ÅRSPLAN SKOLEÅRET 2015/2016. Forventet prøveniveau: Udgangspunktet er, at alle elever går til FP9, hvilket er et realistisk mål for alle eleverne.

Transkript

1 LINIE 10 ÅRSPLAN SKOLEÅRET 2015/2016 FAG: KLASSE: LÆRER: Fysik/kemi Valghold KV + NT KLASSEFORUDSÆTNINGER: Holdet består af 18 elever fordelingen af eleverne er: 12 piger, 7 tosprogede og 5 etnisk danske. 6 drenge, 4 tosprogede og 2 etnisk danske. FAGLIGE FORUDSÆTNINGER: Der er stor spredning på det faglige niveau. Forventet prøveniveau: Udgangspunktet er, at alle elever går til FP9, hvilket er et realistisk mål for alle eleverne. SOCIALE FORUDSÆTNINGER: Eleverne kommer fra 10C, 10D, 10E og 10F. Generelt er der gode sociale relationer på holdet. På fysikholdet har eleverne dannet relationer og arbejdsgrupper på tværs af stamholdene. Der er opstået kønsmæssige og faglige grupperinger på holdet. Disse grupperinger er velfungerende og bidrager til alles udbytte af undervisningen. DIDAKTISKE FORUDSÆTNINGER/OVERVEJELSER: Som fagdidaktisk planlægningsværktøj, vil vi benytte P-CKema, som er en dansk udmøntning af begrebet Pedagogical content knowledge, eller PCK som det forkortes til - Shulman (1986). PCK oversættes til undervisningsfaglighed på dansk. PCK bygger på en et stort australsk forskningsprojekt (Loughran, Mulhall og Berry, 2004), hvor man undersøgte, hvad det reelt var meget dygtige naturfagslærere kan og vægter i deres undervisning. Denne undersøgelse mundede ud i en beskrivelse af disse områder i et skema, som de kaldte et CoRe/PaP-er og som Jørgen Haagen Petersen fra UC Sjælland har videreudviklet til en dansk udgave - P-CKemaet.

2 P-CKemaet er et værktøj til at kortlægge og indhente typer af viden, som man som lærer har brug for som baggrund for at tilrettelægge og gennemføre en kvalificeret undervisning. I P-CKemaet skal følgende overvejes og beskrives: Faglig pointe Hvilke(n) faglig(e) pointe(r) vil du sætte fokus på i undervisningen? Dannelse Hvad er dannelsesmålet? Hvad er det for nogle elever, du vil have ud af det her? Fællesmål Hvilke trinmål fra faget kan understøttes ved at tage dette emne op med denne her målgruppe du skal undervise? Læringsmål Hvad er det din intention, at eleverne skal opnå at mestre i relation til dette her? Faglige loft Hvad er næste faglige step/faglige pointe, som du med dette her emne bygger op til? Elevbegrundelse Hvorfor er det vigtigt for eleven at vide det eller kende til det eller kunne det? Elevforudsætninger Hvad ved du om elevernes forudsætninger, tænkning og formåen som bør influere på undervisningen om det her? Rammefaktorer Vanskeligheder, begrænsninger og muligheder forbundet med at undervise om disse her fænomener eller ideer eller begreber eller færdigheder inden for emnet, som du bør tage højde for. Undervisningshandlinger og undervisningsaktiviteter Undervisningsmaterialer, -procedurer eller -aktiviteter du vil anvende for at dine læringsmål kan nås af dine elever Evaluering Hvilket evalueringsværktøj vil du anvende for at afdække om læringsmålene er opfyldt?

3 LÆRINGSSYN I fysik/kemi arbejder vi med en forståelse af læring, der er mere end bare tilegnelsen af kundskaber og færdigheder - et læringsbegreb der også rummer det moderne kompetencebegreb, som fylder mere og mere i dagens skole. Specifikt i fysik/kemi arbejder vi med de 4 naturfaglige kompetencer: Empirikompetence Repræsentationskompetence Modelleringskompetence Perspektiveringskompetence Metoder til at arbejde med disse kompetencer kunne være: Forløb baseret på Scientific Litteracy (SL) Socio Sientific Issuses (SSI) som udgangspunkt for undervisningen. Forløb/forsøg bygget på principperne for Inquiry Based Sience Education (IBSE) At tage udgangspunkt i det Kirsten Paludan kalder Den fjerne omverden, frem for en snæver videnskabscentret naturfagsundervisning. Samlet set skal aktiviteterne i fysik/kemi baseres på følgende 4 læringsformer: Mekanisk (kumulativ) læring; udenadslære, paratviden, fx jagt-teori og fransk grammatik. Det giver et automatisk læringsresultat, som umiddelbart kun kan genkaldes i lignende situationer. Tilføjende (assimilativ )læring; bygger videre på dét man ved i forvejen, fx i skolefag hvor man bygger viden op gennem stadige tilføjelser. Er læring som er svært tilgængelig i andre sammenhænge. Overskridende (akkomodativ )læring; man skal slippe eller omforme eksisterende læring, så det nye kan tilegnes. Man skal forstå noget, som er nyt og væsentligt anderledes. Ændrende (transformativ) læring; udfordrer eksisterende begrænsninger og kræver at man overvinder sig selv personligt for at komme videre. Kendetegnet ved udvikling på både det intellektuelle, følelsesmæssige og sociale plan. I forbindelse med især de 3 sidste læringsformer, kan det være nyttigt at skæve til Kolbs læringscirkel:

4 LÆRINGSSTIL Fysik/kemiundervisningen er et værkstedsfag, hvor faglokalet er et laboratorie. Grundet det lave timetal til faget vægter vi praktiske eksperimenter og forsøg væsentligt højere end tekster i bøger og gennemgang af teori. Dette tilgodeser umiddelbart elever med kinæstetisk og visuel læringsstil frem for elever med sproglig/audiotiv læringsstil, men.. Mere ens end forskellige Forestil dig et eksperiment, hvor du vil undervise i strukturen af komplekse molekyler. Tilpasningshypotesen ville forudsige, at elever med kinæstetisk læringsstil ville tilegne sig stoffet bedst ved at bygge modeller med kugler og pinde i laboratoriet, mens elever med sproglig læringsstil ville klare sig bedre ved at læse et par sider om logikken i molekylært design. Det lyder intuitivt rigtigt. Men ifølge Pashler og hans medforfattere viser næsten alle veldesignede undersøgelser, at én undervisningsstil faktisk virker bedst for begge grupper.

5 Det, der sker, siger Pashler, er noget i denne retning: Forsøgslederne anviser eleverne til et tilfældigt klasseværelse, der enten anvender praktiske laboratorielektioner eller som anvender tekster. I slutningen af ugen bliver eleverne så testet på deres viden om molekylære strukturer. Resultaterne viser, at de kinæstetisk orienterede elever i klasseværelset, der anvender praktiske laboratorielignende øvelser, synes meget bedre om deres timer end eleverne med sproglig læringsstil. De klarer sig også bedre på testen efter en uge. Lad os sige, at elever med kinæstetisk læringsstil i gennemsnit scorer 95 points på testen, mens elever med sproglig læringsstil scorer 80 points i gennemsnit. Dette kunne være en stærk dokumentation for hypotesen om læringsstile. Men det er en forhastet konklusion, siger Pashler. Se nu på det andet klasseværelse, hvor eleverne lærer om molekylerne ved at læse tekster. Her synes eleverne med sproglig læringsstil meget bedre om deres timer end deres kinæstetiske kammerater. Men på testen scorer både elever med sproglig og kinæstetisk læringsstil omkring 70. Elever med sproglig læringsstil har faktisk mere gavn af at lære stoffet i et laboratorium, også selv om de skulle synes mindre om denne praktiske tilgang. Ovenstående er uddrag fra artiklen At matche undervisningsstil og læringsstil hjælper ikke eleverne af David Glenn. Hele artiklen findes her: EVALUERING Evaluering er en del af P-CKemaet, som vi vil benytte som didaktisk planlægningsværktøj, men generelt vil benytte os af følgende i forbindelse med evaluering: Eleverne bliver testet fagligt ved slutningen af hvert emne/stofområde, bl.a. vha. multiple choice tests på Eleverne skal i løbet af året arbejde med skriftlighed i form af rapporter. Hvert emne afsluttes med en opsamling og udarbejdelse af begrebskort. Fremlæggelser af udførte forsøg og eksperimenter for resten af holdet. Praktisk arbejde/eksperimenter, laboratoriedisciplin, betjening af udstyr og apparater iagttages løbende. Afgangsprøve

6 UNDERVISNINGEN Vi vil arbejde med følgende emner/stofområder: Alkohol (kemi) Ioniserende stråling (fysik) Bølger/lyd/lys (fysik) Syrer og baser (kemi) Energiproduktion (fysik) Læringsmål: Alkohol Efter at have arbejdet med emnet skal eleverne vide at: alkoholer er en stofgruppe. alkoholer kan afledes af alkaner. ethanol fremstilles ved gæring af sukker. ved gæring kan man højst opnå en alkoholkoncentration på ca. 14%. en koncentration højere end gæringen tillader, opnås ved destillation. Alkoholkoncentrationen kan opgives både som vægt% og volumen%. Ethanol og andre alkoholer anvendes til meget andet end drikkevarer. En genstand alkohol defineres ved 12 g ren ethanol. Kroppen forbrænder en genstand på 1-1½ time Alkoholpromille angiver gram ethanol pr. liter kropsvæske. Ioniserende stråling Efter at have arbejdet med emnet skal eleverne vide at: stråling er partikler med fart på. radioaktive stoffer har ustabile kerner. Der forekommer grundstofsforvandling ved radioaktivitet. Alfapartikler er heliumkerner, betapatikler er elektroner, gammastråler er energirige fotoner. K-indfang fører til radioaktivt henfald. En henfaldsrække kan følges i isotopkortet. Radioaktivitet har en ioniserende effekt Ionisrende partikler er sygdomsfremkaldende, men kan også være en behandlingsform for f.eks. kræft. Halveringstid er den tid det tager før halvdelen af et radioaktivt stof er henfaldet Bølger/lyd/lys Efter at have arbejdet med emnet skal eleverne vide: Hvad en svingning er. Hvad svingningstid er. Hvad amplitude er. Hvad frekvens er og hvilken enhed frekvens måles i. Hvordan forholdet mellem frekvens og svingningstid kan beskrives vha f=1/t

7 Hvad resonans er. Hvad en bølge er. Hvad man forstår ved bølgelængde. Hvad forskellen på længdebølger og tværbølger er. Hvilke egenskaber bølger har. Hvordan bølgeformlen v=f*λ bruges. Hvordan lyd opstår. Hvordan lyd udbredes. Hvor lyd ikke kan udbredes. Hvad lydens fart i atmosfærisk luft ved 20 grader er. Hvilke ting lydens fart afhænger mest af. At lyd er længde(tryg)bølger. At lys både kan betragtes som bølger og partikler. At lys har bølgeegenskaber. Hvad forskellen på lys med forskellig farve er. Hvad et optisk gitter er. Hvad der sker når lys sendes gennem et optisk gitter. Hvad lysets fart er i lufttomt rum. Hvordan man beregner lys bølgelængde vha. optisk gitter Syrer og baser Efter at have arbejdet med emnet skal eleverne vide at: En syre er et stof, der kan afgive H+-ioner En base er et stof, der kan afgive H+-ioner Ved reaktion mellem syrer og baser, afleverer syren H+-ioner til basen Ph-skalaen går fra 0-14 og er logaritmisk. Ph 7 er neutral, hvor [H+]=[OH-] Ph under 7 er sur, hvor [H+]>[OH-] Ph over 7 er basisk, hvor [H+]<[OH-] En syre og en base kan neutralisere hinanden 1 mol = 6,023*10^23 Molaritet betyder mol pr liter og angiver koncentrationen Titrering er en metode til at bestemme koncentrationen af ukendte opløsninger Energiproduktion Efter at have arbejdet med emnet skal eleverne vide at: Der omkring en strømførende ledning findes et magnetfelt H.C. Ørsted lavede epokegørende forsøg med magnetfeltet omkring ledninger Det kræver energi at fremstille induktionsstrøm Strømproduktionen i generatorerne på elværker foregår efter induktionsmetoden Der er vekselspænding i vores stikkontakter og at frekvensen er på 50 Hz og at periodetiden er på 0,2 sek. En transformator kan transformere spænding op eller ned Højspænding er for at mindske effekttabet ved transport af strøm fra elværket ud til forbrugerne

8 En god transformator har en næsten lige så stor effekt på sekundærsiden, som på primær-siden, hvilket er en forudsætning for transformerligningen Generel beskrivelse af undervisningen Undervisningen veksler mellem praktisk og teoretisk arbejde med hovedvægten på det praktiske - enten som klasseundervisning, individuelt arbejde eller gruppearbejde Der arbejdes eksperimenterende på ansvarlig og sikkerhedsmæssigt vis. Eksperimenterne varierer mellem elevforsøg, fællesforsøg og gruppeeksperimenter Så vidt muligt inddrages aktuelle naturfaglige problemstillinger fra den lokale og globale debat (SSI) Der tages udgangspunkt i elevernes erfaringer og viden for at bygge videre på den og give dem ny viden og rykke på deres grænser, og samtidig give dem succesoplevelser. Der arbejdes ud fra den naturfaglige tankegang - hypotesesætning, undersøgende, problemløsende og konkluderende (IBSE) (SL). Eleverne arbejder både alene og sammen med andre på at tilrettelægge og gennemføre forsøg og forklare dem teoretisk. Undervisningen foregår ikke nødvendigvis i laboratoriet (Den nære omverden). IT inddrages i undervisningen så ofte som muligt. Ved planlægning og gennemførelse af fysik/kemiundervisningen gøres der naturligvis brug af de nye forenklede fælles mål for faget. Disse kan ses på undervisningsministeriets hjemmeside: