Metodologiske aspekter ved studiet af brugeradfærd

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Metodologiske aspekter ved studiet af brugeradfærd"

Transkript

1 Metodologiske aspekter ved studiet af brugeradfærd En diskussion af adfærdsforskning contra praksisforskning Af Jens Gudiksen Abstract Artiklen tager udgangspunkt i en stigende interesse i forskning i brugeradfærd i samtiden, og ser en begrundelse for denne udvikling i, at denne forskningstype passer ind i den måde forskning generelt udvikles og begrundes på i en nyliberal forskningspolitisk kontekst. Adfærdsforskningen karakteriseres i artiklen ud fra sit videnskabsteoretiske grundlag som en beskrivende og forklarende forskningstype der, i udforskningen af de sociale fænomener og begivenheder den udforsker, kommer i et modsætningsforhold til sin forskningsgenstands grundlæggende dialektiske karakter. Som et modspil til adfærdsforskningen redegøres der i artiklen for praksisforskning som en forskningstype, der i sit videnskabsteoretiske grundlag og sin forskningspraksis søger at indregne sociale fænomeners komplekse dialektiske karakter. Artiklen diskuterer forskelle mellem adfærdsforskning og praksisforskning i forhold til deres forskellige metateoretiske udgangspunkter samt i forhold til de forskellige former for viden de frembringer. Jens Gudiksen er lektor ved Danmarks Biblioteksskole, Indledning Brugeradfærdsbegrebets særlige betydning i nyere tid kan overordnet begrundes indenfor rammen af nye ledelsesformer og styringsteknologier, der i stigende grad er blevet dominerende de sidste tre årtier. Et system af instrumentelle og funktionalistiske metoder, der er indgået i et større politisk og ideologisk opgør med velfærdsstaten, inspireret og legitimeret af tanker og liberalistiske teoridannelser som Hayeks (1979). Grundstemningen heri er en opfattelse af menneskets grundvilkår som et isoleret individ i en evig jagt på rationel nyttemaksimering. Rationalitet og effektivitet indsættes som ideal og erstatter et forvaltningsetisk grundlag som regulerende ide. Herved erstattes samtidigt borgeren af brugeren. Brugerbegrebets indtog er således ikke en vilkårlig ændring i sprogbrug, men en logisk følge af økonomiske rationelle og effektivitetsfremmende forståelser og tænkning vedrørende staten og dens beboere. Den betydning denne udvikling tilskriver brugerbegrebet korresponderer fint med substansen og en samtidig fokusering på adfærdsbegrebet, dvs. det er heller ikke vilkårligt, at der kan spores en stigende fokusering på adfærd frem for fx handlinger. Adfærdsbegrebet har sin egen historie domineret af betydninger, der korresponderer med ovennævnte instrumentelle og funktionelle brugerbegreb. Jeg vil således i artiklen anvende begrebet brugeradfærd på den måde, at brugere her ses som forbru- Dansk Biblioteksforskning årg. 4, nr. 2,

2 gere af professionelle ydelser og brugernes adfærd som registrerbare udtryk for dette. Der er umiddelbart nogle begrænsninger ved denne opfattelse af brugeradfærd. At betragte brugeren som forbruger, indebærer alene at rette opmærksomheden mod den professionelle ydelses betydning for brugeren. Derved bliver det, der sker med brugeren, belyst som om det alene skulle være betinget af den professionelle indsats, hvilket vil være en forenkling og i virkeligheden en meget professionscentreret opfattelse, der kun alt for godt kan forbindes med at hævde professionelle standsinteresser. Artiklen vil ikke fordybe sig i denne problematik, men foretage en videnskabsteoretisk diskussion af adfærdsforskning generelt, i og med at studier i brugeradfærd, i den måde begrebet adfærd her bestemmes på, deler fælles videnskabsteoretisk gods med adfærdsforskningen generelt. Adfærdsbegrebet er dog vanskeligt at afgrænse og bestemme helt entydigt og det anvendes således heller ikke på en entydig måde i hverdagslivet eller i forskningssammenhænge. Historisk betragtet er begrebet videnskabeligt i særlig grad knyttet til adfærdspsykologien (behaviorismen), hvor flere forskellige teoridannelser i tidens løb er kommet til udtryk, dog alle med en fælles kerne i forståelsen af begrebet. I sine oprindelige former anså adfærdspsykologien kun den åbenlyse adfærd, som kan observeres, registreres og måles som det, det videnskabeligt er muligt og relevant at forholde sig til.i nybehaviorismen, der ligger til grund for det meste af den nyere adfærdsforskning og således også den aktuelle forskning i brugeradfærd, kan adfærdsbegrebet også rumme ikke-synlige processer, hvis kvaliteter man så slutter sig til på baggrund af den åbenbare adfærd. Det kan dreje sig om kognitive og motivationelle processer og i det hele taget mentale processer uden at disse nødvendigvis har direkte forbindelser til ydre handlinger. Der er, på trods af forskellighederne i de teoretiske fokuseringer og præferencer i adfærdsforskningen, et fælles videnskabsteoretisk udgangspunkt, der indebærer at adfærd generelt stadig belyses ved hjælp af især beskrivende og forklarende forskningstyper dvs. med rationaler i og fra naturvidenskabelige metodologier. Det er artiklens formål, at diskutere dette metodologiske udgangspunkts måde at belyse brugeradfærd på, og at karakterisere og diskutere den viden forskningen herved frembringer. Der er flere problemstillinger knyttet hertil, men artiklen vil forsøge at begrænse sig til at belyse to overordnede forhold. Det ene forhold vedrører spørgsmålet om forskningens videnskabsteoretiske udgangspunkt og dens metodologiske fremgangsmåder reducerer sin forskningsgenstand i et omfang og på en måde, der kan kompromittere forskningens værdi. Denne problemstilling benævnes efterfølgende som reduktionismeproblemet. Det andet forhold vedrører den vidensform adfærdsforskningen som forskningstype skaber. Et centralt kvalitetskriterium i beskrivende og forklarende forskningsdesigns er, ud over krav til validitet og reliabilitet, kravet om generaliserbarhed og artiklen vil i denne forbindelse diskutere hvordan generaliseringer foretages i adfærdsforskningen. Der vil blive argumenteret for, at det er heri, at kernen i den vidensform denne forskningstype skaber kommer til syne. Det er samtidigt i måden generaliseringer etableres på i adfærdsforskningen, at denne forskningstypes egen måde at opfatte forholdet mellem det almene og det særlige og det abstrakte og det konkrete kommer til syne. Adfærdsforskningens videnskabsteoretiske grundlag vil i artiklen blive sat op mod praksisforskning som en forskningstype, der bygger på et grundlæggende andet teoretisk og metodologisk fundament, ligesom denne producerer en anden type viden. Adfærdsforskning Reduktionismeproblemet i adfærdsforskning Som nævnt er adfærdsforskningen en forskningstype, der bredt formuleret bygger på et naturvidenskabeligt videnskabsteoretisk fundament. Med videnskabsteoretisk fundament menes her forholdet mellem metodeopfattelser, teoridannelser samt metateoretiske antagelser i relation til en given undersøgelsesgenstand eller begivenhed som søges udforsket. Forskellige metodiske, teoretiske og metateoretiske relationer og konstellationer udtrykker sig således i forskellige videnskabsteoretiske positioner og kommer forskningspraktisk til udtryk i forskellige forskningstyper, som illustreret i figur 1. 58

3 Videnskabsteori Forskningstyper Grundlæggende Videnskabelige paradigmer Metodeopfattelser Genstand/ antagelser/filosofiske traditioner og skoledannelser fænomen udgangspunkter Teoridannelser og videnstyper Metoder/metodik Fx Ontologiske/epistemologiske positioner Figur 1. Videnskabsteori og forskningstyper Den måde adfærdsforskningen forholder sig til sin forskningsgenstand på afspejler og afspejles således i den måde adfærd forstås, begrebsliggøres og undersøges på eller sagt på en anden måde: i dens metateoretiske, teoretiske og metodologiske forudsætninger. Adfærdsforskningens genopblomstring reaktualiserer således på mange måder hele positivisme kritikken og reduktionisme diskussionen som fyldte meget i socialvidenskaberne for fyrre halvtreds år siden. Reduktionismeproblematikken er i forhold til adfærdsforskningen således dybest set en diskussion om, hvorvidt og i hvilket omfang denne forskningstypes videnskabsteoretiske grundlag sætter forskningen i stand til at forholde sig meningsfyldt til sin forskningsgenstand. Dvs. jeg bygger her på en præmis for forskningens relevans og kvalitet at den skal være stringent, dvs der skal være konsistens mellem forskningens metateoretiske, teoretiske og metodologiske udgangspunkter og forskningsgenstandens karakter og væsen. Der er sådan set ikke principielt problemer forbundet med at udforske forskellige fænomener med forskellige forskningsmetoder, men det vil være problematisk at lægge forskningstyper ned over genstandsfelter, der i deres væsen ikke lader sig udforske med det valgte videnskabelige og metodologiske udgangspunkt. Da adfærdsforskningens undersøgelsesfelt er sociale fænomener, er udgangspunktet således, at i det omfang dens metodologiske, teoretiske og metateoretiske udgangspunkter ikke er i stand til at forholde sig til sociale fænomens væsen, kan der sættes spørgsmålstegn ved det meningsfyldte i en sådan forskning. Fokus Kvalitetskriterier Forholdet mellem forsker og udforsket Anvendelsorientering Typisk design Dominerende perspektiv Hvordan fordeler x sig på y. Hvilke x kan være årsag til y eller hvilke y er resultat af x Gyldighed, Pålidelighed Generaliserbarhed Præget af afstand, værdineutralitet, ydre - forhold Ligger uden for forskningens metodik - instrumentel Dataindsamling/ statistisk bearbejdning m.h.p. identificering af korrelationer og invarianter Forskerens Tabel 1. Krakteristiske træk ved en beskrivende og forklarende forskningstype (Launsø & Rieper, 1995) 59

4 Adfærdsforskning er som nævnt en beskrivende og forklarende forskningstype. De centrale kendetegn ved en sådan forskningstype kan kort skitseres som i Tabel 1. Problemet med et forskningsdesign der baseres sig på et grundlag som skitseret i tabellen er, at det metateoretisk netop vil have et problematisk forhold til sociale processers væsen, hvilket skal uddybes i det følgende. Generelt reducerer en sådan forskningstype sin forståelse af sociale processer til at være årsag virknings lignende relationer. Fra forskning til faktura Forskningsforståelsen har, i og med at den også er meget anvendelsesorienteret, forudsigelse og kontrol som hovedkriterier for frugtbar viden. Habermas (1971) afdækkede og formulerede denne forskningstypes erkendelsesledende interesse som teknisk, en karakteristik Habermas tillagde naturvidenskabelige forskningstyper generelt. Max Scheler (1926) formulerede det mange årtier tidligere på den måde, at ved at gøre forudsigelse og kontrol til hovedkriterier for frugtbar viden, har man gjort viden identisk med det, han kaldte herredømme-kundskab. Der er således en særlig logik bag adfærdsforskningens voksende udbredelse i samtiden som relaterer sig til den aktuelt meget dominerende New Public Management ideologi. De metodologiske kendetegn ved forskningen i adfærd svinger godt med sloganet fra forskning til faktura, hvormed en ny diskurs om forskning blev introduceret, der på en meget grundlæggende måde vil ændre forskningsbegrebet. Forskningens produkt er blevet en vare, der skal sælges, og forskningen har skiftet status fra skabelse af ny viden til produktudvikling - en udvikling Lyotard (1982) for snart tre årtier siden pegede på var i gang, og som i hans optik også var tæt forbundet med udviklingen af nye teknologiske formidlingsformer, der ud over at bidrage til udviklingen af videns varekarakter også indebærer, at viden adskilles fra det, det er viden om. Fakturatænkningen har konsekvenser på flere niveauer. Den fremmer forskningstyper der umiddelbart synes at kunne legitimere sig i løfter om performativitet, dvs. især forskningstyper baseret på tekniske og instrumentelle rationaler. Dette legitimerer prioriteringen af særlige forskningsområder, ligesom den fremmer en opblomstring af tekniske og instrumentelle forskningsrationaler og metodologier - også i humanistiske og samfundsvidenskabelige forskningsfelter. Når originalitet og sandhedssøgen derudover erstattes af kvantitetskrav til produktion og publicering, er det ikke underligt, hvis et felt som fx survey orienterede metodologier i adfærdsforskning griber om sig. Den centrale pointe i artiklens kritik af adfærdsforskningen er, at socialvidenskaberne rejser egne filosofiske problemer som adfærdsforskningen generelt ikke har blik for, problemer af en væsentlig anderledes karakter end dem vi finder i naturvidenskabens filosofi. En beskrivende og forklarende metodologisk fremgangsmåde kommer således på et metateoretiske niveau til at stå i et modsætningsforhold til de fænomener den ønsker at undersøge. Dette grunder sig i, at sociale processer og fænomener grundlæggende er dialektiske af natur, dvs. de er i deres væsen flertydige. En beskrivende forskningstype kan ikke med sit videnskabsteoretiske udgangspunkt forholde sig metodologisk til dialektiske flertydige fænomener uden samtidigt at gøre dem entydige. Den har det i sin egen selvforståelse ydermere som et ideal at gøre flertydige forhold videnskabeligt entydige. Subjekt og objekt i adfærdsforskning Det dialektiske og flertydige gælder i forholdet mellem forskeren og dennes forskningsgenstand, og man er derfor ikke her i stand til med sit udgangspunkt at forholde sig til det, Hans Skjervheim benævnte det glemte tema i videnskabeligt arbejde nemlig intersubjektiviteten (Skjervheim, 1974, s.44). Han pegede i denne forbindelse blandt andet på spørgsmålet om, hvordan fælles forståelseshorisonter mellem mennesker bliver til, og på hvilken måde dette aspekt indgår i forskningsprocessen. I en beskrivende og forklarende forskningstype bygger man på intersubjektivitet på en selvfølgelig måde, dvs. man er fx i stand til at operere med tilsyneladende intersubjektive gyldige observationer, men 60

5 det intersubjektive bliver her blot forudsat som et vilkår for konstitutionen af objektiv viden. Intersubjektiviteten mellem forskere forudsættes således ubegrundet, og man har i forskningen, i Skjervheims optik, glemt det intersubjektive aspekt i relationen mellem forskeren og dem der er genstand for forskningen. Det var bl.a. på denne baggrund, at Skjervheim mente, at det overhovedet var blevet muligt at konstituere en videnskab om mennesker analog med naturvidenskaben, dvs. en videnskab om mennesket som et objekt i verden, hvilket som sagt indebærer at det flertydige herved reduceres til noget tilsyneladende entydigt. Det er logisk, at når en naturvidenskabelig analog videnskabs- og forskningsforståelse lægges ned over socialvidenskabelige genstandsområder vil disse nødvendigvis blive objektgjorte. Forskningen vil således også afgrænse sig og centrere sig om fænomener og begreber der lader sig objektivere. Derfor bliver det naturligt i en sådan forskningstype at arbejde med et begreb om adfærd frem for fx et handlingsbegreb eller et praksisbegreb. Men herved overser man det afgørende almene og centrale tvetydige aspekt ved menneskelige relationer: at den anden er der både som objekt for mig og som et subjekt sammen med mig. Dette grundvilkår ophæves ikke af, at relationerne placeres i en kontekst af forskning. Et væsentligt kvalitativt krav til en beskrivende og forklarende forskningstype er generaliserbarhed. I forbindelsen mellem generalisering og objektivitet fremkommer, i overensstemmelse med kontrolmotivet nævnt tidligere, ønsket om at kunne forudsige fremtidige hændelser og adfærd. Et fuldstændigt objektivt forhold er således principielt et fuldstændigt forudsigeligt forhold. Også adfærdsforskere har erfaringsmæssigt måttet sande, at sociale fænomener og adfærd i sådanne sammenhænge faktisk ikke lader sig indfange som regelmæssige årsags virknings lignende fænomener. Det er således karakteristisk for store dele af adfærdsforskningen, at man i stedet betragter objektivitet som noget et fænomen kan have i større eller mindre grad, bestemt ud fra med hvilken sandsynlighed man er i stand til at forudsige fænomeners optræden. Der sker en forskydning i fokus fra fænomenerne som forudsigelige årsags virknings forhold til et fokus på fænomenerne som statistiske forhold. Dette kunne umiddelbart ligne en slags imødekommelse af den sociale adfærds flertydige karakter, men grundlæggende er det videnskabsteoretiske rationale ikke ændret, dvs. metateoretisk er fundamentet det samme som det, vi møder i en streng årsags virknings tænkning, hvilket gerne skulle komme til syne i den efterfølgende diskussion af forskellen på statistiske og dialektiske forhold. Et statistisk forhold er et sandsynlighedsforhold og antyder muligheden for, at en eller flere givne hændelser vil indtræffe, og vurderer egentlig muligheden for at noget, der allerede er sket, vil ske igen, dvs. et statistisk forhold er bagudskuende og fremstiller fremtiden som en mulig gentagelse af fortiden, og ikke som en omformning af fortiden. Den statistiske metode er således analytisk på samme måde som den strengt kausale; den identificerer situationer og forudsiger muligheden for at det identiske vil indtræffe. Den er ikke i stand til at begribe forandring. Set som dialektiske forhold giver det ikke mening at afgrænse sociale fænomener til fortid, nutid og fremtid som selvstændige situationer, der står i udvendige forhold til hinanden. Den sociale situation ses her som én, dvs. fortiden og fremtiden tydes og omtydes ved hinanden. Dag Østerberg, som har inspireret disse overvejelser, udtrykker det således (Østerberg, 1971, s 59): Mens analytikken vil finne de mer eller mindre avhængige eller tilfeldige forholdene mellem avgrensede situatjoner i fortid og nutid, er den sosiale situasjon på samme tid og ikke andet enn et forhold til fortiden og til fremtiden, og dette forholdet er dialektisk, fortid og fremtid tydes og omtydes ved hverandre. Vil analytikken vite hvordan og hvorfor noe skjer, er dialektikken et ustandseligt og endeløst forsøk på å få vite hva som skjer. Jeg kan ikke spørre hva årsagen til min handling var, men: Hva var min handling? Og svaret ligger ikke i fortiden, men hos 61

6 meg som spør, fordi jeg kommer til å gi det ved mine fremtidige handlinger, som selv er dialektisk flertydige, fordi de skal tydes i lys av en aldri hvilende fremtid. Ifølge Østerberg er det statistiske forhold således ikke et dialektisk flertydigt, men nærmest et analytisk utydeligt forhold (Ibid. s. 58). Det dialektiske særkende ved sociale fænomener kan således ikke fastholdes med adfærdsbegrebet. Det dialektiske grundlag stiller krav om helt andre forskningstyper, og i det følgende vil jeg redegøre for praksisforskning som en forskningsforståelse og - praksis, der i sit videnskabsteoretiske grundlag og sin selvforståelse forsøger at undgå den reduktionisme, der karakteriserer adfærdsforskningen, dvs. den har sin begrundelse i en forståelse af den iboende dialektik, der er et grundtræk ved sociale processer og sociale fænomener i det hele taget. Praksisforskning Praksisforskning kan metodisk placeres som en særlig variant af aktionsforskning, fordi den på linje med de fleste udgaver af denne har en målsætning om, at inddrage dem der udforskes eller på anden måde deltager i forskningsprocessen som medforskere og derigennem bidrage til udviklingen af praksis. På samme måde som aktionsforskning er et temmelig flertydigt begreb (Gudiksen, 2004) er betegnelsen praksisforskning heller ikke i sig selv et særligt præcist begreb. Når begrebet bruges i det følgende, er det således praksisforskning forstået i en kritisk psykologisk videnskabelig tradition, en strømning som i tysk og skandinavisk psykologi siden først i 1980 erne har brugt begrebet praksisforskning som metodeterm (Dreier, 1985; Markard, Holzkamp og Dreier, 2004). Praksisforskning i denne betydning, ser praksis som det gensidige modsætningsforhold mellem to aspekter: på den ene side dens diskurser og på den anden side handlesammenhænge, dvs. konstellationer af subjekters begrundede handlinger i konkrete handlesammenhænge (Mørck & Nissen, 2001 s. 41), (Nissen, 2000 s.37). Det er i måden, der her arbejdes med handlings- og praksisbegreberne på, at det bliver muligt, i modsætning til brugen af adfærdsbegrebet, at pege på og begribe det forhold, at praksis vedvarende skabes og genskabes mellem samfundsmæssige diskurser og personers begrundede deltagelse i konkrete handlesammenhænge (Nissen, 1996). Praksisforskningen har således også et dobbelt mål, at udvikle både teori og praksis i det hele taget arbejdes der i praksisforskningen på at ophæve dikotomier som teori vs. praksis, subjekt vs. objekt, forsker vs. udforskede gennem at etablere forskningen som deltagende kritik. Praksisforskningen udvikler således kontinuerligt sine teoretiske begreber fra og ud af forskningen selv, hvilket vil blive uddybet i forbindelse med diskussionen af de vidensbegreber, der arbejdes med i henholdsvis adfærdsforskningen og praksisforskningen. Det er ikke på dette sted målet at forsøge give en bare nogenlunde udtømmende redegørelse for praksisforskningens teoretiske og metodologiske substans, så jeg vil her nøjes med at hæfte mig lidt ved to centrale begreber i praksisforskningen ud fra citatet ovenfor, og diskutere disse i forhold til adfærdsforskningens videnskabsteoretiske rationale. Det er begreberne om subjekter og om handlesammenhænge. Subjekt-perspektivet Subjekt-udgangspunktet er et helt grundlæggende træk ved praksisforskningen såvel som den kritiske psykologi. Holzkamp og andre forskere knyttet til Frei Universitet i Berlin formulerede i sin tid således som program for den kritiske psykologi, at den skulle være en subjektvidenskab ud fra et førstepersons standpunkt (Holzkamp, 1983). Grundlaget blev udarbejdet i opposition til traditionel psykologi, der blev kritiseret for at objektgøre mennesker, dvs. alene at behandle dem fra et trediepersons standpunkt. Adfærdsforskningen som en beskrivende og forklarende forskningstype er et meget tydeligt og godt eksempel på en forskningstype, der arbejder ud fra et tredjepersons perspektiv og har det som et væsentligt aspekt i sit forskningsideal. Som det fremgik af Tabel 1 ovenfor, er det der karakteriserer adfærdsforskningen således: at forholdet mellem forsker og udforsket er præget af afstand, værdineutralitet 62

7 at anvendelsen af forskningsresultaterne ligger uden for forskningens metodik at det dominerende perspektiv i forskningen er forskerens Det er praksisforskningens fokusering på førstepersonsperspektivet, der understreger deltagelsesaspektet og er baggrunden for, at de udforskede involveres i denne forskning som medforskere. Der har således især i den danske version af praksisforskningen været en udvikling i retning af i stigende omfang at lave såkaldte decentraliserede analyser af praksis, der involverer brugerne. Man skal dog ikke her forveksle denne forskning med den store interesse og megen fokus der generelt er på brugerinddragelse i samtiden. Denne interesse kan i de fleste tilfælde bedst forstås på den måde, at der har udviklet sig et større blik for den betydning brugerinddragelse instrumentelt kan have i et New Public Management perspektiv, og ikke som udtryk for hverken et teoretisk eller metodologisk paradigmeskifte. En decentraliseret analyse i praksisforskningens sammenhæng er en analyse af betingelser, betydninger og handlegrunde ud fra forskellige perspektiver, ståsteder og positioner i praksis (Huniche, 1997; Rasmussen, 2003). Og det er som et grundlag og ramme for sådanne decentrale analyser at begrebet om handlesammenhænge får betydning. Handlesammenhænge Begrebet om handlesammenhænge er et kernebegreb i den kritiske psykologi og betegner alle slags fællesskaber med et genstandsmæssigt indhold, dvs. fællesskaber hvor man er sammen om noget. En handlesammenhæng er en organisering af praksis i bestemte mål - middel sammenhænge i menneskers handlen med et fænomen forankret i tid og sted. Deltagerne i en handlesammenhæng, fx brugere i et bibliotek, deltager ud fra en bestemt position og handler dermed også ud fra en bestemt opfattelse og overvejer praksis ud fra hver deres første persons perspektiv. Det er endvidere væsentligt, at handlesammenhænge ikke forstås som isolerede, men betragtes gennem deres relationer til andre handlesammenhænge (Nissen, 1996). Begrebet om handlesammenhænge suppleres ofte i dansk praksisforskning (Mørck, 2006) med det al- mene begreb om praksisfællesskaber, som Etienne Wenger (Wenger, 2004) bestemmer dette i sin sociale læringsteori. Wengers begreb har en styrke i, at kunne specificere faglige fællesskabers indholdsmæssige, sociale og kulturelle dimensioner. I praksisfællesskaber forhandler medlemmerne kontinuerligt deres fælles virksomhed og fx grænserne for, hvilke metoder, der anses for at være legitime og illegitime. Et andet supplement til den danske udvikling af praksisforskningens base i den kritiske psykologi, kommer også til udtryk i citatet ovenfor ved, at der i forståelsen af praksis, ud over fokus på handlesammenhænge, også er fokus på dens diskurser. Der arbejdes således i dansk praksisforskning hos flere forskere med at integrere begreber fra nyere poststrukturalisme i praksisforskningens kritisk psykologiske fundament. Det gælder, som i citatet, diskursbegrebet, som hentes fra Foucaults bestemmelse af diskurser som de praksisser, der systematisk former de objekter, de taler om (Foucault, 1972). Diskursanalyse er for Foucault en analyse af de ideologiske og institutionelle rammer for, hvad der i en given periode indenfor et vidensfelt overhovedet lader sig tænke, og for at afdække diskursen fokuserer Foucault på de praksisser og ideer, der herved afgrænses og marginaliseres. Det vil sige at poststrukturalismen er kendetegnet ved en række kritiske læsninger og strategier. Poststrukturalismen som sådan har dog et metateoretisk udgangspunkt, der, i min forståelse af den, står i skærende kontrast til det filosofiske grundlag praksisforskningens kritisk psykologiske grundlag oprindeligt byggede på, dvs. poststrukturalismen er, i modsætning til den kritiske psykologi, i sit filosofiske udgangspunkt anti-essentialistisk og anti-realistisk. Praksisforskningen forsøger således at videreudvikle og udvide det poststrukturalistiske diskursbegreb, så det stemmer overens med den realisme, der er praksisforskningens filosofiske grundlag, dvs. ændre forståelsen af, at det er de diskursive formationer i sig selv, der er konstituerende for udvikling og forandring til en forståelse af, at diskurser bliver mulige og kommer til udtryk på baggrund af konkrete subjekters betingelser og muligheder i de handlesammenhænge de agerer i. Morten Nissen (2000, s. 37) forstår fx således det videreudviklede diskursbegreb som: 63

8 de grundlæggende strukturer, tænke- og handlemåder i et praksisfelt, de grundlæggende regler for hvad der kan tales om og hvordan. Diskursen definerer selv de objekter, de forhold i verden, som man har med at gøre. Han integrerer således et fokus på diskursens deltagelsesmæssige og materielle sider, hvorved det bliver muligt at se diskurs som påvirkelig og foranderlig i kraft af praktisk implicerede subjekters deltagelse. Line Lerche Mørck (2006) udvider diskursbegrebet yderligere med begrebet praksisideologi parallelt til Nissens forståelse af diskurs. Men i modsætning til diskurserne er praksisideologier ikke så samfundsmæssigt udbredte, de udgør mere lokalt forankrede brud og reproduktioner af diskurs. Praksisideologier afspejler således mål middel sammenhænge i konkrete handlesammenhænge samt i de lokale praksisfællesskabers homogenitet og diversitet, deres fælles forehavende og repertoire (Lave & Wenger, 2003). Hvilke vidensformer skaber adfærdsforskningen og praksisforskningen Artiklen har indtil videre dels belyst de vanskeligheder adfærdsforskningen grundlæggende har som forskningstype ved at forholde sig til sit genstandsfelt uden samtidigt at reducere kompleksiteten i samme, og dels forsøgt at vise. hvordan praksisforskningen i sit videnskabsteoretiske udgangspunkt og i sin forskningspraksis bestræber sig på at forholde sig til netop den sociale kompleksitet, som adfærdsforskningen ikke er i stand til at forholde sig til. De metateoretiske og metodologisk grundlæggende forskellige udgangspunkter, der karakteriserer disse to forskningstyper, kommer derved også til udtryk i, at den viden de hver især skaber er af væsensforskellig karakter. Adfærdsforskningens og praksisforskningens grundlæggende forskellige videnskabsteoretiske udgangspunkter indeholder divergerende opfattelser af, hvad videnskabelig viden i det hele taget er. Med adfærdsforskningens metodologiske skelnen mellem afhængige og uafhængige variable følger, at det, der studeres, er klasser af isolerbare variable, og kontekstuelle aspekter og forbindelser sættes herved uden for parentes. Det vil sige, at forskningen mere er om forbindelser mellem klasser af variable end om personer i særlige kontekster (Dreier, 2006) Et generelt fund i denne forskningstype er således en isoleret generalitet hvor generaliteten i den viden, der er opnået, kun vedrører påstande om, at de udforskede isolerede variable, fænomener og begivenheder forekommer hyppigt og er udbredte (Ibid.) Når de-kontekstuel viden efterfølgende lægges tilbage ned over social praksis i form af abstrakte kategorier, fx som en kategori om brugeradfærd, fremstår den som ekstralokal viden (Smith, 1990). Herved underlægges brugerne en abstrakt viden på en fremmedgjort måde, da der er tale om et tingsliggjort udtryk for deres egne udfoldelser. Denne form for abstrakt viden og de begreber denne form for generalisering skaber, benævner Davydov (1989;1990) som empirisk viden, der benævnes med empiriske begreber. Jeg vil kort redegøre for Davydovs karakteristik af denne vidensform og hans adskillelse af denne fra vidensformen han benævner teoretisk viden, da han med disse vidensbegreber ret præcist formulerer de forskellige former for viden henholdsvis adfærdsforskningen og praksisforskningen skaber. Davydov beskæftigede sig især med undervisning og didaktiske spørgsmål, og havde sin teoretiske og videnskabelige baggrund i den kulturhistoriske tradition i sovjetisk psykologi, dvs. med baggrund i arven fra Vygotskys og den senere udviklede virksomhedsteori. Der er således tætte videnskabsteoretiske forbindelser til den kritiske psykologi, der har de samme udgangspunkter som sine væsentligste inspirationskilder. Davydovs tænkning bygger således på et filosofisk fundament af historisk og dialektisk materialisme. Et centralt aspekt i dette udgangspunkt og som Davydov meget eksplicit formulerer sine vidensbegreber ud fra, er denne filosofiske positions analytiske skelnen mellem fænomenernes fremtrædelsesformer og fænomenernes væsen. Fremtrædelsesformerne har med det direkte iagttagelige og målelige at gøre, med hvad der kan sammenlignes og klassificeres. Tingenes væsen angår derimod det almene 1 og lovmæssige, der ikke 64

9 umiddelbart lader sig iagttage. Væsenet er det mere konstante, mens fremtrædelsesformerne hele tiden forandrer sig. Man kan også illustrere dette som to forskellige niveauer, et abstrakt plan der vedrører det generelle og almene og et konkret plan der vedrører det partikulære og singulære. Det er dog her helt afgørende at holde sig for øje, at der er tale om en analytisk opdeling, der ikke på nogen måde repræsenterer eller må forstås som en dikotomi - hvilket præcist er det, der sker ifølge Davydovs rationale, når det generelle etableres som empirisk vidensform. Det er interessant, at Løgstrup, der har beskæftiget sig meget med netop denne problematik, ud fra et helt andet filosofisk udgangspunkt, nåede til helt samme erkendelse (Løgstrup, 1976, 121): Der er et fundamentalt træk i vor måde at tænke på, som, til trods for at det er os det selvfølgeligste af alt selvfølgeligt, ikke desto mindre filosofisk set sætter tingene på hovedet. At forstå, går vi ud fra, er at forstå det partikulære som et tilfælde af det almene, det konkrete som tilfælde af det abstrakte. Vi bytter om på rangforholdet. Det reale i det partikulære forlægges til det almene, det reale i det konkrete forlægges til det abstrakte. Med det resultat, at ved det reale i dets partikularitet er der intet gådefuldt. I modsætning til det er det min tese, at universalet primært er singulært; kun sekundært kan det bruges som almenbegreb. I Løgstrups forståelse findes det almene (universalet) således ikke andre steder end i den enkelte forekomst (det singulære). Davydov definerer som nævnt sine to vidensbegreber, empirisk viden og teoretisk viden, svarende til de to sider ved tingene,. Davydovs to vidensformer bliver af Mariane Hedegaard (1995) suppleret af en tredje vidensform, den narrative vidensform, som er medtaget i Figur 2, da figuren for helhedens skyld derved bedre kommer til at favne den større vifte af samtidige forskningstyper, vi almindeligvis orienterer os i forhold til (Habermas, 1971; Launsø & Rieper, 1995). De tre forskellige vidensformer kan sammenfattende karakteriseres på følgende måde: Empirisk viden logiske tankestrategier beskriver forskelle og ligheder knyttet sammen med sansemæssig skelnen i form af klassifikations- og kategoriseringsaktiviteter skaber oversigter og overblik den dominerende tanke/vidensform indenfor undervisning og forskning generelt bevæger sig fra det konkrete mod det abstrakt Narrativ viden knyttet til problemet om hvordan vi giver vore erfaringer mening omskiftelighed i intentioner, perspektiver og mål fortællingen og fortolkninger af samme den centrale aktivitet emotionelle aspekter inddrages Konkret plan (fænomeners fremtrædelsesformer) Sanse/tanke konkret sanse/tanke konkret sanse/tanke konkret klassifikations- meningsskabende fortælling reproduktion af almene processer p.b.a. relationer logisk tænkning Empiriske begreber Narrative begreber og viden - Teoretiske begreber og og viden - repræsen- eksempler, typiske tilfælde viden - teorier og modeller tative kategoriseringer baseret på begrebsrelationer Alment/abstrakt plan (fænomeners væsen) Figur 2. Empiriske, narrative og teoretiske vidensformer 65

10 såvel det handlingsmæssige som det bevidsthedsmæssige aspekt inddrages og konstrueres (fx i fortællingen) dominerende videns og tankeform i hverdagslivet, i kunst og i visse videnskaber (humanistiske) og disses metoder (diskursive, episke, dramatiske m.m.) bevæger sig fra det konkrete mod det abstrakte Teoretisk viden et sammenhængende begrebssystem der bestemmes gennem dets gensidige relationer udvikler mentale redskaber eller modeller og teorier på virkeligheden modeller og teorier udvides eller ændres ved kvalitativt nye erfaringer fokus på forandringsprocesser omfatter såvel den empiriske som den narrative tænkning og vidensform bevæger sig fra det abstrakte mod det konkrete (væsentligst) Den grundlæggende forskel mellem empirisk og teoretisk viden og tænkning har ifølge Davydov at gøre med, at de har forskellige opgaver: Den empiriske tænkning har frem for alt som mål ensidigt at katalogisere og klassificere objekter eller fremtrædelsesformer, hvorimod den videnskabelige teoretiske tænkning forfølger det mål at reproducere objekters udviklede væsen (Davydov, 1977,161). Det er denne forskel der dybest set kommer til udtryk i, at den empiriske vidensform kun bliver udformet gennem en bevægelse fra det konkrete til det abstrakte, mens den teoretiske viden formes og omformes gennem dialektikken mellem det konkrete og det abstrakte med udgangspunkt på ethvert givet tidspunkts i allerede udviklede abstrakte begreber om og af det konkrete (Hedegaard 1995, 34) formulerer det på denne måde: Teoretisk viden om et område udvikles og forandres ud fra de konkrete forhold, situationer og problemer, som denne viden konfronteres med. Teoretisk viden er ikke et spejl eller en repræsentation af verden, men skal opfattes som mentale redskaber i form af teorier og modeller om verden, som kan anvendes til at forstå og forklare de komplekse, konkrete forhold i verden, og som kan bruges som handlegrundlag. Den narrative vidensform, som Hedegaard (ibid.) supplerer Davydovs empiriske og teoretiske vidensbegreber med, stammer fra Bruner (1986), men denne vidensform vil ikke blive uddybet yderligere her. Det skal dog lige bemærkes, at når narrativ viden identificeres som den vidensform, der kommer ud af de tidligere nævnte poststrukturalistiske og diskursteoretiske forskningstyper, falder hele forestillingen om en skelnen mellem fremtrædelsesform og væsen samtidigt sammen på grund af disse forskningstypers socialkonstruktivistiske grundlag, dvs. på grund af det anti-essentialistiske fundament disse forskningstyper bygger på. Derfor bliver det også, som tidligere beskrevet, nødvendigt for praksisforskningen at omformulere det filosofiske grundlag og betydningen af det poststrukturalistiske diskursbegreb, for at kunne integrere dette i praksisforskningen. Narrativ viden i skemaets sammenhæng ovenfor kan derfor bedst forstås indenfor mere traditionelle hermeneutiske rammer. Ud fra diskussionen tidligere af adfærdsforskningen og praksisforskningen bliver det nu tydeligt, at adfærdsforskningen i Davydovs terminologi skaber empirisk viden, og at praksisforskningen forsøger at udvikle teoretisk viden. Jeg har tidligere i artiklen været inde på det generelle og almenes karakter i adfærdsforskningen og vil til sidst eksemplificere, på hvilke måder den teoretiske videns mentale redskaber eller modeller kan udvikles og tage sig ud i praksisforskningen. Spørgsmålet her er, om og hvordan praksisforskningen, med sin grundlæggende forandringsdiskurs som baggrund, kan definere almene forhold ved fænomener og begivenheder. Praksisforskningens forståelse af det almene og generelle skal således kunne forstås i forhold til forskningens eget metateoretiske grundlag, dvs. med udgangspunkt i den dialektiske dobbeltbevægelse, der består i, at forskningen samtidigt skal kunne begribe både forandringer i det praksisfelt der udforskes og forandringer i de begreber og teorier, der er udgangspunkter i en given forskningsproces. 66

11 Det betyder, at det almene i praksisforskningen kommer til at handle om almengørelser, frem for den statiske karakter begrebet får, når det udtrykkes i form af eksempelvis statistiske generaliseringer. Der er i den kritiske psykologi foreslået forskellige formuleringer at dette forhold. På det seneste har Nissen & Mørck (2006) i praksisforskningen arbejdet med begrebet prototype, som udtryk for det almene i en sådan forståelse. En prototype bliver i denne sammenhæng ligesom et sample eller en case et bestemt stykke virkelighed, der så fungerer som model af nogle almene forhold. Praksisforskningens udvikling og transformationer af prototyper er således her den måde teoretisk viden, i Davydovs terminologi, udvikles på. Det er væsentlig at fremhæve, at den empiriske viden, jvnf. Davydovs karakteristik af teoretisk viden, altid indgår i praksisforskningen. Men denne vidensform får her, som tidligere diskuteret, en ganske anden betydning og funktion end i adfærdsforskningen. Sammenfatning og perspektiver Artiklen har væsentligst diskuteret metateoretiske aspekter ved adfærds- og praksisforskning og den viden disse forskningstyper skaber. For at illustrere de forskellige udgangspunkters lidt mere praksisnære konsekvenser vil jeg forholde de to forskningstyper til brugerinddragelse og brugerdreven innovation, et felt der aktuelt bliver fokuseret meget på praktisk og metodologisk. En tværgående projektgruppe under Kulturministeriet har for nylig udsendt en inspirationsrapport, hvori der bl.a. beskrives dimensioner, begreber og metoder, der kan indgå i brugerinddragelse og brugerdreven innovation i kulturlivet (Kulturministeriet, 2008). Projektgruppen beskriver rationalet bag brugerdreven innovation således (ibid. s. 13): Begrebet brugerdreven innovation er inspireret af erhvervslivet og er langt hen ad vejen udviklet ud fra en forretningsmæssig filosofi om, at man skal inddrage kunderne i produktudviklingen, hvis man vil ramme markedet rigtigt. Brugerdreven innovation drejer sig således om at udvikle nye produkter, serviceydelser og koncepter på grundlag af relevant viden om brugernes behov. Nærværende artikels omdrejningspunkt har været et forsøg på, på sin egen måde, at diskutere adfærdsforskningens og praksisforskningens forskellige muligheder for metodologisk at tilvejebringe et grundlag af relevant viden om brugernes behov. I projektgruppens rapport foreslås fire forskellige metodesæt til brug ved brugerdreven innovation (ibid. s. 14). Disse fremkommer ved at systematisere metoder til brugerdreven innovation i forhold til to dimensioner som vist i Fig. 3. Få brugere Aktiv udvikler Passiv leverandør af viden Mange brugere Figur 3. Metodedimensioner i brugerdreven innovation Herved opstår fire felter, som projektgruppen efterfølgende tilskriver forskellige metoder, som ikke skal refereres nærmere her. Det interessante i nærværende artikels sammenhæng er den vertikale dimension. Denne dimension afspejler, for en umiddelbar og ydre betragtning, de to forskningstypers tilgange, som jeg har diskuteret i artiklen dvs. adfærdsforskningens placering af brugeren som passiv leverandør af viden (gennem objektgørelse) og praksisforskningens fokusering på brugeren som aktiv (med)udvikler af viden (brugeren som medforsker). Det er gennem artiklen belyst, at den viden, adfærdsforskningen gennem sit forskningsdesign frembringer, er empirisk viden i Davydovs bestemmelse af denne vidensform, dvs. væsentligst tilvejebragt ved kategoriseringer, klassificeringer og beskrivelser af registrerbar adfærd. I forhold til inspirationsrapporten, er det således denne type af viden om brugerens behov adfærdsforskningen kan levere. I artiklen er fremhævet generelt og principielt nogle af de problemer, der, qua forskningsdesignet, er knyttet til frembringelsen af empirisk viden, og som stiller spørgsmål til relevans og anvendelighed af samme. 67

12 Set fra en praksisforsknings synsvinkel er den empiriske viden blot ét relevant vidensaspekt. Grundlaget for at kunne frembringe relevant viden om brugerens behov, vil i en praksisforskningsoptik indebære at brugeren selv aktivt må inddrages i frembringelsen af denne viden (om egne behov), dvs. som medforsker. I et sådant joint-venture lignende forskningsforløb vil allerede eksisterende empirisk viden indgå, ligesom der vil udvikles ny empirisk viden i forskningsprocessen, men den empiriske viden vil ikke her kunne stå alene eller i sig selv være anvendelig. Set i et praksisforsknings perspektiv forandrer både brugerbehovene og viden om samme sig principielt hele tiden. Det spørgsmål der har ligget bag artiklens diskussion af adfærdsforskning contra praksisforskning drejer sig grundlæggende om, hvordan forskning i sociale fænomener i det hele taget kan udfoldes meningsfyldt. Her har min kritik af adfærdsforskningen især været fokuseret på problemet, der består i, at adfærdsforskningen såvel metateoretisk som metodologisk reducerer sin forskningsgenstand. Med udgangspunkt i sit naturvidenskabelige metodologiske rationale gøres sociale fænomener i adfærdsforskningen til forskningsobjekter, hvilket i sig selv udstikker et paradoks i og med at socialvidenskabers generelle objekt er subjekter. Naturvidenskabens egen opfattelse af sin vidensproduktion er traditionelt, at denne er kumulativ med forklarende og forudsigende egenskaber og funktioner. Ved at inddrage Davydovs vidensbegreber i artiklen har jeg forsøgt at tydeliggøre, at den form for viden adfærdsforskningen frembringer på ingen måde har hverken forklarende eller forudsigende egenskaber, men først og fremmest er beskrivende, repræsentativ og klassificerende. Ikke desto mindre er det jo tydeligt for enhver, at det naturvidenskabeligt inspirerede forskningsrationale for en overordnet betragtning stadig er meget dominerende i socialvidenskaberne, hvilket kan virke paradoksalt i og med, at den ikke har været i stand til at skabe en vidensproduktion, der indfrier dens egne forskningsmæssige ambitioner. Dette paradoks forklarer Bent Flyvbjerg (Flyvbjerg, 2001) bl.a. ved naturvidenskabernes store succes på deres egne felter, og at der derfor på denne baggrund har udviklet sig en almindelig forståelse af, at videnskab bør bygge på naturvidenskabelige rationaler uanset genstandsfelt. Flyvbjerg (ibid.) argumenterer for, at socialvidenskaberne, i stedet for at underlægge sig naturvidenskabelige forskningsværdier, -vurderinger og fremgangsmåder, bør vende sig mod det, der er deres egne styrker og som han selv ser i fx refleksive værdi- og magtanalyser. Formuleret i generelle vendinger er hans pointe, at hvis socialvidenskabelig forskning skal give mening og have betydning, må den holde op med at anlægge naturvidenskabelige forskningsdesigns og lade sine resultater vurdere ud fra naturvidenskabelige videnskabsidealer, og i stedet udvikle forskningsdesigns, kriterier og vurderinger, der er i stand til at forholde sig til sociale fænomeners særlige karakter. I nærværende artikel har jeg forsøgt at fremhæve praksisforskningen som et eksempel på en sådan forskningstype. Flyvbjerg selv (ibid.) foreslår en forskningstype, der af andre efterfølgende har fået betegnelsen phronesis forskning (Schram, 2006), da Flyvbjerg fremhæver Aristoteles vidensform phronesis som den form for viden, der bedst udtrykker den viden, socialvidenskaberne kan og bør skabe. Kernen i artiklens kritik af adfærdsforskningens reduktion og objektivering af sit genstandsområde og fremhævelsen af praksisforskningens subjektvidenskabelige udgangspunkt har, uden sammenligning i øvrigt, en pointe om sociale fænomeners indlagthed til fælles med Løgstrups nedenstående synspunkt på menneskets indlagthed i naturen og universet (Løgstrup, 1998), hvilket derfor kan stå som artiklens udgangsreplik. Alt hvad naturvidenskaberne fortæller os om naturen og universet er vi tilbøjelige til at tage som informationer om, hvad der ikke på anden måde kommer os ved end som vor omverden. På hvilken anden måde skulle det da komme os ved? Som vort ophav! Så meget mere som det ikke kun er i fortiden, i løbet af en lang udviklingsproces, at den menneskelige tilværelse er opstået af naturen og universet, men det gør den til stadighed, for hvert øjeblik og på håndgribeligste måde. Med åndedræt og stofskifte er vi indlagte i naturens kredsløb, med vore sanser er vi indlagte i universet (Ibid. s.11). 68

13 Note 1. Selvom der kan være mange gode metodologiske grunde til at skelne mellem det generelle og det almene, vil der ikke her i artiklen blive foretaget en sådan skelnen, da dette fortjener en større udredning end artiklen muliggør. Begreberne bruges således synonymt og i tilfældig orden i artiklens sammenhæng. Referencer Bruner, JS (1986). Actual minds possible worlds. Cambridge, Mass.: Harvard University Press. Davydov, V (1977). Arten der Vorallgemeinerung im Unterricht. Berlin: Volk und Wissen. Davydov, V (1989). Udviklende undervisning: på virksomhedsteoriens grundlag. København: Sputnik. Davydov, V (1990). Types of Generalization in Instruction: Logical and Psychological Problems in the Structuring of School Curricula. I: Soviet Studies in Matematics Education. Nr. 2. Virginia: National Councel of Teachers of Mathematics. Dreier, O (1985). Therapietheorie, Alltagstheorie der Therapie und Therapiepraxis. Forum Kritische Psychologie. Nr.16, Berlin: Argument Verlag Gmbh. Dreier, O (2006). Det almene og det særlige I viden. Nordiske Udkast, årg. 34, nr. 2. Odense: Odense Universitetsforlag. Flyvbjerg, B (2001). Making Social Science Matter. Why social inquiry fails and how it can succeed again. Cambridge: Cambridge University Press. Foucault, M (1972). The Archaeology og knowledge. Cornwall: Tavistock Publications. Gudiksen, J (2004). Aktionsforskningens selvforståelse en begrebslig diskussion af handlings og forandringsopfattelser i aktionsforskning. Nordiske Udkast. Tidsskrift for kritisk samfundsforskning. nr. 2. Odense: Odense Universitetsforlag. Habermas, J (1971). Erkenntnis und Interesse. Frankfurt am Main: Suhrkamp. Hayek, FA (1979). The road to serfdom. London: Routledge. Hedegaard, M (1995). Tænkning, viden, udvikling. Århus: Århus Universitetsforlag. Holzkamp, K (1983). Grundlegung der Psychologie. Franfurt am Main: Campus Verlag. Huniche, L (1997). De ubegribelige unge. En analyse af kulturbegrebers betydning for marginaliserede unge indvandrere. Speciale, Psykologisk Laboratorium, Københavns Universitet. Kulturministeriet (2008). Reach Out! Inspiration til brugerinddragelse og innovation i kulturens verden. København: Kulturministeriet. Launsø, L & Rieper, O (1995). Forskning om og med mennesker: forskningstyper og forskningsmetoder i samfundsforskningen. København: Nyt Nordisk Forlag. Lave, J & Wenger, E (2003). Situeret læring og andre tekster. København: Hans Reitzels Forlag. Lyotard, J-F (1982). Viden og det postmoderne samfund. Århus: Sjakalen. Løgstrup, KE (1976). Skabelse og tilintetgørelse religionsfilosofiske betragtninger. København: Gyldendal. Løgstrup, KE (1998). Ophav og omgivelse. Betragtninger over historie og natur. København: Gyldendal Markard, M, Holzkamp, K & Dreier, O (2004). Praxisportræt En guide til analyse af psykologpraksis. Nordiske Udkast nr. 2, Odense: Syddansk Universitetsforlag. Mørck, LL & Nissen, M (2001). Vilde forskningsprocesser. Kritik, metode og læring i socialt arbejde. Nordiske Udkast nr. 1. Odense: Odense Universitetsforlag. Mørck, LL (2006). Grænsefællesskaber. Læring og overskridelse af marginalisering. Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag. 69

14 Nissen, M (1996). Undervisning som handlesammenhæng. I: Højholdt, C & Witt, G (red.). Skolelivets socialpsykologi. København: Unge Pædagoger. Nissen, M (2000). Projekt gadebørn. Et forsøg med dialogisk, bevægelig og lokalkulturel socialpædagogik med de mest udsatte unge. Frederiksberg: Dafolo Forlag. Rasmussen, OV (2003). Viden i praksis. Nordiske Udkast, årg. 31, nr.1. Scheler, M (1926). Die Wissenform und die Gesellschaft. Leipzig: Neue-Geist Verlag. Schram, SF. & Caterino, B (ed.) (2006). Making Political Sciense Matter. Debating Knowledge, Research and Method. New York: New York University Press. Skjervheim, H (1974). Objektivismen og studiet av mennesket. Oslo: Gyldendal Norsk Forlag. Smith, DE (1990). The Conceptual Practices of Power: A feminist sociology of knowledge. Toronto: University of Toronto Press. Wenger, E (2004). Praksisfællesskaber. København: Hans Reitzels Forlag. Østerberg, D (1971). Meta-sociologisk essay. Oslo: Universitetsforlaget. 70

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

: At blande, integrere eller kombinere

: At blande, integrere eller kombinere Mixed Methods metoder? : At blande, integrere eller kombinere Morten Frederiksen Mixed methods som ny videnskabelig metode? At anvende forskellige typer data og teknikker til data indsamling i samme analyse?

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Helhedsorienteret forskning i økologi

Helhedsorienteret forskning i økologi Artikel til Global Økologi 15.aug.2001 Helhedsorienteret forskning i økologi Af Hugo Fjelsted Alrøe Der stilles i disse år stadig større krav til forskningen om at den skal være helhedsorienteret og proaktiv,

Læs mere

Sundhed i praksis. Værdier og fællesskabers betydning for ansattes sundhedspraksis i en dansk organisation

Sundhed i praksis. Værdier og fællesskabers betydning for ansattes sundhedspraksis i en dansk organisation Sundhed i praksis Værdier og fællesskabers betydning for ansattes sundhedspraksis i en dansk organisation Rosa Bloch, Cecilie L. Christensen & Stine L. Hansen Bachelorprojekt i psykologi på Roskilde Universitet

Læs mere

Formidling. En karakteristik af forskellige formidlingsforståelser og deres kommunikationsteoretiske og forskningstypologiske grundlag

Formidling. En karakteristik af forskellige formidlingsforståelser og deres kommunikationsteoretiske og forskningstypologiske grundlag Formidling En karakteristik af forskellige formidlingsforståelser og deres kommunikationsteoretiske og forskningstypologiske grundlag Af Jens Gudiksen Abstract Med udgangspunkt i formidlingsbegrebets flertydige

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet It may be that genuine learning may always have this dark side, this not-fully knowing what one is doing. It may be learning

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben?

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Jacob Birkler, cand.mag., ph.d.-stipendiat, Syddansk Universitet / Lektor, University College Vest. jbirkler@health.sdu.dk. Når et videnskabeligt

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Indhold. Kapitel 1 Indledning... 3 1.1. Generelt...3 1.2. Læsevejledning...3 1.3. Kundskab er afmagt...3

Indhold. Kapitel 1 Indledning... 3 1.1. Generelt...3 1.2. Læsevejledning...3 1.3. Kundskab er afmagt...3 Indhold Kapitel 1 Indledning... 3 1.1. Generelt...3 1.2. Læsevejledning...3 1.3. Kundskab er afmagt...3 Kapitel 2 Forskningstyper... 4 2.1. Den beskrivende forskningstype...4 2.2. Den forklarende forskningstype...4

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Evidens i socialpædagogisk arbejde

Evidens i socialpædagogisk arbejde Evidens i socialpædagogisk arbejde Om virkningen af den pædagogiske indsats Om Evidens og socialpædagogik Evidens på feltets præmisser en dugfrisk illustration fra forskning i det socialpædagogiske felt

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Denne rapport kan bruges som undervisningsmateriale om de økonomiske aspekter af myndighedssagsbehandlernes arbejde med udsatte børn

Læs mere

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk Sprogdidaktisk model Til sprogpakkens sprogdidaktiske model anvendes en kendt og i den pædagogiske verden ofte anvendt didaktisk model, nemlig SMTTE. Den følgende tekst er først en beskrivelse af SMTTE

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere

Livshistorier og narrativ tilgang

Livshistorier og narrativ tilgang Johannes Møllehave: Min tilværelse har to sider: det der overgår mig og den måde, hvorpå jeg forholder mig til det, der overgår mig. Livshistorier og narrativ tilgang at fortælle om sig selv er som at

Læs mere

Skolelederkursus efteråret 2012

Skolelederkursus efteråret 2012 Skolelederkursus efteråret 2012 Tema: Ledelse og coaching Vi fortsætter i sporet! Sidste års lederkursus om kvalitetsudvikling, kvalitetsstyring og evaluering blev et løft til en stor del af lederne på

Læs mere

Psykologiske undersøgelsesmetoder

Psykologiske undersøgelsesmetoder Benny Karpatschof Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund og forfatterne, 2007 1. udgave, 1. oplag, 2007 ISBN 978-87-7118-207-1 Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger

Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger Generelt: I denne opgave omhandler pensum generelt koblingen mellem IT-systemer, som et medium hvorved brugerne af disse systemer udfører sproghandlinger.

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Personlighedstest ved rekruttering - og hvilken betydning det har for selvforståelsen

Personlighedstest ved rekruttering - og hvilken betydning det har for selvforståelsen Personlighedstest ved rekruttering - og hvilken betydning det har for selvforståelsen Udarbejdet af: Nadia B. Mellin (42429) Louise K. Stampel (42144) Vejleder: Charlotte Grum Psykologi K1 efterår, 2012

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse PROJEKTBESKRIVELSE NOV. 2013 Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse Forskningsprogram Satsning Kontakt Diversitet og Social Innovation Unges sociale fællesskaber (Inklusions-

Læs mere

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan Personlige mål Afdækning Praktik Kompetencebevis Sociale mål Personlige data Faglige mål Indhold Forord... 4 Materialets idégrundlag... 4

Læs mere

3. klasse 6. klasse 9. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Nyt perspektiv på videnskabsteori

Nyt perspektiv på videnskabsteori Forsiden Nyt perspektiv på videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge Seminar C 24. marts 2015 Erik Staunstrup Hvem er Erik? Erik Staunstrup Videnskabsteori Videnskabsteori er en filosofisk disciplin,

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Videnskabsteori. Hvad er Naturvidenskab (Science)? - Fire synspunkter. To synspunkter på verdens mangfoldighed: Darwinisme Kreationisme

Videnskabsteori. Hvad er Naturvidenskab (Science)? - Fire synspunkter. To synspunkter på verdens mangfoldighed: Darwinisme Kreationisme Videnskabsteori Hvad er Naturvidenskab (Science)? - Fire synspunkter To synspunkter på verdens mangfoldighed: Darwinisme Kreationisme Hvorfor videnskabsteori? Bedre forståelse af egen praksis (aktivitet)

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Giv en redegørelse for argumenter for og imod dualismen

Giv en redegørelse for argumenter for og imod dualismen Giv en redegørelse for argumenter for og imod dualismen Indledning Indenfor den klassiske strid om sjæl-legeme relationens natur findes der fire forskellige hovedstandpunkter: dualisme, dobbeltaspekt-teorien,

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Evaluering af matematik undervisning

Evaluering af matematik undervisning Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning.

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Sygeplejerskeuddannelsen Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Teoretisk undervisning. August 2010 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indhold og formål... 3 2.0 Generelt om professionsbacheloruddannelsen...

Læs mere

Vurdering Af Kvalitative Studier VAKS

Vurdering Af Kvalitative Studier VAKS Vurdering Af Kvalitative Studier VAKS H. Høstrup, L. Schou, I. Poulsen, S. Larsen, E. Lyngsø, 17. september 2009 Indledning Uanset forskningstradition stilles der i videnskabeligt arbejde krav til en synlig

Læs mere

Partnerskab mellem forskning, uddannelse og praksis. Ole V. Rasmussen. Centerchef Børne- og Ungerådgivningen. www.ballerup.dk

Partnerskab mellem forskning, uddannelse og praksis. Ole V. Rasmussen. Centerchef Børne- og Ungerådgivningen. www.ballerup.dk Partnerskab mellem forskning, uddannelse og praksis Ole V. Rasmussen Centerchef Børne- og Ungerådgivningen www.ballerup.dk Side 2 Vidensbaseret socialrådgivning VIBASO Hvordan viden i praksis De fleste

Læs mere

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet Integrationsfaggruppen inviterer til konference og generalforsamling 22. marts 2010. Den tværfaglige integrationsindsats Overvejelser

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

Den udvidede koncertoplevelse

Den udvidede koncertoplevelse Den udvidede koncertoplevelse Denne artikel er skrevet på baggrund af produktspecialet i oplevelsesøkonomi v/ Aarhus Universitet: Den udvidede koncertoplevelse. Specialet er udarbejdet af Cand. Mag. i

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd.

Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd. Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd. AM:2010, Nyborg den 9. november 2010 Hvordan bliver arbejdsmiljøpsykologien

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

I begyndelsen er bevægelse. - betragtninger om krop, bevægelse og sansning

I begyndelsen er bevægelse. - betragtninger om krop, bevægelse og sansning I begyndelsen er bevægelse - betragtninger om krop, bevægelse og sansning Michael Blume, VIA University College, januar 2010 Bevægelse 2 videnskabelige positioner Cogito, ergo sum: et naturvidenskabeligt

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere

Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere Bjørg Kjær, ph.d., adjunkt Gladsaxe kommune, 18. januar 2013 Kick off: Videncenter for Inklusion Festsalen Blaagaard/KDAS Kvalitetsdiskussion og professionel

Læs mere

Kommunikation og forældresamarbejde

Kommunikation og forældresamarbejde Kommunikation og forældresamarbejde Generelt - Form - Tidsforløbet (Claus og Susanne melder datoer ud, når de er endelige) - Indhold - mere redskabsorienteret - Læringsteoretiske tilgange 1. Refleksiv

Læs mere

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY Empati»( ) evnen til at drage slutninger om mentale tilstande hos en selv og andre» (Rutherford et al., 2010). Adskiller os fra alle

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

Velkommen til Mindfulness en organisatorisk vinkel

Velkommen til Mindfulness en organisatorisk vinkel Velkommen til Mindfulness en organisatorisk vinkel Udviklingskonsulenterne 2012 Hans Ehlert www.hans-ehlert.dk Nedslag i workshopen Lidt baggrund Hvad er mindfulness? Primære kilder og nogle definitioner

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Praktisk Filosofi og Coaching

Praktisk Filosofi og Coaching Praktisk Filosofi og Coaching Ved Kristian Moltke Martiny Del 1 Introduktion: Kristian Moltke Martiny Filosofisk Forskning Cand. Mag i Filosofi. Videnskabelig assistent gennem Brain, Mind and Medicines,

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der

Læs mere