Master i moms & afgifter - hold 2006

Transkript

1 Master i moms & afgifter - hold 2006 Merværdiafgiftspligt i virtuelle samfund? Udarbejdet af Jan Christiansen Vejleder Henrik Stensgaard Afleveret den 20. Maj 2008

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1: Indledning Præsentation af emne Problemidentifikation Problemformulering Problemstillinger Metode Afgrænsning Opbygning af afhandlingen...8 Kapitel 2: Hvad er Second Life Mennesket er en avatar Penge i Second Life Optjening af penge i Second Life Overføre penge til Second Life Overføre penge fra Second Life Handel i Second Life Køb af land Leje af land Køb af varer Køb af ydelser Kapitel 3: Merværdiafgiftspligten Forholdet mellem avatar og bruger Hvad er omfattet af merværdiafgiftspligten? Analyse af transaktioner i Second Life Den enkelte transaktion Er der tale om en leverance? Foretages leverancen mod et vederlag? Foretages leverancen her i landet? Foretages leverancen af en afgiftspligtig person, der handler i denne egenskab? Sammenfatning Computerspilslignende transaktioner Kapitel 4: Den territoriale afgrænsning Kvalifikation af transaktionerne Kvalifikation af virtuelle varer Kvalifikation af virtuelle tjenesteydelser Side 2 af 52

3 4.2 Transaktionens tilknytningsmomenter Merværdiafgiftspligt i Danmark Elektronisk leverede tjenesteydelser Tjenesteydelser som ikke er omfattet af ML 15, stk Kapitel 5: Regnskabsbestemmelser Krav til fakturering Øvrige regnskabsbestemmelser Kapitel 6: Konklusion...45 Kapitel 7: Perspektivering...48 Litteraturfortegnelse Domsfortegnelse...52 Side 3 af 52

4 Kapitel 1: Indledning F orestil dig en ny verden, som du kan leve i samtidig med det liv du lever på jorden. Det lyder mærkeligt ikk? Virtuelle samfund er blevet udviklet gennem de seneste par år, og de har i dag et omfang, der gør, at de ikke kan bagatelliseres som blot værende nørdede eksperimenter. Kort fortalt er der tale om nye verdener, hvor mennesker kan købe en grund, bygge sig et hus, gå på arbejde og til koncert med Pet Shop Boys 1. Adgangen til de virtuelle samfund sker gennem en computer. Det er fra computeren, at de virtuelle personer styres rundt i de virtuelle verdener. De virtuelle samfund er en ny udvikling i vores samfund, som sandsynligvis er kommet for at blive, og der er efterhånden udviklet flere af disse virtuelle verdener. De største er Second Life og Entropia, men derudover findes der også Active worlds, There.com og børne- og ungdomsverdenerne Habbo og Club Penguin. 1.1 Præsentation af emne Med et indbyggertal på over 12 millioner er Second Life ikke bare et chatprogram, hvor mennesker går rundt i en 3D verden og taler med hinanden. Størrelsen af den daglige omsætning i Second Life, hvor værdier svarende til mere end 1 million US$ skifter hænder, antyder da også, at der sker mere indenfor de virtuelle grænser end bare sjov og ballade. Brugerne i Second Life kan selv programmere indhold til verdenen. Den enkelte bruger besidder ejendomsretten, til det indhold denne kreerer. Dette sammenholdt med at der også eksisterer penge i det virtuelle samfund, nemlig møntfoden Linden$, som kan omveksles til US$, 2 gør, at betingelserne for handel mellem indbyggerne er til stede. En bruger udvikler et virtuelt par bukser, som denne udover selv at iføre sig kan sælge til en anden bruger for en given mængde Linden $. Når det første par bukser er programmeret, er omkostningerne til yderligere par stort set ikke eksisterende, og grundlaget for en fin lille buksebutik er således skabt. Det eneste råmateriale i en virtuel verden er data, og den eneste begrænsning er brugerens tid. 3 Second Life blev åbnet for offentligheden i 2003 og har således efterhånden eksisteret i 5 år. 4 Det store gennembrud kom dog først i 2006 og 2007, hvor den virtuelle verden fik meget omtale i medierne. Den store medieomtale medførte også, at mange danske virksomheder og organisationer valgte at etablere sig i Second Life. Her skal nævnes: virtuelle mennesker deltog i en 3 dages musikfestival med navnet SecondFest den 29. Juni til 1. Juli 2007, hvor Pet Shop Boys var hovednavnet jf. 2 Vekselkursen på Linden$ svinger efter udbud og efterspørgsel. Hos LindeX er kursen i øjeblikket ca. 250 Linden$ for 1 US$. 3 Matthew J. Dowd, State and Local Tax Implications Of Virtual Worlds, 2006, side Jf. Side 4 af 52

5 24timer, Computerworld, Danfoss, Dansk Røde Kors, IBM Danmark, FLSmidth, Grundfos, Syddansk Universitet, Saxo Bank, SKAT og TV Problemidentifikation Handelstransaktioner i virtuelle verdener er således ikke blot en illusion, men et faktum, som det er nødvendigt at forholde sig til. Således også i relation til beskatning. De virtuelle platforme har nogle karakteristika, der er væsentlig anderledes end den fysiske verden, som vi befinder os i til dagligt. Spørgsmålet er så, hvorledes og i hvilken udtrækning den lovgivning, som vi omgiver os med i den fysiske verden, kan anvendes i de virtuelle samfund. I denne afhandling vil jeg undersøge, hvorledes merværdiafgiftspligten skal finde anvendelse i de virtuelle samfund. Når handelstransaktioner foretages i en anden verden, er der mange interessante spørgsmål i forbindelse med merværdiafgiftspligten, der trænger sig på. Er disse transaktioner i det hele taget omfattet af merværdiafgiftspligten? Der kan foretages mange forskelligartede transaktioner, men skal alle transaktioner behandles ens i relation til merværdiafgiftspligten? Eller skal der sondres mellem virtuelle varer og ydelser, som vi kender det fra transaktioner i den fysiske verden? I forbindelse med indgåelse af en aftale om køb i en virtuel verden, er både køberens og sælgerens identitet i den fysiske verden ofte ukendt for parterne. Dette faktum vil utvivlsomt medføre store problemer, såfremt den nugældende lovgivning om merværdiafgiftspligt skal anvendes på disse transaktioner. For sælgeren er det åbenlyst nødvendigt at kende køberens bopælsland, idet dette er bestemmende for hvorledes transaktionen skal behandles i relation til merværdiafgift. På samme måde er sælgerens etableringsland en nødvendig faktor for behandlingen. Skattemyndighederne rundt omkring i verdenen står unægteligt overfor en udfordring i forhold til disse transaktioner. Eller som en amerikansk skatteadvokat vælger at udtrykke det: Companies are generating millions of dollars of revenue from the sale of virtual goods. It is only a matter of time until state (and perhaps local) governments try to tap into that growing marketplace as an additional source of tax revenue... 6 Jeg vil i denne afhandling anskueliggøre denne udfordring og præsentere, hvorledes reglerne efter min opfattelse skal fortolkes. 5 Se flere virksomheder og organisationer her: 6 Matthew J. Dowd, State and Local Tax Implications Of Virtual Worlds, 2006, side 226. Side 5 af 52

6 1.3 Problemformulering Med baggrund i ovenstående præsentation af emne og problem er afhandlingen udarbejdet ud fra nedenstående problemformulering: Hvorledes skal handelstransaktioner i virtuelle samfund behandles i relation til merværdiafgiftspligten? Problemstillinger For at besvare ovenstående problemformulering må der i afhandlingen tages stilling til følgende problemstillinger: 1. Hvorledes gennemføres transaktioner i virtuelle samfund? 2. Er transaktionerne udtryk for merværdiafgiftspligtige leverancer? 3. Hvor skal transaktionerne i givet fald momsberigtiges? Konkretisering af problemstillinger: Ad. 1) For at kunne behandle transaktionerne i de virtuelle samfund er det nødvendigt med en undersøgelse af, hvorledes disse transaktioner foretages. Hvordan den praktiske gennemførelse af aftaleindgåelse, betaling og levering foretages. Endvidere må der identificeres forskelligartede transaktioner med henblik på at sikre, at den momsretlige analyse indeholder transaktioner med forskellige karakteristika. Endelig må sammenhængen mellem økonomien i de virtuelle samfund og den fysiske verden belyses. Ad. 2) For at kunne vurdere hvorledes de virtuelle transaktioner skal behandles i relation til merværdiafgiftspligten, må det indledningsvis analyseres, i hvilken udstrækning transaktionerne opfylder momsrettens grundlæggende betingelser for afgiftspligt. Ad. 3) Såfremt transaktionerne eller bare nogle af disse findes omfattet af merværdiafgiftspligten, skal der foretages en behandling af transaktionerne med henblik på at fastlægge, hvor disse geografisk skal berigtiges, herunder skal det identificeres, hvilke momenter der er afgørende for denne behandling. 1.4 Metode Synsvinkel Jeg vil i denne afhandling anlægge en objektiv synsvinkel. Det er formålet med denne afhandling behandle problemstillingerne, således at resultaterne af analyserne er udtryk for, hvorledes jeg mener, at retstilstanden er i dag med den nugældende lovgivning. Det er dog en selvfølgelighed, at de konklusioner, der drages i afhandlingen, er et udtryk for min fortolkning af retskilderne. Side 6 af 52

7 Eftersom reguleringen af merværdiafgiftspligten i Danmark er baseret på EUdirektiver, må det formodes, at problemstillingerne vil blive behandlet ens i alle medlemsstater. Afhandlingen vil dog være koncentreret om en dansk synsvinkel. Struktur Afhandling indledes med en praktisk del, hvor karakteristika ved transaktioner i virtuelle samfund præsenteres og undersøges. Herefter foretages den egentlige juridiske analyse af problemstillingerne. Endelig afsluttes afhandlingen med et perspektiverende kapitel, hvor jeg kommer med mine anbefalinger til forbedringer i relation til afhandlingens emne. Juridisk metode Jeg vil i afhandlingen primært anvende en retsdogmatisk metode. De identificerede problemfelter i relation til handelstransaktionerne vil blive analyseret ud fra gældende lovgivning og domspraksis med henblik på at udlede gældende ret på området. Afhandlingens emne omhandler transaktioner, der næsten utvivlsomt kan have været forudset i forbindelse med tilblivelsen af gældende lovgivning. Det er således nødvendigt at formålsfortolke lovgivningen i forhold til disse transaktioner, og så vidt det er muligt at foretage analogislutninger i forhold til kendte transaktioner. Den afsluttende perspektivering, hvor jeg kommenterer på hensigtsmæssigheden i de fremdragne konklusioner, indeholder en vurdering af i hvilken udstrækning, og hvorledes, lovgivningen bør tilrettes disse nye transaktionstyper. Disse udsagn vil således have karakter af de lege ferenda, hvorfor der i perspektiveringen anvendes en retspolitisk metode. 1.5 Afgrænsning Transaktionstyper Handel i virtuelle samfund kan indebære forskelligartede typer af leveringer. Jeg vil koncentrere denne afhandling om de transaktioner, hvor levering foretages i den virtuelle verden. Jeg vil således ikke beskæftige mig med transaktioner, hvor der sker levering udenfor den virtuelle verden. Eksempelvis hvor der i den virtuelle verden indgås aftale om køb af en vare, som leveres på køberens fysiske postadresse. Levering af eksempelvis et særskilt computerprogram, som downloades til køberens computer og endvidere anvendes udenfor den virtuelle verden, vil ligeledes falde udenfor denne afhandlings genstandsfelt. Det er således kun transaktioner, hvor både aftaleindgåelse, betaling, levering og udnyttelse sker indenfor den virtuelle verdens grænser, der er i fokus i denne afhandling. De øvrige transaktioner er efter min opfattelse om ikke identiske med, så meget lig med traditionelle e-handelstransaktioner. De rent virtuelle transaktioner har selvfølgelig snitflader til e-handelstransaktionerne, men jeg finder det relevant med denne afgrænsning for at bevare et nyskabende element og en vis dybde i analyserne. Side 7 af 52

8 Virtuelle samfund Som det fremgik af afsnit 1.1, så findes der flere forskelligartede virtuelle samfund. I denne afhandling vil jeg tage udgangspunkt i det virtuelle samfund Second Life. Second Life er i mine øjne det mest udviklede af disse samfund, og det indeholder rige muligheder for erhvervsrelaterede transaktioner. De konklusioner, som fremdrages på baggrund af de foretagne analyser, vil i høj grad være anvendelige på transaktioner i andre virtuelle samfund. Jeg har en formodning for, at transaktionerne vil have de samme karakteristika, men jeg har ikke til hensigt at foretage en komparativ analyse af transaktionerne i de forskellige virtuelle verdener. Bagatelgrænse. Momsloven indeholder en bagatelgrænse, som undtager afgiftspligtige personer fra registrering, såfremt deres afgiftspligtige leverancer ikke overstiger kr. årligt. 7 I denne afhandling forudsætter jeg i analyserne, at sælgerens samlede afgiftspligtige leverancer overstiger denne grænse. 1.6 Opbygning af afhandlingen Efter dette indledende kapitel 1 foretages der i kapitel 2 en uddybende præsentation af den virtuelle verden Second Life. Det er nødvendigt at læseren indføres i denne noget anderledes verden, idet et vist niveau af forståelse for konditionerne i Second Life er en forudsætning for at kunne få udbytte af de efterfølgende juridiske analyser. I kapitel 3 analyseres det, i hvilken udstrækning de virtuelle transaktioner er omfattet af merværdiafgiftspligten. Hvorfor er de i givet fald omfattet? Gælder det alle transaktioner? Herefter foretages der i kapitel 4 en analyse af transaktionernes territoriale tilhørsforhold. Herunder foretages der indledningsvis en kvalifikation af leverancernes genstand, eftersom varer og ydelser skal behandles forskelligt i denne henseende. I kapitel 5 foretages der en vurdering af de regnskabskrav, der er særligt relevante for transaktioner i virtuelle samfund. Her lægges der primært vægt på faktureringsbestemmelserne, idet købers og sælgers identitet i de virtuelle samfund er noget slørede. I kapitel 6 konkluderes der på de foretagne analyser. Afslutningsvist perspektiveres konklusionerne med hensyn til deres hensigtsmæssighed for samfundet i kapitel 7. 7 Jf. Momsloven 49, stk. 1. Side 8 af 52

9 Kapitel 2: Hvad er Second Life S econd Life blev, som det er nævnt indledningsvist, åbnet for offentligheden i Second Life er skabt af den amerikanske virksomhed Linden Lab, der har hovedsæde i San Francisco og omkring 200 medarbejder ansat på verdensplan. Tiden før 2003 er brugt på at udvikle den software, der ligger bag Second Life. På Internettet har jeg fundet en video, der viser hvordan Second Life så ud på et tidligt stadie i På dette tidspunkt havde den virtuelle verden navnet Linden World. 8 Hvad er Second Life så for noget? Det er svært at svare klart på. Lidt provokerende kan det sidestilles med at spørge: Hvad er livet så for noget? Eller: Hvad er verdenen for noget? En definition af Second Life kunne være: En kunstig virkelighed svarende til den du ser med dine øjne til dagligt, men konverteret til at skulle opleveres gennem en computerskærm. I dette kapitel præsenteres fænomenet Second Life. Præsentationen vil særligt lægge vægt på de faktorer, der er nødvendige for at kunne foretage de momsretlige analyser senere i afhandlingen. Indledningsvis vil det i afsnit 2.1 forklares, hvorledes der opnås adgang til Second Life, samt hvordan den virtuelle verden ser ud. I afsnit 2.2 fokuseres der på økonomien. Det bliver undersøgt, hvorledes sammenhængen mellem penge i den fysiske verden og den virtuelle verden fungerer. Afslutningsvis vil jeg i afsnit 2.3 beskæftige mig med handel i Second Life. Jeg vil foretage nogle købstransaktioner af forskellig karakter og beskrive, hvorledes disse forløber. Disse transaktioner vil efterfølgende danne grundlag for den analyse af de momsretlige problemstillinger, der foretages i den resterende del af afhandlingen. 2.1 Mennesket er en avatar For at kunne få adgang til et liv i Second Life skal der indledningsvist oprettes et medlemskab hos Linden Lab. Dette gøres på Linden Labs netside Der findes to typer af medlemskaber: Basic, som er gratis og Premium, som koster 9,95 $ om måneden. Den primære forskel på medlemskaberne er, at Premium medlemskabet giver mulighed for at eje land i Second Life. I Second Life er brugeren repræsenteret som en avatar, som er den figur, som brugeren bevæger rundt i den virtuelle verden (se figur 2.1). I forbindelse med oprettelsen skal der blandt andet vælges et navn til avataren, som anvendes som brugerens navn i Second Life. Endvidere skal der vælges et standardudseende på avataren, som senere kan ændres. Når medlemskabet er oprettet, skal der downloades et program, som skal installeres på brugerens computer. Det er dette program, som afvikler den virtuelle verden på brugerens computer det er gennem dette program, at brugeren lever sit liv i Second 8 Videoen kan ses på YouTube på denne adresse: Side 9 af 52

10 Merværdiafgiftspligt i virtuelle samfund? Life. Når programmet startes, skal brugeren indtaste sit brugernavn og adgangskode for at logge ind i den virtuelle verden. Det er således muligt at anvende sin avatar i Second Life fra en hvilken som helst computer, hvor programmet er installeret, eftersom avataren ikke er bundet til en specifik computer. Figur 2.1 Brugeren er i Second Life repræsenteret ved en figur, der kaldes en avatar Første gang brugeren logger sig ind i Second Life befinder avataren sig på en ø9, hvor det er muligt at lære, hvorledes avataren bevæges rundt i Second Life. Avataren bevæges rundt ved brug af tastaturets piletaster enten gående, løbende eller flyvende10. Udover den almindelige bevægelse foretages transport over større afstande ved at teleportere sig til det ønskede sted. Der kan foretages en tekstsøgning efter det sted, der ønskes besøgt, hvorefter avataren kan teleporteres til dette sted. Endvidere er det muligt at oprette en liste over foretrukne steder, som der hurtigt kan findes tilbage til. Avatarens udseende kan ændres i det uendelige. Næsten hver en kropsdetalje kan justeres, så avataren fremtræder præcis, som brugeren ønsker at se ud i Second Life. Derudover kan brugere, der kan programmere, selv designe deres avatar. Dette medfører, at ikke alle avatarer har form som mennesker. Der er brugere, som har Denne ø hedder Orientation Island. Avataren kan med et enkelt tastaturklik lette fra jorden, hvilket er ganske praktisk til at tilbagelægge større afstande, eller for at få et overblik over det område avataren befinder sig i Side 10 af 52

11 Merværdiafgiftspligt i virtuelle samfund? ønsket at være repræsenteret i Second Life, som en lille kanin eller eksempelvis en robot. Udover justering af kropsdetajler fødes alle avatarer med en anselig garderobe, som indeholder tøj til enhver lejlighed. Tøj lader dog alligevel til at være en af de mest udbudte salgsobjekter i butikkerne i Second Life. Kommunikationen med andre avatarer foretages enten ved brug af tastaturet eller en mikrofon. Udover den verbale kommunikation er det også muligt at anvende en række kropssproglige bevægelser (smile, hilse, grine osv.). Den visuelle side af den virtuelle verden, som avataren bevæges rundt i, minder i stor udstrækning om den fysiske verden. Det virtuelle verdenskort er opbygget af en række øer, som ofte består af gader og huse. Nogle områder er endda opbygget som kopier af områder fra den fysiske verden. Se som eksempel herpå figur 2.2, som er fra øen Danmark, hvor der er skabt et miljø, der minder om Nyhavn i København. Avataren kan gå ind i huse (hvor det er tilladt), sætte sig på en stol, køre i bil eller på cykel. Figur 2.2 Miljø i Second Life, der er inspireret af Nyhavn i København. 2.2 Penge i Second Life Møntfoden i Second Life er, som det blev nævnt i afsnit 1.1, Linden$. Hver avatar har en konto med Linden$, som denne har rådighed over. Linden$ kan enten optjenes i Second Life eller indsættes ved brug af kreditkort eller internetbanken PayPal. Side 11 af 52

12 2.2.1 Optjening af penge i Second Life Der findes et utal af muligheder for at optjene penge i Second Life. Enten i form af hasardspil eller ved egentligt arbejde. På samme måde som Internettet er hasardspil meget udbredt i Second Life. Formentlig har mange af disse internetspillesteder også en filial i Second Life, hvor der kan spilles hasardspil i 3D. Ved at spille poker, roulette eller spillemaskiner er det således muligt at optjene en formue, hvis heldet ellers er tilstede. I disse virtuelle kasinoer er det ofte også muligt at spille gratis, hvor gevinsterne dog er meget lave. Årsagen til disse gratis spil er, at enhver virksomhed er afhængig af liv i deres butik. Mange steder i Second Life fremtræder som rene spøgelsesbyer, hvor der er langt mellem de besøgende. Ved at tilbyde gratis spil tiltrækkes der trafik til spillestedet, hvorved dette kommer til at fremtræde som populært. Som alternativ til at tjene penge ved hasardspil kan der Second Life tjenes penge på begrebet Camping. Camping i Second Life har ikke noget med telt og sovepose at gøre, men er i stedet betegnelsen for steder, hvor avatarer bliver betalt for at opholde sig et bestemt sted. En avatar tjener så typisk 2 Linden$ ved at sidde i en stol eller på en bænk i 20 minutter. Et andet sted er jeg blevet tilbudt 2 Linden$ for at stå som bartender i en i øvrigt tom cafe i 13 minutter. Besøgende er således en væsentlig faktor for virksomhederne for at få butikken til at fremstå levende. Yderligere en indtjeningsmulighed er at udfylde spørgeskemaer. På eksempelvis MoneyTree Island kan der udfyldes spørgeskemaer, der hver bliver honoreret med et antal Linden$. Sammen med spørgeskemaet afleverer avataren også sin adresse, som så efterfølgende formentlig bliver fyldt op med reklame s. Rigtige jobs i Second Life er ikke utænkeligt, idet der som nævnt i afsnit 1.1 eksisterer mange store virksomheder, der har en filial i den virtuelle verden. Såfremt de virtuelle filialer genererer omsætning til virksomheden, vil det være naturligt at have fuldtidspersonale til stede i filialen. Nyhedsbureauet Reuters har en journalist, der dækker Second Life, reporteren er avataren med navnet Adam Reuters. The AvaStar er en avis, der udelukkende beskæftiger sig med Second Life. Avisen udgives i Second Life og på Internettet. Her er der i øjeblikket ledige jobs som journalist. Avisen honorer i øvrigt gode billeder taget i Second Life med 500 Linden$. Også investeringer kan være vejen til at optjene Linden$. Hos World Stock Exchange findes en Second Life børs, hvor der kan købes og sælges aktier i de virtuelle virksomheder. Børsen fungerer som en almindelig børs, hvor aktiernes kurser varierer afhængig af udbud og efterspørgsel. Et andet investeringsobjekt er ejendomme og grunde i Second Life. Nogle avatarer har tjent ekstremt mange penge på sådanne investeringer. Der kan eksempel vis refereres til avataren Anshe Chung, der tilsyneladende har rundet en indtægt på US$. 11 Endelig er der muligheden for at starte en forretning og ernære sig ved at sælge varer og tjenesteydelser til andre avatarer. Dette er en meget udbredt aktivitet i Second Life, og det er denne form for indtægter, der vil være i fokus i denne afhandling. 11 Læs mere om Anshe Chungs bedrifter her: Side 12 af 52

13 Merværdiafgiftspligt i virtuelle samfund? Overføre penge til Second Life Som alternativ til at optjene Linden$ i Second Life er det muligt at overføre penge fra den fysiske verden til kontoen i Second Life. Linden Lab har sit eget vekslekontor, det hedder LindeX og er tilgængeligt direkte fra menulinien i programmet. I menuen World vælges ganske enkelt Buy L$, herefter får brugeren en dialogboks på skærmen (se den venstre dialogboks på figur 2.3), hvor det ønskede antal Linden$ indtastes. Vekselkursen af den aktuelle transaktion fremgår også af boksen. Figur 2.3 Dialogbokse i forbindelse med overførelse af penge fra den fysiske verden til Second Life. Efter at have klikket Purchase fremkommer endnu en dialogboks, hvor der skal klikkes OK for at godkende overførelsen (se den højre dialogboks på figur 2.3). Det overførte beløb er straks efter overførelsen tilstede på kontoen. Når en avatar køber Linden$, trækkes det tilsvarende antal US$ på det kreditkort, som brugeren har opgivet i forbindelse med oprettelsen af avataren. LindeX tager et gebyr på 0,3 US$ pr. transaktion. Brugeren modtager ingen form for kvittering på det overførte beløb. Eneste spor af overførslen er en postering på den konto kreditkortet tilhører. Se et eksempel herpå på figur 2.4. Figur 2.4 Overførsel af penge til Second Life set fra netbank. Der findes andre vekslekontorer end LindeX, eksempelvis euroslex12, som har specialiseret sig i omveksling til og fra europæiske valutaer. Endvidere er der på internetauktioner som eksempelvis Ebay mange tilbud om salg af Linden$. euroslex har en netside, som kan besøges på: 12 Side 13 af 52

14 2.2.3 Overføre penge fra Second Life Det er også muligt at flytte penge fra den virtuelle verden til den fysiske verden. Dette er særligt interessant for brugere, der driver forretning i den virtuelle verden. I takt med at der oparbejdes et overskud, er det således muligt at overføre disse midler til en bankkonto i den fysiske verden. Bruges der også her LindeX laves overførslen ikke fra Second Life programmet, men fra netsiden Her logger brugeren sig ind på sin Second Life konto og vælger at sælge Linden$. Jeg har for at teste denne funktion prøvet at overføre nogle af de penge, som jeg i forvejen havde overført til den virtuelle verden tilbage til min bankkonto igen. LindeX beregner sig et gebyr på 3,5 %, så det er ikke ved at flytte penge frem og tilbage, at brugeren tjener penge. Funktionen til at overføre penge er enkel og fungerede uproblematisk. Efter overførelsen af pengene var gennemført, fik jeg en kvittering i form af en i den fysiske verden med teksten: Thank you for using LindeX to sell Linden Dollars! You have sold L$300 for a total of US$1.05. Thanks again - we look forward to seeing you in Second Life! Linden Lab and the Second Life Team 2.3 Handel i Second Life Ud over kommunikation med andre avatarer er Second Life meget baseret på handel. Overalt hvor avataren bevæger sig hen, er der tilbud om at købe den ene vare eller ydelse efter den anden. Forretningerne, restauranterne og forlystelserne ligger tæt på alle øer Køb af land Ønsker en bruger at købe land i Second Life, kan dette lade sig gøre på tre måder. Brugeren kan købe et stykke land, som en anden bruger har sat til salg. Alternativt kan der bydes på de auktioner, som Linden Lab har på deres netside, hvor mindre arealer sælges til højestbydende. 13 Endelig kan en bruger erhverve sig sin egen ø, som er et stort selvstændigt stykke land. Øer købes ligeledes os Linden Lab. Priserne på land afhænger selvfølgelig af arealet. Øer der købes hos Linden Lab er fast prissat, her koster en standard ø på m US$. På auktionerne kan der erhverves små arealer for bare nogle tusinde Linden$. Oven i selve købsprisen for det købe land kommer der en månedlig brugsbetaling (Land Use Fee). Denne månedlige betaling afhænger af størrelsen på det areal, som brugeren ejer. Prisen starter på 5 US$ pr. måned for 512 m 2 land og slutter på 295 US$ for en hel ø. 13 Linden Labs auktioner findes her: Endvidere kan der findes auktioner over landarealer i Second Life på Internetauktionen ebay.com. Side 14 af 52

15 Merværdiafgiftspligt i virtuelle samfund? Som udgangspunkt er det min opfattelse at det er professionelle brugere, der køber land. Som oftest til brug for økonomisk virksomhed i Second Life, som eksempelvis opbygning af boliger og butikscentre, som herefter udlejes i mindre enheder til andre brugere. Alternativt købes der land af organisationer eller udannelsesinstitutioner, der ønsker at være til stede i Second Life Leje af land Den almindelige bruger vil ofte leje land i stedet for at købe. Den mindre erhvervsdrivende vil leje et forretningslokale eller blot en reklamesøjle, hvorfra virksomhedens produkter kan afsættes. Den almindelige Second Life borger vil måske leje sig en bolig for at have et sted, der kan kaldes hjem. Som avatar i Second Life er det ikke nødvendigt med en bolig. Når brugeren forlader programmet, bliver avataren stående på det sted, hvor den blev efterladt, til næste gang programmet startes. I forbindelse med min test af forskellige transaktionstyper i Second Life har jeg med min avatar lejet mig ind i en lejlighed på øen Bellevue Islet. Lejligheden er en lille etværelses, som svæver over øen. På figur 2.4 kan der ses et billede af lejligheden. Prisen for leje af lejligheden er 150 Linden$ for en uge. Figur 2.4 Svævende lejlighed på øen Bellevue Islet. Lejeaftalen blev indgået ved at klikke på en kasse foran lejligheden, og derefter acceptere at overføre 150 Linden$ til avataren Natasja Beck, som ejer lejligheden. Jeg modtog ingen form for kvittering for betaling af beløbet eller indgåelsen af lejeaftalen. Efter betalingen af huslejen står det mig frit for at indrette lejligheden, som jeg ønsker det. Døren til lejligheden er forsynet med en alarm, hvor jeg selv kan indstille, hvem der må få adgang. Side 15 af 52

16 Den svævende lejlighed var den billigste jeg kunne finde på Bellevue Islet. Et større hus på stranden koster til sammenligning 435 Linden$. Forretnings lokaler på øen ligger mellem 130 og 5000 Linden$ for en uges leje Køb af varer Varer købes i forretninger eller ved reklameskilte. Når der klikkes på en vare i en forretning eller på et reklameskilt, kommer prisen og ejerens navn frem i en dialogboks. Klikkes der efterfølgende på Buy i dialogboksen, så gennemføres købet. Købesummen overføres fra din Linden$ konto, og varen stilles til din rådighed. Avataren tager dog ikke lige en sofa under armen, men den købte vare overføres i stedet til avatarens Inventory, som indeholder alt hvad avataren ejer. Ved at klikke på knappen Inventory fremkommer der en kategoriseret liste over alle avatarens ejendele. Indkøbt tøj kan tages på ved at vælge det på listen, mens genstande kan flyttes til steder avataren har rettighed over ved at trække dem med musen. Min avatar kan således flytte sine genstande til den lejede lejlighed, så længe lejemålet består. For at teste indkøbsprocessen har jeg foretaget en række indkøb til min avatar. En hurtig shoppingtur endte med et jakkesæt købt ved en reklamesøjle på Bellevue Islet til 100 Linden$. En potteplante og en figur af en flamingo købt hos blomsterhandleren på Bellevue Islet til henholdsvis 30 og 35 Linden$. Endelig måtte jeg have en sofa til lejligheden, som kostede 100 Linden$ hos Myles Cooper Lifestyle Designs. Hos Myles Cooper Lifestyle Designs fandt jeg i øvrigt også et gratis maleri og en trehjulet cykel. Alle køb forløb som processen beskrevet ovenfor og uden nogen form for kvittering ud over en dialogboks på skærmen, der konstaterer, at der er indkøbt en given vare af en given avatar, samt prisen Køb af ydelser I Second Life er der også mulighed for at købe ydelser af forskellig karakter. Jeg har bevæget mig rundt i den virtuelle verden på udkig efter udbudte ydelser. Især uddannelsesydelser synes at være rigt repræsenteret. I programmet findes der en søgefunktion, hvor brugere kan søge efter indhold i Second Life. I søgefunktionen Events findes der en kategori, der hedder Education. Ved hjælp af denne søgefunktion fandt jeg frem til Deutsche Volkshochschule Landkreis Goslar, der har startet en højskole i Second Life. 15 Højskolen udbyder flere kurser dagligt. Kurserne vedrører primært brugen af Second Life, men der er også andre emner, som eksempelvis sprogundervisning. Kurserne afvikles ved, at de avatarer, der ønsker at deltage i et kursus, møder op i et angivet lokale på et angivet tidspunkt. Her møder også underviseren op, som indledningsvis tager imod betalingen og herefter gennemfører undervisningen. Undervisningen foregår ved brug af computerens højtalere og mikrofon. Alle 14 Problemstillingen vedrørende manglende fakturaer behandles i afsnit Yderligere information om den virtuelle højskole kan findes her: Side 16 af 52