Ledelsesresume
|
|
- Sara Lange
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ledelsesresume 14. november 2014 Samarbejde: affald og varme foranalyse Potentialeafklaring vedrørende fusion og forpligtende samarbejde inden for affald og varme mellem KARA/NOVEREN, VEKS og Vestforbrænding
2 Indholdsfortegnelse 1 Introduktion Introduktion og afgrænsning af foranalyse Fremgangsmåde Ledelsesresume Strategisk rationale Økonomiske synergier Perspektivering i forhold til vækstplanen Perspektivering i forhold til ressourceplanen Perspektivering med udvidet geografisk opland Miljø- og klimagevinster Juridiske problemstillinger PwC, Rambøll, Bech-Bruun 2
3 1 Introduktion 1.1 Introduktion og afgrænsning af foranalyse Der sker i disse år en markant udvikling i rammebetingelser for forsyningsområdet i Danmark og internationalt. I dansk sammenhæng har regeringens vækstpakke fra maj 2014 store ambitioner om en øget effektivisering af forsyningssektoren på programmet med krav om effektiviseringer på i alt op mod MDKK 3.300, samtidigt med at der skal ske en omstilling til gavn for miljøet. Med ambitiøse politiske målsætninger for effektivisering af affalds- og fjernvarmesektoren intensiveres overvejelserne om tættere samarbejde også på disse områder. Rådgiverne PwC, Bech-Bruun og Rambøll er af selskaberne KARA/NOVEREN, VEKS og Vestforbrænding blevet anmodet om at foretage en analyse, der belyser potentialet ved et tættere samarbejde inden for affald og varme. Baggrunden for igangsætning af analysen er især følgende: Regeringens ressourceplan med 50 % genanvendelse inden 2022 EU s udmelding om cirkulær økonomi med 70 % genanvendelse af husholdningsaffaldet inden 2030 Forventning om liberalisering af affaldssektoren og selskabsgørelse af affaldsforbrændingsselskaberne Effektiviseringskravet på MDKK 200 (aftale om kommunernes økonomi for 2015) Effektiviseringskravet på MDKK 500 inden for fjernvarme (vækstpakken maj 2014) En samordning af varmeforsyningen i de tre selskabers kommunale opland. Disse drivkræfter for forandringer er nærmere beskrevet i rapporten. I henhold til kommissoriet afdækker analysen perspektiver ved et samarbejde inden for tre scenarier: 1. Samarbejde mellem de tre selskaber. Omfanget af samarbejde tager udgangspunkt i de aktiviteter, der i dag pågår i de tre selskaber. 2. Samarbejde mellem de tre selskaber og deres ejerkommuner inden for affald og varme det vil sige, at kommunerne i de tre selskabers kommunale opland overdrager yderligere opgaver til en fælles virksomhed. 3. I tillæg til scenario 2 at udvide samarbejde med private selskaber inden for varme inden for det geografiske område, som det kommunale opland dækker. PwC, Rambøll, Bech-Bruun 3
4 Analysen kan illustreres ud fra følgende figur: Hvert scenario har et strategisk, miljømæssigt og økonomisk potentiale Figur 1. De tre scenarier, der omfattes af analysen Analysen vurderer potentialet i øget samarbejde. Der tages i rapporten ikke særskilt og konkret stilling til organiseringen af dette øgede samarbejde. Det er vores vurdering, at realiseringen af de maksimale gevinster, som afdækkes i hvert af de tre scenarier, forudsætter, at samarbejdet organiseres under en fælles ledelse. I praksis kan dette ske gennem fusioner, etablering af fælles driftsselskaber, outsourcing af drift mv. Det vil kræve meget forskellige beslutninger at etablere det samarbejde, der er forudsat i de tre scenarier. Kommunerne, der deltager i de tre selskaber, kan beslutte det øgede samarbejde i scenario 1. Det potentiale, vi vurderer i scenario 2, forudsætter overførsel af yderligere opgaver inden for affald og varme fra ejerkommunerne herunder, at samtlige kommuner beslutter at håndtere affaldet ens det vil sige med ens affaldsregulativer således at den virksomhed, der håndterer affaldet, kan opnå den effektivisering, der muliggøres herved. Samarbejdet, der vurderes i scenario 3, kan ikke besluttes af kommunerne alene, men forudsætter indgåelse af aftaler med op mod 36 private selskaber (a.m.b.a er og private aktieselskaber), hvilket realistisk kun vil kunne implementeres over en længere tidshorisont. En kraftig indtægtsregulering af varmeselskaberne kan være med til at realisere en sådan udvikling, men det vil fortsat være en kompliceret beslutningsproces. I praksis er den nemmeste strukturelle beslutning, at ejerne etablerer en fælles ledelse for de tre nuværende selskaber sådan det er forudsat i scenario 1. Den fælles ledelse er derfor også fundamentet for at realisere gevinsterne i scenario 2 og scenario 3. Vores vurderinger af potentialet i de enkelte samarbejdsscenarier kan derfor ses som potentialer, der kan arbejdes hen imod at realisere. PwC, Rambøll, Bech-Bruun 4
5 1.2 Fremgangsmåde Foranalysen er gennemført inden for en relativ kort periode og involverer vurdering af et komplekst, langsigtet rationale, hvilket giver naturlige begrænsninger i visse af konklusionernes nøjagtighed. Analysen af øget samarbejde mellem de tre selskaber (scenario 1) er gennemført i tæt samarbejde med de tre virksomheder. Kortlægning af mulige synergier ved øget samarbejde har været organiseret i to arbejdsspor inden for økonomi og teknik. I økonomisporet har været deltagelse af de tre selskabers økonomiansvarlige, og tilsvarende har teknik- og miljøansvarlige deltaget i tekniksporet. Potentialet i scenario 1 vurderer vi på den baggrund som værende rimelig solidt. Scenario 2 omfatter overførsel af yderligere opgaver inden for affald og varme fra de ejerkommuner, der deltager i de tre virksomheder. Der er dog gjort den fravigelse, at Københavns Kommunes affalds- og varmeopgaver ikke er forudsat overdraget, fordi Københavns Kommune er en større deltager i forbrændingsvirksomheden ARC end i Vestforbrænding. Der er også fraveget for Hvidovre Kommune, idet Hvidovre Kommune deltager i VEKS, men ikke i et af forbrændingsselskaberne, hvorfor affaldsopgaverne i Hvidovre Kommune ikke er forudsat overdraget. Affaldsopgaverne omfatter genbrugsstationer, deponier, indsamling, kommuneservice (administration, affaldsplaner, regulativer mv.) afregning for affaldshåndtering med borgere og virksomheder det vil sige alle de driftsrelaterede opgaver, som kommunerne lovligt kan overføre til et selskab. På varmeområdet omfatter de kommunale opgaver, der overdrages, varmeproduktion og varmedistribution, der er organiseret som en del af den kommunale forvaltning, samt varmevirksomhed, som er organiseret i kommunale aktieselskaber. Vurderingen af synergierne ved at samle samtlige affalds- og varmeopgaver i én fællesledet virksomhed er foretaget, uden at der har kørt en analyseproces med deltagelse af ejerkommunerne. De tidsmæssige rammer har ikke muliggjort dette. Vurderingerne er foretaget med udgangspunkt i de erfaringer, der er gjort i Vestforbrænding ved etablering af Kommuneservice samt erfaring fra andre affaldsselskaber, der har sammenlagt genbrugsstationer, deponier mv. I tillæg hertil er der skelet til erfaringer ved sammenlægning af opgaver i fælles organisationer, men disse er tillagt mindre vægt, idet de ikke er helt sammenlignelige. Denne fremgangsmåde indebærer naturligt usikkerheder, der er større end fremgangsmåden i vurderingen af scenario 1. Til brug for indledende vurderinger af perspektiver ved en ny organisering mener vi imidlertid, at analysen giver en indikation af potentialet. Analysen belyser alene de synergier, der kan realiseres ved en samdrift. Sådan som kommunerne har organiseret arbejdet i dag, betaler affaldsområdet tillige et bidrag til rådhusets fællesadministration. Det har ikke været muligt at få fyldestgørende eller repræsentative oplysninger om disse bidrag til brug for denne analyse og det er derfor forudsat, at disse bidrag modsvarer hertil knyttede omkostninger. Det er vores anbefaling hvis der ønskes et egentligt beslutningsgrundlag for en sådan overførsel af affaldsopgaver at der foretages en detaljeret analyse med deltagelse af minimum tre til fire kommuner, således at det fulde billede kan tegnes mere præcist op. I scenario 3 har vi indhentet regnskabs- og energioplysninger fra Dansk Fjernvarmes statistik samt regnskaber, som har været offentligt tilgængelige. Der er i stor udstrækning tale om decentrale lokale produktionsanlæg og distributionsnet. Vurdering af synergierne er baseret på erfaring fra konkrete analyser af konkrete anlæg samt erfaring med sammenlægning af anlæg. De 36 anlæg har ikke deltaget i denne analyse, og vi har derfor alene haft adgang til offentligt tilgængelige oplysninger, hvilket indebærer nogen usikkerhed. Da en beslutningsproces vedrørende gennemførelse af en fælles ledelse med disse private anlæg er kompliceret og sandsynligvis langstrakt, vurderer vi, at det tilgængelige datagrundlag er tilstrækkeligt til at give en indikation af perspektivet ved et så udvidet samarbejde. Også her gælder, at vi vil anbefale udarbejdelse af et konkret beslutningsgrundlag med inddragelse af de private forsyninger, hvis beslutningstagerne ønsker at arbejde videre med dette scenario. PwC, Rambøll, Bech-Bruun 5
6 Nedenstående skema giver et overblik over de selskaber, der har deltaget i foranalysen samt over aktiviteter de er involveret i. Aktiviteter 2013 KARA/ VEKS Vestforbrænding NOVEREN Energiudnyttelse af affald JA NEJ JA El, produktion JA JA JA Fjernvarme, produktion JA JA JA Fjernvarme, distribution NEJ JA JA Genbrugsstationer JA NEJ JA Deponi JA NEJ JA Dagrenovation (indsamling) NEJ NEJ JA Tabel 1 Oversigt over aktiviteter i de tre selskaber PwC, Rambøll, Bech-Bruun 6
7 2 Ledelsesresume 2.1 Strategisk rationale Øget befolkningstilvækst og en stadigt voksende global middelklasse øger anvendelsen af klodens ressourcer i form af energi, råmaterialer, vand, råstoffer og metaller. På samme tid erkendes det, at brugen af fossile brændsler må reduceres af hensyn til den globale opvarmning, og Danmark har som det første land i verden en strategi for at blive fossilfrit i Dette er udmøntet i flere konkrete strategier, herunder Regeringens Ressourceplan samt Regeringens Energistrategi. Disse er suppleret af en række effektivitetskrav inden for både affalds- og energiområdet. Samtidig vurderer DI s produktivitetspanel, at en for svag produktivitetsudvikling i energiforsyningen bl.a. kan styrkes gennem et mere effektivt samspil mellem el-, gas- og varmenettene og lagring af energi, idet dette vil sikre en optimal udnyttelse af vedvarende energi. Hvis energien og ressourcerne skal udnyttes bedre, kræver dette teknisk set, at den samlede forsyningskæde fra produktion over transmission og distribution kan optimeres. Ved at have et fuldstændig transparent samarbejde i hele forsyningskæden eller i yderste konsekvens en fælles ledelse vil der kunne opnås både strategiske, økonomiske og miljømæssige gevinster. For de tre selskaber vil et sådant samarbejde resultere i en strategisk styrke gennem større indflydelse politisk og på rammebetingelser, men også lokalt gennem bedre planlægning af både affaldsbehandling, ressourceudnyttelse samt energiudnyttelse. Det vil i sidste ende føre til lave samfundsøkonomiske omkostninger og lavere priser for forbrugerne. Inden for elsektoren har vi set en markant udvikling med konsolidering inden for sammenlægning af distributionsnet og transmissionsnet siden ellovsreformen fra Inden for vand og spildevand er der de seneste tre til fire år sket en begyndende sammenlægning af kommunale forsyninger til større og mere effektive driftsenheder en udvikling, der primært er sket på Sjælland. Udviklingen har især været koncentreret om hovedstadsområdet, men i 2014 er igangsat en række sonderinger og analyser med henblik på at afdække mulighederne for tættere samarbejde og selskabsdannelser mellem kommuner over hele Sjælland. Regeringens vækstplan indeholder ambitioner om effektivisering af forsyningssektoren på vand og spildevand med MDKK 700, hvilket er en væsentlig medvirkende årsag til, at strukturudviklingen forventes at fortsætte især inden for de kommunale virksomheder. På vandområdet eksisterer også et potentiale i øget samarbejde med private vandselskaber, men den udvikling sker kun meget langsomt, fordi de private selskaber ikke oplever et incitament til vidtgående samarbejde. En del af de kommunale forsyninger, der lægger sig sammen, har ligeledes aktiviteter inden for varme og/eller affald, men deres aktiviteter er meget sammensatte og forskellige. Man kan derfor stille det spørgsmål, om de største økonomiske gevinster ved at udvide disse samarbejder, er ved øget samarbejde mellem vand/spildevand samt varme i samme område, eller om gevinsterne er størst ved øget samarbejde inden for vand/spildevand i et større geografisk opland, og tilsvarende samarbejde mellem affald og varme i en større geografisk sammenhæng giver større synergier end samarbejde med vand/spildevand inden for et begrænset geografisk område. Der findes så vidt vides ingen konkrete dokumenterede studier heraf. Rent analytisk er vurderingen, at en eksisterende varme- og affaldsforsyning som udgangspunkt vil opnå større synergi med en tilstødende varme- og affaldsforsyning end med en tilstødende vandforsyning. Baggrunden herfor er, at der i eksemplet vil opstå ekstra stordriftsfordele ved at udnytte basiskompetencer inden for varme og affald da disse kan nyttiggøres inden for et større kundeopland. Helt overordnet viser vores analyser, at der er store gevinster at hente i samarbejdet inden for varme og affald, som i dag er organiseret meget fragmenteret og spredt over mange organisatoriske og juridiske enheder. Det indebærer udfordringer med at samle relevant og tilstrækkelig kompetence. Der mangler kritisk masse til at realisere de ideer, der kan realiseres med større organisationer. Scenario 1 vil på det strategiske plan først og fremmest skabe en arbejdsplads med ca. 500 medarbejdere en noget større organisation end de eksisterende med mulighed for øget specialisering, tiltrækning af stærkere kompetencer og etablering af en enhed, der har økonomisk grundlag for stærke stabsfunktioner, PwC, Rambøll, Bech-Bruun 7
8 der kan give selskabet en aktiv rolle i videre strukturudvikling og omstilling af affalds- og varmeområdet i hele regionen. Det vil blive det største affaldsforbrændingsselskab i Danmark, men også en meget betydelig varmeforsyningsvirksomhed, som kan blive løftestang for en yderligere strukturel udvikling. Selvom vækstplanens intention om at konkurrenceudsætte affaldsforbrænding ikke bliver realiseret lige nu på grund af kommunernes budgetaftale 2015, så må det forventes, at der inden for en kortere årrække kommer krav om en anden organisering af området, fx selskabsdannelse, krav om skattepligt osv. Etablering af stærke driftsenheder styrker positionen til den dag, den udvikling sker. Det er ikke kun spørgsmålet om at blive effektiv, men også at have styrke til at etablere de markedsvendte funktioner inden for indkøb, handel med affald, salg af varme og salg af restprodukter mv., der kan gøre en forskel i konkurrencen. Både hos VEKS og Vestforbrænding pågår i disse år en betydelig udbygning af varmeforretningen, og der er eksempler på nye områder (deriblandt Frederikssund, Stenløse/Ølstykke, Jyllinge), der kan tilsluttes det centrale fjernvarmesystem fra flere sider. Ved en ensartet og optimeret tilgang til nye områder opnås en mere optimal planlægning og udnyttelse af potentialet. Scenario 2 vil netop indebære en styrkelse af varmeforretningen, idet 13 kommunale anlæg bliver overført til det fælles selskab, hvilket giver forudsætninger for at skabe et helt anderledes stærkt fagligt miljø. Ved at disponere over så stor en del af den samlede varmeforsyning vil selskabet skabe bedre forudsætninger for at kunne gennemføre konvertering til nye varmekilder i forbindelse med den grønne omstilling. Store strategiske effekter ligger i at samle kræfterne på affaldsområdet og fastlægge ensartet affaldsplanlægning og ens affaldsregulativer. Ud over at skabe økonomisk effektivitet giver det et helt andet afsæt for at kunne optimere ressourcerne i affaldet og være med til at gennemføre nogle af de tiltag, som ellers kunne være overladt til private aktører (fx automatiske sorteringsanlæg). Herved kan genanvendelse med høj effektivitet og kvalitet sikres i Danmark, hvilket ikke er givet, hvis disse ydelser leveres af markedet. Samtidig opnås lokal forankring af viden og erfaringer, der kan bidrage til dansk eksport af miljøteknologi og miljørigtige løsninger. Scenario 3 vil ligeledes indebære en styrkelse af varmeforretningen. Det vil indebære, at 36 private anlæg bliver overført til det fælles selskab, hvilket giver forudsætninger for realisering af yderligere tekniske synergier og mulighed for at skabe et stærkt fagligt og kompetencemæssigt miljø med erfaringsudveksling og tværgående support. PwC, Rambøll, Bech-Bruun 8
9 2.2 Økonomiske synergier I vurderingen af de økonomiske synergier har vi bestræbt os på primært at indregne fordele, der opstår som følge af etableringen af en fællesledet organisation (sammenlægningsgevinst). Arbejdet med at vurdere sammenlægningsgevinsten har tillige afdækket et potentiale, der er kortlagt i forbindelse med vores analyse, og som kan realiseres under den nuværende organisering det vil sige uden fælles ledelse Samlede økonomiske synergier De økonomiske synergier er i vores analyser, som nævnt, opdelt i administrative og tekniske synergier, og de tekniske synergier er igen opdelt på drift og anlæg. Figur 2 Økonomiske synergipotentialer op til MDKK 377 årligt De samlede økonomiske synergier i scenario 1 er vurderet til MDKK årligt. På det administrative område er det først og fremmest nedlæggelse af dobbeltfunktioner og dermed personalereduktioner, der tegner sig for gevinsten på ca. MDKK 21-23, og i mindre udstrækning reduktion i øvrige administrative omkostninger som følge af samling af administrative funktioner. På det tekniske område ligger gevinsten spredt på en række områder og fordeler sig med ca. MDKK 18 på affald, ca. MDKK på varme og ca. MDKK på kraftvarme. Gevinsterne kan realiseres bl.a. gennem personalereduktioner, optimering af teknisk revision på forbrændingsanlæggene og bedre priser på indkøb samt salg af restprodukter. Ud over de anførte sammenlægningssynergier har vores analyse afdækket besparelsesmuligheder på MDKK 16-28, der kan realiseres uden fælles ledelse, men blot ved øget samarbejde virksomhederne imellem. Disse besparelser kan realiseres, men vil helt naturligt kræve en del ledelsesmæssig involvering, udregninger og aftaler, hvilket gør, at de ikke realiseres så nemt, som hvis de kunne realiseres i én fællesledet virksomhed. Eksempler herpå er effektiviseringer af kraftvarmeanlæg og optimeringer af fjernvarme. I tillæg til synergier identificeret i scenario 1, er de yderligere synergier i scenario 2 vurderet MDKK i svarende til i alt MDKK for hele scenario 2. PwC, Rambøll, Bech-Bruun 9
10 På det administrative område er det først og fremmest nedlæggelse af dobbeltfunktioner og dermed personalereduktioner, der tegner sig for gevinsten på MDKK 53-71, og i mindre udstrækning reduktion i øvrige administrative omkostninger som følge af samling af administrative funktioner. Når de administrative gevinster her er relativt større, end tilfældet er i scenario 1, så hænger det sammen med, at der er meget parallelle administrative funktioner i kommunerne på affaldsområdet, som vil kunne integreres i Vestforbrændings allerede etablerede enhed for Kommuneservice. Vi har derudover arbejdet ud fra den forudsætning, at alle regulativer harmoniseres, hvilket vi tillægger en yderligere synergi på skønsmæssigt 10 % af de samlede administrative udgifter i kommunerne. Dette skøn er udøvet konservativt, da der ikke foreligger detaljeret studie af området, og da udgifter er meget forskellige. Der findes skønsmæssigt hundredvis af regulativer på området. På det tekniske område fordeler gevinsten sig med MDKK på affald, ca. MDKK på varme og ca. MDKK 3-4 på anlægsinvesteringer. Gevinsterne kan bl.a. realiseres gennem fælles affaldsindsamling og driftsstyring, optimeret drift af genbrugsstationer og fælles indkøb samt reduceret bemanding til overvågning af varmeanlæg. I tillæg til synergier identificeret i scenario 2 er det vurderet MDKK i scenario 3. Samlet set MDKK På det administrative område er det først og fremmest nedlæggelse af dobbeltfunktioner og dermed personalereduktioner, der tegner sig for gevinsten på MDKK 13-15, og i mindre udstrækning reduktion i øvrige administrative omkostninger, fx til regnskabsassistance som følge af samling af administrative funktioner. På det tekniske område ligger gevinsten primært inden for daglig drift og overvågning med MDKK 8-16 og MDKK 1-2 på anlægsinvesteringer Administrative synergier Erfaringer viser meget entydigt, at de største forholdsmæssige synergier ligger på det administrative område, fordi det er nemt at samle organisationer under et fælles tag og ikke nødvendigvis i fysisk tilknytning til virksomhedens anlæg/produktion. Det er også muligt at skabe høj grad af ensretning på det administrative område, hvorfor der i praksis ofte ses gennemsnitlige besparelser på % af de sammenlagte omkostninger før etablering af fælles ledelse. Vi har i tabellen herunder illustreret de administrative synergier for de tre scenarier: Administrative synergier Scenario 1 Tillæg Tillæg Scenario 2 Scenario 3 Omkostningsgrundlag Administrativ synergi, MDKK årligt Administrativ synergi, % % % % Tabel 2 Oversigt over de administrative synergier De tre selskaber beskæftiger i dag 112 administrative medarbejdere, fordelt på overordnet ledelse, økonomiledelse, finans, bogholderi og controlling, løn og HR, intern service, kantine, reception og sekretariat, kunde- og forretningsudvikling, udbud og indkøb, kommunikation, it samt kvalitet, miljø og energirådgivning. I samarbejde med økonomiledelsen i de tre selskaber er der foretaget en vurdering af den nødvendige bemanding af økonomi og administration i en sammenlagt organisation. Denne vurdering viser, at der kan frigøres 20 årsværk ved at samle de tre organisationer, svarende til ca. 18 % og i alt MDKK I tillæg hertil viser vores analyser, at de tre selskaber vil kunne reducere øvrige administrative omkostninger med MDKK 8, fra ca. MDKK 52 til ca. MDKK 44, svarende til ca. 15 %. Realiseringen af scenario 1 vil således indebære en synergi på administration på i alt ca. MDKK PwC, Rambøll, Bech-Bruun 10
11 En række af de 29 ejerkommuner driver i dag varmeforsyning og affaldshåndtering (dagrenovation og genbrugspladser) enten som kommunal virksomhed eller udskilt som kommunalt ejet aktieselskab. De administrative synergier ved sammenlægning af de kommunale aktiviteter relaterer sig primært til overordnet ledelse, bogføring, rapportering til tilsynsmyndigheder, kundeservice, løbende fakturering og vedligeholdelse af it-systemer mv. De kommunale varme- og affaldsforsyninger vil desuden opleve et betydeligt serviceløft ved at blive en del af en større organisation, hvor opgaver i højere grad kan udføres af specialister og med funktioner, som de kommunale virksomheder hver især ikke har i dag. I ejerkommunernes opland ligger desuden 36 private varmeforsyninger med egen ledelse og administration. Disse varmeforsyninger afholder i dag administrative omkostninger på ca. MDKK 57 for en lang række ensartede administrative funktioner, som vil kunne sammenlægges i en fælles administration. Som for de kommunale varme- og affaldsvirksomheder vil synergierne for de private varmeforsyninger primært relatere sig til den overordnede ledelse, økonomi og kundeservice mv. Vores analyser viser, at scenario 2 vil indebære et tillæg til synergi på administration på i alt MDKK 40-58, hvis alle kommunale varme- og affaldsvirksomheder samles i én fælles administration. Hertil kommer yderligere skønsmæssigt MDKK 13 som effekt af harmonisering af flere hundrede affaldsregulativer. Samlet set for dette scenario viser vores analyser en reduktion af de administrative omkostninger med MDKK 53-71, svarende til ca %. Realiseringen af scenario 3 indebærer et tillæg til en administrativ synergi på i alt ca. MDKK De private varmeforsyninger vil også opleve et markant serviceløft ved at blive en del af en større organisation, og forsyningerne vil være mindre risikoudsatte i forbindelse med opsigelser, sygdom mv. Besparelsen svarer til ca % Tekniske synergier drift Tekniske synergier drift Tillæg Tillæg Scenario 1 scenario 2 Scenario 3 Omkostningsgrundlag Tekniske synergi - drift, MDKK årligt Tekniske synergi - drift, % 6-8 % 4-6 % 1-2 % Tabel 3 Oversigt over de tekniske synergier drift Sammenlægning af de tre selskaber (scenario 1) giver mulighed for at realisere gevinster både på affaldssiden, varmesiden og ved kraftvarmeproduktionen. Det er på affaldssiden vurderet, at det er muligt at nedlægge to genbrugsstationer uden nævneværdig ændring i borgerservice (MDKK 2) og muligt at reducere den samlede organisation med 16 årsværk som følge af stordriftsfordele. Dette sammen med bedre priser på indkøb og salg af genbrugsmaterialer giver en samlet gevinst på MDKK 18. På driften af kraftvarmeanlæg er det vurderet, at der kan frigøres i alt 15 årsværk ved fællesledet organisation, bl.a. som følge af nedlæggelse af ét kontrolrum og drift af vejebod. Hertil kommer gevinster ved koordinering af tekniske revisioner (MDKK 3-6) samt bedre priser i forbindelse med indkøb (MDKK 5) og handel med affald (MDKK 0-3). Dette sammen med andre mindre effekter muliggør synergier på i alt MDKK På varmeområdet er afdækket sammenlægningsgevinster på MDKK Gevinsten opstår i væsentligt omfang, ved at der skabes en større kompetent organisation, der kan realisere ideer til effektivisering, som man ikke har ressourcer til i dag. Den største effekt ligger i en tættere energiplanlægning og produktionsoptimering og på sigt en bedre udnyttelse af fjernkøling. Samlet set MDKK for scenario 1, idet der yderligere ligger gevinster for MDKK som kan opnås uden fælles ledelse. PwC, Rambøll, Bech-Bruun 11
12 I Scenario 2 hentes hovedparten af synergierne på affaldssiden, som samlet set står for et tillæg på MDKK Dette opnås bl.a. ved en fælles koordineret og organiseret affaldsindsamling og driftsstyring i hele oplandet. En fuld harmonisering af alle ordninger på tværs af hele oplandet skønnes også at kunne bidrage væsentligt. På den kommunale varmeforsyning ligger der synergier for samlet set MDKK Dette opnås primært ved en effektivisering af den daglige drift, overvågning mv. I Scenario 3 som også omfatter de private varmeforsyninger, vil der på lige fod med kommunale forsyninger kunne opnås synergier primært i form af effektivisering af den daglige drift, overvågning mv. Samlet set beløber dette tillæg sig til MDKK Tekniske synergier anlæg I scenario 1 er der ikke identificeret økonomiske synergier på investeringer i tekniske anlæg. På længere sigt vil der være synergier ved at kunne planlægge og tilpasse ovnkapaciteten samlet i stedet for hver for sig. Det har vist sig vanskeligt at kvantificere dette potentiale i en årlig gevinst, og derfor må fordelen ses som en del af det samlede strategiske rationale. I scenario 2 og 3 er der samlet set identificeret synergier på investeringer i tekniske anlæg på ca. MDKK 4-6. Gevinsten ligger primært i forbindelse med udbygning af varmenettet. Det har også vist sig vanskeligt at kvantificere hele fordelen ved en fælles varmeudbygning i en årlig gevinst, og derfor må denne fordel ligeledes ses som en del af det samlede strategiske rationale. 2.3 Perspektivering i forhold til vækstplanen Et spørgsmål, der naturligt opstår, er, hvor store de vurderede synergier er i forhold til effektiviseringskravene i vækstplanen og aftalen om kommuneres budget for Regeringens målsætninger er et effektiviseringskrav på årligt i alt MDKK 700 for affaldsforbrænding og fjernvarme frem mod Det er på nuværende tidspunkt ikke fastlagt, om dette bliver henført til enkeltselskaber og i givet fald hvordan, så der kan på nuværende tidspunkt ikke blive tale om andet end indikationer af, hvordan niveauet er for de synergier, som vi har vurderet i forhold til de nationale mål. Scenario 1 med en fælles ledelse af de tre selskaber viser synergier omkring MDKK 70-82, og tillægges det effektiviseringspotentiale, som er afdækket i forbindelse med vores analyse, men ikke forudsætter en fælles ledelse (MDKK 16-28), så udgør de samlede gevinster MDKK Antallet af husstande i ejerkommunerne bag de to affaldsselskaber repræsenterer ca. 20 % af Danmarks husstande. Hvis der meget forenklet forudsættes samme effektiviseringer i resten af Danmark, opnås samlede besparelser på ca. MDKK Dette viser, at en fællesledet virksomhed, der alene omfatter aktiviteterne i de eksisterende tre selskaber, ikke er tilstrækkelig til at opnå de nationale mål. Nærværende analyse har ikke haft til formål at kortlægge det samlede effektiviseringspotentiale, men primært se på gevinster ved fælles ledelse. De tre selskaber kan således godt tænkes at kunne effektivisere, ud over de synergier vi har beskrevet. Vores vurdering er imidlertid, at de nationale målsætninger viser, at der skal tænkes i meget vidtgående samarbejder for at kunne realisere disse. Effektivisering af affaldsopgaverne, der i dag varetages i kommunerne, indgår ikke i de nationale mål. Det gør til gengæld effektivisering af varmeselskaberne. Her har vi vurderet, at der kan skabes yderligere synergier for MDKK Scenario 2 er muligvis heller ikke tilstrækkeligt til at modsvare de samlede mål. De samlede synergier i Scenario 3 uden indregning af de kommunale affaldsopgaver er på MDKK , hvilket med en simpel forholdsregning svarer til % af de MDKK 700, hvorved de nationale målsætninger synes at være nået. PwC, Rambøll, Bech-Bruun 12
Samarbejde: affald og varme foranalyse
www.pwc.dk Samarbejde: affald og varme foranalyse Potentialeafklaring vedrørende fusion og forpligtende samarbejde inden for affald og varme mellem KARA/NOVEREN, VEKS og Vestforbrænding. Indholdsfortegnelse
Læs mereBorgmester John Schmidt Andersen Frederikssund Kommune DATO: 11-05-2015
Borgmester John Schmidt Andersen Frederikssund Kommune DATO: 11-05-2015 /ANALYSE AF POTENTIALET VED ET EVENTUELT TÆTTERE/UDBYGGET SAMARBEJDE MELLEM VEKS, KARA/NOVEREN OG VESTFORBRÆNDING OM AFFALD OG VARME
Læs mereIntroduktion til de forestående udbud og status på indsamling og håndtering af affald i Gladsaxe Kommune
GLADSAXE KOMMUNE Forsyningsafdelingen Bilag 1 - Introduktion NOTAT Dato: 9. maj 2011 Af: Gorm Falk Miljøudvalget 26.05.2011 Sag nr. 38, bilag 1 Introduktion til de forestående udbud og status på indsamling
Læs mereKARA/NOVEREN 2020 STRATEGI
KARA/NOVEREN 2020 STRATEGI GODKENDT AF BESTYRELSEN 30.9.2016 1 Indhold Indledning... 3 Mission - 2016... 5 Vision 2016... 5 Værdier 2007/2016... 6 Optimering og udvikling af drift... 6 Strategiske målsætninger...
Læs mereDrøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien
Teknik og Miljø Veje og Grønne Områder Sagsnr. 204045 Brevid. 1932920 Ref. ANSE Dir. tlf. 46 31 37 88 Anettesej@roskilde.dk Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien 12. august 2014 Den endelig
Læs mereForanalyse samarbejde mellem ni forsyninger Resultater af foranalyse
www.pwc.dk Foranalyse samarbejde mellem ni forsyninger Resultater af foranalyse Orienteringsmøde med borgmestre, økonomiudvalg, selskabsbestyrelser og direktører 5. Revision. Skat. Rådgivning. Agenda 1.
Læs mereBilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model
Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model for ændret affaldsbehandling i Horsens I forbindelse med udarbejdelse af affaldsplan for Horsens Kommune
Læs mereBilag 8. Hovedpunkter i ejeraftalen fra 2012 og de to tillægsaftaler
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT 15. maj 2018 Bilag 8. Hovedpunkter i ejeraftalen fra 2012 og de to tillægsaftaler Sagsnr. 2018-0130766 I følgende skema fremgår de
Læs mereFremtidens forhold mellem kommunen og affaldsselskaberne Disposition Formål med selskabsdannelsen af Odense Renovationsselskab A/S og Odense
Fremtidens forhold mellem kommunen og affaldsselskaberne Disposition Formål med selskabsdannelsen af Odense Renovationsselskab A/S og Odense Vandselskab as 1994 Styringsgrundlaget i 1994 og indtil nu Erfaringer
Læs mereUdvalg Teknik- og Miljøudvalget
REGNSKAB 2014 Udvalg Teknik- og Miljøudvalget Bevillingsområde 10.26. 10.26 Renovation mv. Udvalgets sammenfatning og vurdering I 2014 har der været en stabil bortskaffelse af alle former for affald fra
Læs mereKommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion
Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion 1. Motivation/baggrund for temagruppens arbejde Region Hovedstaden har som politisk målsætning at gøre den regionale energisektor fossilfri i 2035 og tilsvarende
Læs mereÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN
ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet
Læs mereNOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG
NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret
Læs mereSTRATEGI 2024. Der findes ikke affald - kun ressourcer
STRATEGI 2024 Der findes ikke affald - kun ressourcer Juni 2014 Baggrund I perioden frem til 2024 vil der fortsat ske ændringer i samfundets udvikling, herunder i hvordan affalds- og energiopgaver defineres
Læs mere1 Generelt 3. 1.0 Affald mission... 3. 1.1 Affald vision... 3. 1.2 Affald ydre vilkår... 3. 1.3 Investerings- og renoveringsplan for 2015 2024...
Indholdsfortegnelse 1 Generelt 3 1.0 Affald mission... 3 1.1 Affald vision... 3 1.2 Affald ydre vilkår... 3 1.3 Investerings- og renoveringsplan for 2015 2024... 3 1.4 Afskrivninger... 4 1.5 Affald takststruktur...
Læs mereFORSLAG TIL AFFALDSPLAN Bilag 1 Kortlægning af affaldsmængder
FORSLAG TIL AFFALDSPLAN 2019-2030 Bilag 1 Kortlægning af affaldsmængder 1 Indhold 1 Formål og baggrund... 3 2 Datakilder... 3 2.1 Husholdningsaffald... 3 2.2 Erhvervsaffald... 3 2.3 Import og eksport...
Læs mereGrøn omstilling af naturgasområderne
Grøn omstilling af naturgasområderne Ballerup Kommune som Cas e Direktør Søren Krøigaard www.baller up.dk Et bæredygtigt Ballerup KURVEKNÆKKERAFTALE PARTNERSKABSAFTALE El- forbruget i kommunens bygninger
Læs mereFORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, ÅRSMØDE 2018
FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, ÅRSMØDE 2018 BREAKOUT: FORSYNING HVAD ØNSKER DE LOKALE POLITIKKERE, SOM EJERE AF FORSYNINGSSELSKABERNE? V/OLE BONDO CHRISTENSEN, FORMAND VESTFORBRÆNDING OLE BONDO CHRISTENSEN
Læs mereHøring om organiseringen af affaldssektoren Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 EFK Alm.del Bilag 27 Offentligt 11. oktober 2018 Høring om organiseringen af affaldssektoren Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 3 CENTRALE POINTER FOR CIRKULÆR
Læs mere1. Status på genanvendelsesprocenten i Gladsaxe Kommune 2. Madaffald - behandlingskapacitet og behandlingspris 3. Grunde til at indsamle madaffald
Bilag 1: Genanvendelse, miljø og behandling af madaffald Dette bilag beskriver i detaljer: 1. Status på genanvendelsesprocenten i Gladsaxe Kommune 2. Madaffald - behandlingskapacitet og behandlingspris
Læs mereAFFALDSPLAN
AFFALDSPLAN 2019-2030 Bilag 1 Kortlægning af affaldsmængder Ishøj Kommune 1 Indhold 1 Formål og baggrund... 3 2 Datakilder... 3 2.1 Husholdningsaffald... 3 2.2 Erhvervsaffald... 3 2.3 Import og eksport...
Læs mereBilag 6 Baggrund fordele rationaler
Bilag 6 Baggrund fordele rationaler 1.1. Hvorfor en sammenlægning 1.2. Hvad gør vi Beslutningen om indgåelsen af nærværende sammenlægning af nomi, NVR og 4-S i DNS I/S (arbejdstitel for Det Nye Selskab)
Læs mereStruktur og omstilling, der fremmer verdensmål
Struktur og omstilling, der fremmer verdensmål Disposition Min baggrund - Lobbyist Potentialet i fjernvarme Stort ved tværgående samarbejde Politiske implikationer Offentlig planlægning og investering
Læs mereHvordan hjælper forsyningsstrategien på fjernvarmens grønne omstilling?
Hvordan hjælper forsyningsstrategien på fjernvarmens grønne omstilling? Temadag om varmepumper, 29. september 2016 v/ Marie Hindhede, kontorchef, Energistyrelsen Energistyrelsen 30. september 2016 Side
Læs mereVision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus
DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens
Læs mereStatus for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet.
Status for Handleplan for varme- og energiforsyning Roskilde Kommune 2010-2015 Emne/opgave (Aktører og opgavestart) Status pr. 31.12.2011 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Roskilde Kommune vil i
Læs mereAFFALDSPLAN
AFFALDSPLAN 2019-2024 Affaldsplan for Læsø Kommune 2019-2024: Alle kommuner i Danmark skal udarbejde og vedtage en plan for, hvordan affald i kommunen skal håndteres. De kommunale planer for håndtering
Læs mereResume af En effektiv affaldssektor anbefalinger fra arbejdsgruppen om organisering af affaldssektoren
MILJØstyrelsen 14. december 2004 Jord & Affald CFM; MHY Resume af En effektiv affaldssektor anbefalinger fra arbejdsgruppen om organisering af affaldssektoren Baggrunden for arbejdsgruppen gennemgås kort
Læs mere2016 slår alle temperaturrekorder Planeten er ophedet
VEKS strategi 2020 2016 slår alle temperaturrekorder Planeten er ophedet Hvad har vi opnået.. Udviklet og driver i samarbejde med CTR og HOFOR Varmelast.dk, som optimerer den fælles, økonomiske lastfordeling
Læs mereGRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 7.
GRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 7. februar 2017 FJERNVARME = VÆKST Fjernvarmesektoren gennemgår en markant grøn
Læs mereAdministration. Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet.
Administration Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet. Fra strategi til resultater i forsyningssektoren 2 Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt
Læs mere2016 slår alle temperaturrekorder Planeten er ophedet
VEKS strategi 2020 2016 slår alle temperaturrekorder Planeten er ophedet Hvad har vi opnået.. Effektivt og fleksibelt transmissionssystem for 20 distributionsselskaber Forsyner 100-vis af kunder i Køge
Læs mereAFFALDSPLAN Bilag 1 KORTLÆGNING af affaldsmængder
AFFALDSPLAN 2019-2030 Bilag 1 KORTLÆGNING af affaldsmængder 1 Indhold 1 Formål og baggrund...3 2 Datakilder...3 2.1 Husholdningsaffald...3 2.2 Erhvervsaffald...3 2.3 Import og eksport...3 3 Husholdningsaffald...4
Læs mereBUSINESS CASE: BARRIERER FOR UDBYGNING MED FJERNVARME. Beskrivelse af begrænsningerne for udbygning i det storkøbenhavnske fjernvarmenet
BUSINESS CASE: BARRIERER FOR UDBYGNING MED FJERNVARME Beskrivelse af begrænsningerne for udbygning i det storkøbenhavnske fjernvarmenet I Energi på Tværs samarbejder 33 kommuner, 10 forsyningsselskaber
Læs mereGår jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas
Læs mereFOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?
AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,
Læs mereVARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor
VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030
Læs merePå mødet mellem kommunaldirektørerne i ARCs ejerkommuner den 10. juni 2015 drøftedes mulighederne for at bedre ARCs økonomi.
Notat 25-06-2015 Side 1 af 6 Beskrivelse af 4 scenarier På mødet mellem kommunaldirektørerne i ARCs ejerkommuner den 10. juni 2015 drøftedes mulighederne for at bedre ARCs økonomi. Der var blandt deltagerne
Læs mereAftale af 31. august 2012 mellem interessentkommunerne om affaldsforbrændingskapacitet og styrket genanvendelse i I/S Amagerforbrændings opland
Aftale af 31. august 2012 mellem interessentkommunerne om affaldsforbrændingskapacitet og styrket genanvendelse i I/S Amagerforbrændings opland Nærværende aftale indgås mellem ejerkommunerne (interessenterne)
Læs mereAffaldsreformens fase 2 skal give mere miljø og teknologiudvikling i affaldssektoren
Miljøudvalget 2011-12 MIU alm. del Bilag 340 Offentligt 7. oktober 2010 hjo/j.nr. 02.01.0011-12 Affaldsreformens fase 2 skal give mere miljø og teknologiudvikling i affaldssektoren Der har længe været
Læs mereEl- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission
08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.
Læs mereRAMMERNE FOR EN RENSE-KONCERN
Horten Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 J.nr. 156293 RAMMERNE FOR EN RENSE-KONCERN I forbindelse med overvejelserne om at etablere en fælles rense-koncern er rådgiverne
Læs mereRessourcestrategi - Genanvendelse af dagrenovation kan betale sig
Ressourcestrategi - Genanvendelse af dagrenovation kan betale sig Jette Skaarup Justesen Miljøstyrelsen Ressourcestrategien kommer! Strategi for affaldshåndtering den vil komme i høring. Vi har en god
Læs mereNotat. Udkast til høringssvar til Danmark uden affald, Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018, høringsudkast, november 2013
Notat Udkast til høringssvar til Danmark uden affald, Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018, høringsudkast, november 2013 8. januar 2014 Dok.nr.: 2013/0024904-3 Indledningsvist skal Frederiksberg
Læs mereØkonomiske konsekvenser af organisationstilpasninger
2b Dato 16. juni 2011 Initialer Økonomiske konsekvenser af organisationstilpasninger 1.0 Indledning Den 9. juni 2011 forelagde rektor bestyrelsen et forslag til en ny organisation. Den nye organisation
Læs mereDansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013
Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013 Ib Larsen, Energistyrelsen Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Bedre vilkår for danske virksomheder Regeringen vil gøre det mere attraktivt at
Læs mereRessourcestrategien - Hvad er mulighederne for Roskilde Kommune?
Teknik og Miljø Veje og Grønne Områder Sagsnr. 204045 Brevid. 1876724 Ref. ANSE Dir. tlf. 46 31 37 88 Anettesej@roskilde.dk Ressourcestrategien - Hvad er mulighederne for Roskilde Kommune? 24. marts 2014
Læs mereHvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue
Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990
Læs mereHandleplan for implementering af Affaldsplan
Handleplan for implementering af Affaldsplan 2014-2018 25. september 2015 1. Affaldsplan 2014-2018 Kommunalbestyrelsen i Lejre Kommune har godkendt Affaldsplan 2014-2024 den 30. marts 2015. Forinden vedtagelse
Læs mereInden endelig vedtagelse skal planen i offentlig høring i 8 uger. Kommunalbestyrelsen skal vedtage affaldsplanen senest den 1. oktober 2014.
Bilag 1 Rebild Kommunes Affaldsplan 2014-24: udkast til målsætninger og handlingsplaner Affaldsplanen skal udarbejdes i henhold til reglerne i affaldsbekendtgørelsen. Affaldsplanen skal bestå af 3 dele:
Læs mereEnergiplanlægning i Fredensborg og Hørsholm kommuner
Energiplanlægning i Fredensborg og Hørsholm kommuner Nordforbrænding Interessentskab: Allerød, Fredensborg, Helsingør, Hørsholm og Rudersdal kommuner Formål: Affaldsbehandling Fjernvarmeforsyning Relaterede
Læs mereAalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020
Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal
Læs mereNYE HENTEORDNINGER PÅ DJURSLAND?
NYE HENTEORDNINGER PÅ DJURSLAND? STATUS OG MULIGHEDER DEBATOPLÆG Denne folder belyser i kort form affaldsordningerne og genanvendelsen for husholdningerne i den nuværende situation og effekter ved at indføre
Læs mereSilkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk
Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk !!"#$ Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400
Læs mereAnalyse Samarbejdsmuligheder på forsyningsområdet
www.pwc.dk Analyse Samarbejdsmuligheder på forsyningsområdet i Nordsjælland 7. september 2015 Indholdsfortegnelse 1 Introduktion... 4 1.1 Introduktion... 4 2 Opsummering og anbefaling... 6 2.1 Opsummering,
Læs mereNOTAT (PTU) Affald i Stevns Kommune. Maj Affald i Stevns Kommune
NOTAT (PTU) Maj 2015 1 INDLEDNING Stevns Kommune samarbejder med KaraNoveren omkring udvikling af nye affaldsløsninger. Hvordan får vi borgerne i Stevns Kommune til at være mere bevidste omkring affald
Læs mereVi har modtaget følgende uddybende spørgsmål fra direktør Janne Hansen:
Sendt som e-mail Ringsted Forsyning A/S Direktør Janne Hansen 13. august 2014 Beslutning om fusion/samarbejde på forsyningsområdet I forbindelse med Ringsted Byråds behandling af foranalyserapporten Vurdering
Læs merePræsentation af hovedpunkter fra Varmeplan Hovedstaden
Præsentation af hovedpunkter fra Varmeplan MIU møde 19.11.2009 Varmeplan Et sammenhængende analysearbejde En platform for en dialog om udviklingen mellem de enkelte aktører En del af grundlaget for varmeselskabernes
Læs mereIndsatsområder og udviklingstendenser i forsyningssektoren. Forsyningssurvey August 2017
Indsatsområder og udviklingstendenser i forsyningssektoren Forsyningssurvey August 2017 INDHOLD Emne Forord Hovedkonklusioner Undersøgelsesresultater Bilag 2 FORORD Pluss og EY har for andet år gennemført
Læs mereHøringssvar fra KL om meddelelse om cirkulær økonomi og direktiv om revision af målsætninger mv. i diverse affaldsdirektiver
Høringssvar fra KL om meddelelse om cirkulær økonomi og direktiv om revision af målsætninger mv. i diverse affaldsdirektiver KL har modtaget meddelelse om cirkulær økonomi og forslag til direktiv om ændring
Læs mereNotat. Muligheder for skærpelse af genanvendelsesmål og sammenligning med regeringens ressourcestrategi
Notat Muligheder for skærpelse af genanvendelsesmål og sammenligning med regeringens ressourcestrategi 14. oktober 2013 Dok.nr.: 2013/0000200-95 1. Muligheder for skærpelse af genanvendelsesmål Genanvendelsesmål
Læs mereHalmgruppen PERSPEKTIVER PÅ FJERNVARMESEKTOREN. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 18. maj 2017
Halmgruppen PERSPEKTIVER PÅ FJERNVARMESEKTOREN Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kbe@danskfjernvarme.dk 18. maj 2017 SIKKER FORSYNING OGSÅ I 2030 Forsyningen af det moderne samfund med el, gas,
Læs merePolitisk vision for omstilling til vedvarende energi i hovedstadsregionen. Borgermøde i Furesø Kommune d. 15. juni 2015
Politisk vision for omstilling til vedvarende energi i hovedstadsregionen Borgermøde i Furesø Kommune d. 15. juni 2015 Energi på Tværs Formål: Finde svar på, hvordan vi bedst muligt kan bane vejen for
Læs mereNyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer
Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer Chefkonsulent Peter Bach Gastekniske Dage 2017 23. juni 2017 Side 1 Energiselskabernes indsats Side 2 Forbrug og effektiviseringer Store effektiviseringer
Læs mereBilag: Ønsker - til udvidelse/omplacering af driften - budget Brugerfinansierede udgifter. Aalborg Renovation
Driftsønske nr. 1 Aalborg Renovation Sikkerhedskultur på arbejdspladsen 2022 2023 400 300 I 2018 er der registreret 37 arbejdsrelaterede ulykker for medarbejdere i Aalborg Renovation. I 1. kvartal af 2019
Læs mereAFFALDSSTRATEGI December 2003
AFFALDSSTRATEGI December 2003 Forsvarsministeriets Affaldsstrategi FORORD Vi lever i et miljøbevidst samfund i en tid, hvor der konstant arbejdes for en bæredygtig udvikling. Fokus er rettet mod alle dele
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mereRessourcestrategi med. fokus på organisk affald. v/linda Bagge, Miljøstyrelsen
Ressourcestrategi med fokus på organisk affald v/linda Bagge, Miljøstyrelsen Køreplan for et ressourceeffektivt EU fra 2011 - Vision frem til 2050 I 2020 bliver affald forvaltet som en ressource. Affaldet
Læs mereSamfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis
17 10 2016 Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis Analyse af årlig samfundsøkonomisk fjernvarmepris ved konvertering af naturgas til fjernvarme Baggrund og opgave Ea Energianalyse gennemførte
Læs mereNordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg
Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk Energiteknisk Gruppe - IDA Nord - 16. september 2015 Hvem
Læs mereFjernvarmens grønne omstilling i Danmark
Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme
Læs mereAarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne
vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed
Læs mereAmagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING
Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING Hvad er Amagerforbrænding til for? Amagerforbrænding er en integreret del af det kommunale affaldssystem og har til opgave at opfylde og sikre ejernes
Læs mereVirkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.
1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en
Læs mereFJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI
FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED Kim Mortensen Direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 2. marts 2017 FJERNVARME = VÆKST Fjernvarmesektoren
Læs mereOmstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang
Omstillingen af energien i kommunerne Afdelingsleder John Tang Det er varme der efterspørges Fjernvarme kan anvende alle former for varme og brændsler samt levere fleksibilitet Elektricitet (Kraftvarme,
Læs mereOverordnede rammer og politisk fokus for plastgenanvendelse Temamøde om plast, ARGO
29. august Overordnede rammer og politisk fokus for plastgenanvendelse Temamøde om plast, ARGO Affaldsforebyggelse og genbrug Flere drivere for plastpolitikken Den kommunale affaldssektor forfølger de
Læs mereAffaldsplanlægningens retlige hierarki
Affaldsplanlægningens retlige hierarki Specialistadvokat (L) Jacob Brandt 2 Disposition Hvoraf udspringer det retlige grundlag for lægningen, herunder navnlig i lyset af - affaldsdirektivet - miljøbeskyttelsesloven
Læs mereForslag til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om forurenet jord og lov om vandforsyning
Den 30. juni 2006 Forslag til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om forurenet jord og lov om vandforsyning (Ophævelse af adgang til at overføre myndighedskompetence til kommunale fællesskaber)
Læs mereMARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI
MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI Frem mod 2020 er der markante samfundsøkonomiske gevinster ved at udnytte disponibel kapacitet i de danske affaldsenergianlæg. Øget import af affald
Læs mereDANSK FJERNVARME STRATEGI PÅ AFFALDSOMRÅDET. Kim Behnke, vicedirektør
DANSK FJERNVARME STRATEGI PÅ AFFALDSOMRÅDET Kim Behnke, vicedirektør DANSK FJERNVARME OG AFFALDSSEKTOREN Varme fra affaldsforbrændingsanlæg er meget velkommen. Non-profit og prisloft er en nødvendig regulering,
Læs mereEjerstrategi for AVV I/S. Vedtaget 2017 AVV
Ejerstrategi for AVV I/S Vedtaget 2017 AVV Ejerstrategi for AVV Indledning Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S i daglig tale forkortet til AVV er et interessentskab, som ejes af Brønderslev og Hjørring
Læs mereFremtidens varmeforsyning i Høje-Taastrup Kommune. Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup Kommune
Fremtidens varmeforsyning i Høje-Taastrup Kommune Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup Kommune Organisering Milepæle i HTKs varmeforsyning Politisk forankring Koordinere
Læs merePræsentation af Hovedresultater fra Pluss og EY s analyse af prioriteterne i forsyningssektoren
Præsentation af Hovedresultater fra Pluss og EY s analyse af prioriteterne i forsyningssektoren Dansk Affaldsforening 22. marts 2018 Foto: w ww.danskaffaldsforening.dk UNDERSØGELSESDESIGN OG DATAGRUNDLAG
Læs mereDrøftelse af retning for strategisk energiplanlægning i Hvidovre Kommune
Drøftelse af retning for strategisk energiplanlægning i Hvidovre Kommune Agenda 1. 2. 3. 4. 5. 6. Hvorfor strategisk energiplanlægning og hvorfor nu? FN s verdensmål Roadmap for strategisk energiplanlægning
Læs mereDen nationale affaldsplan Hvor langt er vi og hvor skal vi hen?
Den nationale affaldsplan Hvor langt er vi og hvor skal vi hen? Mette Marie Nielsen & Alan Sørensen Miljøstyrelsen De 4 tog - Input til ny affaldsplan Advisory board for CØ EU s CØpakke Evaluering af RS1
Læs mereFJERNVARMESELSKABERNES STRATEGISKE UDFORDRINGER
REGIONALMØDER 2016 FJERNVARMESELSKABERNES STRATEGISKE UDFORDRINGER Uffe Bro Formand Dansk Fjernvarme Marts 2016 Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk INDHOLD Fjernvarmens strategiske
Læs mereInitiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)
N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de
Læs mereBaggrund, Formål og Organisation
Baggrund, Formål og Organisation Om projektet Varmeplan Dansk Design Center 9 juni 2008 Inga Thorup Madsen Disposition Lidt fjernvarmehistorie Status for fjernvarmesystemet i Hovedstadsområdet Om projektet
Læs mereKonkurrenceudsættelse af affaldsforbrændingssektoren
Konkurrenceudsættelse af affaldsforbrændingssektoren Louise Brix, Energistyrelsen Energistyrelsen 2. Februar 2017 Agenda Baggrund Forsyningsstrategi Udspil om Konkurrenceudsættelse af affaldsforbrænding
Læs mereErfaringer med samling af driftsopgaver hos Reno Djurs. v/direktør Morten Therkildsen, Reno Djurs
Erfaringer med samling af driftsopgaver hos Reno Djurs v/direktør Morten Therkildsen, Reno Djurs Reno Djurs den helt korte Kommunalt fællesskab (I/S) 2 interessenter (Norddjurs og Syddjurs); oprindeligt
Læs mereIndsatsområder og udviklingstendenser i forsyningssektoren. Forsyningssurvey August 2018
Indsatsområder og udviklingstendenser i forsyningssektoren Forsyningssurvey August 2018 INDHOLD Emne Forord Hovedkonklusioner Undersøgelsesresultater Bilag 2 FORORD Pluss og EY har for tredje år gennemført
Læs mereStrategisk energiplanlægning for Furesø Kommune. Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg
Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg 1 Disposition for oplæg 1. Indledende om strategisk energiplanlægning & målsætninger
Læs mereSamling af kommunale driftsopgaver på affaldsområdet. Hvad tilbyder AffaldPlus?
Samling af kommunale driftsopgaver på affaldsområdet Hvad tilbyder AffaldPlus? Fællesmøde - 28. november 2014 Hvorfor samle driftsopgaverne Den korte version I alt 422 kg - heraf 295 i henteordning Flowet
Læs mereMiljø- og Energiforvaltningen
- og Energiforvaltningen Drifts- og anlægsramme for - og Energiforvaltningen Beløb i 1.000 kr. Drift 2015 Anlæg 2015 Udgift Indtægt Udgift Indtægt Aalborg Forsyning, Gas 14.401 14.571 Aalborg Forsyning,
Læs mereFremtidens smarte fjernvarme
Fremtidens smarte fjernvarme Omstilling til fossilfri varmeproduktion Aalborg Kommunes strategi for fossilfri varmeproduktion Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk
Læs mereGennemgang af notat om effektivisering udarbejdet af Dansk Affaldsforening
Gennemgang af notat om effektivisering udarbejdet af Dansk Affaldsforening 2. juli 2015 PwC har efter aftale med Dansk affaldsforening, g gennemgået notatet Effektivisering Hvordan sektoren realiserer
Læs mereBestyrelsen skal hermed orienteres om målsætningerne i Ejerstrategi for Hovedstadens Beredskab.
INDSTILLING 10. Ejerstrategi - til efterretning Bestyrelsen skal hermed orienteres om målsætningerne i Ejerstrategi for Hovedstadens Beredskab. Indstilling Det indstilles, at bestyrelsen tager forslag
Læs mereMiljø-, Teknik- og Erhvervsudvalget - Drift
MTE 1 - Servicetilpasning grønne områder Omkostningsreduktioner Udgifter -1.000-1.000-1.000-1.000 Netto -1.000-1.000-1.000-1.000 Ved at sænke frekvensen i plejen og renholdelsen af rabatarealer, de kommunale
Læs mereHvem er vi? Holbæk Lejre Roskilde Vand. Spildevand. Varme. Affald
Om Fors A/S 1 Hvem er vi? 2 Hvem er vi? Holbæk Lejre Roskilde Vand Spildevand Varme Affald 3 Hvem er vi? Koncernen Omsætning: kr. 663,7 mio. Årlige investeringer: kr. 351,7 mio. Indbyggere i vores område:
Læs mere