Støjhensyn i prissætning af kørselsafgifter. Jacob Høj Tetraplan A/S

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Støjhensyn i prissætning af kørselsafgifter. Jacob Høj Tetraplan A/S"

Transkript

1 Støjhensyn i prissætning af kørselsafgifter Jacob Høj Tetraplan A/S Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr

2 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter inden for miljøsektoren, finansieret af Miljøstyrelsens undersøgelsesbevilling. Det skal bemærkes, at en sådan offentliggørelse ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk for Miljøstyrelsens synspunkter. Offentliggørelsen betyder imidlertid, at Miljøstyrelsen finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i debatten omkring den danske miljøpolitik.

3 Indhold 1 KØRSELSAFGIFTER OG STØJHENSYN 5 2 TRAFIKALE EFFEKTER AF KØRSELSAFGIFTER TRAFIKARBEJDE KØRETØJSTYPER TRAFIKKENS DØGNVARIATION TRAFIKKENS HASTIGHED 8 3 OPSTILLING AF SCENARIER DIFFERENTIERET AFGIFT EFTER TÆTBY/BY/LAND FORBUD MOD LASTBILTRAFIK OM NATTEN BEGRÆNSNING AF LASTBILTRAFIK OM NATTEN HASTIGHEDSPLANLÆGNING UDJÆVNING AF MYLDRETID 12 4 STØJBEREGNINGER BEREGNINGSFORUDSÆTNINGER RESULTATER KONKLUSIONER Trafikarbejde Tung trafik Hastighed Geografisk fordeling 19 5 BETYDNING AF NYE KØRETØJS- OG DÆKTYPER 21 BILAG 1 TRAFIKALE EFFEKT FOR TRAFIKARBEJDET (KØRTE KM) FOR UDVALGTE DANSKE STUDIER. (DMU 2009) 23 3

4 4

5 1 Kørselsafgifter og støjhensyn Regeringen planlægger at indføre et km-baseret kørselsafgiftssystem, der skal dække hele landet, med sigte på at have et system for lastbiler fra 2011 og en langsom indfasning af et system for personbiler tidligst fra Forslaget bygger på en totalomlægning af den samlede privatbilbeskatning indenfor rammerne af skattestoppet. De foreløbige udmeldinger peger på en omlægning, hvor registreringsafgiften for nye personbiler nedsættes med 50 % og da ordningen skal være provenuneutral skal de resterende 50 % indkræves gennem kørselsafgifter. Hjørnestenen i forslaget er, at bruge vejafgifterne til at begrænse trængslen på vejnettet de steder, hvor der er en tilstrækkeligt veludbygget kollektiv trafikbetjening. En prisstruktur rettet mod at begrænse trængsel vil, alt andet lige, understøtte et fald i trafikken i trængselsbelastede områder samt understøtte en spredning af trafikken (både i tid og geografi). Set ud fra et støjhensyn, vil en spredning af trafikken i tid kunne øge støjbelastningen. Ligesom en spredning af trafikken i geografien (væk fra centrale veje ud mod mindre veje) alt andet lige vil øge antallet af støjbelastede boliger. Og mindre trængsel kan også betyde at biltrafikkens hastighed vil stige, hvilket også vil øge støjbelastningen. Omvendt kan kørselsafgifter bidrage positivt til en mindre støjbelastning. Hvis der eksempelvis opereres med en højere afgift for kørsel om natten - eksempelvis for den tunge trafik - kan trafikken begrænses i de perioder hvor omgivelserne er mest sårbare. Og når kørselsafgifterne medfører et fald i trafikbelastningen på vejnettet, vil det også en positiv effekt i forhold til antallet af støjbelastede boliger. I dette notat belyses sammenhænge mellem en mulig prisstruktur (fald i trafikmængden) og støjhensynet. Hovedvægten er lagt på scenarieberegninger med en støjmodel, hvor effekten i antallet af støjbelastede boliger som følge af forskellige prisstrukturerer (fald i trafikmængden) er belyst for et større geografisk område. Derudover gennemgås på et mere principielt niveau, hvordan forskellige trafikale effekter af kørselsafgifter kan påvirke støjbelastningen. Udredningen kan ses i sammenhæng med et udredningsprojekt fra DMU, der ser på, hvordan en prisstruktur i en km-baseret vejbenyttelsesafgift kan understøtte en reduktion af luftforureningens konsekvenser for folkesundheden. 5

6 6

7 2 Trafikale effekter af kørselsafgifter Som grundlag for at vurdere hvilke effekter forskellige udformninger af kørselsafgifter vil have på trafikken, er der foretaget en kortlægning af den teoretiske sammenhæng mellem km-baseret afgiftsstruktur og trafikmængder, baseret på eksisterende nationale og internationale modelkørsler. Denne kortlægning er udarbejdet af DMU og indgår i afrapporteringen af forprojektet: Reduktion af sundhedsskadelig luftforurening gennem prisstrukturen for road pricing. I det følgende resumeres hovedresultaterne fra DMU s kortlægning. De trafikale konsekvenser af kørselsafgifter afhænger af, i hvilket geografisk område afgiften opkræves, hvor høj afgiften er, for hvilke tidsperioder den opkræves afgifter, samt hvordan trafikanternes adfærd påvirkes af afgiften. Da der endnu ikke eksisterer erfaringer i hverken ind- eller udland med kmbaseret kørselsafgift er opgørelserne af trafikale effekter baseret på modelberegninger. I litteraturgennemgangen er der fokuseret på effekter af kørselsafgifter i forhold til: trafikarbejdet fordelingen på køretøjstyper trafikkens døgnvariation trafikkens hastighed. 2.1 Trafikarbejde Hvis kørselsafgifterne alene fører til højere kørselsomkostninger reduceres trafikarbejdet, og størrelsen heraf afhænger af kørselsafgiften. I de gennemgåede studier reduceres trafikarbejdet med 7-13% med de forslåede kørselsafgifter. Hvis kørselsafgifterne kombineres med en sænkning af registreringsafgiften kan der forventes en lavere nettoeffekt, da den lavere registreringsafgift kan få bilejerskabet til at stige. De eksisterende studier viser dog også reduktioner på 7-13% i trafikarbejdet med de forslåede kørselsafgifter. Det har dog betydning hvordan afgiftomlægningen skrues sammen og et studie fra Miljøstyrelsen fra 2007 viser, at trafikarbejdet også kan stige, hvis afgiftsomlægningen resulterer i lave kørselsafgifter. I bilag 1 er nøgletal fra DMU s kortlægning af trafikale affekter af kørselsafgifter vist. 2.2 Køretøjstyper Kørselsafgifter har særligt effekt på personbiltrafikken, da privatpersoner er mere følsomme for ændrede kørselsomkostninger. Kørselsafgifterne har traditionelt mindre effekt på vare- og lastbiltrafikken, da de øgede 7

8 kørselsomkostninger typisk videreføres til kunderne. De gennemgåede studier viser ikke betydende effekter på vare- og lastbiltrafikken. 2.3 Trafikkens døgnvariation Der refereres til et enkelt studie hvor den trafikale effekt af trængselsafgifter, som har til formål at reducere trafikken i myldretiderne er modelleret. Beregningerne byger på en opdeling af Storkøbenhavn i 4 zoner. Og er beregnet med hhv. en høj takst: Dyrest i central Kbh. med 5 kr./km og billigst i yderkant med 1 kr/km og halv pris uden for myldretid. Og en lav takst: Dyrest i central Kbh. med 2,5 kr./km og billigst i yderkant 0,5 kr. og gratis uden for myldretid. De høje takster reducerede antallet af ture med hhv. 12% og 5,5% i morgen- og eftermiddagsmyldretiderne, og 7,8% over hele perioden. Den lave takst fører til en lille stigning i morgenmyldretiden på 0,3% og en reduktion på 4% i eftermiddagsmyldretiden. 2.4 Trafikkens hastighed Der er ingen af de gennemgåede studier, som særskilt har afrapporteret effekter af kørselsafgifter på biltrafikkens hastighed. Det må dog antages at der er en sammenhæng mellem kapacitet og hastighed, således at et fald i trafikmængden på vejstrækninger, hvor belastningen er tæt på kapacitetsgrænsen, alt andet lige vil betyde en stigning i rejsehastigheden. 8

9 3 Opstilling af scenarier Med afsæt i resultaterne fra ovennævnte kortlægning af sammenhængen mellem afgiftstrukturer og trafikale effekter, er der opstillet et antal forskellige afgiftspakker med varierende prisstruktur og indhold. For hver afgiftspakke er de trafikale data rettet til i overensstemmelse med den forventede trafikale effekt af pakken. Der er for hver scenarie gennemført en modelkørsel, der beregner antallet af støjbelastede boliger i forskellige støjkategorier. Resultaterne holdes op mod en nul situation. Som modelområde er benyttet Århus Kommune. I Århus Kommunes modelvejnet findes varianter af de geografiske parametre, det kan være interessant at se på: bystørrelser fra landsbyer med under indbyggere til tætte byområder, samt alle vejklasser. Århus Kommune indgår i den seneste nationale opgørelse af antal støjbelastede boliger. Som grundlag for scenarieberegningerne er modelområdet opdelt i 3 geografier: Det tætte byområder inden for Ringvejen. Forstæderne uden for Ringvejen (inkl. selve Ringvejen). Landområder og de mindre byer udenfor det sammenhængende byområde. 9

10 Der er i første omgang opstillet scenarier, som kan belyse den støjmæssige effekt af en reduktion i trafikarbejdet for personbiler af enten en afgift som er differentieret efter geografi eller en generel afgift uafhængig af geografi. Derudover er der fokuseret på den støjmæssige effekt af en afgiftsstruktur eller decideret forbud, som kan begrænse den tunge trafik i byområder om natten. En flytning af trafik fra myldretiderne til perioder med lavere afgift, kan være negativt i en støjmæssig sammenhæng. Det kan betyde at trafik flyttes fra dagtil natperioden hvor støjgenen er større. Dette forhold er også søgt belyst i et scenarie. Det skal bemærkes at der ikke er foretaget trafikmodelberegninger, af de forskellige udformninger af kørselsafgifter. De trafikale ændringer, som ligger til grund for støjberegningerne er alene udtrykt i form af ændringer i trafikarbejdet i de forskellige geografiske områder. Der er således ikke regnet 10

11 med en overflytning af trafik fx. fra en dyrere zone til en billigere zone, ej heller med mere trafik som følge af omvejskørsel for at undgå kørsel i en dyrere zone. 3.1 Differentieret afgift efter tætby/by/land I disse scenarier indføres en kørselsafgift for personbiler, som er gradueret efter geografi, således at større byområder pålægges den højeste afgift, byområder i øvrigt en lavere afgift og landområder inkl. landsbyer pålægges den laveste afgift. Det antages at den samlede effekt er en reduktion på ca % i trafikarbejdet for personbiler, mens vare- og lastbiltrafikken er uændret. Effekten på trafikarbejdet forventes som følge af takstdifferentieringen at være størst i de tætte byområder og lavest i landområder. Der er opstillet to scenarier, hvor der er antaget følgende ændringer i trafikarbejdet: Ændring i trafikarbejde Lav reduktion Sc. 1D Høj reduktion Sc 1E Tæt by - 12 % -20 % By (forstad) - 6 % -10 % Land (inkl. landsbyer) - 3 % -5 % Samlet reduktion - 7 % -13 % For at belyse hvor meget den tunge trafik betyder for støjbelastningen er scenarierne også regnet for en situation hvor trafikarbejdet er reduceret for både person-, vare- og lastbiler. Disse scenarier benævnes 1A og 1C. Scenarie 1D er desuden beregnet i to varianter. Dels hvor hastigheden er uændret og dels i en situation hvor hastigheden på vejnettet i de tætte byområder er øget med 5%, som følge af den forbedrede fremkommelighed faldet i trafikmængderne formentlig vil medføre. Dette scenarie benævnes 3D 3.2 Forbud mod lastbiltrafik om natten I dette scenarie indføres et forbud mod kørsel med lastbil i byområder om natten (22-7). Det antages at lastbiltrafikken ikke reduceres men flyttes til dagtimerne (7-19). Der fastholdes en vis mængde bustrafik i natperioden svarende til 5% af antallet af tunge køretøjer i kategorien toakslede lastbiler( 5,6 m -12,5 m). Dette scenarie benævnes 2A 3.3 Begrænsning af lastbiltrafik om natten I dette scenarie indføres en afgift som er rettet mod lastbiltrafik i byområder om natten (22-7). Det antages at 50% af lastbiltrafikken kan flyttes til dagtimerne (7-19). De resterende 50% vil forsat køre i natperioden. Der 11

12 fastholdes en vis mængde bustrafik i natperioden svarende til 5% af antallet af tunge køretøjer i kategorien toakslede lastbiler( 5,6 m -12,5 m). Dette scenarie benævnes 2B. 3.4 Hastighedsplanlægning For at belyse hastighedens betydning for den samlede støjbelastning i byområder er ovenstående kørselsafgift scenarier suppleret med et hastighedsplanlægnings scenarie, hvor der alene sættes fokus på at påvirke biltrafikkens hastighed. Dette er gjort ved at nedjustere hastigheden på følgende måde: I den tætte by er der indregnet en hastighedsreduktion på 10 % på alle strækninger af vejtype C og D. Derudover er der for alle strækninger i hele modelområdet indregnet en hastighedsreduktion på 20 % på alle strækninger af vejtype E. 1 Dette scenarie benævnes 5A. 3.5 Udjævning af myldretid I dette scenarie ses på den støjmæssige effekt af en udstrækning af myldretiden, så den går ind over natperioden. En højere afgift i myldretiderne vil sandsynligvis medføre at morgenmyldretiden vil starte tidligere og dermed gå ind over den i støjmæssig sammenhæng mere sårbare natperiode. I scenariet er det antaget at 10 % af personbiltrafikken vil flytte fra dagtimerne (7-19) til natperioden (22-7). Lastbiltrafikkens fordeling på døgnperioder er uændret. Dette scenarie benævnes 5C. 1 Vejtyper i følge Støjkortlægning og støjhandlingsplaner, Vejledning 4/2006, Miljøstyrelsen: C: Landevej km/t D: Overordnet bygade, km/t E: Fordelingsvej i boligområde, 50 km/t 12

13 4 Støjberegninger 4.1 Beregningsforudsætninger Støjberegningerne af scenarierne er foretaget ved hjælp af computerprogrammet MapNoise version 2.0, som kombinerer beregningsmetoden Nord2000 for vejtrafikstøj med digitale kortdata, og følger anvisningerne i Miljøstyrelsens vejledning 4/2006 Støjkortlægning og støjhandlingsplaner. 2 Det betyder at støjen beskrives med indikatoren L den der er en sammenvejning af støj i tidsperioderne, dag, aften og nat, hvor der inden sammenvejningen tillægges en genetillæg på 5 db til støjen i aftenperioden og 10 db til støjen i natperioden. Formålet er at tage højde for menneskers særlige støjfølsomhed om aftenen og natten. Støj beskrevet som L den vurderes at svare bedre til befolkningens opfattelse af støjgener end den tidligere anvendte målestørrelse. Der er indikationer på, at støj i natperioden har særlig stor betydning for de afledte sundhedseffekter. Bidraget fra vejstøjen om aftenen og natten vil uden denne vægtning have begrænset betydning for det gennemsnitlige niveau over døgnet. At lægge 5 db til ækvivalentniveauet om aftenen betyder, at hver støjbegivenhed om aftenen tæller lige så meget som 3,16 støjbegivenheder om dagen, mens tillægget på 10 db til ækvivalentniveauet om natten betyder, at hver støjbegivenhed om natten tæller lige så meget som 10 støjbegivenheder om dagen. Støjberegningerne er foretaget som facadestøjberegninger med efterfølgende opgørelse af støjbelastede boliger. Beregningshøjden er 1,5 m og der er afsat beregningspunkter ved samtlige facadekanter for bygninger til boligformål. Beregningspunkterne er afsat ved facaden med en maksimal indbyrdes afstand på 5 m. 2 Der er gjort flg. forudsætninger om forskellige parametre i opsætningen af beregningerne med Nord2000: Der regnes i byområder generelt med hårdt terræn med en terrænoverfladeimpedans på kpas/m2. (Type G). Terrænujævnhedsparameteren (Roughness class) er sat til 0 (Nil). Uden for byområder regnes generelt med porrøst terræn med en terrænoverfladeimpedans på 200 kpas/m2. (Type D). Vejoverfladen regnes som reflekterende med en terrænoverfladeimpedans på kpas/m2. (Type G). For bygninger regnes med en absorptionskoefficient på 0,2. Facadestøjberegningen er udført som en fritfeltberegning uden refleksion fra egen facade. Refleksioner af første orden er medregnet. Der er regnet med én vejrklasse (meteoklasse 13) 13

14 For hvert scenarie er antallet af støjbelastede boliger opgjort på 1-dB intervaller. Resultaterne kan yderligere differentieres efter geografi og bystørrelse mv. I basissituationen er der i modelområdet i alt ca boliger. Støjmæssigt fordeler de sig således: L den Antal boliger Andel støjbelastede Over 58 db: % Over 68 db: % For hele kommunen er det således ca. hver 3. bolig, hvor støjniveauet er over den vejledende grænseværdi. Ca. hver 10. bolig er stærkt støjbelastet med et støjniveau over 68 db. Der er betydelige forskelle i geografien. Inden for Ringvejen er hver 2. bolig belastet med støj over 58 db og 21 % af boligerne er stærkt støjbelastede med et støjniveau over 68 db. I øvrige byområder og i landsbyerne er andelen af støjbelastede boliger væsentligt lavere. Og der er kun få stærkt støjbelastede boliger. Indre by Antal boliger Andel støjbelastede L den Under Over 58 db % Over 68 db % Øvrig by L den Under Over 58 db % Over 68 db % Land/Landsbyer L den Under Over 58 db % Over 68 db 795 3% I Figur 4.1 er boligerne fordelt på halve decibel-intervaller fra 55 db og opefter. Grænserne ved 58 db og 68 db er markeret. Særligt for de stærkt støjbelastede boliger vil selv små db ændringer kunne give store udsving i antal støjbelastede boliger. Hvis støjniveauet eksempelvis reduceres med 0,5 db, hvilket kan opnås ved en reduktion på 10 % i trafikken, vil det betyde at knap boliger rykker ned under grænsen på 68 db. Og der med vil andelen af boliger over 68 db blive reduceret med ca. 7,5%. 14

15 Antal boliger Støjbelastede boliger i Basis ,0 56,0 57,0 58,0 59,0 60,0 61,0 62,0 63,0 64,0 65,0 66,0 67,0 68,0 69,0 70,0 71,0 72,0 73,0 74,0 75,0 76,0 77,0 78,0 79,0 80,0 81,0 82,0 83,0 L den, db Figur 4.1 Antal boliger i Basissituationen over 55 db fordelt på 0,5 db-intervaller. 15

16 4.2 Resultater I de følgende tabeller og figurer er der for scenarierne præsenteret nøgletal i form af antal boliger over 58 db, som er den vejledende grænseværdi for nye boliger og antal boliger over 68 db, som er den normalt anvendte grænse for stærkt støjbelastede boliger. Antal boliger Ændring i forhold til basis Scenarie Over 58 db Over 68 db Over 58 db Over 68 db Basis Udgangspunkt % 0.0% 1A 1C 1D 1E 2A 2B 3D 5A 5C Samlet reduktion i trafikarbejdet for alle køretøjer på 7%: Tæt by: -12%, By i øvrigt: -6%, Land og landsbyer: -3% Samlet reduktion i trafikarbejde for alle køretøjer på 13%: Tæt by: -20%, By i øvrigt: -10%, Land og landsbyer: -5% Samlet reduktion i trafikarbejdet for personbiler på 7%: Tæt by: -12%, By i øvrigt: -6%, Land og landsbyer: -3% Samlet reduktion i trafikarbejde for personbiler på 13%: Tæt by: -20%, By i øvrigt: -10%, Land og landsbyer: -5% Al tung trafik i natperioden overført til dagperioden Reduktion på 50% i tung trafik i natperiode - overført til dagperiode Som 1D + 5% stigning i hastigheden i den tætte by Hastighedsreduktion: 10% i tæt by på vejtype 3 og 4, og 20% på vejtype 5 alle steder 10% af personbiltrafikken i dagperioden er overflyttet til natperioden % -6.7% % -11.0% ,1% -4,5% ,3% -7,8% % -9.3% % -4.8% % -0.5% % -11.3% % 14.6% Tabel 4.1 Ændringer i antal støjbelastede boliger over 58 db og 68 db for de beregnede scenarier De enkelte scenarier giver anledning til reduktion i antal støjbelastede boliger over 58 db på mellem 1-5 %, hvor den største effekt ses for scenarierne som indebærer en begrænsning af tung trafik om natten eller opererer med en sænkelse af hastigheden. 16

17 I forhold til antallet af stærkt støjbelastede boliger over 68 db varierer effekten fra 0 til 10 % afhængig af scenarie. 15% 10% 5% 0% -5% -10% 1A 1C 1D 1E 2A 2B 3D 5A 5C -15% Figur 4.2 Procentvis reduktion i antal støjbelastede boliger over 58 db for de beregnede scenarier 15% 10% 5% 0% -5% -10% 1A 1C 1D 1E 2A 2B 3D 5A 5C -15% Figur 4.3 Procentvis reduktion i antal støjbelastede boliger over 68 db for de beregnede scenarier 4.3 Konklusioner På baggrund af scenarie beregningerne kan der konkluderes følgende: Trafikarbejde Scenarieberegningerne af ændringer i trafikarbejdet viser generelt en større effekt på antallet af stærkt støjbelastede boliger med mere end 68 db end på antallet af støjbelastede boliger med mere end 58 db. En gennemsnitlig reduktion i trafikarbejdet på 7% for personbiler medfører et fald på 2,1 % i antal støjbelastede boliger med mere end 58 db og 4,5 % i antal støjbelastede boliger med mere end 68 db. Dette gælder for en situation, hvor 17

18 der regnes med en differentieret takst således, at det er dyrest at køre i den tætte by og billigst i landområder og landsbyer. En gennemsnitlig reduktion i trafikarbejdet for personbiler på 13% medfører et fald på 3,3 % i antal støjbelastede boliger med mere end 58 db og 7,8 % i antal støjbelastede boliger med mere end 68 db. De samme scenarier er regnet for en situation, hvor reduktionen i trafikarbejdet på 7 % henholdsvis 13% gælder for både personbiler og lastbiler. Her viser resultaterne at den procentvise reduktion i antallet af støjbelastede boliger bliver ca. 50% højere. Scenariet (5C) hvor der ses på den støjmæssige effekt af en udstrækning af myldretiden, så den går ind over natperioden, giver en markant stigning i antal støjbelastede boliger. Ved at flytte 10 % af personbiltrafikken fra dagtimerne (7-19) til natperioden (22-7) sker der en stigning i antal boliger over 58 db på knap 6 %. Tilsvarende øges antal stærkt støjbelastede boliger med næsten 15 %. Dette skyldes den genevægtning som indgår i beregningen af støjindikatoren, L den, hvor støj i natperioden tillægges 10 db Tung trafik Den tunge trafik har en afgørende betydning for den samlede støjbelastning. Det gælder både i forhold til trafikkens størrelse og især i forhold til trafikkens fordeling over døgnet. Hvis al lastbiltrafik kan flyttes fra natperioden til dagperioden vil den samlede støjbelastning i form af antal boliger over 58 db blive reduceret med 5 %. Antal boliger over 68 db vil tilsvarende blive reduceret med godt 9 %. Effekten bliver mindre, men dog stadig af en vis betydning, hvis halvdelen af lastbiltrafikken tænkes flyttet fra natperioden til dagperioden. Her er de tilsvarende reduktioner på 2 % og 5 %. Begrænsning af lastbiltrafik og/eller flytning af trafikken fra nat til dag er et stærkt virkemiddel i forhold til begrænsning af støjgenerne. Dette har dels baggrund i selve støjudsendelsen fra lastbiler og dels i den genevægtning som indgår i beregningen af støjindikatoren, L den, hvor støj i natperioden tillægges 10 db Hastighed Hastigheden har en stor betydning for den samlede støjbelastning. Den støjmæssige effekt af en reduktion i trafikarbejdet vil blive væsentligt reduceret, hvis der samtidig sker en stigning på 5 % i biltrafikkens hastighed. Reduktionen i antal stærkt støjbelastede boliger mere end halveres, hvis der samtidig indregnes en hastighedsstigning i de tætte byområder. Hastighedens betydning underbygges i scenariet hvor effekten af en hastighedsreduktion er belyst. Her kan der ved en nedsættelse af hastighederne på de overordnede bygader i tætbyen og på fordelingsveje generelt opnås en reduktion i antallet af støjbelastede boliger i modelområdet på 5 %. Tilsvarende kan antal stærkt støjbelastede boliger nedsættes med 11%. 18

19 Dette taler for, at der i forbindelse med indførelse af kørselsafgifter kan være behov for at se systemet i sammenhæng med den almindelige trafikplanlægning, herunder hastighedsplanlægning i byerne Geografisk fordeling Som grundlag for scenarieberegningerne er modelområdet som beskrevet opdelt i 3 geografier: Det tætte byområder inden for Ringvejen Forstæderne uden for Ringvejen (inkl. selve Ringvejen) Landområder og de mindre byer udenfor det sammenhængende byområde I Basis situationen fordeler de støjbelastede boliger sig på geografi således: Over 58 db Over 68 db Tæt by By (forstad) Land (inkl. landsbyer) I alt De relative ændringer i scenarierne i forhold til basis er vist på de følgende figurer. For støjbelastede boliger over 58 db er de relative ændringer for områderne uden for den tætte by sammenlignelige scenarierne i mellem. Den største relative reduktion i antal støjbelastede boliger ses udenfor byområdet i scenarie 5A, hvor der er regnet med en betydelig hastighedsreduktion. For byområdet inden for Ringvejen er de relative ændringer typisk lavere, hvilket bl.a. kommer til udtryk i det scenarie, hvor der er indregnet en hastighedsstigning i de tætte byområder (3D). Tendensen er nogenlunde den samme men udsvingene er større når der ses på støjbelastede boliger over 68 db. 19

20 25% 20% 15% 10% 5% Inden for Ringvejen 0% Fra Ringvejen til bygrænsen -5% -10% Basis 1A 1C 1D 1E 2A 2B 3D 5A 5C Fra bygrænsen til kommunegrænsen -15% -20% -25% Figur 4.4 Procentvis reduktion i antal støjbelastede boliger over 58 db fordelt på geografi for de beregnede scenarier 25% 20% 15% 10% 5% Inden for Ringvejen 0% Fra Ringvejen til bygrænsen -5% -10% Basis 1A 1C 1D 1E 2A 2B 3D 5A 5C Fra bygrænsen til kommunegrænsen -15% -20% -25% Figur 4.5 Procentvis reduktion i antal støjbelastede boliger over 68 db fordelt på geografi for de beregnede scenarier 20

21 5 Betydning af nye køretøjs- og dæktyper Støjen fra vejtrafik er ved hastigheder over km/t domineret af den støj, der opstår i kontakten mellem vejbanen og køretøjernes dæk den såkaldte dæk-vejbane støj. Et nyt EU-direktiv med betydning for dækstøj er på vej. Det vil bl.a. indeholde krav til den maksimale støj fra dæk monteret på nye køretøjer. Der arbejdes også på et direktiv med krav om mærkning af dæk, bl.a. med oplysninger om dækkenes støjudsendelse. Mærkningsordningen, som den ser ud nu, angiver et db-tal for dækket. Indfasning af nye dæktyper, som giver mindre dæk-vejbanestøj kan tænkes understøttet af en afgiftstruktur som favoriserer støjsvage dæk i henhold til en mærkningsordning. I den forbindelse kunne mærkningsordningen evt. oversættes til en A,B,C,D skala som kendes for mærkning af bilers energiforbrug. Tilsvarende kan der gennem registreringsafgift og den grønne ejerafgift ske en favorisering af elbiler, hvor motorstøjen er væsentlig lavere end konventionelle biler. Det er en stigende fokus på elbiler og hybridbiler (som både har benzin- eller dieselmotor og elmotor) som et fremtidigt centralt element i vejtrafikken. Afgiftslempelser for elbiler forventes at øge antallet af elbiler på vejene, måske i særlig grad i byområderne. Aktionsradius sætter dog en grænse for hvor stort et trafikarbejde elbilerne vil udføre. I bytrafik kan elbiler give anledning til mindre støj end traditionelle biler. Det hænger sammen med, at motorstøjen for traditionelle biler er den dominerende støjkilde ved lave hastigheder. Motorstøjen fra moderne eldrevne personbiler er op mod 10 db lavere end fra traditionelle biler, men allerede ved hastigheder over ca. 30 km/t begynder støjen fra dæk og vejbane at have betydning, og ved hastigheder over ca. 35 km/t er denne støj dominerende. Ved hastigheder over ca. 40 km/t vil el-biler i jævn trafik derfor alt andet lige give anledning til stort set samme støj som andre biler. I bytrafik vil der dog være en støjmæssige fordel også ved lidt højere hastigheder i forbindelse med vejkryds, hvor accelererende el-biler vil støje væsentligt mindre end traditionelle biler. Der skal en endog meget stor andel elbiler i vognparken før det vil have en væsentlig betydning for støjbelastningen for omgivelserne. Det er de mest støjende køretøjer som har afgørende betydning for det samlede støjniveau. Det vil ikke give nogen større effekt støjmæssigt hvis en del af personbilerne i et område erstattes med elbiler, hvis der fortsat er en betydende andel tunge konventionelle køretøjer i området. 21

22 22 For tunge køretøjer er motorstøjen dominerende ved højere hastigheder og f.eks. accelererende busser kan være markante støjkilder i bymiljøet. Hvis disse køretøjer er el-drevne kan det umiddelbart have en mærkbar positiv effekt på lydmiljøet i byen. I den indre by i København er der for nylig indført en el bus linie CityCirkel, der er mindre støjende end de traditionelle dieselbusser.

23 Bilag 1 Trafikale effekt for trafikarbejdet (kørte km) for udvalgte danske studier. (DMU 2009) 23

FORORD 4 INDLEDNING 5 KORTLÆGNING 8 RESULTATER 12

FORORD 4 INDLEDNING 5 KORTLÆGNING 8 RESULTATER 12 Indhold FORORD 4 1 INDLEDNING 5 1.1 NY STØJINDIKATOR 5 1.2 NY STØJBEREGNINGSMETODE, NORD2000 6 1.3 METODEVALG 6 1.4 OM METODESKIFT OG BESKYTTELSESNIVEAU 7 2 KORTLÆGNING 8 2.1 INDSAMLING AF DATA FRA NYE

Læs mere

Støjkortlægning af større veje i Ishøj Kommune Resultater

Støjkortlægning af større veje i Ishøj Kommune Resultater Støjkortlægning af større veje i Ishøj Kommune Resultater... 1 Indledning Som følge af Miljøministeriets bekendtgørelse om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af støjhandlingsplaner (Bekendtgørelse

Læs mere

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE Der er gennemført nye beregninger af trafikarbejde

Læs mere

Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i Region Hovedstaden

Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i Region Hovedstaden Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i ovedstaden... 1 Indledning ovedstaden har bedt Tetraplan om at udarbejde et notat med beregninger af luft- og støjforurening fra trafikken

Læs mere

NOTAT VEJTRAFIKSTØJ. Der er regnet på eksisterende forhold, samt forholdene 2025 med det nye tilslutningsanlæg.

NOTAT VEJTRAFIKSTØJ. Der er regnet på eksisterende forhold, samt forholdene 2025 med det nye tilslutningsanlæg. NOTAT VEJTRAFIKSTØJ Projekt Ombygning af Aulbyvej Kunde Middelfart Kommune Notat nr. 2 Dato 2012-07-27 Til Fra KS Ditte Storm, Middelfart Kommune Jacob Storm Jørgensen Ole Funk Knudsen 1. Indledning I

Læs mere

Baggrund Siden 2001 har en række bilister hjulpet Københavns Kommune med at måle trængslen ved at have en GPS-enhed installeret i bilen.

Baggrund Siden 2001 har en række bilister hjulpet Københavns Kommune med at måle trængslen ved at have en GPS-enhed installeret i bilen. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik Til TMU og ØU NOTAT 22-09-2011 Trængselsindeks for perioden 2001-2010 Baggrund Siden 2001 har en række bilister hjulpet Københavns Kommune

Læs mere

3. Trafik og fremkommelighed

3. Trafik og fremkommelighed 3. Trafik og fremkommelighed 3.1 Trafik Fra 1998 til 1999 konstateredes en stigning på 3,6 pct. i trafikarbejdet, dvs. det samlede antal kørte km, på vejnettet i Danmark. En del af stigningen (ca. 1 pct.)

Læs mere

Ring 3 Letbane eller BRT?

Ring 3 Letbane eller BRT? Transportministeriet Ring 3 Letbane eller BRT? Bilagsbind Juli 2010 Bilagsfortegnelse Bilag 1 Rapporter og notatet vedr. højklasset kollektiv trafik på Ring 3 i perioden 1999-2008 Bilag 2 Nøgletal for

Læs mere

Opgørelse over antallet af støjbelastede boliger/personer på A/S Storebælts motorvejstrækning.

Opgørelse over antallet af støjbelastede boliger/personer på A/S Storebælts motorvejstrækning. EksterntNotat Notat Støjhandlingsplan A/S Storebælts motorvejsstrækning I henhold til bekendtgørelse nr. 1309 af 21. december 2011: Bekendtgørelse om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af støjhandlingsplaner

Læs mere

Trafikdage Trafikale og miljømæssige effekter. Susanne Krawack TetraPlan A/S. 11. september 2006

Trafikdage Trafikale og miljømæssige effekter. Susanne Krawack TetraPlan A/S. 11. september 2006 1 Trafikdage 2006 Trafikale og miljømæssige effekter Susanne Krawack TetraPlan A/S 2 3 4 Trafikdage 2006 Modeller i København I alt 13 modeller er vurderet : Betalingsring Stor og lille En eller flere

Læs mere

Trafikskabt miljøbelastning i danske byer

Trafikskabt miljøbelastning i danske byer Trafikskabt miljøbelastning i danske byer - hitliste og totalbillede Henrik Grell COWI Parallelvej 15, 2800 Lyngby tlf 45 97 22 11 e-mail hgr@cowi.dk Paper til konferencen "Trafikdage på Aalborg Universitet

Læs mere

Gate 21 - Smart mobilitet i Ringbyen Skøn over potentialer for mobilitetsplanlægning omkring letbanen

Gate 21 - Smart mobilitet i Ringbyen Skøn over potentialer for mobilitetsplanlægning omkring letbanen Gate 21 - Smart mobilitet i Ringbyen Skøn over potentialer for mobilitetsplanlægning omkring letbanen... 1 Indledning Gate 21 har udarbejdet en projektskitse: Smart mobilitet i Ringbyen, til et tværgående

Læs mere

Hastighed og uheldsrisiko i kryds

Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafiksikkerhed og Miljø Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafikdage på AUC 1996 Paper af: Civ. ing. Poul Greibe og Civ. ing. Michael Aakjer Nielsen Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og Miljø Tel: 33 93

Læs mere

Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer

Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer Af Seniorforsker Hans Bendtsen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut Civilingeniør Lene Nøhr Michelsen, Vejdirektoratet, Planlægningsafdelingen Can. tech. soc.

Læs mere

STØJHANDLINGSPLAN FOR SNOGHØJ LANDEVEJ / STRANDVEJEN

STØJHANDLINGSPLAN FOR SNOGHØJ LANDEVEJ / STRANDVEJEN STØJHANDLINGSPLAN FOR SNOGHØJ LANDEVEJ / STRANDVEJEN April / 2010 Støjhandlingsplan Fredericia Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE INDLEDNING 2 1 EN OVERSIGT OVER DE VÆSENTLIGSTE PUNKTER I STØJHANDLINGSPLANEN

Læs mere

Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet

Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet Trængselskommissionen Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Thomas Ellermann, Jørgen Brandt Præsentation Hvad er effekterne af luftforurening? Hvordan

Læs mere

Samfundsøkonomiske omkostninger ved at reducere hastigheden på Køge Bugt Motorvejen og den inderste del af Holbækmotorvejen

Samfundsøkonomiske omkostninger ved at reducere hastigheden på Køge Bugt Motorvejen og den inderste del af Holbækmotorvejen Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 328 Offentligt Dato 9. februar 2015 Sagsbehandler Jakob Fryd og Jens Foller Mail JAF@vd.dk/JFO@vd.dk Telefon Dokument 15/00993-1 Side 1/7

Læs mere

Seacon A/S. Indledning. Indhold. Færgestøj Orienterende støjberegninger. Projektnr.: 13.2089 08. april 2013 Rev. 30. april RAR

Seacon A/S. Indledning. Indhold. Færgestøj Orienterende støjberegninger. Projektnr.: 13.2089 08. april 2013 Rev. 30. april RAR Færgestøj Orienterende støjberegninger Projektnr.: 13.2089 08. april 2013 Rev. 30. april RAR Indledning Seacon A/S ved Stine Gro Jensen har bedt Viatrafik om at foretage støjberegninger ved etablering

Læs mere

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012 60-punktstællinger Hovedresultater 2012 1 01 Indledning Denne rapport beskriver resultaterne fra manuelle trafiktællinger, som er gennemført i 70 faste udvalgte steder på det danske vejnet. De benævnes

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Trafikledelse, hvad er muligt. - og fornuftigt i det næste årti

Trafikledelse, hvad er muligt. - og fornuftigt i det næste årti Trafikledelse, hvad er muligt - og fornuftigt i det næste årti fik@vd.dk Vejdirektoratet Trafikal drift Vi er i Danmark nået til at vendepunkt mht. anvendelse af trafikledelse. Vi har i de sidste 10 15

Læs mere

DTU Transport. Infrastrukturkommissionen: Mere end Motorveje. Oli B.G. Madsen Professor, dr.techn.

DTU Transport. Infrastrukturkommissionen: Mere end Motorveje. Oli B.G. Madsen Professor, dr.techn. Infrastrukturkommissionen: Mere end Motorveje Oli B.G. Madsen Professor, dr.techn. Copyright DTU Transport 2008 Hvad er DTU Transport CTT = Center for Trafik og Transport på DTU DTF = Danmarks TransportForskning

Læs mere

Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh

Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh FORELØBIGT NOTAT Titel Prognoseresultater for Basis 2020 og 2030 udført med LTM 1.1 Til Kontrol Godkendt Fra 1. Indledning Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh Nærværende notat indeholder

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

NO 2 forureningen i Danmark og EU s grænseværdier

NO 2 forureningen i Danmark og EU s grænseværdier DCE - Nationalt Center for Miljø og AARHUS UNIVERSITET NO 2 forureningen i Danmark og EU s grænseværdier Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Thomas Ellermann, Jørgen Brandt, og Jesper Christensen Institut

Læs mere

Ny national kortlægning af vejstøj. Jacob Høj Tetraplan A/S

Ny national kortlægning af vejstøj. Jacob Høj Tetraplan A/S Ny national kortlægning af vejstøj Jacob Høj Tetraplan A/S Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 2 2010 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings-

Læs mere

Høringsnotat med forslag til ændringer vedr. Forslag til Støjhandlingsplan 2013-2018

Høringsnotat med forslag til ændringer vedr. Forslag til Støjhandlingsplan 2013-2018 1 Høringsnotat med forslag til ændringer vedr. Forslag til Støjhandlingsplan 2013-2018 Høringspart Høringssvar By, Kultur, Miljø og Beskæftigelses (BKMB) vurdering NR Navn og adresse på indsiger Opsummering

Læs mere

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010 temaanalyse ulykker med unge teenagere 21-21 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766417 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 ulykker med unge teenagere 21-21 Dette notat handler

Læs mere

Trafikantadfærd i 2-sporede rundkørsler

Trafikantadfærd i 2-sporede rundkørsler Trafikantadfærd i -sporede rundkørsler Sporbenyttelse og konfliktende adfærd Indsæt foto så det fylder rammen ud Belinda la Cour Lund Poul Greibe 4. marts 008 Scion-DTU Diplomvej 376 800 Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes?

Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes? Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes? Af Per Thost RAMBØLL NYVIG a/s RAMBØLL er en rådgivende koncern med ca. 2.000 ansatte, hvoraf ca. 1.0 arbejder på 4 adresser i Hovedstadsområdet:

Læs mere

Endvidere er der i sidste afsnit en anbefaling om rammer for tilskud til støjisolering af boliger.

Endvidere er der i sidste afsnit en anbefaling om rammer for tilskud til støjisolering af boliger. STØJNOTAT Projekt Vejtrafikstøjberegning Skyttemarksvej, Næstved Kunde Næstved Kommune Notat nr. 1 Dato 2015-06-24 Fra Jacob Storm Jørgensen og Allan Jensen, Rambøll 1. Indledning Næstved Kommune har bedt

Læs mere

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland 25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Beregning af støj fra havneaktiviteter. Fåborg havn. Teknisk notat

Indholdsfortegnelse. Beregning af støj fra havneaktiviteter. Fåborg havn. Teknisk notat COWI A/S Beregning af støj fra havneaktiviteter Fåborg havn Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 www.cowi.dk Teknisk notat Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 2 Planforhold

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Trafikale konsekvenser ved udbygning af Aalborg Sygehus Syd. Region Nordjylland. Teknisk notat

Indholdsfortegnelse. Trafikale konsekvenser ved udbygning af Aalborg Sygehus Syd. Region Nordjylland. Teknisk notat Region Nordjylland Trafikale konsekvenser ved udbygning af Aalborg Sygehus Syd Teknisk notat COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Smalle kørespor på motorvej

Smalle kørespor på motorvej Effekt på trafikafvikling og trafikantadfærd Foreløbig Poul Greibe September 211 Scion-DTU Diplomvej 376 28 Lyngby www.trafitec.dk Indhold Resumé... 3 1. Introduktion... 5 2. Analysestrækning... 6 Dataindsamling...

Læs mere

Kortlægning af trafikstøj. 1 Støjproblematikken

Kortlægning af trafikstøj. 1 Støjproblematikken Perspektiv nr. 12, 27 Tema om miljødata Kortlægning af trafikstøj Jakob Høj Civilingeniør, trafikplanlægger Tetraplan A/S Støj er en miljøfaktor, som påvirker et stort antal mennesker. Mange danskere er

Læs mere

Fremtidens Trafikudvikling - med fokus på persontransport. Susanne Krawack Trekantområdet

Fremtidens Trafikudvikling - med fokus på persontransport. Susanne Krawack Trekantområdet Fremtidens Trafikudvikling - med fokus på persontransport Susanne Krawack Trekantområdet Drivkræfterne bag. Trafikstigning Større forbrug Flere biler DK: 360 biler/1000 indb. S og D: 550 575 biler/ 1000

Læs mere

Vejstøjstrategi og støjdirektiv en ramme for den fremtidige indsats for at reducere vejstøj v/brian Kristensen, Miljøstyrelsen, Industri & Transport

Vejstøjstrategi og støjdirektiv en ramme for den fremtidige indsats for at reducere vejstøj v/brian Kristensen, Miljøstyrelsen, Industri & Transport Vejstøjstrategi og støjdirektiv en ramme for den fremtidige indsats for at reducere vejstøj v/brian Kristensen, Miljøstyrelsen, Industri & Transport Vejstøjstrategien I juni 2002 nedsatte regeringen en

Læs mere

Strukturelt provenu fra registreringsafgiften

Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Finansministeriet Skatteministeriet Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Juni 14 Der er i de seneste år sket en forskydning af bilsalget mod mindre og mere brændstoføkonomiske biler. Det har,

Læs mere

Tekniske løsninger. Vejtrafik og støj. Hans Bendtsen Seniorforsker Vejdirektoratet Vejteknisk Institut

Tekniske løsninger. Vejtrafik og støj. Hans Bendtsen Seniorforsker Vejdirektoratet Vejteknisk Institut Tekniske løsninger Vejtrafik og støj Hans Bendtsen Seniorforsker Vejdirektoratet Vejteknisk Institut Luft og støjforurening i Danmark Arrangement på Christiansborg 16 nov. 2011 Støj i Vejdirektoratet Støjpolitik

Læs mere

Miljø og sundhed NOTAT

Miljø og sundhed NOTAT NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Byplan Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 66131372 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Miljø og sundhed Nærværende notat

Læs mere

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

i den viste periode. Befolkningen i byområderne vokser med ca. 4% i den viste periode.

i den viste periode. Befolkningen i byområderne vokser med ca. 4% i den viste periode. Personskader og byområder (paper) Trafikdagene 1998 I dette paper beskrives udviklingen i antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i vejtrafikken i byområder i perioden 1984 til 1996 målt pr. 1. indb.

Læs mere

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Til Fredensborg Kommune Dokumenttype Notat Dato Juni 2014 FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Revision 1 Dato 2014-06-23 Udarbejdet af RAHH, CM, HDJ Godkendt

Læs mere

15.1 Fremtidens buskoncepter

15.1 Fremtidens buskoncepter Bestyrelsesmødet den 25. oktober 2012. Bilag 15.1 Sagsnummer Sagsbehandler MLL Direkte 36 13 15 05 Fax - MLL@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 5. oktober 2012 15.1 Fremtidens buskoncepter

Læs mere

Skatteudvalget 2015-16 L 61 Bilag 10 Offentligt

Skatteudvalget 2015-16 L 61 Bilag 10 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 L 61 Bilag 10 Offentligt 16. december 2015 J.nr. 15-1604999 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 61 - Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven

Læs mere

Orbicon A/S VVM OMFARTSVEJ OMKRING AARS Baggrundsrapport - Trafikstøjberegninger T: +45 4810 4200. D: 4810 4613 Sortemosevej 19 F: 4810 4300

Orbicon A/S VVM OMFARTSVEJ OMKRING AARS Baggrundsrapport - Trafikstøjberegninger T: +45 4810 4200. D: 4810 4613 Sortemosevej 19 F: 4810 4300 Notat Orbicon A/S VVM OMFARTSVEJ OMKRING AARS Baggrundsrapport - Trafikstøjberegninger 5. marts 2013 Projekt nr. 210554 Version 3 Dokument nr. 126325925 Udarbejdet af MABO Kontrolleret af HKD Godkendt

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Godkendt på Teknisk Udvalgs møde den 5. maj 2010 INDHOLD 1 Forord...3 2 Kortlægning af nuværende forhold...4 3 Utryghed blandt borgere i kommunen....5 4 Skolevejsundersøgelse...

Læs mere

Strategi for begrænsning af vejtrafikstøj - Delrapport 1

Strategi for begrænsning af vejtrafikstøj - Delrapport 1 Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 52 2003 Strategi for begrænsning af vejtrafikstøj - Delrapport 1 Tekniske aspekter Anne Ohm og Søren Rasmussen COWI A/S Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives,

Læs mere

UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014

UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014 RANDERS KOMMUNE UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT 1 Baggrund Hvert år foretager DTU en transportvaneundersøgelse.

Læs mere

,QIUDVWUXNWXUO VQLQJHUIRUW WE\JDGHUL3URMHNW%DVLVQHW af Jan Kragerup, RAMBØLL

,QIUDVWUXNWXUO VQLQJHUIRUW WE\JDGHUL3URMHNW%DVLVQHW af Jan Kragerup, RAMBØLL ,QIUDVWUXNWXUO VQLQJHUIRUW WE\JDGHUL3URMHNW%DVLVQHW af Jan Kragerup, RAMBØLL,QGOHGQLQJ Formålet med Projekt Basisnet er at undersøge mulige fremtidige opgraderinger af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet.

Læs mere

Christian Ege, formand, Det Økologiske Råd. Grøn skattereform RUC, 3.12.08. Det Økologiske Råd

Christian Ege, formand, Det Økologiske Råd. Grøn skattereform RUC, 3.12.08. Det Økologiske Råd , Grøn skattereform RUC, 3.12.08 Grundlæggende principper Grønne skatter er effektive til adfærdsændring Kan vi korrigere markedet? Forureneren-betaler-princippet, eksternaliteter Skal man kunne betale

Læs mere

Effektberegninger af Ring 5 trafikmodel og prognoser

Effektberegninger af Ring 5 trafikmodel og prognoser Effektberegninger af Ring 5 trafikmodel og prognoser 1 Indledning Dette notat dokumenterer de gennemførte trafikmodelberegninger for belysning af de trafikale konsekvenser af etablering af en henholdsvis

Læs mere

EN FAST KATTEGATFORBINDELSE - FORELØBIGE TRAFIKBEREGNINGER MED LANDSTRAFIKMODELLEN

EN FAST KATTEGATFORBINDELSE - FORELØBIGE TRAFIKBEREGNINGER MED LANDSTRAFIKMODELLEN DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 11. december 2013 EN FAST KATTEGATFORBINDELSE - FORELØBIGE TRAFIKBEREGNINGER MED LANDSTRAFIKMODELLEN Med dette notat afrapporteres de trafikmodelberegninger vedr.

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Pressemeddelelse Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Materialet er klausuleret til torsdag den 28. februar 2013 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske

Læs mere

Motorvej på 3. etape af Rute 23 -En forbindelse til vækst

Motorvej på 3. etape af Rute 23 -En forbindelse til vækst Motorvej på 3. etape af Rute 23 -En forbindelse til vækst CVR 48233511 Udgivelsesdato : Juli 2015 Udarbejdet af : Martin Elmegaard Mortensen, Sara Elisabeth Svantesson Godkendt af : Brian Gardner Mogensen

Læs mere

1 Indledning. 2 Introduktion til støj

1 Indledning. 2 Introduktion til støj AALBORG KOMMUNE EU-kortlægning af støj fra vejtrafik i Aalborg byområde STØJKORTLÆGNING JUNI 2012 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk

Læs mere

Syd_M018 Vejstøj ved station Lolland Syd_Notat. Modtagekontrol

Syd_M018 Vejstøj ved station Lolland Syd_Notat. Modtagekontrol Syd_M018 Vejstøj ved station Lolland Syd_Notat Modtagekontrol Bemærkninger Notat ok. Opfylder behov. Fordelt til Kontrol udført (dato / sign.) 08.02.2011 / XTMO Ja Nej Journalnummer NIRAS A/S Sortemosevej

Læs mere

Støjhandlingsplan 2009-2013. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund. www.albertslund.dk mtf@albertslund.

Støjhandlingsplan 2009-2013. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund. www.albertslund.dk mtf@albertslund. Miljø- og Teknikforvaltningen Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund Støjhandlingsplan 2009-2013 www.albertslund.dk mtf@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 2 Indholdsfortegnelse Indledning...

Læs mere

Storstrømsbroen. Vejtrafikale vurderinger VVM-redegørelse. Teknisk beskrivelse - 2014

Storstrømsbroen. Vejtrafikale vurderinger VVM-redegørelse. Teknisk beskrivelse - 2014 Storstrømsbroen Vejtrafikale vurderinger VVM-redegørelse Teknisk beskrivelse - 2014 SEPTEMBER 2014 VEJDIREKTORATET STORSTRØMSBROEN, VVM - UNDERSØGELSE VEJTRAFIKALE VURDERINGER, 2014 ADRESSE COWI A/S Parallelvej

Læs mere

Metroselskabet I/S Del: Metroens Etape 1, 2B og 3 Tre overjordiske strækninger på i alt ca. km 10.3

Metroselskabet I/S Del: Metroens Etape 1, 2B og 3 Tre overjordiske strækninger på i alt ca. km 10.3 Støjhandlingsplan Jf. bekendtgørelse nr. 1309 af 23.12.2011 Metroselskabet I/S Del: Metroens Etape 1, 2B og 3 Tre overjordiske strækninger på i alt ca. km 10.3 21. marts 2013 MS-x-TRM-GEN-0112 Version

Læs mere

Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt

Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Mette Bøgelund, Senior projektleder, COWI A/S Trafikdage på Aalborg Universitet 2004 1 I analysen er de samfundsøkonomiske fordele og ulemper

Læs mere

+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION

+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION FEBRUAR 2014 KØGE KOMMUNE OG MOVIA +WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION SAMMENFATNING AF FORSLAG I RAPPORTEN: +WAY PÅ 101A I KØGE (VER 2.0) 1. Sagsfremstilling Køge er en

Læs mere

Risiko i trafikken 2000-2007. Camilla Brems Kris Munch

Risiko i trafikken 2000-2007. Camilla Brems Kris Munch Risiko i trafikken 2000-2007 Camilla Brems Kris Munch November 2008 Risiko i trafikken 2000-2007 Rapport 2:2008 November 2008 Af Camilla Brems og Kris Munch Copyright: Udgivet af: Rekvireres hos: Hel eller

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Sager til beslutning. Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,

Sager til beslutning. Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender, Bygge- og Teknikudvalget DAGSORDEN for ordinært møde onsdag den 4. december 2002 Sager til beslutning 13. Evaluering af de trafikale forhold på Indre Nørrebro BTU 594/2002 J.nr. 0616.0016/02 INDSTILLING

Læs mere

DETAILHANDELSANALYSE 2011 FOR HILLERØD KOMMUNE. Formålet med undersøgelsen var: 2) at vurdere det fremtidige behov for butiksarealer.

DETAILHANDELSANALYSE 2011 FOR HILLERØD KOMMUNE. Formålet med undersøgelsen var: 2) at vurdere det fremtidige behov for butiksarealer. Notat DETAILHANDELSANALYSE 2011 FOR HILLERØD KOMMUNE 6. juni 2012 Projekt nr. 206436 Version 4 Dokument nr. 123057003 Version 4 Udarbejdet af MST Kontrolleret af PFK Godkendt af RD NIRAS har i vinteren

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

Seacon A/S. Indledning. Indhold. Vejstøj Miljømåling Trafikstøj Projektnr.: 13.2089 05. juni 2013 Rev. 16. september 2013 RAR/MF

Seacon A/S. Indledning. Indhold. Vejstøj Miljømåling Trafikstøj Projektnr.: 13.2089 05. juni 2013 Rev. 16. september 2013 RAR/MF Vejstøj Miljømåling Trafikstøj Projektnr.: 13.2089 05. juni 2013 Rev. 16. september 2013 RAR/MF Indledning Seacon A/S ved Stine Gro Jensen har bedt Viatrafik om at foretage støjberegninger ved etablering

Læs mere

Krav til det offentliges indkøb af transport

Krav til det offentliges indkøb af transport Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 5. august 2013 Krav til det offentliges indkøb af transport

Læs mere

Hovedsygehus. Analyse af tilgængelighed

Hovedsygehus. Analyse af tilgængelighed Hovedsygehus Analyse af tilgængelighed Hovedsygehus-2009-12-09.indd 1 09-12-2009 15:57:33 Hovedsygehus Kort: Kort & Matrikelstyrelsen http://www.adresse-info.dk DAV 2009 December 2009 2 Hovedsygehus-2009-12-09.indd

Læs mere

Hvidovre Kommune. Støjhandlingsplan 2013-2018 ( )

Hvidovre Kommune. Støjhandlingsplan 2013-2018 ( ) Hvidovre Kommune Støjhandlingsplan 2013-2018 ( ) 4990rap001, December 2013 Indholdsfortegnelse 1. Administrative bestemmelser 1 2. Resume af støjhandlingsplanen 1 3. Grænseværdier og samfundsøkonomiske

Læs mere

Midlertidige fremkommelighedstiltag for busser på letbanestrækningen

Midlertidige fremkommelighedstiltag for busser på letbanestrækningen By- og Kulturforvaltningen Midlertidige fremkommelighedstiltag for busser på letbanestrækningen Byudvikling Byrum og Mobilitet By- og Kulturudvalget har på udvalgsmøde 12. januar 2016 bedt By- og Kulturforvaltningen

Læs mere

Regionsanalyse: Sjællands trafikale trængsler

Regionsanalyse: Sjællands trafikale trængsler February 24, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases

Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases Af Senior projektleder Eva Willumsen og økonom Jonas Herby, COWI Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN 1603-9696 1 Baggrund og formål

Læs mere

NOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB

NOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB NOTAT Til Trængselskommissionen Vedr. Definition af trængsel Fra DTU Transport 7. oktober 2012 CAB En definition af trængsel skal sikre en ensartet forståelse af, hvad der menes med trængsel, hvad enten

Læs mere

Henrik Paag, Havnetunnelgruppen / TetraPlan A/S Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Plan- og telematikafdelingen

Henrik Paag, Havnetunnelgruppen / TetraPlan A/S Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Plan- og telematikafdelingen HAVNETUNNEL I KØBENHAVN Henrik Paag, Havnetunnelgruppen / TetraPlan A/S Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Plan- og telematikafdelingen 1. Baggrund og indledning Vejdirektoratet foretager i øjeblikket

Læs mere

Effekt af blinkende grønne fodgængersignaler

Effekt af blinkende grønne fodgængersignaler Effekt af blinkende grønne fodgængerer Af Bo Mikkelsen Aalborg Kommune Tidl. Danmarks TransportForskning Email: Bmi-teknik@aalborg.dk 1 Baggrund, formål og hypoteser Dette paper omhandler en undersøgelse

Læs mere

Uddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn

Uddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn Kystdirektoratet Att.: Henrik S. Nielsen NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk Direkte: Telefon 87323262 E-mail rho@niras.dk CVR-nr.

Læs mere

Støj 5. sporsløsningen. København-Ringsted projektet

Støj 5. sporsløsningen. København-Ringsted projektet Støj København-Ringsted projektet 21. september 2008 3 Støj Forord Forord Dette fagnotat omhandler støj for på strækningerne Ny Ellebjerg Station-Baldersbrønde, Kværkeby-Ringsted Station og et vendesporsanlæg

Læs mere

AREALBEHOV INDHOLD. 1 Resultat og fremtidig planlægning. 1 Resultat og fremtidig planlægning 1. 2 Grundlag og forudsætninger 3.

AREALBEHOV INDHOLD. 1 Resultat og fremtidig planlægning. 1 Resultat og fremtidig planlægning 1. 2 Grundlag og forudsætninger 3. HOLBÆK KOMMUNE AREALBEHOV NOTAT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Resultat og fremtidig planlægning 1 2 Grundlag og forudsætninger

Læs mere

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af: Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.

Læs mere

L 217- Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven.

L 217- Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven. Skatteudvalget L 217 - Svar på Spørgsmål 27 Offentligt J.nr. 2007-511-0088 Dato: 15. maj 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 217- Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven.

Læs mere

Region. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg

Region. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance September 2011 ERHVERV NORDDANMARK Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance Et centralt emne i den regionale debat i Nordjylland har i de

Læs mere

Regionsanalyse Sydjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse Sydjydernes trafikale trængsler January 20, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Kortlægning af vejtrafikstøj Sammenfatningsnotat

Kortlægning af vejtrafikstøj Sammenfatningsnotat Kortlægning af vejtrafikstøj Sammenfatningsnotat Side 2 Indholdsfortegnelse Side 1 Indledning... 3 2 Trafikstøjbelastning... 3 3 Støjgrænser... 4 4 Kilder til trafikstøj... 4 5 Støjbelastningstal (SBT)...

Læs mere

2-sporede rundkørsler

2-sporede rundkørsler 2-sporede rundkørsler Vurdering af kapacitet i tilfartssporet Juli 2006 Marts 2007 Poul Greibe Belinda la Cour Lund Scion-DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold Indledning...3

Læs mere

JI og CDM kreditters andele af reduktionsindsatsen i EU's klima- og energipakke i 20 % reduktionsscenariet.

JI og CDM kreditters andele af reduktionsindsatsen i EU's klima- og energipakke i 20 % reduktionsscenariet. Europaudvalget 2008 2895 - transport, tele og energi Bilag 7 Offentligt 29. september 2008 JI og CDM kreditters andele af reduktionsindsatsen i EU's klima- og energipakke i 20 % reduktionsscenariet. Nærværende

Læs mere

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel.

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel. Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Civilingeniør Dorte Kubel, Miljøstyrelsen 1 Status for Euro-normer Euro-normer betegner de totalharmoniserede udstødningsnormer for motorer, der gælder i

Læs mere

Notat: El-cyklers potentiale i udvalgte befolkningsgrupper

Notat: El-cyklers potentiale i udvalgte befolkningsgrupper Notat: El-cyklers potentiale i udvalgte befolkningsgrupper Det Økologiske Råd har netop udført en af de hidtil største undersøgelser af el-cyklers potentiale i udvalgte befolkningsgrupper. Undersøgelsen

Læs mere

DI og bilafgifter. Michael Carlsen, DI

DI og bilafgifter. Michael Carlsen, DI 04 05 10 DI og bilafgifter Michael Carlsen, DI Omlægning af bilafgifter: Hvad ville regeringen i dec. 2008? " Regeringen vil fremsætte lovforslag i folketingssamlingen 2009-10 med henblik på at indføre

Læs mere

(Trafikale Udfordringer i Hovedstadsområdet kan downloades på www.trm.dk)

(Trafikale Udfordringer i Hovedstadsområdet kan downloades på www.trm.dk) Udkast 4. juni 2007 HANDOUTS TIL PRESSEN Henvendelse Jesper Damm Olsen Pressechef Telefon 33 92 43 02 jdo@trm.dk www.trm.dk Trængsel Hastigheden på banenettet i top Til trods for stor opmærksomhed omkring

Læs mere

Rapport Arkil A/S Arkil Asfalt Støjkortlægning

Rapport Arkil A/S Arkil Asfalt Støjkortlægning Rapport Arkil A/S Arkil Asfalt Støjkortlægning Miljømåling - ekstern støj Maj '14 Rekvirent Arkil A/S Fiskerhusvej 24 4700 Næstved Dato 19. maj '14 Udført af Eurofins Miljø A/S Ørnebjergvej 1 2600 Glostrup

Læs mere

Trafikantadfærd på 2-1 vej

Trafikantadfærd på 2-1 vej Adfærdsanalyse på Marbjergvej ved Roskilde Per Bruun Madsen Belinda la Cour Lund Lene Herrstedt old Juni 2010 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk 1. Indledning og formål... 3 2. Metode...

Læs mere

Bilistadfærd ved overskridelse af spærreflade på M3

Bilistadfærd ved overskridelse af spærreflade på M3 Bilistadfærd ved overskridelse af spærreflade på M3 Registrering af bilister der overskrider spærrefladen på specifik delstrækning af M3. Teknisk notat. Lene Herrstedt Belinda la Cour Lund Marts 2009 Scion-DTU

Læs mere

Figur 1 på næste side viser krydset.

Figur 1 på næste side viser krydset. MEMO TITEL Lukning af Mellem Broerne DATO 19. marts 2012 TIL John Arvid KOPI Anders Hansen FRA Lárus Ágústsson PROJEKTNR A020320 ADRESSE COWI A/S Nørretorv 14 4100 Ringsted Danmark TLF +45 56 40 00 00

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Notat om vejtrafikkens udvikling i Storkøbenhavn

Notat om vejtrafikkens udvikling i Storkøbenhavn Notat om vejtrafikkens udvikling i Storkøbenhavn Maj 2012 Notat om vejtrafikkens udvikling i Storkøbenhavn Indhold: 1. Baggrund 2. Oversigt over trafikudviklingen 2.1. Trafiktællinger 2.2. Trafikindeks

Læs mere

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser: 24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været

Læs mere

De usynlige skatter er steget voldsomt under VK

De usynlige skatter er steget voldsomt under VK De usynlige skatter er steget voldsomt under VK VK-regeringen har utallige gange advaret om, at en ny socialdemokratisk ledet regeringen vil bryde med skattestoppet, og at skatterne vil stige. Faktum er

Læs mere