Retssager og voldgiftssager. V/Partner, advokat (H) Håkun Djurhuus

Transkript

1 Retssager og voldgiftssager V/Partner, advokat (H) Håkun Djurhuus

2 Uddannelsesdagen 31. maj 2012 RETSSAGER OG VOLDGIFTSSAGER - Hvordan undgår man dem? - Hvordan vinder man dem?

3 DISPOSITION 1. Præsentation 2. Procedureadvokaten 3. Retstvister hvordan undgår man dem? 4. Før retstvisten valg af tvisteløsningsmetode 5. Klausulerne de mange muligheder 6. Voldgiftsproceduren udfyldende retsnormer

4 DISPOSITION (fortsat) 7. Bevissikring og bevisoptagelse 8. Sagsstrategi 9. Om forligsindgåelse 10. Samarbejdet mellem klienten og procedureadvokaten 11. Skriftvekslingen 12. Hovedforhandlingens (tidligere domsforhandlingens) forløb

5 DISPOSITION (fortsat) 13. Særligt om parts- og vidneafhøringer 14. Hjælpemidler; Ekstrakt, materialesamling og hjælpebilag 15. Den mundtlige procedure 16. Formålet med skriftvekslingen 17. Opbygning af en stævning 18. Spørgsmål: Hvordan vinder man dem?

6 2. Procedureadvokaten - Gamle dage Hrs. - UK-barristers I de seneste 30 år er procedure ikke blevet betragtet som et egentligt speciale på linje med eksempelvis konkurrenceret eller skatteret. Konsekvensen heraf har været, at konkurrenceretsadvokaten procederede konkurrenceretssager, skatteretsadvokaten procederede skattesager etc. En egentlig specialisering i disciplinen procedure har hidtil været en sjældenhed. Tendens gennem de seneste år: Procedure er ved at blive anerkendt som et speciale på linje med eksempelvis konkurrenceret m.v. Eksempel: Tandlægeforeningen

7 3. Retstvister hvordan undgår man dem? - Ved at lave gode og gennemtænkte kontrakter - Eksempler på ikke-gennemtænkte kontraktbestemmelser: - Genforhandlingsklausuler, der ikke regulerer, hvad der skal ske, hvis parterne ikke ved genforhandling bliver enige. - Miljøklausuler eksempel: Såfremt der senest 18 måneder fra overtagelsesdagen at regne konstateres jordforurening på ejendommen, som er sket før overdragelsen, forpligter sælger sig til at oprense ejendommen. - Det vil ofte være en god idé at bruge gennemarbejdede Agreed Documents, såsom eksempelvis AB 92, ABR 89, NLM etc. Regelsættene er sædvanligvis særdeles gennemarbejdede, og der knytter sig som regel også en omfattende praksis til regelsættene som kan anvendes som fortolkningsbidrag. - Populært sagt: Man burde sætte procedureadvokaterne til at skrive kontrakter.

8 4. Før retstvisten valg af tvisteløsningsmetode A. Mediation hvad er mediation? Eksemplet: Olieselskabet Mediation er ofte første trin i en aftalt tvisteløsningsproces. B. Voldgift: a. Institutionel voldgift, eksempelvis Voldgiftsinstituttet, LCIA, VBA, ICC m.fl. b. Ad. hoc voldgift c. De almindelige domstole: Fordele ved institutionel voldgift: - Der findes et gennemarbejdet processuelt regelsæt, hvortil der knytter sig praksis - Instituttet foretager sædvanligvis en judiciel kvalitetssikring - Instituttet sikrer sig sædvanligvis kompetence og habilitet i forhold til udpegede dommere - Det vil ofte være lettere at få fuldbyrdet en voldgiftskendelse afsagt af eksempelvis en ICCvoldgift i udlandet - Den kyniske direktørkontrakt

9 4. Før retstvisten valg af tvisteløsningsmetode (fortsat) B. Voldgift (fortsat) - Ulemperne ved institutionel voldgift: - Merpris (se beregnereksemplet i materialesamlingen Voldgiftsinstituttet) - Depot til sikkerhed for sagsomkostninger til Voldgiftsretten hvad gør man, hvis modparten ikke betaler sin del? - Fordele ved de almindelige domstole: - Retsafgiften ved sagsanlæg er maksimeret til kr ,00. Der vil senere skulle betales en mindre berammelsesafgift. I voldgiftssager er omkostningerne til Voldgiftsretten og Voldgiftsinstituttet sædvanligvis afhængige af sagsgenstandens størrelse. Der er nu i retsplejeloven hjemmel til at aftale, at en sag kun kan prøves ved én instans. Herved åbner retsplejeloven mulighed for, at det, som de fleste opfatter som fordelen ved en voldgiftsbehandling, nemlig at voldgiftskendelser er inappellable, også kan aftales i sager ved de almindelige domstole. - Ulemper ved de almindelige domstole: - Der er offentlighed omkring sagerne, der sædvanligvis foregår for åbne døre. Domme vil blive optrykt i Ugeskrift for Retsvæsen og andre tidsskrifter. Der rundsendes retslister, som læses af pressen.

10 Beregn omkostningerne ved voldgiftsagen Omkostningerne ved Voldgiftsinstituttets behandling af voldgiftssagen består sædvanligvis af: registreringsafgift, honorar til voldgiftsdommerne, administrationsafgift til instituttet, og evt. lokaleleje, fortæring, transport, honorar til sagkyndige mv. Registreringsgebyret på kr. (EUR 1.000) betales til instituttets bankkonto ved indgivelsen af begæringen om voldgift. Udgifterne til honorar til voldgiftsdommerne og afgift til instituttet er afhængig af størrelsen af det omtvistede beløb.

11

12 Statistisk rapport for 2011 I 2011 blev der anlagt 87 nye voldgiftssager ved Voldgiftsinstituttet. De følgende grafiske oversigter giver et indblik i nogle statistiske forhold vedrørende de aktiviteter, der er foregået ved instituttet i de senere år.

13

14 Voldgift Enhver tvist, som måtte opstå i forbindelse med denne kontrakt, herunder tvister vedrørende kontraktens eksistens eller gyldighed, skal afgøres ved voldgift ved Voldgiftsinstituttet efter de af Voldgiftsinstituttet vedtagne regler herom, som er gældende ved voldgiftssagens anlæg.

15 Forenklet voldgift Enhver tvist, som måtte opstå i forbindelse med denne kontrakt, herunder tvister vedrørende kontraktens eksistens eller gyldighed, skal afgøres ved forenklet voldgift ved Voldgiftsinstituttet efter de af Voldgiftsinstituttet vedtagne regler herom, som er gældende ved voldgiftssagens anlæg.

16 Mediation og Voldgift Enhver tvist, som måtte opstå i forbindelse med denne kontrakt, herunder tvister vedrørende kontraktens eksistens eller gyldighed, skal søges bilagt ved mediation ved Voldgiftsinstituttet efter de af Voldgiftsinstituttet vedtagne regler herom, som er gældende ved indgivelsen af anmodningen om mediation. Mediationen er ikke til hinder for, at en part anlægger voldgiftssag i overensstemmelse med det anførte nedenfor, eller indleder andre retslige skridt i anledning af den opståede tvist. Hvis mediationen afsluttes, uden at tvisten er bilagt, skal tvisten afgøres ved voldgift ved Voldgiftsinstituttet efter de af Voldgiftsinstituttet vedtagne regler herom, som er gældende ved voldgiftsagens anlæg.

17 ICC Recommended clause All disputes arising out of or in connection with the present contract shall be finally settled under the Rules of Arbitration of the International Chamber of Commerce by one or more arbitrators appointed in accordance with the said Rules

18 Arbitration Any dispute arising out of or in connection with this contract, including any disputes regarding the existence, validity or termination thereof, shall be settled by arbitration arranged by The Danish Institute of Arbitration in accordance with the rules of arbitration procedure adopted by The Danish Institute of Arbitration and in force at the time when such proceedings are commenced.

19 Simplified arbitration Any dispute arising out of or in connection with this contract, including any disputes regarding the existence, validity or termination thereof, shall be settled by simplified arbitration arranged by The Danish Institute of Arbitration in accordance with the rules of simplified arbitration procedure adopted by The Danish Institute of Arbitration and in force at the time when such proceedings are commenced.

20 Mediation and arbitration Any dispute arising out of or in connection with this contract, including any disputes regarding the existence, validity or termination thereof, shall be settled by mediation arranged by The Danish Institute of Arbitration in accordance with the rules on mediation adopted by The Danish Institute of Arbitration and in force at the time when such proceedings are commenced. Mediation shall not affect the right of a party to initiate arbitration proceedings in accordance with the provisions below or to take any other legal steps in relation to the dispute. If the mediation proceedings are terminated without a settlement, the dispute shall be subject to arbitration arranged by The Danish Institute of Arbitration in accordance with the rules of arbitration procedure adopted by The Danish Institute of Arbitration and in force at the time when such proceedings are commenced.

21 5. Klausulerne Se eksempler på klausuler på 4 sprog i materialet. a. Valg af tvisteløsningsmetode: Institutionel voldgift ved eksempelvis Voldgiftsinstituttet, Stockholm Arbitration, LCIA, ICC, Ad. hoc. voldgift med en aftalt sammensætning af voldgiftsretten eller tvisteløsning i form af behandling ved de almindelige domstole. b. Tvisteløsningsinstrument: ADR/mediation eventuelt kombineret med voldgift (se eksempelvis Voldgiftsinstituttets kombinationsklausul i materialesamlingen). Fast track voldgift. c. Voldgiftsrettens sæde (neutralt land i internationale kontraktforhold)?

22 5. Klausulerne (fortsat) d. Lovvalg: Civil Law-lande eller Common Law-lande. Hvis lovvalget eksempelvis er UK, vil sagen mest nærliggende skulle føres af engelske advokater. Tilsvarende gælder, såfremt der er tale om USA. Der er en verden til forskel på priserne ved at føre en voldgiftssag i UK eller USA fremfor i Danmark eller Stockholm. Der er oftest også større forudsigelighed ved at føre en sag i f.eks. Danmark eller Stockholm frem for England eller USA. Det ses, at der ikke aftales noget om lovvalg, hvorefter det overlades til Voldgiftsretten selv at afgøre dette. Alternativt kan voldgiftsretten blive anmodet om i stedet for et specifikt lovvalg at anvende International Arbitration Principles eller lignende.

23 5. Klausulerne (fortsat) e. Skal der udpeges 1 eller 3 dommere (dette er vel primært et omkostningsspørgsmål)? Skal der medvirke sagkyndige dommere, som vi ser det i VBA? Skal der anføres noget om dommernes nationalitet? Hvordan skal dommerne udpeges? (evt. således at hver part udpeger en dommer, hvorefter disse to partsudpegede dommere i fællesskab udpeger opmanden).

24 6. Voldgiftsproceduren udfyldende retsnormer - Danmark -Voldgiftsloven -Retsplejeloven, henholdsvis almindelige retsplejemæssige principper -Internationalt: IBA-guidelines, Uncitral etc.

25 7. Bevissikring og bevisoptagelse a. Retssager, dansk ret: Behovet for bevissikring U V - Bevissikringsinstrumenterne: - RPL Besigtigelse - Sagkyndige dommere - Edition - Processuelle opfordringer/processuel skadevirkning - Vidnepligt, tvang - Syn og skøn (indenretligt eller udenretligt) - Syn og skøn uden samtidig anlæggelse af retssag (RPL 343) - Sagkyndige erklæringer

26 VESTRE LANDSRETS DOM AF 3. AUGUST 1999 (U V) BEVISSIKRING SYN OG SKØN: I en tilstandsrapport blev det oplyst, at der ikke forelå punkterede termoruder. Den beskikkede bygningssagkyndige gjorde i rapporten opmærksom på, at samtlige glaslister [er] angrebet af begyndende råddannelse. Der var ikke anført noget om, at termoruder skulle være punkterede. Sagsøgeren i sagen havde som sælger godtgjort køberen omkostninger forbundet med udskiftning af termoruder, der hævdedes at være punkteret. Godtgørelsen var sket på baggrund af sagsøgeren indeståelse som sælger overfor køberen om, at ingen termoruder var punkterede. Byretten dømte den beskikkede bygningssagkyndige, idet han ikke har kunnet afkræfte denne antagelse [om at vinduerne var punkterede HD], og som således må have overset forholdet.

27 VESTRE LANDSRETS DOM AF 3. AUGUST 1999 (U V) BEVISSIKRING SYN OG SKØN: Indstævnte, der har bevisbyrden for, at termoruderne var punkterede på tidspunktet for appellantens huseftersyn, og for, at appellanten burde have bemærket dette, har også for landsretten gjort gældende, at denne bevisbyrde er løftet ved glarmester Claus Mortensens udtalelse Indstævnte har ikke i øvrigt gennem iværksættelse af syn og skøn efter reglerne i retsplejelovens 343 eller på anden måde søgt at sikre sig bevis for vinduernes tilstand på besigtigelsestidspunktet. Vidneforklaringen fra Claus Mortensen, der på køberens foranledning foretog udskiftningen af termoruderne, kan i så henseende ikke sidestilles med en erklæring fra en sagkyndig uvildig person.

28 VESTRE LANDSRETS DOM AF 3. AUGUST 1999 (U V) BEVISSIKRING SYN OG SKØN: Da indstævnte som følge af det anførte herefter ikke har bevist, at appellanten har udført huseftersynet på en måde, der er ansvarspådragende, tager landsretten allerede som følge heraf appellantens frifindelsespåstand til følge.

29 7. Bevissikring og bevisoptagelse (fortsat) b. Aktuelt om ensidigt indhentede sagkyndige erklæringer -o0o- Back-to-back -problemstillingen. Bevissikring i form af vidneerklæringer eksempel: MTH-sagen.

30 8. Sagsstrategi - Sæt et team - Lego Andersen i Proceduren, 3. udgave, 8, side 151 f.f. - Klarlæg relevante bevistemaer - Klargør bevisbyrdefordelingen (bl.a. påberåbelsesbyrden) - Klarlæg, hvorvidt, og i givet hvordan, bevisbyrden kan løftes - Klarlæg JUS helt til bunds fra begyndelsen ikke først lige før hovedforhandlingen. - Om betydningen af procesinitiativet - Gavnø-eksemplet

31 9. Om forligsindgåelse Motiver for forligsindgåelse: - Procesrisiko - Omkostninger - Renter (p.t. ca. 8 % p.a.) - Forretningsmæssige overvejelser vedrørende fremtidigt samarbejde med modparten - (Der gror ikke græs, hvor der har været en voldgiftssag) Forligsvinduer - Kræmmermetoden

32 10. Samarbejdet mellem klienten og procedureadvokaten Jeres erfaringer?

33 11. Skriftvekslingen - Formål? - Hvad virker? - Skriver man for Retten, modparten og/eller klienten? - Betydningen af sammenfattende processkrifter/påstandsdokumenter - Hvad læser Retten egentlig?

34 12. Hovedforhandlingens forløb - Nedlæggelse af påstande - Forelæggelse - Partsafhøringer (først sagsøger) - Vidneafhøringer (først sagsøgers vidner, så sagsøgtes) - Procedure - Enten optagelse til dom eller mundtlig eller skriftlig tilkendegivelse med henblik på forlig Særligt om a) Behandling af sager ved Byretten b) Behandling af sager ved Landsretten c) Behandling af sager ved Højesteret d) Behandling ved en voldgiftsret

35 13. Særligt om parts- og vidneafhøringer

36 13. Vidnetyper (inkl. parter, syns- og skønsmænd og sagkyndige vidner) Retsplejelovens 184 Afhøringen skal ske på en sådan måde, at den er egnet til at fremkalde en tydelig og sandfærdig forklaring. Stk. 2. Vidnet skal så vidt muligt have adgang til at udtale sig i sammenhæng. Det bør fremgå af forklaringen, om den støtter sig på vidnets egen iagttagelse. Stk. 3. Retten afgør, om vidnet under afhøringen må benytte medbragte notater eller andre hjælpemidler.

37 13. Vidnetyper (inkl. parter, syns- og skønsmænd og sagkyndige vidner) - (fortsat) 1. Egne vidner: Gør dig klart, hvilke bevisbyrder din klient skal løfte under sagen. Gør dig klar, hvorledes bevisbyrderne løfter sig selv ved de foreliggende dokumentbeviser Overvej for hvert vidne, hvorvidt afhøring af den pågældende nu også er nødvendigt/hensigtsmæssigt Er vidnet svagt, vil vidnet potentielt kunne skade din sag. Dette undgås ved at afstå fra at afhøre det pågældende vidne (og håbe på, at modparten så ikke selv indkalder vidnet) Vurdering af, hvorvidt et eget vidne skal føres eller ej bør om muligt først træffes efter et møde med det pågældende vidne, hvor vidnets erindring vedrørende sagens relevante punkter efterprøves, hvor vidnets troværdighed efterprøves og hvor vidnets evne til at modstå en kontraafhøring af aggressiv karakter vurderes. Hvis vidnet er svagt, vil vidnet specielt under en kontraafhøring kunne gøre væsentlig mere skade end gavn.

38 13. Vidnetyper (inkl. parter, syns- og skønsmænd og sagkyndige vidner) - (fortsat) 1. Egne vidner (fortsat): Forebered vidnet (se herom bl.a. advokat René Offersens artikel i Advokaten 9/2008 under fane 4, side 158 i materialesamlingen): Grænser for at påvirke vidner. Vidnet bør vide, hvad sagen drejer sig om, hvordan tingene foregår i Retten (de fleste vidner har aldrig prøvet det før og er meget nervøse for at skulle lade sig afhøre) og hvilke spørgsmål du agter at stille og hvilke spørgsmål modpartens sandsynligvis vil stille. Ubehagelige spørgsmål der oftest vedrører svage svagheder i din klients sag, bør man overveje selv at stille til vidnet, idet man ved, at modparten givetvis vil stille spørgsmålene. Ved selv at spørge vidnet grundigt til disse svage punkter, vil man opnå, at retten ofte bliver irriteret, hvis modparten igen og igen presser på for udsagn vedrørende disse forhold, som vidnet jo allerede en gang har udtalt sig om.

39 13. Vidnetyper (inkl. parter, syns- og skønsmænd og sagkyndige vidner) - (fortsat) 1. Egne vidner (fortsat): Sørg for, at dine egne vidner fremstår a) troværdige, b) sympatiske. Vidnet bør eksempelvis ikke bruge skældsord eller beskidt tale i forbindelse med afhøringen. Dette skal vidnet være grundigt instrueret i at undgå. Styr dit eget vidne. Vidnet skal svare på spørgsmålene kort og konkret. Jo mere vidnet giver sig ud på en udflugt på egen hånd, jo større er risikoen for, at vidnet siger noget, der kan skade sagen. Hertil kommer, at retten ofte bliver irriteret, hvis et vidne tager på udflugter til emner og begivenheder, der ikke er relevante for vurderingen af den konkrete sag. Er der tale om ét helt centralt spørgsmål, bør der samles fuld opmærksomhed om spørgsmålet og navnlig om svaret. Sådanne spørgsmål kan oftest stilles med indledningen Jeg vil nu stille dig et helt centralt spørgsmål, og jeg vil derfor bede dig om at tænke dig godt om, før du svarer. Sådanne spørgsmål kan oftest stilles i en form, som kan besvares med et kort og klart ja eller nej.

40 13. Vidnetyper (inkl. parter, syns- og skønsmænd og sagkyndige vidner) - (fortsat) 2. Kontraafhøring af modpartens vidner: Er der tale om et stærkt, begavet og velformuleret vidne, vil en kontraafhøring sjældent føre noget godt med sig, medmindre man kan tage vidnet i direkte usandheder, selvmodsigelser eller lignende af relevans for sagen. Ofte vil en aggressiv kontraafhøring af et sådant vidne, der ender resultatløst, blot styrke vidnets udsagn og troværdighed. Man bør i mange situationer i stedet prøve at bagatellisere vidnets betydning ved at tilkendegive, at man ikke har nogen spørgsmål til det vidne. Hvis modparten har et helt centralt vidne, hvis udsagn man nødvendigvis må afkræfte eller afsvække for at vinde sagen, bør kontraafhøringen tilrettelægges meget nøje. Det gælder ofte om, med venlighed og indledende harmløse spørgsmål, at få vidne til at sænke paraderne.

41 13. Vidnetyper (inkl. parter, syns- og skønsmænd og sagkyndige vidner) - (fortsat) 2. Kontraafhøring af modpartens vidner (fortsat): Herefter vil man, i det omfang det er muligt, skulle konfrontere vidne med dokumentbeviser, der afkræfter vidnets udsagn, selvmodsigelser og lignende. Man kan også stresse vidnet ved aggressiv og pågående afhøringsteknik, hvorved man presser tempoet i afhøringen op og derved forsøger at bringe vidnet ud af fatning. Advarsel: Man må som advokat aldrig nogen sinde i retten lade sig ophidse, eller ikke af et modvilligt vidne. Ved aggressiv kontraafhøring skal man passe særdeles godt på, at man ikke herved vender stemningen og påkalder sig irritation. En aggressiv kontraafhøring specielt overfor svage vidner, vil ofte fremstå usympatisk og flytte rettens sympati over på vidnet.

42 13. Vidnetyper (inkl. parter, syns- og skønsmænd og sagkyndige vidner) - (fortsat) 3. Eksterne vidner (skønsmænd, sagkyndige vidner, vidner uden særlig tilknytning til den ene af sagens parter etc.: Tilkæmp dig førsteafhøringsretten den kan være helt afgørende, navnlig i forhold til syns- og skønsmænd. Se herom retsplejelovens 183, stk. 1, 1. punktum og eksempelvis advokat Økjær Jørgensen i Advokaten 9/2005 Dine vidner og mine vidner materialet under fane 4, side 156. Det vil i praksis, i stort set alle sager, være umuligt at vælte en skønserklæring i forbindelse med afhjemlingen. Skal dette lykkes, skal man have autoritativt materiale med, eksempelvis information fra Statens Byggeinformation i form af Byg-erfa-blade eller lignende. Sædvanligvis bør man derfor i et tilfælde hvor der foreligger en negativ skønserklæring i stedet overveje at forlige sagen på et tidligere tidspunkt.

43 13. Vidnetyper (inkl. parter, syns- og skønsmænd og sagkyndige vidner) - (fortsat) 4. Generelle praktiske råd vedrørende afhøringer: Indledning i forbindelse med en afhøring - I et eller to indledende spørgsmål klarlægges meget kort følgende: a) Hvor det er relevant vidnets uddannelse og beskæftigelse b) Vidnets rolle i sagen (ansat hos sagsøger eller lignende) c) Vidnets stilling og ansvarsområde på de relevante tidspunkter d) Vidnets konkrete tilknytning til og viden om den foreliggende sag Bemærk: Sørg for, at vidnet ikke begynder på en lang beretning om hele sit formidable levnedsforløb. Spørgsmålene til et vidne skal være korte, præcise og klare. Spørgsmålene må ikke være suggestive.

44 13. Vidnetyper (inkl. parter, syns- og skønsmænd og sagkyndige vidner) - (fortsat) 4. Generelle praktiske råd vedrørende afhøringer (fortsat): Spørgsmålene må ikke være kaptiøse. Spørgsmålene skal være relevante (retsplejelovens 341) Om suggestive spørgsmål: Den mest anvendelige fejl, som advokater begår i forbindelse med afhøringer er, at de alt for hyppigt foreslår spørgsmålets svar i spørgsmålsformuleringen, og at de alt for ofte udlægger vidnets udsagn på en måde, som der ikke er dækning for. Advokater siger ofte: Jeg forstår det du siger således Er det korrekt opfattet. I det omfang en advokat konstant selv foreslår svaret, afsvækker han jo reelt vidneudsagnet, idet vidneudsagnet bliver advokatens ord og indhold, og ikke vidnets. Der bør spørges åbent som en invitation til selvfortællingsprincippet. Dette må dog ikke føre til, at man mister grebet om afhøringen, det vil sige, at vidner får lov til at køre ud af en tangent.

45 13. Vidnetyper (inkl. parter, syns- og skønsmænd og sagkyndige vidner) - (fortsat) 4. Generelle praktiske råd vedrørende afhøringer (fortsat): Man må ikke anføre noget som en kendsgerning, hvis det er omstridt under sagen. Der bør altid udarbejdes et ekstra eksemplar af ekstrakten, således at der ligger et rent eksemplar af ekstrakten på vidneskranken. Herved kan vidnet se de dokumenter, som der henvises til i forbindelse med afhøringen. Hvis vidne skal forklare eksempelvis en tegning, nogle fotografier eller lignende, vil det oftest være hensigtsmæssigt at tage dokumenterne med op til dommerskranken og lade vidnet forklare sig under samtidig påvisning på kortbilaget eller lignende. Man afbryder ikke modpartens afhøring, medmindre man har en meget konkret og velbegrundet protest mod den mod afhøringen gennemføres på. Spørgsmålene til vidner skal være velforberedte og så skal de frem for alt være RELEVANTE OG NØDVENDIGE. Bevistemaerne i forhold til de forhold, som det påhviler ens egen klient at bevise, skal være i fokus. Det er dog til en vis meget snæver grænse under tider relevant at stille spørgsmål med henblik på at belyse troværdigheden af vidnets udsagn.

46 13. Vidnetyper (inkl. parter, syns- og skønsmænd og sagkyndige vidner) - (fortsat) 4. Generelle praktiske råd vedrørende afhøringer (fortsat): I meget sjældne tilfælde kan det være relevant at anmode retten om at indskærpe vidnets vidneforpligtelser, herunder pligten til at tale sandt for vidnet.

47 14. Hjælpemidler; Ekstrakt, materialesamling og hjælpebilag

48 15. Den mundtlige procedure Eventuel generalprøve Stil

49 HVORDAN OPBYGGES EN GOD PROCEDURE? Den hyppigste procedurefejl er sludreproceduren, hvor ingen kan finde hoved eller hale i hvilke dele af faktum eller jus procedøren er i gang med at underholde om. Fortæl retten i hvilke hovedpunkter du disponerer proceduren udlever eventuelt dispositionen se herom i LR s vejledning, marts 07. Walsøe metoden. Den logiske opbygning af proceduren i eksempelvis en erstatningssag: A. Ansvarsgrundlaget. - Faktum jus konklusion (i enkelte tilfælde omvendt) B. Kausalitet. - Faktum jus - konklusion C. Adækvans (hvis det undtagelsesvist er relevant) - Faktum jus - konklusion

50 D. Formuetab. - Faktum jus - konklusion + hjælpebilag E. Egen skyld/accept af risiko (hvor relevant) - Faktum jus - konklusion F. Passivitet/forældelse (hvor relevant) - Faktura jus konklusion G. Konkrete bemærkninger til modpartens hovedanbringender H. Sagsomkostninger

51 16. Formålet med skriftvekslingen: At klargøre parternes synspunkter vedrørende faktum og jus, herunder navnlig afklaring af, hvad parterne tvistes om og hvad parterne ikke tvistes om. At levere grundlaget for dommens Marratio. Hvordan bruger dommerne processkrifterne? Læser de overhovedet processkrifterne?

52 17. Opbygning af en stævning: 1. Processkriftes titel: Eventuel partsangivelse (eksempelvis sagsøgte 2 s svarskrift Udarbejdes der særskilte processkrifter vedrørende formalitetsspørgsmål, delspørgsmål udskilt til særskilt behandling i henhold til 253 ect. Eller udarbejdes der processkrifter udover stævning, svarskrift, replik og duplik, vil sagsøger sædvanligvis nummerere sine processkrifter eksempelvis sagsøgers processkrift 1 (eventuelt: ad formaliteten eller lign.) Sagsøgtes processkrift A ect.

53 2. Præcis angivelse af sagens parter: CVR nr. af hensyn til risiko for navnændring mv., ved interessentskaber husk også at sagsøge interessenterne. Angivelse af advokater og møderet, eventuelt advokat A v/advokatfuldmægtig B. Dato bør altid angives øverst til højre på processkriftets forside.

54 17. Sædvanlig opbygning af eksempelvis en stævning (fortsat) 1. Påstand (E) Eventuel nummerering som påstand 1.1., 1.2., ect. Påstanden skal formuleres præcist. Der må ikke være anbringender i påstanden. Det skal angives, om der er tale om principale, subsidiære, mere subsididære påstande, eller om der er tale om påstande til selvstændig dom (kun relevant i svarskrifter mv.) Eller om der er tale om alternative påstande.

55 2. Sagsøgers forslag til sagens behandling 3 dommere: 12, stk. 3 Sagkyndige dommere: 20 Henvisning til landsret som første instans: 226 Henvisning til behandling ved Sø- og Handelsretten: 227 Begæring om syn og skøn, eller lign.: 353 Ønsker man at benytte sig af en eller flere af disse muligheder for fravigelse af det sædvanlige forløb, bør begæring herom være ledsaget af relevante anbringender og om fornødent sagsfremstilling

56 3. Sagsfremstilling Hovedregel: Kronologisk Sagsfremstillingen følger sædvanligvis fremlæggelse af sagens relevante bilag i kronologisk orden. Bilagsangivelser skal understreges, når bilaget fremlægges. Ved større eller mere komplicerede sager vil det være en fordel at anvende overskrifter, eksempelvis: 3.1. parternes aftalegrundlag eller lign. Nummerering vil oftest være en fordel. I større og mere komplicerede sager vil det være relevant at have et indledende afsnit, hvori parternes væsentligste tvistepunkter og parterne selv mv. beskrives, således at man har et overblik før den mere detaljerede sagsfremstilling længere nede. Sagsfremstillingen bør være sober og neutral i alt væsentligt. En god sagsfremstilling vil ofte kunne genfindes som direkte afskrift i en efterfølgende domsnarratio.

57 4. (Eventuelt ) Opgørelse af det påstævnte beløb Dette vil oftest være en stor fordel for retten og modparten. Opsplitning af erstatningskrav på enkeltposter vil kunne være en stor hjælp. Der bør ved sådan en opgørelse være henvisning til relevante bilag eller anden bevisførelse.

58 5. processuelle opfordringer: Sagsøgers processuelle opfordringer til sagsøgte vil være formuleret af a la: sagsøgte opfordres (1) til at fremlægge. Sagsøgtes processuelle opfordringer (også kaldet provokationer) benævnes sædvanligvis: sagsøger opfordres (a) til.

59 6. Anbringender At-sætninger har påkaldt sig mange dommeres irritation. Efter min opfattelse bør anbringenderne nummereres og angives i relevant rækkefølge, evt. i prioriteret orden. Det vil ofte være en fordel at angive anbringendet på ikke mere end 2-3 linier med kursiv eksempelvis: Det gøres gældende, at sagsøgte den uberettiget har ophævet den mellem parterne indgåede kontrakt om Herefter kunne man sætte mellemrumsboller og fremkomme med yderligere tekst af mere argumenterende karakter, relevant henvisning til bilag mv. Der henvises i de sædvanlige processkrifter som alt overvejende udgangspunkt ikke til litteratur og retspraksis.

60 7. momsregistrering Af hensyn til fastlæggelse af sagsomkostninger skal retten vide, hvorvidt parten er momsregistreret eller ej.

61 8. processuelle meddelelser til sagsøger Herved tilkendegives, hvorvidt advokaten har den fornødne procesfuldmagt til at modtage bindende processuelle meddelelser på vegne af sin klient.

62 Særligt om skrifter til landsretterne og Højesteret

63 18. Spørgsmål: Hvordan vinder man dem?