Medlemsblad for FREDENSBORG-HUMLEBÆK LOKALHISTORISKE FORENING 2. årgang nr. 1 Forår 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Medlemsblad for FREDENSBORG-HUMLEBÆK LOKALHISTORISKE FORENING 2. årgang nr. 1 Forår 2015"

Transkript

1 Medlemsblad for FREDENSBORG-HUMLEBÆK LOKALHISTORISKE FORENING 2. årgang nr. 1 Forår 2015 Gravhøj i Babyloneskoven - Foto: Heidi Ølgaard

2 Fredensborg-Humlebæk lokalhistoriske medlemsblad Broen, udkommer 2 gange årligt og udsendes til foreningens medlemmer m.fl. Indholdsfortegnelse: Meddelelser fra foreningen side 3 Strandvejsbiografen - HumleBio side 4 Sørup Havn side 8 Program side 15 Kovangsgården og Dalenborghus side 19 Skære Mølle - Hvornår blev den bygget side 26 Redaktør: Peter Heiberg - Nørredamsvej 3, 3480 Fredensborg peter@heibergs.net - tlf Forsidegrafik m.m.: Per Eckart Hansen Hjemmeside: Facebook: Oplag: 450 eksemplarer - ISSN Deadline for næste nummer af medlemsbladet er: 1. august 2015 Materiale sendes elektronisk til bladets redaktør. 2

3 Meddelelser fra foreningen Foreningen ønsker sine medlemmer Godt Nytår! 2014 har været et rigtigt godt år for foreningen. Vi har nu omkring 400 medlemmer. Vi har fået fornyet vores hjemmeside, som rigtig mange nu besøger. Her er de faste oplysninger om foreningen som bestyrelse, vedtægter, program, publikationsliste o.a. Har du ikke været der endnu, så besøg hjemmesiden: På Facebook er vi nu også at finde. Her er opslag med billeder og spændende historier om Fredensborg-Humlebæks fortid. Foreningens arrangementer slås også op her. Det er foreningens næstformand Peter Heiberg, der administrerer såvel hjemme- som Facebook-side. Fra hjemmesiden kan du gå ind på Facebook. Årets bog om kommunens teglværker blev rigtig godt modtaget og mange har givet udtryk for det. Tak til de, der hjalp os med udbringningen. På dette blads midtersider findes forårets program, jeg vil især gøre opmærksom på det lille kursus over 6 mandage Livshistorier et skriveværksted kun 6 af foreningens medlemmer kan deltage, og der er tilmeldingsfrist 1. februar. Så kan I nu glæde jer til årets boggave, det er et to binds værk om kunstnere i Fredensborg skrevet af kunsthistorikeren Ole Nørlyng. Bogen udkommer i forbindelse med dronningens 75 års fødselsdag og vil blive præsenteret for medlemmerne ved arrangementet tirsdag d. 21. april. Kom og hent bøgerne ved den lejlighed. Bent Skov Larsen 3

4 Strandvejsbiografen HumleBio Af Bent Skov Larsen Humlebæk fik sin biograf i Bygherre var en af Slettens matadorer, Anders Rasmussen eller som han blev kaldt i Sletten Mælke Anders. Det navn fik han, fordi han havde kørt mælk for Mørdrup Mejeri. Senere fik han et brød- og mælkeudsalg i den sydlige ende af Sletten. Men han havde andre job. Han var kørelærer og han havde droschebiler og fragtbiler. En del af vognparken var brændt for ham i årene inden, og måske var det erstatningerne herfra, han brugte, da biografen blev bygget. Anders Rasmussen boede i en stor villa med høj trappe og smedejernsgitter på vandsiden lige før hotel Gylfe. Der var dengang biografer i alle byer rundt om os, i 1923 var der kommet biograf i Espergærde, samme år i Fredensborg, der var tre biografer i Helsingør, syd for os var der bio i Rungsted og Hørsholm. Skulle man have lyst til at se film i Humlebæk, så kom der rejsebiograf på Sletten kro. Allerede fra 1907 var der en rejsebiograf i Nordsjælland. Det var cykelsmed Theodor Christensen, Snekkersten, der stiftede Nordsjællands Biografteater og viste levende billeder i forsamlingshuse og på kroer. Grunden til biografen købte Anders Rasmussen fra Lavegård, den lå på den anden side jernbanen ud til Dageløkkevej lige op af Dagløkkeparken. Lavegård ejede al jord på begge sider af Ny Strandvej ned til Sletten. Midt på Mejerivej bliver vejen bredere, hertil gik Lavegårds jord. Biografens arkitekt hed Holger Sørensen, han havde tegnet nogle villaer i Humlebæk. Biografen var i klar funkisstil, og om han har skelet til Arne Jakobsens Bellevue Teater, er da ikke usandsynligt. Mest kendt er han for sit virke som arkitekt i forsvaret, hvor han var overarkitekt. Den 21. april 1939 var der indvielse af biografen. Honoratiores var mødt op. Dagen efter kunne der læses i Avertissementstidende, der var den tids Uge Nyt: I går indviedes Strandvejsbiografen. Udenfor den smukke bygning var rejst en række flag og inde i salen stod masser af blomster. Hr. Biografejer Rasmussen bød i enkle hjertelige ord velkommen, og rettede en tak til autoriteter og håndværkere for stor forståelse og vel udført arbejde. Murermester Jens Christensen lykønskede på sognerådets vegne og bragte ligeledes Grundejerforeningens lykønskning. Politimesteren og overretssagfører Eich talte for hr og fru Rasmussen. 4

5 Efter endnu en række taler besås bygningen, og der fremvistes Københavner-filmen samt et akt af Marie Walewska Billederne var yderst tydelige og ledsaget af en glimrende tone. Man tør sikkert spå biografen en god fremtid Greta Garbo og Charles Boyer spillede hovedrollerne i filmen, der var fra I det hele taget var den svenske skuespillerinde Greta Garbo - der var i Hollywood - in netop på den tid. Således havde biografen tre film på programmet med Greta Garbo i hovedrollen. Det var Maria Walewska, Ninotchka fra 1939 og Anna Karenina fra Ellers er der mange danske film på programmet. Bl. a. Barken Margrethe af Danmark. Andre film, der også blev vist her i begyndelsen af besættelsestiden var filmatiseringen af Remarques to romaner Intet nyt fra Vestfronten og Kammerater. Det var film fra skyttegravene under 1. verdenskrig og de overlevendes reaktioner efter ophold i skyttegravene. Fyr og Bi film har givet også været på plakaten. Bivognen boede for øvrigt i Humlebæk, først i Sletten i Biografens premierefilm Maria fra huset Havets Minde, senere på Ny Strandvej 1939 Maria Walewska. 72, der senere i 1950 erne blev politistation. Besættelsestiden gav problemer for biografen. Der blev ansat en cykelvagt, så cyklerne ikke blev stjålet, det var Den lille skrædder, der boede i Sletten, han tog 10 øre for hver cykel. Næste morgen kørte børnene så forbi på vej til skole for at se, om der var en 10 øre at finde i gruset. Senere under besættelsen kom der spærretid, det betød at man skulle være hjemme inden kl. 21 om aftenen. Derfor måtte Rasmussen spille filmene tidligt, så tilskuerne kunne nå at komme hjem inden kl. 21. I foyeren var der adgang til at forsyne sig med slik inden forestillingen. Visse aftener blev der spillet to lidt kortere film, til en films pris, så var der pause imellem de 2 film, og hvis man så blandede sig i mængden kunne man se film nummer to gratis, men ofte havde hr. eller fru Rasmussen gennemskuet fiffet, og så blev man pillet ud af rækken og sendt hjem. Hr. Rasmussen uddelte gratisbilletter. Hvis en ældre fisker i Sletten kun havde sin aldersrente at leve af, så kunne der fås en gratis billet til ugens film. Før filmen var der de traditionelle lysbilleder fra byens forretninger, så kunne man følge på hujen fra de forreste rækker hvilken forretning, der var in. Under besættelsen skulle hver filmforestilling begynde med en tysk propagandafilm, det var man ikke så glade for, men Anders Rasmussen fandt på, når aftenens film var godt i gang, at standse den og så vise en film fra Danmarks Frihedsråd. Den 5. maj var jo en stor dag også i Humlebæk, biografen markerede det med at sætte et stort banner op på biografens runding, der stod Velkommen hjem Boy s fra England Det der skulle markeres var, at Den danske Brigade kom hjem fra Sverige, og de marcherede netop gennem Humlebæk på vej mod København. Efter besættelsen og frem til 1960 var Strandvejsbiografens bedste tid, der især blev satset på de danske film i denne periode, ikke mindst filmatiseringen af Morten Korchs 5

6 romaner skæppede godt i kassen. Mange humlebækkere kan sikkert mindes, når de som børn tog plads på træbænkene foran lærredet pris 35 øre, men lad Bo Bjørnvig, der var en af dem få ordet: Jeg kommer ind i billedet i begyndelsen af 50 erne og køber en børnebillet til bænkene lige foran lærredet. Der nede, hvor man så Chaplins immigrantskib gynge, så man selv blev søsyg, der var det stilfulde suspenderet. Det gjaldt om at komme i tide og få plads inde på midten, for ifølge biografdirektør Rasmussen var der ingen grænser for, hvor mange børn man kunne stoppe ind på disse lange bænke. Kampen var hård, de sidst ankomne blev mødt med hujen og fysisk modstand, og var derfor ofte ledsaget af fru Rasmussen, biografens lokale ordenshåndhæver. Under hendes hvasse blik blev der plads til en eller to til. Men når hun vendte ryggen til, udbrød der igen tumulter, og fru Rasmussen måtte vende skuden og komme sejlende til undsætning. Da hun havde øjne i nakken og faktisk praktiserede udsmidning, fik hun igen stoppet de udstødte ind på bænken, så vi sad som en spændt bue. Under filmen kunne man være lige så sikker på at høre regelmæssige bump fra bænkens yderkant som fra et æbletræ i det sene efterår. Apropos æbler så havde fru Rasmussen faktisk meget at se til: Den ene sideudgang vendte ud til en have med frugttræer, så når dørene blev slået op i pausen i frugtsæsonen måtte fru Rasmussen med ud for at sikre frugtens forbliven på de rette hænder. Kampen mellem byens urolige elementer og fru Rasmussen var en stadig strømmende kilde til underholdning. Det var en ritualiseret tvekamp, og skulle nogen overtræde de uskrevne regler, havde fru Rasmussen en trumf ved hånden, nemlig selveste biografdirektøren. I virkeligheden var det stadig hende, vi frygtede mest, men hun holdt ham frem for at meddele, at nu var det alvor. Og stilheden bredte sig på de billige rækker.først når hovedfilmen gik over lærredet blev der ro, men var det en slidt film, der måske begyndte at hoppe eller den knækkede, så blev der hujen og trampen på de billige rækker: Hoppede filmen, var den uskarp eller knækkede den, rejste brølet sig. Dels for at vække operatøren, dels for at meddele, at nu havde de snydetampe igen lejet en udslidt film billigt. Knækkede en film indtil flere gange, kom vi det nærmeste, jeg har oplevet på en såkaldt revolutionær stemning. 4 Biografdirektøren måtte så ned for at berolige gemytterne og skabe ro, medens operatøren fik filmen lappet sammen oppe bagved. Pause var der i alle film, da man kun havde en filmmaskine, så blev fløjdørene slået op, og publikum gik ud for at trække frisk luft, og samtidig kunne der luftes ud i biografen. Så gik man ud i mørket og natteluften for at få en smøg og forrette sin nødtørft. Der var intet herretoilet, så mandfolkene stillede sig op langs hækken, der omkransede biografen, og gav los under lettelses-grynt tilsat småsjoferter. Cigaretternes gløden i en lang række gav seancen et magisk skær. 4 I 1960 erne blev alt anderledes, velstanden og fjernsynet var kommet, nu var det ikke mere fint at gå i Strandvejsbiografen, de nye film skulle ses i premierebiograferne i København, glansen gik af Det lokale Bellevue det var også som om vi unge ikke mere respekterede bygningen, som om vi, inspireret af filmens almindelige nedtur, selv fik lyst til at deltage i templets nedrivning. Flaskerne rullede lidt mere hidsigt ned ad det skrå gulv, benene blev slynget op over ryglænet foran og armlænene udsat for fysisk overlast, hvis de stod imellem forelskede par. På den måde kunne hannen jo samtidig vise sine kræfter. 4 I slutningen af tresserne gik der vedholdende rygter om at Irma skulle rykke ind. Det skete ikke. Biografen blev overtaget af kommunen i 1968, men fru Larsen, der havde afløst 6

7 Hr. Rasmussen forpagtede den til Med navnet Humle Bio har vekslende biografforpagtere 5 med stor entusiasme ført biografen videre til i dag. I 1998 udvidedes biografen med nyt indgangsparti og vindfang. HumleBio by night (Foto: Heidi Ølgaard). Noter 1Holger Sørensen ( ), se Weilbach Dansk Kunstnerleksikon 8. bind, s Har bl.a. opført Strandvænget 14 (1935), Gl. Strandvej 189 (1936), sommerhus Strandmarken 7 og 9 (1941), Gl. Strandvej 181 (1942), Strandmarken 1 og 5 (1944) og Ny Strandvej 129 (1949) 3Avertissementstidende Bo Bjørnvig: I spændingsfeltet, Weekendavisen (i anledning af biografens 50 års jubilæum) 5 Forpagtere efter 1972: Hanne og Jørgen Nielsen, Michael Berg Larsen, Christian Dannevang og siden 2001 Emil Nørholm. 7

8 Sørup Havn Af Poul Christensen For nylig blev Sørup Havn af Frederiksborg Amts Avis omtalt som DAN- MARKS HYGGELIGSTE HAVN. Det kan bådejerne i havnen og de mange besøgende gæster i havneområdet også tilslutte sig. På havneområdet er der en række bænke og borde, som alle er meget velkommen til at benytte, og det gør stadig flere mennesker. Det, der tiltaler de fleste, er havnens smukke beliggenhed i den sydlige del af Esrum sø med udsigt til næsten hele Esrum sø. Havnen er beva- at være anvendt af vaskepigerne dengang da Indkørsel til Sørup Havnen med stenen, der menes ret med de oprindelige materialer, Sørup var vaskeriby. dvs. at havnemolerne består af nedrammede lærkestammer og med græsbelagte molearealer. Sørup havn har i sommeren 2014 været benyttet af rigtig mange mennesker som udgangspunkt for sejlture på Esrum sø, en dukkert eller fiskeri fra ydermolen eller blot som et mål for en køre- eller spadseretur og ophold med madkurv eller lignende. Denne artikel handler om Sørup Havns historie, som går 80 år tilbage. Erhvervsfiskeri Esrum sø har alle dage været et godt fiskested med ål, aborre, gedde og brasen og tidligere med udsatte karper. Fiskeretten tilkom kongehuset, som havde en fiskemester til at lede fiskeriet, men blev i stort omfang udført ved hoveri af bl.a. bønderne i Nødebo. Efter opførelsen af Fredensborg slot i 1724 fik kongen også lystbåde, som lå ved Skipperhuset. Den person, der fik ansvaret for at føre tilsyn med disse lystbåde fik også rettighederne til fiskeriet. Siden 1844 har fiskeriet været bortforpagtet, således at forpagteren har betalt en leje til kongen/staten og har til gengæld kunnet fiske ubegrænsede mængder fisk. Udgangspunktet og landingspladsen for fiskeriet antages i det væsentligste at have været i Skipperhusets nærhed. Således er det i Avertissementstidende for Fredensborg og Omegn den 1/ anført: Fiskerne har valgt Svømmebugten tæt ved Skipperhuset til Station. Her har de bygget en anlægsbro, ligesom de har påbegyndt opførelsen 8

9 af et skur til opbevaring af redskaber. I 1918 købte grosserer Carl Jacob Rasmussen ejendommen Esrum Mølle og overtog samtidig forpagtningen af søfiskeriet. Han ejede og boede på Flynderupgård og ejede desuden Esrumgård. Han tog sig ikke selv af fiskeriet, men underforpagtede det først til P.H. Løhmann som tidligere havde haft forpagtningen, og fra 1932 indgik han aftale med fisker Oscar Andersen om, at denne kunne forestå fiskeriet mod en afgift på 25% af bruttoindtægterne. Til gengæld skulle Oscar Andersen stille egne redskaber herunder fiskekutter til rådighed. Fra 1939 overtog Oscar Andersen selve forpagtningsaftalen med staten. Ved denne aftale blev forpagtningsafgiften til staten for første gang fastsat til en procent af bruttoindkomsten ved salg af de enkelte fiskearter. Før havde forpagtningsafgiften været fast uanset udbyttet og fastlagt ved auktion. Oscar Andersen og anlæggelsen af Sørup Havn Oscar Andersen kom fra Agger ved Thyborøn, hvor hans forældre var Vesterhavsfiskere. I 1925 kom han til Sjælland, og som nævnt startede han fiskeri i Esrum sø i Oscar Andersen var en initiativrig mand. Allerede i 1932 begyndte han at anlægge Sørup Havn. Hidtil havde søen, på dette sted, gået helt ind til Sørupvejen og til den lille vej, der i dag fører til havnen. Ved det nye havneområde, var søen dog meget fladbundet og bevokset med en tæt sivskov. I starten var det derfor nødvendigt at have en lang bådebro ud i søen, hvor fiskekutteren kunne lægge til. Foruden bådebroen blev Hyttefadet bygget. Hyttefadet indgik i erhvervsfiskeriet som det sted, hvor garn mv. kunne klargøres. I en del af bygningen blev installeret en kæmpe køleboks til opbevaring af fisk indtil disse blev hentet af fiskebilen. Det tidligere matr. nr. 9 blev i 1934 opdelt i matr. nr. 9a og 9b. Matr. nr. 9b var bebygget og lå på Den første havn bestod af den lange anlægsbro ud i søen og denne lille udgravede indsejling (Postkort fra ca. 1950). 9

10 Luftfoto der viser havnen efter bygning af inderste bassin og er fra ca Oscar Andersens villa er den høje bygning midt i billedet. Bemærk sivskoven til venstre, og at molen kunne bære kørsel med biler. hjørnet af Sørupvej og stikvejen. Matr. nr. 9a var en ubebygget grund, som Oscar Andersen købte i 1937, og hvorpå han lod opføre en solid gulstens murermestervilla på Sørupvej 72. Selve havneområdet ud mod søen var ejet af staten. Dette areal blev dog gradvis fyldt op. Her anlagde Oscar Andersen først en indsejlingskanal til fiskebåden og til et mindre antal robåde. Det er sket omkring I midten af 1950 erne blev det inderste havnebassin anlagt og formentlig bekostet af Oscar Andersen. Havnen gav plads til både, som han udlejede. Desuden havde Lystfiskeriforeningen 10 foreningsbåde og derudover lå der private både, der betalte havnepenge. Langs Hyttefadet blev der anlagt stejleplads til brug i fiskesæsonen. Om vinteren kunne pladsen benyttes til opbevaring og klargøring af både. Selve fiskeriet foregik fra en fiskerbåd og en stor jolle. Fiskerbåden hed Lejla, og der har både eksisteret Lejla 1 og Lejla 2. Ud over Oscar Andersen selv deltog hans bror og en medhjælper Konrad Lundsgaard i fiskeriet. Indsejlingskanalen var landingsplads for fiskebådene, og det tilgrænsende areal blev anvendt af erhvervsfiskeren som oplagsplads for fiskekasser, hyttefade, ruser og garn mv. Arealet kaldes i dag Fiskerens Hjørne. Disse aktiviteter synliggør, at erhvervsfiskeriet også økonomisk gik godt. Særligt fiskeriet af ål gav en stor økonomisk gevinst. Oscar Andersen var en personlighed, der indgød respekt alle vegne. Hele området omkring Sørup Havn er således opstået ved privat initiativ af Oscar Andersen og arealet var en sammenblanding mellem statens jord og Oscar Andersen s egen jord. 10

11 Omkring 1968 var der forlydender om, at Andersen ville ophøre med forpagtningen. Dette førte i 1972 til overdragelse af udstyret til Willy Winther. For at undgå at Oscar Andersens ejendom blev solgt til anden side optog skovridder Jelnes forhandling om offentlig erhvervelse af en del af arealet for at bevare det til samme anvendelse som hidtil. Forhandlingerne førte ikke til et resultat og var ikke løst, da Oscar Andersen døde i Efter Oscar Andersens død henstillede Skovstyrelsen til Fredningsplanudvalget, at der blev begæret rejst fredningssag. Med i overvejelserne var en samlet ekspropriation af området. Nævnet besluttede en begrænset ekspropriation på ca m 2 bestående af Hyttefadsområdet og stejlepladsen. Efter nogle juridiske tovtrækkerier stadfæstede Overfredningsnævnet ekspropriationen og en fredning, der betyder at arealet skal være offentligt tilgængeligt med henblik på parkering for motorkøretøjer, oplægning af både fra Sørup havn og ophold for besøgende og kun må anvendes til disse formål. Ligeledes skal Hyttefadet bevares. Konsekvensen heraf var samtidig, at staten overtog driften af Sørup Havn, og at de fremtidige erhvervsfiskere kunne indgå forpagtningsaftale om landingsplads for deres fiskeri. Ophør af erhvervsfiskeriet i Esrum sø I 1972 blev der afholdt offentligt udbud af de erhvervsmæssige fiskerettighederne i søen. Det blev fisker Willy Winther Christensen fra Gershøj, der blev forpagteren. Willy havde forpagtningen frem til 1987 hvor hans søn Preben Winther Christensen overtog den. Fiskekutter og jolle samt erhvervsfiskerens plads omkr Personerne er fra venstre Conrad Lundsgaard, der fungerede som medhjælper i fiskeriet i mange år. Dernæst fiskehandler Jørgen Johansen. Det er usikkert hvem den tredje person er. 11

12 Fangsterne blev efterhånden væsentligt lavere på trods af betydelig udsætning af bl.a. åleyngel. Medvirkende til denne nedgang i fiskeriet var sygdom i ålene og den voksende koloni af skarv i sydenden af Esrum sø. Over alle år har der været protester mod erhvervsfiskeren fra lystfiskerne herunder protester mod anvendelse af trawl. I 1997 ophørte erhvervsfiskeriet i Esrum sø fuldstændigt. Overgang til udelukkende jollehavn I anlagde Skovstyrelsen det ydre bassin til Sørup Havn. Dette skete gennem udgravning af bassin og opfyldning af ydre mole. Efter udbygning kunne havnen rumme ca. 120 mindre både foruden fiskeforpagterens to motordrevne fartøjer. Derudover blev der etableret bedre pladser til parkering og opholdspladser i området. Den store sten, der står ud mod Sørupvej hvorpå der står SØRUP HAVN, blev i forbindelse med denne udvidelse af havnen anbragt på nuværende plads. Fra 1972 og frem til 1997 har havnen været drevet af Naturstyrelsen ved hjælp fra havnefogeder. Den sidste var fhv. fiskeforpagter Villy Winther Christensen, som fungerede som havnefoged fra 1987 til Sørup Havns Bådelav Sørup Havns Bådelav er en forening, der blev stiftet 16/ Foreningens formål er at tilgodese medlemmernes interesse og beskytte og vedligeholde Sørup havns miljø. Denne forening har således i års jubilæum. Foreningens medlemmer består af akti- Luftfoto fra begyndelsen af 1990'erne efter udbygning af havnen med det ydre bassin. 12

13 Fra Sørup havn er der en flot udsigt til størsteparten af Esrum sø. Fra havnen er der 7 km til den nordlige ende. ve bådejere i havnen og af passive medlemmer, som kan deltage i foreningens aktiviteter. Der er pt. 230 aktive og passive medlemmer. Fra 1/ fik denne forening muligheden for selv at forestå driften af administrationen af Sørup havn, og foreningen besluttede at benytte sig af denne mulighed gennem en forpagtningsaftale med Naturstyrelsen. Siden har foreningen stået for vedligeholdelse og pasning af arealerne og bygningerne og betaler til Naturstyrelsen en forpagtningsafgift. Frem til 2004 var fiskerens hjørne dog fortsat lejet af den sidste erhvervsfisker Preben Winther Christensen. Da fiskerens hjørne også blev en del af Sørup Havns Bådelavs forpagtningsaftale var der enighed med Skov- og Naturstyrelsen Nordsjælland om behovet for omlægning og renovering af dele af inder bassinet. Der var ligeledes behov for at få bearbejdet og fjernet forurenet jord fra den gamle industrihavn, så samlet blev det en større investering, som blev betalt af Staten og Arbejdsmarkedets Feriefond. Der var delte meninger om materialevalg til renoveringsopgaven. På tale var jernplader, udenlandsk hårdt træ eller danske træsorter. Sørup Havns Bådelavs ønske om nedramning af pæle af lærk og etablering af græsbevoksning langs molerne og på fiskerens hjørne blev gennemført. Arbejdet blev udført i 2007/08 og blev indviet den 18/ Hermed var der plads til ca. 150 joller i hele havnen hvoraf 10 fiskeklubber har nogle af disse pladser Yderbassinet var ved årsskiftet 2013/14 37 år gammel og de gamle pæle langs molerne var farlige at færdes ved. Det blev derfor nødvendigt med en større renovering af molerne. Denne opgave blev forestået af Sørup Havns Bådelav. Som entreprenør blev valgt Kystsikring ApS ved Preben Winther Christensen (den sidste erhvervsfisker i søen). Renoveringen blev finansieret med tilskud fra Den A.P.Møllerske Støttefond, Solar Fonden af 1978 og opsparede midler i Sørup Havns Bådelav. Pælene blev leveret gratis af Naturstyrelsen. Arbejdet var færdigt ved sæsonstart 2014 og blev indviet den 11/

14 Der mangler herefter kun renovering af ydermolen i inder bassinet, og det er håbet, at dette arbejde kan finansieres og gennemføres i vinteren 2015/16. Afslutning Målet med denne artikel er at knytte nutid og historie sammen. Bygning af havnen var begrundet i Oscar Andersens økonomiske interesse for erhvervsfiskeri, som senere blev suppleret med, at han gav mulighed for at udleje joller til lystfiskeri. Herefter har personer fra Naturstyrelsen med syn for stedets atmosfære sikret dets beståen gennem fredning. Endelig har et samarbejde mellem Naturstyrelsen og Sørup Havns Bådelav bevirket at dette enestående område, løbende passes og vedligeholdes, og står åbent for alle til at færdes på havneområdet. Stedet er fortsat udgangspunkt for fiskeri på Esrum sø, men er ændret fra erhverv til fritids aktivitet. Hyggen opstår ved, at mennesker mødes i deres fritid og har tid og lyst til at snakke og være sammen. VEL MØDT PÅ SØRUP HAVN Kilde: Niels Richter-Friis: Esrum Sø til vands og til lands Fiskeriforeningernes både i forgrunden. I baggrunden "Hyttefadet" og Oscar Andersens villa, som denne ser ud i dag. 14

15 Program Forår 2015 Lønholt og malerfamilien Gissel Tidspunkt: kl. 19:30 Mødested: Lindehuset, Fredensborg Varighed: 2,5 timer Malerparret Bergliot og Petri Gissel boede fra omkring 1920 til 1975 i Lønholt. Landskabet omkring og livet i landsbyen blev en væsentlig del af deres motivverden. Minna Petersen vil fortælle om Lønholt-billederne og Peter Heiberg vil give et kort rids af Gissel-familiens placering i det samtidige kunstnermiljø. Livshistorier et skriveværksted Tidspunkt: kl. 14:00 Mødested: Humlebæk Bibliotek Seks mandage kl (16. februar til mandag d. 23. marts) i salen på Humlebæk bibliotek underviser Mette Thornval i hvordan man kan fortælle sin egen historie. Kurset afholdes i samarbejde med biblioteket. Der kan deltage 6 personer fra lokalhistorisk forening. Pris for deltagelse 200 kr. Tilmelding til Bent Skov Larsen bent.sl@mail.tele.dk. Deltagerne udvælges efter først til mølle princippet. Tilmelding senest 1. februar Ordinær generalforsamling Tidspunkt: kl. 19:30 Mødested: Lindehuset, Fredensborg Varighed: 2 timer Efter generalforsamlingen vil byrådsmedlem Lars Simonsen fortælle om planer for Fredensborgs fremtid og bygningsbevaring (SAVE-registreringen) i Fredensborg kommune. Indkaldelse vil ifølge vedtægterne være på foreningens hjemmeside og blive bragt i UGE-NYT. 15

16 Kend dit hus Tidspunkt: kl. 19:00 Mødested: Fredensborg Arkiverne, Rådhuset, Egevangen 3, 2980 Kokkedal Varighed: 2,5 timer Workshop i samarbejde med Fredensborg Arkiverne. Arkivets daglige leder, Lise Schifter, indleder med et oplæg om mulighederne i det lokale arkiv, hvorefter nogle eksempler på arkivalier bliver fremlagt til gennemsyn. Max 10 deltagere. Tilmelding til arkivet: Tlf: / Mail: arkiverne@fredensborg.dk Kystbanen i 125 år fra lovforslag til virkelighed Tidspunkt: kl. 19:30 Mødested: Humlebæk bibliotek Varighed: 2 timer Kunst og Kunstnere i Fredensborg Foredrag af Peter Heiberg (fhv. arkivar m.m. Banedanmark) om Kystbanens første år og nogle gode historier fra strækningen (bl.a. Danmarks første jernbanesabotage, Ragnhild Hvegers sejrstog, kejser Haile Selassies særtog) Tidspunkt: kl. 19:30 Mødested: Lindehuset, Fredensborg Varighed: 2,5 timer Kunsthistoriker og forfatter Ole Nørlyng vil denne aften fortælle om at skrive om Kunst og Kunstnere i Fredensborg, der er årets boggave til foreningens medlemmer. Kom og få bogen udleveret denne aften og få samtidig signeret bogen. 16

17 Besættelsestiden 9. april 1940 til 5. maj 1945 Tidspunkt: kl. 14:00 Mødested: Humlebæk Bibliotek Varighed: 2 timer I 70 året for Danmarks befrielse vil Bent Skov Larsen fortælle og vise billeder fra besættelsestiden i Asminderød Grønholt kommune, med vægt på Humlebæk området. Fortællingen er bl. a. baseret på tidligere artikler i foreningens årsskrifter. Familien Zachariae Tidspunkt: kl. 19:30 Mødested: Asminderød kirkes sognegård Varighed: 2,5 timer Christian de Jonquières, kom som barn meget i Fredensborg og har fast boet i byen siden Han er medlem af Byrådet. Denne aften vil han fortælle om sin oldefars bror Francis James Zachariae, der var en dansk fabrikant, grosserer, bogudgiver og filantrop. Han boede i Fredensborg indtil sin død i I 1919 købte Asminderød Kirke og var formand for Fredensborg Grundejerforening fra Han indførte elektriciteten i Fredensborg. På mødrenes side var grossereren af slaveslægt fra Sct. Croix. I tilknytning til foredraget vil der indgå et besøg i Mausoleet for Zachariae. Besættelsestiden 9. april 1940 til 5. maj 1945 Tidspunkt: kl. 13:00 Mødested: Lindehuset, Fredensborg Varighed: 2 timer I 70 året for Danmarks befrielse vil Bent Skov Larsen fortælle og vise billeder fra besættelsestiden i Asminderød Grønholt kommune, med vægt på Fredensborg området. Fortællingen er bl.a. baseret på tidligere artikler i foreningens årsskrifter. 17

18 Indmeldelse: Jeg ønsker at blive medlem af Fredensborg-Humlebæk lokalhistoriske Forening. Kontingentet er i kr. Kontingentstørrelse for 2015 fastsættes på generalforsamlingen i februar Navn: Adresse: Postnr. : By: Indmeldelse sker ved fremsendelse af udfyldt blanket til foreningens formand Bent Skov Larsen eller kan gøres via foreningens hjemmeside. Foreningens vedtægter findes på hjemmesiden: 18

19 Kovangsgården og Dalenborghus Af Jørgen Vesterdal Jørgensen Kovangsgården I Frederiksborg Amts Avis skrev journalist Steffen Slot på Fredensborg-siderne fra december 2013 til juli 2014 syv artikler om den i dag forsvundne Kovangsgård. I den første artikel 1 var vægten lagt på Fredensborg Slotspark og især på Brede Allé, som jo i 2013 blev restaureret. Artiklen blev ledsaget af et foto fra skønsmæssigt 1892, hvor fotografen utvivlsomt har stået på trappen, som fører ud fra slottets havesal og "skudt" mod nord gennem Brede Allés akse. I billedteksten står: "Kan De, kære læser, se den gård, der ligger for enden af Brede Allé og "skygger" for sigtelinjen ud mod Esrum Sø. Hvilken gård er det? Og hvad er gårdens historie? Giv lyd, giv lyd på: fredensborg@sn.dk. Avisen er på sporet, men mangler flere oplysninger og billeder!" I næste indlæg 2 har Steffen Slot været i Fredensborg Arkiverne samt kontaktet forhenværende overbibliotekar Ernst Tursø uden at finde sagsmapper om "Kovangsgården". En forespørgsel til 1. viceborgmester Ulla Hardy Hansen var nyttig, idet det var hendes farfar frugtavler E.V. Hardy-Hansen 3, som overtog ejendommen, umiddelbart efter at Kovangsgården var nedbrændt i Han købte brandtomten med jordtilliggender. Tomten blev dengang ryddet med undtagelse af en veranda, der var uskadt. Den blev senere brugt som arbejds og personalerum. I en fredningskendelse af udsigtskilen, altså Brede Allés fortsættelse mod nord udenfor slotsparken, fra 1935 hedder det: "Gården ligger i forhold til slotshaven i en lavning saaledes at den ikke hindrer synet". Fredningen udløste en erstatning på kr. til Kovangsgårdens ejer, en læge L.C.C. Christensen. Fig. 1. Sylvest Jensen luftfoto af den nu forsvundne Kovangsgård fra omkring

20 Dennes skæbne søges afdækket i den efterfølgende artikel 4, hvor lokalhistoriker Kjeld Damgaard supplerer med følgende: Arealet tilhørte bønderne i Endrup frem til 1777, hvor hoffet fik tilskødet arealet for at sikre udsigten fra slottet. Ved et mageskifte i forbindelse med udskiftning af landsbyen Endrup i 1779 blev dronning Juliane Maries kohave flyttet fra Ebbekøbsgården syd for Asminderød til Dronningens Kovang. I 1851 mente hoffet ikke længere at have brug for en kohave, så slottet frasolgte seks parceller, tilsyneladende uden servitutter med hensyn til forbud mod opførelse af bygninger. Så på et tidspunkt herefter, men altså før 1892, er Kovangsgården blevet opført. Af hvem fremgår ikke, men Kjeld Damgaard kunne efter opslag i "Den danske lægestand" 5 oplyse, at Fig. 2 Kovangs-området mellem Fredensborg Slotshave og landsbyen Endrup (Generalstabs-kort 1898). 20

21 lægen Lars Carl Christian Christensen (født 1882) købte ejendommen i 1926 og fra 1932 drev privatpraksis i "Dronningens Kovang" indtil han fraflyttede Før læge Christensen flyttede ind, var Kovangsgården (fra ca. 1910) ejet af Frederik Madsen, hvis navn i dag lever videre i Frederik Madsens Allé, som er navnet på Dybe Allés fortsættelse fra enden af Brede Allé til Esrum Sø 6. I den fjerde 7 af Steffen Slots artikler interviewes efterkommere af en familie, som boede på Kovangsgården før læge Christensen. Af særlig interesse er fremdragelsen af et foto (fig. 5), som en nu 93-årig Fritz Nielsen bekræftede forestiller Kovangsgården, hvilket da også var noteret på bagsiden. "Man kan fornemme terrænet på det gamle billede, hvor fotografen angiveligt har stået med ryggen til Fredensborg Slot". Fig. 3 "Dr. Kovang" alias læge L.C. C. Christensen. Fig. 4 Familien Madsen foran Kovangsgården omkr (Fredensborg Arkiverne). 21

22 Fig. 5 Kovangsgården omkr med ejeren Frederik Madsen og hustru ved den ene gavl (Fredensborg Arkiverne). Den femte artikel 8 bringer ikke nyt vedrørende Kovangsgården, men har focus på personer, som har haft berøring med læge Christensen efter at han var flyttet til Jylland. Derimod bliver det i en følgende artikel 9 oplyst, hvem der ejede Kovangsgården, da den lørdag d. 10. juli 1943 nedbrændte. I Fredensborg Arkiverne fandt Steffen Slot i datidens brandprotokol en grundig teknisk beskrivelse og så var det nærliggende ud fra datoen også at kigge i Frederiksborg Amts Avis søndagsudgave. Overskriften her var: Dronningens Kovang ved Fredensborg brændt i Gaar. Vinhandler Fichs Lystgaard nedbrændt til Grunden. Af disse to kilder (samt tidligere oplyst til Steffen Slot af en læser ved navn Laila Bendtsen) havde vinfabrikant Arthur Fich i maj 1942 købt gården af læge L.C.C. Christensen. Branden opstod kl. ca. 13 efter at vinhandleren havde haft besværligheder med at tænde op for at skaffe varmt vand til sit lørdagsbad. Man nåede at redde det meste inventar af værdi, men ikke hos husets unge pige, hvis værelse lå på 1. sal op til skorstenen, så mon ikke branden startede som en skorstensbrand? Af brandprotokollen fremgår, at man tømte et nærliggende vandhul (kan det være det, der i dag ligger mellem Kovangen 519 og 601?). I øvrigt kan her indskydes, at stikvejen via trappen fra Dronningens Kovang til slotsparken er etableret på foranledning af brandtilsynet, som i rundstokfabrikkens tid havde hyppige tilkald dertil og derfor ønskede at kunne komme hurtigt til søens vand 10. I en afsluttende og resumerende artikel 11 oplyses, at nu kan Steffen Slots artikelserie om Kovangsgården findes på nettet (for abonnenter tilgængelig på: fredensborg). Dalenborghus Dalenborghus var et ledvogterhus beliggende lige uden for Frederik Madsens Allé og 22

23 Fig. 6 Dalenborghus beliggenhed før flytningen i 1779 (udateret kort). vest for Kovangsgården. Huset blev opført i tilslutning til Slotsparkens etablering, idet en dérboende ledvogter skulle påse, at almuen ikke fortsatte med at bruge en kirkesti, som fra Endrup førte til Asminderød kirke gennem parken. I stedet blev de henvist til at bruge den nyanlagte Endrupvej. På kortet (fig. 6) ses Dalenborghus på den beskrevne position. Det kunne være interessant, at få afdækket mere om Dalenborghus - ja, måske endda finde rester af huset i det omkringliggende terræn. En afsøgning af terrænet langs diget, som løber parallelt med Frederik Madsens Allé, har for mig været resultatløs. Egne betragtninger Da jeg i 1969 blev ansat som reservelæge på Hillerød Sygehus, og min hustru Hanne som afdelingssygeplejerske, flyttede vi i lejlighed på Bakkedraget, men begyndte dog snart at udforske Nordsjælland for at finde en ejerbolig. Vi fattede særlig interesse for en udstykning på østsiden af Endrupvej fra en frugtplantage, der lå hvor Stenbækgårdsvej nu ligger og tog derfor i en periode ret ofte på udflugt til Fredensborg. Artikelserien om "lægen på Kovangsgården" fik for mig et helt særligt perspektiv, idet jeg dengang bemærkede et vejskilt, i træ med påskriften "Dr. Kovang". Det stod nær "Æblegården" ved begyndelsen af den daværende eneste vej fra Endrupvej mod søen. Opfostret i et lægehjem, hvor omgangskredsen var læger og selv nyligt indtrådt i standen, var min første indskydelse naturligvis, at Dr. måtte betyde "doktor" - og ikke "dronning", så jeg husker, at jeg dengang - kortvarigt - tænkte: hvem mon denne "doktor Kovang" er? Et par år senere bemærkede vi, at der var ved at blive opført hvide kædehuse på vestsiden af Endrupvej. I prøvehuset kunne vi på en planche over første etape af bebyggelsen "Fredensborg Søpark" stort set vælge frit, så vi reserverede nr Dette hus fandt vi attraktivt, fordi det lå i første række til den fredede udsigtslinie fra slottet, men også fordi, der var rigelig bevoksning med fugleliv, inkl. nattergale, i en gammel grusgrav. 23

24 På kortet fra 1898 (fig. 2) ses ingen grusgrav i området. Denne grusgrav blev fyldt op i 1997og arealet er nu græsplæne. På et kort fra 1857 ses heller ingen grusgrave i området. I den fjerde artikel 7 oplyser den 93-årige Fritz Nielsen: "Min morfar havde også leverancen af sand til slotshavens gange, når det var vinter, så herskaberne kunne gå på stierne, fortæller Fritz Nielsen, der har fået fortalt, at sandet blev hentet i det kløftede terræn på grænsen mellem Brede Allé og Kovangens jorder". Disse oplysninger leder til spørgsmålet: I hvilket omfang er det nuværende område lige nord for Brede Allé menneskeskabt? Og risikerer vi at fejlfortolke, hvis vi i dag sammenholder aktuelle koter med gamle fotografier fra området med henblik på nøjere stedbestemmelse, fx af Kovangsgården? Da vi flyttede ind i november 1972 og i mange år derefter var der tydelige fundamentrester efter en bebyggelse i det nordøstligste hjørne af den nuværende vestlige fårefold. Ulla Hardy-Hansen fortæller: "Min farfar og far købte jorden og omdannede den til hestefolde og bæravl i forbindelse med den egentlige frugtplantage, som de havde nordfor. De tilkøbte arealer blev kaldt Store- og Lille Kovangen, og de indgik senere i udstykningen af bebyggelsen Kovang, beretter Ulla Hardy-Hansen om jorden, der altså var fredet i udsigtkilen. Vel var gården væk, men der stod en rest - en gammel veranda. Den blev anvendt som redskabs- og frokostrum for frugtplantagens ansatte... under gulvet var i øvrigt gårdens drikkevandsbrønd, tilføjer hun" 2. I 1975 sørgede grundejerforeningens for at fundamentsresterne og brønden blev tildækket, så de knap anes længere i terrænet. På GPS-koordinaterne (55 grd., 5.9 min., sek. nordlig bredde (decimal: ) og 12 grd., 23 min., østlig længde (decimal ) har jeg taget det viste fotos (fig. 8-9). Når man om foråret går i nærområdet, vidner mange vintergækker og erantis også om, at her har ligget en gårds have. Fig 9 Spor af kælderåbning i Kovangsgårdens ruin For interesserede i Kovangens historie kan endvidere erindres om et kollektiv, FRECO (Fredensborg Cooperativet), som i 1930'erne opstod i det nuværen- Fig. 8 Hulsten fundet ved Kovangsgårdens ruin. de Dronningens Kovang og hvoraf etableringen af et møbelsnedkeri og den senere rundstokfabrik (nedrevet 2014) var et resultat. Det var 24

25 fattige udflyttere fra København med et stærkt socialt engagement. Hovedstadens kommunistiske fundamentalister kunne dog ikke anerkende projektet som værende ægte kommunistisk, idet det omfattede en for snæver kreds og ikke proletarer i alle lande. De overlevede i et par år på sammenhold og selvforsyning samt donationer. Jeg hørte om FRECO i Danmarks Radio i 1973 (tilrettelægger Ib Jørgensen). Desværre har en forespørgsel til DR s arkiver om et link til en lydfil været resultatløs, men heldigvis har Peter Heiberg skrevet en meget interessant artikel 12 om emnet. Fig. 10 Flyfotos fra 1954 og 2010 med Kovangsgården beliggenhed cirklet ind med rødt. Blå prik er et hus på 600-vejen i Kovangen ( Noter: 1. Frederiksborg Amts Avis, Fredensborg-redaktionen, : "I 1800-tallet var Brede Allé kornmark". 2. Frederiksborg Amts Avis, Fredensborg-redaktionen, : "Lægen på Kovangsgården". 3. E.V. Hardy-Hansen ( ), se biografi i Den store Danske på nettet. 4. Frederiksborg Amts Avis, Fredensborg-redaktionen, : "Fra Hollandsk Indien til Brede Allé" 5. Den danske Lægestand Kbh Oplysningerne hentet fra Ernst Tursøs hjemmeside: Lidt om alleerne i Fredensborg Slotshave ( 7. Frederiksborg Amts Avis, Fredensborg-redaktionen, : "Der var engang en lille pige...". 8. Frederiksborg Amts Avis, Fredensborg-redaktionen, : "Lægens udsigt blev kridtbakker". 9. Frederiksborg Amts Avis, Fredensborg-redaktionen, : Børnene sov, da ilden fik fat og Trillebøre, gaver og en læge fra østlige lande. 10. Kilde: Claus Øblom 11. Frederiksborg Amts Avis, Fredensborg-redaktionen, : Seks afsnit om mystisk gård. 12. Heiberg, Peter: FRECO - Paradis og cooperativ i 30 ernes Fredensborg. Folk og minder fra Nordsjælland

26 Skære Mølle Bro hvor gammel er den egentlig? Af Jens Erik Christiansen I dette blads første nummer skriver Find Christensen om Skære Mølle Bro, der er valgt som bomærke for Fredensborg-Humlebæk lokalhistoriske Forening. Find Christensen tager udgangspunkt i en artikel i årsskriftet 'Nationalmuseets Arbejdsmark' fra 1966 og refererer bl.a. denne artikels opfattelse af, at broen er opført omkring år 1600, da der blev ført materialer fra Øresundskysten til brug ved byggeriet af Frederiksborg Slot i Hillerød. En opfattelse der efter min mening kan rejses tvivl om. Problemet med at fastslå broensbuer alder hænger sammen med fraværet af kilder, der uden for al tvivl omhandler den bro, vi kender. Til belysning af emnet, vil der her blive fremlagt og kommenteret en række tekster. Endelig fremsættes et bud på, hvornår broen er bygget. Om det holder, må læseren afgøre. Årsskriftet 'Fra Frederiksborg Amt' bragte i sin udgave fra 1970 en artikel, 'Vejenes udvikling i Frederiksborg Amt', skrevet af cand. jur. Torben Topsøe-Jensen, hvis store interesse var vejhistorie. Han skriver bl.a.: Mange steder fandtes der overhovedet ikke broer, og hvor de fandtes, var de ofte skrøbelige og slet vedligeholdte. Men Christian III's reces [lov, forordning fra jec] bestemte, at der overalt, hvor de alfare veje mødte åløb, skulle bygges broer af svære bulfjæle, dvs. egebjælker, og broerne skulle forsynes med gode rækværk. ( ) Efterhånden skulle træbroerne erstattes af stenbroer, som vi kan se det af et brev fra Christian IV [januar jec], hvori han pålagde lensmanden på Kronborg at lade alle de små broer, som findes i hans len, mure, (...) Men om det skete med broen ved Skære Mølle, og om problematikken i det hele taget gjorde sig gældende her, ved vi altså ikke. I en anden artikel, 'Upåagtede små mesterværker' med undertitlen 'Nordsjælland er rig på smukke gamle brokonstruktioner, hvoraf Gl. Skæremølle Bro er den ældste', (i Folk og Minder fra Nordsjælland, julen 1984) anfører forfatteren, mag. art. Kirsten-Elizabeth Høgsbro, at der måske er grund til at sætte spørgsmålstegn ved, om broen nu også er fra ca Hun nævner det ejendommelige i, at der intet skriftligt materiale er fundet om broen: Ingen ordrer fra centrale myndigheder om at lade netop denne bro opføre, og ingen regningsbilag. Den slags dokumenter findes ellers i rigeligt mål fra den tid, hvor broen menes opført. Endvidere skriver hun, at de to sønderjyske Hærvejs-broer, Gejlå Bro og Povls Bro, indtil for få år siden blev antaget opført i middelalderen. Men undersøgelser i arkiverne har vist, at de begge er bygget langt senere. Gejlå Bro, der er en stenbro med to buer, er anlagt i 1818, og Povls Bro, der har en enkelt bue, i Fig 1. Udsnit af kort fra ca (andre kilder mener det er fra ca. 1720). Vejen fra Daugelÿcke Slet ved Øresund til Fridrichs Burg går via Langstrup, Scheremølle, Lønholt og Grønholt (Det kgl. Bibliotek). 26

27 Fig. 2. Udsnit af matrikelkort fra ca Den nordlige del af Mølle Søen, der lå i Asminderød Sogn er vist. Til højre ses vejoverførslen over åen (Geodatastyrelsen). Og endelig fremfører hun, at kaster man et blik over Sundet, er det tankevækkende, at broer af tilsvarende type som den ved Gl. Skæremølle, dvs. tøndehvælvede granitstensbroer, opført af tilhugne kampesten, stammer fra sidste halvdel af 1800-tallet. Tidligere var såvel i Sønderjylland (og i det øvrige Danmark) som i Sverige broer udelukkende bygget af træ. Ud fra hele artiklen synes det dog at være klart, at Kirsten-Elizabeth Høgsbro tilslutter sig teorien om, at broen er fra omkring år Men hendes spørgsmålstegn ved, om teorien er rigtig, finder jeg særdeles relevant. Det ældste skriftlige om Skære Mølle Bro, jeg er stødt på, er et indlæg i et ugeskrift med det lidt kuriøse navn: 'Politivennen. Et ugentlig Almueblad.' Det var grundlagt i 1798 af Klaus Henrik Seidelin, der var både udgiver og redaktør, indtil han i 1811 døde. Bladet fortsatte frem til I det 25. hæfte i 1804 bringes nedenstående 'bøn'. Da der ikke er vedføjet noget navn, er den skrevet af redaktøren: Bøn til vedkommende Øvrighed paa Hirsholms Amt. Den Bro, som ligger over Aaen ved Skjæremøllen, er saaledes forfalden, at man neppe ved høj lys Dag, endsige i natlig Mørke kan passere samme uden Livs Fare for Mennesker og Dyr. En med denne Broes elendige Tilstand ubekjendt Rejsende, kan meget let vælte ud i Aaen, og der omkomme. Hvad enten det paaligger Ejeren af Skjæremøllen alene, eller Amtet, eller begge, at istandholde denne Bro, saa tør man dog haabe, at Øvrigheden, saasnart den herom faaer Kundskab, vil paa det hastigste sørge for dens Istandsættelse, og derved forebygge befrygtende Ulykker!!! Desværre siger indlægget ikke noget om broens alder, eller om hvad den 'elendige Tilstand' egentlig bestod i. Det sidste kunne måske have fortalt noget om broens konstruktion; om det var samme bro, som vi kender. Men muligvis er brotypen antydet i sætningen Den Bro, som ligger over Aaen.... Ordene: 'ligger over' er interessante. I dag ville vi normalt ikke anvende 'ligger over' om en buebro, som den nuværende Skære Mølle Bro. Vi ville sige den bro, som går over åen. 27

28 'Ligger over' ville vi snarere bruge om en simpel brokonstruktion af træ (eller jern eller beton) med kraftige bjælker, der går fra bred til bred, og hvorpå der yderligere kan ligge et lag planker, og som eventuelt kan være forsynet med et rækværk. Hvis denne tanke holder, skulle den nuværende bro altså være opført efter Der kan imidlertid fremføres mindst to indvendinger mod den: For det første kan vi ikke med sikkerhed vide, om udtrykket 'ligger over' i forbindelse med broer blev opfattet på samme måde i 1804 som i dag. For det andet er det tvivlsomt om redaktør Seidelin ved selvsyn har konstateret broens 'elendige Tilstand'. Det kan i hvert fald fastslås, at han ikke kender de stedlige administrative forhold, når han stiler sin bøn til Hirsholm/Hirschholm (Hørsholm) Amt. Området ved Skære Mølle har aldrig hørt under dette amt. I 1804 hørte det under Cronborg Amt. Seidelin kan have hørt om broens tilstand af en person, der har passeret den, hvorefter han har skrevet sit indlæg. Måske har vedkommende blot sagt: 'Broen over åen ved Skære Mølle...'. Seidelin kan så være gået ud fra, at der måtte være tale om en træbro og derfor skrevet: 'Den Bro, som ligger over Aaen...'. Det er et gæt - og klarhed om broens konstruktion giver det jo ikke. Som før nævnt bragte 'Nationalmuseets Arbejdsmark' i 1966 en artikel om broen. Den er skrevet af historikeren Jan Steenberg ( ), som var ansat ved Nationalmuseet. Han var bosat i Fredensborg og har bl.a. skrevet meget roste værker om Esrum Sø og Fredensborg Slot. Steenberg redegør for, hvordan broen i 1965 blev 'genopdaget' at en ingeniør fra kommunen, der underrettede Nationalmuseet, der tog initiativ til at få broen istandsat og efterfølgende fredet. Nedenfor gengives fra artiklen nogle passager (i kursiv), som jeg finder relevante i forbindelse med en bedømmelse af broens alder: Det var imidlertid ikke Nationalmuseets eneste opgave at bringe den gamle bro i brugbar stand igen. Man måtte tillige prøve at finde frem til dens herkomst. Et naturligt udgangspunkt havde man i møllen, og det gjaldt i første omgang at finde ud af, om der var nogen særlig sammenhæng mellem bro og mølle. Et par studentermedhjælpere på museet blev sat på opgaven, og de fandt frem til, at Skære Mølle var omtalt i Christian d. 5.'s matrikel fra ca Matriklen er en fortegnelse over faste ejendomme, ofte ledsaget af forskellige oplysninger og angivelse af, hvor meget brugeren mentes at kunne betale i skat. Men det ser ud til, at de kun har fundet frem til den del af matriklen, der omhandler vejrmøllen på stedet. Fig. 3. Broens vestside. De såkaldte dosseringer på begge sider af brobuen har umuliggjort anbringelse af et stigbord her. Foto: jec. 28

29 Fig. 4. Dæmningen og broen set fra sydøst. Broen er anbragt nærmest åens nordlige bred, hvor også vandmøllen og slusen lå. Foto: jec. Beskrivelsen af vandmøllen har de tilsyneladende overset, da den ikke står samme sted i matriklen som vejrmøllen. Om vandmøllen står bl.a., at det var en græsmølle, hvilket betyder. at den kun måtte male fra 'efterhøest till Valborgdag' (1. maj). Bunden af mølledammen skulle om sommeren bruges til kreaturgræsning og/eller høhøst. Den 1. maj skulle mølleren lukke helt op for slusen, så mølledammen kunne blive tømt. Derved fik man tillige sænket grundvandstanden i de omgivende kornmarker. Matriklen oplyser endvidere, at der var en dæmning, som var let at vedligeholde. Hvis internettet med dets søgemuligheder havde eksisteret i 1965, havde studenterne givet fundet frem til at Skære Mølle er nævnt i Esrum Klosters Brevbog, idet Valdemar d. 1 (den Store) mellem 1162 og 1166 forærede den nu forsvundne landsby Stenholt til klosteret. Det er i forbindelse med fastlæggelsen af Stenholts grænser til nabolandsbyerne, at Skære Mølle nævnes. Da vandmøllen brændte i 1804, d. 10. juni, havde der altså været mølledrift her i omkring 650 år eller mere. Et forhold Steenberg åbenbart var helt uvidende om. Stedet er velvalgt til etablering af en vandmølle, idet åen på dette sted gennemskærer et mindre bakkedrag. Det har gjort det let at bygge en dæmning til opstemning af vandet. Ved samtidig at gøre dæmningen så bred at der kunne gå en vej på den, fik man løst et stort problem for den øst-vestgående trafik, nemlig passage af Skære Å, eller Langstrup Å, som den hedder i dag. Som det fremgår af det godt nok lidt primitivt tegnede kort (fig. 1) har dæmningen ved Skære Mølle været det bedste og måske eneste sted, hvor man kunne undgå åens sumpede bredder. At anlægge en vej oven på en mølledæmning var helt almindeligt. Usserød Å frembyder f.eks. 4 tilfælde af noget sådant: Ved Stampen i Usserød, ved Den Militære Klædefabrik, ved Usserød Mølle og ved Nive Mølle. Men tilbage til Steenbergs betragtninger: Et bygværk som denne bro, af så bastante dimensioner, var unødvendig for den lokale trafik til og fra møllen, og man skulle synes, at hele anlægget snarest var i vejen for 29

Om Kovangsgården og Dalenborghus

Om Kovangsgården og Dalenborghus Om Kovangsgården og Dalenborghus Af Jørgen Vesterdal Jørgensen Kovangsgården Journalist Steffen Slot, som arbejder på Frederiksborg Amts Avis' Fredensborg-lokalredaktion, har omkring årsskiftet 2013-2014

Læs mere

BØLGEBRYDEREN. 25. årgang Medlemsblad for Sørup Havns Bådelav 4/2014. Læs inde i bladet:

BØLGEBRYDEREN. 25. årgang Medlemsblad for Sørup Havns Bådelav 4/2014. Læs inde i bladet: BØLGEBRYDEREN 25. årgang Medlemsblad for Sørup Havns Bådelav 4/2014 Læs inde i bladet: INVITATION TIL JULEBANKO FLERE FESTLIGHEDER AFHOLDT SEJLSÆSON AFSLUTTET 1 SØRUP HAVNS BÅDELAV Lindevej 2 3480 Fredensborg

Læs mere

Gjøl. Tema Kystkultur, anlæg på kysten, bosætningstyper, kystnær produktion

Gjøl. Tema Kystkultur, anlæg på kysten, bosætningstyper, kystnær produktion Gjøl Kulturmiljø nr. 56 Tema Kystkultur, anlæg på kysten, bosætningstyper, kystnær produktion Emne(-r) Fiskerleje, marina, ophalersteder, udskibningssted, kystvendt herregård, fiskeri og minkavl Sted/Topografi

Læs mere

Kend din by 2. Nyborg Fæstning

Kend din by 2. Nyborg Fæstning Kend din by 2 Nyborg Fæstning Nyborg og Omegns Museer Skoletjenesten Slot og Fæstning På denne tur i Nyborg skal I ud i naturen. I skal opleve hvor pænt og fredeligt der kan være så tæt på byen, og samtidig

Læs mere

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting En Vogterdreng Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2016 1 En Vogterdreng Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og Furesø Museer Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-27-7

Læs mere

BØLGEBRYDEREN. 25. årgang Medlemsblad for Sørup Havns Bådelav 1/2014. Læs inde i bladet:

BØLGEBRYDEREN. 25. årgang Medlemsblad for Sørup Havns Bådelav 1/2014. Læs inde i bladet: BØLGEBRYDEREN 25. årgang Medlemsblad for Sørup Havns Bådelav 1/2014 Læs inde i bladet: HVAD SKER DER I ET JUBILÆUMSÅR? INDKALDELSE TIL GENERALFORSAMLING RENOVERING AF YDERMOLEN ER I FULD GANG 1 SØRUP HAVNS

Læs mere

Velkommen til Vandel i fortid og nutid Udarbejdet af N.M. Schaiffel-Nielsen

Velkommen til Vandel i fortid og nutid Udarbejdet af N.M. Schaiffel-Nielsen Velkommen til Vandel i fortid og nutid Udarbejdet af N.M. Schaiffel-Nielsen Kort over Vandel by tegnet af den tyske ingeniør G.B.Z. Rothe den 21. marts 1944. Tre måneder før de sidste indbyggere forlod

Læs mere

BØLGEBRYDEREN. 27. årgang Medlemsblad for Sørup Havns Bådelav 2/2016. Læs inde i bladet:

BØLGEBRYDEREN. 27. årgang Medlemsblad for Sørup Havns Bådelav 2/2016. Læs inde i bladet: BØLGEBRYDEREN 27. årgang Medlemsblad for Sørup Havns Bådelav 2/2016 Læs inde i bladet: REFERAT FRA ÅRETS GENERALFORSAMLING ÅRETS ARRANGEMENTER STUDIETUR 1 SØRUP HAVNS BÅDELAV Lindevej 2 3480 Fredensborg

Læs mere

Sønderho Havn Støtteforening www.sonderhohavn.dk

Sønderho Havn Støtteforening www.sonderhohavn.dk Sønderho Havn Støtteforening www.sonderhohavn.dk Sønderho i september 2011 Til naboerne til Kåverbjerget! Fra pressen, forskellige informationsmøder i Sønderho og sandsynligvis fra byggepladsen ved Sønderho

Læs mere

Lokalhistorisk Forening/Arkiv for Halvrimmen og omegn. Det Gamle Bibliotek. Medlemsavis 2014. Avis nr. 13

Lokalhistorisk Forening/Arkiv for Halvrimmen og omegn. Det Gamle Bibliotek. Medlemsavis 2014. Avis nr. 13 Lokalhistorisk Forening/Arkiv for Halvrimmen og omegn. Det Gamle Bibliotek. Medlemsavis 2014 Avis nr. 13 Det Gamle Bibliotek, Aalborgvej 43 Halvrimmen 9460 Brovst Mail. dgbhalvrimmen@gmail.com Find os

Læs mere

BØLGEBRYDEREN. 27. årgang Medlemsblad for Sørup Havns Bådelav 1/2016. Læs inde i bladet:

BØLGEBRYDEREN. 27. årgang Medlemsblad for Sørup Havns Bådelav 1/2016. Læs inde i bladet: BØLGEBRYDEREN 27. årgang Medlemsblad for Sørup Havns Bådelav 1/2016 Læs inde i bladet: INVITATION TIL GENERALFORSAMLING SØREDNING I SVERIGE OG DANMARK ÅRETS ARRANGEMENTER 1 SØRUP HAVNS BÅDELAV Lindevej

Læs mere

SUPERVETERANERNE NR. 26 JULI 2012 ÅRGANG 7. Så gik den første halvsæson med ny formand, endda en spillende en af slagsen.

SUPERVETERANERNE NR. 26 JULI 2012 ÅRGANG 7. Så gik den første halvsæson med ny formand, endda en spillende en af slagsen. SUPERVETERANERNE NR. 26 JULI 2012 ÅRGANG 7 Så gik den første halvsæson med ny formand, endda en spillende en af slagsen. Han har med stor ihærdighed forsøgt at skabe lidt mere diciplin på holdet, så nu

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 CAFA Hovedvejen 3 4000 Roskilde Telefon 46 37 32 32 Web cafa.dk 13. maj 2013 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Institution/opholdssted Behandlingshjemmet Solbjerg Sdr. Fasanvej 16 2000 Frederiksberg Uanmeldt

Læs mere

Christianshavns Lokalråd Beboerhuset Dronningensgade 34 1420 København K www.christianshavnslokalraad.dk

Christianshavns Lokalråd Beboerhuset Dronningensgade 34 1420 København K www.christianshavnslokalraad.dk Christianshavns Lokalråd Beboerhuset Dronningensgade 34 1420 København K www.christianshavnslokalraad.dk Christianshavn den 22. juli 2009 Frank Jensen Socialdemokraterne Artillerivej 34 2300 København

Læs mere

Afgørelse i sagen om opførelse af ældreboliger inden for kirkeomgivelsesfredningen ved Vejby Kirke i Gribskov Kommune

Afgørelse i sagen om opførelse af ældreboliger inden for kirkeomgivelsesfredningen ved Vejby Kirke i Gribskov Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 E-mail: nkn@nkn.dk Web: www.nkn.dk CVR: 18210932 19. november 2008 NKN-121-00130 jav Afgørelse i sagen om opførelse

Læs mere

Smeden hed Peter Hansen

Smeden hed Peter Hansen Smedjen i Himmelev I Himmelev Sogns Historie fortælles, at smeden var en vigtig håndværker i landsbyen. Han skulle fremstille hestesko og plovskær. I 1787 hed smeden i Himmelev by Andreas Kamp. Sognet

Læs mere

Grundejerforeningen Sommerlaget Bonderupgård. Et tilbageblik i anledning af 40-års jubilæet

Grundejerforeningen Sommerlaget Bonderupgård. Et tilbageblik i anledning af 40-års jubilæet Grundejerforeningen Sommerlaget Bonderupgård Et tilbageblik i anledning af 40-års jubilæet Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Poul Bo Larsens udstykning... 3 Drænene... 3 Bonderupgård... 4 Sommerlaget

Læs mere

Program Efterår/vinter

Program Efterår/vinter Program Efterår/vinter 2014 15 Sejltur på Esrum Sø Tidspunkt: Lørdag d.13. september 2014., kl. 14:00, varighed 3 timer (Mødested: Skipperhuset). Fra Skipperhuset sejler vi med Bådfartens båd Viking nordpå.

Læs mere

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre.

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen 1869-1943 Maren Kirstine Lumbye 1873-1903 Jens Chr. Nielsen blev født d. 16. august 1869, som søn af husmand Gabriel

Læs mere

Og sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie.

Og sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie. Bamse hjælper Nogle gange, når jeg sidder ved mit skrivebord og kigger på gamle billeder, dukker der en masse historier frem. Historier fra dengang jeg var en lille dreng og boede på et mejeri sammen med

Læs mere

33. nyhedsbrev Foreningen Skole for livet April kvartal 2013

33. nyhedsbrev Foreningen Skole for livet April kvartal 2013 33. nyhedsbrev Foreningen Skole for livet April kvartal 2013 NYT FRA SKOLEN NYE SKOLEBORDE I GANDHI-STIL Når børnene undervises i skolen i Anand Niketan Ashram, sidder de på gulvet i klasselokalerne. Der

Læs mere

Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv

Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Gislingegården, som vi skal besøge, her fotograferet i 1905. På trappen står ejeren Johannes Johannesen med hustruen Karen Margrethe,

Læs mere

R ØRPOSTEN. Havesæson 2014...

R ØRPOSTEN. Havesæson 2014... R ØRPOSTEN Årgang 5 nummer 1 Forår 2014 Havesæson 2014..... Velkommen til en ny havesæson, som i år er startet rigtig godt, vi nyder sikkert alle de flotte forårsfarver i vore haver og netop nu de blomstrende

Læs mere

Referat generalforsamling 28.05.13. Gug plejehjem. Der var 30 personer og 21 parceller repræsenteret ved årets generalforsamling.

Referat generalforsamling 28.05.13. Gug plejehjem. Der var 30 personer og 21 parceller repræsenteret ved årets generalforsamling. Referat generalforsamling 28.05.13 Gug plejehjem Der var 30 personer og 21 parceller repræsenteret ved årets generalforsamling. Dagsorden ifølge vedtægterne: 1. Valg af dirigent Bestyrelsen havde taget

Læs mere

Indledende bemærkninger

Indledende bemærkninger Indledende bemærkninger I indeværende år, 1993, er det 100 år siden, Bornholms Højskole på sit nuværende sted ved Ekkodalen begyndte sin virksomhed. Der havde været forberedelser hele foråret 1893, den

Læs mere

NYHEDSBREV. Grundejerforeningen Fuglebakken Årgang 9 nr. 19 April 2006. Indhold:

NYHEDSBREV. Grundejerforeningen Fuglebakken Årgang 9 nr. 19 April 2006. Indhold: NYHEDSBREV Grundejerforeningen Fuglebakken Årgang 9 nr. 19 April 2006 Formanden har ordet Parkeringsproblematikken Travetur Fastelavn Ny hjemmeside Løst og Fast Indhold: Husk den historiske travetur Søndag

Læs mere

Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (anden del)

Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (anden del) Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (anden del) Tekster N.M. Schaiffel-Nielsen Postkortene N.M. Schaiffel-Nielsens arkiv Postkortene er primært fremstillet af gårdejer, køb- og kromand Søren L.

Læs mere

Beringsminde-Nyt www.beringsminde.dk

Beringsminde-Nyt www.beringsminde.dk Beringsminde-Nyt www.beringsminde.dk 38. årgang nr. 1 Februar 2014 Ordinær generalforsamling 2014 Afholdes tirsdag den 29. april i sognegården kl. 19.00 Forslag kan stilles skriftligt til foreningens formand

Læs mere

FOTO 01: VESTERVEJGÅRD OG GADEKÆRET (Det hvide hus ligger der, hvor Tværvej i dag munder ud i Vestervej)

FOTO 01: VESTERVEJGÅRD OG GADEKÆRET (Det hvide hus ligger der, hvor Tværvej i dag munder ud i Vestervej) På Sporet af Glostrup Byvandring ca 3,5 km. Landsbyen Først bevæger vi os på tværs af landsbyens gamle centrum 1 Kirken Kirken var centrum i den gamle landsby. Den er bygget i 1100-tallet, men er ændret

Læs mere

Bekendtgørelse om færdsel m.v. på Furesøen

Bekendtgørelse om færdsel m.v. på Furesøen 1 af 6 02-08-2011 13:39 BEK nr 1205 af 20/11/2006 Gældende Offentliggørelsesdato: 12-12-2006 Miljøministeriet Oversigt (indholdsfortegnelse) Bilag 1 Særlige sejladsbestemmelser Bilag 2 Bilag 3 Fiskeri

Læs mere

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Følgende er en transskription af filmen,, som er produceret af DIIS, 2013. I filmen fortæller Tove Udsholt om sine oplevelser som gemt barn under Besættelsen. Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Mit navn

Læs mere

Englændertræf i det smukke Nordsjælland

Englændertræf i det smukke Nordsjælland Englændertræf i det smukke Nordsjælland Sådan lød overskriften på invitationen til årets fælles træf med Rootes klubben, og vi kan kun give arrangørerne ret. Nordsjælland er smuk (ikke at forklejne andre

Læs mere

Spørgsmål og svar til Lulu og det mystiske armbånd

Spørgsmål og svar til Lulu og det mystiske armbånd Spørgsmål og svar til Lulu og det mystiske armbånd Kapitel 1 1. Hvem hjælper Lulu? Svar: Bob, side 4 2. Hvem tager støvlen på? Svar: Læsefidusen, side 5 3. Hvem siger: av! Av min tå! Svar: Læsefidusen

Læs mere

Bjarne Reuter. Illustreret af Lilian Brøgger. gyldendal

Bjarne Reuter. Illustreret af Lilian Brøgger. gyldendal Bjarne Reuter Illustreret af Lilian Brøgger gyldendal Kapitel 1 Nu skal jeg fortælle dig historien om en dreng, der hed Karl, som tre gange om ugen blev til et æsel, faktisk blev han til et halvt æsel.

Læs mere

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25 7 Vi er i en skov Her bor mange dyr Og her bor Trampe Trold 14 Hver dag går Trampe Trold en tur Han går gennem skoven 25 Jorden ryster, når han går Så bliver dyrene bange Musen løber ned 37 i sit hul Ræven

Læs mere

Vejen til Noah og overdragelsen af ham!

Vejen til Noah og overdragelsen af ham! Charlotte S. Sistrup, eneadoptant og mor til Noah Truong fra Vietnam fortæller sin historie Vejen til Noah og overdragelsen af ham! Den 29. august 2004 sendte jeg ansøgningspapirerne af sted til adoptionsafsnittet,

Læs mere

Da undertegnede var på besøg onsdag i sidste uge, var Ejvind. Klit og Ole Kristensen i gang med papirarbejdet inde i mødelokalet,

Da undertegnede var på besøg onsdag i sidste uge, var Ejvind. Klit og Ole Kristensen i gang med papirarbejdet inde i mødelokalet, HOIF Støtteforening Aldrig har så mange været så stille i så lang tid! Kun når opråberen har nævnt et tal, kommer en sagte puslen, når plastikbrikkerne lægges på de udtrukne numre. Det er onsdag aften

Læs mere

Beretning Generalforsamling den 23-01-2015

Beretning Generalforsamling den 23-01-2015 Beretning Generalforsamling den 23-01-2015 Velkommen til den årlige generalforsamling. Sang nummer? Jeg vil starte med at ønske tillykke til Erik Scherdetzki med 40 år og optagelse som æresmedlem, Morten

Læs mere

Et fritidsliv med sejlads 6. af Hans "Kringle" Nielsen Toldbodgade Nyborg

Et fritidsliv med sejlads 6. af Hans Kringle Nielsen Toldbodgade Nyborg Et fritidsliv med sejlads 6 af Hans "Kringle" Nielsen Toldbodgade Nyborg På det tidspunkt i 1957/58, hvor jeg var ung svend på konditori Sct. Knud i Odense, blev jeg kontaktet af en af de sidste to medlemmer

Læs mere

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Den blå kløversti 5,5 km Kort beskrivelse af den blå kløversti Fra Brøndbyøster Torv, går man ad Brøndbyøster Boulevard forbi politiskolen, ned til Park Alle

Læs mere

Referat Generalforsamling Stribgårdens Grundejerforening 2007. Generalforsamling den 16. marts 2007

Referat Generalforsamling Stribgårdens Grundejerforening 2007. Generalforsamling den 16. marts 2007 Den ordinære generalforsamling blev indkaldt til afvikling fredag den 16. marts 2007 kl. 19.00 i Strib Sognegård. 1. Dagsordenen: 2. Valg af dirigent 3. Formandens beretning 4. Regnskab 2006 5. Indkomne

Læs mere

I LÆRE PÅ VÆRFTET. Et lærestyret undervisningsforløb på Helsingør Værftsmuseum for elever i 1. til 4. klasse

I LÆRE PÅ VÆRFTET. Et lærestyret undervisningsforløb på Helsingør Værftsmuseum for elever i 1. til 4. klasse I LÆRE PÅ VÆRFTET Et lærestyret undervisningsforløb på Helsingør Værftsmuseum for elever i 1. til 4. klasse Helsingør Kommunes Museer 2013 Introduktion Velkommen til Helsingør Værftsmuseum. Museet handler

Læs mere

Årsberetning for HPII 2013/2014

Årsberetning for HPII 2013/2014 Årsberetning for HPII 2013/2014 Så gik der endnu et år og det er blevet tid til en årsberetning fra bestyrelsen. Handler Vi har haft en del handler i år. 53a, 54, 58b, 77a, 83 og 89a, så Eilif har haft

Læs mere

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden. 1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,

Læs mere

Grundejerforeningen For Hellerup og Maglegaard Sogne

Grundejerforeningen For Hellerup og Maglegaard Sogne Grundejerforeningen For Hellerup og Maglegaard Sogne Jomsborgvej September 2011 Formanden skriver Det har været den vådeste sommer i 100 år, og mange medlemmer af grundejerforeningen har haft oversvømmelser

Læs mere

Kapitel 9. Udviklingen i lay-out og omfang af de lokale medlemsblade, om redaktører og om PR iøvrigt.

Kapitel 9. Udviklingen i lay-out og omfang af de lokale medlemsblade, om redaktører og om PR iøvrigt. Kapitel 9. Udviklingen i lay-out og omfang af de lokale medlemsblade, om redaktører og om PR iøvrigt. Den hurtige udvikling i Ældre Sagens barndom er naturligvis mest interessant, men nu jeg var begyndt,

Læs mere

OZ6HR nyt, Oktober 2015. Nr. 4, Oktober 2015 Medlemsblad for OZ6HR - EDR Horsens Afdeling

OZ6HR nyt, Oktober 2015. Nr. 4, Oktober 2015 Medlemsblad for OZ6HR - EDR Horsens Afdeling OZ6HR nyt, Oktober 2015 1 Nr. 4, Oktober 2015 Medlemsblad for OZ6HR - EDR Horsens Afdeling 2 OZ6HR nyt, Oktober 2015 OZ6HR nyt Nr. 4, Oktober 2015 Medlemsblad for OZ6HR - EDR Horsens Afdeling Parallelvej

Læs mere

Esrum og det mystiske Møn 3.oktober 2014, 1.udgivelse ved gruppe 2 og 3

Esrum og det mystiske Møn 3.oktober 2014, 1.udgivelse ved gruppe 2 og 3 .oktober 2014, 1.udgivelse ved gruppe 2 og Elever indtager vandrehjem og oplever Danmarks fødsel på Møns Klint Rejsen til Møn Lavet af: Nambahlou D.1/10.2014 Det var en lang rejse. Vi skulle både tage

Læs mere

Fælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 8+9 2013

Fælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 8+9 2013 Fælles info Fastelavn. Vi holdt fastelavn mandag efter vinterferien. Vi flyttede det hertil fordi vi havde Danmarks Indsamling i uge 6, men til næste år flytter vi det tilbage, så det ligger tættere på

Læs mere

Husk Juleafslutning den 15. december kl. 19.30

Husk Juleafslutning den 15. december kl. 19.30 www. blistrup-graested-folkedansere.dk December 2015 Nr. 3 28. årgang Indhold: Formandens indlæg side 2 Indkaldelse til generalforsamling side 2 Sæsonprogram 2015-2016 side 3 Juleafslutning side 4 Generalforsamling

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 CAFA Hovedvejen 3 4000 Roskilde Telefon 46 37 32 32 Web cafa.dk 11.marts 2013. Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg

Læs mere

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015

Læs mere

Instruktion i kommandoerne.

Instruktion i kommandoerne. Instruktion i kommandoerne. Velkommen til Risskov Roklub. Roklubben er fra 1935 og har altid ligget på Bellevue Strand. Vi er medlem af Dansk Forening for Rosport (DFfR) under D.I.F. Vores daglige rofarvand

Læs mere

Fiskerhytterne ved Gambøt

Fiskerhytterne ved Gambøt Medlemsblad 2015 Fiskerhytterne ved Gambøt 1 Referat fra generalforsamlingen i Thurø Lokalhistoriske Forening Den 2. februar 2015 på Skipperkroen Der deltog 61 personer ved generalforsamlingen. Formanden

Læs mere

Beretning til afdelingsmøde Baunebjerghuse den 18. september 2012.

Beretning til afdelingsmøde Baunebjerghuse den 18. september 2012. Beretning til afdelingsmøde Baunebjerghuse den 18. september 2012. Atter er vi i gang med at gennemgå afdelingsbestyrelsens protokol, for at kunne berette om hvad der er sket i perioden fra den 20. september

Læs mere

SKRÅFOTO / LUFTFOTO LODFOTO / 3D

SKRÅFOTO / LUFTFOTO LODFOTO / 3D Sluseholmen karré O Dispensation fra tillæg 3 til lokalplan nr. 310 i forbindelse med nybyggeri på Sluseholmen. Marts 2014 sluseholmen sluseanlæg SKRÅFOTO / LUFTFOTO LODFOTO / 3D Motocrossbane Københavns

Læs mere

Fra Rolfsted Flyveplads 2011/1

Fra Rolfsted Flyveplads 2011/1 Fra Rolfsted Flyveplads 2011/1 Julehygge i Fritidshuset Lørdag den 27. november blev der budt på julehygge i Fritidshuset fra kl. 13 til kl. 16, og små boder solgte forskelligt både for øjet og for ganen.

Læs mere

Det er svært at nå halvvejs rundt om et springvand på de 10 sek. selvudløseren har

Det er svært at nå halvvejs rundt om et springvand på de 10 sek. selvudløseren har Efter en meget spændende og programfyldt uge i sidste uge, har vi fået skruet tempoet lidt ned denne her uge. Vi havde set så meget frem til den berømte sommerlejr, at det blev helt tomt bagefter. Der

Læs mere

Åens nordside: 7000b Gl. Rye By, Gl. Rye. Åens sydside: 4o Vissingkloster, Sdr.

Åens nordside: 7000b Gl. Rye By, Gl. Rye. Åens sydside: 4o Vissingkloster, Sdr. Beretning om undersøgelse af træstolper fremkommet ved gravearbejde i Salten Å syd for Gammel Rye, i forbindelse med etablering af en ny stibro over åen. Journalnummer: SIM j. nr. 1/2003 Rye Bro Sted:

Læs mere

Evaluering af Udeskole Rønnebæk skole. Udeskole

Evaluering af Udeskole Rønnebæk skole. Udeskole Evaluering af Udeskole Rønnebæk skole Marts 2014 Udeskole Vi var ude i skoven ved et bål hus, og der skulle vi lave nogle opgaver, nogle af opgaverne var matematik idræt musik dansk og naturteknik, vi

Læs mere

BØLGEBRYDEREN. 25. årgang Medlemsblad for Sørup Havns Bådelav 2/2014. Læs inde i bladet:

BØLGEBRYDEREN. 25. årgang Medlemsblad for Sørup Havns Bådelav 2/2014. Læs inde i bladet: BØLGEBRYDEREN 25. årgang Medlemsblad for Sørup Havns Bådelav 2/2014 Læs inde i bladet: FORMANDENS BERETNING FORTØJNINGSMETODER I DEN NYE HAVN RENOVERING AF YDERMOLEN ER AFSLUTTET 1 SØRUP HAVNS BÅDELAV

Læs mere

MARINETELEGRAFEN. Medlemsblad for Marstal Marineforening JANUAR OG APRIL KVARTAL

MARINETELEGRAFEN. Medlemsblad for Marstal Marineforening JANUAR OG APRIL KVARTAL MARINETELEGRAFEN Medlemsblad for Marstal Marineforening JANUAR OG APRIL KVARTAL Nr. 28 2009 Opråberen!!! Har du fået overrakt dit medlemsemblem? Vi har stadigvæk nogen medlemsemblemer liggende, som det

Læs mere

Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens

Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens Horsens museum har nu gravet i Ole Worms Gade i Horsens i snart et år, og udgravningen fortsætter et stykke ind i det nye

Læs mere

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård?

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård? Langå Købmandsgård Lidt slægtshistorie om livet i den gamle stråtækte skole, der lå på pladsen inden kirkegårdspladsen, fra tiden sidst i 1700 tallet til livet i købmandsgården med landbrug og korn og

Læs mere

Nationalpark Mols Bjerge

Nationalpark Mols Bjerge Nationalpark Mols Bjerge Nationalpark Mols Bjerge omfatter 180 km 2 på det sydlige Djursland. Nationalparken omfatter med andre ord en hel del mere end lige netop Mols Bjerge. Den røde linje markerer nationalparkens

Læs mere

Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg

Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg kan finde Robin Hood-bladet. Mor siger, at jeg roder,

Læs mere

NB. Hvis du kommer efter kl. 14.30 bedes du ringe på mobil 28633403, så kommer vi og lukker dig ind.

NB. Hvis du kommer efter kl. 14.30 bedes du ringe på mobil 28633403, så kommer vi og lukker dig ind. Årgang 22 Nr. 1/2013 Medlemsblad for foreningen Legetøjets venner Næste møde: Torsdag den 3. januar 2013 kl. 14.30 Lyshøjgårdsvej 103, kælderen 2500 Valby Månedens emne: Det samler jeg også på. NB. Hvis

Læs mere

Januar 2006. Medlemsblad for

Januar 2006. Medlemsblad for Januar 2006. Medlemsblad for Allinge-Sandvig Byforenings Bestyrelse. Formand: Anders Koefoed Larsen, Kampeløkken 9, 3770 Allinge, tlf. 56 48 06 17, e-mail: akl@vip.cybercity.dk Næstformand: Richardt Bendtsen,

Læs mere

Tur til Hallandsåsen 31. maj

Tur til Hallandsåsen 31. maj Tur til Hallandsåsen 31. maj Maj måned 2015 har ikke været en af de lune og tørre, og forventningerne til vejrliget den 31. maj var derfor ikke de mest positive, men DMI lovede tørvejr det meste af dagen,

Læs mere

Skriftlig del Læseforståelse 1

Skriftlig del Læseforståelse 1 Skriftlig del Læseforståelse 1 Navn (PR-nummer ato Prøvenummer Prøveafholdende udbyder Prøvegruppenummer Tilsynsførendes underskrift !, Instruktion:. svar. Cykelsmeden Jakob Hansen på 60 år bor i en lille

Læs mere

NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre

NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre 1. Indledende kommentarer. Nordsjællands Grundskole

Læs mere

Hårslev Brugsforening (Nabo til Hårslev Skole på Bogensevej) år: 1940

Hårslev Brugsforening (Nabo til Hårslev Skole på Bogensevej) år: 1940 Hårslev Brugsforening (Nabo til Hårslev Skole på Bogensevej) år: 1940 Gadeparti ved Hårslev Kro (Foto er taget fra P-pladsen foran kirken) Hårslevhus på Bogensevej ca. 1923-24. Edward Gitz havde en lille

Læs mere

3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer.

3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer. Opgaver til Angrebet 1. Vikingerne plyndrer Hvorfor ville vikingerne plyndre Sædding? _ 2. Trælle Bues familie havde trælle. Man kan også kalde dem slaver. I Danmark havde vi slaver endnu helt op i 1200-tallet.

Læs mere

Opgaver til lille Strids fortælling

Opgaver til lille Strids fortælling ? Opgaver til lille Strids fortælling Klosteret 1. Hvilken farve har det store hus/klostret, som Strid ser, inden han kommer til byen? A. Klostret, det er kalket hvidt. B. Klostret, det er rødt, bygget

Læs mere

Juni-Juli 2008 Ry Skovmus

Juni-Juli 2008 Ry Skovmus Juni-Juli 2008 Ry Skovmus Hallo Skovmus, så er det forår, kan I mærke at det kribler og krabler. Snart kan man bade uden at få lungebetændelse. Komme ud i teltene, og tænde bål, og side og hygge medens

Læs mere

6 års fødselsdag - Hip Hip!

6 års fødselsdag - Hip Hip! Nyhedsbrev Marts 2016 6 års fødselsdag - Hip Hip! Læs om klubbens udvikling Besøg os på adressen Slotsgade 5, 7800 Skive onsdag eller torsdag aften mellem 19 og 22. HUSK: GENERALFORSAMLING den 23. marts

Læs mere

HAVEHISTORISK SELSKAB

HAVEHISTORISK SELSKAB Beretning fra Havehistorisk Selskabs udflugt til Sydsjælland lørdag 6. juni 2015. Programmet for udflugten indeholdt - ud over oplysninger om planter og haver - også plads til supplement af vores kulturhistorisk

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Eurasier Klub Danmark

Eurasier Klub Danmark Eurasier Klub Danmark Stiftet den 09. september 2007 Samarbejdende specialklub med Dansk Kennel Klub Referat af: Generalforsamling i Eurasier Klub Danmark Tid: 31. maj 2014, kl. 17.00 Sted: Kennel Tværskov,

Læs mere

4. klasses avis 17. 21. maj 2010

4. klasses avis 17. 21. maj 2010 4. klasses avis 17. 21. maj 2010 Den fede overraskelse Mandag morgen klokken tidlig tog 4 og 5 til tyskland med tog I toget fik de at vide hvad de skulle alle dagene. Mandag med tog, tirsdag kanotur, onsdag

Læs mere

AGENDA-21 BORGERFORUMS NATURGRUPPE I KORSØR

AGENDA-21 BORGERFORUMS NATURGRUPPE I KORSØR AGENDA-21 BORGERFORUMS NATURGRUPPE I KORSØR Dagsordenspunkter til kommende møde med Agenda-21 udvalget Den 27. oktober 2005 Til Agenda 21 kontoret - KORSØR KOMMUNE Naturgruppen har torsdag den 6. oktober

Læs mere

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Den grønne have Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Dette skete for ikke så lang tid siden, i landet med det rødhvide flag. Det var efterår, og tre børn havde vovet sig 5 ind i den have, hvor der engang havde været

Læs mere

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke

Læs mere

Navn, klasse. Skriftlig dansk. Antal ark i alt: 5. Rekruttering

Navn, klasse. Skriftlig dansk. Antal ark i alt: 5. Rekruttering Rekruttering Sammenhold er en stor del livet. Om det er i et kollektiv eller i forsvaret, om det er der hjemme eller på arbejdet, fungerer det bedst, hvis der er et godt sammenhold. Allerede som barn lærer

Læs mere

Orddeling Der er valgt en mekanisk orddeling, der følger de stavelsesdelingsregler, som børnene også skal bruge, når de på skrift skal dele ord.

Orddeling Der er valgt en mekanisk orddeling, der følger de stavelsesdelingsregler, som børnene også skal bruge, når de på skrift skal dele ord. 1 Gale Streger Forfatter: Helle S. Larsen Illustration: Lars Hornemann Forfatteren og Furesø Museer, 2013 Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-24-2 Orddeling Der er valgt en mekanisk orddeling, der følger

Læs mere

Johannes Larsen, Svanemøllen set fra forhaven, 1937. Johannes Larsen Museet. Johannes & Alhed Larsen Et hjem i naturen. Opgaveark ...

Johannes Larsen, Svanemøllen set fra forhaven, 1937. Johannes Larsen Museet. Johannes & Alhed Larsen Et hjem i naturen. Opgaveark ... Johannes Larsen, Svanemøllen set fra forhaven, 1937. Johannes Larsen Museet Opgaveark Johannes & Alhed Larsen Et hjem i naturen Navn: Klasse:... Møllebakken Johannes og Alhed Larsen, ca. 1900 Ægteparret

Læs mere

Digerne ved Digehytten Hvem byggede digerne?

Digerne ved Digehytten Hvem byggede digerne? Digerne ved Digehytten Hvem byggede digerne? Til pædagoger og børn, der gæster Digehytten. Da Ribe diget blev opført i 1911 14, var det både skovarbejdere fra Polen og enkelte lokale arbejdere, der var

Læs mere

Langeskov Kræmmermarked er så kendte for, er selvfølgelig stadig det samme. Vi håber og forventer at de nye tiltag, samt det flotte

Langeskov Kræmmermarked er så kendte for, er selvfølgelig stadig det samme. Vi håber og forventer at de nye tiltag, samt det flotte Beretning 2013 Hvis vi kigger på medlemstallet var det i 2012 på 459 mens det i 2013 var på 400, en lille nedgang, dette skyldes primært at vi har ryddet op i medlemskartoteket og slettet alle der ikke

Læs mere

Tue Tjur, april 2012. Personerne.

Tue Tjur, april 2012. Personerne. På billedet her ses de 8 ældste af de mange fotoalbums, som min mor Vibe efterlod sig da hun døde i 2007. Det øverste, som er det ældste, angives at være fra 1914-33. Det er billeder fra dette album, som

Læs mere

S K O L E N Y T. Nogle bøger skal smages, andre skal sluges, og nogle få bøger skal tygges og fordøjes. Francis Bacon

S K O L E N Y T. Nogle bøger skal smages, andre skal sluges, og nogle få bøger skal tygges og fordøjes. Francis Bacon S K O L E N Y T Nogle bøger skal smages, andre skal sluges, og nogle få bøger skal tygges og fordøjes Francis Bacon Vildbjerg Skole November 2011 November 2011 1. Åbent hus for forældre 3.A skole/hjem

Læs mere

Nyhedsbrev Uge 6 2015

Nyhedsbrev Uge 6 2015 Nyhedsbrev Uge 6 2015 Et helt nyt år er godt i gang, og vi glæder os til at udfylde det med mange aktiviteter, oplevelser og stjernestunder for beboerne på Meta. Vi har nu lavet nyhedsbrev i et år, og

Læs mere

Nr. 58- Persillekræmmeren - 2008

Nr. 58- Persillekræmmeren - 2008 Nr. 58- Persillekræmmeren - 2008 Blandet landhandel, men mest mælk Ved mejeriernes fremkomst i slutningen af 18oo- og begyndelsen af 1900-tallet kunne forbrugerne få frisk mælk og andre mejerivarer direkte

Læs mere

!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note

!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note !Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note Denne note beskriver A. P. Hansens ophav, både anerne så langt tilbage som jeg kender dem, og han nærmeste familie. Dette er selvfølgelig interessant i sig

Læs mere

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara.

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara. Bilag 1. Transskription af interview. Interview gennemført d. 5. maj 2014, via Skype. Beskrivelse af interview med Clara Interviewet med Clara blev udført den 5. maj 2014, som et Skype-interview. Vi blev

Læs mere

Nivå Sejlcenters Sejlerskole Kom og lær at sejle hos Nivå Sejlcenter

Nivå Sejlcenters Sejlerskole Kom og lær at sejle hos Nivå Sejlcenter Nivå Sejlcenters Sejlerskole Kom og lær at sejle hos Nivå Sejlcenter Sejlads er en sjov, udfordrende og afstressende aktivitet, som du kan dele med familien og dyrke på dine rejser. Vi tilbyder praktisk

Læs mere

Beretning Stouby og Omegns Lokalråd for perioden 23. april 2008 til 27. april

Beretning Stouby og Omegns Lokalråd for perioden 23. april 2008 til 27. april Beretning Stouby og Omegns Lokalråd for perioden 23. april 2008 til 27. april 2009 Tiden flyver, og endnu et år er gået. Et år der har budt på spændende udfordringer for bestyrelsen. Vores største opgave

Læs mere

MBP netblad nr. 26, forår 2009

MBP netblad nr. 26, forår 2009 en hjemmeside, et netblad, en mailruppe og en blog Bag enhver tilfreds modeljernbane mand står en tålmodig kvinde. En mor, en søster, en veninde, en kæreste, en kone eller en datter MBP netblad nr. 26,

Læs mere

DEN 2007. KNU December. Sct. Georgs Gildet i Ølstykke 30. Årgang Nr. 305. Sct. Georgs Gildet Ølstykke. Side 1

DEN 2007. KNU December. Sct. Georgs Gildet i Ølstykke 30. Årgang Nr. 305. Sct. Georgs Gildet Ølstykke. Side 1 KNU December DEN 2007 Sct. Georgs Gildet Ølstykke Sct. Georgs Gildet i Ølstykke 30. Årgang Nr. 305 Side 1 Bjarne Sørensen Birgitte Friis-Mikkelsen 15. December 18. December Redaktionen ønsker tillykke

Læs mere

Mozarts symfoni nr. 34

Mozarts symfoni nr. 34 Mozarts symfoni nr. 34 På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 Komponisten Mozart Du skal snart ind i Koncerthuset og opleve DR SymfoniOrkestret spille. Du skal høre orkestret spille en symfoni. Ved du,

Læs mere

At være pårørende til en dement

At være pårørende til en dement At være pårørende til en dement Fortalt af Erik Hansen Erik Hansen, pårørende til en dement ægtefælle fortæller: Min kone Elly Elly, min kone gennem 55 år, fik konstateret Alzheimers Demens i 2003. Hun

Læs mere