Tema: Uddannelse RAPPORT ARBEJDS MARKEDS. Dansk Arbejdsgiverforening

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tema: Uddannelse RAPPORT ARBEJDS MARKEDS. Dansk Arbejdsgiverforening"

Transkript

1 Tema: Uddannelse ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Dansk Arbejdsgiverforening

2 Arbejdsmarkedsrapport 2004 Dansk Arbejdsgiverforening Dansk Arbejdsgiverforening (DA) består af 13 arbejdsgiverorganisationer inden for industri, handel, transport, service og byggeri. DA's formål er som hovedorganisation at koordinere overenskomstforhandlinger og varetage medlemsorganisationernes interesser i forhold til det politiske system. Ansvarsh. red. Christina Bjørnbak Hallstein Grafisk design: Ole Leif Produktion: DA Forlag Tryk: Schultz Grafisk DA-varenr.: Udgivet: November 2004 ISBN:

3 20 04 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Uddannelse af voksne ressourcer og resultater 4.1 Indledning og sammenfatning... side Udgifter til voksen- og efteruddannelse... side Formel voksen- og efteruddannelse... side Betydning for kvalifikationerne... side Effekt af voksen- og efteruddannelse side 147 Appendiks: 4.1 Offentlig voksenuddannelse og forsørgelse... side 150

4 4.1 Indledning og sammenfatning Virksomhederne betaler 22 mia. kr. Uddannelse af voksne prioriteres højt i Danmark. Der bruges omkring 36 mia. kr. om året på voksen- og efteruddannelse. Heraf bidrager private og offentlige virksomheder med 22 mia. kr. Private virksomheder bruger tre pct. af deres arbejdsomkostninger på at uddanne deres medarbejdere. Dermed bruger danske virksomheder væsentligt mere end virksomheder i andre lande. De fleste uddanner sig i betalt arbejdstid Offentlige udgifter udgør 14 mia. kr. 36 pct. af driftsudgifterne til formel erhvervskompetence Virksomhedernes engagement afspejler sig også i, at hovedparten af uddannelsen sker i arbejdstiden. 85 pct. af de beskæftigede, der deltog i voksen- og efteruddannelse med et erhvervsmæssigt sigte i 2003, gennemførte uddannelsen helt eller delvist i arbejdstiden. Også de offentlige udgifter ligger højere end i andre lande. Det kan i nogen grad skyldes, at der bruges mange midler til forsørgelse under uddannelse. De offentlige udgifter til voksen- og efteruddannelse udgjorde 14 mia. kr. i Heraf gik seks mia. kr. til drift og godt otte mia. kr. til at forsørge deltagerne, mens de var under uddannelse primært til ledige og revalidender. En stor del af de offentlige udgifter til drift har kun i mindre omfang et egentligt erhvervsmæssigt sigte. I 2002 blev 26 pct. af de samlede offentlige driftsudgifter for eksempel anvendt på folkeoplysning, mens 36 pct. blev anvendt på direkte formel erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Manglende færdigheder fra folkeskolen bliver i nogen grad overvæltet i udgifterne til formel voksen- og efteruddannelse. Godt 20 pct. af årseleverne i voksen- og efteruddannelse fik undervisning på grundskoleniveau, og unge under tyve år deltager i højere grad i almen voksenuddannelse end andre aldersgrupper. 123

5 Optimal ressourceanvendelse kræver viden om effekter På trods af de mange offentlige ressourcer, der bruges på voksen- og efteruddannelse, er der kun lidt viden om, hvordan indsatsen virker. En analyse tyder på, at der er en lille positiv effekt af formel erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse på beskæftigelsen. En optimal udnyttelse af den store offentlige investering i voksen- og efteruddannelse forudsætter større viden om effekterne. 124

6 4.2 Udgifter til voksen- og efteruddannelse 36 mia. kr. til voksen- og efteruddannelse De samlede udgifter til voksen- og efteruddannelse udgjorde 36 mia. kr. i 2002 svarende til 2,7 pct. af BNP. Private og offentlige virksomheder betalte 22 mia. kr., mens de offentlige udgifter udgjorde 14 mia. kr., jf. tabel 4.1. Tabel 4.1 Hvem betaler for voksen- og efteruddannelse 2002 Mia. kr. Virksomheder 22 Private 15 Offentlige 7 Offentlige udgifter 14 Egenbetaling fra deltagere? I alt 36 ANM.: Private virksomheders udgifter svarer til 3 pct. af de samlede arbejdsomkostninger, jf. CVTS2-undersøgelsen fra Eurostat. Det er antaget, at omkostningerne i pct. af lønsummen er uændret fra 1999 til Det er også antaget, at offentlige virksomheder anvender samme andel af arbejdsomkostningerne til voksen- og efteruddannelse som de private virksomheder. De offentlige udgifter er undervurderet, idet det ikke er muligt at opgøre driftsudgifterne til voksne, som deltager i det ordinære uddannelsessystem, jf. boks 4.3. KILDE: Undervisningsministeriet (2003a), Eurostat (2002), Finanslov 2004, Danmarks Statistik og egne beregninger. Det er ikke umiddelbart muligt at opgøre de udgifter, som afholdes af deltagerne selv. Over 1 mio. voksenog efteruddannelsesforløb De høje udgifter afspejler en betydelig aktivitet. Hvert år gennemføres over en mio. voksen- og efteruddannelsesforløb, jf. boks

7 Boks 4.1 Afgrænsning af voksen- og efteruddannelse Voksen- og efteruddannelse omfatter den voksne befolknings deltagelse i uddannelse i privat eller offentligt regi, dvs. både efteruddannelse for beskæftigede, ledige og revalidender m.v. Der er tale om en bred vifte af forskellige tilbud, herunder formelle og ikke formelle kurser i offentligt regi, ordinær uddannelse via arbejdsmarkedsordninger, private kurser, folkeoplysning på aftenskoler, dag- og folkehøjskoler og intern uddannelse på den enkelte virksomhed. Der afholdes hvert år over formelle voksen- og efteruddannelsesforløb i offentligt regi og omkring forløb i privat regi, jf. Danmarks Statistik (2004a). Hertil kommer uddannelsesforløb som led i folkeoplysning, interne forløb på virksomhederne og voksnes deltagelse i ordinære uddannelsesforløb. Samlet set over en million uddannelsesforløb. Uddannelse og kompetenceudvikling, der sker som et naturligt led i det daglige arbejde f.eks. gennem sidemandsoplæring, jobrotation m.v., er ikke medtaget. Private virksomheders udgifter Danske virksomheder betaler mere end udenlandske I Danmark betaler private virksomheder mere til voksen- og efteruddannelse end virksomheder i andre lande. I 1999 udgjorde danske virksomheders udgifter tre pct. af de samlede arbejdsomkostninger. De danske virksomheder lå dermed i top, jf. figur

8 Figur 4.1 Virksomheders udgifter til voksenuddannelse Andel af de samlede arbejdsomkostninger i private virksomheder, pct., ,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Grækenland Portugal Østrig Spanien Tyskland Belgien Italien Luxembourg Norge EU-15, gns. Finland Frankrig Irland Holland Sverige Danmark 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 ANM.: Omkostninger til voksen- og efteruddannelse omfatter deltagergebyrer, kursusafgifter, befordring, løn under uddannelse fratrukket evt. refusioner, bidrag til kollektive fonde, lønomkostninger til HR-ansatte på virksomheden, udstyr m.v. KILDE: Eurostat (2002). Øget medfinansiering fra virksomhederne siden 1999 Siden 1999 er danske virksomheders lovbestemte udgifter til voksen- og efteruddannelse steget. Private virksomheder har således fra 2004 bidraget til finansieringen af godtgørelse under beskæftigedes erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse. Samtidig er brugerbetaling fra 2002 blevet mere udbredt. Disse ændringer har isoleret set øget virksomhedernes omkostninger med 1,2 mia. kr., jf. Undervisningsministeriet (2004). Virksomhedernes aftalebestemte udgifter er også steget. På DA/LO-området betaler arbejdsgiveren fuld løn i op til to uger under uddannelse, som er relevant for virksomheden. Ved overenskomstfornyelsen i 2004 fik medarbejdere i de fleste overenskomster ret til uddannelse i op til to ugers varighed ved afskedigelse, jf. boks

9 Boks 4.2 Kompetenceudvikling i overenskomsterne Alle større brancheoverenskomster på DA/LO-området har bestemmelser om kompetenceudvikling. Hermed er mere end 90 pct. af de overenskomstdækkede medarbejdere på DA/LO-området omfattet af bestemmelser om kompetenceudvikling. Generelt har medarbejdere med 9 måneders anciennitet mulighed for 1-2 ugers virksomhedsrelevant kompetenceudvikling om året med fuld løn. Formålet med kompetenceudvikling er typisk at øge den enkelte medarbejders kvalifikationer og forbedre virksomhedens konkurrenceevne. Kompetenceudvikling kan bl.a. bestå af virksomhedsintern og ekstern efteruddannelse, jobudvikling, læring-på-jobbet. Som hovedregel anbefales, at kompetenceudvikling i virksomhederne sker på grundlag af en systematisk planlægning forankret i Samarbejdsudvalget eller et særligt uddannelsesudvalg. Ved overenskomstfornyelsen i 2004 fik medarbejdere i de fleste overenskomster ret til uddannelse i op til to ugers varighed ved afskedigelse. 85 pct. uddanner sig i arbejdstiden Virksomhedernes engagement afspejler sig i, at hovedparten af den erhvervsrettede uddannelse foregår i arbejdstiden. Blandt beskæftigede, der deltog i voksen- og efteruddannelse med et erhvervsrettet sigte, angav 76 pct., at hele uddannelsen lå i arbejdstiden. Hertil kommer ni pct., hvor noget af uddannelsen lå i arbejdstiden, jf. tabel

10 Tabel 4.2 Voksen- og efteruddannelse i arbejdstiden Pct. beskæftigede, 2003 Formål med uddannelse Erhvervsrettet Personligt/ socialt I betalt arbejdstid 76 3 Både i og uden for arbejdstid 9 2 Uden for betalt arbejdstid I alt ANM.: Baseret på interview af beskæftigede, der har deltaget i voksen- og efteruddannelse inden for de sidste 4 uger. Ved deltagelse tænkes på kurser, som har krævet tilmelding. Det er eksempelvis AMU-kurser, VUC-kurser, kurser på arbejdspladsen, konferencer, seminar, højskole, aftenskole m.v. KILDE: Danmarks Statistik (Arbejdskraftundersøgelse 2003). Offentlige udgifter til voksen- og efteruddannelse Danske udgifter til voksenuddannelse er de højeste i EU De offentlige udgifter til voksen- og efteruddannelse er højere i Danmark end i andre lande. I 2000 udgjorde de offentlige udgifter 0,86 pct. af BNP. Det er mere end dobbelt så meget som i de lande, vi normalt sammenligner os med, jf. figur 4.2. Figur 4.2 Offentlige udgifter til voksenuddannelse 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0,0 Offentlige udgifter til voksen- og efteruddannelse, pct. af BNP, 2000 Danmark Holland Tyskland Belgien Finland Sverige Frankrig Spanien Østrig Grækenland Irland Portugal New Zealand Schweiz Ungarn Italien Norge Slovakiet Australien USA 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0,0 ANM.: Drifts- og forsørgelsesudgifterne er opgjort efter Undervisningsministeriets metode, jf. boks 4.3. KILDE: OECD (2003a). 129

11 Forskellen kan i nogen grad skyldes, at Danmark bruger relativt mange midler på forsørgelse under uddannelse. Uddannelsesgodtgørelse til ledige udgjorde f.eks. en fjerdedel af de samlede udgifter til voksen- og efteruddannelse, jf. nedenfor. Relativt høje offentlige udgifter til voksen- og efteruddannelse er en naturlig konsekvens af den høje danske jobmobilitet. Stor offentlig medfinansiering vigtig ved høj mobilitet Offentlige udgifter udgør 14 mia. kr. Hvert år skifter en tredjedel af alle danske lønmodtagere job. Det er oftere end i andre lande og udtryk for det danske arbejdsmarkeds fleksibilitet og omstillingsevne. Den høje mobilitet betyder imidlertid også, at den enkelte arbejdsgiver ikke altid kan regne med at få glæde af medarbejdernes efteruddannelse. For at give et tilstrækkeligt incitament til efteruddannelse er det derfor naturligt med offentlig medfinansiering. Jo større mobilitet desto større medfinansiering, jf. OECD (1994). I 2002 udgjorde de samlede offentlige udgifter til voksen- og efteruddannelse 14 mia. kr., heraf gik seks mia. kr. til drift, mens godt otte mia. kr. gik til at forsørge deltagerne, mens de var under uddannelsen, jf. figur

12 Figur 4.3 Offentlige udgifter til drift og forsørgelse Offentlige udgifter til voksen- og efteruddannelse, mia. kr., 2002-priser Driftsudgifter Forsørgelse ANM.: Voksenlærlingeordningen indgår siden oprettelsen i Udgiftstallene tager højde for finansieringsomlægningen med virkning fra 2000, der indebar, at udgifter i forbindelse med lediges deltagelse i uddannelse (med undtagelse af 6-ugers selvvalgt uddannelse for forsikrede ledige) finansieres af AF og kommunerne. Opgørelsesmetoden fremgår af boks 4.3. KILDE: Undervisningsministeriet (2003a), finanslove og egne beregninger. Offentlige udgifter er reduceret siden 1998 Efter en periode med voksende offentlige udgifter til voksenog efteruddannelse skete der en opbremsning i slutningen af 1990 erne, og udgifterne er siden faldet med 20 pct. Faldet skyldes færre i uddannelsesaktivering bl.a. som følge af et ønske om at dæmpe aktiviteten på grund af det tiltagende pres på arbejdsmarkedet. I 1999 blev indført tilskudslofter på en række uddannelsesområder. En række undersøgelser tydede desuden på utilstrækkelige effekter af uddannelsesaktivering, jf. Finansministeriet (1999a). 131

13 Boks 4.3 Offentlige udgifter til voksen- og efteruddannelse Der findes ikke en entydig afgrænsning af udgifterne til voksen- og efteruddannelse. Danmarks Statistik opgør de samlede offentlige udgifter til 16,3 mia. kr. i I denne opgørelse indgår drifts- og godtgørelsesudgifter under aktiv arbejdsmarkedspolitik og dermed også udgifterne til en række aktiveringsinstrumenter som aktiv jobsøgning, der ikke normalt henregnes under voksen- og efteruddannelse. Danmarks Statistik medtager desuden udgifter til kontanthjælp og revalideringsydelser og dermed også de forsørgelsesudgifter, der ikke udbetales i forbindelse med uddannelse. Undervisningsministeriet anvender en mere snæver afgrænsning og udelader blandt andet helt udgifter til uddannelse af kontanthjælpsmodtagere og revalidender. Ifølge denne opgørelse udgjorde de samlede offentlige udgifter til voksen- og efteruddannelse 11,6 mia. kr. i Dansk Arbejdsgiverforening anvender Undervisningsministeriets afgrænsning med følgende modifikationer: I driftsudgifterne inkluderes udgifterne til folkeuniversiteterne, mens der ses bort fra specialundervisning for voksne, fordi denne primært retter sig mod handicappede. I forsørgelsesudgifterne inkluderes udgifter ved uddannelse af kontanthjælpsmodtagere og revalidender samt udgifterne til voksenlærlinge. Opgjort på denne måde udgør de samlede udgifter til voksen- og efteruddannelse 14,4 mia. kr. i Ingen af de tre opgørelsesmetoder er imidlertid i stand til at medtage den del af driftsudgifterne i det ordinære uddannelsessystem, som vedrører voksne i uddannelse via det social- og arbejdsmarkedspolitiske system. 26 pct. af driftsudgifterne går til folkeoplysning Mange offentlige ressourcer bruges på voksen- og efteruddannelse, der kun i mindre omfang understøtter et egentligt erhvervsmæssigt sigte. I 2002 blev 26 pct. af de samlede offentlige driftsudgifter anvendt på folkeoplysning, mens 36 pct. af driftsudgifterne blev anvendt direkte på formel erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. tabel

14 Tabel 4.3 Offentlige udgifter til driften 2002 mio. kr. Pct. Formel voksen- og efteruddannelse Erhvervsrettet: EUD-enkeltfag, videregående voksenuddannelse, diplomkurser Arbejdsmarkedsuddannelser Øvrige, søfart m.v Almen: Almen voksenuddannelse og hfenkeltfag Forberedende voksenundervisning 43 1 Ikke-formel voksen- og efteruddannelse Folkeoplysning: Daghøjskoler Folkehøjskoler Aftenskoler Husholdnings- og håndarbejdsskoler 81 1 Folkeuniversiteter 26 0 Dansk som andetsprog I alt ANM.: Eksklusive voksnes deltagelse i ordinære uddannelsesforløb, idet det ikke er muligt at afgrænse denne udgift, jf. boks 4.3. Formelle voksen- og efteruddannelser er uddannelser, der er anerkendt i det formelle uddannelsessystem, jf. appendiks 4.1. Udgiften vedr. daghøjskoler er fra 2001, idet der kun er foretaget en udgiftsopgørelse indtil 1/7 2002, hvorefter daghøjskolerne blev overført til kommunerne. Udgift vedr. aftenskoler er fra 1999, hvorfra der ikke længere er indberettet udgifter. Driftsudgiften til almen voksen- og efteruddannelse er amternes nettodriftsudgift. Tages højde for finansieringsomlægningen ( jf. figuranmærkning til figur 4.3) er den samlede offentlige driftsudgift til almen voksen- og efteruddannelse 1,2-1,3 mia. kr. KILDE: Undervisningsministeriet (2003a) og Finanslov

15 Driftsudgifterne indeholder ikke ordinær uddannelse De offentlige udgifter til drift er eksklusive udgifterne til voksnes deltagelse i ordinære uddannelsesforløb, idet det ikke er muligt at afgrænse denne udgift. Eksempelvis indgår driftsudgifterne til revalidender i ordinære uddannelsesforløb ikke, hvorimod revalideringsydelsen indgår i de offentlige udgifter til at forsørge deltagere i voksen- og efteruddannelse. 22 pct. af udgifterne til forsørgelse går til beskæftigede Betydelige ressourcer bruges også til forsørgelse. Af de samlede udgifter til forsørgelse på 8,5 mia. kr. i 2002 blev 78 pct. brugt til uddannelsesgodtgørelse til ledige, særlig tilrettelagt uddannelsesforløb og revalideringsydelse, jf. tabel 4.4. Tabel 4.4 Offentlige udgifter til forsørgelse 2002 Mio. kr. Pct. VEU- godtgørelse Voksenlærlinge (tilskud til uddannelsesaftaler) 243 Voksen- og efteruddannelsesstøtte Uddannelsesgodtgørelse til ledige Kontanthjælp (særligt tilrettelagt uddannelsesforløb) 291 Revalideringsydelse I alt ANM.: Voksen- og efteruddannelsesstøtte omfatter Statens Voksen- og efteruddannelsesstøtte (SVU) og Voksen- og efteruddannelsesstøtte (VUS), hvor sidstnævnte er under udfasning. Uddannelsesgodtgørelse til ledige indeholder også udgifter til uddannelsesorlov på 11 mio. kr., som er under udfasning, jf. appendiks 4.1. KILDE: Undervisningsministeriet (2003a), Finanslov 2004, Danmarks Statistik og egne beregninger

16 4.3 Formel voksen- og efteruddannelse helårselever i formel voksen- og efteruddannelse En del af voksen- og efteruddannelsen i offentligt regi kan føre til formel erhvervs- eller studiekompetence. Der er tale om en bred vifte af forskellige tilbud, jf. boks 4.4. I 2002 deltog helårselever i formel voksen- og efteruddannelse, som er erhvervsrettet eller almen. Heraf kom helårselever fra beskæftigelse, fra ledighed, mens helårselever ikke indgik i arbejdsstyrken, jf. tabel 4.5. Tabel 4.5 Voksen- og efteruddannelse i offentligt regi helårselever, 2002 Beskæftigede Ledige og aktiverede Uden for arbejdsstyrken I alt Formel voksen- og efteruddannelse Ikke-formel voksen- og efteruddannelse (kun dag- og folkehøjskoler) Anden uddannelse til voksne, herunder ordinær uddannelse? ? I alt 26+? ? ANM.: Statistikken over deltagere i voksen- og efteruddannelse er ufuldstændig, hvilket bl.a. indebærer, at formel voksen- og efteruddannelse ikke medtager diplom og masteruddannelse, og at ikke-formel voksen- og efteruddannelse alene omfatter dag- og folkehøjskoler. Anden uddannelse til voksne omfatter blandt andet ledige og revalidenders deltagelse i ordinær uddannelse, hvor deltagelse sker via en arbejdsmarkedspolitisk ordning. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik, Undervisningsministeriet (2003a) og egne beregninger. 135

17 Det formelle voksen- og efteruddannelsessystem bruges kun i mindre grad i forbindelse med aktivering af ledige. I 2002 var der helårsmodtagere i uddannelsesaktivering, heraf deltog blot i formel voksen- og efteruddannelse. Hertil kommer helårsmodtagere uden for arbejdsstyrken primært revalidender, jf. tabel 4.5. Der var således flere voksne, der deltog i voksen- og efteruddannelse via det social- og arbejdsmarkedspolitiske system og under folkeoplysningsloven end i det formelle voksen- og efteruddannelsessystem. I resten af kapitlet fokuseres udelukkende på formel voksenog efteruddannelse i offentligt regi, der er anerkendt i det formelle uddannelsessystem, jf. boks

18 Boks 4.4 Formel voksen- og efteruddannelse i offentligt regi Formelle voksen- og efteruddannelser er uddannelser, der er anerkendt og meritgivende i det formelle uddannelsessystem. Erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse: Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) er korte uddannelser af typisk få dages varighed til og med niveauet for erhvervsuddannelse. Uddannelsernes mål og rammer er beskrevet i cirka 140 kompetencebeskrivelser. Erhvervsuddannelse (EUD-enkeltfag) er fag eller moduler fra ordinære erhvervsuddannelser. Videregående voksenuddannelse (VVU) består af uddannelse på niveau med kort videregående uddannelse. Almen voksen- og efteruddannelse: Forberedende voksenundervisning (FVU) består af læsning og matematik, der er forberedende undervisning til folkeskolens afsluttende klassetrin. Almen voksenuddannelse (AVU) består af et bredt udbud af almene fag (dansk, matematik, psykologi, samarbejde og kommunikation m.fl.), der niveaumæssigt svarer til grundskolens 9. eller 10. klasse. Højere forberedelseseksamen (hf) er enkeltfagsundervisning på gymnasialt niveau. Erhvervsgymnasiale enkeltfag på niveau med højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx). 137

19 Deltagere i formel voksen- og efteruddannelse Tre ud af fire i voksenuddannelse er beskæftigede Tre ud af fire, der deltog i formel voksen- og efteruddannelse i offentligt regi, var beskæftigede i Det er lidt færre end andelen af beskæftigede i den erhvervsaktive alder generelt, jf. figur 4.4. Figur 4.4 Deltagere i formel voksen- og efteruddannelse Andel, pct., 2002 Deltagere i formel voksen- og efteruddannelse Befolkning (16-66-årige) Beskæftigede Ledige og aktiverede Udenfor arbejdsstyrken ANM.: Arbejdsmarkedsstatus opgjort i november 2001 for både deltagerne i formel voksen- og efteruddannelse og befolkningen ekskl. uddannelsessøgende i alderen år. KILDE: Specialkørsler fra Danmarks Statistik. Relativt flere deltagere er ledige Én ud af ti deltagere var ledige eller i aktivering før kursusstart i Dette var lidt flere set i forhold til andelen af ledige og aktiverede i de erhvervsaktive aldre generelt. Såfremt opgørelsen også omfattede folkeoplysning, ville ledige, aktiverede og personer uden for arbejdsstyrken trække på den samlede voksen- og efteruddannelse i endnu højere grad. Beskæftigede deltager i overvejende grad i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Således deltog tre ud af fire af de beskæftigede i formel voksen- og efteruddannelse på erhvervsrettede kurser og én ud af fire i almene kurser i 2002, jf. tabel

20 Tabel 4.6 Formel voksen- og efteruddannelse i offentligt regi Helårselever, pct., 2002 Arbejdsmarkedsstatus før kursus Beskæftigede Ledige og aktiverede Uden for arbejdsstyrken I alt Erhvervsrettede kurser Arbejdsmarkedsuddannelser Erhvervsuddannelser (enkeltfag) Videregående voksenuddannelse Almene kurser Forberedende og almen voksenudd Højere forberedelseseksamen Erhvervsgymnasial (enkeltfag) I alt personer ANM.: Deltagernes arbejdsmarkedsstatus er opgjort i november 2001 (RAS). Ledige og aktiverede omfatter personer, som forud for uddannelsen var ledige, i jobtræning, individuel jobtræning, puljejob, servicejob, særligt tilrettelagt uddannelse m.v. Personer uden for arbejdsstyrken omfatter blandt andet personer på efterløn, overgangsydelse m.v. Se anmærkning til tabel 4.5. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik (RAS, Kursister ved voksen- og efteruddannelse). Personer, som før kursusstart enten var ledige, aktiverede eller uden for arbejdsstyrken, deltog derimod hovedsageligt i almen voksen- og efteruddannelse. Personlige årsager bag kurser for personer ej i arbejde Når deltagerne spørges om årsagen til voksen- og efteruddannelse, deltog fire ud af fem personer uden for arbejdsstyrken af personlige/sociale årsager i To ud tre beskæftigede deltog derimod af erhvervsrettede årsager, jf. tabel

21 Tabel 4.7 Årsager til voksen- og efteruddannelse Andel deltagere, pct., 2003 Beskæftigede Ledige Uden for arbejdsstyrken Erhvervsrettede årsager Personlige/sociale årsager I alt ANM.: Indeholder ikke kun formel voksen- og efteruddannelse i offentligt regi, men eksempelvis også kurser på arbejdspladsen, konferencer, seminar, højskole, aftenskole m.v. Se anmærkning til tabel 4.2. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik (Arbejdskraftundersøgelse 2003). Voksen- og efteruddannelse uafhængig af alder Personer over 50 år deltager i stort set samme omfang i voksen- og efteruddannelse som øvrige aldersgrupper på arbejdsmarkedet. Hver tiende beskæftiget over 50 år har således inden for de sidste fire uger deltaget i voksen- og efteruddannelse, jf. figur 4.5. Figur 4.5 Voksen- og efteruddannelse og alder Andel af aldersgruppen i voksenuddannelse inden for de sidste 4 uger, pct., år år år ANM.: Se anmærkning til tabel 4.2. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik (Arbejdskraftundersøgelse 2002). 140

22 Varigheden af efteruddannelsen falder en smule med alderen. For godt 60 pct. af årige, der deltager i efteruddannelse, er varigheden under en uge, mens det for årige er knap 70 pct. Indvandrere i almen voksen- og efteruddannelse Indvandrere deltager dobbelt så meget på almene kurser Indvandrere deltager i formel voksen- og efteruddannelse i samme omfang som den øvrige befolkning. Indvandrere tager dog i langt højere grad almene kurser end erhvervsrettede kurser. Blandt indvandrere var andelen på almen voksen- og efteruddannelse knap dobbelt så høj i 2002 i forhold til den øvrige befolkning, jf. figur 4.6. Figur 4.6 Formel voksenuddannelse og herkomst Helårselever pr personer, 2002 Indvandrere Dansk oprindelse og efterkommere Erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse Almen voksen- og efteruddannelse Voksen- og efteruddannelse i alt ANM.: Danskundervisning for indvandrere indgår ikke. KILDE: Danmarks Statistik. Forklaringen skal formentlig søges i indvandreres særlige behov for at tilegne sig almene kvalifikationer som f.eks. danskundervisning. 141

23 Hver tredje deltager har alene grundskole 4.4 Betydning for kvalifikationerne I 2002 havde én ud af tre deltagere i formel voksen- og efteruddannelse alene gennemført grundskolen. Og knap 10 pct. havde højest gennemført en gymnasial uddannelse. Personer, der højest har fuldført grundskolen eller gymnasial uddannelse, udgjorde samme andel af deltagerne i formel voksen- og efteruddannelse som deres andel af befolkningen i 2002, jf. figur 4.7. Figur 4.7 Deltagelse og uddannelsesbaggrund Pct., 2002 Deltagernes uddannelsesbaggrund Befolkningens uddannelsesbaggrund Grundskole Gymnasial uddannelse Erhvervsuddannelse Videregående uddannelse ANM.: Befolkningen er i alderen år. KILDE: Danmarks Statistik. Relativt flere deltagere med erhvervsuddannelse og færre med videregående uddannelse Personer med en erhvervsuddannelse deltager derimod i højere grad i formel voksen- og efteruddannelse set i forhold til gruppens andel af befolkningen. Det modsatte gjorde sig gældende for personer med en videregående uddannelse, som udgjorde 13 pct. af deltagerne. Der er dog tale om en undervurdering, da diplom- og masteruddannelserne ikke indgår. 142

24 Sigtet med kurser: Opbygning, vedligehold, reparation? Bidrag fra formel voksen- og efteruddannelse Formel voksen- og efteruddannelse kan bidrage til at opbygge eller vedligeholde deltagernes kvalifikationer. Voksen- og efteruddannelse kan desuden reparere på manglende almene kvalifikationer, som deltagerne ikke i tilstrækkeligt omfang har erhvervet i grundskolen. Det kan være svært at bestemme, om formel voksen- og efteruddannelse opbygger, vedligeholder eller reparerer deltagernes kvalifikationer. I denne analyse er det lagt til grund, at voksen- og efteruddannelse opbygger deltagernes kvalifikationer, når uddannelsen er på et højere fagligt niveau end deltagerens hidtidige uddannelsesniveau, eller når uddannelsen supplerer deltagerens uddannelse. Et eksempel kunne være studenter, som deltager i en arbejdsmarkedsuddannelse, som supplerer deres kvalifikationer. Vedligeholdelse af deltagernes kvalifikationer består af uddannelse på samme formelle niveau som deltagerens hidtidige højeste fuldførte uddannelse. Et eksempel kunne være erhvervsuddannede, som deltager i en arbejdsmarkedsuddannelse. Reparation af deltagernes kvalifikationer består hovedsageligt af uddannelse på et formelt lavere niveau end deltagerens højeste fuldførte uddannelse. Halvdelen af aktiviteten er kvalifikationsopbyggende Godt halvdelen af den samlede aktivitet kan betegnes som kvalifikationsopbygning, mens 35 pct. af aktiviteten vedligeholder deltagernes kvalifikationer. Den resterende aktivitet på 13 pct. anvendes til at reparere kvalifikationer hos deltagerne, jf. figur

25 Figur 4.8 Bidrag fra formel voksen- og efteruddannelse Fordeling af formel voksenuddannelse ift. deltagernes højeste udd., pct., Opbyggende Vedligeholdende Reparation 0 ANM.: Se tabel 4.8. KILDE: Danmarks Statistik og egne beregninger. Flere kvalifikationer tilegnes på AMU og hf-enkeltfag En stor del af den opbyggende formelle voksen- og efteruddannelse foregår på arbejdsmarkedsuddannelserne, hfenkeltfag og på videregående voksenuddannelse, jf. tabel

26 Tabel 4.8 Formel voksen- og efteruddannelse og uddannelsesbaggrund Årselever fordelt efter aktivitet og højeste fuldførte uddannelse, pct., 2002 Elevernes uddannelsesbaggrund forud for kurset Grundskole Gymnasial udd. Erhvervsudd. Videregående udd. I alt Almen Forberedende voksenudd. 0,7 0,1 0,2 0,1 1,1 Almen voksenudd. 9,5 1,0 6,0 2,2 18,7 Hf-enkeltfag 9,1 2,0 3,8 2,3 17,2 Erhvervsgymnasial enkeltfag 0,2 0,3 0,4 0,4 1,3 Erhvervsrettet Arbejdsmarkedsudd. 10,3 1,6 18,0 2,1 32,0 Erhvervsudd. (enkeltfag) 2,7 1,0 5,2 3,8 12,7 Videregående voksenudd. 2,1 3,0 8,4 3,6 17,1 Kursusaktivitet i alt 34,6 8,9 42,1 14,4 100 ANM.: = Opbyggende, = Vedligeholdende og = Reparation KILDE: Danmarks Statistik. En stor del af vedligeholdelsen er almen voksenuddannelse Reparation af manglende kvalifikationer fra grundskolen Den vedligeholdende aktivitet består i stor udstrækning af erhvervsuddannedes deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelserne og på erhvervsfaglige enkeltfag, men også af almen voksenuddannelse for personer kun med grundskolen, som udgør 9½ pct. af den samlede aktivitet. Sidstnævnte kan dog snarere ses som reparation af manglende kvalifikationer fra grundskolen, idet en stor del af den almene voksenuddannelse modtages af unge allerede få år efter afslutning af folkeskolen. En OECD-analyse viser, at knap 20 pct. forlader folkeskolen med så ringe læseevner, at de reelt er afskåret fra at komme videre i det ordinære uddannelsessystem, jf. kapitel

27 Unge under tyve år deltog således i højere grad i almen voksenuddannelse end andre aldersgrupper i Det er uanset herkomst, jf. figur 4.9. Figur 4.9 Deltagere i almen voksenuddannelse Årselever pr personer, 2002 Indvandrere Dansk oprindelse og efterkommere år år år år år 60 år og derover Alder ANM.: unge under 20 år med dansk oprindelse og efterkommere deltog i almen voksenuddannelse (AVU) i KILDE: Danmarks Statistik. 0 Blandt personer over 50 år er der ikke nødvendigvis tale om reparation af manglende almene kvalifikationer, da en stor gruppe blandt dem, der har grundskolen som højeste fuldførte uddannelse, blot har gået syv år i skole. 146

28 4.5 Effekt af voksen- og efteruddannelse Kun begrænset viden om effekt af voksenuddannelse Trods de mange offentlige ressourcer, der bruges på voksenog efteruddannelse, er der kun lidt viden om, hvilket afkast indsatsen har for den enkelte, for virksomhederne og for samfundet. Beskæftigede, der deltager i formel erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse i offentligt regi, fastholder i lidt højere grad tilknytningen til arbejdsmarkedet end beskæftigede, der ikke har deltaget i voksen- og efteruddannelse. Erhvervsrettet voksenuddannelse giver højere beskæftigelse Af de årige beskæftigede, som deltog i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse i 2001, var 1-2 pct. flere i beskæftigelse i 2002 set i forhold til beskæftigede, der ikke havde taget et kursus, jf. tabel 4.9. Tabel 4.9 Effekt af formel voksen- og efteruddannelse Status i 2002 for årige beskæftigede, der var på kursus i 2001, pct. Beskæftigede Ledige og aktiverede Ingen kursus 94,9 3,3 1,8 Uden for arbejdsstyrken Erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse Arbejdsmarkedsuddannelse 95,8 3,3 0,9 Erhvervsuddannelse 95,5 3,2 1,3 Videregående voksenuddannelse 96,8 2,3 0,9 Almen voksen- og efteruddannelse Almen voksenuddannelse Højere forberedelseseksamen 87,1 9,1 3,8 81,7 11,0 7,3 ANM.: Omfatter offentligt og privat beskæftigede, der ikke var i gang med en uddannelse på starttidspunktet. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik (RAS, register for kursister ved voksen- og efteruddannelse) og egne beregninger. 147

29 Beskæftigede, der har deltaget i almen voksen- og efteruddannelse, er efterfølgende i højere grad uden for arbejdsstyrken ofte under uddannelse i det ordinære uddannelsessystem eller i aktivering. Blandt beskæftigede, der havde afsluttet almen voksen- og efteruddannelse i 2001, var kun pct. fortsat i beskæftigelse året efter. Ikke-målbare karakteristika kan påvirke resultaterne Andre analyser viser også positiv effekt på erhvervsdeltagelse Disse resultater kan være påvirket af, at personer, der tager erhvervsrettet kurser, adskiller sig fra andre grupper på faktorer som f.eks. motivation og engagement, der ikke kan måles. Desuden har opgørelsen heller ikke taget højde for uddannelsesbaggrund. Resultaterne er imidlertid i overensstemmelse med en OECD-analyse, der viser, at personer, der deltager i voksenog efteruddannelse, har lavere ledighed og i højere grad indgår i arbejdsstyrken. Således vil en øget deltagelsesgrad i voksen- og efteruddannelse på 10 pct. for den enkelte øge sandsynligheden for efterfølgende at være i arbejdsstyrken med 0,3-0,4 pct.point. Bliver en person ramt af ledighed, er chancen for at vende tilbage til beskæftigelse større for personer, der har deltaget i voksen- og efteruddannelse, end for personer, der ikke har, jf. OECD (2004a). Ud over effekten på deltagernes efterfølgende arbejdsmarkedstilknytning kan voksen- og efteruddannelse også have betydning for deltagernes aflønning. Voksen- og efteruddannelse kan ikke nødvendigvis forventes at føre til højere løn, hvis uddannelsesindsatsen vedligeholder eller reparerer deltagernes kvalifikationer. For Danmarks vedkommende genfindes ikke nogen signifikant effekt på lønnen af formel voksenuddannelse for personer, der både før og efter kurset var ansat hos samme arbejdsgiver. Hvis deltagerne derimod skifter job efter uddannelsen, opnår de en lønfremgang på 4,4 pct., jf. OECD (2004a). 148

30 Effekt for ledige I modsætning til beskæftigede er der gennemført flere undersøgelser af effekten af lediges deltagelse i uddannelse. Negativ effekt af aktivering gennem uddannelse Uddannelse som led i aktiveringsindsatsen giver lavere effekt på beskæftigelsen sammenlignet med eksempelvis privat jobtræning. Uddannelsesaktivering har i visse tilfælde en negativ effekt på beskæftigelsen og forlænger ledighedsperioden, jf. Det Økonomiske Råd (2002). I en helt ny undersøgelse er effekten på ledigheden af uddannelsesaktivering svagt negativ, mens privat jobtræning har en positiv effekt. Men tages der samtidig højde for lediges ønske om at undgå aktivering den såkaldte motivationseffekt vil uddannelsesaktivering også reducere ledigheden. Disse resultater skal ses i sammenhæng med, at uddannelse er det mest anvendte aktiveringsredskab, jf. Rosholm og Svarer (2004). En anden undersøgelse af aktiveringsindsatsen finder dog en svag positiv effekt på beskæftigelsen af uddannelsesaktivering, jf. Arbejdsministeriet (2000). Aktivering gennem AMU reducerer ikke ledigheden Når det gælder effekten af formel voksen- og efteruddannelse, er der imidlertid en ringe viden om effekten af de enkelte kurser og uddannelser. En analyse af lediges deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelserne viser dog, at deltagelse ikke forbedrer ledighedssituationen for denne gruppe, jf. Socialforskningsinstituttet (1996). 149

31 Appendiks 4.1 Offentlig voksenuddannelse og forsørgelse Voksen- og efteruddannelse kan inddeles i to hovedområder: (1) Formel kompetencegivende voksen- og efteruddannelse (2) Ikke-formel kompetencegivende voksen- og efteruddannelse Formel kompetencegivende voksen- og efteruddannelse består dels af erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og dels af almen voksen- og efteruddannelse. Disse uddannelser er anerkendt inden for det formelle uddannelsessystem. Erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse består af arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU), EUD-enkeltfag samt Videreuddannelsessystemet for voksne (VFV), som med Lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse for voksne med ikrafttræden fra 1. januar 2001 blev udbygget som et sammenhængende uddannelsessystem. Hertil kommer voksen erhvervsuddannelse (VEUD), som er et særligt tilbud til voksne over 25 år om at opnå faglært niveau. VFV-systemet indeholder 4 niveauer, der svarer til det eksisterende grunduddannelsessystems niveauer: (1) Grunduddannelse for voksne (GVU); (2) Videregående Voksen Uddannelse (VVU); (3) Diplomuddannelse; (4) Masteruddannelse. Fælles for de fire niveauer er, at de alle giver formel kompetence, og at erhvervserfaring er et adgangskrav. Almen voksen- og efteruddannelse består af forberedende voksenundervisning (FVU), som har til formål at give grundlæggende færdigheder i dansk og regning og almen voksenuddannelse (AVU) svarende til folkeskolens 9. eller 10. klasse. Desuden indgår også hf og hf-enkeltfag som en del af almen voksen- og efteruddannelse, som er uddannelse på gymnasialt niveau. 150

32 Der gælder en nedre aldersgrænse på min. 18 år for deltagelse i FVU og AVU. Ikke-formel kompetencegivende voksen- og efteruddannelse er folkeoplysn ng, i som er undervisning med et oplysende sigte. Undervisningen foregår på blandt andet aftenskoler, folkehøjskoler og daghøjskoler. Ikke-formel kompetencegivende voksen- og efteruddannelse består også af uddannelse og kurser, som foregår enten hos private kursusudbydere eller på den enkelte virksomhed i form af virksomhedsintern kompetenceudvikling af medarbejderne. Forsørgelsesordninger VEU-godtgørelse svarende til højeste dagpengesats udbetales til beskæftigede lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende samt ledige med ret til selvvalgt uddannelse, forudsat at pågældende ikke har en erhvervsrettet uddannelse eller lignende, medmindre uddannelsen ikke har været anvendt i de sidste 5 år. Personer under 25 år har ret til godtgørelse i sammenlagt højst 30 uger med visse undtagelser. Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) svarende til højeste dagpengesats udbetales til kortuddannede beskæftigede uden offentligt løntilskud i alderen år. Personer i alderen år kan dog opnå SVU til forberedende voksenundervisning (FVU) og specialundervisning for voksne. SVU ydes til deltagelse på grundskole- og gymnasialt niveau samt videregående uddannelse. For deltagelse i uddannelser op til og med gymnasialt niveau er det en betingelse, at den uddannelsessøgende har været i beskæftigelse hos nuværende arbejdsgiver i mindst 26 uger, umiddelbart før uddannelsen begynder. 151

33 Deltagelse i videregående uddannelse med SVU forudsætter, at den uddannelsessøgende inden for en periode på 5 år, før uddannelsen begynder, har været i beskæftigelse svarende til mindst 3 års fuldtidsbeskæftigelse eller mindst 2 års fuldtidsbeskæftigelse for deltidsbeskæftigede. Ledige kan få SVU i op til 6 uger, hvis hele perioden med SVU ligger inden for de første 12 måneders sammenlagt ledighed, for ledige under 25 år dog inden for de første 6 måneders sammenlagt ledighed. Revalideringsydelse ydes til erhvervsrettede aktiviteter til personer med begrænsninger i arbejdsevnen. Uddannelsesgodtgørelse udbetales til forsikrede ledige i aktivering. Ydelsen svarer til højeste dagpengesats, for unge under 25 år dog 50 pct. af højeste dagpengesats. Der ydes godtgørelse til deltagelse i ordinære uddannelsesaktiviteter eller i form af et særligt tilrettelagt uddannelsesprogram. Personer under 30 år kan dog ikke opnå godtgørelse til en SU-berettiget uddannelse, medmindre personen har opbrugt retten til støtte fra Statens Uddannelsesstøtte, eller personen har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn. Uddannelsesgodtgørelse til ledige er fra 2003 erstattet af aktiveringsydelse, der giver mulighed for støtte til 1) korte vejlednings- og afklaringsforløb, 2) særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb, herunder praktik under uddannelsesforløbet og danskundervisning, 3) ordinære uddannelsesforløb eller 4) virksomhedspraktik. 152

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

3. Det nye arbejdsmarked

3. Det nye arbejdsmarked 3. Det nye arbejdsmarked 3.1 Sammenfatning 87 3.2. Store brancheforskydninger de seneste 2 år 88 3.3 Stadig mange ufaglærte job i 93 3.1 Sammenfatning Gennem de seneste årtier er der sket markante forandringer

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE 9. august 2004 Af Søren Jakobsen VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE Det gennemsnitlige tilskud til deltagere i voksen- og efteruddannelse er faldet med 15 procent eller 8.300 kr. fra 2001 til 2004. Faldet er først

Læs mere

Tema: Uddannelse RAPPORT ARBEJDS MARKEDS. Dansk Arbejdsgiverforening

Tema: Uddannelse RAPPORT ARBEJDS MARKEDS. Dansk Arbejdsgiverforening Tema: Uddannelse ARBEJDS 20 04 MARKEDS RAPPORT Dansk Arbejdsgiverforening Arbejdsmarkedsrapport 2004 Dansk Arbejdsgiverforening Dansk Arbejdsgiverforening (DA) består af 13 arbejdsgiverorganisationer inden

Læs mere

Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk

Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk AK-Samvirke Version 10 jan.2013 Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk Reglerne gælder kun personer i beskæftigelse og selvstændig erhvervsdrivende

Læs mere

Faktaark o vokse -, efter- og videreudda elsessyste et

Faktaark o vokse -, efter- og videreudda elsessyste et Faktaark o vokse-, efter- og videreuddaelsessysteet Disruptionrådets sekretariat Juni 217 Executive summary Danmark har et godt udgangspunkt for også i fremtiden at tilpasse sig til et arbejdsmarked i

Læs mere

HCT EUC AMU FKB IKV GVU EUD VEU. TBF = tre bogstavs forkortelser

HCT EUC AMU FKB IKV GVU EUD VEU. TBF = tre bogstavs forkortelser HCT EUC AMU FKB IKV GVU EUD VEU TBF = tre bogstavs forkortelser EUC Erhvervs Uddannelses Center Syd Sønderborg - Tønder Haderslev Aabenraa 450 engagerede medarbejdere 75 lange og korte erhvervsuddannelser

Læs mere

Notat - Uddannelsestilbud til ledige

Notat - Uddannelsestilbud til ledige Notat - Uddannelsestilbud til ledige Bilag til mødesag vedrørende uddannelsestilbud til ledige Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 23. september 2013. Notatet redegør nærmere om hvilke uddannelsestilbud de

Læs mere

Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk

Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk AK-Samvirke Version 8 januar.2012 Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk Reglerne gælder kun personer i beskæftigelse og selvstændig erhvervsdrivende

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

Beskæftigelsen i bilbranchen

Beskæftigelsen i bilbranchen Beskæftigelsen i bilbranchen Sammenfatning Bilbranchen har sammen med DI s kompetenceenhed Arbejdsmarkeds-politik lavet en ny analyse om beskæftigelsen. Den tegner en profil af bilbranchen, som på mange

Læs mere

Statens Voksenuddannelsesstøtte - statistik 2001

Statens Voksenuddannelsesstøtte - statistik 2001 SUstyrelsen Dataafdelingen den 7. februar 2002 Statens Voksenuddannelsesstøtte - statistik 2001 1. Indledning Pr. 1. januar 2001 trådte lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) i kraft. Loven erstatter

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

Befolkningens uddannelsesniveau. Klaus Fribert Jacobsen

Befolkningens uddannelsesniveau. Klaus Fribert Jacobsen Befolkningens uddannelsesniveau Klaus Fribert Jacobsen Befolkningens uddannelsesniveau Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2004 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr. inkl.

Læs mere

Jobrotationsordninger. Danish Crown 19. April 2012

Jobrotationsordninger. Danish Crown 19. April 2012 Jobrotationsordninger Danish Crown 19. April 2012 Bjarke Thomsen Ansat i Danmarks største rekrutterings- og outplacement virksomhed afdelinger i alle kommuner Hovedopgaven er at gøre vores lagerbeholdning

Læs mere

Overgang til efterløn. Thomas Michael Nielsen

Overgang til efterløn. Thomas Michael Nielsen Overgang til efterløn Thomas Michael Nielsen Overgang til efterløn Udgivet af Danmarks Statistik Juni 2005 Oplag: 500 Danmarks Statistiks Trykkeri Pris: 126,00 kr. inkl. 25 pct. moms ISBN: 87-501-1478-6

Læs mere

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009 Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009 Af Asger Hyldebrandt Pedersen 8 pct. flere deltagere har afsluttet ophold på produktionsskoler i 2008 end i 2009. Alderen på de afsluttende deltagere steg.

Læs mere

Langsigtede udfordringer

Langsigtede udfordringer 2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning

Læs mere

Uddannelsesforbundet. EUV for voksne udfordringer og muligheder i eudreform og beskæftigelsesreform 2015. v/gitte B. Larsen.

Uddannelsesforbundet. EUV for voksne udfordringer og muligheder i eudreform og beskæftigelsesreform 2015. v/gitte B. Larsen. Uddannelsesforbundet EUV for voksne udfordringer og muligheder i eudreform og beskæftigelsesreform 2015 v/gitte B. Larsen referat Gitte opridsede, at den 1. august 2015 træder den nye eud-reform i kraft.

Læs mere

Analyse af Uddannelsesaktivering

Analyse af Uddannelsesaktivering Analyse af Uddannelsesaktivering 19. februar 28 Arbejdspapir 19. februar 28 Sekretariatet Analyse af uddannelsesaktivering Dette notat beskriver uddannelsesaktiveringsindsatsen for forsikrede ledige og

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Hvordan kan efteruddannelse være et redskab til fastholdelse? Lisbeth Jakobsen www.vuskonsulenterne.dk 17. januar 2012, Middelfart

Hvordan kan efteruddannelse være et redskab til fastholdelse? Lisbeth Jakobsen www.vuskonsulenterne.dk 17. januar 2012, Middelfart Hvordan kan efteruddannelse være et redskab til fastholdelse? Lisbeth Jakobsen www.vuskonsulenterne.dk 17. januar 2012, Middelfart VUS Konsulenterne Vejledning / coaching om erhverv og uddannelse Uddannelsesplanlægning

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) (SVU til fagspecifikke kurser)

Forslag. Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) (SVU til fagspecifikke kurser) Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 171 Offentligt Lovforslag nr. L 1 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 26. marts 2008 af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag til

Læs mere

Protokollat om Handels- og Transportbranchens Udviklings- og Samarbejdsfond

Protokollat om Handels- og Transportbranchens Udviklings- og Samarbejdsfond Nedennævnte parter har i forligsinstitutionens regi indgået aftale om fornyelse af vikaroverenskomsten for en 3-årig periode. Aftalen indgår i et samlet mæglingsforslag, såfremt et sådant fremsættes af

Læs mere

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Historisk udvikling Uddannelse brugt i erhvervs- / arbejdsmarkedsudviklingen Livslang læring 1970 erne UNESCO Uddannelse

Læs mere

Sammenfatning. December 1999. Dansk Arbejdsgiverforening

Sammenfatning. December 1999. Dansk Arbejdsgiverforening Sammenfatning December 1999 Dansk Arbejdsgiverforening Socialpolitikken & arbejdsmarkedet, sammenfatning Dansk Arbejdsgiverforening Dansk Arbejdsgiverforening (DA) består af 16 arbejdsgiverorganisationer

Læs mere

VEU Center Fyn. Din guide til voksen- og efteruddannelse

VEU Center Fyn. Din guide til voksen- og efteruddannelse VEU Center Fyn Din guide til voksen- og efteruddannelse VEU Center Fyn Har til formål at vejlede og rådgive personer og virksomheder i forbindelse med voksen- og efteruddannelse Dækker følgende kommuner:

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 11. juni 2014

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 11. juni 2014 Lovtidende A 2014 Udgivet den 11. juni 2014 1. juni 2014. Nr. 578. Bekendtgørelse af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne Herved bekendtgøres

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 44 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutjob målrettet ledige sidst i dagpengeperioden Aftale

Læs mere

Velkommen. En rundtur i det danske uddannelsessystem. Erhvervsskolen Nordsjælland Tina Steinbrenner Vicedirektør

Velkommen. En rundtur i det danske uddannelsessystem. Erhvervsskolen Nordsjælland Tina Steinbrenner Vicedirektør Velkommen En rundtur i det danske uddannelsessystem Erhvervsskolen Nordsjælland Tina Steinbrenner Vicedirektør Erhvervsskolen Nordsjælland Milnersvej 48 3400 Hillerød telefon 4829 0000 info@esnord.dk www.esnord.dk

Læs mere

360 graders kompetenceløft Netværkslokomotivet og VirksomhedsnetværkCabi 2. juni 2015

360 graders kompetenceløft Netværkslokomotivet og VirksomhedsnetværkCabi 2. juni 2015 360 graders kompetenceløft Netværkslokomotivet og VirksomhedsnetværkCabi 2. juni 2015 Anette Barnhøj Uddannelseschef Mobil 4013 4675 E-mail anje@tietgen.dk www.tietgen.dk/tkc www.tietgen.dk/tkc 2 Hvad

Læs mere

Analyse af adgangskrav til de gymnasiale uddannelser April 2014

Analyse af adgangskrav til de gymnasiale uddannelser April 2014 Analyse af adgangskrav til de gymnasiale uddannelser April 2014 Det fremgår af Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Konservative

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne

Bekendtgørelse af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne LBK nr 578 af 01/06/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 29. maj 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., j.nr. 14/006467 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt

Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Folketingets Europaudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk OKJ/ J.nr. 4449-820

Læs mere

Eksempler fra VUC Konsekvenser af besparelserne på SVU og øget deltagerbetaling

Eksempler fra VUC Konsekvenser af besparelserne på SVU og øget deltagerbetaling Uddannelsesudvalget 2009-10 L 223 Bilag 19 Offentligt Lederforeningen for VUC VUC Bestyrelsesforeningen : København den 11. juni 2010. Eksempler fra VUC Konsekvenser af besparelserne på SVU og øget deltagerbetaling

Læs mere

Jobcentrene løfter en vigtig opgave på det danske arbejdsmarked. Derfor er der god grund til at sætte fokus på de ansattes kompetencer og baggrund.

Jobcentrene løfter en vigtig opgave på det danske arbejdsmarked. Derfor er der god grund til at sætte fokus på de ansattes kompetencer og baggrund. R a pport Kompetencer i jobcentrene 1. Indledning Jobcentrene løfter en vigtig opgave på det danske arbejdsmarked. Derfor er der god grund til at sætte fokus på de ansattes kompetencer og baggrund. Hvilken

Læs mere

Danmark investerer mest i efteruddannelse

Danmark investerer mest i efteruddannelse 7. OKTOBER 24 EFTERUDDANNELSE Både det offentlige og de danske virksomheder bruger væsentligt flere penge på voksen- og efteruddannelse end EU-partnerne, viser en ny analyse fra DA. 16 Danmark investerer

Læs mere

2. Uddannelse i Danmark

2. Uddannelse i Danmark 2. Uddannelse i Danmark 2.1. Uddannelsessystemet i Danmark Danmark har et parallelt uddannelsessystem, jvf. fig. 2.1 1 : - det ordinære uddannelsessystem - voksen- og efteruddannelsessystemet Disse vil

Læs mere

Bekendtgørelse om 6 ugers selvvalgt uddannelse til forsikrede ledige

Bekendtgørelse om 6 ugers selvvalgt uddannelse til forsikrede ledige BEK nr 631 af 26/06/2009 (Historisk) Udskriftsdato: 8. juli 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdsmarkedsstyrelsen, j.nr. 2008-0002486 Senere ændringer til

Læs mere

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere?

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Integrationsanalyse 10. december 2015 Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,5 pct. af den danske befolkning.

Læs mere

Et godt tilbud til sektorens medlemmer

Et godt tilbud til sektorens medlemmer Kost- og Servicesektoren marts 2012 F O A F A G O G A R B E J D E Uddannelsespjece Et godt tilbud til sektorens medlemmer muligheder for grund- og efteruddannelse Indhold Forord 3 Erhvervsuddannelsen som

Læs mere

Startrapport Jobcenter Nordfyn April 2007

Startrapport Jobcenter Nordfyn April 2007 Startrapport April 27 Side 1 af 2 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING...2 2. SITUATIONEN PÅ DET SYDDANSKE ARBEJDSMARKED...3 3. MINISTERENS MÅL OG REGIONALE RESULTATKRAV...4 4. SITUATIONEN FOR JOBCENTER...7

Læs mere

11.000 unge tager folkeskolefag om

11.000 unge tager folkeskolefag om 7. juni 2012 ARTIKEL Af David Elmer 11.000 unge tager folkeskolefag om Sidste år tog 11.000 unge, der ellers havde mindst ni års folkeskole i rimelig frisk erindring, basale folkeskolefag om igen. Det

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2011

Statistik om udlandspensionister 2011 N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 33 Folketinget 2010-11. Fremsat den 14. oktober 2010 af Tina Nedergaard. til

Forslag. Lovforslag nr. L 33 Folketinget 2010-11. Fremsat den 14. oktober 2010 af Tina Nedergaard. til Lovforslag nr. L 33 Folketinget 2010-11 Fremsat den 14. oktober 2010 af Tina Nedergaard Forslag til Lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.,

Læs mere

Ældre får lige så ofte arbejde som yngre

Ældre får lige så ofte arbejde som yngre 13. JUNI 2002 11 ARBEJDSMARKED Ældre ledige, der bliver henvist til en jobsamtale, har nøjagtigt de samme chancer for at komme i arbejde igen som yngre ledige. Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen, 2002. Ældre

Læs mere

Store gevinster af at uddanne de tabte unge

Store gevinster af at uddanne de tabte unge Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier

Læs mere

Arbejdsmarked. Arbejdsmarked. 1. Det danske arbejdsmarked. 2. Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Statistisk Årbog 2002 Arbejdsmarked 127

Arbejdsmarked. Arbejdsmarked. 1. Det danske arbejdsmarked. 2. Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Statistisk Årbog 2002 Arbejdsmarked 127 Arbejdsmarked 1. Det danske arbejdsmarked Arbejdsmarked Figur 1 Erhvervsfrekvens for 16-66-årige 1981-2001 Procent 100 90 80 70 60 80 85 90 95 00 Mænd I alt Kvinder Flere kvinder på arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedsstatistikken

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

WORKSHOP TOPMØDE Hvad kan jeg med min efter- og videreuddannelse?

WORKSHOP TOPMØDE Hvad kan jeg med min efter- og videreuddannelse? WORKSHOP TOPMØDE 2016 Hvad kan jeg med min efter- og videreuddannelse? TOPMØDE 2016 Hvad kan jeg med min efter- og videreuddannelse? Løbende efteruddannelse og/eller videreuddannelse forøger dine kompetencer

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. November-december 2015. Opgave 1: Uddannelse og løn. Opgave 2: Verdens nye middelklasse

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. November-december 2015. Opgave 1: Uddannelse og løn. Opgave 2: Verdens nye middelklasse Studieprøven November-december 2015 Skriftlig del Skriftlig fremstilling Opgave 1: Uddannelse og løn Opgave 2: Verdens nye middelklasse Opgave 3: Sygefravær Du skal besvare én af opgaverne. Hjælpemidler:

Læs mere

Udsatte børn og unges videre vej i uddannelse

Udsatte børn og unges videre vej i uddannelse Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del Bilag 198 Offentligt Velfærdspolitisk Analyse Udsatte børn og unges videre vej i uddannelse El Mange udsatte børn og unge får en god skolegang og kommer

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget

Beskæftigelsesudvalget 1 i hele 1.000 kr. Borgerservice BF 2014 B0 2015 B0 2016 B0 2017 05.46 Tilbud til udlændinge 4.077 4.077 4.077 4.077 61 Kontanthjælp til udlændinge 4.077 4.077 4.077 4.077 65 Repatriering 0 0 0 0 05.57

Læs mere

Efteruddannelse og kompetenceudvikling

Efteruddannelse og kompetenceudvikling Efteruddannelse og kompetenceudvikling Mette Marcussen - SUS Lersø Parkallé 21 2100 København Ø Tlf. 32 54 50 55 Mail. mm@sus-udd.dk www.susudd.dk AMU Arbejdsmarkedsuddannelser AMU er korterevarende uddannelser

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

Region Sjælland. Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet

Region Sjælland. Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Region Sjælland Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Region Sjælland Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Forfatter: Tine Høtbjerg Henriksen Med input fra Kurt Johannesen,

Læs mere

Danske Erhvervsskoler - Lederne

Danske Erhvervsskoler - Lederne Danske Erhvervsskoler - Lederne Håndens kundskab og voksenpædagogiske udfordringer i relation til erhvervsuddannelserne Fakta Tech College Aalborg Antal årselever ca. 4000 hvilket giver mange cpr. nr.

Læs mere

Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2015 Årsrapport 2015

Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2015 Årsrapport 2015 Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2015 Årsrapport 2015 08/06/16 Indledning Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2015 Årsrapport

Læs mere

Informationsbrev til udbydere af arbejdsmarkedsuddannelse

Informationsbrev til udbydere af arbejdsmarkedsuddannelse Informationsbrev til udbydere af arbejdsmarkedsuddannelse Afdelingen for erhvervsrettet voksenuddannelse Vester Voldgade 123 1552 København V Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2014

Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2014 Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2014 Årsrapport 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Indledning 3 1.1 Hovedresultater

Læs mere

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE.

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. Nærværende rapport om Indvandrere og efterkommere i Århus Kommune (ÅK) - udvalgte Århustal er en opfølgning på rapporten Indvandrere i Danmark fra Danmarks

Læs mere

Vejledning om anvendelse af. bevillingsrammer og aktiveringspuljer

Vejledning om anvendelse af. bevillingsrammer og aktiveringspuljer Vejledning om anvendelse af bevillingsrammer og aktiveringspuljer Version: 1.0 Den 8. januar 2016 Baggrund Når sagsbehandleren skal oprette en aktivitet for en borger i Min Plan, skal sagsbehandleren angive

Læs mere

Lave og stabile topindkomster i Danmark

Lave og stabile topindkomster i Danmark 18 samfundsøkonomen nr. 3 oktober 1 Lave og stabile topindkomster i Danmark Lave og stabile topindkomster i Danmark Personerne med de højeste indkomster har fortsat kun en begrænset del af de samlede indkomster

Læs mere

Analyse 26. marts 2014

Analyse 26. marts 2014 26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de

Læs mere

AMU De danske arbejdsmarkedsuddannelser

AMU De danske arbejdsmarkedsuddannelser AMU De danske arbejdsmarkedsuddannelser Indledning Danmark er i dag et af de lande i verden, der har det højeste teknologiske niveau og står ved overgangen fra industrisamfund til vidensamfund. Det betyder,

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik August Arbejdsløsheden i Århus Kommune,. kvartal Den samlede ledighed i Århus Kommune er faldet med. personer i forhold til samme periode sidste år svarende

Læs mere

Effekten af milliarden bliver dog begrænset af, at den stadige reduktion af taksterne med to procent om året til omstillingsreserven (se nedenfor).

Effekten af milliarden bliver dog begrænset af, at den stadige reduktion af taksterne med to procent om året til omstillingsreserven (se nedenfor). Teknisk orientering om FFL2014 Indledning Regeringen præsenterede tirsdag den 27.08 sit finanslovsforslag for 2014 (FFL2014) Vækst og balance. Uddannelse fremstår umiddelbart som et væsentligt indsatsområde.

Læs mere

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret...

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Revalidering 4.1 Indledning og sammenfatning... side 93 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side 95 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... side 98 4.4 Hvad gik forud

Læs mere

Ansøgning om og bekræftelse af ret til optagelse på selvvalgt uddannelse for ledige dagpengemodtagere

Ansøgning om og bekræftelse af ret til optagelse på selvvalgt uddannelse for ledige dagpengemodtagere AR 245 Ansøgning om og bekræftelse af ret til optagelse på selvvalgt uddannelse for ledige dagpengemodtagere Husk at læse vejledningen på sidste side, før du udfylder blanketten Rubrik 1: Navn mv. (Udfyldes

Læs mere

REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE

REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE 20. september 2004 Af Søren Jakobsen REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE Regeringen har ved flere lejligheder givet udtryk for, at uddannelse skal have høj prioritet. I forslaget til finansloven for 2005 gav

Læs mere

Årgang 1988: Voksen- og efteruddannelse

Årgang 1988: Voksen- og efteruddannelse Sagsnr. 10-3513 Vores ref. AKB Den 27. marts 2017 Årgang 1988: Voksen- og efteruddannelse LO har i samarbejde med Danmarks Statistik fulgt årgang 1988 s vej gennem uddannelsessystemet. Den første rapport

Læs mere

2. Den danske jobkrise

2. Den danske jobkrise 2. Den danske jobkrise 2.1 Sammenfatning 65 2.2 Den private sektor i jobkrise 66 2.3 Krisen har ramt brancherne forskelligt 72 2.4 Krisen har ramt Danmark skævt 75 Bilag 2.1 Regional beskæftigelse 80 2.2

Læs mere

Start med at udfylde nyledige.dk s ansøgningsskema og den vedlagte formular AR245.

Start med at udfylde nyledige.dk s ansøgningsskema og den vedlagte formular AR245. Din vej til kurset Du har fundet det kursus, du gerne vil deltage på. Men hvad nu med det praktiske? Her får du tre trin til at lette din tilmelding. 1 Start med at udfylde nyledige.dk s ansøgningsskema

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte

Forslag. Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 42 Offentligt Lovforslag nr. L 00 Folketinget 2015-16 Fremsat den [dato] 2016 af uddannelses- og forskningsministeren (Esben Lunde Larsen) Forslag

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 194 Folketinget 2009-10

Forslag. Lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 194 Folketinget 2009-10 Til lovforslag nr. L 194 Folketinget 2009-10 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 3. juni 2010 Forslag til Lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt forskellige andre love

Læs mere

Undervisningsministeriet

Undervisningsministeriet Undervisningsministeriet Forbrug og aktivitet på det almene og erhvervsrettede voksen- og efteruddannelsesområde efter 3. November 2014 Resume Aktiviteten og forbruget på almen og erhvervsrettet voksen-

Læs mere

Jessica Carter Kjeld Kjertmann Lars Klewe Inge B. Larsen. Forberedende voksenundervisning (FVU) - en undersøgelse af erfaringerne med FVU

Jessica Carter Kjeld Kjertmann Lars Klewe Inge B. Larsen. Forberedende voksenundervisning (FVU) - en undersøgelse af erfaringerne med FVU Jessica Carter Kjeld Kjertmann Lars Klewe Inge B. Larsen Forberedende voksenundervisning (FVU) - en undersøgelse af erfaringerne med FVU Danmarks Pædagogiske Universitet, okt. 2004 Forberedende voksenundervisning

Læs mere

Energierhvervsanalyse

Energierhvervsanalyse Energierhvervsanalyse 2010 Maj 2011 Formålet med analysen af dansk eksport af energiteknologi og -udstyr er at dokumentere betydningen af den danske energiindustri for samfundsøkonomien, beskæftigelsen

Læs mere

Rapport fra Udvalget vedr. Længere tid på arbejdsmarkedet

Rapport fra Udvalget vedr. Længere tid på arbejdsmarkedet Rapport fra Udvalget vedr. Længere tid på arbejdsmarkedet Beskæftigelsesministeriet Socialministeriet Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet Juni 23 1 Rapport fra Udvalget vedr. Længere tid

Læs mere

Du har fundet det kursus, du gerne vil deltage på. Men hvad nu med det praktiske? Her får du tre trin til at lette din tilmelding.

Du har fundet det kursus, du gerne vil deltage på. Men hvad nu med det praktiske? Her får du tre trin til at lette din tilmelding. Din vej til kurset Du har fundet det kursus, du gerne vil deltage på. Men hvad nu med det praktiske? Her får du tre trin til at lette din tilmelding. 1 Start med at udfylde Cadskolens ansøgningsskema og

Læs mere

SPS - statistikrapport 2009. Specialpædagogisk Støtte på Frie Grundskoler, Frie Kostskoler, Ungdomsuddannelser og Videregående Uddannelser

SPS - statistikrapport 2009. Specialpædagogisk Støtte på Frie Grundskoler, Frie Kostskoler, Ungdomsuddannelser og Videregående Uddannelser SPS - statistikrapport 2009 Specialpædagogisk Støtte på Frie Grundskoler, Frie Kostskoler, Ungdomsuddannelser og Videregående Uddannelser Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte Danasvej 30 DK 1780 København

Læs mere

Udkast til bekendtgørelse om fleksjob

Udkast til bekendtgørelse om fleksjob Udkast til bekendtgørelse om fleksjob I medfør af 69, stk. 4, 71, stk. 4, 73, stk. 2, 73 b, stk. 6, 74 b, 75, stk. 3, og 111 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 7.

Læs mere

Analysepapir 6. Effekter af aktiveringsindsatsen

Analysepapir 6. Effekter af aktiveringsindsatsen Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 6 Effekter af aktiveringsindsatsen Beskæftigelsesministeriet: Arbejdsmarkedsstyrelsen Departementet Styring af regional statslig niveau og beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

HK Privat og HORESTAs Kompetenceudviklingsfond. Kompetenceudviklingsfond

HK Privat og HORESTAs Kompetenceudviklingsfond. Kompetenceudviklingsfond HK Privat og HORESTAs Kompetenceudviklingsfond Kompetenceudviklingsfond Hvad er kompetenceudviklingsfonden? Kompetenceudviklingsfonden er etableret af HORESTA Arbejdsgiver og HK-Privat for at yde tilskud

Læs mere

Ændringer i deltagerbetaling for gymnasiale enkeltfag pr. 1. januar 2011

Ændringer i deltagerbetaling for gymnasiale enkeltfag pr. 1. januar 2011 Til private gymnasieskoler m.v. Institutionsafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Ændringer i deltagerbetaling

Læs mere

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE 1 2 3 4 Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere