Bilag om studievalg - universitetsuddannelser 1
|
|
- Birthe Henriksen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 14. oktober 25 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 3 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon Fax Bilag om studievalg - universitetsuddannelser 1 Universitetsoptag fordelt på hovedområder og universiteter Tabel 1 viser optaget på universiteternes bacheloruddannelser i perioden fordelt på hovedområder. Her fremgår det, at: Det samlede optag til universitetsuddannelser er steget med 12,1 pct. fra 1996 til 25. I denne periode er det særligt de samfundsvidenskabelige og tekniske uddannelser, der har haft den største stigning. Optaget på samfundsvidenskab og humaniora udgør tilsammen ca. 2/3 af det samlede optag. Tabel 1. Optag på universitære bacheloruddannelser fordelt på hovedområder Andel i 25 Ændring Humaniora % 6,1 pct. Naturvidenskab % - 1,3 pct. Samfundsvidenskab % 19.5 pct. Sundhedsvidenskab % 25,6 pct. Teknisk videnskab % 22,5 pct. I alt % 12,1 pct. Kilde: Den Koordinerede Tilmelding. Tabel 2 viser bacheloroptaget fordelt på de danske universiteter i perioden Det ses, at: Københavns Universitet og Aarhus Universitet er de to universiteter, der optager flest studerende i perioden Københavns Universitet har haft et fald i optaget i perioden, mens de to handelshøjskoler og Syddansk Universitet og Roskilde Universitetscenter har haft store stigninger i deres optag. Tabel 2. Bacheloroptag pr. 28. juli fordelt på universiteter Andel i 25 Pct. ændring Københavns Universitet % -5% Aarhus Universitet % 4% Syddansk Universitet % 18% Roskilde Universitetscenter % 26% Aalborg Universitet % 9% Handelshøjskolen i København % 3% Handelshøjskolen i Århus % 26% Danmarks Farmaceutiske Uni % 13% Kgl. Vet. og Landbohøjskole % -15% Danmarks Tekniske Uni % 15% Kilde: Den Koordinerede Tilmelding kun universitetsuddannelser og kun bacheloruddannelser, hvorfor IT- Universitetet i København og Danmarks Pædagogiske Universitets ikke er repræsenteret. Anm.: For SDUs vedkommende er pct. ændringen foretaget for årene , hvor SDU blev dannet. 1 Dette bilag er udarbejdet af Sekretariatet for ministerudvalget for Danmark i den globale økonomi. Bilaget er sendt til Globaliseringsrådet som faktuel baggrund for rådets drøftelser. Globaliseringsrådet kan ikke tages til indtægt for bilaget.
2 Tabel 3 viser hhv. bund og top 1 over optag på de universitære bacheloruddannelser ved juli optag 25. Af tabellen fremgår bl.a., at: Jura, lægevidenskab, samt de samfundsvidenskabelige uddannelser som almen erhvervsøkonomi, økonomi og statskundskab/samfundsvidenskab optog flest studerende i 25. I gennemsnit optager disse uddannelser knap 4 studerende. Jura på Københavns Universitet ligger højest, idet der her blev optaget 684 nye studerende. Ved optag i juli 25 var der 48 uddannelser, der optog 1 eller færre studerende. Nedenfor er angivet de 1 uddannelser, der optog færrest studerende i 25. Det er primært erhvervssprog og sprog, der har det meget begrænsede optag. Tabel 3. Top 1 og bund 1 over bacheloroptag pr. 28. juli 25 Top 1 over optag pr. 28. juli 25 Bund 1 over optag pr. 28. juli 25 Uddannelse Institution Optagne Uddannelse Institution Optagne Jura KU 684 Erhv. sprog/int. erhvervskom. SDU 1 (fransk-spansk) Almen Erhvervsøkonomi, HHK 55 Erhv. sprog/int. erhvervskom. SDU 1 HA (tysk-spansk) Lægevidenskab KU 526 Græsk AU 1 Jura AU 396 Latin AU 1 Lægevidenskab AU 365 Erhv. sprog/int. erhvervskom. HHA 1 (fransk-spansk) Almen Erhvervsøkonomi, HHA 338 Erhv. sprog/int. erhvervskom. SDU 2 HA (spansk-it) Lægevidenskab SDU 275 Bulgarsk/Østeuropastudier KU 3 Økonomi KU 257 Erhv. sprog/int. erhvervskom. SDU 3 (tysk-spansk) Farmaceut DFU 245 Finsk AU 3 Statskundskab/Samfundsfag AU 235 Erhv. sprog/int. erhvervskom. HHÅ 3 (tysk-spansk) Kilde: Den Koordinerede Tilmelding. Anm.: Optaget på Roskilde Universitetscenters humanistiske og samfundsvidenskabelige basisuddannelser er ikke med i tabellen, idet der her kun er data for det samlede optag. Udbuddet af universitetskandidater Figur 1 angiver udviklingen i produktionen af kandidater. Her fremgår det bl.a., at: Produktionen af universitetskandidater er steget markant de seneste 25 år. Fra 4579 kandidater i 1978 til 1286 kandidater i 23. Den samlede vækst i kandidatproduktionen skyldes primært vækst i produktionen af kandidater fra samfundsvidenskab og humaniora. I dag er knap 2 ud 3 kandidater fra samfundsvidenskab og humaniora. 2
3 Figur 1. Produktion af kandidater fra danske universiteter, hovedområder, Samf. Hum. Tek. Nat. Jord. Sund Kilde: Danmarks Statistik, Videnskabsministeriet og Arbejdsmarkedsstyrelsens AMS rapport. Ansøgere og optagne Nedenstående figur 2 sammenholder forholdet mellem ansøgere og optagne fordelt på hovedområder i udvalgte år. Af figuren fremgår bl.a., at: Interessen for humaniora og samfundsvidenskab er betydeligt større end for de øvrige fag. Samfundsvidenskab og sundhedsvidenskab oplever øget søgning og i mindre omfang øget optag i perioden, mens de øvrige uddannelser oplever skiftende søgning og optag i perioden. Optaget er steget begrænset på humaniora på trods af et fald i søgningen, Optaget på de naturvidenskabelige uddannelser er konstant på trods af varierende søgning. Dette hænger sammen med, at visse naturvidenskabelige uddannelser tidligere havde adgangsbegrænsning. Eksempelvis havde biologi på KU og AU i alt prioritetsansøgere i 1998 og adgangsbegrænsning. I 25 var det i alt prioritetsansøgere og fri adgang på begge universiteter. En tilsvarende udvikling ses også for idræt. Figur prioritets ansøgere og optagne på universitetsuddannelser i 1998, 22 og Ansøgere Optagne Samf Hum Tek Nat Sund Kilde: Den koordinerede tilmelding. Anm.: Optaget på sundhedsvidenskab er konstant på trods af en stigning i antal ansøgere pga. dimensionering. 3
4 Motivation for studievalg Figur 3 er baseret på to forløbsundersøgelser fra Aarhus Universitet af årgangene 1995 og 2: Det mest afgørende for det konkrete uddannelsesvalg er personlig interesse. Mulighed for at blive optaget, universitetets almene anseelse, arbejdsløshed for færdiguddannede og fagets almene anseelse er mindre vigtigt. Der er stor sammenfald i baggrund for uddannelsesvalg blandt 1995 og 2 årgangene. Interessen for uddannelse stammer oftest oprindeligt fra fag i gymnasiet/skolen. Der hentes primært information til uddannelsesvalget fra den konkrete uddannelse (faget). Familie/ bekendte og universitetets studievejledning har også en vis relevans, når der skal søges information. Internettet bliver i stigende grad benyttet hertil. Carsten Yndigegns Unges valg af videregående uddannelse fra 23, der primært ser på sønderjyders uddannelsesvalg, bekræfter, at det primære netværk familie/bekendte er meget vigtigt for uddannelsesvalget. Figur 3. Hvad har haft afgørende betydning for dit uddannelsesvalg?. Aarhus Universitet optag 1995 og 2, pct. (N= 661) Mulighed for optagelse Geografi Uni. almene anseelse Uni. faglige kvaliteter Arbejdsløshed for færdigudd. Fagets almene anseelse Studiets fremtidsmuligheder Personlig interesse Kilde: Den grønne årgang en forløbsanalyse af årgang 1995 på Aarhus Universitet og Den blå årgang en forløbsanalyse af årgang 2 på Aarhus Universitet. Arbejdsløshed spiller en mindre rolle blandt de to årgange, der er undersøgt på Aarhus Universitet. Yderligere blev 1995-årgangen spurgt før studiestart og 8 år senere om, hvad man vil prioritere højest ved valg af uddannelse. Blot 1 ud af 9 vægter jobmuligheder og arbejdsløshed højest før studiestart. 8 år efter studiestart er det imidlertid 1 ud af 4, der vægter disse forhold højest. Undervejs i studierne er flere blevet opmærksomme på betydningen af de fremtidige jobmuligheder. I en spørgeskemaundersøgelse fra 24 foretaget blandt danske gymnasieelever er eleverne både blevet spurgt om betydningen af arbejdsløshed og fremtidige lønmuligheder. Det fremgår af figur 4 nedenfor, at ca. 2 ud af 3 angiver, at arbejdsløshed og fremtidige lønmuligheder har ingen eller lille betydning for uddannelsesvalg, mens en tredjedel angiver, at det har stor/meget stor betydning. 4
5 Figur 4. Arbejdsløshed og fremtidig løns betydning for uddannelsesvalg, pct. (N=22) Arbejdsløshed Fremtidige lønmuligheder 1 Ingen Lille Stor Meget stor Kilde: Økonomi og Erhvervsministeriet vækstredegørelse, 24. Anm.: I en spørgeskemaundersøgelse er 2.2 gymnasieelever blevet spurgt: "Når du skal vælge videregående uddannelse, hvor stor betydning har arbejdsløshed på det pågældende område for dit valg?" og "Hvor stor betydning har dine fremtidige lønmuligheder for dit valg af videregående uddannelse?". En undersøgelse på humaniora på Københavns Universitet fra 23 viser i øvrigt, at 87 pct. af de studerende svarer nej på spørgsmålet: Har dit indtryk af arbejdsløshedssituationen inden for faget haft indflydelse på dit studievalg. I 1996 var tallet 93 pct. (studiestartsundersøgelse årgang 23 og årgang 1996). I forlængelse heraf ses det af en undersøgelse af motiverne for studievalg blandt 1925 universitetsstuderende fra Norge, at: Som i mange andre undersøgelser av motivet for uddannelse [...] er det interesse for faget, at få et interessant arbejde, og at få anvendt sine evner, som oftest angives som begrundelse for at tage en universitetsuddannelse. Vigtigheden af at gøre karriere og gode indtægter er til sammenligning langt mindre 2. Social arv, forældres uddannelse og eksamenskvotient har betydning for uddannelsesvalg Seniorforsker Martin D. Munk fra Socialforskningsinstituttet har analyseret sammenhængen mellem social baggrund og uddannelsesvalg 3. Heraf fremgår det bl.a.: Uddannelsesvalg (samt gennemførsel) afhænger af forældrenes uddannelsesniveau. Jo højere uddannelse forældrene (navnlig fædrene) har, des højere uddannet bliver barnet alt andet lige. Denne sammenhæng er forholdsvis stabil hen over fødselsårgangene Der er sket en opadgående absolut uddannelsesmobilitet. Der er en vis tendens til, at den sociale arv brydes. Typisk rykkes de unge ét enkelt uddannelsestrin op i forhold til deres fædre. Sandsynligheden for en lang videregående uddannelse er lidt over tolv gange større for børn, hvor mindst en af forældrene selv har en lang videregående uddannelse, end for børn af forældre uden uddannelse. Der er næsten syv gange større chance for, at børn, hvoraf mindst en af forældrene har en lang videregående uddannelse, ender med en lang videregående uddannelse i forhold til børn, hvoraf mindst en af forældrene har en erhvervsfaglig uddannelse. 2 Hovdhaugen E. og P. O. Aamodt (25). Frafall fra universitetet - En undersøkelse av frafall og fullføring blant førstegangsregistrerte studenter ved Universitetet i Bergen, Universitetet i Oslo og Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet (NTNU) høsten Arbejdsnotat 13/25. Norsk institutt for studier av forskning og utdanning /Senter for innovasjonsforskning. 3 Munk, M. D. (23) Social mobilitet. Social mobilitet i Danmark set i et internationalt perspektiv. København: Socialforskningsinstituttet. Arbejdspapir 9:23. 5
6 Manglende interesse for natur og teknik Danske unge er mindre interesserede i en teknisk videnskab og naturvidenskab end unge i andre lander, som vi normalt sammenligner os med. Specielt pigerne har en begrænset interesse. Det resulterer i at færre optages på universitetsuddannelser inden for det naturvidenskabelige og i særlig grad det tekniske område. Knap 28 pct. af optaget på de tekniske universitetsuddannelser er kvinder. På sundhedsvidenskab og humaniora gælder det for hhv. ca. 67 og 63 pct. Kønsfordelingen på tværs af hovedområder har været forholdsvis konstant de seneste 1 år, om end kvinderne udgør en stadigt større andel af de universitetsstuderende. Den manglende interesse blandt danske unge er blevet undersøgt nærmere i et internationalt forskningsprojekt, der inkluderer ca. 3 deltagende lande fra hele verden. ROSE projektet - Relevance Of Science Education har fokus på holdninger til og interesser for naturvidenskab og teknologi. Initiativ og ledelse af projektet varetages af forskeren Svein Sjøberg fra Oslo. I ROSE undersøgelsen har man spurgt til en lang række forhold om natur og teknik. ROSE undersøgelsen viser bl.a., at interessen for natur og teknik i udviklingslande generelt er langt højere end i europæiske lande. I figur 5 er anført de 15-årige piger og drenges holdninger og interesser for natur og teknik i skolen ifølge ROSE undersøgelsen. Det fremgår bl.a., at: De danske drenge er blandt de mindst interesserede i natur og teknik i skolen i sammenligning med drenge i andre europæiske lande. De danske piger har gennemsnitligt den laveste interesse for natur og teknik i skolen i sammenligning med jævnaldrende piger fra andre europæiske lande Figur 5. Holdninger til natur og teknik i skolen blandt 15-årige i Danmark og udvalgte lande, 24 Kilde: Svein Sjøberg og Camilla Schreiner Young people and science: Attitudes, values and priorities. Evidence from the ROSE project Keynote præsentation på EUs Science and Society Forum 25 i Bryssels Marts 25. Se også Henrik Buschs 15-åriges interesse for naturvidenskab, teknologi og naturfag i skolen. De første resultater fra den danske ROSE-undersøgelse, præsenteret ved åbningen af Dansk Naturvidenskabsfestival sep. 24. Anm: Respondenterne er blevet bedt om at erklære sig mere eller mindre enige i 16 udsagn. De har mulighed for at give fire svar fra Helt enig (4), enig (3), uenig (2) og helt uenig (1). Ovenfor er de spurgt om deres enighed i udsagnet School science is interesting. 6
7 Skandinavisk sammenligning Sammenligner man Danmark med de øvrige skandinaviske lande, ses det, at der er store forskelle i uddannelsesvalg blandt universitetsstuderende. Danmark har en markant lavere andel af nyuddannede dimittender fra det tekniske hovedområde. Mens ni pct. af dimittenderne i Danmark stammer fra det tekniske hovedområde, ligger både Sverige og Finland på et niveau på 21 pct. Af nedenstående figur 6 fremgår det bl.a., at: Sverige har som eneste land været i stand til at øge andelen, der i forvejen var høj, af færdiguddannede inden for teknisk videnskab. Danmark har en højere andel af humanister end Finland og flere samfundsvidenskabelige færdiguddannede end f.eks. Sverige. Danmark har flere sundhedsvidenskabelige kandidater end de øvrige lande, hvilket primært skyldes, at Danmark har et relativt stort optag på lægeuddannelsen sammenlignet med særligt Norge og Sverige. Figur 6. Andel uddannede i Danmark, Sverige og Finland, udvalgte hovedområder og år, pct DK Sv. Finl. DK Sv. Finl. Teknisk videnskab Naturvidenskab Kilde: OECD Education at a Glance, 24. Anm.: Figuren er udarbejdet på baggrund af OECD tal og inkluderer derfor både mellemlange (seminarieud dannelser og professionsbacheloruddannelser) og lange videregående uddannelser (universitetsuddannelser). Anm: Det bemærkes, at data for Danmark i 1999 mangler i OECDs data. Manglen skyldes ændringer i opgørelseskategorierne. For eventuelle faktuelle spørgsmål: Kontorchef Helle Otte, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, telefon
Bilag om dansk forskeruddannelse 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 6 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 30. november 2005 Bilag om dansk forskeruddannelse
Læs mereAnalyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser
Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse
Læs mereUdvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt
Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Redegørelse for ikke optagne ansøgere
Læs mereAnalyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser
Bilag 6 Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser I dette notat undersøges, om der er eventuelle sociale skævheder forbundet med frafaldet på de lange videregående
Læs mereBilag om beskæftigelse for nyuddannede fra universiteternes uddannelser
14. oktober 2005 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 5 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om beskæftigelse for nyuddannede
Læs mereHvad de nye universitetsstuderende kan forvente at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger.
Eurostudent IV DENMARK Analysenotat 3: Studiestartstema; om hvad de nye universitetsstuderende kan forvente, at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger Hvad de nye universitetsstuderende
Læs mereBilag om udenlandske studerende på hele uddannelser i Danmark 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om udenlandske studerende på hele uddannelser
Læs mereFordelingen af det stigende optag på universiteterne
Fordelingen af det stigende optag på universiteterne En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på de otte universiteter UNIVERSITETERNE Fordelingen af det stigende optag på universiteterne
Læs mereKvinder og mænd i videregående uddannelse 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 21 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1 Resumé
Læs mereUdvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 62 Offentligt
Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 62 Offentligt Notat Modtager(e): Kopi: Dispensationer i forhold til opfyldelse af specifikke adgangskrav optagelsen 2008 Resumé Med hjemmel i adgangsbekendtgørelsens
Læs mereRelevant studiejob og et godt fagligt netværk er de studerendes bud på, hvad der gør dem attraktive på arbejdsmarkedet
Studenterundersøgelsen, notat 3 Erhvervsrettethed blandt universitetsstuderende Relevant studiejob og et godt fagligt netværk er de studerendes bud på, hvad der gør dem attraktive på arbejdsmarkedet De
Læs mereBilag om bevillinger til offentlig forskning 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 2 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 30. november
Læs mereStudieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald
Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 19. november 2005 Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald Notatet gennemgår i summarisk form de studerendes studieadfærd på universitetsuddannelserne
Læs mereBachelor eller kandidat? startløn og lønudvikling
December 2013 Bachelor eller kandidat? startløn og lønudvikling Dette faktaark samler og analyserer data om de universitetsuddannede bachelorer sammenlignet med universiteternes kandidater. Fokus for dette
Læs mereStudiestartsundersøgelse 1. semester 2014
Studiestartsundersøgelse 1. semester 2014 Notat fra Analyse, udarbejdet februar 2015 Udarbejdet af: Mikkel Seesko (mise@sdu.dk, 6550 9374) Fuldmægtig, Analyse Studieservice Henrik Bahne (hbh@sdu.dk, 6550
Læs mereAkademikeres værdi for samfundet
Den 14. april 2016 ks/bv/nh/ Akademikeres værdi for samfundet Produktivitet Figur 1 Uddannelse er en god forretning for den enkelte og samfundet Akademikere bidrager igennem hele deres liv med 14,5 mio.
Læs mereNyuddannede akademikere pendler gerne
Nyuddannede akademikere pendler gerne I 213 var den gennemsnitlige pendlingsafstand blandt nyuddannede akademikere på 24,6 kilometer. Sammenlignet med 28 har der været en stigning i den gennemsnitlige
Læs mereUndersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2013
Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2013 November 2014 Alexander Clausen 1 1. Indholdsfortegnelse 2. INDLEDNING... 3 3. MARKANTE
Læs merePh.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013
Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013 I globaliseringsaftalen fra 2006 blev det besluttet at fordoble det årlige ph.d.-optag fra 2003 til 2010 1. Ved globaliseringsaftalens udløb
Læs mereAkademikere beskæftiget i den private sektor
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17 UFU Alm.del Bilag 86 t TIL FOLKETINGETS UDVALG FOR FORSKNING OG UDDANNELSE 20. april 2017 MZ Akademikere beskæftiget i den private sektor Indledning Der er udsigt
Læs mereAkademikernes arbejdsmarked
Akademikernes arbejdsmarked 2 3 Indhold Forord 1. Forord 3 2. Krisen kradser 4 3. Arbejdsmarkedets forandring 5 3.1 Stor stigning i udbuddet af akademikere på arbejdsmarkedet 6 4. I lavkonjunkturens skygge
Læs mereOverskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013
Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske universiteter, Efterårssemestret 2013 Forskning og Analyse Kortlægning - efteråret 2013 Maj 2014 Executive Summary Følgende kortlægningsanalyse fra
Læs mereFaktaark: Studiemiljø
Faktaark: Studiemiljø Dette faktaark omhandler studiemiljøet på uddannelsesstederne blandt Djøf Studerendes medlemmer. Resultaterne stammer fra Djøfs studielivsundersøgelse. Undersøgelsen er foretaget
Læs mereSøgning 2015. Oversigt over søgningen pr. 15. marts fordelt på uddannelsesgrupper og institutioner
Søgning 2015 Oversigt over søgningen pr. 15. marts fordelt på uddannelsesgrupper og institutioner Den 19. marts, 2015 Indhold 1. Søgningen fordelt på uddannelsesniveauer og udvalgte uddannelser 3 2. Søgningen
Læs mereBilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om international udvekslingsmobilitet på
Læs mereBilag om danske unges tidsforbrug til uddannelse 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om danske unges tidsforbrug til uddannelse 1 Det ekstra
Læs mereNyuddannedes ledighed 2004-2006
Nyuddannedes ledighed 24-26 - Målt ud fra AC s ledighedsstatistik Supplement til VTU s nøgletal for nyuddannede for 23-24 Resume: Nye tal fra AC viser, at det både for hele den akademiske arbejdsstyrke
Læs mereFakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2011. Optag på uddannelserne 2007-2011
Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2011 Optag på uddannelserne 2007-2011 September 2011 Fakta om ingeniør- og cand.scient.- uddannelserne Denne analyse dokumenterer de faktuelle forhold
Læs mereBilag om naturvidenskab i stx og htx efter gymnasiereformen 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om naturvidenskab i stx og htx efter gymnasiereformen
Læs mereFigur 1.1: Fordeling af optagne på universitetsbacheloruddannelser fordelt på alder :
AC - Sekretariatet Den 25. august 2010 MO Dataark om studieadfærd 1. Universitetsbacheloruddannelser Figur 1.1: Fordeling af optagne på universitetsbacheloruddannelser fordelt på alder 2005-2010: 2005
Læs mereProfilmodel 2012 Videregående uddannelser
Profilmodel 1 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 1 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mere7 ud af 10 akademikere har længere uddannelse end deres forældre
7 ud af 1 akademikere har længere uddannelse end deres forældre AE har undersøgt den familiemæssige uddannelsesbaggrund for alle nyuddannede akademikere. Analysen viser, at 73 procent af alle nyuddannede
Læs mereNoter til universiteternes statistiske beredskab 2008
Noter til universiteternes statistiske beredskab 2008 Indledende bemærkninger: I det statistiske beredskab 2008 indgår de tidligere sektorforskningsinstitutioner, der blev fusioneret med universiteterne
Læs mereINTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT
Maj 2016 INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT AF CHEFKONSULENT SARAH GADE HANSEN, SGA@DI.DK OG STUD.SCIENT.OECON RIKKE RHODE NISSEN, RIRN@DI.DK Antallet af internationale studerende i Danmark
Læs mereErhvervsPhD - statistik
ErhvervsPhD - statistik Indhold ErhvervsPhD i den private sektor... 1 Antal ansøgninger og godkendelser 22-217... 2 Godkendte projekter 22-217, fordeling efter virksomhedsstørrelse... 3 3. april 218 Kontakt
Læs merePh.d.er i tal. Forskeruddannelsesstatistik
Ph.d.er i tal Forskeruddannelsesstatistik 2005-2006 Ph.d.er i tal Forskeruddannelsesstatistik 2005-2006 Statistikken er udarbejdet af: Udgiver: Dansk Center for Forskningsanalyse Adresse: Finlandsgade
Læs mereTabel B og J er udgået Tabellerne er blevet erstattet af hhv. de formålsfordelte regnskaber og Den Bibliometriske Forskningsindikator.
3. september 2014 J.nr. 14/9275/283 PDA Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2013 Indledende bemærkninger til beredskabet Universiteternes Statistiske Beredskab er en samling af statistik,
Læs mereUniversiteternes Statistiske Beredskab 2013
Universiteternes Statistiske Beredskab 2013 - Læsevejledning og definitionsmanual Indledning Formålet med Universiteternes Statistiske Beredskab er at give politikerne og offentligheden et klart billede
Læs mereFakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012
Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012 Optag på uddannelserne 2007-2012 September 2012 Fakta om ingeniør- og cand.scient.- uddannelserne Denne analyse dokumenterer de faktuelle forhold
Læs mereOptag Oversigt, uddannelsesgrupper og institutioner. Nr. 1
Oversigt, uddannelsesgrupper og institutioner Nr. 1 1. Samlet optag Det samlede optag på de videregående uddannelser er i 2018 på 64.943 studerende, hvilket er 0,3 pct. lavere end sidste år, svarende til
Læs mereANALYSE. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal. www.fsr.dk. FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.
Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal ANALYSE www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt og politisk.
Læs mereAf fagchef for lønstatistik Søren Johannessen, cand.polit og uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen, cand.scient.
Notat HHX og HTX tjener mere end STX og HF Af fagchef for lønstatistik Søren Johannessen, cand.polit og uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen, cand.scient.pol Gymnasialt uddannelsesvalg
Læs mereBilag om dansk deltagelse i internationalt forsknings- og udviklingssamarbejde 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 30. november 2005 Bilag om dansk deltagelse i internationalt
Læs mereADGANGSKRAV for Kommunikation og Globale studier
ADGANGSKRAV for Kommunikation og Globale studier CAND.COMM. ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskrav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Humanistisk bacheloruddannelse på RUC i Kommunikation og Internationale
Læs mereEngelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT
Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt undervisere på videregående r. Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse
Læs mereDe studerendes studiekultur
Side 1 af 9 De studerendes studiekultur STUDIESTARTUNDERSØGELSEN 2018 AUGUST 2018 Side 2 af 9 Indholdsfortegnelse 1. Kun hver tredje glæder sig stort set altid til at komme på deres studie... 3 2. Ni ud
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse 2014
Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Rapport for kandidatdimittender Maj 2015 For 2014 findes også rapport for ph.d.-dimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse
Læs mereSøgningen til Syddansk Universitet
Søgningen til Syddansk Universitet Pr. 5. juli 2009 2010 Juli 2010 Bruno Mølgaard Geertsen Analyse og kvalitetsudvikling, Studiekontoret Syddansk Universitet Søgningen via KOT til Syddansk Universitet
Læs mereHver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden
Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.
Læs mereHvor længe venter de studerende inden de begynder uddannelse? Og hvad laver de imens?
Eurostudent IV DENMARK Analysenotat 2: Om hvad de studerende laver inden de begynder universitetsuddannelse Hvor længe venter de studerende inden de begynder uddannelse? Og hvad laver de imens? Det er
Læs mereANALYSE. Udviklingen i HD-uddannelsernes prisniveau - 2012. www.fsr.dk
Udviklingen i HD-uddannelsernes prisniveau - 2012 ANALYSE www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt
Læs merePAES - STÅ PROGNOSE 2012
PAES - STÅ PROGNOSE 2012 STÅANTAL ØKONOMI BUDGET 2012 PROGNOSE 1 REALISERET 20120731 BUDGET 2012 PROGNOSE 1 REALISERET 20120731 HVIS 1,5% STÅ KOMMER TIL INDEN 30. SEPTEMBER Arbejdslivsstudier 24,00 24,00
Læs mereFolkeskoleelever fra Frederiksberg
Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER
Læs mereN OTAT. Udvikling i universiteternes økonomi og pe r- sonale
N OTAT Udvikling i universiteternes økonomi og pe r- sonale Den 24. april 2015 Sags ID: SAG-2015-01692 Dok.ID: 1996755 Indtægter og udgifter/omkostninger, jf. kapitel 1 Fra 2007 til 2013 er universiteternes
Læs mereNøgletal for kræft januar 2013
Nøgletal for kræft januar 213 Sundhedsøkonomi 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Antallet af personer, som har fået en kræfteller kræftrelateret behandling er steget fra 142.7 personer i 21
Læs mereDansk titel Bachelor (BA) i oplevelsesteknologi. Engelsk titel Bachelor of Arts (BA) in Arts and Science. Adgangskrav
Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i Oplevelsesteknologi ved Aalborg Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- &
Læs mereErhvervsPhD - statistik
ErhvervsPhD - statistik Indhold ErhvervsPhD i den private sektor... 1 Antal ansøgninger og godkendelser 22-218... 2 Godkendte projekter 22-218, fordeling efter virksomhedsstørrelse... 3 3. juli 219 Kontakt
Læs mereKun 1 ud af 3 ph.d.er kommer ud i virksomhederne
DI Den 16. april 2015 Kun 1 ud af 3 ph.d.er kommer ud i virksomhederne 1. Det offentlige sluger ph.d.erne Med globaliseringsstrategien i 2006 besluttede et bredt flertal i Folketinget at fordoble antallet
Læs mereFaktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang
Juni 2015 Faktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb med udgangspunkt i forskellige uddannelseslængder
Læs mereNotat om sammenligningsgrundlag i forbindelse med akkreditering af eksisterende universitetsuddannelser
Notat om sammenligningsgrundlag i forbindelse med akkreditering af eksisterende universitetsuddannelser Januar 2009-1 - Dokumentation i forbindelse med kriterium 4 og 6 Universiteterne skal i dokumentationsrapporterne
Læs mereOptagelsen Overblik. Nr. 1
Overblik Nr. 1 1. Den samlede optagelse i hovedtal Optagne: 65.714. 82 pct. er optaget på deres 1. prioritet. Standby: 4.034 Afviste kvalificerede ansøgere: 8.418 Ansøgere, der ikke lever op til adgangskrav
Læs mereADGANGSKRAV for Politik og administration og Historie
ADGANGSKRAV for Politik og administration og Historie CAND.SOC. ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskrav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse på RUC i Politik og administration
Læs mereNoter til universiteternes statistiske beredskab 2010
14. februar 2011 J.nr. 2010-5615-05 IM Noter til universiteternes statistiske beredskab 2010 Indledende bemærkninger: Universiteternes statistiske beredskab er opdelt i to faser; studienøgletallene (tabel
Læs mereADGANGSKRAV for Matematisk fysisk modellering
ADGANGSKRAV for Matematisk fysisk modellering CAND.SCIENT. ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskrav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Naturvidenskabelig bacheloruddannelse på RUC i Fysik og Matematik, har
Læs merePh.d.-dimittendundersøgelse 2008-2012
KØBENHAVNS UNIVERSITET Ph.d.-dimittendundersøgelse 2008-2012 Et registertræk over 5 år fra Danmarks Statistik Hvor finder ph.d.er fra Københavns Universitet ansættelse? Endelig version /22. april 2015
Læs mereEfterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af?
Efterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af? Center for ungdomsforskning i samarbejde med Ligestillingsministeriet og Forum 100 % Statusnotat marts 2011 v. lektor Camilla Hutters & videnskabelig
Læs mereSenere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau
Nyt fra November 2015 Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau Børn, der startede et år senere i skole, klarer sig ikke bedre end børn, der startede skole rettidigt, når der måles på færdiggjort
Læs mereTabelsamling. Ph.d.er i tal Forskeruddannelsesstatistik
Ph.d.er i tal Forskeruddannelsesstatistik 2005-2006 Tabelsamling Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf. 8942 2394 Fax 8942 2399 www.forskningsanalyse.dk
Læs mereOpgørelse af Kvote 2: KOT-ansøgning til Syddansk Universitet 2015
Opgørelse af Kvote 2: KOT-ansøgning til Syddansk Universitet 2015 15. marts - notat fra Analyse, udarbejdet Marts 2015 Udarbejdet af Analyse - Studieservice Fuldmægtig Agner Holmbjerg Schibler, agn@sdu.dk
Læs mereOptag 2015. Nr. 1. Oversigt, uddannelsesgrupper
Optag 2015 Nr. 1 Oversigt, uddannelsesgrupper og institutioner 1. Samlet optag Det samlede optag på de videregående uddannelser er i 2015 på 65.298 studerende, hvilket er 2 pct. højere end sidste år, svarende
Læs mereAnalyse. Forskerrekruttering på universiteterne
Forskerrekruttering på universiteterne 15-17 1. Indledning Uddannelses- og Forskningsministeriet har siden midten af 199 erne indsamlet statistik om universiteternes videnskabelige personale. Som del af
Læs mereSyddansk Universitet SØGNINGEN TIL SYDDANSK UNIVERSITET
Syddansk Universitet SØGNINGEN TIL SYDDANSK UNIVERSITET Søgningen til Syddansk Universitet pr. 5. juli 2008-2009 Søgningen via KOT til Syddansk Universitet pr. 5. juli 2009 s. 2 af 22 Indholdsfortegnelse
Læs mereNoter til universiteternes statistiske beredskab 2009
Noter til universiteternes statistiske beredskab 2009 Indledende bemærkninger: I det statistiske beredskab 2009 indgår de tidligere sektorforskningsinstitutioner, der blev fusioneret med universiteterne
Læs mereADGANGSKRAV for Virksomhedsstudier og Dansk
ADGANGSKRAV for Virksomhedsstudier og Dansk ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskrav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Samfundsvidenskabeligbacheloruddannelse på RUC i Virksomhedsstudier og Dansk, har du
Læs merePå alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.
Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,
Læs mereADGANGSKRAV for Informatik og Sundhedsfremme & Sundhedsstrategier
ADGANGSKRAV for Informatik og Sundhedsfremme & Sundhedsstrategier CAND.SCIENT. ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskrav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Humanistisk-teknologisk eller Naturvidenskabelig bacheloruddannelse
Læs mereDen danske universitetssektor - kort fortalt
Den danske universitetssektor - kort fortalt 2010 Danske Universiteter Tryk: Prinfoshop, Hedensted Forside: Billede taget af Danske Universiteters sekretariat ISBN 978-87-90470-47-0 Denne publikation kan
Læs mereADGANGSKRAV for Datalogi og Psykologi
ADGANGSKRAV for Datalogi og Psykologi CAND.SCIENT. ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskrav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Humanistisk-teknologisk eller Naturvidenskabelig bacheloruddannelse på RUC i Datalogi
Læs mereUndersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2012
Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2012 Februar 2013 Karin Løntoft Degn-Andersen 1 1. Indholdsfortegnelse 2. INDLEDNING... 3 3.
Læs mereEvaluering af censorordningen. Tabelrapport
Evaluering af censorordningen Tabelrapport Evaluering af censorordningen Tabelrapport Evaluering af censorordningen 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen er
Læs mereSAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE
SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,
Læs mereOpgørelse af kønsfordelingen på optaget til de videregående uddannelser
Opgørelse af kønsfordelingen på optaget til de videregående DI 1. Stor forskel på uddannelsesvalg Der er stor forskel på, hvilke mænd og kvinder vælger at søge og bliver optaget på. Der er en klar overrepræsentation
Læs mereADGANGSKRAV for Internationale udviklingsstudier og Virksomhedsstudier
ADGANGSKRAV for Internationale udviklingsstudier og Virksomhedsstudier ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskrav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse på RUC i Internationale
Læs mereOptag Det endelige optag pr. 1. oktober 2018
Det endelige optag pr. 1. oktober 2018 1. Det endelige optag Uddannelses- og Forskningsministeriet opgør resultatet af årets optagelse to gange årligt den 28. juli samt den 1. oktober. Den 28. juli blev
Læs mereAnalyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen
Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,
Læs mereAnalyse 10. oktober 2014
10. oktober 2014 Unge, der primært er dygtige til matematik, søger oftest mod de tekniske videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Karakterer fra grundskolens afgangsprøver
Læs mereEffekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb
Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb En effektanalyse af kandidatstuderendes tilvalg på universiteterne Blandt danske universitetsstuderende er det en udbredt praksis at supplere
Læs mereHVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?
NOTAT 54 02.09.2016 HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? I debatten om hvorvidt et studiejob vil føre til forsinkelser på universitetsstudiet lyder et argument, at
Læs mereADGANGSKRAV for Kemi og Matematik
ADGANGSKRAV for Kemi og Matematik ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskrav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Naturvidenskabeligbacheloruddannelse på RUC i Kemi og Matematik, har du retskrav på at blive optaget
Læs mereADGANGSKRAV for Globale studier og Kommunikation
ADGANGSKRAV for Globale studier og Kommunikation CAND.SOC. ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskrav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse på RUC i Globale studier og Kommunikation
Læs mereStuderende har en arbejdsuge på 45 timer og under eksamen arbejder de 49 timer
Studenterundersøgelsen, notat 2 Universitetsstuderendes tidsforbrug på undervisning, selvstudium og arbejde Studerende har en arbejdsuge på 45 timer og under eksamen arbejder de 49 timer Studerende på
Læs mereErhvervsPostdoc - statistik
ErhvervsPostdoc - statistik Indhold ErhvervsPostdoc i den private sektor... 1 Antal ansøgninger og godkendelser 214-217... 2 Godkendte projekter 215-217, fordeling efter virksomhedsstørrelse... 3 3. april
Læs mereRespondenter Procent Meget tilfreds 58.0 65,17 Tilfreds 27.0 30,34 Utilfreds 4.0 4,49 Meget utilfreds 0.0 0,0 I alt 89.0 100,0
Evaluering gennemført i 3.g i uge 17, 2008 NB: 89 elever ud af 95 mulige har svaret, hvilket giver en svarprocent på 94! Hvordan vurderer du det sociale miljø på skolen hvad angår forholdet eleverne imellem?
Læs mereBestyrelsesmøde nr. 87B d. 13. marts 2017 Punkt 5b. Bilag 1. Bestyrelsen
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Bestyrelsesmøde nr. 87B d. 13. marts 2017 Punkt 5b. Bilag 1 Bestyrelsen S A G S N O T A T 23. FEBRUAR 2017 Vedr. Forsknings- og Uddannelsesstyrelsens undersøgelser
Læs mere3,94 4 3,42 3,29. uddannelsesinstitution. Kunstneriske. Martime
Notat Nyuddannedes vurdering af uddannelsernes relevans s- og Forskningsministeriet har bedt dimittender fra ordinære videregående uddannelser, der færdiggør deres uddannelse i perioden 1. oktober 2012
Læs mereForeløbig godkendelse af Kandidatuddannelse i medicinsk bioinformatik
Syddansk Sdu@sdu.dk Afgørelse om foreløbig godkendelse 10. december 2013 Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Syddansk s ansøgning
Læs mereFOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST
Organisation for erhvervslivet Juni 2010 FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST AF KONSULENT SARAH GADE HANSEN, DI, SGA@DI.DK Flere unge med en videregående uddannelse vil bidrage til at øge produktiviteten
Læs mereSAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE
20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes
Læs mereFaktaark: Iværksættere og jobvækst
December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er
Læs mereDanmark taber videnkapløbet
Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning
Læs mere