Metodologiske aspekter ved studiet af brugeradfærd

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Metodologiske aspekter ved studiet af brugeradfærd"

Transkript

1 Metodologiske aspekter ved studiet af brugeradfærd En diskussion af adfærdsforskning contra praksisforskning Af Jens Gudiksen Abstract Artiklen tager udgangspunkt i en stigende interesse i forskning i brugeradfærd i samtiden, og ser en begrundelse for denne udvikling i, at denne forskningstype passer ind i den måde forskning generelt udvikles og begrundes på i en nyliberal forskningspolitisk kontekst. Adfærdsforskningen karakteriseres i artiklen ud fra sit videnskabsteoretiske grundlag som en beskrivende og forklarende forskningstype der, i udforskningen af de sociale fænomener og begivenheder den udforsker, kommer i et modsætningsforhold til sin forskningsgenstands grundlæggende dialektiske karakter. Som et modspil til adfærdsforskningen redegøres der i artiklen for praksisforskning som en forskningstype, der i sit videnskabsteoretiske grundlag og sin forskningspraksis søger at indregne sociale fænomeners komplekse dialektiske karakter. Artiklen diskuterer forskelle mellem adfærdsforskning og praksisforskning i forhold til deres forskellige metateoretiske udgangspunkter samt i forhold til de forskellige former for viden de frembringer. Jens Gudiksen er lektor ved Danmarks Biblioteksskole, Indledning Brugeradfærdsbegrebets særlige betydning i nyere tid kan overordnet begrundes indenfor rammen af nye ledelsesformer og styringsteknologier, der i stigende grad er blevet dominerende de sidste tre årtier. Et system af instrumentelle og funktionalistiske metoder, der er indgået i et større politisk og ideologisk opgør med velfærdsstaten, inspireret og legitimeret af tanker og liberalistiske teoridannelser som Hayeks (1979). Grundstemningen heri er en opfattelse af menneskets grundvilkår som et isoleret individ i en evig jagt på rationel nyttemaksimering. Rationalitet og effektivitet indsættes som ideal og erstatter et forvaltningsetisk grundlag som regulerende ide. Herved erstattes samtidigt borgeren af brugeren. Brugerbegrebets indtog er således ikke en vilkårlig ændring i sprogbrug, men en logisk følge af økonomiske rationelle og effektivitetsfremmende forståelser og tænkning vedrørende staten og dens beboere. Den betydning denne udvikling tilskriver brugerbegrebet korresponderer fint med substansen og en samtidig fokusering på adfærdsbegrebet, dvs. det er heller ikke vilkårligt, at der kan spores en stigende fokusering på adfærd frem for fx handlinger. Adfærdsbegrebet har sin egen historie domineret af betydninger, der korresponderer med ovennævnte instrumentelle og funktionelle brugerbegreb. Jeg vil således i artiklen anvende begrebet brugeradfærd på den måde, at brugere her ses som forbru- Dansk Biblioteksforskning årg. 4, nr. 2,

2 gere af professionelle ydelser og brugernes adfærd som registrerbare udtryk for dette. Der er umiddelbart nogle begrænsninger ved denne opfattelse af brugeradfærd. At betragte brugeren som forbruger, indebærer alene at rette opmærksomheden mod den professionelle ydelses betydning for brugeren. Derved bliver det, der sker med brugeren, belyst som om det alene skulle være betinget af den professionelle indsats, hvilket vil være en forenkling og i virkeligheden en meget professionscentreret opfattelse, der kun alt for godt kan forbindes med at hævde professionelle standsinteresser. Artiklen vil ikke fordybe sig i denne problematik, men foretage en videnskabsteoretisk diskussion af adfærdsforskning generelt, i og med at studier i brugeradfærd, i den måde begrebet adfærd her bestemmes på, deler fælles videnskabsteoretisk gods med adfærdsforskningen generelt. Adfærdsbegrebet er dog vanskeligt at afgrænse og bestemme helt entydigt og det anvendes således heller ikke på en entydig måde i hverdagslivet eller i forskningssammenhænge. Historisk betragtet er begrebet videnskabeligt i særlig grad knyttet til adfærdspsykologien (behaviorismen), hvor flere forskellige teoridannelser i tidens løb er kommet til udtryk, dog alle med en fælles kerne i forståelsen af begrebet. I sine oprindelige former anså adfærdspsykologien kun den åbenlyse adfærd, som kan observeres, registreres og måles som det, det videnskabeligt er muligt og relevant at forholde sig til.i nybehaviorismen, der ligger til grund for det meste af den nyere adfærdsforskning og således også den aktuelle forskning i brugeradfærd, kan adfærdsbegrebet også rumme ikke-synlige processer, hvis kvaliteter man så slutter sig til på baggrund af den åbenbare adfærd. Det kan dreje sig om kognitive og motivationelle processer og i det hele taget mentale processer uden at disse nødvendigvis har direkte forbindelser til ydre handlinger. Der er, på trods af forskellighederne i de teoretiske fokuseringer og præferencer i adfærdsforskningen, et fælles videnskabsteoretisk udgangspunkt, der indebærer at adfærd generelt stadig belyses ved hjælp af især beskrivende og forklarende forskningstyper dvs. med rationaler i og fra naturvidenskabelige metodologier. Det er artiklens formål, at diskutere dette metodologiske udgangspunkts måde at belyse brugeradfærd på, og at karakterisere og diskutere den viden forskningen herved frembringer. Der er flere problemstillinger knyttet hertil, men artiklen vil forsøge at begrænse sig til at belyse to overordnede forhold. Det ene forhold vedrører spørgsmålet om forskningens videnskabsteoretiske udgangspunkt og dens metodologiske fremgangsmåder reducerer sin forskningsgenstand i et omfang og på en måde, der kan kompromittere forskningens værdi. Denne problemstilling benævnes efterfølgende som reduktionismeproblemet. Det andet forhold vedrører den vidensform adfærdsforskningen som forskningstype skaber. Et centralt kvalitetskriterium i beskrivende og forklarende forskningsdesigns er, ud over krav til validitet og reliabilitet, kravet om generaliserbarhed og artiklen vil i denne forbindelse diskutere hvordan generaliseringer foretages i adfærdsforskningen. Der vil blive argumenteret for, at det er heri, at kernen i den vidensform denne forskningstype skaber kommer til syne. Det er samtidigt i måden generaliseringer etableres på i adfærdsforskningen, at denne forskningstypes egen måde at opfatte forholdet mellem det almene og det særlige og det abstrakte og det konkrete kommer til syne. Adfærdsforskningens videnskabsteoretiske grundlag vil i artiklen blive sat op mod praksisforskning som en forskningstype, der bygger på et grundlæggende andet teoretisk og metodologisk fundament, ligesom denne producerer en anden type viden. Adfærdsforskning Reduktionismeproblemet i adfærdsforskning Som nævnt er adfærdsforskningen en forskningstype, der bredt formuleret bygger på et naturvidenskabeligt videnskabsteoretisk fundament. Med videnskabsteoretisk fundament menes her forholdet mellem metodeopfattelser, teoridannelser samt metateoretiske antagelser i relation til en given undersøgelsesgenstand eller begivenhed som søges udforsket. Forskellige metodiske, teoretiske og metateoretiske relationer og konstellationer udtrykker sig således i forskellige videnskabsteoretiske positioner og kommer forskningspraktisk til udtryk i forskellige forskningstyper, som illustreret i figur 1. 58

3 Videnskabsteori Forskningstyper Grundlæggende Videnskabelige paradigmer Metodeopfattelser Genstand/ antagelser/filosofiske traditioner og skoledannelser fænomen udgangspunkter Teoridannelser og videnstyper Metoder/metodik Fx Ontologiske/epistemologiske positioner Figur 1. Videnskabsteori og forskningstyper Den måde adfærdsforskningen forholder sig til sin forskningsgenstand på afspejler og afspejles således i den måde adfærd forstås, begrebsliggøres og undersøges på eller sagt på en anden måde: i dens metateoretiske, teoretiske og metodologiske forudsætninger. Adfærdsforskningens genopblomstring reaktualiserer således på mange måder hele positivisme kritikken og reduktionisme diskussionen som fyldte meget i socialvidenskaberne for fyrre halvtreds år siden. Reduktionismeproblematikken er i forhold til adfærdsforskningen således dybest set en diskussion om, hvorvidt og i hvilket omfang denne forskningstypes videnskabsteoretiske grundlag sætter forskningen i stand til at forholde sig meningsfyldt til sin forskningsgenstand. Dvs. jeg bygger her på en præmis for forskningens relevans og kvalitet at den skal være stringent, dvs der skal være konsistens mellem forskningens metateoretiske, teoretiske og metodologiske udgangspunkter og forskningsgenstandens karakter og væsen. Der er sådan set ikke principielt problemer forbundet med at udforske forskellige fænomener med forskellige forskningsmetoder, men det vil være problematisk at lægge forskningstyper ned over genstandsfelter, der i deres væsen ikke lader sig udforske med det valgte videnskabelige og metodologiske udgangspunkt. Da adfærdsforskningens undersøgelsesfelt er sociale fænomener, er udgangspunktet således, at i det omfang dens metodologiske, teoretiske og metateoretiske udgangspunkter ikke er i stand til at forholde sig til sociale fænomens væsen, kan der sættes spørgsmålstegn ved det meningsfyldte i en sådan forskning. Fokus Kvalitetskriterier Forholdet mellem forsker og udforsket Anvendelsorientering Typisk design Dominerende perspektiv Hvordan fordeler x sig på y. Hvilke x kan være årsag til y eller hvilke y er resultat af x Gyldighed, Pålidelighed Generaliserbarhed Præget af afstand, værdineutralitet, ydre - forhold Ligger uden for forskningens metodik - instrumentel Dataindsamling/ statistisk bearbejdning m.h.p. identificering af korrelationer og invarianter Forskerens Tabel 1. Krakteristiske træk ved en beskrivende og forklarende forskningstype (Launsø & Rieper, 1995) 59

4 Adfærdsforskning er som nævnt en beskrivende og forklarende forskningstype. De centrale kendetegn ved en sådan forskningstype kan kort skitseres som i Tabel 1. Problemet med et forskningsdesign der baseres sig på et grundlag som skitseret i tabellen er, at det metateoretisk netop vil have et problematisk forhold til sociale processers væsen, hvilket skal uddybes i det følgende. Generelt reducerer en sådan forskningstype sin forståelse af sociale processer til at være årsag virknings lignende relationer. Fra forskning til faktura Forskningsforståelsen har, i og med at den også er meget anvendelsesorienteret, forudsigelse og kontrol som hovedkriterier for frugtbar viden. Habermas (1971) afdækkede og formulerede denne forskningstypes erkendelsesledende interesse som teknisk, en karakteristik Habermas tillagde naturvidenskabelige forskningstyper generelt. Max Scheler (1926) formulerede det mange årtier tidligere på den måde, at ved at gøre forudsigelse og kontrol til hovedkriterier for frugtbar viden, har man gjort viden identisk med det, han kaldte herredømme-kundskab. Der er således en særlig logik bag adfærdsforskningens voksende udbredelse i samtiden som relaterer sig til den aktuelt meget dominerende New Public Management ideologi. De metodologiske kendetegn ved forskningen i adfærd svinger godt med sloganet fra forskning til faktura, hvormed en ny diskurs om forskning blev introduceret, der på en meget grundlæggende måde vil ændre forskningsbegrebet. Forskningens produkt er blevet en vare, der skal sælges, og forskningen har skiftet status fra skabelse af ny viden til produktudvikling - en udvikling Lyotard (1982) for snart tre årtier siden pegede på var i gang, og som i hans optik også var tæt forbundet med udviklingen af nye teknologiske formidlingsformer, der ud over at bidrage til udviklingen af videns varekarakter også indebærer, at viden adskilles fra det, det er viden om. Fakturatænkningen har konsekvenser på flere niveauer. Den fremmer forskningstyper der umiddelbart synes at kunne legitimere sig i løfter om performativitet, dvs. især forskningstyper baseret på tekniske og instrumentelle rationaler. Dette legitimerer prioriteringen af særlige forskningsområder, ligesom den fremmer en opblomstring af tekniske og instrumentelle forskningsrationaler og metodologier - også i humanistiske og samfundsvidenskabelige forskningsfelter. Når originalitet og sandhedssøgen derudover erstattes af kvantitetskrav til produktion og publicering, er det ikke underligt, hvis et felt som fx survey orienterede metodologier i adfærdsforskning griber om sig. Den centrale pointe i artiklens kritik af adfærdsforskningen er, at socialvidenskaberne rejser egne filosofiske problemer som adfærdsforskningen generelt ikke har blik for, problemer af en væsentlig anderledes karakter end dem vi finder i naturvidenskabens filosofi. En beskrivende og forklarende metodologisk fremgangsmåde kommer således på et metateoretiske niveau til at stå i et modsætningsforhold til de fænomener den ønsker at undersøge. Dette grunder sig i, at sociale processer og fænomener grundlæggende er dialektiske af natur, dvs. de er i deres væsen flertydige. En beskrivende forskningstype kan ikke med sit videnskabsteoretiske udgangspunkt forholde sig metodologisk til dialektiske flertydige fænomener uden samtidigt at gøre dem entydige. Den har det i sin egen selvforståelse ydermere som et ideal at gøre flertydige forhold videnskabeligt entydige. Subjekt og objekt i adfærdsforskning Det dialektiske og flertydige gælder i forholdet mellem forskeren og dennes forskningsgenstand, og man er derfor ikke her i stand til med sit udgangspunkt at forholde sig til det, Hans Skjervheim benævnte det glemte tema i videnskabeligt arbejde nemlig intersubjektiviteten (Skjervheim, 1974, s.44). Han pegede i denne forbindelse blandt andet på spørgsmålet om, hvordan fælles forståelseshorisonter mellem mennesker bliver til, og på hvilken måde dette aspekt indgår i forskningsprocessen. I en beskrivende og forklarende forskningstype bygger man på intersubjektivitet på en selvfølgelig måde, dvs. man er fx i stand til at operere med tilsyneladende intersubjektive gyldige observationer, men 60

5 det intersubjektive bliver her blot forudsat som et vilkår for konstitutionen af objektiv viden. Intersubjektiviteten mellem forskere forudsættes således ubegrundet, og man har i forskningen, i Skjervheims optik, glemt det intersubjektive aspekt i relationen mellem forskeren og dem der er genstand for forskningen. Det var bl.a. på denne baggrund, at Skjervheim mente, at det overhovedet var blevet muligt at konstituere en videnskab om mennesker analog med naturvidenskaben, dvs. en videnskab om mennesket som et objekt i verden, hvilket som sagt indebærer at det flertydige herved reduceres til noget tilsyneladende entydigt. Det er logisk, at når en naturvidenskabelig analog videnskabs- og forskningsforståelse lægges ned over socialvidenskabelige genstandsområder vil disse nødvendigvis blive objektgjorte. Forskningen vil således også afgrænse sig og centrere sig om fænomener og begreber der lader sig objektivere. Derfor bliver det naturligt i en sådan forskningstype at arbejde med et begreb om adfærd frem for fx et handlingsbegreb eller et praksisbegreb. Men herved overser man det afgørende almene og centrale tvetydige aspekt ved menneskelige relationer: at den anden er der både som objekt for mig og som et subjekt sammen med mig. Dette grundvilkår ophæves ikke af, at relationerne placeres i en kontekst af forskning. Et væsentligt kvalitativt krav til en beskrivende og forklarende forskningstype er generaliserbarhed. I forbindelsen mellem generalisering og objektivitet fremkommer, i overensstemmelse med kontrolmotivet nævnt tidligere, ønsket om at kunne forudsige fremtidige hændelser og adfærd. Et fuldstændigt objektivt forhold er således principielt et fuldstændigt forudsigeligt forhold. Også adfærdsforskere har erfaringsmæssigt måttet sande, at sociale fænomener og adfærd i sådanne sammenhænge faktisk ikke lader sig indfange som regelmæssige årsags virknings lignende fænomener. Det er således karakteristisk for store dele af adfærdsforskningen, at man i stedet betragter objektivitet som noget et fænomen kan have i større eller mindre grad, bestemt ud fra med hvilken sandsynlighed man er i stand til at forudsige fænomeners optræden. Der sker en forskydning i fokus fra fænomenerne som forudsigelige årsags virknings forhold til et fokus på fænomenerne som statistiske forhold. Dette kunne umiddelbart ligne en slags imødekommelse af den sociale adfærds flertydige karakter, men grundlæggende er det videnskabsteoretiske rationale ikke ændret, dvs. metateoretisk er fundamentet det samme som det, vi møder i en streng årsags virknings tænkning, hvilket gerne skulle komme til syne i den efterfølgende diskussion af forskellen på statistiske og dialektiske forhold. Et statistisk forhold er et sandsynlighedsforhold og antyder muligheden for, at en eller flere givne hændelser vil indtræffe, og vurderer egentlig muligheden for at noget, der allerede er sket, vil ske igen, dvs. et statistisk forhold er bagudskuende og fremstiller fremtiden som en mulig gentagelse af fortiden, og ikke som en omformning af fortiden. Den statistiske metode er således analytisk på samme måde som den strengt kausale; den identificerer situationer og forudsiger muligheden for at det identiske vil indtræffe. Den er ikke i stand til at begribe forandring. Set som dialektiske forhold giver det ikke mening at afgrænse sociale fænomener til fortid, nutid og fremtid som selvstændige situationer, der står i udvendige forhold til hinanden. Den sociale situation ses her som én, dvs. fortiden og fremtiden tydes og omtydes ved hinanden. Dag Østerberg, som har inspireret disse overvejelser, udtrykker det således (Østerberg, 1971, s 59): Mens analytikken vil finne de mer eller mindre avhængige eller tilfeldige forholdene mellem avgrensede situatjoner i fortid og nutid, er den sosiale situasjon på samme tid og ikke andet enn et forhold til fortiden og til fremtiden, og dette forholdet er dialektisk, fortid og fremtid tydes og omtydes ved hverandre. Vil analytikken vite hvordan og hvorfor noe skjer, er dialektikken et ustandseligt og endeløst forsøk på å få vite hva som skjer. Jeg kan ikke spørre hva årsagen til min handling var, men: Hva var min handling? Og svaret ligger ikke i fortiden, men hos 61

6 meg som spør, fordi jeg kommer til å gi det ved mine fremtidige handlinger, som selv er dialektisk flertydige, fordi de skal tydes i lys av en aldri hvilende fremtid. Ifølge Østerberg er det statistiske forhold således ikke et dialektisk flertydigt, men nærmest et analytisk utydeligt forhold (Ibid. s. 58). Det dialektiske særkende ved sociale fænomener kan således ikke fastholdes med adfærdsbegrebet. Det dialektiske grundlag stiller krav om helt andre forskningstyper, og i det følgende vil jeg redegøre for praksisforskning som en forskningsforståelse og - praksis, der i sit videnskabsteoretiske grundlag og sin selvforståelse forsøger at undgå den reduktionisme, der karakteriserer adfærdsforskningen, dvs. den har sin begrundelse i en forståelse af den iboende dialektik, der er et grundtræk ved sociale processer og sociale fænomener i det hele taget. Praksisforskning Praksisforskning kan metodisk placeres som en særlig variant af aktionsforskning, fordi den på linje med de fleste udgaver af denne har en målsætning om, at inddrage dem der udforskes eller på anden måde deltager i forskningsprocessen som medforskere og derigennem bidrage til udviklingen af praksis. På samme måde som aktionsforskning er et temmelig flertydigt begreb (Gudiksen, 2004) er betegnelsen praksisforskning heller ikke i sig selv et særligt præcist begreb. Når begrebet bruges i det følgende, er det således praksisforskning forstået i en kritisk psykologisk videnskabelig tradition, en strømning som i tysk og skandinavisk psykologi siden først i 1980 erne har brugt begrebet praksisforskning som metodeterm (Dreier, 1985; Markard, Holzkamp og Dreier, 2004). Praksisforskning i denne betydning, ser praksis som det gensidige modsætningsforhold mellem to aspekter: på den ene side dens diskurser og på den anden side handlesammenhænge, dvs. konstellationer af subjekters begrundede handlinger i konkrete handlesammenhænge (Mørck & Nissen, 2001 s. 41), (Nissen, 2000 s.37). Det er i måden, der her arbejdes med handlings- og praksisbegreberne på, at det bliver muligt, i modsætning til brugen af adfærdsbegrebet, at pege på og begribe det forhold, at praksis vedvarende skabes og genskabes mellem samfundsmæssige diskurser og personers begrundede deltagelse i konkrete handlesammenhænge (Nissen, 1996). Praksisforskningen har således også et dobbelt mål, at udvikle både teori og praksis i det hele taget arbejdes der i praksisforskningen på at ophæve dikotomier som teori vs. praksis, subjekt vs. objekt, forsker vs. udforskede gennem at etablere forskningen som deltagende kritik. Praksisforskningen udvikler således kontinuerligt sine teoretiske begreber fra og ud af forskningen selv, hvilket vil blive uddybet i forbindelse med diskussionen af de vidensbegreber, der arbejdes med i henholdsvis adfærdsforskningen og praksisforskningen. Det er ikke på dette sted målet at forsøge give en bare nogenlunde udtømmende redegørelse for praksisforskningens teoretiske og metodologiske substans, så jeg vil her nøjes med at hæfte mig lidt ved to centrale begreber i praksisforskningen ud fra citatet ovenfor, og diskutere disse i forhold til adfærdsforskningens videnskabsteoretiske rationale. Det er begreberne om subjekter og om handlesammenhænge. Subjekt-perspektivet Subjekt-udgangspunktet er et helt grundlæggende træk ved praksisforskningen såvel som den kritiske psykologi. Holzkamp og andre forskere knyttet til Frei Universitet i Berlin formulerede i sin tid således som program for den kritiske psykologi, at den skulle være en subjektvidenskab ud fra et førstepersons standpunkt (Holzkamp, 1983). Grundlaget blev udarbejdet i opposition til traditionel psykologi, der blev kritiseret for at objektgøre mennesker, dvs. alene at behandle dem fra et trediepersons standpunkt. Adfærdsforskningen som en beskrivende og forklarende forskningstype er et meget tydeligt og godt eksempel på en forskningstype, der arbejder ud fra et tredjepersons perspektiv og har det som et væsentligt aspekt i sit forskningsideal. Som det fremgik af Tabel 1 ovenfor, er det der karakteriserer adfærdsforskningen således: at forholdet mellem forsker og udforsket er præget af afstand, værdineutralitet 62

7 at anvendelsen af forskningsresultaterne ligger uden for forskningens metodik at det dominerende perspektiv i forskningen er forskerens Det er praksisforskningens fokusering på førstepersonsperspektivet, der understreger deltagelsesaspektet og er baggrunden for, at de udforskede involveres i denne forskning som medforskere. Der har således især i den danske version af praksisforskningen været en udvikling i retning af i stigende omfang at lave såkaldte decentraliserede analyser af praksis, der involverer brugerne. Man skal dog ikke her forveksle denne forskning med den store interesse og megen fokus der generelt er på brugerinddragelse i samtiden. Denne interesse kan i de fleste tilfælde bedst forstås på den måde, at der har udviklet sig et større blik for den betydning brugerinddragelse instrumentelt kan have i et New Public Management perspektiv, og ikke som udtryk for hverken et teoretisk eller metodologisk paradigmeskifte. En decentraliseret analyse i praksisforskningens sammenhæng er en analyse af betingelser, betydninger og handlegrunde ud fra forskellige perspektiver, ståsteder og positioner i praksis (Huniche, 1997; Rasmussen, 2003). Og det er som et grundlag og ramme for sådanne decentrale analyser at begrebet om handlesammenhænge får betydning. Handlesammenhænge Begrebet om handlesammenhænge er et kernebegreb i den kritiske psykologi og betegner alle slags fællesskaber med et genstandsmæssigt indhold, dvs. fællesskaber hvor man er sammen om noget. En handlesammenhæng er en organisering af praksis i bestemte mål - middel sammenhænge i menneskers handlen med et fænomen forankret i tid og sted. Deltagerne i en handlesammenhæng, fx brugere i et bibliotek, deltager ud fra en bestemt position og handler dermed også ud fra en bestemt opfattelse og overvejer praksis ud fra hver deres første persons perspektiv. Det er endvidere væsentligt, at handlesammenhænge ikke forstås som isolerede, men betragtes gennem deres relationer til andre handlesammenhænge (Nissen, 1996). Begrebet om handlesammenhænge suppleres ofte i dansk praksisforskning (Mørck, 2006) med det al- mene begreb om praksisfællesskaber, som Etienne Wenger (Wenger, 2004) bestemmer dette i sin sociale læringsteori. Wengers begreb har en styrke i, at kunne specificere faglige fællesskabers indholdsmæssige, sociale og kulturelle dimensioner. I praksisfællesskaber forhandler medlemmerne kontinuerligt deres fælles virksomhed og fx grænserne for, hvilke metoder, der anses for at være legitime og illegitime. Et andet supplement til den danske udvikling af praksisforskningens base i den kritiske psykologi, kommer også til udtryk i citatet ovenfor ved, at der i forståelsen af praksis, ud over fokus på handlesammenhænge, også er fokus på dens diskurser. Der arbejdes således i dansk praksisforskning hos flere forskere med at integrere begreber fra nyere poststrukturalisme i praksisforskningens kritisk psykologiske fundament. Det gælder, som i citatet, diskursbegrebet, som hentes fra Foucaults bestemmelse af diskurser som de praksisser, der systematisk former de objekter, de taler om (Foucault, 1972). Diskursanalyse er for Foucault en analyse af de ideologiske og institutionelle rammer for, hvad der i en given periode indenfor et vidensfelt overhovedet lader sig tænke, og for at afdække diskursen fokuserer Foucault på de praksisser og ideer, der herved afgrænses og marginaliseres. Det vil sige at poststrukturalismen er kendetegnet ved en række kritiske læsninger og strategier. Poststrukturalismen som sådan har dog et metateoretisk udgangspunkt, der, i min forståelse af den, står i skærende kontrast til det filosofiske grundlag praksisforskningens kritisk psykologiske grundlag oprindeligt byggede på, dvs. poststrukturalismen er, i modsætning til den kritiske psykologi, i sit filosofiske udgangspunkt anti-essentialistisk og anti-realistisk. Praksisforskningen forsøger således at videreudvikle og udvide det poststrukturalistiske diskursbegreb, så det stemmer overens med den realisme, der er praksisforskningens filosofiske grundlag, dvs. ændre forståelsen af, at det er de diskursive formationer i sig selv, der er konstituerende for udvikling og forandring til en forståelse af, at diskurser bliver mulige og kommer til udtryk på baggrund af konkrete subjekters betingelser og muligheder i de handlesammenhænge de agerer i. Morten Nissen (2000, s. 37) forstår fx således det videreudviklede diskursbegreb som: 63

8 de grundlæggende strukturer, tænke- og handlemåder i et praksisfelt, de grundlæggende regler for hvad der kan tales om og hvordan. Diskursen definerer selv de objekter, de forhold i verden, som man har med at gøre. Han integrerer således et fokus på diskursens deltagelsesmæssige og materielle sider, hvorved det bliver muligt at se diskurs som påvirkelig og foranderlig i kraft af praktisk implicerede subjekters deltagelse. Line Lerche Mørck (2006) udvider diskursbegrebet yderligere med begrebet praksisideologi parallelt til Nissens forståelse af diskurs. Men i modsætning til diskurserne er praksisideologier ikke så samfundsmæssigt udbredte, de udgør mere lokalt forankrede brud og reproduktioner af diskurs. Praksisideologier afspejler således mål middel sammenhænge i konkrete handlesammenhænge samt i de lokale praksisfællesskabers homogenitet og diversitet, deres fælles forehavende og repertoire (Lave & Wenger, 2003). Hvilke vidensformer skaber adfærdsforskningen og praksisforskningen Artiklen har indtil videre dels belyst de vanskeligheder adfærdsforskningen grundlæggende har som forskningstype ved at forholde sig til sit genstandsfelt uden samtidigt at reducere kompleksiteten i samme, og dels forsøgt at vise. hvordan praksisforskningen i sit videnskabsteoretiske udgangspunkt og i sin forskningspraksis bestræber sig på at forholde sig til netop den sociale kompleksitet, som adfærdsforskningen ikke er i stand til at forholde sig til. De metateoretiske og metodologisk grundlæggende forskellige udgangspunkter, der karakteriserer disse to forskningstyper, kommer derved også til udtryk i, at den viden de hver især skaber er af væsensforskellig karakter. Adfærdsforskningens og praksisforskningens grundlæggende forskellige videnskabsteoretiske udgangspunkter indeholder divergerende opfattelser af, hvad videnskabelig viden i det hele taget er. Med adfærdsforskningens metodologiske skelnen mellem afhængige og uafhængige variable følger, at det, der studeres, er klasser af isolerbare variable, og kontekstuelle aspekter og forbindelser sættes herved uden for parentes. Det vil sige, at forskningen mere er om forbindelser mellem klasser af variable end om personer i særlige kontekster (Dreier, 2006) Et generelt fund i denne forskningstype er således en isoleret generalitet hvor generaliteten i den viden, der er opnået, kun vedrører påstande om, at de udforskede isolerede variable, fænomener og begivenheder forekommer hyppigt og er udbredte (Ibid.) Når de-kontekstuel viden efterfølgende lægges tilbage ned over social praksis i form af abstrakte kategorier, fx som en kategori om brugeradfærd, fremstår den som ekstralokal viden (Smith, 1990). Herved underlægges brugerne en abstrakt viden på en fremmedgjort måde, da der er tale om et tingsliggjort udtryk for deres egne udfoldelser. Denne form for abstrakt viden og de begreber denne form for generalisering skaber, benævner Davydov (1989;1990) som empirisk viden, der benævnes med empiriske begreber. Jeg vil kort redegøre for Davydovs karakteristik af denne vidensform og hans adskillelse af denne fra vidensformen han benævner teoretisk viden, da han med disse vidensbegreber ret præcist formulerer de forskellige former for viden henholdsvis adfærdsforskningen og praksisforskningen skaber. Davydov beskæftigede sig især med undervisning og didaktiske spørgsmål, og havde sin teoretiske og videnskabelige baggrund i den kulturhistoriske tradition i sovjetisk psykologi, dvs. med baggrund i arven fra Vygotskys og den senere udviklede virksomhedsteori. Der er således tætte videnskabsteoretiske forbindelser til den kritiske psykologi, der har de samme udgangspunkter som sine væsentligste inspirationskilder. Davydovs tænkning bygger således på et filosofisk fundament af historisk og dialektisk materialisme. Et centralt aspekt i dette udgangspunkt og som Davydov meget eksplicit formulerer sine vidensbegreber ud fra, er denne filosofiske positions analytiske skelnen mellem fænomenernes fremtrædelsesformer og fænomenernes væsen. Fremtrædelsesformerne har med det direkte iagttagelige og målelige at gøre, med hvad der kan sammenlignes og klassificeres. Tingenes væsen angår derimod det almene 1 og lovmæssige, der ikke 64

9 umiddelbart lader sig iagttage. Væsenet er det mere konstante, mens fremtrædelsesformerne hele tiden forandrer sig. Man kan også illustrere dette som to forskellige niveauer, et abstrakt plan der vedrører det generelle og almene og et konkret plan der vedrører det partikulære og singulære. Det er dog her helt afgørende at holde sig for øje, at der er tale om en analytisk opdeling, der ikke på nogen måde repræsenterer eller må forstås som en dikotomi - hvilket præcist er det, der sker ifølge Davydovs rationale, når det generelle etableres som empirisk vidensform. Det er interessant, at Løgstrup, der har beskæftiget sig meget med netop denne problematik, ud fra et helt andet filosofisk udgangspunkt, nåede til helt samme erkendelse (Løgstrup, 1976, 121): Der er et fundamentalt træk i vor måde at tænke på, som, til trods for at det er os det selvfølgeligste af alt selvfølgeligt, ikke desto mindre filosofisk set sætter tingene på hovedet. At forstå, går vi ud fra, er at forstå det partikulære som et tilfælde af det almene, det konkrete som tilfælde af det abstrakte. Vi bytter om på rangforholdet. Det reale i det partikulære forlægges til det almene, det reale i det konkrete forlægges til det abstrakte. Med det resultat, at ved det reale i dets partikularitet er der intet gådefuldt. I modsætning til det er det min tese, at universalet primært er singulært; kun sekundært kan det bruges som almenbegreb. I Løgstrups forståelse findes det almene (universalet) således ikke andre steder end i den enkelte forekomst (det singulære). Davydov definerer som nævnt sine to vidensbegreber, empirisk viden og teoretisk viden, svarende til de to sider ved tingene,. Davydovs to vidensformer bliver af Mariane Hedegaard (1995) suppleret af en tredje vidensform, den narrative vidensform, som er medtaget i Figur 2, da figuren for helhedens skyld derved bedre kommer til at favne den større vifte af samtidige forskningstyper, vi almindeligvis orienterer os i forhold til (Habermas, 1971; Launsø & Rieper, 1995). De tre forskellige vidensformer kan sammenfattende karakteriseres på følgende måde: Empirisk viden logiske tankestrategier beskriver forskelle og ligheder knyttet sammen med sansemæssig skelnen i form af klassifikations- og kategoriseringsaktiviteter skaber oversigter og overblik den dominerende tanke/vidensform indenfor undervisning og forskning generelt bevæger sig fra det konkrete mod det abstrakt Narrativ viden knyttet til problemet om hvordan vi giver vore erfaringer mening omskiftelighed i intentioner, perspektiver og mål fortællingen og fortolkninger af samme den centrale aktivitet emotionelle aspekter inddrages Konkret plan (fænomeners fremtrædelsesformer) Sanse/tanke konkret sanse/tanke konkret sanse/tanke konkret klassifikations- meningsskabende fortælling reproduktion af almene processer p.b.a. relationer logisk tænkning Empiriske begreber Narrative begreber og viden - Teoretiske begreber og og viden - repræsen- eksempler, typiske tilfælde viden - teorier og modeller tative kategoriseringer baseret på begrebsrelationer Alment/abstrakt plan (fænomeners væsen) Figur 2. Empiriske, narrative og teoretiske vidensformer 65

10 såvel det handlingsmæssige som det bevidsthedsmæssige aspekt inddrages og konstrueres (fx i fortællingen) dominerende videns og tankeform i hverdagslivet, i kunst og i visse videnskaber (humanistiske) og disses metoder (diskursive, episke, dramatiske m.m.) bevæger sig fra det konkrete mod det abstrakte Teoretisk viden et sammenhængende begrebssystem der bestemmes gennem dets gensidige relationer udvikler mentale redskaber eller modeller og teorier på virkeligheden modeller og teorier udvides eller ændres ved kvalitativt nye erfaringer fokus på forandringsprocesser omfatter såvel den empiriske som den narrative tænkning og vidensform bevæger sig fra det abstrakte mod det konkrete (væsentligst) Den grundlæggende forskel mellem empirisk og teoretisk viden og tænkning har ifølge Davydov at gøre med, at de har forskellige opgaver: Den empiriske tænkning har frem for alt som mål ensidigt at katalogisere og klassificere objekter eller fremtrædelsesformer, hvorimod den videnskabelige teoretiske tænkning forfølger det mål at reproducere objekters udviklede væsen (Davydov, 1977,161). Det er denne forskel der dybest set kommer til udtryk i, at den empiriske vidensform kun bliver udformet gennem en bevægelse fra det konkrete til det abstrakte, mens den teoretiske viden formes og omformes gennem dialektikken mellem det konkrete og det abstrakte med udgangspunkt på ethvert givet tidspunkts i allerede udviklede abstrakte begreber om og af det konkrete (Hedegaard 1995, 34) formulerer det på denne måde: Teoretisk viden om et område udvikles og forandres ud fra de konkrete forhold, situationer og problemer, som denne viden konfronteres med. Teoretisk viden er ikke et spejl eller en repræsentation af verden, men skal opfattes som mentale redskaber i form af teorier og modeller om verden, som kan anvendes til at forstå og forklare de komplekse, konkrete forhold i verden, og som kan bruges som handlegrundlag. Den narrative vidensform, som Hedegaard (ibid.) supplerer Davydovs empiriske og teoretiske vidensbegreber med, stammer fra Bruner (1986), men denne vidensform vil ikke blive uddybet yderligere her. Det skal dog lige bemærkes, at når narrativ viden identificeres som den vidensform, der kommer ud af de tidligere nævnte poststrukturalistiske og diskursteoretiske forskningstyper, falder hele forestillingen om en skelnen mellem fremtrædelsesform og væsen samtidigt sammen på grund af disse forskningstypers socialkonstruktivistiske grundlag, dvs. på grund af det anti-essentialistiske fundament disse forskningstyper bygger på. Derfor bliver det også, som tidligere beskrevet, nødvendigt for praksisforskningen at omformulere det filosofiske grundlag og betydningen af det poststrukturalistiske diskursbegreb, for at kunne integrere dette i praksisforskningen. Narrativ viden i skemaets sammenhæng ovenfor kan derfor bedst forstås indenfor mere traditionelle hermeneutiske rammer. Ud fra diskussionen tidligere af adfærdsforskningen og praksisforskningen bliver det nu tydeligt, at adfærdsforskningen i Davydovs terminologi skaber empirisk viden, og at praksisforskningen forsøger at udvikle teoretisk viden. Jeg har tidligere i artiklen været inde på det generelle og almenes karakter i adfærdsforskningen og vil til sidst eksemplificere, på hvilke måder den teoretiske videns mentale redskaber eller modeller kan udvikles og tage sig ud i praksisforskningen. Spørgsmålet her er, om og hvordan praksisforskningen, med sin grundlæggende forandringsdiskurs som baggrund, kan definere almene forhold ved fænomener og begivenheder. Praksisforskningens forståelse af det almene og generelle skal således kunne forstås i forhold til forskningens eget metateoretiske grundlag, dvs. med udgangspunkt i den dialektiske dobbeltbevægelse, der består i, at forskningen samtidigt skal kunne begribe både forandringer i det praksisfelt der udforskes og forandringer i de begreber og teorier, der er udgangspunkter i en given forskningsproces. 66

11 Det betyder, at det almene i praksisforskningen kommer til at handle om almengørelser, frem for den statiske karakter begrebet får, når det udtrykkes i form af eksempelvis statistiske generaliseringer. Der er i den kritiske psykologi foreslået forskellige formuleringer at dette forhold. På det seneste har Nissen & Mørck (2006) i praksisforskningen arbejdet med begrebet prototype, som udtryk for det almene i en sådan forståelse. En prototype bliver i denne sammenhæng ligesom et sample eller en case et bestemt stykke virkelighed, der så fungerer som model af nogle almene forhold. Praksisforskningens udvikling og transformationer af prototyper er således her den måde teoretisk viden, i Davydovs terminologi, udvikles på. Det er væsentlig at fremhæve, at den empiriske viden, jvnf. Davydovs karakteristik af teoretisk viden, altid indgår i praksisforskningen. Men denne vidensform får her, som tidligere diskuteret, en ganske anden betydning og funktion end i adfærdsforskningen. Sammenfatning og perspektiver Artiklen har væsentligst diskuteret metateoretiske aspekter ved adfærds- og praksisforskning og den viden disse forskningstyper skaber. For at illustrere de forskellige udgangspunkters lidt mere praksisnære konsekvenser vil jeg forholde de to forskningstyper til brugerinddragelse og brugerdreven innovation, et felt der aktuelt bliver fokuseret meget på praktisk og metodologisk. En tværgående projektgruppe under Kulturministeriet har for nylig udsendt en inspirationsrapport, hvori der bl.a. beskrives dimensioner, begreber og metoder, der kan indgå i brugerinddragelse og brugerdreven innovation i kulturlivet (Kulturministeriet, 2008). Projektgruppen beskriver rationalet bag brugerdreven innovation således (ibid. s. 13): Begrebet brugerdreven innovation er inspireret af erhvervslivet og er langt hen ad vejen udviklet ud fra en forretningsmæssig filosofi om, at man skal inddrage kunderne i produktudviklingen, hvis man vil ramme markedet rigtigt. Brugerdreven innovation drejer sig således om at udvikle nye produkter, serviceydelser og koncepter på grundlag af relevant viden om brugernes behov. Nærværende artikels omdrejningspunkt har været et forsøg på, på sin egen måde, at diskutere adfærdsforskningens og praksisforskningens forskellige muligheder for metodologisk at tilvejebringe et grundlag af relevant viden om brugernes behov. I projektgruppens rapport foreslås fire forskellige metodesæt til brug ved brugerdreven innovation (ibid. s. 14). Disse fremkommer ved at systematisere metoder til brugerdreven innovation i forhold til to dimensioner som vist i Fig. 3. Få brugere Aktiv udvikler Passiv leverandør af viden Mange brugere Figur 3. Metodedimensioner i brugerdreven innovation Herved opstår fire felter, som projektgruppen efterfølgende tilskriver forskellige metoder, som ikke skal refereres nærmere her. Det interessante i nærværende artikels sammenhæng er den vertikale dimension. Denne dimension afspejler, for en umiddelbar og ydre betragtning, de to forskningstypers tilgange, som jeg har diskuteret i artiklen dvs. adfærdsforskningens placering af brugeren som passiv leverandør af viden (gennem objektgørelse) og praksisforskningens fokusering på brugeren som aktiv (med)udvikler af viden (brugeren som medforsker). Det er gennem artiklen belyst, at den viden, adfærdsforskningen gennem sit forskningsdesign frembringer, er empirisk viden i Davydovs bestemmelse af denne vidensform, dvs. væsentligst tilvejebragt ved kategoriseringer, klassificeringer og beskrivelser af registrerbar adfærd. I forhold til inspirationsrapporten, er det således denne type af viden om brugerens behov adfærdsforskningen kan levere. I artiklen er fremhævet generelt og principielt nogle af de problemer, der, qua forskningsdesignet, er knyttet til frembringelsen af empirisk viden, og som stiller spørgsmål til relevans og anvendelighed af samme. 67

12 Set fra en praksisforsknings synsvinkel er den empiriske viden blot ét relevant vidensaspekt. Grundlaget for at kunne frembringe relevant viden om brugerens behov, vil i en praksisforskningsoptik indebære at brugeren selv aktivt må inddrages i frembringelsen af denne viden (om egne behov), dvs. som medforsker. I et sådant joint-venture lignende forskningsforløb vil allerede eksisterende empirisk viden indgå, ligesom der vil udvikles ny empirisk viden i forskningsprocessen, men den empiriske viden vil ikke her kunne stå alene eller i sig selv være anvendelig. Set i et praksisforsknings perspektiv forandrer både brugerbehovene og viden om samme sig principielt hele tiden. Det spørgsmål der har ligget bag artiklens diskussion af adfærdsforskning contra praksisforskning drejer sig grundlæggende om, hvordan forskning i sociale fænomener i det hele taget kan udfoldes meningsfyldt. Her har min kritik af adfærdsforskningen især været fokuseret på problemet, der består i, at adfærdsforskningen såvel metateoretisk som metodologisk reducerer sin forskningsgenstand. Med udgangspunkt i sit naturvidenskabelige metodologiske rationale gøres sociale fænomener i adfærdsforskningen til forskningsobjekter, hvilket i sig selv udstikker et paradoks i og med at socialvidenskabers generelle objekt er subjekter. Naturvidenskabens egen opfattelse af sin vidensproduktion er traditionelt, at denne er kumulativ med forklarende og forudsigende egenskaber og funktioner. Ved at inddrage Davydovs vidensbegreber i artiklen har jeg forsøgt at tydeliggøre, at den form for viden adfærdsforskningen frembringer på ingen måde har hverken forklarende eller forudsigende egenskaber, men først og fremmest er beskrivende, repræsentativ og klassificerende. Ikke desto mindre er det jo tydeligt for enhver, at det naturvidenskabeligt inspirerede forskningsrationale for en overordnet betragtning stadig er meget dominerende i socialvidenskaberne, hvilket kan virke paradoksalt i og med, at den ikke har været i stand til at skabe en vidensproduktion, der indfrier dens egne forskningsmæssige ambitioner. Dette paradoks forklarer Bent Flyvbjerg (Flyvbjerg, 2001) bl.a. ved naturvidenskabernes store succes på deres egne felter, og at der derfor på denne baggrund har udviklet sig en almindelig forståelse af, at videnskab bør bygge på naturvidenskabelige rationaler uanset genstandsfelt. Flyvbjerg (ibid.) argumenterer for, at socialvidenskaberne, i stedet for at underlægge sig naturvidenskabelige forskningsværdier, -vurderinger og fremgangsmåder, bør vende sig mod det, der er deres egne styrker og som han selv ser i fx refleksive værdi- og magtanalyser. Formuleret i generelle vendinger er hans pointe, at hvis socialvidenskabelig forskning skal give mening og have betydning, må den holde op med at anlægge naturvidenskabelige forskningsdesigns og lade sine resultater vurdere ud fra naturvidenskabelige videnskabsidealer, og i stedet udvikle forskningsdesigns, kriterier og vurderinger, der er i stand til at forholde sig til sociale fænomeners særlige karakter. I nærværende artikel har jeg forsøgt at fremhæve praksisforskningen som et eksempel på en sådan forskningstype. Flyvbjerg selv (ibid.) foreslår en forskningstype, der af andre efterfølgende har fået betegnelsen phronesis forskning (Schram, 2006), da Flyvbjerg fremhæver Aristoteles vidensform phronesis som den form for viden, der bedst udtrykker den viden, socialvidenskaberne kan og bør skabe. Kernen i artiklens kritik af adfærdsforskningens reduktion og objektivering af sit genstandsområde og fremhævelsen af praksisforskningens subjektvidenskabelige udgangspunkt har, uden sammenligning i øvrigt, en pointe om sociale fænomeners indlagthed til fælles med Løgstrups nedenstående synspunkt på menneskets indlagthed i naturen og universet (Løgstrup, 1998), hvilket derfor kan stå som artiklens udgangsreplik. Alt hvad naturvidenskaberne fortæller os om naturen og universet er vi tilbøjelige til at tage som informationer om, hvad der ikke på anden måde kommer os ved end som vor omverden. På hvilken anden måde skulle det da komme os ved? Som vort ophav! Så meget mere som det ikke kun er i fortiden, i løbet af en lang udviklingsproces, at den menneskelige tilværelse er opstået af naturen og universet, men det gør den til stadighed, for hvert øjeblik og på håndgribeligste måde. Med åndedræt og stofskifte er vi indlagte i naturens kredsløb, med vore sanser er vi indlagte i universet (Ibid. s.11). 68

13 Note 1. Selvom der kan være mange gode metodologiske grunde til at skelne mellem det generelle og det almene, vil der ikke her i artiklen blive foretaget en sådan skelnen, da dette fortjener en større udredning end artiklen muliggør. Begreberne bruges således synonymt og i tilfældig orden i artiklens sammenhæng. Referencer Bruner, JS (1986). Actual minds possible worlds. Cambridge, Mass.: Harvard University Press. Davydov, V (1977). Arten der Vorallgemeinerung im Unterricht. Berlin: Volk und Wissen. Davydov, V (1989). Udviklende undervisning: på virksomhedsteoriens grundlag. København: Sputnik. Davydov, V (1990). Types of Generalization in Instruction: Logical and Psychological Problems in the Structuring of School Curricula. I: Soviet Studies in Matematics Education. Nr. 2. Virginia: National Councel of Teachers of Mathematics. Dreier, O (1985). Therapietheorie, Alltagstheorie der Therapie und Therapiepraxis. Forum Kritische Psychologie. Nr.16, Berlin: Argument Verlag Gmbh. Dreier, O (2006). Det almene og det særlige I viden. Nordiske Udkast, årg. 34, nr. 2. Odense: Odense Universitetsforlag. Flyvbjerg, B (2001). Making Social Science Matter. Why social inquiry fails and how it can succeed again. Cambridge: Cambridge University Press. Foucault, M (1972). The Archaeology og knowledge. Cornwall: Tavistock Publications. Gudiksen, J (2004). Aktionsforskningens selvforståelse en begrebslig diskussion af handlings og forandringsopfattelser i aktionsforskning. Nordiske Udkast. Tidsskrift for kritisk samfundsforskning. nr. 2. Odense: Odense Universitetsforlag. Habermas, J (1971). Erkenntnis und Interesse. Frankfurt am Main: Suhrkamp. Hayek, FA (1979). The road to serfdom. London: Routledge. Hedegaard, M (1995). Tænkning, viden, udvikling. Århus: Århus Universitetsforlag. Holzkamp, K (1983). Grundlegung der Psychologie. Franfurt am Main: Campus Verlag. Huniche, L (1997). De ubegribelige unge. En analyse af kulturbegrebers betydning for marginaliserede unge indvandrere. Speciale, Psykologisk Laboratorium, Københavns Universitet. Kulturministeriet (2008). Reach Out! Inspiration til brugerinddragelse og innovation i kulturens verden. København: Kulturministeriet. Launsø, L & Rieper, O (1995). Forskning om og med mennesker: forskningstyper og forskningsmetoder i samfundsforskningen. København: Nyt Nordisk Forlag. Lave, J & Wenger, E (2003). Situeret læring og andre tekster. København: Hans Reitzels Forlag. Lyotard, J-F (1982). Viden og det postmoderne samfund. Århus: Sjakalen. Løgstrup, KE (1976). Skabelse og tilintetgørelse religionsfilosofiske betragtninger. København: Gyldendal. Løgstrup, KE (1998). Ophav og omgivelse. Betragtninger over historie og natur. København: Gyldendal Markard, M, Holzkamp, K & Dreier, O (2004). Praxisportræt En guide til analyse af psykologpraksis. Nordiske Udkast nr. 2, Odense: Syddansk Universitetsforlag. Mørck, LL & Nissen, M (2001). Vilde forskningsprocesser. Kritik, metode og læring i socialt arbejde. Nordiske Udkast nr. 1. Odense: Odense Universitetsforlag. Mørck, LL (2006). Grænsefællesskaber. Læring og overskridelse af marginalisering. Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag. 69

14 Nissen, M (1996). Undervisning som handlesammenhæng. I: Højholdt, C & Witt, G (red.). Skolelivets socialpsykologi. København: Unge Pædagoger. Nissen, M (2000). Projekt gadebørn. Et forsøg med dialogisk, bevægelig og lokalkulturel socialpædagogik med de mest udsatte unge. Frederiksberg: Dafolo Forlag. Rasmussen, OV (2003). Viden i praksis. Nordiske Udkast, årg. 31, nr.1. Scheler, M (1926). Die Wissenform und die Gesellschaft. Leipzig: Neue-Geist Verlag. Schram, SF. & Caterino, B (ed.) (2006). Making Political Sciense Matter. Debating Knowledge, Research and Method. New York: New York University Press. Skjervheim, H (1974). Objektivismen og studiet av mennesket. Oslo: Gyldendal Norsk Forlag. Smith, DE (1990). The Conceptual Practices of Power: A feminist sociology of knowledge. Toronto: University of Toronto Press. Wenger, E (2004). Praksisfællesskaber. København: Hans Reitzels Forlag. Østerberg, D (1971). Meta-sociologisk essay. Oslo: Universitetsforlaget. 70

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Dialektik og politisk praksis

Dialektik og politisk praksis Program for 23. virksomhedsteori konference Røsnæs 9-11. november 2012 Dialektik og politisk praksis Mellem virksomhedsteori og ideologikritik Arrangører Jan Selmer Methi Lars Bang Jensen Morten Nissen

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Indhold Forord Forfattere Tre spor i didaktisk forskning Hermeneutisk forskning Naturvidenskabelig forskning Kritisk teori

Indhold Forord Forfattere Tre spor i didaktisk forskning Hermeneutisk forskning Naturvidenskabelig forskning Kritisk teori Indhold... 5 Forord... 11 Forfattere... 13 1. DEL Kapitel 1. Anvendelse af video i pædagogisk forskning... 15 Indledning... 15 Pædagogisk forskning... 19 Forskningsinteresser og forskningsstrategier Tre

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Ph.d. projekt v. Lotte Hedegaard-Sørensen. Pædagogiske rum for børn med diagnosen ASF 1 : relationer mellem rum, lærere og børn

Ph.d. projekt v. Lotte Hedegaard-Sørensen. Pædagogiske rum for børn med diagnosen ASF 1 : relationer mellem rum, lærere og børn Ph.d. projekt v. Lotte Hedegaard-Sørensen Pædagogiske rum for børn med diagnosen ASF 1 : relationer mellem rum, lærere og børn Målet med studiet er at beskrive og forstå de processer, som udspiller sig

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Anvendt videnskabsteori

Anvendt videnskabsteori Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Helle M. Christensen

Helle M. Christensen Helle M. Christensen Ph.d.-student, sygeplejerske, Cand.scient. San. Klinisk Institut, SDU Odense Universitets Hospital Lungemedicinsk afdeling J Danmark 2013 KOL / Indlæggelse Behandling / NIV NIV /

Læs mere

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi 12 Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi Af Lasse Skånstrøm, lektor Med Globaliseringsrådets udspil Verdens bedste folkeskole blev det pointeret, at: Folkeskolen skal sikre børnene og de unge stærke

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Goddag, mit navn er og jeg arbejder.. Hvad optager dig lige nu hvad forventer du at få med her fra? Summepause Inklusion? Hvad tænker I? Inklusion Bevægelser

Læs mere

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN

VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN Religionsfaget som afsæt for videnskabsteoretisk refleksion Søren Harnow Klausen, IFPR, Syddansk Universitet Spørgsmål Hvad er religionsfagets g karakteristiske metoder og videnskabsformer?

Læs mere

Faglig dømmekraft og kvalitetssikring i løsning af de sociale opgaver. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Faglig dømmekraft og kvalitetssikring i løsning af de sociale opgaver. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Faglig dømmekraft og kvalitetssikring i løsning af de sociale opgaver Vidensproduktion kan udgøre det fællesbegreb og balancepunkt vi søger at finde mellem faglig dømmekraft og kvalitetssikring Spørgsmålet

Læs mere

Jerome Bruner. Socialkonstruktivisme Kulturpsykologi

Jerome Bruner. Socialkonstruktivisme Kulturpsykologi Jerome Bruner Socialkonstruktivisme Kulturpsykologi Jerome Bruner, 1915 - Psykolog, uddannet på Harvard Aktiv i den psykologiske diskurs siden 1947 Repræsentant for en historisk udvikling indenfor psykologien

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Naturfagenes egenart

Naturfagenes egenart Naturfagenes egenart konference, Odense 26. august 2010 Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik Københavns Universitet Naturvidenskabernes egenart Hvad kan naturvidenskaberne bibringe de unge, som

Læs mere

Almen studieforberedelse. 3.g

Almen studieforberedelse. 3.g Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Æstetisk læring i sygeplejerskeuddannelsen

Æstetisk læring i sygeplejerskeuddannelsen Æstetisk læring i sygeplejerskeuddannelsen, sygeplejerske, cand.mag. ph.d.-stipendiat,aalborg Universitet Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi 1 Oversigt Fortælling fra et konkret kursus som eksempel

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet Narrativ dokumentation Janne Hedegaard Hansen Ph.d., hd lektor lk Aarhus Universitet Formål: Dokumentation af eksisterende praksis Udvikling og kvalificering af praksis Videndeling Dokumentation Narrativ

Læs mere

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden. Psykologi C 1. Fagets rolle Psykologi handler om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt under givne livsomstændigheder. Den videnskabelige psykologi bruger

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

Udviklingen indeni eller udenfor?

Udviklingen indeni eller udenfor? 90 Kommentarer Udviklingen indeni eller udenfor? Henning Westphael, Læreruddannelsen i Århus, VIAUC Kommentar til artiklen Elevers faglige udvikling i matematiske klasserum i MONA, 2011(2). Indledning

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

: At blande, integrere eller kombinere

: At blande, integrere eller kombinere Mixed Methods metoder? : At blande, integrere eller kombinere Morten Frederiksen Mixed methods som ny videnskabelig metode? At anvende forskellige typer data og teknikker til data indsamling i samme analyse?

Læs mere

Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard

Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard politica, 47. årg. nr. 4 2015, 598-603 Kasper Lippert-Rasmussen Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard Morten Ougaard mener, det er en væsentlig mangel ved min bog, Erik Rasmussen,

Læs mere

(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis. Finn Holst Phd-stipendiat

(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis. Finn Holst Phd-stipendiat (Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis Finn Holst Phd-stipendiat Institut for didaktik Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet Det er et markant og erkendt problem påden danske

Læs mere

Vidensfilosofi Viden som Konstruktion

Vidensfilosofi Viden som Konstruktion Vidensfilosofi Viden som Konstruktion Martin Mølholm, studieadjunkt & ph.d. stipendiat Center for Dialog & Organisation, Institut for Kommunikation mam@hum.aau.dk Helle Wentzer, lektor E-Learning Lab,

Læs mere

Narrativ terapi. Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI. den kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider

Narrativ terapi. Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI. den kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI den 15-07-2017 kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Det narrative perspektiv Begrebet narrativ implicerer en relation. Der er en, som fortæller en historie til

Læs mere

Ph.d. projektet ( )

Ph.d. projektet ( ) Det dér møde, der er så essentielt- Et studie af sundhedsplejerskers faglige selvforståelser Temadag for sundhedsplejersker i Region Syddanmark, d. 20.1 2016 Lektor, Ph.d., sundhedsplejerske Ph.d. projektet

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag) Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug

Læs mere

Kan dokumentation af det sociale arbejde gøres anderledes. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Kan dokumentation af det sociale arbejde gøres anderledes. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Kan dokumentation af det sociale arbejde gøres anderledes Pres for dokumentation af effekten af indsatser i det sociale arbejde Pres for at styrke kvaliteten og en løbende systematisk og tilgængelig vidensproduktion

Læs mere

Spil og spilleregler -om spillets analytik i samfundsvidenskaben

Spil og spilleregler -om spillets analytik i samfundsvidenskaben Spil og spilleregler -om spillets analytik i samfundsvidenskaben Erik Højbjerg Fra bogen: Anders Esmark, Carsten Bagge Lausten og Niels Åkerstrøm Andersen (red.) Socialkonstruktivistiske analysestrategier

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Enhedsvidenskab Videnskaben skal funderes på et samlet grundlag med en metode (Efter Jacob Birkler: Videnskabsteori. 2005)

Enhedsvidenskab Videnskaben skal funderes på et samlet grundlag med en metode (Efter Jacob Birkler: Videnskabsteori. 2005) Logisk positivisme Videnskabens ideal Videnskabens sprog Intersubjektivitet Verifikation Værdifrihed Forholde sig til det positive, det der kan observeres Logik og matematik Vi skal være i stand til at

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling Pædagogisk forandringskompetence - perspektiver på meningsfuld kompetenceudvikling i moderne daginstitutioner Louise Eltved Krogsgård Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse,

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Kvalitet i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen - teknisk problemløsning eller situeret omsorg?

Kvalitet i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen - teknisk problemløsning eller situeret omsorg? Artikel Kvalitet i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen - teknisk problemløsning eller situeret omsorg? Marie Morley Stud. mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner Kvalitet i pædagogiske aktiviteter Workshop 5. november 2013

Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner Kvalitet i pædagogiske aktiviteter Workshop 5. november 2013 Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner Kvalitet i pædagogiske aktiviteter Workshop 5. november 2013 Lone Svinth, ph.d.-stipendiat, Aarhus Universitet Hvad skal der ske i denne workshop? Lones forskning

Læs mere

Bevidsthed, reduktion og (kunstig) intelligens.

Bevidsthed, reduktion og (kunstig) intelligens. Bevidsthed, reduktion og (kunstig) intelligens. Forbemærkning om den aktuelle situation Min baggrund: Forfatterskaberne: Marx Leontjev Kierkegaard Rorty Cassirer Searle Empirisk baggrund: Kul & Koks: Modellering

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Resultataftale Mobning

Resultataftale Mobning Resultataftale Mobning Sammenhæng Udgangspunkt for at vi eksplicit har beskæftiget os med emnet mobning er SdU kontrakter med Sydslesvig udvalget der bl.a. fokuserer på emnet Som et vigtig led i vores

Læs mere

HVORDAN KAN VI FORBYGGE RADIKALISERING OG BANDEINVOLVERING PÆDAGOGISK?

HVORDAN KAN VI FORBYGGE RADIKALISERING OG BANDEINVOLVERING PÆDAGOGISK? HVORDAN KAN VI FORBYGGE RADIKALISERING OG BANDEINVOLVERING PÆDAGOGISK? HVORDAN KAN VI FORBYGGE RADIKALISERING OG BANDEINVOLVERING PÆDAGOGISK? Hvordan kan læreres, pædagogers og andres arbejde være med

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere

Læs mere

Semesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017

Semesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017 Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag Skolen for Statskundskab Fibigerstræde 3 9220 Aalborg Øst Telefon 99 40 80 46 E-mail: ler@dps.aau.dk www.skolenforstatskundskab.aau.dk Semesterbeskrivelse,

Læs mere

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract

Læs mere

Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis

Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis Evalueringer mellem termometerhypotese og bivirkningshypotese (Kvale, 1980) Termometerhypotese den antagelse at

Læs mere

Ergoterapi, viden, abduktion og profession

Ergoterapi, viden, abduktion og profession Ergoterapi, viden, abduktion og profession 1 Det moderne samfund producerer professioner Funktionel differentiering som en særlig effektiv måde at løse samfundsmæssige problemer. Specialisering Arbejdsdeling

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012 Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 1 GRUNDLAGET FOR KONSEKVENSPÆDAGOGIKKENS UDVIKLING DE TEORETISKE BEGRUNDELSER: At få undersøgt og afklaret om det var muligt at få udviklet en pædagogik,

Læs mere

Hvorfor skændes vi? - Positioner i evidensdebatten

Hvorfor skændes vi? - Positioner i evidensdebatten Hvorfor skændes vi? - Positioner i evidensdebatten ved Professor Hanne Kathrine Krogstrup, Dekan ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet SFI-konference, Det svære evidensbegreb 26.2.2013

Læs mere

OM UNDERVISNING - UNDERVISNINGSBEGREBET I SYSTEMTEORETISK OPTIK

OM UNDERVISNING - UNDERVISNINGSBEGREBET I SYSTEMTEORETISK OPTIK OM UNDERVISNING - UNDERVISNINGSBEGREBET I SYSTEMTEORETISK OPTIK UDDANNELSE OG INTENDERET FORANDRING Når der tales om uddannelse, tænker man først på en intentionel aktivitet, som bestræber sig på at udvikle

Læs mere

2. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet

2. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag

Læs mere

Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv

Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv FORUM FOR IDRÆT 31. ÅRGANG, NR. 1 2015 REDIGERET AF RASMUS K. STORM, SIGNE HØJBJERRE LARSEN, MORTEN MORTENSEN OG PETER JUL JACOBSEN SYDDANSK UNIVERSITETSFORLAG

Læs mere

Dialogbaseret APV Hvad, hvorfor og hvordan? Fra anonyme målinger til fælles dialog og meningsskabelse

Dialogbaseret APV Hvad, hvorfor og hvordan? Fra anonyme målinger til fælles dialog og meningsskabelse Dialogbaseret APV Hvad, hvorfor og hvordan? Fra anonyme målinger til fælles dialog og meningsskabelse Af Chefkonsulent Peter Hansen-Skovmoes, Synergi HRM og chefkonsulent Gert Rosenkvist, Rosenkvist Consult

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis LEDER Viden og refleksion i evaluering af pædagogisk praksis NR. 5 MAJ 09 Lektor Maria Appel Nissen Aalborg universitet Artiklerne i dette nummer forholder sig på forskellig vis til den komplekse problemstilling,

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen

Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 5 D e c e m b e r 2 0 1 2 Velkommen

Læs mere

Introduktion til klinisk forskning

Introduktion til klinisk forskning UCSF Forskerkursus Modul 1 Tirsdag den 25. Oktober 2011 Introduktion til klinisk forskning Julie Midtgaard Seniorforsker, Cand.Psych., PhD UCSF, Rigshospitalet DISPOSITION Hvad er videnskab? Hvad er forskning?

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5

AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5 AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5 1. 2. 3. 4. AT-1. Metodemæssig baggrund. Oktober 09. (NB: Til inspiration da disse papirer har været anvendt i gamle AT-forløb med

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling Den videnskabelige artikel

Forskningsprojekt og akademisk formidling Den videnskabelige artikel + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere

Læs mere

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere