Ledelsesresume

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "www.pwc.dk Ledelsesresume"

Transkript

1 Ledelsesresume 14. november 2014 Samarbejde: affald og varme foranalyse Potentialeafklaring vedrørende fusion og forpligtende samarbejde inden for affald og varme mellem KARA/NOVEREN, VEKS og Vestforbrænding

2 Indholdsfortegnelse 1 Introduktion Introduktion og afgrænsning af foranalyse Fremgangsmåde Ledelsesresume Strategisk rationale Økonomiske synergier Perspektivering i forhold til vækstplanen Perspektivering i forhold til ressourceplanen Perspektivering med udvidet geografisk opland Miljø- og klimagevinster Juridiske problemstillinger PwC, Rambøll, Bech-Bruun 2

3 1 Introduktion 1.1 Introduktion og afgrænsning af foranalyse Der sker i disse år en markant udvikling i rammebetingelser for forsyningsområdet i Danmark og internationalt. I dansk sammenhæng har regeringens vækstpakke fra maj 2014 store ambitioner om en øget effektivisering af forsyningssektoren på programmet med krav om effektiviseringer på i alt op mod MDKK 3.300, samtidigt med at der skal ske en omstilling til gavn for miljøet. Med ambitiøse politiske målsætninger for effektivisering af affalds- og fjernvarmesektoren intensiveres overvejelserne om tættere samarbejde også på disse områder. Rådgiverne PwC, Bech-Bruun og Rambøll er af selskaberne KARA/NOVEREN, VEKS og Vestforbrænding blevet anmodet om at foretage en analyse, der belyser potentialet ved et tættere samarbejde inden for affald og varme. Baggrunden for igangsætning af analysen er især følgende: Regeringens ressourceplan med 50 % genanvendelse inden 2022 EU s udmelding om cirkulær økonomi med 70 % genanvendelse af husholdningsaffaldet inden 2030 Forventning om liberalisering af affaldssektoren og selskabsgørelse af affaldsforbrændingsselskaberne Effektiviseringskravet på MDKK 200 (aftale om kommunernes økonomi for 2015) Effektiviseringskravet på MDKK 500 inden for fjernvarme (vækstpakken maj 2014) En samordning af varmeforsyningen i de tre selskabers kommunale opland. Disse drivkræfter for forandringer er nærmere beskrevet i rapporten. I henhold til kommissoriet afdækker analysen perspektiver ved et samarbejde inden for tre scenarier: 1. Samarbejde mellem de tre selskaber. Omfanget af samarbejde tager udgangspunkt i de aktiviteter, der i dag pågår i de tre selskaber. 2. Samarbejde mellem de tre selskaber og deres ejerkommuner inden for affald og varme det vil sige, at kommunerne i de tre selskabers kommunale opland overdrager yderligere opgaver til en fælles virksomhed. 3. I tillæg til scenario 2 at udvide samarbejde med private selskaber inden for varme inden for det geografiske område, som det kommunale opland dækker. PwC, Rambøll, Bech-Bruun 3

4 Analysen kan illustreres ud fra følgende figur: Hvert scenario har et strategisk, miljømæssigt og økonomisk potentiale Figur 1. De tre scenarier, der omfattes af analysen Analysen vurderer potentialet i øget samarbejde. Der tages i rapporten ikke særskilt og konkret stilling til organiseringen af dette øgede samarbejde. Det er vores vurdering, at realiseringen af de maksimale gevinster, som afdækkes i hvert af de tre scenarier, forudsætter, at samarbejdet organiseres under en fælles ledelse. I praksis kan dette ske gennem fusioner, etablering af fælles driftsselskaber, outsourcing af drift mv. Det vil kræve meget forskellige beslutninger at etablere det samarbejde, der er forudsat i de tre scenarier. Kommunerne, der deltager i de tre selskaber, kan beslutte det øgede samarbejde i scenario 1. Det potentiale, vi vurderer i scenario 2, forudsætter overførsel af yderligere opgaver inden for affald og varme fra ejerkommunerne herunder, at samtlige kommuner beslutter at håndtere affaldet ens det vil sige med ens affaldsregulativer således at den virksomhed, der håndterer affaldet, kan opnå den effektivisering, der muliggøres herved. Samarbejdet, der vurderes i scenario 3, kan ikke besluttes af kommunerne alene, men forudsætter indgåelse af aftaler med op mod 36 private selskaber (a.m.b.a er og private aktieselskaber), hvilket realistisk kun vil kunne implementeres over en længere tidshorisont. En kraftig indtægtsregulering af varmeselskaberne kan være med til at realisere en sådan udvikling, men det vil fortsat være en kompliceret beslutningsproces. I praksis er den nemmeste strukturelle beslutning, at ejerne etablerer en fælles ledelse for de tre nuværende selskaber sådan det er forudsat i scenario 1. Den fælles ledelse er derfor også fundamentet for at realisere gevinsterne i scenario 2 og scenario 3. Vores vurderinger af potentialet i de enkelte samarbejdsscenarier kan derfor ses som potentialer, der kan arbejdes hen imod at realisere. PwC, Rambøll, Bech-Bruun 4

5 1.2 Fremgangsmåde Foranalysen er gennemført inden for en relativ kort periode og involverer vurdering af et komplekst, langsigtet rationale, hvilket giver naturlige begrænsninger i visse af konklusionernes nøjagtighed. Analysen af øget samarbejde mellem de tre selskaber (scenario 1) er gennemført i tæt samarbejde med de tre virksomheder. Kortlægning af mulige synergier ved øget samarbejde har været organiseret i to arbejdsspor inden for økonomi og teknik. I økonomisporet har været deltagelse af de tre selskabers økonomiansvarlige, og tilsvarende har teknik- og miljøansvarlige deltaget i tekniksporet. Potentialet i scenario 1 vurderer vi på den baggrund som værende rimelig solidt. Scenario 2 omfatter overførsel af yderligere opgaver inden for affald og varme fra de ejerkommuner, der deltager i de tre virksomheder. Der er dog gjort den fravigelse, at Københavns Kommunes affalds- og varmeopgaver ikke er forudsat overdraget, fordi Københavns Kommune er en større deltager i forbrændingsvirksomheden ARC end i Vestforbrænding. Der er også fraveget for Hvidovre Kommune, idet Hvidovre Kommune deltager i VEKS, men ikke i et af forbrændingsselskaberne, hvorfor affaldsopgaverne i Hvidovre Kommune ikke er forudsat overdraget. Affaldsopgaverne omfatter genbrugsstationer, deponier, indsamling, kommuneservice (administration, affaldsplaner, regulativer mv.) afregning for affaldshåndtering med borgere og virksomheder det vil sige alle de driftsrelaterede opgaver, som kommunerne lovligt kan overføre til et selskab. På varmeområdet omfatter de kommunale opgaver, der overdrages, varmeproduktion og varmedistribution, der er organiseret som en del af den kommunale forvaltning, samt varmevirksomhed, som er organiseret i kommunale aktieselskaber. Vurderingen af synergierne ved at samle samtlige affalds- og varmeopgaver i én fællesledet virksomhed er foretaget, uden at der har kørt en analyseproces med deltagelse af ejerkommunerne. De tidsmæssige rammer har ikke muliggjort dette. Vurderingerne er foretaget med udgangspunkt i de erfaringer, der er gjort i Vestforbrænding ved etablering af Kommuneservice samt erfaring fra andre affaldsselskaber, der har sammenlagt genbrugsstationer, deponier mv. I tillæg hertil er der skelet til erfaringer ved sammenlægning af opgaver i fælles organisationer, men disse er tillagt mindre vægt, idet de ikke er helt sammenlignelige. Denne fremgangsmåde indebærer naturligt usikkerheder, der er større end fremgangsmåden i vurderingen af scenario 1. Til brug for indledende vurderinger af perspektiver ved en ny organisering mener vi imidlertid, at analysen giver en indikation af potentialet. Analysen belyser alene de synergier, der kan realiseres ved en samdrift. Sådan som kommunerne har organiseret arbejdet i dag, betaler affaldsområdet tillige et bidrag til rådhusets fællesadministration. Det har ikke været muligt at få fyldestgørende eller repræsentative oplysninger om disse bidrag til brug for denne analyse og det er derfor forudsat, at disse bidrag modsvarer hertil knyttede omkostninger. Det er vores anbefaling hvis der ønskes et egentligt beslutningsgrundlag for en sådan overførsel af affaldsopgaver at der foretages en detaljeret analyse med deltagelse af minimum tre til fire kommuner, således at det fulde billede kan tegnes mere præcist op. I scenario 3 har vi indhentet regnskabs- og energioplysninger fra Dansk Fjernvarmes statistik samt regnskaber, som har været offentligt tilgængelige. Der er i stor udstrækning tale om decentrale lokale produktionsanlæg og distributionsnet. Vurdering af synergierne er baseret på erfaring fra konkrete analyser af konkrete anlæg samt erfaring med sammenlægning af anlæg. De 36 anlæg har ikke deltaget i denne analyse, og vi har derfor alene haft adgang til offentligt tilgængelige oplysninger, hvilket indebærer nogen usikkerhed. Da en beslutningsproces vedrørende gennemførelse af en fælles ledelse med disse private anlæg er kompliceret og sandsynligvis langstrakt, vurderer vi, at det tilgængelige datagrundlag er tilstrækkeligt til at give en indikation af perspektivet ved et så udvidet samarbejde. Også her gælder, at vi vil anbefale udarbejdelse af et konkret beslutningsgrundlag med inddragelse af de private forsyninger, hvis beslutningstagerne ønsker at arbejde videre med dette scenario. PwC, Rambøll, Bech-Bruun 5

6 Nedenstående skema giver et overblik over de selskaber, der har deltaget i foranalysen samt over aktiviteter de er involveret i. Aktiviteter 2013 KARA/ VEKS Vestforbrænding NOVEREN Energiudnyttelse af affald JA NEJ JA El, produktion JA JA JA Fjernvarme, produktion JA JA JA Fjernvarme, distribution NEJ JA JA Genbrugsstationer JA NEJ JA Deponi JA NEJ JA Dagrenovation (indsamling) NEJ NEJ JA Tabel 1 Oversigt over aktiviteter i de tre selskaber PwC, Rambøll, Bech-Bruun 6

7 2 Ledelsesresume 2.1 Strategisk rationale Øget befolkningstilvækst og en stadigt voksende global middelklasse øger anvendelsen af klodens ressourcer i form af energi, råmaterialer, vand, råstoffer og metaller. På samme tid erkendes det, at brugen af fossile brændsler må reduceres af hensyn til den globale opvarmning, og Danmark har som det første land i verden en strategi for at blive fossilfrit i Dette er udmøntet i flere konkrete strategier, herunder Regeringens Ressourceplan samt Regeringens Energistrategi. Disse er suppleret af en række effektivitetskrav inden for både affalds- og energiområdet. Samtidig vurderer DI s produktivitetspanel, at en for svag produktivitetsudvikling i energiforsyningen bl.a. kan styrkes gennem et mere effektivt samspil mellem el-, gas- og varmenettene og lagring af energi, idet dette vil sikre en optimal udnyttelse af vedvarende energi. Hvis energien og ressourcerne skal udnyttes bedre, kræver dette teknisk set, at den samlede forsyningskæde fra produktion over transmission og distribution kan optimeres. Ved at have et fuldstændig transparent samarbejde i hele forsyningskæden eller i yderste konsekvens en fælles ledelse vil der kunne opnås både strategiske, økonomiske og miljømæssige gevinster. For de tre selskaber vil et sådant samarbejde resultere i en strategisk styrke gennem større indflydelse politisk og på rammebetingelser, men også lokalt gennem bedre planlægning af både affaldsbehandling, ressourceudnyttelse samt energiudnyttelse. Det vil i sidste ende føre til lave samfundsøkonomiske omkostninger og lavere priser for forbrugerne. Inden for elsektoren har vi set en markant udvikling med konsolidering inden for sammenlægning af distributionsnet og transmissionsnet siden ellovsreformen fra Inden for vand og spildevand er der de seneste tre til fire år sket en begyndende sammenlægning af kommunale forsyninger til større og mere effektive driftsenheder en udvikling, der primært er sket på Sjælland. Udviklingen har især været koncentreret om hovedstadsområdet, men i 2014 er igangsat en række sonderinger og analyser med henblik på at afdække mulighederne for tættere samarbejde og selskabsdannelser mellem kommuner over hele Sjælland. Regeringens vækstplan indeholder ambitioner om effektivisering af forsyningssektoren på vand og spildevand med MDKK 700, hvilket er en væsentlig medvirkende årsag til, at strukturudviklingen forventes at fortsætte især inden for de kommunale virksomheder. På vandområdet eksisterer også et potentiale i øget samarbejde med private vandselskaber, men den udvikling sker kun meget langsomt, fordi de private selskaber ikke oplever et incitament til vidtgående samarbejde. En del af de kommunale forsyninger, der lægger sig sammen, har ligeledes aktiviteter inden for varme og/eller affald, men deres aktiviteter er meget sammensatte og forskellige. Man kan derfor stille det spørgsmål, om de største økonomiske gevinster ved at udvide disse samarbejder, er ved øget samarbejde mellem vand/spildevand samt varme i samme område, eller om gevinsterne er størst ved øget samarbejde inden for vand/spildevand i et større geografisk opland, og tilsvarende samarbejde mellem affald og varme i en større geografisk sammenhæng giver større synergier end samarbejde med vand/spildevand inden for et begrænset geografisk område. Der findes så vidt vides ingen konkrete dokumenterede studier heraf. Rent analytisk er vurderingen, at en eksisterende varme- og affaldsforsyning som udgangspunkt vil opnå større synergi med en tilstødende varme- og affaldsforsyning end med en tilstødende vandforsyning. Baggrunden herfor er, at der i eksemplet vil opstå ekstra stordriftsfordele ved at udnytte basiskompetencer inden for varme og affald da disse kan nyttiggøres inden for et større kundeopland. Helt overordnet viser vores analyser, at der er store gevinster at hente i samarbejdet inden for varme og affald, som i dag er organiseret meget fragmenteret og spredt over mange organisatoriske og juridiske enheder. Det indebærer udfordringer med at samle relevant og tilstrækkelig kompetence. Der mangler kritisk masse til at realisere de ideer, der kan realiseres med større organisationer. Scenario 1 vil på det strategiske plan først og fremmest skabe en arbejdsplads med ca. 500 medarbejdere en noget større organisation end de eksisterende med mulighed for øget specialisering, tiltrækning af stærkere kompetencer og etablering af en enhed, der har økonomisk grundlag for stærke stabsfunktioner, PwC, Rambøll, Bech-Bruun 7

8 der kan give selskabet en aktiv rolle i videre strukturudvikling og omstilling af affalds- og varmeområdet i hele regionen. Det vil blive det største affaldsforbrændingsselskab i Danmark, men også en meget betydelig varmeforsyningsvirksomhed, som kan blive løftestang for en yderligere strukturel udvikling. Selvom vækstplanens intention om at konkurrenceudsætte affaldsforbrænding ikke bliver realiseret lige nu på grund af kommunernes budgetaftale 2015, så må det forventes, at der inden for en kortere årrække kommer krav om en anden organisering af området, fx selskabsdannelse, krav om skattepligt osv. Etablering af stærke driftsenheder styrker positionen til den dag, den udvikling sker. Det er ikke kun spørgsmålet om at blive effektiv, men også at have styrke til at etablere de markedsvendte funktioner inden for indkøb, handel med affald, salg af varme og salg af restprodukter mv., der kan gøre en forskel i konkurrencen. Både hos VEKS og Vestforbrænding pågår i disse år en betydelig udbygning af varmeforretningen, og der er eksempler på nye områder (deriblandt Frederikssund, Stenløse/Ølstykke, Jyllinge), der kan tilsluttes det centrale fjernvarmesystem fra flere sider. Ved en ensartet og optimeret tilgang til nye områder opnås en mere optimal planlægning og udnyttelse af potentialet. Scenario 2 vil netop indebære en styrkelse af varmeforretningen, idet 13 kommunale anlæg bliver overført til det fælles selskab, hvilket giver forudsætninger for at skabe et helt anderledes stærkt fagligt miljø. Ved at disponere over så stor en del af den samlede varmeforsyning vil selskabet skabe bedre forudsætninger for at kunne gennemføre konvertering til nye varmekilder i forbindelse med den grønne omstilling. Store strategiske effekter ligger i at samle kræfterne på affaldsområdet og fastlægge ensartet affaldsplanlægning og ens affaldsregulativer. Ud over at skabe økonomisk effektivitet giver det et helt andet afsæt for at kunne optimere ressourcerne i affaldet og være med til at gennemføre nogle af de tiltag, som ellers kunne være overladt til private aktører (fx automatiske sorteringsanlæg). Herved kan genanvendelse med høj effektivitet og kvalitet sikres i Danmark, hvilket ikke er givet, hvis disse ydelser leveres af markedet. Samtidig opnås lokal forankring af viden og erfaringer, der kan bidrage til dansk eksport af miljøteknologi og miljørigtige løsninger. Scenario 3 vil ligeledes indebære en styrkelse af varmeforretningen. Det vil indebære, at 36 private anlæg bliver overført til det fælles selskab, hvilket giver forudsætninger for realisering af yderligere tekniske synergier og mulighed for at skabe et stærkt fagligt og kompetencemæssigt miljø med erfaringsudveksling og tværgående support. PwC, Rambøll, Bech-Bruun 8

9 2.2 Økonomiske synergier I vurderingen af de økonomiske synergier har vi bestræbt os på primært at indregne fordele, der opstår som følge af etableringen af en fællesledet organisation (sammenlægningsgevinst). Arbejdet med at vurdere sammenlægningsgevinsten har tillige afdækket et potentiale, der er kortlagt i forbindelse med vores analyse, og som kan realiseres under den nuværende organisering det vil sige uden fælles ledelse Samlede økonomiske synergier De økonomiske synergier er i vores analyser, som nævnt, opdelt i administrative og tekniske synergier, og de tekniske synergier er igen opdelt på drift og anlæg. Figur 2 Økonomiske synergipotentialer op til MDKK 377 årligt De samlede økonomiske synergier i scenario 1 er vurderet til MDKK årligt. På det administrative område er det først og fremmest nedlæggelse af dobbeltfunktioner og dermed personalereduktioner, der tegner sig for gevinsten på ca. MDKK 21-23, og i mindre udstrækning reduktion i øvrige administrative omkostninger som følge af samling af administrative funktioner. På det tekniske område ligger gevinsten spredt på en række områder og fordeler sig med ca. MDKK 18 på affald, ca. MDKK på varme og ca. MDKK på kraftvarme. Gevinsterne kan realiseres bl.a. gennem personalereduktioner, optimering af teknisk revision på forbrændingsanlæggene og bedre priser på indkøb samt salg af restprodukter. Ud over de anførte sammenlægningssynergier har vores analyse afdækket besparelsesmuligheder på MDKK 16-28, der kan realiseres uden fælles ledelse, men blot ved øget samarbejde virksomhederne imellem. Disse besparelser kan realiseres, men vil helt naturligt kræve en del ledelsesmæssig involvering, udregninger og aftaler, hvilket gør, at de ikke realiseres så nemt, som hvis de kunne realiseres i én fællesledet virksomhed. Eksempler herpå er effektiviseringer af kraftvarmeanlæg og optimeringer af fjernvarme. I tillæg til synergier identificeret i scenario 1, er de yderligere synergier i scenario 2 vurderet MDKK i svarende til i alt MDKK for hele scenario 2. PwC, Rambøll, Bech-Bruun 9

10 På det administrative område er det først og fremmest nedlæggelse af dobbeltfunktioner og dermed personalereduktioner, der tegner sig for gevinsten på MDKK 53-71, og i mindre udstrækning reduktion i øvrige administrative omkostninger som følge af samling af administrative funktioner. Når de administrative gevinster her er relativt større, end tilfældet er i scenario 1, så hænger det sammen med, at der er meget parallelle administrative funktioner i kommunerne på affaldsområdet, som vil kunne integreres i Vestforbrændings allerede etablerede enhed for Kommuneservice. Vi har derudover arbejdet ud fra den forudsætning, at alle regulativer harmoniseres, hvilket vi tillægger en yderligere synergi på skønsmæssigt 10 % af de samlede administrative udgifter i kommunerne. Dette skøn er udøvet konservativt, da der ikke foreligger detaljeret studie af området, og da udgifter er meget forskellige. Der findes skønsmæssigt hundredvis af regulativer på området. På det tekniske område fordeler gevinsten sig med MDKK på affald, ca. MDKK på varme og ca. MDKK 3-4 på anlægsinvesteringer. Gevinsterne kan bl.a. realiseres gennem fælles affaldsindsamling og driftsstyring, optimeret drift af genbrugsstationer og fælles indkøb samt reduceret bemanding til overvågning af varmeanlæg. I tillæg til synergier identificeret i scenario 2 er det vurderet MDKK i scenario 3. Samlet set MDKK På det administrative område er det først og fremmest nedlæggelse af dobbeltfunktioner og dermed personalereduktioner, der tegner sig for gevinsten på MDKK 13-15, og i mindre udstrækning reduktion i øvrige administrative omkostninger, fx til regnskabsassistance som følge af samling af administrative funktioner. På det tekniske område ligger gevinsten primært inden for daglig drift og overvågning med MDKK 8-16 og MDKK 1-2 på anlægsinvesteringer Administrative synergier Erfaringer viser meget entydigt, at de største forholdsmæssige synergier ligger på det administrative område, fordi det er nemt at samle organisationer under et fælles tag og ikke nødvendigvis i fysisk tilknytning til virksomhedens anlæg/produktion. Det er også muligt at skabe høj grad af ensretning på det administrative område, hvorfor der i praksis ofte ses gennemsnitlige besparelser på % af de sammenlagte omkostninger før etablering af fælles ledelse. Vi har i tabellen herunder illustreret de administrative synergier for de tre scenarier: Administrative synergier Scenario 1 Tillæg Tillæg Scenario 2 Scenario 3 Omkostningsgrundlag Administrativ synergi, MDKK årligt Administrativ synergi, % % % % Tabel 2 Oversigt over de administrative synergier De tre selskaber beskæftiger i dag 112 administrative medarbejdere, fordelt på overordnet ledelse, økonomiledelse, finans, bogholderi og controlling, løn og HR, intern service, kantine, reception og sekretariat, kunde- og forretningsudvikling, udbud og indkøb, kommunikation, it samt kvalitet, miljø og energirådgivning. I samarbejde med økonomiledelsen i de tre selskaber er der foretaget en vurdering af den nødvendige bemanding af økonomi og administration i en sammenlagt organisation. Denne vurdering viser, at der kan frigøres 20 årsværk ved at samle de tre organisationer, svarende til ca. 18 % og i alt MDKK I tillæg hertil viser vores analyser, at de tre selskaber vil kunne reducere øvrige administrative omkostninger med MDKK 8, fra ca. MDKK 52 til ca. MDKK 44, svarende til ca. 15 %. Realiseringen af scenario 1 vil således indebære en synergi på administration på i alt ca. MDKK PwC, Rambøll, Bech-Bruun 10

11 En række af de 29 ejerkommuner driver i dag varmeforsyning og affaldshåndtering (dagrenovation og genbrugspladser) enten som kommunal virksomhed eller udskilt som kommunalt ejet aktieselskab. De administrative synergier ved sammenlægning af de kommunale aktiviteter relaterer sig primært til overordnet ledelse, bogføring, rapportering til tilsynsmyndigheder, kundeservice, løbende fakturering og vedligeholdelse af it-systemer mv. De kommunale varme- og affaldsforsyninger vil desuden opleve et betydeligt serviceløft ved at blive en del af en større organisation, hvor opgaver i højere grad kan udføres af specialister og med funktioner, som de kommunale virksomheder hver især ikke har i dag. I ejerkommunernes opland ligger desuden 36 private varmeforsyninger med egen ledelse og administration. Disse varmeforsyninger afholder i dag administrative omkostninger på ca. MDKK 57 for en lang række ensartede administrative funktioner, som vil kunne sammenlægges i en fælles administration. Som for de kommunale varme- og affaldsvirksomheder vil synergierne for de private varmeforsyninger primært relatere sig til den overordnede ledelse, økonomi og kundeservice mv. Vores analyser viser, at scenario 2 vil indebære et tillæg til synergi på administration på i alt MDKK 40-58, hvis alle kommunale varme- og affaldsvirksomheder samles i én fælles administration. Hertil kommer yderligere skønsmæssigt MDKK 13 som effekt af harmonisering af flere hundrede affaldsregulativer. Samlet set for dette scenario viser vores analyser en reduktion af de administrative omkostninger med MDKK 53-71, svarende til ca %. Realiseringen af scenario 3 indebærer et tillæg til en administrativ synergi på i alt ca. MDKK De private varmeforsyninger vil også opleve et markant serviceløft ved at blive en del af en større organisation, og forsyningerne vil være mindre risikoudsatte i forbindelse med opsigelser, sygdom mv. Besparelsen svarer til ca % Tekniske synergier drift Tekniske synergier drift Tillæg Tillæg Scenario 1 scenario 2 Scenario 3 Omkostningsgrundlag Tekniske synergi - drift, MDKK årligt Tekniske synergi - drift, % 6-8 % 4-6 % 1-2 % Tabel 3 Oversigt over de tekniske synergier drift Sammenlægning af de tre selskaber (scenario 1) giver mulighed for at realisere gevinster både på affaldssiden, varmesiden og ved kraftvarmeproduktionen. Det er på affaldssiden vurderet, at det er muligt at nedlægge to genbrugsstationer uden nævneværdig ændring i borgerservice (MDKK 2) og muligt at reducere den samlede organisation med 16 årsværk som følge af stordriftsfordele. Dette sammen med bedre priser på indkøb og salg af genbrugsmaterialer giver en samlet gevinst på MDKK 18. På driften af kraftvarmeanlæg er det vurderet, at der kan frigøres i alt 15 årsværk ved fællesledet organisation, bl.a. som følge af nedlæggelse af ét kontrolrum og drift af vejebod. Hertil kommer gevinster ved koordinering af tekniske revisioner (MDKK 3-6) samt bedre priser i forbindelse med indkøb (MDKK 5) og handel med affald (MDKK 0-3). Dette sammen med andre mindre effekter muliggør synergier på i alt MDKK På varmeområdet er afdækket sammenlægningsgevinster på MDKK Gevinsten opstår i væsentligt omfang, ved at der skabes en større kompetent organisation, der kan realisere ideer til effektivisering, som man ikke har ressourcer til i dag. Den største effekt ligger i en tættere energiplanlægning og produktionsoptimering og på sigt en bedre udnyttelse af fjernkøling. Samlet set MDKK for scenario 1, idet der yderligere ligger gevinster for MDKK som kan opnås uden fælles ledelse. PwC, Rambøll, Bech-Bruun 11

12 I Scenario 2 hentes hovedparten af synergierne på affaldssiden, som samlet set står for et tillæg på MDKK Dette opnås bl.a. ved en fælles koordineret og organiseret affaldsindsamling og driftsstyring i hele oplandet. En fuld harmonisering af alle ordninger på tværs af hele oplandet skønnes også at kunne bidrage væsentligt. På den kommunale varmeforsyning ligger der synergier for samlet set MDKK Dette opnås primært ved en effektivisering af den daglige drift, overvågning mv. I Scenario 3 som også omfatter de private varmeforsyninger, vil der på lige fod med kommunale forsyninger kunne opnås synergier primært i form af effektivisering af den daglige drift, overvågning mv. Samlet set beløber dette tillæg sig til MDKK Tekniske synergier anlæg I scenario 1 er der ikke identificeret økonomiske synergier på investeringer i tekniske anlæg. På længere sigt vil der være synergier ved at kunne planlægge og tilpasse ovnkapaciteten samlet i stedet for hver for sig. Det har vist sig vanskeligt at kvantificere dette potentiale i en årlig gevinst, og derfor må fordelen ses som en del af det samlede strategiske rationale. I scenario 2 og 3 er der samlet set identificeret synergier på investeringer i tekniske anlæg på ca. MDKK 4-6. Gevinsten ligger primært i forbindelse med udbygning af varmenettet. Det har også vist sig vanskeligt at kvantificere hele fordelen ved en fælles varmeudbygning i en årlig gevinst, og derfor må denne fordel ligeledes ses som en del af det samlede strategiske rationale. 2.3 Perspektivering i forhold til vækstplanen Et spørgsmål, der naturligt opstår, er, hvor store de vurderede synergier er i forhold til effektiviseringskravene i vækstplanen og aftalen om kommuneres budget for Regeringens målsætninger er et effektiviseringskrav på årligt i alt MDKK 700 for affaldsforbrænding og fjernvarme frem mod Det er på nuværende tidspunkt ikke fastlagt, om dette bliver henført til enkeltselskaber og i givet fald hvordan, så der kan på nuværende tidspunkt ikke blive tale om andet end indikationer af, hvordan niveauet er for de synergier, som vi har vurderet i forhold til de nationale mål. Scenario 1 med en fælles ledelse af de tre selskaber viser synergier omkring MDKK 70-82, og tillægges det effektiviseringspotentiale, som er afdækket i forbindelse med vores analyse, men ikke forudsætter en fælles ledelse (MDKK 16-28), så udgør de samlede gevinster MDKK Antallet af husstande i ejerkommunerne bag de to affaldsselskaber repræsenterer ca. 20 % af Danmarks husstande. Hvis der meget forenklet forudsættes samme effektiviseringer i resten af Danmark, opnås samlede besparelser på ca. MDKK Dette viser, at en fællesledet virksomhed, der alene omfatter aktiviteterne i de eksisterende tre selskaber, ikke er tilstrækkelig til at opnå de nationale mål. Nærværende analyse har ikke haft til formål at kortlægge det samlede effektiviseringspotentiale, men primært se på gevinster ved fælles ledelse. De tre selskaber kan således godt tænkes at kunne effektivisere, ud over de synergier vi har beskrevet. Vores vurdering er imidlertid, at de nationale målsætninger viser, at der skal tænkes i meget vidtgående samarbejder for at kunne realisere disse. Effektivisering af affaldsopgaverne, der i dag varetages i kommunerne, indgår ikke i de nationale mål. Det gør til gengæld effektivisering af varmeselskaberne. Her har vi vurderet, at der kan skabes yderligere synergier for MDKK Scenario 2 er muligvis heller ikke tilstrækkeligt til at modsvare de samlede mål. De samlede synergier i Scenario 3 uden indregning af de kommunale affaldsopgaver er på MDKK , hvilket med en simpel forholdsregning svarer til % af de MDKK 700, hvorved de nationale målsætninger synes at være nået. PwC, Rambøll, Bech-Bruun 12

Samarbejde: affald og varme foranalyse

Samarbejde: affald og varme foranalyse www.pwc.dk Samarbejde: affald og varme foranalyse Potentialeafklaring vedrørende fusion og forpligtende samarbejde inden for affald og varme mellem KARA/NOVEREN, VEKS og Vestforbrænding. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Borgmester John Schmidt Andersen Frederikssund Kommune DATO: 11-05-2015

Borgmester John Schmidt Andersen Frederikssund Kommune DATO: 11-05-2015 Borgmester John Schmidt Andersen Frederikssund Kommune DATO: 11-05-2015 /ANALYSE AF POTENTIALET VED ET EVENTUELT TÆTTERE/UDBYGGET SAMARBEJDE MELLEM VEKS, KARA/NOVEREN OG VESTFORBRÆNDING OM AFFALD OG VARME

Læs mere

Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien

Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien Teknik og Miljø Veje og Grønne Områder Sagsnr. 204045 Brevid. 1932920 Ref. ANSE Dir. tlf. 46 31 37 88 Anettesej@roskilde.dk Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien 12. august 2014 Den endelig

Læs mere

Foranalyse samarbejde mellem ni forsyninger Resultater af foranalyse

Foranalyse samarbejde mellem ni forsyninger Resultater af foranalyse www.pwc.dk Foranalyse samarbejde mellem ni forsyninger Resultater af foranalyse Orienteringsmøde med borgmestre, økonomiudvalg, selskabsbestyrelser og direktører 5. Revision. Skat. Rådgivning. Agenda 1.

Læs mere

Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model

Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model for ændret affaldsbehandling i Horsens I forbindelse med udarbejdelse af affaldsplan for Horsens Kommune

Læs mere

Fremtidens forhold mellem kommunen og affaldsselskaberne Disposition Formål med selskabsdannelsen af Odense Renovationsselskab A/S og Odense

Fremtidens forhold mellem kommunen og affaldsselskaberne Disposition Formål med selskabsdannelsen af Odense Renovationsselskab A/S og Odense Fremtidens forhold mellem kommunen og affaldsselskaberne Disposition Formål med selskabsdannelsen af Odense Renovationsselskab A/S og Odense Vandselskab as 1994 Styringsgrundlaget i 1994 og indtil nu Erfaringer

Læs mere

Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion

Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion 1. Motivation/baggrund for temagruppens arbejde Region Hovedstaden har som politisk målsætning at gøre den regionale energisektor fossilfri i 2035 og tilsvarende

Læs mere

Udvalg Teknik- og Miljøudvalget

Udvalg Teknik- og Miljøudvalget REGNSKAB 2014 Udvalg Teknik- og Miljøudvalget Bevillingsområde 10.26. 10.26 Renovation mv. Udvalgets sammenfatning og vurdering I 2014 har der været en stabil bortskaffelse af alle former for affald fra

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

Bilag 6 Baggrund fordele rationaler

Bilag 6 Baggrund fordele rationaler Bilag 6 Baggrund fordele rationaler 1.1. Hvorfor en sammenlægning 1.2. Hvad gør vi Beslutningen om indgåelsen af nærværende sammenlægning af nomi, NVR og 4-S i DNS I/S (arbejdstitel for Det Nye Selskab)

Læs mere

Grøn omstilling af naturgasområderne

Grøn omstilling af naturgasområderne Grøn omstilling af naturgasområderne Ballerup Kommune som Cas e Direktør Søren Krøigaard www.baller up.dk Et bæredygtigt Ballerup KURVEKNÆKKERAFTALE PARTNERSKABSAFTALE El- forbruget i kommunens bygninger

Læs mere

1 Generelt 3. 1.0 Affald mission... 3. 1.1 Affald vision... 3. 1.2 Affald ydre vilkår... 3. 1.3 Investerings- og renoveringsplan for 2015 2024...

1 Generelt 3. 1.0 Affald mission... 3. 1.1 Affald vision... 3. 1.2 Affald ydre vilkår... 3. 1.3 Investerings- og renoveringsplan for 2015 2024... Indholdsfortegnelse 1 Generelt 3 1.0 Affald mission... 3 1.1 Affald vision... 3 1.2 Affald ydre vilkår... 3 1.3 Investerings- og renoveringsplan for 2015 2024... 3 1.4 Afskrivninger... 4 1.5 Affald takststruktur...

Læs mere

STRATEGI 2024. Der findes ikke affald - kun ressourcer

STRATEGI 2024. Der findes ikke affald - kun ressourcer STRATEGI 2024 Der findes ikke affald - kun ressourcer Juni 2014 Baggrund I perioden frem til 2024 vil der fortsat ske ændringer i samfundets udvikling, herunder i hvordan affalds- og energiopgaver defineres

Læs mere

Administration. Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet.

Administration. Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet. Administration Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet. Fra strategi til resultater i forsyningssektoren 2 Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Hvordan hjælper forsyningsstrategien på fjernvarmens grønne omstilling?

Hvordan hjælper forsyningsstrategien på fjernvarmens grønne omstilling? Hvordan hjælper forsyningsstrategien på fjernvarmens grønne omstilling? Temadag om varmepumper, 29. september 2016 v/ Marie Hindhede, kontorchef, Energistyrelsen Energistyrelsen 30. september 2016 Side

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens

Læs mere

Affaldsreformens fase 2 skal give mere miljø og teknologiudvikling i affaldssektoren

Affaldsreformens fase 2 skal give mere miljø og teknologiudvikling i affaldssektoren Miljøudvalget 2011-12 MIU alm. del Bilag 340 Offentligt 7. oktober 2010 hjo/j.nr. 02.01.0011-12 Affaldsreformens fase 2 skal give mere miljø og teknologiudvikling i affaldssektoren Der har længe været

Læs mere

2016 slår alle temperaturrekorder Planeten er ophedet

2016 slår alle temperaturrekorder Planeten er ophedet VEKS strategi 2020 2016 slår alle temperaturrekorder Planeten er ophedet Hvad har vi opnået.. Udviklet og driver i samarbejde med CTR og HOFOR Varmelast.dk, som optimerer den fælles, økonomiske lastfordeling

Læs mere

Resume af En effektiv affaldssektor anbefalinger fra arbejdsgruppen om organisering af affaldssektoren

Resume af En effektiv affaldssektor anbefalinger fra arbejdsgruppen om organisering af affaldssektoren MILJØstyrelsen 14. december 2004 Jord & Affald CFM; MHY Resume af En effektiv affaldssektor anbefalinger fra arbejdsgruppen om organisering af affaldssektoren Baggrunden for arbejdsgruppen gennemgås kort

Læs mere

Økonomiske konsekvenser af organisationstilpasninger

Økonomiske konsekvenser af organisationstilpasninger 2b Dato 16. juni 2011 Initialer Økonomiske konsekvenser af organisationstilpasninger 1.0 Indledning Den 9. juni 2011 forelagde rektor bestyrelsen et forslag til en ny organisation. Den nye organisation

Læs mere

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet.

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Status for Handleplan for varme- og energiforsyning Roskilde Kommune 2010-2015 Emne/opgave (Aktører og opgavestart) Status pr. 31.12.2011 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Roskilde Kommune vil i

Læs mere

Ressourcestrategi - Genanvendelse af dagrenovation kan betale sig

Ressourcestrategi - Genanvendelse af dagrenovation kan betale sig Ressourcestrategi - Genanvendelse af dagrenovation kan betale sig Jette Skaarup Justesen Miljøstyrelsen Ressourcestrategien kommer! Strategi for affaldshåndtering den vil komme i høring. Vi har en god

Læs mere

Aftale af 31. august 2012 mellem interessentkommunerne om affaldsforbrændingskapacitet og styrket genanvendelse i I/S Amagerforbrændings opland

Aftale af 31. august 2012 mellem interessentkommunerne om affaldsforbrændingskapacitet og styrket genanvendelse i I/S Amagerforbrændings opland Aftale af 31. august 2012 mellem interessentkommunerne om affaldsforbrændingskapacitet og styrket genanvendelse i I/S Amagerforbrændings opland Nærværende aftale indgås mellem ejerkommunerne (interessenterne)

Læs mere

På mødet mellem kommunaldirektørerne i ARCs ejerkommuner den 10. juni 2015 drøftedes mulighederne for at bedre ARCs økonomi.

På mødet mellem kommunaldirektørerne i ARCs ejerkommuner den 10. juni 2015 drøftedes mulighederne for at bedre ARCs økonomi. Notat 25-06-2015 Side 1 af 6 Beskrivelse af 4 scenarier På mødet mellem kommunaldirektørerne i ARCs ejerkommuner den 10. juni 2015 drøftedes mulighederne for at bedre ARCs økonomi. Der var blandt deltagerne

Læs mere

Handleplan for implementering af Affaldsplan

Handleplan for implementering af Affaldsplan Handleplan for implementering af Affaldsplan 2014-2018 25. september 2015 1. Affaldsplan 2014-2018 Kommunalbestyrelsen i Lejre Kommune har godkendt Affaldsplan 2014-2024 den 30. marts 2015. Forinden vedtagelse

Læs mere

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal

Læs mere

Ressourcestrategien - Hvad er mulighederne for Roskilde Kommune?

Ressourcestrategien - Hvad er mulighederne for Roskilde Kommune? Teknik og Miljø Veje og Grønne Områder Sagsnr. 204045 Brevid. 1876724 Ref. ANSE Dir. tlf. 46 31 37 88 Anettesej@roskilde.dk Ressourcestrategien - Hvad er mulighederne for Roskilde Kommune? 24. marts 2014

Læs mere

Vi har modtaget følgende uddybende spørgsmål fra direktør Janne Hansen:

Vi har modtaget følgende uddybende spørgsmål fra direktør Janne Hansen: Sendt som e-mail Ringsted Forsyning A/S Direktør Janne Hansen 13. august 2014 Beslutning om fusion/samarbejde på forsyningsområdet I forbindelse med Ringsted Byråds behandling af foranalyserapporten Vurdering

Læs mere

Analyse Samarbejdsmuligheder på forsyningsområdet

Analyse Samarbejdsmuligheder på forsyningsområdet www.pwc.dk Analyse Samarbejdsmuligheder på forsyningsområdet i Nordsjælland 7. september 2015 Indholdsfortegnelse 1 Introduktion... 4 1.1 Introduktion... 4 2 Opsummering og anbefaling... 6 2.1 Opsummering,

Læs mere

Notat. Udkast til høringssvar til Danmark uden affald, Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018, høringsudkast, november 2013

Notat. Udkast til høringssvar til Danmark uden affald, Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018, høringsudkast, november 2013 Notat Udkast til høringssvar til Danmark uden affald, Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018, høringsudkast, november 2013 8. januar 2014 Dok.nr.: 2013/0024904-3 Indledningsvist skal Frederiksberg

Læs mere

Inden endelig vedtagelse skal planen i offentlig høring i 8 uger. Kommunalbestyrelsen skal vedtage affaldsplanen senest den 1. oktober 2014.

Inden endelig vedtagelse skal planen i offentlig høring i 8 uger. Kommunalbestyrelsen skal vedtage affaldsplanen senest den 1. oktober 2014. Bilag 1 Rebild Kommunes Affaldsplan 2014-24: udkast til målsætninger og handlingsplaner Affaldsplanen skal udarbejdes i henhold til reglerne i affaldsbekendtgørelsen. Affaldsplanen skal bestå af 3 dele:

Læs mere

Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013

Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013 Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013 Ib Larsen, Energistyrelsen Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Bedre vilkår for danske virksomheder Regeringen vil gøre det mere attraktivt at

Læs mere

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang Omstillingen af energien i kommunerne Afdelingsleder John Tang Det er varme der efterspørges Fjernvarme kan anvende alle former for varme og brændsler samt levere fleksibilitet Elektricitet (Kraftvarme,

Læs mere

Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk

Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk !!"#$ Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400

Læs mere

Politisk vision for omstilling til vedvarende energi i hovedstadsregionen. Borgermøde i Furesø Kommune d. 15. juni 2015

Politisk vision for omstilling til vedvarende energi i hovedstadsregionen. Borgermøde i Furesø Kommune d. 15. juni 2015 Politisk vision for omstilling til vedvarende energi i hovedstadsregionen Borgermøde i Furesø Kommune d. 15. juni 2015 Energi på Tværs Formål: Finde svar på, hvordan vi bedst muligt kan bane vejen for

Læs mere

Høringssvar fra KL om meddelelse om cirkulær økonomi og direktiv om revision af målsætninger mv. i diverse affaldsdirektiver

Høringssvar fra KL om meddelelse om cirkulær økonomi og direktiv om revision af målsætninger mv. i diverse affaldsdirektiver Høringssvar fra KL om meddelelse om cirkulær økonomi og direktiv om revision af målsætninger mv. i diverse affaldsdirektiver KL har modtaget meddelelse om cirkulær økonomi og forslag til direktiv om ændring

Læs mere

NOTAT (PTU) Affald i Stevns Kommune. Maj Affald i Stevns Kommune

NOTAT (PTU) Affald i Stevns Kommune. Maj Affald i Stevns Kommune NOTAT (PTU) Maj 2015 1 INDLEDNING Stevns Kommune samarbejder med KaraNoveren omkring udvikling af nye affaldsløsninger. Hvordan får vi borgerne i Stevns Kommune til at være mere bevidste omkring affald

Læs mere

Ressourcestrategi med. fokus på organisk affald. v/linda Bagge, Miljøstyrelsen

Ressourcestrategi med. fokus på organisk affald. v/linda Bagge, Miljøstyrelsen Ressourcestrategi med fokus på organisk affald v/linda Bagge, Miljøstyrelsen Køreplan for et ressourceeffektivt EU fra 2011 - Vision frem til 2050 I 2020 bliver affald forvaltet som en ressource. Affaldet

Læs mere

Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis

Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis 17 10 2016 Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis Analyse af årlig samfundsøkonomisk fjernvarmepris ved konvertering af naturgas til fjernvarme Baggrund og opgave Ea Energianalyse gennemførte

Læs mere

AFFALDSSTRATEGI December 2003

AFFALDSSTRATEGI December 2003 AFFALDSSTRATEGI December 2003 Forsvarsministeriets Affaldsstrategi FORORD Vi lever i et miljøbevidst samfund i en tid, hvor der konstant arbejdes for en bæredygtig udvikling. Fokus er rettet mod alle dele

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

Affaldsplan 2014-18 (2014-24)

Affaldsplan 2014-18 (2014-24) Affaldsplan 2014-18 (2014-24) Læsevejledning Dette er et aktivt dokument, hvor du kan klikke dig frem til den ønskede side eller bilag. Du vælger enten indholdsfortegnelsen eller fanebladene øverst, og

Læs mere

Halmgruppen PERSPEKTIVER PÅ FJERNVARMESEKTOREN. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 18. maj 2017

Halmgruppen PERSPEKTIVER PÅ FJERNVARMESEKTOREN. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 18. maj 2017 Halmgruppen PERSPEKTIVER PÅ FJERNVARMESEKTOREN Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kbe@danskfjernvarme.dk 18. maj 2017 SIKKER FORSYNING OGSÅ I 2030 Forsyningen af det moderne samfund med el, gas,

Læs mere

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk Energiteknisk Gruppe - IDA Nord - 16. september 2015 Hvem

Læs mere

Notat. Muligheder for skærpelse af genanvendelsesmål og sammenligning med regeringens ressourcestrategi

Notat. Muligheder for skærpelse af genanvendelsesmål og sammenligning med regeringens ressourcestrategi Notat Muligheder for skærpelse af genanvendelsesmål og sammenligning med regeringens ressourcestrategi 14. oktober 2013 Dok.nr.: 2013/0000200-95 1. Muligheder for skærpelse af genanvendelsesmål Genanvendelsesmål

Læs mere

Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING

Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING Hvad er Amagerforbrænding til for? Amagerforbrænding er en integreret del af det kommunale affaldssystem og har til opgave at opfylde og sikre ejernes

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi

Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi Den 4. februar 2008 Indledning og resumé af mål Der er disse år fokus på mulighederne for at effektivisere offentlige indkøb i både stat, regioner og kommuner. Det

Læs mere

Fremtidens varmeforsyning i Høje-Taastrup Kommune. Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup Kommune

Fremtidens varmeforsyning i Høje-Taastrup Kommune. Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup Kommune Fremtidens varmeforsyning i Høje-Taastrup Kommune Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup Kommune Organisering Milepæle i HTKs varmeforsyning Politisk forankring Koordinere

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om forurenet jord og lov om vandforsyning

Forslag til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om forurenet jord og lov om vandforsyning Den 30. juni 2006 Forslag til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om forurenet jord og lov om vandforsyning (Ophævelse af adgang til at overføre myndighedskompetence til kommunale fællesskaber)

Læs mere

Gennemgang af notat om effektivisering udarbejdet af Dansk Affaldsforening

Gennemgang af notat om effektivisering udarbejdet af Dansk Affaldsforening Gennemgang af notat om effektivisering udarbejdet af Dansk Affaldsforening 2. juli 2015 PwC har efter aftale med Dansk affaldsforening, g gennemgået notatet Effektivisering Hvordan sektoren realiserer

Læs mere

en vigtig del af DIN hverdag DIN STRATEGI

en vigtig del af DIN hverdag DIN STRATEGI en vigtig del af DIN hverdag DIN STRATEGI Indhold 2020 DIN Strategi... 4 Mission... 5 Vision... 6 Indsatsområder for Strategi 2020.... 7 Kundefokuserede produkter og ydelser.... 7 Forsyningssikkerhed og

Læs mere

Baggrund, Formål og Organisation

Baggrund, Formål og Organisation Baggrund, Formål og Organisation Om projektet Varmeplan Dansk Design Center 9 juni 2008 Inga Thorup Madsen Disposition Lidt fjernvarmehistorie Status for fjernvarmesystemet i Hovedstadsområdet Om projektet

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Status på biogasanlæg i Danmark. Svend Otto Ott, Biogasrejseholdet, Erhvervsstyrelsen

Status på biogasanlæg i Danmark. Svend Otto Ott, Biogasrejseholdet, Erhvervsstyrelsen Status på biogasanlæg i Danmark Svend Otto Ott, Biogasrejseholdet, Erhvervsstyrelsen Biogasrejseholdet Biogasrejseholdet Hovedopgaven er, at hjælpe kommuner med at planlægge for biogas. Etableret som følge

Læs mere

Miljø-, Teknik- og Erhvervsudvalget - Drift

Miljø-, Teknik- og Erhvervsudvalget - Drift MTE 1 - Servicetilpasning grønne områder Omkostningsreduktioner Udgifter -1.000-1.000-1.000-1.000 Netto -1.000-1.000-1.000-1.000 Ved at sænke frekvensen i plejen og renholdelsen af rabatarealer, de kommunale

Læs mere

Forventet regnskab 2011. Budget 2011. Budget 2012 Udgifter, indsamling 274 324 289 286 282

Forventet regnskab 2011. Budget 2011. Budget 2012 Udgifter, indsamling 274 324 289 286 282 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Miljø NOTAT Til TMU Affaldsgebyr 2012 - supplerende oplysninger TMU har på mødet den 14-11-2011 ønsket et notat med en række supplerende oplysninger

Læs mere

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere) N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de

Læs mere

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;

Læs mere

FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI

FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED Kim Mortensen Direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 2. marts 2017 FJERNVARME = VÆKST Fjernvarmesektoren

Læs mere

Samling af kommunale driftsopgaver på affaldsområdet. Hvad tilbyder AffaldPlus?

Samling af kommunale driftsopgaver på affaldsområdet. Hvad tilbyder AffaldPlus? Samling af kommunale driftsopgaver på affaldsområdet Hvad tilbyder AffaldPlus? Fællesmøde - 28. november 2014 Hvorfor samle driftsopgaverne Den korte version I alt 422 kg - heraf 295 i henteordning Flowet

Læs mere

www.pwc.dk Foranalyse Revurdering af synergipotentiale ved samarbejde mellem fire eller fem forsyninger 20. oktober 2014

www.pwc.dk Foranalyse Revurdering af synergipotentiale ved samarbejde mellem fire eller fem forsyninger 20. oktober 2014 www.pwc.dk Foranalyse Revurdering af synergipotentiale ved samarbejde mellem fire eller fem forsyninger 20. oktober 2014 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion... 3 1.1 Introduktion og afgrænsning af foranalyse...

Læs mere

Projektet "Energi på tværs",

Projektet Energi på tværs, Projektet "Energi på tværs", Energikortlægning for Ballerup Kommune www.ballerup.dk Energikortlægning 2 Energikortlægning 3 Energikortlægning 4 Energikortlægning 5 Energikortlægning 6 Energivision Energivisionen

Læs mere

Fremtidens smarte fjernvarme

Fremtidens smarte fjernvarme Fremtidens smarte fjernvarme Omstilling til fossilfri varmeproduktion Aalborg Kommunes strategi for fossilfri varmeproduktion Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk

Læs mere

Hvem er vi? Holbæk Lejre Roskilde Vand. Spildevand. Varme. Affald

Hvem er vi? Holbæk Lejre Roskilde Vand. Spildevand. Varme. Affald Om Fors A/S 1 Hvem er vi? 2 Hvem er vi? Holbæk Lejre Roskilde Vand Spildevand Varme Affald 3 Hvem er vi? Koncernen Omsætning: kr. 663,7 mio. Årlige investeringer: kr. 351,7 mio. Indbyggere i vores område:

Læs mere

De retlige aspekter om myndighed og drift en introduktion

De retlige aspekter om myndighed og drift en introduktion ØSTERGADE 38 1100 KØBENHAVN K TLF. 33 33 81 00 WWW.LINDCAD.DK De retlige aspekter om myndighed og drift en introduktion DAKOFA den 24. august 2011 Advokat (L) Jacob Brandt De retlige aspekter Hvorfor er

Læs mere

FJERNVARMESELSKABERNES STRATEGISKE UDFORDRINGER

FJERNVARMESELSKABERNES STRATEGISKE UDFORDRINGER REGIONALMØDER 2016 FJERNVARMESELSKABERNES STRATEGISKE UDFORDRINGER Uffe Bro Formand Dansk Fjernvarme Marts 2016 Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk INDHOLD Fjernvarmens strategiske

Læs mere

Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer

Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer Chefkonsulent Peter Bach Gastekniske Dage 2017 23. juni 2017 Side 1 Energiselskabernes indsats Side 2 Forbrug og effektiviseringer Store effektiviseringer

Læs mere

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Plan og Udvikling Sagsnr. 266462 Brevid. 2130434 Ref. SMAG Dir. tlf. 4633 3179 sorenmag@roskilde.dk 26 august 2015 I dette notat sammenfattes bemærkninger

Læs mere

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund

Læs mere

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Konference Fossil frie Thy d. 29. november 2012 Inge Werther, DAKOFA Dagens program Affald som ressource Organisk dagrenovation i Danmark Fremtidens energisystem

Læs mere

Effektiviseringsstrategi

Effektiviseringsstrategi Allerød Kommune Effektiviseringsstrategi 2017-20 Maj 2016 1 Indledning Med afsæt i Allerød Kommunes vision Fælles udvikling i Balance, præsenteres hermed kommunens effektiviseringsstrategi. Fælles - ved

Læs mere

Herning Kommunes Affaldshåndteringsplan 2015-2024. Del 1- målsætning og planlægning

Herning Kommunes Affaldshåndteringsplan 2015-2024. Del 1- målsætning og planlægning Herning Kommunes Affaldshåndteringsplan 2015-2024 Del 1- målsætning og planlægning 1 Indledning..3 Målsætning...5 Fokusområde 1: Bedre sortering...5 Fokusområde 2: Mere effektiv og miljøvenlig indsamling

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI

MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI Frem mod 2020 er der markante samfundsøkonomiske gevinster ved at udnytte disponibel kapacitet i de danske affaldsenergianlæg. Øget import af affald

Læs mere

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER 33 ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER På baggrund af Energitilsynets prisstatistik eller lignende statistikker over fjernvarmepriser vises priserne i artikler og analyser i

Læs mere

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi N O T AT Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi Initiativerne samt finansieringsmodellen fra Vores energi vil give gevinster såvel som udgifter

Læs mere

?genbrugsstationer. Fremtidens affaldssektor. Idéoplæg om. retssikkerhed og opgavefordeling. farligt affald. regelforenkling

?genbrugsstationer. Fremtidens affaldssektor. Idéoplæg om. retssikkerhed og opgavefordeling. farligt affald. regelforenkling retssikkerhed og opgavefordeling?genbrugsstationer farligt affald regelforenkling genanvendeligt erhvervsaffald Idéoplæg om Fremtidens affaldssektor I N D H O Forord 3 Indledning 4 L D?Genbrugsstationer

Læs mere

Erfaringer med samling af driftsopgaver hos Reno Djurs. v/direktør Morten Therkildsen, Reno Djurs

Erfaringer med samling af driftsopgaver hos Reno Djurs. v/direktør Morten Therkildsen, Reno Djurs Erfaringer med samling af driftsopgaver hos Reno Djurs v/direktør Morten Therkildsen, Reno Djurs Reno Djurs den helt korte Kommunalt fællesskab (I/S) 2 interessenter (Norddjurs og Syddjurs); oprindeligt

Læs mere

Genbrug / affald side 1

Genbrug / affald side 1 Genbrug / affald side 1 Indhold 1.60 Fælles formål, administrative opgaver... 2 1.61 Ordninger for dagrenovation... 4 1.62 Ordninger for storskrald og haveaffald... 5 1.63 Ordninger for glas, papir og

Læs mere

Ny regulering af vandsektoren. Tone Madsen 15. marts 2016

Ny regulering af vandsektoren. Tone Madsen 15. marts 2016 Ny regulering af vandsektoren Tone Madsen 15. marts 2016 Hvad vil jeg sige noget om? Baggrunden for ny vandsektorlov i 2016 Hovedelementerne i den nye vandsektorlov med vægt på hvor de politiske knaster

Læs mere

Offentlig høring af affaldsplan 2015 2018, gældende for Aarhus Kommune.

Offentlig høring af affaldsplan 2015 2018, gældende for Aarhus Kommune. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 3. november 2014 Høring af affaldsplan 2015 2018 Offentlig høring af affaldsplan 2015 2018, gældende for Aarhus Kommune. 1. Resume

Læs mere

MILJØ - OG KLIMAUDVALGET. Mandag den 29. august 2011. Klokken: 15.00 17.00. Sted: Regionsgården. Mødelokale: H5. Møde nr. 5. Mødet slut kl.: 16.

MILJØ - OG KLIMAUDVALGET. Mandag den 29. august 2011. Klokken: 15.00 17.00. Sted: Regionsgården. Mødelokale: H5. Møde nr. 5. Mødet slut kl.: 16. K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN MILJØ - OG KLIMAUDVALGET Mandag den 29. august 2011 Klokken: 15.00 17.00 Sted: Regionsgården Mødelokale: H5 Møde nr. 5 Mødet slut kl.: 16.15 Medlemmer: Lars Gaardhøj

Læs mere

FO R S L A G TIL BUDGET

FO R S L A G TIL BUDGET FO R S L A G TIL BUDGET 2016 for Modtagestation Vendsyssel I/S Indhold MV-forslag til budget for 2016... 3 Generelt... 3 Farligt affald... 4 Klinisk risikoaffald... 4 Olie- og benzinudskillere... 4 Mængdeforudsætninger

Læs mere

Konkurrenceudsættelse af affaldsforbrændingssektoren

Konkurrenceudsættelse af affaldsforbrændingssektoren Konkurrenceudsættelse af affaldsforbrændingssektoren Louise Brix, Energistyrelsen Energistyrelsen 2. Februar 2017 Agenda Baggrund Forsyningsstrategi Udspil om Konkurrenceudsættelse af affaldsforbrænding

Læs mere

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune Indledning Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts 2009. Målet

Læs mere

EJERSTRATEGI 2014-2017 FOR VIRKSOMHEDER INDEN FOR TEKNIK- OG MILJØOMRÅDET M.M.

EJERSTRATEGI 2014-2017 FOR VIRKSOMHEDER INDEN FOR TEKNIK- OG MILJØOMRÅDET M.M. EJERSTRATEGI 2014-2017 FOR VIRKSOMHEDER INDEN FOR TEKNIK- OG MILJØOMRÅDET M.M. Teknik- og Miljøforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer 6-1-2014 2012-26903 2013-183605 Baggrund og afgrænsning Køge

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Det Energipolitiske Udvalg 2007-08 (2. samling) EPU alm. del Bilag 104 Offentligt Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere

Læs mere

Oplæg til etablering af ny koncernenhed i Region Sjælland Produktion, Forskning og Innovation

Oplæg til etablering af ny koncernenhed i Region Sjælland Produktion, Forskning og Innovation FORSLAG TIL DRØFTELSE I MED-HOVEDUDVALGET Dato: 5. november 2013 Brevid: 2190067 Oplæg til etablering af ny koncernenhed i Region Sjælland Produktion, Forskning og Innovation Indledning og baggrund I januar

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

AKTUELT NYT FRA DANSK FJERNVARME. John Tang

AKTUELT NYT FRA DANSK FJERNVARME. John Tang AKTUELT NYT FRA DANSK FJERNVARME John Tang ENERGIBESPARELSER Energispareaftale af 13. november 2012 Nye regler og retningslinier siden 2009-aftalen. Samlet besparelsesindsats 2013-14 +75% i forhold til

Læs mere

Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Kampen om biomasse og affald til forbrænding til forbrænding Kommunernes Landsforening Politisk Forum den 14. april Forsyningsdirektør Astrid Birnbaum Københavns Energi 1 Hvad laver Københavns Energi? Vand Afløb Bygas Fjernvarme Fjernkøling Vind

Læs mere

Den effektive danske energiforsyning II myndigheder/tilsyn

Den effektive danske energiforsyning II myndigheder/tilsyn Den effektive danske energiforsyning II myndigheder/tilsyn Omstilling til konkurrence og effektivitet Hvad er opnået via benchmarking og regelforvaltning? Jørgen G. Jørgensen Medlem af Energitilsynet Energitilsynet

Læs mere