PsykiatriNyt. Indhold. Januar Nyhedsbrev Region Hovedstadens Psykiatri. Leder Psykiatrien skal spejle samfundet...side 2

Transkript

1 PsykiatriNyt Indhold Leder Psykiatrien skal spejle samfundet...side 2 Forskning i menneskets bevidsthed Dansk psykiatrisk grundforskning vækker international opmærksomhed...side 3 DSR hædrer psykiatrisk sygeplejerske Med hovedet langt over busken...side 5 PsykiatriNyt udgives af Region Hovedstadens Psykiatri Ansvarshavende redaktør: direktør Martin Lund Redaktion: Anita Santarelli (red.) og Line Duelund Nielsen Illustrationer: Region Hovedstadens Psykiatri, Daybuilder Redaktionen kan kontaktes på psykiatrinyt@regionh.dk eller Ny kampagne skal forhindre overgreb på børn Psykiatere kan forebygge pædofile overgreb...side 7 PS Kort Nyt...Side 9 MODTAG PSYKIATRINYT GRATIS PR. Klik ind på

2 Leder Psykiatrien skal spejle samfundet Direktør Martin Lund Foto: Phillip Drago Jørgensen Alle borgere, der kommer til os for at få hjælp i en svær periode i deres liv, har ret til at blive mødt med fordomsfri professionalisme og medmenneskelighed. Årets første udgave af PsykiatriNyt giver et kig ind i et par af de mange områder, vi forsker, behandler, plejer og forebygger indenfor, i Region Hovedstadens Psykiatri. Vi får et billede af et speciale, der skal rumme og hjælpe patienter med mange og meget forskellige udfordringer. Vi får også et billede af et psykiatrisk hospital, der går til opgaven med engagement, professionalisme og medmenneskelighed, som høster både national og international hæder, og som tør gå tabuerne midt imod for at hjælpe alle med behov. Sidste år tiltrådte tre forskere i Region Hovedstadens Psykiatri professorater inden for hhv. børne- og ungdomspsykiatri, biologisk psykiatri og psykiatrisk genetik. Nu er en anden af vores professorer, Josef Parnas, blevet internationalt hædret for sin grundforskning i subjektet - altså menneskets bevidsthed og dets sammenhæng med udviklingen af psykisk sygdom. En tilgang til psykisk sygdom og psykiatri, som supplerer de biologiske, genetiske og sociale perspektiver på, hvordan vi mennesker sommetider udvikler psykisk sygdom. Der er også hæder til psykiatrisk sygepleje. Projektsygeplejerske Marianne Østerskov fra Videnscenter for Transkulturel Psykiatri har modtaget DSRs sygeplejerskepris 2012 for sin indsats over for patienter med anden kulturel baggrund end dansk. En patientgruppe, der har brug for behandling og pleje, der tager højde for en række særlige udfordringer, uden at miste hovedfokus - nemlig den psykiske sygdom. Marianne Østerskov arbejder ihærdigt på at udbrede sin særlige viden til alle kollegaer i hele Region Hovedstadens Psykiatri, så vores tilbud til borgere med anden etnisk baggrund bliver det bedst mulige. En anden - og ganske lille - patientgruppe, oplever i endnu højere grad end andre borgere med psykisk sygdom tabu og fordømmelse i forbindelse med deres sygdom. Borgere med pædofili afstår ofte fra at søge behandling af angst for at blive (for)dømt af sundhedsvæsenet. Men at netop disse borgere søger hjælp er afgørende for at undgå pædofile overgreb. Derfor har Sexologisk Klinik i Region Hovedstadens Psykiatri indgået samarbejde med Red Barnet for at få borgere med forbudte fantasier om børn til at kontakte den anonyme telefonlinje Bryd Cirklen - og få hjælp, inden de måske begår overgreb. Region Hovedstadens Psykiatri skal afspejle det omliggende samfund. Alle borgere, der kommer til os for at få hjælp i en svær periode i deres liv, har ret til at blive mødt med fordomsfri professionalisme og medmenneskelighed. I dette nummer af PsykiatriNyt kan du læse om, hvordan dét kan foregå i praksis. Godt nytår. Martin Lund Direktør, Region Hovedstadens Psykiatri 2/13

3 Forskning i menneskets bevidsthed Dansk psykiatrisk grundforskning vækker international opmærksomhed Den psykiatriske grundforskning, hvor fokus er på bevidsthedens beskaffenhed mere end alene på biologien, har været i defensiven i årevis. Men fornem international hæder til professor Josef Parnas fra Psykiatrisk Center Hvidovre kan være med til at øge opmærksomheden igen og det er tiltrængt, lyder det fra flere sider. Af Ulf Joel Jensen, journalist Professor Josef Parnas Psykiatrisk Center Hvidovre Der er en sult efter den måde, vi interesserer os for det helt basale i psykiatrien på. Det hænger også sammen med, at man har forladt denne måde at tænke psykiatri på andre steder vores center er faktisk unikt på verdensplan. I december måned sidste år fik professor Josef Parnas overrakt den prestigefyldte Kurt Schneider Scientific Award for såkaldt outstanding scientific achievement. Prisen uddeles med års mellemrum overvejende til personer, der forsker i skizofreni. Og Parnas modtog prisen for den psykiatriske grundforskning han udfører både på PC Hvidovre og i regi af Center for Subjektivitetsforskning under Københavns Universitet. - Den form for psykiatrisk forskning, vi udøver, er en disciplin, som er blevet groft forsømt siden slutningen af 70 erne, hvor man forsøgte at gøre de psykiatriske diagnoser mere tjeklistagtige og pålidelige. Det har medført, at man over tid har komprimeret og forenklet psykiatrien til noget, der i nogle sammenhænge nærmer sig det absurde. Med amerikansk inspirerede tjeklister, der resulterer i epidemier af diagnoser som ADHD, borderline og depression, indleder Josef Parnas. Multidisciplinær tilgang I stedet koncentrerer Parnas sin forskning om selvet og de forstyrrelser i selvbevidstheden, der kan være med til at karakterisere mennesker med skizofreni. Og for at kunne gøre det, har han allieret sig med andre forskningsfelter i Center for Subjektivitetsforskning blandt andet filosofien, hermeneutikken, fænomenologien, psykologien mv. - Når vi interesserer os for patienternes bevidsthedsliv, så er det eksempelvis logisk at ty til bevidsthedsfilosofien, som har beskrevet grundtræk ved den menneskelige bevidsthed. Derfor er den multidisciplinære tilgang helt centralt i vores virke på centeret, forklarer Josef Parnas, som med et lille smil erklærer sig som en tilhænger af tanker. Forskningscenteret har eksisteret siden 2002, hvor Josef Parnas sammen med blandt andre professor Dan Zahavi var med til at stifte det. Og deres forskning, som blandt andet har kredset om, hvad der karakteriserer patienter med debuterende skizofreni, vækker international opmærksomhed. Nylige ledere i anerkendte tidsskrifter som British Journal of Psychiatry og World Psychiatry slår netop fast, at der er et akut behov for meget større fokus på den psykiatriske grundforskning for at bevare psykiatrien som et akademisk-klinisk fag. Behovet er at komplementere den biologiske tilgang, som har været fremherskende igennem årtier, men uden interesse for det abnorme bevidsthedsliv, som den forsøger at forklare. 3/13

4 Der er simpelthen ikke så mange andre, der på samme måde kombinerer de psykiske sygdomme med en udforskning af vores bevidsthedsliv hvordan vi tænker, føler og handler. Det har stor betydning for at kunne forstå patienten, og for at patienten også føler sig forstået og taget alvorligt. Og her ligger der en stor akut udfordring for vores fag En international sult Og Josef Parnas genkender interessen: Han har været med til at udvikle en avanceret guide (EASE) til undersøgelse af forstyrrelser i sindet hos patienter med skizofreni, som indtil videre er oversat til ti sprog. Og siden den første udgivelse af EASE i 2005 har han og medforfatterne rejst hele Europa og dele af resten af verden tyndt med kurser i teknikken. - Der er en sult efter den måde, vi interesserer os for det helt basale i psykiatrien på. Det hænger også sammen med, at man har forladt denne måde at tænke psykiatri på andre steder vores center er faktisk unikt på verdensplan, siger Josef Parnas. Og selvom Parnas forskning har en mere akademisk tilgang til psykiatrien, og selvom han søger at udforske de helt basale træk ved bl.a. skizofreni, så finder resultaterne anvendelse i mange helt konkrete sammenhænge. Fx er to studier fra Center for Subjektivitetsforskning og PC Hvidovre en del af det materiale, der ligger til grund for den nye revision af det amerikanske diagnosesystem noget som ellers er ekstremt sjældent for europæiske forskningsprojekter. På samme måde bruges centerets forskning af andre forskere, der arbejder med genetikken i psykiatrien, til det videre arbejde med at udvikle en metode til tidlig diagnose af skizofreni. - Vores forskning finder bred anvendelse mange steder også i resten af verden. Der er simpelthen ikke så mange andre, der på samme måde kombinerer de psykiske sygdomme med en udforskning af vores bevidsthedsliv hvordan vi tænker, føler og handler. Det har stor betydning for at kunne forstå patienten, og for at patienten også føler sig forstået og taget alvorligt. Og her ligger der en stor akut udfordring for vores fag, slutter Josef Parnas. 4/13

5 DSR hædrer psykiatrisk sygeplejerske Med hovedet langt over busken Projektsygeplejerske Marianne Østerskov fra Videnscenter for Transkulturel Psykiatri er modtager af DSR Kreds Hovedstadens sygeplejerskepris Det er en anerkendelse af alle, der arbejder med tværkulturel sygepleje i psykiatrien, siger hovedpersonen selv. Af Ulf Joel Jensen, journalist. Der er næsten en slags omvendt symbolik i, at det synlige bevis for æren af at være årets sygeplejerske i 2012 er et bornholmsk kunstværk forestillende en struds. For er der noget, prismodtager Marianne Østerskov ikke gør, så er det at stikke sit hoved i busken. Faktisk er netop hendes arbejde med at gøre de transkulturelle psykiatriske patienter synlige en af årsagerne til, at hun fik prisen. For Marianne Østerskov er lidt af en pioner: Hun var blandt de første i Danmark, som arbejdede struktureret med de transkulturelle patienter i psykiatrien, da hun var med til at starte et projekt op i lokalpsykiatrien i Århus i Fem år senere rykkede hun til hovedstaden, hvor hun var med til at starte Videnscenter for Transkulturel Psykiatri op og der er hun blevet siden, trods talrige flytninger af centeret. Marianne Østerskov Videnscenter for Transkulturel Psykiatri Kulturen er en meget væsentlig del af alle menneskers personlighed og derfor vil deres sygdomsbillede også farves af deres kultur. Så man skal selvfølgelig tage højde for kulturen man må bare ikke lade den overskygge mennesket og sygdommen. - Jeg kan faktisk ikke forestille mig et andet job med samme variation og udfordringer. Mit job er spændende: Det er givende og alsidigt med opgaver som undervisning og supervision - og det er især berigende at kunne følge og støtte mennesker fra mange forskellige kulturer,, siger Marianne Østerskov. Mennesket før kulturen Hun er sygeplejerske for omkring 20 patienter med diagnoser som fx posttraumatisk stresssyndrom, depression og tilpasningsproblemer. Desuden er patienternes tilstand yderligere kompliceret af, at de kommer fra en anden kulturel baggrund end den danske. - Kulturen er en meget væsentlig del af alle menneskers personlighed og derfor vil deres sygdomsbillede også farves af deres kultur. Så man skal selvfølgelig tage højde for kulturen man må bare ikke lade den overskygge mennesket og sygdommen, forklarer Marianne Østerskov. Et klap på skulderen til tværkulturel sygepleje Og det har hun fortalt mange gange før og til mange forskellige. For en central del af Marianne Østerskovs virke er, at hun underviser kollegerne. I begrundelsen for prisen som årets sygeplejerske bliver blandt andet hendes insisteren på sygepleje i det transkulturelle felt fremhævet. Det har ofte været en ensom post, fordi feltet er så lille: Marianne Østerskov har således ikke haft sygeplejekolleger, siden hun startede på Videnscenteret i Nu er der netop ansat en sygeplejerske på halv tid, og det er hun glad for: - Jeg har heldigvis en stor kontaktflade til kolleger andre steder i psykiatrien men jeg har jo ikke haft mulighed for den daglige, sygeplejefaglige sparring, som jeg får nu. Marianne Østerskov har blandt andet været med til at danne Fagligt Forum for Transkulturel Psykiatri på Psykiatrisk Center Frederiksberg og Psykiatrisk Center København, hvor hun fungerer som supervisor og konsulent for tværfaglige kolleger, og hvor der er mulighed for at tage sager op, erfaringsudveksle og få undervisning. Hun er i gang med at starte en lignende funktion op i Psykiatrisk Center Ballerup og dernæst til regionens øvrige psykiatriske centre. 5/13

6 Derudover fungerer hun også som konsulent på enkeltstående patientforløb, der er særligt komplicerede; årets sygeplejerske er en blæksprutte og en ildsjæl, som først og fremmest brænder for sit fag og sine patienter: - Prisen er givet til mig og det er jo fantastisk at få en sådan anerkendelse. Men det er altså ikke min person, som er vigtig her: Jeg er selvfølgelig både glad og stolt, men jeg er særligt glad, fordi jeg ser prisen som en anerkendelse af min niche i psykiatrien. Det betyder meget for mig, at der i kraft af prisen netop sættes fokus på den psykiatriske sygepleje til patienter med anden etnisk baggrund end dansk, slutter Marianne Østerskov. 6/13

7 Ny kampagne skal forhindre overgreb på børn Psykiatere kan forebygge pædofile overgreb Region Hovedstadens Psykiatri samarbejder med Red Barnet om en ny kampagne, der skal forhindre seksuelle overgreb på børn. Kampagnen går målrettet efter at få potentielle krænkere til at søge hjælp via den anonyme telefonrådgivning, som er en del af Sexologisk Klinik. Seksuelle overgreb på børn kan nemlig forhindres, hvis voksne med seksuelle tanker om børn får den rette hjælp i tide. Kampagnen blev skudt i gang den 14. januar 2013 og kører i tre uger. Af Hedvig Cecilie Andersen, kommunikationskonsulent. PsykiatriNyt har mødt Ellids Kristensen, overlæge på Sexologisk Klinik, til en snak om, hvordan man kan forebygge seksuelle overgreb på børn. Hvordan behandler Sexologisk Klinik mennesker med seksuelle tanker om børn? Ellids Kristensen: - Formålet med behandlingen er at hjælpe personen til ikke at udleve seksualitet med børn, ikke at søge efter børneporno på nettet og ikke at opsøge børn og unge gennem chatrooms på nettet. Man forsøger at hjælpe ham til mere hensigtsmæssige måder at håndtere psykisk ubehag og konflikter på, end ved at eventuelt at begå seksualkriminalitet. Som terapeut arbejder man med at hjælpe personen til at få et bedre selvværd og til at fungere bedre socialt. Frem for alt forsøger man at hjælpe personen til at få et normalt voksent forhold til en alderssvarende partner. De personer, der ringer til den anonyme telefonrådgivning, lever ofte med et betydeligt psykisk pres, som kan have konsekvenser for deres sociale liv. Deres adfærd og tanker kan gøre dem yderst ængstelige og forpinte, og det medfører ofte en subjektiv lettelse, når de blotlægger disse. Den anonyme rådgivningstelefon på Sexologisk Klinik ringer; En 32-årig mand fortæller, at han surfer på pornosider mange timer dagligt, og det har stået på i flere år. I starten var det voksenporno, men nu klikker han oftere og oftere ind på sider med indhold af børnepornografisk karakter. Han føler sig draget og frastødt på samme tid, og han er samtidig bange for konsekvenserne. Tvivlen om hans egen seksualitet vokser sig større, mens han føler sig alene, forkert og isoleret. Det er et tænkt eksempel, fortæller Ellids Kristensen, men det giver et godt billede af, hvem der henvender sig for at få hjælp. Manden i eksemplet modtager efterfølgende behandling i en gruppe for personer med hyperseksualitet (sexafhængighed). Han går i gruppen ugentligt i et halvt år, og får derigennem styr på sin adfærd og bliver mere social. Hvordan kan man forebygge seksuelle overgreb på børn? Ellids Kristensen: - Internationale studier viser, at man kan forhindre omkring en tredjedel af nye overgreb ved at behandle personer, der er dømt for seksualkriminalitet. Det stemmer overens med de foreløbige resultater fra Danmark. Der er endnu ikke foretaget studier over effekten af behandling af de personer, der ikke har begået overgreb, men har haft seksuelle tanker rettet mod børn. De personer, der ringer til den anonyme telefonrådgivning, lever ofte med et betydeligt psykisk pres, som kan have konsekvenser for deres sociale liv. Deres adfærd og tanker kan gøre dem yderst ængstelige og forpinte, og det medfører ofte en subjektiv lettelse, når de blotlægger disse. Vi har en klar formodning om, at vi ved at få dem i behandling kan medvirke til, at de ikke begår overgreb. 7/13

8 Hvad forventer du af kampagnen hvad er ønskescenariet? Ellids Kristensen: - Jeg håber, at kampagnen medfører, at ca. dobbelt så mange henvender sig til rådgivningen, så vi har mulighed for at hjælpe flere voksne med seksuel interesse i børn. Gennem rådgivning og behandling af potentielle krænkere, kan vi forhindre seksuelle overgreb på børn. Kampagneaktiviteter Kampagnen kører i tre uger og rummer en 40 sekunders film. Filmen vises på tv-skærme i S-tog, i bannerreklamer på bt.dk og ekstrabladet.dk samt i DR s OBS udsendelser. Der annonceres samtidig i BT og Ekstra Bladet. Ellids Kristensen har fortalt om telefonrådgivningen til flere medier. Se fx interview på TV2News fra 25. januar 2013 Bryd Cirklen - Telefonrådgivning Sexologisk klinik har en anonym telefonrådgivning til voksne med seksuelle fantasier om børn. Telefonrådgivningen har åbent tirsdage kl og torsdage kl på telefon: /13

9 PS Kort Nyt Sæt fokus på nærvær og vind kr.! Har I en genial idé til, hvordan I kan forebygge sygefravær på arbejdspladsen? Eller er I allerede i gang med initiativer, der sætter fokus på nærvær, arbejdsglæde og fremmøde? Så deltag i konkurrencen om at vinde kr. For at motivere og inspirere til at gøre en særlig indsats i forhold til at forebygge sygefravær i , udloddes præmier til den gode idé eller det bedste initiativ eller projekt. Kravet er blot, at ideen eller tiltaget skal være igangsat i 2012 eller i starten af 2013, og at medarbejderne på arbejdspladsen er involveret. Afdelingen/afsnittet/enheden udfylder en skabelon, som findes på PsykIntra>Personale>Nærvær og arbejdsglæde, med beskrivelse af ideen eller indsatsen. Skabelonen sendes til psykiatri-hr@regionh.dk. Fristen for at indsende bidrag er d. 15. februar Vinderne kåres via afstemning på Psyk-Intra. 1. præmien er kr. 2. præmien er kr., og det er op til vinderne at beslutte, hvordan pengene skal bruges. EN AF OS: Lidt kuk kuk til politikerne Den røde dagligstue, der i disse måneder turnerer rundt i regionen og inviterer borgerne ind til en snak om psykisk sygdom, dannede i januar rammen om politikernes Psykiatriudvalgsmøde på Regionsgården i Hillerød. Politikerne skulle høre om kampagnen EN AF OS og tale med ambassadørerne om, hvad det betyder at have en psykisk sygdom. Politikerne blev budt på kaffe og flødeboller i veloursofaen, og omgivet af humoristiske slogans - som lidt kuk kuk til kaffen - kunne de blandt andet høre ambassadør Tina-Maria fortælle om sine oplevelser med at tale med regionens borgere og bryde tabu, ved at tale om sin egen sygdom. Politikerne lyttede interesseret og tog budskaberne til sig. Formand for udvalget, Arly Eskildsen, takkede ambassadørerne for deres store arbejde med at oplyse om og aftabuisere psykiske lidelser. God patientkommunikation i Region H Region Hovedstaden ønsker at forbedre patientkommunikationen. Bedre kommunikation skal øge patientsikkerheden, give bedre behandling, øge patienttilfredsheden og give regionens hospitaler et styrket image. Derfor udarbejdes nu et kodeks for god patientkommunikation, der skal sikre fælles retningslinjer og et fælles sprog blandt medarbejderne på alle regionens hospitaler. I de kommende uger gennemfører regionen en analyse af patientkommunikationen herunder en afdækning af de oplevelser, behov og problemstillinger, som patienter har i typiske forløb. Analysen vil indeholde 42 kvalitative dybdeinterviews herunder interviews med 12 psykiatriske patienter. 9/13

10 Fem mio.kr. til implementering af visioner for fremtidens psykiatri Psykiatri- og socialudvalget har drøftet den rapport om kommunikationsveje og visioner for psykiatrien, som lå færdig i december 2012, og talt med centercheferne for de psykiatriske centre. Formålet var at finde den bedste måde at få implementeret de politiske visioner for fremtidens psykiatri i Region Hovedstaden. På den baggrund har udvalget besluttet at afsætte to mio.kr. til udvikling af kulturen i RHP, og tre mio.kr. til efteruddannelse af medarbejdere og ledere i RHP. Organisationskultur: Undersøgelse af og redskaber til bedre liniekommunikation mellem ledere og medarbejdere. Ansættelse af medarbejdere med brugerbaggrund. Visionskonference for medarbejdere, ledere, patienter og pårørende Efteruddannelse: Kompetenceudvikling inden for recovery Recovery- og patientorientedde værktøjer udvikling af bl.a. en app og en hjemmeside med undervisningsprogram til patienter Workshop for ledere og mellemledere om recovery Disse tiltag vil blive sat i værk løbende i Medarbejdere med brugerbaggrund i Region Hovedstadens Psykiatri Et af tiltagene, der nu sættes i gang, er ansættelse af medarbejdere med brugerbaggrund. Det er en international ankerkendt metode at ansætte såkaldte peers i psykiatrien. Peers er medarbejdere, der selv er eller har været brugere af psykiatri, og som kan styrke de sundhedsprofessionelle medarbejdere i at arbejde mere brugerinvolverende og recoveryorienteret. Samtidig kan medarbejdere med brugerbaggrund yde støtte og skabe erfaringsudveksling patient-til-patient. Til at starte med vil ansættelse af medarbejdere med brugerbaggrund ske som et pilotprojekt på fire afsnit. Projektet evalueres inden udgangen af året, og der vil blive taget stilling til eventuel fremtidig udbredelse. Eva Borg har holdt afskedsreception Fredag d. 25. januar holdt vicedirektør Eva Borg afskedsreception på Kristineberg. Direktør Martin Lund, centerchef Jan Toftholm og Eva Borg selv holdt taler. Eva Borg takkede alle medarbejdere i Psykiatrien for nogle spændende år og godt samarbejde, og ønskede alle god arbejdslyst og gå-på-mod de næste mange år. Eva Borg tiltræder en ny stilling i Enhed for patientsikkerhed pr. 1. februar /13

11 Daybuilder: Ny app hjælper mennesker med depression To iværksættere har i tæt samarbejde med Region Hovedstadens Psykiatri og Center for Sundhedsinnovation udviklet en app, der hjælper mennesker med depression til at strukturere hverdagen. Ved hjælp af app en registrerer brugeren løbende humør, søvn, appetit, stress, medicinering og motion alle vigtige faktorer, når man lider af depression. En graf viser så sammenhængen mellem ens adfærd og ens humør. Brugeren kan selv vælge, om han vil dele oplysningerne med andre det kunne være familie, venner eller behandler. Klaus Martiny, ph.d. og overlæge fra Intensiv affektiv klinik, Psykiatrisk Center København, har afprøvet Daybuilder-app en og ser et stort potentiale for anvendelsen af app en i behandlingen af mennesker med depression. Daybuilder kan give behandleren en bedre forståelse for patientens reelle hverdag og tilstand, og hjælpe behandlere til at yde den bedste behandling. Den nye app er udviklet via en ny samarbejdsform, Healthcare Innovation Lab, mellem offentlige og private virksomheder under Region Hovedstadens Center for Sundhedsinnovation. Mobilapplikationen testes nu af både patienter og sundhedsfagligt personale. Daybuilder kan findes på og senere på smartphone Stort fald i ventetiden i børne- og ungdomspsykiatrien Der er blevet arbejdet hårdt og målrettet på at nedbringe ventetiden i børne- og ungdomspsykiatrien i Region Hovedstaden og det har båret frugt: Siden 2010 er antallet af patienter, der venter på behandling i to måneder eller længere, mere end halveret. Centerchef for Region Hovedstadens Børne- og Ungdomspykiatriske Center forklarer, at den kortere ventetid skyldes flere forhold. Der er dels gjort en stor indsats fra ledere og medarbejdere overalt i regionens børne- og ungdomspsykiatri, dels har særlige bevillinger gjort det muligt at udvide kapaciteten med nye medarbejdere, som efter oplæring har gjort en stor indsats sammen med det erfarne personale. Desuden er arbejdsgangene på de psykiatriske centre blevet gennemgået, udredningsforløb er skåret til og gjort kortere, personale er flyttet fra døgnafsnit til ambulatorier, og der er strammet op omkring registrering af patienterne. Den faldende ventetid er en landsdækkende tendens i børne- og ungdomspsykiatrien dog med store regionale forskelle. I Region Hovedstaden er faldet meget markant; færre venter længe på behandling og den gennemsnitlige ventetid på behandlingsstart lå de første tre kvartaler af 2012 på under to måneder. Nye henvisninger til Børne- og Ungdomspsykiatrien i Region Hovedstaden bliver opdelet i akutte, subakutte og elektive sager. De akutte kan fx være selvmordstruede eller voldsomme, psykotiske patienter og de bliver behandlet med det samme. Elektive sager er eksempelvis børn og unge, der skal udredes for ADHD eller autisme og i realiteten er det i dag kun disse patienter, der venter. Reflex mange oplever problemer Region Hovedstadens Psykiatri overgik 1. december sidste år til det nye indkøbsog økonomisystem Reflex. Mange brugere har nu prøvet kræfter med systemet, som desværre er meget fejlbehæftet. Det betyder blandt andet, at mange brugere fortsat ikke har de rigtige roller/ret tigheder i systemet, at fakturabilledet ikke åbner helt før efter flere klik med musen, og at mange varer endnu ikke findes i kataloget, hvilket medfører, at der skal lave fri-tekst-ordre, som er tidskrævende for rekvirenten. Både Psykiatriens regnskabsfunktion og regionens Reflex-ledelse arbejder ihærdigt på at løse problemerne, og det er håbet, at der i uge otte og ti kan afholdes opfølgende kurser for brugerne af Reflex. Her vil der blandt andet blive undervist i nye tiltag som varemodtagelse i team, favoritlister, globale skabeloner 11/13

12 Fra marts måned vil SAP Kompetencecenter åbne deres kursuskatalog, som alle medarbejdere kan benytte sig af. Mere information følger, når det går i luften. Mængden af uafsluttede fakturaer er fortsat høj. Fra regnskabsteamets side bruges der ekstra ressourcer på at få fakturaer videresendt til centrene, så de kan indgå i regnskab Det er vigtigt, at man på de enkelte afsnit husker at attestere, godkende og ikke mindst varemodtage på det, der skal varemodtages. Det er især vigtigt, jo tættere vi kommer på den 31. januar 2013, som er sidste dag i forhold til regnskab Der er alle steder i Psykiatrien stort ledelsesmæssigt fokus på de mange problemer, man oplever i forbindelse med bestilling og betaling i Reflex. Nogle problemer er løst og i samarbejde med Reflex-ledelsen arbejdes der på at løse de resterende problemer, at få stabiliseret implementeringen af Reflex, samt få yderligere viden om brugen af systemet udbredt via yderligere kursustilbud. Hjalte Aaberg er ny regionsdirektør i Region Hovedstaden Hjalte Aaberg, 46 år og cand.polit., er ny øverste direktør i Region Hovedstaden. Han har overtaget posten som regionsdirektør fra Helle Ulrichsen. Hjalte Aaberg kommer fra en stilling som administrerende direktør i Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning, hvor han har været siden en fusion i En af de ting, som Hjalte Aaberg vil prioritere, er at få sat ord på den retning, Region Hovedstaden som samlet organisation skal gå ad. Mål og strategier skal kondenseres, så det bliver tydeligt for ansatte og borgere i hele regionen, hvad regionen laver og hvad målet er. PLIS 2.0 ny og bedre version For at lette arbejdet med at skaffe data til brug for aktivitets- og målstyring udvikles en ny version af Psykiatriens LedelsesInformationsSystem (forkortet PLIS) nemlig PLIS 2.0. Formålet med den nye version af PLIS er bl.a. at forbedre den grænseflade, rapportbrugerne møder, og at give centrene bedre mulighed for at påvirke udviklingen af rapporterne. Endvidere skal der med PLIS 2.0 rettes op på kendte fejl og mangler, og dokumentationen skal forbedres, så det umiddelbart bliver klart hvilke definitioner, afgrænsninger og valg, der ligger bag de enkelte rapporter. Alle, der i dag bruger PLIS, vil kunne mærke forbedringer, især dem, der arbejder meget med aktivitetsdata. Brugergrænsefladen bliver den nye SAS Visual Analytics 6.1, der giver særdeles gode muligheder for at trække faste rapporter, undersøge data og udvikle sine egne rapporter. Via en indbygget dialogfunktion vil der desuden være mulighed for at kommentere på rapporterne og udveksle synspunkter mellem brugere og PLIS-team. Med den nye brugergrænseflade vil PLIS desuden kunne tilgås fra Windows PC, IPad, Android tablet PC er, og fra mobiltelefoner med Apple IOS eller Android styresystem. PLIS 2.0 forventes klar 1. november På vej mod fremtidens retspsykiatri Tre totalrådgiverteams ud af seks er i dag udpeget som vindere af fase 1 i projektkonkurrencen for Ny Retspsykiatri Sct. Hans: C.F. Møller Arkitema Architects KHR Arkitekter A/S I juni vil en af disse tre teams stå som endelig vinder af projektkonkurrencen om projekteringen af et unikt byggeri på m² på Psykiatrisk Center Sct. Hans i Region Hovedstaden. Et historisk projekt til 550 mio. kr., der fra 2018 vil danne rammen om Danmarks største retspsykiatriske afdeling. Du kan se billeder af og læse mere om vinderprojekterne på 12/13

13 KISO: Elektronisk Sygeplejedokumentation KISO (Kliniske InddateringsSkemaer og Oversigter) er et modul i OPUSarbejdsplads. Størstedelen af den papirbaserede sygeplejedokumentation erstattes i løbet af 2013 med KISO. Formålet med KISO er at kvalificere og ensarte dokumentationen, give bedre systematik, give øget overblik og øge personalets it-kompetencer hen imod indførslen af sundhedsplatformen i Alle hospitaler i Region Hovedstaden vil i løbet af året implementere KISO. I Region Hovedstadens Psykiatri bliver KISO netop nu testet på Psykiatrisk Center Nordsjælland og Psykiatrisk Center Hvidovre, så systemet kan tilrettes psykiatriens behov. KISO vil i løbet af 2013 blive implementeret på alle sengeafsnit med undtagelse af PC Sct. Hans og PC Stolpegaard. KISO består af diverse inddaterins- og screeningsskemaer, deriblandt Indledende sygeplejevurdering og screening for Selvmordsrisiko, BVC, Ernæring, Funktion/ fald, og registrering af Vitale værdier. Samling af behandlingstilbud til voksne med spiseforstyrrelser Sundhedsstyrelsen har nu godkendt regionens plan om at samle behandlingstilbuddene til voksne patienter med spiseforstyrrelser på Psykiatrisk Center Ballerup. Samlingen af de eksisterende behandlingstilbud bliver imidlertid først realiseret, når nybyggeriet på Psykiatrisk Center Ballerup er udført, hvilket forventes at ske Som en del af byggeprojektet er der nedsat en arbejdsgruppe, der skal komme med input til, hvordan de fysiske rammer om den fremtidige spiseforstyrrelsesbehandling skal se ud. Nyt behandlingstilbud til voksne med spiseforstyrrelser Med Sundhedsstyrelsens godkendelse er der også givet grønt lys for at åbne et nyt afsnit med 13 sengepladser til voksne med spiseforstyrrelser på Psykiatrisk Center Ballerup. Beslutningen om oprettelsen af sengeafsnittet går tilbage til budget 2012, hvor der blev afsat ressourcer til 5 senge. Senere er der givet satspuljemidler til at udvide sengeantallet til 13. Sengeafsnittet åbner for de første patienter den 4. februar. 13/13