DEN NY VERDEN vol. 37, nr. 1 International handel og vandel - WTO fra Marrakesh til Cancún

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DEN NY VERDEN vol. 37, nr. 1 International handel og vandel - WTO fra Marrakesh til Cancún"

Transkript

1 International handel og vandel - WTO fra Marrakesh til Cancún DIIS - København

2 Stine Jessen Haakonsson Piller og patenter TRIPs-aftalens betydning for adgang til medicin 1 De globale regler, som beskytter intellektuelle rettigheder, er stærkere end de regler, der beskytter menneskerettighederne. Kofi Annan, FN s Generalsekretær, TRIPs-aftalen er nok den WTO-aftale, der har skabt mest opmærksomhed i relation til udviklingslandene. TRIPs står for Trade Related Aspects of Intellectual Property Rights (handelsrelaterede aspekter af intellektuelle ejendomsrettigheder) og omfatter ejendom af immaterielle varer, som for eksempel viden, varemærker, musik, geografisk oprindelse og tekst. Immateriel ejendom kan tildeles i begrænsede perioder i form af patenter, copyrights med mere. Disse varer er kendetegnet ved, at de ikke er absolutte. Dermed mister den oprindelige ejer ikke sin ejendom ved at sælge den eller give den væk til andre, ligeledes kan andre benytte sig af den pågældende idé, uden at ejeren ved det. Ejeren er den eneste der har rettighed til at udnytte varen kommercielt, denne rettighed kan ejeren give eller sælge til andre gennem licenser. Intellektuelle ejendomsrettigheder har tidligere været omfattet af internationale aftaler, men disse har været frivillige aftaler mellem lande. Derudover har landenes engagement og overholdelse af aftalerne ikke haft direkte betydning for disses adgang til verdensmarkedet. I Verdenshandelsorganisationen WTO har medlemmerne skrevet under på at ville overholde de mindstekrav, der er i TRIPs-aftalen, som en del af deres adgang til de markedsvilkår og toldnedsættelser, der er i WTO. Således skal WTOs medlemslande tilpasse deres nationale lovgivninger, så de stemmer overens med TRIPs-aftalen inden for de tidsrammer, der er bestemt i WTO. Udviklingslandene har fået dispensation til at implementere nye lovgivninger inden år 2006 og de mindst udviklede lande har nu fået indtil Ikke desto mindre arbejder de fleste udviklingslande og mindst udviklede lande allerede nu på at reformere deres patentlove for at opfylde kravene. Dette vil få konsekvenser på en række områder, adgang til me- 53

3 Stine Jessen Haakonsson 54 dicin er et af dem. Mange udviklingslande har ikke tidligere givet patenter på medicin, f.eks. har Indien haft en patentlovgivning, der omfattede alle varer med undtagelse af medicin, for at sikre at medicinpriserne forblev lave. Samtidig støttede denne patentlovgivning udviklingen af den farmaceutiske industri i Indien, som kopierede patenterede produkter udviklet i Vesten. I TRIPs-aftalen er alle lande forpligtet til at tildele patenter på nye produkter og processer generelt i 20 år og desuden at opbygge en infrastruktur, der kan sikre rettighedsindehavere imod kopiprodukter. Dette kan have store konsekvenser for de nationale markeder og sundhedssystemer, da der nu kommer markedsmonopoler på nyudviklede farmaceutiske produkter og teknologier. Et klart eksempel på dette er patenters betydning for adgang til medicin i udviklingslandene. Markedsmonopoler er ofte ensbetydende med højere priser, da der ikke er konkurrence, eller denne er begrænset. Medicinalvirksomheder kan inden for rammerne af TRIPs-aftalen tage patenter, der dækker stort set hele verdensmarkedet (patentet skal dog registreres i hvert enkelt land eller region), og dermed selv fastsætte prisen på den medicin, de har udviklet, i op til 20 år efter at de har søgt om patentet. Da patenteret medicin er dyrere end medicin solgt på et marked med fri konkurrence, får det direkte betydning for adgangen til medicin i fattige lande. Dette har medført en række retssager, den mest omtalte i Sydafrika, hvor befolkningen ikke har haft adgang til billige kopipræparater af lægemidler til behandling af alvorlige sygdomme som f.eks. hiv/aids, tuberkulose og malaria. Et af resultaterne af netop denne konflikt og hundredvis af NGOers og udviklingslandes protester blev under Doha-ministermødet i oktober 2001, at landene vedtog en Declaration on TRIPs and Public Health, som understregede at TRIPs-aftalens formål ikke var at begrænse landes adgang til medicin. Doha-deklarationen blev dog først endeligt fortolket den 30. august 2003, da det var svært at opnå enighed om, hvordan dette skulle opera-tionaliseres inden for rammerne af TRIPs-aftalen uden at kompromittere industrielle interesser. Resultatet blev en officiel fortolkning af TRIPs-aftalen, som giver udviklingslandene flere muligheder for at omgå patenter i forbindelse med alvorlige nationale sundhedstilstande. I Sydafrika arbejdes der i dag på at starte en lokal produktion af aids-medicin som følge af de muligheder, der blev givet i Doha-deklarationen. TRIPs og udviklingslandene Baggrunden for TRIPs-aftalen var, at de industrialiserede lande ønskede at sikre rettighederne for deres virksomheder, nu da verdensmarkedet blev åbnet op med dannelsen af WTO. De virksomheder, der investerer store summer i forskning og udvikling inden

4 for nye produkter, ønskede at deltage i dette marked uden at risikere, at andre virksomheder ville kopiere deres produkter og sælge dem til lavere priser. Argumentet fra de amerikanske og europæiske farmaceutiske industrier var, at hvis patenter ikke blev sikret, så ville incitamentet for ny forskning forsvinde og udviklingen af lægemidler begrænses i fremtiden. Samme argument blev brugt af industrier på andre områder, da viden og teknologisk udvikling i dag er et vigtigt parameter for industriel udvikling. Derfor blev TRIPs-aftalen en del af den aftalepakke, der dannede grundlaget for WTO i Piller og patenter For de fleste udviklingslande var etableringen af WTO og medlemskabet i denne organisation vigtigt for deres markedsadgang. Hidtil havde de skullet forhandle import- og eksportaftaler med hver enkelt handelspartner, hvilket var ressourcekrævende og uoverskueligt. I WTO kan udviklingslandene forhandle i blokke af interessefæller, hvilket gør dem stærkere over for store markedspartnere som EU, USA og Japan. Forhandlingerne foregår dog langt fra på lige vilkår og udviklingslandene har svært ved at opbygge en kapacitet til at følge med i udviklingen af WTO: Da vi underskrev WTO-medlemskabet efter Uruguay-runden, vidste vi reelt ikke, hvad vi skrev under på. Der var så mange dokumenter, vi ikke havde kapacitet til at læse vi havde heller ikke den nødvendige viden til at forstå konsekvenserne for Uganda på alle områderne. Vores delegation var for lille, og vi havde ikke adgang til alle forhandlingerne. Vi skrev under alligevel. Ugandas deltagelse i verdensmarkedet bliver prioriteret meget højt politisk, og det var vores indtryk at WTO-medlemskabet var afgørende for vores fremtidige handel. Faktisk var det først længe efter at vi kom hjem, at vi forstod hvad TRIPs-aftalen betyder for udviklingslandene. Medlem af Ugandas officielle delegation i Uruguay-runden (personlig kommunikation 2003) Et af de områder der blev lagt vægt på over for udviklingslandene var, at intellektuelle ejendomsrettigheder ville medvirke til at tiltrække flere udenlandske investeringer og mere overførsel af teknologi. F.eks. er det mere attraktivt at investere i produktion i og overføre teknologi til et land, som beskytter den overførte viden. Ellers kan man risikere, at ansatte efter en tid i virksomheden selv starter en lignende virksomhed og udnytter den teknologi, vedkommende har lært i virksomheden. Dette har været praksis i megen industriel udvikling, også i industrilandenes industrialisering. Inden for farmaceutisk industri var et af argumenterne, at nyere og mere avanceret medicin ville blive tilgængelig i udviklingslandene, da virksomhederne ikke længere ville være bange for, at deres pro- 55

5 Stine Jessen Haakonsson Patent-paradokser Incitamentet for at udvikle nye medikamenter øges med patenter. Startomkostningerne ved udvikling af produkter er store og virksomhederne bruger store beløb på forskning og udvikling. Dermed bidrager virksomhederne til den samfundsmæssige udvikling og skal selvfølgelig have kompensation for de risici og udgifter, der er forbundet med dette. Samfundet kender ikke på forhånd den kommercielle værdi af en ny opfindelse. I visse tilfælde kan en opfindelse tjene sig selv ind på meget kortere tid end patentets liv. Derfor bliver velfærdstabet i forbindelse med monopolet højt. På den anden side kan man sige, at der ikke bliver taget noget fra samfundet, som det allerede har, tværtimod tilføres samfundet værdi på længere sigt. Patenter bremser udviklingen, da opfindelsen i patentperioden ikke må benyttes af andre og i andre sammenhænge. Der kan derfor argumenteres for, at patenter på den ene side sikrer en teknologisk udvikling og på den anden side samtidig bremser den. Nye opfindelser er ofte baseret på en længere proces af vidensudvikling i et samfund. Opfindelser sker oftere i dynamiske forskningsmiljøer end i lukkede isolerede cirkler. Derfor kan det være svært at argumentere for, at en opfindelse kan ejes 100% af én aktør, når vedkommende er sidste led i en lang proces. 56 Intellektuel ejendom er ikke absolut ejendom, som det er gældende for materielle goder. Ejeren af en god idé bliver derfor ikke fattigere af at dele den med andre. Marginalomkostningerne for overførsler af viden er minimale og varen er derfor næsten gratis, hvis prisen skal afspejle disse. Ved introduktionen af patenter øges prisen og varen bliver ikke benyttet i det omfang, der er optimalt for samfundet. Prisen for ny teknologi øges og udviklingslandene kan derfor have svært ved at få adgang til ny viden og risikere at blive yderligere marginaliserede i industrialiseringen, hvor værditilførsel i produktionen i dag er kendetegnet ved tilførsel af viden og teknologi.

6 dukter blev kopieret. På den anden side blev der argumenteret, at selv om disse produkter med TRIPs-aftalen teoretisk er tilgængelige i udviklingslandene, er der ikke noget marked for dem, da de er for dyre på grund af det markedsmonopol, et patent giver. I praksis har intellektuelle rettigheder i national lovgivning heller ikke vist sig at have afgørende betydning for investeringer udefra. En del udviklingslande heriblandt Uganda har hidtil haft en omfattende beskyttelse af intellektuelle rettigheder, uden at dette har afspejlet sig i niveauet af udenlandske investeringer, som forsat er lavt. Piller og patenter Der er mange paradokser i patenter (se boks), især inden for medicinalområdet, og det blev derfor nødvendigt at lave en officiel fortolkning af TRIPs-aftalen i Doha i For medicinalbranchen har patenter stor betydning. Virksomhedernes succes afhænger ofte af, om de er heldige og dygtige nok til at udvikle et nyt produkt, der er enestående på markedet og som har en stor efterspørgsel. Derfor bruger de store medicinalvirksomheder mange penge på forskning og udvikling. Med TRIPs-aftalen er deres potentielle og patentbeskyttede marked vokset til også at omfatte udviklingslandene, og derfor er der i højere grad end tidligere incitament for at forske i sygdomme, der er dominerende i troperne. Dette skal dog lige vendes engang for markedet for Patenters betydning for priser på medicin Glaxo Welcome udviklede i 1997 et produkt (Zantac) til behandling af mavesår. Patenter har haft en afgørende betydning for variationer i prisen på dette produkt. I Indien, som indtil nu ikke har givet patenter på medicin, har en lokal producent markedsført en kopi af produktet (Ranitidine), hvilket har medført, at Glaxo Welcome har sænket prisen til 2 USD for en pakke (100 tabletter/150 mg). Samme produkt fra Glaxo Welcome bliver solgt til hhv. 97 USD i Tanzania og 150 USD i Sydafrika, da det ikke her er tilgængeligt i kopiversion. 4 Pfizer har patent på et af de medikamenter, der bruges i behandlingen af hiv/aids, Fluconazole. Dette benyttes til at behandle aids-relateret meningitis og er enestående på markedet. I Indien er kopier tilgængelige og Pfizer har sænket prisen til 55 USD for 150 mg. Samme produkt koster 697 USD i Malaysia, 703 USD i Indonesien og 817 USD i Filippinerne. 5 57

7 Stine Jessen Haakonsson medicin i udviklingslandene udgør en brøkdel af verdensmarkedet, på trods af at sygdomsbyrden er væsentligt større end i de industrialiserede lande, hvor markedet er stort. Dette afspejles også i prioriteringen af forskningsmidler globalt. Forskningen foretaget af private virksomheder er koncentreret inden for sygdomme, der har et stort marked (f.eks. ufrivilligt hårtab, impotens og fedme) og ikke inden for de sygdomme, der har betydning for flest menneskers liv (f.eks. malaria, tuberkulose og diarré). Tuberkulose er en primær dødsårsag i mange lande og en hyppig dødbringende følgesygdom til hiv/aids, men på trods af dette er det nu 30 år siden det sidste helt nye produkt kom på markedet til behandling af tuberkulose. 3 Ugandas aids-krise Aids-medicin er et godt eksempel på, hvilken betydning patenter har for adgangen til medicin, og generelt for folkesundheden i udviklingslandene. For de fleste andre af de sygdomme, der dominerer i udviklingslandene, eksisterer der medicin, hvis patenter er udløbet og som derfor er billigt tilgængelig på markedet. For malaria er en række produkter nu så billige, at det oftest ikke er prisen på medicinen, der er afgørende for adgang til behandling. Disse produkter er måske ikke så effektive som de nyere produkter, 6 men de findes i mange varianter og har stor konkurrence fra producenter i Indien og Kina. I Uganda koster Chloroquine stort set ingenting. En pakke med 80 kure koster omkring 4 USD hos den statslige medicinimportør, National Medical Stores. Til sammenligning koster et af de nyere produkter, Lariam, 6 USD for én kur. Det nyeste produkt, Malerone, er stort set ikke tilgængeligt på markedet i Uganda, da prisen er for høj. 58 Aids derimod er en så ny sygdom, at de produkter der indtil nu er udviklet, stadig er under patentbeskyttelse i de fleste lande. I figur 1 på næste side er illustreret, hvad der sker i prisudviklingen når patentet ophører og der kommer konkurrenter på markedet, som det skete i Brasilien i Priserne gælder for et års forbrug af hhv. Stavudine og Lamivudine, begge er produkter til behandling af aids-patienter, antiretrovirals (ARVs). I de fleste udviklingslande er medicin noget, man selv skal betale. Der er ikke offentlige sygesikringer og ofte skal udgiften til medicinsk behandling opvejes i husstandens økonomi. Aids kan ikke kureres, og hvis man ønsker behandling er det vigtigt, at man tager medicinen vedvarende og rigtigt for at den virker og for at man ikke udvikler resistens over for medikamenterne. 8 Dette betyder, at husstandens økonomi vil være konstant belastet - måske på bekostning af børnenes skolegang eller indkøb af andre medikamenter. For nogle mennesker er det en meget svær prioritering, og

8 oftest bliver børnenes skolegang prioriteret frem for behandling af forældrene. For de fleste er det slet ikke en prioritering, da medicinen er helt uden for deres økonomiske rækkevidde. Mange ugandere kender slet ikke til behandlingsmuligheder for aids eller har ikke engang råd til at blive hiv-testet. Deres holdning er ofte, at der ikke er nogen grund til at vide om man er hiv-smittet, hvis man alligevel ikke kan komme i behandling. Det eneste man får ud af det er sin egen dødsdom, og hvis det kommer ud kan man blive stigma-tiseret og diskrimineret af sine omgivelser. Piller og patenter Figur 1. Prisudvikling på ARVs ved ophør af patenter i Brasilien Stavudine Lamivudine Å r I Uganda er hiv/aids blevet en del af virkeligheden for de fleste familier. 6-8% af befolkningen er hiv-smittede, dvs. 1,5 2 millioner mennesker. Sidste år døde mennesker af aids eller aids-relaterede sygdomme i Uganda. 9 Ca. 10% af de hiv/aids-smittede er nu på et sygdomsstadie, hvor de har behov for behandling med forskellige former for aids-medicin, ARVs. De officielle tal i Uganda estimerer, at omkring mennesker er i akut behov for behandling med ARVs, og flere vil komme til i nær fremtid. Ud af disse er kun ca mennesker i ARV-behandling i dag. Hovedparten betaler selv, og ganske få er på tidsbegrænsede donorprogrammer og får medicinen betalt af NGOer fra udviklede lande. For at komme med i et sådant donorprogram skal man dels kunne kvalificere sig efter de krav, donoren stiller (nogle støtter behandling af enker, enlige forsørgere, fattige, kvinder mm.), og dels være meget heldig, da disse programmer ofte er begrænsede i antal. De få, der er under behandling, ved ikke hvor længe de vil have adgang til medicin, da donorprogrammer varierer efter den udviklingspolitiske dagsorden. 59

9 Stine Jessen Haakonsson Der er faktisk ARV-kopiprodukter fra Indien på markedet i Uganda. Efter retssagen i Sydafrika er der en uformel aftale om, at medicinalindustrien ikke sagsøger Uganda for dette, så længe mængderne er så begrænsede som de er. Inden retssagen i Sydafrika var ARVs stort set ikke tilgængelige i Uganda, kun for få rige eller indflydelsesrige personer. Nu har virksomhederne sænket priserne meget og en del medicin kommer fra indiske virksomheder. Trippel-kombinationen, som er den første behandling af aids, er således i dag tilgængelig i kopiversion for 25 USD pr. måned. På trods af dette er medicinen stadig uden for rækkevidde for 90% af dem, der har brug for den. For disse mennesker er næsten hvilken som helst pris for høj. Mange bor i landområderne og deltager stort set ikke i pengeøkonomien, men lever af landbruget og kan derfor kun nås med behandling, hvis denne udbydes gratis. Også for folk i byerne er næsten alle priser for høje. Mange mennesker tjener mindre end 25 USD pr. måned, som også skal dække de basale omkostninger som mad, husleje, skoleuniform mm. Det er altså ikke alene patenter, der forhindrer ugandere i at få ARVs. Aids i Uganda er så stort et problem, at sundhedsministeriet endnu ikke har haft kapacitet til at begynde behandlingsprogrammer. Dette vil kræve en indsats på alle områder, for alle og gratis, ellers vil det skabe en øget risiko for resistens over for ARVs, hvilket begrænser behandlingsmulighederne. Allerede nu, hvor få mennesker har adgang til gratis medicin, er der så småt ved at udvikle sig et sort marked, hvor de der er kvalificerede og heldige at få den gratis medicin, kan sælge den på markedet for at få penge til at dække vigtigere udgifter. Alene ved at give meget medicin og overvåge behandlingen nøje kan man undgå resistens over for ARVs i Uganda. Dette stiller store krav til det nationale sundhedssystem, hvis institutionelle kapacitet endnu ikke er tilstrækkeligt. 60 De vigtigste ARVs er under patent i Uganda, men så længe det kun er få der har adgang til kopiprodukterne, bliver der ingen retssag selv om der importeres kopiprodukter. Denne situation er ikke bæredygtig, da den i forhold til TRIPs-aftalen er ulovlig og kan give Uganda problemer i WTO. Hvis sundhedsministeriet begynder at tilbyde behandling til dem, der har behov for det, bliver ministeriet nødt til enten at købe de originale produkter eller erklære landet i en nødsituation og dermed få ret til at importere kopiprodukter. Denne mulighed blev sikret for de mindst udviklede lande og implementeret i august For et udviklingsland med generel succes inden for økonomisk og politisk udvikling kræver det meget at erklære en national nødsituation for at få adgang til medicin. Uganda har aldrig benyttet retten til at give tvangslicens, heller ikke under de udbrud af ebola, landet har oplevet da ingen rigtigt kender konsekvenserne. Hvad betyder det for eksempel for ens status over for donorer og udenlandske inve-

10 storer, at landet er erklæret i en form for undtagelsestilstand på et så vigtigt område? Globale løsninger Baggrunden for Doha-deklarationen om adgang til medicin var, at de undtagelser for patenter, der var indskrevet i TRIPs-aftalen, ikke var formuleret klart nok til, at udviklingslandene kunne bruge dem til at sikre adgang til medicin for deres befolkninger. For eksempel står der i TRIPs-aftalen, at lande i tilfælde af nationale nødsituationer kan give tvangslicens til national produktion af et vigtigt produkt, hvis ikke patenthaveren frivilligt giver licens. Mange af de mindst udviklede lande, der havde behov for at give tvangslicenser til f.eks. produktion af ARVs, havde ikke den nødvendige kapacitet til selv at producere det. Derfor kunne de stadig ikke sikre folkesundheden. Det var nødvendigt at give disse lande tilladelse til at importere kopiprodukter. Et andet problem var definitionen af dels en epidemi og dels en national nødsituation. Der var delte meninger om, hvorvidt aids kunne falde ind under disse begreber, da det ikke var en nyopstået situation. Det er en sygdom, som har været kendt og undervejs længe, og det er ikke nogen overraskelse, at den har udviklet sig som det ser ud i dag. Det er dog generelt accepteret i dag, at aids kan være en epidemi, og dermed være grundlag for en tvangslicens til import af kopimedicin. Det viste sig dog hurtigt, at det ikke er nok at give lande uden produktionskapacitet af medicin lov til at importere fra andre. De lande, som kunne producere og eksportere de pågældende produkter, havde nemlig ikke lov til at eksportere dem. Dermed var de mindst udviklede lande lige vidt. Dette blev diskuteret fra Dohadeklarationen blev vedtaget i 2001 til 30. august 2003, hvor de mindst udviklede lande stadig ikke havde mulighed for at skaffe medicin gennem tvangslicenser. De virksomheder, der har patenter, var bange for, at de produkter, der kommer på markedet under tvangslicenser, ville flyde ud på verdensmarkedet og derfor ikke komme de mindst udviklede lande til gode, samtidig med at de ville konkurrere med den patenterede medicin. Med fortolkningen fra august 2003 er det derfor muligt for landene at importere og eksportere kopiprodukter, under forudsætning af at disse har en markant mærkning, således at de er let genkendelige på markedet. Det forventede resultat af Doha-deklarationen samt fortolkningen af denne udeblev. Man kunne have forventet, at delegationerne fra samtlige udviklingslande med epidemier ville skynde sig hjem og sikre adgang til livsvigtig medicin til befolkningerne, men endnu er det kun Sydafrika, der har benyttet sig af mulighederne. Hvorfor? Spørger man i Uganda, er der mange årsager. Som tidligere Piller og patenter 61

11 Stine Jessen Haakonsson skrevet er handel anset som et meget vigtigt middel til økonomisk vækst og udvikling i Ugandas regering. Derfor er politikere bange for at skade forholdet til de store handelspartnere ved at sætte deres intellektuelle rettigheder ud af drift. En anden klar årsag er Ugandas afhængighed af udenlandsk bistand. Over 40% af Ugandas bruttona-tionalprodukt kommer fra donorer, som dermed også har en stor politisk indflydelse. Afslutning Patenter har stor betydning for adgang til medicin, på godt og på ondt. På den ene side har patenter betydning for priserne på medicin, på hvilken medicin der bliver forsket indenfor, og på hvem der har adgang til medicinen. På den anden side har patenter betydning for udviklingen af nye medikamenter, behandlingsformer og udbredelsen af produkter på verdensmarkedet. Med TRIPs-aftalen er patenter principielt blevet gældende for hele verdensmarkedet, uanset de økonomiske forhold der forefindes lokalt. For udviklingslandene betyder dette generelt en forringet adgang til ny medicin, da de ikke længere kan producere eller importere kopimedicin, som er væsentligt billigere end de patenterede produkter. Nogle produkter kan dog ved hjælp at tvangslicenser ifølge Dohadeklarationen stadig importeres, hvis landene er i ekstreme situationer på grund af en sygdom. Dette gælder især hiv/aids, malaria og tuberkulose. Men hvad med andre epidemiske sygdomme? Hvis det ikke er en national nødsituation? Kan en epidemi afgrænset til en landsby udløse rettigheder til at give tvangslicenser? Der er mange ubesvarede spørgsmål, selv efter den formelle fortolkning fra 30. august Mange af aftalens afgrænsninger er endnu ikke afklaret og vil alene blive det af de mindst udviklede lande, som i fremtiden kan forsøge at pejle sig frem igennem konkrete sager. Dette kræver mod og juridisk bistand. Stine Jessen Haakonsson er ph.d.-studerende ved Geografisk Institut, Københavns Universitet, og Dansk Institut for Internationale Studier. 62

12 Noter 1. Denne artikel er baseret på et feltarbejde i Uganda udført i efteråret Citat fra Dagbladet Information 31. januar Kilde: Dr. Pito, personlig kommunikation Kilde: Health Access Initiative Africa pubs 5. Kilde: UNDP Effektiviteten af medicin kan også have indflydelse på en husstands økonomi, da et langt sygdomsforløb ud over udgifterne til medicin også betyder, at husstanden skal undvære arbejdskraft og eventuel lønindkomst for perioden. 7. Kilde: CpTech Et problem i fattige lande er ofte at aids-syge køber medicinen i en periode, derefter får de det faktisk godt og holder op med at tage medicinen igen for at få råd til andre ting. Derfor er det vigtigt at medicinen bliver så billig, at det ikke føles som en stor udgift i en lille husholdning, hvis man vil undgå at sygdommen udvikler resistens over for medicinen. 9. Tallene her er baseret på interviews med embedsfolk i Ugandas aidskommission og sundhedsministerium foretaget i efteråret Piller og patenter 63

13 Stine Jessen Haakonsson 64

Rapport fra Kommissionen. Årsrapport ( )

Rapport fra Kommissionen. Årsrapport ( ) EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 16.12.2014 COM(2014) 737 final Rapport fra Kommissionen Årsrapport (2012-2013) om anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 953/2003 af 26. maj 2003 om hindring af omlægning

Læs mere

World Wide Views. Det danske borgermøde. Spørgeskema. September 2009

World Wide Views. Det danske borgermøde. Spørgeskema. September 2009 World Wide Views Det danske borgermøde September 2009 Spørgeskema Første tema-debat Klimaforandringerne og deres konsekvenser Det er forskelligt fra person til person, hvordan man ser på klimaforandringer,

Læs mere

WTO-Doha-udviklingsdagsordenen: EU er parat til at gå endnu videre inden for de tre nøgleområder i forhandlingerne

WTO-Doha-udviklingsdagsordenen: EU er parat til at gå endnu videre inden for de tre nøgleområder i forhandlingerne IP/04/622 Bruxelles, den 10. maj 2004 WTO-Doha-udviklingsdagsordenen: EU er parat til at gå endnu videre inden for de tre nøgleområder i forhandlingerne For at tilføre WTO-forhandlingerne under Doha-udviklingsdagsordenen

Læs mere

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 13. oktober 2006 Folketingets repræsentant ved EU

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 13. oktober 2006 Folketingets repræsentant ved EU Europaudvalget Info-note - I 16 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 13. oktober 2006 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Europa-Parlamentets

Læs mere

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland 25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,

Læs mere

Dokumentation: Fusionen mellem Danish Crown - Steff Houlberg

Dokumentation: Fusionen mellem Danish Crown - Steff Houlberg 1 af 5 21-08-2013 16:05 Dokumentation: Fusionen mellem Danish Crown - Steff Houlberg Konkurrencerådet godkendte i april 2002 fusionen mellem Danish Crown og Steff Houlberg[1] på betingelse af en række

Læs mere

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden Historien bag FIA-metoden Baggrund: Drivkræfter i den videnskabelige proces Opfindermyten holder den? Det er stadig en udbredt opfattelse, at opfindere som typer er geniale og nogle gange sære og ensomme

Læs mere

(Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes.

(Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes. PDMWDOH 7LQH$XUYLJ+XJJHQEHUJHU ) OOHGSDUNHQ (Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes. I dag bliver vi rost fra alle sider for vores fleksible arbejdsmarked og vores sociale

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser EUROPA-PARLAMENTET 2004 Mødedokument 2009 25.11.2004 B6-0193/2004 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2 af Frithjof Schmidt,

Læs mere

Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen

Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen Cand.polit. Jeppe Christiansen er adm. direktør i Maj Invest. Han har tidligere været direktør i LD og før det, direktør i Danske

Læs mere

Intellektuelle rettigheder og økonomisk udvikling konflikt eller katalysator?

Intellektuelle rettigheder og økonomisk udvikling konflikt eller katalysator? Intellektuelle rettigheder og økonomisk udvikling konflikt eller katalysator? Christian Friis Bach Lektor i International Økonomi Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole http://www.flec.kvl.dk/cfb/ TRIPs

Læs mere

Verden omkring ECCO. Fra national til global virksomhed 2. Valuta og nye markeder 4. Told på sko 5. Finanskrisen 6. damkjær & vesterager

Verden omkring ECCO. Fra national til global virksomhed 2. Valuta og nye markeder 4. Told på sko 5. Finanskrisen 6. damkjær & vesterager Verden omkring ECCO Fra national til global virksomhed 2 Valuta og nye markeder 4 Told på sko 5 Finanskrisen 6 damkjær & vesterager 1 Fra national til global virksomhed Som andre virksomheder er ECCO påvirket

Læs mere

International Partnership for Microbicides. 7,5 mio. kr. 2012-2013 06.35.02.11.41

International Partnership for Microbicides. 7,5 mio. kr. 2012-2013 06.35.02.11.41 UFT 104.c.100.b.. IPM. Ekstra generelt bidrag til International Partnership for Microbicides. International Partnership for Microbicides. 7,5 mio. kr. 2012-2013 2002: 2,0 mio. kr., 2003: 3,0 mio. kr.,

Læs mere

Doha: Hvad står der på spil?

Doha: Hvad står der på spil? SPEECH/06/407 Peter Mandelson EU-kommissær for handel Doha: Hvad står der på spil? Canada-UK Chamber of Commerce London, den 23, juni 2006 EU-kommissær Peter Mandelson giver i denne tale en nøgtern vurdering

Læs mere

Myter og fakta om de danske apoteker

Myter og fakta om de danske apoteker Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 424 Offentligt Danmarks Apotekerforening Myter og fakta om de danske apoteker 1. Danskerne har længst til apoteket i Europa. Nej. Danskerne

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN. Årsrapport ( )

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN. Årsrapport ( ) EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 18.12.2012 COM(2012) 775 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN Årsrapport (2010-2011) om anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 953/2003 af 26. maj 2003 om hindring af omlægning

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING EUROPA-PARLAMENTET 2004 Mødedokument 2009 24.11.2004 B6-0191/2004 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Kommissionens redegørelse jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2 af Vittorio Emanuele Agnoletto,

Læs mere

Markedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne!

Markedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne! Nyhedsbrev Kbh. 5. apr. 2016 Markedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne! Marts blev en mere rolig måned på aktiemarkederne godt hjulpet på vej af lempelige centralbankerne. Faldende

Læs mere

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Om dette hæfte 2 Hvor mange børn lever i familier med en lav indkomst? Er der blevet færre eller flere af dem i de seneste 30 år? Og hvordan går det børn i lavindkomstfamilier,

Læs mere

Ulande tvinger medicinalindustrien i defensiven

Ulande tvinger medicinalindustrien i defensiven nr.25_side_12-16.qxd 01-08-2003 16:14 Side 12 Sundhed Ulande tvinger medicinalindustrien i defensiven Imagepleje. Medicinalindustrien klar til at give ulande adgang til billig kopimedicin - Branchen erkender,

Læs mere

The World in 2025: Multi-power rivalry in an interdependent wortld. what it might look like

The World in 2025: Multi-power rivalry in an interdependent wortld. what it might look like The World in 2025: Multi-power rivalry in an interdependent wortld what it might look like Antagelser Fremtidens teknologi er relativt velbeskrevet 12 år frem anvendelsen er den usikre faktor Der er analyser,

Læs mere

"Mulige sociale og kulturelle aspekter i et fremtidsscenarie med udbredt medicinresistens - globalt og i Danmark"

Mulige sociale og kulturelle aspekter i et fremtidsscenarie med udbredt medicinresistens - globalt og i Danmark "Mulige sociale og kulturelle aspekter i et fremtidsscenarie med udbredt medicinresistens - globalt og i Danmark" Jens Seeberg Antropolog Institut for Kultur og Samfund Aarhus Universitet Min baggrund

Læs mere

Få hindringer på de nære eksportmarkeder

Få hindringer på de nære eksportmarkeder ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juni 215 Få hindringer på de nære eksportmarkeder Danske virksomheder oplever få hindringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslande og emerging markets uden

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET SVAR PÅ SPØRGSMÅL TIL KOMMISSÆR CATHERINE ASHTON

EUROPA-PARLAMENTET SVAR PÅ SPØRGSMÅL TIL KOMMISSÆR CATHERINE ASHTON DA EUROPA-PARLAMENTET SVAR PÅ SPØRGSMÅL TIL KOMMISSÆR CATHERINE ASHTON Del B specifikke spørgsmål 1. Meddelelsen om det globale Europa betragtes som Kommissionens politiske erklæring om international handel

Læs mere

Rapport om Kontrol i 2008 for salmonella og campylobacter i dansk og importeret fersk kød

Rapport om Kontrol i 2008 for salmonella og campylobacter i dansk og importeret fersk kød Rapport om Kontrol i 2008 for salmonella og campylobacter i dansk og importeret fersk kød Marts 2009 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Virksomhedernes ansvar... 3 3. Case-by-case kontrollen...

Læs mere

Fremtidens job KONTAKT FORFATTERE NOTAT. CITAT Frank Skov, analysechef. Frank Skov, analysechef. Tema: Arbejdsmarked Publiceret d. 30.01.

Fremtidens job KONTAKT FORFATTERE NOTAT. CITAT Frank Skov, analysechef. Frank Skov, analysechef. Tema: Arbejdsmarked Publiceret d. 30.01. 1 Fremtidens job Følgende notat belyser, på baggrund af data fra World Economic Forum, hvilke udviklingstendenser der i særlig grad forventes at præge fremtidens arbejdsmarked og hvor mange job der, som

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet International J.nr. 2009-5121 akj 28. oktober 2009 Samlenotat om EU-Komissionens forslag om et europæisk

Læs mere

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 2995 - Landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 2995 - Landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 Rådsmøde 2995 - Landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Samlenotat (Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, det Europæiske Økonomiske og Sociale

Læs mere

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning

Læs mere

Liberaliseringen af den globale samhandel

Liberaliseringen af den globale samhandel Liberaliseringen af den globale samhandel v/ Vicedirektør Jan O. F. Laustsen Landbrugsraadet, Danmark Konference om globalisering og etik København, 27. januar 2006 Fødevareerhvervets globalisering EU

Læs mere

Grøn økonomi, grøn omstilling og grøn vækst Kært barn, mange navne

Grøn økonomi, grøn omstilling og grøn vækst Kært barn, mange navne Grøn økonomi, grøn omstilling og grøn vækst Kært barn, mange navne Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

KVA Vind 6-10 10 kw Husstandsvindmølle

KVA Vind 6-10 10 kw Husstandsvindmølle KVA Vind 6-10 10 kw Husstandsvindmølle > Høj effektivitet > Få sliddele > Minimal støj En attraktiv investering - skabt til danske forhold! KVA Vind A/S Borrisvej 10, Astrup DK-6900 Skjern Tel. (+45) 9736

Læs mere

BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V

BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V 1. marts 2012 Den samlede danske frøbranches høringssvar på forslag til lov om ændring af lov om afgift af bekæmpelsesmidler Indsendes

Læs mere

1. Introduktion. 2. Personlig information. Navn. E-mail adresse. Parti. nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj. Kære Folketingskandidat

1. Introduktion. 2. Personlig information. Navn. E-mail adresse. Parti. nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj. Kære Folketingskandidat 1. Introduktion Kære Folketingskandidat Sex & Samfund laver i samarbejde med avisen 24timer denne spørgeskemaundersøgelse om folketingskandidaternes holdninger til sex, seksuel sundhed og seksuelle rettigheder.

Læs mere

Bilag: Interview med Økologisk Landsforening, Per Rasmussen, International Konsulent.

Bilag: Interview med Økologisk Landsforening, Per Rasmussen, International Konsulent. Bilag: Interview med Økologisk Landsforening, Per Rasmussen, International Konsulent. 28/11 2014. Cathrine: Økologisk Landsforening har haft meget arbejde i Uganda. Kan du starte med at fortælle os lidt

Læs mere

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Regeringen, maj 2 Et debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Publikationen kan

Læs mere

OESC-FAO Agricultural Outlook 2009: Outlooket kort fortalt. Outlooket kort fortalt

OESC-FAO Agricultural Outlook 2009: Outlooket kort fortalt. Outlooket kort fortalt OECD-FAO Agricultural Outlook 2009 Summary in Danish OESC-FAO Agricultural Outlook 2009: Outlooket kort fortalt Sammendrag på dansk Outlooket kort fortalt De makroøkonomiske omgivelser bag dette outlook

Læs mere

RÅDET OG PARLAMENTET NÅR TIL ENIGHED OM NYT DIREKTIV OM FJERNSYN UDEN GRÆNSER

RÅDET OG PARLAMENTET NÅR TIL ENIGHED OM NYT DIREKTIV OM FJERNSYN UDEN GRÆNSER Bruxelles, den 16. april 1997 7365/97 (Presse 113) C/97/113 RÅDET OG PARLAMENTET NÅR TIL ENIGHED OM NYT DIREKTIV OM FJERNSYN UDEN GRÆNSER PÅ DAGENS MØDE I FORLIGSUDVALGET Europa-Parlamentet og Rådet er

Læs mere

DA Forenet i mangfoldighed DA A8-0238/1. Ændringsforslag. Klaus Buchner for Verts/ALE-Gruppen

DA Forenet i mangfoldighed DA A8-0238/1. Ændringsforslag. Klaus Buchner for Verts/ALE-Gruppen 2.9.2015 A8-0238/1 1 Punkt 1 1. glæder sig over resultaterne af den 9. WTO-ministerkonference i december 2013, hvor forhandlingerne om aftalen om handelslettelser blev afsluttet af de 160 WTO-medlemmer;

Læs mere

Befolkningsundersøgelse om globalisering 2009

Befolkningsundersøgelse om globalisering 2009 Befolkningsundersøgelse om globalisering 2009 Indledning På vegne af Dansk Erhverv har Capacent Epinion i marts 2009 gennemført en spørgeskemaundersøgelse om danskernes globaliseringsparathed. Emnet er

Læs mere

Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt

Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt Spørgsmål 9 dels Indien laves en formulering, der sikrer, at miljøproblemer, og ikke mindst klimaproblemerne kommer til at spille en vigtig

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET ARBEJDSDOKUMENT. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. 30. marts 2004

EUROPA-PARLAMENTET ARBEJDSDOKUMENT. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. 30. marts 2004 EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 30. marts 2004 ARBEJDSDOKUMENT om registrering, vurdering, godkendelse og begrænsning af kemiske stoffer (REACH), om oprettelse

Læs mere

Tillidsrepræsentanterne i industrien ser positivt på globalisering

Tillidsrepræsentanterne i industrien ser positivt på globalisering ØKONOMISK ANALYSE. september 8 Tillidsrepræsentanterne i industrien ser positivt på globalisering Tre ud af fire tillidsrepræsentanter i industrien er helt eller delvist enig i, at globalisering samlet

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30

Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Ny forskning antyder, at kræft var en sjælden sygdom i oldtiden. Det strider imod mange kræftforskeres opfattelse af sygdommen. Af Andreas R. Graven,

Læs mere

KVA Vind 6-10 10 kw Husstandsvindmølle

KVA Vind 6-10 10 kw Husstandsvindmølle KVA Vind 6-10 10 kw Husstandsvindmølle > Høj effektivitet > Få sliddele > Minimal støj En attraktiv investering - skabt til danske forhold! KVA Vind A/S Borrisvej 10, Astrup DK-6900 Skjern Tel. (+45) 9736

Læs mere

WTO: AFGØRENDE FORHANDLINGSRUNDE

WTO: AFGØRENDE FORHANDLINGSRUNDE 23. november 2005/FH WTO Af Frithiof Hagen Direkte telefon: 33 55 7719 WTO: AFGØRENDE FORHANDLINGSRUNDE Resumé: Udfaldet af WTO-mødet i Hong Kong kan blive afgørende for, om det lykkes at afslutte den

Læs mere

TIL KAMP MOD KOPIERING I KINA

TIL KAMP MOD KOPIERING I KINA SÅDAN SÅDAN TIL KAMP MOD KOPIERING I KINA DANSK INDUSTRI H. C. Andersens Boulevard 18 1787 København V Tlf. 3377 3377 Fax 3377 3300 di@di.dk www.di.dk DI SERVICE Du kan se mere på marked.di.dk Beskyt viden,

Læs mere

Regional udvikling i Danmark

Regional udvikling i Danmark Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,

Læs mere

Myter og fakta om de danske apoteker

Myter og fakta om de danske apoteker Danmarks Apotekerforening Myter og fakta om de danske apoteker 1. Danskerne har længst til apoteket i Europa. Nej. Danskerne har 3,8 km til nærmeste apotek, og det er 90 procent af danskerne tilfredse

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

Markedsanalyse. Danskerne mener, at Fairtrade er vigtigt at støtte. Highlights

Markedsanalyse. Danskerne mener, at Fairtrade er vigtigt at støtte. Highlights Markedsanalyse 23. juni Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne mener, at Fairtrade er vigtigt at støtte Highlights Fairtrade-mærket har

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0426 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0426 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0426 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.9.2015 COM(2015) 426 final 2015/0190 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske

Læs mere

Fedme, hvad kan vi gøre

Fedme, hvad kan vi gøre Fedme, hvad kan vi gøre Hvorfor overvægtige efter vægttab tager på igen. Af Svend Lindenberg. Copenhagen Fertility Center. Et af de store problemer ved vægttab er, at de fleste overvægtige efter en periode

Læs mere

Globale ambitioner i Region Midtjylland

Globale ambitioner i Region Midtjylland 23. juni 2011 Globale ambitioner i Region Midtjylland Internationalt. Næsten halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland har internationale aktiviteter, og jo større og mere vækstivrige

Læs mere

Et dansk elitemiljø et dansk MIT

Et dansk elitemiljø et dansk MIT Et dansk elitemiljø et dansk A f f o r s k n i n g s c h e f C h a r l o t t e R ø n h o f, c h r @ d i. d k o g k o n s u l e n t M o r t e n Ø r n s h o l t, m o q @ d i. d k Dansk forskning kan blive

Læs mere

Consumer Policy Toolkit. Forbrugerpolitisk toolkit. Summary in Danish. Sammendrag på dansk

Consumer Policy Toolkit. Forbrugerpolitisk toolkit. Summary in Danish. Sammendrag på dansk Consumer Policy Toolkit Summary in Danish Forbrugerpolitisk toolkit Sammendrag på dansk Markederne for varer og tjenester har været igennem betydelige forandringer i de sidste 20 år. Reformer af love og

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 6.8.2014 UDKAST TIL BETÆNKNING om de sociale og økonomiske følger af fejlernæring i AVS-landene Ordførere: Alban

Læs mere

Undersøgelse for Teknologisk Institut. Kendskab og holdning til vedvarende energi i HUR området. April 2005

Undersøgelse for Teknologisk Institut. Kendskab og holdning til vedvarende energi i HUR området. April 2005 Undersøgelse for Teknologisk Institut Kendskab og holdning til vedvarende energi i HUR området April 2005 Indledning og metode I forbindelse med et EU projekt, ønsker Teknologisk Institut at afdække kendskabet

Læs mere

Økonomisk analyse. Udenlandsk frugt og grønt fortrænger dansk frugt og grønt fra butikshylderne. Importen af frugt og grønt stiger

Økonomisk analyse. Udenlandsk frugt og grønt fortrænger dansk frugt og grønt fra butikshylderne. Importen af frugt og grønt stiger Økonomisk analyse 27. februar 212 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udenlandsk frugt og grønt fortrænger dansk frugt og grønt fra butikshylderne

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING Indledning 1. Den Europæiske Union giver sin uforbeholdne støtte til De Forenede Nationer, er fast besluttet på at værne

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0652 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0652 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0652 Offentligt DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 11.11.2010 KOM(2010) 652 endelig Årsrapport (2009) om anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 953/2003 af 26.

Læs mere

DI Topmødet 2011 Analyse. Business. Open. for

DI Topmødet 2011 Analyse. Business. Open. for pen for Bus DI Topmødet 2011 Analyse Frihandel tilbage på EU s agenda Open for Business Frihandel tilbage på EU's agenda Frihandel må prioriteres langt højere som et middel til at få Europa tilbage på

Læs mere

Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15

Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15 Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15 Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne) De store udviklingslande

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL DET EUROPÆISKE RÅD (UFORMELT MØDE I LAHTI I FINLAND den 20.

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL DET EUROPÆISKE RÅD (UFORMELT MØDE I LAHTI I FINLAND den 20. DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 12.10.2006 KOM(2006)589 MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL DET EUROPÆISKE RÅD (UFORMELT MØDE I LAHTI I FINLAND den 20. oktober 2006) Et

Læs mere

1. maj-tale LO-sekretær Marie-Louise Knuppert

1. maj-tale LO-sekretær Marie-Louise Knuppert 1. maj-tale LO-sekretær Marie-Louise Knuppert I dag er det vigtigt at huske, at 1. maj er arbejdernes internationale kampdag. I Danmark er 1. maj både en kampdag og en festdag! Men rundt om i verden ser

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center

Læs mere

Et kærligt hjem til alle børn

Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

Barsel og løn ved barns sygdom. Privatansattes vilkår

Barsel og løn ved barns sygdom. Privatansattes vilkår Barsel og løn ved barns sygdom Privatansattes vilkår Marts 2015 Barsel og løn ved barns sygdom Resume Funktionærloven giver ret til barsel i samlet 18 uger med halv løn til kvinder, men ingen rettigheder

Læs mere

Lizette Risgaard 1. maj 2014

Lizette Risgaard 1. maj 2014 Lizette Risgaard 1. maj 2014 God morgen. Dejligt at være her. Er I ved at komme i 1. maj-humør? Det håber jeg sandelig. For vi har meget at snakke om i dag. Der er på ingen måder blevet mindre brug for

Læs mere

Det Rene Videnregnskab

Det Rene Videnregnskab Det Rene Videnregnskab Visualize your knowledge Det rene videnregnskab er et værktøj der gør det muligt at redegøre for virksomheders viden. Modellen gør det muligt at illustrere hvordan viden bliver skabt,

Læs mere

FÅ KAN SIGE, DE HAR FORANDRET VERDEN. DET KAN DU. BLIV MAJOR DONOR I UNICEF

FÅ KAN SIGE, DE HAR FORANDRET VERDEN. DET KAN DU. BLIV MAJOR DONOR I UNICEF FÅ KAN SIGE, DE HAR FORANDRET VERDEN. DET KAN DU. BLIV MAJOR DONOR I UNICEF Steen M. Andersen 2 I UNICEF Generalsekretær, UNICEF Danmark UNICEF/UNI194536/KHUZAIE J eg har mødt rigtig mange udsatte børn,

Læs mere

stadig innovation ser fremtiden dyster ud for danske virksomheder, for det danske samfund og for den enkelte borger i landet.

stadig innovation ser fremtiden dyster ud for danske virksomheder, for det danske samfund og for den enkelte borger i landet. Da jeg gik i grundskolen, havde vi en geografilærer, der gjorde meget ud af at indprente sine elever, at Danmarks eneste råstof var det danskerne havde mellem ørerne. Jeg har siden fået en mistanke om,

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2006I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2006I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2006I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner OPGAVE 1 1.1 Forkert. En inferiør vare er defineret som en vare, man efterspørger

Læs mere

Rentemøde Kolding Herreds Landbrugsforening 22/10 2014. Hans Fink, Chefredaktør AgroMarkets

Rentemøde Kolding Herreds Landbrugsforening 22/10 2014. Hans Fink, Chefredaktør AgroMarkets Rentemøde Kolding Herreds Landbrugsforening 22/10 2014 Hans Fink, Chefredaktør AgroMarkets Dagsorden Verdensøkonomien Vækstprocenter og inflation Japan et skræmmende forbillede BRIKS mulighed eller trussel?

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig

Læs mere

EU, Danmark og det globale kapløb om viden

EU, Danmark og det globale kapløb om viden Organisation for erhvervslivet 14. april 29 EU, og det globale kapløb om viden AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK og KONSULENT TORSTEN ASBJØRN ANDERSEN, TNA@DI.DK Et konkurrencedygtigt kræver et

Læs mere

- Hjørnesten i ny beskæftigelsesindsats

- Hjørnesten i ny beskæftigelsesindsats Arbejdsgivernes forslag til ny beskæftigelsesindsats Arbejdsgivernes forslag til ny beskæftigelsesindsats - Hjørnesten i ny beskæftigelsesindsats 9. december 213 JBP Dok ID: 2893 Danmark har et af Europas

Læs mere

Fremtidens bestyrelsesarbejde

Fremtidens bestyrelsesarbejde Fremtidens bestyrelsesarbejde Ifølge de adm. direktører i Danmarks 100 største selskaber involverer bestyrelserne sig i stigende grad i strategiarbejdet. Men formalia fylder for meget på bestyrelsesmøderne,

Læs mere

Madkulturen - Madindeks 2015 81. Idealer om det gode aftensmåltid

Madkulturen - Madindeks 2015 81. Idealer om det gode aftensmåltid Madkulturen - Madindeks 2015 81 5. Idealer om det gode aftensmåltid 82 Madkulturen - Madindeks 2015 5. Idealer om det gode aftensmåltid Madkultur handler både om, hvad danskerne spiser, men også om hvilke

Læs mere

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme Ottawa Charter Om sundhedsfremme Forord Komiteen for Sundhedsoplysning ønsker med denne publikation at udbrede kendskabet til en væsentlig international aktivitet for at fremme sundhed. Charteret er udarbejdet

Læs mere

Idékatalog. Børnekonventionens 24-års fødselsdag

Idékatalog. Børnekonventionens 24-års fødselsdag Idékatalog Børnekonventionens 24-års fødselsdag Til lærerne: Dette materiale er et oplæg til de klasser på 6.-9. klassetrin, som ønsker at fejre Børnekonventionens fødselsdag onsdag den 20. november 2013.

Læs mere

Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om tvang i psykiatrien

Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om tvang i psykiatrien Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Primær Sundhed sbpe@sum.dk København den 5.9.2014 J.nr. 3.4.4/kmb Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om tvang i psykiatrien Børnerådet vil indledningsvist

Læs mere

Fjernsyn: en avanceret teknologi skabt til at forhindre folk i at underholde. Leonard Rossiter. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2.

Fjernsyn: en avanceret teknologi skabt til at forhindre folk i at underholde. Leonard Rossiter. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2. Fjernsyn: en avanceret teknologi skabt til at forhindre folk i at underholde sig selv. Leonard Rossiter 184 185 Medierne Ordet medie stammer fra det latinske medium, der har betydningen at stå midt imellem

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

Ledelse & kapital i praksis- Internationalisering. v/ Jens Alsbirk, Underdirektør EU & International afdeling DANSK ERHVERV Børsen d. 3.

Ledelse & kapital i praksis- Internationalisering. v/ Jens Alsbirk, Underdirektør EU & International afdeling DANSK ERHVERV Børsen d. 3. Ledelse & kapital i praksis- Internationalisering v/ Jens Alsbirk, Underdirektør EU & International afdeling DANSK ERHVERV Børsen d. 3. april 2014 HVEM ER DANSK ERHVERV? 17.000 medlemsvirksomheder og 100

Læs mere

Energisparesekretariatet

Energisparesekretariatet Energisparesekretariatet Morten Pedersen Energisparerådet 16. April 2015 Trin 1: Kortlægning af erhvervslivets energiforbrug (Viegand & Maagøe januar 2015) Trin 2: Kortlægning af energisparepotentialer

Læs mere

.DSLWHOÃ 9LUNVRPKHGHUQH

.DSLWHOÃ 9LUNVRPKHGHUQH .DSLWHOÃ 9LUNVRPKHGHUQH Folkeafstemning Deltagelse i euro-samarbejdet Omkring 1 år Op til 2-3 år Virksomhedernes omstilling til euro kan påbegyndes Omstilling i virksomhederne kan ske hurtigt forudsat

Læs mere

Grund- og nærhedsnotat

Grund- og nærhedsnotat Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0627 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat Kulturministeriet, 8. januar 2016 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 577 af 27. maj 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 577 af 27. maj 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 577 Offentligt J.nr. 2011-318-0409 Dato: 22.06.2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 577 af 27. maj 2011.

Læs mere

Positionspapir: Creating Shared Value (CSV)

Positionspapir: Creating Shared Value (CSV) 20. november 2014 Positionspapir: Creating Shared Value (CSV) Corporate Social Responsibility (CSR) eller samfundsansvar - er et begreb i konstant udvikling. Oprindeligt var CSR et frivilligt engagement

Læs mere

Elisabeth Dreier Stridsgyden 17, Allested-Vejle 5672 Broby allestedvejle@yahoo.com Aktionsgruppen Allested-Vejle

Elisabeth Dreier Stridsgyden 17, Allested-Vejle 5672 Broby allestedvejle@yahoo.com Aktionsgruppen Allested-Vejle Navn Adresse By E-mail Repræsenterer du et udvalg, forening, råd eller bestyrelse? Hvilket fagområde vil du indgive hørinssvar til? Høringssvar - skriv eller kopier dit/jeres høringssvar ind her Vi vil

Læs mere

GEOGRAFI ÅRSPLAN - 7.Kl 2015/16

GEOGRAFI ÅRSPLAN - 7.Kl 2015/16 1. Modul Uge 34 37 Intro til faget Danmarks kulturlandskab 1. Bebyggelsestyper. 2. Landsbyen. 3. Udskiftning. 4. Købstæder. 5. Stationsbyer. 6. landvinding. 7. Fakta om geografien. 8. Ud i geografien.

Læs mere