Bilag om studievalg - universitetsuddannelser 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag om studievalg - universitetsuddannelser 1"

Transkript

1 14. oktober 25 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 3 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon Fax Bilag om studievalg - universitetsuddannelser 1 Universitetsoptag fordelt på hovedområder og universiteter Tabel 1 viser optaget på universiteternes bacheloruddannelser i perioden fordelt på hovedområder. Her fremgår det, at: Det samlede optag til universitetsuddannelser er steget med 12,1 pct. fra 1996 til 25. I denne periode er det særligt de samfundsvidenskabelige og tekniske uddannelser, der har haft den største stigning. Optaget på samfundsvidenskab og humaniora udgør tilsammen ca. 2/3 af det samlede optag. Tabel 1. Optag på universitære bacheloruddannelser fordelt på hovedområder Andel i 25 Ændring Humaniora % 6,1 pct. Naturvidenskab % - 1,3 pct. Samfundsvidenskab % 19.5 pct. Sundhedsvidenskab % 25,6 pct. Teknisk videnskab % 22,5 pct. I alt % 12,1 pct. Kilde: Den Koordinerede Tilmelding. Tabel 2 viser bacheloroptaget fordelt på de danske universiteter i perioden Det ses, at: Københavns Universitet og Aarhus Universitet er de to universiteter, der optager flest studerende i perioden Københavns Universitet har haft et fald i optaget i perioden, mens de to handelshøjskoler og Syddansk Universitet og Roskilde Universitetscenter har haft store stigninger i deres optag. Tabel 2. Bacheloroptag pr. 28. juli fordelt på universiteter Andel i 25 Pct. ændring Københavns Universitet % -5% Aarhus Universitet % 4% Syddansk Universitet % 18% Roskilde Universitetscenter % 26% Aalborg Universitet % 9% Handelshøjskolen i København % 3% Handelshøjskolen i Århus % 26% Danmarks Farmaceutiske Uni % 13% Kgl. Vet. og Landbohøjskole % -15% Danmarks Tekniske Uni % 15% Kilde: Den Koordinerede Tilmelding kun universitetsuddannelser og kun bacheloruddannelser, hvorfor IT- Universitetet i København og Danmarks Pædagogiske Universitets ikke er repræsenteret. Anm.: For SDUs vedkommende er pct. ændringen foretaget for årene , hvor SDU blev dannet. 1 Dette bilag er udarbejdet af Sekretariatet for ministerudvalget for Danmark i den globale økonomi. Bilaget er sendt til Globaliseringsrådet som faktuel baggrund for rådets drøftelser. Globaliseringsrådet kan ikke tages til indtægt for bilaget.

2 Tabel 3 viser hhv. bund og top 1 over optag på de universitære bacheloruddannelser ved juli optag 25. Af tabellen fremgår bl.a., at: Jura, lægevidenskab, samt de samfundsvidenskabelige uddannelser som almen erhvervsøkonomi, økonomi og statskundskab/samfundsvidenskab optog flest studerende i 25. I gennemsnit optager disse uddannelser knap 4 studerende. Jura på Københavns Universitet ligger højest, idet der her blev optaget 684 nye studerende. Ved optag i juli 25 var der 48 uddannelser, der optog 1 eller færre studerende. Nedenfor er angivet de 1 uddannelser, der optog færrest studerende i 25. Det er primært erhvervssprog og sprog, der har det meget begrænsede optag. Tabel 3. Top 1 og bund 1 over bacheloroptag pr. 28. juli 25 Top 1 over optag pr. 28. juli 25 Bund 1 over optag pr. 28. juli 25 Uddannelse Institution Optagne Uddannelse Institution Optagne Jura KU 684 Erhv. sprog/int. erhvervskom. SDU 1 (fransk-spansk) Almen Erhvervsøkonomi, HHK 55 Erhv. sprog/int. erhvervskom. SDU 1 HA (tysk-spansk) Lægevidenskab KU 526 Græsk AU 1 Jura AU 396 Latin AU 1 Lægevidenskab AU 365 Erhv. sprog/int. erhvervskom. HHA 1 (fransk-spansk) Almen Erhvervsøkonomi, HHA 338 Erhv. sprog/int. erhvervskom. SDU 2 HA (spansk-it) Lægevidenskab SDU 275 Bulgarsk/Østeuropastudier KU 3 Økonomi KU 257 Erhv. sprog/int. erhvervskom. SDU 3 (tysk-spansk) Farmaceut DFU 245 Finsk AU 3 Statskundskab/Samfundsfag AU 235 Erhv. sprog/int. erhvervskom. HHÅ 3 (tysk-spansk) Kilde: Den Koordinerede Tilmelding. Anm.: Optaget på Roskilde Universitetscenters humanistiske og samfundsvidenskabelige basisuddannelser er ikke med i tabellen, idet der her kun er data for det samlede optag. Udbuddet af universitetskandidater Figur 1 angiver udviklingen i produktionen af kandidater. Her fremgår det bl.a., at: Produktionen af universitetskandidater er steget markant de seneste 25 år. Fra 4579 kandidater i 1978 til 1286 kandidater i 23. Den samlede vækst i kandidatproduktionen skyldes primært vækst i produktionen af kandidater fra samfundsvidenskab og humaniora. I dag er knap 2 ud 3 kandidater fra samfundsvidenskab og humaniora. 2

3 Figur 1. Produktion af kandidater fra danske universiteter, hovedområder, Samf. Hum. Tek. Nat. Jord. Sund Kilde: Danmarks Statistik, Videnskabsministeriet og Arbejdsmarkedsstyrelsens AMS rapport. Ansøgere og optagne Nedenstående figur 2 sammenholder forholdet mellem ansøgere og optagne fordelt på hovedområder i udvalgte år. Af figuren fremgår bl.a., at: Interessen for humaniora og samfundsvidenskab er betydeligt større end for de øvrige fag. Samfundsvidenskab og sundhedsvidenskab oplever øget søgning og i mindre omfang øget optag i perioden, mens de øvrige uddannelser oplever skiftende søgning og optag i perioden. Optaget er steget begrænset på humaniora på trods af et fald i søgningen, Optaget på de naturvidenskabelige uddannelser er konstant på trods af varierende søgning. Dette hænger sammen med, at visse naturvidenskabelige uddannelser tidligere havde adgangsbegrænsning. Eksempelvis havde biologi på KU og AU i alt prioritetsansøgere i 1998 og adgangsbegrænsning. I 25 var det i alt prioritetsansøgere og fri adgang på begge universiteter. En tilsvarende udvikling ses også for idræt. Figur prioritets ansøgere og optagne på universitetsuddannelser i 1998, 22 og Ansøgere Optagne Samf Hum Tek Nat Sund Kilde: Den koordinerede tilmelding. Anm.: Optaget på sundhedsvidenskab er konstant på trods af en stigning i antal ansøgere pga. dimensionering. 3

4 Motivation for studievalg Figur 3 er baseret på to forløbsundersøgelser fra Aarhus Universitet af årgangene 1995 og 2: Det mest afgørende for det konkrete uddannelsesvalg er personlig interesse. Mulighed for at blive optaget, universitetets almene anseelse, arbejdsløshed for færdiguddannede og fagets almene anseelse er mindre vigtigt. Der er stor sammenfald i baggrund for uddannelsesvalg blandt 1995 og 2 årgangene. Interessen for uddannelse stammer oftest oprindeligt fra fag i gymnasiet/skolen. Der hentes primært information til uddannelsesvalget fra den konkrete uddannelse (faget). Familie/ bekendte og universitetets studievejledning har også en vis relevans, når der skal søges information. Internettet bliver i stigende grad benyttet hertil. Carsten Yndigegns Unges valg af videregående uddannelse fra 23, der primært ser på sønderjyders uddannelsesvalg, bekræfter, at det primære netværk familie/bekendte er meget vigtigt for uddannelsesvalget. Figur 3. Hvad har haft afgørende betydning for dit uddannelsesvalg?. Aarhus Universitet optag 1995 og 2, pct. (N= 661) Mulighed for optagelse Geografi Uni. almene anseelse Uni. faglige kvaliteter Arbejdsløshed for færdigudd. Fagets almene anseelse Studiets fremtidsmuligheder Personlig interesse Kilde: Den grønne årgang en forløbsanalyse af årgang 1995 på Aarhus Universitet og Den blå årgang en forløbsanalyse af årgang 2 på Aarhus Universitet. Arbejdsløshed spiller en mindre rolle blandt de to årgange, der er undersøgt på Aarhus Universitet. Yderligere blev 1995-årgangen spurgt før studiestart og 8 år senere om, hvad man vil prioritere højest ved valg af uddannelse. Blot 1 ud af 9 vægter jobmuligheder og arbejdsløshed højest før studiestart. 8 år efter studiestart er det imidlertid 1 ud af 4, der vægter disse forhold højest. Undervejs i studierne er flere blevet opmærksomme på betydningen af de fremtidige jobmuligheder. I en spørgeskemaundersøgelse fra 24 foretaget blandt danske gymnasieelever er eleverne både blevet spurgt om betydningen af arbejdsløshed og fremtidige lønmuligheder. Det fremgår af figur 4 nedenfor, at ca. 2 ud af 3 angiver, at arbejdsløshed og fremtidige lønmuligheder har ingen eller lille betydning for uddannelsesvalg, mens en tredjedel angiver, at det har stor/meget stor betydning. 4

5 Figur 4. Arbejdsløshed og fremtidig løns betydning for uddannelsesvalg, pct. (N=22) Arbejdsløshed Fremtidige lønmuligheder 1 Ingen Lille Stor Meget stor Kilde: Økonomi og Erhvervsministeriet vækstredegørelse, 24. Anm.: I en spørgeskemaundersøgelse er 2.2 gymnasieelever blevet spurgt: "Når du skal vælge videregående uddannelse, hvor stor betydning har arbejdsløshed på det pågældende område for dit valg?" og "Hvor stor betydning har dine fremtidige lønmuligheder for dit valg af videregående uddannelse?". En undersøgelse på humaniora på Københavns Universitet fra 23 viser i øvrigt, at 87 pct. af de studerende svarer nej på spørgsmålet: Har dit indtryk af arbejdsløshedssituationen inden for faget haft indflydelse på dit studievalg. I 1996 var tallet 93 pct. (studiestartsundersøgelse årgang 23 og årgang 1996). I forlængelse heraf ses det af en undersøgelse af motiverne for studievalg blandt 1925 universitetsstuderende fra Norge, at: Som i mange andre undersøgelser av motivet for uddannelse [...] er det interesse for faget, at få et interessant arbejde, og at få anvendt sine evner, som oftest angives som begrundelse for at tage en universitetsuddannelse. Vigtigheden af at gøre karriere og gode indtægter er til sammenligning langt mindre 2. Social arv, forældres uddannelse og eksamenskvotient har betydning for uddannelsesvalg Seniorforsker Martin D. Munk fra Socialforskningsinstituttet har analyseret sammenhængen mellem social baggrund og uddannelsesvalg 3. Heraf fremgår det bl.a.: Uddannelsesvalg (samt gennemførsel) afhænger af forældrenes uddannelsesniveau. Jo højere uddannelse forældrene (navnlig fædrene) har, des højere uddannet bliver barnet alt andet lige. Denne sammenhæng er forholdsvis stabil hen over fødselsårgangene Der er sket en opadgående absolut uddannelsesmobilitet. Der er en vis tendens til, at den sociale arv brydes. Typisk rykkes de unge ét enkelt uddannelsestrin op i forhold til deres fædre. Sandsynligheden for en lang videregående uddannelse er lidt over tolv gange større for børn, hvor mindst en af forældrene selv har en lang videregående uddannelse, end for børn af forældre uden uddannelse. Der er næsten syv gange større chance for, at børn, hvoraf mindst en af forældrene har en lang videregående uddannelse, ender med en lang videregående uddannelse i forhold til børn, hvoraf mindst en af forældrene har en erhvervsfaglig uddannelse. 2 Hovdhaugen E. og P. O. Aamodt (25). Frafall fra universitetet - En undersøkelse av frafall og fullføring blant førstegangsregistrerte studenter ved Universitetet i Bergen, Universitetet i Oslo og Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet (NTNU) høsten Arbejdsnotat 13/25. Norsk institutt for studier av forskning og utdanning /Senter for innovasjonsforskning. 3 Munk, M. D. (23) Social mobilitet. Social mobilitet i Danmark set i et internationalt perspektiv. København: Socialforskningsinstituttet. Arbejdspapir 9:23. 5

6 Manglende interesse for natur og teknik Danske unge er mindre interesserede i en teknisk videnskab og naturvidenskab end unge i andre lander, som vi normalt sammenligner os med. Specielt pigerne har en begrænset interesse. Det resulterer i at færre optages på universitetsuddannelser inden for det naturvidenskabelige og i særlig grad det tekniske område. Knap 28 pct. af optaget på de tekniske universitetsuddannelser er kvinder. På sundhedsvidenskab og humaniora gælder det for hhv. ca. 67 og 63 pct. Kønsfordelingen på tværs af hovedområder har været forholdsvis konstant de seneste 1 år, om end kvinderne udgør en stadigt større andel af de universitetsstuderende. Den manglende interesse blandt danske unge er blevet undersøgt nærmere i et internationalt forskningsprojekt, der inkluderer ca. 3 deltagende lande fra hele verden. ROSE projektet - Relevance Of Science Education har fokus på holdninger til og interesser for naturvidenskab og teknologi. Initiativ og ledelse af projektet varetages af forskeren Svein Sjøberg fra Oslo. I ROSE undersøgelsen har man spurgt til en lang række forhold om natur og teknik. ROSE undersøgelsen viser bl.a., at interessen for natur og teknik i udviklingslande generelt er langt højere end i europæiske lande. I figur 5 er anført de 15-årige piger og drenges holdninger og interesser for natur og teknik i skolen ifølge ROSE undersøgelsen. Det fremgår bl.a., at: De danske drenge er blandt de mindst interesserede i natur og teknik i skolen i sammenligning med drenge i andre europæiske lande. De danske piger har gennemsnitligt den laveste interesse for natur og teknik i skolen i sammenligning med jævnaldrende piger fra andre europæiske lande Figur 5. Holdninger til natur og teknik i skolen blandt 15-årige i Danmark og udvalgte lande, 24 Kilde: Svein Sjøberg og Camilla Schreiner Young people and science: Attitudes, values and priorities. Evidence from the ROSE project Keynote præsentation på EUs Science and Society Forum 25 i Bryssels Marts 25. Se også Henrik Buschs 15-åriges interesse for naturvidenskab, teknologi og naturfag i skolen. De første resultater fra den danske ROSE-undersøgelse, præsenteret ved åbningen af Dansk Naturvidenskabsfestival sep. 24. Anm: Respondenterne er blevet bedt om at erklære sig mere eller mindre enige i 16 udsagn. De har mulighed for at give fire svar fra Helt enig (4), enig (3), uenig (2) og helt uenig (1). Ovenfor er de spurgt om deres enighed i udsagnet School science is interesting. 6

7 Skandinavisk sammenligning Sammenligner man Danmark med de øvrige skandinaviske lande, ses det, at der er store forskelle i uddannelsesvalg blandt universitetsstuderende. Danmark har en markant lavere andel af nyuddannede dimittender fra det tekniske hovedområde. Mens ni pct. af dimittenderne i Danmark stammer fra det tekniske hovedområde, ligger både Sverige og Finland på et niveau på 21 pct. Af nedenstående figur 6 fremgår det bl.a., at: Sverige har som eneste land været i stand til at øge andelen, der i forvejen var høj, af færdiguddannede inden for teknisk videnskab. Danmark har en højere andel af humanister end Finland og flere samfundsvidenskabelige færdiguddannede end f.eks. Sverige. Danmark har flere sundhedsvidenskabelige kandidater end de øvrige lande, hvilket primært skyldes, at Danmark har et relativt stort optag på lægeuddannelsen sammenlignet med særligt Norge og Sverige. Figur 6. Andel uddannede i Danmark, Sverige og Finland, udvalgte hovedområder og år, pct DK Sv. Finl. DK Sv. Finl. Teknisk videnskab Naturvidenskab Kilde: OECD Education at a Glance, 24. Anm.: Figuren er udarbejdet på baggrund af OECD tal og inkluderer derfor både mellemlange (seminarieud dannelser og professionsbacheloruddannelser) og lange videregående uddannelser (universitetsuddannelser). Anm: Det bemærkes, at data for Danmark i 1999 mangler i OECDs data. Manglen skyldes ændringer i opgørelseskategorierne. For eventuelle faktuelle spørgsmål: Kontorchef Helle Otte, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, telefon

Bilag om dansk forskeruddannelse 1

Bilag om dansk forskeruddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 6 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 30. november 2005 Bilag om dansk forskeruddannelse

Læs mere

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Redegørelse for ikke optagne ansøgere

Læs mere

Bilag om beskæftigelse for nyuddannede fra universiteternes uddannelser

Bilag om beskæftigelse for nyuddannede fra universiteternes uddannelser 14. oktober 2005 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 5 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om beskæftigelse for nyuddannede

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 62 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 62 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 62 Offentligt Notat Modtager(e): Kopi: Dispensationer i forhold til opfyldelse af specifikke adgangskrav optagelsen 2008 Resumé Med hjemmel i adgangsbekendtgørelsens

Læs mere

Bilag om udenlandske studerende på hele uddannelser i Danmark 1

Bilag om udenlandske studerende på hele uddannelser i Danmark 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om udenlandske studerende på hele uddannelser

Læs mere

Hvad de nye universitetsstuderende kan forvente at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger.

Hvad de nye universitetsstuderende kan forvente at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger. Eurostudent IV DENMARK Analysenotat 3: Studiestartstema; om hvad de nye universitetsstuderende kan forvente, at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger Hvad de nye universitetsstuderende

Læs mere

Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1

Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 21 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1 Resumé

Læs mere

Relevant studiejob og et godt fagligt netværk er de studerendes bud på, hvad der gør dem attraktive på arbejdsmarkedet

Relevant studiejob og et godt fagligt netværk er de studerendes bud på, hvad der gør dem attraktive på arbejdsmarkedet Studenterundersøgelsen, notat 3 Erhvervsrettethed blandt universitetsstuderende Relevant studiejob og et godt fagligt netværk er de studerendes bud på, hvad der gør dem attraktive på arbejdsmarkedet De

Læs mere

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 2 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 30. november

Læs mere

Fordelingen af det stigende optag på universiteterne

Fordelingen af det stigende optag på universiteterne Fordelingen af det stigende optag på universiteterne En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på de otte universiteter UNIVERSITETERNE Fordelingen af det stigende optag på universiteterne

Læs mere

Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald

Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 19. november 2005 Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald Notatet gennemgår i summarisk form de studerendes studieadfærd på universitetsuddannelserne

Læs mere

Akademikeres værdi for samfundet

Akademikeres værdi for samfundet Den 14. april 2016 ks/bv/nh/ Akademikeres værdi for samfundet Produktivitet Figur 1 Uddannelse er en god forretning for den enkelte og samfundet Akademikere bidrager igennem hele deres liv med 14,5 mio.

Læs mere

Overskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013

Overskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013 Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske universiteter, Efterårssemestret 2013 Forskning og Analyse Kortlægning - efteråret 2013 Maj 2014 Executive Summary Følgende kortlægningsanalyse fra

Læs mere

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2011. Optag på uddannelserne 2007-2011

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2011. Optag på uddannelserne 2007-2011 Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2011 Optag på uddannelserne 2007-2011 September 2011 Fakta om ingeniør- og cand.scient.- uddannelserne Denne analyse dokumenterer de faktuelle forhold

Læs mere

Bilag om danske unges tidsforbrug til uddannelse 1

Bilag om danske unges tidsforbrug til uddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om danske unges tidsforbrug til uddannelse 1 Det ekstra

Læs mere

Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013

Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013 Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013 I globaliseringsaftalen fra 2006 blev det besluttet at fordoble det årlige ph.d.-optag fra 2003 til 2010 1. Ved globaliseringsaftalens udløb

Læs mere

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om international udvekslingsmobilitet på

Læs mere

Akademikernes arbejdsmarked

Akademikernes arbejdsmarked Akademikernes arbejdsmarked 2 3 Indhold Forord 1. Forord 3 2. Krisen kradser 4 3. Arbejdsmarkedets forandring 5 3.1 Stor stigning i udbuddet af akademikere på arbejdsmarkedet 6 4. I lavkonjunkturens skygge

Læs mere

Nyuddannede akademikere pendler gerne

Nyuddannede akademikere pendler gerne Nyuddannede akademikere pendler gerne I 213 var den gennemsnitlige pendlingsafstand blandt nyuddannede akademikere på 24,6 kilometer. Sammenlignet med 28 har der været en stigning i den gennemsnitlige

Læs mere

Bachelor eller kandidat? startløn og lønudvikling

Bachelor eller kandidat? startløn og lønudvikling December 2013 Bachelor eller kandidat? startløn og lønudvikling Dette faktaark samler og analyserer data om de universitetsuddannede bachelorer sammenlignet med universiteternes kandidater. Fokus for dette

Læs mere

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012 Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012 Optag på uddannelserne 2007-2012 September 2012 Fakta om ingeniør- og cand.scient.- uddannelserne Denne analyse dokumenterer de faktuelle forhold

Læs mere

Ph.d.er i tal. Forskeruddannelsesstatistik

Ph.d.er i tal. Forskeruddannelsesstatistik Ph.d.er i tal Forskeruddannelsesstatistik 2005-2006 Ph.d.er i tal Forskeruddannelsesstatistik 2005-2006 Statistikken er udarbejdet af: Udgiver: Dansk Center for Forskningsanalyse Adresse: Finlandsgade

Læs mere

Søgning 2015. Oversigt over søgningen pr. 15. marts fordelt på uddannelsesgrupper og institutioner

Søgning 2015. Oversigt over søgningen pr. 15. marts fordelt på uddannelsesgrupper og institutioner Søgning 2015 Oversigt over søgningen pr. 15. marts fordelt på uddannelsesgrupper og institutioner Den 19. marts, 2015 Indhold 1. Søgningen fordelt på uddannelsesniveauer og udvalgte uddannelser 3 2. Søgningen

Læs mere

Faktaark: Studiemiljø

Faktaark: Studiemiljø Faktaark: Studiemiljø Dette faktaark omhandler studiemiljøet på uddannelsesstederne blandt Djøf Studerendes medlemmer. Resultaterne stammer fra Djøfs studielivsundersøgelse. Undersøgelsen er foretaget

Læs mere

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.

Læs mere

Søgningen til Syddansk Universitet

Søgningen til Syddansk Universitet Søgningen til Syddansk Universitet Pr. 5. juli 2009 2010 Juli 2010 Bruno Mølgaard Geertsen Analyse og kvalitetsudvikling, Studiekontoret Syddansk Universitet Søgningen via KOT til Syddansk Universitet

Læs mere

Hvor længe venter de studerende inden de begynder uddannelse? Og hvad laver de imens?

Hvor længe venter de studerende inden de begynder uddannelse? Og hvad laver de imens? Eurostudent IV DENMARK Analysenotat 2: Om hvad de studerende laver inden de begynder universitetsuddannelse Hvor længe venter de studerende inden de begynder uddannelse? Og hvad laver de imens? Det er

Læs mere

Tabel B og J er udgået Tabellerne er blevet erstattet af hhv. de formålsfordelte regnskaber og Den Bibliometriske Forskningsindikator.

Tabel B og J er udgået Tabellerne er blevet erstattet af hhv. de formålsfordelte regnskaber og Den Bibliometriske Forskningsindikator. 3. september 2014 J.nr. 14/9275/283 PDA Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2013 Indledende bemærkninger til beredskabet Universiteternes Statistiske Beredskab er en samling af statistik,

Læs mere

Noter til universiteternes statistiske beredskab 2008

Noter til universiteternes statistiske beredskab 2008 Noter til universiteternes statistiske beredskab 2008 Indledende bemærkninger: I det statistiske beredskab 2008 indgår de tidligere sektorforskningsinstitutioner, der blev fusioneret med universiteterne

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2013

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2013 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2013 November 2014 Alexander Clausen 1 1. Indholdsfortegnelse 2. INDLEDNING... 3 3. MARKANTE

Læs mere

Optag 2015. Nr. 1. Oversigt, uddannelsesgrupper

Optag 2015. Nr. 1. Oversigt, uddannelsesgrupper Optag 2015 Nr. 1 Oversigt, uddannelsesgrupper og institutioner 1. Samlet optag Det samlede optag på de videregående uddannelser er i 2015 på 65.298 studerende, hvilket er 2 pct. højere end sidste år, svarende

Læs mere

N OTAT. Udvikling i universiteternes økonomi og pe r- sonale

N OTAT. Udvikling i universiteternes økonomi og pe r- sonale N OTAT Udvikling i universiteternes økonomi og pe r- sonale Den 24. april 2015 Sags ID: SAG-2015-01692 Dok.ID: 1996755 Indtægter og udgifter/omkostninger, jf. kapitel 1 Fra 2007 til 2013 er universiteternes

Læs mere

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT Maj 2016 INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT AF CHEFKONSULENT SARAH GADE HANSEN, SGA@DI.DK OG STUD.SCIENT.OECON RIKKE RHODE NISSEN, RIRN@DI.DK Antallet af internationale studerende i Danmark

Læs mere

Kun 1 ud af 3 ph.d.er kommer ud i virksomhederne

Kun 1 ud af 3 ph.d.er kommer ud i virksomhederne DI Den 16. april 2015 Kun 1 ud af 3 ph.d.er kommer ud i virksomhederne 1. Det offentlige sluger ph.d.erne Med globaliseringsstrategien i 2006 besluttede et bredt flertal i Folketinget at fordoble antallet

Læs mere

Nyuddannedes ledighed 2004-2006

Nyuddannedes ledighed 2004-2006 Nyuddannedes ledighed 24-26 - Målt ud fra AC s ledighedsstatistik Supplement til VTU s nøgletal for nyuddannede for 23-24 Resume: Nye tal fra AC viser, at det både for hele den akademiske arbejdsstyrke

Læs mere

Bilag om naturvidenskab i stx og htx efter gymnasiereformen 1

Bilag om naturvidenskab i stx og htx efter gymnasiereformen 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om naturvidenskab i stx og htx efter gymnasiereformen

Læs mere

Universiteternes Statistiske Beredskab 2013

Universiteternes Statistiske Beredskab 2013 Universiteternes Statistiske Beredskab 2013 - Læsevejledning og definitionsmanual Indledning Formålet med Universiteternes Statistiske Beredskab er at give politikerne og offentligheden et klart billede

Læs mere

Den danske universitetssektor - kort fortalt

Den danske universitetssektor - kort fortalt Den danske universitetssektor - kort fortalt 2010 Danske Universiteter Tryk: Prinfoshop, Hedensted Forside: Billede taget af Danske Universiteters sekretariat ISBN 978-87-90470-47-0 Denne publikation kan

Læs mere

ANALYSE. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal. www.fsr.dk. FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.

ANALYSE. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal. www.fsr.dk. FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal ANALYSE www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt og politisk.

Læs mere

PAES - STÅ PROGNOSE 2012

PAES - STÅ PROGNOSE 2012 PAES - STÅ PROGNOSE 2012 STÅANTAL ØKONOMI BUDGET 2012 PROGNOSE 1 REALISERET 20120731 BUDGET 2012 PROGNOSE 1 REALISERET 20120731 HVIS 1,5% STÅ KOMMER TIL INDEN 30. SEPTEMBER Arbejdslivsstudier 24,00 24,00

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt undervisere på videregående r. Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Dansk titel Bachelor (BA) i oplevelsesteknologi. Engelsk titel Bachelor of Arts (BA) in Arts and Science. Adgangskrav

Dansk titel Bachelor (BA) i oplevelsesteknologi. Engelsk titel Bachelor of Arts (BA) in Arts and Science. Adgangskrav Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i Oplevelsesteknologi ved Aalborg Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- &

Læs mere

Profilmodel 2012 Videregående uddannelser

Profilmodel 2012 Videregående uddannelser Profilmodel 1 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 1 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

3,94 4 3,42 3,29. uddannelsesinstitution. Kunstneriske. Martime

3,94 4 3,42 3,29. uddannelsesinstitution. Kunstneriske. Martime Notat Nyuddannedes vurdering af uddannelsernes relevans s- og Forskningsministeriet har bedt dimittender fra ordinære videregående uddannelser, der færdiggør deres uddannelse i perioden 1. oktober 2012

Læs mere

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? NOTAT 54 02.09.2016 HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? I debatten om hvorvidt et studiejob vil føre til forsinkelser på universitetsstudiet lyder et argument, at

Læs mere

7 ud af 10 akademikere har længere uddannelse end deres forældre

7 ud af 10 akademikere har længere uddannelse end deres forældre 7 ud af 1 akademikere har længere uddannelse end deres forældre AE har undersøgt den familiemæssige uddannelsesbaggrund for alle nyuddannede akademikere. Analysen viser, at 73 procent af alle nyuddannede

Læs mere

Noter til universiteternes statistiske beredskab 2010

Noter til universiteternes statistiske beredskab 2010 14. februar 2011 J.nr. 2010-5615-05 IM Noter til universiteternes statistiske beredskab 2010 Indledende bemærkninger: Universiteternes statistiske beredskab er opdelt i to faser; studienøgletallene (tabel

Læs mere

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST Organisation for erhvervslivet Juni 2010 FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST AF KONSULENT SARAH GADE HANSEN, DI, SGA@DI.DK Flere unge med en videregående uddannelse vil bidrage til at øge produktiviteten

Læs mere

Syddansk Universitet SØGNINGEN TIL SYDDANSK UNIVERSITET

Syddansk Universitet SØGNINGEN TIL SYDDANSK UNIVERSITET Syddansk Universitet SØGNINGEN TIL SYDDANSK UNIVERSITET Søgningen til Syddansk Universitet pr. 5. juli 2008-2009 Søgningen via KOT til Syddansk Universitet pr. 5. juli 2009 s. 2 af 22 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Af fagchef for lønstatistik Søren Johannessen, cand.polit og uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen, cand.scient.

Af fagchef for lønstatistik Søren Johannessen, cand.polit og uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen, cand.scient. Notat HHX og HTX tjener mere end STX og HF Af fagchef for lønstatistik Søren Johannessen, cand.polit og uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen, cand.scient.pol Gymnasialt uddannelsesvalg

Læs mere

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,

Læs mere

Studerende har en arbejdsuge på 45 timer og under eksamen arbejder de 49 timer

Studerende har en arbejdsuge på 45 timer og under eksamen arbejder de 49 timer Studenterundersøgelsen, notat 2 Universitetsstuderendes tidsforbrug på undervisning, selvstudium og arbejde Studerende har en arbejdsuge på 45 timer og under eksamen arbejder de 49 timer Studerende på

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Rapport for kandidatdimittender Maj 2015 For 2014 findes også rapport for ph.d.-dimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Opgørelse af Kvote 2: KOT-ansøgning til Syddansk Universitet 2015

Opgørelse af Kvote 2: KOT-ansøgning til Syddansk Universitet 2015 Opgørelse af Kvote 2: KOT-ansøgning til Syddansk Universitet 2015 15. marts - notat fra Analyse, udarbejdet Marts 2015 Udarbejdet af Analyse - Studieservice Fuldmægtig Agner Holmbjerg Schibler, agn@sdu.dk

Læs mere

De afviste ansøgere til videregående uddannelser

De afviste ansøgere til videregående uddannelser De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...

Læs mere

Noter til universiteternes statistiske beredskab 2009

Noter til universiteternes statistiske beredskab 2009 Noter til universiteternes statistiske beredskab 2009 Indledende bemærkninger: I det statistiske beredskab 2009 indgår de tidligere sektorforskningsinstitutioner, der blev fusioneret med universiteterne

Læs mere

Vedr.: Stigning af taxametre på samfundsvidenskab og humaniora

Vedr.: Stigning af taxametre på samfundsvidenskab og humaniora 9. oktober 2009 Til videnskabsministeren og medlemmerne af Udvalget for Videnskab og Teknologi Vedr.: Stigning af taxametre på samfundsvidenskab og humaniora I forlængelse af aftalen fra november 2008

Læs mere

Analyse 10. oktober 2014

Analyse 10. oktober 2014 10. oktober 2014 Unge, der primært er dygtige til matematik, søger oftest mod de tekniske videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Karakterer fra grundskolens afgangsprøver

Læs mere

Faktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang

Faktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang Juni 2015 Faktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb med udgangspunkt i forskellige uddannelseslængder

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Tabelsamling. Ph.d.er i tal Forskeruddannelsesstatistik

Tabelsamling. Ph.d.er i tal Forskeruddannelsesstatistik Ph.d.er i tal Forskeruddannelsesstatistik 2005-2006 Tabelsamling Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf. 8942 2394 Fax 8942 2399 www.forskningsanalyse.dk

Læs mere

Ph.d.-dimittendundersøgelse 2008-2012

Ph.d.-dimittendundersøgelse 2008-2012 KØBENHAVNS UNIVERSITET Ph.d.-dimittendundersøgelse 2008-2012 Et registertræk over 5 år fra Danmarks Statistik Hvor finder ph.d.er fra Københavns Universitet ansættelse? Endelig version /22. april 2015

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang 2011 fra Frederiksberg hf kursus

Notat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang 2011 fra Frederiksberg hf kursus Notat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang fra kursus Lars Klewe Institut for uddannelse og pædagogik, Aarhus Universitet Maj Institut for uddannelse og pædagogik (DPU), Aarhus Universitet har

Læs mere

Bachelor eller kandidat? beskæftigelse og ledighed

Bachelor eller kandidat? beskæftigelse og ledighed December 2013 Bachelor eller kandidat? beskæftigelse og ledighed Dette faktaark samler og analyserer data om de universitetsuddannede bachelorer sammenlignet med universiteternes kandidater. Fokus for

Læs mere

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 12 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 I dette

Læs mere

Foreløbig godkendelse af Kandidatuddannelse i medicinsk bioinformatik

Foreløbig godkendelse af Kandidatuddannelse i medicinsk bioinformatik Syddansk Sdu@sdu.dk Afgørelse om foreløbig godkendelse 10. december 2013 Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Syddansk s ansøgning

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2013

Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Opsummering af årets resultater Marts 2014 For 2013 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2012

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2012 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2012 Februar 2013 Karin Løntoft Degn-Andersen 1 1. Indholdsfortegnelse 2. INDLEDNING... 3 3.

Læs mere

Nøgletal for Den Samfundsvidenskabelige Ph.d.-skole, Ph.d.-bestand

Nøgletal for Den Samfundsvidenskabelige Ph.d.-skole, Ph.d.-bestand Nøgletal for Den Samfundsvidenskabelige Ph.d.-skole, 212 1. Ph.d.-bestand 1.1 Nuværende bestand på Samf.-AAU Nedenstående er udtryk for den samlede ph.d.-bestand pr. 31.12 212. Program 1 : SOC STATS I

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

Bilag om dansk deltagelse i internationalt forsknings- og udviklingssamarbejde 1

Bilag om dansk deltagelse i internationalt forsknings- og udviklingssamarbejde 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om dansk deltagelse i internationalt

Læs mere

- Et historisk strejftog igennem mere end 100 år

- Et historisk strejftog igennem mere end 100 år Universitetsuddannelser i tal - Et historisk strejftog igennem mere end 100 år Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Indledning...2 Kapitel 2 Et statistisk øjebliksbillede af det danske uddannelsessystem i 1880'erne...3

Læs mere

HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE?

HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE? HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE? - FORÅR 2016 STUDIEVALG 2016 Hvad afgør dit studievalg? Det spurgte vi brugerne på Studentum i Danmark, Sverige, Norge og Finland om i vinteren 2016. 6.568 brugere deltog

Læs mere

Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2011. Indledende bemærkninger til beredskabet

Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2011. Indledende bemærkninger til beredskabet 31. maj 2012 J.nr. 2010-5615-05 IM Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2011 Indledende bemærkninger til beredskabet Universiteternes Statistiske Beredskab har eksisteret siden 2005. Gennem

Læs mere

Dansk titel Bachelor (BSc) i folkesundhedsvidenskab. Engelsk titel Bachelor of Science (BSc) in Public Health. Adgangskrav

Dansk titel Bachelor (BSc) i folkesundhedsvidenskab. Engelsk titel Bachelor of Science (BSc) in Public Health. Adgangskrav Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i folkesundhedsvidenskab ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Evaluering af censorordningen. Tabelrapport

Evaluering af censorordningen. Tabelrapport Evaluering af censorordningen Tabelrapport Evaluering af censorordningen Tabelrapport Evaluering af censorordningen 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen er

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE 20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes

Læs mere

IV. De studerende. 1. Adgangen til universitetet. Bestand og tilgang af studerende. Adgangsbegrænsning

IV. De studerende. 1. Adgangen til universitetet. Bestand og tilgang af studerende. Adgangsbegrænsning IV. De studerende 1. Adgangen til universitetet Bestand og tilgang af studerende Bestanden af studerende ved universitetet i september 1982 var ialt 23.521, hvilket er et fald i forhold til bestanden sidste

Læs mere

Sekretariatsnotat om ph.d. satsningen

Sekretariatsnotat om ph.d. satsningen Sekretariatsnotat om ph.d. satsningen 8. december 2015 J.nr. 14/3354/181 MZ Uddannelses og Forskningsministeriet (UFM) har besluttet et analysearbejde, som skal undersøge ph.d. satsningens betydning for

Læs mere

FINANSMINISTERIET. Cirkulære om aftale om. Valgte ledere ved universiteter m.fl. under Forskningsministeriet

FINANSMINISTERIET. Cirkulære om aftale om. Valgte ledere ved universiteter m.fl. under Forskningsministeriet FINANSMINISTERIET Cirkulære om aftale om Valgte ledere ved universiteter m.fl. under Forskningsministeriet 2000 1.3.2 INDHOLD Side CIRKULÆRE... 1 Ad 2, dekaner... 1 Ad 3, institutledere... 2 Overenskomstansattes

Læs mere

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 13 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere Notat Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere Til: Dansk Erhverv Fra: MMM Danske virksomheder efterspørger i stadig højere grad dygtig og veluddannet arbejdskraft. Derfor er det afgørende for

Læs mere

Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau

Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau Nyt fra November 2015 Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau Børn, der startede et år senere i skole, klarer sig ikke bedre end børn, der startede skole rettidigt, når der måles på færdiggjort

Læs mere

Videregående uddannelser 6

Videregående uddannelser 6 En høj kvalitet i uddannelsessystemet og et højt uddannelsesniveau bidrager til at øge arbejdsstyrkens kvalifikationer og produktivitet. En veluddannet arbejdsstyrke er således en forudsætning for fremadrettet

Læs mere

Bilag om folkeskolens resultater 1

Bilag om folkeskolens resultater 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om folkeskolens resultater 1 I. Oversigt over danske

Læs mere

Lave karakterer øger risikoen for frafald

Lave karakterer øger risikoen for frafald D Indsigt Nummer 17 7. november 2005 Lave karakterer øger risikoen for frafald A F F O R S K N I N G S C H E F C H A R L O T T E R Ø N H O F, c h r @ d i. d k O G K O N S U L E N T R A S M U S N O R M

Læs mere

Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2015

Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2015 Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 215 Nordjylland har i de sidste 7 år oplevet en markant stigning i interessen for de videregående uddannelser i regionen. I

Læs mere

ANALYSE. Udviklingen i HD-uddannelsernes prisniveau - 2012. www.fsr.dk

ANALYSE. Udviklingen i HD-uddannelsernes prisniveau - 2012. www.fsr.dk Udviklingen i HD-uddannelsernes prisniveau - 2012 ANALYSE www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt

Læs mere

Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2015

Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2015 Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2015 Nordjylland har i de sidste 8 år oplevet en markant stigning i interessen for de videregående uddannelser i regionen.

Læs mere

Tabel 1 Optaget på Syddansk Universitet og Aalborg Universitet Esbjerg fordelt på fakultetsniveau 2000 2011

Tabel 1 Optaget på Syddansk Universitet og Aalborg Universitet Esbjerg fordelt på fakultetsniveau 2000 2011 Bilag 18 Oversigt over optaget på videregående uddannelser I bilaget findes en oversigt over optaget på de videregående uddannelser i Syddanmark, fordelt henholdsvis på geografi og Uddannelse/fakultet.

Læs mere

Analyse 8. marts 2015

Analyse 8. marts 2015 8. marts 2015 Modellen for tilpasning af optaget på de videregående uddannelser er kun delvis robust Af Kristian Thor Jakobsen I september lancerede Uddannelses- og Forskningsministeriet en såkaldt dimensioneringsmodel,

Læs mere

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb En effektanalyse af kandidatstuderendes tilvalg på universiteterne Blandt danske universitetsstuderende er det en udbredt praksis at supplere

Læs mere

2012/1 LSF 37 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016. Forslag. til

2012/1 LSF 37 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016. Forslag. til 2012/1 LSF 37 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016 Ministerium: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående

Læs mere

Udkast til afslag på godkendelse

Udkast til afslag på godkendelse Aarhus Universitet au@au.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af ny uddannelse,

Læs mere

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF august 2010 Indhold 1 Indledning... 2 1.1 Resume... 2 1.2 Metode... 2 2 Færdiguddannede kandidaters erfaring med

Læs mere

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,

Læs mere

Notat. Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen

Notat. Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen Notat Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) offentliggjorde i november 2012 en rapport om det naturvidenskabelige fagområde før og efter

Læs mere