hindrer en eventuel evakuering. Det er som oftest røgen fra en brand der er årsag til dødsfald som følge heraf. Resultaterne fra computersimuleringerne kan i nogle tilfælde give anledning til at der kan afviges fra kravene i bygningsreglementet, så længe det er dokumenteret at der ikke opstår kritiske forhold inden der er sket en fuld evakuering. (Gummesen, 2014) 19

28 I de fleste tilfælde er det nødvendigt at supplere de passive brandsikringstiltag med nogle aktive. De aktive brandsikringstiltag kan være med til at øge brandsikkerheden i bygningen da personerne i bygningen ofte vil blive varslet tidligere. 9.5 Aktive brandsikrings tiltag I forbindelse med den brandtekniske dimensionering er det væsentligt for rådgiveren at have et overblik over hvilke aktive brandsikringsanlæg der skal være i bygningen for at sikre et acceptabelt brandsikkerhedsniveau. Hvilke anlæg der er valgt til den enkelte bygning bør fremgå af rådgiverens endelige brandstrategirapport. Fælles for alle brandtekniske anlæg er at de skal udføres så de kan kontrolleres og vedligeholdes i hele bygningens levetid, jf. Bygningsreglementet 2010, kapitel 5.4 stk. 1 (Byggestyrelsen, 2010). I dette afsnit vil jeg beskrive de mest anvendte aktive brandsikringstiltag. Endvidere beskrives nogle af kravene som oftest stilles til de enkelte anlæg når de indgår som en del af an bygnings samlede brandsikring. Dansk Brand og Sikrings Institut (DBI) har udgivet en række forskrifter for forskellige typer af aktive anlæg hvorfor der også henvises til disse i forbindelse med fastlæggelsen af funktionen af de enkelte anlæg Automatisk brandalarmeringsanlæg (ABA) Et ABA anlæg skal udføres i henhold til DBI Retningslinje 232 omhandlende projektering, installation og vedligeholdelse af automatiske brandalarmeringsanlæg (Institut, 2009), samt DBI Retningslinje 005 omhandlende drift og vedligeholdelse af automatiske brandsikringsanlæg. (Institut, 2008) Når der installeres et ABA anlæg i en bygning, er det ofte med henblik på at få varslet personerne i bygningen om at der er noget galt. Det er som oftest ABA anlægget der opdager de første tegn på at der er opstået en brand, hvorfor andre aktive brandsikringstiltag, som oftest, er koblet op på dette. Da ABA anlægget som nævnt ofte er det første brandsikrings anlæg, der detekterer en brand, er det også hensigtsmæssigt, at anlægget udføres med overførsel til redningsberedskabet, og at de andre brandsikringstiltag er koblet op på dette. Derved sikres det at en eventuel brand begrænses til det mindst mulige område i bygningen da ABA anlægget aktiverer de andre anlæg automatisk. De anlæg der typisk er koblet op på et ABA anlæg er: Automatisk branddørslukningsanlæg (ABDL) Automatisk brandventilation (ABV) Varslingsanlæg Automatisk vandsprinkleranlæg (AVS) Udkobling af komfortventilationsanlæg ABA anlægget skal jf. bygningsreglementet 2010, kapitel 5.4 stk. 17 udføres med overførsel til redningsberedskabet. For bygninger i anvendelseskategori 6, hvor der er personale skal anlægget tilpasses, så der sker en lokal alarmering om brand til personalet via det stedlige varslingssystem. (Byggestyrelsen, 2010) 20

29 9.5.2 Automatisk branddørslukningsanlæg (ABDL) Et ABDL anlæg er et anlæg der anvendes på døre der adskiller to brandmæssige enheder. Hvis der er installeret et ABA anlæg i bygningen samtidig med et ABDL anlæg er det hensigtsmæssigt at det er ABA anlægget der detekterer branden og samtidig aktiverer ABDL anlægget. Et ABDL anlæg sørger for at dørene holdes åbne på steder hvor det ikke er hensigtsmæssigt at der er mange lukkede døre. Det kan for eksempel være i lange gange hvor der, i forbindelse med den daglige anvendelse, er meget trafik i gangen. (Eltzholtz, 2011) Et ABDL anlæg kan også anvendes i bygninger hvor der ikke nødvendigvis er installeret ABA anlæg. I sådanne tilfælde monteres anlægget med egne røgdetektorer. ABDL anlæg skal udføres i henhold til DBI Retningslinje 231: Automatisk branddørslukningsanlæg Automatisk vandsprinkleranlæg (AVS) Et Automatisk vandsprinkleranlæg anvendes, i modsætning til de andre anlæg, til at sikre værdier. Formålet med et AVS anlæg er at slukke eller kontrollere en brand indtil brandvæsenet kommer frem. AVS anlægget skal udføres i henhold til DBI Retningslinje 005. Hvis temperaturen i rummet hvor der er installeret sprinklere stiger over en forudbestemt temperatur udløses sprinkleren. Anlægget skal udføres med en systemopbygning og den type sprinklerhoved der er mest hensigtsmæssig med hensyn til aktivering, stabilitet og dækning. Endvidere skal alle AVS anlæg udføres med overførsel til redningsberedskabet. (Institut, 2009) Ansvarlige personer For bygninger hvor der er installeret tekniske anlæg for at hjælpe med brandsikringen, er der to personer, der er ansvarlige for at de tekniske anlæg driftes i henhold til reglerne, anlægsejeren og den driftsansvarlige person. Anlægsejeren Det er jf. (Institut, 2008) anlægsejerens ansvar at anlægget: Er i overensstemmelse med den relevante forskrift Regelmæssigt serviceres af et godkendt installationsfirma Årligt inspiceres af en akkrediteret inspektionsvirksomhed Anlægsejeren bærer ansvaret for at der er indgået aftale med redningsberedskabet om betingelser for redningsberedskabets modtagelse af alarmer. (Institut, 2008) Hvis anlægsejeren vælger at udleje bygningen kan ansvaret overdrages til brugeren som skriftligt skal gøres opmærksom på kravene i DBI retningslinje 005. (Institut, 2008) Den driftsansvarlige person Den driftsansvarlige person, er ham/hende der bærer ansvaret for, at anlægget til stadighed er funktionsdygtigt, og at driftsjournalen til stadighed er ajourført. Endvidere har personen ansvaret for betjening samt at service, reparation og inspektion rekvireres og gennemføres som beskrevet i relevante vejledninger, retningslinjer og forskrifter. (Institut, 2008) 21

30 9.6 Delkonklusion I forbindelse med det brandtekniske design af bygninger er det vigtigt at fastlægge hvilke brandmæssige tiltag der skal gøres for at bygningen kan opretholde brandsikkerheden i hele bygningens levetid. Endvidere er det i designfasen at grundlaget for en bygnings brandsikring lægges, men det er i forbindelse med driften at den egentlige brandsikring foregår. Derfor er der også lavet retningslinjer for hvem, og hvordan eventuelle aktive brandsikringstiltag skal driftes og vedligeholdes. 22

31 10 Brandteknisk dimensionering i praksis Begrebet brandteknisk dimensionering hænger meget nøje sammen med begrebet funktionsbaserede brandkrav. Den brandtekniske dimensionering er en betegnelse for beregninger og tilhørende dokumentation for at de overordnede valg der er truffet i forbindelse med fastlæggelsen af en given bygnings funktion under en brand, også er okay i forhold til personsikkerheden i bygningen. (Sørensen, 2004) De funktionsbaserede brandkrav og den brandtekniske dimensionering er så at sige forudsætninger for hinanden. Det giver, ifølge (Sørensen, 2004), ikke nogen mening at opsætte nogle funktionsbaserede brandkrav hvis ikke der efterfølgende udføres en brandteknisk dimensionering, der verificerer at den valgte/foreslåede løsning overholder de funktionsbaserede brandkrav Metode Der findes forskellige vejledninger til metoder der kan anvendes til at lave en brandteknisk dimensionering, men fælles for stort set alle vejledningerne er det generelle indhold. Der er generelt to dimensioneringsniveauer. En niveau 1 dimensionering, som langt de fleste bygninger hører under, og en niveau 2 dimensionering, som er en egentlig brandteknisk dimensionering. Grunden til at langt de fleste bygninger kan henføres til en niveau 1 dimensionering er at de er så konventionelle at de kan dimensioneres direkte efter Eksempelsamlingen og Bygningsreglementet De kan så at sige dimensioneres efter de præskriptive krav, og kræver ikke en egentlig brandteknisk dimensionering, hvorimod bygninger der i større eller mindre grad afviger, fra de traditionelle regler i Eksempelsamlingen kræver en brandteknisk dimensionering, for at eftervise og verificere at bygningens brandsikring overholder kravene. Det kan være bygninger med store atriummer eller åbninger over flere etager, utraditionelle konstruktionsløsninger eller bygninger hvor mange mennesker er samlet på samme tid. (Sørensen, 2004) En sådan dimensionering kaldes for en niveau 2 dimensionering. Ifølge (Sørensen, 2004) kan en niveau 2 dimensionering enten udføres på baggrund af en konsekvensanalyse eller en risikoanalyse, men oftest anvendes der ifølge (Sørensen, 2004) en kombination af de to analyser Grundlag for den brandtekniske dimensionering Når der skal udføres en brandteknisk dimensionering er det vigtigt først at få fastlagt hvilken funktion bygningen skal have, samt hvor mange personer der forventes at opholde sig i bygningen på forskellige tider af døgnet. Ud fra bygningens funktion og anvendelse vælges der en anvendelseskategori. Herefter bestemmes det om byggeriet er traditionelt, det vil sige at bygningen kan henføres til det vi kalder traditionelt byggeri, eller om der er punkter hvor byggeriet afviger fra eksempelsamlingen, og det derfor er nødvendigt med en egentlig brandteknisk dimensionering ved beregninger. Grundlaget for den brandtekniske dimensionering er det, vi kalder for brandstrategien. I brandstrategien præsenteres grundlaget for bygningens brandsikring, personbelastningen i bygningen samt bygningens anvendelseskategori. I rapporten defineres tillige bygningens brandsikkerhedsniveau i form af acceptkriterier, samt rådgiverens forslag til bygningens brandløsninger. 23

32 Brandløsningerne i en bygning er en kombination af de passive og de aktive brandsikringsforanstaltninger, som tilsammen skal give bygningen tilstrækkelig brandsikkerhed. (Sørensen, 2004) Ifølge (Sørensen, 2004) er der 4 delelementer i den samlede brandtekniske dimensionering af en bygning: 1. Fastlægge bygningens anvendelse, samt bygningens brandløsning (kvalitativ analyse) 2. Beregninger der skal verificere at den foreslåede brandløsning er acceptabel. Dette er den egentlige brandtekniske dimensionering. (Kvantitativ analyse) 3. En sammenligning af den opnåede brandsikkerhed i bygningen fundet ved beregninger sammenholdt med de acceptkriterier der er opstillet i brandstrategien. 4. En samlet dokumentation af bygningens brandsikkerhed. Den såkaldte brandtekniske dokumentation. Hvis det ved sammenligningen i punkt 3, viser sig at de valgte brandløsninger ikke overholder de krav der er opstillet i brandstrategien, skal rådgiveren opstille et nyt forbedret løsningsforslag og derefter udføre den brandtekniske dimensionering igen. Når der er opnået en tilfredsstillende brandsikkerhed i bygningen samles alle resultaterne i en rapport, brandstrategirapporten. I brandstrategirapporten opstilles tillige de driftsmæssige forhold for bygningen Acceptkriterier For at rådgiveren kan dokumentere at en bygnings brandsikring er opretholdt er der en række kriterier der skal være opfyldt. Acceptkriterierne, som vi kalder dem, er nogle retningslinjer, der er fastsat for at sikre, at personsikkerheden er opretholdt i den tid, det tager for personer der opholder sig i bygningen at bringe sig i sikkerhed. Eksempler på nogle af de acceptkriterier, som er givet ved de funktionsbaserede brandkrav er listet nedenfor. Der må ikke være følgende: (Sørensen, 2004) Sigtbarhed mindre end 10 m i rum over 150 m 2. Røgfri højde i mindre end 1,6 m + 10 % af rumhøjden Temperaturer af røgfri zone større end 80 C (ved høj luftfugtighed dog max 60 C) Stråling mod gulv større end ca. 2,5 kw/m Delkonklusion Den brandtekniske dimensionering af bygninger er i dag i langt højere grad end tidligere blevet en specialistopgave. Ved at gøre brandkravene funktionsbaserede stilles der nu langt højere krav til personerne der skal udføre den brandtekniske dimensionering hvorfor det som oftest er en brandingeniør, altså en person der har gennemgået master i brandsikkerhed fra DTU, der laver dimensioneringen. 24

33 11 Byggesagen og brand Dette kapitel beskriver den administrative opdeling af de myndigheder der sagsbehandler byggeri i Danmark. Endvidere beskrives det hvilke myndigheder der varetager sagsbehandlingen af de enkelte byggesager i forbindelse med udstedelsen af en byggetilladelse Myndigheder Når et byggeprojekt startes op er det vigtigt, at rådgiveren allerede fra projekteringsfasen tænker over hvordan byggeriet skal brandsikres. Grunden til dette er, at det ofte er meget dyrt at skulle ændre på bygningens indretning og konstruktionsmæssige opbygning, efter projekteringsfasen egentligt er afsluttet. Ved at få fastlagt hvilke myndigheder, der skal udstede den endelige byggetilladelse tidligt i projekteringsfasen er det muligt, at afholde møder med den pågældende myndighed for at få afklaret eventuelle tvivlsspørgsmål, samt at få en forhåndsgodkendelse af de ideer som bygherren har forelagt rådgiveren. Det at kunne sagsbehandle et konkret byggeprojekt kræver et indgående kendskab til de forskellige lovgivninger, bekendtgørelser og forskrifter, samt hvilke myndigheder der administrerer reglerne på de enkelte områder. I Aalborg kommune er der to myndigheder, der sagsbehandler en byggeansøgning. De to myndigheder er: Bygningsmyndigheden Brandmyndigheden På Figur 11-1 ses den administrative opbygning af de to myndigheder. 25

34 Figur 11-1: Viser den administrative opdeling af lovgivningen (Sørensen, 2004) Bygningsmyndigheden Bygningsmyndigheden er den myndighed, der udsteder den endelige byggetilladelse i de enkelte kommuner. Bygningsmyndigheden varetager sagsbehandlingen af de rene byggesager der er omfattet af byggeloven, (Bygningsministeriet, 2010), med tilhørende bygningsreglement, BR 10. (Sørensen, 2004) Bygningsmyndigheden har, af kommunalbestyrelsen, fået bemyndigelse til at udstede de brandtekniske krav der ligger til grund for en byggetilladelse. I rene byggesager, det vil sige sager der er omfattet af byggeloven og bygningsreglementet, fungerer brandmyndigheden, der som oftest er sagsbehandlerne fra det lokale beredskabscenter, kun som en rådgivende instans for bygningsmyndigheden. I Aalborg er det bygningsmyndigheden der modtager alle ansøgninger om byggetilladelser til byggeri i kommunen. Bygningsmyndigheden gennemgår materialet og tager herefter kontakt til brandmyndigheden med henblik på at få en brandteknisk godkendelse. I byggesager der ikke umiddelbart er omfattet af byggeloven og bygningsreglementet alene, men som også er er omfattet af beredskabsloven med tilhørende brandtekniske bekendtgørelser og tekniske forskrifter, varetages sagsbehandlingen af en person der har gennemgået kurset Brandteknisk byggesagsbehandling. 26

35 Brandmyndigheden I byggesager omfattet af beredskabsloven med tilhørende brandtekniske bekendtgørelser, tekniske forskrifter mv. er det brandmyndigheden der behandler byggesagerne. Brandmyndigheden i Aalborg varetager den tekniske byggesagsbehandling af rene brandsager, som udover at være omfattet af Bygningsreglementet også er omfattet af beredskabsloven med tilhørende tekniske forskrifter. Grunden til at det er brandmyndigheden der behandler byggesager som er omfattet af beredskabsloven og tekniske forskrifter er, at det kræver en specialist på området. De tekniske forskrifter er en overbygning til bygningsreglementet, som indeholder skærpede krav til brandsikkerhed og brandforebyggelse for det vi kalder brand- og eksplosionsfarlige virksomheder. Det er Beredskabsstyrelsen der administrerer de brandforebyggende regler vedrørende større brand- og eksplosionsfarlige virksomheder. Virksomheder der kan være omfattet tekniske forskrifter er ifølge (Beredskabsstyrelsen, 2014): Oplag og/eller produktion med brandfarlige væsker eller gasser Oplag og/eller produktion med træ og plast Korn- og foderstofvirksomheder samt fremstilling og oplagring af mel Visse brandfarlige virksomheder og oplag og højlagre Områder med eksplosiv atmosfære Risikovirksomheder Oplag af nitrocellulose, chlorater og perchlorater og ammoniumnitrat Baggrunden for at indføre tekniske forskrifter var at øge brandsikkerheden i særligt brandfarlige virksomheder, så det kan sikres at der opnås tilfredsstillende tryghed mod brand og brandspredning til andre bygninger. Tankerne bag de tekniske forskrifter er endvidere at sikre tilfredsstillende muligheder for redning af personer samt slukningsarbejdet. (Sørensen, 2004) De tekniske forskrifter tager udgangspunkt i teoretiske overvejelser, storskalaforsøg dvs. forsøg udført i 1:1, samt praktiske erfaringer. Ved at anvende de tekniske forskrifter, som et tillæg til bygningsreglementets krav sikres det at der er den højeste brandmæssige sikkerhed på særligt brandfarlige virksomheder Brandsyn Ud over at være byggesagsbehandler på brandsagerne er brandmyndigheden også den myndighed der varetager opgaven med at gå brandsyn. I Brandsynsbekendtgørelsen, der har hjemmel i beredskabsloven, fastlægges hvilke virksomheder der er omfattet af lovpligtige brandsyn og terminen for brandsyn, samt at kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) har pligt til at foretage brandsyn. De virksomheder der er omfattet af lovpligtige brandsyn er: Brandfarlige virksomheder og oplag m.v., der er omfattet af 34 i beredskabsloven. Bygninger m.v., der er omfattet af 35, stk. 1 og 3, i beredskabsloven. Fredede bygninger, bortset fra statuer, mindestøtter, springvand, hegnsmure og lignende. 27

36 Brandsyn kan foretages uden retskendelse, men den person der udfører brandsynene skal være i besiddelse af legitimation udstedt af redningsberedskabet i den kommune hvor brandsynene foretages. Fælles for alle brandsyn er at de skal varsles mindst 14 dage i forvejen, dog kan der i særlige tilfælde, hvor det skønnes nødvendigt, foretages uanmeldte brandsyn. Endvidere kan ændringen af en bygnings anvendelses kategori gøre, at bygningen går fra at være brandsynspligtig til ikke at være det, og omvendt. Det er derfor vigtigt, at alle større ombygninger der kan have indflydelse på en bygnings brandmæssige egenskaber, anmeldes til myndighederne Driftsmæssige forskrifter De Driftsmæssige forskrifter fastsætter de brandforebyggende krav, som stilles til forskellige lokaliteter, hvor mange mennesker samles eller hvor mennesker samles under særlige forhold. Forskrifterne udgør bilag 1 i bekendtgørelse nr. 212 af 27. marts 2008 om driftsmæssige forskrifter for hoteller mv., plejeinstitutioner, forsamlingslokaler, undervisningslokaler, daginstitutioner og butikker. Forskrifterne indeholder et antal bestemmelser, som er fælles for de enkelte lokaliteter samt bestemmelser for de enkelte kategorier. (Brand og Sikkerhed, 2014) 11.3 Delkonklusion Der er altså to myndigheder i Danmark når vi snakker byggesager og sagsbehandling, bygningsmyndigheden og brandmyndigheden. Bygningsmyndigheden modtager alle ansøgninger om byggetilladelse og videresender de byggesager der ikke er rene byggesager, men som er omfattet af beredskabsloven og tekniske forskrifter til brandmyndigheden da de er specialister på området. 28

37 Analyse Denne del er en analyse af hvordan vi brandsikrer byggeri i dag, samt hvordan vi kan brandsikre ældre bygninger bedre. Jeg har i forbindelse med analysen besøgt Hotel Randers og lavet et interview med Hotel direktør Sven Eskildsen, for at få belyst hvad der gik galt i forbindelse med branden på hotellet i juni måned 2015, og om der kunne være gjort noget for at begrænse skaderne. 12 Brandsikring af byggeri I forbindelse med brandsikring af nybyggeri, som ikke er bygget efter de traditionelle regler, stilles der i dag store krav til brandingeniøren. Det er op til brandingeniøren, at eftervise at bygningens brandsikkerhed overholder kravene, samtidig med at byggeriet ikke fordyres unødigt. Efter de funktionsbaserede brandkrav blev indført, har det givet en del udfordringer for brandingeniøren. Den største udfordring er, som jeg ser det, at det er op til brandingeniørerne at stille det rette sikkerhedsniveau for en bygning uden at vælge løsninger, som fordyrer byggeriet unødigt. Christian Green fremhæver specielt et område, hvor brandingeniørerne skal blive bedre, bygningens sikkerhedsniveau. De skal blive bedre til at stille det rigtige sikkerhedsniveau uden at gå på kompromis med brandsikkerheden. Vi skal være bedre som brandingeniører til at kunne stille det rigtige niveau sikkerhedsmæssigt på en bygning, og ikke bare tage de gamle brandkrav og sige: Slangevinder er det nødvendigt, samfundsøkonomisk er det nødvendigt? Lige så snart det bliver farligt så tager vi som brandingeniører ABA - anlæg så er alle glade. Men reelt set hvis der kun kommer en indsatsleder hvor er så sikkerheden henne? (Green, 2014) Problemet er, at der ikke længere er et regelsæt, der beskriver hvordan bygningen skal indrettes så brandsikkerheden er i orden. Det er derfor op til brandingeniøren at dokumentere over for myndighederne, der skal godkende byggeriet, at det rent faktisk overholder sikkerhedsniveauet rent brandmæssigt. Samtidig med at brandingeniøren skal vælge de løsninger som gør at myndighederne vil godkende byggeriet, så er det også vigtigt at bygherren, som har hyret brandingeniøren, er tilfreds. Bygherren vil have at byggeriet bliver så billigt som muligt, vedkommende tænker ofte ikke over brandsikkerheden i bygningen. Ifølge Christian Green skal brandingeniørerne blive bedre til at optimere på løsningerne, uden at sikkerhedsniveauet forringes. Brandingeniørens forslag til løsninger på brandsikkerheden baseres langt hen af vejen på sund fornuft, hvorfor det også er et område, der kan optimeres på. Det handler om at finde løsninger, der kan gøre at byggeriet bliver billigere uden at sikkerhedsniveauet forringes. I bund og grund så er det jo langt hen af vejen sund fornuft hvordan vi bygger det på. Og det er der jeg mener vi som brandingeniører, for at lave et billigere byggeri, skal sige her optimerer vi uden at sikkerhedsniveauet det forringes. (Green, 2014) 29

38 Det er i projekteringsfasen at grundlaget for en bygningsbrandsikkerhed lægges. Det er her rådgiveren fastlægger bygningens anvendelseskategori, personbelastning og hvilke tekniske anlæg der skal være i bygningen. Rådgiverens brandstrategi definerer funktionen af de tekniske anlæg, og dermed også hvordan de skal driftes Brandsikring i den daglige drift Brandsikringen af et byggeri starter, som nævnt, allerede i projekteringsfasen hvorfor det også er her grundlaget for den efterfølgende drift lægges. Det er vigtigt at sikre at en bygnings passive brandsikring til alle tider er opretholdt, fordi det er her bygningens primære sikkerhed mod brandspredning ligger. Hvis der for eksempel er en brandsektionsvæg, der er gennembrudt, kan branden brede sig uhindret fra en brandmæssig enhed til en anden. Det gør, at der kan opstå kritiske forhold, for de personer der opholder sig i bygningen, inden de når at bringe sig i sikkerhed. Hvis der i forbindelse med den daglige anvendelse af en bygning opstår et behov for at trække ekstra ledninger til for eksempel internet og telefon, hvor det er nødvendigt at gennembryde en brandsektionsvæg for at få plads til ledningerne så er det vigtigt, at bygningsejeren sørger for at sikre, at eventuelle håndværkere har lavet en brandmæssig tætning af hullerne efter arbejdet er udført. Hvis der ikke udføres en brandsikker tætning så er der risiko for brand og røg spredning til flugtvejsarealer eller tilstødende rum hvorved en stor del af bygningen vil blive brand og røgskadet. På billederne nedenfor er hhv. et eksempel på en gennemføring der ikke er tætnet og en gennemføring der er tætnet brandmæssigt korrekt. Billede 12-1: Billedet til venstre viser en gennemføring i et etagedæk der ikke er blevet tætnet efterfølgende. Billedet til højre viser en korrekt brandmæssig tætning omkring ledningsgennemføringer. (Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, u.d.) I Bygningsreglementet 2010, kapitel 5.5.2, stk. 4, står der: Gennemføringer for installationer i brandadskillende bygningsdele skal lukkes tæt, så adskillelsernes brandmæssige egenskaber ikke forringes. (Byggestyrelsen, 2010) Hvis ikke gennembrydningerne i de brandmæssige adskillelser tætnes kan det betyde, at der opstår en unødig brandspredning i bygningen, med store tab til følge. Specielt for virksomheder der lever af deres kunder kan en brand have ekstra store konsekvenser, da en brand kan gøre at virksomheden er nødt til at lukke deres produktion ned i en periode, og kunderne derfor vælger at finde andre leverandører af varer. 30

39 Hvis en virksomhed har fokus på brand og sikring mod brand og brandspredning i forbindelse med den daglige drift, kan en eventuel brand ofte begrænses til et lille område af virksomheden. Derved kan den pågældende virksomhed ofte bevare noget af deres produktion og derved fastholde deres kundekartotek. Tabene for en brandramt virksomhed kan, som oftest gøres op i materielle ting, der er ikke tab af menneskeliv, og dermed er det også forholdsvis enkelt at gøre tabet op i kroner og øre. En ting der ofte ikke kan gøres op i penge er tab af menneskeliv. Steder hvor det er sandsynligt at menneskeliv kan gå tabt, hvis der sker en brand, er det ekstra vigtigt at have fokus på brandsikring i det daglige. Det er især i etageejendomme hvor der er mange boliger og derfor også mange installationsgennemføringer. Hvis ikke man er opmærksom på at få lukket hullerne i de brandmæssige adskillelser så kan røgen brede sig uhindret, og dermed kan der gå mange menneskeliv tabt som følge af røgforgiftning. Endvidere kan de økonomiske aspekter i forbindelse med genhusning og reetablering af ejendommen vokse til et langt større niveau end hvis branden kunne være begrænset til en brandmæssig enhed. Som eksempel kan nævnes en brand på Hotel Viking i Sæby i Her skete der en brand i kælderen på hotellet hvorefter røgen bredte sig gennem utætheder omkring installationsgennemføringerne. Branden betød at 50 mand måtte rydde op i syv uger efter branden og det endte med at koste en millionregning. Steen Fabricius fra Hotel Viking udtaler: Vi anede ikke, at vi havde utætheder i væggene. Hvis hullerne havde været lukket korrekt, så var branden blevet i det rum, hvor den opstod. Det havde betydet halvt så mange skader. Nu spredte røgen sig i stedet til det meste af hotellet. Det blev en dyr affære. Vi har nu stor fokus på, at alle huller er tætnet 100 % korrekt. Alle håndværkere får tydelig besked om at lukke hullerne efter sig. (Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, u.d.) Huller i vægge omkring installationsgennemføringer medfører, at en bygnings passive brandsikring er sat ud af funktion. Det betyder, som nævnt, at en brand kan brede sig uhindret, med store skader på den brandramte bygning til følge. Installationer i dag udføres ofte som skjulte installationer, hvilket gør problemet med utætheder endnu større da det ikke er muligt, rent visuelt, at identificere eventuel manglende brandtætning i det daglige. Det er derfor ekstremt vigtigt at alle håndværkere gøres opmærksom på at de skal tætne eventuelle huller, som de laver i vægge og etageadskillelser. Det er ikke kun skjulte huller i vægge og etageadskillelser der er med til at øge risikoen for, at en brand kan brede sig. Det gælder også hvis der sættes kiler i døre så de forhindres i at lukke i tilfælde af en brand. Ved at sætte en kile i en branddør sættes dørens medvirken til den passive brandsikring i en bygning ud af drift. Jeg tror at grunden til at mennesker sætter kiler i dørene er manglende viden om brandsikkerhed og om dørens brandmæssige egenskaber. Jeg mener at alle virksomheder burde lave en form for brandøvelse mindst en gang om måneden, for på den måde at gøre medarbejderne opmærksomme på hvordan de skal forholde sig i tilfælde af brand. 31

40 Et af de steder hvor manglende drift af bygningen har stor indflydelse på brandsikkerheden, er bygninger hvori der er installeret aktive brandsikringsanlæg. De aktive brandsikringsanlæg skal afprøves og serviceres, så der til stadighed er garanti for at de er funktionsdygtige i tilfælde af brand. Hvis ikke der er ført kontrol med anlæggene, kan det betyde at de installerede anlæg ikke virker efter hensigten i tilfælde af brand. Dette medfører en falsk tryghed, både for bygningsejeren, men i særdeleshed for de personer der opholder sig i bygningen til dagligt. Endvidere kan det medføre at en brand har mulighed for at udvikle sig uden, at den bliver opdaget. Det kan medføre store skader på bygningen og i yderste konsekvens tab af menneskeliv Delkonklusion I forbindelse med min praktik periode har jeg set eksempler på, at en bygnings passive brandsikring er sat ud af drift. Det jeg oftest er stødt på er kiler i døre med dørpumpe. Ved at sætte en kile i døren fastholdes den åben, og derved er dørens medvirken til den passive brandsikring sat ud af drift. Jeg mener, at alle virksomheder burde informere nye medarbejdere om bygningens passive brandsikringstiltag, samt hvad de skal være opmærksomme på i det daglige. Ved at have fokus på brandsikring i det daglige bliver alle opmærksomme på betydningen af den passive brandsikring. 32

41 13 Brandsikkerhed i bygninger opført før 1961 I ældre bygninger (her defineres ældre bygninger, som bygninger opført før 1961), er brandsikkerheden ikke som den er på nybyggeri. Grunden til det er at bygningsreglementet ikke gælder med tilbagevirkende kraft. Så der er ikke krav om at byggeriet skal brandsikres efter reglerne i et nyt bygningsreglement, da reglerne i bygningsreglementets kapitel 5, gælder kun for renovering, ombygning og nybyggeri Poul Buås vej i Aalborg I ældre etageejendomme med flere opgange anvender man i dag enten tagetagen eller kælderen som depotrum. Problemet med det er, at hvis man ikke sikrer, at de brandmæssige adskillelser i hhv. kælder og tag rum kan holde til at der sker en brand så er der risiko for at den kan brede sig til hele kælderen eller til hele tagrummet med store omkostninger til følge. I beboelsesejendomme er der yderligere en risiko for, at der kan gå menneskeliv tabt hvilket på ingen måde er hensigtsmæssigt. Et af de største problemer med brandsikringen i ældre ejendomme er, som jeg ser det, at der er mange gamle installationer, som er udført uden nogen form for brandsikring. Specielt gamle elinstallationer med blyledninger er et problem, da blykappen kan gå i stykker hvorved der kan dannes en lys bue som kan antænde de brandbare materialer der ofte findes i depotrum. Et eksempel på en brand som er startet ved en lysbuedannelse er tagbranden i en beboelsesbygning på Poul Buås vej i Aalborg Vestby. Branden er ifølge politiets teknikere startet ved en lysbuedannelse fra en gammel elinstallation. (Andersen, 2012) Branden omfattede alle opgange på Poul Buås Vej 11 til 17 samt Henning Smiths Vej 40. Branden har kunnet brede sig uhindret, fordi der ikke har været fokus på brandsikringen af tagrummet. I tagrummet var der brandvægge, som var gennembrudt for installationer samtidig med, at der var døre i tagrummet som ikke har været lukkede, enten fordi der var en kile i døren eller fordi de ikke kunne lukkes grundet manglende vedligehold. Branden betød, at der var 50 lejligheder der blev evakueret og efterfølgende genhuset, da alle lejligheder var sod og vandskadet. Hvis der havde været fokus på brandsikringen i det daglige så, tror jeg at, branden kunne være begrænset til kun at omfatte en enkelt opgang eller to, i stedet blev 5 opgange ubeboelige som følge af branden. Et andet sted hvor en knækket ledning har været skyld i en brand, er på Hotel Randers i Randers. Det efterfølgende afsnit, vil omhandle branden på Hotellet i juni Randers hotel Dette afsnit omhandler Randers Hotel og branden på hotellet den 4. juni Hotel Randers historie Den 22. juli 1856 åbnede Hotel Randers dørene for betalende gæster. Stedet er opført af vinhandler Carl Georg Schmidt, med P. Hansen som arkitekt, og hedder i sine første år Schmidts Hotel. Igennem tiderne har hotellet været centrum for prominente gæster fra hele verden. Blandt andet har Cliff Richard, Victor Borge og Nils Bohr gæstet hotellet. Det er derfor et hotel med en meget stor historisk værdi for Randers by, både bygningsmæssigt, men også rent samfundsmæssigt. (Mathisen, 2006) 33

42 I juni måned 2015 brænder Hotel Randers to øverste etager hvorfor hotellet ikke har været i drift siden. Det efterfølgende afsnit beskriver hvordan branden udviklede sig samt hvad det, indtil videre har haft af betydning for hotellet Branden på hotel Randers Torsdag den 4. juni 2015 omkring klokken udbrød der brand på Hotel Randers i Randers midtby. Branden er opstået i et linnedrum på 2. sal, hvorefter den bredte sig til 3. sal, og til tagkonstruktionen via et udvendigt elevatortårn. Branden er, ifølge Hotel Direktør Sven Eskildsen, startet i en gammel ledning der var skjult bag et panel i et linnedrum på 2. sal. Branden er opstået i et linnedrum i en gammel ledning som var skjult bag et panel. Ledningen var bly indkapslet. Blyledningen var gået i stykker og den laver så det der hedder en lys bue. Og derved opstår branden. (Eskildsen, 2015) I forbindelse med slukningsarbejdet går brandfolkene op for at tjekke loftrummet. Det viser sig at der er gløder i etageadskillelsen, og at hele loftsrummet er røgfyldt. Da brandvæsenet åbner til loftsrummet får branden tilført ekstra ilt hvilket gør, at der kommer en overtænding, som antænder hele tagkonstruktionen. Grunden til at branden på Hotel Randers blev så omfattende var, blandt andet, at der var en uklassificeret dør i mellem linnedrummet og en udvendig godselevator, se Billede 13-1, hvorfor branden kunne brede sig ud gennem døren og til etagen over. Døren til linnedrummet på 2. sal Billede 13-1: Billedet til venstre viser det rum hvor branden er opstået, samt hullet i væggen hvorfra branden har kunnet brede sig til den udvendige elevator. Billedet til højre viser den udvendige godselevator hvorfra branden kunne brede sig til 3. sal og taget. (Eskildsen, 2015) 34

43 Gangbroen på elevatoren var lavet af træ, hvorfor ilden kunne få fat i denne og derefter i adskillelsen mellem elevatoren og 3. sal. Fra 3. sal breder branden sig til tagkonstruktionen. Problemet med tagkonstruktionen var at der ikke var nogen former for brandmæssig opdeling af tagrummet. Der sker så en overtænding som starter en tagbrand. Der sker der det at da brandfolkene går op for at tjekke loftet, der er det hele simpelthen lyserødt deroppe så den smule ilt det får er nok til at det starter en eksplosionsbrand. (Eskildsen, 2015) Det lykkedes for brandfolkene at begrænse branden til kun at omhandle den store hovedbygning ud mod torvegade, se billedet på Billede 13-2, og dermed redde en del af hotellet. Hele hotellet er røg og sodskadet. Billede 13-2: Billedet til venstre viser den del af hotellet der er brændt umiddelbart efter branden (Eskildsen, 2015). Billedet til højre viser hotellets 3. sal som det ser ud i dag, den 28/ Bagerst på billedet ses det gamle bjælkelag fra En af de ting der har gjort at branden på Hotel Randers blev begrænset var, blandt andet, at Hotel Direktør Svend Eskildsen, og resten af personalet vidste hvordan de skulle forholde sig i tilfælde af en brand Øvelse I 2013 har personalet fra Hotel Randers deltaget i en øvelse på Randers Brandvæsens øvelsesanlæg i Langevang. Øvelsen har gjort at personalet vidste hvordan de skulle forholde sig i tilfælde af brand samt hvem der gjorde hvad. I et interview med Berlinske siger Svend Eskildsen: Vi havde jo egentlig aftalt, at det ikke skulle ske i vores tid, men det gjorde det så alligevel. Men det var godt, vi havde haft den øvelse, fordi vi vidste, hvad vi selv skulle gøre og hvad brandvæsen og politi gjorde. (Berlinske, 2015) 35

44 Det at der havde været en øvelse sammen med hotellet, og at branden opstod i dagtimerne, er for mig at se, grunden til at branden ikke blev værre end den gjorde. Øvelsen som Hotel Randers deltog i var sat op af Randers Brandvæsen, og det var dem der foreslog at hotellet skulle deltage i øvelsen. Det er, som jeg ser det, en god ide da brandbevidstheden hos Hotel direktør Sven Eskildsen blev øget væsentligt og han i den forbindelse blev klar over hvordan redningsberedskabet arbejder på et skadested samt hvordan han skulle forholde sig i tilfælde af, at der skete en brand på hotellet. Det (øvelsen, red.) har gjort at jeg lige siden faktisk har kørt rundt med oversigtsplaner i min bil for hvis det nu skete. Det de forklarede (brandinspektørerne, red.) var at det var enormt vigtigt for dem at have (en ressourceperson, red.) selvom de kender stedet. Så der gik vi igennem hvad de gør og hvor de spærre af osv. Det har vi stået og snakket om at det var sådan man skulle gøre det. Vi havde aldrig troet vi så skulle komme ud for at skulle gøre det i praksis, men det foregik på den måde vi havde aftalt (under branden på hotellet, red.). (Eskildsen, 2015) I gennem øvelser hvor man prøver at betjene det stedlige brandslukningsmateriel, bliver man fortrolig med at anvende brandslukningsmateriellet i en presset situation, som en brand er. Bygningsreglementet kapitel 5.4, stk. 15, stiller krav til at der for bygninger i anvendelseskategori 6, skal installeres slangevinder, men bygningsreglementet stiller ikke noget krav om, at de daglige brugere kan anvende det stedlige brandslukningsmateriel. Jeg mener at hvis ikke personalet i bygningen ved hvordan de skal bruge slangevinderne så er de ikke til meget nytte i tilfælde af brand. På Hotel Randers var der meget fokus på at kontrollere brandslukningsmateriellet, i dette tilfælde brandspande, samt om de branddøre der var, rent faktisk virkede. Vi har gjort det hernede hos os at vi er jo et gammelt hus så jeg har en aftale med mine teknikere om at de engang hver tredje eller fjerde uge gennemgår og krydser af, dokumenterer at branddøre fungerer, at brandspandende er fyldte, at nødbelysningen, der hvor vi har det, at det virker sådan at vi hele tiden er sikker på at det er i orden. (Eskildsen, 2015) Kontrollen af brandslukningsmateriellet omfattede ikke, en kontrol af om personalet vidste hvordan de virkede, men kun en kontrol af om der var vand i spandende. Gamle bygninger der har en historisk værdi er desværre også ofte bygninger hvor den brandmæssige sikring ikke er god. Grunden til det er, at gamle bygninger er opført efter nogle andre brandkrav end dem vi har i dag. Branden på Hotel Randers omfattede kun den del af bygningen som var opført i Billederne på Billede 13-2, viser at væggene er udført af tegl, og ser man på det med et brandmæssigt synspunkt, er det en god ting da tegl er et u brændbart materiale. Hvis branden havde bredt sig til den del af hotellet, der er fra opførelsesåret 1856, så var branden blevet langt mere omfattende, og det er min opfattelse at hotellet så var brændt ned til grunden. Hotel Randers anno 1856 er opført med trævægge som er pudsede og etageadskillelser af træ, hvilket gør at en eventuel brand, efter min opfattelse, vil være næsten umulig at stoppe når den først har fået fat. 36

45 Billederne på Billede 13-3 viser hvordan hhv. vægge og lofter ser ud. Grunden til at loftet er blotlagt er at konstruktionen har fået meget vand og derfor skal have tid til at tørre ud inden der opsættes nyt loft. Endvidere er stort set alle værelser angrebet af skimmelsvamp og det har været nødvendigt at fjerne alle skillevæggene, for at sikre at skimmelsvampen ikke har mulighed for at brede sig. Billede 13-3: Billedet til venstre viser de gamle vægge fra Billedet til højre viser etageadskillelsen i en af gangene ligeledes fra Det nye Hotel Randers Efter branden på Hotel Randers er arbejdet med at opbygge hotellet påbegyndt og Hotel direktør Sven Eskildsen håber på, at hotellet er i drift igen 1. januar Brandsikkerheden i det nye Hotel Randers vil blive væsentligt bedre, da det nu er de nye regler på brandområdet, som skal anvendes. Hotellet får blandt andet ABA-anlæg med detektorer i alle rum inklusiv loftsrum, kameraovervågning på gange og ekstra branddøre. Dertil kommer der 3 strategisk placerede stigrør i bygningen. (Weinreich, 2015) I forbindelse med mit besøg på Hotel Randers kom Sven Eskildsen med et forslag til hvordan, man kunne øge brandsikkerheden i ældre bygninger og specielt hoteller. Det næste afsnit omhandler nogle af de forslag, han kom med Brandmæssig bygningsgennemgang Det lokale redningsberedskab kunne gennemgå bygningen sammen med dennes ejer for at identificere de steder hvor der er problemer med den passive brandsikring, og komme med nogle anbefalinger til hvad der kan gøres for at øge brandsikkerheden i bygningen. I forbindelse med besøget på Hotel Randers foreslog hoteldirektør Svend Eskildsen at en brandinspektør fra det lokale redningsberedskab, sammen med bygningsejeren skulle gennemgå bygningen med fokus på at øge brandsikkerheden. 37

46 Grunden til at det skulle være det lokale redningsberedskab og ikke et rådgivningsfirma, er at det lokale redningsberedskab har en vis interesse for at der ikke skal opstå en brand og hvis der så opstår en brand så kender personerne i bygningen den indsatsleder der kommer til stedet og vedkommende kender dem. Endvidere er det også det lokale redningsberedskab, der går brandsyn på hotellerne, hvorfor de har et indgående kendskab til bygningen og dennes indretning. I en artikel i fagbladet Brandvæsen kommer Sven Eskildsen med et godt råd til andre hoteller og virksomhedsejere: Et godt råd til andre hotelfolk og virksomhedsejere: Inviter jeres lokale brandinspektør til et møde, hvor i kan gennemgå bygningerne, så i ved, hvad i skal gøre i tilfælde af brand. Det er vigtigt at tale med brandinspektøren og ikke en konsulent, for det er brandinspektøren der skal kende stedet når skaden sker. (Weinreich, 2015) Problemet med hotelbranchen er at det er en meget løntung branche, hvorfor der også er mange hoteller der kører med underskud. Derfor er der ikke mange hoteller, der har råd til at udføre en ekstra passiv brandsikring af, for eksempel et loftsrum. Derfor mener Sven Eskildsen at det kunne være en god ide at man oprettede en fond som man kunne søge om, at få tilskud til at udføre den passive brandsikring. Hvordan fordelingen skulle være mellem egenbetaling og tilskud skal undersøges nærmere for at kunne give et kvalificeret bud. Det med at oprette en fond til dækning af udgifterne i forbindelse med brandsikring underbygges af Beredskabschef Peter Allentoft fra Randers Brandvæsen, der foreslog at man oprettede en brandsikringsfond på samme måde som man har oprettet stormskadefonde. Derved er det muligt for en bygningsejer at ansøge den specifikke fond om midler til at øge en bygnings brandsikring Økonomiske omkostninger for Hotel Randers De økonomiske omkostninger for Hotel Randers som følge af branden er endnu ikke opgjort, da hotellet ikke er i drift endnu. Hotel direktør Sven Eskildsen påpeger, at omkostningen først kan opgøres endeligt når hotellet er i fuld drift igen. En af de omkostninger som branden har haft for hotellet er ifølge Sven Eskildsen, at deres restaurantbesøg er gået ned, da de, så at sige, fodrer sig selv med gæster. Derudover har der ikke været nogen form for værelsesudlejning siden 4. juni På spørgsmålet om hvilke konsekvenser branden har haft for hotellet svarer Sven Eskildsen: Den har kæmpe konsekvenser. Heldigvis så har vi en god forsikring vi er dækket driftsmæssigt ind, men vi har ingen værelsesudlejning overhovedet. Det har vi ikke haft siden den 4. juni. (Eskildsen, 2015) Man kan jo sige at konsekvensen er jo også, at vores restaurant besøg er gået væsentligt ned, vores restaurantomsætning er også faldet. (Eskildsen, 2015) 13.3 Delkonklusion Problemerne med ældre bygninger er ofte de elektriske installationer, som er skjulte og som det derfor ikke umiddelbart, er muligt at konstatere fejl på. Ofte er installationerne udført med gamle ledninger, som 38

47 over tid går i stykker og derfor udgør en stor risiko for brandsikkerheden i bygningen, som tilfældet var ved branden på Poul Buås Vej og Hotel Randers. Branden på Hotel Randers har, tror jeg, betydet at de har mistet noget goodwill da der har været forskellige udmeldinger om hvornår de åbnede. Det har nok gjort at de gæster der var booket ind på hotellet har mistet noget goodwill hos kunderne da de flere gange har fået udskudt deres besøg. Det næste kapitel omhandler de samfundsøkonomiske omkostninger ved brand. 39

48 40

49 14 De samfundsøkonomiske omkostninger ved brand I dette kapitel vil jeg gennemgå de samfundsøkonomiske omkostninger i forbindelse med en brand. Jeg har i kapitlet valgt, at anvende en undersøgelse fra Beredskabsstyrelsen der anvender 1998 priser. Grunden til det er, at der ikke ligger en nyere undersøgelse på området. Til sidst i kapitlet har jeg indeksreguleret de totale samfundsøkonomiske omkostninger fra 1998 niveau til 2013 og 2014 niveau for, at give en ide om hvor vi ligger i dag rent prismæssigt Konsekvenser ved brand En brand har ikke kun store konsekvenser for dem det går ud over, men også for samfundet. I rapporten fra Beredskabsstyrelsen omhandlende de samfundsmæssige omkostninger ved brand fremgår det at de årlige omkostninger ved brand udgør 1% af BNP, hvilket svarer til ca kroner pr. indbygger i Danmark om året (1998 priser). (Beredskabsstyrelsen, 2000) De samfundsøkonomiske omkostninger som følge af en brand kan overordnet set deles op i tre hoved grupper, jf. (Beredskabsstyrelsen, 2000): 1. Omkostninger direkte forårsaget af brand. Det være sig: Menneskelige omkostninger i form af døde og tilskadekomne Direkte fysiske skader på ejendom. 2. De af brande afledte omkostninger. Beskrevet ved: Erhvervslivets indirekte omkostninger i forbindelse med efterfølgende produktionsstop, tabt salg, mistet goodwill etc. Administration af brandforsikringer. 3. Omkostninger, der afspejler samfundets parathed til at håndtere brand. Disse er: Omkostningen ved at have et redningsberedskab. Forebyggende tiltag til reduktion af risiko for, samt konsekvensen af brand Direkte omkostninger som følge af brand De direkte omkostninger som følge af en brand er opdelt i to kategorier: De menneskelige omkostninger og de direkte omkostninger som følge af de fysiske skader på ejendom Menneskelige omkostninger som følge af brand Der er ikke nogen, der kan sætte en pris på et menneskeliv, men for at kunne lave en beregning af omkostningerne ved en person der er omkommet i en brand, er det nødvendigt at forsøge. I en rapport udgivet af Beredskabsstyrelsen, omhandlende de samfundsøkonomiske omkostninger ved brand (Beredskabsstyrelsen, 2000), gives et estimat på hvor store de menneskelige omkostninger ved brand er, i 1998 priser. 41

50 Tabellen nedenfor viser de menneskelige omkostninger som følge af brand. Menneskelige omkostninger Antal Millioner DKK ( priser) Personer Pr. person Total Døde 71 15, Alvorligt tilskadekomne 108 1,4 155 Lettere tilskadekomne 325 0,1 37 Menneskelige omkostninger som følge af brand Tabel 14-1: Menneskelige omkostninger som følge af brand. (Beredskabsstyrelsen, 2000) Af tabellen fremgår det at de menneskelige omkostninger som følge af brand er millioner kroner. Der er ingen mennesker der ønsker at omkomme i en brand, men det kan aldrig helt undgås. Så når det sker, at der er en person der omkommer i en brand, har det stor betydning både for de pårørende til vedkommende, men også for samfundet. Et menneskeliv kan ikke erstattes, og det er også grunden til at første prioriteten, for redningsberedskabet, er at redde mennesker først, dernæst dyr og til sidst værdier. Ved at arbejde ud fra ovenstående prioritering sikres det at så mange menneske- og dyreliv som muligt reddes. Dermed sikres det også at de samfundsmæssige omkostninger som følge af brand holdes til et minimum, hvad angår de menneskelige omkostninger. Omkostningerne til døde ved en brand udgør ca. 85 % af de totale menneskelige omkostninger som følge af brand. Det er derfor vigtigt, set fra et samfundsmæssigt synspunkt, at vi fortsat arbejder på at sikre vores bygninger bedre således at de menneskelige omkostninger som følge af brand bringes til et minimum Direkte fysiske omkostninger som følge af brand Den del af omkostningerne der omhandler de fysiske skader på ejendom er væsentligt nemmere at værdisætte da langt hovedparten af bygninger og løsøre i Danmark er forsikret. Dermed kan tal fra forsikrings branchens registreringer af udbetalinger til skader som følge af brand anvendes, som en relativ god approksimation af de direkte brandomkostninger. (Beredskabsstyrelsen, 2000) Tallene fra forsikringsbranchen omfatter ikke staten samt Københavns og Frederiksberg kommune, da disse er selvforsikrede og dermed ikke indgår i forsikringsbranchens opgørelser. I rapporten antages det dog, at selvforsikrede bygninger og løsøre brænder i samme forhold som forsikrede. Ved at anvende denne antagelse kan de direkte fysiske omkostninger som følge af brand opgøres. (Beredskabsstyrelsen, 2000) 42

51 Direkte fysiske omkostninger Millioner DKK (1998-priser) Forsikringsudbetalinger, bygninger Værdi efter korrektioner Værdi af brand i selvforsikrede bygninger 37 Værdi af brand i bygninger Forsikringsudbetalinger, løsøre 755 Værdi efter korrektioner 942 Værdi af brændt selvforsikret løsøre 28 Værdi af brænd i løsøre 970 Værdi af brande i transportmidler 26 Direkte tab som følge af brand Tabel 14-2: Direkte fysiske omkostninger som følge af brand. (Beredskabsstyrelsen, 2000) Af tabellen ses det at brand i bygninger udgør millioner kroner. Det svarer til ca. 57 % af de samlede direkte tab som følge af brand. Det er derfor vigtigt at en bygnings ejer til stadighed sikrer at bygningens passive og aktive brandsikring er opretholdt Indirekte omkostninger som følge af brand De indirekte omkostninger som følge af brand kan opdeles i to hovedgrupper: Omkostninger for virksomheder og omkostninger til administration af brandforsikringer Omkostninger for virksomheder Omkostninger for brandramte virksomheder er ikke kun direkte omkostninger, der er ofte også, som tidligere nævnt, omkostninger som er forårsaget af produktionstab, tabt salg, mistet goodwill mv. Tabene kan i mange tilfælde betyde at en virksomhed ikke overlever en brand. I en undersøgelse fra USA er det op mod 40 % af små forsikrede virksomheder der ikke åbner igen efter en brand. (Beredskabsstyrelsen, 2000) Hvad angår de indirekte omkostninger som følge af brand i Danmark i tidsrummet , så udgør de, 23 % af de direkte omkostninger, hvoraf 50 % af disse har indflydelse på samfundsøkonomien. (Beredskabsstyrelsen, 2000) 43

52 Omkostninger til administration af brandforsikringer Omkostningerne til administration af brandforsikringer beskrives i (Beredskabsstyrelsen, 2000), som en funktion af forsikringsselskabernes samlede præmieindtægter. Administrationsomkostninger Korrektionsfaktorer Millioner DKK ( priser) Præmie indtægter i alt Andel af præmieindtægter til bygninger og løsøre 0,83 Præmieindtægter, bygninger og løsøre Administrationsomkostninger 0,266 Brandskadefaktor 0,13 Omkostning til administration af brandforsikringer 297 Tabel 14-3: Viser andelen af omkostningerne til brandforsikringer ud fra de samlede omkostninger (Beredskabsstyrelsen, 2000) Ud fra Tabel 14-3 ses det at omkostningerne til administration af brandforsikringer udgør 297 millioner kroner hvilket svarer til 13 % af de samlede præmie indtægter til bygninger og løsøre. Dermed er brandskader en af de dyre poster for forsikringsselskaberne Omkostninger der afspejler samfundets parathed til at håndtere brand Den tredje del af de samfundsøkonomiske omkostninger ved brand vedrører omkostningen ved at have et redningsberedskab og omkostningen til forebyggelse Omkostningen ved at have et redningsberedskab I beredskabslovens 1, står der at: Redningsberedskabets opgave er at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger, eller overhængende fare herfor. (Forsvarsministeriet, 2009) Dermed er redningsberedskabets opgaver mange flere end brandslukning alene, hvorfor det er nødvendigt at isolere ressourcerne der bruges på brandrelaterede opgaver alene. Ifølge (Beredskabsstyrelsen, 2000) er 78 % af redningsberedskabets opgaver relateret til brandslukning. Tabel 14-4 viser de samlede udgifter til hhv. det kommunale og statslige redningsberedskab, den estimerede værdi af de frivillige brandværns tid samt omkostningerne til virksomhedsbrandvæsner. Redningsberedskabsomkostninger Millioner DKK ( priser) Kommunalt og statsligt redningsberedskab Værdi af frivilliges donerede tid 4 Virksomhedsbrandvæsner 9 Omkostning til redningsberedskabet Tabel 14-4: Omkostninger til redningsberedskabet (Beredskabsstyrelsen, 2000) 44

53 Af tabellen fremgår det at omkostningen til det kommunale redningsberedskab udgør millioner DKK hvilket svarer til ca. 99 % af de samlede omkostninger. Ifølge foreningen af kommunale beredskabschefer er omkostningerne til det samlede redningsberedskab pr. indbygger i Danmark i 2011, 339 kroner hvoraf de 237 kroner er udgiften til det kommunale redningsberedskab. Hvis vi sammenligner udgiften med andre europæiske lande, så er Danmark det land der har det billigste beredskab målt på omkostningerne pr. indbygger. Nedenfor er vist en sammenligning af omkostningerne til det samlede redningsberedskab i (Beredskabschefer, ) Danmark 339 kr. heraf 237 kr. til det kommunale redningsberedskab Holland 498 kr. Norge 556 kr. Sverige 568 kr Omkostningen til forebyggelse Den del af omkostningen der vedrører brandforebyggelse er sværere at estimere. Selvom der er en relativ klar definition og afgrænsning af brandværnsforanstaltninger, er det svært at identificere og værdisætte disse. Grunden til det er, ifølge (Beredskabsstyrelsen, 2000), at den relevante omkostning er den ekstra omkostning påført, eller valgt af, bygherren med det ene formål at reducere risikoen for, samt konsekvensen af brand. (Beredskabsstyrelsen, 2000) For at finde ud af hvor stor en del af omkostningerne til byggeri der kan henføres til brandforebyggende foranstaltninger er der i rapporten fra beredskabsstyrelsen lavet samtaler med forskellige aktører i den danske byggebranche. Resultatet af interviews og samtalerne viser at ca. 5-6 % af omkostningerne til nybyggeri, hovedreparationer og bygningsreparationer kan henføres til brandforebyggende foranstaltninger. (Beredskabsstyrelsen, 2000) Dermed kan de samlede omkostninger til brandforebyggelse estimeres. I Tabel 14-5 er omkostningerne til hhv. nybyggeri, hovedreparationer, reparationer og brandforebyggelse vist. Forebyggelsesomkostninger Korrektionsfaktor Millioner DKK ( priser) Produktionsværdien af nybyggeri Produktionsværdien af hovedreparationer Produktionsværdien af reparationer Byggeaktivitet i alt Brandforebyggelsesfaktor 0,05-0,06 Omkostning til brandforebyggelse Tabel 14-5: Omkostninger til brandforebyggelse. (Beredskabsstyrelsen, 2000) Af tabellen ses det at omkostningen til brandforebyggelse udgør millioner DKK hvislet svarer til mellem 5 6 % af de samlede udgifter til byggeaktivitet i alt. 45

54 14.5 Totale samfundsøkonomiske omkostninger De totale samfundsøkonomiske omkostninger for hhv og 1998 er vist i Tabel Millioner DKK Typer af omkostninger (1998-priser) Menneskelige Direkte fysiske Indirekte 0 0 Administration Redningsberedskabet Forebyggelse Samfundsøkonomiske omkostninger i alt Tabel 14-6: De totale samfundsmæssige omkostninger ved brand. (Beredskabsstyrelsen, 2000) Tager vi de samlede samfundsøkonomiske omkostninger som følge af brand fra Tabel 14-6, og indeksregulerer priserne fra 1997 og 1998 til 2013 og 2014 niveau så får vi en idé om hvor meget de samfundsøkonomiske omkostninger som følge af brand er i I nedenstående tabel er alle priserne fra Tabel 14-6 indeksreguleret, fra hhv og 1998 niveau til hhv og 2014 niveau. Millioner DKK Typer af omkostninger Menneskelige Direkte fysiske Indirekte 0 0 Administration Redningsberedskabet Forebyggelse Samfundsøkonomiske omkostninger i alt Tabel 14-7: De totale samfundsøkonomiske omkostninger ved brand. Indeksreguleret til 2014 niveau. Af tabellen ses det at de samfundsøkonomiske omkostninger som følge af brand er faldet fra 2013 til Jeg tror det skyldes at vi bruger flere penge på forebyggelse og derfor er de totale samfundsøkonomiske omkostninger blevet lavere. Grunden til det er at der generelt er kommet mere fokus på forebyggelse af, og risikoen for brand Fakta fra Europa Hvad angår brande i Europa så er der ifølge (Europe, 2015), 2 millioner brande i Europa om året. Af de 2 millioner brande er 90 % bygningsbrande mennesker omkommer i en brand om året i Europa, hvilket svarer til 11 om dagen. Ydermere kommer mennesker på hospitalet, som følge af skader de har fået i en brand. Skaderne fra brand i Europa udgør 126 milliarder Euro om året, hvilket svarer til 1 % af det samlede Brutto National Produkt i Europa om året. 46

55 14.6 Delkonklusion De samfundsøkonomiske omkostninger som følge af brand er svære at opgøre i kroner og øre. Grunden til at det er svært, at komme med et godt estimat af omkostningerne er, at der er mange ubekendte faktorer i beregningerne ligesom det er svært at opgøre de menneskelige omkostninger i kroner og øre. De samfundsøkonomiske omkostninger som er blevet præsenteret i dette afsnit er baseret på 1998-priser. Grunden til det er, at det ikke har været muligt at finde en nyere undersøgelse på området. 47

56 48

57 15 Konklusion I forbindelse med projektering af nybyggeri stiller bygningsreglementet i dag krav til bygningens brandsikring, samt at brandsikringen skal opretholdes i hele bygningens levetid. Et af problemerne som jeg ser det er at der ikke er nogle regler der beskriver hvordan bygningens brandsikring skal opretholdes i hele levetiden. Derudover gælder kravene i bygningsreglementet i dag kun for nybyggeri samt ombygning af eksisterende byggeri, det gælder ikke for eksisterende bygninger. Arbejdet med specialet har vist, at vi mangler nogle generelle retningslinjer for hvordan en bygnings brandsikkerhed opretholdes i hele levetiden. Det eneste redskab vi har i dag er en drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplan (DKV-plan) for nybyggeri, samt de driftsmæssige forskrifter for hoteller mv., plejeinstitutioner, forsamlingslokaler, undervisningslokaler, daginstitutioner og butikker, der i modsætning til bygningsreglementet også gælder bagudrettet. Vi mangler nogle retningslinjer for den resterende bygningsmasse. Målet med en DKV-plan er at gøre det nemt og overskueligt at opretholde en bygnings brandsikring i hele levetiden, men min erfaring er at DKV-planen ofte ikke bliver anvendt i forbindelse med den daglige drift det bliver bare en mappe der står på en hylde og samler støv. Jeg mener, at vi som fagpersoner burde rådgive bygningsejere og driftspersonale om brugen af DKVplanen, samt hvilken betydning det kan få for bygningen hvis ikke DKV-planen anvendes. Derved kan vi øge brandbevidstheden hos den eller de person(er) der står for den daglige drift af en bygning. For gamle bygninger der ikke har været omfattet af brandkravene i bygningsreglementets kapitel 5, da de blev opført, og som derfor ikke har den samme sikring mod brand, kunne det være en god ide at bruge den erfaring vi har fået gennem tiderne til at øge brandsikkerheden i disse bygninger. Der er mange af de gamle bygninger, der er deciderede brandfælder. Bygninger der ikke har nogle egentlige brandadskillelser i store dele af bygningerne, som oftest i tagrummet, som tilfældet var med Hotel Randers. Derved er der ikke noget, der er med til at begrænse branden på nogen måde. Den får så at sige lov til at brede sig uhindret, hvorved der sker stor skade på Hotellet. Ved at bruge vores opsamlede erfaring er det min opfattelse, at vi kan øge brandsikkerheden i vores gamle bygninger, og igennem øvelser kan vi øge brandbevidstheden hos de personer, der opholder sig i bygningen til dagligt. Øvelser er et af de redskaber, vi kan anvende for at øge brandbevidstheden hos personer der ikke beskæftiger sig med brand i det daglige, og derved bliver de opmærksomme på hvad de kan gøre for at sikre bygningen mod brand. Endvidere kan øvelser være med til at klarlægge, hvad bygningens driftspersonale skal gøre før under og efter en brand, som tilfældet var med Hotel Randers. Vi skal, som fagpersoner blive bedre til at rådgive og vejlede omkring brandsikring af eksisterende byggeri. Der er i branchen meget fokus på brandsikring af nybyggeri, men det er min opfattelse at vi ofte har en tendens til at glemme de eksisterende bygninger. Problemet med brandsikring af de eksisterende bygninger, er som jeg ser det, at reglerne i bygningsreglementet, omhandlende brandsikring, ikke kan anvendes bagudrettet. Man kan argumentere for, at Bygningsreglementets brandkrav skulle gælde med tilbagevirkende kraft, for bygninger der har en historisk værdi. Grunden til jeg mener det kunne være en god ide er, at vi i takt med 49

58 udviklingen på brandområdet, er blevet klogere og bedre til at brandsikre vores byggeri, hvorfor jeg synes det ville give mening at bruge den erfaring til at sikre vores historiske bygninger bedre. Igennem oplysninger til bygningsejere og driftspersoner kan vi øge brandsikkerheden i bygninger generelt. Oplysningen kan vi give i gennem målrettede øvelser, som vil give mening for de pågældende driftspersoner og bygningsejere. Igennem regelmæssige øvelser og samtaler omkring brandsikring og brandsikkerhed bliver fokus på netop brandsikkerhed øget, og det er min opfattelse at personerne i bygningen bliver fortrolig med blandt andet det stedlige brandslukningsmateriel, og hvordan de skal forholde sig i tilfælde af brand samt hvem der gør hvad. Et af de steder hvor øvelser har haft en positiv effekt, på brandsikkerheden i en ældre bygning er eksemplet med Hotel Randers. Igennem den øvelse de havde med Randers Brandvæsen, blev fokus for Hotel direktør Sven Eskildsen øget betragteligt og han vidste helt præcist, hvordan han skulle forholde sig da der skete en brand på Hotellet. For at øge brandbevidstheden hos personer i en etage ejendom og for virksomheder kunne der være en form for tjekliste, som bliver gennemgået i forbindelse med eksempelvis beboermøder og personale møder. Nogle punkter der kunne gennemgås er: Hvordan forholder vi os i tilfælde af brand? Hvad skal vi have med ud hvis det brænder? Hvad skal vi gøre inden brandvæsenet ankommer? Hvem gør hvad i tilfælde af brand? Er der nogen steder hvor vi ikke har været opmærksom på brandsikring? Så hvordan kan vi øge fokus på brandsikring i forbindelse med den daglige drift således, at vi sikrer at en bygnings brandsikkerhed til stadighed er opretholdt i hele levetiden, og hvad kan vi gøre for at brandsikre vores ældre bygninger bedre? Det kan vi igennem regelmæssig dialog omkring brand og brandsikkerhed. Da der ikke er nogle retningslinjer, der beskriver, hvordan ældre bygninger kan brandsikres bedre, er den regelmæssige dialog om brandsikring og øvelser vigtige værktøjer til at brandsikre ældre bygninger bedre. Hvis vi igennem øvelser kan være med til at mindske risikoen for brand og dermed også udgiften til at genopbygge, så kan de samfundsøkonomiske omkostninger ved brand mindskes, og derved vinder både bygningsejeren og samfundet ved, at bruge penge på brandsikring og brandforebyggelse inden branden sker. Brandsikringen af ældre bygninger ligger altså ikke i at lave fysiske tiltag på bygningen for at øge brandsikringen, men at rådgive og vejlede personerne der opholder sig i bygningen til dagligt, således at de bliver i stand til at se hvilke risikofaktorer der er og hvad de kan gøre i forbindelse med den daglige drift. Konklusionen på specialet bliver derfor at øget dialog omkring brandsikring i det daglige, og regelmæssige øvelser, er med til at øge fokus på brandsikkerheden både i nye og ældre bygninger. 50

59 16 Perspektivering I forbindelse med mit besøg på Hotel Randers og Sven Eskildsen, snakkede vi om en brandmæssig gennemgang af ældre bygninger, og hvem der skulle udføre dem. Som jeg ser det, er det en god ide med en brandmæssig gennemgang af en bygning, da det kan være med til at øge brandsikkerheden i bygningen generelt fordi eventuelle problemstillinger bliver klarlagt for bygningsejeren. Det er i den forbindelse vigtigt at fastlægge nogle retningslinjer for, hvordan gennemgangen skal foregå og definere, hvem der skal lave den. Hvis det er det lokale redningsberedskab, der skal udføre gennemgangen, som Svend Eskildsen foreslår, så mener jeg, at det er vigtigt at definere hvilke bygninger, der skal have muligheden for at få lavet gennemgangen for, at det ikke skal blive for stor en opgave for det lokale redningsberedskab. Samtidig er det vigtigt, at finde ud af hvem der skal betale for at få udført en eventuel brandsikring af ældre bygninger. En ide kunne være at oprette en fond som kunne betale noget af udgiften. Det kunne også være at kommunen ville være interesserede i at sikre historiske bygninger mod brand og derfor gerne vil give tilskud til brandsikringen af historiske bygninger. Til et andet speciale kunne det være interessant at finde ud af hvordan den brandmæssige bygningsgennemgang skulle være samt hvordan udgiften til brandsikringen skulle fordeles, skal det være 100 procent egenbetaling skal det være 50/50 eller hvordan? 51

60 52

61 17 Bibliografi Andersen, M. H., Brand på Poul Buås Vej opklaret. [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den ]. Beredskabschefer, F. a. K., Hvad koster vi?. [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den ]. Beredskabsstyrelsen, De samfundsøkonomiske omkostninger ved brand. 2. oplag red. Birkerød: Beredskabsstyrelsen. Beredskabsstyrelsen, Virksomheder og oplag omfattet af beredskabsloven. [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den ]. Berlinske, Hotel Randers slap nådigt fra brand. [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den ]. Boligstyrelsen, E.-. o., Information om brandteknisk dimensionering. Trykt udgave: ISBN red. København Ø: Erhvervs- og Boligstyrelsen. Brand og Sikkerhed, B. A., Hvad er driftsmæssige forskrifter. I: B. o. Sikkerhed, red. Driftsmæssige forskrifter for hoteller mv., plejeinstitutioner, forsamlingslokaler, undervisningslokaler, daginstitutioner og butikker.. Aalborg: Beredskabscenter Aalborg, p. 2. Byggestyrelsen, E.-. o., Bygningsreglementet ISBN: red. København: Økonomi- og Erhvervsministeriet. Bygningsministeriet, K.-. E.-. o., Bekendtgørelse af byggeloven - LBK nr 1185 af 14/10/2010. [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den ]. Eltzholtz, N., Bygningsmassens brandsikringsproces, Aalborg: s.n. Eskildsen, S., Hotel Direktør [Interview] ( ). Europe, F. S., Facts & Figures. [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den ]. Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, D. S. F. o. P., u.d. Luk Hullet. [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den ]. 53

62 Forsvarsministeriet, LBK nr 660 af 10/06/2009: Bekendtgørelse af beredskabsloven. København: Forsvarsministeriet. Green, C. W., Brandingeniør, COWI [Interview] ( ). Gummesen, M. B. K., Funktionsbaserede brandkrav, s.l.: Martin Bach Kofoed Gummesen. Hansen (red.), E. J. d. P., Anvisning om Bygningsreglement Udgave: ISBN: red. København SV: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet. Institut, D. B.-. o. s., DBI retningslinje 005: Automatiske brandsikringsanlæg - Drift og vedligeholdelse. 3. udgave red. Hvidovre: Dansk Brand- og sikrings Institut. Institut, D. B.-. o. s., DBI retningslinje 232: Automatiske brandsikringsanlæg - Projektering, installation og vedligeholdelse. 1. udgave red. Hvidovre: Dansk Brand- og sikringsinstitut. Institut, D. B.-. o. S., DBI retningslinje 251: Sprinkleranlæg: Projektering, installation og vedligeholdelse. 1. udgave red. Hvidovre: Dansk. Klima-, E.-. o. B. E., Eksempelsamling om brandsikring af byggeri. Trykt udgave: ISBN red. København K: Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Energistyrelsen. Mathisen, J. E. S. o. B. a. M. i. t. s. m. S., Hotel Randers 150 års jubilæumsbog. [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den ]. Standard, D., DS/EN A1: Brandklassifikation af byggevarer og bygningsdele - Del 1: Klassifikation ud fra resultater opnået ved prøvning af brandreaktion. 3. Udgave red. s.l.:dansk Standard. Sørensen, L. S., Brandfysik og brandteknisk design af bygninger. 1. udgave, 1. oplag red. Lyngby: Polyteknisk Forlag. Weinreich, E., En struktureret hotelmand. Brandvæsen, September, p. 22. Weinreich, E., Nu kommer brandsikringen. Brandvæsen, September, Årgang September, pp

63 18 Bilag De nye brandklassifikationer Byggematerialernes brandklassifikation Ud over brandklassificeringen af konstruktionselementer definerer Eurocode DS/EN , også en brandklassifikation for byggematerialernes reaktion på brand. Byggevares reaktion på brand opdeles i forskellige primærklasser alt efter deres reaktion på brand. Nedenfor er klasserne samt deres betydning listet: Klasse A1 Er den højeste sikkerhedsklasse som anvendes for byggevarer som ikke medvirker til brand. Denne klasse kan som den eneste ikke kombineres med tillægsklasser. Klasse A2, B, C, D Disse klasser kombineres altid med tillægsklasser for røg (s) og brændende dråber (d) Klasse E Denne klasse kan enten stå alene eller kombineres med d2. Klasse F Denne klasse betyder at der ikke er noget krav til konstruktionen og kan derfor ikke kombineres med tillægsklasser. Tillægsklasserne for røg er: s1 Betyder at der kun kommer en meget begrænset røgudvikling. s2 Betyder at der er en begrænset røgudvikling. s3 Er den laveste tillægsklasse for røgudvikling og betyder at der ikke er noget krav til røgudvikling. Tillægsklasserne for brændende dråber er: d0 Er den højeste tillægsklasse for brændende dråber og betyder ingen brændende dråber eller partikler. d1 Denne klasse betyder at der kan komme brændende dråber eller partikler i begrænset mængde. d2 Denne klasse er den laveste tillægsklasse for brændende dråber og betyder at der ikke er noget krav til brændende dråber eller partikler. 55

64 56

65 19 Bilag 2 Interview med Hotel Direktør Sven Eskildsen fra Hotel Randers 19.1 Transskription af interview med hoteldirektør Sven Eskildsen, fra Hotel Randers Interviewet blev foretaget over telefon den Der er givet accept til at interviewet er blevet optaget for brug i forbindelse med mit 7. semester speciale. Der er forud for interviewet sendt følgende spørgsmål til Hotel Randers: Hvad var årsagen til branden? Var personalet instrueret i hvordan de skulle forholde sig i tilfælde af brand? Har der været fokus på brand og brandforebyggelse i den daglige drift af hotellet? - Har der været døre der ikke var lukkede? - Dørpumper der ikke virkede? Har hotellet en Drifts-, Kontrol- og vedligeholdelses plan? Kunne I have gjort noget anderledes i tiden inden branden opstod? Hvad har branden haft af konsekvenser for hotellet? Hvad vil I gøre i fremtiden for at sikre at en sådan hændelse ikke gentager sig? Martin Gummesen (MG) Hvad var årsagen til branden? Jeg har læst nogle steder at den er opstået i en elevatorskakt og nogle andre steder at den er opstået i et linnedrum. Sven Eskildsen (SE) Branden er opstået i et linnedrum i en gammel ledning som var skjult bag et panel. Ledningen var bly indkapslet. Blyledningen var gået i stykker og den laver så det der hedder en lysbue. Og derved opstår branden. MG Så i et linnedrum. Er det anden sal eller tredje sal? SE Det er anden sal MG Så har branden så bredt sig op til tredje sal. SE Så bredte branden sig op til tredje sal, via en gammel elevator. MG Udvendigt? SE 57

66 Udvendigt ja. Så bredte branden sig op på tredje sal og til tagkonstruktionen. MG Okay, så har vi det på plads. SE Det får man egentligt ret hurtigt styr på, men så oppe på loftet som er et stort loft (over hele hotellet, red.) af træ, hvor der er skunke osv. Der sker der det at da brandfolkene går op for at tjekke loftet, der er det hele simpelthen lyserødt deroppe så den smule ilt det får er nok til at det starter en eksplosionsbrand. MG Så kommer der en overtænding. Jeg skal lige sige at jeg er uddannet brandmand og arbejder som deltidsbrandmand ved Beredskabscenter Aalborg, ved siden af studierne. SE Okay, så er du med på hvad der foregår. MG Ja jeg har en ide om hvad det er der er sket og så er det, det her jeg gerne vil ind at arbejde med og finde ud af hvordan kan vi egentlig øge brandbevidstheden hos personer og brandsikkerheden i bygninger i forbindelse med den daglige drift. Det er også lidt det mine spørgsmål relaterer til. Jeg har læst at i har haft en øvelse med Randers brandvæsen for nogle år siden, i Så mit spørgsmål om personalet var instrueret i hvordan de skulle forholde sig i tilfælde af brand SE Den måde øvelsen foregik på var at de spurgte om vi var med på at lave en øvelse oppe på deres øvelsescenter, hvor de indkaldte indsatsledere, brandinspektører, man havde en lægebil, politi, beredskabet fra Fauerskov og fra Djursland, mener jeg. Så har jeg talt med en af indsatslederne om hvad vi skulle sætte i gang, så vi både fik brand ind over, men også noget terror osv. Sådan at man fik det belyst fra mange sider. Det laver vi og det bliver så værre og værre selvfølgelig. Efterfølgende så evaluerer vi øvelsen og de sidder og fortæller mig noget om hvordan de arbejder, med at hvis det sker en aften eller en nat hvor jeg ikke er der, jamen så er jeg ressource person, det vil sige jeg kommer igennem. MG Det er dig de ringer til eller hvordan? SE 58

67 Ja hvis der sker en brand dernede (På hotellet, red.) og jeg skal igennem til kommandocentralen så skal jeg sige at jeg er ressource person. Det har gjort at jeg lige siden faktisk har kørt rundt med oversigtsplaner i min bil for hvis det nu skete. Det de forklarede (brandinspektørerne, red.) var at det var enormt vigtigt for dem at have (en ressourceperson, red.) selvom de kender stedet. Så der gik vi igennem hvad de gør og hvor de spærre af osv. Det har vi stået og snakket om at det var sådan man skulle gøre det. Vi havde aldrig troet vi så skulle komme ud for at skulle gøre det i praksis, men det foregik på den måde vi havde aftalt (under branden på hotellet, red.). MG Okay, jamen det er jo kanon så. SE Så det er helt fantastisk, at midt i alt det her katastrofe sjov så var jeg klar over at der skulle ske sådan og sådan. Man kan sige det at det sker om dagen er jo enormt heldigt, for hvis det skete om natten så havde det været en anden situation. Det gjorde det ikke så det forholder vi os ikke til nu. Vi vidste jo at da branden den blev opdaget får jeg lynhurtigt besked og vi får ringet til brandvæsenet og får kørt emergency lister ud, vi har haft sådan nogle rådgivere inde på et tidspunkt der var inde og fortælle personalet om hvad de skulle gøre, men det er jo en ting for hvor meget kan man huske hvordan reagerer man i situationen. MG Personalet har haft en ide om hvordan de skulle forholde sig. SE Ja og det er jo ikke sådan at vi går og snakker om det til daglig. MG Det er også det jeg har fundet ud af her at der er rigtig mange virksomheder, ikke kun hoteller men også virksomheder som ikke har den fokus på branden i den daglige drift af bygningen. SE Vi har gjort det hernede hos os at vi er jo et gammelt hus så jeg har en aftale med mine teknikere om at de engang hver tredje eller fjerde uge gennemgår og krydser af, dokumenterer at branddøre fungerer, at brandspandende er fyldte at nødbelysningen, der hvor vi har det at det virker sådan at vi hele tiden er sikker på at det er i orden. MG Okay, så i laver sådan en form for drift, kontrol og vedligehold, et eller andet sted hver fjerde uge. Det er helt kanon at høre det. SE 59

68 Ja, det er ikke noget vi skal (rent lovmæssigt, red.) det er noget jeg har sat i værk for det er et gammelt hus. Det er ikke sikkert at jeg redder nogen på det, men jeg ved med mig selv at det er gjort, og vi derfor har gjort hvad vi kunne gøre. MG I har ikke nogle tekniske anlæg, sådan som ABA og sådan noget dernede vel? SE Nej, det har vi ikke, men det får vi. MG Ja det får i jo nu fordi det er en anden lovgivning den går ind under (Renoveringen af hotellet,red.) SE Ja, vi har branddøre og det er det. Så har vi røgmelder anlæg, og der skal jo være en vis portion røg for at det går i gang. Der skal faktisk rigtig meget røg til fandt vi jo så ud af også. MG Hvis I havde haft et ABA anlæg tror du så det havde ændret noget på brandens udbredelse? at det var blevet registreret hurtigere og tidligere? SE Branden bliver faktisk registreret ret hurtigt. Jeg ved ikke hvor hurtigt et ABA anlæg det reagerer, det har jeg ikke nok forstand på til at kunne udtale mig om. Hvis jeg tænker det nye hotel så kan jeg regne ud at der vil vi have ABA- anlæg, vi vil have kamera vi vil have delt ting op, vi får mange flere røgdøre nu altså sektionsadskillelser. Så det vil sige at skulle det ske om fem år, så vil vi helt klart kunne standse branden før det er der slet ikke nogen tvivl om. MG I får ikke den samme brandudbredelse fordi i netop kommer ind under det nye bygningsreglement. SE Ja for problemet er jo at sådan et gammelt loft fra 1927 fyldt med træ og skunke, spindelvæv osv. MG Ja det er bare en brandfælde som man ikke er opmærksom på. Hvad har branden haft af konsekvenser for hotellet? Har du nogen ide om det? Rent omsætningsmæssigt tænker jeg på. SE 60

69 Den har kæmpe konsekvenser. Heldigvis så har vi en god forsikring vi er dækket driftsmæssigt ind, men vi har ingen værelsesudlejning overhovedet. Det har vi ikke haft siden den 4. juni. MG Som jeg kan læse det på nettet så er det omkring 1. januar eller sådan noget? SE Det håber vi på kan komme til at lykkedes for os at få det i gang der. Så kan vi sige at det er kun et lille antal værelser vi får i gang der. Man kan jo sige at konsekvensen er jo også at vores restaurant besøg er gået væsentligt ned, vores restaurantomsætning er også faldet. MG Det er den restaurant der ligger i stueetagen ikke? SE Ja fordi vi fodrer jo os selv med gæster så at sige. MG Du har ikke nogen kroner og øre på hvad det kommer til at koste for jer? SE Nej ikke endnu. MG Det er nok også noget man først kan gøre op når man starter igen. SE Ja. MG Hvad vil i gøre for at sikre at det ikke sker i fremtiden? Det har vi også været lidt inde på. SE Ja, vi får stigrør 3 steder i hotellet, vi noget som vi kan redde folk ud fra, vi får ABA anlæg, vi vil bruge kameraer meget mere, ekstra røgdøre og så selvfølgelig byggekravet 2015 og ikke 1927, det vil sige at der kommer dobbelt lag gips på der hvor der så er trævægge tilbage. Så får vi branddøre, BD30 og BD60 døre til alle værelser. Så får vi et elektronisk låsesystem det vil sige at nu kan vi registrere om der er gæster på værelserne, vi var i den situation at vi kørte de her emergency lister ud men vi kunne ikke vide om der var gæster på værelserne, så vi var rundt og sparke på døre inden brandvæsenet kom og jeg var også 99,9 procent sikker på at alle var ude, men jeg kunne ikke vide om der var en der havde gået op og lagt sig et sted. 61

70 Det vil vi så i fremtiden kunne se ved at registrere om der er nogen på værelserne eller der ikke er nogen på værelserne. MG Det er jo meget praktisk må man sige. Ikke kun i de her hændelser men også hvis der skulle være noget terror eller noget andet. SE Ja, lige nøjagtigt. 62

71 20 Bilag 3 Indeksregulering til brug for de samfundsøkonomiske omkostninger 63