OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

Transkript

1 OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Beskæftigelses og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 2014

2 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Faaborg-Midtfyn Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den aktuelle udvikling på beskæftigelsesområdet i Faaborg-Midtfyn Kommune. Indledningsvist beskrives udviklingen i beskæftigelsen, hvorefter rapporten sætter fokus på to væsentlige udfordringer i beskæftigelsesindsatsen. Afslutningsvist indeholder rapporten en kort status for de fire ministermål. I nærværende rapport belyses følgende to områder: Beskæftigelsesreformen og indsatsen for ledige. Indsatsen for borgere på kanten af arbejdsmarkedet I rapporten sammenlignes Faaborg-Midtfyn med Syddanmark og en klynge af kommuner, der har samme rammevilkår som Faaborg-Midtfyn. Kommunerne i klyngerne varierer afhængigt af, hvilke ydelsestyper man ser på. Kort om arbejdsmarkedet i Faaborg-Midtfyn Figur 1: Udvikling i antal lønmodtagere med bopæl, aug aug ,5-0,4 0,3-0, ,3-0,5-0,1-0,3 0,4-1,1 Fald i beskæftigelsen Antallet af lønmodtagere med bopæl i Faaborg-Midtfyn kommune er faldet med 0,6 pct. fra august 2013 til august Syddanmark har i samme periode oplevet et fald i beskæftigelsen på 0,2 pct. Den aktuelle situation på det syddanske arbejdsmarked er, at ledigheden falder, og der ses en stort set uændret udvikling i beskæftigelsen. Regeringens prognose offentliggjort august 2014 forventer en vækst i år på 1,4 pct. og til næste år på 2 pct. Det er vækstrater, der medfører fremgang på det syddanske arbejdsmarked med godt flere beskæftigede i både 2014 og i Det er især i privat service, men også i bygge/anlæg og den offentlige sektor, der ventes fremgang. Reduktion i antallet af offentligt forsørgede I Faaborg-Midtfyn har der det seneste år været en reduktion i antallet af offentligt forsørgede med 5,5 pct., hvilket er en reduktion over niveauet for klyngen. Faaborg-Midtfyn har fortsat en højere andel af befolkningen på offentlig forsørgelse end klyngen. Faaborg-Midtfyn har et fald i antallet af borgere på dagpenge, ledighedsydelse, førtidspension, kontant- og uddannelseshjælp og sygedagpenge. Tabel 1: Omfang af offentlige forsørgede i Faaborg-Midtfyn og klyngen. Periode Antal Andel af bef. (16-64 år) Udvikling seneste år Faaborg- Faaborg- Faaborg- Faaborg- Klynge Midtfyn Midtfyn Midtfyn Midtfyn Klynge Dagpenge okt ,2 2,4-21,6-15,2 Uddannelsesydelse sep-14 0,0 0,0-99,1 Arbejdsmarkedsydelse aug ,3 0,3 Kth og udd.hjælp i alt. okt ,0 3,3-6,9-4,4 - Kontanthjælp okt ,2 2,3 - Uddannelseshjælp aug ,8 1,1 Sygedagpenge aug ,1 2,0-5,1 0,4 For- og revalidering okt ,3 0,2 55,4-6,4 Ledighedsydelse okt ,3 0,4-10,7-5,3 Fleksjob sep ,0 1,8 3,5 8,5 Ressourceforløb okt ,4 0,2 2520,0 474,9 Førtidspension nov ,0 6,4-6,3-4,0 Forsørgede i alt ,7 18,1-5,5-3,3 Kilde: jobindsats.dk og egne beregninger Note: I alt målingen summerer de nyeste månedstal fra hver måling.

3 Beskæftigelsesreformen og indsatsen for ledige Beskæftigelsesreformen har til formål at give ledige en individuel, meningsfuld og jobrettet indsats, der kan ruste den enkelte til varig beskæftigelse og forebygge langtidsledighed. Nedenfor sættes fokus på den nuværende indsats overfor ledighed og på centrale ændringer i indsatsen som følge af reformen. Fokusområder i forhold til indsatsen for dagpengemodtagere: Individuel indsats målrettet den enkelte lediges behov Hyppig kontakt i første del af ledighedsforløbet Virksomhedsrettede tilbud særligt i private virksomheder Målrettet opkvalificering ift. behovene på arbejdsmarkedet for ledige, der mangler kompetencer Figur 2. Langtidsledighed i Faaborg-Midtfyn Antallet af langtidsledige i Faaborg-Midtfyn er faldende. Langtidsledigheden er i det seneste år faldet fra ca. 360 langtidsledige til ca Andelen af langtidsledige i procent af arbejdsstyrken er samtidigt under niveauet i både klyngen og Syddanmark som helhed. Risikogrupperne ændrer sig løbende i takt med at efterspørgslen på arbejdsmarkedet ændrer sig. Det er derfor vigtigt konstant at tage udgangspunkt i hvilke tiltag, der kan få den enkelte ledige tilbage i job, herunder om forhøjet risiko for langtidsledighed nødvendiggør en særlig fokuseret beskæftigelsesindsats. I Faaborg-Midtfyn er en høj andel af de ledige kontanthjælpsmodtagere langtidsledige. Blandt dagpengemodtagere er de største ledighedsgrupper i Faaborg- Midtfyn henholdsvis 3F, Kristelig A-kasse, HK og FOA og det er bl.a. i disse grupper, at der er flest langtidsledige. Individuel indsats med fokus på tæt kontakt, virksomhedsrettet indsats og målrettet opkvalificering Figur 3. Tidlig- og virksomhedsvendt indsats En tidlig og intensiv samtaleindsats giver de bedste muligheder for at få den enkelte ledige sporet ind på den hurtigste vej tilbage i job, herunder sikre aktiv jobsøgning fra den ledige. Reformen lægger op til en tæt kontakt i starten af ledighed med 6 samtaler inden for det første ½ år. I Faaborg-Midtfyn får 40 pct. deres første samtale inden for den første måneds ledighed, hvilket er over niveauet for Syddanmark som helhed. Note: Samtaler er opgjort for borgere der er blevet ledige i perioden 2. kvt kvt tilbud skal efter reformen gives inden for 6 måneder for de årige og efter 3 måneder for øvrige. 1. tilbud er opgjort for borgere der er blevet ledige i Andel i virksomhedsvendt aktivering er opgjort i august Reformen fremmer desuden en tidligere, aktiv og intensiv indsats med fokus på den enkeltes behov. Tidlige og virksomhedsrettede tilbud er vigtige til at fastholde de lediges tilknytning til arbejdsmarkedet, og særligt privat løntilskud har vist sig at være et effektivt redskab til at få ledige hurtigt tilbage i job. I Faaborg-Midtfyn får 33 pct. af de ledige 1. tilbud så tidligt som reformen lægger op til. Det er færre end gennemsnittet for Syddanmark. Andelen af personer i virksomhedsrettet aktivering er på ca.17 pct., hvilket er på niveau med gennemsnittet for regionen som helhed. Uddannelsesindsatsen har en central plads i beskæftigelsesreformen. Mere end hver tredje er ufaglært i Faaborg-Midtfyn, og samtidig er der en stor gruppe ledige, hvis uddannelsesmæssige forudsætninger er blevet overhalet af udviklingen i samfundet. Udgangspunktet er, at målrettet uddannelse kan være vejen til at komme tilbage på arbejdsmarkedet og i varig beskæftigelse. Først og fremmest bliver uddannelsesindsatsen målrettet de ledige dagpengemodtagere med størst behov, som fremover får mulighed for at få reel opkvalificering. Uddannelsesindsatsen bliver samtidig målrettet virksomhedernes behov, så ledige i højere grad kommer til at besidde de kompetencer, som virksomhederne efterspørger.

4 Indsatsen for borgere på kanten af arbejdsmarkedet Både reformerne af førtidspension og kontanthjælp sætter fokus på gennem en aktiv, tidlig og tværgående indsats at hjælpe borgere på kanten af arbejdsmarkedet med lang varighed på offentlig forsørgelse ind på arbejdsmarkedet. Nedenfor sættes fokus på indsatsen for at hjælpe disse grupper. Fokusområder i forhold til indsatsen for borgere på kanten af arbejdsmarkedet: Fortsat fokus på en aktiv indsats for alle udsatte borgere Fokus på progression i fleksjob og på at øge det timetal fleksjobansatte kan arbejde Udvikle indsatsen i ressourceforløb og sikre at ressourceforløb har et udviklende sigte Tværfaglig indsats hvor beskæftigelsesindsatsen suppleres med sociale-, sundheds- og uddannelsestilbud hvor der er behov for dette Antallet af borgere der tilkendes førtidspension i Faaborg- Midtfyn er faldet kraftigt siden 2012, pga. implementeringen af reformen af førtidspension og fleksjob og pga. stærkt fokus fra kommunen. Det seneste år har ca. 30 personer fået tilkendt førtidspension i Faaborg-Midtfyn i 2011 fik ca. 220 tilkendt førtidspension. Det er centralt, at borgere på kanten af arbejdsmarkedet får en aktiv og tværgående indsats, der kan bringe dem nærmere arbejdsmarkedet, uanset hvilken ydelse borgeren er på. Flere i ressourceforløb og fleksjob Ressourceforløb og en målrettet anvendelse af fleksjobordningen er to centrale redskaber til at hjælpe udsatte borgere tættere på arbejdsmarkedet. Faaborg-Midtfyn havde i oktober borgere i ressourceforløb og i september 152 i fleksjob efter ny ordning. Som figur 4 viser, så har Faaborg-Midtfyn en større andel af befolkningen end Syddanmark i ressourceforløb og lidt færre i fleksjob efter den nye ordning. Figur 4: Andel af bef. i ressourceforløb eller fleksjob efter ny ordning, okt. og sep. 14 Figur 5: Andel aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere der ikke har modtaget beskæftigelsesrettet tilbud det seneste år, sep Borgerne i ressourceforløb skal have en aktiv og tværgående indsats med fokus på gradvist at udvikle borgerens arbejdsevne. 28 pct. af Faaborg-Midtfyns borgere i ressourceforløb fik i oktober 2014 et beskæftigelsesrettet tilbud. Det er lidt færre end i regionen som helhed, hvor det drejede sig om ca. 30 pct. Med reformen af førtidspension og fleksjob er det blevet muligt at give fleksjob til borgere, der kun kan arbejde få timer om ugen. I Faaborg-Midtfyn er 68 pct. af fleksjobbene efter ny ordning på 10 timer eller mindre. I hele regionen drejer det sig om 68 pct. Det er positivt at disse borgere får en tilknytning til arbejdsmarkedet, men det er samtidig centralt at have fokus på at udvikle borgerens arbejdsevne og hermed øge det antal timer borgeren kan arbejde. Passive kontanthjælpsmodtagere Faaborg-Midtfyn har færre aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere end gennemsnittet i Syddanmark. Det er på niveau med klyngen (1,7 pct. af befolkningen i Faaborg-Midtfyn mod 2,1 pct. i Syddanmark og 1,7 pct. i klyngen). Det er som også kontanthjælpsreformen lægger op til centralt at alle disse borgere får en aktiv indsats. Som figur 5 viser, er Faaborg-Midtfyn en af de kommuner i Syddanmark, hvor flest aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere ikke har modtaget et beskæftigelsesrettet tilbud det seneste år.

5 Kort status for de nye ministermål Fig. 6: Udvikling i antallet af unge dagpenge- og uddannelseshjælps-, kontanthjælpsmodtagere, okt. 13 okt. 14. Flere unge skal have en uddannelse. Udvikling i antallet af unge på dagpenge og kontanthjælp Faaborg-Midtfyn har en større reduktion i antallet af unge på dagpenge, uddannelseshjælp og kontanthjælp end klyngen og Syddanmark. Faaborg-Midtfyn har samtidigt en mindre andel af unge på offentligt forsørgelse end klyngen generelt. Fig. 7: Udvikling i tilgangen til førtidspension, nov. 13 nov. 14 (rullende år) Tilgang til førtidspension Tilgangen til førtidspension er det seneste år reduceret med ca. 72 pct. i Faaborg-Midtfyn, hvilket er mere end i både klyngen og Syddanmark. Tilgangen til førtidspension samtidigt mindre end i Syddanmark og klyngen, når der er taget højde for befolkningens størrelse. Fig. 8: Udvikling i antallet af langtidsledige, okt. 13 okt. 14 Langtidsledige Det seneste år er antallet af langtidsledige i Faaborg-Midtfyn faldet ca. 26 pct. Reduktionen er lidt større end reduktionen i både Syddanmark og klyngen generelt. Fig. 9: Samarbejdsgrad mellem jobcentre og virksomheder, jan.13 dec. 13 Virksomhedssamarbejdet Samarbejdsgradsmålingen er ikke blevet opdateret siden december Figur 9 giver derfor ikke et opdateret billede af samarbejdet med virksomhederne i Faaborg-Midtfyn kommune. Andelen af Faaborg-Midtfyns virksomheder, der samarbejder med et jobcenter om f.eks. løntilskud, virksomhedspraktik, jobrotation og fleksjob er på niveau med både Syddanmark og klyngen.